KVALITATIV EVALUERING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KVALITATIV EVALUERING"

Transkript

1 O D O N T O L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T KVALITATIV EVALUERING AF UDVIKLINGSPROJEKTET TANDPLEJE FOR SOCIALT UDSATTE Januar 2015

2 KVALITATIV EVALUERING AF UDVIKLINGSPROJEKTET TANDPLEJE FOR SOCIALT UDSATTE Odontologisk Institut ved Københavns Universitet januar 2015 Rapporten er udarbejdet af: Camilla Hassing Grønbæk, sociolog Lisa Bøge Christensen, lektor, ph.d., Odontologisk Institut ved Københavns Universitet Børge Hede, overtandlæge, ph.d., Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Voksentandplejen, Københavns Kommune Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, bach.stud.odont. Rapporten kan citeres med tydelig kildeangivelse. Rapporten kan downloades på Udviklingsprojektet Tandpleje for socialt udsatte tilbyder gratis tandbehandling til socialt udsatte i Ballerup Kommune og i øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Tandklinikken Tandrødderne for misbrugere og socialt udsatte er en frivilligt drevet tandklinik i Ballerup og er forankret under den kommunale tandpleje i Ballerup Kommune. Klinikken kan kontaktes på tlf eller

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Fokus i de kvalitative evaluerig. 1.2 Den kvalitative evalueringsmetode Sammenfatning af den kvalitative evaluering Baggrunden for projektet Tadplejeprojektet i Ballerup Koue. 4. Brugergruppens karakteristika Hvad karakteriserer brugerne af tandplejetilbuddet? Brugernes problemer med tænder eller proteser påvirker deres livskvalitet Brugernes tandproblemer påvirker dem ofte fysisk og ernæringsmæssigt Brugernes tandproblemer påvirker dem ofte psykisk og socialt De centrale erfaringer med projektet Tandpleje forbedrer tandsundhed og livskvalitet hos brugerne Ma væer sig jo til det Behandling af tandproblemerne letter hverdagen Tændernes udseende er vigtigt for selvopfattelsen Brugernes tilfredshed med kvaliteten af tandplejetiluddet. 5.3 Tryghed er en vigtig faktor i tandpleje for socialt udsatte Tandlægeskræk er en udfordrig for age Tryghed, tryghed, tryghed De giver sig tid til é Betydningen af en imødekommende, varm og anerkendende atmosfære Bilag 1 Interviewguides A-C Bilag 2 Metode og datagrudlag Bilag 3 Bruger ases

4 1. Indledning Socialt udsatte har ofte store problemer med deres tænder. Ofte er der tale om akutte smerter og sygdomstilstande i mundhulen samt tab af tyggeevne på grund af svækkede eller manglende tænder. Tandproblemerne fører ofte flere helbredsmæssige og sociale problemer med sig. Samtidig har socialt udsatte ofte ikke de økonomiske og menneskelige ressourcer der skal til for at benytte de private tandplejetilbud, der udgør det almene tandplejesystem i Danmark. Tandpleje for socialt udsatte er et treårigt udviklingsprojekt igangsat i marts 2013 af frivillige kræfter i samarbejde med Ballerup Kommune. Projektet har til formål at etablere et gratis tandplejetilbud, der væsentligt forbedrer tandsundheden og livskvaliteten hos socialt udsatte i Ballerup Kommune og i de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Projektet er støttet af midler fra Region Hovedstaden, Ballerup Kommune samt via satspuljemidler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Odontologisk Institut ved Københavns Universitet er blevet bedt om at gennemføre en faglig evaluering af projektet. Nærværende rapport udgør den kvalitative del af evalueringen og er baseret på interviews og fokusgrupper med misbrugere, visitationsmedarbejdere, klinikkoordinator samt frivillige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der har deltaget i projektet. Den endelige evaluering foretages ved projektperiodens afslutning ved udgangen af 2015 og er hovedsageligt baseret på odontologiske data med fokus på tandstatus og livskvalitet. 1.1 Fokus i den kvalitative evaluering Evalueringens formål er at evaluere virkningerne af projektet Tandpleje for socialt udsatte og dokumentere centrale erfaringer med projektet. Fokus i den kvalitative evaluering er i første omgang på hvilke effekter tandplejeprojektet har haft hos socialt udsatte i forhold til projektets mål om at forbedre tandsundhed og livskvalitet hos brugerne. I anden omgang er fokus på at undersøge brugernes tilfredshed med tandplejetilbuddet samt at indsamle viden om, hvad der virker i tandbehandlingen af socialt udsatte, og hvad der virker i forhold til at målrette et tandplejetilbud, der imødekommer socialt udsattes behov i relation til tandpleje. Evalueringen tager udgangspunkt i følgende evalueringsspørgsmål: Hvad betyder det for socialt udsatte at få ordnet deres tænder, og hvilke effekter har tandplejeprojektet i forhold til tandsundhed og livskvalitet hos brugerne? Hvordan oplever brugerne kvaliteten af tandplejetilbuddet? Hvilke faktorer er vigtige for arbejdet med at målrette tandpleje til misbrugere og socialt udsatte? 1

5 1.2 Den kvalitative evalueringsmetode De tre evalueringsspørgsmål belyses overvejende kvalitativt ud fra både brugernes og projektarbejdernes perspektiver, oplevelser og erfaringer med tandplejeprojektet. 1 Evalueringen bygger på en analyse af et samlet datamateriale, der består af 4 enkeltinterviews med socialt udsatte, der har deltaget i projektet og 4 fokusgrupper med frivillige tilknyttet tandklinikken, klinikkoordinator og visitationsmedarbejdere: 4 enkeltinterviews med brugere af tandklinikken for socialt udsatte 1 fokusgruppe med frivillige tandlæger samt klinikkoordinator 1 fokusgruppe med frivillige klinikassistenter 1 fokusgruppe med frivillige tandplejere 1 fokusgruppe med visitationsmedarbejdere fra misbrugscentret Brydehuset i Ballerup Kommune Brugerne der deltog i interviewundersøgelsen var udvalgt på baggrund af tre kriterier, dels at brugerne havde erfaring med projektet og havde gennemført flere tandbehandlinger på klinikken; dels at både kvinder og mænd var repræsenteret; og dels at der blandt de interviewede både er brugere med et aktivt misbrug og brugere, der var nået langt i behandlingen af deres misbrug. Sidstnævnte skal ses i sammenhæng med at størstedelen af brugerne af tandplejeprojektet i Ballerup havde et aktivt eller tidligere misbrug af alkohol eller stoffer. En nærmere gennemgang af brugergruppens generelle karakteristika er beskrevet i rapportens Kapitel 4. Formålet med at opstille kriterier for udvælgelsen af brugere var at sikre, at deltagerne i evalueringen så vidt muligt havde forskelligartede oplevelser og erfaringer med projektet. Oplysninger om brugernes sociale baggrund og erfaring med tandplejeprojektet er beskrevet i Bilag 1. En nærmere gennemgang af evalueringens metode og datagrundlag findes i Bilag 2. 1 De soialt udsatte, der har deltaget i tadplejeprojektet, eteges løede i so rugere. 2

6 2. Sammenfatning af den kvalitative evaluering Udviklingsprojektet Tandpleje for socialt udsatte iværksat i Ballerup Kommune, har haft fokus på at forbedre socialt udsattes meget dårlige tandsundhed, hvilket har effekt på livskvaliteten. Målet med projektet var yderligere at forbedre socialt udsattes muligheder for at få tandbehandling og dermed bidrage til at reducere social ulighed i tandsundhed. På baggrund af den kvalitative undersøgelse af effekter, brugeroplevelser og erfaringer med tandplejeprojektet, er evalueringens resultater: 1. Tandplejeprojektet forbedrede væsentligt tandsundhed og livskvalitet hos socialt udsatte. Tandplejeprojektet har skabt synlige resultater for de socialt udsatte, idet de var blevet afhjulpet smerter, havde fået reetableret tyggefunktion og fået nødvendige kosmetiske behandlinger. Effekterne af den forbedrede tandsundhed hos brugerne har været forbedret fysisk og psykisk velbefindende, en bedre fungerende hverdag samt øget selvværd og social kontakt med andre. 2. Brugerne havde høj tilfredshed med kvaliteten af tandplejetilbuddet i projektet. Det vigtigste i forhold til brugernes tilfredshed var muligheden for gratis tandbehandling samt de frivillige tandlægers, tandplejeres og klinikassistenters faglighed, varme, tid og omsorg for den enkelte. 3. Tryghed, tid og imødekommenhed var vigtige faktorer i tandplejen for socialt udsatte. Tandplejen for socialt udsatte indebar høj inddragelse af patienten, individuelt behandlingsforløb, omsorg og indlevelse i patientens situation, tid til den enkelte, fleksible, imødekommende og personlige rammer. Tryghed var den vigtigste faktor i tandplejen for socialt udsatte, især fordi de fleste led af tandlægeangst. Ret hurtigt i behandlingsforløbet blev brugernes tandlægeangst reduceret og de gennemførte deres behandlingsplan på tandklinikken for socialt udsatte. 3

7 3. Baggrunden for projektet I de seneste år har der været øget fokus på social ulighed i tandsundhed. En af de faktorer der har størst indflydelse på hvor ofte danskerne går til tandlæge er størrelsen på vores indkomst. 2 Flest blandt de laveste indkomstgrupper går ikke regelmæssigt til tandlægen. Socialt udsatte har ofte store tandproblemer, men har i mange tilfælde ikke råd til at gå til tandlægen og få den nødvendige hjælp. Idet der er en stor egenbetaling på tandbehandling i Danmark, har flere derfor ikke økonomisk råderum til at benytte de private tandplejetilbud. Det er muligt at søge om tilskud til tandbehandling, men mange socialt udsatte er ikke nødvendigvis berettiget tilskuddet og oplever at få afslag på økonomisk hjælp. I de fleste tilfælde skyldes dette, at rådighedsbeløbet hos ansøgere der er socialt udsat, ofte ser større ud end det reelt er. De fleste er kontanthjælpsmodtagere eller førtidspensionister, men ofte er deres økonomi yderligere belastet af gældsposter og eventuelt af en misbrugsafhængighed af alkohol eller stoffer, hvilket ikke indgår i sagsbehandlingen. Erfaringer fra det opsøgende tandplejeteam i Aarhus Kommune har derudover vist, at der er mange socialt udsatte, der aldrig får søgt om tilskuddet. Mange møder system-administrative barrierer, hvor blandt andet kravene til dokumentation og papirarbejde for mange synes uoverkommeligt og svært at sætte sig ind i. 3 Ud over manglende økonomiske ressourcer møder socialt udsatte ofte en række personrelaterede barrierer. Flere er i en situation, hvor de mangler overskud og socialt netværk til at få iværksat behandling og få gjort noget ved deres tandproblemer, og dertil lider mange af tandlægeangst. Ofte har socialt udsatte flere tunge problemer, der præger deres hverdag for eksempel misbrug, hjemløshed og andre sociale, psykiske eller sundhedsmæssige problemer. På grund af et kaotisk og ofte hårdt liv mangler de mange gode tandplejevaner og har ikke været til tandlæge i flere år. Det kan ses på en markant dårlig tandstatus og stort behov for tandbehandling. Der er i løbet af de sidste år blevet iværksat flere forskellige tandplejeprojekter i Danmark, der imødekommer socialt udsattes behov for tandbehandling og tandpleje. Størstedelen af tandklinikkerne for socialt udsatte er drevet af frivillige, idet 8 ud af i alt 12 eksisterende tandplejetilbud således hovedsageligt er baseret på ulønnet arbejdskraft. Det første tandplejetilbud for socialt udsatte blev etableret i 2002 i København, og frivilligforeningen Bisserne driver i dag to klinikker på henholdsvis Mændenes Hjem på Vesterbro og Koefoeds skole på Amager. Siden har udviklingen taget til og alene i perioden blev der etableret 10 tandklinikker for socialt udsatte rundt om i landet. Halvdelen af klinikkerne er mobile og indrettet i busser, 2 Ulighed i sudhed: Mage går ikke regelæssigt til tadlæge. Rapport af Arejderevægelses Erhvervsråd,. april Det opsøgede tadplejetea Tadplejeprojekt for soialt udsatte i Aarhus. Afsluttede rapport udarejdet af Tina Kjelgaard, Aarhus Kommune, december

8 der kører ud til de steder hvor brugerne befinder sig og har på den måde også en opsøgende funktion. Således kan socialt udsatte i udvalgte byer få tilbudt hjælp til gratis tandbehandling i København, Århus, Randers, Odense, Aalborg, Herning, Viborg, Holstebro, Silkeborg, Ballerup og Frederiksberg Tandplejeprojektet i Ballerup Kommune Frivillige kræfter har i samarbejde med Ballerup Kommune etableret et tandplejetilbud for socialt udsatte borgere i Ballerup og i de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Målgruppen for projektet er især udsatte, der har et aktivt alkohol- eller stofmisbrug eller er i misbrugsbehandling. Derudover er projektet målrettet personer med dårlig eller plejekrævende tandstatus, og som er delvist eller helt faldet ud af det etablerede tandplejesystem på grund af manglende sociale og økonomiske ressourcer. Målet med projektet er at etablere et gratis tandplejetilbud, der væsentligt forbedrer tandsundheden og livskvaliteten hos socialt udsatte, der deltager i projektet. Der er afsat midler til en treårig projektperiode. Anlægsomkostninger er støttet af midler fra Region Hovedstaden, og via satspuljemidler fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er der afsat midler til driften af klinikken over projektperioden. Organisatorisk er tandplejeprojektet forankret under den kommunale tandpleje i Ballerup, og kommunen dækker facilitets- og medarbejderomkostninger i forbindelse med projektet. Dataindsamling, dokumentation og evaluering af projektet foretages af Odontologisk Institut ved Københavns Universitet. I marts 2013 åbnede Tandklinikken Tandrødderne på Parkvej 6 tæt ved det kommunale sundhedshus i Ballerup. Tandklinikken for socialt udsatte har i dag åbent ca. 20 timer om ugen. Der er ansat én klinik- og frivilligkoordinator og der er 50 frivillige tilknyttet projektet herunder 20 tandlæger, 21 klinikassistenter og 9 tandplejere. Klinikken har to behandlingsrum og tilbyder både behandlinger af akutte smerter og sygdomstilstande i mundhulen og eventuelt restaurerende behandling med henblik på reetablering af tabt tyggefunktion samt nødvendige kosmetiske behandlinger. Henvisning til tandklinikken foregår via et samarbejde med misbrugscentret i Ballerup Kommune, der to dage om ugen afholder åbne visitationsdage, hvor socialt udsatte borgere kan henvende sig. Visitationen sikrer, at socialt udsatte med akut behov for tandpleje bliver henvist til klinikken og at de visiterede tilhører projektets målgruppe. I august 2014, halvvejs inde i projektet, var der registreret patientdata på 73 personer og 110 personer var skrevet op på venteliste. 4 Her ka soialt udsatte koe gratis til tadlæge, Tandlægebladet

9 4. Brugergruppens karakteristika I dette kapitel belyses brugergruppens generelle karakteristika i forhold til socialdemografisk baggrund, samt brugernes egen vurdering af i hvilket omfang, deres tandproblemer har haft indflydelse på deres livskvalitet herunder deres fysiske og psykiske velbefindende. Beskrivelsen af brugergruppens karakteristika er baseret på spørgeskemaer udfyldt ved visitationssamtalen, indsamlet for perioden maj 2013 til september I nedenstående boks er de centrale fund om brugergruppens karakteristika sammenfattet. Boks 4-1: Centrale fund om brugergruppens karakteristika 3 ud af 4 brugere er mænd Flest tilhører aldersgruppen årige Hovedparten (88 %) har et aktivt alkohol- og/eller stofmisbrug Halvdelen kommer fra Ballerup Kommune og de resterende fra andre kommuner i Region Hovedstaden For hver tredje er det mere end 5 år siden sidste tandlægebesøg Brugernes tandproblemer påvirker deres livskvalitet Over halvdelen af brugerne var teelig tit eller eget tit påvirkede af: Fysiske smerter Vanskeligheder med at tygge nogen form for mad Utilfredsstillende kost Følte sig anspændte Var flove over deres tænder eller proteser Følte, at livet i almindelighed var mindre tilfredsstillende Brugergruppen er defineret som samtlige personer, der blev godkendt gennem den indledende visitationssamtale, til at deltage i tandplejetilbuddet. Denne gruppe udgjorde i alt 183 personer i perioden maj 2013 til september I samme periode er der på tandklinikken Tandrødderne blevet registreret tandsygdomsdata på 73 af de visiterede personer. De resterende personer er opskrevet på klinikkens venteliste. 6

10 4.1 Hvad karakteriserer brugerne af tandplejetilbuddet? Brugergruppen i tandplejetilbuddet for socialt udsatte var kendetegnet af flest mænd, idet 3 ud af 4 brugere var en mand. Af figur 4-1, der viser fordelingen af mænd og kvinder i forhold til alder, fremgår det, at der flere mænd end kvinder inden for samtlige aldersgrupper. Den yngste i brugergruppen var 19 år og den ældste var 69 år. Figur 4-1 Fordelingen af mænd og kvinder i procent i forhold til alder Projektets målgruppe var socialt udsatte, herunder personer med et helbredsskadeligt forbrug af alkohol og/eller stoffer. Hovedparten af brugerne (88 %), havde et misbrug af stoffer, alkohol eller en begge dele, mens 1 ud af 10 havde et tidligere misbrug. Dette er illustreret i figur 4-2. Et fåtal på i alt fire brugere meddelte om intet misbrug, hverken nuværende eller tidligere. Figur 4-2: Fordelingen af brugerne i procent i forhold til eventuelt nuværende eller tidligere misbrug samt typen af misbrug 8% 2% 2% 13% 44% Stofmisbrug Alkoholmisbrug Stof- og alkoholmisbrug Tidligere stofmisbrug Tidligere alkoholmisbrug Intet misbrug 31% * N=174, idet 12 respondentsvar er kategoriseret so ikke esvaret 7

11 Målgruppen for projektet er endvidere rettet mod socialt udsatte borgere i Ballerup Kommune og de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Blandt brugerne tilhørte knap 60 % Ballerup Kommune og lidt over 40 % henvendte sig fra andre kommuner alle inden for Hovedstadsregionen. På tidpunktet for visitationssamtalen rapporterede størstedelen af brugerne (64 %), at det var 2 år eller flere år siden de sidst havde været hos en tandlæge og hos knap hver tredje var det mere end 5 år siden sidste tandlægebesøg. Figur 4-3 viser denne fordeling. Figur 4-3 Fordelingen af brugerne i procent i forhold til hvornår de sidst var hos en tandlæge 36% 31% Mere end 5 år 2 til 5 år Mindre end 2 år 33% 4.2 Brugernes problemer med tænder eller proteser påvirker deres livskvalitet Brugerne oplevede, at omfanget af deres tandproblemer havde stor indflydelse på deres fysiske, psykiske og sociale velbefindende i hverdagen. Figur 4-4 viser, hvordan brugerne oplevede deres livskvalitet i forhold til eventuelle problemer med deres tænder eller proteser inden for det seneste år. Overordnet oplevede størstedelen af brugerne, at deres tandproblemer ofte påvirkede deres livskvalitet. Flest rugere vurderede, at de teelig tit eller eget tit oplevede at have smerter i munden eller tænderne, besvær med at tygge, at deres kost var utilfredsstillende, at de var flove over deres tænder eller proteser, at de følte sig anspændte og at livet generelt var mindre tilfredsstillende på grund af deres tandproblemer. 8

12 Figur 4-4: Fordelingen af brugernes vurdering i forhold til en række spørgsmål vedrørende tandrelateret livskvalitet: "Hvor ofte inden for det seneste år har du, på grund af problemer med dine tænder, mund eller protese,..." Haft smerter i munden 14% 22% 64% Haft vanskeligheder med at tygge nogen form for mad 9% 19% 72% Din kost været utilfredsstillende 31% 17% 52% Følt dig anspændt 21% 18% 61% Været flov over dine tænder 25% 11% 64% Følt at livet i almindelighed var mindre tilfredsstillende 30% 20% 50% Aldrig / næsten aldrig Af og til Meget tit / temmelig tit Brugernes tandproblemer påvirker dem ofte fysisk og ernæringsmæssigt Hovedparten af brugerne var ofte påvirkede af fysiske smerter på grund af deres tadproleer, idet % teelig tit/eget tit oplevede serter i ude ide for det seneste år. Flest brugere meddelte, at deres tandproblemer ofte påvirkede deres tyggeevne. I de foridelse oplevede ud af rugere, at de teelig tit/eget tit havde vaskeligt ved at tygge nogen form for mad på grund af problemer med deres tænder eller proteser. Til sammenligning havde ku hver tiede ide for det seeste år aldrig eller æste aldrig haft esvær ed at tgge. Halvdele af rugere oplevede ligeledes, at deres kost teelig tit/eget tit havde været utilfredsstillede ide for det seeste år. Ikke overraskede havde ni ud af ti af de brugere, der ofte oplevede tyggebesvær, samtidigt svaret, at deres kost teelig tit eller eget tit havde været utilfredsstillede Brugernes tandproblemer påvirker dem ofte psykisk og socialt Hos størstedelen af brugerne havde tandproblemerne ofte indflydelse på deres oplevelse af pskisk velefidede i hverdage. % af rugere ævte, at de teelig tit/eget tit havde følt sig anspændte, ligesom halvdelen inden for det sidste år havde følt, at livet i almindelighed var mindre tilfredsstillende på grund af problemer med deres tænder eller proteser. Hovedparten af brugerne oplevede også, at tandproblemerne ofte påvirkede dem soialt, idet % ævte, at de teelig tit/eget tit ide for det seeste år, havde været flove over for andre over deres tænder eller proteser. 9

13 5. De centrale erfaringer med projektet I dette kapitel fremdrages de centrale erfaringer med projektet. På baggrund af de kvalitative data evalueres effekterne af tandplejeprojektet med fokus på tandsundhed og livskvalitet hos brugerne. Dernæst evalueres brugernes tilfredshed med tandplejetilbuddet. Endeligt er det undersøgelsens formål at dokumentere, hvad der har virket i praksis i forhold til at udvikle en tandplejeindsats, der henvender sig til misbrugere og socialt udsatte. Kapitlet er inddelt i tre hovedtemaer ( ), der belyser følgende spørgsmål: Hvad betyder det for socialt udsatte at få ordnet deres tænder, og hvilke effekter har tandplejeprojektet i forhold til tandsundhed og livskvalitet hos brugerne? Hvordan oplever brugerne kvaliteten af tandplejetilbuddet? Hvilke faktorer er vigtige for arbejdet med at målrette tandpleje til misbrugere og socialt udsatte? 5.1 Tandpleje forbedrer tandsundhed og livskvalitet hos brugerne Brugergruppen var generelt karakteriseret af tandproblemer, der havde stor indflydelse på den enkeltes tandsundhed og livskvalitet, jf. kapitel 4. På baggrund af dybdegående beskrivelser af hvordan brugerne var påvirkede af tandproblemerne inden deres deltagelse i projektet, evalueres i effekterne af tandplejeprojektet i det følgende. På den måde tegner evalueringen samtidig et billede af brugernes tandsundhed og livskvalitet før og efter behandlingsforløbet og tydeliggør, hvilken betydning behandlingen har haft i relation til den enkelte brugers tilværelse og selvopfattelse. Overordnet nævnte samtlige brugere, der blev interviewet, at tandplejen havde haft positive virkninger både i forhold til deres fysiske, psykiske og sociale velbefindende. Der var to aspekter som brugerne opfattede som de vigtigste, og som de oplevede havde haft størst indvirkning i forhold til deres tilværelse. Det ene var at blive afhjulpet store smerter og ubehag, som tandproblemerne var årsag til. Det andet var betydningen af de restaurerende behandlinger og forbedringer i forhold til tændernes udseende. Begge var resultater af den tandpleje som de havde modtaget gennem projektet. Dette vil blive belyst længere nede i afsnittet. Overordnet gav visitationsmedarbejdere, klinikkoordinator og frivillige tandlæger udtryk for, at tandplejen havde forbedret livskvaliteten hos størstedelen af brugerne, og at de flestes tandsundhed var øget markant i forhold til første kliniske undersøgelse på klinikken. De virkninger af tandplejen, der hyppigst blev nævnt af de forskellige faggrupper, der blev interviewet, var afhjælpning af smerter og tandsygdomme, at brugerne efter behandlingsforløbet kunne tygge maden uden besvær, at de igen turde smile og ikke længere følte sig flove overfor andre på grund af deres tænder. 10

14 Visitationsmedarbejderne, der havde kontakt med nogle af brugerne efter behandlingerne, fremhævede, at tandplejen for mange gjorde en forskel i forhold til bedre at kunne fungere i dagligdagen, der i forvejen ofte var præget af mange forskellige økonomiske, sociale, psykiske og helbredsmæssige problemer. For nogle, især dem der havde valgt at gå i behandling for deres misbrug, udgjorde tandplejen yderligere en lille, men vigtig støtte i forhold til rehabiliteringen af socialt udsatte borgere. For en af brugerne, der blev interviewet til udersøgelse, havde tadehadligsforløet gjort e forskel i forhold til ikke at søge trøst i stoffere ige på grud af kostate serter og frustratioer forudet ed tandproblemerne. For en anden bruger havde tandplejen betydet, at han ifølge ham selv, havde fået et øget selvværd. Tilbuddet om at deltage i tandplejeprojektet blev formidlet til ham gennem misbrugscentret i Ballerup, hvor han var i behandling. Blandt andet det at arbejde med at styrke selvværdet er en essentiel del på vejen ud af misbrug. Begge brugere havde ikke længere et aktivt misbrug. I nogle tilfælde virkede effekterne af tandplejeprojektet derfor som en støttende indsats i forhold til arbejdet på misbrugscenteret, men også i forhold til arbejdet på jobcenteret. For nogle få gjorde tandplejen en essentiel forskel, idet de var kommet langt i en rehabiliteringsproces og gerne ville tilbage på arbejdsmarkedet. Visitationsmedarbejdere i projektet oplevede, at for flere af de udsatte borgere, som de havde haft kontakt med, havde især tændernes udseende og lugtgener fra munden været en væsentlig barriere i forhold til at sætte sig overfor en kommende arbejdsgiver. For nogle havde tandplejeprojektet betydet et øget incitament for at søge beskæftigelse og havde styrket deres motivation for at stå i en jobsituation f.eks. i forbindelse med aktivering eller ansættelsessamtale. Erfaringerne med projektet viste, at tandbehandling i sig selv ikke kan mindske misbrugsadfærd eller ændre livet for socialt udsatte. Tandplejen var dog ofte et lille, men betydningsfuldt skridt i den rigtige retning, der forbedrede tandsundheden og livskvaliteten for størstedelen af brugerne. Hvilken betydning virkningerne af tandplejeprojektet havde for den enkelte, vil blive belyst i det følgende, primært ud fra et brugerorienteret fokus Man vænner sig jo til det Brugerne gav i interviewene alle udtryk for at de inden tandbehandlingen, havde store problemer med deres tænder eller proteser. Alle oplevede at have daglige smerter og ubehag i tænderne, gummerne eller mundhulen, og de fleste var påvirkede af smerter i en grad, der gjorde det vanskeligere for dem at fungere i dagligdagen. For to af brugerne der havde et aktivt misbrug, havde deres eneste løsning været at forsøge at dule sertere og frustratioere ved at drikke ogle flere ajere eller at tage ogle ekstra piller år det var rigtig slet. De to rugere, der var ået lagt i et misbrugsbehandlingsforløb, havde derimod forsøgt sig med forskellige indgreb for at kunne 11

15 leve med tandproblemerne: Det var jo so at have glasskår ide i ude i stedet for tæder. Til sidst så har jeg jo selv måttet lave kirurgiske indgreb med en neglefil for at file mine tænder som en nødløsning. Jeg kunne simpelthen ikke lægge mig til at sove, uden at jeg først selv havde filet dem. Jeg ville være våget op ed lod i ude så. Mihael, ruger af Tadrøddere. Denne bruger havde meget svækkede tænder blandt andet på grund af et stofmisbrug gennem flere år. På to år havde han oplevet, at størstedelen af hans tænder gradvist knækkede på midten eller helt nede ved tandkødet, hvilket medførte mange smerter på grund af de skarpe kanter på de knækkede tænder. Tandproblemerne var til stor gene, når han skulle sove om natten men også i forbindelse med måltider: Jeg kue slet ikke tygge i vestre side. O det så var e skufidus kue jeg ikke. Jeg tror ikke, at jeg har tygget i de side i tre år på grud af serter. Mihael, ruger af Tandrødderne) En anden bruger fortalte ligeledes om, hvordan han i mere end et år havde håndteret sine tandproblemer ved at bruge almindelig husholdningslim til at holde sine proteser på plads, der næsten sad fuldstændig løse: De tæder, der skulle holde de proteser, jeg havde, de suldrede sådan væk. Så det var bare et eller andet der gyngede frem og tilbage. Det var ikke altid lige sjovt at spise, fordi så kunne de gå løs. Altså, jeg lærte triksee. Jeg liede de jo lidt fast ed oget af det dér li ik, så kunne det holde sådan nogenlude. Karste, ruger af Tadrøddere På trods af en tilværelse, der var påvirket af store smerter og besvær med at tygge og sove om natten på grund af tandproblemerne, havde brugerne ikke været hos en tandlæge. Ingen af brugerne havde råd til at betale for den omfattende tandbehandling, der var nødvendig for at løse problemerne og uden hjælp til tandbehandling havde de derfor forsøgt at finde andre måder at håndtere smerterne på. Tre ud af fire havde haft store tandproblemer i mindst et år forinden og havde gradvist lært at vænne sig til at gå med daglige smerter i munden og store problemer med at tygge. Det lev lige pludselig e vaesag, fortalte e ruger, der ligeledes havde svært ved at svare på, hvor mange gange i løbet af en dag, han mærkede til sine smerter, fordi de var der hele tiden. En anden bruger gav her udtryk for det samme: Jeg tyggede ed guere. Jeg prøvede at spise alidelig ad, koteletter og såda. Det gik såda set også rieligt godt ik, fordi a væede sig til det. Pia, bruger af Tandrødderne) Inden denne bruger fik en akut tid til behandling hos tandklinikken for socialt udsatte, havde hun kun tre tænder tilbage i munden, hvor ingen af dem sad overfor hinanden. Ifølge hende selv kunne de dog godt bruges til at tygge med, men selvom hun ligesom i ovenstående citat vurderede, at det såda set gik rieligt godt, oplevede hu på de ade side, at tæderes tyggefunktion var utilfredsstillende og utilstrækkelig. I den forbindelse nævnte hun blandt 12

16 adet, at ade tog lang tid at tgge og at ade satte sig so kluper i halse på hede, når hun skulle synke. Brugernes oplevelser med tyggebesvær og mange smerter på grund af tandproblemer var et generelt kendetegn for brugergruppen, hvilket blev beskrevet i foregående kapitel. Ifølge visitationsmedarbejdere påvirkede tandproblemerne ikke kun tandsundheden hos brugerne, men også deres almene sundhedstilstand blandt andet i form af fordøjelsesbesvær og i nogle tilfælde underernæring Behandling af tandproblemerne letter hverdagen Alle brugere gav i interviewene udtryk for, at de havde følt stor glæde og lettelse efter det tandbehandlingsforløb, som de havde været igennem via projektet. Det var vigtigt for dem, at være blevet fri fra store smerter og ubehag, som de tidligere havde i haft i forbindelse med tandproblemerne og som før fyldte en stor del i deres hverdag. For brugerne havde tandbehandlingen betydet, at deres fysiske velbefindende blev forbedret, hvilket hos de fleste samtidig medførte en mental lettelse: Det var jo e kæpe yrde der lev løftet fra es skuldre. Det er jo et utroligt stort psykisk pres hele tiden at.. Altså, hver gang jeg bevæger tungen kan jeg jo mærke, at jeg skal passe på at jeg ikke bevæger den hen [og rammer de skarpe kanter]. Men det var jo en kæmpe lettelse, en stor efrielse, at a ka slippe et prole, der fylder så eget i es hverdag. Mihael, ruger af Tandrødderne) Derudover gav især de brugere, der ikke længere havde et aktivt misbrug, udtryk for, at behandlingen af tandproblemerne havde lettet dem for mange bekymringer og frustrationer over forværringen af tænderne: Jeg gik hele tide ed take o, hvorår kækker oget ere af? Hvad kækker æste gang? Hvor meget knækker der næst? Er det en tand i den anden side, så kan jeg slet ikke tygge hvis der er noget galt i begge sider på samme tid altså, alle de dér ekyriger. Det er ét prole idre at skulle forholde sig til for jeg har sgu så age proleer. Mihael, ruger af Tandrødderne) For alle brugerne havde tandbehandlingen gjort en stor forskel i forhold til at have fået en forbedret tandsundhed og et øget fysisk og psykisk velbefindende. De gav alle udtryk for, at de fungerede bedre i hverdagen på det helt basale niveau i forhold til ikke længere at være hæmmet af smerter i tænderne og munden. Brugerne oplevede også en glæde ved igen at kunne tygge maden uden besvær, smerter og ubehag. Særligt i forhold til yndlingsretter som for eksepel e god steg, so de tidligere havde åttet udvære på grud af tandproblemerne: Hvis det are var lidt sejt eller et eller adet så kue jeg ikke are spise, e det ka jeg til gegæld u! Lee, ruger af Tadrøddere 13

17 Jeg ka da åde spise flæskesvær og.. min søn, han får da ikke mine flæskesvær på flæskestege ere. Det er da helt sikkert. Karste, ruger af Tadrøddere Tændernes udseende er vigtigt for selvopfattelsen Tandproblemerne oplevedes ofte som en social barriere og blandt brugergruppen generelt, var mange ofte flove over deres tænder og deres tænders udseende, jf. forrige kapitel. Visitationsmedarbejderne og de frivillige tandlæger og tandplejere nævnte i interviewene, at flere af brugerne ved visitationssamtalen eller den første kliniske undersøgelse havde undgået at smile og i nogle tilfælde havde holdt en hånd op foran munden når de talte. Tændernes og mundens udseende havde også stor betydning for samtlige af brugerne, der blev interviewet. Alle fortalte, at de var flove over deres tænder, at de så vidt muligt undgik at smile over for andre, og at de generelt smilte mindre end før de havde tandproblemer. Deres tænders dårlige udseende var i modsætning til smerter og tyggebesvær ikke et forhold brugerne kunne vænne sig til på samme måde. Her fortalte tre brugere om, hvordan de oplevede, at tændernes udseende var vigtigt for selvværdet, og for hvordan de så, at andre mennesker opfattede dem: Jeg ka godt lide at se ordetlig ud. Det etyder meget for ens selvværd. Det giver også et andet indtryk af én, helt sikkert, end hvis man står der og mangler en masse tænder. Det ser altså ikke pænt ud, når folk skal kigge på én. Det er sgu da ubehageligt, sådan har jeg det i hvert fald. Lee, bruger af Tandrødderne) Ma aglede ogle stykker, og det kunne jo ses. Ja, det så jo ikke godt ud, vel. Og slet ikke over for piger eller kvinder, altså. Jeg tænker på, går de lige om bag hjørnet bagefter og siger, hold kæft ad, ha er sgu godt ok en sød fyr, men hold kæft mand en negerlandsby han har der Karste, ruger af Tadrøddere Jeg havde det dårligt ed det, og jeg følte det, so at: hede dér, skal vi sgu ikke sakke ed for hun mangler tænder; hende gider vi ikke at snakke med eller høre på vel. Nu ka a være det bekendt. Og jeg har heller ikke smilt rigtigt ligesom jeg kan nu, fordi at man har manglet de her tæder. Så har folk troet, at jeg var sur fordi, jeg ikke silte: årh, hede dér, hu er are e sur kællig, ik. Pia, ruger af Tandrødderne) Overordnet var brugerne flove og irriterede over tændernes udseende og blev ofte forlegne, når de skulle tale med andre. For eksempel oplevede en bruger, at hans løse proteser nogle gage kue flve ud af ude på ha es ha sakkede, og en anden følte sig flov over at have udtalevanskeligheder på grund af et stort antal manglende tænder. Samtlige brugere oplevede tændernes udseende som en betydelig social barriere, der gjorde, at de smilte og talte mindre med andre mennesker. For én bruger var tændernes udseende også en barriere i forhold til hendes arbejde på en daginstitution for udviklingshæmmede, hvor hun havde en skånestilling som pædagogmedhjælper: 14

18 Ma ister jo også e del af si selvtillid, når man ikke har så mange tænder i munden. Det var helt i bund, fordi man følte, at andre mennesker de vendte sig væk. I stedet for at komme til dig så gjorde de den dér [hun lukker øjnene og vender sig væk] dét er ikke rart! Og en del af mine kollegaer dér, de: hvad fa e er det for oget og så serpede de til ig, so o det var ig der var udvikligshæet. Pia, ruger af Tadrøddere Brugeren oplevede, at have svært ved at blive accepteret af sine kollegaer og følte sig marginaliseret på sin arbejdsplads. Hendes tænders tilstand og udseende hæmmede hende dermed også i en grad, der gjorde det vanskeligere for hende at udføre sit arbejde. Samtidig er det et eksempel på, hvordan misligholdte og manglende tænder i vores velfærdssamfund, opfattes som et symbol på lavstatus, og som kan medvirke til yderligere marginalisering af socialt udsatte mennesker Nu kan jeg smile igen ligesom dig Alle brugerne nævnte de skønhedsmæssige forbedringer som en af de vigtigste virkninger af tandbehandlingen. Samtlige brugere gav udtryk for, at de ikke længere behøvede at føle sig flove over deres tænder og lagde vægt på, at de efter behandlingerne var glade og kunne smile ige. So e ruger udtrkte det: Nu ka jeg være det ekedt. E ade ruger oplevede, at proteserne ikke længere var en barriere for ham i forhold til at indgå i sociale sammenhænge: Jeg skal ikke være flov over, at der sker oget ed tædere eller oget so helst. Det giver ens selvværd tilbage igen, det kan jeg godt sige dig. Jeg går og smiler. Der er ikke nogen, der kigger på ig. Jeg ka et skyde kotakt ed folk. Ja, det er jo ha dér, der altid står og grier, ik, og har e god eærkig. Før i tide, der kue jeg stå og are kigge. Så ligede jeg én, der knurrede, ik, fordi, munden den var mere lukket. Jeg prøvede sådan at skjule det. Tædere er koet eget ere i spil u i hvert fald. Karste, ruger af Tadrøddere For denne bruger betød de nye proteser et øget selvværd og at han var blevet mere social som han også var før i tiden. For alle brugerne havde tænderne stor betydning for selvopfattelsen. Efter tandbehandlingen oplevede brugerne, at tænderne ikke længere gav dem et skæmmet udseende og dét at se ud ligesom alle andre havde stor værdi for de fleste. Dette gav brugeren også gav udtryk for i oveståede itat, Der er ikke oge der kigger på ig. Flere udtrkte det samme: Jeg var stolt og glad. Så kue jeg sile ordetligt ige og folk lagde slet ikke ærke til, at jeg faktisk egentlig manglede de tænder dér. De troede, at proteserne var ie ege tæder! (Lene, bruger af Tandrødderne) Nu ka a grie og have det sjovt, og jeg er helt glad ved at sidde her, fordi det er dejligt at kue sile ligeso dig. Pia, ruger af Tadrøddere 15

19 At blive afhjulpet akutte smerter og sygdomstilstande samt at få reetableret tyggefunktion, var vigtigt for brugerne, men de kosmetiske tandbehandlinger havde den største værdi for dem so eesker. Tadehadlige edførte at tædere ige fik et oralt udseede, so styrkede selvopfattelsen og brugernes psykiske og sociale velbefindende i hverdagen. Tandbehandlingen kan derfor ses som et lille, men vigtigt skridt på vejen ud af misbrug og som støttende indsats i forhold til eventuel rehabilitering. 5.2 Brugernes tilfredshed med kvaliteten af tandplejetilbuddet Brugerne gav i interviewene udtryk for glædesfyldte og taknemmelige følelser over den hjælp de havde fået til tandbehandling. Overordnet set var brugerne i høj grad tilfredse med kvaliteten af tandplejetilbuddet og de frivilliges arbejde. Brugerne blev blandt andet spurgt om, hvor tilfredse de var med tandplejetilbuddet på en skala fra 1 til 10. Samtlige brugere svarede 10 og to af brugerne gav følgende begrundelse: Det er ogle rigtig, rigtig dejlige eesker at koe hos. Og de er dygtige. Og de får are. De får i hvert fald ikke nogen sur smiley af mig, det gør de ikke. Du kan se hvor glad jeg ser ud. Jamen, jeg er så glad for det. Altså, det er jo fatastisk. Pia, ruger af Tadrøddere Hvad de gjorde derovre, det er der aldrig oge, der har kuet præstere før. Og det resulterede i at jeg kunne slappe af de næste par gange og det ikke var, at, nu skulle jeg til helvede. Det var det mest positive, jeg ogeside har oplevet ide for e tadlæge. (Michael, bruger af Tandrødderne) De faktorer som brugerne overordnet nævnte var vigtige i forhold til at benytte tandplejetilbuddet, var for det første deres oplevelse af tryghed og imødekommenhed på tandklinikken, og for det andet at de kunne få en tandpleje, der var gratis. Ingen af brugerne havde råd til at betale for behandling hos en privatpraktiserende tandlæge, og for de fleste var det 10 år eller længere tid siden sidste tandlægebesøg. Flere fremhævede, at økonomien var en stor barriere for dem og var årsag til, at de ikke havde opsøgt tandlægehjælp. Her fortalte to brugere, hvordan de opfattede tandplejetilbuddet som en vigtig mulighed for dem: Først tækte jeg, det er sgu da løg!, e så så jeg min chance for, okay, nu kan jeg måske få ordet ogle af alle de proleer, so jeg har redt rudt ed i lag tid. Mihael, ruger af Tandrødderne) Jeg syes, at det er e god ordig, fordi så får vi jo alle sammen en chance for at få ordnet vores tæder. Karste, ruger af Tadrøddere Særligt gav de fleste brugere udtryk for personlig taknemmelighed over de frivillige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, der havde givet sig tid til at hjælpe dem: Jae, de har jo givet ig e gave Karste, ruger af Tadrøddere 16

20 Me jeg ka slet ikke forklare, hvad de har gjort for ig. De har tryllet pause. Jeg har så mange følelser forbundet med det fordi, jeg troede ikke, at det kunne være sådan nogensinde at gå til en tandlæge. Altså, jeg tager så meget hatten af for dem, at de går ind og gør sådan oget for folk. Miheal, ruger af Tadrøddere I interviewene blev brugerne spurgt, om de havde haft dårlige eller mindre gode oplevelser på tandklinikken for socialt udsatte. Ingen brugere kunne nævne nogen og alle sagde, at de ville benytte sig af tandplejetilbuddet igen, hvis de til den tid havde mulighed for det. Dog blev der nævnt tre forslag til forbedringer af projektet. En bruger ønskede, at klinikken havde større kapacitet så flere kunne få gavn af behandlingerne. En anden bruger gav udtryk for, at der indimellem kunne være lidt meget ventetid på klinikken. En tredje bruger ønskede, at projektet fremover ville indebære en opfølgning på afsluttede behandlingsforløb: Vedrørede tandbehandlinger og sådan noget ville det da være rart, at der lige kom sådan en opfølgning for at høre, om man nu er kommet ordentligt ind i det normale gængse system. Det kunne da være rart. Både måske som en håndsudrækning, men selvfølgelig også, at hvis det er, at man er kommet godt i gang og sådan noget, at man kan give dem en glad og god tilageeldig. Mihael, ruger af Tadrøddere Dette forbedringsforslag til projektet er der ifølge visitationsmedarbejderne, allerede sat fokus på. Her vil udviklingen og implementeringen af en opfølgningsordning i forhold til patienter, der har afsluttet et behandlingsforløb på tandklinikken, være næste skridt i deres arbejde på projektet. 5.3 Tryghed er en vigtig faktor i tandpleje for socialt udsatte Overordnet oplevede både brugere, frivillige og klinikkoordinator, at trygge rammer var en vigtig faktor på tandklinikken for socialt udsatte. Brugerne, der alle var angste, bange og nervøse inden første besøg på tandklinikken, fik efter første eller anden behandling erfaringen af varme, tryghed og imødekommenhed på klinikken. Samtlige brugere oplevede, at deres tandlægeangst gradvist blev reduceret i takt med antallet af behandlinger. Her fortalte to brugere følgende: Allerede ade gag slappede jeg såda rielig godt af uden at blive totalt svedig over hele kroppe. Mihael, ruger af Tadrøddere Jeg er ikke age for at gå derop ere. Jeg er så glad for at koe oppe hos de. Og jeg går derop med velbehag når jeg har fået en tid hos tandlægen, og går ind med velbehag og lægger ig ed og sakker ed de før de går i gag. Pia, ruger af Tadrøddere For flere havde det afgørende betydning for at det overhovedet lykkedes dem at sætte sig i tandlægestolen og over flere måneder formåede at gennemføre 5-12 tandbehandlinger på klinikken. Alle brugere vænnede sig til behandlingen, og flere følte endda glæde og velbehag 17

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet... 3 Projektejer... 3 Projektleder... 3 Projektide... 3 Baggrund... 3 Formål (indhold og

Læs mere

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune

Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Projekt: Tandlæge for udsatte borgere i Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Indhold Ansvarlige for projektet...3 Projektejer...3 Projektleder...3 Projektide...3 Baggrund...3 Formål (indhold og effekter)...3

Læs mere

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed.

Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. 01. december 2011 Notat vedr. udsatte gruppers tandsundhed. På socialudvalgets temamøde med Misbrugsnetværket vedr. udsatteområdet i april 2011 blev temaet ulighed i sundhed sat på dagsordenen. Eet af

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006

Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse af tilfredsheden blandt brugerne af Tandlægevagten i Frederiksborg amt 2006 TANDLÆGESKOLEN - Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Samfundsodontologi og Videreuddannelse Tandlægevagten Frederiksborg Amt Rapport vedrørende resultater fra undersøgelse

Læs mere

Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt socialt udsatte. Indledning. Tandbusprojektet. Evalueringsrapport

Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt socialt udsatte. Indledning. Tandbusprojektet. Evalueringsrapport Evalueringsrapport Slutevaluering af opsøgende tandbehandling til særligt socialt udsatte 14. juli 2015 J.nr.: 29.15.00-P20-1-15 Plan og Projektstab Indledning Dette dokument er slutevaluering af Frederiksberg

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM

STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM STRUER KOMMUNALE TANDPLEJE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ THYHOLM 1 1 tilfredshed m ed den komm unale tandpleje 1 % andel 4 ja nej I 1 gennemførte tandplejen en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af Den Kommunale

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs

Guide. Foto: Scanpix. December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK. Kom tandlægeangsten til livs Foto: Scanpix Guide December 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider SLIP FOR TANDLÆGESKRÆK Kom tandlægeangsten til livs Tandlægeskræk INDHOLD: SLIP FOR TAND LÆGESKRÆK... 4 Fakta: DET

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Version: xx.xx.xxxx Indholdsfortegnelse: Generelt gældende for at modtage omsorgstandpleje... 3 Formålet med omsorgstandplejen efter Sundhedsloven... 3 Vurdering

Læs mere

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Patienter i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling på tandreguleringsklinikken.

Læs mere

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem.

Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Tandpleje for borgere, der ikke kan benytte det almindelige tandplejesystem. Viborg Kommunes Handicappolitik I Viborg Kommune skal borgere med handicap i videst muligt omfang have de samme muligheder som

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Serviceprofil for Tandplejen 2013

Serviceprofil for Tandplejen 2013 Serviceprofil for Tandplejen 2013 Formål Tandplejens formål er at: Tilbyde et samlet tandplejetilbud til alle børn og unge under 18 år tilpasset den enkeltes behov: Forebyggende tandpleje og information

Læs mere

Tandplejens Brugerundersøgelse

Tandplejens Brugerundersøgelse Tandplejens Brugerundersøgelse Rapport over brugernes tilfredshed med Tandplejens service i 2010 Byrådsservice Odder Kommune 2010 Dokumentnr.: 727-2010-72813 side 1 Indholdsfortegnelse 1. Formålet med

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Projektbeskrivelse. Frivilligt drevet tandklinik for socialt udsatte

Projektbeskrivelse. Frivilligt drevet tandklinik for socialt udsatte SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Dato: 8. oktober 2012 Tlf. dir.: 4477 2998 E-mail: jko@balk.dk Kontakt: Jakob Søgaard Timmermann Sagsnr: 2011-26846 Dok.nr: 2012-39943 Projektbeskrivelse Frivilligt drevet

Læs mere

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for omsorgstandpleje Sundhedsloven 2015 Indledning Fredensborg kommune tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til borgere, der på grund af

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen:

Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Kvalitetsstandard: Specialtandpleje Målgruppe Målgruppen er borgere, der ikke kan benytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen: Borgere

Læs mere

Tandpleje til børn og unge

Tandpleje til børn og unge Tandpleje til børn og unge Sundhedsloven 127-134 Kvalitetsstandard Godkendt af Social- og Sundhedsudvalget den 4. maj 2010 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Tandpleje til børn og unge 1. Overordnede

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen

Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenå, den 21. januar 2011 Notat vedr. de forebyggende opgaver i tandplejen Baggrunden for dette notat er, at

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

HØRINGSNOTAT. Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) HØRINGSNOTAT Vedr. Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Indledning Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole

Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering. 01-06- 2010 Helle Hansen, Anne- Mette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Selvevaluering af skituren Brugerorienteret evaluering 01062010 Helle Hansen, AnneMette Pinderup, Betina Lynge Lavrsen Flemming Efterskole Brugerorienteret evaluering hvad er det reelt, vi gør? Hvordan

Læs mere

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune

Tandplejen. Børn og unge. for. Greve Kommune 10 Tandplejens Administration Dønnergårds Allé 221 2670 Greve Tlf. 43 97 33 10 mandag-torsdag kl. 8-15, fredag 8.20-15 e- mail: gkt@greve.dk Tandplejen for Børn og unge Hedely Tandklinik Dønnergårds Allé

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt

Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Juli 2010 Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende patientbefordring i Region Hovedstaden Kort fortalt Enheden for Brugerundersøgelser Patienters oplevelser med den siddende

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Logo white_gray_white Logo white_gray_white

Logo white_gray_white Logo white_gray_white Behandlingsfilosofi Vores filosofi er ganske enkel Bevar dine egne tænder hele livet!. Målet for tandklinikken er at hjælpe dig bedst muligt med at bevare dine egne tænder hele livet. Forebyggende behandling

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Brugertilfredshed. Forældre til børn i behandling på tandreguleringsklinikken

Brugertilfredshed. Forældre til børn i behandling på tandreguleringsklinikken Brugertilfredshed Forældre til børn i behandling på tandreguleringsklinikken 2012 1 Om undersøgelsen Spørgeskemaet blev udleveret i perioden 8. maj 2012 til 31. august 2012 i forbindelse med behandling

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning.

Vi bevarer smilet... www.bevar-smilet.dk. Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 7400 Herning Tlf. 97 12 77 50. E-mail. tandplejen@herning. Ta n d p l e j e n s K o n t o r SUN-adVErTiSiNg a/s Sønderagerskolens tandklinik Tjaikofkis Vej 1 Tlf. 97 12 77 50 Vi bevarer smilet... E-mail. tandplejen@herning.dk B e h a n d l i n g s k l i n i k

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview

Bilag 13. Charlotte: Transskriberet og kodet interview (Interviewer) (Informant) Bilag 13 Charlotte: Transskriberet og kodet interview 00.10: Ja men til at starte med vil vi godt bare bede dig om at præsentere dig selv. 00.14: Jamen jeg hedder Charlotte, jeg

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009

Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Emilys rejsebrev fra Thailand udvekslingsperiode aug. okt. 2009 Navn: Emily Stacey Prince Evt. rejsekammerat: Malene Anusha Christensen Hjem-institution: University College Nordjylland Holdnummer: H08V

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

DKTE opgave : Tandpleje for socialt udsatte borgere:

DKTE opgave : Tandpleje for socialt udsatte borgere: DKTE opgave : Tandpleje for socialt udsatte borgere: - Projektprotokol for projekt om opsøgende tandpleje for en gruppe særlig socialt udsatte borgere i Helsingør kommune. - Litteraturgennemgang i forbindelse

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Tidligere patient i psykiatrien fortæller

Tidligere patient i psykiatrien fortæller Tidligere patient i psykiatrien fortæller Kampen tilbage til livet (Februar 2012) Jeg kom ind i det psykiatriske system som 20-årig med en svær depression. Gennem de næste 6 ½ år ændrede min diagnose sig

Læs mere

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed

DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed 2014 DOFT er foreningen for dig, der tror på fællesskab og åbenhed I DOFT rummer vi alle ansatte tandlæger. Uanset hvilken af de fire sektorer, du arbejder i, hvad enten det er i staten, regionerne, kommunerne

Læs mere

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e

T a n d p l e j e n. S e r v i c e i n f o r m a T i o n. T i d T i l d i T b a r n. K v a l i T e T. K o m p e T e n c e T a n d p l e j e n S e r v i c e i n f o r m a T i o n T i d T i l d i T b a r n K v a l i T e T K o m p e T e n c e indholdsoversigt Sunde tænder hele livet 3 det kommunale tandplejetilbud 4 Tandplejens

Læs mere

En tand bedre. hamlet TANDKLINIKKEN IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI

En tand bedre. hamlet TANDKLINIKKEN IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI En tand bedre TANDKLINIKKEN hamlet IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI Flotte og sunde tænder spiller en vigtig rolle for vores velbefindende og sundhed også når vi bliver ældre. En god livskvalitet er afhængig af,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2013 Patientunderlag I 2013 var 3.712 patienter indvisteret i i 17 af de 19 kommuner. Heraf blev

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013

PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta Temaaften, Faxe, 16. maj 2013 Velkommen - Temaer A B C D Om undersøgelsen Hvad er omfanget af oplevet ensomhed? Hvad karakteriserer

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Dokumentationsrapport 2013

Dokumentationsrapport 2013 Dokumentationsrapport 2013 Arbejdet med de unge i mødestederne Jeg har fået nogle nye venner. Fået et sted at komme, hvor jeg kan være mig selv. Fundet ud af, hvad min ensomhed er, og kommet videre med

Læs mere

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6 Dee udgave er til geemkig på ettet. Boge ka købes for kr. 5 hos EH-Mat. E y og udvidet udgave med title»symbol- og formelskrivig«er udkommet september 00. Se mere om de her. Idholdsfortegelse Formelskrivig

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere

10 gode råd. Gode råd kan afhjælpe tandproblemer. Læs mere 1. Hjælp mod dårlig ånde: Mange kan ikke lide at tale om "dårlig ånde", men det er noget vi alle oplever på et eller andet tidspunkt. 2. Tænder der skærer mod hinanden, kan give spændingshovedpine og ømme

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014

Evaluering i Tandplejen, efterår 2014 Evaluering i Tandplejen, efterår I følgende dokument fremgår gennemgang af Tandplejens evalueringer fra efteråret. Tandplejen har evalueret på følgende aftalemål fra og : Vi skaber bedre tandsundhed for

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Kvalitetsstandard for specialtandpleje

Kvalitetsstandard for specialtandpleje Kvalitetsstandard for specialtandpleje Indholdsfortegnelse Formål med ydelsen... 4 Hvem kan modtage specialtandpleje... 4 Visitation... 5 Beskrivelse af ydelsen... 5 Transport... 6 Organisering... 6 Kvalitetskrav

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

De skæve. Ind under stolen. Af Marie Duedahl

De skæve. Ind under stolen. Af Marie Duedahl Af Marie Duedahl De skæve jeg går rundt på en dentalmesse, kan jeg altid se, Når hvem der er tandlæge, og hvem der er klinikassistent. De bøjer til hver sin side. Mette Krebs Birkeland er ergonomisk konsulent

Læs mere

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07

Danske og svenske tandlægers opfattelse af. Det Gode Arbejde. Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af Det gode arbejde_malmø højskole_1 1 12/10/08 19:41:07 Danske og svenske tandlægers opfattelse af et godt arbejdsliv Vi har i dag stor viden om stressende og nedslidende

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere