Plads til lønudvikling på fire pct.

Transkript

1 LO SNYHEDSBREV Lønudvikling I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Plads til lønudvikling på fire pct De sidste 10 års lønudvikling beviser, at danske lønmodtagere har medvirket positivt til Danmarks solide økonomiske opsving. Britiske lønmodtagere steg næsten dobbelt så meget som dere s danske kolleger. De nyeste løntal bekræfter udviklingen. Værkstedsskoler skal rette op på ungdomsuddannelserne LO vil have oprettet faglige værkstedsskoler for unge under faglig uddannelse for at sikre kvaliteten i uddannelserne. Holdningen: Behov for samlet reform af ungdomsuddannelserne Af LO-sekretær Harald Børsting LO sender fest-overskud til unge indvandrere Et musikarrangement i musikhuset Vega i forbindelse med LO s 100-års jubilæum giver unge indvandrere mulighed for studieture. Plads til lønudvikling på fire pct. Lønudviklingen i vore nabolande har siden 1988 været betydeligt større end i Danmark. De seneste løntal fra Sverige, Tyskland og Storbritannien bør ikke få arbejdsgiverne eller regeringen til at ryste på hånden. Gennem de sidste 10 år har danske lønmodtagere oplevet en lønfremgang på 35 pct., og det var væsentligt mindre end hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere. Storbritannien oplevede lønstigninger på hele 64 pct. Med lønstigninger på knap 3,8 pct. om året i perioden fra 1988 til 1996 har danske lønmodtagere haft den laveste lønfremgang i forhold til Danmarks vigtigste samhandelspartnere, nemlig Sverige, Tyskland og Storbritannien. Den største lønfremgang oplevede de britiske lønmodtagere med en fremgang på hele 64 pct. I Sverige og Tyskland var fremgangen på henholdsvis 60 pct. og 46 pct. Set over hele perioden lå de danske lønmodtageres lønstigninger på 35 pct. Tallene for de første 11 måneder af 1997 viser en afdæmpning i den tyske lønudvikling, mens der fortsat er højere lønstigningstakter i Sverige og Storbritannien end i Danmark. (Se tabellen på næste side) I slutningen af sidste år har de engelske lønstigninger accellereret yderligere, så de nu er på over fem pct. Derimod er de svenske lønstigninger stabiliseret på årsgennemsnittet, mens væksten i de tyske lønninger er kommet ned i tempo. Den tyske lønudvikling skal ses i lyset af den øjeblikkelige markedssituation med rekordhøj arbejdsløshed, massefyringer og konkurser. Hverken dansk økonomi eller det danske arbejdsmarked har nogen grund til at efterligne Tyskland. Den seneste overenskomst i tysk industri, der træder i kraft den 1. april i år, indleder en ny opgang i lønstigningstakten til godt 2,5 pct. Stabil lønudvikling grundlag for opsvinget - Dansk økonomis gode konjunkturer har i høj grad været baseret på en vis løntilbageholdenhed ved overenskomstforhandlingerne. Samtidig har det danske arbejdsmarked været kendetegnet ved en helt eksceptionel stabil lønudvikling i 90-erne. Danske lønmodtagere har altså leveret grundlaget for opsvinget og bliver nu belønnet i form af en stærk økonomi, der giver den enkelte bedre muligheder for forbrug, en historisk lav rente, en stærkt faldende ledighed og udsigten til en fortsat stabil økonomisk udvikling i de kommende år, siger LO s formand Hans Jensen og fortsætter: - Overenskomstforhandlingerne er en del af forklaringen på den stabile lønudvikling i de Februar 1998 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: dialog@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen(DJ), Michael Bræmer(DJ), Trine Hammershøy, Dorte Monggaard(DJ), Peder Munch(DJ), Susse Maria Holst og Jens Chr. Pedersen. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 Tabellen afslører en stabil dansk lønudvikling i perioden 1988 til Med en lønfremgang på 35 pct. ligger de danske lønmodtagere klart under deres kolleger i Storbritannien, Sverige og Tyskland. Til gengæld er den danske økonomi i topform til glæde for næsten ledige, der er kommet i arbejde igen. Kilde: Danmarks Statistik otte år fra Signalværdien af de aftalte lønstigninger har betydning for, at den voksende efterspørgsel efter arbejdskraft ikke får lønudviklingen til at eksplodere. Hvor store lønstigninger er der egentlig plads til? Det er en tilbagevendende debat. Og en debat, som er højaktuel lige nu. LO s bud er, at der alt andet lige er plads til en lønfremgang på fire pct., mens arbejdsgiverne har givet udtryk for et behov for en lavere udvikling på omkring to pct. - Lønudviklingen set over en længere periode viser klart, at danske lønmodtagere har medvirket til en sund økonomisk udvikling i Danmark. Der er kvitteret for denne indsats i form af faldende ledighed, lav inflation og stigende forbrugsmuligheder. Men der er rigeligt plads til en lønfremgang efter overenskomstforhandlinger på omkring fire pct., mener Hans Jensen. F i re procent er ansvarligt - Det giver ikke megen mening at presse lønstigningerne længere ned end fire pct. Lønstigningerne skal jo ses i lyset af efterspørgslen på arbejdskraft. Risikoen for et skævt arbejdsmarked med store flaskehalsproblemer stammer ikke fra overenskomstforhandlingerne, men opstår, når virksomhederne begynder at stjæle arbejdskraft fra hinanden. Det var jo lige præcis, hvad der skete i 80-erne. Det er arbejdsgivernes ansvar, at forløbet ikke gentager sig i 90-erne. Fire pct. er faktisk et meget ansvarligt bud på lønudviklingen. Mange steder er markedssituationen nemlig forenelig med en endnu højere løn, siger Hans Jensen og fortsætter: - Men lønudviklingen skal ikke have lov til at foregå fuldstændigt ukontrolleret. Derimod er der fortsat behov for en stabil udvikling. Også i forhold til lande som Sverige, Tyskland Side 2

3 og Storbritannien. - Vi må ikke glemme, at lønudviklingen kun er en enkelt del af det samlede billede af Danmarks konkurrenceevne. Og lige nu har Danmark en særdeles sund økonomi og en stærk konkurrenceevne på næsten alle områder. Så en rimelig lønfremgang på omkring fire pct. er ikke noget, der burde få hverken regering eller arbejdsgivere til at ryste på hånden, slutter Hans Jensen. Yderligere information: LO-konsulent Jan Kæraa Rasmussen på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Side 3

4 Erhvervsuddannelserne Værkstedsskoler skal rette op på ungdomsuddannelsern e LO vil have oprettet faglige værkstedsskoler for unge under faglig uddannelse. Hverken praktikken i virksomheder eller skolepraktikken lever i dag op til rimelige kvalitetskrav Der sker en forringelse af de faglige uddannelser i disse år. Det kan føre til en farlig devaluering af uddannelserne og på længere sigt svække mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, fastslår Harald Børsting, uddannelsessekretær i LO. Der er flere årsager til uddannelsernes forringede kvalitet. Den alvorlige mangel på praktikpladser på nogle fagområder har slækket så meget på kvalitetskravene, at vi i dag har praktikpladser med et uforsvarligt fagligt niveau. Samtidig har virksomhederne i stigende omfang strømlinet og specialiseret deres aktiviteter. Det betyder, at en del virksomheder kun i begrænset omfang giver eleverne relevante, faglige færdigheder. Konsekvensen er, at elevens uddannelse og senere beskæftigelsesmuligheder forringes og erhvervslivet ikke får en tilstrækkelig bredt kvalificeret, faglært arbejdskraft. Nødløsning blev forbedring Skolepraktikken blev oprindeligt indført som nødløsning for de elever, der ikke får praktikplads på en virksomhed. Den er nu gjort permanent, og Harald Børsting mener, den har betydet et kvalitativt løft af ungdomsuddannelserne. - Men det er nødvendigt at udvikle skolepraktikken, så den indgår i et samspil med virksomhedspraktikken. Det fremtidige erhvervsuddannelsesforløb bør bestå af en kombination af den skolebaserede uddannelse, virksomhedspraktik og den faglige værkstedsskole. Værkstedsskolen vil kunne supplere både skole- og virksomhedspraktikken og som et ligeværdigt element i det samlede uddannelsesforløb være med til at sikre den nødvendige brede, branchemæssige oplæring og uddannelse, mener Harald Børsting. Ophold på faglig værkstedsskole skal gøres til en del af den praktiske, virksomhedsbaserede uddannelse. Kombinationen skal kunne tilrettelægges fleksibelt fra uddannelsesområde til uddannelsesområde alt efter behov og praktikpladsproblemets karakter. På den måde kan værkstedsskolen sikre en kvalitetsudvikling i erhvervsuddannelserne. F i n a n s i e res af virksomhedern e Harald Børsting mener, at værkstedsskolerne skal finansieres af virksomhederne, som har det principielle ansvar for, at der er nok uddannelsespladser på området, og at kvaliteten af dem er i orden. Mål og krav til værkstedsskolerne skal fastlægges af arbejdsmarkedets Side 4

5 parter i de faglige udvalg ud fra kravene i uddannelsesbekendtgørelserne. - De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg bør også spille en fremtrædende rolle, når samspillet med skoleundervisning, værkstedsskole og virksomhedspraktik skal tilrettelægges, mener han. Yderligere information: Gruppekoordinator Andy Andresen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Holdningen Behov for samlet re f o rm af u n g d o m s u d d a n n e l s e rn e Af uddannelsessekretær i LO Harald Børsting LO pegede allerede for fire år siden på behovet for en samlet modernisering af erhvervsuddannelserne. Bortset fra enkelte, mindre lapperier er det imidlertid begrænset, hvad der i mellemtiden er sket på området. Nu er tiden derfor kommet til, at vi må kræve, at regering og arbejdsmarkedets parter snarest sætter sig sammen, og vi i fællesskab forhandler os til rette om de instrumenter, vi skal bruge til at udvikle fremtidens erhvervsuddannelser. De problemer, vi står med, lader sig ikke ignorere. Som beskrevet i sidste nummer af Udspil er udviklingen i praktikpladssituationen katastrofal. Over unge står i øjeblikket uden praktikplads, og risikerer dermed at måtte afbryde deres uddannelse. Det står også slemt til med kvaliteten - og det gælder både skole- og praktikdelen af uddannelserne. Samtidig mangler der fuldstændig sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne, og mulighederne på området er ganske uoverskuelige for de unge, vi gerne vil have til at interessere sig for de faglige uddannelser, men som i stadig højere grad vælger gymnasiet. Der er ganske vist i de senere år taget forskellige initiativer for at lette overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser. Men initiativerne har været ukoordinerede og usammenhængende med det resultat, at hverken de unge eller vejlederne har overblik over mulighederne. En kritisk vurdering af den hidtidige brobygningsindsats og en forbedret vejledning af de unge vil derfor være et uomgængeligt krav fra LO s side ved de forhåbentlig nært forestående trepartsdrøftelser. Samtidig mener LO, at vi må se kritisk på de uddannelser, der ikke giver erhvervskompe- Side 5

6 Side 6 tence. Den frie ungdomsuddannelse har et ædelt formål ved at skulle tilgodese de svage unge, som ikke passer ind i de traditionelle uddannelser. Når uddannelsen nu i vid udstrækning har udviklet sig til at være en legeplads for ressourcestærke unge, har vi lov til at stille spørgsmålstegn ved, om det er en offentlig opgave at finansiere disse aktiviteter. LO mener også, der er idé i at gøre 10. skoleår til en generel indgang og introduktion til de faglige uddannelser. Men samtidig skal vi sikre bredere og mere fleksible indgange til de faglige uddannelser for at tilgodese forskellige forudsætninger hos de unge. LO foreslår i samme ånd en fleksibel omstigningsmulighed mellem gymnasium og erhvervsuddannelse, hvor relevante kvalifikationer godskrives. Når de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser, som i dag, er omfattet af tre forskellige love, SKAL det give et usammenhængende og ufleksibelt uddannelsessystem. Derfor vil kravet fra LO være, at social- og sundhedsuddannelserne og landmandsuddannelserne samordnes med erhvervsuddannelserne. Men vi bliver også nødt til at gøre uddannelserne mere attraktive, og det kan kun ske ved at forbedre uddannelsernes kvalitet, pædagogikken og skolemiljøet. Og det siger jeg vel at mærke ikke for at fornærme erhvervsskolerne eller deres lærere, som gør et stort stykke arbejde inden for de givne rammer og retningslinier. Hvad den katastrofale mangel på praktikpladser angår, så udgør den ikke kun et kvantitativt problem. Det indvirker også på kvaliteten af uddannelserne, at mange unge må tage til takke med praktikpladser, der ret beset er fagligt uforsvarlige eller skolepraktik, der trods mange udviklende og nyskabende kvaliteter stadig har faglige mangler. Med de instrumenter, vi har i dag, kan vi ikke løse dette enorme problem. For LO at se er der derfor ingen vej uden om en uddannelses- og praktikpladsgaranti, der er uafhængig af skiftende konjunkturer, og som omfatter alle egnede elever. Her skal virksomhedernes engagement og medansvar for at sikre praktikpladser forstærkes. LO vil også foreslå en tilskudsordning, der kan sikre uddannelsespladser på områder, der er sårbare over for skiftende konjunkturer. Kravene til samspillet mellem virksomheder og erhvervsskoler skal præciseres. Og så skal vi, som beskrevet andetsteds i nyhedsbrevet, udvikle skolepraktikordningen til faglige værkstedsskoler, der indgår som fuldt integrerede led i den praktiske uddannelse. LO er klar. Nu er det op til arbejdsgiverne og regeringen at leve op til deres ansvar ikke bare for de unge, men også for morgendagens arbejdsmarked og samfund. Det danske vekseluddannelsesprincip nyder international anerkendelse, men det fritager os ikke fra at håndtere det i takt med tiden og dens skiftende krav.

7 Jubilæumsgaver LO sender festoverskud til unge indvandre re LO s 100-års jubilæum blev fejret med en stor koncert i musikhuset Vega på Vesterbro i København. Overskuddet fra koncerten hjælper nu unge andengenerations indvandrere til at finde bedre fodfæste i det danske samfund LO s 100-års jubilæum markeres på mange forskellige måder i løbet af Den store festivitas i forbindelse med selv jubilæet er overstået. Også koncerten i musikhuset Vega på Vesterbro, der løb af stablen den 2. januar. Et arrangement, der også var en økonomisk succes. Det får nu stor betydning for to grupper unge andengenerations indvandrere, der hver modtager en check på kr. i tilskud til deres aktiviteter. En gruppe unge piger i klubben Kun for Piger i Brabrand ved Århus får pengene i støtte til en studietur til en lignende klub i København. Klubbens medlemmer er et fristed for indvandrer-piger i alderen år. Teenage-pigerne har ofte særdeles svært ved at deltage i de etablerede fritidsaktiviteter, fordi de ofte overskrider grænsen for ærbar opførsel set fra familiens synspunkt. I klubben får pigerne en række tilbud, der giver dem trygge rammer, og som forældrene kan acceptere. En del af pengegaven fra LO skal finansiere turen til søster-klubben i København. Også projektet Gadepuls på Indre Nørrebro i København modtager en check på kr. Projektet, der opstod efter uroligheder på Blågårds Plads sidste sommer, henvender sig til unge mænd i alderen fra år, der har svært ved at finde sig til rette i de etablerede fritidstilbud. Gadepulsen fungerer som et åbent spise- og værested for unge på Indre Nørrebro. Hovedparten har en etnisk baggrund - men ikke alle. Gadepulsen planlægger en studietur til Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig, hvor der blandt andet skal snakkes, opleves EU og fagbevægelsen, men især skal de unge se ud over egen næsetip, så verdenen bliver til andet og mere end Indre Nørrebro. - De to projekter, som LO har valgt at tildele penge, er to meget spændende projekter. Disse unge vælger aktivt at gøre noget for at forbedre deres egen situation. Det vil vi i LO gerne støtte. Forhåbentlig vil det styrke deres tro på sig selv og give dem mod på nogle nye roller og værdier, som de kan bygge deres liv på, siger LO s næstformand Tine Aurvig Brøndum. Pengene overrækkes ved et arrangement i den nærmeste fremtid. Yderligere information: LO-konsulent Claus Jørgensen på telefon Yderligere kommentarer: LO s næstformand Tine Aurvig Brøndum på telefon Side 7