Pilotprojekt med Mitii... 4 Mitii fastholder at øge fundamentet for læring...4 Hypotetisk perspektiv for Mitii i Lyngby-Taarbæk Kommune...

Transkript

1 Move it to improve it Motorikhusets pilotprojekt om hjernens neuroplasticitet Evalueringsrapport Juni 2012 Mitii Trainer er et virtuelt, web-baseret og individualiseret trænings- og læringsredskab. Mitii er forkortelsen for Move it To improve it, og er ret beset en integreret lærings- og træningsmaskine, der har til formål at opgradere de netværk i hjernen, som danner basis for indlæring af mere specifikke færdigheder. Kilde: Mitii Development A/S

2 Pilotprojekt med Mitii... 4 Mitii fastholder at øge fundamentet for læring...4 Hypotetisk perspektiv for Mitii i Lyngby-Taarbæk Kommune...5 Afsæt for problemformulering...6 Problemformulering...6 Metode... 6 Udvælgelse af børn til pilotprojektet...6 Rammen omkring frivillig og gratis deltagelse...7 Tro mod Mitii-koncept, - og mod forældrenes engagement...7 Dataindsamling...8 Forberedelse... 8 Instruktøruddannelse...8 Dataindsamling... 9 Dataanalyse... 9 Information om barnet med effekt vs. spilletid Oversigt over effekt vs. spilletid Ressourceforbrug Evalueringsresultat - opsummering Effekt vs. spilletid...13 Ressourceforbrug...15 Idégenererende interview med instruktørerne opsummering Systemet Konklusion Perspektivering for Mitii i kommunalt regi Bilagsoversigt

3 Denne evalueringsrapport er skrevet af Fysioterapeut Trine Winkel, på baggrund af et pilotprojekt, gennemført i Motorikhuset fra august 2011 til juni Projektet af tegnet af Fysioterapeut Trine Winkel samt Ergoterapeut Christine L.- Andreasen, Fysioterapeut Hanne Steenkjær Pedersen og Fysioterapeut Cristine Brammer, som direkte og med handling var tilknyttet projektet som Mitiiinstruktører. De 3 terapeuter har løbende indsamlet data, som projektgruppen sammen har lagt i skemaer og evalueret, konkluderet og perspektiveret i forhold til den problemstilling vi med projektet ønskede at belyse. Alle indsamlede rådata vedlægges rapporten i bilagsform. Mitii Development A/S eller Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke været direkte involveret i pilotprojektet. Motorikhuset har således stillet egne faglige og timemæssige ressourcer til rådighed for et pilotprojekt omkring en metode med tværfaglig relevans i forhold til børn med særlige behov. Mitii er stillet gratis til rådighed af Mitii Development A/S Tilbud om deltagelse i pilotprojektet har ikke haft indflydelse på de ydelser, børn og familier med børn med særlige behov lovmæssigt er berettiget til som kommunalt tilbud / ydelse i den periode deltagelse i pilotprojektet kører. Evalueringsrapporten bør læses i det lys. 3

4 Pilotprojekt med Mitii Juni 2012 Mitii fastholder at øge fundamentet for læring I 2011 fremlægger Mitii Development A/S 1 overbevisende dokumentation 2 for at have udviklet et internetbaseret træningsprogram, som øger fundamentet for læring: Mitii er en banebrydende internetbaseret løsning, som åbner helt nye muligheder for virtuel træning og læring i hjemmet for mennesker, som har behov for at forbedre den kognitive og/eller motoriske formåen. Mitii fastholder at kunne øge antallet af dendritter og synapser i hjernens basale områder. Øges antallet af dendritter og synapser i hjernen, er det en blivende tilstand, som giver et øget fundament for læring på højere niveauer i hjernen. Mitii er ikke diagnoseafhængig. Systemet kan anvendes til træning af alle hjerneskader, der kræver basal, systemisk optimering for at være mere modtagelig for udvikling af individuelle forudsætninger. Træning med Mitii angives at drage nytte af hjernens neuroplasticitet, - dvs. hjernens evne til at ændres og udvikles på baggrund af træning, erfaring og læring. Mitii er udviklet så træningen er intensiv, udfordrende (dvs. så vanskelig, at det forekommer svært i begyndelsen), motiverende og som det væsentligste: træning og læring skal udføres med aktiv selvmedvirken. Kilde: Mitii er udviklet til at rette sig mod børn som kan motiveres til at fange interesse for `computer-spil - selve spillet kan tilpasses spillerens funktionsniveau fysisk, motorisk og mentalt. 1 En selvstændig enhed under Helena Elsass Centret 2 Deres forskningsresultater publiceres i det anerkendte tidsskrift BMC Neurology 2011, 11:32 (Bilde et al). 4

5 Hypotetisk perspektiv for Mitii i Lyngby-Taarbæk Kommune At kunne øge fundamentet for læring er en forjættende tanke, - særligt med tanke på børn med hjerneskader og særlige behov. Tidens trend omkring børn med særlige behov retter sig i disse år mere mod rummelighedstanken / inklusion, konteks og pædagogisk proces, end mod afhjælpning af årsagen til vanskelighederne. Børn med særlige behov (herunder børn med hjerneskader) mødes i Lyngby- Taarbæk Kommunes daginstitutioner og skoler af et bredt tværfagligt team, som alle arbejder inklusionsunderstøttende i barnets dagtilbud/skole: Det inklusionsunderstøttende perspektiv i daginstitutioner og skoler retter sig i høj grad mod barnets læring, barnets adfærd i den sociale kontekst og barnets relationer til sine omgivelser. Det inklusionsunderstøttende perspektiv er således primært rettet mod barnets `her og nu situation og i mere begrænset omfang mod at afhjælpe barnets fundamentale vanskeligheder. Afsættet for dette inklusionsunderstøttende perspektiv er den viden, som det seneste årti har været strømningen i ny viden om børn med særlige behov. Med afsæt i anerkendt viden omkring effekten af træning ved fysioterapeut/ergoterapeut samt den lovmæssige ramme omkring Motorikhusets ydelser og indsatser, har Motorikhuset tilrettelagt indsatsen omkring børn med særlige behov (herunder børn med hjerneskader) så barnet modtager den største andel og mest intensive behandlende indsats i de første leveår, - fulgt at vedligeholdende og inklusionsunderstøttende indsats gennem barne- og ungdomsårene. Familier med børn med særlige behov kan endvidere trække på en bred vifte af tilbud til støtte i hjemmet. Tilbud som næste alle retter sig mod barnets adfærd, samspil og relationer mellem forældre og barn samt forældres forståelse af barnets vanskeligheder. Efter Servicelovens 32 om hjemmetræning, tilbydes børn og familier dette, såfremt familierne ønsker det og såfremt børnene opfylder kriterierne for bevillingen. I takt med at Lyngby-Taarbæk Kommune beholder et stigende antal børn med særlige behov i egne institutioner og skoler, må behovet for tilpasning af ydelser, indsatser og metodevalg omkring disse børn forventes justeret. Anerkendende det potentielt banebrydende i Mitii-konceptet som værende et træningsprogram som øger fundamentet for læring og udvikling af individuelle forudsætninger via udnyttelse af hjernens neuroplasticitet, ser vi behov for at belyse, om Mitii kan anvendes som hjemmetræningsprogram for børn på tærsklen til og i starten af processen med at lære at erhverve sig boglig læring. Sekundært ønsker vi at vurdere, om metoden kan ses anvendt som læringsunderstøttende metode i indskolingen, set i lyset af effekt vs. ressourceforbruget hos instruktøren. 5

6 Afsæt for problemformulering Motorikhuset tilbydes helt unikt at deltage i afprøvningen af Mitii, - og vi vælger at formulere et pilotprojekt, som tager afsæt i forældrenes oplevelse af barnets udfordringer, og som i evalueringen vurderer deres perspektiv på barnets udvikling gennem træningsperioden. Problemformulering Kan vi via gennemførslen af et pilotprojekt med Mitii argumentere for: at børnene i træningsperioden har gennemlevet en udvikling i et omfang og af en karakter, hvor vi vurderer at udviklingen tidsmæssigt er sammenfaldende med det intensive træningsprogram / Mitii, at børnene i træningsperioden har gennemlevet en udvikling i et omfang og af en karakter, hvor vi kan argumentere for, at Mitii kan være et relevant behandlings- og/eller læringsredskab omkring børn med særlige behov i LTK, når vi samtidig belyser ressourceforbruget hos Mitii-instruktørerne? Metode Udvælgelse af børn til pilotprojektet Motorikhuset inviterer PPR-psykologgruppen samt en mindre specialklasse i LTK til at deltage i pilotprojektet via indstilling af børn. 5 psykologer viser interesse, 3 kommer til et følgende møde hvor vi skal udvælge børn og 2 psykolog indstiller tilsammen 4 børn. Den mindre specialklasse indstiller 1 barn. Motorikhuset indstiller 10 børn. I alt inviteres 15 forældre til informationsmøde om projektet og metoden. Alle indstillede børn er på indstillingstidspunktet vurderet berettiget til at modtage et eller flere kommunale tilbud efter Servicelovens retningslinjer. Det er i det lys væsentligt at bemærke, at alle børn i samme periode modtager et eller flere andre tilbud, rettet mod deres problematik og familiens udfordringer omkring barnet med særlige behov. 6

7 Rammen omkring frivillig og gratis deltagelse Forældrene til 15 børn indbydes til informationsmøde. 3 Forældrene og børn tilbydes gratis deltagelse i pilotprojektet, uden at dette har indflydelse på det tilbud de og/eller deres børn ellers modtager fra Motorikhuset og/eller Lyngby-Taarbæk Kommune. Herunder at Motorikhuset anonymiserer deltagerne for alle andre end terapeuterne direkte involveret i pilotprojektet. Forældrene informeres om, at den fulde evaluering af pilotprojektet med alle data tilsendes Mitii Development A/S samt at Motorikhusets evalueringsrapport af pilotprojektet gøres offentligt tilgængelig (bla. på Motorikhusets hjemmeside). Mitii Development A/S og Motorikhuset/Lyngby-Taarbæk Kommune må efterfølgende benytte den anonymiserede evalueringsrapport i deres fremtidige arbejde. Børnene inviteres til henh. 17 og 20 uger med daglig Mitii-træning á minutter. Motorikhuset vil understøtte deltagerne som angivet af Mitii Development A/S og målet er 100 % deltagelse i træningen. Forældrene orienteres om, at Motorikhuset alene afgør, om barnets deltagelse er omfangsrig nok til fortsat deltagelse. Vurderes dette som værende ikke tilfældet, har Motorikhuset ret til at ekskludere barnet fra deltagelse. Forældrene orienteres om, at de ikke særskilt vil modtage en orientering om hverken pilotprojektets resultat eller om eget barns udvikling gennem forløbet. Forældrene orienteres om, at de kan læse evalueringsrapporten på Motorikhusets hjemmeside senest i september Via deltagelse i COPM-interviewene har forældrene selv formuleret børnenes udvikling i træningsperioden og er dermed bekendt med den score deres barn vil figurere med i evalueringsrapporten Forældrene til 14 børn tilmelder sig under de ovenfor beskrevne rammer. Tro mod Mitii-koncept, - og mod forældrenes engagement Motorikhuset vælger at tilrettelægge pilotprojektet, så principperne i Mitiikonceptet overholdes. Herunder er der særlig vægt på at børnene ikke møder deres virtuelle coach `in life, ligesom den direkte kontakt med familien gennem forløbet er begrænset til afhjælpning af tekniske udfordringer med systemet. Motorikhuset planlægger endvidere i forløbet at være udtalt imødekommende mod forældrenes engagement. Vi målsætter således at yde den nødvendige tekniske støtte omkring systemet, at overvåge spilleintensiteten nøje samt gribe ind, hvis vi ser en familie give udtryk for markant dalende engagement. 3 Se venligst bilag 2 for invitation og udleveret artikel 7

8 Dataindsamling Motorikhuset interviewer børnenes forældre efter COPM 4 i starten og mod slutningen af det intensive træningsforløb. COPM er et semistruktureret interview, som klarlægger hvilke aktivitetsproblemer forældrene oplever, barnet har. Vi bruger COPM som retest for at undersøge, om træningen med Mitii har haft en indflydelse (overførselsværdi) ift. de konkrete hverdagssproblematikker, forældrene oplever barnet har og som de ønsker, at barnet mester. Forældrene identificerer i interviewet deres oplevelse af barnets mest betydningsfulde vanskeligheder, som gradueres på en skala fra 1-10, hvor 10 er de mest betydningsfulde vanskeligheder. Af disse identificeres 4-6 som vurderes omkring udførsel og tilfredshed på en skala fra 1-10, hvor 1 er laveste score. Instruktørerne er henholdsvis 1. og 2. supporter på børnene. Programmerne justeres efter behov, dog max 3 gange ugentligt. Mails læses og besvares max. 3 gange ugentligt. Der er ikke kontakt mellem instruktør og familie i skolernes ferier samt weekends. Vi indsamler løbende kvantitative og kvalitative data, som skal belyse dels barnets udvikling i forhold til træningsindsatsen, ressourceforbruget hos instruktørerne, motivationen hos barn og forældre gennem træningen samt hvordan de tekniske vanskeligheder med systemet blev afhjulpet. Afslutningsvist interviewes instruktørerne, - et idégenererende interview i forhold til at se Mitii som et eventuelt kommende tilbud til børn med særlige behov i Lyngby-Taarbæk Kommune. Forberedelse Instruktøruddannelse Alle 5 terapeuter i Motorikhuset deltog i et instruktørkursus 5 hos Mitii på Helena Elsass Centret, -1 terapeut deltog blot i den teoretiske del. 4 terapeuter blev uddannet Mitii-instruktører og 3 deltog i en ekstra `øvelsesdag på centret. Der udarbejdes efterfølgende en Mitii Trainer Licensaftale mellem Motorikhuset og Mitii Development A/S 6. 4 Se bilag 1 vedr. anvendelse af COPM som evalueringsredskab 5 3-dages instruktørkursus i august 2011 certificeret. 6 Se venligst bilag 2. 8

9 Dataindsamling 15 børn og familier inviteres til deltagelse i pilotprojektet. 14 børn tilmeldes programmet og der udarbejdes program 3 instruktører indsamler løbende data. Målet er, at alle børn spiller henh. 17 og 20 uger á 7 dage á 30 minutter = 140 spilledage / 4200 spille minutter. Barn 4 starter ikke op Barn 7 spillede 61 dage / 1354 min og retestes 3 børn udgår inden træningsperiodens ophør o Barn 5 udgår efter 55 spilledage / 1175 min. retestes ikke o Barn 9 udgår efter 73 spilledage / 1292 min. og retestes Familien vælger at stoppe efter fin deltagelse, da skolen oplever tab af læsefærdigheder og dette i stedet prioriteres intensivt o Barn 10 udgår efter 16 dage / 282 min. og retestes ikke Dataanalyse I scoringen af COPM en vælger vi at analyserer udførsel og tilfredshed. Hvert område tæller 1 både i testen og retesten, - og derved andrager hver aktivitetsproblematik således 4 målbare enheder. 9

10 Information om barnet med effekt vs. spilletid 7 : Barnets alder Visiteringsafsæt: COPM Effektmåling COPM Data omkring spil Barnets dagtilbud 1: diagnoser Aktivitetesproblematikker jf. COPM Udførsel / tilfredshed 1: Mulige spilledage 2: fagligt beskrivende tillægsord fra visiterende - før á efter 2: Antal spilledage fagperson 3: indstillet af.. 3: Antal spilleminutter Barn 1 7,7 år 1: Mini deletion på kromosom 17Q23:2 Har svært ved krav - hun kan være meget afvisende 8/8-9/9 1: 140 dage (f.eks. påklædning, strømper) Kommunal specialskole 0. klasse 2: Generel udviklingsforstyrrelse, oral dyspraksi, nedsat Bliver ikke siddende når familie spiser, skal fastholdes 4/2-5/3 2: 123 dage hørelse, nedsat syn, grov- og finmotoriske for at blive ved bordet vanskeligheder og svært ved at indgå i sociale sammenhænge. 3: Motorikhuset 3/2-5/4 3: 2268 min Er ikke så god til at tørre sig selv når hun laver stort Har svært ved at hinke, gadedreng løb (kan ikke cykel 3/2-5/4 så godt) Har svært ved at kende andres grænser (aflæs 3/2-4/3 ansigtsudtryk osv.) Barn 2 5,1 år 1: Ingen diagnose Kan ikke spise med gaffel/ske 5/2-7/7 1:140 dage Børnehave 2: Sproglig vanskeligheder, nedsat koncentrationsevne, Motorisk usikker, klodset 3/2-3/2 2: 96 dage nedsat grovmotorik, skoleudsat 3: Motorikhuset Ukoncentreret, svært ved kollektive og individuelle 2/1-7/7 3: 1979 min beskeder. "Mor har svært ved at forstå hvor meget pigen forstår, mor har ikke fornemmelse hvor pigen "er"" Har udtalevanskeligheder 3/2-8/8 Barn 3 8,8 år 1: Ingen diagnose Sovemønster: 1/1-5/5 1: 119 dage Kommunal skole 2. klasse 2: Social vanskeligheder, forsinket grov motorisk På- afklædning 3/3-3/3 2: 119 dage 3: Psykolog i kommunen Bedre til ved at bruge vanter efter negleklip 1/1-1/1 3: 1948 min Bedre til at motivere sig selv til at skulle noget 1/2-7/8 Konflikt håndtering 3/3-3/3 Barn 6 5,1 år 1: Ingen diagnose Tager sko, strømpebukser omvendt på og bemærker det 2/1-1/1 1: 140 dage ikke Børnehave 2: Sproglig vanskeligheder, nedsat koncentrationsevne, Har svært ved kolbøtter, virker usikker/klodset 3/2-3/2 2: 91 dage nedsat grovmotorik, skoleudsat 3: Motorikhuset Ukoncentreret, svært ved kollektive og individuelle 2/1-2/1 3: 2042 min beskeder. " Mor har svært ved at forstå hvor meget pigen forstår, mor har ikke fornemmelse hvor pigen "er"" Har udtalevanskeligheder 3/2-5/5 Barn 7 8,2 år 1: Ingen diagnose Bliver bedre til at lege med andre børn i SFO 3/6-4/7 1: 140 dage Under projektet er drengen skiftet til 2: Indlæringsvanskeligheder, forsinkelse i både fin og Bliver bedre til at lave sine lektier 3/4-5/6 2: 61 dage kommunal specialskole 1.klasse grov motorik (ligner dyspraksi), sociale og sproglige vanskeligheder, nedsat hukommelse 3:Motorikhuset Bliver bedre til at sove. 4/6-7/9 3: 1354 min Bedre til at styre sin retfærdighedssans og 5/7-7/8 temperament, (reagerer lige kraftigt på "store og små" ting) Kan tørre sig efter bad 4/7-7/8 Selværden er ikke dybt forankret; mærker forandringer 5/7-7/8 og det påvirker ham. Svært at vurdere Barn 8 8,7 år 1: Ingen diagnose Bryder sig ikke om at bruge skolens toilet, da lyset 1/1-9/10 1: 119 dage slukker automatisk -holder sig derfor Kommunal skole 1. klasse 2: Angstproblematik, nedsat motorik, sociale Vil gerne have venner med hjem, men vil ikke hjem til 4/4-4/4 2: 96 dage vanskeligheder andre 3: Psykolog i kommunen Foretrækker stillesiddende aktiviteter fremfor mere 5/5-7/7 3: 1945 min aktive Selværd, oplever at han føler sig mindre god i forhold til 4/4-4/4 andre børn På-/afklædning tager lang tid 5/5-7/7 Barn 9 8,3 år går i kommunal skole 1. Ingen diagnose men under udredning i Børnepsyk for Forsigtighed/perfektionisme i forhold til aktiviteter 2/2-2/2 1: 119 dage ADD 2. Koncentrationsvanskeligheder; har tics; har social Blive hurtigere til at spise - isære i skolen så han kan 3/3-3/3 2: 73 dage vanskeligheder være med til at lege bagefter. 3. Psykolog i kommunen Bedre til at Strukturere leg/lege med andre børn 4/5-5/5 3: 1292 min Bedre til at kontrollere sine tics.( Forstærkes ved forandring) 3/1-3/1 Barn år 1: CP (erhvervet hjerneskade inden 2 års alder), nedsat Har svært ved at holde på bestik (svært ved at bruge 3/4-3/4 1: 140 dage syn. kniv) - spiser ikke "pænt" Kommunal specialskole, 3. klasse 2: Nedsat koncentrationsevne, høj arousal let neglect i venstre side Har nedsat syn, samsyns problemer; bearbejdnings problematikker -svært ved bevægelser/koordination 2/3-2/3 2: 120 dage 3: Motorikhuset Har svært ved at bruge sin venstre hånd pga. taktil- og 4/6-5/7 3: 2813 min proprioceptionforstyrrelse, dette har en effekt på pigens fin- og grov motorik 7/7 7/7 Kan have svært ved at holde koncentrationen i klassen Kan have svært ved at holde koncentrationen 3/3-6/7 derhjemme når hun skal lave lektier Kan have svært ved at klare konflikter, kan være fysisk, 2/2-7/7 taler grimt, kan "exploderer" og dette påvirker hele familien Barn 12 9,11 år 1: Atypisk autisme, lettere mental retarderet Bliver bedre til finmotorisk aktiviteter (fx perler, skrive, 3/2-3/2 1: 140 dage tage strømper på) Kommunal specialskole, 3. klasse 2: Forsinket både fin- og grov motorisk,hypermobil, Blive vedholdende ift. Skoleopgaver, være mere 4/5-7/9 2: 84 dage hypoton, nedsat registering, ofte ses selvstimulering (hånd bevægelser ) deltagende og bede om hjælp 3: Motorikhuset Bliver bedre til at være med at købe ind, bedre til at 4/5-4/5 3: 1718 min håndtere et "nej" Bedre til at tage strømper på, tage tøj på hjemme 7/5-8/8 Bedre til at bruge kniv og gaffel på samme tid, bedre til 3/3-3/3 at skære og smøre mad Barn år 1: Mental retardering Barnet har svært ved at tørre sig ved toilet besøg 5/3 5/3 1: 140 dage Kommunal special skole 3. klasse 2: Lavtonus, forsinket både fin- og grovmotorisk Barnet er lidt usikkert på at bevæge sig rundt ( fx på en 6/6 6/6 2: 136 dage skråning, på trapper) 3: Motorikhuset Barnet har svært ved at koncentere sig 4/5 4/6 3: 2556 min Barnet har svært ved de finmotoriske lege (både 3/3 5/7 koncentration og koordination) Barnet har svært ved at kaste og gribe en bold - så hun 1/3 1/3 kan være med til boldlege Barnet kan reagere voldsomme hvis hun bliver presset / 3/3-5/5 forskrækret (siger f.eks. Baneord) 7 Aktivitetsproblematikker med udvikling efter træningen er fremhævet med rødt. 10

11 Oversigt over effekt vs. spilletid 8 <3000 minutter <2500 minutter <2000 minutter <1500 minutter 4 Aktivitetsproblematikker 5 Aktivitetsproblematikker 6 Aktivitetsproblematikker Barn 13 Barn dage/2556 minutter 120 dage/2830 minutter 5/3 5/3 3/4 3/4 6/6 6/6 2/3 2/3 4/5 4/6 4/6 5/7 3/3 5/5 7/7 7/7 3/3 6/7 2/2 7/7 Barn dage/2077 minutter 4/5 4/5 3/5 4/6 3/3 3/3 2/4 5/7 Barn 6 91 dage/2042 minutter 2/1-1/1 3/2 3/2 2/1 2/1 3/2 5/5 Barn 2 96 dage/1979 minutter 5/2 7/7 3/2 3/2 2/1 7/7 3/2 8/8 Barn 9 73 dage/1292 minutter 2/2 2/2 3/3 3/3 4/5 5/5 3/1 3/1 Barn dage/2268 minutter 8/8 9/9 4/2 5/3 3/2 5/4 3/2 5/4 3/2 4/3 Barn dage/1948 minutter 1/1 5/5 3/3 3/3 1/1 1/1 1/2 7/8 3/3 3/3 Barn 8 96 dage/1945 minutter 1/1 9/10 4/4 4/4 5/5 7/7 4/4 4/4 5/5 7/7 Barn dage/1718 minutter 3/2 3/2 4/5 7/9 4/5 4/5 7/5 8/8 3/3 3/3 Barn 7 61 dage/1354 minutter 3/6 4/7 3/4 5/6 4/6 7/9 5/7 7/8 4/7 7/8 5/7 7/8 8 Aktivitetsproblematikker med udvikling efter træningen er fremhævet med rødt. 11

12 Ressourceforbrug 4 terapeuter / 14 børn Før pro- Under projekt Efter projekt jekt Opstartsmøde / Elsass (instruktøruddannelse) 48 timer Mitii planlægning 18 timer Planlægning af info.-møder 4 timer Info.-møder 17 timer Oprettelse af børn 11 timer Breve og korrespondance 6 timer Oprettelse af basisprogram 6 timer COPM 32 timer 16 timer Justeringer og øvelsesændringer 178,5 timer Sparring intern 9 timer Andet 8 timer 3 timer Samlet tidsforbrug: ,

13 Evalueringsresultat - opsummering 15 børn og familier inviteres til deltagelse i pilotprojektet. 14 børn tilmeldes programmet og der udarbejdes program Målet er, at alle børn spiller henh. 17 og 20 uger á 7 dage á 30 minutter = 119 dage / minutter eller 140 spilledage / 4200 spille minutter. Barn 4 starter ikke op, - oplevede store systemudfordringer. Barn 7 spillede 61 dage / 1354 min, - retestes Barn 9 udgår efter 73 spilledage / 1292 min. retestes og indgår i den statistiske bearbejdning, da vores min. kriterier var opfyldt. Yderligere 2 børn udgår inden træningsperiodens ophør o Barn 5 udgår efter 55 dage / 1175 min. retestes ikke Familien vælger at stoppe efter fin deltagelse, da skolen oplever tab af læsefærdigheder og dette i stedet prioriteres intensivt o Barn 10 udgår efter 16 dage / 282 min. og retestes ikke I evalueringen indgår således data fra 12 børn, som har spillet mellem 1292 og 2813 minutter. Spændvidden på spilledage ligger mellem 61 dage og 136 dage. 12 børn har spillet sammenlagt dage / minutter, - et gennemsnit på 92,42 dage / 1.832,67 minutter pr barn. Effekt vs. spilletid I COPM-interviewene beskrives på en skala fra 1 til aktivitetsproblematikker fordelt på 12 børn, - og scoren af restesten viser, at forældrene oplever udvikling på 55 af de 106 beskrevne problematikker. Forældrene beskriver udvikling på 55 ud af 106 beskrevne aktivitetsproblematikker og `tab på 2 aktivitetsproblematikker = en gennemsnitlig udvikling på 2,73 trin på en skala fra 1 til 10 pr. beskreven aktivitetsproblematik. Alle forældre ser udvikling hos deres børn i den periode børnene har spillet Mitii. Nedenstående børns forældre har oplevet udvikling < 2 point-trin, målt på udførsel/tilfredshed før/efter: Barn 2: Barnet er kendt med betydningsfuld sproglig problematik og motorisk forsinkelse. Udvikling omkring koncentration: 2/1 7/7 og udvikling omkring udtale: 3/2 8/8 13

14 Barn 3: Barnet er kendt med sociale vanskeligheder. o Udvikling omkring sovemønster: 1/1 5/5 og udvikling omkring evnen til at motivere sig selv: 1/2 7/8 Barn 6: kendt med betydningsfuld sproglig problematik og motorisk forsinkelse. o Udvikling omkring udtale: 3/2 5/5 Barn 7: kendt med indlæringsvanskeligheder og obs. for motorisk dyspraksi. o omkring søvn: 4/6 7/9 om omkring selvhjulpenhed: 4/7 7/8 Barn 8: kendt med angstproblematik, sociale og motoriske vanskeligheder. o Udvikling omkring angstproblematik: 1/1 9/10. Barn 11: kendt med CP, synshandicappet og generel retardering o Udvikling omkring social adfærdsproblematik: 2/2 7/7. Barn 12: kendt med atypisk autisme, lettere mental retardering og sansemotorisk forsinkelse. o Udvikling omkring `vedholdenhed : 4/5 7/9 og omkring selvhjulpenhed: 7/5 8/8. Barn 14: kendt med infantil autisme, nedsat registrering og lavt arousal. o Udvikling omkring social adfærdsproblematik: 2/4 5/7. I gennemsnit beskriver forældrene 8,83 aktivitetsproblematik inden træningen, udvikling i gennemsnit på 4,58 aktivitetsproblematik og ingen udvikling på 4.25 aktivitetsproblematik. 2 forældre oplevede udvikling på alle beskrevne problematikker (børnene havde spillet henh. 123 dage/2268 min. og 61 dage/1354 min.), og 1 forældre oplevede udvikling på 1 beskrevet problematik (barnet havde spillet 73 dage/1292 min.) 2 forældre oplevede en udviklingstilbagegang på 1 beskrevet aktivitetsproblematik (havde spillet henh. 73 dage / 1292 min. og 120 dage / 2813 min.) 14

15 Ressourceforbrug Instruktøruddannelsen indgår ikke i nedenstående. Forberedelse og opstart af 14 børn androg 70 timer + 48 timer til COPMinterview før og efter træningen = 118 timer over ca. 4 uger. Det andrager i gennemsnit 39,33 timer pr instruktør for 4 børn = et gennemsnit på 9,83 time pr. instruktør pr. barn Forberedelse og opstart = 9,83 time pr instruktør pr. barn Børnenes træningsforløb løb fra uge 48/2011 til uge 23 / 2012 og samlet brugte 3 instruktører 190,5 timer over ca. 27 uger omkring projektet. Dette andrager et gennemsnit på 63,5 pr instruktør for 4 børn = et gennemsnit på timer pr instruktør pr barns træningsperiode. Support i træningsperioden: 15,88 time pr. instruktør pr. barn Samlet timeforbrug / uden instruktøruddannelse og evalueringsrapport = 308,5 timer over ca. 31 uger / fordelt på 3 terapeuter / 14 børn Hvert barns Mitii-træning andrager således 25,71 instruktørtime fordelt over ca. 22 uger, - et gennemsnit på 1,17 time pr. uge i 22 uger Indeholdt i disse timeangivelser er ret omfattende dataindsamling grundet pilotprojektet samt visse systemudfordringer. 15

16 Idégenererende interview med instruktørerne opsummering Et interview med Mitii-instruktørerne omkring følgende spørgsmål blev gennemført med det mål, kort at belyse hvilken viden, instruktørerne subjektivt finder væsentlig at fremhæve omkring Mitii og pilotprojektet: Hvad synes du, er den vigtigste viden fra vores projekt / hvilke keywords skal fremgå i evalueringsrapporten? Hvad synes du kommende Mitii-instruktører især bør overveje, inden de tilbyder et barn et Mitii-forløb? Hvad ser du, som kommende Mitii-instruktørere skal vide for bedst muligt at kunne motivere forældre til at indgå i det intensive program, - og for at kunne fastholde børnene? I punktform blev følgende synspunkter vægtet: Om projektet og projektets resultat o Resultatet var lidt overraskende for os, - særligt de områder, hvor børnenes udvikling var størst, kom bag på os. Hverken instruktører eller forældre havde generelt ikke set den store udvikling undervejs i træningsforløbet, - det var først i re-interviewet det blev tydeligt (og genkendt/anerkendt). Undervejs havde de fleste set løbende udvikling. Om motivation o Vigtig med sparring til instruktørerne, - både kollegial og med forældre/barn. Instruktørerne oplever deres indsats som krævende da de oplever sig blive garanter for barnets motivation. Idé: motiverende standardbreve mm i programmet, som nemt kan `personliggøres til barnet. o Udvikling af programmet, så de hurtige børn oplever nyt. Vi oplevede ikke, at børnenes kognitive kompetencer havde afgørende betydning for motivationen for spillet, - nærmere forældrenes præsentation af og tilgang til spil eller træning. o Børnene blev motiverede af, at de troede instruktørerne kiggede på, mens de spillede o Instruktørerne vil hellere have flere børn i gang på én gang,fulgt af en Mitii-pause, - end børn i programmer spredt over hele året. Man kan nemt løbe lidt surt i ikke at have kontakt med barnet. Omkring udvælgelse og visitering af børn o Fra Motorikhusets side ser vi det fortsat mest interessant at henvise/visitere og evaluere på barnets/netværkets subjektive oplevelse af problematik og udvikling. 16

17 o Vigtigt med forhåndsviden om enkelte børns særlige vanskeligheder (fx synsvanskeligheder), så programmet på forhånd tilpasses i videst muligt omfang. o Med blik for resultatet, ser vi det udfordrende at indstille/visitere børn til Mitii. CPOM gav mening stor mening for os, da forældrenes perspektiv på barnet bar motivationen, og da re-interviewet italesatte udviklingen. Om Mitii som metode o Det var vigtigt med instruktør-kollegaer, - særligt for sparringen / idégenerering og for at holde motivationen. o Mitii i Motorikhuset: Vi ser ikke Mitii som en relevant metode/ydelse for Motorikhusets tilbud til børn med sansemotoriske vanskeligheder / indenfor Servicelovens rammer. Den intensive indsats Motorikhuset yder omkring børn med hjerneskader, ligger tidligere i barnets liv. o Vi kan se Mitii som metode for børn fra ca. 5-10/12 år, - hvis forældre efterlyser muligheden for at yde en ekstra indsats / give barnet de muligheder der er. Vi ser forældrenes motivation som et krav for indstilling / visitering. Konklusion på interviewet o Vi ønsker, at Mitii vil sætte yderligere projekter i vandet, - men målet at afklare om lavt selvværd, adfærd og sociale vanskeligheder samt sproglige vanskeligheder også kan være indstillings- / visiteringskriterier, o og om man kan undgå at barnet skal spille hver dag i 20 minutter. Systemet Mitii Development A/S har indgået samarbejde med Microsoft partner Commentor A/S om udvikling af Mitii på Microsofts Kinect teknologi. Det er derfor skribentens vurdering, at det er irrelevant på indeværende tidspunkt at gå yderligere ind i systemets tekniske udfordringer. Rådata er vedlagt denne rapport, - primært til information til Mitii Development A/S og sekundært så læseren kan orientere sig i omfanget af udfordringerne og anvendte løsninger. Følgende er kommentarer fra interviewet af instruktørerne: o Behov for flere øvelser o Behov for coach for instruktørerne, - særligt hvis man ikke har mulighed for kollegial sparring. 17

18 o Behov for at programmet indeholder forskellige standardbreve mm.: introduktionsbrev, motivationsbrev, diplom, FAQ osv. o og mulighed for tilvalg af et søskende-spil o Ønske om mulighed for at lægge instruktørens billede ind i barnets program. Alle kan blive instruktører, - ikke kun terapeuter o Svært at finde det enkelte barns niveau, - stort behov for kommunikation med forældrene i de første 14 dage. Det er urealistisk med store afklarende og visiterende undersøgelser inden programmet. Det er derfor vigtigt med mere præcise beskrivelser af målgruppen for programmet. Vi tror ikke, man kan læse sig til at kunne programlægge for et barn det skal prøves og justeres til niveau. Vores hypotese for det er, at vi kender barnet i deres her og nusituation og ikke ud fra deres tilgrundliggende problematik. Og spillet stimulerer barnet på det tilgrundliggende niveau.? Vi tror ikke det handler om Mitii-erfaring at ramme barnets niveau i spillet, - men måske mere om, hvordan barnet `rammes af Mitii (rammer træningen et niveau, hvor barnets grundlæggende problematik ligger). 18

19 Konklusion 14 børns forældre tilmeldte sig Mitii-pilotprojektet, - og 12 gennemførte i et omfang, hvor de indgår i det statistiske materiale. Ingen af børnene spillede de målsatte 119/140 dage / 3570/4200 minutter, gennemsnittet var 92,42 dage / 1,832,67 minutter. Hvert barns Mitii-træning andrager 25,71 instruktørtime fordelt over ca. 22 uger, et gennemsnit på 1,17 time/uge. Der ses i pilotprojektets materiale ikke sikker indikation for sammenhæng mellem spilletid og effekt. Det må anses som værende synliggjort at børnene i træningsperioden har gennemlevet en udvikling i et omfang og af en karakter, hvor vi vurderer at udviklingen tidsmæssigt er sammenfaldende med det intensive træningsprogram / Mitii: I gennemsnit oplevede forældrene udvikling på over 50 % af de 106 beskrevne udviklingsproblematikker, - og i gennemsnit oplevedes en udvikling på 2,73 udviklingstrin på en skala fra 1 til 10. Det er i pilotprojektet ikke muligt at se noget signifikant eller generaliserende omkring hvilke områder børnene har udviklet sig på, - om end der ses indikation på, at børn med adfærds- / sociale vanskeligheder samt ekspressive vanskeligheder har gennemlevet stor og tydelig udvikling i forældrenes perspektiv. Ressourceforbruget hos instruktørerne må anses som værende begrænset i et gennemsnitligt perspektiv, set i lyset af, at alle deltagende børn oplevede udvikling i et vist omfang. I sin nuværende form, anser Motorikhuset ikke Mitii som et relevant behandlingsredskab for Motorikhusets tilbud til børn med sansemotoriske vanskeligheder / indenfor Servicelovens rammer. Den intensive indsats Motorikhuset yder omkring børn med hjerneskader, ligger tidligere i barnets liv. Der er fra et kommunalt perspektiv behov for fortsat udvikling af programmet, - herunder at validere træningseffekten på bla. adfærds- og sociale vanskeligheder, samt målinger på `boglige færdigheder, inden man vil kunne se redskabet/metoden anvendt i fx indskolingen. 19

20 Perspektivering for Mitii i kommunalt regi Fra Motorikhusets side håber vi meget, at Mitii Development A/S tager udfordringen op og igangsætter projekter / pilotprojekter, som yderligere kan belyse, om træning med Mitii har en signifikant effekt på børn med adfærds-/sociale vanskeligheder eller børn med adfærds-/sociale vanskeligheder som en del af deres andre vanskeligheder. Det er en forjættende tanke at kunne øge fundamentet for læring, - hvilket vi i pilotprojektet ser indikation for sker via træning 9 med Mitii. Såfremt fremtidige undersøgelser kan validere en sammenfaldende effekt mellem træning med Mitii og adfærdsændringer + forandrede boglige kompetencer, vil det være i stor stil til glæde for børn med særlige behov. Bilagsoversigt Bilag 1: COPM som evalueringsredskab Bilag 2: Licensaftale Bilag 3: COPM individuelle score før og efter træning Bilag 4: Motivation Bilag 5: Kommentarer gennem træningsforløbet Bilag 6: Invitationsbrev til forældre Bilag 7: Motivationsbrev Bilag 8: Diplom Bilag 9: Systemets udfordringer Bilag 10: Graf / spilledage og spilleminutter 9 Se fx barn 2 og 12 udviklingsprofil 20