Konferencen Det globale i det lokale - integration og biblioteker i Eigtveds Pakhus den 23. januar 2006

Transkript

1

2 Konferencen Det globale i det lokale - integration og biblioteker i Eigtveds Pakhus den 23. januar 2006 Biblioteksstyrelsen Marts

3 Konferencen Det globale i det lokale - integration og biblioteker i Eigtveds Pakhus den 23. januar 2006 Redaktion Inger Frydendahl Referater: Sine Storr og Ann K. Poulsen Udgivet i 2006 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: og Statsbiblioteket Universitetsparken 8000 Århus C Telefon: E-post: sb@statsbibliotket.dk Hjemmeside: ISBN elektronisk: Publikationen er tilgængelig på 2

4 Indhold Indhold... 3 Forord... 4 Sammendrag og konklusioner... 5 Integration af etniske minoriteter - visioner og praktiske tiltag... 7 Visioner og perspektiver vedrørende den fremtidige integrationsindsats Fire eksempler på at det nytter En lille skarp Samarbejde og partnerskaber Muligheder og barrierer - det kommunale perspektiv i den fremtidige biblioteksindsats på integrationsområdet Fra hverdagspraksis til modeludvikling Fokus på fremtidig opgaveløsning - afsluttende paneldebat

5 Forord En flok somaliske kvinder læser danske aviser sammen med bibliotekaren i Odense. Jobhjørnet i Gellerup Bibliotek hjælper hver dag mindst 20 arbejdssøgende indvandrere. I Helsingør får 240 børn, unge og voksne indvandrere vejledning i Café den åbne dør. Beboerne i Mjølnerparken får besøg af bibliotekaren når børnene er 0, 2 og 4 år. Ovenstående er blot nogle få af de mere end 100 forskellige aktiviteter som bibliotekerne har udviklet i de seneste år og nu har stor succes med. Der er god samfundsøkonomi i at investere i integrationstilbud i bibliotekernes regi, lyder det fra kommunalpolitikere og forskere. Behovet lige nu er at trimme og fokusere indsatsen på de områder hvor effekten er størst. Der skal tænkes langsigtet, og forankring og fortsat udvikling af vellykkede projekter er essentielt når vi fremadrettet vil have det bedste udbytte af de ressourcer der er og bliver investeret i bibliotekernes integrationstilbud. Derfor holdt Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket i fællesskab konferencen Det globale i det lokale Integration og biblioteker. Målgruppen var beslutningstagere på det kommunale niveau samt folketingspolitikere og organisationsfolk på området. Vi kan samtidig konstatere at integrationsarbejdet befinder sig i en ny situation efter krisen med Muhammed-tegningerne, og at der er behov for aktiviteter, der fokuserer endnu mere på demokrati, medborgerskab, dialog og 'civilisationsmøder'. Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket er af den opfattelse, at bibliotekerne er velegnede rum til disse aktiviteter, og at vi bør fortsætte med at udnytte den kendsgerning at indvandrere er meget flittige og positive biblioteksbrugere. Vi fortsætter derfor også arbejdet og starter med udvikling af en national strategi for bibliotekernes indsats på dette område i samarbejde med Integrationsministeriet. Konferencen blev startskuddet for denne fase og leverede væsentlige bidrag til de første brikker i strategien samt håndslag fra de væsentligste aktører på banen om partnerskaber, samarbejder og nye dialoger. København, Århus den 6. marts

6 Sammendrag og konklusioner Konferencen havde til formål at diskutere hvordan en fremtidig, målrettet og kontinuerlig virksomhed på området sikres, og hvordan vi får en overgang fra enkeltstående projekter til indarbejdelse i de kommunale forvaltningstiltag. I alt deltog 162 biblioteksledere og projektmedarbejdere, samarbejdspartnere, politikere og forvaltningschefer i kommunerne. Biblioteksstyrelsen og Statsbiblioteket gennemførte i fællesskab konferencen ud fra et ønske om at synliggøre det store potentiale der ligger i at inddrage bibliotekerne i de kommunale og nationale strategier for integrationsindsatsen og at bidrage til en konsolidering af integrationsindsatsen i bibliotekerne. Politisk ønskeliste Integrationsminister Rikke Hvilshøj anerkendte at mange biblioteker gør det rigtig godt, men efterlyste samtidig flere biblioteker, der kan gøre det endnu bedre. Ministeren fremhævede at nogle af vort samfunds institutioner spiller en helt særlig rolle som bærer af vor demokratiske kultur og dermed som værktøj for integration. Det gælder i høj grad bibliotekerne som er unikke institutioner hvor alle kan mødes på lige fod og neutral grund. Ministeren pegede på tre vigtige felter hvor hun ønsker at biblioteket spiller en rolle: som væksthus for demokrati, folkeoplysning og medborgerskab, hvor man får viden og forskellige færdigheder som er vigtige for at deltage i samfundets fællesskaber og processer, som kulturmødested hvor der sker udveksling og dialog på tværs af religion, ideologi og kulturelle normer, og hvor man kan lære om hinanden, som et offentligt rum med tilbud til forskellige grupper med særlige behov blandt de etniske minoriteter piger, drenge, kvinder, mænd som f.eks. har brug for respektable fritidsklubber, lektiehjælp, kvindemødesteder med ekstra støtte og mandearrangementer med samfundsdebat. Naser Khader foreslog at bibliotekerne kunne fungere som gate keepers for aktivt medborgerskab og som demokrati-rolleudviklere, hvor unge uddannes som demokratiambassadører i forhold til deres jævnaldrende. Biblioteket som kommunens værktøj Biblioteket er en brugsting i det samfund, der ønsker at gøre demokrati til en daglig virkelighed. Udsagnet kommer fra tidligere rådmand ( ) fra Odense Jørgen Lund (V), som på konferencen citerede tidligere kulturminister Julius Bomholt og fremhævede bibliotekerne som et af de vigtigste værktøjer i kommunernes og samfundets integrationsindsatser. Det er de fordi de er nemt tilgængelige, de findes tæt over landet, de er åbne og fordomsfri, de opfattes af de fleste indvandrere som åndehuller, fristeder, hvor endog piger kan komme uden opsyn. Dertil kommer at bibliotekerne har et personale der gennem deres daglige virke besidder alt det indvandrerne efterspørger. 5

7 Naser Khader (RV) mente at bibliotekets potentiale er overset også blandt beslutningstagere. Det er det sted borgerne kommer oftest og ganske frivilligt for at få viden, og de får noget med hjem. Biblioteket kan især få stor betydning for piger og kvinder. Men bibliotekernes tilbud er generelt for tilfældige og tidsbegrænsede, påpegede Naser Kader. Der er behov for systematik og en mere sammenhængende og eksplicit strategi. Bibliotekerne bør nævnes i integrationslovgivningen. Kommunerne må inkludere bibliotekerne i deres tiltag og bibliotekerne bør konkretisere indsatsen i virksomhedsplaner. Ressourcer skal der til Jørgen Lund opfordrede kolleger i kommunerne til at tilføre de nødvendige midler til opgaven. I skal gøre jer klart, at for at klare at spille en aktiv rolle i integrationsprocessen, så skal der fodres, nurses, gives opmærksomhed, gives nødvendige ressourcer og husk at der er rigtig god samfundsøkonomi i at give biblioteket ressourcer til integrationstiltag. De kommer igen i sparede dagpenge, kontanthjælp, aktiveringstiltag og i ny arbejdskraft. Prøv at se bort fra sektorismen, formanede Jørgen Lund. Integrationsordfører i Venstre Irene Simonsen var med på at betragte bibliotekerne som et vigtigt værktøj i integrationen af flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Det kræver at bibliotekerne spiller ud med nye læringsmiljøer. Der er penge nok hvis alle gør det på den rigtige måde f.eks. som de 10 bedste kommuner, påpegede Irene Simonsen. Udbygning af samarbejde og partnerskaber Statsbiblioteket afslørede de første elementer i den nye strategi for biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Første skridt er en relancering af Indvandrerbiblioteket som BiblioteksCenter for Integration. Kernen i strategien er, at BiblioteksCenter for Integration fremadrettet skal beskæftige sig med de bedste af de eksisterende services samt en række helt nye services udviklet og tilpasset vidensamfundets behov. Anskaffelse og udlån af fysiske materialer vil fortsat udgøre et væsentligt element i servicen, men der vil ske en forskydning i brugen af ressourcer fra klassiske biblioteksservices til videncenteropgaver, og der vil blive tale om en række forbedringer af de klassiske services. Statsbiblioteket inviterede til et øget nationalt samarbejde og har taget det første skridt ved at invitere de centrale parter til at deltage i et nyt Etnisk Biblioteksudvalg. Udvalget vil bl.a. drøfte udlånskoncepter, indkøb, udviklingsprojekter og arbejdsdeling, og det er forventningen at den øgede videndeling, dialog og koordinering vil resultere i, at det i den kommende periode, på trods af stagnerende/vigende budgetter, bliver muligt at øge bibliotekssektorens samlede bidrag til integrationsarbejdet. Der er et klart behov for videns- og erfaringsudveksling mellem de fagfolk der i folkebibliotekerne arbejder med betjening af indvandrere og flygtninge senest har dette behov været dokumenteret i projektet Konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Det er bl.a. dette behov, Statsbiblioteket vil imødekomme med de nye videncenteropgaver. 6

8 Integration af etniske minoriteter - visioner og praktiske tiltag Integrationsminister Rikke Hvilshøj I de sidste par år har der været en meget heftig debat om indvandring og integration. Debatten er vigtig og nødvendig, og vi skal føre den i respekt for hinanden. Regeringen ønsker et samfund med sammenhængskraft og fællesskab og uden dybe sociale og kulturelle kløfter. Og vi ønsker et ligeværdigt og ansvarligt medborgerskab for alle uanset køn, hudfarve og tro. Et medborgerskab, der skal hvile på fælles grundlæggende demokratiske værdier om frihed og gensidigt ansvar både i samfundet og i familielivet. Det er netop vort demokrati traditionen for personlig frihed, åbenhed og dialog - der sikrer de bedst mulige rammer for kulturel forskellighed i samfundet. Mangfoldigheden i samfundet er grundlæggende positiv. Mangfoldighed kan skabe dynamik og fremdrift, hvis vi håndterer den rigtigt. Udfordringen er at synliggøre og nyttiggøre de positive sider af mangfoldigheden, men samtidig også at modvirke de negative sider som diskrimination, racisme eller forældede opfattelser af kønsroller og børneopdragelse. En anden stor udfordring er at undgå, at nye borgere bliver til passive klienter eller isolerede fra de fællesskaber, vi har, f.eks. på skoler, arbejdspladser, i lokalsamfund, i foreningslivet, i kulturlivet, i de politiske partier og i de demokratiske organer på alle niveauer. Alle har et medansvar for integrationsprocessen. Det gælder de nye borgere selv, og det gælder alle os andre. Som samfund løfter vi denne opgave på mange forskellige måder. Dansk- og samfundsundervisning for nye borgere, gratis uddannelse, jobtræning, praktik, mentorordninger, venskabsfamilier, fritidstilbud. Ja, listen over indsatser, som skal give hjælp til selvhjælp og gøre den enkelte til en aktiv del af fællesskabet er meget længere end det. Men nogle af vort samfunds institutioner spiller en helt særlig rolle som bærere af vor demokratiske kultur og dermed som værktøj for integration. Det gælder for eksempel for skolen, hvor børn gennem dialog og deltagelse forberedes til et samfund med frihed og folkestyre, og hvor de lærer om forskellige kulturer. Og det gælder i høj grad også for bibliotekerne, hvor man frit kan søge viden, og hvor forskellige synspunkter kan udveksles ved foredrag og debat. I mine øjne er biblioteket en unik institution, fordi det er et sted, hvor alle kan mødes på lige fod og på neutral grund. Biblioteket er ikke kun et sted, hvor man låner bøger. Det rummer også masser af 7

9 muligheder for aktiviteter og samvær på tværs af forskellige grupper. Bibliotekernes rolle i integrationsprocessen er dagens emne, og jeg håber, der vil komme mange idéer frem om, hvordan denne rolle kan styrkes. Regeringen har tidligere igangsat kampagnen Biblioteket en port til det danske samfund, som forløb i Det er der kommet mange spændende initiativer ud af ude omkring på landets biblioteker. For eksempel en studiekreds for somaliske forældre med børn i skolealderen i Viborg, et sundhedshus og et debat-teaterstykke om integration og fordomme i Gellerup, og et aktivitetsrum for unge piger i Vollsmose. I det hele taget er der mange biblioteker, der allerede i dag har et eller flere tilbud, der er særligt målrettet indvandrere og flygtninge. Sprogstimulering, internetundervisning, pigeklubber, lektiehjælp og flere andre ting. Men endnu flere biblioteker kan gøre det endnu bedre. Det kræver, at vi får diskuteret grundigt igennem, hvad bibliotekets funktion over for borgerne i det hele taget skal være, og hvilke kompetencer bibliotekernes medarbejdere skal have. For mig er visionen, at biblioteket kommer til at spille en rolle på tre felter, når det gælder integration. Det ene er som væksthus for vores demokratiske kultur, folkeoplysning og medborgerskab ikke mindst for nytilkomne indvandrere og flygtninge. Biblioteket kan blive et sted, hvor etniske minoriteter og alle andre kan mødes på mange forskellige måder, og hvor de kan få viden, der kan hjælpe dem videre ind i samfundets fællesskaber arbejdspladsen, fritidslivet, det politiske liv og så videre. Biblioteket står ikke alene med denne opgave. I mange situationer påhviler den uddannelsessteder, foreninger og så videre. Men styrkelse af medborgerskabet og folkeoplysningen bør være et pejlemærke for biblioteket og en rettesnor for samarbejde med andre institutioner i lokalsamfundet. For eksempel vil det være naturligt at samarbejde med det lokale sprogcenter om gennem biblioteket at tilbyde nyankomne flygtninge en form for introduktion til lokalsamfundet eller til samfundet i videre forstand. Forhåbentlig vil de så komme igen og igen på egen hånd for at søge viden. Den anden opgave, jeg ser for bibliotekerne, er at danne rammen om et kulturmøde. Det er jo netop på biblioteket, at man samler viden om forskellige kulturer. Biblioteket er derfor et godt sted for mennesker at lærer om hinanden på tværs af kulturelle normer eller religiøse og ideologiske overbevisninger. På disse områder er der desværre megen uvidenhed og mange fordomme i dag. En konstruktiv udveksling om kulturelle og religiøse emner vil utvivlsomt vise, at mennesker med forskellig kulturbaggrund har langt mere til fælles, end de umiddelbart tror. Den tredje opgave for bibliotekerne, som jeg vil nævne, er måske den vigtigste. Den hænger sammen med de to andre, men har en mere praktisk og konkret karakter. Jeg tænker på, at forskellige grupper blandt de etniske minoriteter piger, drenge, kvinder, mænd ofte har et særligt behov, som mange biblioteker kan medvirke til at imødekomme. Jeg er klar over faren for generaliseringer, men vil alligevel forsøge at knytte nogle ord til disse forskellige grupper. For mange piger og kvinder fra de etniske minoriteter er biblioteket et af de få 8

10 steder, hvor de frit kan komme. Bibliotekerne kan med fordel udvikle tilbud, der imødekommer pigernes behov for en platform til at komme videre ud i et aktivt liv i samfundet. De allerede eksisterende pigeklubber er et godt skridt på vejen. Det samme gælder for de voksne kvinder. Kvinderne vil også have gavn af viden om sociale og sundhedsmæssige emner, sådan som vi for eksempel ser det i mødregruppen i Sundhedshuset i Gellerup Bibliotek. Kvinderne har behov for en ekstra støtte et ekstra løft, der kan hjælpe dem i gang med en selvstændig og aktiv deltagelse i samfundet. Det er fint, hvis kvinder, der ikke normalt deltager i skole-hjem samarbejdet, kan opmuntres til at gøre det. Eller hvis de kan få moralsk opbakning til at søge et job, selvom manden måske er imod det. Mange drenge og mænd har på papiret flere muligheder end kvinderne. Drengene kan cirkulere mere frit rundt i lokalsamfundet. Men ofte savner de gode fritidstilbud, og derfor bruger de biblioteket som et opholdssted. Grundlæggende er dette fint, men det er ikke altid, at det går stille for sig. Her skal bibliotekspersonalet kunne styre de unge mennesker ved at sætte klare grænser og ved at inddrage dem i beslutninger og konstruktive aktiviteter, oprettelse af klubber og lignende. Lektiehjælp, som flere biblioteker arbejder med, er et særdeles nyttigt tilbud både for piger og drenge. Endelig er der mændene. Igen med stor fare for generalisering er det mit indtryk, at mænd fra de etniske minoriteter ikke bruger bibliotekerne så meget - eller så godt som de kunne. Tænk, hvis vi kunne få nogle af de mænd, der færdes i lukkede klubber og miljøer, til at møde samfundet på det lokale bibliotek og dermed forhåbentlig også møde samfundet i flere andre sammenhænge. For at slutte af vil jeg udtrykke mit håb for, at I vil bruge denne konference til at diskutere igennem, hvilke udfordringer bibliotekerne og deres medarbejdere står over for og hvordan de kan løfte dem. Ikke alene til gavn for vore medborgere med etnisk minoritetsbaggrund, men til gavn for vort samfund og vore lokale fællesskaber. 9

11 Visioner og perspektiver vedrørende den fremtidige integrationsindsats Naser Khader, medlem af Folketinget (RV) Naser Khader tog i sit indlæg udgangspunkt i forståelse af integration: Det enkelte individ er selv ansvarlig for sin integration, og integrationen afhænger af den enkeltes kompromisvillighed. Jo bedre man behandler mig jo mere kompromisvillig bliver jeg var Naser Khaders egen erfaring. Med hensyn til sproget er der så mange uskrevne regler i fx ironi, humor, hentydninger og antydninger. Naser Khaders egen erfaring er: hvis man behersker disse sproglige færdigheder opleves ens hudfarve mindre irriterende. Naser Khader anbefalede i øvrigt fjernsynet som en vigtig informationskilde til dansk kultur og danske normer også transmissioner fra kongelige mærkedage. Men rammerne for integration i form af fx lovgivning, og sociale forhold skal være i orden. Integrationen har mange definitioner. På hverdagsplanet er udover en individuel proces tale om en livslang proces, hvor også familien spiller en stor rolle. Integration kræver medspil modspil og samspil. Modspil glemmer man tit, men i visse situationer er det vigtigt at give markant, tydeligt modspil. På det overordnede plan har integrationen to sider: 1) Økonomisk integration: Udannelse og arbejde 2) Social / kulturel / demokratisk integration Arbejde er en vigtig forudsætning for integration, men det betyder IKKE alt. Arbejde i sig selv giver ikke integration. Den sociale og demokratiske integration kan man IKKE læse sig til, den foregår mellem mennesker. Den demokratiske integration har været undervurderet i mange år og går ikke godt for tiden. Netværk kan være et godt udgangspunkt for demokrati-indlæring: Naser Khader lærte selv spillereglerne i foreningsarbejde (i den lokale fodboldklub). Man lærer blandt andet, at den anden part i en debat måske også har lidt ret, og man lærer at være i stue med nogle, man er uenig med eller ikke bryder sig om. Demokratiet har også uskrevne regler man brænder fx bare ikke flag af. Det der sker mellem hjem og uddannelse er vigtigt: idræt, forældremøder i daginstitutioner og skoler, kurser, fødselsdage, lejrskoler, legepladsen osv. er vigtige rum for oplæring og træning i social kontakt og kultur. Det er også folkeoplysningsområdet frivilligheden er her udgangspunktet. Hverdagens ildsjæle er for oversete. Det kan være pædagogerne, fodboldtræneren, bibliotekaren. I Naser Khaders eget tilfælde var det pædagogen Mette, der gjorde den afgørende forskel for hans integration. 10

12 Naser Khader mener at biblioteket har et stort potentiale i forhold til den kulturelle / demokratiske og sociale integration. Biblioteket er en af de vigtigste kulturbærende institutioner, og biblioteket er en formidlende og neutral og fri institution især af stor betydning for piger og kvinder. Bibliotekets potentiale er overset også blandt beslutningstagere. Det er det sted borgerne kommer mest og ganske frivilligt for at få viden. Man får noget med hjem. Og hvordan kan biblioteket så få fat i endnu flere? Lektiehjælp er et fremragende tilbud. Jobsøgning og internetundervisning er også rigtig gode projekter. Vær utraditionel i forhold til at nå folk. Gå i dialog m. f.eks. forældre om kontroversielle emner som f.eks. fætter-kusine ægteskaber. Men bibliotekernes tilbud er generelt for tilfældige og tidsbegrænsede. Der er behov for systematik og en mere sammenhængende og eksplicit strategi. Bibliotekerne bør nævnes i integrationslovgivningen. Kommunerne må inkludere bibliotekerne i deres tiltag. Bibliotekerne kan konkretisere indsatsen i deres virksomhedsplaner. Bibliotekerne kunne være bindeleddet til forvaltningerne og mellem de, der arbejder med integration i skoler (også sprogskoler) og kommuner. Naser Khader kunne forestille sig bibliotekerne spille en rolle hér. Bibliotekerne kan også fungere som gate keepers for aktivt medborgerskab og som demokratirolleudviklere. Man kunne forestille sig initiativer, hvor unge uddannes som demokratiambassadører i forhold til deres jævnaldrende. Mange unge har et stort demokratisk underskud. Det er hér der skal satses. Det kræver nytænkning og re-definition af bibliotekets rolle. Biblioteket skal gøre sig mere synligt og omdefinere sin egen rolle herunder kompetenceudvikling i forhold til bibliotekarens rolle i disse emner fx interkulturel kompetenceudvikling. Større armbevægelser er nødvendige. Og så ville det endelig være en god ide, hvis bibliotekerne ansatte flere med en anden etnisk baggrund end dansk. 11

13 Fire eksempler på at det nytter Formiddagen bød også på konkrete billeder af hvad integrationstiltag på biblioteker kan gå ud på. Fire meget forskellige projekter blev præsenteret. Vi læser avisen SAMMEN præsenteret af Bente Lund Weisbjerg Odense Centralbibliotek har udviklet et kursus, der i særlig grad er beregnet til de etniske minoritetsgrupper, hvis sprogfærdighed i dansk som andetsprog er begrænset. Meningen er at forøge deltagernes kommunikationsevner og informationskompetence. Deltagerne mødes tre formiddage om ugen i tre måneder. Sammen med en bibliotekar gennemgås artikler fra Fyens Stiftstidende og MetroXpress. Det er deltagerne, der vælger artiklerne som bliver udgangspunkt for et uformelt læringsforløb med fremfinding af supplerende informationer og diskussioner. Kommunikationstræningen foregår via den praktiske sprogudøvelse hvor kvinderne samtidig lærer hvordan man diskuterer og er i dialog med hinanden. En anden del af aktivitetsforløbet er studieture til relevante steder og personer som f.eks. Social- og sundhedsskolen, fødeafdelingen på hospitalet og en café for sprogtræning. Deltagerne som er kvinder, kommer via det multikulturelle jobforberedelsesprojekt Al-Drub, som er en aktiv samarbejdspartner. Deres forskellige livshistorier starter mange diskussioner. De fleste emner som kvinderne vælger handlede om kvindeliv generelt, sundhed, børn, familieliv, uddannelse, arbejde i Danmark, racisme og sprogfærdigheder. Men der vælges også emner som globalisering, religion og politik. Målgruppens informationskompetence er blevet øget i et omfang, som man ikke kunne forvente, og de bruger nu jævnligt danske aviser i hverdagen.. Bente Lund Weisbjerg pegede på at Vi læser avisen SAMMEN er et lille projekt med stor virkning og det er let at praktisere i alle bibliotekstyper. Café den åbne dør - en informations og lektiecafé på Helsingør Kommunes Biblioteker præsenteret af Suzanne Schytt Caféen har åbent hver onsdag fra kl på Vapnagård Bibliotek for unge og voksne. Formålet er at bistå etniske minoriteter i integrationsprocessen ved at yde støtte og vejledning til at navigere i det danske samfund. Der kan hentes oplysninger, besvares spørgsmål og ydes rådgivning i samfundsinformation i bredeste forstand om jobsøgning, arbejdsmarked, uddannelse, familie- kulturog fritidsliv og tilegnelse af det danske sprog. Caféen har et fast tilbud om lektiehjælp for unge fra 13 år og voksne, og tilbud om hjælp til blanketter, breve, offentlig information, litteratur på eget sprog, samt bøger på let dansk, musik, film og sprogkurser. Desuden er der mulighed for at ringe direkte til en af caféens bibliotekarer på Hovedbiblioteket andre af ugens dage og bestille tid til hjælp med diverse spørgsmål. En vigtig opgave har været dannelsen af Dansk-Kurdisk forening og Dansk-Iransk Samvirke. Initiativtagere fra de to grupper henvendte sig vedrørende hjælp til foreningsdannelse så som undervisning i forenings-love og regler samt hjælp til at skrive invitation og pressemeddelelse til 12

14 stiftende generalforsamling, tilrettelægge dagsorden og være dirigent ved de stiftende møder. Biblioteket har også kunnet sætte enkeltpersoner og grupper i kontakt med hinanden via sine kontakter. En lignende forberedelse er i gang til dannelsen af en arabisk kvindeforening i Vapnagård-bebyggelsen. Netværksarbejdet har også resulteret i planlægning af seminarer om problemer og perspektiver i etniske minoriteters levevilkår i Helsingør Kommune i samarbejde med Helsingør Kommunes Integrationsenhed og skolekonsulenten. Suzanne Schytt tør tro på at caféprojektet har givet biblioteket døre der åbner begge veje. Det er nødvendigt hvis man vil integrere ingen integration sker uden ligeværdig dialog. Og som en tyrkisk far engang sagde: Dette bibliotek er en gave fra Allah! Sproget Porten til det åbne samfund: Integration og læring Med Bamse, Kylling og Ælling præsenteret af Stine Fugl Pedersen Nørrebro Bibliotek har startet et sprogstimuleringsprojekt på Ydre Nørrebro. Da forældrene spiller en central rolle i børnenes sprogudvikling, er det vigtigt at få skabt en god kontakt til familien, allerede fra barnet er helt lille. Erfaringer viser at man ikke når langt med breve, men at den personlige kontakt er alt afgørende. Biblioteket supplerer således sit traditionelle arbejde ved at besøge nye potentielle brugere i kvarteret. Der er i alt 4 besøg. Første besøg vil være lige efter barnets fødsel. Det følges op af et besøg på biblioteket, når barnet er 10 måneder. Omkring barnets toårs fødselsdag besøger biblioteket atter familien med en redigeret udgave af Kyllings klæde ud bog, der er lavet i samarbejde med Danmarks Radios Forlag. Udover at være et stykke klassisk dansk børnekultur, rummer bogen rige muligheder til leg, snak og samvær forældre og børn imellem. Der medbringes en kuffertfuld af Kyllings klæde ud tøj. Det sidste besøg bliver i året op til en eventuel skolestart. Som en sidste gave fra biblioteket får barnet endnu en klassiker, nemlig Halfdans Rasmussens ABC. Nørrebro bibliotek samarbejder med mange andre om dette projekt, bl.a. sundhedsplejen, beboerbestyrelsen i Mjølnerparken og Rådmandsgades skole. Stine Fugl Pedersen var ikke i tvivl om at besøgene har en positiv effekt. Mødre som ikke før har været på biblioteket kommer nu med deres børn, låner, læser for deres børn eller bladrer i ugeblade. Og børn hun møder i Mjølnerparken råber glad til hende hej bibliotek. To om sproget præsenteret af Marianne Bundgaard Juelsminde bibliotek har udviklet en hel model for biblioteksbetjening af etniske minoriteter i en mindre landkommune som bl.a. har som mål at inkludere målgruppen på lige fod med det øvrige publikum på biblioteket. Biblioteket vil møde tosprogede, hvor de er: i børnehave, lektiegruppe, café eller sprogcenter og præsentere bibliotekstilbudet igen og igen overfor tosprogede og alle som arbejder med integration. Biblioteket vil gerne spille en aktiv faglig rolle i det kommunale integrationsarbejde og samarbejder med nøglepersoner - både frivillige og professionelle. Biblioteket tog initiativ til at etablere et sprogteam med daginstitutionsleder, en pædagog, en sprogpædagog og projektlederen fra biblioteket. Sprogteamet, der i dag er en fast samarbejdsgruppe, har planlagt et legestueforløb og indkøbt materialer til 10 sprogkufferter som bl.a. bruges ved legestueaktiviteter på biblioteket og i børnehaverne. 13

15 I projektperioden har bibliotekarens rolle på frivillighedsområdet ændret karakter fra materialeformidler til brobygger mellem det offentlige og frivillige, bl.a. via tilbud på Frivillighedscentralens integrationsdag og samarbejde med lektiehjælperne om ansøgning til amtet. Bibliotekaren er med til frivillighedsgruppens møder og aktiviteter og planlægger fællesarrangementer i Frivillighedscentralens integrationscafé. Sprogcentret bliver betjent med bogbusbesøg hver 14. dag. Biblioteket kender kursisternes modersmål fra klasselister og kan derfor sammensætte et relevant udbud af bøger. Bibliotekerne i Hedensted og Juelsminde afholdt i fællesskab et H.C. Andersen arrangement på sprogcentret. Marianne Bundgaard fremhævede at en mindre landkommune som Juelsminde også kan have stor glæde af bibliotekets integrationsindsats. En socialrådgiver har bl.a. udtrykt det således: I kan en masse ting som jeg ikke tænker på til daglig, så det er super for mig at komme lidt tættere på jer. 14

16 En lille skarp Ouafa Rian, feltholder og selvstændig konsulent, Learning Fields Un-Ltd Ouafa Rian tog udgangspunkt i biblioteket og integrationsopgaven. Vi må betragte forskellighederne som et fantastisk rum, hvor alt og alle kan mødes på tværs. Det er med til at sikre sammenhængskraften i samfundet. Samtidig skal vi være bevidst om, at der er flere virkeligheder i spil på én gang: Our world today demands people with a capacity to consciously hold different perspectives simultaneously. I dialog bliver man klogere. Se tilbage med viden for at se frem ud op, så bliver man klogere. Beyond right and wrong there is a field, I ll meet you their. (J. Rumi 13. årh. Persien). Dette citat brugte Ouafa Rian til at pege på at biblioteksvæsnet skal tænke i os ikke you and me, det skal være bedre for os. At skabe et rum på den anden side af rigtigt og forkert, er at skabe et os. Har vi kompetence til at skabe det rum? Hvad er situationen for biblioteket i dag: Er vi visions-flade, visions-løse, visions-forladte og visions-lette? I arbejdet med strategi og vision er det vigtigt at holde sig for øje, at strategien og visionen skal være stor nok til at rumme alle og lille nok til at fokusere indsatsen. Et bibliotek år 2012 kan være et rum der er: Understøttet af teknologien De mange stemmers sted Arne for kompleksitet, dialog og forhandling Formålet med diversitet er at udvide den mentale båndbredde - det er det bedste redskab vi har til at leve med den kulturelle mangfoldighed. Det er tilladt at blive klogere. Ouafa Rian brugte et citat fra Batman-filmene til at fremhæve sin slutreplik: Ladies and gentlemen: Let s broaden our minds 15

17 Samarbejde og partnerskaber Svend Larsen, direktør for Statsbiblioteket og Flemming Munch, områdeleder ved Statsbiblioteket Statsbiblioteket afslørede de første elementer i den nye strategi for biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Statsbibliotekets hidtidige rolle har været præget af klassiske overbygningsydelser med depotlån, enkeltlån og en række ad hoc støttefunktioner. I de sidste tre år har konsulentprojektet medført en ny fokus på kundedialog som tydeliggjorde en manglende kobling mellem udbud og efterspørgsel. Konsulentprojektet bidrog med projektkoordinering, deltagelse i en lang række aktiviteter og fokus på web portaler. Statsbiblioteket står derfor midt i et vadested på tærsklen til noget nyt. Udfordringerne er vigende budgetter og stigende resultatkrav. Samtidig stilles der større krav til innovation, nytænkning og differentiering. Et par af de vigtigste dilemmaer som vi skal gøre op med er den udbredte holdning at alle vil det hele selv og not invented here syndromet. Tværtimod må vi samarbejde for at klare det hele. Forandring og forbedring skal starte nu. Første skridt ind i den nye æra er en relancering af Indvandrerbiblioteket som BiblioteksCenter for Integration. Vi vil intensivere støtten til integrationsarbejdet ved at afsætte yderligere ressourcer, tage initiativ til øget og intensiveret nationalt samarbejde og forskyde fokus fra ekspedition til videncenter. Kernen i strategien er, at BiblioteksCenter for Integration fremadrettet skal beskæftige sig med de bedste af de eksisterende services samt en række helt nye services udviklet og tilpasset vidensamfundets behov. Centeret kan være bindeled og koordinere mellem Biblioteksstyrelsen og folkebibliotekerne, arbejde for fokusering og arbejdsdeling samt sikre en løbende dialog og indgåelse af partnerskaber Statsbiblioteket har netop udarbejdet og lanceret en ny vision som lyder: Statsbiblioteket vil være en markant aktør i vidensamfundet ved at skabe attraktive rum for forskning, uddannelse og oplevelse baseret på innovation, dialog og partnerskab. Visionen gælder også for det nye BiblioteksCenter for Integration, der på nationalt niveau vil øge indsatsen med at understøtte bibliotekssektorens muligheder for at bidrage til integration og udvikling af det aktive medborgerskab. Fra Indvandrerbibliotek til BiblioteksCenter for Integration Anskaffelse og udlån af fysiske materialer vil fortsat udgøre et væsentligt element i vores services, men der vil ske en forskydning i brugen af ressourcer fra klassiske biblioteksservices til videncenteropgaver, og der vil blive tale om en række forbedringer af de klassiske services. Forskydningen af fokus på ekspedition til fokus på videncenteropgaver skal ses som en naturlig videreudvikling af en række af disse aktiviteter. 16

18 Vi vil tage initiativ til et øget nationalt samarbejde, og det første skridt mod en ny samarbejdsstruktur er taget ved oprettelsen af Etnisk Biblioteksudvalg. Udvalget vil bl.a. drøfte udlånskoncepter, indkøb, udviklingsprojekter og arbejdsdeling, og det er forventningen at den øgede videndeling, dialog og koordinering vil resultere i, at det i den kommende periode, på trods af stagnerende/vigende budgetter, bliver muligt at øge bibliotekssektorens samlede bidrag til integrationsarbejdet. Der er et klart behov for videns- og erfaringsudveksling mellem de fagfolk, der i folkebibliotekerne arbejder med betjening af indvandrere og flygtninge senest har dette behov været dokumenteret i projektet Konsulenter for biblioteksbetjening af etniske minoriteter. Det er bl.a. dette behov, Statsbiblioteket vil imødekomme med de nye videncenteropgaver. Missionen for BiblioteksCenter for Integration er på nationalt niveau at understøtte bibliotekssektorens muligheder for at bidrage til integration og udvikling af det aktive medborgerskab. Strategien består af 5 punkter: Forenkling og fokusering Dialog og samarbejde Partnerskaber og arbejdsdeling Innovation og international orientering Synlighed og markedsføring Konkret går BiblioteksCenter for Integration i gang med: at styrke det nationale indkøbssamarbejde og i relevant omfang udvide det til internationalt niveau for dermed at rationalisere arbejdsgange og spare ressourcer, som kan bruges til at optimere tilbuddet til de etniske minoriteter - flere og bedre materialer til færre penge, at skabe og drive netværk for professionelle, der arbejder med etniske minoriteter og dermed kompetenceudvikle medlemmerne, skabe en nuanceret og kvalificeret dialog om de seneste anerkendte teorier og best practice samt skabe relationer på tværs af geografi og fag, at sikre vidensopsamling og videndeling om projekter i biblioteksregi for, om og med etniske minoriteter ved projektkoordinering, projektdeltagelse og projektledelse samt rådgivning / sparring omkring projekter og drive en samlet registrering af projekter, der kan skabe overblik og synlighed at koordinere og intensivere markedsføring af bibliotekerne indsats at sikre, at det danske biblioteksvæsen er med i front vedrørende udviklingen af området, være a jour med den internationale udvikling på området, skabe internationale samarbejdsrelationer og modeludvikle på området og i samarbejde med andre aktører på området tilbyde efteruddannnelse, at stille viden og information til rådighed om kulturelle og sproglige forhold herunder omlægge FINFO/kvinde.finfo Vi vil gerne i dialog med bibliotekerne om deres behov og ønsker til, hvordan videncenteret skal arbejde og opfordrer til at de henvender sig til os med alt, hvad de måtte have af ønsker og tanker i forbindelse med etableringen af det nye center. 17

19 Muligheder og barrierer - det kommunale perspektiv i den fremtidige biblioteksindsats på integrationsområdet Jørgen Lund, rådmand for Kultur- og socialudvalget i Odense Kommune (redigeret af Biblioteksstyrelsen) Det er min klare overbevisning, at et job er en meget vigtig nøgle til succes i Integration. Integration er naturligvis at lære dansk, at få et job og blive selvforsørgende. Men Integration er ikke det alene. Jeg tror ikke på en positiv integration i et andet samfund hvis man ikke arbejder på at forstå og indleve sig i det nye samfunds levevilkår og levemåde. Det er vel i bund og grund et spørgsmål om forståelse af samfundskulturen. Og her er biblioteket et unikt tilbud. Bibliotekerne er nemt tilgængelige, de findes tæt over hele Danmark, de er åbne og fordomsfri, de opfattes af de fleste indvandrere som åndehuller og fristeder, hvor de endog tillader deres piger at komme uden opsyn. Bibliotekerne har materiale i bøger på flere sprog, aviser, andre kulturbærende medier. Men først og fremmest har bibliotekerne et personale, der gennem deres daglig virke besidder al det indvandrerne efterspørger. Det kan vi vel ikke være forbavsede over. Det er jo netop i bibliotekerne, at mange af os selv har hentet den basale dannelse og indsigt i samfundet og dets opbygning Biblioteket og den demokratiske udvikling Her vil jeg gerne vende mig mod vor egen kulturelle, dannelsesmæssige og demokratiske udvikling. Danmarks Biblioteksforening holdt i november 2005 sit 100 års jubilæum. I det jubilæumsmateriale, der er trukket frem i den anledning, faldt jeg over nogle ord, som daværende kulturminister Julius Bomholt brugte på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Han sagde, Citat: Skal vi virkeliggøre en tilbundsgående demokratisk forvaltning af samfundet, er det nødvendigt, at bibliotekets fond af viden og erfaringer tilegnes de mange. Biblioteket er en brugsting i det samfund, der ønsker at gøre demokratiet til en daglig virkelighed." Vi skal virkeliggøre en tilbundsgående demokratisk forvaltning af samfundet Det er nødvendigt, ellers river vi vort samfund itu; det demokratiske samfund, vi har kæmpet sammen for at skabe i så mange år. Bomholt siger det direkte: Det er nødvendigt, at bibliotekets fond af viden og erfaring tilegnes de mange. Lige nu er de mange blevet kraftigt forøget med tilgangen udefra, og jeg kan hilse og sige at de har et kæmpe behov for Bibliotekets fond af viden. Derfor er det også at det ikke kan siges højt nok: Biblioteket er en brugsting i det samfund der ønsker at gøre demokratiet til en daglig virkelighed Derfor appellerer jeg direkte til alle lokale kulturpolitikere, eller for den sags skyld alle politikere. 18

20 De skal forstå at vi gennem Biblioteket har skabt brugstingen. Vi skal anvende det glimrende værktøj, vi allerede gennem 100 års intensivt arbejde har skabt, og som har vist sin levedygtighed og sin værdi. Det værktøj, der har bevist, at bred folkelig dannelse og bred folkelig kulturforståelse kan og vil udgå fra en åben, fordomsfri, tæt på borgeren placeret række af institutioner, der hele tiden tilpasser sig samfundsudviklingen, ja gerne er lidt på forkant med samfundsudviklingen. Vi lokalpolitikere skal forstå at netop det danske folkebibliotek med dets stærke rødder i danske kultur gennem mange år er det utroligt gode værktøj i den integrationsproces, vi netop i disse år taler så meget om, og hvor vi vel alle er på vej til forståelse af vigtigheden af, at netop denne integration må og skal gennemføres. Biblioteket har midlerne (mulighederne) og derfor også forpligtigelsen Som A.P. Møller udtrykte det: Den, der har evnen, har pligten. Barrierer og muligheder i det lokale Lad mig herefter gå videre med at se på nogle barrierer, som vi, efter min vurdering og erfaring langt hen ad vejen selv er væsentlig partner i. Lad os straks gribe om nælden. Den hedder Ressourcer. Hvis vore biblioteker skal spille den rolle, de har mulighed for, skal der ressourcer til. Ressourcer omfatter såvel den fysiske del af opgaven med lokaler, lokaleindretninger og materialer, som dygtigt og veluddannet personale. Der skal gives muligheder for efteruddannelse. Som jeg tidligere har sagt det til kolleger: I skal gøre jer klart, at for at klare den opgave altså spille en aktiv rolle i integrationsprocessen, så skal der fodres, nurses, gives opmærksomhed, gives nødvendige ressourcer, - kald det, hvad I vil. I skal kort og godt tilføre de nødvendige midler til opgaveløsning. Og husk: Der er rigtig god samfundsøkonomi i dette område. Vi skal som lokalpolitikere forlade Sektorismen, hvor hver udvalgsformand og hver embedsmand sidder og slås for sit eget område. Når budgetterne lægges må og skal man tænke lidt langsigtet, for her er vi dybt inde i et samfundsproblem, der kun kan løses tværfagligt. Der er enormt store samfundsøkonomiske besparelser i en bedre integration. Samfundet mangler arbejdskraft, - men arbejdskraften er til stede. Samfundet anvender store summer på dagpenge, kontanthjælp, på aktiveringstiltag, tilbud af mange forskellig art. Og det er ikke alt, der er lige effektivt. Job giver igen selvforsørgelse, selvrespekt, familierespekt og langt færre sociale problemer. Vi står altså med et prioriteringsspørgsmål. Vi skal prøve at finde bedre løsningsmodeller, prøve at finde optimale løsning. Svaret er kombination af indsatser, og så pulje ressourcerne. Så vil investeringerne kommer tilbage gennem besparelser på andre områder. I denne kolde økonomiske verden må vi heller ikke glemme det menneskelige aspekt. Det er ikke kun kampen om ressourcerne der er en barriere i vort fag- og lagdelte samfund. 19

21 Forvaltningerne arbejder som hovedregel fagområde-opdelt. Alle disse forskellige fagområder er og skal være, medspillere i den integrationsproces, vi her i dag ser på fra bibliotekets synspunkt. Hver for sig gør de sig store anstrengelser i integrationsprocessen og anvender mange ressourcer, men af og til må vi vist alle erkende, at nogle af disse tiltag har tilbøjelighed til at være mere eget-område relaterede end bredt orienterede. Her er det ledelsens opgave, både den politiske og den daglige ledelse, der bredt må tage sig den koordinerende opgave på. Vollsmose som eksempel Lad mig afslutte mit indlæg med at fortælle lidt om et fremtidsprojekt: Bibliotekets offentlige rum som empowerments- og læringscenter i Vollsmose. Vi har i dette projekt bevidst søgt væk fra det traditionelle: nemlig at en række af de offentlige tilbud er målrettet forskellige grupper med særlige problemer. Det vil sige. at man på forhånd skal være kategoriseret som havende et bestemt problem for at kunne benytte det pågældende tilbud. Oftest også opdelt i tilbud for under og over 18-årige. Netop dette er, hvad vi kan kalde en barriere i integrationsprocessen. Med i projektet er nu Job og bistandsafdelingen, Beskæftigelsesafdelingen, Lokalkontor Øst (Socialkontor), Rising Ungdomsskole, Klub Ragnarok, Fritidsbutikken, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Folkeoplysningen. Dette samarbejde betyder udvikling af et helt nyt koncept for et biblioteks- og læringscenter. Bibliotekets offentlige rum vil fremover, udover basisfunktionen som bibliotek, også være stedet, hvor man kan finde hjælp og støtte i områder som: udvidet lærings- og undervisningscenter, fritids- og ungdomsuddannelsesvejledning, folkeoplysning, uddannelse af frivillige, øget lektielæsning lokalavisredaktion arbejdsmarkedsvejledning generelt samt anden rådgivning og vejledning. Og hvorfor tror vi så, at det vil gøre en forskel? Fordi: Indsatsen vil være centralt beliggende i Vollsmose hvor biblioteket i forvejen har stor tiltrækningskraft på især de unge og tilbyde et underholdende, lærende og udviklende mødested for bl.a. de unge, og dermed udgøre et alternativ til gaden. Ved at kombinere det uforpligtende læringscentermiljø med åbne rådgivninger om arbejds-, uddannelses- og fritidsliv samt have såvel professionel som frivillig arbejdskraft, vil indsatsen betyde en styrkelse af det sociokulturelle miljø i bydelen. Som sagt: Vi har midlerne, mulighederne vi har forpligtelsen. Vi skal anvende det glimrende værktøj, vi allerede gennem 100 års intensivt arbejde har skabt, og som har vist sin levedygtighed og sin værdi. Det værktøj, der har bevist, at bred folkelig dannelse og bred folkelig kulturforståelse kan og vil udgå fra en åben, fordomsfri, tæt på borgeren placeret række af institutioner, der hele tiden tilpasser sig samfundsudviklingen, ja gerne er lidt på forkant med samfundsudviklingen. 20

22 Fra hverdagspraksis til modeludvikling Lone Hedelund, afdelingsbibliotekar for Gellerup og Hasle biblioteker Århus Kommune har en overordnet vision som går ud på at Århus skal være en by for alle. Der skal være plads til forskellighed og mangfoldighed. Integration skal være en styrke. Denne vision er udmøntet på Hasle og Gellerup Biblioteker ved at lægge stor vægt på udvikling af aktivt medborgerskab via bl.a. borgerinvolvering og inddragelse af frivillige. Metodeindgangen til udvikling af såvel bibliotek som inddragelse af borgere og frivillige er AI (Appreciative Inquiry anerkendende metode) og empowerment i en hybrid institutionsform. Den hybride institutionsform kommer til udtryk i samarbejdsprojektet Community Center Gellerup, hvor biblioteket er udvidet med et Sundhedshus og en Folkeinformation. Her gives bl.a. sproglig bistand og rådgivning i forbindelse med kommunikation med myndigheder samt individuel, anonym rådgivning om f.eks. sundhed, bolig, arbejdsmarked og familieforhold. Der er også baby-træf, tandeftersyn og graviditetskonsultationer. Århus Kommunes Biblioteker samarbejderi Community Center Gellerup med Århus Amt, 2 magistrater i Århus Kommune (Børn og Unge, Socal- og Beskæftigelse) foruden Statsbiblioteket/indvandrerbiblioteket. Samarbejdet bygger på fælles værdisæt, fælles arrangementer, kurser, personaleudvikling, fælles strategier og ressourceudnyttelse. Det giver bedre service, bedre koordinering og reelle muligheder for at satse på udvikling af aktivt medborgerskab. Det fælles værdigrundlag er troværdighed, respekt, engagement, ressourcefokus og medejerskab. For at kunne udmønte visionerne er det imidlertid meget vigtigt med understøttelse og udvikling af de rette medarbejderkompetencer samt udvikling af en række partnerskaber og netværk dels med andre institutioner i lokalområdet og med andre forvaltninger, dels med foreninger, organisationer og frivillige. Community Centeret satser på tværgående projekter på lokalplan, på byplan og på landsplan. Medarbejderkompetencerne rækker langt udover de bibliotekariske og IKT. Medarbejderne skal være Innovative, rummelige, opsøgende og netværksskabende. De skal have pædagogiske og kommunikative evner og beherske servicedifferentiering. De skal have indsigt i og kendskab til arbejdsmarked og uddannelser samt social og interkulturel indsigt. Dertil kommer at de skal være projektorienterede, kunne tænke kreativ bl.a. i forhold til ressourcefokus og kunne navigere i komplekse sammenhænge. Det er de egenskaber som det langt hen af vejen er lykkedes at opdyrke hos medarbejderne i Gellerup og Hasle. Til gengæld oplever medarbejderne også at de er løftestang for drømme og håb, at de skaber sammenhæng for mange mennesker, at de genererer viden og skaber rammerne for udvikling af mønsterbrydere og rollemodeller. Personalet har fået nye muligheder og flere udfordringer. De kan arbejde mere ambitiøst under større frihed og fleksibilitet. Der er naturligvis også nogle barrierer. Forandringer tager tid og kan medføre angst for nyt. Det giver uundgåeligt en belastning af arbejdsmiljøet med diverse skyllerumssnak. Der kan i 21

23 medarbejdergruppen også spores en vis træthed overfor tværgående samarbejder og modstand mod at dele viden. Endelig opleves modstand fra andre. Alt i alt er disse barrierer til at overvinde, hvilket i sig selv er meget motiverende. Gellerup Bibliotek har via denne omstillingsproces udnyttet udviklingen af hverdagspraksisen til at blive mere end bøger. Biblioteket har en række godt indarbejdede samarbejdsprojekter der er blevet til daglig drift så som IT for folket, Jobhjørnet, Læsehunger, Seniorstunder, ForbrugerInfopunkt, FINFO og Cirkel Computer Club. Dertil kommer en række events og arrangementer som f.eks. Mød din minister og oplæsning for børn af frivillige. Biblioteket har huset Lokalhistorie i Brabrand siden 1982 og lektiehjælp/samtaletræning med frivillige fra Dansk Flygtningehjælp siden I 2000 åbnede Sundhedshuset med rådgivning og undervisning, i 2004 blev IT-guideforeningen fast inventar med IT-undervisning af borgere og i 2005 åbnede Folkeinformationen med almen vejledning og information om hverdagsproblemer. Det nytter. Der er fyldt med brugere til alle dele af det udvidede bibliotek og der er næppe tvivl om at biblioteket bidrager væsentligt til opfyldelsen af Århus Kommunes vision om at vende integration til en styrke. 22

24 Fokus på fremtidig opgaveløsning - afsluttende paneldebat Ordstyrer: Clement Kjersgaard, studievært m.m. Paneldeltagere: Irene Simonsen, MF, integrationsordfører (V) Fahmy Almajid, journalist, konsulent (Fahmy Consulting) Lone Tinor-Centi, leder af Frivilligafdelingen i Dansk Flygtningehjælp Jens Ingemann Larsen, bibliotekschef i Københavns Kommunes Biblioteker Jens Thorhauge, direktør i Biblioteksstyrelsen Svend Larsen, direktør for Statsbiblioteket Bibliotekernes synlighed og prioritering på den politiske dagsorden blev et at hovedtemaerne i paneldebatten med mange gode bud: Bibliotekerne skal i de kommende år understøtte sammenhængskraften i samfundet gennem innovation og læring. Vi skal tage udgangspunkt i borgernes behov og bibliotekerne skal tage sin del af opgaven. Succesen bør kunne sikres, hvis alle kommuner gør som de 10, der gør det bedst, for så er der mange penge til rådighed. Bibliotekerne kan synliggøre indsatsen ved at være en væsentlig medspiller i integrationsarbejdet - bibliotekerne har en stor virkekraft. Det er en højt prioriteret opgave i bibliotekerne i København, Århus og Odense og dermed prestigefyldt. Belønningen sker når der f.eks. kommer folk i arbejde eller folk lærer dansk. Det er gennem globaliserings-, innovations- og læringsaktiviteter at bibliotekerne kommer på den politiske dagsorden, og bibliotekerne kan rykke op i prioriteringshierarkiet ved at tilbyde læringsmiljøer. Det væsentlige er at give tilbud om uddannelse. Der var dog også selvransagelse: Vi er ikke gode nok, vi skal være mere aggressive til at markedsføre vores kvaliteter og ydelser. Hvis vi kan påvise succeser så vil opbakningen være der fra politikerne - f.eks. at et fald i ledigheden blandt indvandrere kunne vise tilbage på en indsats via biblioteket. To ting er i den forbindelse vigtige, blev det påpeget: 1. Bibliotekstiltag skal være handlingsorienteret og baseret på ildsjæle der er projektmageri nok 2. For mange store og små organisationer bremser lav det ikke flottere end det er Videnspredning er vigtigt og vi er gode til at lære af hinanden. Det virker f.eks. når to mennesker mødes og fortæller hinanden, hvad de laver men erfaringen skal samles op dér - ellers kommer det ikke næste lag til gode. Dette forudsætter ledelse. Samtidig må den personlige vidensdeling kombineres med central videnopsamling. Grænsefladen mellem national koordinering og kommunalt selvstyre blev også et væsentligt tema i debatten: Som led i en national strategi havde Statsbiblioteket i et af dagens programpunkter givet en række konkrete bud på muligheder for fremtidige partnerskaber og samarbejder i forbindelse med Statsbibliotekets / Indvandrerbibliotekets forpligtelse som støttefunktion for folkebibliotekernes 23