Når den sociale kode skal knækkes - om autisme og ensomhed

Transkript

1 Når den sociale kode skal knækkes - om autisme og ensomhed Susanne Henri Rasmussen Psykolog Center for Autisme 1

2 Formål med oplægget Kort introduktion til Autismespektrumsforstyrrelse (ASF) Kort introduktion til de bagvedliggende psykologiske forstyrrelser Kort præsentation af tegneseriesamtalen og sociale historier 2

3 Hvad er autismespektrumsforstyrrelse 3

4 ASF kan belyses fra tre forklaringsniveauer: Biologisk: Årsagsforhold Psykologisk: Forstyrrelser i individets psykiske funktion og kognition Adfærd: Kategoriseringer Diagnoser Kursus Center for Autisme sept. 2013

5 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser Grundlæggende samme handicap Kursus Center for Autisme sept Infantil autisme Atypisk autisme Aspergers Syndrom Gennemgribende udviklingsforstyrrelser andre/uspecificeret 5

6 Autismens triade af kardinalsymptomer 1. Afvigelser i regulering af social interaktion herunder brug af blik, ansigtsmimik og gestus 2. Afvigelser i kommunikation herunder reaktion på eget navn og brug af talesprog i gensidig dialog 3. Gentagelsesprægede og stereotype mønstre i adfærd og/eller interesser herunder motoriske stereotypier; intens optagethed af usædvanlige objekter (ex. elektriske installationer); usædvanlig optagethed af specifikke emner (fx spisesvampes latinske navne); sensorisk selvstimulation 6

7 ASF Socialt handicap/funktionsnedsættelse 7

8 Udvidelse af autismespektret I dag vurderer forskere at 0,6 0,9% af befolkningen (ca mennesker i DK) har en ASF. (ca ) Før 1994 udgjorde gruppen med autisme ca. 0,2% (ca ) Undersøgelser peger på, at der ikke er tale om en autisme-epidemi, men andre faktorer der påvirker stigningen. Kursus Center for Autisme sept

9 Grad af retardering Nyt syn på diagnosen: autismespektret som dimension Ingen Aspergers S. Let Moderat Svær Let Mod Svær Grad af autisme Infantil autisme Atypisk autisme 9

10 De grundlæggende psykologiske forstyrrelser Susanne Henri Rasmussen Center for Autisme 10

11 Kardinalsymptomer og kognitive forstyrrelser Kardinalsymptomerne beskriver dét, vi kan observere: Socialt samspil Kommunikation Interesser/stereotyp adfærd Hvad ligger der bag dette? Biologisk: hjerneudviklingen Psykologisk: kognitive forstyrrelser 11

12 Tre teorier om de grundlæggende psykologiske forstyrrelser: Theory of Mind (Forstyrrelser i mentaliseringsevnen -Mindblindness) Central coherence (Central sammenhængs forståelse) Eksekutive funktioner (betegnelse for funktioner: organisering, planlægning, arbejdshukommelse, impulskontrol, hæmning, mental fleksibilitet, initiering, og monitorering) => Speciel kognitiv stil 12

13 Hvad er Theory of Mind? At kunne aflæse og forstå mentale tilstande Følelser Tanker Motiver Udvikles op gennem livet Vi læser gør os tanker om andres tanker hele tiden 13

14 Jim Sinclair Om sine vanskeligheder med at afkode emotionelle udtryk Mine problemer med visuel bearbejdelse er ikke et resultat af uvidenhed mere end blindhed er!!.bliver blinde betragtet som ufølsomme, hvis de ikke genkender folk eller ikke reagerer på andres ansigtsudtryk? Sommetider ser jeg tegnene, men jeg ved ikke hvad de betyder Jeg er nødt til at udvikle en separat oversættelseskode for hver person, jeg møder.. 14

15 Hvad er central sammenhængsforståelse? At skabe meningsfuld sammenhæng ud fra de detaljer, vi opfatter En informations-forarbejdning hvor man tager udgangspunkt i den kontekst informationen indgår Fokus på helheden frem for detaljer Evne til at uddrage det vigtige af en sammenhæng 15

16 16

17 Hvad siger de unge. Jeg oplever tusinde detaljer, ikke en sammenhængende helhed. Når jeg oplever en helhed, er det ikke sikkert, det er den rigtige helhed. Jeg har måske fundet en helt anden sammenhæng end mine omgivelser. For mig virker det som om personer, stemmer, pærer og tikkelyde er lige vigtige. 17

18 Hvad er eksekutive funktioner? Styring af kognitive processer Planlægning Påbegynde noget Fleksibelt skifte strategier Lære af konsekvenser Hæmning af reaktion Udelukke eller kontrollere uvedkommende stimuli 18

19 At mestre en social situation kræver Opmærksomhed på relevante sociale signaler Kendskab til sociale regler Korrekt fortolkning af sociale situationer Evne til at tage andre menneskers sociale perspektiv Evne til at reflektere over konsekvenserne af ens egen adfærd Evne til selvorgansering og problemløsning Evne til at fastholde en plan i tid og rum Evne til at være fleksibel Ved ASF kan andre uretmæssigt - opleve en som om man er: selvcentreret, mangler takt, ufølsom 19

20 Det særegne ved en Autisme-spektrumsforstyrrelse (ASF) Hjælp til at få forståelse for de kommunikative og sociale aspekter Hjælp til at skabe en sammenhængende forståelse Hjælp til forståelse af andres tanker og følelser Hjælp til at fokusere på meningsdannende og væsentlige kommunikative og sociale aspekter Hjælp til at kunne overskue organisere planlægge, samt understøtte (arbejds)hukommelsen 20

21 Tegneseriesamtalen C. Gray Ved Susanne Henri Rasmussen Psykolog ved Center for Autisme 21

22 Hvad er en tegneseriesamtale En interaktion mellem to eller flere personer En samtale som inddrager brug af enkle tegninger og symboler En samtale hvor enten hver deltager i samtalen illustrerer eller en forældre/lærer/pædagog/psykolog illustrerer de væsentlige handlinger, tanker, følelser og ideer i den enkelte tegneseriesamtale 22

23 Hvorfor tegneseriesamtale Børn og unge med autismespektrumsforstyrrelse kan have svært ved: At forstå sociale situationer At opsøge information om sociale situationer At stille spørgsmål for at opnå information At finde løsningsstrategier til vanskelige situationer 23

24 Tegneseriesamtalen identificerer Den fremhæver hvad personerne siger og gør Den fremhæver hvad personerne måske tænker Den fremhæver hvad personerne måske føler 24

25 Hvornår anvendes tegneseriesamtalen Ved sociale misforståelser Ved uforståelige sociale situationer Ved bogstavelig opfattelse af en sociale situation Ved problemløsning af en vanskelig situation Ved fremtidige svære eller ukendte situationer 25

26 Hvordan støtter en tegneseriesamtale Den støtter ved at nedsætte tempoet ved hjælp af visualiseringen og hjælper barnet/den unge med autisme/asperger syndrom til at se og opnå kontrol og kompetence i konversationen Den støtter ved at betragte tanker og følelser med lige så stor betydning som handlinger og tale i den enkelte interaktion 26

27 Hvordan kan tegneseriesamtalen kompensere ved forstyrrelser i den sociale forståelse Den strukturerer en fortløbende handling/samtale Den hjælper med at tydeliggøre kommunikationen Den støtter ved et fælles fokus på problemet Den støtter barnet/den unge med autismespektrumsforstyrrelse i at forstå den hurtige udveksling af information i en samtale 27

28 28

29 Guide til støttespørgsmål Hvad sagde/gjorde du? Hvad sagde/ gjorde de andre? (en ad gangen) Hvad tænkte du, da du sagde.? Hvad tænkte du, da han hun sagde? Hvad tror du han/hun tænkte, da du sagde? Hvad følte du, da du/han/hun sagde? Hvad tror du han/hun følte, da du/han/hun sagde? 29

30 Forskellige aspekter ved tegneseriesamtalen At hjælpe barnet/den unge til at få et overblik over en bestemt situation At afdække barnets/den unges egne tanker og følelser At afdække en problemstilling/konflikt mellem barnet/den unge og forældre/medarbejderen 30

31 Forskellige aspekter ved tegneseriesamtalen fortsat At afdække en problemstilling/konflikt mellem barnet/den unge og andre børn/unge At hjælpe barnet/den unge med perspektivering, og således give indblik af andres tanker, følelser og motiver At hjælpe til eventuelle løsninger 31

32 32

33 33

34 34

35 35

36 36

37 37

38 Sociale Historier C. Gray Ved Susanne Henri Rasmussen Psykolog Center for Autisme 38

39 Hvad er en Social historie Beskriver en social situation, begreb, egenskab og kan tilbyde nye måder at håndtere en situation på Give information om andres perspektiver, hvad en person gør, tænker og føler i en given situation Give information om relevante sociale signaler Et script, der anviser hvad, hvorfor og hvornår aspekter ved sociale situationer 39

40 INSTRUKTIONSGUIDE FOR FORÆLDRE OG FAGFOLK At forstå den måde personen med ASF opfatter verden på At anvise løsninger og strategier til vanskelige situationer At udvikle selvhjælpsfærdigheder, sociale færdigheder m.h.p. social forståelse At forklare, berolige og håndtere forandringer i rutiner, stressende situationer og forberede kommende begivenheder Opmærksomhed på præstationer/udvikling og fejring af succeser styrke Kursus Center for Autisme selvtillid sept

41 Instruktionsguide for personen med ASF m.h.p. At få viden om sociale situationer, egenskaber og begreber At forudsige og øge forståelse af sociale situationer, forandringer og blive tryg ved begivenheder m.m. At finde nye og passende handlemuligheder 41

42 Hvorledes kan Sociale historier kompensere for begrænsninger ved den sociale forståelse Perspektivering Korrigerer sociale misforståelser Videregiver information om, hvad det er vigtigt at rette sin opmærksomhed i mod Hjælper til at planlægge handlinger og forudsige begivenheder Understøtter hukommelsen 42

43 Grundlæggende sætningstyper Beskrivende sætninger (er faktuelle, objektive, debatneutrale udtalelser, som beskriver konteksten) Perspektiverende sætninger (beskriver andre personers indre tilstand, viden, tanker, følelser og overbevisninger. Vejledende sætninger (Tilbyder (på forsigtig vis) forslag til modtagers adfærd, forslag til omgivelsernes adfærd, selvinstruerende udsagn: (For at hjælpe mig til at forblive rolig, kan jeg tænke på hvad jeg kan lave i min næste pause)) 43

44 Supplerende sætningstyper Understøttende/bekræftende sætninger (kan bestyrke meningen af udsagn eller referere til lov eller regler) Personrelaterede/samarbejdssætninger (bruges til at beskrive handlinger hos andre, som kan være støttende for fokuspersonen) Selvinstruerende sætninger (formuleres selv af barnet/den unge, fastslår egne strategier). 44

45 Beskrivende sætninger indeholder grundlæggende information om hvor, hvem og hvad. At smække med døren Jeg går på arbejde fra mandag til fredag. Jeg arbejder som regel i lokale 5. Nogle gange forlader folk lokale 5 for at gå hen til andre lokaler eller for at forlade bygningen. Nogle gange husker folk, der forlader lokale 5, at lukke døren stille, og nogle gange lukker de døren med et brag. Dette kaldes at smække med døren. 45

46 Perspektiverende sætninger formidler en eller flere personers tanker og følelser og konsekvenser handlinger Jette og Thomas kan ikke lide, at døren bliver smækket i, fordi lyden er for høj, og det gør ondt i deres ører. Det distraherer dem også i deres arbejde. 46

47 Vejledende sætninger der tilbydes en ny handlemulighed for personen i den specifikke sociale situation (jeg vil forsøge,jeg kan prøve) Jeg vil forsøge at huske at lukke døren stille efter mig, når jeg går ud af lokalet. 47

48 Perspektiverende sætninger 2 Jette og Thomas bliver glade, hvis jeg lukker døren stille efter mig. 48

49 Beskrivende sætninger indeholder grundlæggende information om hvor, hvem og hvad. Jeg hedder Anders og bor på bofællesskabet Elmely. Der bor 7 andre unge. Om mandagen har vi beboermøde fra kl i fællesrummet. Vi skiftes til at være ordstyrer og referent. Der er kun én ad gangen der taler, men alle der ønsker at sige noget, får mulighed for det. Det kaldes ofte for god mødekultur 49

50 Perspektiverende sætninger formidler en eller flere personers tanker og følelser og konsekvenser af handlinger For det meste ønsker alle på Elmely at sige noget om de emner der er på dagsordenen. De andre kan godt lide at kunne udtale sig om et emne uden at andre afbryder dem. Nogle bliver irriteret, når de bliver afbrudt. Den der er ordstyrer ønsker at alle der har noget at sige til hvert emne, får mulighed for det. 50

51 Understøttende sætninger understreger, bekræfter, pointerer eller forsikrer. Udtrykker ofte fælles værdier Det er helt almindeligt, at mange på et bofællesskab ønsker at give deres mening til kende om de emner der er på dagsordenen uden at blive afbrudt. Det hører med til at have en god mødekultur. Det er OK 51

52 Vejledende sætninger tilbyder forslag til handlemuligheder i den specifikke sociale situation (jeg vil forsøge,jeg kan prøve, jeg vil arbejde med, jeg kan vælge) Når en af de andre har ordet, vil jeg forsøge at sidde stille og lytte til det som bliver sagt. Hvis jeg ønsker at sige noget eller kommentere hvad andre har sagt, kan jeg at række hånden op. 52

53 Perspektiverende sætninger 2 Så kan ordstyreren se, at jeg vil sige noget. Ofte er der flere som ønsker at sige noget Ordstyreren vælger hvis tur det er til at sige noget. 53

54 Selvinstruerende sætninger Formuleres selv af barnet /den unge, tænkning -og interessebestemt og støtter i at fastholde adfærdsændringen På den måde bliver der mere ro under beboermødet. Det synes jeg er rart Jeg kan også tænke på, at de andre bliver mere tilfredse og positive overfor mig, når jeg kan vente med at sige noget og kommentere andres udtalelser, til det bliver min tur. 54

55 Personrelaterede/samarbejds sætninger har til hensigt at præcisere overfor personen, hvem der eventuelt kan hjælpe og med hvad Hvis jeg glemmer, at række hånden op, når jeg vil sige noget, kan min kontaktperson Dorte hjælpe mig med at huske mig på det ved at pege på fingertegnet på min seddel. 55

56 56

57 En social historie som skal forberede en begivenhed Arbejdspraktik Min skole har arrangeret at jeg kan komme i arbejdspraktik to uger på lokalavisen i Storegade Nyttig information Arbejdspraktikken går fra mandag d. 1.maj fredag d. 5.maj og mandag d. 8.maj fredag d. 12.maj Avisredaktionen åbner normalt kl og de vil gerne have, at jeg er på arbejdspladsen kl Min arbejdsdag starter kl. ca og slutter kl. ca

58 En social historie som skal forberede en begivenhed Arbejdspraktik fortsat Vigtige informationer om pauserne: Der er pauser på følgende tidspunkter: Formiddagspause kl til Frokostpause kl til De fleste medarbejdere er i personalerummet, når de holder pause. Nogle medarbejdere går udenfor, når de holder pause. I pausen kan medarbejderne læse i avis, tage en kop kaffe eller te og/eller snakke med deres kolleger. Nogle medarbejdere kan godt lide at snakke, andre foretrækker at sidde stille for sig selv det 58 er OK.

59 En social historie som skal forberede en begivenhed Arbejdspraktik fortsat At få hjælp: Hr. Petersen er en af medarbejderne på redaktionen, og det er ham, der fører tilsyn med praktikanterne på avisen. Hr. Petersen fortæller praktikanterne hvilket arbejde de skal lave, og hvordan arbejdet skal udføres. Det er for det meste Hr. Petersen, der hjælper praktikanterne, når de har behov for det. Hr. Petersen vil gerne have, at praktikanterne beder ham om hjælp, når de har behov for det, for så kan han fortælle, hvad man skal gøre. 59

60 En social historie som skal forberede en begivenhed Arbejdspraktik fortsat Når arbejdsdagen er slut: Kl slutter min arbejdsdag. Hr. Petersen vil gerne have, at man henvender sig til ham og siger, at man går og siger farvel og tak for i dag. 60

61 61

62 Hvordan skrives historierne Historierne skrives til en bestemt person i en bestemt situation En social historie for et førskolebarn indeholder få ord, store bogstaver og enkle illustrationer For det større barn eller den unge kan en social historie indeholde komplekse beskrivelser af sociale situationer i en mere generel form 62

63 10 råd om redigering og implementering af sociale historier 1. Rediger! Vurder den sociale historie 2. Planlæg forståelsen. Spørgsmål der kan opstå 3. Planlæg yderligere understøttelse af den sociale historie. Andre ressourcer og teknikker 4. Planlæg hvor, hvordan, hvor hyppigt og hvornår 5. Planlæg positiv introduktion 6. Vær opmærksom på effekten hvad virker/virker i mindre grad 7. Organisering af de sociale historier 8. Inddel de sociale historier under emner 9. Re-introduktion og opdatering af den sociale historie 10. Genbrug af den sociale historie fra instruktion til succesfortælling 63

64 Bygge broer imellem os At være autistisk betyder ikke at være umenneskelig. Men det betyder at være fremmed. Det betyder, at det der er normalt for andre, ikke er normalt mig, og det der er normalt for mig, ikke er normalt for andre. På mange måder er jeg frygtelig dårligt udstyret til at overleve i denne verden, ligesom et overjordisk væsen der er strandet uden en orienterende brugsanvisning. 64

65 Men min personlighed er intakt. Min selvhed er ikke skadet. Jeg har stor værdi og mening i mit liv, og jeg har ikke noget ønske om at blive helbredt fra at være mig selv. Hvis I vil hjælpe mig. Skal I ikke prøve at få mig til at passe ind i jeres verden. Prøv ikke at spærre mig inde i den lille del af verden, som I kan få til at passe til mig. Vis mig den værdighed at møde mig på mine egne betingelser acceptér, at vi er lige fremmede overfor hinanden, at min måde at være på ikke bare er en ødelagt version af jeres egen. Sæt spørgsmålstegn ved jeres formodninger. Definér jeres betingelser. Arbejd med mig for at bygge flere broer imellem os J. Sinclair

66 Ekstra slides til oplægget Når den sociale kode skal knækkes om autisme og ensomhed Ekstra slides ift. den psykologiske og sociale udvikling hos personer med ASF Ekstra slides vedr. procedure ved tegneseriesamtalen Ekstra slides vedr. sociale historier 66

67 Hvad oplever de unge 67

68 ASF og ungdom/pubertet Det er som om jeg lever i en parallelverden hvor jeg kan se alt det sjove og spændende der foregår lige ved siden af og der er bare en glasvæg ml. mig og de andre, og jeg ved ikke hvordan jeg kan komme igennem glasvæggen. 68

69 Hvad oplever forældrene 69

70 Puberteten Når den unge med ASF er i puberteten vil han/hun: Biologisk være svarende til sin alder Psykologisk som 6-14 år Socialt som 4-10 år 70

71 Biologisk tidslinje piger år drenge år voksen 0 år 10 år 15 år Følger den almindelige udvikling Pubertetens indtræden for personer med ASF 71

72 Psykologisk tidslinje år voksen 0 år 10 år 15 år Puberteten indtræder oftest senere end hos neurotypiske unge Pubertetens indtræden for personer med ASF 72

73 Social tidslinje 0 år 10 år 15 år år Generelt mindre gensidig kontakt, forståelse og opmærksomhed rettet mod andre, mindre erfaring med det sociale samspil Pubertetens indtræden for personer med ASF 73

74 Psykologiske forandringer Udvikling i puberteten Spejling i alderssvarende gruppe Problemfelter for de unge med ASF Få eller ingen jævnaldrende at spejle sig i Større selvindsigt og refleksion Større indsigt i egne problematikker Manglende selvværd, Følelse af ikke at slå til /være på overarbejde uden positiv effekt -> depressive tendenser + opgivenhed 74

75 Sociale forandringer Udvikling i puberteten Problemfelter for de unge med ASF Ungdomskultur Deltager ikke som andre unge i fritidsinteresser, fester. Får ikke samme erfaring, fornemmelser for hvad man gør/ikke gør. Ikke samme muligheder for at flirte, få kæreste, afprøve/øve sig 75

76 Begrænsede strategier til at tackle udfordringer og forandringer i ungdomslivet Følelsesmæssige aspekter Problemfelter for de unge med ASF At dele egne og andres følelsesmæssige tanker, seksuelle fantasier, ønsker og behov Få venner at sparre med. Har vanskeligt ved at sætte sig ind i og aflæse andres tanker og følelser. De kan være meget konkret tænkende. 76

77 Begrænsede strategier til at tackle udfordringer og forandringer i ungdomslivet Følelsesmæssige aspekter At aflæse om andre er interesseret i én og opfange signaler At få feedback på adfærd/kønsrolle/identitet, finde egne og andres grænser. Problemfelter for de unge med ASF Svært ved tolkning af andres opfattelse af én, og om man selv opfatter signalerne korrekt. Hvis folk siger, at de ikke kan lide mig, så sætter jeg faktisk pris på det, for så ved jeg i hvert fald, at det er sandt 77

78 Procedure ved tegneseriesamtalen Problemet/situationen afgrænses Symbolerne gennemgås Barnet/den unge med autismespektrumsforstyrrelse fører an, men guides gennem samtalen af forældre/professionelle 78

79 Procedure ved tegneseriesamtalen Problemet/situationen afgrænses Symbolerne gennemgås Barnet/den unge med autismespektrumsforstyrrelse fører an, men guides gennem samtalen af forældre/professionelle 79

80 Procedure ved tegneseriesamtalen.fortsat Placer i venstre hjørne af papiret et symbol for hvor situationen foregår Informationen som afdækkes er om hvem der er tilstede ved situationen, hvad personen med autisme-spektrumsforstyrrelse sagde og gjorde, hvad de andre personer sagde, gjorde, hvad de hver især måske tænkte og følte Eventuelt udvikles individuelt tilpassede symboler 80

81 Procedure ved tegneseriesamtalen.. fortsat Interviewformen afløses gradvis af almindelig samtaleform Samtalen struktureres ved at nummerere de enkelte sekvenser De enkelte sekvenser repeteres for barnet/den unge med autismespektrumsforstyrrelse Der spørges eller foreslås til evt. en eller flere løsninger Eventuel løsning/løsninger skitseres og samtalen afsluttes Der opfølges evt. med en social historie 81

82 Grundlæggende sætningstyper Beskrivende sætninger (er faktuelle, objektive, debatneutrale udtalelser, som beskriver konteksten, relevante, men ofte uudtalte aspekter af begivenheder og situationer, introducerer personer og roller Tip: som at kigge gennem et kamera) Perspektiverende sætninger (beskriver andre personers indre tilstand, viden, tanker, følelser og overbevisninger. Som oftest ikke synsvinklerne/perspektiverne hos personen med ASF kun hvis personen med ASF selv refererer til positive tanker og følelser) Vejledende sætninger (Tilbyder (på forsigtig vis) forslag til modtagers adfærd, forslag til omgivelsernes adfærd, selvinstruerende udsagn: (For at hjælpe mig til at forblive rolig, kan jeg tænke på hvad jeg kan lave i min næste pause)) 82

83 Supplerende sætningstyper Understøttende/bekræftende sætninger (kan bestyrke meningen af udsagn eller referere til lov eller regler, kan bruges til beroligelse og bidrager hermed til at skabe en rolig og anerkendende tone i historien) Personrelaterede/samarbejdssætninger (bruges til at beskrive handlinger hos andre, som kan være støttende for fokuspersonen) Selvinstruerende sætninger (formuleres selv af barnet/den unge, fastslår egne strategier, er tænkning og interessebestemt og støtter personen og kan bruges for at huske informationen i Kursus den Center sociale for Autisme sept. historie)

84 Sætningsformel for grundlæggende sætningstyper Formel: Beskrivende sætninger er de eneste der kræves. De andre sætningstyper anvendes som muligheder. 0-1 vejledende sætninger for 2-5 beskrivende og/eller perspektiverende sætninger 84

85 Formel for supplerende sætningstyper Formel: 0-(1)2 vejledende eller selvinstruerende sætninger til 2-5 beskrivende, perspektiverende, bekræftende og/eller samarbejdssætninger 85

86 Genetiske forholds betydning: 90% tilskrives genetiske forhold familiære dispositioner ny-mutationer (ikke til stede i familie i forvejen) autisme associeret til andre syndromer med kendt genetisk/kromosomal baggrund (Tuberøs Sclerose, Fragilt-X, Angelmans syndrom m.fl.) 10% tilskrives udefra kommende påvirkninger af hjernen pre-, peri- eller postnatalt (infektioner, forgiftninger, fødselsskade m.v.) 86

87 Problemer i Central sammenhængsforståelse Svag central sammenhængsforståelse refererer til en informationsbearbejdningsstil hvor detaljerne dominerer over helheden Fejltolkning af situationer, ord og udtryk Svækker sproglig hukommelse Svækker genkendelse af ansigter og personer Ujævnt intellektuel niveau Styrke på faktuel viden og udenadslære, samt fokus på detaljer Svaghed ved logisk omtanke, arbejdshukommelse og strategilægning Savant evner 87

88 Symptomer på eksekutive vanskeligheder i hverdagen: Rigiditet i tanker og handlinger Initiativløs Tendens til at gentage samme fejl Nedsat forestillingsevne Bliver let distraheret Prøver sig ikke frem Har vanskeligheder med at planlægge egne aktiviteter og handlinger God til rutiner Gentagelsespræget adfærd Udviklede ritualer 88