lige muligheder for alle altid Tidligere hjemløse arbejder som guider Tvivl om kommende fleksjobordning Chef: Mennesker med handicap er mere loyale

Transkript

1 Magasin om det rummelige arbejdsmarked Nr. 18 januar årgang lige muligheder for alle altid Tidligere hjemløse arbejder som guider Tvivl om kommende fleksjobordning Chef: Mennesker med handicap er mere loyale

2 Indhold Fleksicurity nr. 18, januar 2012 magasin om det rummelige arbejdsmarked Leder...side 3 Ingen grund til nervøsitet blandt fleksjobbere...side 4 Tvivl om forringelser er droppet...side 5 Man kan godt trods et handicap!...side 6 Vinsa er virksomhedernes samvittighed...side 8 En af Danmarks bedste arbejdspladser...side 10 Arbejdsprøvning gav job side 14 Mennesker med handicap er mere loyale...side 16 Tema: CSR People Prize Priser for social ansvarlighed uddelt i Sønderborg...side 18 Vi tænker med hjertet frem for pengepungen...side 20 Mønster-virksomhed fik CSR People Prize side 21 Netværksprisen var et velkomment skulderklap side 22 Brug for broer og lovgivning i socialøkonomi...side 24 Blinde og svagtsynede får job...side 26 Fleksjobber fik sin pension...side 28 En anderledes byvandring side 30 Skal lære at tjene penge...side 34 Klummen: Et Danmark, der står sammen?...side 35 Uafhængigt af myndigheder, interesseorganisationer og politiske holdninger vil magasinet medvirke til at være debat- og jobskabende inden for rammerne af det rummelige arbejdsmarked. Fleksicurity udkommer fire gange om året. Ansv. i forhold til presselovgivningen: Kjeld Søndergaard Redaktionschef: Jeanett Dian Amonsen I redaktionen: Mikael Hasle, Anne-Dorte Boa Kock Sekretariat: Eva Maria Sloth Grafisk produktion: Huset Venture Tlf Oplag: Kontakt: Fleksicurity, Huset Venture Stavtrupvej 34, 8260 Viby J Telefon: redaktion redaktion@fleksicurity.dk Web: Jeanett Dian Amonsen Redaktionschef Mikael Hasle Journalist Morten Lund Journalist Eva Maria Sloth Sekretær Kjeld Søndergaard Ansvarshavende redaktør Anne-Dorte Boa Kock Journalist/fotograf Eva Krukow Grafiker 2 Fleksicurity nr

3 Ledigheden stiger... Af Kjeld Søndergaard, L Ansvarshavende redaktør oven om fleksjob er inspireret af to forhold: dels en klar viden om, at den enkeltes oplevelse af at være til nytte for andre i samfundslivet som sådan er afgørende for livskvaliteten, men den helt afgørende grund til fleksjobordningen var en helt anden, nemlig forudsigelsen af, at der ad åre vil mangle arbejdskraft. Damp på alle kedler i de tidlige 0 er, en demografisk udvikling med flere og flere ældre over for færre til at tjene pengene var den behagelige grobund for en god og velfungerende fleksjobordning. En resterhvervsevne hos mennesker med handicap blev attraktiv. Men nu stiger ledigheden igen, og der er ikke mere brug for resterhvervsevnen. Det er i grunden rigtigt kedeligt, fordi det for den enkelte fleksjobber er løftet i livskvalitet, som kolleger og oplevelsen af nytteværdi giver, der er den afgørende gevinst ved at have et arbejde. OK udgifterne skal ned, når nu selv Tyskland står over for en mulig nedgradering af kredit værdigheden, og Danmark kan forudse et statsunderskud på mere end 90 milliarder i Det er helt forståeligt, men heldigvis har regeringen meddelt, at reformen af fleksloven udsættes til foråret. Det er meget positivt, for nogle grundige overvejelser er på deres plads inden. En varig lidelse forsvinder ikke Tankerne, der er kommet frem hidtil, handler blandt andet om at gøre førtidspension for dem under 40 midlertidig. Og på samme måde skal det første fleksjob være midlertidigt. Men altså: Såvel fleksjobbere som førtidspensionister er endt i den situation, fordi de har pådraget sig en varig invaliditet. Gennem dusinvis af undersøgelser, arbejdsvurderinger, afprøvninger osv. er det endegyldigt fastslået, at invaliditeten er varig altså at fremskridt ikke anses for en mulighed. Skulle en forbedring opstå, så er der allerede en kontrolfunktion indbygget i fleksjoblovgivningen: Hver 12. måned skal arbejds tager og arbejdsgiver vurdere udviklingen af arbejdsevnen og skriftligt over for kommunen gøre opmærksom på forandringer. Den erklæring er naturligvis juridisk forpligtende. Tankegangen om at godkende fleksjobbere midlertidigt holder altså ikke. Hvis et menneske bliver godkendt til et fleksjob, er det altså på grund af en varig lidelse måske posttraumatisk stress på grund af krigstjeneste eller en fysisk lidelse som muskelsvind eller sclerose. En varig lidelse forsvinder ikke den bliver i de fleste tilfælde værre med alderen, og tvungne femårige, omfattende revurderinger skaber udelukkende utryghed omkring ansættelsen for den ansatte og for arbejdsgiveren vil de skabe usikkerhed om, hvem han i det hele taget kan regne som en fremtidig medarbejder. Risikoen er, at ansættelse af fleksjobbere i fremtiden reduceres til ren og skær godgørenhed, og det er vel ikke meningen. Fleksjobbere skal ikke reduceres til en buffer for udviklingen i ledigheden i øvrigt. Fleksicurity nr

4 Muskelsvindfonden: Ingen grund til nervøsitet blandt fleksjobbere Fonden mener, at fleksjobbere skal glæde sig over, at den tidligere regerings planer om at spare på fleksjobordningen nu er droppet. Muskelsvindfonden mener at, forringelserne af fleksjobordningen er smidt ud. H Tekst af: Jeanett Dian Amonsen andicaporganisationer af enhver art har naturligt nok spillet en vigtig rolle i den hidsige debat der har været i fleksjobkredse, siden den tidligere regering offentliggjorde vidtrækkende planer for en reform af den nuværende fleksjobordning. Planen var blandt andet at gøre en persons første fleksjob midlertidigt, at gøre fleksjob midlertidigt for personer under 40 år, at nedsætte støtten til ordningen, hvilket ville betyde lønnedgang for den enkelte fleksjobber, og at gøre kommunernes refusion fra staten mindre, hvilket skulle begrænse antallet af fleksjobbere i fremtiden. Bekymringen var stor i handicapkredse blandt andet for om arbejdsgiverne ville droppe mange fleksjob, da deres økonomiske interesse også ville forsvinde med planen. Men nu har Muskelsvindfonden fundet lettelsen frem. I den nye regerings finanslovsforslag står der nemlig blandt andet: Regeringen ønsker, at en målretning af fleksjobordningen sammentænkes med en samlet reform af førtidspensionsområdet. Det vil regeringen præsentere senere, hvorfor den forudsatte besparelse ved målretningen af fleksjobordningen udskydes. Og dette får udviklingsdirektør Jørgen Lenger fra fonden til at sige: Det er glædeligt, at det nye flertal i Folketinget har valgt at skrotte den aftale om førtidspension og fleksjob, som det gamle flertal ellers havde aftalt. Nu kan man naturligvis godt begynde at vende hvert enkelt ord og fortolke regeringens formuleringer, men det synes jeg egentlig ikke, der er nogen grund til. Det positive er, at den gamle aftale er sendt ud på historiens mødding, og at der kommer et nyt op læg fra regeringen, før der sker noget på området, så der er i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt nogen grund til nervøsitet eller uro. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har netop bebudet, at hun vil gennemføre en lang række reformer på beskæftigelsesområdet i 2012 herunder en reform af fleksjobområdet. Før valget foretog Muskelsvindfonden en rundspørge til flere partier om deres holdning til fleksjobreformen. Socialdemokraterne svarede at de ikke oplevede, der var brug for en ændring af den nuværende ordning, SF sagde, at de vil arbejde for at fleksjobbere skal have en overenstkomstbestemt løn. Enhedslisten ville ikke acceptere, at fleksjobbere får dårligere løn end deres kolleger, når de bevisligt arbejder alt hvad de kan mens de radikale ikke havde lagt sig fast på en holdning. Det positive er, at den gamle aftale er sendt ud på historiens mødding Fleksicurity har forsøgt at få beskæftigelsesminister Mette Frederiksen til at uddybe sine konkrete planer for en ny fleksjobordning, men det er ikke lykkedes at få en kommentar fra ministerside. Senest er det kommet frem, at der ikke tages initiativ fra regeringens side i forhold til fleksjobordningen før efter sommerferien Fleksicurity nr

5 Organisationer: Tvivl om forringelser er droppet Både Danske handicaporganistaioner (DH) og fleksjobbernes forening (LAFS) frygter, at forringelserne af fleksjobordningen ikke er taget af Christiansborg-bordet. M Tekst af: Jeanett Dian Amonsen ens Muskelsvindfonden tolker det meget positivt, når regeringen i sit regeringsgrundlag skriver, at besparelserne på ordningen er udskudt, er både Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere (LAFS) og Danske Handicaporganisationer (DH) mere bekymrede Vores politiske analyse af situationen er ikke så optimistisk. Vi er enige i betragtningen om, at der sandsynligvis vil ske det, at der fra regeringens side vil blive lagt et nyt udkast til reform frem, som på en række områder vil betyde en opblødning i forhold til den tidligere regerings udspil. Imidlertid er vi af den opfattelse, at den nuværende regering vil forsøge at opnå en bredere aftale hen over midten i dansk politik, når det gælder så væsentlige områder som førtidspension og fleksjob, siger Hans Dankert Landsformand for LAFS. Med andre ord frygter LAFS, at da både V og K skal være med i en reform, vil den betyde besparelser, som går ud over fleksjobberne. Ingen afblæsning Vi opfatter situationen sådan, at når finansloven er på plads, vil regeringen vende sig mod bredere forlig, når det gælder reformarbejdet. Vi vil søge indflydelse, hvor det er muligt, men vi kan fra LAFS s side ikke helt afblæse alarmen over de tidligere fremførte, uacceptable forringelser på fleksjob- og førtidspensionsområdet. Ikke positiv Stig Langvad fra Danske Handicaporganisationer vil heller ikke tolke teksten så positivt som Muskelsvindfonden. Jeg tror, man skal være meget påpasselig med at tro på, at den nye regering har skiftet kurs i overensstemmelse med den tolkning, Muskelsvindfonden lægger i udsagnene fra politikerne, siger han. Langvad mener, udspillet fra den tidligere regering rummer alt for store forringelser af hele ordningen. Han ønsker i stedet fuld kompensation i forhold til blandt andet løn for mennesker, der af en eller anden grund ikke kan arbejde på fuld kraft. Og han vil øge antallet af fleksjob: De offentlige og private arbejdspladser skal forpligtes yderligere til at fastholde personer med nedsat arbejdsevne. Der skal være mere forpligtelse end det er tilfældet nu, hvor det udelukkende er frivillighed, siger han Taget af bordet Gigtforeningen mener derimod, at Muskelsvindfonden er på rette spor. Vi er også glade for, at forringelserne af fleksjobordningen er taget af bordet, og vi håber, at kommende tiltag vil have fokus på en proaktiv tilgang til arbejdet med syge mennesker. Det er afgørende, at de krav der bliver stillet til fleksjobberen, tager udgangspunkt i en respekt og forståelse for den enkeltes situation. Derfor giver det også god mening at fastholde kompensationsprincippet, som de handicapkompenserende ydelser bygger på, siger direktør Lene Witte. Og hun fortsætter: En kronisk sygdom er en kronisk sygdom. Man bliver ikke mere rask eller mere arbejdsdygtig, blot fordi ens forhold bliver forringet. Stig Langvad fra DH er langtfra sikker på at den nuværende regering tager forringelserne af fleksjobordningen af bordet. Fleksicurity nr

6 Man kan godt trods et handicap! John Petersson er statsautoriseret revisor, paralympisk svømmer og det bedste bevis på, at man kan opnå en bemærkelsesværdig karriere og et bemærkelsesværdigt liv også som handicappet Tekst og foto: J Morten Lund ohn Petersson tager imod i receptionen hos revisionsfirmet Ernest & Young, hvor han i sin elegante habit falder fuldstændig ind i de lige så elegante omgivelser. Og så alligevel ikke helt. For John Petersson er under halvanden meter høj med korte ben, korte arme og deforme hænder. Folk studser, når de først møder mig. Men efter ti minutter er det hvad jeg kan, der betyder noget, fortæller han. John Petersson er 41 år og har været revisor de seneste 16 år. Siden 2003 med tilføjelsen statsautoriseret foran stillingsbetegnelsen. Og han har de seneste fire år arbejdet for verdens næststørste revisonsfirma, Ernest & Young. Jeg laver almindeligt revisorarbejde og rådgivning inden for regnskab, finansiering, skat m.v. Jeg arbejder en del med salg af vores ydelser. Og så har jeg også HR opgaver, hvor jeg leder og inspirerer andre medarbejdere, fortæller han. Og faktisk har han præsteret at vende sit handicap til en fordel i sit arbejde. Når man ser ud, som jeg gør, lægger folk mere mærke til en. De bliver nysgerrige og dermed er det blevet lettere for mig at skabe den første kontakt, siger han. Jeg var gennem rigtig mange virksomheder, inden nogen vovede at ansætte mig Vigtigt at nå langt At det rent faktisk kan være kontaktskabende at have et handicap var en kvalitet, som revisorbranchen ikke uden videre havde blik for, da John Petersson skulle finde sit første job som nyslået revisor: Jeg var gennem rigtig mange virksomheder, inden nogen vovede at ansætte mig. Branchen er ganske konservativ, og jeg blev ofte mødt med hvad vil vores kunder ikke sige, når jeg blev sorteret fra. Også derfor har det været vigtigt for mig at nå så langt. Faktisk har jeg officielt under en tredjedel af min arbejdsevne og er dermed kvalificeret til førtidspension! John Petersson har ingen hjælpemidler at støtte sig til, når han klarer sit daglige arbejde, bortset fra at jeg ikke har nogen høje reoler. Han har også taget sin uddannelse uden særlige hensyn: Dog fik jeg lidt længere tid til mine skriveopgaver. Af gode grunde skriver jeg kun med to fingre på tastaturet. Og så tager det lidt længere tid, siger han. Hvorfor John Petersson ser ud, som han gør, er der ingen umiddelbar forklaring på. Et af naturens luner, siger han selv. Jeg er født uden lårben og underarme. Men det skyldes ikke noget kendt sygdom. Og det er ikke arveligt, jeg har to helt normale børn. Piskeriset Ud over at gøre karriere i et af verdens absolut største revisionfirmaer, har John Petersson også en bemærkelsesværdig 6 Fleksicurity nr

7 Øverst: Når man ser ud, som jeg gør, lægger folk mere mærke til en. De bliver nysgerrige og dermed er det blevet lettere for mig at skabe den første kontakt Nederst: Folk studser, når de først møder mig. Men efter ti minutter er det, hvad jeg kan, der betyder noget. svømmekarriere på sit cv og blev kendt som piskeriset, mens han svømmede. Jeg har deltaget som aktiv svømmer ved fem paralympiske lege, hvor det er blevet til 15 medaljer. Den aktive karriere sluttede for 11 år siden, men arbejdet inden for sporten fylder stadig meget i John Peterssons liv: I 2005 blev jeg næstformand i Dansk Handicap Idrætsforbund, og i 2009 blev jeg valgt som præsident for den Europæiske Paralympiske Komite. Og jeg svømmer stadig to-tre gange om ugen og bruger yderligere to dage på min cykel, fortæller han. Faktisk stillede John Petersson op til Danish Open i foråret efter ikke have svømmet konkurrencesvømning i 11 år. Og selv som 41-årig præsterede han at komme under minimumskvalifikationskravene til de paralympiske lege i London Ikke efter de danske regler, men ifølge de internationale krav kunne jeg faktisk stille op igen, siger han. God kombination Kombinationen af at være udfarende revisor og idrætspolitiker har desuden vist sig at været helt rigtig. Når jeg arbejder som sælger for Ernest & Young, kan jeg trække på en masse kontakter, jeg får i kraft af min sportslige involvering. Jeg er tit ude at holde foredrag om sporten, hvor jeg ofte møder ledere fra erhvervslivet. Dertil kommer, at hele min personlighed er meget præget af mit konkurrencegen. At dyrke idræt på højt plan stiller bl.a. krav om at kunne planlægge, en høj grad af målrettethed og en lyst til at prøve sig selv af. Præcis de samme kvaliteter, jeg har nydt godt af i min revisorkarriere, siger han. Fleksicurity nr

8 Vinsa er virksom samvittighed Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar (Vinsa) samler og formidler erfaringer med social ansvarlighed fra flere tusind virksomheder Katrine Thorup Kølkjær styrer Vinsas aktiviteter i Midt og Nordjylland fra sit kontor i Århus: Social ansvarlighed bliver stadig mere interessant for virksomhederne, efterhånden som manglen på arbejdskraft spidser til i løbet af de kommende år. Tekst og foto: G Morten Lund uleroden, der skal få virksomhederne til at arbejde med social ansvarlighed, er et godt ry det smitter af på bundlinjen i form af en god konkurrenceposition, et lavere sygefravær og færre problemer med at rekruttere nye medarbejdere, siger netværkskoordinator hos Vinsa, Katrine Thorup Kølkjær. Fra sit kontor i Århus har hun det daglige ansvar for Vinsas aktiviteter i Midtjylland og Nordjylland. Hvis virksomheden er god til at fastholde sine medarbejdere, er den nået langt Vi holder en lang række arrangementer, der bliver til i et tæt samarbejde med vores medlemsvirksomheder. De kan handle om stress på arbejdspladsen, om fleksjob eller måske om sundhed på arbejdet. Ofte er det virksomhederne selv, der beder os om at stable et arrangement på benene med et bestemt tema, siger hun. Vinsa er virksomhedernes egen organisation og har sit udspring midt i 90 erne, hvor der var tilløb til en lovgivning om virksomhedernes sociale ansvar. For at foregribe lovindgreb gik en håndfuld jyske erhvervsfolk sammen og etablerede Det Midtjyske Netværk, der senere blev udvidet til et net af netværk over hele landet. Mere socialt ansvar Indtil sidste år hed Vinsa De Regionale Netværk, og bestod af syv selvstændigt arbejdende netværk. Men i 2010 indgik vi i et tættere samarbejde og fik en fælles chef. Dermed håber vi at kunne blive mere synlige. Og målet er, at vi i løbet af de kommende tre år skal udvide antallet af medlemsvirksomheder fra de nuværende 2000 til 6000, siger Katrine Thorup Kølkjær. Medlemmerne i Vinsa er en blandet flok virksomheder fra enkeltmandsvirksomheder til de absolutte sværvægtere i dansk erhvervsliv. Vores mål er at få flere virksomheder til at påtage sig et socialt ansvar og vise, at det faktisk kan betale sig. Med krisen har virksomhederne fået ekstremt meget blik for bundlinjen, men med gode eksempler fra virkeligheden vil vi gerne illustrere, at en pæn bundlinje fint hænger sammen med en rummelig personalepolitik. Vil mangle arbejdskraft Og netop sammenhængen mellem bundlinje og rummelighed vil blive mere tydelig i løbet af de kommende år, siger hun. Vi har udsigt til en decideret mangel på arbejdskraft i Danmark, men hvis virksomheden er god til at fastholde sine medarbejdere, er den nået langt. Og derudover hører 8 Fleksicurity nr

9 hedens vi fra en del af vores medlemmer i dag, at de heller ingen problemer har med at rekruttere folk. Det rygtes, hvis en virksomhed behandler sine medarbejdere godt. Og det lønner sig i den sidste ende. For øjeblikket har virksomhederne primært fokus på at varetage deres sociale forpligtelser inden for egne døre, men efterhånden som mangelen på medarbejdere slår igennem, vil rekruttering af nye medarbejdere få en stadig større opmærksomhed, forudser Katrine Kølkjær. Social ansvarlighed bliver stadig mere interessant for virksomhederne Som et konkret eksempel på social ansvarlighed i øjenhøjde fremhæver Katrine Kølkjær en mand, der hver morgen kører fra Randers for at smøre rundstykker til medarbejderne hos en virksomhed i Århus. Et udtryk for, at lidt også har ret. At en virksomhed ikke behøver at stille op med et stort, forkromet projekt for at påtage sig et socialt ansvar. For for den rundstyks mørende mand er det en stor hjælp, at han får den mulighed, siger hun. Medlemskab af Vinsa er gratis og uforpligtende for virksomhederne initiativet finansieres af staten via de såkaldte satspuljemidler. Fleksicurity nr

10 Vestjysk Creativ Company er en prisvindende virksomhed, som høster anerkendelse i både ind og udland. En rummelig og synlig ledelse viser sig nemlig at give glade medarbejdere. Og her i Holstebro er en plettet straffeattest ingen hindring for at få et job bare du passer dit arbejde Lotte Littau er den kvindelige del af direktørduoen i Creativ Company. Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock Receptionsområdet taler for sig selv: Bagvæggen er plastret til med hædersbeviser i glasrammer, og på allerøverste hylde står Netværksprisen fra 2008, udformet som en smuk Fugl Fønix i guld, granit og stentøj. Her går det godt. Så godt, at ansøgningerne vælter ind ad brevsprækken til virksomheden Creativ Company i Holstebro. Og hvad er det så lige, en hobbyartikelvirksomhed i et industrikvarter kan, som har fået medierne til at vende blikket mod vest? Ordentlighed Vi bruger bare almindelig sund fornuft og ordentlighed, fortæller 42 årige Lotte Littau, som er den kvindelige del af direktørduoen i Creativ Company. Peter Nørgaard og Lotte Littau var tidligere kolleger i en konkurrerende hobbyartikelvirksomhed, og for små tolv år siden valgte de at skabe deres egen unikke arbejdsplads ud fra deres egne idealer og menneskesyn. Vi, der er ressourcestærke, har et socialt ansvar over for vores medmennesker, som har fået en skæv start på livet. Derfor har vi valgt, at 15 procent af vores ansatte er mennesker, som har været væk fra arbejds 10 Fleksicurity nr

11 visdom bag en af Danmarks bedste arbejdspladser markedet i flere år, og som har brug for ekstra støtte og omsorg, fortæller Lotte Littau. Vi har tidligere narkomaner ansat, og folk der har været i spjældet. Men alle mennesker har krav på en chance mere her i livet og en ny identitet. Det hjælper vi gerne med, for det giver mening for os at se mennesker flytte sig. Men vi er ikke en varmestue, der kører en stil med at det er samfundets skyld og åhhhh, hvor er det også synd for dig. Vi stiller krav. Alle skal passe deres arbejde og overholde de spilleregler, vi har i virksomheden. En hånd i ryggen der skubber dig fremad men som også er parat til at gribe dig, hvis du falder. Det er nok essensen af vores ledelsesstil. Døren er åben Lotte står der øverst på døren ind til Lotte Littaus kontor. Der er ingen bombastisk indretning a la Varnæs over direktionskontoret tværtimod. Og døren er åben. Jeg har ikke brug for at positionere mig med et skilt med en fin titel. Jeg er Lotte, hverken mere eller mindre. Uden vores gode medarbejdere var det da fuldstændigt umuligt at skabe en virksomhed som den her så enkelt er det, siger Lotte Littau. Den vestjyske virksomhedsleder er holdspiller dybt i hjertet og har med egne ord levet i en håndboldhal hele sin ungdom. Det er helt grundlæggende for mig at skabe resultater sammen med andre. Alle funktioner er lige vigtige i Creativ Company, og det ved vores ansatte. Vi passer på dem og skaber så gode rammer for dem som overhovedet muligt. Det er helt grundlæggende for mig at skabe resultater sammen med andre Fleksicurity nr

12 Lav spilleregler og afstem forventninger I Creativ Company er det helt ok at surfe på Facebook eller efter en afbudsrejse i arbejdstiden. Men der er et krav om, at den ansatte lægger den tid, som er brugt på private gøremål, til den normale arbejdstid. Alt andet betragter vi som tyveri fra virksomheden, siger Lotte Littau og man er ikke et øjeblik i tvivl om at her er en kvinde, som ikke er let at løbe om hjørner med! Vi laver spilleregler sammen og forventningsafstemmer ikke bare ved ansættelsessamtalen vi gør det løbende året rundt. De ansatte ved præcis, hvor de har Peter og mig, og hvad vi står for. Og det giver tryghed og ro, at vi som arbejdsgivere fortæller præcist hvad vi forventer af den enkelte medarbejder. Restaurant frem for kantine Creativ Company fik sidste år titlen som Danmarks næstbedste arbejdsplads. Målet er helt klart at blive nummer et og virksomheden er godt på vej. Alle mennesker har krav på en chance mere her i livet Tre gange om dagen serverer køkkenchefen mad for de ansatte i restauranten på 1. sal. Kantinen er valgt fra til fordel for en lys restaurant med blomsterbuketter, sund, fedtfattig mad og appetitligt pyntede fade med både koldt og varmt. Tre dage om ugen kan de ansatte købe færdiglavet aftensmad og hjemmebagte boller med hjem til familien. Det kræver ikke alverden kun planlægning. Indkøb og madlavning fylder meget efter en lang arbejdsdag. Kan vi give vores ansatte et løft på den her måde, så er pengene givet godt ud, siger Lotte Littau. Vi forventer til gengæld, at de ansatte kommer til os, hvis der er noget de er utilfredse med. Vi accepter ikke det vi kalder redepisseri med brok og utilfredshed i krogene. Det spreder sig som baciller og kan inficere en hel arbejdsplads, hvis det ikke bliver leveret konstruktivt rette sted. Frem på bordet med både ros og ris vi kan sagtens tåle at få kritik. Åben og synlig ledelse Baggrunden for vores succes? Jeg tror, at der er flere faktorer som spiller ind. Vi går ind for en åben ledelsesstil. Det skal være trygt at være ansat i Creativ Company, og vores medarbejdere skal ikke gå rundt og være bange for, at der foregår noget i kulissen, eller at de bliver ført bag lyset, siger Lotte Littau. Og så regner vi med andre parametre end tørre tal. Det lyder måske floromvundent i finanskrisetider men trives dine ansatte ikke, så kan du godt pakke sammen. Det etiske regnskab skal veje tungt, og hos os kigger vi også på teamsammensætningen. Vi har for eksempel en herlig somalisk fyr ansat som leder i pakkeriet. Han kom i arbejdsprøvning hos os i sin tid og fik ikke udrettet ret meget rent fysisk. Han var ikke bare langsom men rigtigt laaaaaangsom, siger Lotte Littau og griner. Men Abdullah Jimale har personlighed, og alle synes at han er herlig at arbejde sammen med. Han skaber glæde overalt og selvfølgelig skal han fastansættes på den baggrund. Produktivitet er ikke altid et must man kan bidrage på mange måder. Vi bruger bare almindelig sund fornuft og ordentlighed Produktivitet er ikke altid et must man kan bidrage på mange måder fakta Leverandør af hobbyartikler til institutioner og private siden 2000 Omsætter for 145 mio. om året CC har varenumre, og en stor del af salget foregår gennem postordre 100 ansatte i Danmark og 30 ansatte i Sverige, Norge, Finland, Holland, Tyskland, England og Kina 15 procent af medarbejderne er ansat på særlige vilkår Holstebro Kommune har 15 arbejdsprøvninger i virksomheden, som løber kontinuerligt 12 Fleksicurity nr

13 Creativ Companys priser og nomineringer: 2004: Regeringens Iværksætterpris, nomineret i gion Nord- og Midt rejylland. 2006: Danmarks Bedste Arbejdsplads, 15. plads 2007: Danmarks Bedste Arbejdsplads, 5. plads 2007: Danmarks Bedste Arbejdsplads, Mangfoldighedsprisen 2007: Great Place to Work Europe, 29. plads 2007: Netværksprisen Erhvervslivets Ridderkors, nomineret for socialt engagement 2008: Nordeas Initiativpris, for en bemærkelsesværdig indsats i Holstebro Kommune 2008: Danmarks Bedste Arbejdsplads, 3. plads 2008: Netværksprisen Erhvervslivets Ridderkors, for ekstraordinært initiativ inden for forebyggelse, fastholdelse og integration af medarbejdere 2009: MIA-Prisen, for at fremme arbejdsglæden og ligheden blandt medarbejderne 2009: Great Place to Work Europe, 6. plads 2009: Årets Unge Erhvervsleder i Midt- og Vestjylland, Lotte Littau 2009: Entrepreneur of the Year, nomineret for vækst og fremgang 2009: Årets Læreplads 2009, vinder af den lokale konkurrence 2009: Danmarks Bedste Arbejdsplads, 4. plads 2009: Danmarks Bedste Arbejdsplads, Mangfoldighedsprisen 2010: Great Place to Work Europe, 9. plads 2010: Great Place to Work Europe: Specialprisen Inspiring Leadership this is not just a job for stolthed over arbejdspladsen Lotte Littau gør en dyd ud af at have en tæt kontakt til sine ansatte. 2010: Danmarks Bedste Arbejdsplads, 2. plads Fleksicurity nr

14 Arbejdsprøvning gav job Anette Bøggild er 55 år og har arbejdet som lagerarbejder i Creativ Company i fire år. Inden da har hun kæmpet en opslidende kamp for at få anerkendt en arbejdsskade. Tekst og foto: Anne-Dorte Boa Kock Jeg har været ansat som klinikassistent i den kommunale tandpleje i Holstebro gennem 25 år og blev sygemeldt som 50 årig på grund af en tennisalbue. Og så var det bare ud af vagten. Jeg blev fyret. Det værste var nok, at ingen ville anerkende mine smerter og diagnose som værende en arbejdsskade. Jeg følte mig i den grad mistænkeliggjort. Det har været frygteligt opslidende og ydmygende. Så blev jeg tilbudt en arbejdsprøvning i en børnehave på nedsat tid, og efter et halvt år var dommen: Du kan få kontanthjælp det er det vi kan tilbyde dig! Det har været én lang fysisk og psykisk nedtur. Jeg er bitter over den behandling jeg har fået og har haft svært ved at rejse mig igen. Et fleksjob kom aldrig på tale. Min redning har simpelthen været at komme i arbejdsprøvning i Creativ Company og sidenhen blive fastansat. Her føler jeg mig værdsat som menneske, og der bliver taget hensyn til min arm i forhold til løft af tunge pakker. Det er i virkeligheden fuldstændig ligegyldigt, hvad man laver her i virksomheden for det er ånden og stemningen i huset der tæller. Man kan mærke arbejdsglæde overalt det er helt vildt. Jeg føler, at jeg har medbestemmelse at jeg bliver hørt. Jeg er en del af et fællesskab, som rækker langt ud over det, jeg har prøvet tidligere. Og i dag mærker jeg stort set ikke noget til min tennisalbue måske fordi jeg nu er i et godt psykisk arbejdsmiljø, og der bliver taget hensyn til mine skavanker. Jeg føler, at jeg har medbestemmelse at jeg bliver hørt. Jeg er en del af et fællesskab 14 Fleksicurity nr

15 Anette Bøggild er i dag ansat i Creativ Company på fuld tid og på normale vilkår. Fleksicurity nr

16 16 Fleksicurity nr Direktør i virksomheden Coferro, Kjeld Wiinblad (tv.), har ansat Svend-Erik Andersen (th.), som har sclerose, i et fleksjob. Kjeld Wiinblad mener, at direktører skal tage et socialt ansvar.

17 Chef: Mennesker med handicap er mere loyale Kjeld Wiinblad er adm. direktør for en virksomhed som sælger elkabler. Han mener, at de ansatte med et handicap er mere trofaste og loyale end andre Tekst og foto: Mathilde Louise Stenild Brejner, I Scleroseforeningen gennem de sidste ti år har virksomheden Coferro i Herlev ved København haft et samarbejde med Herlev Kommune, så de kan tilbyde ansættelser for mennesker med handicap. Gennem årene har der været repræsenteret forskellige typer mennesker med forskellige slags handicap. Det strækker sig fra piskesmæld til sclerose, som Svend Erik Andersen har han blev ansat i august Vil ikke på førtidspension Svend Erik Andersens sclerose har betydet, at han måtte sælge sin virksomhed som selvstændig elinstallatør og i stedet begynde i et fleksjob. Vejen til fleksjobbet som sælger hos Coferro var ikke lige for Svend Erik Andersen, der først var forbi en stilling som underviser på teknisk skole og derefter blev sygemeldt. Efter en arbejdsprøvning, der viste at Svend Erik kan magte timers arbejde om ugen, kunne kan søge stillingen hos Coferro. Jeg vil ikke på førtidspension endnu. Jeg er kun 55 år, så det er for tidligt. Min uddannelse skal ikke ryge ud med opvaskevandet, og jeg kan klare alle de opgaver, jeg får stillet hos Coferro, siger Svend Erik Andersen. Ærlig til jobsamtalen Svend Erik Andersen valgte at fortælle meget ærligt om sin sclerose, da han kom til samtale hos Coferro. Han mener, at han fik stillingen, fordi han har de kvalifikationer, som der var behov for. Han synes, han bliver behandlet meget ligeværdigt på sin arbejdsplads. Den første uge spurgte hans kolleger igen og igen til hans sclerose, og Svend Erik Andersen er glad for at kunne få lov til at forklare, hvad hans sygdom egentlig betyder. Jeg finder en stor personlig tilfredsstillelse i, at jeg har en dagligdag med arbejde og kolleger. Hvor skulle jeg hente indholdet, hvis jeg ikke havde mit arbejde?, spørger Svend Erik Andersen. Svend Erik er sikker på, at hans dagligdag ville være tom, hvis han ikke havde et arbejde. Nu går det fint. 20 timer om ugen er lige som det skal være, siger Svend Erik Andersen, som synes, hans fleksjob er en kæmpegevinst. Direktører bør tage et socialt ansvar Kjeld Wiinblad fortæller, at han har haft ti mennesker med handicap ansat på Coferro i de ti år, virksomheden har tilbudt fleksjob. Senest er Svend Erik Andersen kommet til. Der bliver allerede både drillet godmodigt og talt ærligt mellem chefen og hans ansatte. Kjeld Wiinblad har selv en bonussøn, som sidder i kørestol. Det er en del af forklaringen på, hvorfor han har fået øjnene op for de kompetencer, som mennesker med handicap kan rumme, men som ikke bliver udnyttet. Den økonomiske hjælp, som Coferro får fra Herlev Kommune, hjælper ansættelserne på vej, men alligevel fortæller Kjeld Wiinblad, at det ikke er det afgørende for ham. Mennesker med handicap kan have store styrker. De er blandt andet mere loyale. De møder til tiden og gør sig umage med at gøre deres arbejde godt, siger Kjeld Wiinblad. Kjeld Wiinblad mener, at direktører bør forpligte sig til at tage et socialt ansvar og ansætte flere mennesker med handicap i fleksjobordninger. Ansæt handicappede, og lad være med at være betænkelig Det åbner for nye perspektiver Vi tager ingen specielle hensyn til dem med handicap, vi har ansat. Vi orienterer de øvrige ansatte og sørger for, at hjælpemidlerne er på plads, siger Kjeld Wiinblad. Kjeld mener, at arbejdspladsen får et socialt islæt af fleksibilitet, og at det åbner for nogle perspektiver, så de øvrige ansatte kan se, at der er andre, der har det sværere end dem, når man ansætter et menneske med handicap. Han kan se, at nogle af de andre ansatte er blomstret op, efter de har fået Svend Erik Andersen til Coferro. Gør det! Ansæt roligt mennesker med handicap, og lad være med at være betænkelig. Mennesker med handicap værdsætter virkelig deres arbejde, siger Kjeld Wiinblad. Fleksicurity nr

18 Tema: CSR People Prize Priser for social ansvarlighed uddelt i Sønderborg Omkring 1000 gæster deltog i det kæmpemæssige arrangement, som blandt andet bød på pep-talk af Al Gore og den første uddeling af CSR Awards til danske virksomheder Tekst: Morten Lund A foto: Mikael Hasle lsion i Sønderborg dannede rammen om det store CSR-arrangement den 29. september, hvor omkring danske og internationale gæster brugte en hel dag på at tale social ansvarlighed. Dagens hovedtaler var tidligere vicepræsident i USA og nobelprisvinder Al Gore, der trak en lige linje fra konceptet social ansvarlighed til sit hjertebarn: Det foranderlige klima, der truer med at forstyrre hele vores verdensorden. Derudover var en af hovedbegivenhederne på konferencen uddelingen af 12 CSR Awards den første uddeling af de prestigefyldte priser, tidligere kendt som Netværkspriser, i det nye regi, hvor den nydannede CSR-Fonden står for løjerne. Med Hollywood-stjernen Connie Nielsen og journalist Morten Løkkegaard til at lede slagets gang og Prins Joachim til at uddele priserne, kunne både store og mindre virk somheder tage hjem med en CSR-pris i attachemapperne. Således gik årets People Prize for social ansvarlighed for virksomheder under 100 ansatte til Sorø-virksomheden Altan.dk - mens Pressalit fra Ry blev prismodtager blandt de større virksomheder. Bag disse to priser står Virksomhedsforum for Social Ansvarlighed (VFSA). CSR Awards var i 2011 holdt i et rent dansk regi, men allerede fra 2012 vil konferencen og prisuddelingen bevæge sig over i et mere internationalt regi. Marketingchef Lasse Bendixen fra Sorø- virksomheden Altan.dk 18 Fleksicurity nr

19 Dagens hovedtaler var tidligere vicepræsident i USA og Nobelprisvinder Al Gore Prins Joachim stod for uddelingen af de 12 CSR Awards ved det store arrangement i Sønderborg. Hollywood-stjernen Connie Nielsen og journalist Morten Løkkegaard ledede slagets gang. Direktør Dan Boyter Pressalit Group modtog People Prize for større virksomheder. Fleksicurity nr

20 Tema: CSR People Prize Vi tænker med hjertet frem for pengepungen Sorø-virksomheden Altan.dk fik den første CSR People Prize for sin brede indgangsvinkel til social ansvarlighed Tekst: Morten Lund D foto: Mikael Hasle a gallafesten og uddelingen af den første CSR People Prize tidligere Netværksprisen gik over scenen i Alsion i Sønderborg, stod Sorø-virksomheden Altan.dk med prisen og palmerne, da støvet havde lagt sig. - Faktisk en stor overraskelse. Prisen bliver uddelt for socialt engagement. Men det var egentlig ikke noget, vi selv gik og tænkte over, før vi blev opfordret til at søge prisen, siger virksomhedens direktør, Peter Knudsen. Men da spørgsmålene op til prisuddelingen landede på hans skrivebord, kunne han godt se, at Altan.dk faktisk levede op til alle kravene. Prisuddelingen kigger på tre hovedpunkter: indslusning, fastholdelse og forebyggelse. Og vi arbejdede allerede på alle tre områder, siger han. Marketingchef Lasse Bendixen (i midten) modtog CSR People Prize fra Prins Joachim på vegne af Altan.dk ved det store arrangement i Sønderborg. Sådan er vores virkelighed Således tæller Altan.dk en del handicappede og fleksjobbere blandt sine medarbejdere, og virksomheden giver gerne en hånd med, hvis en medarbejder har forvildet sig ud i et alkohol- eller stofmisbrug. Ligesom de Altan. dk-ansatte nyder godt af både frugtordning og samtaler med en sundhedscoach i det daglige. Men generelt er det ikke noget, vi snakker særlig meget om sådan er virkeligheden bare her i virksomheden. Vi tænker nok mere med hjertet end med pengepungen, siger Peter Knudsen. Alligevel blev det hilst med begejstring, da Altan.dk fik det solide skulderklap, som CSR People Prize er. Vi blev meget stolte og holdt en stor fest. Festen var ganske vist allerede planlagt som vores fødselsdagsfest. Men med prisen i hånden havde vi bare endnu mere at fejre. Synlig i hverdagen er prisen også blevet: Et klistermærke på alle firmaets biler fortæller historien. Og vi er nok blevet mere bevidste om, at det vi gør, er rigtigt, siger Peter Knudsen. Altan.dk tæller omkring 65 ansatte og virksomheden sælger, leverer og monterer altaner til eksisterende etageejendomme i hele Danmark. 20 Fleksicurity nr