På vej mod en ny definition? Et studie af fagforeningers italesættelse af deres idegrundlag, og værdier

Transkript

1 Aalborg Universitet På vej mod en ny definition? Et studie af fagforeningers italesættelse af deres idegrundlag, og værdier 7. semesters projekt Politik & Administration Nanna Eybye Jensen PDF Editor

2 Skolen for Statskundskab Standardtitelblad til seminaropgaver, praktikrapporter, projekter og specialer Titelbladet placeres i opgaven umiddelbart efter selvvalgt forside Til obligatorisk brug på alle ovennævnte opgavetyper på: BA - politik og administration BA samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Kandidat politik og administration Kandidat samfundsfag som centralt fag og tilvalgsfag Cand. it i it-ledelse Uddannelse: Kandidat politik og administration Semester: 7 Udarbejdet af (Navn(e)) Modul Nanna Eybye Jensen 8 Opgavens art (seminaropgave, projekt, bachelorprojekt, praktikrapport eller speciale): Projekt Titel på opgave: På vej mod en ny definition? Et studie af fagforeningers italesættelse af deres idegrundlag og værdier Vejleders navn: Emmett Caraker Afleveringsdato: Antal normalsider (excl. bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste): 39,89 Antal anslag (excl. bilag, indholdsfortegnelse og litteraturliste):95756 Tilladte normalsider jf. studieordning/formalia i moodle: 40 OBS! PDF Hvis du overskrider de tilladte Editor antal normalsider, kan din opgave afvises efter aflevering 2

3 Indholdsfortegnelse Skolen for Statskundskab... 2 Indledning... 4 Præsentation af problemfelt... 5 Præsentation af problemformulering... 7 Metodeafsnit... 9 Forskningsdesign... 9 Analysestrategi dokumentanalyse... 9 Empiri indsamling Teoriafsnit Begrundelse for valg af teori Videnskabsteori Diskursteori Laclau & Mouffes diskursteoretiske begreber Luhmanns systemteori Analyseafsnit Analysedel Analysedel Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag1 Dokumentoversigt Bilag 2 Nodalpunkter Bilag 3 Krifas ækvivalenskæde Bilag 4 3Fs ækvivalenskæde

4 Indledning Hvis man lader ens blik falde tilbage på den faglige organisering i en dansk kontekst, ville der i den sammenhæng kunne observeres flere modsatrettede iagttagelser omkring, hvilke værdier en faglig organisering skal være bygget op omkring, og hvilken rolle den skal spille i arbejdsmarkedsregulering. Disse modsatrettede iagttagelser omkring faglig organisering og dens rolle kommer dagligt til udtryk, igennem LOfagbevægelsen, og de ikke-overenskomstbærende fagforeninger (Lundis 2012: 173f). Igennem de senere år, har det flere gange været synligt gennem især 3F og Krifa. To fagforeninger der repræsenterer to organisationsformer, og som har deres oprindelse ud fra to meget forskellige idegrundlag for faglig organisering, og måden hvorpå arbejdsmarkedet skal reguleres (Lundis 2012: 173f). De to fagforeninger er igennem årene blevet repræsentanter for det, der i dag bliver beskrevet som henholdsvis en rød og gul faglig organisering (Lundis 2012: 173). Den røde og traditionelle faglige organisering, 3F, har hidtil spillet den største rolle, da de fx har været en del af den overenskomstbærende organisering, LO. Samtidig har 3F haft en langt større organisationsprocent end Krifa (Lundis 2012: 173f). De senere år har der dog været en række iagttagelser, der påpeger og diskuterer, hvorvidt den traditionelle fagbevægelse og organiseringsform er i krise, herunder den danske model (Tidsskrift for Arbejdsliv 2012 (2); Økonomi & Politik 2013 (1)). De forskellige iagttagelser omkring, at de traditionelle fagforeninger er sat under pres, bygger blandt andet på, at de fagforeninger, der er en del af den overenskomstbærende organisering, LO, herunder 3F, har mistet over en fjerdedel af deres medlemmer (Høgedahl 2013: 18; Ibsen 2013: 5). Hvor de gule fagforeninger i samme periode, har haft en stor stigning i deres medlemstal (Høgedahl 2013: 18; Ibsen 2013: 5). Derudover er den meget fremtrædende og indflydelsesrige rolle fagbevægelsen har haft, som konsulterende part på beslutnings og implementeringsprocessen, i dansk arbejdsmarkeds politik, blevet betydelig mindre (Jørgensen & Larsen 2013: 58). Fagbevægelsen har altså ikke den samme indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken og gennemførelsen af den som tidligere (Jørgensen og Larsen 2013: 58f). Dog er det måske Vejlegårdssagen fra sommeren 2012, som de fleste vil kunne huske for at have spillet en større rolle i offentligheden omkring fagbevægelsens krise. Hvad der var en lovlig konflikt mod Restaurant Vejlegården, blev i medierne og i offentligheden sat til debat (Espersen 2012: 31). En debat mellem især 3F, Krifa, og borgerlige politikere, omkring fagforeningernes ret til at gå i konflikt med arbejdsgivere med en anden overenskomst end deres. Konfliktretten og 3F blev stærkt kritiseret, og 3F blev sidestillet med PDF mafiaen, der ville tvinge arbejdsgivere Editor til en bestemt overenskomst (Espersen 2012: 33; Lundis 2012: 120ff). 4

5 Sagen udstillede 3Fs manglende gennemslagskraft hos medierne og befolkningen i forhold til, at forklare nogle af de grundlæggende værdier det danske arbejdsmarked er bygget op omkring. I den senere tid har Krifa også været i medierne med beskyldninger omkring, at de bevidst skjuler, hvor stor en rolle deres kristne værdier spiller (Korczak 2014; Politiken ) samt, at det kun er medlemmer af, og aktive på, den kristne højrefløj, der kan komme til top i ledelsen (Ekstra Bladet ). Debatten omkring den danske faglige organisering, og dermed også den danske arbejdsmarkedspolitiske regulering, er som følge af ovenstående mere åben en nogensinde før. Derfor vil projektet med en kommunikations- og diskursteoretisk analyse afdække, hvordan 3F og Krifa, hver især kommunikerer og begrunder de forskellige værdier i deres faglige organisering. Herunder hvordan modsætningerne omtales som legitime i forhold til dansk arbejdsmarkeds regulering. Dette skal i øvrigt ses i forhold til de to organisationers forsøg på fiksering af indhold. Præsentation af problemfelt Fagforeningsmedlemskab Markedet for fagforeninger har gennem de sidste par årtier ændret sig fra, at ligne et marked, hvor LO havde de facto monopol til i stedet, at have mere karakter af et frit marked, hvori der er mere konkurrence (Ibsen mfl. 2013: 450). Det sker på baggrund af både strukturelle, og politisk institutionelle faktorer. Det kan fx observeres, at en strukturel faktor som er arbejdsstyrkens udannelsesmønster har ændret sig (Ibsen mfl. 2013: 447), men samtidig spiller ændringer i lovgivningen også en rolle, hvilket er en politisk institutionel ændring. Eksempler herpå er EU domstolens afgørelse fra 2006 om, at closed-shops aggrements er i strid med EU s lovgivning om menneskerettigheder (Ibsen mfl. 2013: 452). Samt beslutningen fra 2010 om at sætte loft over skattefradraget på kontingentet af fagforeningsmedlemskabet (Ibsen mfl. 2013: 453). Disse faktorer, der er med til at åbne op for markedet, og skift af medlemskab gør derfor også, at prisen for at være medlem kommer til at spille en større rolle, når der skal vælges (Ibsen mfl. 2013: 456). Dette har været en gunstig fordel for alternative fagforeninger, hvilket er med til at sætte fagbevægelsen, LO, under pres, især med henblik på, at de ikke indtil videre vil ændre deres nuværende prisniveau. Dette kan igen være med til at påvirke den danske model i retning af en svækkelse, hvis de fortsætter med at miste medlemmer (fx pga. prisen), da de ikke længere vil repræsenterer en væsentlig del af arbejdsstyrken (Ibsen mfl. 2013: 445). Derfor kan man iagttage, at et mere åbent marked fordrer et fokus på, hvad det vil sige at være medlem af de forskellige fagforeninger. 5

6 Fagforeningerne på det danske arbejdsmarked Fagforeningernes del i den danske arbejdsmarkedsregulering som vi ser i dag, har sin oprindelse fra det fundament, der blev lagt ved septemberforliget i 1899 (Caraker mfl. 2012: 5). I den arbejdsmarkedsregulering vi i dag kender som aftalemodellen, eller den danske model ligger det, at arbejdsmarkedsparterne langt hen af vejen selv står for reguleringen af løn- og arbejdsforhold (Jørgensen 2006: 34f). Derfor ser man sjældent, at det er staten, der står for reguleringen, eller griber ind i overenskomstarbejdet 1. Den danske arbejdsmarkedsregulering igennem kollektive aftaler, kan perspektiveres til andre alternativer, hvori reguleringen af løn- og arbejdsforhold i langt højere grad er styret af lovgivning eller markedet (Knudsen og Lind 2012: 12). Som en del af arbejdsmarkedsparternes handlinger omkring de kollektive overenskomster, ligger det som en mulighed, at gøre brug af henholdsvis en konflikt- og lockoutret (lo.dk, 2012 (a)). Retten til at konflikte har været en central del af det danske overenskomstarbejde, og reguleringssystem igennem mere end 100 år, og nogle af de senere års eksempler på fx en blokade og lockout, er Vejlegårdssagen fra 2012 (Espersen 2012: Lundis 2012: ), og lærerkonflikten fra 2013 (Politiken.dk, ). Heri ligger også, at disse sager er blevet eksempler på diskussionen omkring konfliktrettens fortsatte virke og relevans. Det skete da det var sager, der medførte megen opmærksomhed, idet der blev henholdsvis stillet spørgsmålstegn ved dens gyldighed (Vejlegårdssagen) (Lundis 2012: ), og foretaget en statsintervention (lærerkonflikten 2013) (Jyllands-Posten.dk ). Måden hvorpå man håndtere konflikter og overenskomstarbejde, kan derfor også iagttages som værende et centralt spørgsmål i værdikampen mellem de røde og gule fagforeninger. Nuværende forståelse af fagforeninger Projektet har sin fokus på diskursive betegnelser, og kommunikative iagttagelser af dansk faglig organisering, herunder fagforeningernes idegrundlag. Det betyder at der er en interesse i at se, hvilken mening der bliver givet til det, at være en fagforening, af henholdsvis 3F og Krifa, men hvad er egentlig den offentlige anerkendte betydning af en fagforening? Ifølge den nudanske ordbog, er den skriftlige betegnelse for en fagforening: En forening af lønarbejdere inden for et fag, en branche el. en industrigren: har som formål at varetage medlemmernes interesser med hensyn til løn og arbejdsforhold over for arbejdsgiverne (Nudansk Ordbog 2010: 285). Dette er en definition, der ikke har ændret sig gennem de seneste år (Nudansk Ordbog 1996: 305), men til gengæld er det heller ikke en særlig specifik definition, hvor flere værdiladede elementer finder sted. Elementer som kunne eksplicere en mere normativ måde, hvorpå man skulle varetage medlemmernes interesser med hensyn til løn og arbejdsforhold. PDF 1 1 Om end der igennem de seneste par Editor år kan findes eksempler på at regeringen griber ind eller blander sig, fx lærerkonflikten (Jyllands-Posten ), eller finansminister Bjarne Corydons sms til formanden for SAS kabine ansattes fagforening midt i overenskomst forhandlingerne (dr.dk ). 6

7 Dog påpeger Gyldendals Encyklopædi, at hovedopgaverne for en fagforening er: indgåelse og fornyelse af kollektive overenskomster;( ) individuel bistand til medlemmerne og rådgivning af dem;( ) varetages medlemmernes uddannelsesmæssige interesser;( ) udøves politisk påvirkning over for regeringen, Folketinget og den generelle offentlighed (denstoredanske.dk, : Fagforening). Så hvis man følger denne definition, burde man kunne udelukke, hvornår en organisation, der varetager løn- og arbejdsforhold, er en fagforening og hvornår den ikke er. Eller ligger der i forståelsen et behov for, at revurdere definitionerne på henholdsvis, hvad burde forstås ved fagforeninger, og hvad deres hovedopgaver er? Præsentation af problemformulering Som det er beskrevet i indledningen og problemfeltet, er de traditionelle overenskomstbærende fagforeninger, gennem de senere år kommet under pres fra flere sider, herunder væksten af de alternative gule fagforeninger. Dette pres kan forstås gennem mange forskellige og komplementære faktorer, men hvad der ikke længere står klart er, hvad der skal forstås ved, og kan forventes af at være medlem af en fagforening på det danske arbejdsmarked. Formålet med projektet er derfor, at belyse hvilke iagttagelser de gør om dem selv, og deres konkurrerende modsætninger ud fra deres grundlag som fagforening, og hvordan disse skal ses som legitime i forhold til den danske arbejdsmarkedsregulering. Derfor spørgeres der indtil: Problemformulering: Hvordan italesætter henholdsvis 3F og Krifa, betydningen samt relevansen af deres værdigrundlag i forhold til deres faglige organisering og værdipolitik - og hvordan kan det ses i forhold til aktørernes fortsatte kamp om fiksering af indhold? Projektet ligger jf. problemformuleringen optil at belyse, hvordan der bliver givet mening til forskellige værdier i henholdsvis Krifa og 3Fs fagforeningsforståelser og herunder, hvordan disse forståelser skal ses i relation til deres iagttagelser og betegnelser af det danske arbejdsmarked. På baggrund af problemformulering er der udarbejdet to underspørgsmål. De er udarbejdet med henblik på, at der arbejdes med to teorier, der komplementært skal være med til at besvare problemformuleringen, og for derfor at sikre en fyldestgørende besvarelse, opstilles der underspørgsmål til de to forskellige analyser. Analysedel 1: Hvilken mening og betydning tilskriver henholdsvis Krifa og 3F, dem selv og hinanden? 7

8 Analysedel 2: Hvilke kommunikationssystemer, herunder forskelle anvender de to fagforeninger i deres selv- og fremmedreference? Argumentation for den valgte problemstilling: Det er væsentlig at argumentere for, hvorfor den valgte problemstilling er relevant at undersøge, da man kan påpege, at fagforeningsområdet er veludforsket, igennem den rolle det har haft på det danske arbejdsmarked, og i den danske model (Tidsskrift for Arbejdsliv 2012 (2); Økonomi & Politik 2013 (1)). Indenfor forskningsområdet, er der flere gange foretaget analyser af den danske models funktion og holdbarhed (Tidsskrift for Arbejdsliv 2012 (2)), da der har været iagttaget, at den har stået overfor nogle udfordringer, fx i form af faldende medlemstal og politisk indflydelse fra fagforeningerne (Knudsen & Lind 2012; Økonomi & Politik 2013 (1)). Disse udfordringer og problemstillinger er samtidig også et område, hvor der igennem de senere år har været en række undersøgelser. Eksempler på dette er Ibsen m.fl. artikel om faktorer for opkomsten af alternative fagforeninger: Free riders: the rise of alternative unionism in Denmark (Ibsen m.fl. 2013), Jørgensen & Larsens artikel om: Fagbevægelsens institutionelle magttab og korporatismens krise (Jørgensen & Larsen 2013), og Ibsen artikel om almengørelse som en mulighed for det danske arbejdsmarked: Almengørelse af overenskomsterne et støtteben til den danske model (Ibsen 2012). De ovenfor nævnte problemstillinger er altså et i forvejen belyst område, hvilket dog hovedsageligt er sket igennem en industriel relations tilgang. Derfor ser jeg det som noget nyt at anvende et diskursteoretisk blik på fagforeningernes egne italesættelser og observationer af deres rolle i reguleringen af danske arbejdsmarkedsforhold. Projektets og problemstillingens relevans ligger ud fra ovenstående i, hvordan fagforeningerne selv italesætter og betegner idegrundlag og, hvordan det tillægges mere værdi end deres konkurrenters. Det ses som et relevant at undersøge, da fagforeningsområdet i stigende grad bliver præget af konkurrence, hvilket ligger pres på fagforeningerne i, at kunne udtrykke relevansen af dem som en fagforening, og det idegrundlag som de bygger på. Projektet indgangsvinkel ser som da som underbelyst på grund af, fagforeningers egen konstruktion spiller en rolle i, hvordan fagforeningsområdet og arbejdsmarkedet udvikler sig, samt skal iagttages og betegnes. Fagforeningernes egen konstruktion er med til at farve måden, hvorpå arbejdsmarkedsforhold skal ses. 8

9 Metodeafsnit Forskningsdesign Projektet bliver udformet gennem en undersøgelse af fagforeningernes italesættelse af deres værdigrundlag, herunder forsøg på fiksering af indhold, hvilket gør dette til et casestudie. Definitionen på et casestudie er: ( ) en empirisk analyse, der undersøger et samtidigt eller historisk fænomen i en social kontekst, hvor fænomenet udfolder sig (Yin 1994 i Antoft & Salomonsen 2007: 32). Heri er fagforeningerne det samtidige og historiske fænomen, der bliver undersøgt ud fra en social kontekst. En kontekst, der her både kan siges at være skabt af dem selv, og aktører i deres omverden. Det er muligt indenfor det kvalitative casestudie at skelne mellem fire forskellige former for casestudier: det ateoretiske, teorifortolkende, teorigenerende, og teoritestende (Antoft & Salomonsen 2007: 33). Projektet her er et teorifortolkende casestudie, da formålet er at generere ny empirisk viden, med et videnskabeligt afsæt i teoretisk viden (Antoft og Salomonsen 2007: 34). Der ligger også i det teorifortolkende casestudie, at forskellige teoretiske udgangspunkter, på det empiriske materiale, kan bidrage med forskellige fortolkninger og ens fortolkning kan dermed blive farvet af de teoretiske briller man tager på (Antoft & Salomonsen 2007: 40). En del af kritikken angående brugen af casestudie som forskningsdesign er, at resultaterne ofte ikke kan generaliseres, og dermed ikke være repræsentativ over for andre lignende cases. (Bryman 2008: 55). Den viden man opnår, kan derfor som udgangspunkt ikke findes igen, eller bruges på cases, som den har været repræsentativ for igennem en større sammenhæng (Bryman 2008: 55). Dog ses dette ikke som et problem for projektet, da det ikke har til hensigt, at opnå en generaliserende viden. Derudover påpeget Bent Flyvbjerg, at et enkelt casestudie ofte fejlagtigt bliver undervurderet (Flyvbjerg 2006: 228f). Ifølge ham kan casestudiet, som er en del af det han kalder the force of example sagtens bidrage med vigtig viden, uden at den skulle kunne genrealiseres (Flyvbjerg 2006: 228f). Analysestrategi dokumentanalyse Empirien til projektet er forskellige former for dokumenter, og derfor undergår udvælgelsen af dokumenterne også en elementær dokumentanalyse. Det sker med henblik på at dokumenters værdi, afhænger af den funktion, og spørgsmål man stiller det (Duedahl & Jacobsen 2010: 53). At sikre, at dokumenterne til projektet har en værdi, så de kan være med til at belyse det stillede spørgsmål, er også kaldet et funktionelt kildesyn, og er en måde at være kildekritisk på (Duedahl & Jacobsen 2010: 53). PDF Yderligere kan man anvende Scotts Editor fire kriterier: autenticitet, troværdighed, repræsentativitet, og betydning, til at fastslå dokumenternes anvendelighed til besvarelsen af problemstillingen. 9

10 Grundlaget for at bruge dokumenter i stedet for andet datamateriale fx interviews er, at dokumenterne blandt andet skaber en distance til analysegenstanden, og dermed sikre jeg på bedst muligmåde, at analysegenstanden ikke er reaktiv på de spørgsmål den bliver stillet (Bryman 2008: 515). Dermed undgår jeg at påvirke den data jeg får udleveret, hvilket ellers kunne have påvirket projektets resultater. Selvfølgelig skal man ikke negligere, at andre kan have påvirket den anvendte empiri, men her har jeg minimeret påvirkelsen af den udvalgte data ved, at anvende noget, der er forfattet i forvejen. Det at dataene ikke bliver produceret på mine betingelser gør også, at jeg prøver, at tage højde for dele af empiriindsamlingens epistemologiske konsekvenser. Empiri indsamling Projektets empiri består af forskellige former for dokumenter, der indeholder partsindlæg eller udtalelser fra relevante personer, som er en del af de to fagforeningers virke. Grundlaget for at udvælge et bredt udsnit af dokumenter, herunder artikler, blogindlæg, beretninger, samt faglige idegrundlag, var med henblik på at: ( ) dokumenter ( ) er produceret på tværs af en række forskellige sociale praksisser, og som kan antage forskellige udtryksformer ( ) (Duedahl & Jacobsen 2010: 14). For derfor ikke at negligere forskellige dokumenttypers udtryksform, og de udtalelser der forekommer, ses det som hensigtsmæssigt, at anvende forskellige dokumenttyper. Dette skal og ses i forbindelse med projektets epistemologiske tilgang, hvor dataene altid kunne have været anderledes, i forbindelse med vores egen indflydelse med indsamlingen. Derfor ville det også kunne argumenteres for, at det ville være for snævert kun at benytte en dokumenttype, eller kilde. Selve indsamlingen af dokumenter vil der blev redegjort for i nedenstående afsnit, da indsamlingsmetoderne og overvejelserne bag har været forskellige. Artikler: Artiklerne som er en del af projektets empiri blev indsamlet gennem en struktureret søgning, og udvælgelse gennem infomedia. Søgning blev struktureret ved, at den blev afgrænset til de to største morgenaviser; Jyllands-Posten og Politiken, de to største tabloidaviser; B.T. og Ekstra Bladet (Statistikbanken.dk: baseret på oplagstal fra 2012), samt fagforenings bladende, fagbladet 3F og Krifa Magasinet. Derudover blev tidsrummet afgrænset til de sidste to år, det vil sige fra marts 2012 til marts Afgrænsningen af tidsrummet blev vurderet til at være passende i forhold til, at artiklerne ikke skulle bære præg af en bestemt arbejdsmarkedssituation (Vejlegårdssagen, overenskomstforhandlinger), eller bestemte beskyldninger (religiøse og politiske tilhørsforhold), og samtidig kunne give et bredt udsnit af partsindlæg fra de to fagforeninger. Selve søgningen blev foretaget med henholdsvis søgeordene: 3F + værdi*, og Krifa+værdi*, da udgangspunktet for projektet er, at kunne iagttage fagforeningernes selv-, og fremmedreference gennem 10

11 deres værdier. Ud fra søgeresultatet blev der udvalgt et repræsentativt udsnit af artikler, hvorfra udvælgelsen skete med udgangspunkt i et funktionelt kildesyn. Et overblik over de udvalgte artikler kan ses i bilag 1. Blogindlæg: Kristelig fagbevægelses medarbejdere og ledelse har mulighed for igennem en blog at komme med forskellige partsindlæg, der involvere deres virke som fagforening (blog.krifa.dk: retningslinjer). Det giver en god mulighed for, at få umedieret adgang til deres holdninger og dermed også, hvordan de tillægger betydning til deres virke. Selektionskriterierne for indsamlingen var, at indlæggene skulle være skrevet af centrale personer i organisationen samtidig med, at indlægget skulle indeholde udtalelser om Krifas centrale værdier og holdninger samt, hvordan de kommer til udtryk i deres daglige arbejde. Tidsperspektivet blev sat til det seneste år, dvs. fra marts 2013 til marts 2014, da en gennemlæsning længere tilbage ikke viste, at kunne give indblik i noget, der ikke allerede var belyst. Officielle dokumenter: Udover artikler og blogindlæg, hvori der er partsindlæg fra fagforeningerne, indsamles også officielle dokumenter. Dvs. dokumenter som Krifas idegrundlag, 3Fs faglige og politiske grundlag, samt 3F skriftlige beretning. Dokumenterne bliver inddraget, da de er med til at danne grundlag for, hvordan 3F og Krifa skal udfører deres virke som fagforening. De officielle dokumenter giver i modsætning til de andre dokumentformer udtryk for at repræsenterer organisationens holdning 100 procent, hvor der i artikler og blogindlæg kan forekomme udtalelser, der er udtryk for aktørernes personlige holdning. Andre dokumenter: I forbindelse med empiriindsamlingen og de anvendte selektionskriterier, er der blevet afgrænset en del dokumenter. Men i afgrænsningen er der faldet enkelte dokumenter udenfor, som jeg har valgt at inddrage alligevel, da de kun ville gøre besvarelsen mere heldækkende. Udvælgelsen har været i forlængelse af det funktionelle kildesyn, som også har været anvendt ved indsamlingen af de andre dokumenter. 11

12 Teoriafsnit Begrundelse for valg af teori Grundlaget for i projektet at anvende Ernesto Laclaus og Chantal Mouffes teori ligger i, at den lægger op til, at kunne iagttage forskellige diskursive kampe om: ( ) hvilke betegnere, der skal bindes til det betegnede (Andersen 1999: 94). I deres teori er der derfor flere begreber, der kan bruges til at analyser diskursers forsøg på midlertidig fiksering af betegneres glidning. Og mere specifikt at definere nodalpunkterne og, hvordan de giver mening til andre elementer og deres relationer. Derfor ses Laclau og Mouffes diskursteoretiske udgangspunkt omkring betegner og det betegnede, på mange punkter som ideelt til at besvare projektets problemformulering, heri Krifa og 3Fs forskellige betegnelser af fagforeninger, og deres forsøg på at fiksere den. Diskursanalysen hvori flere af Laclau og Mouffes teoribegreber anvendes, skal derfor også ses som projektets primære analyse. Jeg har dog for at kunne give en bredere besvarelse af problemformuleringen, også valgt at anvende nogle af Niklas Luhmanns teoribegreber i en sekundær analyse. Det Luhmann kan bidrage med i forhold til Laclau og Mouffe, er igennem hans iagttagelse af samfundet som funktionelt differentieret at vise, hvordan de to fagforeninger i deres forsøg på at fiksere mening kan kommunikere indenfor de samme funktionsområder, men anvende forskellige ledeforskelle. I den sekundære analyse vil Luhmann derfor mere specifikt blive brugt til at fremanalysere nogle af de kommunikationssystemer fagforeningerne anvender, og gå i dybden med de kommunikative modsætningsforhold herunder, hvilke ledeforskelle der bliver anvendt. I det ligger der også, at man kan iagttage mulige strategiske overvejelser i forhold til, at øge værdien i deres kommunikation. Videnskabsteori Formålet med dette afsnit er at beskrive indenfor, hvilket videnskabsteoretisk perspektiv dette projekt skrives og dermed, hvilken viden der kan erkendes og opnås. Det at jeg benytter begreber fra to forskellige teoretikere, kræver selvfølgelig sin argumentation, da de har deres forskellige udgangspunkter i henholdsvis diskursivitet/diskurs (Laclau & Mouffe), og system/omverden (Luhmann). Eftersom det konstruktivisme kontinuum er meget bredt, kan det argumenteres for, at både Laclau & Mouffe, samt Luhmann er inden for det konstruktivistiske paradigme (Andersen 1999: 9; Hansen 2009: 391). Ved konstruktivisme forstås: ( ) samfundsvidenskabelige teorier, der som udgangspunkt beskriver samfundsmæssige fænomener og videnskaben som konstruerede (eventuelt socialt konstruerede), eller PDF bestående af artikulerede diskurser Editor (Fuglsang & Olsen 2009: 39). Centralt for både Laclau & Mouffe, samt Luhmann er dog, at de begge ligger vægt på en epistemlogisk orienteret videnskabsteori (Andersen 1999: 12

13 13). En generel tilgang til dette er, at der i: Epistemologien arbejdes der med en tom ontologi. Genstanden forudsættes ikke. Epistemologien handler om at observere, hvordan verden bliver til, i og med at individer, organisationer eller systemer eller systemer kigger på deres omverden i bestemte perspektiver, der for verden i bredeste forstand til at dukke op på bestemte måder ( ). I et epistemologisk perspektiv er det perspektivet der konstruere iagttageren og det iagttagede (Andersen 1999:14). Det betyder for begge teorier, at de valg man foretager med hensyn til perspektiv, empiri, osv. har konsekvenser for, hvilken erkendelse, og dermed viden man kan opnå (Andersen 1999:14). Det ligger i overensstemmelse med eksempelvis Luhmanns begreb om kontingens og Laclaus & Mouffes begreb om flydende betegnere, at alt kan forstås anderledes. Dermed er begge teoretiske udgangspunkter også antiessentialistiske, hvilket betyder at virkeligheden ikke har en essens der er altså ikke en objektiv sandhed, og denne kan heller ikke i fremtiden nås (Andersen 1999: 19; Hansen 2009: 393f). Det projektet kan bidrage med er altså en iagttagelse af, hvordan 3F og Krifa italesætter, betydning og relevansen af deres værdigrundlag, i henhold til faglig organisering og værdipolitik. En iagttagelse, der ikke kan repræsenterer en objektiv, eller heldækkende sandhed. Dette skal ses i forbindelse med, at den epistemologiske tilgang gør, at hvert valg, der bliver foretaget har erkendelsesmæssige konsekvenser (heri blandt den data vi indsamler), og betydning for opnåelse af viden. Man skal altså være opmærksom på at projektets erkendelse og iagttagelser kunne have været anderledes. Så længe projektet anvender de teoretiske begreber og perspektiver separat, og de ses som komplementære måder at belyse problemformuleringen på, ses der ikke et problem, at de benytter sig af forskellige analysestrategier, og synspunkter (Andersen 1999:179ff). Diskursteori Det diskursteoretiske kontinuum er utrolig bredt og strækker sig fra hverdags diskurser, til at repræsentere den mere abstrakte diskurs, hvori Laclau og Mouffes teori befinder sig (Jørgensen & Phillips 2002: 20). Deri ligger så også, at de mange forskellige diskursteoretiske perspektiver har divergerende analytisk fokus, og definitioner på diskursbegrebet (Jørgensen & Phillips 2002: 20). Laclau og Muffes diskursteoretiske begreb skal forstås ud fra artikuleringer af forskellige elementer, herunder elementernes relationer: ( ) som på den ene side er forudsætning for social handlen (fordi den er meningsfyldt), men som på den anden side modificeres løbende gennem de konkrete processer ( ) (Laclau & Mouffe 2002: 21). Der ligger i deres diskursteoretiske opfattelse at artikuleringen af en diskurs aldrig kan forblive fast fikseret. Derfor kan den mening og betydning den etablerer som er en forudsætning for social handling - ændres gennem en reartikulering, og dermed få en anden betydning. Diskursers artikuleringer er altså kontingente (Laclau & Mouffe 2002: 20f; Jørgensen & Phillips 2002: 54). I deres diskursteori ligger det altså, at der altid vil være 13

14 mening og betydnings artikulering som ligger udenfor (i feltet af diskursivitet) (Laclau & Mouffe 2002: 24). Samtidig er det vigtigt at pointere at Laclau og Mouffe ser alt i verden som diskursiv medieret: Der er ingen identiteter eller forhold, som undslipper artikulatoriske modifikationer som følge af deres relationer til andre identiteter og forhold. (Laclau & Mouffe 2002: 23). Der er altså ikke noget en identitet, eller forhold - der går forud, for den diskursive mediering. Laclau & Mouffes tilgang til, at diskurser og herunder konstruktionen af det sociale, kunne have været anderledes, og på sigt kan blive det, har formet en kritik fra andre diskursteoretikere, der mener, at de observerede muligheder for forandring er overvurderet. (Jørgensen og Phillips 2002: 54). Kritikere mener, at man skal være opmærksom på, at der kan være indlejret strukturelle begrænsninger for forandringer i samfundet og dermed, at der ikke er lige muligheder for re-artikulering af betydning og mening for diskursive elementer (Jørgensen og Phillips 2002: 54). Laclau & Mouffes diskursteoretiske begreber Nodalpunktet Nodalpunktet er et af Laclaus & Mouffes centrale begreber i deres teoretisering omkring diskurser. Laclau & Mouffe ser det som det begreb, hvor diskursers midlertidige fikseringer af mening dannes omkring (Jørgensen & Phillips 2002:26; Laclau & Mouffe 2002: 24). Det sker da nodalpunktet er betegnelsen for en privilegeret betegner, hvori det ligger, at det er den, der giver mening til, og strukturer elementerne i diskursen. Tegn og ord i en diskurs får altså deres mening fra deres relation til nodalpunktet (Jørgensen & Phillips 2002:26; Laclau & Mouffe 2002: 24). Fortalt på en mindre abstrakt måde er nodalpunktet, betegnelsen for det begreb, der strukturere, og delvist fiksere en diskurs mening, og deri dens tegn og ords relationer, mening og betydning. Et evigt brugt eksempel til at visualisere nodalpunktets betydning er, at nodalpunktet skal ses som knappen, der bliver syet på en pude, og dermed giver stoffet på puden en bestemt form og struktur (Laclau & Mouffe 2002: 24). Deri er verden med en flydende masse af mening (the field of dicursivity), hvori nodalpunkter kan skabe en midlertidig stabilisering af mening (Laclau & Mouffe 2002: 24). I forhold hertil, er det vigtig at uddybe, at det at artikulere en diskurs er forholdet, hvori man forsøger at transformer elementer, der kan have flertydighed, til momenter med en bestemt betydning (dog kan denne transformation og reducering af flertydighed aldrig fuldføres) (Jørgensen og Phillips 2002: 26ff). Det skal derfor forstås, at begreber som fx kroppen, derfor både kan være et element (med flertydighed), et nodalpunkt for en bestemt diskurs, og en flydende betegner (hvori der er kamp mellem forskellige diskurser omkring fiksering af betydning til forskellige tegn), på samme tid. Et eksempel til at hive distinktionen ned 14

15 på et lavere abstraktions niveau er eksemplet omkring de forskellige betydninger kroppen kan have. Kroppen kan være et nodalpunkt for den vestlige medicins diskurs (hvor forskellige ting for deres mening og betydning i gennem, fx skalpel, symptomer osv (Jørgensen & Phillips 2002: 26)), men samtidig kan det være nodalpunkt for en kristelig diskurs, hvori betegnelsen kroppen bliver givet en anden betydning (Jørgensen og Phillips 2002: 28). Derigennem er det både et nodalpunkt, et element med flertydig mening - hvori mening afhænger af hvilken artikulation den forbindes med og en flydende betegner (Jørgensen og Phillips 2002: 28f). Pointen er her i forhold til projektet at vise, at nodalpunktet som begreb ikke er lige til og, at det indebærer en dynamik der er vigtig at forholde sig til. I forhold til projektet er det derfor meningen, at begrebet skal bruges til at analysere, nodalpunktets rolle i de to fagforeningers artikulering af en diskurs omkring deres ide og værdigrundlag. Samt hvordan nodalpunktets flertydighed, bruges som grundlag for den fortsatte kamp om fiksering af tegns mening, i forlængelse af de forskellige diskurser. Ækvivalenskæder Ækvivalens omhandler begreber, ting, objekter osv. med lig værdi. Det vil sige, at de ud fra et bestemt perspektiv er ens (Laclau & Mouffe 2002: 274). Forskellige begreber kan altså være ækvivalente alt efter, hvilken kontekst de bliver brugt i (Laclau & Mouffe 2002: 274). Ækvivalenskæder skal i forlængelse heraf forstås som en sammenkædning af eksempelvis, begivenheder, samfundsgrupper, begreber og personer, som gøres til en ensartethed (Torfing 1998: 96; Torfing 2004: 54). Ækvivalenskæder skal indenfor diskursbegrebet, forstås som om, at man igennem italesættelse af en ækvivalenskæde forsøger at afgrænse en diskurs, og dermed også ekskludere menigselementer fra den (Torfing 1998: 96; Torfing). Dermed kan dannelsen af en ækvivalenskæde, og heri ensartelsen af begreber, fx ikke have andet til fælles end, at de ifølge italesættelsen udgør en undergravende trussel mod diskursen. Begrebet omkring ækvivalenskæder, skal i projekt bruges som et analyseredskab til at se, hvordan og, hvilke begreber, objekter, begivenheder eller andre elementer, der sættes i ækvivalens med hinanden. Agonistisk, eller antagonistisk relationelt forhold Agonisme og antagonisme er begreber, der hver især beskriver forholdet mellem forskellige partere, positioner og diskurser og heri, hvordan de forholder sig til hinanden. Agonisme betegner forholdet, hvori de forskellige diskurser ser hinanden som konkurrenter, men anerkender hinandens eksistens, og modsatrettede forsøg på at fiksere mening. (Laclau & Mouffe 2002: 263). I modsætning hertil står begrebet omkring antagonismer. Antagonisme betegner det relationelle forhold, hvor diskurserne ikke acceptere hinandens eksistens, hvilket ligger op til en kamp omkring, hvad der skal være den dominerende fortolkning af 15

16 genstandsfeltet. Dermed forsøger diskurser i et antagonistisk forhold, at blokere den anden diskurs fra at opnå realisering (Frølund Thomsen 2008: 78f; Laclau & Mouffe 2002: 263). Begreberne skal bruges til at analysere de to diskursers indbyrdes forhold til hinanden. Skal det relationelle forhold mellem Krifa og 3F ses som agonistisk, antagonistisk, eller forholder de sig forskelligt til hinanden? Dislokation Begrebet omkring dislokation ligger i forlængelse af, at noget bliver forstyrret, og bragt ud af position (Laclau & Mouffe 2002: 28). En diskurs, der møder italesættelser, handlinger, begivenheder, eller andet som den ikke kan forklare, eller tillægge mening, forstyrrer diskursen, og kan bringe den ud af position. (Torfing 1998: 97; Torfing 2004: 52). Bliver en diskurs sociale selvfølgelighed så tæt på en lukket fiksering som mulig dislokeret, åbnes der op for re-artikulering af elementers mening, og relationer (Torfing 1998: 97; Torfing 2004: 52). Dislokation er dermed et begreb, hvori en diskurs kan delvis eller helt, bryde sammen, og re-artikuleringen, åbner op for en ny kamp om hegemoni. Dislokationsbegrebet skal i projektet bruges med henblik på at se, hvorvidt man kan tale om en dislokering af de enkelte diskursers italesættelse af mening og betydning. Hegemoni Hegemoni er begrebet, der beskriver en proces omkring det, at forsøge på at opbygge en ny virkelighedsforståelse, heri mere konkret at stabiliserer et menings og diskurssystem, så det kommer til at blive styrende for samfundet sociale orden (Frølund Thomsen 2008: 80ff; Torfing 2004: 53). Etableringen af hegemoni indebærer tre sammenhængende processer (Frølund Thomsen 2008: 80). Den første proces indebærer en ideologisk italesættelse af et nodalpunktet, og en sammenkædning til forskellige begreber. Det er meningen, at dette skal skabe en historie om hvad der forener os (Frølund Thomsen 2008: 81). Derefter kræves det, at denne historie skaber en alliance på tværs af politiske og sociale skel, med henblik på at opnå den størst mulige opbakning (Frølund Thomsen 2008: 81). Det sidste i en hegemonisk proces er at denne alliance bliver til en koalition, hvori der er overensstemmelse mellem aktørernes målsætninger og handlinger (Frølund Thomsen 2008: 81). Hegemoni kan nogle gange herefter ses som, noget der bliver institutionaliseret (Frølund Thomsen 2008: 82). Laclau og Mouffes begreb omkring hegemoni vil i projektet blive brugt til at belyse, om der kan identificeres hegemoniske processer, indenfor den faglige organisering og værdipolitik. 16

17 Luhmanns systemteori Ud fra underspørgsmålet til analysedel 2 ligger det, at analysen vægter at fremanalysere forskellige kommunikationssystemer og ledeforskelle, der anvendes af fagforeningerne. Heri ligger det, at det kun er ganske få af Luhmanns teoretiske begreber som anvendes. Dog ses det som relevant, at give et indblik i teorien, der ligger bag da det er den som ligger til grund for, at man ser verden på en bestemt måde, og heri kan iagttage anvendelsen af de samme kommunikationssystemer, men på forskellige måder. Luhmann ser verden som opdelt i systemer, hvorfra der kan skelnes mellem tre niveauer (la Cour 2003: 233), hvilket illustreres ved nedenstående figur. Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktioner Organisationer Samfund Luhmann har i sine systemteoretiske overvejelser især fokus på de sociale systemer, hvori han skelner mellem interaktionssystemer (der består af face to face kommunikation), organisationssystemer (der består af beslutnings kommunikation), og ikke mindst samfundet (som han ser differentieret i forskellige funktionssystemer) (Kneer & Nassehi 1997: 46f). Dertil ligger, at alle organisations- og interaktionssystemer er en del af samfundet og, at de derfor kommunikere indenfor de strukturer det har sat (Kneer &Nassehi 1997: 47). En central pointe indenfor for Luhmanns systemteori er, at de sociale systemer består af kommunikation. Deri ligger også Luhmanns opfattelse af, at det ikke mennesker der kommunikerer, men kommunikationen der kommunikerer (Luhmann 1996: 261). Systemerne i Luhmanns systemteori, opretholder og konstituerer sig selv i en system/omverdens difference. Det betyder, at systemerne der kan betegnes som selvreferentielle altid beslutter, hvad det er ud fra, hvad det ikke er (Andersen 1999:133; Luhmann 2000:52f). Ledeforskellen i system /omverdens differencen kaldes i forlængelse heraf de sociale systemers meningsgrænse (Andersen 1999:133). Meningsgrænsen: ( ) handler om mulighedsrummet for meningsdannelse i systemet. Hvert system har sit eget autopoietiske meningssystem, der danner mening efter egne selektionsregler (Andersen 1999: 133). Der er altså forskellige betingelser for, hvordan sociale systemer danner deres mening. Iagttagelsen af denne forskel et system benytter sig af i sine observationer, bliver dermed til en anden ordens iagttagelse af meningsdannelsesgrænsen for et system (Andersen 1999: 133). Eksempler på dette er 3F og Krifa og, 17

18 hvordan de tilskriver mening til deres omverden og dem selv som system. Heri ligger også, at systemer ser sig selv som en modsætning til deres omverden, hvilket indebærer, at systemet er strukturelt orienteret mod dens omverden (Luhmann 2000: 53). Sociale systemer kan dermed mere eksplicit betegnes ved iagttagelse af ( ) en meningssammenhæng af sociale handlinger, som henviser til hinanden, og som afgrænser sig fra en omverden (Kneer & Nassehi 1997: 50). Udover at afgrænse sig fra sin omverden, ligger det også i systemerne, at de reducerer kompleksitet da de afviser at mulige begivenheder, og tilstande kan forekomme i deres system. Et bestemt system realiserer altså kun et begrænset rum at foretage operationer i, i forhold til dens omverden (Kneer & Nassehi 1997:44f). Udover at man skelner i en system/omverdens difference er det også vigtig at pointere, at systemer er operationelt lukkede om sig selv (Luhmann 1998: 167). Til at forklarer dette anvender Luhmann begrebet om autopoiesis. Autopoiesis betyder indenfor systemteorien, at systemer bruger deres selvreference til at opretholde sig selv med. Dette sker ved, at systemet selv producerer og reproducerer systemets operationer et system er altså autopoiesis når det skaber sig selv, og alle de operationer den består af, og samtidig reproducerer dem, for at opretholde sig selv (Andersen 1999:124; Luhmann 1998: 167). Heri ligger, at hvis reproduktionen af de operationer, der opretholder systemet ikke forekommer, så forsvinder systemet (Siedl & Becker 2006: 16). For sociale systemer, som 3F og Krifa, opretholdes de gennem kommunikative operationer, og en kommunikativ reproduktion. Kommunikationen indenfor systemteorien skal forstås som en selektions proces i tre dele, hvori man aktualisere noget, frem for en potentialitet af muligheder. De sociale systemer selektere information; hvad skal der kommunikeres, meddelsesform; hvordan skal det kommunikeres, og forståelse; hvad forstås ved meddelelsen (Andersen 1999:126; Seidl & Becker 2006: 18). I forhold til selektion af forståelse skal det ekspliceres, at Luhmann ikke se det som en selvfølge, at deltagerne i kommunikationen, har opnået den samme forståelse, men at de har knyttet an til en forståelse, selvom det ikke er den intenderede (Andersen 1999:126; Seidl & Becker 2006: 18f). Samfundet som funktionelt differentieret Samfundet skal i dag, ifølge Luhmann ses som funktionelt differentieret (Kneer & Nassehi 1997: 136). Det vil sige, at samfundet er delt op i en række delssystemer, der hver repræsenterer en funktion i samfundet. Eksempler på dette kunne være retssystemet, det økonomiske system, og det pædagogiske system. Disse systemer har hver især tilknyttet et symbolsk generaliseret medie, som muliggør kommunikation indenfor dette system (Kneer & Nasshi 1997: 136). Eksempler på symbolsk genrealiserede medier, kan være penge, barnet eller loven. Medierne for de forskellige funktionssystemer har alle tilknyttet binære koder for kommunikationen (Andersen 2002: 28). Binære koder skelner mellem en negativ og positiv værdi. Knyttes et systems kommunikation an til et medie, fx penge, er det kun minus eller plussiden der kan aktiveres 18

19 (Andersen 2000: 28). Hvis man bruger eksemplet med penge som medie, vil kommunikationen altså knyttes an til at have, eller ikke have, og dermed vil alt kommunikation forstås økonomisk, med mindre man skifter kode, og dermed også medie til fx det retslige system, med koden ret/uret (Andersen 2002: 28). 3F og Krifa som organisationssystemer Organisationer er et socialt system, der adskiller sig fra de andre ved at kommunikerer igennem beslutninger og, at medlemskab er en betingelse for inklusion i systemet (Andersen 2002: 28; Kneer &Nassehi 1997: 47 & 115). En organisation produceres og reproduceres gennem dens beslutningskommunikationen, og medlemsbetingelser (Andersen 2002:28: Kneer & Nassehi 1997: 47 &115). Både Krifa og 3F, skal i forlængelse heraf ses som et organisationssystem. For at beslutningerne kan kommunikeres kræves det, at organisationen kobler sig til mindst et funktionssystems medie, dette kaldes en strukturel kobling (Andersen f). Et organisationssystems kobling til et medie, er deri med til at fiksere den enkelte beslutnings kontingens, og beslutningskommunikationen i en organisation farves af koblingen til et medie (Andersen 2002: 30). Et organisations system som 3F og Krifa kan sagtens koble sig til flere forskellige medier, dog ikke på samme tid, og hver gang man kobler sig til et nyt medie, skifter organisationens selvbeskrivelse, argumentationskæderne, og omverdenen iagttages på ny og dermed også organisationens autopoiesis (Andersen 2002: 31). Det har traditionelt været sådan, at selvom organisationer kan benytte sig af forskellige koder til kommunikation, har de alligevel haft en primærkode (Andersen 2002: 32), fx forbinder vi sundhedssystemet med en lægepraksis eller hospitaler, samt det økonomiske system, med børsen, virksomheder. Når organisationer har en primær kode, er det homofone organisationer (Andersen 2002: 32). En organisation kan derimod også være polyfon, hvilket den er: ( ) når den er opkoblet flere funktionsssystemer, uden et af dem på forhånd kan siges at være primært (Andersen 2002: 35). Organisationen er altså polyfon når den beskriver sig selv gennem mange koder, og ikke har en primær kode (Andersen 2002: 37). Iagttagelsesbegrebet Indenfor Luhmanns systemteori, ligger også en bestemt forståelse af iagttagelsesbegrebet. Et iagttagelsesbegreb, som er inspireret af især Spencer Brown (Andersen 1999: 109; Kneer & Nassehi 1997: 100). Heri ligger at iagttagelser er en operation foretaget på baggrund af forskelle: At iagttage er at mærke noget inden for rammen af en forskel (Andersen 1999: 109). Der sker en aktualisering, ud fra det mulige. Det mulige, eller forskellens anden side muliggør, hvordan noget kan iagttages og heri, hvordan fx kunst, ret, eller noget traditionelt kan fremstille sig som en genstand for en iagttager (Andersen 1999: 109; Kneer & Nassehi 1997: 100f). Beskrevet på en mere eksplicit måde: iagttagelse er enheden af forskellen indikation 19

20 /forskel (Andersen 1999: 110). Når man indenfor systemteorien iagttager, markere man den ene side af forskellen heri ligger at iagttagelse er at foretage en forskelssættende operation (Andersen ff). I forlængelse heraf ligger det, at en iagttagelse skaber sig en blind plet: ( ) iagttagelsen kan ikke se, at den ikke kan se, hvad den ikke kan se (Andersen 1999:111). Der er her Luhmanns begreb omkring anden ordens iagttagelser kommer ind. Anden ordens iagttager, kan nemlig se det som første orden iagttagelser ikke kan se (Kneer & Nassehi 1997: 104f). Dette er dog ikke et privilegeret iagttagelsespunkt, da det i sig selv indebærer en første ordens iagttagelse. Dog er forskellen her at verdensopfattelsen bliver flyttet fra at være monokontekstural til polykontekstural (Andersen 1999: 114f; Kneer & Nassehi 1997: 106f). Dermed bliver anden ordens iagttageren opmærksom på, at virkeligheden er iagttagerafhængig, og at iagttagelser skal ses som værende kontingente (Andersen 1999: 115). Iagttagelsen i dette projekt retter sig jf. problemformuleringen mod, hvordan 3F og Krifa kommunikere om deres værdi-, og idegrundlag, samt faglig organisering og værdipolitik. Således iagttages der i projektet på fagforeningernes iagttagelser, og projekt bevæger sig dermed på anden orden. Formålet er at kunne se hvad fagforeningerne ikke kan se, dvs. hvilke forskelle de iagttager inden for, og dermed også hvilke distinktioner henholdsvis Krifa og 3F bruger. 20

21 Analyseafsnit Analysedel 1 Nodalpunktet Hvad er så betegneren nodalpunktet for 3F og Krifas italesættelse af en diskurs for arbejdsmarkedsorganisering herunder, hvilke værdier og redskaber der tilknyttes? Det kan iagttages, at begge betegner sig selv som fagforeninger, og dermed bliver det en betegnelse, der er central for struktureringen af deres funktion, og for deres medlemmer, hvilket gør at betegnelsen fagforening kan iagttages som nodalpunktet for deres diskursive italesættelse. Eftersom fagforening er en betegnelse, der bliver brugt i forskellige italesættelser er det et element, der kan have en flertydig betydning, og give mening til forskellige ting. Det er derfor igennem artikuleringen af nodalpunktet fagforening, til andre ord og tegn, der gør at det giver en strukturering, betydning, og mening til andre elementer i diskursen. Fx når ordet fagforening artikuleres igennem: ( ) et demokratisk socialistisk menneskesyn (Fagligt og politisk grundlag 2013: 9), ( ) de røde ( ) (Jyllands Posten ), ( ) en fagforening på traditioner ( ) (Bruhn ), gives der mening til andre ord og tegn, heri mening til 3Fs værdi- og idegrundlag, faglige organisering, og måden hvorpå den skal opnå resultater. Artikuleres elementet fagforening derimod indenfor en anden kontekst fx: ( ) et kristent livs og menneskesyn ( ) (Krifa 2014: 5), ( ) de gule fagforeninger ( ) (Christensen 2013: 26) - sker der en strukturændring, og der bliver givet mening til andre elementer, der er i langt højere grad er i overensstemmelse med Kristelig Fagbevægelse - Krifa. Der dannes altså mindst to diskurser ud fra nodalpunktet fagforening, hvilket gør at fagforening som betegnelse er en flydende betegner. Det betyder, at de to diskurser som henholdsvis 3F og Krifa forsøger at italesætte, kæmper om at fikserer en mening til indholdet i betegnelsen og herunder, hvilke værdier der skal ligges til grund for fagforeningens faglige organisering og værdipolitik. Eksempler på dette kan være, hvilket indhold der skal være i et medlemskab, og dermed også hvad det skal koste, hvilket afspejles i de forskellige priser og indhold i fagforeningerne. Derudover er det også forskel på, hvordan man løser arbejdsmarkedskonflikter, hvordan man involverer sig i, og forsøger at få politisk indflydelse, samt overenskomstarbejdet, for bare at nævne enkelte eksempler. Eksemplernes mening tilskrives alt efter, hvilken artikulering af nodalpunktet som de bliver sat i forbindelse med. Begrebet konflikthåndtering for altså tilskrevet dens mening og betydning, alt efter nodalpunktet. Hvis konflikthåndtering tilskrives 3Fs nodalpunkt, muliggør det handlinger som strejke, og sympatikonflikter fra medarbejdersiden, og arbejdsgivere kan benytte sig af en lockout. I modsætning hertil tilskrives konflikthåndtering en helt anden mening, og betydning hos Krifa: Så tager vi dialog, dialog, dialog og mægling, og hvis vi så ikke kan blive enige tager vi en voldgiftsag ( ) (Olesen ). PDF Konflikthåndtering bliver altså tilskrevet Editor mening alt efter, hvilken artikulering af nodalpunktet, den bliver sat i relation til andre eksempler er illustreret i bilag 4. Formand for Krifa, Søren Fibiger Olesen, udtaler med 21