KVALITATIV EVALUERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITATIV EVALUERING"

Transkript

1 O D O N T O L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T KVALITATIV EVALUERING AF UDVIKLINGSPROJEKTET TANDPLEJE FOR SOCIALT UDSATTE Januar 2015

2 KVALITATIV EVALUERING AF UDVIKLINGSPROJEKTET TANDPLEJE FOR SOCIALT UDSATTE Odontologisk Institut ved Københavns Universitet januar 2015 Rapporten er udarbejdet af: Camilla Hassing Grønbæk, sociolog Lisa Bøge Christensen, lektor, ph.d., Odontologisk Institut ved Københavns Universitet Børge Hede, overtandlæge, ph.d., Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Voksentandplejen, Københavns Kommune Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, bach.stud.odont. Rapporten kan citeres med tydelig kildeangivelse. Rapporten kan downloades på Udviklingsprojektet Tandpleje for socialt udsatte tilbyder gratis tandbehandling til socialt udsatte i Ballerup Kommune og i øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Tandklinikken Tandrødderne for misbrugere og socialt udsatte er en frivilligt drevet tandklinik i Ballerup og er forankret under den kommunale tandpleje i Ballerup Kommune. Klinikken kan kontaktes på tlf eller

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Fokus i de kvalitative evaluerig. 1.2 Den kvalitative evalueringsmetode Sammenfatning af den kvalitative evaluering Baggrunden for projektet Tadplejeprojektet i Ballerup Koue. 4. Brugergruppens karakteristika Hvad karakteriserer brugerne af tandplejetilbuddet? Brugernes problemer med tænder eller proteser påvirker deres livskvalitet Brugernes tandproblemer påvirker dem ofte fysisk og ernæringsmæssigt Brugernes tandproblemer påvirker dem ofte psykisk og socialt De centrale erfaringer med projektet Tandpleje forbedrer tandsundhed og livskvalitet hos brugerne Ma væer sig jo til det Behandling af tandproblemerne letter hverdagen Tændernes udseende er vigtigt for selvopfattelsen Brugernes tilfredshed med kvaliteten af tandplejetiluddet. 5.3 Tryghed er en vigtig faktor i tandpleje for socialt udsatte Tandlægeskræk er en udfordrig for age Tryghed, tryghed, tryghed De giver sig tid til é Betydningen af en imødekommende, varm og anerkendende atmosfære Bilag 1 Interviewguides A-C Bilag 2 Metode og datagrudlag Bilag 3 Bruger ases

4 1. Indledning Socialt udsatte har ofte store problemer med deres tænder. Ofte er der tale om akutte smerter og sygdomstilstande i mundhulen samt tab af tyggeevne på grund af svækkede eller manglende tænder. Tandproblemerne fører ofte flere helbredsmæssige og sociale problemer med sig. Samtidig har socialt udsatte ofte ikke de økonomiske og menneskelige ressourcer der skal til for at benytte de private tandplejetilbud, der udgør det almene tandplejesystem i Danmark. Tandpleje for socialt udsatte er et treårigt udviklingsprojekt igangsat i marts 2013 af frivillige kræfter i samarbejde med Ballerup Kommune. Projektet har til formål at etablere et gratis tandplejetilbud, der væsentligt forbedrer tandsundheden og livskvaliteten hos socialt udsatte i Ballerup Kommune og i de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Projektet er støttet af midler fra Region Hovedstaden, Ballerup Kommune samt via satspuljemidler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Odontologisk Institut ved Københavns Universitet er blevet bedt om at gennemføre en faglig evaluering af projektet. Nærværende rapport udgør den kvalitative del af evalueringen og er baseret på interviews og fokusgrupper med misbrugere, visitationsmedarbejdere, klinikkoordinator samt frivillige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der har deltaget i projektet. Den endelige evaluering foretages ved projektperiodens afslutning ved udgangen af 2015 og er hovedsageligt baseret på odontologiske data med fokus på tandstatus og livskvalitet. 1.1 Fokus i den kvalitative evaluering Evalueringens formål er at evaluere virkningerne af projektet Tandpleje for socialt udsatte og dokumentere centrale erfaringer med projektet. Fokus i den kvalitative evaluering er i første omgang på hvilke effekter tandplejeprojektet har haft hos socialt udsatte i forhold til projektets mål om at forbedre tandsundhed og livskvalitet hos brugerne. I anden omgang er fokus på at undersøge brugernes tilfredshed med tandplejetilbuddet samt at indsamle viden om, hvad der virker i tandbehandlingen af socialt udsatte, og hvad der virker i forhold til at målrette et tandplejetilbud, der imødekommer socialt udsattes behov i relation til tandpleje. Evalueringen tager udgangspunkt i følgende evalueringsspørgsmål: Hvad betyder det for socialt udsatte at få ordnet deres tænder, og hvilke effekter har tandplejeprojektet i forhold til tandsundhed og livskvalitet hos brugerne? Hvordan oplever brugerne kvaliteten af tandplejetilbuddet? Hvilke faktorer er vigtige for arbejdet med at målrette tandpleje til misbrugere og socialt udsatte? 1

5 1.2 Den kvalitative evalueringsmetode De tre evalueringsspørgsmål belyses overvejende kvalitativt ud fra både brugernes og projektarbejdernes perspektiver, oplevelser og erfaringer med tandplejeprojektet. 1 Evalueringen bygger på en analyse af et samlet datamateriale, der består af 4 enkeltinterviews med socialt udsatte, der har deltaget i projektet og 4 fokusgrupper med frivillige tilknyttet tandklinikken, klinikkoordinator og visitationsmedarbejdere: 4 enkeltinterviews med brugere af tandklinikken for socialt udsatte 1 fokusgruppe med frivillige tandlæger samt klinikkoordinator 1 fokusgruppe med frivillige klinikassistenter 1 fokusgruppe med frivillige tandplejere 1 fokusgruppe med visitationsmedarbejdere fra misbrugscentret Brydehuset i Ballerup Kommune Brugerne der deltog i interviewundersøgelsen var udvalgt på baggrund af tre kriterier, dels at brugerne havde erfaring med projektet og havde gennemført flere tandbehandlinger på klinikken; dels at både kvinder og mænd var repræsenteret; og dels at der blandt de interviewede både er brugere med et aktivt misbrug og brugere, der var nået langt i behandlingen af deres misbrug. Sidstnævnte skal ses i sammenhæng med at størstedelen af brugerne af tandplejeprojektet i Ballerup havde et aktivt eller tidligere misbrug af alkohol eller stoffer. En nærmere gennemgang af brugergruppens generelle karakteristika er beskrevet i rapportens Kapitel 4. Formålet med at opstille kriterier for udvælgelsen af brugere var at sikre, at deltagerne i evalueringen så vidt muligt havde forskelligartede oplevelser og erfaringer med projektet. Oplysninger om brugernes sociale baggrund og erfaring med tandplejeprojektet er beskrevet i Bilag 1. En nærmere gennemgang af evalueringens metode og datagrundlag findes i Bilag 2. 1 De soialt udsatte, der har deltaget i tadplejeprojektet, eteges løede i so rugere. 2

6 2. Sammenfatning af den kvalitative evaluering Udviklingsprojektet Tandpleje for socialt udsatte iværksat i Ballerup Kommune, har haft fokus på at forbedre socialt udsattes meget dårlige tandsundhed, hvilket har effekt på livskvaliteten. Målet med projektet var yderligere at forbedre socialt udsattes muligheder for at få tandbehandling og dermed bidrage til at reducere social ulighed i tandsundhed. På baggrund af den kvalitative undersøgelse af effekter, brugeroplevelser og erfaringer med tandplejeprojektet, er evalueringens resultater: 1. Tandplejeprojektet forbedrede væsentligt tandsundhed og livskvalitet hos socialt udsatte. Tandplejeprojektet har skabt synlige resultater for de socialt udsatte, idet de var blevet afhjulpet smerter, havde fået reetableret tyggefunktion og fået nødvendige kosmetiske behandlinger. Effekterne af den forbedrede tandsundhed hos brugerne har været forbedret fysisk og psykisk velbefindende, en bedre fungerende hverdag samt øget selvværd og social kontakt med andre. 2. Brugerne havde høj tilfredshed med kvaliteten af tandplejetilbuddet i projektet. Det vigtigste i forhold til brugernes tilfredshed var muligheden for gratis tandbehandling samt de frivillige tandlægers, tandplejeres og klinikassistenters faglighed, varme, tid og omsorg for den enkelte. 3. Tryghed, tid og imødekommenhed var vigtige faktorer i tandplejen for socialt udsatte. Tandplejen for socialt udsatte indebar høj inddragelse af patienten, individuelt behandlingsforløb, omsorg og indlevelse i patientens situation, tid til den enkelte, fleksible, imødekommende og personlige rammer. Tryghed var den vigtigste faktor i tandplejen for socialt udsatte, især fordi de fleste led af tandlægeangst. Ret hurtigt i behandlingsforløbet blev brugernes tandlægeangst reduceret og de gennemførte deres behandlingsplan på tandklinikken for socialt udsatte. 3

7 3. Baggrunden for projektet I de seneste år har der været øget fokus på social ulighed i tandsundhed. En af de faktorer der har størst indflydelse på hvor ofte danskerne går til tandlæge er størrelsen på vores indkomst. 2 Flest blandt de laveste indkomstgrupper går ikke regelmæssigt til tandlægen. Socialt udsatte har ofte store tandproblemer, men har i mange tilfælde ikke råd til at gå til tandlægen og få den nødvendige hjælp. Idet der er en stor egenbetaling på tandbehandling i Danmark, har flere derfor ikke økonomisk råderum til at benytte de private tandplejetilbud. Det er muligt at søge om tilskud til tandbehandling, men mange socialt udsatte er ikke nødvendigvis berettiget tilskuddet og oplever at få afslag på økonomisk hjælp. I de fleste tilfælde skyldes dette, at rådighedsbeløbet hos ansøgere der er socialt udsat, ofte ser større ud end det reelt er. De fleste er kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister, men ofte er deres økonomi yderligere belastet af gældsposter og eventuelt af en misbrugsafhængighed af alkohol eller stoffer, hvilket ikke indgår i sagsbehandlingen. Erfaringer fra det opsøgende tandplejeteam i Aarhus Kommune har derudover vist, at der er mange socialt udsatte, der aldrig får søgt om tilskuddet. Mange møder system-administrative barrierer, hvor blandt andet kravene til dokumentation og papirarbejde for mange synes uoverkommeligt og svært at sætte sig ind i. 3 Ud over manglende økonomiske ressourcer møder socialt udsatte ofte en række personrelaterede barrierer. Flere er i en situation, hvor de mangler overskud og socialt netværk til at få iværksat behandling og få gjort noget ved deres tandproblemer, og dertil lider mange af tandlægeangst. Ofte har socialt udsatte flere tunge problemer, der præger deres hverdag for eksempel misbrug, hjemløshed og andre sociale, psykiske eller sundhedsmæssige problemer. På grund af et kaotisk og ofte hårdt liv mangler de mange gode tandplejevaner og har ikke været til tandlæge i flere år. Det kan ses på en markant dårlig tandstatus og stort behov for tandbehandling. Der er i løbet af de sidste år blevet iværksat flere forskellige tandplejeprojekter i Danmark, der imødekommer socialt udsattes behov for tandbehandling og tandpleje. Størstedelen af tandklinikkerne for socialt udsatte er drevet af frivillige, idet 8 ud af i alt 12 eksisterende tandplejetilbud således hovedsageligt er baseret på ulønnet arbejdskraft. Det første tandplejetilbud for socialt udsatte blev etableret i 2002 i København, og frivilligforeningen Bisserne driver i dag to klinikker på henholdsvis Mændenes Hjem på Vesterbro og Koefoeds skole på Amager. Siden har udviklingen taget til og alene i perioden blev der etableret 10 tandklinikker for socialt udsatte rundt om i landet. Halvdelen af klinikkerne er mobile og indrettet i busser, 2 Ulighed i sudhed: Mage går ikke regelæssigt til tadlæge. Rapport af Arejderevægelses Erhvervsråd,. april Det opsøgede tadplejetea Tadplejeprojekt for soialt udsatte i Aarhus. Afsluttede rapport udarejdet af Tina Kjelgaard, Aarhus Kommune, december

8 der kører ud til de steder hvor brugerne befinder sig og har på den måde også en opsøgende funktion. Således kan socialt udsatte i udvalgte byer få tilbudt hjælp til gratis tandbehandling i København, Århus, Randers, Odense, Aalborg, Herning, Viborg, Holstebro, Silkeborg, Ballerup og Frederiksberg Tandplejeprojektet i Ballerup Kommune Frivillige kræfter har i samarbejde med Ballerup Kommune etableret et tandplejetilbud for socialt udsatte borgere i Ballerup og i de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Målgruppen for projektet er især udsatte, der har et aktivt alkohol- eller stofmisbrug eller er i misbrugsbehandling. Derudover er projektet målrettet personer med dårlig eller plejekrævende tandstatus, og som er delvist eller helt faldet ud af det etablerede tandplejesystem på grund af manglende sociale og økonomiske ressourcer. Målet med projektet er at etablere et gratis tandplejetilbud, der væsentligt forbedrer tandsundheden og livskvaliteten hos socialt udsatte, der deltager i projektet. Der er afsat midler til en treårig projektperiode. Anlægsomkostninger er støttet af midler fra Region Hovedstaden, og via satspuljemidler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er der afsat midler til driften af klinikken over projektperioden. Organisatorisk er tandplejeprojektet forankret under den kommunale tandpleje i Ballerup, og kommunen dækker facilitets- og medarbejderomkostninger i forbindelse med projektet. Dataindsamling, dokumentation og evaluering af projektet foretages af Odontologisk Institut ved Københavns Universitet. I marts 2013 åbnede Tandklinikken Tandrødderne på Parkvej 6 tæt ved det kommunale sundhedshus i Ballerup. Tandklinikken for socialt udsatte har i dag åbent ca. 20 timer om ugen. Der er ansat én klinik- og frivilligkoordinator og der er 50 frivillige tilknyttet projektet herunder 20 tandlæger, 21 klinikassistenter og 9 tandplejere. Klinikken har to behandlingsrum og tilbyder både behandlinger af akutte smerter og sygdomstilstande i mundhulen og eventuelt restaurerende behandling med henblik på reetablering af tabt tyggefunktion samt nødvendige kosmetiske behandlinger. Henvisning til tandklinikken foregår via et samarbejde med misbrugscentret i Ballerup Kommune, der to dage om ugen afholder åbne visitationsdage, hvor socialt udsatte borgere kan henvende sig. Visitationen sikrer, at socialt udsatte med akut behov for tandpleje bliver henvist til klinikken og at de visiterede tilhører projektets målgruppe. I august 2014, halvvejs inde i projektet, var der registreret patientdata på 73 personer og 110 personer var skrevet op på venteliste. 4 Her ka soialt udsatte koe gratis til tadlæge, Tandlægebladet

9 4. Brugergruppens karakteristika I dette kapitel belyses brugergruppens generelle karakteristika i forhold til socialdemografisk baggrund, samt brugernes egen vurdering af i hvilket omfang, deres tandproblemer har haft indflydelse på deres livskvalitet herunder deres fysiske og psykiske velbefindende. Beskrivelsen af brugergruppens karakteristika er baseret på spørgeskemaer udfyldt ved visitationssamtalen, indsamlet for perioden maj 2013 til september I nedenstående boks er de centrale fund om brugergruppens karakteristika sammenfattet. Boks 4-1: Centrale fund om brugergruppens karakteristika 3 ud af 4 brugere er mænd Flest tilhører aldersgruppen årige Hovedparten (88 %) har et aktivt alkohol- og/eller stofmisbrug Halvdelen kommer fra Ballerup Kommune og de resterende fra andre kommuner i Region Hovedstaden For hver tredje er det mere end 5 år siden sidste tandlægebesøg Brugernes tandproblemer påvirker deres livskvalitet Over halvdelen af brugerne var teelig tit eller eget tit påvirkede af: Fysiske smerter Vanskeligheder med at tygge nogen form for mad Utilfredsstillende kost Følte sig anspændte Var flove over deres tænder eller proteser Følte, at livet i almindelighed var mindre tilfredsstillende Brugergruppen er defineret som samtlige personer, der blev godkendt gennem den indledende visitationssamtale, til at deltage i tandplejetilbuddet. Denne gruppe udgjorde i alt 183 personer i perioden maj 2013 til september I samme periode er der på tandklinikken Tandrødderne blevet registreret tandsygdomsdata på 73 af de visiterede personer. De resterende personer er opskrevet på klinikkens venteliste. 6

10 4.1 Hvad karakteriserer brugerne af tandplejetilbuddet? Brugergruppen i tandplejetilbuddet for socialt udsatte var kendetegnet af flest mænd, idet 3 ud af 4 brugere var en mand. Af figur 4-1, der viser fordelingen af mænd og kvinder i forhold til alder, fremgår det, at der flere mænd end kvinder inden for samtlige aldersgrupper. Den yngste i brugergruppen var 19 år og den ældste var 69 år. Figur 4-1 Fordelingen af mænd og kvinder i procent i forhold til alder Projektets målgruppe var socialt udsatte, herunder personer med et helbredsskadeligt forbrug af alkohol og/eller stoffer. Hovedparten af brugerne (88 %), havde et misbrug af stoffer, alkohol eller en begge dele, mens 1 ud af 10 havde et tidligere misbrug. Dette er illustreret i figur 4-2. Et fåtal på i alt fire brugere meddelte om intet misbrug, hverken nuværende eller tidligere. Figur 4-2: Fordelingen af brugerne i procent i forhold til eventuelt nuværende eller tidligere misbrug samt typen af misbrug 8% 2% 2% 13% 44% Stofmisbrug Alkoholmisbrug Stof- og alkoholmisbrug Tidligere stofmisbrug Tidligere alkoholmisbrug Intet misbrug 31% * N=174, idet 12 respondentsvar er kategoriseret so ikke esvaret 7

11 Målgruppen for projektet er endvidere rettet mod socialt udsatte borgere i Ballerup Kommune og de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Blandt brugerne tilhørte knap 60 % Ballerup Kommune og lidt over 40 % henvendte sig fra andre kommuner alle inden for Hovedstadsregionen. På tidpunktet for visitationssamtalen rapporterede størstedelen af brugerne (64 %), at det var 2 år eller flere år siden de sidst havde været hos en tandlæge og hos knap hver tredje var det mere end 5 år siden sidste tandlægebesøg. Figur 4-3 viser denne fordeling. Figur 4-3 Fordelingen af brugerne i procent i forhold til hvornår de sidst var hos en tandlæge 36% 31% Mere end 5 år 2 til 5 år Mindre end 2 år 33% 4.2 Brugernes problemer med tænder eller proteser påvirker deres livskvalitet Brugerne oplevede, at omfanget af deres tandproblemer havde stor indflydelse på deres fysiske, psykiske og sociale velbefindende i hverdagen. Figur 4-4 viser, hvordan brugerne oplevede deres livskvalitet i forhold til eventuelle problemer med deres tænder eller proteser inden for det seneste år. Overordnet oplevede størstedelen af brugerne, at deres tandproblemer ofte påvirkede deres livskvalitet. Flest rugere vurderede, at de teelig tit eller eget tit oplevede at have smerter i munden eller tænderne, besvær med at tygge, at deres kost var utilfredsstillende, at de var flove over deres tænder eller proteser, at de følte sig anspændte og at livet generelt var mindre tilfredsstillende på grund af deres tandproblemer. 8

12 Figur 4-4: Fordelingen af brugernes vurdering i forhold til en række spørgsmål vedrørende tandrelateret livskvalitet: "Hvor ofte inden for det seneste år har du, på grund af problemer med dine tænder, mund eller protese,..." Haft smerter i munden 14% 22% 64% Haft vanskeligheder med at tygge nogen form for mad 9% 19% 72% Din kost været utilfredsstillende 31% 17% 52% Følt dig anspændt 21% 18% 61% Været flov over dine tænder 25% 11% 64% Følt at livet i almindelighed var mindre tilfredsstillende 30% 20% 50% Aldrig / næsten aldrig Af og til Meget tit / temmelig tit Brugernes tandproblemer påvirker dem ofte fysisk og ernæringsmæssigt Hovedparten af brugerne var ofte påvirkede af fysiske smerter på grund af deres tadproleer, idet % teelig tit/eget tit oplevede serter i ude ide for det seneste år. Flest brugere meddelte, at deres tandproblemer ofte påvirkede deres tyggeevne. I de foridelse oplevede ud af rugere, at de teelig tit/eget tit havde vaskeligt ved at tygge nogen form for mad på grund af problemer med deres tænder eller proteser. Til sammenligning havde ku hver tiede ide for det seeste år aldrig eller æste aldrig haft esvær ed at tgge. Halvdele af rugere oplevede ligeledes, at deres kost teelig tit/eget tit havde været utilfredsstillede ide for det seeste år. Ikke overraskede havde ni ud af ti af de brugere, der ofte oplevede tyggebesvær, samtidigt svaret, at deres kost teelig tit eller eget tit havde været utilfredsstillede Brugernes tandproblemer påvirker dem ofte psykisk og socialt Hos størstedelen af brugerne havde tandproblemerne ofte indflydelse på deres oplevelse af pskisk velefidede i hverdage. % af rugere ævte, at de teelig tit/eget tit havde følt sig anspændte, ligesom halvdelen inden for det sidste år havde følt, at livet i almindelighed var mindre tilfredsstillende på grund af problemer med deres tænder eller proteser. Hovedparten af brugerne oplevede også, at tandproblemerne ofte påvirkede dem soialt, idet % ævte, at de teelig tit/eget tit ide for det seeste år, havde været flove over for andre over deres tænder eller proteser. 9

13 5. De centrale erfaringer med projektet I dette kapitel fremdrages de centrale erfaringer med projektet. På baggrund af de kvalitative data evalueres effekterne af tandplejeprojektet med fokus på tandsundhed og livskvalitet hos brugerne. Dernæst evalueres brugernes tilfredshed med tandplejetilbuddet. Endeligt er det undersøgelsens formål at dokumentere, hvad der har virket i praksis i forhold til at udvikle en tandplejeindsats, der henvender sig til misbrugere og socialt udsatte. Kapitlet er inddelt i tre hovedtemaer ( ), der belyser følgende spørgsmål: Hvad betyder det for socialt udsatte at få ordnet deres tænder, og hvilke effekter har tandplejeprojektet i forhold til tandsundhed og livskvalitet hos brugerne? Hvordan oplever brugerne kvaliteten af tandplejetilbuddet? Hvilke faktorer er vigtige for arbejdet med at målrette tandpleje til misbrugere og socialt udsatte? 5.1 Tandpleje forbedrer tandsundhed og livskvalitet hos brugerne Brugergruppen var generelt karakteriseret af tandproblemer, der havde stor indflydelse på den enkeltes tandsundhed og livskvalitet, jf. kapitel 4. På baggrund af dybdegående beskrivelser af hvordan brugerne var påvirkede af tandproblemerne inden deres deltagelse i projektet, evalueres i effekterne af tandplejeprojektet i det følgende. På den måde tegner evalueringen samtidig et billede af brugernes tandsundhed og livskvalitet før og efter behandlingsforløbet og tydeliggør, hvilken betydning behandlingen har haft i relation til den enkelte brugers tilværelse og selvopfattelse. Overordnet nævnte samtlige brugere, der blev interviewet, at tandplejen havde haft positive virkninger både i forhold til deres fysiske, psykiske og sociale velbefindende. Der var to aspekter som brugerne opfattede som de vigtigste, og som de oplevede havde haft størst indvirkning i forhold til deres tilværelse. Det ene var at blive afhjulpet store smerter og ubehag, som tandproblemerne var årsag til. Det andet var betydningen af de restaurerende behandlinger og forbedringer i forhold til tændernes udseende. Begge var resultater af den tandpleje som de havde modtaget gennem projektet. Dette vil blive belyst længere nede i afsnittet. Overordnet gav visitationsmedarbejdere, klinikkoordinator og frivillige tandlæger udtryk for, at tandplejen havde forbedret livskvaliteten hos størstedelen af brugerne, og at de flestes tandsundhed var øget markant i forhold til første kliniske undersøgelse på klinikken. De virkninger af tandplejen, der hyppigst blev nævnt af de forskellige faggrupper, der blev interviewet, var afhjælpning af smerter og tandsygdomme, at brugerne efter behandlingsforløbet kunne tygge maden uden besvær, at de igen turde smile og ikke længere følte sig flove overfor andre på grund af deres tænder. 10

14 Visitationsmedarbejderne, der havde kontakt med nogle af brugerne efter behandlingerne, fremhævede, at tandplejen for mange gjorde en forskel i forhold til bedre at kunne fungere i dagligdagen, der i forvejen ofte var præget af mange forskellige økonomiske, sociale, psykiske og helbredsmæssige problemer. For nogle, især dem der havde valgt at gå i behandling for deres misbrug, udgjorde tandplejen yderligere en lille, men vigtig støtte i forhold til rehabiliteringen af socialt udsatte borgere. For en af brugerne, der blev interviewet til udersøgelse, havde tadehadligsforløet gjort e forskel i forhold til ikke at søge trøst i stoffere ige på grud af kostate serter og frustratioer forudet ed tandproblemerne. For en anden bruger havde tandplejen betydet, at han ifølge ham selv, havde fået et øget selvværd. Tilbuddet om at deltage i tandplejeprojektet blev formidlet til ham gennem misbrugscentret i Ballerup, hvor han var i behandling. Blandt andet det at arbejde med at styrke selvværdet er en essentiel del på vejen ud af misbrug. Begge brugere havde ikke længere et aktivt misbrug. I nogle tilfælde virkede effekterne af tandplejeprojektet derfor som en støttende indsats i forhold til arbejdet på misbrugscenteret, men også i forhold til arbejdet på jobcenteret. For nogle få gjorde tandplejen en essentiel forskel, idet de var kommet langt i en rehabiliteringsproces og gerne ville tilbage på arbejdsmarkedet. Visitationsmedarbejdere i projektet oplevede, at for flere af de udsatte borgere, som de havde haft kontakt med, havde især tændernes udseende og lugtgener fra munden været en væsentlig barriere i forhold til at sætte sig overfor en kommende arbejdsgiver. For nogle havde tandplejeprojektet betydet et øget incitament for at søge beskæftigelse og havde styrket deres motivation for at stå i en jobsituation f.eks. i forbindelse med aktivering eller ansættelsessamtale. Erfaringerne med projektet viste, at tandbehandling i sig selv ikke kan mindske misbrugsadfærd eller ændre livet for socialt udsatte. Tandplejen var dog ofte et lille, men betydningsfuldt skridt i den rigtige retning, der forbedrede tandsundheden og livskvaliteten for størstedelen af brugerne. Hvilken betydning virkningerne af tandplejeprojektet havde for den enkelte, vil blive belyst i det følgende, primært ud fra et brugerorienteret fokus Man vænner sig jo til det Brugerne gav i interviewene alle udtryk for at de inden tandbehandlingen, havde store problemer med deres tænder eller proteser. Alle oplevede at have daglige smerter og ubehag i tænderne, gummerne eller mundhulen, og de fleste var påvirkede af smerter i en grad, der gjorde det vanskeligere for dem at fungere i dagligdagen. For to af brugerne der havde et aktivt misbrug, havde deres eneste løsning været at forsøge at dule sertere og frustratioere ved at drikke ogle flere ajere eller at tage ogle ekstra piller år det var rigtig slet. De to rugere, der var ået lagt i et misbrugsbehandlingsforløb, havde derimod forsøgt sig med forskellige indgreb for at kunne 11

15 leve med tandproblemerne: Det var jo so at have glasskår ide i ude i stedet for tæder. Til sidst så har jeg jo selv måttet lave kirurgiske indgreb med en neglefil for at file mine tænder som en nødløsning. Jeg kunne simpelthen ikke lægge mig til at sove, uden at jeg først selv havde filet dem. Jeg ville være våget op ed lod i ude så. Mihael, ruger af Tadrøddere. Denne bruger havde meget svækkede tænder blandt andet på grund af et stofmisbrug gennem flere år. På to år havde han oplevet, at størstedelen af hans tænder gradvist knækkede på midten eller helt nede ved tandkødet, hvilket medførte mange smerter på grund af de skarpe kanter på de knækkede tænder. Tandproblemerne var til stor gene, når han skulle sove om natten men også i forbindelse med måltider: Jeg kue slet ikke tygge i vestre side. O det så var e skufidus kue jeg ikke. Jeg tror ikke, at jeg har tygget i de side i tre år på grud af serter. Mihael, ruger af Tandrødderne) En anden bruger fortalte ligeledes om, hvordan han i mere end et år havde håndteret sine tandproblemer ved at bruge almindelig husholdningslim til at holde sine proteser på plads, der næsten sad fuldstændig løse: De tæder, der skulle holde de proteser, jeg havde, de suldrede sådan væk. Så det var bare et eller andet der gyngede frem og tilbage. Det var ikke altid lige sjovt at spise, fordi så kunne de gå løs. Altså, jeg lærte triksee. Jeg liede de jo lidt fast ed oget af det dér li ik, så kunne det holde sådan nogenlude. Karste, ruger af Tadrøddere På trods af en tilværelse, der var påvirket af store smerter og besvær med at tygge og sove om natten på grund af tandproblemerne, havde brugerne ikke været hos en tandlæge. Ingen af brugerne havde råd til at betale for den omfattende tandbehandling, der var nødvendig for at løse problemerne og uden hjælp til tandbehandling havde de derfor forsøgt at finde andre måder at håndtere smerterne på. Tre ud af fire havde haft store tandproblemer i mindst et år forinden og havde gradvist lært at vænne sig til at gå med daglige smerter i munden og store problemer med at tygge. Det lev lige pludselig e vaesag, fortalte e ruger, der ligeledes havde svært ved at svare på, hvor mange gange i løbet af en dag, han mærkede til sine smerter, fordi de var der hele tiden. En anden bruger gav her udtryk for det samme: Jeg tyggede ed guere. Jeg prøvede at spise alidelig ad, koteletter og såda. Det gik såda set også rieligt godt ik, fordi a væede sig til det. Pia, bruger af Tandrødderne) Inden denne bruger fik en akut tid til behandling hos tandklinikken for socialt udsatte, havde hun kun tre tænder tilbage i munden, hvor ingen af dem sad overfor hinanden. Ifølge hende selv kunne de dog godt bruges til at tygge med, men selvom hun ligesom i ovenstående citat vurderede, at det såda set gik rieligt godt, oplevede hu på de ade side, at tæderes tyggefunktion var utilfredsstillende og utilstrækkelig. I den forbindelse nævnte hun blandt 12

16 adet, at ade tog lang tid at tgge og at ade satte sig so kluper i halse på hede, når hun skulle synke. Brugernes oplevelser med tyggebesvær og mange smerter på grund af tandproblemer var et generelt kendetegn for brugergruppen, hvilket blev beskrevet i foregående kapitel. Ifølge visitationsmedarbejdere påvirkede tandproblemerne ikke kun tandsundheden hos brugerne, men også deres almene sundhedstilstand blandt andet i form af fordøjelsesbesvær og i nogle tilfælde underernæring Behandling af tandproblemerne letter hverdagen Alle brugere gav i interviewene udtryk for, at de havde følt stor glæde og lettelse efter det tandbehandlingsforløb, som de havde været igennem via projektet. Det var vigtigt for dem, at være blevet fri fra store smerter og ubehag, som de tidligere havde i haft i forbindelse med tandproblemerne og som før fyldte en stor del i deres hverdag. For brugerne havde tandbehandlingen betydet, at deres fysiske velbefindende blev forbedret, hvilket hos de fleste samtidig medførte en mental lettelse: Det var jo e kæpe yrde der lev løftet fra es skuldre. Det er jo et utroligt stort psykisk pres hele tiden at.. Altså, hver gang jeg bevæger tungen kan jeg jo mærke, at jeg skal passe på at jeg ikke bevæger den hen [og rammer de skarpe kanter]. Men det var jo en kæmpe lettelse, en stor efrielse, at a ka slippe et prole, der fylder så eget i es hverdag. Mihael, ruger af Tandrødderne) Derudover gav især de brugere, der ikke længere havde et aktivt misbrug, udtryk for, at behandlingen af tandproblemerne havde lettet dem for mange bekymringer og frustrationer over forværringen af tænderne: Jeg gik hele tide ed take o, hvorår kækker oget ere af? Hvad kækker æste gang? Hvor meget knækker der næst? Er det en tand i den anden side, så kan jeg slet ikke tygge hvis der er noget galt i begge sider på samme tid altså, alle de dér ekyriger. Det er ét prole idre at skulle forholde sig til for jeg har sgu så age proleer. Mihael, ruger af Tandrødderne) For alle brugerne havde tandbehandlingen gjort en stor forskel i forhold til at have fået en forbedret tandsundhed og et øget fysisk og psykisk velbefindende. De gav alle udtryk for, at de fungerede bedre i hverdagen på det helt basale niveau i forhold til ikke længere at være hæmmet af smerter i tænderne og munden. Brugerne oplevede også en glæde ved igen at kunne tygge maden uden besvær, smerter og ubehag. Særligt i forhold til yndlingsretter som for eksepel e god steg, so de tidligere havde åttet udvære på grud af tandproblemerne: Hvis det are var lidt sejt eller et eller adet så kue jeg ikke are spise, e det ka jeg til gegæld u! Lee, ruger af Tadrøddere 13

17 Jeg ka da åde spise flæskesvær og.. min søn, han får da ikke mine flæskesvær på flæskestege ere. Det er da helt sikkert. Karste, ruger af Tadrøddere Tændernes udseende er vigtigt for selvopfattelsen Tandproblemerne oplevedes ofte som en social barriere og blandt brugergruppen generelt, var mange ofte flove over deres tænder og deres tænders udseende, jf. forrige kapitel. Visitationsmedarbejderne og de frivillige tandlæger og tandplejere nævnte i interviewene, at flere af brugerne ved visitationssamtalen eller den første kliniske undersøgelse havde undgået at smile og i nogle tilfælde havde holdt en hånd op foran munden når de talte. Tændernes og mundens udseende havde også stor betydning for samtlige af brugerne, der blev interviewet. Alle fortalte, at de var flove over deres tænder, at de så vidt muligt undgik at smile over for andre, og at de generelt smilte mindre end før de havde tandproblemer. Deres tænders dårlige udseende var i modsætning til smerter og tyggebesvær ikke et forhold brugerne kunne vænne sig til på samme måde. Her fortalte tre brugere om, hvordan de oplevede, at tændernes udseende var vigtigt for selvværdet, og for hvordan de så, at andre mennesker opfattede dem: Jeg ka godt lide at se ordetlig ud. Det etyder meget for ens selvværd. Det giver også et andet indtryk af én, helt sikkert, end hvis man står der og mangler en masse tænder. Det ser altså ikke pænt ud, når folk skal kigge på én. Det er sgu da ubehageligt, sådan har jeg det i hvert fald. Lee, bruger af Tandrødderne) Ma aglede ogle stykker, og det kunne jo ses. Ja, det så jo ikke godt ud, vel. Og slet ikke over for piger eller kvinder, altså. Jeg tænker på, går de lige om bag hjørnet bagefter og siger, hold kæft ad, ha er sgu godt ok en sød fyr, men hold kæft mand en negerlandsby han har der Karste, ruger af Tadrøddere Jeg havde det dårligt ed det, og jeg følte det, so at: hede dér, skal vi sgu ikke sakke ed for hun mangler tænder; hende gider vi ikke at snakke med eller høre på vel. Nu ka a være det bekendt. Og jeg har heller ikke smilt rigtigt ligesom jeg kan nu, fordi at man har manglet de her tæder. Så har folk troet, at jeg var sur fordi, jeg ikke silte: årh, hede dér, hu er are e sur kællig, ik. Pia, ruger af Tandrødderne) Overordnet var brugerne flove og irriterede over tændernes udseende og blev ofte forlegne, når de skulle tale med andre. For eksempel oplevede en bruger, at hans løse proteser nogle gage kue flve ud af ude på ha es ha sakkede, og en anden følte sig flov over at have udtalevanskeligheder på grund af et stort antal manglende tænder. Samtlige brugere oplevede tændernes udseende som en betydelig social barriere, der gjorde, at de smilte og talte mindre med andre mennesker. For én bruger var tændernes udseende også en barriere i forhold til hendes arbejde på en daginstitution for udviklingshæmmede, hvor hun havde en skånestilling som pædagogmedhjælper: 14

18 Ma ister jo også e del af si selvtillid, når man ikke har så mange tænder i munden. Det var helt i bund, fordi man følte, at andre mennesker de vendte sig væk. I stedet for at komme til dig så gjorde de den dér [hun lukker øjnene og vender sig væk] dét er ikke rart! Og en del af mine kollegaer dér, de: hvad fa e er det for oget og så serpede de til ig, so o det var ig der var udvikligshæet. Pia, ruger af Tadrøddere Brugeren oplevede, at have svært ved at blive accepteret af sine kollegaer og følte sig marginaliseret på sin arbejdsplads. Hendes tænders tilstand og udseende hæmmede hende dermed også i en grad, der gjorde det vanskeligere for hende at udføre sit arbejde. Samtidig er det et eksempel på, hvordan misligholdte og manglende tænder i vores velfærdssamfund, opfattes som et symbol på lavstatus, og som kan medvirke til yderligere marginalisering af socialt udsatte mennesker Nu kan jeg smile igen ligesom dig Alle brugerne nævnte de skønhedsmæssige forbedringer som en af de vigtigste virkninger af tandbehandlingen. Samtlige brugere gav udtryk for, at de ikke længere behøvede at føle sig flove over deres tænder og lagde vægt på, at de efter behandlingerne var glade og kunne smile ige. So e ruger udtrkte det: Nu ka jeg være det ekedt. E ade ruger oplevede, at proteserne ikke længere var en barriere for ham i forhold til at indgå i sociale sammenhænge: Jeg skal ikke være flov over, at der sker oget ed tædere eller oget so helst. Det giver ens selvværd tilbage igen, det kan jeg godt sige dig. Jeg går og smiler. Der er ikke nogen, der kigger på ig. Jeg ka et skyde kotakt ed folk. Ja, det er jo ha dér, der altid står og grier, ik, og har e god eærkig. Før i tide, der kue jeg stå og are kigge. Så ligede jeg én, der knurrede, ik, fordi, munden den var mere lukket. Jeg prøvede sådan at skjule det. Tædere er koet eget ere i spil u i hvert fald. Karste, ruger af Tadrøddere For denne bruger betød de nye proteser et øget selvværd og at han var blevet mere social som han også var før i tiden. For alle brugerne havde tænderne stor betydning for selvopfattelsen. Efter tandbehandlingen oplevede brugerne, at tænderne ikke længere gav dem et skæmmet udseende og dét at se ud ligesom alle andre havde stor værdi for de fleste. Dette gav brugeren også gav udtryk for i oveståede itat, Der er ikke oge der kigger på ig. Flere udtrkte det samme: Jeg var stolt og glad. Så kue jeg sile ordetligt ige og folk lagde slet ikke ærke til, at jeg faktisk egentlig manglede de tænder dér. De troede, at proteserne var ie ege tæder! (Lene, bruger af Tandrødderne) Nu ka a grie og have det sjovt, og jeg er helt glad ved at sidde her, fordi det er dejligt at kue sile ligeso dig. Pia, ruger af Tadrøddere 15

19 At blive afhjulpet akutte smerter og sygdomstilstande samt at få reetableret tyggefunktion, var vigtigt for brugerne, men de kosmetiske tandbehandlinger havde den største værdi for dem so eesker. Tadehadlige edførte at tædere ige fik et oralt udseede, so styrkede selvopfattelsen og brugernes psykiske og sociale velbefindende i hverdagen. Tandbehandlingen kan derfor ses som et lille, men vigtigt skridt på vejen ud af misbrug og som støttende indsats i forhold til eventuel rehabilitering. 5.2 Brugernes tilfredshed med kvaliteten af tandplejetilbuddet Brugerne gav i interviewene udtryk for glædesfyldte og taknemmelige følelser over den hjælp de havde fået til tandbehandling. Overordnet set var brugerne i høj grad tilfredse med kvaliteten af tandplejetilbuddet og de frivilliges arbejde. Brugerne blev blandt andet spurgt om, hvor tilfredse de var med tandplejetilbuddet på en skala fra 1 til 10. Samtlige brugere svarede 10 og to af brugerne gav følgende begrundelse: Det er ogle rigtig, rigtig dejlige eesker at koe hos. Og de er dygtige. Og de får are. De får i hvert fald ikke nogen sur smiley af mig, det gør de ikke. Du kan se hvor glad jeg ser ud. Jamen, jeg er så glad for det. Altså, det er jo fatastisk. Pia, ruger af Tadrøddere Hvad de gjorde derovre, det er der aldrig oge, der har kuet præstere før. Og det resulterede i at jeg kunne slappe af de næste par gange og det ikke var, at, nu skulle jeg til helvede. Det var det mest positive, jeg ogeside har oplevet ide for e tadlæge. (Michael, bruger af Tandrødderne) De faktorer som brugerne overordnet nævnte var vigtige i forhold til at benytte tandplejetilbuddet, var for det første deres oplevelse af tryghed og imødekommenhed på tandklinikken, og for det andet at de kunne få en tandpleje, der var gratis. Ingen af brugerne havde råd til at betale for behandling hos en privatpraktiserende tandlæge, og for de fleste var det 10 år eller længere tid siden sidste tandlægebesøg. Flere fremhævede, at økonomien var en stor barriere for dem og var årsag til, at de ikke havde opsøgt tandlægehjælp. Her fortalte to brugere, hvordan de opfattede tandplejetilbuddet som en vigtig mulighed for dem: Først tækte jeg, det er sgu da løg!, e så så jeg min chance for, okay, nu kan jeg måske få ordet ogle af alle de proleer, so jeg har redt rudt ed i lag tid. Mihael, ruger af Tandrødderne) Jeg syes, at det er e god ordig, fordi så får vi jo alle sammen en chance for at få ordnet vores tæder. Karste, ruger af Tadrøddere Særligt gav de fleste brugere udtryk for personlig taknemmelighed over de frivillige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der havde givet sig tid til at hjælpe dem: Jae, de har jo givet ig e gave Karste, ruger af Tadrøddere 16

20 Me jeg ka slet ikke forklare, hvad de har gjort for ig. De har tryllet pause. Jeg har så mange følelser forbundet med det fordi, jeg troede ikke, at det kunne være sådan nogensinde at gå til en tandlæge. Altså, jeg tager så meget hatten af for dem, at de går ind og gør sådan oget for folk. Miheal, ruger af Tadrøddere I interviewene blev brugerne spurgt, om de havde haft dårlige eller mindre gode oplevelser på tandklinikken for socialt udsatte. Ingen brugere kunne nævne nogen og alle sagde, at de ville benytte sig af tandplejetilbuddet igen, hvis de til den tid havde mulighed for det. Dog blev der nævnt tre forslag til forbedringer af projektet. En bruger ønskede, at klinikken havde større kapacitet så flere kunne få gavn af behandlingerne. En anden bruger gav udtryk for, at der indimellem kunne være lidt meget ventetid på klinikken. En tredje bruger ønskede, at projektet fremover ville indebære en opfølgning på afsluttede behandlingsforløb: Vedrørede tandbehandlinger og sådan noget ville det da være rart, at der lige kom sådan en opfølgning for at høre, om man nu er kommet ordentligt ind i det normale gængse system. Det kunne da være rart. Både måske som en håndsudrækning, men selvfølgelig også, at hvis det er, at man er kommet godt i gang og sådan noget, at man kan give dem en glad og god tilageeldig. Mihael, ruger af Tadrøddere Dette forbedringsforslag til projektet er der ifølge visitationsmedarbejderne, allerede sat fokus på. Her vil udviklingen og implementeringen af en opfølgningsordning i forhold til patienter, der har afsluttet et behandlingsforløb på tandklinikken, være næste skridt i deres arbejde på projektet. 5.3 Tryghed er en vigtig faktor i tandpleje for socialt udsatte Overordnet oplevede både brugere, frivillige og klinikkoordinator, at trygge rammer var en vigtig faktor på tandklinikken for socialt udsatte. Brugerne, der alle var angste, bange og nervøse inden første besøg på tandklinikken, fik efter første eller anden behandling erfaringen af varme, tryghed og imødekommenhed på klinikken. Samtlige brugere oplevede, at deres tandlægeangst gradvist blev reduceret i takt med antallet af behandlinger. Her fortalte to brugere følgende: Allerede ade gag slappede jeg såda rielig godt af uden at blive totalt svedig over hele kroppe. Mihael, ruger af Tadrøddere Jeg er ikke age for at gå derop ere. Jeg er så glad for at koe oppe hos de. Og jeg går derop med velbehag når jeg har fået en tid hos tandlægen, og går ind med velbehag og lægger ig ed og sakker ed de før de går i gag. Pia, ruger af Tadrøddere For flere havde det afgørende betydning for at det overhovedet lykkedes dem at sætte sig i tandlægestolen og over flere måneder formåede at gennemføre 5-12 tandbehandlinger på klinikken. Alle brugere vænnede sig til behandlingen, og flere følte endda glæde og velbehag 17

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Marts 2015. Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune. Børge Hede

Marts 2015. Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune. Børge Hede Marts 2015 Rapport om opsøgende tandpleje for særligt socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune Børge Hede Baggrund Socialt udsatte borgere har generelt en ringere almen sundhedstilstand end den øvrige

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte

Midtvejsrapport. Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Midtvejsrapport Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte Frederiksberg Kommune 2014 1 Indhold Midtvejsrapport... 1 Opsøgende tandpleje til særligt socialt udsatte... 1 Frederiksberg Kommune 2014...

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM 1 1 tilfredshed m ed den komm unale tandpleje 1 % andel 4 ja nej I 1 gennemførte tandplejen en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Den Kommunale

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Tandbehandling af en gruppe udsatte borgere i Helsingør Kommune

Tandbehandling af en gruppe udsatte borgere i Helsingør Kommune Tandbehandling af en gruppe udsatte borgere i Helsingør Kommune Hvordan kom projektet i gang? v. Steen Overgaard Larsen, Overtandlæge Den praktiske udførelse af projektet og evaluering. v. Stine Tick,

Læs mere

Tandsundhed for Særligt Socialt Udsatte

Tandsundhed for Særligt Socialt Udsatte Tandsundhed for Særligt Socialt Udsatte Billede fra rapport om det Opsøgende Tandplejeteam Hvem er vi? Kontorchef Mette Svarre,, MSB. Tidl. Souschef og tandlæge Flemming Pedersen, Tandplejen, MBU. Leder

Læs mere

Oral Health Impact Profile (OHIP) Den oplevede sundhedstilstand i mundhulen og dennes indflydelse på livskvalitet.

Oral Health Impact Profile (OHIP) Den oplevede sundhedstilstand i mundhulen og dennes indflydelse på livskvalitet. Oral Health Impact Profile (OHIP) Den oplevede sundhedstilstand i mundhulen og dennes indflydelse på livskvalitet. Spørgeskema til voksne personer ( 15 år og ældre). Formålet med dette spørgeskema er på

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Vi giver den en tand til i København.

Vi giver den en tand til i København. Vi giver den en tand til i København. Dette projekt retter sig mod voksne socialt udsatte borgere som i daglig tale kategoriseres som hjemløse og som i en eller anden udstrækning benytter sig af kommunens

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for akut indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for akut indlagte patienter på Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 74 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 57% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Patienter og henvisende tandlæger siger:

Patienter og henvisende tandlæger siger: Patienter og henvisende tandlæger siger: Marts 2017 Kære Pernille, Jo, selvfølgelig må du bruge min ros på hjemmesiden! :-) Her er en uddybning: Tak for utrolig god og professionel behandling i går! I

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

Hvad er dit samlede indtryk af dit/dine besøg i klinikken?

Hvad er dit samlede indtryk af dit/dine besøg i klinikken? Hvad er dit samlede indtryk af dit/dine besøg i klinikken? Uddyb gerne dit samlede indtryk af besøget har været kunde i mange år og fået rette hjælp Altid positivt mødt. venligt personale et dejlig steg

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt socialt udsatte. Indledning. Tandbusprojektet. Evalueringsrapport

Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt socialt udsatte. Indledning. Tandbusprojektet. Evalueringsrapport Evalueringsrapport Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt socialt udsatte 14. juli 2015 J.nr.: 29.15.00-P20-1-15 Plan og Projektstab Indledning Dette dokument er slutevaluering af Frederiksberg

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2015

Serviceprofil for Tandplejen 2015 Serviceprofil for Tandplejen 2015 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Sundhedsfremmende sparring og rådgivning

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Patienter og henvisende tandlæger siger:

Patienter og henvisende tandlæger siger: Patienter og henvisende tandlæger siger: April 2016 Specialtandlæge Pernille Egdø og hendes usædvanligt venlige og veloplagte personale er en ren fornøjelse at visitere - også selv om man byder på fri

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 71 Svarprocent: 76% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Det er nogen

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje

Kvalitetsstandard for Specialtandpleje Samsø Kommune Kvalitetsstandard for Specialtandpleje 15.12.2015 Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til børn og voksne, der på grund af psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (handicap)

Læs mere

Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Patienttilfredshedsundersøgelse i Region Hovedstadens tandlægevagt

Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Patienttilfredshedsundersøgelse i Region Hovedstadens tandlægevagt Region Hovedstaden Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse tilfredshedsundersøgelse i Region Hovedstadens tandlægevagt PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I REGION HOVEDSTADENS TANDLÆGEVAGT Udarbejdet af

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Tandpleje til socialt udsatte borgere i Fredericia De skæve tænder

Tandpleje til socialt udsatte borgere i Fredericia De skæve tænder Tandpleje til socialt udsatte borgere i Fredericia De skæve tænder Opsamling Der har været 79 besøg på klinikken i perioden fra november 2014 til november 2015 viser optælling af journaler (nogle af dem

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011

0. Konklusion. Resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse ved Stille Piger under Ungdomsskolen Favrskov 2011 Modelfoto: Colourbox Denne rapport indeholder resultater af en anonym spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt deltagerne på Ungdomsskolen Favrskovs tre Stille Piger Hold i henholdsvis Ulstrup og Hinnerup

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse

Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel Bilag 2 Transskription af interview med Daniel D (Daniel): Jeg er 27 og læser hf enkeltfag og bor sammen med mine forældre og lillebror. S (interviewer): Men du har ikke altid heddet Daniel jo? D: Nej,

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

TANDPLEJEN VI BEVARER SMILET... Næstved Kommune. Tandplejen Parkvej Parkvej Næstved Telefon

TANDPLEJEN VI BEVARER SMILET... Næstved Kommune. Tandplejen Parkvej Parkvej Næstved Telefon TANDPLEJEN Næstved Kommune Tandplejen Parkvej Parkvej 48 4700 Næstved Telefon 55881500 Tandplejen Karrebækvej Karrebækvej 80 4700 Næstved Telefon 55881580 VI BEVARER SMILET... VI BEVARER SMILET... Tandplejen

Læs mere

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22. Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Budget 2013 Temaforslag drift Socialudvalget

Budget 2013 Temaforslag drift Socialudvalget Opsøgende tandpleje til særligt udsatte borgere 1.000 kr. 2013 2014 2015 2016 Drift 630 630 630 630 Anlæg Finansiering I alt 630 630 630 630 Resume: Etablering af et opsøgende tandplejetilbud for særligt

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Reumatologisk Ambulatorium Holstebro Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere