Velfærdsteknologi i Danmark. Kortlægning 21. november 2011

Transkript

1 Velfærdsteknologi i Danmark Kortlægning 21. november 2011

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Resumé Definition af velfærdsteknologi Hovedresultater Velfærdsteknologiske ydelser Nye, små virksomheder i feltet for velfærdsydelser Eksport og markeder Innovation Samarbejdspartnere og værdikæde Barrierer for vækst Introduktion Definition af velfærdsteknologi Metode og analyseproces overordnet Database Fokus på både udbud og efterspørgsel Ydelser, beskæftigelse og vækst Effekter af ydelser Halsnæs Kommune: Velfærdsteknologi på tværs af kommuner Lægeforeningen: Nye sektorgrænser i sundhedssystemet Kendetegn ved ydelser Introduktionsår Beskæftigelse og virksomhedsstørrelse Københavns Kommune: Nye rammer for offentligt-privat samarbejde Region Hovedstaden: Smv-ernes innovationskapacitet skal styrkes Antal medarbejdere i velfærdsteknologiske virksomheder Vækst i beskæftigelse Forventninger til vækst Omsætning Eksport Eksport fordelt på markeder Vækst i eksport Medical Insight A/S Store eksportforventninger Strategi Strategiformulering Frederikshavn Kommune: Økonomisk-organisatorisk gevinstrealisering Slagelse kommune: Fokus på demografi og videreuddannelse Sparringspartner om effektivisering Innovation Virksomhedernes innovationsaktiviteter Samarbejdspartnere Samarbejde på tværs Region Sjælland: Nybyggeri og intern enhed er drivers Regionale og kommunale samarbejdspartnere Randers Kommune: Velfærdsteknologi og organisatorisk udvikling Udbytte ved innovativt samarbejde

3 6.8 Region Syddanmark: Fra projekt- til innovationsorganisation Region Midtjylland: Fra amatørteater til professionel forestilling Virksomhedernes værdikæde Kunderelationer Skanderborg Kommune: OPP-samarbejde på velfærdsområdet Placering i værdikæden Udvikling i værdikæden Region Nordjylland: One-stop-shop for sygehusinnovation Barrierer for vækst De typiske barrierer Falck Danmark: Fra produktinnovation til løsningsinnovation Middelfart Kommune: Effektivisering er styrende Udbudsregler Zealand Care manglende fokus på innovation fra det offentlige Medisat Meget snak, for lidt gøren Fokus på udbudsreglernes anvendelse

4 1 Forord Udvikling og øget anvendelse af velfærdsteknologi står højt på den politiske dagsorden, fordi velfærdsteknologi kan bidrage til at udvikle fremtidens sundheds- og velfærdsydelser og sandsynligvis spare ressourcer. Samtidig har nye velfærdsteknologiske produkter og løsninger potentialet til at bidrage til eksport, økonomisk vækst og øget beskæftigelse. Målet med denne kortlægning af velfærdsteknologiske virksomheder i Danmark er dels at beskrive, hvad der karakteriserer virksomhedernes ydelser og produkter, men også at give et billede af antal beskæftigede, omsætning, værdikædeplacering, eksport og innovationsstrategier i denne branche. Kortlægningen identificerer endeligt de største barrierer for vækst i virksomhederne. Virksomhederne har deltaget gennem en spørgeskemaundersøgelse. Herudover er der gennemført en række interview med repræsentanter for kommuner, regioner og øvrige interessenter. Målet har været at inddrage virksomhederne på udbudssiden og repræsentanter for kunderne (regioner og kommuner) på efterspørgselssiden. Kortlægningen er et forsøg på at beskrive markedet for velfærdsteknologi i Danmark, selvom afgrænsning og definition af velfærdsteknologi er en udfordrende opgave. Vi håber, at kortlægningen kan anvendes aktivt af offentlige beslutningstagere, virksomheder og organisationer som input til fastlæggelse af de fremtidige rammer og indsatsområder for velfærdsteknologi. Med kortlægningen gives der klare svar på nogle spørgsmål, mens andre svar og udsagn åbner for nye spørgsmål og yderligere analyser. I de kommende år er det vores vision at følge velfærdsteknologiens udvikling med fokus på, om potentialet i forhold til både effektivisering og jobskabelse udnyttes tilstrækkeligt. Kortlægningen har ikke kunnet lade sig gøre uden en aktiv deltagelse fra virksomhederne, kommuner, regioner og øvrige interessenter. Tak til de virksomheder, som har svaret på de mange spørgsmål i vores survey, og de mange kommuner, regioner og offentlige interessenter, der har medvirket i kortlægningen. God læselyst. Mette Rose Skaksen, DI Søren Brøndum, Brøndum & Fliess A/S 3

5 2 Resumé Konsulentfirmaet Brøndum & Fliess har i samarbejde med DI gennemført en landsdækkende kortlægning af virksomheder i Danmark, som udbyder velfærdsteknologiske produkter og løsninger. 2.1 Definition af velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er i denne kortlægning defineret sådan: Velfærdsteknologi omfatter teknologier eller intelligente systemer, der understøtter hverdagsfunktioner, som er relateret til kundens (borgerens) sundhed og velfærd. Velfærdsteknologi indgår i serviceydelser og produkter på velfærdsområdet (som produkt og/eller it-system) og bidrager dermed til øget effektivitet og kvalitet. Velfærdsområderne omfatter blandt andet folkesundhed (forebyggelse og sundhed), pleje (ældre, handicap og kronisk syge) og sygdomsbehandling. Velfærdsteknologi vil typisk fremme tryghed, sikkerhed, borgerens sociale netværk, daglige virke og grundlæggende mobilitet i den daglige færden. Velfærdsteknologi er rettet mod borgere, der i høj grad potentielt og reelt har behov for sundhedsydelser, dvs. borgere med kroniske sygdomme, handicap i forskellige former og grader og borgere med genoptræningsbehov. 2.2 Hovedresultater Kortlægningen omfatter 251 virksomheder i Danmark, som tilbyder velfærdsteknologiske ydelser/produkter på det danske marked og/eller på eksportmarkederne. I alt har 101 virksomheder ud af 251 mulige svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en besvarelsesprocent på 40,2 %. De 251 virksomheder har i alt knap medarbejdere i 2010 i Danmark, hvoraf ca. halvdelen er beskæftiget med velfærdsydelser/velfærdsprodukter. 12 virksomheder tegner sig for ca medarbejdere, som producerer velfærdsteknologiske produkter/ydelser, svarende til knap 70 % af samtlige velfærdsteknologiske medarbejdere. Den samlede omsætning inden for det velfærdsteknologiske område blandt de 251 virksomheder er i 2010 estimeret til ca. 33 mia. kroner. Størstedelen af virksomhederne forventer vækst i de kommende år (70,2 %), hvoraf 36,2 % forventer markant vækst (en vækst på minimum 25 %). Velfærdsteknologiområdet er karakteriseret ved få meget store virksomheder (12 virksomheder har over 500 medarbejdere) og mange meget små virksomheder (114 virksomheder har under 10 medarbejdere). 4

6 2.3 Velfærdsteknologiske ydelser Både virksomheder, kommuner og regioner anfører, at det primære mål med at implementere velfærdsteknologiske ydelser er at spare ressourcer i den offentlige sektor. Sekundært er målet at øge kvaliteten i serviceydelserne gennem velfærdsteknologi. Samtidig finder både kommuner og regioner det afgørende, at velfærdsteknologien tilbyder brugerne intelligente løsninger, som gør brugerne i stand til at tage vare på eget liv samt at mindske behovet for indlæggelser på hospitaler og øvrig behandling i sundhedssystemet. Virksomhedernes velfærdsteknologiske løsninger er kendetegnet ved, at de dels mindsker borgernes behov for øvrige sundhedsydelser, fx fra hospitalerne, dels har et rehabiliterende og genopbyggende perspektiv, og endelig sparer offentlige ressourcer. Telemedicin er som teknologiområde højt prioriteret i regioner og kommuner og vil blive yderligere udbredt i de kommende år, ligesom øget anvendelse af it- og kommunikationsteknologier i intelligente velfærdsløsninger er et centralt udviklingsområde. Desuden tænkes velfærdsteknologi ind i kommunernes generelle, borgerrettede digitaliseringsstrategier og indgår dermed som et centralt tema i kommunernes kanalstrategier. Regionerne anfører, at i forbindelse med både nybyggeri og vedligeholdelse af hospitals- og institutionsbyggeri er nye velfærdsteknologiske løsninger ligeledes prioriteret, om end der er betydelige uudnyttede potentialer. Interview med kommuner og regioner understreger, at gruppen af ældre i både eget hjem og i ældrecentre er en central målgruppe for de velfærdsteknologiske nyskabelser. Psykiatri- og handicapområdet er ligeledes centrale serviceområder, hvor nye velfærdsteknologiske løsninger er prioriteret. 2.4 Nye, små virksomheder i feltet for velfærdsydelser Kun 12 % af virksomhederne beskæftigede sig med velfærdsteknologi tilbage i Omkring halvdelen af virksomhederne har tidligst i 2000 tilbudt velfærdsteknologiske produkter/ydelser på markedet. Der er således relativt mange virksomheder, der er nye på markedet for velfærdsteknologiske ydelser. Interview med kommuner indikerer, at et velfærdsteknologisk marked, præget af små virksomheder, rummer en barriere i forhold til at kommercialisere innovative resultater. Dette skyldes, at små virksomheder i nogle tilfælde ikke kan opfylde efterspørgslen efter leverancer med mange produkter (storskalaproduktion), fordi de hverken strategisk eller produktionskapacitetsmæssigt er gearet til det. 5

7 2.5 Eksport og markeder 54 % af virksomhederne eksporterer velfærdsteknologiske produkter/løsninger. Endvidere anfører 27 % af virksomhederne, at eksport af velfærdsteknologiske produkter/løsninger udgør minimum 75 % af deres velfærdsteknologiske omsætning. Det er særligt de store virksomheder, med mere end 500 medarbejdere, der eksporterer store dele af deres velfærdsteknologiske produkter (minimum 75 %). Det er dog bemærkelsesværdigt at også mange små virksomheder eksporterer: 29 % af virksomheder med mindre end 10 medarbejdere eksporterer minimum 75 af deres velfærdsteknologiske produkter. Der eksporteres i betydeligt omfang velfærdsteknologiske produkter/løsninger til vores nærmeste nabolande samt til USA. De virksomheder, der eksporterer til USA, Brasilien, Rusland, Kina og Japan er kendetegnet ved, at virksomhederne generelt eksporterer store dele af deres velfærdsteknologiske produkter/løsninger. 2.6 Innovation 82 % af virksomhederne innoverer gennem kundeinduceret innovation. Derudover innoverer de fleste velfærdsteknologiske virksomheder med udgangspunkt i virksomhedens egne forsknings- og udviklingsaktiviteter (71 %). Virksomheder, som producerer velfærdsteknologi, er dermed videnstunge virksomheder, der har fokus på kunderne i deres innovationsprocesser. Det er endvidere karakteristisk for de virksomheder, som innoverer ved at tage udgangspunkt i egne forsknings- og udviklingsaktiviteter, at de generelt set eksporterer mere end gennemsnittet. Halvdelen af virksomhederne finder, at udbyttet af deres innovative samarbejde med eksterne partnere kan og bør forbedres, set i forhold til de ressourcer, som virksomheden investerer i samarbejdet. Samtidig er 23 % af virksomhederne direkte kritiske i deres vurdering af deres udbytte af det innovative samarbejde med andre aktører, eksempelvis den offentlige sektor. Interview med kommuner og regioner understreger, at der er behov for at udvikle modellen for innovativt samarbejde med virksomhederne, således at innovationsarbejde og den efterfølgende kommercialisering hænger bedre sammen. Repræsentanter for de offentlige kunder anfører, at der er behov for, at virksomhederne repræsenterer flere led i værdikæden (dvs. både enkeltprodukter samt enkeltprodukter som indgår i en samlet serviceløsning), således at de sælger velfærdsteknologiske løsninger frem for alene at fokusere på enkeltstående velfærdsteknologiske produkter. Der eksisterer en generel enighed om i kommuner, regioner og hos virksomheder, at afprøvning og udvikling af nye modeller, der tænker innovation og kommercialisering sammen, vil være nyttige. En forbedret model, der ser innovation og kommercialisering i en helhed, vil kunne skabes, hvis roller og ansvar i forhold til rettigheder og adgang til at byde på kommercielle løsninger af opgaven er afklaret indledningsvist mellem parterne. Udsagn fra både regioner, kommuner og virksomheder viser, at der er behov for at sikre en stærkere forankring af innovationsprocesserne i den offentlige sektors drift og dermed styrke ejerskabet til de nye velfærdsteknologiske løsninger. Der er ydermere behov for at gå nye veje i de private virksomheders og den offentlige sektors samarbejde om innovationsprocessen, fx i forhold til at trække på hinandens innovative medarbejdere i større udstrækning end der gøres i dag, samt ved at kommuner/regioner i højere grad screener potentielle samarbejdspartnere inden, der etableres et samarbejde. Udsagn fra regionerne viser, at nye velfærdsteknologiske løsninger ved hospitalsbyggeri både nybyggeri og ombygning rummer store uudnyttede potentialer. 6

8 2.7 Samarbejdspartnere og værdikæde 62 % af de velfærdsteknologiske virksomheder forventer, at virksomheden de næste to år vil indgå i et samarbejde med andre private virksomheder om innovation og systemudvikling. Derudover forventer lidt over halvdelen af de velfærdsteknologiske virksomheder at indgå et samarbejde med regionerne og/eller kommunerne om innovation eller systemudvikling de kommende to år. Det er primært andre danske private virksomheder, som de velfærdsteknologiske virksomheder samarbejder med. Dog er det bemærkelsesværdigt, at 41 % af virksomhederne samarbejder med andre udenlandske private virksomheder. 2.8 Barrierer for vækst Virksomhederne vurderer, at den største barriere for de velfærdsteknologiske virksomheders potentielle udvikling og vækst er knappe ressourcer i den offentlige sektor. Derudover er det bemærkelsesværdigt, at 61 % af virksomhederne mener, at de offentlige incitamenter til at fremme velfærdsteknologiske løsninger er utilstrækkelige. Langt de fleste velfærdsteknologiske virksomheder finder anvendelsen af udbudsreglerne hæmmende. Blot 5 % af virksomhederne mener, at anvendelsen af udbudsregler ikke virker hæmmende for at tilbyde nye innovative velfærdsteknologiske produkter/løsninger. Virksomhederne finder generelt, at anvendelsen af udbudsreglerne i deres nuværende anvendelse hæmmer innovative og nyskabende løsninger. Erfaringen hos kommuner og regioner er forskelligartede i forhold til udbudsreglernes indflydelse på innovativt samarbejde og udvikling: Hæmmende udbudsregler kan i nogen grad genkendes i nogle kommuner/regioner, mens andre finder, at eksempelvis konkurrencepræget dialog er en mulighed, der kan forene innovative løsninger og overholdelse af udbudsreglernes krav om, at alle virksomheder stilles lige. 7

9 3 Introduktion Denne landsdækkende kortlægning af virksomheder i Danmark, som udbyder velfærdsteknologiske produkter og løsninger suppleres med cases, der beskriver de offentlige aktørers arbejde med velfærdsteknologi. Kortlægningen afdækker det velfærdsteknologiske område i forhold til virksomhedernes omsætning, antal beskæftigede, værdikædeplacering, eksport, innovationsstrategier og barrierer for vækst. 3.1 Definition af velfærdsteknologi Den offentlige sektor står i de kommende år i en situation, hvor der i særlig grad er knappe økonomiske ressourcer i forhold til behovene. Dette kræver dels prioritering og effektivisering, men samtidig velfærdsteknologisk udvikling af både produkter og processer. Velfærdsteknologi er i denne kortlægning defineret sådan: Velfærdsteknologi omfatter teknologier eller intelligente systemer, der understøtter hverdagsfunktioner, som er relateret til kundens (borgerens) sundhed og velfærd. Velfærdsteknologi indgår i serviceydelser og produkter på velfærdsområdet (som produkt og/eller it-system) og bidrager dermed til øget effektivitet og kvalitet. Velfærdsområderne omfatter blandt andet folkesundhed (forebyggelse og sundhed), pleje (ældre, handicap og kronisk syge) og sygdomsbehandling. Velfærdsteknologi vil typisk fremme tryghed, sikkerhed, borgerens sociale net værk, daglige virke og grundlæggende mobilitet i den daglige færden. Velfærdsteknologi er rettet mod borgere, der i høj grad potentielt og reelt har behov for sundhedsydelser, dvs. borgere med kroniske sygdomme, handicap i forskellige former og grader og borgere med genoptræningsbehov. Med denne definition afgrænser kortlægningen sig fra at beskæftige sig med farmaceutiske virksomheder, dvs. teknologier til udvikling af medicin er ikke defineret under velfærdsteknologi. Dette betyder, at farmavirksomheder ikke indgår i kortlægningen. Derudover inddrages der kun virksomheder, som på nuværende tidspunkt beskæftiger sig med velfærdsteknologi, og derved inddrager kortlægningen ikke virksomheder, der måtte være ved at udvikle velfærdsteknologiske produkter/løsninger, men hvor disse endnu ikke er introduceret på markedet. Kortlægningen inkluderer ligeledes ikke virksomheder, der blot distribuerer velfærdsteknologiske produkter/løsninger. 3.2 Metode og analyseproces overordnet De metodiske overvejelser og valg præsenteres i dette kapitel. Det har stor betydning for kortlægningen, at der i analysen indgår så mange velfærdsteknologiske virksomheder i Danmark, som er mulige at identificere gennem vor research. Ambitionen er at gennemføre fremtidige analyser med udgangspunkt i en tilnærmelsesvis totalpopulation af velfærdsteknologiske virksomheder og dermed skabe en fuldstændig kortlægning og analyse af de velfærdsteknologiske virksomheder i Danmark. Der vil derfor efter rapportens offentlig- 8

10 gørelse fortsat blive arbejdet på at få flere velfærdsteknologiske virksomheder ind i datagrundlaget, med henblik på til stadighed at forbedre datagrundlaget. Derudover er der blevet interviewet kommuner fra alle regionerne, og samtlige fem regioner er repræsenteret i rapporten gennem casebeskrivelser. Både udbudssiden og efterspørgselssiden på det velfærdsteknologiske område er således kortlagt i denne rapport. Databasen, spørgeskemaet, de kvalitative interviews og selve rapporten er naturligvis tæt forbundet, og den overordnede tilrettelæggelse af processen er vist i nedenstående figur: Figur , proces Definition af velfærdsteknologi Identifikation af velfærdsteknologiske virskomheder Etablering af virksomhedsdatabase Rensning af data Udsendelse af spørgeskema inkl. rykkere mv. Udarbejdelse af spørgeskema Kvalitative interviews med offentlige aktører Fastsættelse af temaer til rapport ud fra spørgeskema og interviews Udarbejdelse af første udkast af rapport Udarbejdelse af endelig rapport Review 3.3 Database Første led i kortlægningen af velfærdsteknologi i Danmark var dels at definere velfærdsteknologi, dels på baggrund at både kvalitativ og kvantitativ research at opbygge en database over velfærdsteknologiske virksomheder. Den kvalitative research omfattede internetbaserede studier, herunder brug af Google-søgeord med henblik på at identificere relevante virksomheder i Danmark. Ud fra denne søgning blev der identificeret hjemmesider hos potentielle velfærdsteknologiske virksomheder, som danner udgangspunkt for en vurdering af, om de skulle inviteres til at deltage i kortlægningens survey. Nogle virksomheder blev kontaktet telefonisk for at afklare, hvorvidt virksomhederne tilbyder velfærdsteknologiske ydelser. Desuden gennemførtes research med udgangspunkt i rap- 9

11 porter, analyser, artikler m.v. samt anden offentligt formidlet viden om velfærdsteknologi, som kunne bidrage til at identificere relevante virksomheder. Den kvantitative research er baseret på studier af registerdata ud fra Experian-data, idet der ud fra Experian-databasens branchekoder blev identificeret en bruttogruppe af virksomheder. Disse virksomheder er efterfølgende vurderet ud fra deres hjemmesider, med henblik på at bestemme, hvorvidt de tilbyder velfærdsteknologiske produkter/ydelser. Derudover er nogle af virksomhederne identificeret blandt DI s medlemmer. Den kvalitative og kvantitative dataindsamling gav således tilsammen en bruttoliste af virksomheder, som efterfølgende er blevet gået igennem én for én for at fastslå, om de kunne betragtes som velfærdsteknologiske. På den baggrund er der identificeret i alt 251 virksomheder, som stemmer overens med denne kortlægnings definition af velfærdsteknologi. Databasen over velfærdsteknologiske virksomheder bliver løbende opdateret ved research på nettet og i medierne. Nedenstående figur illustrerer tankegangen for, hvordan en række forskellige kilder tilsammen har skabt datagrundlaget for virksomhedsdatabasen. Figur 2. Virksomhedsdatabase Registerstatistik Bøger, rapporter og artikler mv. Medieover vågning Virksomhedsdatabase Der er tale om en dynamisk virksomhedsdatabase, som løbende igennem hele processen (og også efter rapportens udfærdigelse) vil blive udbygget. 3.4 Fokus på både udbud og efterspørgsel Udbuddet kortlægges som anført gennem et internetbaseret survey blandt virksomhederne, mens efterspørgslen kortlægges gennem interview med kommuner, regioner, Lægeforeningen m.fl. I alt er syv kommuner fra alle fem regioner samt repræsentanter for alle fem regionskommuner interviewet. Temaerne for spørgeskemaundersøgelsen er: Virksomhedens velfærdsteknologiske ydelser, antal medarbejdere samt vækstforventninger til antal medarbejdere, introduktionsår, eksport 10

12 og markeder samt vækstforventninger til eksporten, forretningsstrategi, innovation, samarbejdspartnere, værdikæde og barriere for vækst. Kortlægningen er påbegyndt i juni 2011, og dataindsamlingen blandt virksomhederne er afsluttet i august. I alt har 101 virksomheder ud af 251 mulige svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en besvarelsesprocent på 40,2 %. 11

13 4 Ydelser, beskæftigelse og vækst Dette kapitel kortlægger de velfærdsteknologiske virksomheders ydelser, beskæftigelse og vækst samt tegner et billede af, hvad der karakteriserer de virksomheder, der beskæftiger sig med velfærdsteknologi. Lægeforeningen inddrages som interessent for at sætte spotlight på kommunernes fokus på nye velfærdsteknologiske løsninger. Derudover inddrages Halsnæs Kommune, Københavns Kommune og Region Hovedstaden som cases, der beskriver, hvordan det offentlige arbejder med at udvikle og implementere ny velfærdsteknologi i ydelserne. 4.1 Effekter af ydelser I nedenstående figur er vist hvilke effekter, der efter virksomhedernes eget udsagn - passer til virksomhedens velfærdsteknologiske produkter/løsninger. Det fremgår af figur 3, at 51,0 % af virksomhederne beskæftiger sig med præventive løsninger, der kan substituere brugerens behov for andre sundhedsydelser, mens 44,9 % af virksomhederne har produkter/løsninger, der indeholder genopbyggende løsninger, som styrker kundens fysiske og/eller psykiske selvtillid. E-plasteret er et eksempel på et produkt, der både indeholder genopbyggende og præventive løsninger. E-plasteret er et trådløst plaster til telemedicinsk overvågning af eksempelvis hjertepatienter. Brugeren bærer e-plasteret på kroppen, hvor det måler og sender data til en bærbar modtager, der videresender data til for eksempel hospitalet. Alt i alt virker e-plasteret nøjagtigt som en almindelig hjerteovervågningselektrode - bare trådløs. E-plasteret anbefales blandt andet til epileptikere som anfaldsalarm. Ydelser, der effektiviserer kommunikationen mellem kunden/borgeren og repræsentanter for den offentlige sektor, omfatter 39,8 % af virksomhedernes ydelser. Et eksempel på et produkt inden for denne kategori er Abilia ApS s nyintroducerede produkt Lightwriter SL40 Connect, som er et hjælpemiddel til talehæmmede. Produktet giver ikke-talende patienter mulighed for at tale og skrive via mobiltelefon. Patienten kan kombinere skrift og tale, som bliver omdannet til tale, således at patienten kan tale i telefon med pårørende og selv kan klare opkald til kommunen, lægen mv. 12

14 Effekter Figur 3. Effekter ved virksomhedernes velfærdsteknologiske produkter/løsninger Hvilke af følgende effekt(er) passer til virksomhedens velfærdsteknologiske løsning(er)? Indeholder genopbyggende løsninger, der styrker kundens fysiske og/eller psykiske selvstændighed 44,9% Indeholder præventive løsninger, der mindsker kundens behov for sundshedsydelser Effektiviserer kommunikationsprocesser mellem kunde og repræsentanter for den offentlige sektor (fx hjemmehjælper, sygeplejeske, læge, visitator eller økonomiansvarlig) 39,8% 51,0% Afhjælper sansehæmmelser (fx syn eller hørelse) 16,3% Automatiserer kundens dagligsdagsprocesser (fx i forbindelse med støvsugning eller madlavning) 13,3% Giver kunden en øget mobiliseringsmulighed (fx kørestole eller stokke) 34,7% Andet 9,2% N=98 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Antal virksomheder 13

15 Figur 4. Dominerende effekt ved virksomhedernes velfærdsteknologiske produkter/løsninger Hvilken effekt af de velfærdsteknologiske ydelser er den dominerende? Indeholder genopbyggende løsninger, der styrker kundens fysiske og/eller psykiske selvstændighed 13% 21% Indeholder præventive løsninger, der mindsker kundens behov for sundshedsydelser 19% Effektiviserer kommunikationsprocesser mellem kunde og repræsentanter for den offentlige sektor (fx hjemmehjælper, sygeplejeske, læge, visitator eller økonomiansvarlig) 18% Afhjælper sansehæmmelser (fx syn eller hørelse) 7% 4% 18% Automatiserer kundens dagligsdagsprocesser (fx i forbindelse med støvsugning eller madlavning) Giver kunden en øget mobiliseringsmulighed (fx kørestole eller stokke) Andet N=68 I nedenstående case om velfærdsteknologi i Halsnæs Kommune beskrives det, hvordan kommunen arbejder med velfærdsteknologi, herunder hvilke velfærdsteknologiske produkter/løsninger kommunen benytter sig af. 4.2 Halsnæs Kommune: Velfærdsteknologi på tværs af kommuner Tiltag på velfærdsområdet I Halsnæs Kommune er der oprettet en udviklingspulje til digitaliseringstiltag, som rummer velfærdsteknologiske løsninger. På alle serviceområder er det hensigten at drosle den åbne adgang til personlig betjening ned og i stedet erstatte den med virtuel betjening. Den øgede digitalisering ses derfor som udtryk for en øget anvendelse af velfærdsteknologi 1. I forbindelse med en ombygning af et plejecenter i Halsnæs Kommune er der lagt vægt på at understøtte den ældres individuelle frihed og evne til at tage vare om egen dagligdag, hvilket er sket gennem velfærdsteknologi. Samme fokus på velfærdsteknologi vil kommunen have ved en udbygning af velfærdsteknologiske løsninger på det psykiatriske område. Halsnæs Kommune har for 2012 og frem sat ressourcer af i forhold til tre nye velfærdsteknologiske produkter: 1 Digitaliserede processer i kommunerne er i denne rapport ikke generelt defineret som velfærdsteknologi. Digitalisering er defineret som velfærdsteknologi, hvis digitaliseringen omfatter processer, som specifikt fokuserer på de borgerrettede processer, der påvirker/understøtter borgernes bevægelse, syn, hørelse etc. I tilfælde af, at kommunikationen mellem hjemmehjælper og borger om omsorg/pleje digitaliseres via brug af mobiltelefon, defineres dette i denne rapport som en velfærdsteknologisk digitaliseringsproces, hvorimod en generel digital ydelse til alle borgere, eksempelvis i forhold til over nettet at få fornyet kørekort eller meldt bopælsflytning, ikke er medtaget som velfærdsteknologi. 14

16 Online Omsorg Robotsæler Robotstøvsugere Online Omsorg I forhold til Online Omsorg satses der på rehabilitering af borgere med KOL samt træning og genoptræning af borgere med forskellige diagnoser og aldre. Online Omsorg er baseret på et nyt it-system, der kan give tidligere og hurtigere service til borgerne ved en direkte webbaseret kommunikation samt frigøre ressourcer. Online Omsorg fungerer ved, at en touch-skærm med web-camera kobles op hos borgeren med etableret kontakt til fx hjemmehjælpen, hjemmesygeplejen, den praktiserende læge eller en fysioterapeut. Igennem it-systemet kan borgeren og de faglige medarbejdere på skift se og høre hinanden, hvilket gør det muligt for fx lægen at ændre på indholdet i behandlingen, sygeplejersken kan rådgive/vejlede, terapeuten kan træne borgeren samtidig med, at de selv kan demonstrere øvelserne. Dermed bliver det muligt for Halsnæs Kommune at levere online behandling og omsorg til borgere, uden et fysiske besøg på bopælen er påkrævet i samme omfang, som det er tilfældet i dag. Løsningen skal anvendes på flere områder: Live -rådgivning fra hjemmehjælpen, terapeuten, hjemmesygeplejen mv. Hjælp til genoptræning/træning Påmindelser og information, eksempelvis om kost og kostplaner Nødopkaldskontakt og aftalt overvågning Online Omsorg kan endvidere anvendes af pårørende og den ældres netværk i øvrigt. Robotsæler Der er indkøbt robotsæler til plejecentre i Halsnæs Kommune. Målgruppen er demente borgere på ældrecentrene. Robotsælen er en plyssæl, som reagerer med lyde og bevægelser, når den ældre taler til/rører den. Målet er gennem robotsælen at give den ældre demente en fornemmelse af nærvær, hvilket gør dem mere trygge. Robotstøvsugere Der er indkøbt 50 robotstøvsugere til hjemmeplejen. Effektiviseringsgevinsten herved er ikke opgjort endnu. Implementering tager tid Implementering af nye velfærdsteknologiske produkter og systemløsninger tager tid. Virksomheder, der markedsfører nye produkter og/eller løsninger til Halsnæs Kommune, har en åben adgang til at præsentere disse produkter og løsninger for de relevante faglige enheder, idet dialog med virksomheder, der har nye produkter på velfærdsområdet, prioriteres af Halsnæs Kommune. Erfaringen er, at enhver dialog, som er baseret på, at virksomheden har sat sig ind i Halsnæs Kommunes virkelighed, får taletid. Den forberedte henvendelse er klart at foretrække frem for generelle, skriftlige og ufokuserede henvendelser. Halsnæs Kommune prioriterer, at egne indkøbsprocesser naturligvis både overholder udbudsregler, men samtidig prioriterer en faglig, strategisk dialog med virksomhederne om systemer og mål, inden et udbud iværksættes. Denne dialog skal føres under sådanne rammer, at den ikke diskvalificerer deltagerne i et senere udbud. Dialogen er imidlertid vigtig med henblik på at sikre, at virksomhederne forstår den velfærdspolitiske dagsorden og vision i Halsnæs Kommune. Fokus på kvalitet og pris i velfærdsydelserne er centralt, og der er basis for at anlægge en langsigtet horisont, dvs. der skal investeres i velfærdsområdet. Halsnæs Kommune ønsker at udvikle egne arbejdsgange, således at fremme af innovative velfærdsløsninger kan ske i dialog med eksempelvis velfærdsteknologiske virksomheder. 15

17 Virksomhederne, der henvender sig vedrørende salg af produkter og løsninger, må gøre sig klart, at det tager tid at få nye tiltag på budgettet. Henvendelser om produkter og løsninger vil typisk skulle indplaceres ikke i det kommende budget, men i budgettet året efter næste budgetår. Virksomhederne skal forstå den langstrakte kommunale beslutningsgang, specielt hvis virksomheders udbud af velfærdsløsninger kræver en investering eller større udgiftspost, pointerer Helle Hagemann Olsen, direktør i Halsnæs Kommune. Samarbejde om velfærdsteknologi på tværs af kommunerne Halsnæs Kommune vil fremover undersøge, om et samarbejde med nærtliggende kommuner kan fremme implementering af nye produkter, baseret på velfærdsteknologi. Et sådant udbygget samarbejde vil gøre kommunerne mere konkurrencedygtige i relation til virksomhederne, idet volumen i produkterne selv sagt bliver større, men formentlig også gøre kommunerne som kunder mere interessante, idet den potentielle ordre bliver større. Resultatet vil blive, at transaktions- og salgsomkostninger bliver mindre for virksomhederne. Samarbejdet mellem flere kommuner kan fremover omfatte konkurrenceudsættelse af både indkøb og drift inden for velfærdsområdet. Digitaliseringen af den borgerrettede velfærdsproduktion stiller nye krav til organisation og strategi, og her vil input fra virksomheder med velfærdsteknologi være velkomment, siger Helle Hagemann Olsen. 4.3 Lægeforeningen: Nye sektorgrænser i sundhedssystemet Det er væsentligt, at kommunerne tænker i velfærdsteknologiske ydelser, da disse øger borgernes adgang til at fungere i eget hjem på egne præmisser, forklarer Lars Riber, medlem af Lægeforeningens bestyrelse: Lægeforeningen finder, at en realisering af visionen om færre antal indlæggelser på hospitalerne i fremtiden forudsætter, at kommunernes sundhedscentre, ældreplejen, hjemmehjælpen og øvrige rehabiliteringsindsatser i langt større omfang i højere grad arbejder sammen på tværs af de organisatoriske enheder, samt satser på implementering af velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi, understøttet af nye snitflader mellem det primære og sekundære sundhedssystem, der sætter fokus på rehabilitering, vil øge borgernes adgang til at fungere i eget hjem på egne præmisser. Jo tidligere den koordinerede indsats sættes ind, desto større livskvalitet og jo færre indlæggelser kan opnås. Eksempelvis i Tyskland har man markant bedre resultater i rehabiliteringen. Her kunne der læres en del, fremhæver Lars Riber. Lægeforeningen fremhæver i den forbindelse, at der eksisterer et betydeligt uudnyttet potentiale i at fokusere bredt på profylaktiske foranstaltninger i forhold til en lang række patientgrupper med kroniske sygdomsforløb. Profylaktiske foranstaltninger forebygger sygdomme eller forhindrer, at bestemte sygdomme opstår, forværres, spredes eller vender tilbage efter en endt behandling. Profylaktiske foranstaltninger i primærsektoren vil enten forebygge bestemte sygdomme eller forhindre, at bestemte sygdomme vender tilbage efter en endt behandling. Kommunerne er først nu i gang med at nyorientere sig i forhold til de teknologiske muligheder, der har eksisteret i lang tid, fremhæver Lars Riber, Lægeforeningen vil fremme enhver foranstaltning, der gør sektorovergangene mindre bøvlede. Telemedicin og anden digital dokumentation/kommunikation er vejen frem, og her har vi tabt mange gode år med at opfinde lokale it-løsninger. Vi er dog i dag skeptiske optimister i forhold til udviklingen i løbet af de næste 5 år, hvor digital kommunikation på tværs af sektorovergange bør kunne lette arbejdsprocesserne ganske betydeligt, fremhæver Lars Riber. 16

18 4.4 Kendetegn ved ydelser Når virksomhederne vurderer hvilke af virksomhedens produkter/løsninger, der er dominerende, viser det sig, at virksomhederne fordeler sig jævnt imellem ydelserne, når der ses bort fra enkelte kategorier. Ydelser, der afhjælper sansehæmmelser og automatiserer dagligdagsprocesser, er således underrepræsenteret blandt virksomhederne og udgør kun forholdsvis 4 % og 7 % af de samlede effekter. Hovedparten af virksomhederne finder, at deres ydelser letter hverdagen hos borgeren og giver øget livskvalitet (figur 5). Samtidig finder hovedparten af virksomhederne, at deres produkter/ydelser øger effektiviteten i den offentlige sektor og sparer på ressourcerne totalt set. Virksomhederne finder samlet set, at der både er basis for at spare på ressourcer i den offentlige sektor samtidig med, at kvaliteten i de offentlige velfærdsydelser kan styrkes. Virksomhederne mener således, at deres produkter resulterer i en win-win situation, hvor kvalitet ofte går hånd i hånd med sparede offentlige ressourcer. 17

19 Kendetegn Figur 5. Kendetegn ved virksomhedernes velfærdsteknologiske produkter/løsninger Hvilke af følgende kendetegn passer bedst til din virksomheds velfærdsteknologiske ydelser? De(n) gør borgeren mere selvhjulpen 40% 34% 15% 11% I meget høj grad De(n) øger effektiviteten i det offentlige 38% 36% 20% 7% I høj grad De(n) sparer offentlige udgifter totalt set 43% 45% 11% 1% Hverken/eller De(n) letter kundens hverdag 35% 54% 8% 3% De(n) giver kunden øget livskvalitet 46% 42% 9% 3% I ringe grad, i meget ringe grad eller slet ikke N=95 0% 20% 40% 60% 80% 100% Antal virksomheder En virksomhed, hvis velfærdsteknologiske løsninger går på tværs af ovenstående kendetegn, er Ropox A/S. Ropox A/S udvikler rehab-produkter og har mere end 30 års erfaring med rådgivning af institutioner, behandlere og brugere. Eksempelvis har virksomheden været med til at indrette ældreboliger og plejecentre, så disse både tager hensyn til individuelle beboere, plejepersonale og kommunernes økonomiske virkelighed. I den forbindelse af det afgørende, at f.eks. køkkener og baderum er lette at omstille til de forskellige beboeres individuelle behov. Derudover skal de tekniske hjælpemidler være fuldt integreret i boligens indretning, så der ikke optages unødig plads. 4.5 Introduktionsår Kun 12,2 % af virksomhederne beskæftigede sig med velfærdsteknologi tilbage i 1980 (jf. figur 6). Af figuren nedenfor fremgår det ligeledes, at 34,1 % af virksomhederne tidligst i 2006 introducerede deres første velfærdsteknologiske ydelser på markedet. Hvis dertil lægges virksomheder, der siden 2000 har tilbudt velfærdsteknologiske ydelser, er det omkring halvdelen af virksomhederne, som tidligst i 2000 tilbød velfærdsteknologi på markedet. Der er således relativt mange virksomheder, der er nye på markedet for velfærdsteknologiske ydelser. 18

20 Introduktionsår Antal virksomheder Figur 6. Introduktionsår for virksomhedernes første velfærdsteknologiske produkt/løsning 40% 30% 20% 10% Hvilket år introducerede virksomheden sin første velfærdsteknologiske ydelse på markedet? 12,2% 14,6% 22,0% 17,1% 34,1% 0% Før til til til til nu N=82 Introduktionsår For at få en forståelse af, om det primært er små eller store virksomheder, der er nye på det velfærdsteknologiske marked, analyseres virksomhedernes introduktionsår på det velfærdsteknologiske marked, set i forhold til virksomhedernes størrelse (figur 7). Eksempelvis ses det, at af de virksomheder, der har introduceret deres første velfærdsteknologiske produkt/løsning efter 2006, er det virksomheder med under 10 medarbejdere i 67,9 % af tilfældene. Det er altså især helt små virksomheder, som er aktive på det velfærdsteknologiske marked. Figur 7. Introduktionsår for virksomhedernes første velfærdsteknologiske produkter/løsninger - fordelt på virksomhedsstørrelse Introduktionsår for virksomhedernes første velfærdsteknologiske produkter/løsninger - fordelt på antal medarbejdere i virksomheden Generelt 45,2% 19,4% 20,2% 10,3% 4,8% Efter ,9% 17,9% 14,3% ,9% 38,9% 58,3% 28,6% 38,9% 16,7% 21,4% 11,1% 16,7% 7,1% 11,1% 8,3% Under Før ,0% 10,0% 10,0% 40,0% 30,0% Over 500 0% 20% 40% 60% 80% 100% N=82 Antal virksomheder Endvidere er det tydeligt, at der er en overvægt af virksomheder med over 100 medarbejdere, der i perioden før 1980 har introduceret deres første velfærdsteknologiske produkter og ydel- 19

21 Antal virksomheder ser på markedet. Kun 10 % af virksomhederne med under 10 medarbejdere, var på markedet før Som nævnt, er det særligt de mindre virksomheder, der har etableret sig på markedet de seneste år. I perioden efter 2006 er det udelukkende virksomheder med under 100 medarbejdere, der for første gang i virksomhedens levetid har introduceret nye produkter eller ydelser på markedet. 4.6 Beskæftigelse og virksomhedsstørrelse For at opnå en forståelse af beskæftigelsen i alle de velfærdsteknologiske virksomheder på det danske marked, er data fra spørgeundersøgelsen kombineret med data fra databasen Experian for at få de manglende informationer fra de virksomheder, som ikke har besvaret spørgeskemaet. Figur 8. Antal medarbejdere i virksomheden i Danmark, % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Antal medarbejdere i virksomheden i Danmark, ,4% 19,5% 19,9% 10,4% 4,8% Under Over 500 N=251 Antal medarbejdere Overstående viser, at størstedelen af virksomhederne inden for velfærdsteknologien er mindre virksomheder. Som det kan ses ovenfor, har 45,4 % af virksomhederne mindre end 10 medarbejdere. Dermed tegnes et billede, i sammenhæng med figur 7, af et marked, der er præget af mange små udbydere, som er nye på det velfærdsteknologiske marked. Få store virksomheder, der til gengæld er aktive spillere på markedet Kun 4,8 % af de velfærdsteknologiske virksomheder har over 500 medarbejdere. Èn af disse virksomheder er Falck Danmark. Falck Danmark har omkring medarbejdere, hvoraf ca. 60 % beskæftiger sig med velfærdsteknologi. Af velfærdsteknologiske løsninger har virksomheden eksempelvis gennemført et forsøg med Skejby Sygehus angående telemedicinsk diagnostik af hjertepatienter. I dette forsøg viste det sig, at der kunne spares livsvigtig tid, hvis hjertepatienterne blev diagnosticeret allerede i ambulancen, da de derved kunne blive sendt direkte til et hjertecenter, uden først at skulle omkring det nærmeste sygehus. Erfaringer viser, at denne velfærdsteknologiske løsning redder omkring 100 liv om året. 20

22 Falck er blandt de største velfærdsteknologiske virksomheder, som tilmed er aktive i forhold til at skabe innovative nye velfærdsløsninger, hvilket nedenstående to eksempler på løsninger understreger: Region Nordjylland og IT virksomheden Judex A/S har i samarbejde med Falck udviklet AmPHI, der er en elektronisk patientjournal for akutområdet. AmPHI dækker patientforløbet fra hjem eller skadested til indlæggelsen på sygehuset det præhospitale patientforløb. Registrering af patientdata sker på en berøringsfølsom skærm, der er monteret i ambulancens bårerum. Desuden registreres alle målte data som for eksempel puls, blodtryk og EKG automatisk. Den modtagende sygehusafdeling har således mulighed for at følge ambulancer på vej til afdelingen og ligeledes de enkelte patienters registreringer. Dette giver en god platform for at forberede modtagelsen af patienten og hermed disponere de rigtige ressourcer. Løsningen er i brug i Region Nordjylland. Et andet eksempel er samarbejdet mellem Falck og Center for Biologisk Beredskab på Statens Serum Institut. Parterne har defineret, udviklet, og afprøvet et system baseret på Falcks ambulancetransporter til overvågning af alvorlige medicinske lidelser i befolkningen. Systemet er det første af sin art i Danmark og er et vigtigt element i varslingen af forskellige beredskabsmyndigheder i tilfælde af øget sygdomsforekomst i befolkningen, enten som følge af naturlige sygdomsudbrud eller tilsigtede handlinger som biologiske terrorangreb. Dette system er i brug i fire regioner. Det forhold, at det velfærdsteknologiske marked er præget af små virksomheder, viser sig i nogle tilfælde at være et problem, da der er eksempler på, at små virksomheder kan have svært ved at producere innovative løsninger i større skala og har en relativ kortsigtet horisont. Udsagn fra regionerne understreger denne problemstilling. Problemstillingen beskrives endvidere i nedenstående cases om velfærdsteknologi i Københavns Kommune og Region Hovedstaden. 4.7 Københavns Kommune: Nye rammer for offentligt-privat samarbejde I Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning er sundheds- og ældreområdet omdrejningspunkt for nye velfærdsteknologiske løsninger. Plejecentret Sølund er en central institution for at udvikle vore velfærdsteknologiske innovationer, dels qua sit betydelige antal borgere, dels qua at institutionen gennem en årrække har arbejdet med at udvikle nye velfærdsteknologiske løsninger gennem brugerdreven innovation, fortæller Dorthe Solgaard Pedersen, leder af Sekretariatet for Innovation i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Foruden plejecentrene har forvaltningen ansvaret for al hjemmepleje i hjemmene for borgere på 65 år og der over. På den baggrund er hjemmeplejen og plejecentrene den største kommunale aktør på ældreområdet i Danmark og dermed attraktiv for velfærdsteknologiske virksomheder i forhold til at afprøve nye velfærdsteknologiske løsninger. Gennem projektet Det gode ældreliv har forvaltningen i de sidste 4 år arbejdet med brugerdreven innovation. Det er lykkedes at placere de ældres behov og ønsker i centrum for udviklingen af nye velfærdsteknologiske ydelser. Forvaltningen har arbejdet med at inddrage repræsentanter for målgruppen, også selv om målgruppen er atypisk, idet man anslår, at omkring % af plejecenterets beboere har en eller anden form for demens. Inddragelse af plejehjems beboere i den brugerdrevne innovationsproces er lykkedes i meget stort omfang, fortæller Dorthe Solgaard, og fortsætter: Vi har haft et tæt samarbejde med 8 virksomheder i forhold til at omsætte resultaterne af den brugerdrevne innovationsproces på Sølund til produkter og velfærdsteknologiske løsninger. Det har været en god øvelse at samarbejde med virksomhederne, en øvelse vi dog gensidigt har 21

23 brugt mange ressourcer på. Den traditionelle rolle mellem private virksomheder og de offentlige aktører er i innovationsprocessen udvisket, idet vi ikke er traditionelle indkøber og virksomhederne ikke traditionelle sælger Og det kræver en del at få omsat brugernes behov i konkrete intelligente velfærdsteknologiske løsninger. En anden erfaring, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har gjort, er, at det er vigtigt, at de små innovationssamarbejder også overlever den proces, der følger, når der skal gås fra prototype og til kommerciel produktion. Vi oplever, at der er en udfordring i at gå fra de innovative processer og til løsninger, der skal leveres i større skala. Det er et problem både for virksomhederne og egentlig også for os, idet der går viden og kompetencer tabt, når innovation og leverancer gennem det formelle indkøbssystem ikke hænger godt nok sammen, siger Dorthe Solgaard. Det er vores erfaring, at der er behov for at se på, hvordan der kan leveres støtte til virksomhederne i storskalaproduktion af innovative løsninger det er vigtigt for, at de innovative løsninger, der arbejdes med, også bliver løsninger, som købes på sigt, pointerer Dorthe Solgaard. Der er stor forskel på implementeringstiden for de forskellige velfærdsteknologiske løsninger: Implementering på 1-2 år Der er løsninger, som kan implementeres på kort sigt, dvs. i løbet af 1-2 år. Et eksempel herpå er implementering af plejetoiletter i både private hjem og evt. også plejecentre. Plejetoiletterne har en god business case, der viser, at der kan spares megen tid, hvis plejetoiletterne indføres særligt i både hjemmene men også i plejecentrene. Dette kan dokumenteres gennem detaljerede data, som viser hvor mange minutter af medarbejdernes tid, der i dag anvendes til at hjælpe de ældre på toilettet. Disse data bliver relateret til den ældres funktionsniveau, hvilket samlet set betyder, at der kan udarbejdes en realistisk business case, som fortæller hvor mange minutter, der kan spares i forhold til de forskellige grupper af ældre i både eget hjem og på plejecentrene. Business casen inddrager tilmed viden fra de brugerdrevne innovationsprocesser, hvoraf fremgår, at de ældre ligger betydelig vægt på at klare sig selv, og at både de ældre og medarbejderne har ideer til, hvordan de konkret kan blive hjulpet til at klare sig selv. Implementering på længere sigt En mere langsigtet implementeringsproces kan forventes i forhold til anvendelse af f.eks. skærmteknologi. Dette skyldes, at skærmteknologien tænkes bredere på tværs af enheder og forvaltninger, idet teknologien indgår i digitale kanalstrategier. Skærmteknologien muliggør, at hukommelse hos brugeren understøttes digitalt, når der plottes aftaler ind, når der rådgives, informeres og undervises og når der følges op på aftaler. Denne teknologi kan bruges i mange tværgående processer, og dette betyder, at implementeringen bliver mere kompleks. Ikke desto mindre er perspektiverne meget store, finder Dorthe Solgaard. Anvendelse af velfærdsteknologi ved ny- og ombygninger er et andet eksempel på større projekter, der kræver en længere implementeringshorisont. København Kommune har over 40 plejecentre, som til stadighed bliver ombygget og fornyet. Sølund bliver eksempelvis ombygget til et velfærdsteknologisk modelplejehjem i samarbejde med KAB. Samarbejdet med boligselskaberne er af vital betydning for udviklingen af velfærdsteknologi i plejeboligerne. Velfærdsteknologi skal ind i byggeriet, lige fra automatiske åbne døre-løsninger, intelligente senge, og over til intelligente varslingssystemer etc. Disse systemer skal gennemføres uden, at overvågningen opfattes som nedværdigende eller intimiderende. Afgørende er det, at der skabes tryghed og sunde rammer for brugerne. Det store perspektiv er at skabe det intelligente hjem, hvor borgeren bliver selvhjulpen og har kontrol på alle hjemlige processer. Det gælder måltider, fysisk udfoldelse, søvn, indtagelse af medicin, bad m.v., pointerer Dorthe Solgaard. 22

24 4.8 Region Hovedstaden: Smv-ernes innovationskapacitet skal styrkes Der er et stort uudnyttet potentiale i velfærdsteknologi bredt i sundhedsvæsenet, både på hospitalerne, men også indenfor psykiatrien og handicap, fastslår udviklingschef Kristian Johnsen i Region Hovedstaden. Specielt hvis virksomhederne tænker i at tilbyde løsninger frem for enkeltstående produkter er der muligheder. Det er afgørende, at virksomhederne viser forståelse for behovene i sundhedsvæsenet og kan præsentere en business case, der viser, at løsningen samlet set sparer ressourcer og økonomi over en årrække. Hvis business casen er positiv, er der betydelige muligheder i at anvende nye velfærdsteknologiske produkter i forbindelse med ny- og ombyggeri på hospitalerne. Særligt er der en udfordring med at knytte små og mellemstore virksomheder (SMV-erne) til innovationsprocesserne, idet små og mellemstore virksomheder ofte er nødt til at have en relativ kortsigtet indtjeningshorisont, samt typisk ikke har tilstrækkelig erfaring med at dokumentere kvalitet og standarder i produkter og løsninger på det niveau, som det kan være nødvendigt i forhold til sundhedsvæsenet. På det område er der derfor et behov for at udvikle metoder, som kan fremme et tættere samarbejde mellem den offentlige sektor som intelligent efterspørger og de små/mellemstore virksomheder, fremhæver Kristian Johnsen. Virksomhederne kan hjælpe sig selv ved at ansætte sundhedsfaglige medarbejdere i deres udviklingsafdelinger. Men der vil stadig ligge en stor udfordring for både Smv-erne og de pågældende medarbejdere i udvikle løsninger, som kan matche hospitalernes specifikke behov. En sådan matchning kræver en betydelig domæneviden, der skal holdes ajour, og dette kan være vanskeligt at opretholde i en lille virksomhed. Derfor er vejen frem at styrke mulighederne for et tættere samarbejde mellem medarbejdere i sundhedsvæsenet og virksomhederne, hvor det fælles mål er at udvikle konkrete løsninger baseret på en business case, der dokumenterer, at løsningen vil vær en god investering, siger Kristian Johnsen. 4.9 Antal medarbejdere i velfærdsteknologiske virksomheder I nedenstående tabel ses det samlede antal medarbejdere i de velfærdsteknologiske virksomheder i Danmark i absolutte tal. Det ses, at der i 2010 var ansat medarbejdere i de velfærdsteknologiske virksomheder. Tabel 1. Samlet antal medarbejdere i de velfærdsteknologiske virksomheder, 2010 Medarbejderintervaller Antal virksomheder Antal medarbejdere Over Under I alt Nedenfor ses det, hvor stor en procentdel af det totale antal af virksomhedens medarbejdere i Danmark, der i 2010 var beskæftiget med velfærdsteknologi. Eksempelvis ses det, at der i 22,1 % af virksomhederne i Danmark var 1-24 % medarbejdere beskæftiget med velfærdsteknologi i år