Undersøgelse om erhvervsskolernes erfaringer med 6 ugers jobrettet uddannelse
|
|
- Lucas Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelse om erhvervsskolernes erfaringer med 6 ugers jobrettet uddannelse August 2015 Danske Erhvervsskoler Lederne (DE-L) har i juni 2015 gennemført en undersøgelse om erhvervsskolernes udbud og aktivitet af 6 ugers jobrettet uddannelse. Undersøgelsen tager udgangspunkt i de landsdækkende positivlister fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), hvor der indgår lister for uddannelsesforløb af både 6 uger og over 6 ugers varighed. DE-L har gennemført undersøgelsen for at følge op på erhvervsskolernes arbejde med og kommentarer til arbejdet med de landsdækkende positivlister over uddannelsesforløb, som udmønter beskæftigelsesreformens muligheder for 6 ugers jobrettet uddannelse til ufaglærte og faglærte. I undersøgelsen indgår også erhvervsskolernes vurdering af, om uddannelsesforløbene bidrager med relevante kompetencer i forhold til jobåbninger og målgruppens behov, samt evt. forslag til hvordan positivlisterne relevans kan optimeres. Undersøgelsen er gennemført af projektkonsulent Stine Holm og uddannelseskonsulent Mie Poulsen. Datagrundlag Undersøgelsen blev gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse i juni måned og omfatter både merkantile, tekniske- og kombinationsskoler og en spredning på både større og mindre AMUudbydere. I alt 50 medlemsskoler har svaret på undersøgelsen, 48 har besvaret spørgsmålene og 2 medlemsskoler har tilkendegivet, at de ikke udbyder 6 ugers jobrettet uddannelsesforløb. Ud af 63 medlemsskoler giver det en samlet svarprocent på 79 %. Da undersøgelsen ikke omfatter samtlige erhvervsskoler, er der sandsynligvis udbudt lidt flere og gennemført lidt flere uddannelsesforløb end angivet, men på baggrund af deltagelsen af 79 % i undersøgelsen, vurderer vi, at undersøgelsen er repræsentativ for erhvervsskolernes erfaringer med 6 ugers jobrettet uddannelse. Undersøgelsen skelner mellem udbudte uddannelsesforløb, gennemførte hele og dele af uddannelsesforløb. Undersøgelsen omfatter ikke antal deltagere på de enkelte kurser, og antallet af deltagere på uddannelsesforløbene kan således ikke aflæses. Uddannelsesforløbene på positivlisterne indenfor SOSU-området indgår ikke i denne undersøgelse, det er udelukkende de 143 tekniske og merkantile uddannelsesforløb, som erhvervsskolerne kan udbyde. De indhentede data fremgår af vedhæftede bilag 6 ugers jobrettet udbud og aktivitet. 1
2 Analyse af udbudte og gennemførte uddannelsesforløb Uddannelsesforløb på 6 uger Af de 143 uddannelsesforløb har erhvervsskolerne i 1. halvår 2015 udbudt 111. Vi vurderer, at det er et rigtig godt resultat med udbud af 78 % af de mulige uddannelsesforløb. Vurderingen skal ses på baggrund af den korte implementeringsfase, den koordinering og det samarbejde mellem skolerne, der nødvendigvis skal ligge til grund for udbuddet. Samarbejdet er nødvendigt idet flere af uddannelsesforløbene går på tværs af skolernes godkendelser. Det betyder, at enten skal skolerne lave aftaler om udlagt undervisning, så uddannelsesforløbet tilrettelægges på een skole eller udbuddet skal koordineres tidsmæssigt, hvis den ledige skal have gode muligheder for at tage et uddannelsesforløb, der foregår på to eller flere geografisk adskilte skoler. Vi vurderer det ligeledes positivt, at der er gennemført 64 hele uddannelsesforløb, som et resultat af skolernes arbejde med implementeringen af ordningen internt og eksternt mellem skolerne, i VEUcentrene og med eksterne aktører, som typisk omfatter flere jobcentre for de enkelte erhvervsskoler. Der er gennemført flere dele af uddannelsesforløbene, 80 i alt, og det er formodentlig begrundet i specifikke kompetencer, som den enkelte ledige har behov for, typisk indenfor svejseområdet eller hvis et mindre antal kurser vurderes til at være tilstrækkeligt til det ønskede jobområde. De indhentede data er ikke gjort op på antal kursister, hvorfor ovenstående ikke kan sidestilles med, at der er flere ledige, der har gennemført dele af forløb end hele forløb. Ledige og beskæftigede kan deltage i de samme kurser, så der er behov for en opgørelse med denne skelnen for at vurdere, hvorvidt f.eks. flere ledige ikke benytter sig af rettigheden til alle 6 ugers jobrettet uddannelse. Repræsentanterne fra erhvervsskolerne skønner, at der gennemføres 92 hele uddannelsesforløb i 2. halvår 2015, en aktivitetsstigning på 44 % i forhold til 1. halvår. Vi vurderer, at dette skøn er et resultat af implementeringsarbejdet i 1. halvår, men vi tager også forbehold for, at det kan være et for optimistisk skøn. Vi har analyseret, hvilke uddannelsesforløb der er gennemført mere end 2 gange og hvilke, der er forventninger til i 2. halvår for at få et billede af efterspørgslen efter uddannelsesforløbene på positivlisterne. Det er bemærkelsesværdigt, at de kurser, der er gennemført flest gange i 1. halvår også skønnes gennemført flest gange i 2. halvår Udbudte uddannelsesforløb og dele af forløb - ud af 143 mulige Udbudt hele forløb % Udbudt dele af forløb % Gennemførte uddannelsesforløb i 1. halvår 2015 Gennemført hele forløb % 2
3 Gennemført dele af forløb % Skøn over mulige gennemførte uddannelsesforløb i 2. halvår 2015 Hele forløb % Dele af forløb % Bilag 6 ugers jobrettet udbud og aktivitet illustrerer også, hvor mange gange de enkelte uddannelsesforløb er gennemført eller skønnet for 2. halvår. Nedenstående tabel skelner mellem antallet af gange forløbene er gennemført - under eller over 2 gange. Denne skelnen er valgt for at indkredse andelen af forløb, der har den største efterspørgsel, da tallene tydede på et vist mønster. Af de 64 hele gennemførte uddannelsesforløb er det under halvdelen, nemlig 41 %, der er gennemført mere end 2 gange. Sammenholdes disse forløb med de forløb, der forventes gennemført hyppigst i 2. halvår 2015, er det stort set identiske kurser. I 2. halvår 2015 forventes 34 af uddannelsesforløbene at blive gennemført mere end 2 gange og 25 af disse forløb, er identisk med de gennemførte forløb i 1. halvår. Skelnen mellem under 2 gange er valgt for at vurdere, hvorvidt landsdækkende positivlister fungerer, med uddannelsestilbud til ledige. Et kursus gennemført 1 eller 2 gange i løbet af et halvår er ikke landsdækkende i forhold til kursisterne. Her må kursisterne flytte efter uddannelsesforløbene, når de gennemføres så få steder i landet. Når efterspørgslen samler sig om et relativt mindre antal uddannelsesforløb finder vi ikke, at det beror på et snævert udbud, idet hele 111 var udbudt i 1. halvår. Andel af de 64 gennemførte hele uddannelsesforløb, som er gennemført 1-2 gange samt over 2 gange Gennemført 1-2 gange % Gennemført over 2 gange % Andel af de 80 gennemførte dele af forløb, som er gennemført 1-2 gange samt over 2 gange Gennemført 1-2 gange 50 62,5 % Gennemført over 2 gange 30 37,5 % Andel af de 92 hele uddannelsesforløb, der skønnes gennemført i 2. halvår 2015: forventes gennemført 1-2 gange samt over 2 gange Gennemført 1-2 gange % Gennemført over 2 gange % Andel af de 101 dele af forløb, der skønnes gennemført i 2. halvår 2015: forventes gennemført 1-2 gange samt over 2 gange Gennemført 1-2 gange % Gennemført over 2 gange % 3
4 Uddannelsesforløb over 6 uger Der er 28 uddannelsesforløb over 6 uger, som erhvervsskolerne kan udbyde. Uddannelsesforløbene over 6 uger har en mindre efterspørgsel og de hyppigst gennemførte forløb er typisk kompetencegivende i forhold til eud eller svejseområdet, som også udgør en stor del af forløbene på 6 uger. Udbudte uddannelsesforløb og dele af forløb ud af 28 mulige Udbudt hele forløb % Udbudt dele af forløb % Gennemførte uddannelsesforløb i 1. halvår 2015 Gennemført hele forløb 6 23 % Gennemført dele af forløb % Skøn over mulige gennemførte uddannelsesforløb i 2. halvår 2015 Hele forløb 6 23 % Dele af forløb % Andel af de 6 gennemførte hele uddannelsesforløb i 1. halvår 2015, som er gennemført 1-2 gange samt over 2 gange Gennemført 1-2 gange 5 83 % Gennemført over 2 gange 1 17 % Andel af de 13 gennemførte dele af forløb i 1. halvår 2015, som er gennemført 1-2 gange samt over 2 gange Gennemført 1-2 gange % Gennemført over 2 gange 0 0 % Som ved uddannelsesforløb på 6 uger, er det også her meget få, der forventes gennemført mere end 2 gange i 2. halvår 2015 og dermed danne grundlag for et egentligt landsdækkende udbud Andel af de 6 gennemførte hele forløb, der skønnes gennemført i 2. halvår: forventes 1-2 gange samt over 2 gange Gennemført 1-2 gange 3 50 % Gennemført over 2 gange 3 50 % Andel af de 19 gennemførte dele af forløb, der skønnes gennemført i 2. halvår 2015: forventes 1-2 gange samt over 2 gange Gennemført 1-2 gange 9 47 % Gennemført over 2 gange % 4
5 Uddannelsesforløb på positivlisterne, som erhvervsskolerne vurderer ikke bidrager med relevante kompetencer i forhold til jobåbningerne og målgruppens behov? Ud af 46 besvarelser vurderer 45,7 % af skolerne, at der er uddannelsesforløb, som ikke bidrager med relevante kompetencer, mens 54,3 % vurderer, at uddannelsesforløbene kan bidrage med relevante kompetencer, jobåbninger og målgruppens behov. De 45,7 %, som vurderer, at uddannelsesforløbene ikke er relevante for jobåbningerne, har uddybet dette med en lang række kommentarer. Uddannelsesforløb, som erhvervsskolerne vurderer ikke bidrager til jobåbninger og målgruppens behov og hvorfor. Skolerepræsentanternes generelle vurdering er, at der er for mange forskellige uddannelsesforløb på den landsdækkende positivliste til 6 ugers selvvalgt uddannelse. En del af kursuspakkerne indenfor samme jobområde har overlappende fagligt indhold og henvender sig til den samme målgruppe af ledige. Det specialiseringsniveau, som nogle uddannelsesforløb har, bliver for snævert tilpasset forskellige jobfunktioner, så det er vanskeligt at udbyde forløb, som er målrettet flere virksomheder. Med meget specifikke forløb bliver det ikke muligt at etablere forløb med tilstrækkeligt antal kursister. Mængden af uddannelsesforløb og specialiseringsgraden på positivlisten gør det vanskeligere for jobcentre, A-kasser og uddannelsesinstitutioner at indkredse, hvilke uddannelsesforløb man i samarbejde finder væsentligst at udbyde. Det kræver en stor og målrettet gennemgang af alle uddannelsesforløb i forhold til de lokale arbejdsmarkeder og koordinering på tværs af geografier og VEU-centre. En del af uddannelsesforløbene vurderes ikke at ramme målgruppens behov på grund af et for højt niveau. Der kan f.eks. være behov for joberfaring i forhold til flere af forløbene for at opnå kompetencer, der giver reel adgang til jobåbninger. Deltagere i undersøgelsen rejser spørgsmålet, om de lediges største behov altid er specifikke jobrettede kvalifikationer, da der savnes muligheder for afklaring af kompetencer og relevant retning for opkvalificering. Der efterlyses muligheder for dette i form af Individuel Kompetencevurdering, kurser i basale færdigheder (dansk og regning), kurserne: Personlig udvikling til arbejde og uddannelse samt Den personlige job og uddannelsesplan. Her henvises til, at det netop er ledige, som har muligheden for uddannelse, og de nævnte kurser bidrager til, at den enkelte kan gå i gang med målrettet uddannelse i forhold til allerede erhvervede kompetencer. Endelig tilkendegiver skolerepræsentanter, at det kan være svært at se sammenhængen og formålet mellem intentionerne i beskæftigelsesreformen om individuel målrettet kompetenceudvikling og det faktum, at den enkelte ledige skal vælge kompetenceudvikling blandt en række forudbestemte forløb, som kun til en vis grad stemmer overens med den lediges udviklingsbehov. Det gentages i undersøgelsen, at positivlisten begrænser mulighederne for at sammensætte forløb til den enkelte. Synspunktet er, at det jobrettede kunne godt styres og samtidig give bredere muligheder end de begrænsende muligheder på positivlisterne, eksempelvis via anvendelse af åbent værksted. 5
6 Skolerepræsentanternes kommentarer til nogle fagområder: Rengøringsforløbene: Svejs: Regnskabsområdet: Controller: Det er urealistisk at tro, at vi får deltagere, som vil have 30 dages rengøring. Jobcentre og ledige efterspørger bredere pakker med elementer af service, IT, lettere køkken og rengøring. Det er helt skævt i forhold til de certifikater, som virksomhederne efterspørger. 6 uger i åbent værksted - svejsning - ville være meget bedre, så kursisterne netop kan tage et forløb, hvor der er taget hensyn til den enkelte og det, som virksomhederne efterspørger. Der en del, der overlapper til controller. Og det er faktisk et stort problem i vandkants DK, fordi det spreder deltagerne ud på mange små hold, som så ikke kommer i gang. Vi valgte, at gennemføre nr. 55 og 60 i et åbent værksted og fik i alt 9 deltagere fra april til sommerferien (!) Det burde være et videregående forløb, ca. 90% af de tilknyttede AMU-mål er identisk med Grundlæggende Regnskab. Sekretær i sundhedssektoren: Ernæringsassistenterne: På vej til kloakrørlægger: Finansiel rådgiver: - 6 ugers uddannelse vil ikke være nok til at få ansættelse indenfor området. Der er meget overlap i kursusmålene i de valgte kurser indenfor forløbene og nr. 110 er et alt for højt niveau i forhold til målgruppen. Det er helt forkert at bruge 30 dage uden at få kompetencen, når man kan blive kloakrørlægger på 37 dage. Forløbet er alt for grundlæggende til at kunne give job inden for den finansielle sektor. I dag kræves minimum en finansøkonom eller en finansbachelor. Uddannelsesforløbene på 6 ugers positivlisten er alle på netop 6 uger og skolerepræsentanter giver udtryk for, at netop 6 uger ikke altid er det rette i forhold til alle jobåbninger, da adgangsbilletten til en branche ofte er de lovpligtige certifikater: Stilladspakken: 6
7 Der er 15 dage, der er obligatorisk ('systemstillads') idet det er et krav for at gå i højden - men så er der fyldt 'nice-to-have'-dage på. Asfalt: Mediebranchen: Tag Sundhed og sikkerhed samt Vejen som Arbejdsplads (og måske arbejdsmetoder og udlægning). Så er minimumskravet til branchen opfyldt. Det samme med nivellering til tagdækkere og isolatører. Måske er problemet, at det af nogen opleves som et rettighedstab, hvis man kun får 15 dage, når man har "ret" til 30. Vi mangler muligheder for uddannelsesforløb. Erhvervsskolerepræsentanternes vurdering af, hvad der kan øge muligheden for, at uddannelsesforløbene på positivlisterne imødekommer jobåbningerne og målgruppens behov? Det helt gennemgående træk i skolerepræsentanternes besvarelse er behov for større fleksibilitet, så udbyderne selv kan tilrettelægge uddannelsesforløbene på grundlag af udvalgte AMU-mål eller muligheden for, at den enkelte udbyder kan plukke mellem pakkerne. En anden tendens er forslagene om, at antallet af forløb reduceres og uddannelsesforløbene skal være bredere, så de imødekommer både flere virksomheders og flere lediges behov. Her peges igen på behovet for kompetenceafklaring, basale færdigheder, IT kompetencer og den enkeltes mulighed for en personlig uddannelsesplan. En tredje tendens peger på, at der skal tænkes mere på jobmobilitet og brancheskift for ledige, som også kombineres med sammenhæng til erhvervsuddannelserne, så flere af forløbene giver merit til faglært niveau. Uddannelsesforløbene på positivlisten kan ikke anvendes vejledende for ledige, da forløbene ikke er listet med en hensigtsmæssig faglig progression og det virker misvisende for ledige og jobcentre, som vejleder til forløbene. Flere repræsentanter angiver, at forløbene bør gentænkes i forhold til udbydernes godkendelser. Udbyderne kan ganske vist låne manglende godkendelser hos hinanden, men man har ikke nødvendigvis faciliteterne og udstyr til godkendelsen. Den ledige skal så alligevel rejse efter delementer af et uddannelsesforløb og det er de færreste, som vælger dette. Endelig udtrykkes ønske om flere ressourcer til et større omfang af uddannelsesforløb på de regionale lister. Nogle angiver, at jobcentrene har mest interesse i og fokus på de regionale uddannelsesforløb. En repræsentant skriver: Selvom Danmark er et lille land, så er arbejdsmarkedet meget forskelligt fra egn til egn. Derudover bør man indføre en garantiordning, hvor skolerne garanterer for gennemførelse, 7
8 mod at jobcentrene sikrer et minimumsantal kursister (sådan en ordning er man ved at gennemføre i KBH området). Endelig foreslås en model med en udvidet dialog med virksomhederne om deres behov, som fører til udvikling af nye kortere forløb. Disse skal så kunne kombineres, så den enkelte lediges jobrettede uddannelsesplan bliver så målrettet som muligt i forhold til den enkeltes behov for kompetenceudvikling. Dvs. at den ledige skal kunne plukke i forløbene og sammensætte et relevant uddannelsesforløb på op til 6/9 uger. Planlægning og administration Positivlisten skal foreligge allerede i september, så udbyderne kan indarbejde udbuddet i kursuskatalogerne. Den sene udmelding af forløbene betyder, at udbyderne ikke kan nå at få dem udbudt i sammenhæng med kursusudbud for beskæftigede. Flere repræsentanter giver udtryk for, at der er opnået et godt samarbejde med A-kasser og jobcentre omkring vejledning, papirgange mv. Men hold da helt op, hvor er det tungt administrativt. Administrativt er skoler, jobcentre og kursusdeltagere meget belastet af ordningen. For skolerne er der mere administration end tidligere samt øget vejledning af kursusdeltagere. Personer henvises til skoler uden vejledning fra andre instanser, og har ikke overblik over muligheder for vejledningssamtaler i jobcentre og uddannelsesmulighederne. Nedenstående kommentar går igen: - Det har været rigtig svært at løbe i gang. Sammenfatning DE-L vurderer, at erhvervsskolerne har ydet en stor indsats for at implementere 6 ugers jobrettet uddannelse og i høj grad har fulgt foreningens anbefalinger om at tilgodese et landsdækkende udbud, som er koordineret i og på tværs af uddannelsesinstitutioner og VEU-centre. Vi konstaterer også, at der er gennemført et i forhold til vore forventninger pænt antal uddannelsesforløb i 1. halvår. Forventningerne til 2. halvår, vurderer vi, kan være for optimistiske og vil også påvirkes af udviklingen i beskæftigelsesgraden. Det er DE-L s vurdering, at landsdækkende positivlister med så mange uddannelsesforløb skaber et komplekst og ikke reelt grundlag for en fokuseret uddannelsesindsats for ledige ufaglærte og faglærte. Antallet af uddannelsesforløb på positivlisterne giver også ledige og jobcentre et fejlagtigt indtryk af antallet af uddannelsesforløb, der kan vælges imellem. De reelle muligheder afgrænses af de uddannelsesforløb, hvor der er tilstrækkelig efterspørgsel. Det illustreres tydeligt af de allerede 8
9 gennemførte uddannelsesforløb og skønnede forløb for 2. halvår, hvor det stort set er de samme kurser, der kan vurderes til at have landsdækkende effekt og dermed tilgængelige for alle ledige. For ledige og jobcentre er det også vanskeligt at gennemskue forskelle på uddannelsesforløbene, når man ikke er fagkyndig, da kursusindholdet i flere tilfælde ligger tæt på hinanden og terminologien i oversigten under f.eks. kursusindhold er vidt forskellig. Anbefalinger Ved tilrettelæggelsen af positivlisterne for 2016 har DE-L flg. anbefalinger: Uddannelsesinstitutionerne bør tages med på råd, når uddannelsesforløbene på positivlisterne sammensættes, så skolernes erfaringer og viden inddrages og for at bidrage til kombination af kursusmål med bl.a. relevant niveau og progression. Der skal være langt færre uddannelsesforløb på positivlisterne og i beslutningsprocessen om uddannelsesforløbene bør den reelle efterspørgsel også indgå som et vurderingsgrundlag. Uddannelsesforløbene skal tilgodese brede kompetencer indenfor et fagområde for at imødekomme en større målgruppe af ledige og virksomheder. På de områder, hvor Åbent Værksted er den gennemgående model for udbud og gennemførsel af kurser, bør det være Åbent Værksted indenfor f.eks. svejsning, der er nævnt på positivlisten. Så tilgodeses bredde og fleksibilitet i forhold til jobåbninger og den enkeltes behov for uddannelse og certifikater. Uddannelsesforløbene på grundlæggende niveau skal så vidt muligt være meritgivende i forhold til en erhvervsuddannelse. Hvis det er muligt indenfor den nuværende lovgivnings rammer, anbefaler vi, at stillingskategorierne fra arbejdsmarkedsbalancen, som danner grundlag for uddannelsesforløbene, bør sammensættes i grupperinger eller større fælleskategorier, som grundlag for et variabelt antal AMU-mål indenfor et jobområde, så jobcentre og uddannelsesinstitutioner i fællesskab kan beslutte og tilrettelægge de rette uddannelsesforløb. Hvis det ikke er muligt i indeværende proces, så bør der på sigt skabes mulighed for, at IKV, basale færdigheder, IT, Personlig udvikling til arbejde og uddannelse og Den personlige job og uddannelsesplan indgår i uddannelsesforløbene for ledige. For at skabe det bedst mulige grundlag for integration af udbud af uddannelser for ledige og beskæftigede, skal positivlisterne være tilgængelige i september/oktober måned, hvor udbyderne og VEU-centrene starter koordineringen af det kommende års udbud. Bilag: 6 ugers jobrettet uddannelse udbud og aktivitet. Bilager indeholder oversigt over udbudte uddannelsesforløb, gennemførte i 1. halvår 2015 og skønnede gennemførte forløb i 2. halvår 2015 samt beregning af, hvor ofte de enkelte uddannelsesforløb gennemføres/skønnes gennemført. 9
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats
Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereOrientering om Jobcenter Aalborgs arbejde med opkvalificering af ledige
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Beskæftigelsesudvalget Kopi til Forvaltningsledelsen Fra Jobcentersekretariatet Sagsnr./Dok.nr. 2017-010767 / 2017-010767-4 Jobcenter Sekretariat
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mereDe forskelliges reformers fælles fokus på uddannelsesinitiativer
De forskelliges reformers fælles fokus på uddannelsesinitiativer LO s arbejdsmarkeds- uddannelses- og erhvervspolitiske konference 2014 Morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Reformers fokus på
Læs mereLO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats
2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.
Læs mereStrategi- og handleplan 2018
Strategi- og handleplan 2018 Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn For Det Regionale Arbejdsmarkedsråd på Fyn har forebyggelse af mangel på arbejdskraft og understøtning af vækst på Fyn den højeste prioritet.
Læs mereEUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)
EUC Sjællands Udbudspolitik 2015 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer
Læs mereUddannelsesmuligheder i beskæftigelsessystemet v/ Camilla Mortensen og Helle Rye, AMK. Netværksmøde for jobcentre og a-kasser 15.
Uddannelsesmuligheder i beskæftigelsessystemet v/ Camilla Mortensen og Helle Rye, AMK Netværksmøde for jobcentre og a-kasser 15. marts 2017 March 24, 2017 3-partsaftalen og uddannelsesordningerne Pulje
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereRegion Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Region Syddanmark KKR Syddanmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 7. oktober 2016 Forslag til initiativer, der skal bidrage til øget voksen- og efteruddannelse Diskussionsoplæg til politisk
Læs mereRAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Sydjylland strategiseminar november 2018
RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse RAR Sydjylland strategiseminar november 2018 Ledige Virksomheder Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne
Læs mereFælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne
Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...
Læs mereEn temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune
En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet
Læs mere3 perspektiver på vejledning og håndtering 10.15 A-kasse perspektiv v/jesper Falkenberg Clausen, Dansk Metal 10.35 Spørgsmål og debat
09.00 Velkomst v/peter Thomsen, AMU Nordjylland 09.10 Uddannelsesmuligheder i beskæftigelsesreformen v/kristian Bak, STAR 10.00 Kursusudbud på VEU-hjemmeside v/veu-center 3 perspektiver på vejledning og
Læs mereN O T A T. Sådan udarbejdes balancen
N O T A T 1. december 2016 Sådan udarbejdes balancen J.nr. Viden og Analyse Styrelsen for Arbejdsmarkeds og Rekruttering (STAR) offentliggør halvårligt (januar og juni) en Arbejdsmarkedsbalance på www.arbejdsmarkedsbalancen.dk.
Læs mereBusiness case Individuelle midler til opkvalificering af ledige
Business case Individuelle midler til opkvalificering af ledige Formål og projektbeskrivelse Problemidentifikation: I Odense skal der gøres en ekstraordinær indsats for at øge de lediges mobilitet. Som
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereKompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november
Kompetencevurdering og opkvalificering af flygtninge. Opfølgning pa dialogmøde d. 10. november Danske Erhvervsskoler Lederne og Foreningen af Forstandere og Direktører ved AMU- centrene fremsender hermed
Læs mereArbejdsmarkedskontor Syd
Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne Mere relevant og fleksibelt AMU-udbud Èn indgang til vejledning/tilmelding/godtgørelse Omstilling på arbejdsmarkedet RAR-model udarbejdeskoordination
Læs mereNetværk om beskæftigelsesreformen
Netværk om beskæftigelsesreformen 1. November 2016 i Aalborg Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Trepartsaftalen Forebyggelse af rekrutteringsudfordringen Flere praktikpladser Voksen- og efteruddannelse Voksen-
Læs mereRKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT
Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.
Læs mereSpørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen
NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,
Læs mereOversigt over afsluttede implementeringsunderstøttende aktiviteter Juli 2017 i forbindelse med beskæftigelsesreformen
Oversigt over afsluttede implementeringsunderstøttende aktiviteter Juli 2017 i forbindelse med Aktivitet intention Indhold Målrettet Afsender Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec.
Læs mereBeskæftigelsesreform 2015-17
Beskæftigelsesreform 2015-17 07-10-2014 1 Tidsplan Aftalen blev indgået den 18. maj 2014 Lovforslagene fremsættes medio november Besluttes medio december Træder i kraft på forskellige tidspunkter 1. januar
Læs mereDriftsstrategi for de forsikrede ledige 2015
Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og
Læs mereTemadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen. september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord
Temadag om uddannelsesordninger i beskæftigelsesindsatsen september 2016 Arbejdsmarkedskontor Midt Nord Dagens program Velkommen og formål med dagen Uddannelsesordningerne og hvad vi har i vente trepartsaftalerne
Læs mereNye uddannelsesmuligheder i trepartsaftalen. 7. december 2016
Nye uddannelsesmuligheder i trepartsaftalen Baggrund Beskæftigelsesreformen fra 2014: Fokus på et reelt uddannelsesløft til de grupper, som havde mest behov. Nu et par års erfaring med reformens initiativer.
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE 2015
FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand
Læs mereUdbudspolitik AMU SYD
Udbudspolitik AMU SYD Indledning Nærværende udbudspolitik, som er drøftet i samtlige AMU SYDs lokale uddannelsesudvalg er godkendt af AMU SYDs bestyrelse på møde den 14. december 2012 og gælder for 2013.
Læs mereRAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse. RAR Fyn strategiseminar november 2018
RAR-model for koordination af aktørsamarbejde for voksen/efteruddannelse RAR Fyn strategiseminar november 2018 Ledige Virksomheder Styrkelse af basale færdigheder Løfte kvaliteten i AMU-kurserne Mere relevant
Læs mereAMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning.
AMUbranchepakker En vej til job for flygtninge og indvandrere AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. Erfaringer viser, at AMU branchepakker giver nye muligheder for
Læs mereBilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale
Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland
Læs mereUdbudspolitik for Køge Handelsskole 2012
Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...
Læs mereUddannelsesmulighederne i beskæftigelsesreformen
Uddannelsesmulighederne i beskæftigelsesreformen Specialkonsulent Kristian Bak, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Arbejdsmarkedsdirektør Peter Graversen, Arbejdsmarkedskontor SYD Indhold i oplægget
Læs mereFælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan
2016 Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan 2016 Baggrund Arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer går på tværs af kommunegrænserne. Formændene for Arbejdsmarkeds-/Beskæftigelsesudvalgene
Læs mereD e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d
D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor
Læs mereUdbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten
Læs merePolitik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice. - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet
Politik for kvalificeret arbejdskraft og virksomhedsservice - arbejdsliv, der skaber vækst for den enkelte, virksomheder og fællesskabet Politik vision og retning I Kolding Kommune vil vi: give virksomhederne
Læs mereUdbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten
Læs mereReform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER
Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen
Læs mereVEU-centre kontrakter Mål- og indikatorplan
VEU-centre kontrakter 2016-2017 Mål- og indikatorplan VERSION 19-11-2015 1 Overordnede ændringer i kontraktmodellen Kvantitative indikatorer (indsatsområde 1+2) skal udløse point for delvis målopfyldelse.
Læs mereJOBRETTET UDDANNELSE SVEJSNING POSITIVLISTEN 2016
JOBRETTET UDDANNELSE SVEJSNING POSITIVLISTEN 06 Find flere kurser på www.learnmark.dk/amu JOBRETTET UDDANNELSE Denne liste indeholder de kurser og uddannelsesforløb, du som ledig, kan deltage på fra. ledighedsdag,
Læs mereEUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)
EUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer
Læs mereVEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan
VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde
Læs mereImplementering af beskæftigelsesreformen
Den 18. september 2015 Implementering af beskæftigelsesreformen Regeringen indgik den 18. juni 2014 forlig med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti om en reform af den aktive beskæftigelsesindsats
Læs mere23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed
23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 22. januar 2010 Det danske samfund oplever i forlængelse af den finansielle krise en faldende beskæftigelse og hastigt
Læs mereHAKL dialogmøde 5. maj 2015 Strategi og erfaringer med udbud af garantikurser
HAKL dialogmøde 5. maj 2015 Strategi og erfaringer med udbud af garantikurser Lisbeth Olander Rasmussen Chefkonsulent, Learnmark Erhverv lor@learnmark.dk Strategiske overvejelser udgangspunkt efteråret
Læs mereINDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD
INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4
Læs mereÅrsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan
Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse
Læs mereStatus på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt
P r æ s e n t a t i o Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt Den lokale organisering, arbejdsopgaverne og det tværgående samarbejde Nye Kompetencer hele livet
Læs mereARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy
1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne
Læs mereDe regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning
De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så
Læs mereBilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg
Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil
Læs mereAftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.
Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles
Læs mereDen kommende reform af beskæftigelsesindsatsen
Den kommende reform af beskæftigelsesindsatsen Reformen har som mål, at Flere ledige opnår varig beskæftigelse hurtigst muligt Ledige får en individuel, meningsfuld og jobrettet indsats Ledige får et reelt
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs mereAnbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog
Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre
Læs mereVEU-STRATEGI RAR-Hovedstaden
VEU-STRATEGI RAR-Hovedstaden RAR Hovedstaden Dato: 18. maj 2018 Fremme af voksen- efter- og videreuddannelse i RAR Hovedstadens område Globaliseringen og den teknologiske udvikling medfører forandringer
Læs mereKompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017
Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling
Læs mereUfaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode
Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes
Læs mereAktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune
Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og
Læs mereVEU-koordineringsopgaven
P r æ s e n t a t i Arbejdsmarkedskontor Øst VEU-koordineringsopgaven 23. maj 2018 Ved Teamchef Jacob Løbner VEU? Hvad? 2 3 Flexicurity VEU en del af modellen 4 VEU Derfor! 5 Rationale: Opkvalificering
Læs merePIXI HVAD GØR EN FORSKEL FOR DEN ENKELTE BORGER? DE OPLEVEDE ÅRSAGER TIL JOB OG UDDANNELSE
PIXI HVAD GØR EN FORSKEL FOR DEN ENKELTE BORGER? Udpluk af undersøgelsen af, hvad udvalgte borgere oplever som årsagen til job og uddannelse. DE OPLEVEDE ÅRSAGER TIL JOB OG UDDANNELSE Undersøgelse er et
Læs mereNotat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune
Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Baggrund for ny reform af beskæftigelsesindsatsen Den 18. november 2014 begyndte 1. behandlingen af
Læs mereOverblik beskæftigelsesreformen Arbejdspapir til Seminar 13/11-14/11 2014
Overblik beskæftigelsesreformen Arbejdspapir til Seminar 13/11-14/11 2014 På seminaret skal vi arbejde med reformen og både beskæftige os med de enkelte elementer samt det samlede overblik. Der er i alt
Læs mereNotat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Status på Uddannelsesindsatsen for årige nyledige
Notat Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Status på Uddannelsesindsatsen for 30-39 årige nyledige Kommunalbestyrelsen i Albertslund besluttede med budget 2016, at Jobcentret skulle øge fokus
Læs mereBeskæftigelsesregionerne. Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter
Beskæftigelsesregionerne Jobrotation Muligheder, regler og økonomi på 45 minutter Program Hvad er jobrotation? Regler og økonomi Muligheder og erfaringer med jobrotation Hvordan kan I bruge jobrotation?
Læs mereResultatrevision 2015
Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...
Læs mereIndhold UDBUDSPOLITIK Bestyrelsesmøde 6. december 2016 Bilag B10.1
Bestyrelsesmøde 6. december 2016 Bilag B10.1 UDBUDSPOLITIK 2017 Indhold Indledning...2 Udbud/geografisk opland...2 Aarhus Business College geografiske opland...3 Aktivitetsudvikling...3 Bevillingsmæssige
Læs mereFra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater
Fra ufaglært mod faglært gennem AMU inden for ejendomsservice Præsentation af resultater Oplæg v. konference for De lokale Uddannelsesudvalg for Ejendomsservice 17. marts 2015 Indhold 1. Formål og baggrund
Læs mereBilagsrapport. Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært. September 2013
Bilagsrapport Kvalitetssikret IKV et bidrag til løft fra ufaglært til faglært September 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Forandringsteori... 3 2. Skabelon for forretnings- og kvalitetsmodel... 4 3. Skabelon
Læs mereTværgående opsamling på serviceeftersynets første del
N o t a t Tværgående opsamling på serviceeftersynets første del Oktober 2019 1. Indledning Forligskredsen bag beskæftigelsesreformen fra 2014 har aftalt, at der i 2017-2019 skal gennemføres en omfattende
Læs mereAMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked
AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager
Læs mereUdbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved ZBC
Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved ZBC 2018 I dette dokument beskrives ZBC s udbudspolitik for udbud af AMU Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved
Læs mereUDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2018
side 1 af 6 UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2018 Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereAMU Udbudspolitik 2019 SOSU Fyn Indhold
AMU Udbudspolitik 2019 SOSU Fyn Indhold 1. Formål... 1 2. Dækningsområde... 1 3. Strategiske indsatser... 1 4. Markedsføring... 2 5. Samarbejdsaftaler... 2 6. Principper for udlægning... 2 7. Principper
Læs mereUddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.
Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.
Læs mereStatus på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt
P r æ s e n t a t i Status på implementeringen af RAR/VEU-modellen v/arbejdsmarkedsdirektør Karl Schmidt Den lokale organisering, arbejdsopgaverne og det tværgående samarbejde Nye Kompetencer hele livet
Læs mereVI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft. HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU. ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til
VI VIL : Velfærd, konkurrenceevne, sammenhængskraft HVAD ER vores udgangspunkt : Arbejdsmarkedet VEU ET FÆLLES ANSVAR : Hvad kan AMU bidrage til Danmark ligger i front i deltagelse i VEU Andel af 25-64-årige,
Læs mereEvaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU)
Evaluering af den grundlæggende lederuddannelse (i det følgende GLU) Oplæg på VEU Konferencen 2010 i workshoppen Lederuddannelse målrettet kortuddannede mandag den 6. december 2010 ved evalueringskonsulent
Læs mereUDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019
1 UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019 Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mere- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019
RESUMÉ Virksomheders brug og vurderinger af AMU i 2019 - belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 Denne rapport handler om virksomhedernes brug og vurderinger af AMU og hvordan dette har udviklet
Læs mereTekniske designere - kompetencer og muligheder
Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...
Læs mereNotat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens
Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen
Læs mereBilag vedr. tværkommunale samarbejder
NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd
Læs mereNovember. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse
2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...
Læs mereUddannelse som dagpengemodtager
Uddannelse som dagpengemodtager Seks ugers jobrettet uddannelse Den regionale uddannelsespulje Pulje til uddannelsesløft September 2017 Uddannelse eller opkvalificering giver flere jobmuligheder Mange
Læs mereCarsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg
Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige
Læs mereEUC Sjællands Udbudspolitik 2014 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)
EUC Sjællands Udbudspolitik 2014 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer
Læs mereIndustrien mangler fokus på opkvalificering
ØKONOMISK ANALYSE 0. juli 08 Industrien mangler fokus på opkvalificering Når det kommer til opkvalificering af medarbejderne i de danske industrivirksomheder, hænger såvel ledelse som medarbejdere i bremsen.
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mereIndsatsgrupper for langtidsledige i Struer
Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mereUdbudspolitik 2019 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2019 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) er udarbejdet for at sikre kontinuiteten
Læs mereStatus på beskæftigelsesreformen
Sagsnr. 14-1229 Vores ref. MBS/DHA/lgy Den 1.juli 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen, som trådte i kraft i 2015, havde som sine to hovedspor et øget antal af samtaler mellem de
Læs mereMay 29, 2015. Uddannelse i beskæftigelsesreformen 2015
Uddannelse i beskæftigelsesreformen 2015 De politiske mål med uddannelse At ledige opnår varig beskæftigelse At ledige kan få reelt uddannelsesløft, hvis de har behov for det At uddannelsesindsatsen målrettes
Læs mereVirksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet
Virksomhedernes vurderinger af AMUudbuddet - Status i 2011 og udviklingen siden 2007 Oplæg for VEU-Rådet onsdag den 22. juni 2011 ved områdechef Tue Vinter-Jørgensen og specialkonsulent Michael Andersen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport
Læs mere