Motivation af unge diabetikere med dårlig glykæmisk kontrol Motivation of young diabetics with bad glycemic control

Transkript

1 Motivation af unge diabetikere med dårlig glykæmisk kontrol Motivation of young diabetics with bad glycemic control Udarbejdet af: Julie Lynggaard Wolff Studienummer: sye54118 Holdnummer: 11C Uddannelsessted: University College Syddanmark, sygeplejerskeuddannelsen, Esbjerg Semester: Modul 14 Opgavetype: Bachelorprojekt, ekstern prøve Afleveringsdato: Vejleder: Marianne Husted Opgavens omfang:

2 Resumé: Dette bachelorprojekts formål er at belyse, hvordan sygeplejersken kan motivere den unge diabetiker i aldersgruppen år med dårlig glykæmisk kontrol. Projektet tager udgangspunkt i en hermeneutisk forståelsesramme, og det empiriske materiale består af uddrag fra en fortælling og et interview. Med Vibeke Zoffmann og Stephen Rollnick som sygeplejefaglige referencerammer analyseres problemformuleringen. Analysens fund bliver diskuteret med ny teori i form af Merry Scheel og Per Revstedt. Dette gøres for at underbygger og nuancere fundene i analysen. Resultatet af projektet viser, at sygeplejersken kan motivere den unge diabetiker ved at skabe en Jeg-Du-Sorteret- Gensidigheds relation, hvor svære følelser og forskellige opfattelser bliver udvekslet. Dette resultere i, at sygeplejersken får indblik i den unges livsverden og herigennem kan fremkalde forandringsudsagn hos den unge. God glykæmisk kontrol har stor betydning for den unge, da risikoen for senkomplikationer nedsættes. Ligeledes har det også stor betydning for samfundet, da diabetes er en af de mest omkostningskrævende kroniske sygdomme i Danmark. Abstract: The objective of this bachelor project is to illustrate how the nurse can motivate the young diabetic aged with bad glycemic control. The project is based on a hermeneutic perspective, and the empirical material consists of excerpts from a story and an interview. The thesis statement will be analyzed with the nursing framework of Vibeke Zoffmann and Stephen Rollnick. The findings of the analysis will be discussed with new theory from Merry Scheel and Per Revstedt. These theories are used to substantiate and nuance the findings of the analysis. The result of the project shows that the nurse can motivate the young diabetic by creating an I-you sorted mutuality relationship, where difficult emotions and different views are shared. From this relationship, the nurse will gain an insight into the lifeworld of the young, and draw shifts in the opinion of the young. Good glycemic control is important for the young, because of the reduced risk of complications. Likewise, it is also important for society, because diabetes is one of the most expensive chronic diseases in Denmark.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Ind le d ning Prob le m b e skrive lse 1 2.1Ung m e d type 1d ia b e te s Sund he d sfa g lig ind sa ts Prob le m a fg ræ nsning Prob le m form ule ring M e tod e 5 4.1Vid e nska b ste ori Litte ra tursøg ning tilprob le m b e skrive lse og e m piri Inklusions- og eksklusionskriterier Søgeproces Va lg a fe m piri Angsten er der jo altid af Henning Beck-Nielsen Et forhold for livet af Ida Sønderby Rosgaard Etiske og jurid iske ove rve je lse r Syg e ple je fa g lig re fe re nc e ra m m e Guidet egen-beslutning Motivationssamtalen i sundhedssektoren Ana lyse m e tod e Ana lyse M otiva tion a fd e n ung e d ia b e tike r Re la tione n b e tyd ning Diskussion M e tod e d iskussion K onklusion Pe rspe ktive ring Litte ra turliste Bila g 1 30

4 1.0 Indledning Ifølge WHO er der på verdensplan 347 mio. mennesker, der har diabetes (WHO 2014). I Danmark sker der en stigende i udviklingen af kroniske sygdomme. Diabetes er en af de kroniske sygdomme, der er mest omkostningskrævende i Danmark (Diabetesforeningen 2014). I min søgen finder jeg, at type 1 diabetes i aldersgruppen år, fra 2000 til 2012 er steget med 79 %. I denne aldersgruppe er det type 1 diabetes, der er den primære sygdom (Ibid). Ved at fordybe mig i denne aldersgruppe, finder jeg ud af, at rigtig mange unge diabetiker har dårlig glykæmisk kontrol og har dermed øget risiko for at få hypo- og hyperglykæmi, samt sendiabetiske komplikationer (Andersen 1999, s. 4-5). En af grundene til at de unge har dårlig glykæmisk kontrol, er blandt andet at de har en meget svær alder, hvor der sker meget på det fysiologiske-, det psykologiske- og det sociale niveau (Nielsen 2011, s ). Den unge ønsker at leve efter normen, som er i den arena, han befinder sig i (Esmark 2006, s ). En anden grund til at den unge diabetiker har dårlig glykæmisk kontrol er ikke, at de ikke er godt nok orienteret i sygdommen, men at de mangler motivation til at følge behandlingsstrategierne (Ohmsen 2006, s. 5). På baggrund af dette vil jeg derfor gerne undersøge, hvordan sygeplejersken kan motivere den unge diabetiker, når hun møder ham til kontrol i et ambulatorium. 2.0 Problembeskrivelse I det følgende vil jeg problematisere kompleksiteten af unge med dårlig glykæmisk kontrol af deres type 1 diabetes. Jeg vil gøre dette ved at redegøre for, hvordan det er at være ung med type 1 diabetes, endvidere vil jeg redegøre for den sundhedsfaglige indsats. 2.1 Ung med type 1 diabetes Vi befinder os i et samfund med en stigning i udviklingen af kroniske sygdomme, og diabetes er en af de mest omkostningskrævende, hvor den årligt koster det danske samfund 31,5 mia. (Diabetesforeningen 2014). I tidsrummet fra år 2000 til 2012 er diabetes i aldersgruppen år steget med 79 % og dette er primært type 1 diabetes (Diabetesforeningen 2013). 1

5 Studier har vist, at unge med diabetes gennemsnitlig har et blodsukker, som ligger over det anbefalede (Andersen 1999, s. 4-6). Det gennemsnitlige blodsukkerniveau skal fastende ligge mellem 4-7 mmol/l (Schulze 2011, s ). Ligeledes viser undersøgelser, at unge med diabetes er godt orienteret i deres sygdom, men de mangler motivation til at følge behandlingsstrategierne. Det vil sige, at den unge med diabetes har svært ved at efterleve sundhedssystemernes anbefalinger, som blandt andet har til hensigt at forhindre senkomplikationer (Andersen 1999, s. 6). Senkomplikationer kan opleves i form af skader på hjerte, blodkar, øjne, nyrer og nerver. I 2012 anslog man, at der på verdensplan var 1,5 millioner dødsfald, der var forbundet med diabetes (WHO 2014). Der er tre behandlingsstrategier for type 1 diabetes: 1. Behandlingsinsulin ved morgenmad, hurtigvirkende- ved aftensmad og langtidsvirkende insulin ved sengetid. 2. Behandling med insulin før alle hovedmåltider, og langtidsvirkende insulin ved sengetid. 3. Insulinpumpe (Hertz m.fl. 2009, s. 8). Nedenfor ses et citat, der tydeliggører det ubehag, den unge med diabetes kan være udsat for, hvis 2. behandlingsstrategi vælges. det kan være lidt svært, at man får så meget opmærksomhed. Virkelig. Folk står rundt om én i starten, når de ser det. Det kan godt være lidt overvældende nogle gange. Hver gang man kommer et nyt sted og de ikke kender noget til det, så bliver der stillet en masse spørgsmål. (pige med diabetes) (Enhed for brugerundersøgelser 2012). Fordelen ved behandlingsstrategi 1. og 3. er, at den unge ikke skal injicere sig selv i skoletiden og derved undgår opmærksomhed på sygdommen, hvilket gør, at den unge i ringere grad vil føle sig anderledes. Rapporten når det er svært at være ung i Danmark viser, at 45 % af unge har en meget stresset hverdag, fordi de skal forholde sig til mange problemstillinger (Nielsen 2011, s. 47). Når en person er stresset, stiger kortisolen i blodet og dermed nedsættes cellernes følsomhed overfør insulin, hvilket medfører blodsukkerstigning. Ydermere 2

6 viser rapporten, at 90,5 % af unge drikker alkohol. Dette kan være problematisk hos en ung diabetiker, da indtagelsen af alkohol får blodsukkeret til at stige, og dette kan munde ud i hyperglykæmi. Når indtagelsen af alkohol er ophørt, kan den unge diabetiker gå fra hyper- til hypoglykæmi, da leveren vil være optaget af at nedbryde alkoholen i kroppen, og derfor vil produktionen af sukker være begrænset (Larsen 2004, s ). Man kan forestille sig, at den unge diabetiker kan opleve, at deres sygdom gør det kompliceret at være ligesom andre unge på grund af den øgede fokus på kost, insulin injektioner og blodsukker målinger. 2.2 Sundhedsfagligindsats Den ovenfornævnte stigning i antallet af personer med type 1 diabetes er ikke kun et samfundsøkonomisk problem, men også et sygeplejefagligt problem, da der i sundhedsloven står følgende; 1. Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Sundhedsloven 2010). Ud fra sundhedsloven har alle i det danske samfund ret til behandling, og sygeplejersken møder diabetespatienten uanset, hvor i sundhedsvæsnet hun befinder sig. Stigningen i antallet af type 1 diabetikere har fået de danske politikere til at reagere. I 2009 udarbejdede sundhedsstyrelsens diabetesstyregruppe nogle vejledende retningslinjer i forhold til diabetesbehandling. Retningslinjerne er udarbejdet på baggrund af International Society of Pediatric and Adolescent Diabetes guidelines (Hertz 2009, s. 5). Retningslinjernes overordnet mål for behandling af danske børn og unge med diabetes er at yde omsorg, sikre høj livskvalitet, normal vækst og minimer risikoen for akutte og kroniske komplikationer. Dette kan opnås ved, at den unge diabetiker og hans familie får redskaber og motivation til bedst muligt at kunne varetage hans diabetes (Ibid, s.5). Den unge diabetiker bør følges af et diabetesteam i et ambulatorium mindst fire gange om året. Ved hver ambulant kontrol skal der forgå en vurdering af hans helbredstilstand, højde, vægt, blodtryk, glykæmiske kontrol og psykosociale problemer. Ligeledes bør 3

7 der en gang om året screenes for co-morbide tilstande, psykiske problemer og senkomplikationer. Ydermere bør det vurderes, hvilket stadie puberteten er i (Hertz 2009, s. 6). Når en ung diabetiker kommer i puberteten, kan der opstå nogle problematikker i forhold til rygning og alkohol. Sygeplejersken bør derfor sikre, at den unge diabetiker er velinformeret og vejledt i og omkring disse. Det er vigtig, at informationen og vejledningen ikke bliver en skræmmekampagne, men i stedet er med til at motivere den unge diabetiker til at foretage et korrekt valg (Hertz 2009, s. 19). Undervisning, vejledning, information og motivation er vigtige faktorer i diabetesbehandlingen. Formålet er at give den unge diabetikere redskaber, viden og motivation, der gør ham i stand til at gennemleve kriser og foretage livsstilsændringer (Ibid, s.10). En undersøgelse af 66 unge med type 1 diabetes viser, at den motiverende samtale kan have god effekt, hvis deres adfærd skal ændres, så de kan opnå god glykæmisk kontrol og dermed mindske risikoen for senkomplikationer. De 66 unge diabetikere blev delt op i to grupper, hvor den ene gruppe modtog hjemmebesøg, og den anden gruppe modtog den motiverende samtale. 12 måneder efter undersøgelsens start var den glykæmiske kontrol tydeligt forbedret hos den gruppe, som modtog den motiverende samtale (Sue 2007, s ). Dette tydeliggøre, at den motiverende samtale har en effekt på den unge diabetikers glykæmiske kontrol. Det tyder på, at sygeplejersken skal have fokus på undervisning, vejledning og motivation. Dette kan i klinisk praksis være en stor udfordring, da mange unge har den indstilling det sker ikke for mig. Derfor må sygeplejersken anvende metoder i sin undervisning og vejledning, der kan styrke motivationen hos den unge med diabetes (Ohmsen 2005, s. 6). 3.0 Problemafgrænsning Mange faktorer spiller ind, når de årige diabetiker har dårlig glykæmisk kontrol. Noget tyder på, at mange unge med diabetes har den opfattelse, at senkomplikationer og hyper- og hypoglykæmi ikke rammer dem, selvom de har dårlig glykæmisk kontrol. Sygeplejersken kan være med til at undervise og motivere den unge diabetiker, så han kan opnå god glykæmisk kontrol og dermed undgå senkomplikationer. 4

8 At undervise og motivere kan i praksis være en stor udfordring, derfor ønsker jeg at søge forståelse for, hvordan sygeplejersken kan hjælpe den unge med at opnå god glykæmisk kontrol og derved undgå senkomplikationer. 3.1 Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken i mødet med den unge type 1 diabetiker med dårlig glykæmisk kontrol motivere ham med henblik på bedre glykæmisk kontrol. 4.0 Metode Jeg vil i det følgende redegøre for den videnskabsteoretiske tilgang til projektet, litteratursøgning, valget af mit empiri, etiske og juridiske overvejelser og projektets sygeplejefaglige referenceramme. Endvidere vil jeg beskrive mit valg af analyse metode. 4.1 Videnskabsteori Ud fra min problemformulering har jeg valgt at anvende en hermeneutisk analyse til at finde forståelse for, hvordan sygeplejersken kan motivere den unge diabetiker. Hermeneutik betyder fortolkningskunst og er en filosofisk tradition (Jensen 1990, s. 136). Det hermeneutiske menneskesyn har til formål at leve sig ind i det individuelle menneske og forstå, hvad det vil sige at være menneske (Ibid, s. 136). Det, at man med det hermeneutiske menneskesyn ser det enkelte menneske er grunden til, jeg har valgt denne form som videnskabsteori. Sygeplejersken og den unge diabetiker kan have forskellige opfattelser af, hvad han har brug for, derfor er det vigtig, at sygeplejersken forstår den unge diabetikers behov og hans livsverden. Et vigtig begreb indenfor forståelse er forforståelse. Forforståelse er den forståelse, der går forud for forståelsen. Bevidst eller ubevidst vil sygeplejersken opstille hypoteser for, hvad den unge diabetiker har brug for. Hypoteserne kan be- eller afkræftes ved, at sygeplejerske taler med den unge diabetiker, og det er her, hun danner sin forståelse (Birkler 2010, s ). Alt dette fører til ideen om den hermeneutiske cirkel. Tanken er, at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse. Hver gang en delforståelse får lov til at lave en helhedsforståelse om, vil der ifølge Gadamer være tale om en forståelse, hvilket er en horisontsammensmeltning (Ibid, s ). En 5

9 horisontsammensmeltning forgår gennem en samtale, hvor mennesket stiller sig åben og modtagelig overfor det menneske, man prøver at forstå (Ibid, s ). Min forforståelse er, at den unge diabetiker er optaget af andre ting i deres hverdag og gerne vil glemme deres sygdom for at være ligesom andre unge mennesker. Den unge diabetiker er ikke opmærksom konsekvenserne, det kan have, hvis de ikke har god glykæmisk kontrol. Ydermere har jeg den forforståelse, at den unge diabetiker ikke opnår god glykæmisk kontrol ved udelukkende at blive undervist eller vejledt. 4.2 Litteratursøgning til problembeskrivelse og empiri I det følgende vil jeg begrunde mine inklusions- og eksklusionskriterier, samt beskrive min brede søgning og derefter min systematiske søgning Inklusions- og eksklusionskriterier I mit projekt har jeg af inklusionskriterier valgt, at artiklerne skal være fra Grunden til dette er, at jeg ønsker den nyeste evidensbaseret viden. Sprogene skal være dansk, engelsk, norsk eller svensk, da det er disse sprog, jeg mestrer. Artiklerne skal være full text og med abstrakt. Endvidere har jeg valgt, at empirien skal omhandle unge med type 1 diabetes. Af eksklusionskriterier i min litteratursøgning har jeg valgt, type 2 diabetes, artikler uden abstrakt og artikler før Søgeproces For at finde relevant litteratur starter min søgning i fagbøger og på bibliotek.dk. Ved søgningen kommer der 220 artikler, bøger og projekter frem, hvoraf jeg finder to bøger anvendelige, og disse anvender jeg som projektets empiri (Beck-Nielsen 2013, Rosgaard 2006). Ydermere finder jeg i min søgning på bibliotek.dk en klaringsrapport af unge med diabetes, denne vil blive anvendt i projektets problembeskrivelse (Andersen 1999). Ligeledes søger jeg på fagbladet Sygeplejersken, diabetes.dk, sundhedsstyrelsen.dk og patientoplevelser.dk. Heraf fremkommer materiale, der kan anvendes i min problembeskrivelse (Larsen 2004, diabetesforeningen 2013, diabetesforeningen 2014, Hertz 2009, Gut 2012). 6

10 Ved denne brede søgning får jeg indblik i forskellige perspektiver på mit problemområde unge med diabetes. Herigennem opnår jeg større forståelse for området, hvilket hjælper mig til at afgrænse, hvilke søgeord jeg skal anvende i min systematiske søgning (Bjerrum 2005, s ). I min systematiske søgning vil jeg anvende følgende søgeord; type 1 diabetes, motivation, motivational interviewing, teenager, adolescent, nurse, patient og compliance. Disse søgeord bliver anvendt i forskellige databaser, samt anvendt enkeltvis og i kombination af hinanden. Endvidere er søgeordene udledt fra min problembeskrivelse og problemformulering. Jeg har søgt på den videnskabelige database PubMed, hvor jeg kan finde natur- og sundhedsvidenskabelige artikler. I denne database har jeg brugt MESH termer sammen med søgeordene, der bliver brugt enkeltvis og i kombination af hinanden. Ved brug af søgeordene type 1 diabetes, motivatial interviewing fremkommer 31 hits, hvor 1 artikler er brugbare. Denne vil blive anvendt i projektets problembeskrivelse (Sue 2007). Ydermere søger jeg på den sygeplejefaglige database CINAHL, her søger jeg med emneord og fritekst. Ved denne søgning med søgeordene; type 1 diabetes, teenagers, motivation, kommer seks hits, hvor en er brugbar (Sue 2007). Endvidere søger jeg på Cochrane Libery, som har en kritisk systematisk oversigt over ransomiserede undersøgelser. På denne database søger jeg udelukkende med fritekst. På denne database søger jeg med søgeordene; type 1 diabetes, teenagers, motivation, nurse. Her fremkommer 11 hits, hvor jeg finder en relevant (Sue 2007). De fundne artikler har jeg gennemlæst og deres relevans har jeg vurderet i forhold til projektet. De kvalitative artikler er blevet bedømt ud fra CASP instrumentet (Center for kliniske retningslinjer 2006). Det kvantitative litteratur er blevet vurderet på baggrund af cheklister fra center for kliniske retningslinjer (Center for kliniske retningslinjer 2014). 4.3 Valg af empiri For at besvare min problemformulering har jeg fundet empiri i form af et interview af en ung kvinde og en fortælling fra en ung mand. Empirien kan give et billede af de unges livsverdener, og jeg kan derigennem opnå en forståelse for, hvordan 7

11 sygeplejersken kan motivere den unge diabetiker, og hvor stor betydning relationen mellem sygeplejersken og den unge diabetiker har, for at han kan ændre adfærd Angsten er der jo altid af Henning Beck-Nielsen Professor Henning Beck-Nielsen har i 40 år forsket og behandlet diabetes. Hans fokusområde er egenomsorg, livskvalitet, og hvordan risikoen for senkomplikationer mindskes. I hans bog angsten er der jo altid - diabetikere og behandlere om at leve med risikoen for lavt blodsukker. Fortæller 19 diabetikere om deres liv med angst for sygdommen. En af patienterne er den unge Hanna Frederiksen på 17 år. Hun beskriver angsten for at sove alene, for at få hypoglykæmi, hendes oplevelser i sundhedssystemet og hendes erfaringer om livet med diabetes som teenager. Jeg vælger uddrag fra interviewet med Hanna, og disse vil blive analyseret på baggrund af projektets sygeplejefaglige referencerammer Et forhold for livet af Ida Sønderby Rosgaard Journalist Ida Sønderby Rosgaard fik som 17-årig konstateret type 1 diabetes, og hun har aldrig ønsket at deltage i fælles fora med andre diabetikere, men hun har altid haft et behov for at vide, hvordan andre med type 1 diabetes lever med sygdommen. Derfor har hun skrevet bogen et forhold for livet, hvor hun har samlet fortællinger, råd og erfaringer fra 10 andre diabetikere. Jeg vil have fokus på fortællingen fra David Kiel, som er 17 år. Han fortæller om sine mange insulinchoks, hvor svært han har haft ved at acceptere sygdommen, følt sig anderledes, angsten for at blive fravalgt på grund af sin diabetes og sit møde med sygeplejersken. I Davids fortælling vælger jeg ligeledes tekststykker ud, der vil blive analyseret på baggrund af projektets sygeplejefaglige referencerammer. 4.4 Etiske og juridiske overvejelser Da jeg i mit projekt har valgt at anvende et litteraturstudie til at søge forståelse for den unge diabetiker med dårlig glykæmisk kontrol, har jeg gjort mig nogle etiske og juridiske overvejelser omkring det empiri, jeg har fundet. 8

12 Jeg har gjort mig nogle overvejelser omkring, hvordan det eksisterende empiri opfylder de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003, s. 5-8). I mit analyseafsnit har jeg valgt at anvende bogen angsten er der jo altid og et forhold for livet. Årsagen til, at jeg har valgt eksisterende empiri, er, at jeg har gjort mig overvejelser omkring det etiske i at skulle forstyrre den unge diabetikers livsverden, når materialet allerede forefindes (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003). I forhold til de juridiske overvejelser har alle informanterne i bøgerne angsten er der jo altid og en sygdom for livet selv kontaktet forfatterne og givet deres accept til, at deres fortællinger og interviews må publiceres. Jeg er opmærksom på, at jeg anvender empirien i et andet sammenhæng, end det oprindeligt var tiltænkt, og derfor har jeg fokus på ikke at overtolke de citater, jeg anvender, men derimod behandle det med respekt (Glasdam 2011, s ). 4.5 Sygeplejefagligreferenceramme I det følgende vil jeg beskrive de teorier, jeg vælger at anvende i min analyse og begrunde, hvordan de kan belyse min problemformulering Guidet egen-beslutning Sygeplejerske Vibeke Zoffmann (herefter Zoffmann) er seniorforsker på Steno Diabetes Center. Hun har på baggrund af sin forskning udarbejdet en praksis teori Guidet egenbeslutning. Jeg finder Zoffmanns teori yderst relevant i forhold til mit projekt, da hendes teori er udarbejdet på baggrund af vanskelig diabetesomsorg. Guidet egen-beslutning er en metode, der er udviklet til at give meningsfuldhed og effektiv problemløsning mellem sygeplejersken og patienten. Metoden guider både sygeplejersken og patienten, så de kan bruge deres potentiale i en proces sammen og hver for sig, der fremmer patientens livsdygtighed (Zoffmann 2009a, s. 35 ). Zoffmann har identificeret tre relationsformer ved at observere relationens betydning mellem sygeplejersken og patienten. 9

13 Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans Patienten er i denne relationsform ikke aktiv i problemløsningen og kan føle, de bliver stemplet som inkompetente. Patienten kan opfatte sygeplejersken, som om hun ikke interesseret i ham. Relationen er domineret af sygeplejersken. Ved denne relationsform mislykkes problemløsningen. Jeg-Du-Sløret Sympati Denne relationsform udspringer af Jeg-Du-Professionel-Dominans. Sygeplejersken er kun opmærksom på ligheder mellem hende og patienten, og derfor overser hun patients behov. Denne problemløsning mislykkes. Jeg-Du-Sorteret Gensidighed Følelser og opfattelser bliver udvekslet og udforsket, så de kan anvendes konstruktivt. Sygeplejersken og patienten samles om problemet og problemløsningen lykkes. Disse tre relationsformer anvendes i min analyse, da jeg ønsker at opnå en forståelse for den unge diabetiker, og hvordan en god relation kan hjælpe den unge til at opnå en god glykæmisk kontrol Motivationssamtalen i sundhedssektoren Motivationssamtalen i sundhedssektoren (herefter motivationssamtalen) er skrevet af psykolog og professor i sundhedskommunikation Stephen Rollnick, psykolog William R. Miller og professor i almen medicin Christopher C. Butler. I 1970 og 1980 erne udviklede Rollnick og Miller den motiverende samtale, som dengang kun var fokuseret på patienter med afhængighedsproblemer. Senere stod det klart, at motivationssamtalen kunne anvendes i mange henseender (Rollnick 2009, s. 9-12). De har derfor udviklet motivationssamtalen til et redskab, som sygeplejersken kan anvende til patienter, der står overfor at skulle ændre deres adfærd. Med motivationssamtalen kan sygeplejersken aktivere patientens egen motivation til at skabe forandring. Der er to principper i motivationssamtalen, jeg finder relevante i forhold til mit projekt; ambivalens og forandringsudsagn. I disse to principper er der fokus på patientens egen forandring. 10

14 Ofte er mennesker ambivalente, når der skal ske en forandring, og særligt når forandringerne er for personens eget bedste. Mange patienter starter med at overveje grunde til forandring, men finder hurtigt en grund til, hvorfor forandringen ikke skal finde sted. Dette er ambivalens (Rollnick 2009, s. 53). Sygeplejersken kan være med til at få patienten ud af sin ambivalens, da hun kan spørge ind til den tilstand, patienten befinder sig i, og hvad patienten synes om tilstanden. Dette får patienten til at reflektere over situationen, og herigennem giver sygeplejersken patienten mulighed for at komme videre og selv tage styringen (Ibid, s. 86). Sygeplejersken skal kunne opfange, genkende og bekræfte forandringsudsagn, når patienten argumenterer for forandring (Rollnick 2009, s. 55). Når sygeplejersken taler med patienten om adfærdsændringer, er der seks forskellige forandringsudsagn; ønske, evne, grunde, nødvendighed, forpligtelse og handling. Bilag 1 viser eksempler på disse seks forandringsudsagn, som sygeplejersken kan møde. Både store og små skidt mod forandring bør opmuntres af sygeplejersken. Jeg finder motivationssamtalen relevant, da den kan give forståelse for, hvordan sygeplejersken kan motivere den unge diabetiker, så han opnår at ændre adfærd, og dermed opnår bedre glykæmisk kontrol. 4.6 Analyse metode Jeg har i min analyse valgt at anvende en induktiv tilgang. Ved at anvende den induktive tilgang, kan jeg anvende de enkeltstående uddrag fra min empiri til at sige noget på et mere generelt niveau (Glasdam 2011, s. 138). Ifølge Malterud kan man ikke kun anvende den induktive tilgang uden også at anvende den deduktive tilgang, og derfor vil jeg ikke udelukke, at den deduktive tilgang også vil blive anvendt (Malterud 2011, s. 176). Jeg vil gøre min analyse struktureret ved at anvende tekstanalyse. Ved tekstanalyse stilles der spørgsmål til empirien. Disse spørgsmål formuleres ud fra problemformuleringen, således at der ikke udledes svar, som ikke har relevans for problemformuleringen. Derfor stiller jeg følgende spørgsmål til min empiri: 11

15 - Hvordan kan sygeplejersken motivere den unge diabetiker? - Hvilken betydning har relationen mellem sygeplejersken og den unge diabetiker? I analysen vil der blive henvist til den del af problembeskrivelsen, der omhandler det at være ung med type 1 diabetes. I analysen vil jeg endvidere anvende uddrag fra interviewet med Hanna og fortællingen om Davis og dernæst analysere det med projektets sygeplejefaglige referencerammer. Dette gøres for at opnå forståelse for, hvordan sygeplejersken kan motivere den unge diabetiker med dårlig glykæmisk kontrol. I projektets diskussion vil der blive anvendt ny teori i form af Merry Scheel og Per Revstedt. Disse skal være med til at underbygge og nuancere det fundene i analysen. Begge teorier vil blive anvendt i et begrænset omfang. Den unge diabetiker vil blive omtalt i hankøn og sygeplejersken i hunkøn. Dette gøres for ikke at skab forvirring hos læseren. 5.0 Analyse Analysen skal bygge bro mellem data og resultater (Malterud 2011, s. 91). Dette vil jeg gøre ved anvende mine spørgsmål til at få svar på min problemformulering. Ligeledes vil jeg analysere det valgte empiri ud fra mine sygeplejefaglige referencerammer. 5.1 Motivation af den unge diabetiker Ifølge Rollnick, må sygeplejersken for at kunne motivere den unge diabetiker til at ændre adfærd, være bevidst om tankegangen bag denne, nemlig at fremkalde den unges egen motivation (Rollnick 2009, s. 19). For at få indblik i hvordan sygeplejersken kan motivere den unge diabetiker, er det af stor betydning at kigge på de udfordringer, den unge har oplevet og oplever i sin hverdag. Når et ungt menneske har diabetes, er der en række begrænsninger, der følger med, som ikke er foreneligt med livet som ung. Nedenfor ses et citat, der tydeliggøre dette. På en måde føler jeg mig anderledes. Det ville være så meget federe at kunne sige: Væk med min diabetes. Nu gør jeg ligesom alle andre. Nu 12

16 går jeg ud og spiser en plade chokolade. Nu går jeg ud og spiller fodbold. Nu går jeg ned og styrketræner uden at tage hensyn til noget som helst Sygdommen begrænser mig. Jeg kan ikke blive pilot, jeg kan ikke blive politibetjent. Jeg kan ikke blive falckmand. Det er irriterende (Rosgaard 2006, s. 35). Ud fra citatet tyder det på, at diabetikeren gennem hele livet skal være forudseende og opmærksom i forhold til sin ernæring, insulin og aktiviteter. Dette kan gøre, det svært for den unge diabetiker at integrere sygdommen i sin hverdag, fordi han hele tiden skal leve efter de behandlingsstrategier, hans diabetes giver ham. Ydermere vil den unge diabetiker føle sig anderledes, da han møder begrænsninger, både uddannelsesmæssig og socialt, som andre unge ikke gør, da de ikke har diabetes. Som nævnt i problembeskrivelsen har unge i alderen år en meget svær alder, hvor puberteten indtræder, og de unge går fra at være barn til at blive voksen. Det er en alder, hvor der sker meget på det fysiologiske-, det psykologiske-, og det sociale niveau. Den unge ønsker at leve efter normen som hersker i den arena, han befinder sig i (Esmark 2006, s ). Derfor kan de nedprioritere deres diabetes, og dette kan være problematiske i forhold til at opnå god glykæmisk kontrol (Ohmsen 2006, s. 5). I arbejdet med den unge diabetiker kan sygeplejersken have en tendens til at antage, at de ikke ændre adfærd, da de ikke forstår konsekvenserne af deres handlinger (Rollnick 2009, s ). Undersøgelser har dog vist, at den unge diabetiker er godt orienteret om deres sygdom, men de mangler motivation til at efterleve behandlingsstrategierne (Ohmsen 2006, s. 5). For at sygeplejersken kan motivere den unge diabetiker til at ændre adfærd, er det vigtig, at den unge ikke tvinges til dette, da det kan medfører en ulige relation mellem sygeplejersken og den unge (Rollnick 2009, s ). Jeg formoder, at en sådan relation kan betyde, at den unge ikke er modtagelig overfor sygeplejerskens motivation af ham. Ifølge Rollnick er det vigtig for at opnå adfærdsændringer, at sygeplejersken fokuserer på at skabe et samarbejdsorienteret partnerskab mellem hende og den unge diabetiker, da det i sidste ende kun er den unge selv, som kan gennemføre adfærdsændringerne. Når partnerskabet er skabt, skal sygeplejersken fremkalde den unges egen motivation og ressourcer til sine adfærdsændringer. Det er vigtig, at sygeplejersken fremkalder den unges egne perspektiver, gode grunde og argumenter for en adfærdsændring. Dette gør 13

17 sygeplejersken ved, at hun er anerkendende og har respekt for den unges autonomi. Dette er specielt vigtig hos den unge diabetiker, da udviklingen af hans identitet og selvstændighed sker i teenageårene (Rollnick 2009, s ). I citatet nedenfor ses det, at blodsukkermålinger og insulin injektioner på faste tidspunkter kan fylde utroligt meget hos den unge diabetiker. Mit liv sættes på pause, synes jeg, hvis jeg skal vide, at jeg om præcist to timer skal måle igen. Hvor er jeg om to timer? Kan jeg komme til at måle? (Beck-Nielsen 2001, s. 43). Man kan forestille sig, at den unge diabetiker ikke bryder sig om, at hans diabetes bliver visualiseret, hvilket den gør, hvis blodsukkeret måles og insulinen injiceres i det offentlige rum. Den unge diabetiker skal derfor gøre op med sig selv, om injektionen skal foregå privat eller offentligt. Hvis den unge diabetiker vælger, at dette skal foregå privat, kan han afskære sig fra noget socialt. Ud fra citatet forestiller jeg mig, at den unge diabetiker ikke ønsker at måle sit blodsukker og injicere sig offentligt, hvilket kan betyde dårlig glykæmisk kontrol og uopdaget tilfælde med hypo- og hyperglykæmi. Ifølge Rollnick handler motivationssamtalen ikke om, at sygeplejersken skal tage beslutninger for den unge diabetiker, fordi hun ved, hvad der er bedst for ham. Hun skal i stedet hjælpe den unge diabetiker med at finde argumenter for at ændre sin adfærd, og sygeplejersken skal genkende forandringsudsagnene, når hun hører dem (Rollnick 2009, s ). Udsagnene kan fortælle noget om, hvor stor sandsynlighed der er, for at den unge diabetiker vil gennemføre adfærdsændringer. Det behøver ikke tage lang tid at fremkalde forandringsudsagn. For at sygeplejersken kan nå ind til den unges forandringsudsagn, skal hun stille ham kompetente spørgsmål. Kompetente spørgsmål er korte, og let formulerede, så den unge vil opleve samtalen som almindelig. Spørgsmålene er åbne, da de begynder med hv-ordene, og de kan ikke kan besvares med et ja eller nej. Det er selvfølgelige ikke muligt, at sygeplejersken kun stiller åbne spørgsmål, da de lukkede spørgsmål kan anvendes til at indsnævre og fremkalde konkret information om f. eks. den unges livsverden (Rollnick 2006, s ). I forhold til ovenstående citat kan sygeplejersken stille følgende spørgsmål til den unge diabetiker; hvad er du mest bekymret for, når du skal måle dit blodsukker, hvis du er 14

18 sammen med andre?. Svaret på dette spørgsmål kan fortælle sygeplejersken meget om den unges indstilling og adfærd. Det følgende citat beskriver tanker omkring god glykæmisk kontrol og følgevirkninger fra utallige insulinchoks. Jeg vil selvfølgelig gerne have mit blodsukker ned, men jeg går ikke så højt op i det. Jeg får at vide at 7 og 8 er fint nok, men at 6 bare er perfekt. Hvis 8 er fint nok, hvorfor så ikke holde det der?.. Jeg har samtidig også boet sammen med nogle, der har haft værre diabetes, som overhovedet ikke har været til at styre. Hans insulinchok blev opdaget for sent han har meget svært ved at huske. Det er også en følgevirkning, jeg har fået af mine insulinchok. Især min korttidshukommelse er ikke så god (Rosgaard 2006, s. 36). Selvom den unge diabetiker er blevet gjort opmærksom på, hvad det optimale blodsukkerniveau skal ligge på, og på egen krop oplever følgevirkninger fra sine utallige insulinchoks, har han stadig svært ved at efterleve restriktionerne, hans diabetes giver ham. Det kan være svært at efterleve disse, og som jeg tidligere i afsnittet har nævnt, har den unge behov for at leve efter normer, som er i den arena han befinder sig i. Dette vil formentlig betyde, at hans diabetes nedprioriteres. (Ohmsen 2006, s. 5). Som det fremgår fra citatet stiller den unge diabetiker sig tilfreds med et blodsukker på 8 mmol/l. Det kunne tyde på, at han skyder problemet fra sig. Dette kan være en forsvarsmekanisme. Han er ikke i stand til at opfylde en optimal behandling af hans diabetes, og dette er uhensigtsmæssig adfærd, da han selv oplever, hvad dårlig glykæmisk kontrol og utallige insulinchoks har medført. Mange mennesker er som regel ambivalente overfor forandring. Det gælder specielt den forandring, der er for ens eget bedste. Mange vil gerne ændre adfærd for at fremme deres helbred. Der er ligeledes lige så mange, der er godt tilfredse med deres rutiner og ser alle ulemperne ved forandring. Ambivalens fungerer ofte sådan, at den unge overvejer en grund til forandring og derefter overvejer en eller flere grunde til, at forandringen ikke skal finde sted. Den unge kan sidde fast i sin ambivalens, og der skal ske noget for at få ham ud af den. Det kan for eksempel være sygeplejerskens konsultation med den unge i diabetesambulatoriet. Ved denne konsultation er det ifølge 15

19 Rollnick sygeplejerskens opgave at fremkalde forandringsudsagnene hos den unge diabetiker (Rollnick 2009, s ). Det er vigtig, at sygeplejersken er bevidst om principperne bag motivationssamtalen og kan anvende dem fornuftigt. Derved vil hun have mulighed for at fremkalde motivation hos den unge diabetiker, og derigennem vil den unge have større mulighed for at ændre adfærd. En ændring af adfærd er en længerevarende proces, der opnås, hvis den unge diabetiker og sygeplejersken har opbygget en god relation. 5.2 Relationen betydning Relationen mellem sygeplejersken og den unge diabetiker spiller en stor rolle i behandlingen af hans diabetes (Zoffmann 2009c, s. 54). I det følgende citat har den unge med sine utallige insulinchoks og dårlig glykæmisk kontrol øget risiko for at udvikle sendiabetiske komplikationer. I dette citat fortæller han om sin oplevelse i mødet med sygeplejersken: Jeg er blevet hevet i nakken og fået af vide af min sygeplejerske på Glostrup Amtssygehus, at jeg skal måle mig til frokost, så jeg kommer op på fire målinger om dagen. Så vil det være nemmere at regulere sukkersygen, og jeg vil få en bedre langtidsprøve.. men jeg går ikke så højt op i det (Rosgaard 2006, s. 34). Ud fra dette citat tolker jeg, at den unge diabetiker ikke prioriterer, at hans diabetes skal blive nemmere at regulere, men sygeplejersken har derimod et stort ønske om dette, da hun ved, hvad der er optimalt for den unge. Jeg vil mene, at sygeplejersken i dette tilfælde har anvendt Zoffmanns relationsform, Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans. Ved denne relationsform tager sygeplejersken styringen og er alene om at løse problemet. Hun er ikke opmærksom på den unges følelser, men har kun rettet sin opmærksomhed mod den unges diabetes. Når sygeplejersken anvender Jeg-Du- Distanceret Professionel Dominans, sker der ingen adfærdsændring hos den unge, da han er passiv (Zoffmann 2009c, s. 58). Sygeplejersken har i dette tilfælde ikke medtænkt, at god glykæmisk kontrol ikke kun omhandler en god HbA1c blodprøve, men i høj grad også omhandler kost, motion og de individuelle behov, den enkelte unge diabetiker måtte have. 16

20 For at den unge diabetiker vil opleve adfærdsændringer, skal han selv være problemløseren. Dette kan sygeplejersken hjælpe til med, hvis hun anvender Zoffmanns Jeg-Du-Sorteret Gensidighed relationsform. Med denne er sygeplejersken og den unge begge i kontrol med situationen. Ligeledes ser sygeplejersken den unge som indehaver af problemet, og som hun skal hjælp ved at støtte og guide ham gennem det (Ibid, s.58). En anden ung diabetiker fortæller om sin oplevelse i mødet med sygeplejersken. Du er ikke syg, du må ikke kalde det sukkersyge. Du skal være som andre. Det tog jeg meget bogstaveligt og gik ned på tanken med de andre og købte slik jeg har oplevet de rene skræmmekampagner, så jeg hørte både om, at jeg var normal, og at de ville skære fødderne af mig, og jeg ville miste synet (Beck-Nielsen 2011, s. 43). I mødet med denne unge diabetiker anvender sygeplejersken Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans, hvor hun anvender sin sygeplejefaglige viden og erfaring, hvilket i dette tilfælde bliver fejltolket af den unge. Jeg mener, at den unge diabetiker ikke har følt, at sygeplejersken anerkender hans sygdom, ikke lytter til hans erfaringer og følelser omkring hans diabetes. Alt dette kan have medført, at han ydermere føler, at sygeplejersken ikke interesserer sig for ham (Zoffmann 2009c, s ). Når sygeplejersken anvender Jeg-Du-Distanceret-Professionel-Dominans, kan hun få den unge til at føle sig inkompetent i forhold til compliance af sin diabetes (Ibid 2009, s.60). Dette er en problematisk følelse, da den unge ønsker at blive mødt med anerkendelse og respekt for sin autonomi (Rollnick 2006, s ). På baggrund af dette, er det derfor vigtig, at sygeplejersken møder den unge diabetiker gennem en Jeg- Du-Soteret Gensidigheds relation, hvor sygeplejersken og den unge diabetiker kan udtrykke forskellige opfattelser, og den unge vil kunne udtrykke de vanskelige følelser, han måtte have i forhold til sin livsverden. Dette vil blive udforsket og anvendt konstruktivt til at udvikle den unges oplevelse af sin diabetes, og derigennem vil der opstå et forandringspotentiale, som kan anvendes i problemløsningen (Zoffmann 2009c, s ). I det følgende citat giver en ung diabetiker udtryk for sin tilfredshed med sin diabetessygeplejerske. 17

21 Jeg er meget glad for min sygeplejerske. Hun har støttet mig hele mit liv sammen med lægen, som jeg lavede væddemål med. De har kontrol over det de gør. Selvom jeg ikke altid har reageret ligesom andre diabetiker, har de stadig vist, hvad de gjorde. Jeg møder den samme sygeplejerske hver gang. Vi taler godt sammen og ikke kun om diabetes. Jeg er tryg ved hende, og lægger alting på bordet, for så er det nemmere for hende at hjælpe mig med at få reguleret min diabetes. (Rosgaard 2006, s. 40). Sygeplejersken har i dette tilfælde fået skabt en Jeg-Du-Sorteret Gensidigheds relation. Ifølge Zoffmann er dette den optimale relation, når den unge diabetiker skal opnå et forandringspotentiale (Zoffmann 2009c, s ). Dette forandringspotentiale kan kun opnås, hvis sygeplejersken ikke er bange for at tale om vanskelige følelser og tør dele hendes synspunkter med den unge diabetiker, selvom de nødvendigvis ikke er enige. Herigennem vil den unge se problemet fra flere vinkler. Ifølge Zoffmann er det den unge selv, der skal være problemløser, og sygeplejersken skal guide og støtte den unge igennem dette (Ibid, s ). Jeg mener, det er vigtig at sygeplejersken ikke misbruger sin magt, da relationen til den unge diabetiker så kan ødelægges, og derved udebliver forandringspotentialet. Ved Jeg-Du-Sorteret Gensidighed opnår sygeplejersken og den unge diabetiker en gensidig tillid og respekt. Når dette er skabt, mener jeg, at sygeplejersken bør gå i dialog med den unge. Denne dialog kan sygeplejersken basere på den motivationssamtalen. Formået med denne er, at sygeplejersken udforsker den unges ambivalens i forhold til hans diabetes, og derigennem fremkalder den unges egen motivation for adfærdsændringer (Rollnick 2009, s. 19). 6.0 Diskussion I det følgende vil jeg vurdere og diskutere analysens fund i forhold til min problemformulering. Ligeledes vil jeg inddrage ny teori i form af Revstedts motivationsrelation og Scheels interaktionel sygeplejepraksis. Disse kan understøtte og nuancere fundene i analysen. Gennem analysen har det vist sig, at relationen mellem sygeplejersken og den unge diabetiker er vigtig, for at der kan ske en ændring af den unges adfærd. Det er ikke 18

22 ligemeget, hvilken relation der er mellem sygeplejersken og den unge, for at sygeplejersken kan motivere ham. Det er ifølge Rollnick vigtig, at der er et samarbejdsorienteret partnerskab mellem dem (Rollnick 2011, s. 21). For at opnå dette partnerskab skal sygeplejersken og patienten have opbygget en god relation, der bygger på tillid og respekt (Rollnick, s ). Som analysen har vist, har relationen stor betydning for motivationen af den unge. Dette underbygger Revstedts teori omkring motivationsrelationen, hvor han påpeger, at der skal være en følelsesmæssig relation mellem sygeplejersken og den unge diabetiker, for at sygeplejersken kan motivere ham. Revstedt giver endvidere udtryk for, at sygeplejersken skal have engagement og interesse for den unge, når hun møder ham (Revstedt, s ). Som det fremgår i analysen kan sygeplejersken have en tendens til at antage, at den unge diabetiker ikke ændrer adfærd, da han ikke kender konsekvenserne af sine handlinger (Rollnick, s ). Hvis den unge mødes med denne antagelse, skaber sygeplejersken og den unge ikke en brugbar relation. Dette underbygger, hvad Zoffmann i hendes teori Guidet egen-beslutning har fundet frem til, nemlig hvis den unge diabetiker mødes med relationen Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans, vil han ofte opleve, at sygeplejersken ikke viser interesse for ham, og derved vil der ikke ske en ændring af adfærd, fordi den unge bliver passiv og ikke selv er problemløseren (Zoffmann 2009c, s. 58). Som det fremgår i analysen er relationsformen Jeg-Du-Sorteret Gensidighed den optimale relationsform, da sygeplejersken og den unge diabetiker med denne skaber et samarbejdsorienteret partnerskab, der kan medføre, at sygeplejersken kan motivere den unge til adfærdsændringer (Ibid, s 63-65). For at sygeplejersken og den unge kan skabe relationsformen Jeg-Du-Sorteret Gensidighed, er det vigtig, at de udtrykker vanskelige følelser og forskellige opfattelser, også selv om de nødvendigvis ikke er enige (Ibid, s ). Dette er med til, at den unge diabetiker ser sit problem fra flere synsvinkler, og sygeplejersken får et indblik i den unges livsverden. Dette underbygger Scheel i sin teori om grundlæggende handlemåder. Hvis sygeplejersken skal opnå en forståelse for den unge, skal hun ifølge Scheel anvende den æstetiske-ekspressive handlemåde, herigennem kan sygeplejersken opnå forståelse for sig selv og den unge diabetiker, hvis hun er åben over for den unges oplevelser, og hvilken betydningen disse har for ham. 19

23 Endvidere ville Scheels kognitivt-instrumentelle handlemåde være brugbar, når relationen er skabt, og sygeplejersken skal hjælpe den unge til at problemløse (Scheel 2005, s ). Ligeså vigtig som relationen mellem sygeplejersken og den unge diabetiker er, for at sygeplejersken kan motivere den unge, ligeså vigtig er det, at sygeplejersken er bevidst om motivationssamtalens principper. Det er vigtig, at sygeplejersken anvender den motivation, der allerede er tilstede hos den unge diabetiker. Hvis sygeplejersken tvinger den unge til at ændre adfærd, vil dette ende ud i, at den unge ikke vil opleve et forandringspotentiale. Derfor vil sygeplejersken og den unge diabetiker ende med en relationen Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans (Zoffmann 2009c, s ). En ulige relation mellem sygeplejersken og den unge diabetiker kan være en barriere for, at hun ikke kan motivere den unge. Denne ulige relation ses, hvis sygeplejersken prøver at tvinge den unge til at ændre adfærd (Zoffmann 2009c, s ). Ifølge Merry Scheel er der i alle menneskelige relationer magt, og derfor er der også magt i relationen mellem sygeplejersken og den unge diabetiker. Forholdet mellem dem er asymmetrisk, da den unge er afhængig af sygeplejerskens forståelse af sin magtposition, og det ansvar hun har når hun skal forvalte denne. Sygeplejersken skal vurdere, om den magt hun udøver, er af hensyntagen til den unge diabetiker. (Scheel 2005, s ). Hvis sygeplejersken ikke er bevidst om dette og anvender sin magt, så det ikke er af hensyntagen til den unge diabetiker, vil der blive skabt en Jeg-Du-Distanceret Professionel Dominans relation. Med denne relation vil ændring af adfærd udelblive. Ifølge Zoffmann er relationen Jeg-Du-Sorteret Gensidighed den relation, der skal opnås, for at sygeplejersken kan få indblik i den uges livsverden og derigennem fremkalde den motivation, der allerede er tilstede hos den unge. Dette underbygger Rollnick, da han mener at sygeplejerske og den unge diabetiker skal opnå et samarbejdsorienteret partnerskab, hvorigennem sygeplejersken kan motivere ham (Rollnick 2009, s. 21). Dette underbygger resultatet om, at sygeplejersken ved at tvinge den unge til at ændre adfærd medvirker til en ulige relation, hvor motivation ikke er muligt. 20

24 7.0 Metode diskussion Jeg har gennem den hermeneutiske tilgang anvendt forståelsen cirkulært, og derigennem har jeg sat min forforståelse i spil. Jeg har været bevidst om dette, hvilket har resulteret i en ny helhedsforståelse. Man kan diskutere, om andre vil opnå samme helhedsforståelse, da personens uddannelsesniveau, faglige- og personlige kompetencer kan have stor betydning for den helhedsforståelse, personen danner (Birkler 2005, s ). Projektet omhandler de årige diabetiker, fordi statistikker fra min problembeskrivelse omhandler denne aldersgruppe. Man kan diskutere om denne gruppe er uhomogen, da forskelle i deres alder har stor betydning for, hvor de befinder sig fysiologisk, psykologisk og socialt. Endvidere kan man diskutere om, det vil være mere hensigtsmæssig, hvis aldersgruppen er årig, da denne gruppe muligvis vil være mere homogen, da de befinder sig i den sammen arena. Da jeg til dette projekt har valgt at anvende et litteraturstudie, har jeg været bevidst om, at empirien oprindeligt har været tiltænkt i et andet sammenhæng. Empirien ville dog have været mere specifik, hvis jeg havde valgt at lave et kvalitativ studie af en gruppe unge diabetiker med dårlig glykæmisk kontrol. Derved kunne jeg have rettet interviews spørgsmålene mod min problemformulering. Dette ville muligvis også have betydet, at jeg var kommet frem til andre resultater. Jeg valgte at fravælge et kvalitativt studie på grund af tidsrammen for projektet. I analysen af min empiri valgte jeg at anvende tekstuddrag fra et interview med en ung kvinde og en fortælling fra en ung mand. Tekstuddragene gjorde det muligt at få et indblik i den unges livsverden. Man kan diskutere om den interne validitet i projektet er høj eller lav, da jeg kun har valgt at anvende to informanter. Hvis jeg havde valgt at anvende flere informanter kunne overførbarheden og dermed ville den interne validitet være blevet højere. Ifølge Malterud kan kvalitative data, som ofte bygger på få informanter give et godt materiale (Malterud 2011, s ). Hvis man medtænker dette, og at jeg i projektets analyse har anvendt en induktiv tilgang, som betyder, at man 21

25 ud fra enkelte tekstuddrag kan sige noget på et mere generelt niveau, vil jeg mene, at projektet er valid. Som sygeplejefaglige referencerammer har jeg valgt at anvende Zoffmanns teori om Guidet Egen-Beslutning og Rollnicks teori om motivationssamtalen. Zoffmanns teori har været med til at belyse vigtigheden af relationen mellem sygeplejersken og den unge diabetiker, for at sygeplejersken kan motivere den unge. Man kan diskutere, om en anden teoretiker ville have belyst vigtighed af relation mellem sygeplejersken og den unge diabetiker bedre. Jeg vil mene, at Zoffmanns teori er yderst anvendelig i forhold til min problemformulering. Teorien er praksisorienteret, da den bygger på studier af vanskelig diabetesomsorg. Som nævnt tidligere har jeg anvendt Rollnicks teori omkring motiveationssamtale. Denne teori har været med til at belyse, hvordan sygeplejersken kan motivere den unge diabetiker, og hvilke redskaber hun skal kende til og anvende. Da den motiverende samtale oprindeligt blev opfundet, var det med henblik på motivation af alkoholiserede. Senere fandt forskerne, at motivationssamtalen kunne anvendes i mange forskellige henseender og specielt hos patienter med kroniske sygdomme (Rollnick 2009, s. 7-13). Ud fra dette vil jeg mene, at denne teori har været anvendelig i forhold til at belyse, hvordan sygeplejersken kan motivere den unge, og hvilke redskaber hun skal have kendskab til. 8.0 Konklusion Formålet med dette projekt er at undersøge, hvordan sygeplejersken kan motivere den unge diabetiker med dårlig glykæmisk kontrol til at opnå bedre glykæmisk kontrol. Jeg har haft en antagelse om, at den unge diabetiker ikke opfylder behandlingsstrategierne for sin diabetes, da han gerne vil være ligesom andre unge, der befinder sig i hans arena (Esmark 2006, s ). Ligeledes antager jeg, at den unge ikke vil opnå god glykæmisk kontrol ved udelukkende at blive informeret, vejledt og undervist. Ud fra problembeskrivelsen fremgår det, at unge har dårlig glykæmisk kontrol (Andersen 1999, s. 4-5). Det er ikke fordi, de unge mangler viden omkring deres diabetes, men derimod mangler motivation til at følge behandlingsstrategierne (Ohmsen 22