Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet ung & sund

Transkript

1 Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet ung & sund 2010

2 Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund Udarbejdet af NIRAS konsulenterne for Sundhedsstyrelsen, november 2009 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: udsatte, unge, satspulje, udredning Kategori: Faglig rådgivning Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: 11. december 2009 Format: pdf Elektronisk ISBN: Trykt ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, januar 2010 Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 2

3 Indhold 1 Indledning Ung og Sund-indsatsen Om midtvejsevalueringen Minirapportens kapitler 5 2 Status for projekterne 6 3 Projekternes organisatoriske rammer 7 4 Projekternes fokus i tilrettelæggelsen af unge-indsatsen 8 5 Projekternes tilrettelæggelse af de konkrete aktiviteter og forløb 10 6 De anvendte metoder 12 7 Foreløbige resultater af indsatsen 13 8 Konklusioner type 1-projekter 15 9 Konklusioner type 2-projekter 18 Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 3

4 1 Indledning Sundhedsstyrelsen har som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet afsat 36,6 mio. kr. til en sundhedsfremmende indsats for unge uden for uddannelsessystemet projekt Ung og Sund. Der er ydet støtte til i alt 13 projekter, hvoraf ti er såkaldt type 1 -projekter, der har aktiviteter direkte målrettet målgruppen af unge, mens tre er type 2 -projekter, der fokuserer på uddannelse og opkvalificering af de personer, som har med målgruppen at gøre. Projektet er startet i april 2008 og løber frem til marts Sundhedsstyrelsen har bedt NIRAS Konsulenterne foretage en tværgående evaluering af Ung og Sund-indsatsen. Den samlede evaluering er præsenteret i en hovedrapport, hvor evalueringens datagrundlag og de analytiske mellemregninger er uddybende beskrevet. 1 I forhold til hovedrapporten præsenterer nærværende minirapport de overordnede resultater af midtvejsevalueringen. Formålet med minirapporten er at give et generelt og mere tilgængeligt overblik over evalueringsresultaterne og de fremadrettede anbefalinger, de giver anledning til. Minirapporten tager udgangspunkt i delkonklusionerne fra hovedrapporten og inddrager derfor ikke de tilgrundliggende data i fremstillingen. Hensigten er, at man på baggrund af minirapporten kan identificere de resultater i evalueringen, som man vurderer særligt relevante for sit arbejde, og herefter om nødvendigt læse den uddybende analyse i hovedrapporten. 1.1 Ung og Sund-indsatsen Det overordnede formål med indsatsen er at styrke sundhedsmæssigt udsatte unge, der er uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet, sådan at de får bedre muligheder for aktivt at påvirke egen sundhed med henblik på tilknytning og fastholdelse til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Baggrunden for iværksættelsen af indsatsen er en forskningsbaseret viden om, at målgruppen er relativt mindre fysisk aktiv, er i dårligere fysisk form, ryger mere, debuterer tidligere med at drikke alkohol og har et større forbrug af hash og stoffer end jævnaldrende unge. Man har dog ikke tilstrækkelige erfaringer med, hvordan tilbud til unge i målgruppen konkret kan tilrettelægges. Derfor har Sundhedsstyrelsen afsat midler til konkrete projekter for at indsamle viden om metoder til at forbedre sundheden for unge i målgruppen. Det er hensigten, at denne viden skal fastholdes og formidles, således at den generelle udvikling inden for området kvalificeres. Den konkrete målgruppe for type 1-projekterne er sundhedsmæssigt udsatte unge i alderen år, der er på vej ud af eller har forladt en ungdomsuddannelse. Konkret er formålet med denne type projekter at: Afprøve metoder til at komme i dialog med de unge, så de unges bevidsthed om og mulighed for at vælge et sundt liv øges 1 Hovedrapporten findes på Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 4

5 Afprøve forskellige måder at arbejde med de unge, så de sikres en kompetenceudvikling, der kan bidrage til øget selvværd og forøge deres muligheder for at indtræde i og forblive på arbejdsmarkedet Type 2-projekterne er målrettet de faggrupper, der er i kontakt med målgruppen i type 1-projekter. Det konkrete formål med denne type projekter er at: Udvikle modeller for, hvordan man bibringer de professionelle, der omgiver de unge, viden om håndtering af de unges sundhedsproblemer 1.2 Om midtvejsevalueringen Midtvejsevalueringen er gennemført godt halvvejs i det samlede projektforløb. Formålet med midtvejsevalueringen er gennem en systematisk opfølgning på de foreløbige resultater af Ung og Sund-indsatsen at bidrage med ny viden og læring i forhold til, hvordan de udviklede metoder virker over for målgruppen af udsatte unge. Datagrundlaget for udarbejdelsen af midtvejsrapporten er særligt de casebesøg, som er gennemført i hvert af de støttede projekter. I forbindelse med casebesøgene blev der afholdt interview med henholdsvis projektlederen og udvalgte fagprofessionelle, dvs. de personer i indsatsen, som i forbindelse med afholdelsen af de konkrete aktiviteter har med de unge at gøre, og en udvalgt gruppe af de unge mennesker, som har deltaget i projekternes aktiviteter. Derudover er der i type 1- projekterne gennemført en monitorering af udvalgte unge i projekterne, hvor projektlederen i samarbejde med fagprofessionelle i projektet har vurderet de unges sundhedstilstand før og efter deres deltagelse i et projektforløb. I type 2-projekterne er der gennemført en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne på de afholdte kurser. Endelig bygger midtvejsevalueringen på en række dokumenter af relevans for Ung og Sund-projektet, herunder projekternes indsendte projektbeskrivelser og statusrapporter, afklarende interview med projektlederne ved opstarten af Ung og Sund-projektet samt diverse materialer udleveret af projekterne. 1.3 Minirapportens kapitler Minirapporten fremstiller de overordnede resultater af midtvejsevalueringen og præsenterer en række konkrete, fremadrettede anbefalinger møntet på projekterne. Minirapporten følger stort set opbygningen af hovedrapporten. Det skyldes hensynet til, at læseren så enkelt som muligt kan finde de relevante, uddybende fremstillinger af minirapportens overordnede resultater i de tilsvarende kapitler i hovedrapporten. På et enkelt punkt adskiller strukturen på minirapporten sig fra hovedrapporten: De overordnede resultater for de tre type 2-projekter er præsenteret i et selvstændigt afsnit af hensyn til at opnå en sammenhængende formidling. Minirapporten indledes i kapitel 2 med en kort fremstilling af status på type 1- projekterne. Derefter kommer et kapitel (kapitel 3), der beskriver projekternes erfaringer med forskellige måder at organisere de konkrete indsatser på. I kapitel 4 analyseres projekternes overordnede fokus i tilrettelæggelsen af de konkrete indsat- Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 5

6 ser, herunder målgruppedefinitionen og den overordnede sundhedsforståelse, og betydningen af disse valg for de forventede effekter af indsatsen. Kapitel 5 ser på projekternes konkrete tilrettelæggelse af projektaktiviteterne og valget af sundhedstemaer og virkemidler. Endelig beskriver kapitel 6, hvordan projekterne arbejder med den konkrete metodeudvikling og -afprøvning, inden der i kapitel 7 gøres status på de foreløbige resultater af indsatsen. I kapitel 8 gives en samlet fremstilling af evalueringsresultaterne for type 1-projekterne. Evalueringens resultater for type 2-projekterne fremstilles særskilt i kapitel 9. 2 Status for projekterne Hvert af de 13 projekter, der indgår i Ung og Sund-indsatsen, har i foråret 2009 indsendt statusrapporter til Sundhedsstyrelsen med en detaljeret beskrivelse af projektets status. Derudover er der i midtvejsevalueringens interview med projektlederne fulgt op på denne status. Det generelle billede er, at de fleste projekter oplever forsinkelser i forhold til afholdelsen af de planlagte aktiviteter. Således angiver stort set samtlige projektledere at have oplevet forsinkelser i projektets indledende fase. Forsinkelserne går bl.a. på, at det har taget længere tid end forventet at identificere og ansætte eller inddrage det relevante fagpersonale i tilrettelæggelsen af projektaktiviteterne. Derudover har de fleste projekter skullet indlede projektperioden med at udvikle de koncepter, der skal arbejdes efter, fra bunden af. Som følge af forsinkelserne på projekterne har projekterne generelt ikke haft problemer med at få de økonomiske ressourcer til at slå til, da der bl.a. er uforbrugte projektmidler på aktivitetssiden, og i forhold til aflønning af projektmedarbejdere, som først har skullet ansættes. Årsagerne til forsinkelserne skal hovedsageligt findes i den tidskrævende proces, det ofte er at omsætte en projektbeskrivelse i en overordnet, faglig aktivitetsplan og i en konkret tilrettelæggelse af projektets aktiviteter. Udfordringerne er typisk at opbygge og organisere de faglige netværk omkring projekterne samt at sikre en tilstrækkelig formidling af projektet og i sammenhæng hermed den nødvendige opbakning fra de nøgleinteressenter, der har afgørende betydning for, at projektet kan forløbe planmæssigt. Såvel opbygningen af de faglige netværk som etableringen af et godt samarbejde med nøgleinteressenterne har i de fleste projekter krævet en længerevarende opsøgende indsats. Det gælder bl.a. de projekter, hvor aktiviteterne skal integreres i et undervisningsforløb på eksempelvis en produktionsskole. Det er på den baggrund evaluators opfattelse, at projektperioden på tre år er udtryk for et minimum i forhold til at få gennemført den planlagte metodeudvikling og metodeafprøvning i projekter af denne karakter. Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 6

7 3 Projekternes organisatoriske rammer Generelt viser evalueringen, at projekterne står med en række organisatoriske udfordringer, som er typiske for projektindsatser. Projektledernes beskrivelser af projektorganiseringen og det kommunale samarbejde viser, at indsatserne for de udsatte unge typisk foregår i et tomrum i den kommunale indsats, hvor samarbejdsrelationer og netværk først skal opdyrkes. Denne opgave har for flere af projektlederne taget meget tid i opstartsfasen. Det gælder også den indsats, projektlederne har gjort for at formidle projektet til de kommunale og eksterne aktører, der skal henvise unge til projektet, eller som på anden vis er afgørende for projektets fremdrift. Evalueringen dokumenterer, at projektlederen generelt er omdrejningspunkt for projektet ved at være bindeled for kommunikationen mellem projektets parter og i koordineringen af de forskellige aktiviteter. Samtidig har projektlederen de fleste steder været primusmotor for at udarbejde de metodiske oplæg til og tilrettelægge de konkrete aktiviteter. På den måde bliver projektlederen i flere projekter på trods af en stor indsats en flaskehals i projektets fremdrift. I nogle af de større projekter har man ved at ansætte en projektleder kunnet dele rollen op i et styrende og et koordinerende niveau og på den måde overvinde nogle af flaskehalsproblematikkerne. Samtidig er der stor forskel på, i hvilken grad organiseringen af projekterne sikrer den nødvendige kommunale opbakning til projektet og den faglige sparring for projektlederen. I flere projekter er de relevante kommunale forvaltninger alene repræsenteret på beslutningsniveau i projektorganiseringen, hvilket kan give en stor afstand mellem projektets overordnede og praktiske styring. Også på det praktiske niveau er der i flere projekter udfordringer med at sikre den nødvendige opbakning blandt fagpersoner og nøgleinteressenter. Flere projekter oplever, at det ikke er nok at have beslutningstagerne blandt disse interessenter, fx forstanderne på produktionsskolerne, med i planlægningen. Også de lærere, som skal få dagligdagen med de unge til at glide, er væsentlige at få med i samarbejdet for at sikre, at den praktiske planlægning af projektet ikke bliver en byrde for begge parter. De projekter, som oplever den største opbakning til indsatsen blandt nøgleinteressenterne, har inddraget disse interessenter i planlægningen af aktiviteterne på et tidligt stadie i projektforløbet. Endelig viser evalueringen, at de projekter, som har den bedste faglige dialog og kommunikation mellem de fagprofessionelle, har involveret fagpersonerne tættere i en formel organisering frem for i løse faglige netværk. Dermed undgås også, at al kommunikation skal gå gennem projektlederen. Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 7

8 Anbefaling: Bedre rammer for projektledelse Projekterne oplever projekttypiske udfordringer i organiseringen. Det har bl.a. vist sig, at projektledelse i sig selv er en stor opgave. Der skal sikres støtte fra de væsentligste samarbejdsparter og de faglige netværk gennem en styrkelse af projektorganiseringen gennem mere formelle eller forpligtende samarbejdsrelationer, og der skal være større ledelsesmæssig opbakning til projektlederen. Det er en forudsætning for at skabe gode resultater i projektet. I den sammenhæng kan man med fordel have fokus på kommunikation indad og udad i organisationen. 4 Projekternes fokus i tilrettelæggelsen af unge-indsatsen Evalueringen tegner et samlet billede af indsatsen, hvor projekterne i den indledende fase har været optaget af at finde ben at stå på, og hvor der fremadrettet med fordel kan prioriteres i målsætningerne og skabes større fokus og klarhed i tilrettelæggelsen af indsatsen over for de unge. Interviewene med projektlederne og de fagprofessionelle samt monitoreringsdataene viser, at målgrupperne for de enkelte projekter er defineret på samme måde som den samlede målgruppe for Ung og Sund-indsatsen, dvs. som unge med risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Dog spænder projekternes målgrupper samlet set lidt bredere aldersmæssigt end den samlede målgruppe. Ud over sundhedsmæssige problemstillinger inden for de traditionelle KRAM-faktorer er målgruppen kendetegnet ved tillige at have en række sociale problemstillinger, herunder ofte lavt selvværd og ringe trivsel. I forlængelse af målgruppedefinitionen har langt hovedparten af projekterne også et erklæret fokus på målsætningen om at få de unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller få dem i beskæftigelse. Det er derimod ikke alle projekter, som har gjort sig bevidst, hvordan dette formål forventes at kunne opfyldes gennem de iværksatte aktiviteter. I flere projekter er fokus i indsatsen mere kortsigtet end den overordnede, generelle målsætning. Den kortere horisont kan være hæmmende for at arbejde målrettet, dvs. med klare planer for at realisere målsætningen, men kan samtidig være udtryk for et mere realistisk fokus i indsatsen givet de rammer, man i projektet har at arbejde med. Det handler bl.a. om projektperioden, ressourcemæssige begrænsninger og den tid og de rammer, projektet kan få sammen med de unge i målgruppen. Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 8

9 Der er eksempler på, at projektlederens erklærede målsætninger for projektet ikke harmonerer med de typisk mere kortsigtede målsætninger, de fagprofessionelle stræber efter eller realistisk forventer at kunne opnå i det konkrete arbejde med de unge. En særlig udfordring er, hvis fagpersonerne arbejder efter standarder, der ikke forventes at bidrage til at opfylde de langsigtede målsætninger. Hvorvidt projektlederen og de fagprofessionelle i projektet har et fælles billede af formålet med projektet og den generelle tilgang til opgaven, synes i høj grad at afhænge af, om de fagprofessionelle er inddraget mere forpligtende i projektorganiseringen. Generelt har projekterne i deres tilrettelæggelse af indsatsen i høj grad fokus på de sociale eller trivselsmæssige aspekter af sundhedsbegrebet som supplement til den mere traditionelle sundhedsforståelse i form af KRAM-faktorerne. I flere projekter er der sket en bevægelse hen imod et større fokus på trivsel og selvværd i løbet af projektperioden. Det skyldes, at man oplever, at arbejdet med de trivselsmæssige problemstillinger er en forudsætning for at kunne bearbejde de øvrige sundhedsmæssige problemstillinger på længere sigt. Denne forskydning i fokus væk fra de traditionelle sundhedstemaer på den korte bane synes oftest fagligt velbegrundet, men er ikke altid gjort eksplicit som en egentlig beslutning. Derfor bliver det i nogle projekter uklart, hvordan projektets fokus (prioriteringer) forventes at bidrage til at opfylde det overordnede formål med projekterne. Generelt viser evalueringen, at metoderne i indsatsens første fase har haft meget fokus på metodeudvikling og mindre fokus på metodeafprøvning. Det kan overvejes, om der i den resterende projektperiode med fordel kan fokuseres på at prioritere mellem de udviklede metoder og få de mest lovende af dem beskrevet og systematisk afprøvet. Anbefaling: Øget fokus på sammenhængen mellem den sociale og den sundhedsmæssige indsats Der er i alle projekter en udbredt opfattelse af, at der er en sammenhæng mellem en sundhedsmæssig og en social indsats i forhold til målgruppen. Man kan med fordel i højere grad gøre sig bevidste og fagligt baserede overvejelser om denne sammenhæng. Er der en kausal sammenhæng mellem de sociale aspekter af sundheden og KRAM-faktorerne, eller er de forskellige strenge i en samlet sundhedsmæssig indsats? Såfremt fokus fastholdes på de kortsigtede målsætninger, kan der være en risiko for, at de konkrete indsatser overfokuserer på de sociale aspekter af sundhed på bekostning af de traditionelle sundhedsaspekter. Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 9

10 5 Projekternes tilrettelæggelse af de konkrete aktiviteter og forløb Som man kunne forvente, er der stor forskel på, hvordan projekterne konkret har tilrettelagt de forløb og aktiviteter, man tilbyder de unge. Den første forskel på projekterne viser sig i den strategi, man har benyttet i forhold til at rekruttere eller udvælge unge fra målgruppen til at deltage. I nogle projekter deltager alle unge inden for en given gruppe, fx produktionsskoleelever. I andre projekter er de unge enten visiteret til (og har efterfølgende accepteret) at deltage eller har frivilligt meldt sig til at deltage i projektet. Evalueringen viser, at anvendelsen af forskellige rekrutteringsstrategier i projekterne har stor betydning for, hvordan aktiviteterne forløber, og hvilke resultater man kan forvente. I projekter, hvor de unge deltager på frivillig basis, er motivationen for at deltage aktivt større fra begyndelsen, og oplevelsen i projekterne er, at udbyttet som følge heraf er højere end i projekter, hvor de unge automatisk deltager. Til gengæld får man med frivillighedsstrategien formentlig ikke fat på de unge, som i ringest grad reflekterer over deres egen sundhed. Såfremt de unge visiteres til indsatsen eller screenes forud for indsatsen, er der mulighed for at sammensætte deltagerne, så de er mere lige i forhold til sundhedstilstand, personlige problemstillinger og/eller indlæring, hvilket kan skabe mere trygge rammer for undervisningen og for den enkelte unge. Såfremt de unge har meget forskelligt udgangspunkt, kan frygten for at blive udstillet (særligt ved fysiske aktiviteter) eller personlig blufærdighed (særligt ved dybere personlige eller sociale årsager bag sundhedsmæssigt relevante problemstillinger) være en barriere for at få de unge til at deltage aktivt. Generelt oplever man i projekterne, at de unges motivation er afgørende for at skabe resultater. Evalueringen dokumenterer, at de unge motiveres af, at de voksne tager dem alvorligt og engagerer sig i deres udvikling og læring ved fx at udvise vedholdenhed over for dem. Derudover motiveres de unge af undervisernes faglige ekspertise, som de hurtigt afkoder, og når de opnår en tillidsrelation til underviserne. I nogle projekter er det en udfordring for underviserne, at de har forskellige kasketter på i forhold til de unge som henholdsvis ven og fortrolig på den ene side og som autoritet eller endda myndighedsperson på den anden side. Evalueringen viser, at de projekter, som har størst succes med at skabe resultater hos de unge, er de projekter, som har relativt veldefinerede koncepter at arbejde efter, når de tilrettelægger aktiviteterne. Et fast koncept skaber større sammenhæng mellem aktiviteterne og sikrer mod, at man kommer til at sprede kræfterne for bredt med risiko for, at ingen aktiviteter gennemgår den nødvendige planlægning og tilføres de nødvendige ressourcer. Samtidig giver de forskellige kilder udtryk for, at der er bedst mulighed for at skabe progression og sundhedsmæssig udvikling i de unges indlæring/afklaring, når forløbene er sammenhængende. Sammenhæng opnås bl.a. gennem stabilitet i undervisningens rammer, fx ved at de samme undervisere benyttes hele vejen igennem forløbet, at de fysiske rammer er trygge, og at deltagerne er de samme fra gang til gang. Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 10

11 Sammenhæng skabes også ved at ramme et fælles fokus eller indlæringsmæssigt niveau i de emner, der behandles. En sådan sammenhæng kan opnås i både de sundhedsmæssigt enstrengede forløb (fokus på ét tema, f.eks. kost) og i flerstrengede forløb, som behandler en række forskellige sundhedstemaer. Et eksempel på, hvordan et sammenhængende fokus kan opnås i et flerstrenget forløb er kompetenceforløb, hvor der er fokus på at udvikle de unges praktiske kompetencer inden for de forskellige sundhedsmæssige emner, der behandles. Evalueringen viser, at der er gode erfaringer med at integrere den teoretiske og praktiske indlæring i aktiviteterne, fx ved at synliggøre sundhed i forhold til den enkelte unges ståsted gennem personlige tests, planer, målsætninger mv. Vedrørende den praktiske tilrettelæggelse af forløbene gives der i interviewene udtryk for, at integrerede forløb med henholdsvis individuelle samtaler og gruppeaktiviteter fungerer godt, og at gruppestørrelser på 6-8 unge (som er på samme niveau ) er den mest optimale løsning. På samme måde giver de længevarende og intensive forløb bedre mulighed for at arbejde i dybden med de unges sundhed end korterevarende og ekstensive forløb. Alle de nævnte forhold peger dog i retning af ganske ressourcetunge forløb. I projekterne er der stor enighed om, at sunde rammer, herunder voksne rollemodeller, er af stor betydning for, om de unge tager indsatsen til sig især fordi de unge afkoder deres omgivelser ganske præcist. Anbefaling: Mere fokus i indsatsen og rekrutteringen Der er nok at tage fat på i de enkelte projekter. Evalueringen viser, at det kan være vanskeligt for projekterne at holde et fast fokus og arbejde målrettet hen mod de forventede resultater med de mange bolde, der er i luften. Det vil være en fordel, hvis der fremadrettet i højere grad blev leveret en mere fokuseret indsats ved at indskrænke antallet af aktiviteter til et eller færre faste forløb, som kan sættes i faste rammer. Fokuseringen gælder også i forhold til rekrutteringen af de unge. Det lader til, at man får mere ud af det, når de unge er rekrutteret målrettet til en bestemt aktivitet, frem for at aktiviteten gælder for en større og bredere gruppe. Anbefaling: Fortsat fokus på de strukturelle rammer Der er mange steder fokus på, at rammerne for de unge i de nuværende tilbud er fornuftige også sundhedsmæssigt. Det kan gælde i forhold til kost, sunde rammer på skolerne, rygepolitikker, rollemodeller for de unge mv. Evalueringen viser, at de strukturelle rammer for indsatsen har stor betydning for de opnåede resultater, og det anbefales at fastholde og styrke det aktuelle fokus. Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 11

12 6 De anvendte metoder Der er stor forskel på, hvordan de valgte metoder til at arbejde med at forbedre målgruppens sundhed bringes i anvendelse i praksis. Det kan bl.a. forklares med forskelle i projekternes fokus, ressourcer og rammer. Derudover er der i høj grad tale om, at projekterne i udarbejdelsen af de konkrete metoder shopper fra forskellige teoretiske oplæg. Dette skyldes ikke mindst, at det opleves som en vanskelig opgave at tilpasse et i nogle tilfælde temmelig abstrakt metodisk forlæg til en given lokal kontekst. I samtlige projekter har underviserne derfor i praksis stor faglig autonomi i afholdelsen af de konkrete aktiviteter. Det gælder selv de projekter, hvor man følger et relativt fast metodisk forlæg som du bestemmer -metoden. Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at metoden kommer til at variere fra underviser til underviser, og at der er mindre fælles bevidsthed om, hvordan man arbejder metodisk med de unge. Samtidig er den manglende eksplicitering af metodetilgangen en barriere for at afprøve metoderne og formidle resultaterne fremadrettet. Evalueringen viser på den anden side også, at der er store fordele ved at overlade underviserne en sådan autonomi. Det skyldes ikke mindst, at flere af de anvendte metoder synes at kræve en stærk underviser med en solid erfaring og teoretisk ballast for at kunne styre processen. På trods af disse udfordringer kan flere fælles elementer i de anvendte metoder identificeres. Det handler dels om, at man i projekterne i så vidt omfang som muligt forsøger at få de unge til at definere de problemstillinger, de skal arbejde med, og om løsningerne på disse problemstillinger. I projekter, hvor der ikke arbejdes med denne form for samtaler eller vejledning, søges det i stedet at inddrage de unge i planlægningen af aktiviteterne. Idéen er, at man på denne måde skaber større motivation og ejerskabsfølelse hos den unge. Selvom denne ambition om at lade de unge være med til at definere præmisserne for indsatsen deles på tværs af de fleste projekter, viser interviewene med de fagprofessionelle og de unge, at der i praksis er stor forskel på, hvordan det kommer til udtryk. Indtrykket er, at der blandt de rutinerede undervisere ikke er frit slag for de unge i forhold til at bestemme forløbets gang, men at disse undervisere formår på en respektfuld måde at styre de unge i retning af de sundhedsmæssigt relevante problemstillinger og udmønter inddragelsen af de unge i konkrete forslag til relevante projektaktiviteter eller handlemuligheder for den unge. I de projekter, hvor metoden virker mindre godt, oplever de unge opfordringen om medbestemmelse som en slags falliterklæring fra undervisernes side. Her efterspørger de unge netop, at underviserne kommer med de gode idéer, som de ikke selv oplever, at de har forudsætninger for at kende til. Et andet metodisk fællestræk er ambitionen om at kommunikere med de unge på deres præmisser og i en ligeværdig dialog. Generelt er der gode erfaringer med denne måde at kommunikere på, og de unge giver overordnet udtryk for, at det lykkes. Interviewene med de unge viser, at de er meget bevidste om, hvordan underviserne kommunikerer med dem, og om de bliver taget alvorligt af underviseren. Flere unge nævner den anerkendende kommunikation som en positiv forskel fra andre undervisningssituationer, de kender til. Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 12

13 Et muligt dilemma i denne metode er sammenblandingen af kasketter hos underviserne, der foregiver at være ligeværdige uden at være det især ikke, hvis de sidder med myndighedsbeføjelser som fx på jobcentrene. Anbefaling: Omsætning af generelle teorier og tilgange til konkrete metoder Der ydes en stor indsats i alle projekter, og de lokale ildsjæle er nødvendige for at skabe gode resultater. Det lader til, at indsatserne gennemføres med udgangspunkt i en solid faglig ballast hos fagpersonerne. Det kan i praksis være svært at omsætte en abstrakt teori eller metode i praksis. Hvor der i den første del af projektperioden har været meget stort fokus på at udvikle nye metoder og finde metodiske koncepter for allerede eksisterende teorier og tilgange, kan der med fordel fokuseres på at beskrive og afprøve metoderne i anden del af projektperioden. Deciderede metodebeskrivelser kan samtidig være et redskab til faglig refleksion i projekterne over, hvordan metoderne forventes at virke. Det giver mulighed for at arbejde målrettet og for systematisk at teste og eventuelt revurdere sine antagelser. At eksplicitere de anvendte metoder giver også mere faste koncepter for, hvordan indsatsen skal gennemføres. Hvis man fx arbejder med en anerkendende tilgang, kan man med fordel tydeliggøre for sig selv: 1) Hvad mener vi med det? 2) Er vi enige om forståelsen af begrebet? 3) Hvilket teoretisk gods bygger vi på? 4) Hvordan kommer den anerkendende tilgang konkret til udtryk? 5) Hvordan gennemføres den konkrete indsats (= metodebeskrivelse)? 6) Hvilke barrierer er der for at benytte tilgangen i praksis? 7) Hvordan kan vi eksplicitere tilgangen over for omverdenen? 7 Foreløbige resultater af indsatsen Forventningen til projekternes opnåede resultater på kort og lang sigt er beskrevet i den tværgående programteori, der opstiller en fagligt begrundet forventning til, hvordan indsatsens overordnede formål om at opnå en større tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked blandt målgruppen af sundhedsmæssigt udsatte unge forventes at kunne opnås gennem en målrettet sundhedsindsats og under anvendelsen af bestemte metoder. Programteoriens forventninger til indsatsens resultater kan opdeles i forventninger til konkrete aktiviteter og deres output, de umiddelbare resultater samt resultater på mellemlang og lang sigt. Midtvejsevalueringen har især haft fokus på output og de umiddelbare resultater af indsatsen. Projekterne arbejder overordnet med to typer af aktivitetsforløb, som de unge i målgruppen deltager i. Det drejer sig dels om vejlednings- og sparringsforløb i form af individuelle samtaler, eller helt eller delvist gruppebaserede du bestem- Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 13

14 mer -forløb og du bestemmer -inspirerede forløb, dels om sundhedsorienterede aktivitetsforløb. Selv om sammenhængen ikke er helt entydig, har førstnævnte type forløb ofte fokus på de sociale betingelser for de unges sundhedsvaner, mens sidstnævnte forløbstype er helt eller delvist orienteret mod et eller flere af de traditionelle sundhedsemner. Derudover er der stor forskel på, hvordan man i projekterne har valgt at gribe tilrettelæggelsen af indsatsen an. Efter en for hovedparten af projekterne lang opstartsfase med fokus på metodeudvikling og tilrettelæggelse af indsatsen tilkendegiver projektlederne over én kam, at man er i gang med at gennemføre de planlagte forløb. Samtidig er rekrutteringen af unge fra målgruppen i fuld gang. Evalueringen viser dermed, at projekterne med forsinkelse som følge af den lange opstart generelt er kommet i gang med at gennemføre de planlagte aktiviteter og at det generelt forløber i henhold til projektbeskrivelserne. Samtidig fastholdes forventningerne til antallet af gennemførte forløb og antallet af deltagere, som gennemgår de planlagte forløb. Evalueringen viser, at der er stor forskel projekterne imellem i forhold til, hvilke resultater, der opnås på den korte bane. Generelt formår mange af projekterne at give de unge nogle positive sundhedsoplevelser i arbejdet med de traditionelle KRAM-faktorer. Derudover opnås generelt flere resultater inden for de trivselsmæssige aspekter af de unges sundhed, hvor det lykkes at åbne de unges øjne for, at de ikke står alene med deres sundhedsmæssige problemstillinger, og hvor flere projekter har held med at opbygge nogle praktiske sundhedsmæssige kompetencer hos de unge, der bedre gør dem i stand til at få struktur på deres hverdag. Der er forskel på, i hvilken udstrækning projekterne som forventet i programteorien har bidraget til at skabe forbedrede sociale netværk for de unge. Samtidig er der forskel på, i hvilken udstrækning de unge oplever at have fået ny viden om KRAM-faktorerne. Generelt er erfaringen, at de bedste resultater målt på samtlige de nævnte forhold sker i de projekter, hvor underviserne har mulighed for at arbejde relativt intensivt og over længere tid med de unge. Samtidig er erfaringen, at underviserne skal have en tæt kontakt med de unge i kombinerede forløb af individuelle og gruppebaserede aktiviteter eller på mindre hold, hvor de deltagende unge er på niveau, såfremt de skal have en chance for at opnå umiddelbare resultater. Alle disse forhold peger på, at relativt ressourcetunge forløb reelt er en forudsætning for at opnå resultater. Samtidig viser evalueringen generelt, at de unge på forhånd skal være motiverede for at ændre adfærd, hvis de skal have et udbytte af indsatsen på den korte bane. Der er enkelte eksempler på, at projekter inden for de trivselsmæssige eller sociale aspekter af sundhed har opnået resultater med de unge, som først var forventet på længere sigt. Det gælder resultater med at øge de unges refleksion over deres sundhed og give dem selvtillid til at tro på, at de kan ændre deres situation. Det generelle billede er imidlertid, at det er for tidligt at sige noget om, hvilke resultater der kan forventes på længere sigt. Det må antages, at afholdelsen af de planlagte aktiviteter og opfyldelsen af de kortsigtede målsætninger er en forudsætning for at nå resultater på længere sigt. Evalueringen viser, at projekterne i forskelligt omfang har fokus på, hvordan de kortsigtede målsætninger skal omsættes i realiseringen af den langsigtede målsætning om at fastholde de unge i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 14

15 Evalueringen afslører ikke væsentlige, utilsigtede effekter af indsatsen. Bl.a. synes projekterne at have taget nødvendige forholdsregler for, at de deltagende unge skulle risikere at blive stigmatiseret ved at deltage i aktiviteterne. Anbefaling: Glem ikke de langsigtede virkninger I det omfang projekterne i større grad end forventet fokuserer på de sociale aspekter af sundhedsbegrebet, er det et udtryk for, at man arbejder med små skridt. Det kan være både en fordel og en nødvendighed for at sikre en god indsats for de unge. Det tværgående projekts programteori siger i forenklet form: 1) Vi skal hjælpe de unge med at flytte sig socialt; 2) på den baggrund skal de blive i stand til at flytte sig sundhedsmæssigt; 3) på den baggrund sikrer vi en bedre tilknytning til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Der er en risiko for, at man i det daglige arbejde glemmer de langsigtede virkninger altså fokus på uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning. Derfor kan det med fordel komme tydeligere frem i de konkrete indsatser. 8 Konklusioner type 1-projekter I dette kapitel beskrives rapportens overordnede konklusioner på resultaterne af midtvejsevalueringen Status for projekterne er, at man efter en længere opstartfase er kommet i gang med at søsætte de konkrete unge-forløb og udmønte elementerne i projektbeskrivelsen. Forsinkelserne i opstarten skyldes især, at projekterne skal bruge lang tid på at opbygge nye netværk og samarbejdsrelationer omkring unge-indsatsen i kommunerne, og at det har taget tid at udvikle de faglige metoder og udarbejde konkrete koncepter for unge-indsatsen. Evalueringen viser, at projekterne står med en lang række udfordringer, som er typiske for projektorganiseringer. Det handler om, at projektlederen på grund af ikke på trods af en generelt ihærdig indsats ofte kan blive en flaskehals i mange projekter, fordi han/hun ud over at styre og drive projekterne er ansvarlig for at opbygge samarbejdsrelationer, formidle projektet for og sælge projektet til de relevante samarbejdsparter, være primus motor for udviklingen af unge-forløbene, koordinere aktiviteterne og sikre kommunikationen mellem projektets parter og i de fleste tilfælde selv være udførende i den praktiske tilrettelæggelse af aktiviteterne samt i nogle tilfælde undervise på forløbene. Dette kræver ressourcer og ofte projektledelse på fuld tid, selv med en velfungerende projektorganisering og opbakning til projektet i kommunen. I flere projekter oplever projektlederen imidlertid, at opbakningen fra de aktører, der har den daglige kontakt til de unge, ikke er til stede. Det skyldes, at flere af dem ikke mener, at de har været tilstrækkeligt informe- Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 15

16 ret, og at projektet griber forstyrrende ind i deres arbejde. Problemet er væsentligt mindre i de projekter, hvor man fra starten har sikret en inddragelse af disse aktører i planlægningen af aktiviteterne. Samtidig har flere projekter gode erfaringer med at samle fagpersonerne omkring projektet i en mere fast struktur eller organisering, hvilket giver bedre koordinering og mindsker risikoen for, at projektlederen bliver en flaskehals i kommunikationen. Samtlige projekter har eller har i løbet af projektperioden fået et stort fokus på de trivselsmæssige eller sociale aspekter af de unges sundhed som supplement til, og af og til på bekostning af, de traditionelle KRAM-faktorer. Det gælder sociale relationer, handlekompetencer, selvtillid og selvværd samt personlig refleksion. Det vil sige, at man arbejder med et bredt sundhedsbegreb. De fleste steder behandles de forskellige sundhedsemner parallelt eller supplerende i indsatsen, men der er en vis tendens til, at man i projekterne ser forbedringer af de unges trivsel som en forudsætning for at skabe mere varige ændringer i de unges sundhedsvaner inden for KRAM-faktorerne. Der er samtidig stor forskel på, hvor bevidst de forskellige projekter arbejder målrettet mod at styrke de unges tilknytning til uddannelser og arbejdsmarked gennem sundhedsindsatsen, fx ved at eksplicitere, hvordan man forestiller sig, at de iværksatte forløb skal føre til et sådant resultat. I flere projekter er fokus lagt på det kortere sigt og forventningerne til de umiddelbare resultater, hvilket særligt i de ressourcemæssigt mindre projekter kan være udtryk for en realisme i tilgangen. Endelig skal det nævnes, at projekterne i projektperiodens første fase generelt har haft meget fokus på at udvikle metoderne i unge-indsatsen og mindre fokus på at eksplicitere dem og lave systematiske afprøvninger af dem. Udover du bestemmer - forløb eller deraf afledte metoder har de færreste projekter (med enkelte væsentlige undtagelser) meget faste metodekoncepter. Endelig er der en tendens til, at projekterne, når de arbejder med aktiviteter inden for KRAM-faktorerne, kommer til at fokusere primært på kost og motion og i mindre grad på alkohol og rygning. Der er meget stor forskel på, hvordan projekterne konkret tilrettelægger ungeforløbene og de enkelte aktiviteter. Det skyldes bl.a. forskellige rekrutteringsstrategier over for målgruppen, hvor man nogle steder involverer alle unge på fx en produktionsskole, mens andre projekter visiterer til projektet eller har frivillig tilmelding. Sidstnævnte rekrutteringsstrategier giver mindre og mere homogene grupper af unge. Og på denne måde rekrutteres endnu væsentligere kun på forhånd motiverede unge, hvilket giver et langt bedre grundlag for at skabe resultater. Til gengæld rammer man med disse rekrutteringsstrategier næppe hele målgruppen af frafaldstruede unge. Generelt anser man i projekterne de unges motivation som værende af afgørende betydning for, om det er muligt at skabe ændringer i deres sundhedsadfærd. Evalueringen viser, at de unge motiveres af, at underviserne og de øvrige voksne engagerer sig i aktiviteterne og i dem, fx ved at være vedholdende, når de ikke møder op. Derudover motiveres de unge i høj grad af, at underviserne er kvalificerede inden for deres fagfelt og de afkoder hurtigt, om det er tilfældet. I den konkrete tilrettelæggelse af indsatserne viser evalueringen, at de bedste resultater generelt opnås i de intensive forløb, hvor man formmæssigt integrerer individuelle sessioner og gruppeaktiviteter med holdstørrelser omkring 6-8 personer med ensartede sundhedsproblematikker/niveauer og med få, men inden for deres fagfelt kvalificerede, undervisere, hvilket skaber trygge og tillidsfulde rammer. Ulempen er, at det er en relativt ressourcetung procedure, som ikke rammer bredt. Indholdsmæssigt viser evalueringen, at såvel emnemæssigt enstrengede som flerstren- Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 16

17 gede forløb kan være succesfulde (eller det modsatte). Et sammenhængende indhold er i høj grad et spørgsmål om at ramme et fælles niveau i aktiviteterne ved at arbejde med bestemte indlæringsformer eller med fokus på at skabe bestemte resultater, fx at udvikle de unges handlekompetencer inden for forskellige sundhedsmæssige emner. I projekterne er der generelt gode erfaringer med at integrere teori og praksis i undervisningssituationen, fx ved at lave konkrete tests af og handleplaner for de unges sundhed. I mange projekter arbejdes der direkte med at forsøge at påvirke de strukturelle rammer for de unges sundhed, fx gennem sunde kantiner, sundhedspolitikker, voksne rollemodeller mv. Der er generelt enighed om, at disse rammer har stor betydning for indsatsen. Hvad angår udviklingen af nye metoder til at arbejde med de unges sundhed, viser evalueringen, at projekterne i høj grad lader sig inspirere af forskellige teorier og metodiske oplæg. Samtidig er det de færreste projekter, som har meget faste koncepter for, hvordan unge-forløbene skal afholdes. Det skyldes ikke mindst, at det kræver meget tilpasning at omsætte generelle teorier og metoder i den konkrete kontekst og praksis. Reelt har underviserne i projekterne stor faglig diskretion i udøvelsen af de forskellige metoder, selv i de projekter, hvor koncepterne er relativt faste, fx omkring du bestemmer -forløb eller kompetenceprojekter. Det betyder, at aktiviteterne bliver meget afhængige af gode undervisere. Omvendt viser evalueringen også, at stærke undervisere formentlig er en forudsætning for at kunne anvende metoderne på en god måde i undervisningssituationen, fordi det er svært at styre processer/yde vejledning, hvor eleverne bestemmer. Disse vilkår til trods er der dog meget fælles tankegods i de anvendte metoder. Det gælder bl.a. ambitionen om at få de unge til at tage ansvar ved selv at definere de sundhedsmæssige problemstillinger og mulige løsninger eller alternativt ved at inddrage dem i planlægningen af de konkrete aktiviteter. Det gælder også ønsket om at føre en ligeværdig dialog med de unge, hvor man tager udgangspunkt i det niveau, de unge er på, frem for at løfte pegefingre eller prædike det ambitiøse endemål. En udfordring i denne metode, som man i nogle projekter reflekterer over, er sammenblandingen af undervisernes forskellige kasketter. Projekterne fremviser meget forskellige resultater. På kort sigt er projekterne i gang med at opfylde forventningerne til de konkrete forløb og aktiviteter, der sættes i værk (outputtet). De fleste projekter kan også dokumentere resultater i form af at have givet de unge nogle positive oplevelser eller succeser omkring sundhed. Flest resultater synes at være skabt inden for de trivselsmæssige aspekter af sundhed, hvilket til dels afspejler det store fokus herpå i projekterne. Det drejer sig om at styrke de unges selvværd gennem positive sociale relationer og erfaringsudveksling med andre unge inden for projektet, hvor den enkelte unge oplever, at han/hun ikke står alene med sine problemer. I nogle projekter angiver de unge også at have fået mere struktur på deres hverdag. Enkelte projekter kan endda udvise resultater i et lidt længere perspektiv, hvor de unge opnår en øget refleksion over deres egen sundhed og til en vis grad mener at have fået de nødvendige handlekompetencer til at ændre på deres situation. Det generelle indtryk fra evalueringen er, at de bedste resultater opnås i de projekter, der fra starten har valgt at fokusere indsatsen på en eller få typer af ungeforløb, som man så har arbejdet på at udvikle og beskrive nogle faste rammer eller koncepter for. Det er fristende at ville for meget i indsatsen, hvorved man mister fokus på, hvordan målene skal nås. I de projekter, hvor de bedste resultater er op- Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 17

18 nået, har man arbejdet en del på det pædagogiske niveau for at adressere de unges sociale, sundhedsmæssigt relevante problemstillinger som en forudsætning for at skabe varige ændringer i den fysiske sundhed. Samtidig er indtrykket, at de mest ressourcetunge indsatser har større mulighed for at skabe resultater, fordi der er mulighed for at arbejde med længerevarende, mere intensive forløb i mindre grupper og med investeringer i at have faste, fagligt stærke undervisere tilknyttet forløbene. 9 Konklusioner type 2-projekter Status for de tre type 2-projekter i Ung og Sund-indsatsen er, at uddannelsesforløbene efterhånden har fundet sin form i de enkelte projekter. Opstarten har været præget af, at underviserne har skullet spore sig ind på deltagernes baggrund og faglige niveau og teoretiske forudsætninger. Organisatorisk er de to af projekterne forankret i en kommune, der også har et type 1-projekt, mens det tredje projekt organisatorisk er placeret hos en uddannelsesudbyder (UC Syd). Sidstnævnte giver en række udfordringer i forhold til at koordinere henvisningen af relevante kursister med de deltagende kommuner. Evalueringen tegner helt overordnet det billede, at kursisterne på type 2- projekterne er meget tilfredse med indholdet i og relevansen af undervisningen i forhold til deres daglige arbejde. I forhold til dette generelle billede, har det dog været en generel udfordring i opstarten af projekterne, at undervisere og deltagere oplever, at der er stor forskel på kursisternes faglige baggrund og erfaringer med målgruppen. Det har betydet, at man i type 2-projekterne har brugt en del tid på at få tilrettelagt og tilpasset kurserne til målgruppen. Det har bl.a. betydet, at nogle kursister har meldt fra igen. Underviserne giver således udtryk for, at det har vist sig som en udfordring at finde den rette balance mellem teori og praksis i undervisningen. Blandt kursisterne er omtrent tre ud af fire tilfredse med vægtningen af teori og praksis. For det projekt, som ikke er forankret i en kommune, har det været svært at styre optaget på kurserne, hvilket har været en særlig udfordring for at tilrettelægge undervisningen efter kursisternes behov. I forlængelse heraf synes der i dette projekt at være en udfordring i forhold til sikre en kobling mellem undervisningen og det konkrete daglige arbejde, som indgår i type 1-projekterne. Generelt angiver kursisterne, at netværksdannelse og erfaringsudveksling betyder rigtig meget for deres muligheder for faglig sparring og udviklingen af en fælles forståelse af de metoder, der undervises i. Det kan således fremhæves som et selvstændigt positivt aspekt ved at deltage i undervisningsforløb, at det giver mulighed for at møde kolleger, der arbejder med den sammen målgruppe, og som møder nogle genkendelige udfordringer i dagligdagen. Netværksdannelsen synes dermed at være en måde at sikre den kobling til praksis, som underviserne pga. deltagernes forskelligartede baggrund har svært ved at indpasse i undervisningen. En væsentlig del af kursisterne nævner, at de mangler mere opfølgning på det, de har lært i forbindelse med undervisningsforløbene. Det gælder særligt i de korte Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 18

19 undervisningsforløb. Mere konkret efterspørger kursisterne en opfølgning på et tidspunkt efter, at man har prøvet at arbejde med konkrete nye tilgange og metoder i praksis. På resultatsiden angiver et stort flertal af kursisterne at have opnået ny viden om det brede eller udvidede sundhedsbegreb. Dette hovedresultat kan siges at afspejle det stærke fokus på de trivselsmæssige aspekter af sundhed i type 1-projekterne. Desuden fortæller kursisterne, at de i overensstemmelse med målsætningen for type 2-projekterne har opnået større kendskab til sundhedspædagogiske metoder, man kan bringe i anvendelse i arbejdet med målgruppen af udsatte unge. Til gengæld viser dataindsamlingen, at kursisterne efterspørger et endnu større fokus på netværksdannelse og erfaringsudveksling i uddannelsesforløbene. Anbefaling: Fokus på opfølgning Man kan med fordel fokusere på, at der i tilknytning til de igangværende og kommende aktiviteter er mulighed for opfølgning ikke kun i netværk blandt kursisterne, men også i forhold til underviserne og undervisningsforløb. Anbefaling: Fokus på afstemning mellem udbud og efterspørgsel Kursisterne kommer med forskellige baggrunde, og det skal undervisningen kunne matche. I den forbindelse skal der være fokus på henvisningen (rekrutteringen) til kurser og undervisningsforløb. Der bør være fokus på grundig introduktion til det enkelte kursus både før og under forløbet, således at der sker en så høj grad af forventningsafstemning som muligt. Anbefaling: Fokus på erfaringsudveksling og netværk Alene det at mødes med kolleger til et kursus opfattes som en meget stor fordel. Derfor bør der tænkes på at skabe rammer for formelle og uformelle netværk i forbindelse med afvikling af kurser og undervisningsforløb. Midtvejsevaluering af satspuljeprojektet Ung & Sund 19