Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3

Transkript

1 Referat Udvalget for Børn og Unge's møde Onsdag den Kl. 15:00 Udvalgsværelse 3 Deltagere: Hanne Klit, Pia Dam, Henrik Nielsen, Masoum Moradi, Lise-Lotte Tilsted, Mette Kristensen, Birger Jensen, Jesper Kiel Afbud: Arne Ebsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden Orientering om initiativaftale mellem Socialministeriet og Svendborg Kommune Budgetkontrol pr. marts BU - Budget 2012, politikker og temaer Godkendelse af tilbud til sårbare børn og familier i Svendborg Kommune Godkendelse af nye tilbud til anbragte unge i BUC Organisering af resursepædagogerne i dagtilbud pr. 1. august Ny resursetildeling dagtilbud Indskrivning til børnehaveklasse Navngivning af nye folkeskoler pr. 1. august Skolebiblioteksordning pr behandling efter endt høring ETOS 2010 Svendborg Skolestruktur Transport og Skoleveje Orientering om cykelkampagne m.v. i Orientering om ansøgning til Cykelpuljen Besøgsrunde i Børn og unge-området Meddelelser...24

2 Udvalget for Børn og Unge s møde den Godkendelse af dagsorden 11/171 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Punkt 13 Skolestruktur Transport og Skoleveje behandles efter punkt 6. Arne Ebsen (T) var fraværende. 2. Orientering om initiativaftale mellem Socialministeriet og Svendborg Kommune 11/5679 Beslutningstema: JAC Orientering vedr. ansøgning til initiativaftale som led i det strategiske samarbejde mellem Socialministeriet og Svendborg Kommune om boligområdet Byparken/Skovparken. Sagsfremstilling: På mødet vil Jan Carlsson gennemgå powerpoint og orientere om ansøgning, der er fremsendt til Socialministeriet. Indstilling: Forelægges udvalget til orientering. Bilag: Åben - Bilag 1 Skabelon initiativaftaler Åben - Bilag 2 Initiativkatalog - strategisk samarbejde om ghettoområder Åben - Bilag 3 Fordeling af tilskud til strategisk samarbejde med kommunerne Åben - Bilag 4 Proces Åben - Puljeansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Til efterretning. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. Arne Ebsen (T) var fraværende. Beslutning i Socialudvalget den : Taget til efterretning. Masoum Moradi (løsgænger) var fraværende. 1

3 Udvalget for Børn og Unge s møde den Budgetkontrol pr. marts /12437 Beslutningstema: Budgetkontrol pr. 31. marts 2011 for Udvalget for Børn og Unge. Sagsfremstilling: Budgetkontrol pr. marts måned 2011 for Børn og Unge foreligger til efterretning for udvalget. Økonomiske konsekvenser: Der henvises til materialet for nærmere belysning. Indstilling: Administrationen indstiller, at budgetkontrollen pr. 31. marts 2011 for Børn og Unge tages til efterretning. merudgiften på 2,1 mio. kr. til dagplejens dispositionsvederlag finansieres via uforbrugt bloktilskud til frokostordningen rest bloktilskud på 0,6 mio. kr. tilgår Økonomiudvalgets råderumspulje. Bilag: Åben - Budgetkontrol marts 2011 Børn og Unge Åben - Budgetkontrol marts bilag - BU Åben - PowerPoint til BU.pdf Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Indstilles med tilføjelse af, at rest af bloktilskud på 0,6 mio. kr. forbliver i budgettet for Børn og Unge til imødekommelse af forventet merudgift til skolebefordring. Arne Ebsen (T) var fraværende. 4. BU - Budget 2012, politikker og temaer 11/12903 Beslutningstema: Fortsat drøftelse af budget 2012, herunder temaer. Sagsfremstilling: Økonomiudvalget besluttede på mødet den 12. april, at fagudvalgene kommer med forslag til temaer, der skal prioriteres. Udvalgenes input fremsendes således, at Økonomiudvalget kan drøfte temaerne på mødet ultimo maj. Økonomiudvalget har haft nedenstående 9 temaer til drøftelse 2

4 Udvalget for Børn og Unge s møde den Vækst Citta slow Innovation Digitalisering Investering Forebyggende indsatser Uddannelse Frivillighed Integration Det er tanken efterfølgende på et møde i afdelingschefkredsen at kvalificere temaerne yderligere forud for udvalgets budgetdrøftelser. De udvalgte temaer drøftes efterfølgende løbende i fagudvalgene, og evt. økonomiske konsekvenser skal være afklaret primo august, således af materialet kan indgå i budgetmappen, og blive gennemgået på budgetseminaret for Byrådet den 30. august Fagudvalgene har mulighed for at pege på temaer, der ikke nødvendigvis kan indgå under de tværgående temaer. I tilknytning til teamdrøftelserne er det obligatorisk at pege på, hvorledes eventuelle merudgifter skal finansieres, enten inden for det enkelte udvalg eller ved muligheder på tværs af flere udvalgsområder. Det forudsættes, at der i de respektive direktørområder foretages høring hos de høringsberettigede efter gældende retningslinjer. Indstilling: Det indstilles, at udvalget drøfter temaer for budget 2012 med efterfølgende fremsendelse til Økonomiudvalget. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udvalget for Børn og Unge ønsker, at temaet "Vækst" bliver det gennemgående team for udvalgets arbejde i I den sammenhæng vil den fortsatte konsolidering af de mange forandringer i området for Børn og Unge i 2011 have højeste prioritering i 2012, herunder arbejdet med blandt andet forebyggende indsatser, uddannelse og integration. Der arbejdes dermed videre med implementering af ny skolestruktur, ny dagtilbudsstruktur og ny intensiveret, forebyggende tilgang til børn og unge med særlige behov. Jesper Kiel (Ø) kunne ikke støtte indstillingen, idet det er uklart, hvad udvalget lægger i at gøre vækst til det gennemgående tema. Arne Ebsen (T) var fraværende. 5. Godkendelse af tilbud til sårbare børn og familier i Svendborg Kommune 11/12245 Beslutningstema: 3

5 Udvalget for Børn og Unge s møde den Godkendelse af fremadrettede tilbud/indsatser til sårbare børn og familier i Svendborg Kommune. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge besluttede på møde d. 12. januar 2011 at reorganisere anbringelsesområdet, bl.a. ved at lukke BUC Børn, BUC Ung og BUC Familie på grund af vigende belægning, herunder at godkende etablering af nye relevante tilbud til målgruppen, der matcher forventede fremtidige behov og økonomi. Udvalget godkendte, at tilbuddet BUC Familie erstattes af et dagbehandlingstilbud, hvor der efter behov kan etableres akutpladser til spædbørn, småbørn, større børn og familier. Opgaven har efter udvalgets beslutning været gennem en bred involvering af medarbejdere i BUC og RFC og med sparring fra Familieafdelingen at beskrive grundlaget for disse nye tilbud/indsatser, herunder en detaljering i forhold til aktuelt behov, faktisk ressourcebehov, drift/økonomi og geografisk placering. Beskrivelserne af indsatser fremgår af bilag 4-12, der indeholder en bred vifte af nye indsatser, hhv. dag- og døgnforanstaltninger. Indsatserne er opdelt, således at de er grupperet i et forslag A og i et forslag B og beskriver de nuværende ydelser i RFC/FamilieCentrets regi samt udvidelsesmuligheder med både dag- og døgnforanstaltninger. Forslagene afspejler de faglige kernekompetencer som medarbejderne råder og med baggrund i udvalgets tidligere beslutning om en reorganisering af området. Forslag A er beskrevet med udgangspunkt i en dagbehandlingsindsats som den, der foregår i FamilieCentret i dag, eventuelt kombineret med akutte indsatser efter behov. Forslag B foregår i en institutionel ramme i form af et "Familiehus" med kombineret dag- og døgnbehandling (tidl. Stendyssehavens Familieafdeling eller Hjortøhus v/ ombygning). Arbejdsgruppen har derudover foreslået indsats med helt tidlig forebyggelse i tilknytning til Mødrehuset og dagtilbuddene samt efter behov akutte indsatser og anbringelser. Administrationen har behandlet arbejdsgruppens to forslag og anbefaler forslag A. Administrationen har i vurderingen lagt til grund det aktuelle og forventede fremtidige behov for færre akutte indsatser og døgnforanstaltninger, bl.a. som følge af Svendborg Kommunes fremadrettede strategi og indsats fra januar 2011, der allerede har vist effekt. Plejefamilieområdet er blevet væsentligt styrket, bl.a. med ansættelse af 2 akutplejefamilier for 0-12 årige børn, og der er langt færre akutte anbringelser grundet en styrket tidlig og forebyggende indsats i familien. I vurderingen indgår ligeledes Familieafdelingens kommentarer til de to forslag, jf. bilag 3. Forslag A er budgetneutral, idet der er direkte samklang med strategiplanen, hvorfor budgetoverholdelse for 2011 vil være inden for rækkevidde med forslag A. 4

6 Udvalget for Børn og Unge s møde den Forslag A er fleksibelt og kan både i indhold og omfang af støtte, behandling og observation tilpasses til den enkelte families og det enkelte barns behov. Forslaget er desuden i samklang med den omlægning, der er påbegyndt med strategiplanen om, at indsatsen ligt sker i familiens eget hjem. Forslag B vil efter Administrationens vurdering medføre et betydeligt merforbrug til oprettelse af et døgnkorps med fast normering til et meget begrænset antal børn og familier årligt. Det vurderes, at budgetoverholdelse i Familieafdelingen med forslag B ikke vil være inden for rækkevidde. Derfor anbefaler Administrationen Forslag A om et observations- og behandlingsforløb i dagregi og hovedsageligt i familiens eget hjem, men med mulighed for etablering af ad hoc døgntilbud efter behov. Økonomiske konsekvenser: Forslag A viser en omkostning på 1,08 mio. kr. som ligger inden for Familieafdelingens ramme og er derved udgiftsneutral. Lovgrundlag: Tilbud etableres i henhold til Servicelovens 11, 52 og 67. Indstilling: Det indstilles, at: forslag A godkendes med henblik på implementering i RFC/Familiecentrets regi der ved behov for akutfunktion, udover akutplejefamilier, etableres en akutfunktion i tilknytning til Mødrehuset, som skitseret i forslag A. Bilag: Åben - Nye tilbud og indsatser til sårbare børn og familier Åben - Arbejdsgruppens beskrivelse af tilbud og indsatser til sårbare børn og familier.doc Åben - Familieafdelingens kommentarer til nye tilbud til udsatte børn og familier Åben - Akut eller ad hoc anbringelse.doc Åben - Observation- afklaring i døgn-nyfødte Åben - Dagbehandlingstilbud til familier Åben - Afklaring og observation i døgnrammer Åben - Akut døgnophold for familier Åben - Akutberedskab Åben - Efterværn Åben - Botilbud i Mødrehusregi Åben - Konsulentbistand Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Udvalget ønsker løbende at følge udviklingen på området både i forhold til den faglige, kvalitative håndtering af opgaverne og afledte økonomiske forhold. Det gøres i tilknytning til den kvartalsmæssige budgetafrapportering, hvor udvalget orienteres om status for anbringelser og iværksættelse af forbyggende foranstaltninger. I 5

7 Udvalget for Børn og Unge s møde den tilfælde af akut opståede udfordringer, orienteres udvalget med det samme. Arne Ebsen (T) var fraværende. 6. Godkendelse af nye tilbud til anbragte unge i BUC 11/10912 Beslutningstema: Beslutning om endelig godkendelse af nye døgntilbud til anbragte unge under BUC. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge har på møde 12. januar 2011 truffet beslutning om en reorganisering af anbringelsesområdet, herunder etablering af nye kommunale tilbud til udsatte og sårbare børn, unge og deres familier. Tilbuddene er afstemt i forhold til aktuelle og forventede fremtidige behov, lovgivning, nationale, kommunale mål og strategier samt økonomien. Der er udarbejdet uddybende beskrivelser af to døgntilbud i BUC, jf. bilag 2 og 3 med henblik på udvalgets endelige godkendelse: Tilbuddene er: Socialpædagogisk behandlings- og botilbud, 67 i SEL med en normering på 5 pladser og 1 akutplads for årige, der er præget af svigt og sårbarhed Døgnkollegium, 142, stk. 6 i SEL med en normering på 5 pladser og 1 akutplads for årige. Begge tilbud foreslås etableret i tilknytning til hinanden på fælles matrikel på Skovsbovej 101 (forh. Stendyssehaven), men i adskilte enheder. Tilbuddene vil kunne tages i drift i juni 2011 efter en mindre ombygning for 0,3 mio. kr.. Tilbuddene vil drives i en overgangsperiode indtil med en mindre belægning og normering, men forsvarligt drevet pædagogisk og fagligt i forhold til målgruppen. Tilbuddene vil pr. 1. januar 2012 være med fuld normering, belægning og pædagogisk og fagligt set-up. Overgangsperioden vil bruges til en større omorganisering af BUC, opkvalificering af medarbejdere til at løfte de nye opgaver med større vægt på socialpædagogisk behandlingsarbejde. For så vidt angår et tredje døgntilbud for anbragte unge med misbrugs / kriminalitetsvanskeligheder, som udvalget har godkendt, er det ledelsens vurdering, at det ikke på nuværende tidspunkt giver mening at beskrive dette tilbud uddybende. Dels er der pt. kun meget få unge inden for målgruppen, og dels er der behov for tid til at afsøge den fysiske placering af tilbuddet, da der er særlige hensyn at tage i forhold til denne målgruppe. Det er bl.a. målgruppens særlige behov, værksteds- aktivitets- og udenomsfaciliteter, lokalplan, nabohøring mv. 6

8 Udvalget for Børn og Unge s møde den Det vurderes, at de eksisterende matrikler Hjortøvænge 40 og Skovsbovej 101 ikke vil være velegnede til dette tilbud. Den oprindelige hensigt med at hjemtage unge fra dyre opholdssteder til egen institution i Svendborg vurderes ikke at være hensigtsmæssig, da hjemgivelser skal ske frivilligt, og erfaringen har vist, at de ofte er forbundet med modstand fra de unge eller deres forældre. Det forventes, at der vil kunne tages endelig stilling til dette tilbud i starten af 2012, hvor der forventes en tilstrækkelig volumen. De tre nye døgntilbud, der etableres i BUC regi vil fremadrettet være baseret på intern kontraktstyring med en normmodel, hvor der årligt aftales indhold, volumen og økonomi i tilbuddene med samarbejdsaftale mellem bestiller (Familieafdelingen) og udførerenheder (BUC). Økonomien ved etablering af tilbuddene er beskrevet i vedlagte bilag. Økonomiske konsekvenser: Der afsættes fra 2012 en samlet økonomisk ramme på 7,3 mio. kr. ud af Familieafd. samlede budget til anbringelser. Tilbuddene blev 1,8 mio. kr. dyrere, end forudsat ifht. til den oprindelige afsatte ramme på 5,5 mio. kr. Den forventede nødvendige ombygning på 0,3 mio. kr. finansieres inden for Børn og Unge ved etablering af nye tilbud og afvikling af tidligere tilbud. Lovgrundlag: Lov om social service: Socialpædagogisk behandlings- og botilbud oprettes som 67 døgninstitution Døgnkollegium oprettes som 142, stk. 6 institution Indstilling: Det indstilles, at der etableres et socialpædagogisk behandlings- og botilbud, 67 for socialt udsatte og sårbare unge på Skovsbovej 101, som skitseret i forslag der etableres et døgnkollegium, 142, stk. 6 på samme matrikel for udsatte unge, som beskrevet i forslag Skovsbovej 101 gennemgår en mindre ombygning, som beskrevet af Miljø og Teknik, således at begge tilbud kan drives pædagogisk og fagligt forsvarligt i adskilte enheder tilbuddene drives i en overgangsperiode indtil med fælles takst for begge målgrupper med udgangspunkt i den tidligere fastsatte takst tilbuddene er i drift med fuld kapacitet, normering og belægning pr. 1. januar 2012 endelig stillingtagen til opstart socialpædagogisk behandlings- og botilbud til unge med misbrugs/kriminalitetsproblemer udskydes til 2012, når der foreligger konkret behov og beslutning om fysisk placering af tilbuddet 7

9 Udvalget for Børn og Unge s møde den Hjortøvænge 40 udbydes til salg, når funktionen som midlertidigt døgntilbud ophører til finansiering af overgangsperioden og afvikling af BUC som institution under rammeaftalen Finansiering af den forventede merudgift på 1,8 mio. kr. afholdes indenfor Familieafdelingens budgetramme Bilag: Åben - Etablering af nye tilbud til sårbare unge under BUC Åben - Socialpædagogisk behandlings- og botilbud til sårbare unge Åben - Døgnkollegium for unge under BUC Åben - Økonomisk beskrivelse Sårbar + Døgnkollegie Åben - Overslag på ombygning af Skovsbovej 101 Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Fleksibiliteten i de nye institutioner og i de forebyggende foranstaltninger i øvrigt, skal bidrage til at sikre en kontinuitet, så der ikke påny skal omorganiseres i så drastisk et omfang. Den løbende dialog mellem myndighed og udførerdel skal i den henseende prioriteres højt. Udvalget blev orienteret om, at det vil være en konkret faglig vurdering der vil lægge til grund for en eventuel, nødvendig anbringelse i institution uden for kommunen samt, at det nuværende ungekollegie ikke berøres af beslutningen. Arne Ebsen (T) var fraværende. 7. Organisering af resursepædagogerne i dagtilbud pr. 1. august /3896 Beslutningstema: Stillingtagen til en yderligere decentralisering af de centrale resursepædagoger. Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge behandlede d. 15. juni 2010 indhold og organisering af den tidlige forebyggende indsats i dagtilbud. På mødet blev indholdsdelen besluttet, ligesom det blev besluttet at foretage en delvis decentralisering af resursepædagogerne til to gange to dagtilbudsområder fra d. 1. september Det var intentionen hermed, at udmønte en del af de erfaringer, der var draget bl.a. fra projektet "Det kan hurtigt blive for sent". Der forblev samtidig et centralt ledet resursepædagogkorps. Det blev ligeledes besluttet, at der ved en eventuel ny dagtilbudsstruktur pr. 1. januar 2011 skulle tages stilling til en mulig yderligere decentralisering. Fra den første decentralisering af resursepædagogerne indtil 1. januar 2011 er der udarbejdet en mission og en fælles referenceramme for de kommunale dagtilbud i Svendborg Kommune. Her er en af de centrale formuleringer, at dagtilbud skal arbejde med udgangspunkt i en inkluderende pædagogik og i børns lige rettigheder for deltagelse i børnefællesskaber. Det har bl.a. den betydning, at medarbejderne skal 8

10 Udvalget for Børn og Unge s møde den være fokuseret på, at børn udvikler sig i samspil med andre børn og at deres indsats derfor er, at hjælpe børnene med dette samspil. Den pædagogiske opgave er således at tænke endnu mere i læringsmiljøer. Som udgangspunkt flyttes fokus hermed fra barnet til de medarbejdere i dagtilbud, der skal tilrettelægge og udføre det pædagogiske arbejde. Der er forskningsbaseret viden om, at det er i den pædagogiske praksis i hverdagen, der skal foregå en inkluderende pædagogik. For at underbygge og understøtte denne viden vil en yderligere decentralisering af resursepædagogerne således, at de ledelsesmæssigt er tilknyttet en dagtilbudsleder, være hensigtsmæssigt og medvirkende til, at resursepædagogerne i samarbejde med de pædagogiske teamledere kan have større fokus på inklusion og børnefællesskaber. I forbindelse med stillingtagen til eventuel yderligere decentralisering af resursepædagogerne, er grundtænkningen i mission og fælles referenceramme således taget med i betragtningen. Definitioner af resurseindsatser i dagtilbud med udgangspunkt i tænkningen i mission og fælles referenceramme: Tidlig forebyggende indsats: Dagtilbuddets kerneydelse Korterevarende resurseindsatser: Tildeling af en resurseindsats til et dagtilbud, hvor der er et barn/børn, der har vanskeligt ved deltagelse i børnefællesskabet, og hvor det skønnes, at en resurseindsats i en kortere periode vil kunne afhjælpe situationen for børn og medarbejdere. Differentierede resurser i enkelte dagtilbud - resursepladser (de nuværende S-pladser i vuggestue, børnehave og dagpleje): Pladser til børn i vanskeligheder i forhold til at være deltagende i børnefællesskaber af en sådan grad, at det ligger ud over en tidlig forebyggende indsats og en korterevarende resurseindsats. Resursepladser i Dagplejen: To pladser tæller for én, således at dagplejeren har muligheder for at give barnet og gruppen en ekstra resurseindsats. Børn med begrænset mulighed for deltagelse i dagtilbuddets børnefællesskaber: Børn der for nuværende har en plads i Jægermarkens specialgruppe, og har et vidtgående handicap og et behov for en plejeindsats. Rådighedstimer: Differentierede resurser til periodisk tværgående indsats i enkelte børnehuse. Ved en hel decentralisering af resursepædagogerne ser grupperingerne således ud pr. 1. august 2011: Korterevarende resurseindsatser - i alt 14,5 fuldtids resursepædagoger: ca. 4,3 resursepædagoger (1127 børn/262 børn pr. resursepædagog) Vesterlunden, Egebjerg, dagplejen Syd/Øst og de private dagtilbud med 10 timer administration ca. 6,0 resursepædagoger (1019 børn/170 børn pr. resursepædagog) Byen/Tåsinge, Nordkaperen og det forpligtende netværk af selvejende dagtilbud med 12 timer administration 9

11 Udvalget for Børn og Unge s møde den ca. 4,2 resursepædagoger (1019 børn/243 børn pr. resursepædagog) Østerdalen, Børnebyøster og dagplejen Nord/Vest med 10 timer administration Resursepædagogerne refererer ledelsesmæssigt til dagtilbudslederen for det dagtilbud, der er understreget og endvidere foretages visitationen til de forskellige indsatser af de tre dagtilbudsledere. Differentierede resurser i enkelte dagtilbud - i alt 34 resursepladser (indtil nu kaldet specialpladser i vuggestue, børnehave og dagplejen): resursepladser i Vesterlunden, børnehuset Skovlinden 10 resursepladser i Byen/Tåsinge, børnehuset 4-Kløveren 4-6 resursepladser i Østerdalen, børnehuset Gudme 6 resursepladser i Dagplejen Børn med begrænset mulighed for deltagelse i dagtilbuddets børnefællesskaber: 12 specialpladser i Nordkaperen, specialbørnehaven Jægermarken Rådighedstimer: 3,5 stillinger til differentierede resurser til periodisk indsats i enkelte børnehuse samt kr. til procestimer vedrørende inklusion i dagtilbud. Herudover afsat kr. til kompetenceudvikling af medarbejderne svarende til ca. 937 kr. pr. ansat Øvrige principper i den decentrale struktur: Mindst to områder arbejder sammen om resurser for at understøtte refleksion, passende forstyrrelse i arbejdet, og at resursepædagogen bliver tilpas nær og fjern i sin faglige praksis. At balancere resurserne således, at der kan sættes hurtigt ind med en indsats ved behov og samtidig tilgodese, at der kan være behov for at støtte op om en proces over tid. Dagplejen deles på to områder, så de hver især kun skal samarbejde og ansøge om resurser ét sted. Forskellen i tildelingen til områderne er udtryk for en differentieret normering. Hvis der pr. 1. august i et år er ledig kapacitet i de tre børnehuse med differentierede resurser, anvendes denne kapacitet til at betjene området på tværs. At frigive ledelsesresurser - Der nedlægges en gruppelederstilling og de 52 timer, der har været anvendt til en gruppelederstilling og til administration for de centrale resursepædagoger prioriteres nu til administrationstimer, til resursetimer og til kompetenceudvikling. Der vil fremadrettet ske en administrativ opfølgning og evt. tilpasning af de samlede resurser på området. Frem mod dette endelige oplæg har følgende strategi været fulgt: 10

12 Udvalget for Børn og Unge s møde den Der er hentet perspektiver ind udefra til dagtilbudsledergruppen via oplæg fra praksis og et cafémøde men mange interessenter fra dagtilbud og fra resursepædagoggruppen. Der er prioriteret understøttende kompetenceudvikling. Der har været indhøstet erfaringer fra den centrale og de to decentrale grupperinger, som resursepædagogerne har været organiseret i Der er gjort erfaringer med visitationsprocedurer, herunder ledelsesdeltagelse. Der er planlagt at udarbejde en opgave-/samarbejdsbeskrivelse for resursepædagogerne, der understøtter dagtilbudsområdets grundlag og beskriver vigtigheden af samarbejdet mellem resursepædagogen og dagtilbuddets medarbejdere. Der vil blive udarbejdet en procedure for resursepædagogernes fremtidige placering. Der er udarbejdet en tids- og handleplan, der er vedhæftet som bilag. Det foreslås, at ovenstående oplæg til decentralisering af resursepædagogerne fra 1. august 2011 sendes i høring. Tidsplan: maj 2011: Høringsperiode. Høringsparter: De kommunale og selvejende dagtilbudsledere, ledelsesteamene og de lokale MED-udvalg/personalemøder med MED status samt Sektor MED. 1. juni 2011: Politisk behandling inklusive høringssvar i Udvalget for Børn og Unge. 1. august 2011: Ny organisering af resursepædagogerne. Økonomiske konsekvenser: Omlægningen er udgiftsneutralt indenfor den økonomiske ramme på 9,6 mio. kr. incl. 10 specialpladser afsat som pulje til den kommende Humlebien, der forslås anvendt med 2-4 resursepladser i Skovlinden, Vesterlunden og 4-6 resursepladser i Gudme Børnehave, Østerdalen samt 2 resursepladser under rådighedstimer til periodisk indsats i enkelte børnehuse. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven Indstilling: Det indstilles, at ovenstående oplæg til decentralisering af resursepædagogerne med virkning fra 1. august 2011 sendes i høring. Bilag: Åben - Tids- og handleplan Åben - Den tidlige indsats og resurseindsatser i dagtilbud i Svendborg Kommune Åben - Høringssvar organisering af resursepædagogerne Åben - Følgebrev til høringssvar Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. 11

13 Udvalget for Børn og Unge s møde den Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende. 8. Ny resursetildeling dagtilbud 10/3830 Beslutningstema: Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år). Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og unge besluttede den 21. juni 2007 principper for resursetildeling til dagtilbudsområdet, med virkning fra 1. januar På baggrund af denne resursetildeling udarbejdede Svendborg Kommune i samarbejde med de faglige organisationer BUPL og PMF en principaftale, gældende i perioden 1. januar december Denne principaftale blev i juni 2010 evalueret sammen med BUPL og PMF med henblik på udarbejdelse af en ny aftale til ikrafttræden pr. 1. januar Resultatet af evalueringen var, at den indgåede aftale havde fungeret godt, og der var fra begge parter ønske om at indgå en ny aftale på basis af den hidtidige principaftale. Grundet de igangværende budgetforhandlinger var parterne enige om det hensigtsmæssige i at afvente resultatet af budgetforhandlingerne, således at en ny aftale træder i kraft pr. 1. august Budget til dagtilbud er i overgangsperioden 1. januar - 1. august 2011 tildelt efter principperne i den hidtidige aftale, fratrukket de besluttede besparelser i budget Grundlæggende principper i ny resursetildeling (uændret): Modellen skal være så enkel som mulig Der skal være så få puljer som muligt Der skal være en tildeling pr. barn (børn under 3 år tæller med faktor 1,9) Der skelnes mellem tildeling til løn og drift Centrale principper i ny resursetildeling: Der afregnes efter faktisk indskrevne børn pr. måned. Der laves en årlig opgørelse - (uændret, dog ikke længere garanti for 95 % af lønsum. Dette med baggrund i at der laves årlige aftaler, hvor ventelister og prognoser inddrages. Disse anvendes som styringsredskab for det enkelte dagtilbud til at tilpasse sig børnetallene). Tildelingen udgør et fast beløb pr. barn (børn under 3 år tæller med faktor 1,9) - (uændret, dog ændring fra faktor 2,0 til 1,9 jævnfør besparelser i budget 2011 og frem). Der tildeles ud fra en ugentlig åbningstid på 50 timer - (uændret. Udvidet åbningstid ophørte pr. 1. september 2010). Ledelsesløn til dagtilbudsledere og pædagogiske teamledere over gennemsnitlig pædagogløn tildeles særskilt - (uændret). Der arbejdes ikke med et fast antal timer til ledelse - (uændret). 12

14 Udvalget for Børn og Unge s møde den Ved lederfratrædelse reguleres de berørte budgetter til en gennemsnitlig lederløn. Provenu beholdes i den samlede ramme for dagtilbud til fordeling blandt alle dagtilbuddene - (nyt princip). Ved omlægning af ledelse indenfor det enkelte område, bevares provenuet i området. (uændret). Ved opførelse af nye dagtilbud, hvori flere mindre huse indgår, tilrettes områdets budget i forhold til antallet af ledere (ledelsesløn over gennemsnitlig pædagogløn) (uændret). Vikarlønnen indgår i lønsummen - (uændret). Funktionsløn på baggrund af forhåndsaftaler indgår i lønsummen - (nyt princip. Udfasning aftales med de faglige organisationer). Udgifter til sygdom afholdes af dagtilbuddene. Dagpengerefusion tilfalder det enkelte dagtilbud - (uændret. Pulje til dækning af udgifter ved sygdom ophørte pr. 31. december 2010). Udgifter til barsel dækkes af central pulje jævnfør kommunens retningslinjer - (uændret). Udgift til fællestillidsrepræsentanter dækkes af central pulje - (uændret). Anciennitetsstigninger kompenserer det enkelte dagtilbud selv for - (uændret). Tildeling til børnehuse med differentierede resurser (resursepladser) udregnes som en fast faktor pr. barn - (nyt princip. Fremskrevet lønsum fra budget 2008 har været anvendt hidtil). Der etableres en pulje til PAU/PGU elever, bestående af midler fra trepartsaftalen samt den af Svendborg Kommune fastsatte arbejdskraftværdi (nyt princip). Ulempetillæg er indregnet i lønsummen - (udgår, idet de er medtaget i seneste overenskomst). Timer til køkken - (udgået jævnfør besparelser i budget 2011 og frem). Mindst 50 % af det fastansatte personale (opgjort i timer) skal være pædagoguddannet - (nyt princip). Jævnfør Udvalget for Børn og Unges beslutning på udvalgsmødet den 11. maj 2009 skal der i forbindelse med udarbejdelse af ny resursetildeling, indgå en model, der tilgodeser små børnehuse økonomisk. Det uændrede princip med tildeling af ledelsesløn over den gennemsnitlige pædagogløn, tilgodeser som hidtil de små børnehuse, idet en tildeling alene pr. barn, ville give de mindste børnehuse en lavere tildeling. Såfremt der skal ske yderligere ekstra tildeling til små børnehuse, forslås følgende: Små børnehuse defineres som børnehuse til og med 30 enheder. Aftalte børnetal for 2011 anvendes. Da der er flere børnehuse med delte huse, tæller disse ikke som små børnehuse. Børnehuse der opfylder ovennævnte kriterier, tildeles 10 timer ugentligt ekstra (Gennemsnitlig pædagogløn pr. 1. april 2011) I alt 3 børnehuse opfylder ovenstående kriterier: 13

15 Udvalget for Børn og Unge s møde den kommunale børnehuse: Vejstrup Børnehave, Østerdalen. Holbøllsminde Børnehave, Nordkaperen. 1 selvejende børnehus: Kilen Børnehave Den samlede tildeling til ovennævnte børnehuse beløber sig til ca kr. årligt. Ved eventuel ændring, der medfører, at færre huse opfylder kriterierne for at få ekstra tildeling, beholdes provenuet i den samlede ramme for dagtilbud til fordeling blandt alle dagtilbuddene. I de 6 kommunale områder er gennemsnittet på 52 børn pr. børnehus i For de selvejende børnehuse er den gennemsnitlige størrelse ca. 40 børn. Totalt for kommunen er gennemsnitsstørrelsen på 50 børn pr. børnehus. Generelt er dagtilbudsområdet kendetegnende ved relativt små børnehuse, sammenlignet med andre kommuner, som f.eks. Middelfart (gns. 60 børn pr. børnehus ) og Kalundborg (gns. 58 børn pr. børnehus), som var de kommuner, der indgik i benchmarkanalysen på området i Konsekvensen for de øvrige børnehuse ved en særlig tildeling til de mindste børnehuse er, at de får en lavere tildeling pr. barn end ellers. Den samlede ramme er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2011 reduceret med brutto 17,5 mio. kr. Budget 2012 er reduceret med brutto 21,4 mio. kr. De vedtagne besparelser for budget 2011 og frem og deraf følgende budgetter for dagtilbudsområdet tydeliggør et voksende behov for færre og større børnehuse, for at sikre faglig og økonomisk bæredygtighed. Det foreslås, at ovenstående resursetildeling sendes i høring. Tidsplan: maj 2011: Høringsperiode. Høringsparter: Forældrebestyrelserne i de kommunale dagtilbud, bestyrelserne i de selvejende dagtilbud, lokale MED-udvalg, sektor MED, BUPL og PMF. 1. juni 2011: Politisk behandling inklusive høringssvar i Udvalget for Børn og Unge. 1. august 2011: Ny resursetildeling træder i kraft. Økonomiske konsekvenser: Den nye resursetildeling er som udgangspunkt udgiftsneutral indenfor den afsatte økonomiske ramme i budget 2011, hvor besparelsen i forbindelse med benchmark vil give en lavere tildeling pr. barn. Indstilling: Det indstilles, at Ny resursetildeling sendes i høring. Bilag: 14

16 Udvalget for Børn og Unge s møde den Åben - Følgebrev høringssvar Åben - Skabelon høringssvar Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende. 9. Indskrivning til børnehaveklasse /7557 Beslutningstema: Elev- og klassetal i forbindelse med indskrivning til børnehaveklasse 2011 forelægges til orientering. Sagsfremstilling: I forbindelse med ny skolestruktur blev der ændret på skoledistrikterne. I samme forbindelse blev der udarbejdet elevtalsprognose på baggrund af beregnet befolkningsprognose og ændret søgemønster vedrørende de nye skoledistrikter - dog ikke på Thurø og Tåsinge, hvor elevtalsprognosen 2010 blev anvendt. Ifølge prognosetallene var der foretaget en beregning, der viste at i børnehaveklasse med start i august 2011 ville der blive indmeldt 519 børn til folkeskolerne i Svendborg Kommune - fordelt på 25 klasser. Ved indskrivning til børnehaveklasse med start i august 2011 er der indmeldt 516 børn fordelt på 25 klasser - 19 børn flere og 1 klasse mindre end i skoleåret 2010/11 (opgjort pr. 6. april 2011). Af disse har 30 søgt om optagelse i anden skole end distriktsskolen. 5 har fået afslag efter principperne for frit skolevalg og klassedannelse vedtaget af Byrådet 29. marts 2011 og med seneste udvidelse vedtaget af Udvalget for Børn og Unge 6. april Sammenlignet med sidste år var der 80 børn, der havde søgt om optagelse i anden skole end distriktsskolen, hvoraf 31 fik afslag. Der er søgt og bevilget skoleudsættelse for 30 børn (opgjort pr. 6. april 2011) - sidste år var der 39 børn. Den gennemsnitlige klassekvotient bliver på 20,5 børn - sidste år lå den på 19,2. Den mindste børnehaveklasse bliver på 14 børn, og den største bliver på 26 børn. 128 børn er optaget i kommende børnehaveklasse på privat-/friskoler. I indeværende skoleår er der 131 børn optaget i børnehaveklasse på privat-/friskoler. Lovgrundlag: Folkeskolelovens 36. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. 15

17 Udvalget for Børn og Unge s møde den Bilag: Åben - Skema over børnehaveklassebørn Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Til efterretning. Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende. 10. Navngivning af nye folkeskoler pr. 1. august /2156 Beslutningstema: Drøftelse af navne på nye folkeskoler i Svendborg Kommune pr. 1. august 2011 med henblik på anbefaling over for Byrådet. Sagsfremstilling: I forbindelse med ny skolestruktur i Svendborg Kommune gældende pr. 1. august 2011, har der i foråret 2011 været igangsat en navngivningsproces for de skoler, der skal have nyt navn. Det drejer sig om skolerne: Ny Østre Skole/Byskolen Ny Vester Skerninge Skole/Bymarkskolen Ny Stenstrup Skole/Kirkeby Skole Ny Gudbjerg, Gudme/Hesselager Skole Ny Skårup Skole Ny Sundhøjskolen/Lundby Skole Udskolingsskolen De eksisterende skolebestyrelser har spillet en central rolle i navngivningen af de nye skoler, og for alle skolers vedkommende har processen været præget at en bred bruger- og borgerinddragelse, blandt andet via navngivningskonkurrencer. Skolebestyrelserne og kommende skoleledere indstiller på baggrund af denne proces følgende navne: Ørkildskolen (dækkende nuværende Østre Skole og Byskolen) Vestermarkskolen (dækkende nuværende Vester Skerninge Skole og Bymarkskolen) Issø-skolen (dækkende nuværende Stenstrup Skole og Kirkeby Skole) Stokkebækskolen (dækkende nuværende Gudbjerg, Gudme og Hesselager Skole) Skårup Skole (dækkende nuværende Skårup Skole og Skt. Michaels Skole) Tåsingeskolen (dækkende nuværende Sundhøjskolen og Lundby Skole) Nymarkskolen (dækkende kommende udskolingsskole) Processen bag og begrundelsen for de enkelte navneforslag kan læses i vedlagte bilag. 16

18 Udvalget for Børn og Unge s møde den Indstilling: Det indstilles, at: Udvalget for Børn og Unge over for Byrådet anbefaler følgende navne til godkendelse: Ørkildskolen (dækkende nuværende Østre Skole og Byskolen) Vestermarkskolen (dækkende nuværende Vester Skerninge Skole og Bymarkskolen) Issø-skolen (dækkende nuværende Stenstrup Skole og Kirkeby Skole) Stokkebækskolen (dækkende nuværende Gudbjerg, Gudme og Hesselager Skole) Skårup Skole (dækkende nuværende Skårup Skole og Skt. Michaels Skole) Tåsingeskolen (dækkende nuværende Sundhøjskolen og Lundby Skole) Nymarkskolen (dækkende kommende udskolingsskole) Bilag: Åben - Oversigt over indstillinger til navne på nye folkeskoler i Svendborg Kommune pr Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Indstilles. Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende. 11. Skolebiblioteksordning pr behandling efter endt høring 10/39992 Beslutningstema: På møde i Udvalget for Børn og Unge den besluttedes det at sende forslag til beskrivelse af skolebiblioteksordning samt forslag til udlægning af budget på kr. i høring hos skolebestyrelserne. Høringsperioden er nu afsluttet og høringssvarene er vedlagt som bilag. Administrationens forslag til beskrivelse af skolebiblioteksordningen gældende pr med henblik på optagelse som bilag til "Vedtægt for styrelsen af Svendborg Kommunes folkeskoler". Samtidig foreslås budgettet til indkøb af undervisningsmaterialer lagt ud på skolerne pr og frem. Sagsfremstilling: Skolebiblioteksordningen har været administreret i Pædagogisk Central frem til , hvor Pædagogisk Central blev nedlagt og opgaven overgik til Skole og Dagtilbud. Det foreslås at opgaven i Skole og Dagtilbud i hovedtræk skal bestå i at kvalificere og understøtte skolebibliotekerne på skolerne. Skole og Dagtilbud skal endvidere have det overordnede ansvar for driften af de nødvendige it-systemer. Skolerne skal fremover selv forestå indkøb af 17

19 Udvalget for Børn og Unge s møde den undervisningsmaterialer for eget budget. Der henvises til mere deltaljeret beskrivelse i bilag. Der er i budget 2011 afsat i alt kr. til området. Heraf forventes ca kr. anvendt i Skole og Dagtilbud til central drift af skolebiblioteksordningen, herunder til løn til administrativt personale, hvoraf en del i 2011 indgår i en administrativ besparelse i Børn og Unge. Ca kr. forventes anvendt til indkøb af undervisningsmaterialer. Hele budgettet er i dag placeret under Skole og Dagtilbud. Administrationen foreslår at budgettet til indkøb af undervisningsmaterialer tildeles sammen med den øvrige ressourcetildeling til skolerne fra og med med kr. pr. år. Økonomiske konsekvenser: Tildelingen af ressourcer til indkøb af undervisningsmaterialer på skolerne vil ske som en del af den samlede tildeling pr. elev, jf. de vedtagne principper for skolernes ressourcetildeling på mødet i Udvalget for Børn og Unge d. 15. marts Budgettet til undervisningsmaterialer på kr. årligt vil ca. svare til ca. 275 kr./elev, som lægges oveni den elev-tildeling, der i øvrigt beregnes ifm. ressourcetildelingen. Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 174 af om skolebiblioteker i folkeskolen Folkeskolelovens 41. Indstilling: Det indstilles, at forslaget til beskrivelse af skolebiblioteksordningen pr godkendes forslaget om udlægning af budget på kr. til skolerne godkendes Bilag: Åben - Skolebiblioteksordning Åben - Indkomne høringssvar Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Indstilles. Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende. 12. ETOS 2010 Svendborg 10/14781 Beslutningstema: 18

20 Udvalget for Børn og Unge s møde den ETOS 2010 Svendborg - Elevers Trivsel og Sundhed 2010 Sagsfremstilling: Forebyggelsessekretariatet gennemførte, i samarbejde med direktørområdet for børn og unge, en trivsels- og sundhedsundersøgelse blandt kommunens 5., 7. og 9. klasser, i efteråret Resultatet af undersøgelsen foreligger nu i vedlagte rapport. Alle skoler i Svendborg Kommune blev i november 2010 inviteret til at deltage i den elektroniske spørgeskemaundersøgelse. På forrige møde orienterede administrationen om rapportens resultater. Bemærk at en sammenfatning af rapporten kan læses på side Administrationen anbefaler, at der på baggrund af rapporten planlægges indsatser på udvalgte områder. Der henvises til dagsordenspunktet vedrørende drøftelser af udvalgets fremtidige indsatser. Indstilling: Administrationen indstiller, at Rapporten ETOS 2010 Svendborg tages til efterretning Bilag: Åben - ETOS.pdf Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende. 13. Skolestruktur Transport og Skoleveje 10/32687 Beslutningstema: Orientering om arbejdsgruppens arbejde vedr. Transport og Skoleveje. Sagsfremstilling: Den 31. august 2010 besluttede Byrådet i Svendborg Kommune efter indstilling fra Udvalget for Børn og Unge en ny skolestruktur. Den nye skolestruktur benytter sig på mange strækninger af eksisterende kendte skoleveje, men der skabes ifølge sagsfremstillingen også nye skoleveje i de ændrede skoledistrikter, hvoraf nogle vil kunne klassificeres til at være trafikfarlige. Dette kunne angiveligt medføre, at der burde revideres i prioriteringen for anlæg og etablering af sikker skolevej. Der 19

21 Udvalget for Børn og Unge s møde den blev i sagsfremstillingen henvist til de enkelte modellers redegørelse for opmærksomhedspunkter for sikker skolevej. Med hensyn til befordring anførtes det, at der forventedes øgede udgifter til befordring i den nye struktur. Dette var beskrevet i bilaget Befordring. Ændrede udgifter til fribefordring og anlæg til trafikale foranstaltninger blev ikke indregnet i provenu. På baggrund af ovenstående beslutning har en arbejdsgruppe nedsat på tværs af direktørområderne Kultur og Plan, Miljø og Teknik samt Børn og Unge arbejdet med at klarlægge muligheder og begrænsninger samt eventuelle problematikker og økonomiske konsekvenser vedr. skolebuskørsel, trafikfarlige skoleveje og nødvendige tiltag i forhold til at sikre alle børn en trafiksikker skolevej. Arbejdet har resulteret i et materiale, der beskriver de befordringsmæssige, trafiksikkerhedsmæssige og økonomiske konsekvenser for de enkelte distrikter og giver et samlet overblik over de befordringsmæssige og trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser. Da det ikke har været kendt for arbejdsgruppen, præcis hvor de enkelte elever skal gå i skole på skoler med flere matrikler, er udgangspunktet for beskrivelserne, at eleverne er placeret på samme matrikel som nu. Materialets bilag 1 Befordringsmæssige, trafikmæssige og økonomiske konsekvenser for de enkelte distrikter indeholder for hvert distrikt en oplistning af afstandskriterier, trafikfarlige veje, forudsætninger for beregninger, nuværende befordring samt befordringsmæssige, trafiksikkerhedsmæssige og økonomiske konsekvenser af den nye skolestruktur. Materialets bilag 2 Trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser beskriver detaljeret de trafiksikkerhedsmæssige problematikker, der kan forudses på grund af elevernes ændrede skoleveje til Vestre, Østre, Tved, Rantzausminde og Ny Skårup Skoler. Desuden peges der på forskellige løsningsforslag til afhjælpning af problemerne. Udvalget for Kultur, Plan og Erhverv har i samarbejde med Fynbus i september 2010 igangsat udarbejdelse af en ny kollektiv trafikplan. I denne plan indarbejdes den nye skolestruktur. Befordringen af skoleelever sker desuden ved hjælp af lukket kørsel. Der arbejdes i trafikplanen på at få så mange elever som muligt fra den lukkede kørsel til at tilgå den kollektive trafik. Arbejdsgruppen peger i denne sammenhæng på den udfordring, at det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at beskrive den nye skolestrukturs konsekvenser for den kollektive trafik, dels fordi det ikke er muligt at beregne kørselsbehovet, før det kendes, hvor de enkelte elever skal gå i skole, dels fordi man først vil kunne belyse konsekvenserne for åben såvel som for lukket befordring, når udkastet til den nye kollektive trafikplan har været politisk behandlet. Desuden peger arbejdsgruppen på, at overgangsordningen vil medføre, at nogle elever ikke følger de nye skoledistrikter og dermed har behov for en særlig tilrettelagt befordring for en bestemt periode. Den kollektive trafikplan sigter imod at fastlægge et permanent rutenet og strider dermed i nogle sammenhænge mod de behov, der ligger i overgangsordningen. Der må derfor i overgangsordningen forventes en øget brug af lukket kørsel. Det påhviler politi og vejmyndighed efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til beskyttelse af børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skole. Hvilke foranstaltninger, det vil være mest hensigtsmæssigt at træffe, afhænger af de lokale forhold. En eventuel prioritering af beskyttende foranstaltninger bør tage udgangspunkt i, hvor der sker uheld, hvor utrygheden er stor, og hvor der færdes mange børn. 20

22 Udvalget for Børn og Unge s møde den På baggrund af budgetforliget 2011 blev der oprettet en tværsektoriel trafiksikkerhedsgruppe, som skal være samlende omkring de planer, politikker og projekter, der er igangsat på cykel- og trafiksikkerhedsområdet samt koordinere med den nye skolestruktur. Gruppens arbejde har bl.a. resulteret i en ansøgning til Vejdirektoratet med henblik på at få del i Pulje til mere cykeltrafik I ansøgningen indgår etablering af cykelveje i det åbne land samt forbedring af cykelruter ved trafikveje og skoler i Svendborg. Skolerne opfordres til at etablere skolepatruljer, som kan lede eleverne sikkert over hovedfærdselsårerne i nærheden af skolen. Ordningen forudsætter dog, at farer og risici er minimeret ved etablering af skoleblink og støtteheller. Svendborg Kommunes samarbejde i CYKLER UDEN GRÆNSER har som et af indsatsområderne Børn og Unges brug af cykler. På grund af den ændrede skolestruktur vil kampagner og tiltag blive målrettet elevernes cykelveje. Særlige problematikker angående trafikfarlige skoleveje i forbindelse med overgangsordningen foreslås løst ved at indsætte midlertidig buskørsel, med mindre de nødvendige foranstaltninger også indgår i de varige løsninger og er højt prioriteret i denne sammenhæng. Økonomiske konsekvenser: Som følge af de befordringsmæssige usikkerhedsmomenter er det ikke muligt at foretage en egentlig beregning af den ny skolestrukturs samlede økonomiske konsekvenser for udgifterne til befordring. Det må dog forventes, at de samlede udgifter til befordring vil blive forøget i forhold til det nuværende niveau, bl.a. som følge af større skoledistrikter og dermed større afstande. De større skoledistrikter vil også betyde større udgifter til befordring af elever fra privat- og friskoler. Det skal i følge Kultur og Plan bemærkes, at de eventuelle forandringer, der kan forventes i distrikter med skoler på flere matrikler, kan være problematiske i forbindelse med de kontraktmæssige forhold med entreprenører. Det kan medføre genforhandling af kontrakter og resultere i øgede omkostninger. Der er fra Miljø og Teknik givet et skønsmæssigt overslag over mulige trafiksikringsforanstaltninger. Hvis alle tiltag ønskes iværksat, vil den anslåede udgift være i størrelsesordenen mio. kr. Staten har givet tilsagn om medfinansiering af cykelsti og strækningssanering på A.P. Møllers Vej. Kommunens egenfinansiering til projektet er godkendt i økonomiudvalget februar Der blev i 2010 givet bevilling til projektering af signalanlæg på Nyborgvej, men der er ikke bevilget anlægsmidler. Hvis ansøgningen til Pulje til mere cykeltrafik 2011 imødekommes, vil Svendborg Kommune kunne opnå tilskud til dækning af 40 % af projektudgifterne, mens 60 % skal være egenfinansiering. Lovgrundlag: Lov om Folkeskolen 26 Bekendtgørelse nr. 25 af om befordring af elever i folkeskolen. Færdselslovens 3 stk. 3 Indstilling: Det indstilles, at 21

23 Udvalget for Børn og Unge s møde den orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Befordringsmæssige, trafikmæssige og økonomiske konsekvenser for de enkelte distrikter - version Åben - Trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Sagen sendes tilbage til administrationen med henblik på udarbejdelse af en kategorisering af niveau for de trafikfarlige veje i 3 kategorier med henblik på en eventuel faseforskudt effektuering. Samtidig opdateres bilagsmaterialet til den konkrete, besluttede skolestruktur. Arne Ebsen (T) var fraværende. 14. Orientering om cykelkampagne m.v. i /29449 Beslutningstema: Orientering om planer for initiativer i 2011 Cykler uden grænser. Sagsfremstilling: Orientering fra Interreg A4 gruppen Cykler uden grænser angående initiativer i Der arbejdes med kampagne for skolebørn med primærmålgruppe 0-6 klasse + forældre og klasse. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende. 15. Orientering om ansøgning til Cykelpuljen /

24 Udvalget for Børn og Unge s møde den Beslutningstema: Cykelpuljen Sagsfremstilling: Vejdirektoratet åbnede primo februar for ansøgninger til "Pulje til mere cykeltrafik 2011" med ansøgningsfrist den 25. februar En projektgruppe med repræsentanter fra Miljø og Teknik, Sundhed og forebyggelse, Børn og Unge samt Kultur, Plan og Erhverv har udarbejdet ansøgningen "Svendborgs cykelbyer 2011" samt særskilte ansøgninger om fire innovationsprojekter. Emnerne for de fremsendte ansøgninger er: 1. Nye skoleveje i forbindelse med ny skolestruktur. Her ansøges om støtte til: 1.1. Kampagner ifm. nye skoleveje Ombygning af strækninger og kryds til nye sikre skoleveje Innovationsprojekt om en skolevejs-webplanner, der prioriterer sikre cykelruter (fremsendt som særskilt ansøgning) Innovationsprojekt for nytænkning og omdisponering af eksisterende landevejsstrækninger i det åbne land til sikre skoleveje (fremsendt som særskilt ansøgning). 2. Cyklen som det bærende transportmiddel i den nye bydel Tankefuld. Her ansøges om støtte til: 2.1. En kampagneindsats ift de nye beboeres transportvalg anlæg af 1. Etape af Tankefuldområdets hovedsti og af sekundære stier i området Innovationsprojekt i form af en forundersøgelse af muligheden for at introducere en cykelletbane i Svendborg / Tankefuld (fremsendt som særskilt ansøgning). 3. Cykelpendlingen som det næste trafikspring. Her ansøges om støtte til: 3.1. Omdannelse af eksisterende veje i en radial fra Tankefuldområdet til Svendborg bymidte til en ny supercykelrute Innovationsprojekt i form af en forundersøgelse af etablering af en cykelfærge mellem Vindeby og Svendborg bymidte (fremsendt som særskilt ansøgning). Økonomiske konsekvenser: Til hovedansøgningen er der ansøgt om den maksimale støttemulighed på 40 % af udgifterne. Til innovationsprojekterne er der ansøgt om 100% dækning. Den samlede ansøgning for Svendborg Cykelbyer 2011 beløber sig til 20,7 mio. kr. De fleste af disse projekter er med egenfinansiering på 60 %. Her udgør kommunens andel ca. 12,4 mio. kr. Til innovationsprojektet Cykelletbane Svendborg er ansøgt om 2,1 mio. kr. Her forudsættes ingen egenfinansiering. Hvis tilskuddet til alle projekter eller dele af projekterne bevilges, vil projekterne skulle iværksættes og udføres over en 2-årig periode med start januar Egenfinansieringen skal i så fald prioriteres inden for anlægsrammen i budget 2012 og Indstilling: Administrationen indstiller,at orienteringen tages til efterretning. 23

25 Udvalget for Børn og Unge s møde den Beslutning i Udvalget for Kultur og Planlægning den : Til orientering. I det omfang, at der efterfølgende viser sig at være en kommunal medfinansiering, vil dette blive taget op til politisk behandling. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Udsat. Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende. 16. Besøgsrunde i Børn og unge-området /13765 Beslutningstema: Godkendelse af forslag til besøgsrunde i Børn og Unge-området i Sagsfremstilling: Udvalget for Børn og Unge har udtrykt ønske om at genoptage besøgsrunder i Børn og Unge-området - startende med specialinstitutionerne. Administrationen har udarbejdet følgende forslag til besøg i 2011 til udvalgets godkendelse: 25. maj 2011, kl : besøg på Den nye Heldagsskole 17. august 2011, kl : besøg på CSV Sydøstfyn, Svendborg 16. november 2011, kl : besøg på Byhaveskolen Indstilling: Det indstilles, at forslag til besøgsrunder i Børn og Unge-området 2011 godkendes. Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Godkendt. Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende. 17. Meddelelser 24

26 Udvalget for Børn og Unge s møde den /175 Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmerne: Direktøren: Beslutning i Udvalget for Børn og Unge den : Intet til orientering. Arne Ebsen (T) og Jesper Kiel (Ø) var fraværende. 25

27 Udvalget for Børn og Unge s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 20:00 Hanne Klit Arne Ebsen Pia Dam Henrik Nielsen Masoum Moradi Lise-Lotte Tilsted Mette Kristensen Birger Jensen Jesper Kiel 26

28 Bilag: 2.1. Bilag 1 Skabelon initiativaftaler Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40317/11

29 Initiativaftale som led i det strategiske samarbejde mellem Socialministeriet og Svendborg Kommune om boligområdet Byparken/Skovparken (Hømarken) Marts 2011

30 Svendborg Kommune anerkender og ønsker at bidrage til at opfylde regeringens målsætning om at reducere antallet af ghettoområder med ¼ inden 2016 og mindst halvdelen inden Svendborg Kommune har følgende målsætning for boligområde byparken/skovparken - Hømarken Kommunens målsætning for Byparken og Skovparken - to afdelinger i samme område, som går under fællesbetegnelsen Hømarken: Ikke bare bo, men leve! - Hømarken skal være et attraktivt sted at leve og blive boende. Eksisterende og nye initiativer, der fremmer en positiv udvikling i Hømarken - fysisk, socialt og kulturelt, skal styrkes og udvikles. Hømarkens image skal forbedres gennem udvikling af områdets potentialer, ressourcer, fællesskab og netværk Konkrete mål for 2016 og 2020, samt status januar 2011: HØMARKEN UD AF GHETTOLISTEN 2016: Hømarkens score er faldet på alle de tre parametre ghettoerne er identificeret på i : Hømarken er ikke længere på listen over ghettoer, målt efter samme tre parametre. Januar 2011: 50,2/53,2/399. Sammenlignet med det kommunale gennemsnit er Hømarkens beboersammensætning i ubalance. Antallet af ledige lejemål er nedbragt, efter en omfattende fysisk renovering: 2016: ingen 2020: ingen - der er ventelister til lejligheder i Hømarken Fraflytningen er aftaget 2016: 20% 2020: 15% Januar 2011: Hømarkens boliger og fællesarealer er nedslidte og utidssvarende, mange tomme lejemål og høj grad af fraflytnig. Ledige familieboliger dec. 2010: 74. Fraflytningen er markant større i afd. Skovparken end for afd. Byparken - for begge afdelinger størst for et-værelses lejligheder. FORPLIGTENDE SAMARBEJDSAFTALER, FÆLLES STRATEGI OG EN BEDRE KOORDINERING AF INDSATSERNE I HØMARKEN: 2016: Fælles midtvejsevaluering af indsatser og projekter i Hømarken giver pejling på, hvordan Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 2 af 12

31 ressourcerne bruges bedst og chancen for at korrigere for den næste 4-årige periode. 2020: Fælles evaluering - i mål med succes. Januar 2011: Boligstrategisk Gruppe er koordinerende for Helhedsplanen og Samarbejdsaftalen. SYNLIGE SPOR AF FORBEDRET IMAGE: Indsamling af dokumentation - presseomtale, interviews, brugerundersøgelser, invitationer osv og 2020: I hvilken grad er der glæde og stolthed over det der sker blandt de der bor, arbejder og kommer i Hømarken, tilhørsforhold og identitet? Hvordan oplever beboerne Hømarkens fremtid? Hvordan tænker 'omverdenen' om Hømarken? Positive historier - Events i Hømarken og Hømarkens deltagelse i events - nyt skolemiljø - gode projekter. Samfundet ind i Hømarken. Januar 2011: Generelt har området et negativt omdømme, hvilket ikke nødvendigvis et udtryk for sandheden om, hvordan det er at bo i Hømarken. Initiativaftalen er forankret i Kultur, Plan og Erhverv, som har ansvaret for koordinering af og opfølgning på målsætningen i nærværende aftale. I forhold til at indfri målsætningen skal følgende væsentlige problemer og udfordringer løses Der skal skabes grobund for en bedre social og ressourcemæssig balance blandt Hømarkens beboere. Beboernes potentielle ressourcer skal udvikles, samtidig med at man afhjælper sociale problemer og udfordringer i Hømarken. Nedslidte og utidssvarende boliger > Fysiske rammer forbedres gennem renoveringsprojektet. Tomme fællesarealer > områdets fællesarealer renoveres på en måde så de i højere grad inviterer til liv, leg og bevægelse. Forholdsvis mange beboere på overførselsindkomster > initiativer der kan øge beskæftigelsesgraden og antallet af beboere med/under uddannelse. Antallet af domme er høj, sammenlignet med andre boligområder > initiativer der arbejder for at nedbringe antallet af domme - forbyggende indsatser, lokal SSP aktiv i området. Sundhed og trivsel skal øges > initiativer med fokus på kost og motion, mental sundhed og alkohol, samt kulturprojekter og events. Familie-problemer imødegås/forebygges > 'Hjælpen er nær' - tilgængelighed til hjælp og rådgivning i Hømarken. Bedre integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk > godt naboskab, tilhørsforhold, sproglig udvikling. Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 3 af 12

32 Beskrivelse af den eksisterende indsats i boligområdet: Hømarken (hvis kommunen har flere ghettoområder, udfyldes nedenstående felter for hvert område) Kommunale indsatser Kort opsummering af kommunale aktiviteter og projekter i Hømarken: Svendborg Kommune ønsker at etablere en bedre balance i Hømarken ved at invitere omverdenen ind i boligområdet. August 2011 lancerer kommunen en ny skolestruktur, der samtidig udgør en stor satsning for området. Denne satsning skal sammen med de øvrige tiltag medvirke til at skabe et positivt og levende miljø omkring Hømarkskolen. Den ny skolestruktur indebærer, at alle børn i Hømarken går i grundskole uden for deres boligområde, mens overbygningen fra de fem naboskoler samles på Hømarkskolen. Desuden samles kommunens 10. klasse-tilbud på Byskolen i Svendborg midtby. Skoleprojektet bliver omdrejningspunkt for nye indsatser og aktiviteter med fokus på børn og unge, også uden for skoletiden. En relancering og udvidelse af Værestedet skal styrke og udvikle de unges ressourcer i Hømarken. Tanken er, at skabe et levende og inspirerende miljø, som alle Hømarkens beboere vil få gavn af. Flere eller dele af nuværende indsatser og samarbejder vil blive fulgt op i tilsvarende og nye tværgående samarbejder i forbindelse med den ny skolestruktur. Værestedet, et uvisiteret tilbud til børn og unge 9-18 år, åbent dagligt Kulturel Brobygger, en Rollemodelskoordinator forankret i Børn og Unges interkulturelle Team. Sund i Hømarken, 4-årigt projekt, der gennem dialog og borgerinddragelses-metoder vil samarbejde med beboerne om at skabe nogle rammer, der kan videreudvikle beboernes handlekompetencer i forhold til at skabe en sundere hverdag - nu såvel som på længere sigt. Projektperiode SMUK - Sunde Mennesker Uanset Kultur, et projekt der skal understøtte overvægtige kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i at opnå og fastholde et sundere liv ved at ændre små ting i hverdagen. Projektperiode Team Udsatte er et projekt, der arbejder opsøgende i forhold til udsatte voksne. Projektet er forankret i Social og Sundhed og det udløber ultimo Helhedsplanen for boligområdet Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 4 af 12

33 "Styrket lokal indsats i Hømarken - Fokus på civile ressourcer, netværk og samarbejde" udgør den boligsociale helhedsplan, der beskriver en helhedsorienteret fysisk og social indsats for Hømarken med en ressourcebaseret tilgang til opgaven. Helhedsplanen er tiltrådt af Svendborg Kommune og Svendborg AndelsBoligforening (SAB), september 2007 Samarbejdsaftalen Marts 2010 er en forpligtende aftale mellem Svendborg Kommune og SAB, der bygger videre på Helhedsplanen fra Samarbejdet med Landsbyggefonden, om det nært forestående renoveringsarbejde i begge afdelinger har afsæt i Samarbejdsaftalen mellem Svendborg Kommune og SAB. Aktiviteter: Den fysiske renoveringsplan: Svendborg Andelsboligforening (SAB) har siden vedtagelse af den boligsociale helhedsplan forhandlet videre med Landsbyggefonden (LBF) om støtte til gennemførelse af en renovering og modernisering af Byparken og Skovparken. Planen er godkendt af Byrådet i august 2010 (Forventet gennemført 2013) Den boligsociale helhedsplan har sit udspring i Projekt Verdens Haver Projektet har som formål at fremme integrationen ved at skabe selvværd, fællesskaber og gensidighed gennem forpligtende opgaver i forbindelse med planlægning og etablering af 5 etniske haver og en have for børn og unge. Anemonen er et væksthus der blev etableret som en fysisk og social/servicemæssig funktion, indrettet i 2 lejligheder i Skovparken. I dag råder Anemonen over 4 lejligheder, som rummer flere indsatser, tilbud og projekter i samme opgang. Anemonen rummer - Kontakten, hvorfra kommunale medarbejdere og projektdeltagere i beskedent omfang kan varetage opgaver vedr. jobformidling, aktivering, revalidering, flexjob, sygedagpengeopfølgning samt støtte til psykisk syge og misbrugere. - Dagligstuen, fysisk og socialt rum til at styrke hjemmegående mødres indbyrdes relationer og beboernes egne aktiviteter som f.eks. lektiehjælp, tøjbytteordning, kreative aktiviteter osv. - Mødestedet/kontoret, hvor beboerrådgiver og Nøddeknækker* har deres faste plads, og hvor der er plads til flere fleksible arbejdspladser for medarbejdere i forbindelse med opgaver, indsatser og projekter omkring beboere i området. - Nøddeknækkeren*, er en opsøgende medarbejder, der er bindeled mellem problemramte familier og fagprofessionelle. - Projekterne SMUK og Sund i Hømarken har til huse i Anemonen. Andre indsatser Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 5 af 12

34 Multimotion, et samarbejde med Tved Gymnastikforening om et tilbud til motionspassive børn i Hømarken. Frem til sommeren Idrætsmentor, samarbejde med DGI om et idrætsprojekt med fokus på integgration og rollemodeller. Ungdomsklubben COSMOS, samarbejde med Ungdomsskolen i Svendborg Kommune. Mamma Mia - en del af det Internationale Mødregruppe-program. Målet er at udvikle netværk og møder på tværs af oprindelsesland Udlejning af ledige boliger Boligerne lejes ud efter boligorganisationens ventelister. Svendborg Kommune har som udgangspunkt generelt for kommunen anvisningen til hver 4. almene familiebolig. For Byparken, Klyngehusene er der aftalt 100% anvisningsret. Indsatser som led i de strategiske samarbejder og implementeringen af regeringens strategi Udfordringsretten [Kommunen anfører her de barrierer i almenboligloven, som man vil udfordre samt de initiativer, kommuner ønsker at iværksætte.] Pulje til strategiske samarbejder Hvis kommunen ønsker at iværksætte aktiviteter med støtte fra puljen til strategiske samarbejder, udfyldes felterne nedenfor feltet vil blive anvendt i fm. sagsbehandling af kommunens ansøgning. Kommunen ønsker at søge støtte til: Beløb for Styrkelse af kultur- og fritidstilbud Kr. Styrkelse af beboernes deltagelse i foreningsliv og beboerdemokrati. xx Kr. Støtte til forældreindsatsen via forældreprogrammer xx Kr. Partnerskaber med det private erhvervsliv xx Kr. Erhvervsfremme xx Kr. Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 6 af 12

35 Andet xx Kr. Ansøgte beløb i alt Kr. Beskriv nærmere, hvad kommunen ønsker støtte til: I Svendborg Kommune er der skærpet fokus på unge-satsningen som omdrejningspunkt for en positiv udvikling i Hømarken. Derfor søges støtte til en relancering og udvidelse af Værestedet som samlingspunkt for en god ungdomskultur, gode relationer og nærvær. I Hømarken er Værestedet primært et tilbud for områdets unge. Værestedet finansieres af Svendborg Kommune, men er fra starten etableret som en del af et Byudvalgsprojekt. I 2003 blev Værestedet permanentgjort. Værestedet er hjemmehørende i en pavillon, der ligger på Hømarkskolens grund og er en del af den lokale skolens bygningsmasse. Samtidig er den placeret midt i boligområdet og skolens idrætsområde og er dermed perfekt placeret. I en relancering af Værestedet ønskes støtte til udvidelse af aktiviteter og åbningstid: 1. åbent, også i skoleferier, 2. sund mad, 3. oplevelsesture/dannelsesture, 4. understøtte nye aktiviteter i området. Ad. 1. Åbent, også i skoleferierne. Den normering der er p.t. giver ikke mulighed for ferieåbent. Der er et stort behov, mest af alt for voksenkontakt, men også den stabilitet det vil medføre, at Værestedet altid har åbent og giver mulighed for aktiviteter og fællesskab. Når Værestedet ikke har åbent, er det erfaret, at de unge isolerer sig i deres hjem, fordi der ikke er noget sted at gå hen, og forældrene opfordrer ikke til aktivitet i familien. Værestedet skal i ferierne være et alternativ til de unges passivitet foran fjernsynet og computeren. Værestedet skal være åbent alle dage i ferier flere dage med aktiviteter ud af huset, det kan være udflugter eller opsøgende arbejde i området. Ad. 2 Sund mad Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 7 af 12

36 Flere af Værestedets unge får ringe eller for lidt mad i løbet af dagen. Der er et ønske om at samarbejde med projekt Sund i Hømarken for at give de unge en indsigt og oplevelse af, hvad sund mad gør ved velværet, måltidsfællesskabet og kontakten til andre unge. Der skal hver dag være mulighed for brød, frugt og grøntsager. Ad. 3 Oplevelsesture/dannelsesture Flere af de unge i Hømarkområdet er uvant med at komme til offentlige arrangementer. Almindelig opførsel og adfærd er ikke kendt udenfor daglige rammer. Der ønskes en mulighed for at give små nære oplevelser, men også de store kulturelle ture og naturoplevelser vil give de unges hverdag et løft. Oplevelser med Værestedet kan give de unge et match til jævnaldrene, der sammen med familien får oplevelser. Ad. 4 Understøtte nye aktiviteter i området Der skal være fokus på, hvad der rør sig blandt de unge, når der er en interesse, der skal hjælpes på vej. Personalet i Værestedet har stor indsigt i hvilken opbakning, der skal ydes. Det er således vigtigt at være opmærksom på, at man ikke frastøder nogen på grund af for høje krav, der skal være plads til alle. Ovenstående vil give Værestedet et løft, der vil imødekomme de behov, der er hos de unge i Hømarken. Kvalificere tilbuddet i forhold til de problematikker, der arbejdes med i området. Det vil tillige give medarbejderne i Værestedet mulighed for yderligere samarbejde med de øvrige initiativer, der er i Hømarkområdet, herunder bl.a. Sund i Hømarken. Hvordan forholder aktiviteten sig til de identificerede udfordringer og problemer: Værestedets udfordringer og problemer i forhold til børn og unge med særlige behov og 2- sprogede unge i Hømarkområdet: De børn og unge, der bruger Værestedet har generelt et ringe selvværd bl.a. også i forhold til deres etniske og kulturelle baggrund. Der stilles krav fra deres forældre og de toneangivende i den etniske gruppe om loyalitet i forhold til baglandet. Det kan give konflikter, da de unge i mange tilfælde er klar til en integration og er midt i processen, som så hæmmes af loyalitetskravet. En stor del af de unge kommer fra traumatiserede familier (krigstraumer, social isolation og omsorgssvigt). En stor del af indvandrerne taler ikke dansk eller deltager i danske fællesskaber. Mange af forældrene er i arbejde, men bliver alligevel ikke en del af dansk kultur, da deres arbejdsliv er isoleret fra det almindelige samfund (rengøring, pizzariaer, fabriksarbejde). Det giver de unge et stort ansvar at guide familien i det danske samfund, og de skal selv finde svar på mange problemstillinger. Værestedet har en vigtig funktion i forhold til at hjælpe de unge med det praktiske og følelsesmæssige problemer. Værestedet giver mulighed for at tale med voksne om samfundets sammensætning i forhold til uddannelse og demokratisk deltagelse. Værestedet er øvelokale i forhold til at omgås det andet køn og andre etniske grupper. De unge Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 8 af 12

37 er under stor indflydelse fra forældrene med hensyn til fordomme mod andre etniske grupper og andre måder at leve på. Hvordan vil aktiviteten medvirke til at opfylde kommunens målsætning for boligområdet: En relancering af Værestedet vil understøtte kommunens målsætning for at fremme en positiv opmærksomhed i området Hømarken. Vi ønsker at give de unge et større selvværd og redskaber til at begå sig i det øvrige samfund, hvilket vil skabe et positivt indtryk og styrke områdets image. Stoltheden er et væsentligt redskab til at øge de unges selvværd. Værestedet vil med de nye aktiviteter som oplevelses-,dannelsesture og idræts/kreative tiltag give bedre mulighed for, at de unge kan udtrykke sig selv. Det øvrige samfund i kommunen vil blive opmærksom på de kvaliteter Hømarken også har. Optræder der kommunal medfinansiering og eventuel supplerende støtte fra andre puljer, hvis ja, hvilke: Værestedet er kommunalt finansieret. De ansøgte midler skal anvendes til optimering af Værestedets tilbud. Tv-overvågning Søger kommunen støtte til tv-overvågning af offentlige arealer i nær tilknytning til boligorganisationens tv-overvågede arealer (feltet vil blive anvendt i sagsbehandlingen til puljen om tv-overvågning): Ja ; Nej Ansøgte beløb [xx] kr. Kommunen skal selv bidrage med mindst et tilsvarende beløb. Beskriv nærmere, hvad kommunen ønsker støtte til: [Tekst] Hvordan forholder aktiviteten sig til de identificerede udfordringer og problemer: [Tekst] Hvordan vil aktiviteten medvirke til at opfylde kommunens målsætning for boligområdet: [Tekst] Optræder der supplerende støtte fra andre puljer, hvis ja, hvilke: [Tekst] Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 9 af 12

38 Udvidet flyttehjælp Søger kommunen om refusion af flyttehjælp? Ja ; Nej Der er forhåndsreserveret en ramme til kommunen, jf. særskilt orientering - tilsendes. Kommunen bedes oplyse, hvor meget ønsker kommunen at ansøge om: Beløb kr. i alt for perioden Hvordan forholder flyttehjælp sig til de identificerede udfordringer og problemer: En del af problemstillingerne i Hømarken, som udnævnt ghettoområde, relaterer sig i sagens natur til den skæve beboersammensætning. Flyttehjælp forventes, som led i en samlet vifte af boligsociale initiativer, at medvirke til at skabe en mere afbalanceret beboersammensætning. Hvordan vil flyttehjælp medvirke til at opfylde kommunens målsætning for boligområdet: Det overordnede og langsigtede mål for de boligsociale initiativer i området er, at Hømarken mister prædikatet som ghettoområde. Det faktum, at beboersammensætningen i Hømarken er i ubalance, er et resultat af en udvikling, der er akkumuleret gennem en årrække. Det er derfor forventningen, at der vil blive tale om et længere træk for at indfri målet. I den sammenhæng vil flyttehjælpen udgøre et mindre, men ikke uvæsentligt initiativ i en helhedsplan. Flyttehjælp har indtil nu ikke været anvendt som et boligsocialt instrument i forhold til området og vil derfor udvide og forbedre de handlemuligheder, kommunen i samarbejde med boligforeningen har i området. Jobcentre Har kommunen søgt om støtte til etablering af jobcenterafdelinger: Ja ; Nej Hvordan forholder støtten sig til de identificerede udfordringer og problemer: Etableringen af jobcenterafdeling i Hømarken skal afhjælpe det forholdsvise høje antal borgere på overførselsinkomst. (Se bilag 3: Puljeansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen) Hvordan vil støtten medvirke til at opfylde kommunens målsætning for boligområdet: Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 10 af 12

39 Ved at lave et jobcentertilbud i relation til allerede eksisterende tiltag, hvor andre dele af den kommunale forvaltning er tilstede, skabes mulighed for at lave en helhedsorienteret indsats for borgerne, der ofte har problemer ud over ledighed. Andre redskaber Regeringen ønsker at fremme anvendelsen af en række eksisterende og nye redskaber i ghettoområderne. Det drejer sig om: Anvender kommunen redskabet Ønsker kommunen at anvende det i fremtiden Ja Nej Ja Nej Udlejnings- og anvisningsregler Salg af almene boliger og anden ejendom Den koordinerede indsats mod misbrug af f.eks. dagpenge og sociale ydelser Kommunernes sammenhængende planer for indsatsen mod ungdomskriminalitet i ghettoområderne Hurtig behandling af sager mod unge uromagere Brug af forældre- og ungepålæg i den konkrete indsats Obligatorisk dagtilbud til tosprogede børn i ghettoområder Indsatser på folkeskoleområdet Hvis der er etableret indsatser på skoleområdet, eller ønskes etableret indsatser på området, angiv da kort hvilke: Se afsnittet om Kommunale indsatser s.4 Langsigtede indsatser Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 11 af 12

40 Regeringens strategi har sat fokus på strukturelle fysiske forandringer af boligområderne. Hvilke indsatstyper vil indgå i kommunens styringsdialog med boligorganisationer med ghettoer: Ja Nej Helhedsplaner for boligområdet Omfattende renoveringer Nedrivninger Infrastrukturændringer Salg af jord Salg af boliger (hele blokke) til 3. mand Andet Hvis andet, hvad: [Tekst] Andet [Feltet udfyldes med forhold, som kommunen finder relevante, men som ikke er dækket af ovenstående punkter.] Vedlagte bilag Bilag 1: Samarbejdsaftale - Helhedplan, marts 2010 Bilag 2: Styrket lokal indsats i Hømarken - Helhedsplan, september 2007 Bilag 3: Puljeansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen, marts 2011 Bilag 4: [Titel] Bilag 5: [Titel] Bilag 6: [Titel] Bilag 7: [Titel] Bilag 8: [Titel] Bilag 9: [Titel] Bilag10: [Titel] Den [dato] 2011 Borgmester XX Kommune Socialminister Initiativaftale - Strategisk samarbejde Side 12 af 12

41 Bilag: 2.2. Bilag 2 Initiativkatalog - strategisk samarbejde om ghettoområder Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40319/11

42 INITIATIVKATALOG Strategisk Samarbejde om Ghettoområder Februar 2011

43 KOLOFON Af Socialministeriet, Integrationsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet og Undervisningsministeriet Til brug for de strategiske samarbejder mellem staten og kommuner med ghettoområder Forsidefoto: Tegnestuen Jens V. Nielsen Februar 2011 Socialministeriet Holmens Kanal København K T:

44 Initiativkatalog Strategisk Samarbejde om Ghettoområder INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 3

45 INDHOLD 1. Indledning Samarbejde og Organisering Strategisk samarbejde Udfordringsret Samarbejde mellem kommunen og boligorganisationen - styringsdialog Støtte til kommuner mv Pulje til kommuner der deltager i strategiske samarbejder med staten Pulje til udvidet adgang til tv-overvågning Refusion af udgifter til flyttehjælp til kommuner med ghettoområder Pulje til jobcenterafdelinger i ghettoområder Tilskud til jobcentre, som gør en særlig indsats for at få unge langtidsledige i virksomhedsrettede tilbud Puljemidler til integrationsindsatser Pulje til opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser Processtøtte til kommuner med forældreprogrammer Rådgivningsbistand om integration og tosprogede børn Rådgivningsbistand om forebyggelse af kriminalitet og boligsocial indsats Støtte fra Landsbyggefonden til boligområder Landsbyggefondens støtte til renoveringer Landsbyggefondens støtte til strategisk nedrivning Landsbyggefondens støtte til ændringer af infrastruktur Landsbyggefondens støtte til en boligsocial indsats salg af almene boliger Enkeltvise salg af almene boliger Salg af almene boligafdelingers ejendom Beboersammensætning Samlede udlejningsaftaler mellem kommune og boligorganisationer Kombineret udlejning Fleksibel udlejning Kommunal anvisning Stop for anvisning af nyankomne flygtninge til ghettoområder og udsatte boligområder Udvidet flyttehjælp Beskæftigelsesindsats Udvidede muligheder for mentorstøtte Aktiv indsats til unge årige Indsats over for børn og unge Udveksling af oplysninger om udsatte børn og unge i det tidlige forebyggende samarbejde Ungepålæg Forældrepålæg Udslusning og opfølgende støtte til løsladte unge Obligatorisk dagtilbud for tosprogede børn Socialministeriet

46 9. Kriminalpræventiv indsats Udvidet adgang til tv-overvågning Kriminalitetsforebyggende samarbejde - SSP/kredsråd og lokalråd Hurtig behandling af sager mod unge uromagere ( proceduren) Ingen udslusning til ghettoområder Folkeskole Justering af skoledistrikter Heldagsskoler i eller i tilknytning til udsatte boligområder Henvisning af tosprogede elever med sprogstøttebehov til en anden skole end distriktsskolen Reservation af integrationspladser...62 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 5

47 1. INDLEDNING 1. Indledning 6 Socialministeriet

48 Det strategiske samarbejde mellem kommuner med ghettoområder og staten udgør en vigtigt organisatorisk ramme i bestræbelserne på at nedbringe antallet af ghettoområder i Danmark. Samarbejdet sikrer en tæt dialog mellem kommunerne og staten og sikrer, at kommunerne kan dele erfaringer om metoder og indsatser og dermed i fællesskab medvirke til, at ghettodannelsen vil blive effektivt reduceret. Det strategiske samarbejde er derfor et vigtigt element i implementeringen af regeringens strategi mod ghettodannelse: Ghettoen tilbage til samfundet fra oktober Det er regeringens forventning til samarbejdet, at kommunerne bringer alle virksomme redskaber i anvendelse. Regeringen har endvidere sikret kommunerne en ret til at udfordre gældende regler og bestemmelser, som udgør en barriere for en effektiv indsats. Det er desuden regeringens forventning, at kommunerne påtager sig opgaven og sikrer en koordineret og sammenhængende lokal indsats, hvor alle nødvendige parter boligorganisationer, beboere, foreningsliv og erhvervsliv bidrager positivt til løsning af ghetto-problemet. I initiativaftalerne skal der opstilles relevante mål for udviklingen i ghettoområderne og herunder en beskrivelse af de redskaber, som kommunerne vil sætte i værk for at nå målet. Regeringen ønsker at indgå i et tæt samarbejde med kommunerne gennem initiativaftalerne. I dette katalog har de fem ministerier bag det strategiske samarbejde:, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Undervisningsministeriet Integrationsministeriet og Socialministeriet, beskrevet en række udvalgte redskaber, som vil have en gavnlig effekt i indsatsen. Kataloget udgør ikke en udtømmende beskrivelse af alle redskaber eller en fuldstændig beskrivelse af de enkelte udvalgte redskaber. Til gengæld er alle beskrivelserne forsynet med en henvisning til relevante regler mv. Socialministeriet februar 2011 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 7

49 2. SAMARBEJDE OG ORGANISERING 2. Samarbejde og organisering 8 Socialministeriet

50 2.1 STRATEGISK SAMARBEJDE Hvad er formålet med redskabet? Det er regeringens klare mål, at landets ghettoområder skal være reduceret med minimum en fjerdedel i 2016 og være mindst halveret i Det kræver et godt samarbejde mellem staten og kommunerne, og det kræver en slagkraftig lokal indsats fra kommuner, boligorganisationer, beboere og andre nøgleaktører. Derfor vil regeringen indgå strategiske samarbejder med de enkelte kommuner om at modarbejde parallelsamfund og bringe ghettoerne tilbage til samfundet. Hvor kan redskabet anvendes? Regeringen har inviteret de 17 kommuner med de 29 ghettoområder til at indgå i en tæt dialog og samarbejde med regeringen. Som et led i det strategiske samarbejde opstiller kommunerne relevante målsætninger for de enkelte ghettoområder. Det vil være regeringens forventning til kommunerne, at det strategiske samarbejde vil fremme anvendelsen af både eksisterende og nye redskaber i ghettoområderne, herunder: Udlejnings- og anvisningsregler Salg af almene boliger Indsatser på folkeskoleområdet Hurtig behandling af sager mod unge uromagere Brug af forældreprogrammer og forældre- og ungepålæg i den konkrete indsats Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Det er en forudsætning for at indgå i samarbejdet, at kommunerne forpligter sig til at indgå i en dialog om den generelle opfølgning på forskellige tiltag, herunder: Udfordringsretten, herunder om der er regler, som er en barriere for kommunernes indsats i ghettoområderne, og om der er behov for at afprøve nye værktøjer. Den koordinerede indsats mod misbrug af fx dagpenge mv. i ghettoområderne. Opfølgningen på skærpelsen om obligatorisk dagtilbud i ghettoområderne for tosprogede børn udenfor dagtilbud og kommunernes brug af forældrepålæg. Kommunernes sammenhængende planer for indsatsen mod ungdomskriminalitet i ghettoområderne. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Der sigtes efter at indgå initiativaftaler i april 2011, hvor også fordelingen af de tilknyttede midler indgår. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, om den ønsker at indgå i et strategisk samarbejde. Henvisning Finanslovsaftalen for 2011, bilag 2. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 9

51 2.2 UDFORDRINGSRET Hvad er formålet med redskabet? For at skabe den bedst mulige indsats i de udsatte boligområder, kan der være behov for at prøve nye muligheder af. Derfor kan man efter ansøgning lokalt blive fritaget fra nogle af de gældende regler for til gengæld at afprøve nye måder at gøre tingene på i den offentlige sektor og den almene boligsektor. Hvor kan redskabet anvendes? Almenboligloven indeholder en udfordringsret, der kan anvendes af kommuner og boligorganisationer i forhold til regler i almenboligloven, der virker begrænsende for indsatsen i områder med udsatte boligafdelinger, der er omfattet af en helhedsplan. Derudover gælder der en generel udfordringsret, der omfatter alle institutioner, der leverer offentlig service, og som på forsøgsbasis ønsker at blive fritaget for nogle af de gældende statslige og lokale regler og overenskomstmæssige regler. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? I forhold til udfordringsretten i almenboligloven er det en forudsætning for tilladelsen, at ansøger forpligtes til at evaluere initiativet med henblik på at vurdere, om der er anledning til ændringer af regelsættet eller til at forlænge tilladelsen. Det er ikke alle fastsatte bestemmelser i almenboligloven, der kan fraviges, ligesom formålet med almene boliger fortsat skal være opfyldt. Der gives ikke tilladelser, som medfører diskrimination, forringer borgernes retssikkerhed, suspenderer lejernes rettigheder, sætter beboerdemokratiet ud af kraft eller som strider mod anden lovgivning, herunder EU-lovgivning. Endelig må en tilladelse ikke give anledning til statslige merudgifter. Den generelle udfordringsret retter sig mod forsøg med arbejdsgange og processer og omfatter alle centrale serviceområder i kommuner og regioner. Ansøgningerne kan indsendes løbende til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Når en ansøgning er imødekommet, kan forsøget sættes i gang. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommuner eller boligorganisationer med boligområder, der er omfattet af en helhedsplan, kan ansøge socialministeren, der kan tillade, at de fastsatte bestemmelser i almenboligloven kan fraviges i en afgrænset periode med henblik på at fremme indsatsen i en helhedsplan. For den generelle udfordringsret gælder, at ansøgning skal ske gennem den pågældende kommune eller region til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Henvisning Almenboligloven. 144 stk. 2 For yderligere information om den generelle udfordringsret se: Ansvarligt ministerium Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 10 Socialministeriet

52 2.3 SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNEN OG BOLIGORGANISATIONEN - STYRINGSDIALOG Hvad er formålet med redskabet? Kommuner og boligorganisationer må organisere et samarbejde, som bedst muligt passer til lokale forhold. Det er et krav, at kommuner og boligorganisationer skal gennemføre en styringsdialog minimum én gang årligt. Styringsdialogen er en platform, hvor kommune og boligorganisation gør status for boligorganisationen og dens udfordringer og drøfter fremtidige planer. Emner er blandt andet boligområdets fysiske rammer, beboersammensætning, udlejning og boligsocial indsats. Der indgås desuden aftaler om, hvilke initiativer, der skal igangsættes. Styringsdialogen er således en organisatorisk ramme for samarbejdet om bl.a. udviklingen i ghettoområderne. Hvor kan redskabet anvendes? Alle kommunens almene boligorganisationer skal indgå i en styringsdialog med kommunen om udviklingen i boligorganisationens afdelinger. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Der stilles krav om indsendelse af en række oplysninger og vurderinger som grundlag for styringsdialogen. Kommunen afgiver efterfølgende en redegørelse. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Det er lovpligtigt at anvende redskabet, men det er i høj grad op til kommunerne og boligorganisationerne at udfylde rammerne, så styringsdialogen får et fremadrettet fokus på løsning af sektorens udfordringer. Henvisning Regelgrundlaget for styringsdialogen fremgår af almenboliglovens 5b, 6b 6f og 164, bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v., 109, samt i vejledning om styring af den almene boligsektor. Der er endvidere etableret et itsystem, almenstyringsdialog.dk, til håndtering af boligorganisationernes dokumentation. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 11

53 3. STØTTE TIL KOMMUNER MV. 3. Støtte til kom- muner mv. 12 Socialministeriet

54 3.1 PULJE TIL KOMMUNER DER DELTAGER I STRATEGISKE SAMARBEJDER MED STATEN Hvad er formålet med redskabet? Til at understøtte det strategiske samarbejde mellem staten og kommuner med ghettoområder er der med finanslovsaftalen for 2011 afsat en pulje på i alt 80 mio. kr. til aktiviteter i ghettoområder i perioden Der kan fx ydes støtte til forældreprogrammer, fritids- og kulturtilbud og erhvervsfremme i ghettoområderne. Hvor kan redskabet anvendes? Støtten kan tildeles de 17 kommuner, som deltager i det strategiske samarbejde med staten. Støtten målrettes aktiviteter i ghettoområder. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? For at få andel i støtten skal kommunen først og fremmest indgå i det strategiske samarbejde, som bl.a. forudsætter en dialog om den generelle opfølgning på forskellige tiltag. Dernæst forudsættes det, at støtten understøtter samarbejdet mellem kommunen og staten. Desuden er det en forudsætning, at aktiviteter der støttes, indgår eller vil komme til at indgå i en godkendt helhedsplan, og at det kan sandsynliggøres, at aktiviteten vil reducere antallet eller tyngden af kommunens ghettoområder. Endelig er det en forudsætning for at modtage støtte, at indsatsen ikke kan støttes ad anden vej, herunder særligt de midler der i Landsbyggefonden er afsat til ghettoområder og udsatte boligområder. Hvem træffer beslutning om uddeler støtten? Den endelige fordeling af midlerne foretages af Socialministeriet på baggrund af indstilling fra kommunerne. Indstillingen indgår som et element i en initiativaftale, der søges indgået inden udgangen af april Henvisning Finansaftalen for 2011, bilag 2. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 13

55 3.2 PULJE TIL UDVIDET ADGANG TIL TV- OVERVÅGNING Hvad er formålet med redskabet? Der er afsat 10 mio. kr. i 2011 til at støtte udbredelse af tv-overvågning i kommuner med udsatte boligområder, herunder kommuner, som der indgås strategiske samarbejder med. Hvor kan reglerne anvendes? Pr. 1. juli 2010 fik blandt andet boligorganisationer mulighed for at opsætte tvovervågning i områder, der er præget af utryghedsskabende kriminalitet. Der fremsættes i februar 2011 et lovforslag, der vil give kommunerne adgang til at finansiere tv-overvågning, jf. afsnit 8.1. Hvilke betingelser er der for reglernes anvendelse? Fra den afsatte pulje kan der ydes støtte til kommuner til at foretage tvovervågning af offentlige arealer, der ligger i nær tilknytning til områder, hvor en almen boligorganisation foretager tv-overvågning. Følgende er en forudsætning, for at modtage støtte: At det er kommuner med udsatte boligområder, herunder kommuner, som indgår strategiske samarbejder med staten. At kommunerne, inden der iværksættes yderligere tv-overvågningen, drøfter dette nærmere med politiet. At der er en kommunal medfinansiering på 50 pct. af udgifterne til tvovervågning. Hvem træffer beslutning om uddeler støtten? Den endelige fordeling af midlerne foretages af Socialministeriet på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Henvisning Finansaftalen for 2011, bilag 2. Ansvarligt ministerium Socialministeriet 14 Socialministeriet

56 3.3 REFUSION AF UDGIFTER TIL FLYTTEHJÆLP TIL KOMMUNER MED GHETTOOMRÅDER Hvad er formålet med redskabet? Flyttehjælp har til formål at styrke beboersammensætningen i ghettoområderne. For at styrke kommunernes tilskyndelse til at tilbyde flyttehjælp er der afsat en pulje til at refundere en del af kommunernes udgifter hertil. For en beskrivelse af flyttehjælp og den nye mulighed for at yde Hjælp til en ny start henvises til afsnit Hvor kan redskabet anvendes? For de 17 kommuner med ghettoområder er der mulighed for at få refunderet en del af udgifterne til den udvidede flyttehjælp af en samlet pulje på 20 mio. kr. i perioden Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Hver af de 17 kommuner med ghettoområder vil på baggrund af en fordelingsnøgle, der tager udgangspunkt i antallet af beboere mellem 18 og 64 år uden for arbejdsmarkedet i ghettoområderne, få tilbudt en årlig økonomisk ramme, der kan ansøges om refusion indenfor. Kommunalbestyrelsen fastsætter selv retningslinjerne for tildeling af flyttetilskud, dvs. målgruppe, tilskuddets størrelse etc. Kommunerne kan ansøge om refusion fra puljen på 75 pct. af udgifterne indenfor ovennævnte ramme. Kommunen fastsætter et fast beløb, som gives i tilskud. Der kan maksimalt ydes flytte- og etableringstilskud til fraflyttende husstande på kr. i den enkelte sag. Beløb skal have sammenhæng med de gennemsnitlige omkostninger forbundet med flytning og etablering i kommunen. Der kan ikke ydes tilskud til flytning over kommunegrænsen. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen beslutter, om kommunen skal tilbyde flytte- og etableringstilskud med henblik på at forbedre beboersammensætningen i de udsatte boligområder. Henvisning Brev fra Socialministeriet om mulighed for refusion af kommunale udgifter til udvidet flyttehjælp i ghettoområder Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 15

57 3.4 PULJE TIL JOBCENTERAFDELINGER I GHETTOOMRÅDER Hvad er formålet med redskabet? Beboere på offentlig forsørgelse i ghettoområder får i dag den samme hjælp fra jobcentrene som alle andre. Men der er behov for, at hjælpen kommer tættere på dem, der skal hjælpes. Der er derfor etableret en pulje på 20 mio. kr., som kan bruges til finansiering/medfinansiering af en afdeling af jobcentret i ghettoområderne. Hvis jobcentrene rykker ud i de udsatte boligområder, er det nemmere at få kontakt med beboerne og sætte ind med en intensiv og individuel aktiv indsats. Indsatsen vil særligt komme de borgere i ghettoområderne til gode, der har den længste afstand til arbejdsmarkedet. Jobcentrene skal yde en hjælpende hånd til dem, der kan og vil. Og en fast hånd til dem, der ikke vil. Og begge dele er lettere, når man er tæt på hinanden. Hvor kan redskabet anvendes? Puljen kan anvendes til støtte til etablering af jobcenterafdelinger i de 29 ghettoområder, der er omfattet af satspuljeaftalen for Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Midlerne fra puljen på 20 mio. kr. vil blive fordelt i forhold til den enkelte kommunes andel af ydelsesmodtagere bosat i ghettoområderne. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Jobcentrene i ghetto-kommunerne kan ansøge om penge fra puljen, som administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen Henvisning Finansloven for Jobcentre i ghettoer Ansvarligt ministerium Beskæftigelsesministeriet 16 Socialministeriet

58 3.5 TILSKUD TIL JOBCENTRE, SOM GØR EN SÆRLIG INDSATS FOR AT FÅ UNGE LANGTIDSLEDIGE I VIRKSOMHEDSRETTEDE TILBUD Hvad er formålet med redskabet? For at sikre, at der gøres en ekstra og tidlig indsats for unge ledige under 30, gives der et særligt tilskud til jobcentre, som gør en særlig indsats og får flere unge under 30 år med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse i virksomhedsrettede aktive tilbud (løntilskud eller virksomhedspraktik). Hvor kan redskabet anvendes? Målgruppen for ordningen er unge under 30 år, som har modtaget a-dagpenge eller kontanthjælp i mere end 12 sammenhængende måneder. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Der gives et særligt tilskud på kr. for hver ekstra helårsperson i målgruppen, som jobcentret har i virksomhedsrettet aktivt tilbud i indsatsperioden sammenlignet med niveauet fra før starten på den særlige indsats. Der er afsat knap 70 mio. kr. til de særlige tilskud svarende til, at op til ca flere dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år (helårspersoner) er i virksomhedsrettede aktive tilbud. For det enkelte jobcenter udregnes en maksimal tilskudsramme, som fastsættes ud fra antallet af borgere i målgruppen i det enkelte jobcenter. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunerne får udbetalt et a conto tilskud ved starten af indsatsen i 2010 og et i starten af Det samlede udbetalte tilskud til kommunen vil udgøre den maksimale tilskudsramme. Efter indsatsens afslutning i 2012 foretages en samlet opgørelse af meraktiviteten, som indsatsen har medført, og den enkelte kommunes endelige tilskud beregnes på denne baggrund, og kommuner, der ikke udnytter den maksimale tilskudsramme, tilbagebetaler differencen. Henvisning Ungeaftalen, som findes på samt pjecen Få del i knap 100 mio. kr. der findes på Ansvarligt ministerium Beskæftigelsesministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 17

59 3.6 PULJEMIDLER TIL INTEGRATIONSINDSATSER Hvad er formålet med redskabet? Med henblik på en vellykket integration af nydanskere med bopæl i udsatte boligområder er der i Integrationsministeriet afsat puljer til følgende formål: At styrke integrationsindsatsen overfor nydanske kvinder med bopæl i udsatte boligområder. Ansøgningsfristen er mandag den 7. marts At etablere offentlig-private partnerskaber og inddrage virksomheder i en styrket beskæftigelsesindsats blandt nydanskere i udsatte boligområder. Ansøgningsfristen er mandag den 28. februar At styrke nydanskeres medvirken i og bidrag til frivilligt arbejde i udsatte boligområder. Ansøgningsfristen er den mandag den 28. februar Hvor kan redskabet anvendes? Støtte til boligsociale integrationsprojekter ydes fortrinsvis til udsatte boligområder, som er opført på regeringens liste over ghettoområder eller listen over områder omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? De enkelte puljers formål og overordnede indhold, herunder målgruppe, planlagte aktiviteter, operationelle mål, tilskudsmodtagere mv. er fastlagt i satspuljeaftalen og uddybet med en beskrivelse af puljens formål mv. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Ansøgninger om midler behandles af Integrationsministeriet. Henvisning Aktuelle beskrivelser af aktive puljer samt ansøgningskriterier og -frister mv. kan læses under Ansvarligt ministerium Integrationsministeriet 18 Socialministeriet

60 3.7 PULJE TIL OPKVALIFICERENDE LÆSE-, SKRIVE- OG REGNEKURSER Hvad er formålet med redskabet? For at give unge med dårlige læse- og stavekundskaber mulighed for at blive opkvalificeret til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse eller få et ordinært job, skal alle unge under 30 år, der henvender sig i jobcentret, og som ikke har en ungdomsuddannelse, læse- og stavescreenes. I tilfælde, hvor læse- og skrivetesten (VLV-testen) viser, at den unge har behov for at forbedre sine læse-, skrive- eller regnekundskaber, skal jobcentrene sikres gode rammer for at kunne tilbyde den unge et opkvalificerende kursus, så den unge får mulighed for at blive opkvalificeret til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse eller få et ordinært job. Der er afsat en pulje på 25 mio. kr. i hvert af årene til finansiering af opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser. Hvor kan redskabet anvendes? Puljen er øremærket til FVU-forløb (Forberedende Voksenundervisning) for unge ledige under 30 år uden en ungdomsuddannelse. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Arbejdsmarkedsstyrelsen vil hvert år fordele midlerne til landets jobcentre ud fra kommunernes objektive andel af ledige unge under 30 år uden en ungdomsuddannelse. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Jobcentret skal på baggrund af VLV-testens resultater og den unges hidtidige skoleforløb eller erhvervserfaring vurdere, om den unge har behov for et opkvalificerende læse- og skrivekursus eller opkvalificerende regnekurser. Henvisning Ungeaftalen, som findes på samt aktivloven. Ansvarligt ministerium Beskæftigelsesministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 19

61 3.8 PROCESSTØTTE TIL KOMMUNER MED FORÆLDREPROGRAMMER Hvad er formålet med redskabet? For at begrænse f.eks. skolefravær, kriminalitet og anbringelse uden for hjemmet er der udviklet en række evidensbaserede indsatser over for udsatte familier (forældreprogrammer). Servicestyrelsen tilbyder hjælp til at sammensætte og målrette en projektpakke, som kan bruges som led i kommunens ghettostrategi. Desuden kan der kan søges støtte fra puljen til strategiske samarbejder til at finansiere projektpakken. Hvor kan redskaberne anvendes? Forældreprogrammerne retter sig mod børn og unge i alle aldre, jf. nedenstående skema. De kan anvendes i sundhedsplejen, dagtilbud, folkeskolen. Endvidere kan de anvendes i form af forældrekurser eller deciderede indsatser internt i familien og netværket. Endvidere kan programmerne anvendes i form af et kort afgrænset anbringelsesforløb uden for hjemmet. Alder/ Indsatsintensitet Alle børn i ghettoområder Familier og børn der har behov for specifik behandlingsindsats Familier og børn hvor der er behov for en midlertidig anbringelse uden for hjemmet. 0 3 år 3 6 år Evt De utrolige År (DUÅ) baby todler for alle forældre i ghettoområder DUÅ Baby Toddler (NFP, (sundhedsplejen) DUÅ daginstitution DUÅ dino class room DUÅ forældreprogrammet DUÅ Dino PMT-O PMT-gruppe PALS PALS (til 9. kl) DUÅ- Schoolage PMT-O PMTgruppe ART (kriminalitet, aggressiv adfærd) MI MST (som tilkøb i enkeltsager) MTFC MultifunC (som tilkøb i enkeltsager) Hvilke betingelser er der for redskabernes anvendelse? Forældreprogrammerne kan implementeres som et led i den kommunale indsatsvifte på fx skoleområdet eller til forebyggelse af anbringelse. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Kommunalbestyrelsen. Henvisning Forældreprogrammerne anvendes efter servicelovens 11 og 52. Yderligere information kan fås hos Servicestyrelsen ( eller i Socialministeriets børnekontor ( ). Ansvarligt ministerium Socialministeriet 20 Socialministeriet

62 3.9 RÅDGIVNINGSBISTAND OM INTEGRATION OG TOSPROGEDE BØRN Hvad er formålet med redskabet? Der er etableret en række enheder, som kan bistå bl.a. kommuner og boligorganisationer med rådgivning og konkrete aktiviteter på integrations- og tosprogsområdet. Hvor kan redskabet anvendes? Kommuner, uddannelsesinstitutioner og organisationer kan kontakte de rådgivende enheder og rekvirere rådgivning eller konsulentbistand til at håndtere og inspirere i den lokale integrationsindsats. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Rådgivningen er gratis og kan rekvireres via direkte henvendelse til enhederne. Det kan dog ikke garanteres, at alle ønsker om rådgivning og samarbejde kan imødekommes. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Enhederne er en service, som kommuner, uddannelsesinstitutioner o.l. kan vælge at indgå samarbejde med. Henvisning Aktuelle beskrivelser af rådgivningstilbuddene kan findes på: Integrationsservice: Brug for Alle Unge: Sektionen vedr. tvangsægteskaber og lignende undertrykkelse: Kontoret for Demokratisk Fællesskab mv.: Vidensportalen integrationsviden viden der virker: Rådgivningsbistand vedr. etnisk erhvervsfremme: Fastholdelseskaravanen: Tosprogs-Taskforcen: Ansvarligt ministerium Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 21

63 3.10 RÅDGIVNINGSBISTAND OM FOREBYGGELSE AF KRIMINALITET OG BOLIGSOCIAL INDSATS Hvad er formålet med redskabet? Der er oprettet flere muligheder for at få rådgivningsbistand om forebyggelse af kriminalitet: Kommunerne kan rekvirere bistand fra VISO i forbindelse med udarbejdelse af plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet. VISO s rådgivningsforpligtelse omfatter gratis vejledende rådgivning til kommunerne om indsatser til at forebygge kriminalitet blandt børn og unge både generelt og i forhold til enkeltsager. Politiet vil i samarbejde med de kommunale myndigheder bistå boligforeninger mv. med at se på, hvilke nye tiltag der kan iværksættes for at skabe tryghed i det enkelte område. Det kan f.eks. dreje sig om opsætning af gadebelysning, klipning af hække og etablering af tv-overvågning. Desuden yder Center for Boligsocial Udvikling bl.a. rådgivning til kommuner om redskaber og giver inspiration og sparring til: Områdefornyelsesprojekter i almene boligafdelinger og sociale helhedsplaner Borgerinddragelse Samarbejde mellem forvaltninger og boligorganisationer Hvor kan redskabet anvendes? Rådgivningen kan søges efter behov og er som udgangspunkt gratis. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Der findes ikke særlige betingelser for at modtage rådgivning. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Kommunen og den rådgivende enhed træffer i fællesskab beslutning om et samarbejde. Henvisning Få flere oplysninger om VISO se Servicestyrelsens hjemmeside, Få flere oplysninger om Center for Boligsocial Udvikling se deres hjemmeside: Få flere oplysninger om politiets kriminalpræventive tilbud ved henvendelse til Justitsministeriet Ansvarligt ministerium Socialministeriet og Justitsministeriet 22 Socialministeriet

64 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 23

65 4. STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN TIL BOLIGOMRÅDER 4. Støtte fra Landsbyggefonden til boligområder 24 Socialministeriet

66 4.1 LANDSBYGGEFONDENS STØTTE TIL RENOVERINGER Hvad er formålet med redskabet? For at modvirke tendenser til ghettoisering samt for at styrke det almene byggeris konkurrenceevne, så områderne kan tiltrække og fastholde flere ressourcestærke beboere, er der brug for konkrete fysiske forbedringer som renoveringer, ændringer i det arkitektoniske udtryk og sammenlægninger af små lejligheder m.v. Der er derfor i Landsbyggefonden afsat en årlig investeringsramme på mio. kr. i 2011, mio. kr. i 2012, mio. kr. i 2013 og mio. kr. årligt i Landsbyggefonden kan indenfor disse rammer give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af renoveringer i almene boligområder. Hvor kan redskabet anvendes? Støtten tildeles udsatte boligafdelinger med et væsentligt renoveringsbehov, som er omfattet af en godkendt helhedsplan. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Renoveringsarbejder skal fortsat som udgangspunkt finansieres over huslejen. Almene boligafdelinger, der ikke kan finansiere de nødvendige renoveringer gennem lejebetaling alene, fordi betalingsevnen er lav i afdelingerne, kan imidlertid som led i en godkendt helhedsplan søge støtte til relevante renoveringsarbejder. Endvidere kan søges om støtte til renoveringsarbejder, som i høj grad er resultat af samfundsmæssige prioriteringer, som fx investeringer i øget handicaptilgængelighed og miljømæssige investeringer. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Landsbyggefonden giver tilsagn om ydelsesstøtte til renoveringsprojekter. For at Landsbyggefonden kan give tilsagn om støtte, skal boligorganisationen udarbejde en helhedsplan for området, der er godkendt af kommunalbestyrelsen. Henvisning Der henvises til almenboliglovens 91. Derudover henvises til Landsbyggefondens regulativ og vejledning om renoveringsstøtteordningen. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 25

67 4.2 LANDSBYGGEFONDENS STØTTE TIL STRATEGISK NEDRIVNING Hvad er formålet med redskabet? Nedrivning er ikke et mål i sig selv. Erfaringer viser imidlertid, at strategisk udvalgte nedrivninger af almene boliger kan skabe plads til nye boligformer, nye trafikforbindelser eller erhvervsarealer, hvorved der kan opnås en positiv udvikling i ghettoområderne og de udsatte boligområder. Desuden kan nedrivning medvirke til at skabe en bedre sammenhæng med omkringliggende byområder. Der er derfor i perioden i Landsbyggefonden afsat en samlet ramme på 500 mio. kr. til finansiering af en del af kapitaltilførslen ved nedrivninger i almene boligområder. Hvor kan redskabet anvendes? Rammen er primært målrettet til udsatte boligområder, hvor der er behov for mere omfattende fysiske forandringer. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Landsbyggefonden kan dække op til 3/5 af kapitaltilførslen i forbindelse med en nedrivning af boliger. Den resterende del af udgiften skal fordeles mellem kommunen, boligorganisationen og realkreditinstituttet på baggrund af en forhandling. Det er en forudsætning, at både kommunen og boligorganisationen bidrager til at finansiere en andel af de udgifter, der er forbundet med at rive boligerne ned. Hvem træffer beslutning om reglernes anvendelse? Nedrivning skal besluttes af boligorganisationens øverste myndighed og godkendes af kommunalbestyrelsen og Socialministeriet. Henvisning Almenboliglovens 28, stk. 2. Ansvarligt ministerium Socialministeriet. 26 Socialministeriet

68 4.3 LANDSBYGGEFONDENS STØTTE TIL ÆNDRINGER AF INFRASTRUKTUR Hvad er formålet med redskabet? Ændringer af infrastrukturen kan modvirke den fysiske, sociale og kulturelle isolation, som nogle udsatte boligområder oplever og dermed bidrage positivt til, at områderne bliver en integreret del af det omkringliggende samfund. I perioden er der i Landsbyggefonden afsat en pulje på 150 mio. kr. årligt, der kan bruges til at støtte ændringer af infrastrukturen i ghettoområder. Hvor kan redskabet anvendes? Der kan søges støtte til ombrydning af infrastrukturen i ghettoområder, som er fysisk isolerede fra det omgivende bysamfund og som derfor ikke inviterer andre borgere til at færdes i området. Støtten kan bevilges som et led i en godkendt helhedsplan, der også redegør for de tilhørende kommunale initiativer udenfor området. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Det er en betingelse for at opnå støtte, at ændringerne indgår i en godkendt helhedsplan, som indeholder en analyse af, hvordan sammenhængen mellem ghettoområdet og den øvrige by sikres. Derudover er det en forudsætning, at kommunen som led i større infrastrukturinvesteringer i de større bysamfund parallelt bidrager til at bryde de udsatte boligområders isolation. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Landbyggefonden kan med socialministerens godkendelse yde tilskud til infrastrukturforbedringer i ghettoområderne. Henvisning Der henvises til almenboliglovens 92 b. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 27

69 4.4 LANDSBYGGEFONDENS STØTTE TIL EN BOLIGSOCIAL INDSATS Hvad er formålet med redskabet? For at styrke de enkelte beboeres muligheder for at forme deres eget liv i trygge omgivelser er der brug for en langsigtet boligsocial indsats, der kan forbedre de sociale vilkår i ghettoområderne og i de udsatte boligområder. Der er derfor i perioden i Landsbyggefonden afsat 440 mio. kr. årligt til boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Landsbyggefonden vil prioritere indsatser, der fremmer: Trygge og stimulerende opvækstvilkår for børn og unge, Beskæftigelses- og erhvervsmuligheder Kultur- og fritidstilbud Herved sikres en fortsat prioritering af de nødvendige indsatser for at forbedre de sociale vilkår i udsatte boligområder og ghettoområder. Hvor kan redskabet anvendes? Landsbyggefondens boligsociale midler kan anvendes til boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? For at opnå støtte fra Landsbyggefonden til en boligsocial indsats i et udsat boligområde skal boligorganisationen udarbejde en helhedsplan for det pågældende boligområde. Helhedsplanen skal indeholde en analyse af boligområdets situation og problemer, mål for indsatsen samt en uddybende beskrivelse af, hvilke initiativer og konkrete foranstaltninger der iværksættes. Der prioriteres en stærk organisering og koordinering af indsatsen, bl.a. via områdesekretariater. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Boligorganisationen udarbejder en helhedsplan, som kommunalbestyrelsen godkender, hvorefter denne indsendes som ansøgning til Landsbyggefonden. Ansøgningerne kan indsendes løbende. Henvisning Der henvises til almenboligloven 91 a og Landsbyggefondens regulativ. Ansvarligt ministerium Socialministeriet 28 Socialministeriet

70 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 29

71 5. SALG AF ALMENE BOLIGER 5. Salg af almene ejendomme 30 Socialministeriet

72 5.1 ENKELTVISE SALG AF ALMENE BOLIGER Hvad er formålet med redskabet? De udsatte almene boligområder er ofte ensartede byggerier, som udelukkende består af lejeboliger. Beboersammensætningen er ensidig med en overvægt af beboere med sociale problemer og lav indkomst. Blandede ejerformer kan bidrage til, at beboersammensætningen i de udsatte boligområder ændres. Det er muligt at ændre boligsammensætningen i udsatte boligområder ved salg af almene boliger enkeltvis til de almene lejere eller ved salg af ledige boliger til andre boligsøgende. Med en ændret boligsammensætning vil boligsøgende i beskæftigelse og med flere økonomiske ressourcer etablere sig i områderne. I udsatte boligområder kan der fastsættes kriterier for, hvem der har mulighed for at købe almene boliger, hvorved beboersammensætningen kan ændres hurtigere. Ved enkeltvis salg af boliger i udsatte boligområder er der mulighed for at bruge et eventuelt nettooverskud til at finansiere gennemførelse af en helhedsplan i et udsat boligområde. Der forventes fremsat lovforslag om en ny samlet salgsordning i slutningen af marts Hvor kan redskabet anvendes? Enkeltvis salg af almene boliger vil kunne gennemføres i alle almene boligafdelinger, men et evt. nettooverskud kan kun bruges til finansiering af helhedsplan ved salg i udsatte boligområder. I ikke-udsatte boligafdelinger skal et evt. overskud anvendes til medfinansiering af nybyggeri. Kriterier for køberne kan kun opsættes i de udsatte boligafdelinger. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Socialministeren skal godkende ansøgningerne om salg af almene boliger fra kommune og boligorganisation. Efterfølgende skal beslutningen godkendes på et afdelingsmøde. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? I udgangspunktet skal kommunalbestyrelsen og boligorganisationen være enige om at sælge. Beslutningen skal efterfølgende godkendes på et afdelingsmøde. Der vil blive mulighed for, at kommunalbestyrelsen eller boligorganisationen ensidigt beslutter salg. I så fald skal 2/3 af beboerne ved en urafstemning godkende et salg, ligesom kommune eller boligorganisation skal kunne sandsynliggøre, at der ikke vil opstå tab i forbindelse med salg. Kriterier for, hvem der kan købe boligerne, besluttes af de samme parter, som træffer beslutning om salg. Henvisning Almenboliglovens kapitel 5 a. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 31

73 5.2 SALG AF ALMENE BOLIGAFDELINGERS EJENDOM Hvad er formålet med redskabet? Blandede ejerformer kan bidrage til, at beboersammensætningen i de udsatte boligområder med en overvægt af beboere med sociale problemer og lav indkomst ændres. Med henblik på at tiltrække flere boligsøgende i beskæftigelse og med flere økonomiske ressourcer til områderne er regeringen på vej med et lovforslag, der skaber mulighed for samlet salg af en blok til 3. mand i udsatte boligområder omfattet af en helhedsplan f.eks. til en privat investor eller til en andelsboligforening. gør det mere attraktivt at sælge en del af en almen boligafdelings jordarealer til f.eks. opførelse af erhvervsvirksomheder eller kulturinstitutioner. Ledige grunde kan også anvendes til private nybyggede boliger. Herved bringes nyt liv til området. Det bliver med lovforslaget muligt i de udsatte boligområder at bruge et eventuelt nettooverskud fra salg af grund og samlet salg en blok til at finansiere gennemførelse af en helhedsplan i et udsat boligområde. Lovforslaget der udmønter de nødvendige lovændringer forventes fremsat i marts Hvor kan redskabet anvendes? Samlet salg af en almen boligblok og salg af en afdelings grund kan gennemføres i alle almene boligafdelinger, men et evt. nettooverskud kan kun bruges til finansiering af helhedsplan ved salg i udsatte boligområder. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Beslutningen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Ved salg af boliger skal beslutningen tillige godkendes af Socialministeriet. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Boligorganisationens øverste myndighed træffer beslutning om at sælge en almen afdelings ejendom. Henvisning Almenboliglovens 27 og 28. Ansvarligt ministerium Socialministeriet 32 Socialministeriet

74 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 33

75 6. BEBOERSAMMENSÆTNING 6. Beboersam- mensætning 34 Socialministeriet

76 6.1 SAMLEDE UDLEJNINGSAFTALER MELLEM KOMMUNE OG BOLIGORGANISATIONER Hvad er formålet med redskabet? Beboersammensætningen styres bedst, hvis udlejnings- og anvisningsregler anvendes systematisk i så stor en del af kommunens boligområder som muligt, og hvis kriterier og muligheder er kendte og gennemskuelige for potentielle lejere. I flere kommuner indgår kommunen og kommunens boligorganisationer eller en andel af disse udlejningsaftaler, hvor de forskellige ordninger er koordineret og afstemt på tværs af kommunens boligområder. Med henblik på, at alle almene boliger indgår i løsningen af problemerne, er der indført en ny mulighed for, at en kommunalbestyrelse, der har indgået en samlet udlejningsaftale, som omfatter et flertal af kommunens almene familieboliger, skal kunne kræve, at aftalen udbredes til samtlige boligorganisationer i kommunen. Socialministeren kan desuden efter en konkret ansøgning godkende, at en udlejningsaftale, der kun dækker et mindretal af kommunens almene familieboliger udbredes til hele kommunen. Hvor kan redskabet anvendes? Koordinerende udlejningsaftaler kan med fordel anvendes i alle kommuner. Den nye mulighed for at kommunen kan pålægge boligorganisationer med et mindretal af kommunens almene familieboliger at indgå i en aftale er særlig målrettet kommuner med udsatte boligområder. Muligheden kan også med socialministerens godkendelse anvendes, hvis kun et mindretal af kommunens almene boliger er omfattet af en udlejningsaftale. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? En udlejningsaftale, hvor boligafdelinger er tvunget med, skal tages op til revision senest 4 år efter, at beslutningen om at indføre den, er blevet truffet. Der skal i forvejen være indgået udlejningsaftaler i kommunen. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen træffer beslutningen om at tvinge boligafdelinger med i en etableret udlejningsaftale. Kommuner med udlejningsaftaler, der kun dækker et mindretal af kommunens almene familieboliger, kan ansøge socialministeren om, at udlejningsaftalen udbredes til hele kommunen. Henvisning Lov om almene boliger mv. 60 b, stk. 1. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 35

77 6.2 KOMBINERET UDLEJNING Hvad er formålet med redskabet? Kombineret udlejning har til formål at styrke beboersammensætningen i boligområder med en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet ved at styre tilflytningen. Kombineret udlejning giver mulighed for at afvise boligsøgende, som i en længere periode har modtaget kontanthjælp starthjælp og introduktionsydelse, arbejdsløsheds-, sygedagpenge eller førtidspension ved udlejning af ledige boliger i boligafdelingen. Hvis en ledig bolig ikke kan lejes ud til andre boligsøgende på ventelisten, har kommunalbestyrelsen og boligorganisationen mulighed for at lade boligen stå tom i op til 6 mdr. Tomgangslejen finansieres efter aftale af boligorganisation og kommunen. Boligafdelingen skal friholdes for udgiften. I den mellemliggende periode skal der udøves ekstra bestræbelser på at udleje boligen. Det kan bl.a. ske ved annoncering. Hvor kan redskabet anvendes? Socialministeriet beregner og offentliggør hvert år en liste over boligområder med en høj andel af beboere uden for arbejdsmarkedet, der kan udleje områdets boliger efter bestemmelserne om kombineret udlejning. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen skal undersøge om boligsøgende opfylder betingelserne for at kunne anvises en bolig i boligområdet, jf. ovenfor. Boligsøgende, der afvises, og som har stået på venteliste til en bolig på det tidspunkt, kommunen tager beslutning om at indføre reglerne, skal anvises en erstatningsbolig indenfor rimelig tid. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om udlejning efter kombineret udlejning. Henvisning Lov om almene boliger mv. 51 b Ansvarligt ministerium Socialministeriet 36 Socialministeriet

78 6.3 FLEKSIBEL UDLEJNING Hvad er formålet med redskabet? Fleksibel udlejning har til formål at styrke beboersammensætningen i udsatte boligområder ved at styre udlejningen af ledige boliger. Boligorganisationerne og kommunalbestyrelsen kan aftale at give bestemte grupper fortrinsret på ventelisten til ledige almene familieboliger. Det kan fx være borgere, der pendler til arbejde i kommunen, er under uddannelse eller på anden måde besidder ressourcer, som kan styrke beboersammensætningen i områderne. Hvor kan redskabet anvendes? Den almindelige fleksible udlejning kan anvendes for alle almene familieboliger. For ghettoområder kan kommunalbestyrelsen desuden om nødvendigt beslutte at indføre fleksibel udlejning uden boligorganisationens accept. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Anvendelse af fleksibel udlejning må ikke betyde, at der er grupper, der diskrimineres ulovligt. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de aftalte kriterier. Aftalerne skal tages op til revision senest 4 år efter aftalens indgåelse. Kommunens ensidige beslutning om, at der skal anvendes fleksibel udlejning, kan kun anvendes i ghettoområder. Øget anvendelse af fleksibel udlejning kan gøre det sværere for kommunens ressourcesvage borgere at få en bolig. Det forudsættes derfor, at kommunen i dialog med boligorganisationerne i kommunen udarbejder en overordnet strategi for udlejningen i den pågældende kommune. Strategien skal sikre, at mindre ressourcestærke personer får dækket deres behov for en bolig, uden at der derved opstår andre ghettoer i kommunen. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Som udgangspunkt bør udlejningsstrategien drøftes i kommunens styringsdialog med boligorganisationerne, jf pkt I tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen om indgåelse af aftaler, træffer Socialministeriet efter anmodning fra kommunen afgørelse om udlejning efter særlige kriterier. Afgørelsen træffes efter høring af parterne og på baggrund af en udtalelse fra Landsbyggefonden. Kommunen kan om nødvendigt uden boligorganisationens accept og uden Socialministeriets godkendelse - beslutte, at ledige almene familieboliger i ghettoområderne i kommunen i en periode på fire år skal lejes ud efter særlige kriterier, så bestemte grupper får fortrinsret til boligerne. Henvisning Lov om almene boliger mv. 60 stk. 1-4 Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 37

79 6.4 KOMMUNAL ANVISNING Hvad er formålet med redskabet? Kommunal anvisning kan anvendes strategisk til anvisning af ressourcestærke beboere til ghettoområder eller udsatte boligområder for at bidrage til at styrke en skæv beboersammensætning. Kommunen råder som udgangspunkt over hver fjerde ledigblevne almene familiebolig til den kommunale boliganvisning til løsning af kommunens boligsociale forpligtigelser. Kommunen kan efter aftale med boligorganisationerne få anvisningsret til op til 100 pct. af de ledige boliger fra en boligafdeling. For boligområder, hvor der kan anvendes kombineret udlejning, kan kommunen kræve adgang til en øget andel af de ledige boliger. Hvor kan redskabet anvendes? Det er op til kommunen at vurdere, hvem der skal anvises en ledig bolig og til hvilke boligområder. Anvisningen skal altid ske på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte sag. Kommunen skal ikke kun tage hensyn til den boligsøgendes behov, men skal også tage boligområdets behov med i sin vurdering. Hvis en afdeling fx har mange kontanthjælpsmodtagere, kan kommunen prioritere at anvise en bolig i afdelingen til en person i beskæftigelse. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Kommunal anvisning til mere end hver fjerde ledige bolig forudsætter en aftale med boligorganisationen. Kommunen kan dog stille krav om øget anvisning, hvis boligområdet optræder på listen over boligområder, der kan anvende kombineret udlejning. For ghettoområder og områder, der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning, er der indført et forbud mod kommunal anvisning af personer til en ledig bolig, hvis disse personer er løsladte fra fængsler eller kommer fra et land, der ikke er medlem af EØS, EU, eller fra Schweiz. Undtaget herfra er studerende fra ikke-eøs-lande. Der vil endvidere blive fremsat lovforslag om, at flygtninge, som skal boligplaceres, ikke må anvises en bolig i et ghettoområde eller et område omfattet af kombineret udlejning, jf. afsnit 5.5. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen kan aftale øget brug af kommunal anvisning med boligorganisationen, jf. pkt. 1.2 om samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer. Henvisning Lov om almene boliger 51, 51a og 51b og 59 stk. 4. Ansvarligt ministerium Socialministeriet 38 Socialministeriet

80 6.5 STOP FOR ANVISNING AF NYANKOMNE FLYGTNINGE TIL GHETTOOMRÅDER OG UDSATTE BOLIGOMRÅDER Hvad er formålet med redskabet? Med en ændring af integrationsloven ønsker regeringen at indføre et forbud mod anvisning af boliger til nyankomne flygtninge til ghettoområder eller boligområder, som er omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Ændringen skal bidrage til en bedre styring af tilflytningen til de mest udsatte boligområder, så man kan undgå en for stor koncentration af bl.a. beboere uden for arbejdsmarkedet samt styrke nyankomne flygtninges muligheder for en vellykket integration og kontakt med det danske samfund. Lovforslag om ændring af integrationsloven forventes fremsat i slutningen af februar 2011 med henblik på ikrafttrædelse pr. 1. juli Hvor kan redskabet anvendes? Reglen gælder kun for nyankomne flygtninge, som kommunalbestyrelsen i henhold til integrationslovens 12, stk. 1, har pligt til at anvise bolig. Ved en flygtning forstås i integrationsloven en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, 8, 9 b, 9 c, stk. 2 eller 3, eller 9 e. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Forbuddet mod anvisning af boliger til nyankomne flygtninge vedrører kun de områder, som optræder på listen over ghettoområder og/eller på listen over boligområder, der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Disse to lister opdateres én gang årligt af Socialministeriet. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Ifølge integrationsloven er kommunalbestyrelsen forpligtet til at anvende reglen. Henvisning Lovforslag forventes fremsat i slutningen af februar Ansvarligt ministerium Integrationsministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 39

81 6.6 UDVIDET FLYTTEHJÆLP Hvad er formålet med redskabet? Redskabet har til formål at styrke beboersammensætningen i udsatte boligområder ved at forbedre incitamentet for nuværende beboere til at flytte et andet sted hen. Kommuner med boligområder med en skæv beboersammensætning får som noget nyt mulighed for at supplere flyttetilskud med tilskud til en ny start et nyt sted. Der er endvidere mulighed for at opstille kriterier for, hvem der kan ydes flytte- og etableringstilskud. Hvor kan redskabet anvendes? Den udvidede mulighed for at tilbyde flyttetilskud og tilskud til etablering i en ny bolig gælder generelt for alle udsatte almene boligområder. For de 17 kommuner med ghettoområder er der mulighed for at få refunderet en del af udgifterne til den udvidede flyttehjælp af en samlet pulje på 20 mio. kr. i perioden Se afsnit 3.3. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Redskabet kan anvendes i almene boligområder, hvor der er behov for at stimulere fraflytningen. Kommunerne har mulighed for at fastsætte et fast beløb der ydes i tilskud, således at beløbet ikke er baseret på de faktiske udgifter, men på en samlet beregning af de gennemsnitlige omkostninger forbundet med flytning og etablering i kommunen. Det er altså ikke en trangsbestemt ydelse, men et redskab til at ændre beboersammensætningen. Der kan ikke ydes tilskud til flytning over kommunegrænsen. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen beslutter, om kommunen skal tilbyde flytte- og etableringstilskud med henblik på at forbedre beboersammensætningen i de udsatte boligområder. Henvisning Flytte- og etableringstilskud er beskrevet i almenboliglovens 63 c. Ansvarligt ministerium Socialministeriet 40 Socialministeriet

82 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 41

83 7. BESKÆFTIGELSESINDSATS 7. Beskæftigelses- indsats Vsdvdvdvvdvsdvvddvsv Svdvsdvsdvs svsdv 42 Socialministeriet

84 7.1 UDVIDEDE MULIGHEDER FOR MENTORSTØTTE Hvad er formålet med redskabet? Ghettoområderne har en stor andel af unge og en stor andel af ledige uden for arbejdsmarkedet. For at styrke de unge og for at sikre boligområdets bæredygtighed kan det være nødvendig at gøre en særlig indsats for at sikre unge fodfæste i job og uddannelse. Mentorstøtte kan være en løsning. Mentoren skal introducere den unge til virksomheden og hjælpe den unge med at falde til. Mange unge fortsætter efterfølgende i en uddannelse. Der gives nu mulighed for, at den samme mentor kan følge med den unge og hjælpe i forhold til uddannelsesstart. Hvor kan redskabet anvendes? Jobcentrene har adgang til at yde mentorstøtte i tilknytning til unges overgang til ordinær uddannelse, hvis jobcentret i kontakten med den unge fx vurderer, at den unge har brug for ekstra støtte for at få en god start på uddannelsen og undgå frafald. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? At den unge skønnes at have behov for denne mentorstøtte. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Jobcenteret vurderer selv, hvornår et ungt menneske har brug for denne mentorstøtte, samt i hvor mange timer om ugen og i hvor lang en periode mentorstøtten gives. Henvisning Ungeaftalen, som findes på og aktivloven. Ansvarligt ministerium Beskæftigelsesministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 43

85 7.2 AKTIV INDSATS TIL UNGE ÅRIGE Hvad er formålet med redskabet? Initiativets formål er at sætte ind med en aktiv indsats overfor de omkring unge mellem 15 og 17 år, der hverken er i uddannelse eller job, så de ikke ender på kontanthjælp, når de fylder 18 år. En del af disse unge har brug for at komme ud i det virkelige liv og lære, hvad det vil sige at være på en rigtig arbejdsplads, og derigennem blive klar til at tage en uddannelse og få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge årige, der hverken er i uddannelse eller job, kan derfor få en aktiv indsats fra jobcenteret i form af tilbud om virksomhedspraktik, vejledning og opkvalificering og mentorstøtte mv. Jobcentrenes indsats skal koordineres med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som har hovedansvaret for de unge under 18 år. Hvor kan redskabet anvendes? Redskabet kan anvendes i alle områder. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Det er en betingelse, at der er tale om unge årige, som hverken er i uddannelse eller job. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Jobcenteret vurderer sammen med UU og den unge selv, om et aktivt tilbud vil kunne bringe den unge nærmere uddannelse og job. Henvisning Ungeaftalen, som findes på og aktivloven Ansvarligt ministerium Beskæftigelsesministeriet 44 Socialministeriet

86 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 45

87 8. INDSATS OVER FOR BØRN OG UNGE 8. Indsats over for børn og unge 46 Socialministeriet

88 8.1 UDVEKSLING AF OPLYSNINGER OM UDSATTE BØRN OG UNGE I DET TIDLIGE FOREBYGGENDE SAMARBEJDE Hvad er formålet med redskabet? Med Barnets Reform er der rettet særlig fokus på kommunernes tidlige forebyggende indsats. Fagpersoners underretningspligt tydeliggøres, og der gives mulighed for, at fagpersoner kan udveksle oplysninger om udsatte børn og unge i det tidlige forebyggende samarbejde uden at indhente samtykke fra forældrene. Formålet er at styrke den tidlige forebyggende indsats, således at eventuelle problemer opdages, inden de bliver store og vanskelige at håndtere. Formålet er således på lang sigt at forebygge bl.a. kriminalitet, skolefravær og anbringelse uden for hjemmet. Hvor kan redskabet anvendes? I bl.a. sundhedspleje, dagtilbud, skole og kommunernes øvrige sociale indsats over for udsatte børn og unge, hvis udvikling er i fare. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? For yderligere information om reglerne henvises til pjecen: Dialog om tidlig indsats udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt (2011), på Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen. Henvisning Servicelovens 49 a og 153 Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 47

89 8.2 UNGEPÅLÆG Hvad er formålet med redskabet? Børn og uge, som har adfærdsmæssige problemer eller som udviser negativ adfærd, og hvor problemet har en sådan karakter, at det udgør en risiko for barnets eller den unges udvikling, kan gives et ungepålæg. Med et ungepålæg angives en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den unge, som vurderes at være egnede til at bidrage til en løsning af vedkommendes problemer. Barnet eller den unge kan desuden i tilknytning et ungepålæg pålægges at skulle være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt. Elektronisk overvågning kan være medvirkende til at få barnet eller den unge til at efterleve pålægget. Hvor kan redskaberne anvendes? Bestemmelsen om ungepålæg retter sig mod unge i alderen år. Børn eller unge, der fx er udviklingshæmmede eller psykisk syge, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen. Hvilke betingelser er der for redskabernes anvendelse? Det er en forudsætning for at træffe afgørelse om ungepålæg, at barnet eller den unge grundlæggende vurderes at være i stand til at bidrage til og tage ansvar for sin egen udvikling. Der skal endvidere foreligge mindst en af fire nedenfor angivne situationer for, at kommunen kan træffe afgørelse om ungepålæg: ulovligt skolefravær eller manglende opfyldelse af undervisnings-pligten i øvrigt, kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed, alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller nægtelse af samarbejde med relevante myndigheder om løsningen af den unges problemer. Hvem træffer beslutning om reglernes anvendelse? Kommunalbestyrelsen. Henvisning Servicelovens 57 a. I forbindelse med regeringens ghettostrategi oprettes en task-force, som skal vejlede kommunerne om brug af unge og forældrepålæg samt elektronisk overvågning. Der vil blive afholdt en konference om emnet i maj 2011 og kommunerne vil kunne anvende task-forcen fra og med september Ansvarligt ministerium Socialministeriet 48 Socialministeriet

90 8.3 FORÆLDREPÅLÆG Hvad er formålet med redskabet? Forældrepålæg kan anvendes i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit ansvar, således at barnets eller den unges udvikling er i fare. Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete opgaver og pligter, som indehaverne af forældremyndigheden skal påtage sig. Hvor kan redskaberne anvendes? Målgruppen for anvendelsen af forældrepålæg er familier, hvor en undersøgelse efter servicelovens 50 har vist, at der er behov for at iværksætte en foranstaltning. Mere specifikt er målgruppen for forældrepålæg de forældre, der faktisk er i stand til at påtage sig deres ansvar som forældre, men som af forskellige årsager ikke vil eller ikke har intentioner om at gøre det. Hvilke betingelser er der for redskabernes anvendelse? Der er to generelle betingelser, der skal være opfyldt, før der skal meddeles et forældrepålæg. Et barns eller en ungs udvikling er i fare, og det antages, at barnet eller den unge har sociale problemer og vanskeligheder af en sådan karakter, at barnet eller den unge som følge af sine individuelle vanskeligheder ikke udvikler sig på lige fod med andre jævnaldrende. Der skal desuden foreligge en sagligt velbegrundet stillingtagen, som tilkendegiver, at barnets eller den unges udvikling er i fare. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Kommunalbestyrelsen Henvisning Servicelovens 57 a. I forbindelse med regeringens ghettostrategi oprettes en task-force, som skal vejlede kommunerne om brug af unge og forældrepålæg samt elektronisk overvågning. Der vil blive afholdt en konference om emnet i maj 2011 og kommunerne vil kunne anvende task-forcen fra og med september Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 49

91 8.4 UDSLUSNING OG OPFØLGENDE STØTTE TIL LØSLADTE UNGE Hvad er formålet med redskabet? Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med løsladelse af unge under 18 år give et tilbud om udslusning, fx i form af en fast kontaktperson eller mentor. Formålet med indsatsen er at undgå, at de pågældende unge falder tilbage i den kriminelle løbebane, finder tilbage i et negativt miljø eller på anden vis kommer ind i et negativt forløb efter løsladelsen. Hvor kan redskabernes anvendes? Unge under 18 år, der har afsonet frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat. Hvilke betingelser er der for redskabernes anvendelse? Tilbuddet om udslusning skal så vidt muligt etableres inden løsladelsen og have en varighed på mindst 6 måneder efter løsladelsen. Udslusningstilbuddet bør have et omfang, der svarer til et tilbud om en kontaktperson, jf. 52, stk. 3, nr. 6 i serviceloven. Hvem træffer beslutning om redskabernes anvendelse? Kommunalbestyrelsen. Henvisning Servicelovens 57 c Ansvarligt ministerium Socialministeriet 50 Socialministeriet

92 8.5 OBLIGATORISK DAGTILBUD FOR TOSPROGEDE BØRN Hvad er formålet med redskabet? Formålet er at sikre, at alle børn opnår de tilstrækkelige dansksproglige kompetencer, så de kan trives og udvikle sig nu og her såvel som senere hen i skolen. Gode danskkundskaber er helt afgørende for, at et barn kan klare sig godt i skolen og det videre uddannelsesforløb. Forslaget indgår i regeringens ghettostrategi og forudsætter en ændring af dagtilbudsloven. Lovforslag forventes fremsat ultimo januar Hvor kan redskaberne anvendes? Forældre med tosprogede børn uden for dagtilbud får med initiativet pligt til at lade deres barn i alderen omkring 3 år optage i et 30-timers dagtilbud, når en sprogvurdering viser, at barnet har behov for sprogstimulering, og mindst den ene af barnets forældre er uden for arbejdsmarkedet. Hvilke betingelser er der for redskaberne anvendelse? Reglerne skal anvendes over for alle tosprogede børn uden for dagtilbud, der på baggrund af en sprogvurdering har dansksproglige vanskeligheder, og hvor mindst den ene af forældrene står uden for arbejdsmarkedet. Kommunerne forpligtes til at standse børnefamilieydelsen efter reglerne herom, hvis forældrene ikke samarbejder om opfølgningen på sprogvurderingen. Hvem træffer beslutning om redskaberne anvendelse? Kommunalbestyrelsen administrerer reglerne. Henvisning Initiativet forudsætter en ændring af dagtilbudsloven. Ansvarligt ministerium Socialministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 51

93 9. KRIMINALPRÆVENTIV INDSATS 9. Kriminalpræv- entiv indsats 52 Socialministeriet

94 9.1 UDVIDET ADGANG TIL TV-OVERVÅGNING Hvad er formålet med redskabet? Tv-overvågning på områder med høj kriminalitet eller stor utryghed kan medvirke til øget opklaring af forbrydelser og skabe en øget følelse af tryghed og sikkerhed for borgerne. Som et led i kriminalitetsbekæmpelsen kan boligorganisationer benytte tvovervågning, når politiet har givet tilladelse. Regeringen fremsætter i februar 2011 et lovforslag, som også giver kommuner adgang til at iværksætte tvovervågning af offentlige områder, som ligger i nær tilknytning til områder, hvor boligorganisationer foretager tv-overvågning. Hvor kan redskabet anvendes? Der vil efter reglerne i det kommende lovforslag kunne iværksættes tvovervågning af offentlige arealer (f.eks. parkarealer eller andre offentlige anlæg), der ligger i nær tilknytning til områder, hvor en boligorganisation foretager tvovervågning. Der er mulighed for at yde støtte til kommunens udgifter ved tvovervågning, se afsnit 3.2. Hvilke betingelser er der for reglernes anvendelse? Der skal være tale om tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i nær tilknytning til et område, der tv-overvåges af en almen boligorganisation. Det er desuden en betingelse, at tv-overvågningen efter kommunens nærmere vurdering vil fremme trygheden for borgere, som færdes i det pågældende område. Hertil kommer, at der med kravet om allerede iværksat tv-overvågning alene sigtes til offentlige arealer. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunerne vil efter lovforslaget skulle træffe beslutning om tv-overvågning. Det vil i den forbindelse blive forudsat, at kommunen inden iværksættelse af tvovervågning drøfter denne nærmere med politiet, som kan hjælpe med at identificere, hvor der især kan være behov for en særlig indsats for at skabe tryghed for borgerne. Henvisning Initiativet skal gennemføres ved lovforslag. Ansvarligt ministerium Justitsministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 53

95 9.2 KRIMINALITETSFOREBYGGENDE SAMARBEJDE - SSP/KREDSRÅD OG LOKALRÅD Hvad er formålet med redskabet? Myndigheder, som deltager i et kriminalitetsforebyggende samarbejde, har mulighed for at udveksle personoplysninger, som er nødvendige for at forebygge kriminalitet. Ofte organiseres samarbejdet inden for rammen af en SSP-ordning (skole, sociale myndigheder og politi). Formålet med SSP-samarbejdet er at afklare, hvilke forebyggelsesmuligheder der findes lokalt og koordinere indsatsen mellem de relevante lokale myndigheder og institutioner. Det lokale kriminalpræventive arbejde er blevet væsentligt styrket med gennemførelsen af politireformen, der trådte i kraft den 1. januar Reformen har således bl.a. indebåret oprettelsen af et kredsråd i hver politikreds og et lokalråd i alle kommuner. Kredsrådet består af politidirektøren og samtlige borgmestre i politikredsen, der sammen udgør det politiske og strategiske niveau i det kriminalitetsforebyggende samarbejde. Lokalrådet, der består af repræsentanter fra det lokale politi, kommunen og det øvrige lokalsamfund, skaber sammenhæng mellem på den ene side det politiske og strategiske niveau i kredsrådet og på den anden side SSP-samarbejdet og arbejdet i klubber, foreninger, boligforeninger, borgergrupper mv. i den enkelte kommune. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? For myndigheder, som deltager i et kriminalitetsforebyggende samarbejde, kan udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold kun ske, hvis videregivelsen må anses som nødvendigt af hensyn til det kriminalitetsforbyggende samarbejde. Oplysningerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Henvisning Retsplejelovens og Ansvarligt ministerium Justitsministeriet 54 Socialministeriet

96 9.3 HURTIG BEHANDLING AF SAGER MOD UNGE UROMAGERE ( 7+7 -PROCEDUREN) Hvad er formålet med redskabet? For at sikre en hurtig og konsekvent reaktion over for unge uromagere, skal redskabet sikre, at politiet sammen med kommunen hurtigt behandler sager mod unge uromagere, der begår vold eller anden alvorlig kriminalitet. Hvor kan redskabet anvendes? Det er hensigten, at politiet i bevismæssigt klare sager om vold mv. så vidt muligt skal færdiggør en sag inden for 7 dage. Sagen sendes herefter til kommunen, der inden for 7 dage udarbejder en foreløbig handlingsplan for indsatsen over for den unge. Kommunen overvejer i den forbindelse muligheden for ungepålæg. Medmindre sagen kan afgøres udenretligt af politiet, sendes sagen snarest til retten, der hurtigst muligt berammer sagen. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Der skal være tale om bevismæssigt klare sager, og der skal være tale om unge under 18 år. Det vil i praksis betyde, at den unge fx skal være taget på fersk gerning eller har tilstået. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Politiet tager initiativ til anvendelse af proceduren. Henvisning Pligt for kommunen til inden for en uge at udarbejde en foreløbig handlingsplan for den unge, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, følger af servicelovens 57 c. Ansvarligt ministerium Justitsministeriet og Socialministeriet. INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 55

97 9.4 INGEN UDSLUSNING TIL GHETTOOMRÅDER Hvad er formålet med redskabet? Ghettoområderne er bl.a. karakteriseret ved en stor koncentration af tidligere dømte efter straffeloven. For at mindske andelen af straffede beboere, er det nu ikke mere muligt at anvise bolig til udslusede fanger i et ghettoområde. Den løsladte kan fortsat anvises en bolig i kommunens øvrige boligområder. Ved en lovændring i 2010, der træder i kraft den 1. april 2011, bliver der skabt grundlag for etablering af et mere systematiseret samarbejde mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og politiet om udslusning af løsladte fra fængslerne. Lovændringen sikrer bl.a., at de involverede myndigheder regelmæssigt, hurtigt og smidigt kan udveksle oplysninger i forbindelse med udslusning fra fængsel, så alle relevante aktører kan have fokus på at understøtte den pågældende i overgangen fra en kriminel tilværelse til et liv med fast arbejde eller uddannelse, samt tage stilling til den pågældendes boligsituation. Kommunerne har i den forbindelse mulighed for at anvise løsladte en almen bolig, dog ikke i et ghettoområde. Hvor kan redskabet anvendes? Forbuddet mod at anvise en bolig til løsladte gælder i ghettoområder, jf. almenboliglovens definition. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Løsladte er i forbindelse med kommunal boliganvisning i almenboligloven afgrænset til dømte, der løslades fra en institution under kriminalforsorgen og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter servicelovens 141 og dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt i henhold til straffuldbyrdelseslovens 78, stk. 2 og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter servicelovens 57 c. Kommunal anvisning af en boligsøgende til en almen bolig skal ske på baggrund af en vurdering af den boligsøgendes behov for en bolig og under hensyn til boligområdet. Vurderer kommunen, at en løsladt fra kriminalforsorgen har behov for en bolig, skal kommunen anvise den løsladte en bolig uden for et ghettoområde. Det er en betingelse for udveksling af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, at dette er nødvendigt for samarbejdet mellem bl.a. politiet, kriminalforsorgen og de sociale myndigheder. Henvisning I almenboligloven 59, stk. 6 afgrænses muligheden for kommunal anvisning til boliger i ghettoområder. Handleplanspligten i forbindelse med udslusning følger i servicelovens 141 og servicelovens 57 c. Retsplejelovens 115, stk. 1, nr. 3 (ikrafttrædelse den 1. april 2011), kan myndighederne udveksle oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold som led i KSP-samarbejdet.. Ansvarligt ministerium Justitsministeriet og Socialministeriet. 56 Socialministeriet

98 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 57

99 10.FOLKESKOLE 10. Folkeskole 58 Socialministeriet

100 10.1 JUSTERING AF SKOLEDISTRIKTER Hvad er formålet med redskabet? Undersøgelser viser, at socioøkonomiske baggrundsforhold samt etnisk baggrund spiller en stor rolle for elevpræstationer. Skoler med mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund eller mange tosprogede elever har derfor større risiko end andre skoler for at have et lavt fagligt niveau. Skoledistriktsændringer giver mulighed for at påvirke elevsammensætningen på de enkelte skoler ved at skabe skoledistrikter omfattende både områder med overvejende ressourcestærke familier samt områder med mange familier med en svag social baggrund, således at kommunens skoler får en mere afbalanceret elevsammensætning. Dette må forventes at have positiv effekt på det faglige niveau på skoler, der aktuelt har mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund og tosprogede elever, og dermed give børn og unge i det tilhørende boligområde bedre muligheder for efterfølgende at gennemføre en uddannelse. Regeringen har som led i sit folkeskoleudspil foreslået at skabe mulighed for, at kommunerne kan sammensætte skoledistrikter, der ikke er geografisk sammenhængende, når der er pædagogiske begrundelser herfor. Kommunerne vil bl.a. kunne anvende muligheden i forhold til skoler i eller i tilknytning til udsatte boligområder. Forslaget vil sammen med de øvrige dele af folkeskoleudspillet blive drøftet med partierne bag folkeskoleforliget. Hvor kan redskabet anvendes? Reglen kan anvendes generelt. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Kommunerne kan frit fastlægge grænserne for skoledistrikter, dog med den begrænsning at et skoledistrikt skal være geografisk sammenhængende. En skoles skoledistrikt kan have forskellig afgrænsning for hvert enkelt klassetrin. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om udformningen af skoledistriktet for hver enkelt skole. Henvisning Folkeskolelovens 36, stk. 2. Ansvarligt ministerium Undervisningsministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 59

101 10.2 HELDAGSSKOLER I ELLER I TILKNYTNING TIL UDSATTE BOLIGOMRÅDER Hvad er formålet med redskabet? Mange skoler i udsatte boligområder erfarer, at elevernes hjemmebaggrund er den afgørende faktor for, hvordan eleverne klarer sig fagligt og socialt. Krav og forventninger til opgaver, der skal løses uden for undervisningstiden, gør det sværere at klare sig for børn, der ikke har mulighed for at få hjælp og støtte fra forældrene. Skolerne oplever, at det er svært at hæve elevernes faglige niveau, da mange af eleverne mangler en basal begrebs- og omverdensforståelse. Det må forventes, at en udvidelse af undervisningstiden vil give mulighed for fordybelse, og for at den faglige viden suppleres med en bredere forståelse for omverdenen. Disse kompetencer er afgørende for, at eleverne klarer sig fagligt i alle skolens fag og dermed får bedre muligheder for efterfølgende at gennemføre en uddannelse, ligesom bredere viden om det omgivende samfund vil være til gavn for elevernes samfundsdeltagelse og integration. Regeringen har som led i sit folkeskoleudspil foreslået at skabe mulighed for, at kommunalbestyrelsen på egen hånd kan træffe beslutning om at oprette heldagsskoletilbud, i modsætning til den gældende ordning, der kræver dispensation fra Undervisningsministeriet. Muligheden vil kunne anvendes, når der er pædagogiske begrundelser herfor. Kommunerne vil bl.a. kunne oprette heldagsskoler i eller i tilknytning til udsatte boligområder. Forslaget vil sammen med de øvrige dele af folkeskoleudspillet blive drøftet med partierne bag folkeskoleforliget. Hvor kan redskabet anvendes? Der er ikke opstillet udtrykkelige betingelser for at opnå dispensation. De skoler, der hidtil er givet dispensation til, har været skoler præget af mange elever med en svag hjemmebaggrund og mange tosprogede elever, der vurderes at have gavn af et skoletilbud med bedre tid til fordybelse og tid til forskellige aktiviteter, der kan styrke deres kendskab til og deltagelse i det omgivende samfund. Skoler i ghettoområder vil typisk være præget af lignende udfordringer og vil derfor som udgangspunkt kunne forvente at opnå dispensation. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Se ovenstående punkt. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Dispensation fra undervisningsministeren. Henvisning Forsøget muliggøres ved, at der med hjemmel i den generelle forsøgsbestemmelse i folkeskolelovens 55, stk. 1, meddeles dispensation fra folkeskolelovens 16, stk. 3, om længste daglige undervisningstid for elever i børnehaveklassen og på klassetrin og evt. 25, stk. 4 og 6 om rammerne for holddeling. Ansvarligt ministerium Undervisningsministeriet 60 Socialministeriet

102 10.3 HENVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER MED SPROGSTØTTEBEHOV TIL EN ANDEN SKOLE END DISTRIKTSSKOLEN Hvad er formålet med redskabet? Undersøgelser viser, at socioøkonomiske baggrundsforhold samt etnisk baggrund spiller en stor rolle for elevpræstationer. Skoler med mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund eller mange tosprogede elever har derfor større risiko end andre skoler for at have et lavt fagligt niveau. Henvisningen giver mulighed for at påvirke elevsammensætningen på den enkelte skole. Dette må forventes at have positiv effekt på det faglige niveau på skoler, der aktuelt har mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund og tosprogede elever, og dermed give børn og unge i det tilhørende boligområde bedre muligheder for efterfølgende at gennemføre en uddannelse. Samtidig får den enkelte henviste elev et bedre undervisningstilbud. Hvor kan redskabet anvendes? Reglen kan anvendes generelt. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Kommunerne kan henvise et tosproget barn til en anden skole end distriktsskolen, hvis en konkret og individuel faglig vurdering af barnet viser, at vedkommende har et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov, og det er pædagogisk påkrævet at henvise barnet, dvs. at barnet får et bedre læringstilbud på en anden skole end distriktsskolen. I vurderingen af, hvor barnet får det bedste læringstilbud, er det et væsentligt element, om der på en bestemt skole er mange elever med sprogstøttebehov med den konsekvens, at det faglige niveau og undervisningens kvalitet ikke bliver optimal for den enkelte elev. Kommunen er forpligtet til at sørge for befordring af elever henvist til en anden skole end distriktsskolen efter gældende regler herom. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om anvendelse af muligheden. Henvisning Folkeskolelovens 5, stk. 8 (udmøntet i bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog 9 og 10). Ansvarligt ministerium Undervisningsministeriet INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 61

103 10.4 RESERVATION AF INTEGRATIONSPLADSER Hvad er formålet med redskabet? Undersøgelser viser, at socioøkonomiske baggrundsforhold samt etnisk baggrund spiller en stor rolle for elevpræstationer. Skoler med mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund eller mange tosprogede elever har derfor større risiko end andre skoler for at have et lavt fagligt niveau. Med integrationspladser får kommunen mulighed for at reservere et antal pladser på skoler med relativt få tosprogede elever til tosprogede elever, der ønsker at flytte til den pågældende skole (dette forhindres efter gældende ret af reglerne om frit skolevalg). Dette giver mulighed for at påvirke elevsammensætningen på de enkelte skoler, således at kommunens skoler får en mere afbalanceret elevsammensætning. Dette må forventes at have positiv effekt på det faglige niveau på skoler, der aktuelt har mange elever med en svag socioøkonomisk baggrund og tosprogede elever, og dermed give børn og unge i det tilhørende boligområde bedre muligheder for efterfølgende at gennemføre en uddannelse. Forslaget indgår i regeringens folkeskoleudspil, som vil blive drøftet med partierne bag folkeskoleforliget. Hvor kan redskabet anvendes? Muligheden vil kunne anvendes, når der er pædagogiske begrundelser herfor, eksempelvis i forhold til områder hvor ca. 40 pct. eller flere af eleverne er tosprogede eller kommunale undersøgelser viser, at en stor andel af eleverne har et betydeligt sprogstøttebehov. Kommunerne vil således kunne anvende muligheden bl.a. i forhold til skoler i eller i tilknytning til udsatte boligområder. Hvilke betingelser er der for redskabets anvendelse? Se ovenstående punkt. Hvem træffer beslutning om redskabets anvendelse? Kommunalbestyrelsen Henvisning Regeringens ghettostrategi/regeringens folkeskoleudspil. Ansvarligt ministerium Undervisningsministeriet 62 Socialministeriet

104 INITIATIVKATALOG STRATEGISK SAMARBEJDE 63

105

106 Bilag: 2.3. Bilag 3 Fordeling af tilskud til strategisk samarbejde med kommunerne Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40321/11

107 Bilag 3 Socialministeriet Boligøkonomi J.nr Kll 7. februar 2011 Fordeling af puljen til strategiske samarbejder I tabel 1 er anført de puljebeløb, der som udgangspunkt er reserveret til strategiske samarbejder med de 17 kommuner med ghettoområder. Det samlede beløb er fordelt i forhold til antallet af beboere i ghettoområderne i de enkelte kommuner. Tabel 1. Reserverede beløb til initiativer i de 17 ghettokommuner i forbindelse med det strategiske samarbejde om ghettoindsats Komm.nr Kommune Beboere Fordeling pr. år (kr.) Mio. kr. Fordeling over 4 år (kr.) Mio. kr. 101 København Høje Tåstrup Ishøj Greve Holbæk Slagelse Odense Svendborg Sønderborg Esbjerg Fredericia Horsens Kolding Århus Thisted Viborg Aalborg Side 1 af 1 Dokument: \\ad.sm.dk\smdfs\users\dpufa\skrivebord\7. februar\bilag 3 fordeling af tilskud til strategisk samarbejde med kommunerne.doc

108 Bilag: 2.4. Bilag 4 Proces Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 40316/11

109 Bilag 4 Socialministeriet Almene boliger J.nr ufa 7. februar 2011 Proces for det strategiske samarbejde Tidsplan Der sigtes på at indgå initiativaftaler med alle 17 kommuner med ghettoer inden udgangen af april Socialministeriet skal derfor have et udkast til initiativaftale fra kommunen inden 7. marts Herefter vil Socialministeriet koordinere en samlet skriftlig tilbagemelding fra de involverede ministerier til kommunen inden den 25. marts. Udkastet til initiativaftale og tilbagemeldingen danner udgangspunkt for et bilateralt møde mellem kommunen og staten på embedsmandsniveau. Møderne finder sted i perioden 1. april til 15. april og aftales senere. Formålet med mødet er at aftale færdiggørelse af initiativaftalen. Udveksling af idéer og erfaringer mellem kommunerne På mødet i Socialministeriet den 26. januar blev der fra flere sider givet udtryk for, at kommunerne ville have glæde af at trække på hinandens erfaringer med henblik på at udbrede gode idéer og undgå faldgruber. Der vil til efteråret 2011 blive afholdt netværksmøder for de deltagende kommuner med henblik på at kunne dele erfaringer mellem kommuner og vurdere udviklingen i de 29 boligområder. Disse møder vil blive gentaget årligt. Med henblik på at kommunerne kan lade sig inspirere af hinanden forud for indgåelse af initiativaftalerne foreslås det, at kommunen kan tilkendegive, at udkast til initiativaftale deles med de øvrige kommuner, som indgår i samarbejdet. Så vil Socialministeriet sørge for, at udkastene bliver tilgængelige for de øvrige deltagende kommuner. Dokument: \\ad.sm.dk\smdfs\users\dpufa\skrivebord\7. februar\bilag 4 proces.doc Side 1 af 1

110 Bilag: 2.5. Puljeansøgning til Arbejdsmarkedsstyrelsen Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 76427/11

111 Ansøgning om tilskud til Jobcenter i Ghettoområde Ansøger (kommune) Samlet beløb der søges om Projekt navn Ide og formål Jobcenter Svendborg (Svendbog Kommune) Ramsherred Svendborg Mail : jobcenter@svendborg.dk Teamleder Erna Sø AC-Konsulent Anja Jørgensen Tlf Tlf kr. Jobcenterindsats i Ghettoområdet Jobcenter Svendborg ønsker at yde en fremskudt indsats i Svendborg Kommunes ghettoområde. Ved at møde borgerne i nærområdet, hvor de er trygge, og hvor de i forvejen har deres gang opnås en bedre kontakt og en hurtigere identifikation af deres barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Ved at lave et jobcentertilbud i relation til allerede eksisterende tiltag, hvor andre dele af den kommunale forvaltning er tilstede, skabes mulighed for at lave en helhedsorienteret indsats for borgerne, der ofte har problemer ud over ledighed. Målgruppe Beskrivelse af projektet Borgere bosat i kommunens ghettoområde området omkring de almennyttige boligområder i Byparken og Skovparken. Målgruppen er primært indsatsklare kontanthjælpsmodtagere med anden etnisk herkomst, men da der etableres en afdeling med 2 dage med faste åbningstider kan der komme henvendelse af forskellig karakter. I de tilfælde personalet på stedet ikke kan løse henvendelsen, kan der hjælpes med henvendelse til den rette medarbejder i Jobcenter Svendborg eller øvrige dele af den kommunale forvaltning. I Svendborg er der er der et boligsocialt projekt kaldet Anemonen. Anemonen er 3 lejligheder i samme opgang, der benyttes til en del sociale arrangementer, bl.a. åben rådgivning af områdets beboere. Projektet er oprindeligt støttet af Landsbyggefonden og i dag er der etableret flere projekter, der på forskellig måde støtter beboerne i ghettoområdet. Et af tiltagene er en Nøddeknækker, der fungerer som en koordinator for indsatsen overfor de mest belastede familier i området. Svendborg Kommunes SMUK-projekt, der er forløb for stærkt overvægtige kvinder med anden etnisk baggrund er etableret i opgangen i lighed med projekt Sund i Hømarken, som er et projekt under Sundhedsstyrelsen, der skal afprøve modeller for sundhedsfremme i et nærmiljø med høj koncentration af mindre ressourcestærke borgere. I Anemonen er der i dag åbent for rådgivning 2 gange om ugen i 2 timer pr. gang hhv. mandag og torsdag. Om mandagen er der mulighed for at træffe VUC, UU-vejleder, Familieafdelingen og SSPkonsulent. Om torsdagen er der mulighed for at træffe Borgerservice og Jobcentret. Tidligere var det samme træffetid for alle parter, hvilket gav en god og helhedsorienteret indsats for de borgere, der kom, men af ressourcehensyn og af hensyn til koordinering med én gruppe - 1 -

112 borgeres danskundervisning ændredes træffetiden til om torsdagen, hvilket har været godt for én gruppe af borgere, men har medført at kontakten er ophørt med andre borgere. Indsatsen i dag består primært af rådgivning og vejledning og hjælp til familien med at skabe overblik over situationen. Kombinationen af at der sker et samarbejde med de øvrige parter gør, at borgeren hurtigt kan få afklaret de spørgsmål der fylder og danner barrierer i forhold til den beskæftigelsesrettede indsats. Jobcentrets medarbejder får et billede af hele familiens situation og har mulighed for at henvise til de rette instanser, så spildtiden ved at skulle i kontakt med flere forvaltninger minimeres. Borgerne i området er ofte kendetegnet ved en mistro til systemet, og det opleves, at der opnås en bedre kontakt til borgeren i de lokale rammer. Der opleves en stigende efterspørgsel efter tilbuddet. På grund af den begrænsede åbningstid og den måde indsatsen i dag er tilrettelagt på får medarbejderen en del administrativt arbejde, der først kan varetages i Jobcentret. Ligeledes er der en del spørgsmål, der først kan afklares når medarbejderen har mulighed for at tilgå de administrative systemer. Jobcentret ansøger om midler til dels, at udvide åbningstiden samt til etablering af 2 kontorarbejdspladser, så der udover et åbent helhedskoordineret vejledningstilbud i samarbejde med de øvrige forvaltninger, vil være et decideret jobcenterkontor med mulighed for at afholde kontaktforløbssamtaler, udarbejde jobplaner mv. Kontoret vil have åbent 2 dage om ugen, mandag og torsdag. I tidrummet, der lægger udover den tid (2*2 timer), der i dag anvendes til åben rådgivning i samarbejde med de øvrige parter (jf. ovenstående) vil der være åbent for jobcenter henvendelser. I de 3 dage, hvor der ikke er åbent, vil medarbejderne afholde kontaktforløbssamtaler enten i afdelingen eller i Jobcentret afhængig af målgruppens behov. Den fremskudte indsats med fokus på job vurderes at kunne bidrage til en øget integration af områdets etniske borgere. Jobcentret har mulighed for at etablere de 2 kontorpladser i en 1 værelses lejlighed i opgangen, og får mulighed for at benytte de øvrige faciliteter i Anemonen, såsom køkkenfaciliteter og mødelokaler. Svendborg Kommune forventer at indgå en aftale med Regeringen om et strategisk samarbejde om ghetto-indsatsen. Jobcentrets indsats skal naturligvis koordineres med denne samlede indsats. Etablering af en jobcenterenhed med 2 åbningsdage om ugen, er således den minimumsindsats, der tilrettelægges på baggrund af denne puljeansøgning, og er uafhængig af om der indgås en samlet kommunal aftale med Regeringen. Afhængig af rammerne på en evt. overordnet strategisk aftale, kan der ske en justering af jobcenterindsatsen. Som led i projektet vil Jobcentret evaluere på behovet for et åbent jobcentertilbud i området med henblik på en vurdering af om : afdelingen skal permanentgøres om åbningstiden er passende - 2 -

113 om bemandingen er optimalt Kapacitet i projektet Evt. samarbejdspartnere Foreløbig tidsplan Åbningstider i Jobcenter Svendborg Anemone-afdelingen Mandag 9-15 Torsdag Bemanding i åbningstiden med 2 medarbejdere : ½ medarbejdernormering til bemanding af jobcenterafdelingen, og som samtidig skal fungere som tovholder på projektet og sammenhængen med det øvrige jobcenter. 1 medarbejder i 11 timer om ugen til bemanding i åbningstiden SAB Svendborg Andels Boligforening Øvrige forvaltninger i Svendborg Kommune; Børn og Unge, Kultur, Plan og Erhverv samt Social og Sundhed Svendborg Kommune forventer at indgå en aftale med Regeringen om et strategisk samarbejde om ghetto-indsatsen. Jobcentrets indsats skal naturligvis koordineres med denne samlede indsats, men da fristen for indgåelse af en sådan aftale først er april 2011 og nærværende ansøgning har frist den 22. februar, er nedenstående tidsplan foreløbig med forbehold for evt. forskydninger i forhold til en samlet strategisk aftale. Tidsplanen er desuden udarbejdet med forbehold for svartidspunktet for ansøgningen 15. marts - Etablering af arbejdspladser, informationsmateriale 1. maj Åbning af Jobcenter Anemonen 1. maj april 2012 Jobcentret i drift 1. marts april2012 : Evaluering af Jobcenter Anemonen, herunder vurdering af mulighederne for at fortsætte efter projektperioden. Budget for projektet Der ansøges om samlet kr. Se særskilt bilag for opdeling i budgetposter - 3 -

114 Bilag: 3.1. Budgetkontrol marts 2011 Børn og Unge Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84859/11

115 Side 1 af 2 Acadresag: Budgetkontrol marts 2011 Børn og Unge udvalget Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Løbende priser Udvalg for Børn og Unge Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet Regnskab 2011 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Serviceudgifter i alt 1.036,3 986, , ,4 2,0 Skoleområdet 483,1 483,8 485,5 487,5 2,0 Dagtilbudsområdet 253,1 235,3 239,3 238,8-0,5 Børn og unge m. særlige behov * 271,3 234,8 249,3 249,9 0,6 UU Center 5,1 5,1 10,9 10,7-0,2 Administrative afdelinger 23,7 27,5 27,5 27,5 0,0 Overførselsindkomster i alt 8,1 11,2 9,7 9,7 0,0 Børn og unge m. særlige behov 7,5 10,5 9,0 9,0 0,0 UU Center 0,6 0,7 0,7 0,7 0,0 Samlet drift i alt 1.044,4 997, , ,1 2,0 * heraf rammeinstitutioner -12,1-13,5-12,5-12,5 0,0 Drift i alt 1.056, , , ,6 2,0 Anlæg: Skoleområdet 34,0 22,0 24,3-5,7-30,0 heraf salg af skolebygninger -25,0-25,0 heraf skolestrukturen 40,0 10,0 heraf øvrige 9,3 9,3 Dagtilbudsområdet 13,6 10,0 10,9 10,9 0,0 Specialinstitutioner 4,0 22,2 20,5 17,1-3,4 Anlæg i alt 51,6 54,2 55,8 22,3-33,4 Udvalget for Børn og Unge i alt 1.108, , , ,9-31,5 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Bevillinger 2011 Tillægsbevillinger i Drift Mio. kr. Til Familieområdet fra Økonomiudvalgets bufferpulje 10,5 Til Familieområdet fra voksenområdet - ambulant behandling af unge 0,4 Til UU-Center fra Forsørgelse og Erhverv til produktionsskoler, grundtilskud og bidrag til staten 5,8 Overførsler fra 2009 (50%) 7,1 Overførsler til takstreguleringer ,6 Lokalløn ledere 0,8 Juniorklub Skårup, budget overført fra Kultur og Plan 0,4 Driftsbevillinger i alt 24,4 Tillægsbevillinger i Anlæg Mio. kr. Overførsler fra ,6 Anlægsbevillinger i alt 1,6 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

116 Side 2 af 2 Acadresag: Budgetkontrol marts 2011 Børn og Unge udvalget Resumé - Økonomisk redegørelse Drift: Udvikling i forventet regnskab. Forventet regnskab pr. marts 2011 viser et forventet merforbrug på 2,0 mio. kr. svarende til ca. 0,2 % af budgettet. Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring Forventet merforbrug på 2,0 mio. kr. skyldes primært: Skoleområdet På den befordringskontoen forventes 1,1 mio. kr. i merforbrug. Hertil kommer et forventet yderligere merforbrug som følge af de nye og større distrikter i den ny skolestruktur. På de mellemkommunale betalinger (specialundervisning) og heldagsskoler forventes et merforbrug på 1,9 mio.kr., men tallet er usikkert. Der er reserveret 2 mio.kr. til kompetenceudvikling på skolerne i 2012 og 2013, som således skal overføres til Dagtilbudsområdet Samlet forventet mindreforbrug på 0,5 mio. kr. der vedrører rest bloktilskud på frokostningen efter finansieringen af dagplejens merforbrug på 2,1 mio. kr. til dipositionsvederlag. Familieafdelingen Familieafdelingens merforbrug på 0,6 mio. kr. kan hovedsagelig henføres til sikrede institutioner, hvor der er indkommet afregninger vedr fra Region Syddanmark vedr. lukkede institutioner og Region Sjælland vedr. 2. halvår 2010 på i alt 0,9 mio. kr. Med det nuværende niveau for antal børn og unge og de nuværende gennemsnitspriser, vil Familieafdelingens forventede forbrug ligge 24,4 mio. kr. under forbruget i Den kraftige reduktion i forbruget hænger sammen med den politiske vedtagne strategiplan, gældende fra 1. januar 2011, men påbegyndt udmøntet i efteråret Der er følgende usikkerheder i 2011 i forbindelse med budgetoverholdelse: Nye tilbud i BUC: Tilbud og pris kendes endnu ikke, men pt. er der 2-3 unge, der venter på tilbud. Usikkerhed omkring udgiftsfordeling ved de nedlukkede og uudnyttede ressourcer/tilbud i BUC Tiltag til budgetoverholdelse Skoleområdet afventer implementering af ny skolestruktur med forventning om at ovenstående merudgift kan indeholdes i den samlede ramme. Familieafdelingen arbejder på en udmøntning af genopretningsplanen/strategiplanen, hvilken er godkendt af Udvalget for Børn og Unge den 1. september 2010 med ikrafttræden 1. januar Der følges løbende op på strategiplanen. Opfølgningen pr. marts 2011 viser bl.a.: At antallet af sager pr. sagsbehandler er væsentligt nedbragt. Anlæg: At der er et fald i antal nye anbringelser, ved at fokusere på den tidlige og forebyggende indsats. At der er et fald i udgiftsniveauet ved i højere grad at anvende familiepleje og netværksplejefamilie frem for døgninstitutionsanbringelser og anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder. Udvikling i forventet regnskab. Anlæg samlet viser et forventet mindreforbrug på 33,4 mio. kr. Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Det forventede mindreforbrug er på grund af den tidlige afrapportering fyldt med megen usikkerhed, men i det estimeret skøn er forudsat at indtægten ved salg bliver indfriet og anlægsudgiften ved skolestrukturen er sat til 10 mio. kr. i 2011.

117 Bilag: 3.2. Budgetkontrol marts bilag - BU Udvalg: Udvalget for Børn og Unge Mødedato: 04. maj Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /11

118 Side 1 af 18 Acadresag: Budgetkontrol marts bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Skoleområdet Økonomisk oversigt for området (Mio. kr.) Løbende priser Drift Folkeskoler Politikområde Familieafdelingen Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i forhold til korr. budget 330,8 329,6 328,8 327,5-1,3 Fællesudgifter for skolevæsenet 3,1 3,1 3,3 3,3 Syge- og hjemmeundervisning 0,6 0,6 0,6 0,6 Skolefritidsordninger 39,6 40,3 42,4 42,4 Befordring af elever 8,7 8,1 8,1 9,3 Kommunale spec.skoler /spec.uv. 31,9 27,9 28,0 30,0 Bidrag til private skoler 48,0 49,4 49,4 49,4 Bidrag til efterskoler 14,2 14,3 14,3 14,5 Idrætsfaciliteter for børn og unge 3,9 4,2 4,2 4,2 Fritidsaktiviteter u.folkeopl.lov 2,0 2,7 2,6 2,7 Komm. tilskud til statsligt finan... 0,3 0,6 0,6 0,6 Klubber og andre tilbud 0,0 2,9 3,0 3,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,1 1,9 0,0 0,2 0,0 0,1 0,0 Skoleområdet i alt 483,1 483,8 485,5 487,5 2,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Fokusområde Skoleområdet: Aktivitetsforudsætninger for befordring og mellemkomm. Betalinger (skoleområdet) - i mio. kr. Regnskab 2010 Korrigeret budget 2011 Forventet 2011 Afvigelse Befordring Mellemkomm.bet.(spec.uv.) 8,7 29,0 8,1 9,3 1,1 25,3 27,2 1,9 I alt 37,7 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt 33,4 36,5 3,0 Økonomisk redegørelse Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring

119 Side 2 af 18 Acadresag: Budgetkontrol marts bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Skoleområdet har i 2011 et vedtaget budget på 483,8 mio. kr., mens korrigeret budget er på 485,5 mio. kr., hvor stigningen primært skyldes frigivelse af 50% af indefrosne overførsler fra 2009 samt nylønsmidler til ledere. Forventet regnskab udgør 487,5 mio. kr., hvilket giver et merforbrug på 2,0 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,4 %. Den forventede afvigelse kan henføres dels til et merforbrug på de mellemkommunale betalinger, på befordringsområdet og på vikar-afdragsordningen (som forventes afsluttet i 2012) samt på et mindreforbrug grundet reserverede midler til til kompentenceudvikling på skolerne i forbindelse med ny skolestruktur. Befordring: På den almindelige skolebuskørsel (lukket kørsel) ses en stigning i udgifterne i januar-marts 2011 på 7 % i forhold til december Stigningen ses kun på visse skoler, så der må være tale om befordring af flere børn, herunder befordring af børn til Nyborg Heldagsskole, som er ny i forhold til december Fortsætter udgiftsniveauet i resten af 2011 må forventes et merforbrug på befordringskontoen på 1,1 mio.kr. Herudover må forventes en yderligere udgiftsstigning i forbindelse med overgangen til den ny skolestruktur, bl.a. som følge af nye og større skoledistrikter. Byrådets beslutning om, at de private og frie skoler fortsat skal være omfattet af fribefordring, vil ligeledes presse befordringskontoen. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sætte beløb på, hvor store ekstra-udgifterne til befordring bliver. Mellemkommunale betalinger m.v.: På de mellemkommunale betalinger forventes et merforbrug i 2011 på omkring 1,9 mio. kr., men tallet er usikkert. Merforbruget forventes dermed at ligge lidt lavere end i 2010, hvor der blev tilført en tillægsbevilling på 3,7 mio. kr. Den lavere forventning i 2011 skyldes Familieafdelingens udmøntning af genopretningsplanen/strategiplanen, herunder færre elever på de private heldagsskoler i kommunen samt på interne skoler på opholdssteder. Samtidig vil Familieafdelingens tiltag dog kunne bevirke, at flere børn vil blive flyttet fra de mellemkommunale betalinger (f.eks. fra interne skoler på opholdssteder) til skolegang med støtte i en almindelig folkeskole. Støtte i folkeskolen koster ofte ligeså meget pr. elev som elevernes skolegang i f.eks. de interne skoler på opholdssteder, og en eventuel ekstraudgift hertil er ikke indregnet. Skolestruktur: Den ny skolestruktur, som træder i kraft pr. 1. august 2011, betyder store ændringer på skoleområdet, også økonomiske. Der er besluttet en ny ressourcemodel til skolerne, der skal evalueres til februar Den besluttede besparelse i forbindelse med skolestrukturen er indregnet i den ny ressourcemodel, og det må forventes, at skolerne vil kunne realisere besparelsen, bl.a. fordi antallet af klasser er reduceret svarende til den beregnede klassebesparelse i det oprindelige oplæg til ny skolestruktur. Den del af besparelsen på 17,5 mio.kr., der vedrører 2011 (5/12), er besluttet tilbageført til området og vil blive anvendt til dækning af diverse flytteudgifter, fratrædelsesudgifter m.v. samt til brug for kompentenceudvikling af skolernes personale i forbindelse med den ny skolestruktur. Der er afsat ca. 3 mio.kr. til kompentenceudviklingen til anvendelse i skoleårene 2011/12 og 2012/13. Det vil derfor være nødvendigt at reservere omkring 2 mio. kr. af kompenteceudviklingsmidlerne til overførsel til 2012, hvorfor der i denne budgetopfølgning er indregnet et forventet overskud på 2 mio.kr. Tiltag til budgetoverholdelse Området afventer implementeringen af skolestrukturen pr. 1. august 2011.

120 Side 3 af 18 Acadresag: Budgetkontrol marts bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Tabeller og nøgletal Mellemkommunale betalinger (spec.uv.) og heldagsskoler Regnskab 2010 Antal heleårselever Forventet 2011 Antal helårselever Svendborg heldagsskole 53,4 55,0 Private heldagsskoler i kommunen 35,3 28,3 Intern skole på opholds-/anbringelsessted udenfor kommunen 42,3 39,6 Heldags-/specialskole udenfor kommunen 14,2 17,3 Privat- og efterskoler (anbragte) 1,1 4,6 I alt 146,3 144,8 Note: Tabellen viser antal elever omregnet til helårspersoner ud fra antal måneders skolegang. Det faktiske antal elever (hoveder) vil således være højere. Antallet af i børn kan godt ændre sig fra periode til periode, ligesom der kan ske ændringer med tilbagevirkende kraft, idet børnene først bliver registreret på regneark, når Skole og Dagtilbud har modtaget oplysninger om skolegangen.

121 Side 4 af 18 Acadresag: Budgetkontrol marts bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Dagtilbudsområdet Økonomisk oversigt for området Dagtilbudsområdet Drift Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i forhold til korr. Budget Fælles formål 35,8 29,8 27,1-2,7 Dagpleje 55,3 55,3 57,4 2,1 Vuggestuer 4,0 4,3 4,3 0,0 Børnehaver 11,6 6,2 6,2 0,0 Integrerede institutioner 118,7 126,7 126,7 0,0 Åbne pæd. tilbud 0,0 0,0 0,0 0,0 Private dagtilbud 10,0 17,1 17,1 0,0 Drift i alt 235,4 239,4 238,8-0,6 Økonomisk redegørelse Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Dagplejens budget 2011 må forventes overskredet med ca. 2,1 mio. kr. til dispositionsvederlag, mens der på de øvrige ikke forventes større afvigelser på nuværende tidspunkt. Dispositionsvederlaget er et overenskomstmæssigt vederlag der udbetales til dagplejerne for at modtage 5. barn. Vederlaget gives pr. dag dagplejeren har 5. barn bl.a. i forbindelse med sygdom, ferie m.v. Tiltag til budgetoverholdelse Merudgiften på dagplejen kan finansieres indenfor områdets budget via rest bloktilskud til implementeringen af frokostordningen. Frokostordningen er 100 % forældrefinansieret, hvorfor det resterende bloktilskud på 2,66 mio. kr. der oprindelig skulle tilgå kassen foreslås medgået til finansieringen af merudgiften på dagplejens område. Nyeste Dynasoft prognose viser en tendens til øget dækningsgrad for de 1/2 årige såvel som for de 1-2 årige, hvorfor det forventede pladsbehov for de 0-2 årige er opjusteret med børn i forhold til forrige prognose. Behovet ses primært i byen. Ligeledes er tilflytningen for målgruppen 1-5 årige højere end forventet og prognosen er derfor justeret lidt op for målgruppen, svarende til ca. 10 børn. Der er bestilt ny prognose pr. 1. maj Prognoserne understøtter behovet for en udbygning af de langsigtede løsninger. Dagplejen har i perioden januar-marts 2011 ansat en del nye dagplejere, primært i byens distrikter. Samtidig afvikles der pladser i andre distrikter. Som følge heraf er udnyttelsesgraden lavere end de budgetterede 92%. Man forventer at nå målet ved årets udgang Der må forventes lavere udnyttelsesgrad indtil antallet af dagplejere er tilpasset behovet.

122 Side 5 af 18 Acadresag: Budgetkontrol marts bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Børn og Unge med særlige behov Økonomisk oversigt for området (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet Regnskab 2011 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Serviceudgifter 271,3 234,9 249,4 250,0 0,6 Familie 180,6 141,6 154,1 154,7 0,6 PPR 75,2 74,2 74,3 74,3 0,0 Specialundervisning for voksne 14,2 19,6 19,6 19,6 0,0 Specialinstitutioner 1,3-0,6 1,4 1,4 0,0 Overførselsindkomster 7,5 10,5 9,0 9,0 0,0 Familie - Kontante ydelser 7,5 10,5 9,0 9,0 0,0 Drift i alt 278,8 245,3 258,3 258,9 0,6 Anlæg: Udvid. af Sundhøjskolen centkl. 4,0 22,2 20,5 20,5 0,0 Anlæg i alt 4,0 22,2 20,5 20,5 0,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Fokusområde: Familie Økonomisk oversigt for området (Mio. kr.) Løbende priser Politikområde Familieafdelingen Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Serviceudgifter 180,6 141,6 154,1 154,7 0,6 Dagtilbud til børn og unge 3,1 3,4 3,0 2,2-0,9 Plejefamilier og opholdssteder 82,4 66,4 71,5 75,9 4,4 Forebyggende foranstaltninger 55,7 38,0 49,2 50,9 1,7 Døgninstitutioner 36,3 29,7 26,8 21,6-5,2 Sikrede institutioner 2,6 3,6 3,1 3,6 0,6 Rådgivningsinst. m.m. 0,5 0,5 0,5 0,5 0,0 Overførselsindkomster 7,5 10,5 9,0 9,0 0,0 Kontante ydelser 7,5 10,5 9,0 9,0 0,0 Familieafdelingen i alt 188,1 152,1 163,1 163,7 0,6 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

123 Side 6 af 18 Acadresag: Budgetkontrol marts bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Økonomisk redegørelse serviceudgifter og overførselsindkomster Drift: Bevillingsoverholdelse - afvigelsesforklaring Familieafdelingen har i 2011 et vedtaget budget på 152,1 mio. kr. Tilførsel til budgettet fra Økonomiudvalgets bufferpulje med 10,5 mio. kr. samt 0,4 mio. til ambulant behandling af unge. Korrigeret budget herefter udgør 163,1 mio. kr. Forventet regnskab ud fra disponeret pr. 31. marts udgør et merforbrug på 0,6 mio. kr., hvilket hovedsagelig kan henføres til sikrede institutioner, hvor der er indkommet afregninger vedr fra Region Syddanmark vedr. lukkede institutioner og Region Sjælland vedr. 2. halvår 2010 på i alt 0,9 mio. kr. Med det nuværende niveau for antal børn og unge og de nuværende gennemsnitspriser, vil Familieafdelingens forventede forbrug ligge 24,4 mio. kr. under forbruget i Erfaringsmæssigt viser det sig, at hen over sommeren vil antallet af børn og unge med behov for hjælp stige, hvilket vil give udfordringer med at holde niveauet. Familieafdelingen er pt. bekendt med, at der vil komme 6 nye anbringelser, hvoraf de 2 afventer oprettelse af nyt tilbud under BUC. 1 handicappet afventer det rigtige sted, 2 til netværksplejefamilie og 1 til familiepleje. Derudover forventes 1 barn mere til særligt dagtilbud. Samlet for de 6 anbringelser og 1 dagtilbud vil det betyde en skønnet yderligere merudgift i 2011 på 2,7 mio. kr. alt afhængig af anbringelsesdatoer. Endvidere er der følgende usikkerheder i 2011 i forbindelse med budgetoverholdelse: Nye tilbud i BUC: Tilbud og pris kendes endnu ikke, men pt. er der 2-3 unge, der venter på tilbud. Usikkerhed omkring udgiftsfordeling ved de nedlukkede og uudnyttede ressourcer/tilbud i BUC. Eventuel udgift kendes endnu ikke. Politisk er der endnu ikke taget stilling til de fremtidige tilbud under BUC, bl.a. til de mindre børn, hvilket vil have betydning for den nuværende strategi, hvor familier med små børn hovedsagelig udredes ambulant med støtte fra Familiecentret under RFC. Som akutberedskab for børn mellem 0-12 år er der iværksat 2 akutplejefamilier i overensstemmelse med barnets reform og strategiplanen. Akutplejefamilierne tænkes anvendt som er erstatning for Stendyssehavens familieafsnit. Det kan oplyses, at udgift til akutplejefamilierne udgør 0,3 mio. kr. på årsbasis ekskl. kost, lomme- og tøjpenge. Tiltag til budgetoverholdelse I forhold til regnskab 2010 står Familieafdelingen overfor en udfordring på 25 mio. kr. i 2011, idet korrigeret budget udgør 163,1 mio. kr. og forbruget i 2010 var 188,1 mio. kr. Udfordringen er blevet mindre, fordi Familieafdelingen allerede i efteråret 2010 påbegyndte initiativer, der understøtter den politisk godkendte strategiplan. Pr. 31. marts er der med de nuværende dispositioner hentet 24,4 mio. kr. Jævnfør strategiplanen er der overført 3,0 mio. kr. fra drift til administration, for styrkelse af sagsbehandlingsfunktionen med henblik på øget inddragelse af netværk og øget koordinering og skarpere opfølgning af indsatserne. Familieafdelingen arbejder på en udmøntning af genopretningsplanen/strategiplanen, hvilken er godkendt af Udvalget for Børn og Unge den 1. september 2010 med ikrafttræden 1. januar Der følges løbende op på strategiplanen. Opfølgningen pr. marts 2011 viser bl.a.: At antallet af sager pr. sagsbehandler er væsentligt nedbragt. At der er et fald i antal nye anbringelser, ved at fokusere på den tidlige og forebyggende indsats. At der er et fald i udgiftsniveauet ved i højere grad at anvende familiepleje og netværksplejefamilie frem for døgninstitutionsanbringelser og anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder.

124 Side 7 af 18 Acadresag: Budgetkontrol marts bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Tabeller og nøgletal Nøgletal fra regneark Tabel: Udviklingen i anbringelser 2011 disponeret pr. 31. marts Aktivitetsforudsætninger for 2011 Gnsn. helårsanbr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnsn. helårsanbr Socialpædagog. Opholdssteder Familiepleje Netværksfam.pl Døgninstitutioner Kost- og efterskoler Eget værelse Døgninst. Handicappede Mellemkomm. netto I alt Note: Tabellen viser antal personer omregnet til helårspersoner ud fra anbringelsesdøgn. Det faktuelle antal sager vil således være højere. Antallet af indskrevne børn kan godt ændre sig fra periode til periode, ligesom der kan ske ændringer med tilbagevirkende kraft, idet børnene først bliver registreret på regneark når bevillingsmaterialet er på plads. Der kan evt. afventes endelig underskreven kontrakt, sagsbehandlers ferieafholdelse el.lign. Det gennemsnitlige aktivitetsniveau er faldet, hvilket er i overenstemmelse med de iværksatte tiltag for budgetoverholdelse. Tabel: Procentfordeling af anbringelser Procentfordeling af anbringelser Svendborg Kommune Region Syddanmark Hele Landet 2011 pr Anbringelser i alt 100% % % 100% 100% Socialpædagogiske opholdssteder 20,3% 41 21,8% 50 24,3% 16,0% 17,2% Familiepleje, netværks. 50,0% ,2% 92 41,6% 54,4% 49,0% Døgninstitutioner 13,8% 28 19,2% 44 18,3% 20,7% 24,3% Kost- og efterskoler 3,5% 7 5,7% 13 4,9% 4,2% 4,1% Eget værelse 8,9% 18 9,2% 21 8,4% 3,1% 3,2% Mellemkommunale netto + uoplyst 3,5% 7 3,9% 9 2,5% 1,6% 2,2% Note: Kilde ECO nøgletal samt Svendborg kommunes egne nøgletal. Ovenstående er ekskl. Familieinstitutioner.

125 Side 8 af 18 Acadresag: Budgetkontrol marts bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Den store ændring i fordeling af anbringelsessteder skyldes i høj grad, at mange foranstaltninger/anbringelser er ophørt ved udgangen af december 2010, hvilket også tydeligt ses af det samlede antal. Tabel: Udviklingen på udvalgte forebyggende foranstaltninger 2011 disponeret pr. 31. marts Aktivitetsforudsætninger for 2011 Gnsn. Helårs 2010 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Gnsn. Helårs 2011 Døgnanbr. familieinstitutioner Indskrevne på Svendborgs heldagsskoler Skårup Indskrevne på andre selvejende heldagsskoler Værkstedsskoler Mellemkommunale, netto Note: Tabellen viser antal indskrevne Svendborg børn på henholdsvis Svendborgs heldagsskoler, heldagsklassen i Skårup, andre selvejende heldagsskoler og værkstedsskoler. Antallet af indskrevne børn kan godt ændre sig fra periode til periode, ligesom der kan ske ændringer med tilbagevirkende kraft, idet børnene først bliver registreret på regneark når bevillingsmaterialet er på plads. Der kan evt. afventes endelig underskreven kontrakt, sagsbehandlers ferieafholdelse el.lign. Tabel: Antal og gennemsnitspriser Antal og gnsn. priser i mio. kr. pr. helårsbarn Regnskab 2010 Korrigeret budget 2011 Regnskab 2011 Pr Antal Gnsn. pris Antal Antal Gnsn. pris Antal Gnsn. pris Særlige dagtilbud, netto 8 0, , ,309 Anbringelser i alt, netto 229 0, , ,483 Plejefamilier og opholdssteder, netto i alt 185 0, , ,436 Plejefamilier 92 0, , ,360 Opholdssteder 50 0, , ,710 Øvrige (eget vær., kost- og efterskoler, mellemkommunale) 43 0, , ,370 Døgninstitutioner, netto i alt 44 0, , ,773 Døgninstitutioner 35 0, , ,742 Døgninstitutioner for handicappede* 9 1, , ,950 Udvalgte forebyggende foranstaltninger, brutto: Familiedøgninstitutioner 4 0, , ,0 Heldagsskoler og værkstedsskoler i alt 107 0, , ,168 Aflastning handicappede* 12 0, , ,666 Aflastning øvrige 17 0, , ,314

126 Side 9 af 18 Acadresag: Budgetkontrol marts bilagsmateriale Børn og Unge udvalget Brutto er før statsrefusion på dyre enkeltsager (sager over kr. I intervallet kr. er der 25% refusion og over kr. 50% refusion). Det er ikke muligt at vise netto efter statsrefusion på detaljerede områder, da statsrefusionen samles på funktionsniveau. Netto er således efter statsrefusion på funktionsniveau. Sammenhæng forbrug 2010 til disponeret Foranstaltning Ændring i antal Forbrug mio. kr. Samlet forbrug ,1 Særlige dagtilbud -1-0,6 Familiepleje og -11-4,9 opholdssteder m.v. Døgninstitutioner ,2 Familiedøgninstitutioner -4-3,8 Heldagsskoler m.fl. i alt -7-1,1 Aflastning -1-0,3 Faldende -0,5 gennemsnitspriser ift Skønnet forbrug ,7 Ovenstående tabel er et udtryk for ændringen beregnet på gennemsnitspriser. De faktiske ændringer kan således godt være anderledes, idet beregning på vægtet gennemsnit jo alt andet er mere nøjagtig. Forventet regnskab på 163,7 mio. kr. er baseret på de disponerede konkrete takster. Antal børn opdelt på anbringende og forebyggende foranstaltninger fordelt på år og måneder Nøgletal fra Børn og Voksen systemet Anbringende foranstaltninger Opgørelse Antallet af børn, som i månederne efter sidste månedsskift, er de børn som ved udgangen af sidste måned er i en foranstaltning, og som fortsætter i foranstaltningen. Dvs. at den tilgang, der kan komme i de følgende måneder ikke indgår i tallene for disse måneder. Der kan være små forskelle til opgørelsen af antal børn ift. regnearksopgørelsen, idet registrering ikke nødvendigvis sker samtidig.