KOST OG KOMPETENCER TIL SØS. Projektrapport. til Den Danske Maritime Fond. Ref. nr.: , Sundhed til søs

Transkript

1 KOST OG KOMPETENCER TIL SØS Projektrapport til Den Danske Maritime Fond Ref. nr.: , Sundhed til søs Udviklingsprojekt NEPTUNE om kost og kompetencer til søs set i et helhedsorienteret perspektiv med fokus på MLC 2006, 3.2., økonomisk incitament og sundhedsfremme. Projekt , Sundhed til søs 1

2 Indhold 0. Nøgleinformationer 1. Formål 2. Projektets baggrund 3.1 Lovgivning 3.2 Udviklingsbehov - Forarbejde 3. Udviklingsprocessen 4.1 Ansøgningsfasen 4.2 Identifikation af målgrupper og interessenter 4.3 Igangsættelse og styring af projektet 4.4 Afslutning af projektet 4.5 Projektøkonomi 4. Projektresultater 2.1 Projektaktiviteter 2.2 Projektforløb 5. Samlet konklusion 5.1 Refleksion over projektets produkter og processen 5.2 Hvad har vi lært? Bilag: Bilag 1: Milepælsplan Bilag 2: Kortlægningsrapport Bilag 3: Presseeksempler Bilag 4: Projektøkonomi Projekt , Sundhed til søs 2

3 Nøgleinformationer 1. Kerneaktiviteter a. Generering af kvalitativ empiri via informantinterviews, fokusgruppeinterview, observationer, samtaler, dialog, medsejlads, rederibesøg og skibsbesøg. b. Workshop / seminar / konferencer (alt efter behov) i Danmark og i Filippinerne. c. Følgegruppe, som skal sikre projektet retning og anvendelighed i praksis. d. Produktudvikling af toolbox (arbejdstitel: Food and catering management system). e. Afprøvning og implementering af toolbox hos interessent(er). (Eksempelvis praksisnære og kompetenceudviklende forløb, der skræddersys, så det kan anvendes i de daglig ledelses- og driftssystemer alt efter, hvad en kortlægning vil vise af behov). 2. Formål a. At udvikle en toolbox som både kan støtte organisationen med implementeringen af MLC 2006 Reg 3.2 og at alle bliver klædt på til at arbejde målrettet med kost og sundhed. b. Fokus vil være på de økonomiske, strukturelle, organisatoriske, holdnings- og adfærdsmæssige faktorer for at sikre sund og ernæringsrigtig kost og gode rammer for trivsel om bord. 3. Nyhedsværdier a. Projektet vil udvikle forløb til implementering af MLC 2006 Reg 3.2, således at rederierne kan leve op til de fremtidige lovkrav på kost- og sundhedsområdet. b. Produktet udvikles ud fra et helhedsorienteret perspektiv bl.a. ved at inddrage de strukturelle og økonomiske forhold, som en ny måde at højne sundhed og trivsel i søfarten. c. Produktet udvikles ud fra den tese at lovkrav, sundhedsfremme og økonomisk incitament kan gå hånd i hånd. 4. Innovative elementer 5. Forventede resultater Den helhedsorienterende tilgang til produktudviklingen i et maritimt sundhedsprojekt er nytænkende. Projektet vil fra start tage alle muligheder og udfordringer (ledelsesmæssige, strukturelle, indkøbsprocedurer, leverandører, sammensatte besætninger, kulturelle, kommunikative, adfærdsmæssige, ernæringsmæssige, kvalifikationer og kompetencer, m.m.) i betragtning, og via kortlægning finde modeller og skræddersyede løsninger til interessent(erne). Desuden er det nyt på sundhedsområdet at involvere en bred gruppe af interessenter og involvere dem for at kortlægge de faktorer, der er styrende for de valg, der træffes overordnet og om bord. a. Effektiv implementering og forståelse af kravene i MLC 2006 Reg 3.2. b. Med den helhedsorienterede tilgang er det hensigten at spørge bredt i kortlægningen for i udviklingsfasen at have fokus på vores interessenter og derved vise det gode eksempel. Produktet skal målrettes, så det er de rigtige problemstillinger, der bliver adresseret rigtigt. Projekt , Sundhed til søs 3

4 6. Betydning for dansk maritim industri 7. Involvering af andre maritime aktiviteter c. En toolbox, som rederierne kan benytte til bedre at afstemme forventninger mellem rederi og søfarende, og derved bidrage til et fælles sprog om kost og sundhed om bord. d. At kosten om bord fremover bliver prioriteret højere, så sundhed i højere grad opfattes som et fælles ansvar. Og kosten på sigt kan bidrage til at forebygge livsstilssygdomme. a. Projektet skal være med til at synliggøre i branchen, at det på sundhedsområdet ikke en enkeltstående indsats, der skal til, men at der er en pallette af valgmuligheder for at fremme sundhed om bord, fx at ændre procedurer, adfærd, vaner, vilkår, kompetenceløft osv. b. Det blå Danmark påtager sig et synligt ansvar for kost og sundhed til søs. c. Styrke danske rederiers konkurrenceevne, HR, HSEQ og CSR profil og rammerne for sundhed, forplejning og kosten om bord. Projektet inddrager både rederier, skibe, fagpersoner og muligvis de maritime skoler, alt efter hvad projektets kortlægning (fase1) viser. Projektet vil derudover involvere: a. Eksisterende netværk og samarbejde med Europas Maritime Udviklingscenter. b. Den årlige maritime konference MSSM (Maritime Sikkerhed Sundhed Miljø). 1 Formål Målet med projektet var at involvere rederier og andre interessenter for at løfte kvaliteten af kosten på skibene. Formålet var at flytte fokus fra at påvirke den enkelte på individniveau til at påvirke de organisatoriske og strukturelle forhold omkring kosten om bord. Det skulle gøres ved at komme 360 grader rundt om kost og kompetencer. Samtidig skulle fokusset ikke være på sund mad men på sund fornuft, fordi sømandens helbred og trivsel er påvirket ligeså meget af de rammer, han arbejder under på skibet, som de valg han selv træffer ved bordet i messen eller for den sags skyld, når han er hjemme. Maden om bord er et vigtigt socialt element at mødes omkring i arbejdet til søs og hænger sammen med trivslen om bord. Desuden var formålet at bidrage med viden og løsninger til rederierne i forbindelse med, at de skulle i gang med implementering af MLC For at nå målet har projektet udviklet værktøjer eller bidraget med viden på forskellige planer: Internationalt (MLC 2006/ILO) Nationalt (Søfartsstyrelsen og Danmarks Rederiforening) Organisatorisk/strukturelt (rederier) Operationelt (rederier, skibe og uddannelsesinstitutioner) Projekt , Sundhed til søs 4

5 Aktiviteterne i projektet har været en naturlig del af projektudviklingen og enten været i projektplanen fra starten eller udsprunget af projektaktiviteterne undervejs. Alle aktiviteter er beskrevet for at give et helhedsindtryk af sammenhængskraften i aktiviteterne. Projektet er støttet af Den Danske Maritime Fond. Derudover har Søfartens Arbejdsmiljøråd selv bidraget med en del af finansieringen. 2 Projektets baggrund 2.1 Lovgivning Maritime Labour Convention 2006 (MLC/ILO) trådte i kraft 20. august Omtrent to år før startede projekt NEPTUNE. Allerede på det tidspunkt stod det klart, at der ville komme ændringer til den danske lovgivning. Regulativ 3.2 i MLC 2006, der fokuserer på kost og kompetencer om bord, tog projekt NEPTUNE i 2011 fat i for at udvikle værktøjer til rederierne. Dette fokus betød, at projekt NEPTUNE tæt fulgte udviklingen i de danske bekendtgørelser fra Søfartsstyrelsen og kunne bidrage med viden til myndighedernes arbejde med at udfærdige bekendtgørelser på området. Projekt NEPTUNE s forhåndskendskab til Fødevarestyrelsens lovgivning gjorde, at der i projektet blev taget udgangspunkt i at betragte kabyssen som en personalekantine. Det vil sige, at samme regler som en personalekantine i land ville komme til at gælde i kabysserne til søs. Ifølge Fødevarestyrelsens lovgrundlag er danske skibe lig med dansk kontinentalsokkel, også selvom skibene sejler på vandet og ikke rør kontinentalsoklen. Således en kort gennemgang af dansk fødevarelovgivning, fordi den er koblet til Søfartsstyrelsens bekendtgørelse Bekendtgørelse om hygiejnekompetencer for søfarende, der håndterer fødevarer om bord på et skib og fordi Søfartsstyrelsens bekendtgørelse udspringer af MLC 2006 (ILO). Den går i grove træk ud på: Egenkontrol I lovgivningen er der særlig vægt på forebyggelse. Vægten er lagt på at have de rette kompetencer til selv at udføre inspektion eller med andre ord egenkontrol. Egenkontrollen skal foretages af den ansvarlige person i fx kantinen. Det overordnede ansvar for udførslen af egenkontrollen påhviler ledelsen, som regelmæssigt skal inspicere, at egenkontrollen udføres korrekt. Egenkontrollen skal også sikre, at det er muligt at spore sig frem til forureningskilden, såfremt der sker fødevareforgiftning, også kaldet sporbarhed. Projekt , Sundhed til søs 5

6 Kvaliteten af mad og drikke Det er virksomhedens ansvar at sørge for god mad- og drikkekvalitet om bord. Kvaliteten af råvarerne kan variere fra leverandør til leverandør, så det er særlig vigtigt, at der er styr på, hvordan råvarerne håndteres i detailleddet eller i fx kantinen. Det er virksomhedens egenkontrol, der skal sikre god praksis, så råvarernes kvalitet ikke bliver forringet. Vilkårene for tilberedning og bespisning Arbejdsvilkårene, den personlige hygiejne og rengøringsstandarden er forudsætninger for, at der kan tilberedes og serveres mad under gode forhold. Rammerne skal altid være i orden. Dårlig indretning af fx kantinen og forkert valg af materialer kan være skjulte kilder til forurening af maden. Risikoen for at det sker, kan minimeres med effektiv rengøring og rengøringskontrol. Organisatorisk forankring Virksomhedens ejer har ansvaret for rammerne og for at ledelsen og den ansvarlige i fx kantinen har de nødvendige kompetencer og værktøjer til bedst muligt at udføre sit arbejde. Ledelsen kan benytte egenkontrol til at holde god hygiejne og føre dokumentation samt sørge for vedligeholdelse. Kantinepersonalet kan bruge et egenkontrolprogram til at overholde hygiejnereglerne og rapportere uhensigtsmæssige forhold. Er ansvarsfordelingen på plads og rollerne veldefinerede, er der større chance for, at kantinens gode standard kan opretholdes og potentielle forureningskilder kan spottes i god tid. Kompetence og uddannelse Arbejdet i kantinen må kun udføres af personale, der er kvalificeret til at håndtere fødevarer korrekt fx uddannet kok eller assistent med efteruddannelse. Personale skal som minimum have certifikatuddannelse inden for fødevarehygiejne som indeholder: Egenkontrol, herunder kritiske kontrolpunkter og overvågningsprocedurer, og Almen mikrobiologi, herunder fødevarebårne sygdomme, og Hygiejneprincipper, herunder rengøring, personlig hygiejne og behandling og opbevaring af fødevarer. 2.2 Udviklingsbehov forarbejde Før projekt NEPTUNE blev igangsat er der i flere omgange gennemført sundhedsrelaterede projekter i rederierne: Projekt , Sundhed til søs 6

7 1. I 2004 publicerede og udsendte Søfartens Arbejdsmiljøråd opskriftsamlingen Food at Sea for at imødekomme et behov for moderne sund kost. I 2007 blev kogebogen udvidet med flere opskrifter og igen i 2009 og denne gang i samarbejde Hjerteforeningen, som har erfaring i velsmagende fedtfattig kost. Kogebogen blev taget imod med skepsis og kogebogen blev mere brugt som omdrejningspunkt for diskussion om maden om bord, end der blev lavet mad ud fra selve opskrifterne. I dag er det begrænset hvor meget den bliver brugt på skibene. 2. I gennemførte Søfartens Arbejdsmiljøråd sammen med Storstrøms Amt en sundhedskampagne i Scandlines. Projektet var et interventionsprojekt, hvor der på baggrund af fysiske sundhedstjek tilbydes en række støttefunktioner til medarbejdere, der gerne vil tabe sig og ændre livsstil. 3. I 2006 igangsatte Søfartens Arbejdsmiljøråd projekt Sund Bølge, der bla. involverede Mærsk Line. Der blev udgivet en projektrapport i I 2007 igangsatte Center for Sundhed og Samfund en PhD (med støtte fra Den Danske Maritime Fond), der bl.a. undersøgte de sejlendes sundhedstilstand i Royal Arctic Line og ESVAGT og søgte at motivere til en ændret sundhedsadfærd. PhD en blev endelig færdiggjort i 2013 med efterfølgende publicering. 5. Alle tre projekter havde karakter af intervention, hvilket kort sagt betyder at måle på sundhedstilstanden før og efter indgriben. Denne model er meget udbredt i virksomheder på land og fungerer, fordi der i land over tid er relativt mindre udskiftning i medarbejderstaben. På skibene er der langt mere udskiftning i mandskabet og arbejdsplads-rammerne er betydelig anderledes end i virksomheder på land, hvilket vanskeliggør målinger og nedsætter validiteten af data. 6. I 2010 udgav Søfartens Arbejdsmiljøråd en Sundhedskalender, som kunne hænges på væggen i skibsmessen. Alle skibe fik den ud og hver måned i et år kunne besætningen få et sundhedstip. Kampagnen blev over året fulgt op med tips på skibsmailen. 7. Af to omgange i 2002 og 2011 har Ledende Embedslæge Henrik L. Hansen på baggrund af Søfartslægernes BMI data statistisk undersøgt de søfarendes sundhedstilstand. I 2002 var en af konklusionerne, at søfarende generelt er mere overvægtige sammenlignet med den danske befolkning i helhed. I 2011 gennemførte Henrik L. Hansen den samme undersøgelse og fandt ud af, at billedet var uændret og at de søfarende stadig er mere overvægtige. Desuden viste sundhedsdataene også, at de søfarende generelt har mere på sidebenene inden de starter på søfartsskolerne, det vil sige, at de unge er tykkere inden de begynder uddannelse og karriere til søs. Projekt NEPTUNE blev igangsat med disse erfaringer, vel vidende at det er uhyre vanskeligt og omkostningstungt at udføre interventionsprojekter til søs samt et udviklingsbehov for inspirationsmateriale til kabyssen. Det stod klart inden projekt NEPTUNE blev ansøgt, at der var behov for at forsøge at gribe sundhedsproblematikken anderledes an. Der var behov for at flytte fokus fra at påvirke den enkelte til at påvirke de organisatoriske og strukturelle forhold Projekt , Sundhed til søs 7

8 omkring kosten om bord. Alle har et ansvar, hvis sundheden skal have et løft om bord, både rederi, skib, kabys og den enkelte sømand. 3 Udviklingsprocessen 3.1 Ansøgningsfasen Formålet var fra starten at have fokus på MLC og koble dette til rederiernes økonomiske udfordringer på området samt benytte MLC 2006 til at fremme initiativer på sundhedsområdet i rederier og på skibe. Succeskriteriet for projekt NEPTUNE var at involvere rederier og interessenter, således at det blev tydeligere for alle med interesse i området, hvad man selv kunne gøre for at løfte kvaliteten. Kostområdet i branchen er relativt komplekst, fordi kosten om bord er trivsels relatereret og løsningerne involverer mange forskellige parter, enten i rederiet eller andre parter uden for rederiet. Det stod allerede i ansøgningsfasen klart, at løsningerne skulle findes på flere niveauer, såsom politiske, strukturelle og operationelle samt at forandringer skulle ske i små skridt. Projekt NEPTUNE skulle sikre en igangsættelse af processer på flere niveauer. 3.2 Identifikation af målgrupper og interessenter Det var vigtigt for projektet at starte med en kortlægning. I den indledende kortlægning var det hensigten at få de mange facetter inden for kost og kompetencer belyst. Målgruppen består af alle interessenter der har ansvar for: kost og proviant om bord, kvalitetssikringssystemer, personale, indkøb og driftsøkonomi. Kost og proviant om bord: Danske og udenlandske skibskokke, skibsførere og indkøbsansvarlige. Kvalitetssikringssystemer: HSQE ansvarlig, DP ere og skibsførere. Personale: HR afdelingen, purchasers, skibsførere. Driftsøkonomi: Indkøbsafdelingen, HR afdelingen og skibsførere Proviantlevering: Leverandører I nedenstående figur ses de forskellige målgrupper og interessenter: Projekt , Sundhed til søs 8

9 Projekt NEPTUNE nedsatte en følgegruppe bestående af Maersk Supply, Royal Arctic Line, TORM, A.P. Møller-Mærsk, NORDEN, Fjordline, DFDS Seaways, Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed og Marstal Navigationsskole. Følgegruppen varierede gennem projektperioden, men bestod stort set af de samme repræsentanter. Dog kom der flere til, fx ESVAGT, Wrist og Rohde Nielsen. 3.3 Styring af projektet Projektperiode Hele projektperioden varede fra september 2011 til november Afslutningen af projektet sker omtrent et år efter, hvad der oprindelig var taget udgangspunkt i ved projektstart. Efter foranalyse og ansøgning om fondsmidler blev der i efteråret 2011 udarbejdet en tids- og milepælsplan for projektet. Der blev udarbejdet milepælsplan, der i første omgang havde fastsat tidsfristen kortlægningsfasen, udviklingsfasen og afprøvning. Der blev endvidere udarbejdet en projektplan for alle projektets del-leverancer med arbejdsopgaverne samt en kommunikationsplan. Projekt , Sundhed til søs 9

10 Der blev som opstart afholdt et opstartsseminar i efteråret 2011 hos Danmarks Rederiforening, dels for at bringe projektgruppen og følgegruppen sammen dels for at involvere de forskellige interessenter relateret til kost, kompetencer, proviantering og ledelse. Omtrent midtvejs i projektperioden blev der afholdt et seminar på SIMAC især målrettet skolerne. Og endelig mod slutningen blev der afholdt et afslutningsseminar igen på SIMAC med fokus på projektets produkter. Det blev estimeret, at kortlægningsperioden ville være et halvt år, udviklingsperioden et år og testperioden et halvt år. Kortlægningsperioden forløb planmæssigt. Udviklings- og testperioden gled ind i hinanden og kunne ikke opdeles, fordi der blev taget udgangspunkt i brugerne, fx rederierne, skolerne og leverandørerne og hvornår det passede dem at være med i projektet. Brugernes behov og timingen var også den mest kritiske faktor i projektet. En vigtig årsag til at udviklings- og testperiode stort set blev slået sammen var timing. Udviklingsperioden var planlagt til at foregå samtidig med rederiernes implementering af MLC 2006 og Søfartsstyrelsens færdiggørelse af bekendtgørelser relateret til MLC Kort sagt, var det svært at træffe beslutning om omkostningstung udvikling på et regelgrundlag, der ikke var på plads. Vi valgte i stedet at henvende os til rederierne og tilbyde skræddersyede tilbud på baggrund af behov formuleret af dem og sammen med dem. Projektorganisering og -formidling Projektorganiseringen bestod af en styregruppe, en projektleder og en medarbejder fra Søfartens Arbejdsmiljøråd, samt en følgegruppe med repræsentanter fra erhvervet. Der blev også udarbejdet en kommunikationsplan der bl.a. indeholdt hvem, hvad, hvor (mediet eller stedet), hvornår, ansvar og status for alle de der skulle inddrages eller informeres. Denne blev udarbejdet for at sikre, at alle interessenter i projektet løbende, når det var relevant, blev opdateret. Følgegruppen af rederier og leverandører blev løbende informeret og der blev i alt afholdt otte møder. Der blev i forlængelse af møderne udarbejdet et referat, som blev udsendt til alle de aktive rederier og leverandører. Rådet har endvidere i bladet SEAHEALTH, som sendes til skibene fire gange om året samt på hjemmesiden Seahealth.dk gennem projektforløbet informeret om nyheder vedrørende projektet. Projektet har desuden haft sin egen hjemmeside Hjemmesiden vil også eksistere fremover og være platform for fremtidig aktivitet på fødevare området. I bilag 3 er vedlagt eksempler på præsentation af projekt NEPTUNE i bl.a. fagblade. Projekt , Sundhed til søs 10

11 Afslutning af projektet Ved MSSM 2014 blev de færdige guidelines præsenteret samt det videre arbejde med kost og kompetencer i Rådet og integrationen med IT-programmet Health and Safety at Sea. Ved slutningen af projektet blev der afholdt et afsluttende seminar med oplæg fra rederier og projektleder. Som et vigtigt led i formidlingen og udbredelse af projektet har der været afholdt seminarer på skoler og projektleder har deltaget på officersmøder i rederier. Projektøkonomi Projektøkonomien er ikke medtaget i rapporten. Projektet er gennemført inden for de økonomiske rammer. Hele bevillingen er ikke brugt. 4 Projektresultater 4.1 Projektaktiviteter Projektaktiviteter internationalt International Labour Organization (ILO) satte i 2006 sidste punktum i Maritime Labour Convention og har siden 2012 arbejdet på at producere 12 guidelines, der uddyber væsentlige dele af konventionen. Èn af de 12 guidelines er Guidelines for Training of Ships Cooks og SEAHEALTH blev i kraft af viden fra projekt NEPTUNE involveret som faglig konsulent og skrev udkast til ILO-guidelinen, der dannede grundlag for treparts-forhandlinger i ILO i Projektaktiviteter nationalt Projektresultater fra projekt NEPTUNE har indgået i Danmarks Rederiforening s udarbejdelse af ståbi op til implementering af MLC 2006 (DMLC MLC manual). SEAHEALTH deltog i rederiforeningens udvalg og har bidraget med viden og tekst om MLC 2006 kapitel 3.2. Desuden har projekt NEPTUNE opbygget kompetencer til at koble dansk fødevarelovgivning og danske søfartsbekendtgørelser, da der kom særlig fokus på nye bekendtgørelser i forbindelse med myndighedernes implementering af MLC Projekt , Sundhed til søs 11

12 Projektaktiviteter organisatorisk/strukturelt Projekt NEPTUNE har via rederibesøg, skibsbesøg, medsejlads, officersseminarer, egne events, gå-hjem-møder og omtale i fagblade sat organisatoriske og strukturelle barrierer for forandringer på dagsordenen. Således har kost-økonomi, indkøbsmetoder, ansvarsfordeling, sundheds- og kostpolitikker, organisering af kostområdet på rederi og skibe og andet været rejst i forskellige fora. Konkret er der i projektet produceret en kortlægningsrapport (bilag 2) og fire korte publikationer, som samler op på empiri og en del af følgegruppens arbejde: 1. KORTLÆGNINGSRAPPORT Produkt af projektfase 1 som input til prioritering videre i projektet. 2. SUNDHEDSLEDELSE Sundhedsfremme i praksis en samlet indsats. Vejledning til at sætte rederiets sundhedsindsats i system. 3. KOSTPOLITIK En kursændring til at gøre det sunde valg lettere. Vejledning til rederier, der vil sætte egne rammer for kosten om bord. 4. LEVERANDØR-REDERI Klare aftaler om fødevarekvalitet og levering. Gode råd til rederi og skib når der provianteres. 5. PROVIANTERING Råvarekvalitet og god opbevaring. Gode råd til skib og kabys om opbevaring af fødevarer. 6. CATERING MODUL i Seahealth s IT-program Health and Safety at Sea. Modul opbygget med materiale, der er struktureret efter kabyssens behov for vejledning. Projektaktiviteter operationelt Projektaktiviteter har været motiveret af MLC 2006 Reg. 3.2 og interessenternes behov på området for kost og kompetencer samt delvist hygiejne. Vi valgte at inkludere Projekt , Sundhed til søs 12

13 fødevarehygiejne i kostområdet, fordi håndtering af kost og hygiejne hænger sammen og er svære at holde adskilt. I projekt NEPTUNE er der opbygget en Toolbox, der sammen med publikationer, film, kurser m.m. fungerer som vidensbase. I projektet er der udviklet følgende kurser og kompetence udviklingsforløb: Åbent kokkekursus for TORM, A2SEA og DFDS 2-årigt kompetence forløb for NaturErhverv, som inkluderede fire split-kurser (inkl. Certifikatkursus) og udarbejdelse af egenkontrol til ISM. Virksomhedstilpasset kokkekursus for udenlandske kokke fra Mærsk Supply afholdt i Odessa. Virksomhedstilpasset hygiejne-certifikatkursus for 35 skibsassistenter fra Svitzer samt 120 skibsassistenter har taget on-line hygiejne-certifikatkursus. 750 kursister har været gennem on-line hygiejne-certifikatkursus (kurset kører stadig med tilmeldinger fra Danmark og udlandet). Tilstedeværelsesundervisning på MARNAV om hygiejne og sundhed. Leveret viden til projekt Kostkassen på Svendborg Søfartsskole med fokus på sundere kost og livsstil. Udarbejdelse af et udkast til et kort kompetencegivende uddannelsesforløb som et modul på de danske søfartsskoler for Søfartsstyrelsen. To seminarer afholdt på SIMAC om kost, ernæring, sundhedskampagner og strategiske sundhedstiltag for virksomheder. På baggrund af dette er der udarbejdet et kursuskatalog. Dertil er der knyttet en procedure, der skal sikre jævnlig eftersyn af certifikatkurset for ny lovgivning og viden af hensyn til certifikatets gyldighed. Projekt NEPTUNE har involveret rederier og virksomheder, enten ved interview, rederimøder, officersseminar, medsejlads, skibsbesøg, gapanalyse eller seminarer. Følgende virksomheder har med forskelligt engagement været involveret: 3 Mærsk Line (Følgegruppe, medsejlads, interviews og seminarer) 4 Mærsk Supply (Følgegruppe, rederimøder, kurser og seminarer) 5 TORM (Følgegruppe, kurser, medsejlads, interviews og seminarer) 6 NORDEN (Følgegruppe og seminarer) 7 Fjordline (Følgegruppe) 8 DFDS Seaways (Følgegruppe, kurser, medsejlads, seminarer og gapanalyse på DFDS Anglia, ro-ro) 9 Royal Arctic Line (Følgegruppe og seminarer) 10 Rohde Nielsen (Følgegruppe) 11 A2SEA (Følgegruppe, kurser og rederimøder) 12 ESVAGT (Følgegruppe, rederimøder og seminarer) 13 J.Lauritzen (Rederimøder og officersseminarer) 14 Lauritzen Kosan (Seminarer) 15 Nordic Tankers (Interviews og rederimøder) 16 Svitzer (Kurser) Projekt , Sundhed til søs 13

14 17 NaturErhverv statsskibene (Kurser og seminarer) 18 Monjasa (Skibsbesøg og gapanalyse på C-Bed Wind Perfection) 19 Folmer & Co (Rederimøder, skibsbesøg, officersseminarer og seminarer) 20 M.H. Simonsen (Seminar) 21 Nordane Shipping (Seminar) 22 Hurtigruten (Seminar) 23 Blue Star Line (Seminarer) 24 Færgen (Seminarer) 25 HH-Ferries (Rederimøder) 26 Scandlines (Seminarer) 27 Mols-Linjen (Seminarer) 28 Northern Offshore Service (Seminarer) 29 UNI-Tankers (Seminarer) 30 WRIST Ship Supply (Følgegruppe, interviews og seminarer) 31 Garrets (Seminarer) 32 FOGA (Seminarer) 33 SIMAC (Følgegruppe og seminarer) 34 MARNAV (Følgegruppe og seminarer) 35 Martec (Seminarer) 36 Danmarks Rederiforening (Følgegruppe og seminarer) 37 Søfartsstyrelsen (Seminarer) 38 Søfartens Ledere (Seminarer) 39 CO-Søfart (Seminarer) 40 3F (Seminarer) 41 Sømændenes Forbund (Seminarer) 42 Maskinmestrenes Forening (Seminarer) 43 Center for Maritim Sundhed og Samfund (Følgegruppe) 44 Cristal Shipping PH crewing agency (Interviews) 45 SEACREST PH crewing agency (Interviews) 46 NETSHIP PH crewing agency (Interviews) 47 Asian Institute Culinary PH educational (Interviews) 48 TESDA PH educational (Interviews) 49 Executive Chef Charles Culinary Arts PH educational (Interviews) 50 Norwegian Training Centre PH educational (Interviews) 51 Centre for Advanced Maritime Simulation and Training PH educational (Interviews) 52 SWAPI PH Sømandskoneforening (Interviews) 4.2 Projektforløb Projekt NEPTUNE har haft tre hovedfaser og en række milepæle ift. milepælsplanen. De tre hovedfaser er: Fase 1: Kortlægning Fase 2: Udvikling Fase 3: Test Projekt , Sundhed til søs 14

15 Kortlægning Projekt NEPTUNE var motiveret af tre faktorer: Opfyldelse af lovkrav i Maritime Labour Convention 2006, Reg.3.2. Synliggørelse af økonomiske incitamenter ved at højne sundhed og trivsel blandt søfarende. Sundhedsfremme på kostområdet - identifikation af strukturelle, organisatoriske og holdnings-/adfærdsmæssige faktorer, som har indflydelse på trivsel og sundhed hos søfarende. Dette dannede grundlag for en undersøgelse af området. Undersøgelsen blev baseret på seminarer i Danmark og Filippinerne, skibs- og rederibesøg i Danmark samt interviews med søfolk af forskellig rang i Danmark og Filippinerne: Aktiviteter Kick off i følgegruppe Workshop i Danmark Workshop i Filippinerne Interviews med enkeltpersoner i Danmark Interviews med grupper af personer i Filippinerne Interviews med repræsentanter for uddannelsesinstitutioner i Filippinerne Deltagere Opstart af projekt og sparring om best practice med rederier Struktureret brainstorm og indsamling af viden blandt danske søfarende (skibsførere, hovmestre, indkøbere, undervisere, leverandører, DP ere, HSEQ-medarbejdere, fagforeninger m.fl.) Struktureret brainstorm og indsamling af viden blandt filippinske søfarende (skibskokke, manning agenter, rederi repræsentanter m.fl.) Søfarende fra A2SEA, ESVAGT, Svitzer og Mærsk Supply (Skibsførere og skibskokke). Søfarende fra Mærsk Line, Crystal Shipping, Netship, Seacrest og TORM (Skibskokke og manning agenter). Undervisere fra Norwegian Training Centre, Philcamsat, Asian Institute of Culinary Arts og Exec. Chef Charles Culinary Arts Training Center samt SWAPI (Filippinske sømandskoners forening) Undersøgelsen mundede ud i en omfattende kortlægningsrapport med tre hovedkonklusioner: Projekt , Sundhed til søs 15

16 1. Sundhed prioriteres i rederiet som et naturligt led i sikkerheds- og trivselsindsatser og i samarbejde med sejlende opstilles klare guidelines på området evt. i form af en sundheds- og kostpolitik. Dette indebærer at rederiet afsætter nødvendige ressourcer til at imødekomme kostprioriteringer, og at roller og ansvar for kost om bord afklares mellem rederi, kok og skibsfører. 2. Rederiet sørger for, at nødvendige kompetencer er til stede på bro og i kabys ved proviantering, planlægning, håndtering og tilberedning fødevarer. 3. Klare og realistiske krav og forventninger til leverandører. Rapporten, som er vedlagt i bilag 2, opridser udfordringer, konsekvenser og anbefalinger samt opstiller muligt indhold i projektets toolbox. Med det empiriske grundlag blev også målgrupperne identificeret og kompleksiteten i at håndtere sundhed om bord blev beskrevet. Udvikling Kortlægningsrapporten dannede efterfølgende grundlag for en prioritering af indsatsområderne (se de tre hovedkonklusioner side 8). Det stod klart, at projekt NEPTUNE ikke kunne rumme alle de gode forslag til, hvad der kunne indgå i en toolbox inden for den givne tidsmæssige og økonomiske ramme. I udviklingsfasen blev der især lagt arbejde i udvikling af: 1. Kurser og virksomhedstilpassede forløb. NEPTUNE afholdt i februar Projekt , Sundhed til søs kokkekursus i Odessa for Maersk Supply.

17 Da projekt NEPTUNE s formål til dels var at forberede rederierne til implementeringen af MLC 2006 var det indlysende at udvikle i denne retning for at imødegå krav på kompetenceområdet, både for danske og udenlandske skibskokke og skibsassistenter. Til dette blev der udviklet undervisningsmateriale, kompendier og øvelser m.m. 2. Fire guidelines; Sundhedsledelse, Kostpolitik, Leverandøraftaler og Proviantering. Kortlægningsrapporten belyste særligt strukturelle udfordringer og derfor blev det besluttet at producere guidelines målrettet rederi, skib og kabys. 3. ILO guideline til international implementering af MLC En afledt effekt af projekt NEPTUNE er udformningen af ILO s guideline til træning af skibskokke. ILO sekretariatet havde læst kortlægningen på hjemmesiden og kontaktede SEAHEALTH med tilbud om at være konsulenter for ILO. 4. Management system til skibe til dokumentation, styring og som inspirationskilde. Et management system var et stort ønske fra brugerne, da alle eksisterende systemer på skibene enten ikke passede til behovet eller ikke rakte tilstrækkeligt til behovet eller bliver udbudt af private proviant leverandører. Projekt NEPTUNE ville ikke opfinde den dybe tallerken igen og levere endnu et nyt system blandt de mange, så det blev besluttet at integrere en løsning i et eksisterende system, nemlig SEAHEALTH s it-program Health and Safety at Sea. 5. Opskriftsamling udviklet af skibskokkene. Projekt NEPTUNE tog initiativ til en kampagne, der skulle få nogle udvalgte rederier til at involvere sine skibskokke i at levere opskrifter. Trods adskillige forsøg og efterlysninger lykkedes det aldrig at få indhentet informationer og få skibskokkene til at dele. Projekt , Sundhed til søs 17

18 Skitse til et Health Managementsystem, som vil danne grundlag for et nyt Catering modul, der skal integreres i det eksisterende IT-program Health and Safety at Sea. I opdateringen 2014 er det nye catering modul medtaget og der vil fremadrettet blive arbejdet med at integrere modulets indhold yderligere. Test I november 2012 blev der i projektet produceret en invitation til rederier, der kunne have interesse i at være med i projektet som testskib i projektets fase 3. SEAHEALTH annoncerede dette gennem forskellige kanaler og ud af dette opstod flere behov hos forskellige rederier. Lauritsen Kosan: I Projekt NEPTUNE regi blev der afholdt to rederimøder, hvor der blev planlagt skibsbesøg med det formål at gennemføre pre-audit i MLC 3.2 og kabyssen. Skibsbesøg blev over flere gange udskudt og til sidst blev det nedprioriteret af Lauritzen Kosan. Nordic Tankers: Nordic Tankers har igangsat en strategisk indsats for en samlet sundhedsfremmeindsats i rederiet. I projekt NEPTUNE har vi afholdt to rederimøder for at dele viden på området. Mærsk Supply: Projekt NEPTUNE har været på skibsbesøg på to Mærsk Supply skibe. Skibene har generelt et højt kvalitetsniveau hvad angår proviantering af fødevarer og problematikken er derfor ikke lav kvalitet, men stort madspild og reduktion af omkostninger på fødevarer. Folmer & Co.: Foranlediget af projekt NEPTUNE har Folmer & Co. sat fokus på sundheden i rederiet. Projekt NEPTUNE har deltaget på flere rederimøder og officersseminarer og har hjulpet Folmer & Co. i gang. Folmer & Co. har især fokus på fødevarer og lignende emner relateret til livsstil. Projekt NEPTUNE var i den forbindelse på skibsbesøg på Danica Brown. DFDS Seaways: Ro-Ro skibet DFDS Anglia rettede henvendelse til projekt NEPTUNE med behov for kvalitetsløft i kabyssen. Projekt NEPTUNE var på medsejlads og rådgav kabyspersonale i fødevarehygiejne og bespisning samt rådgav kaptajnen i implementering af kostpolitik og optimeret brug af kompetencerne i kabyssen. Initiativet blev forankret ved rederimøder og efterfølgende blev rapporten gennemgået ved rederimøde. TORM: Projekt NEPTUNE havde rederimøder med TORM om deres kompetencebehov og muligheder for oplæring. TORM valgte siden selv at oplære deres ansatte vha. sidemandsoplæring og rejsende skibskokke. ESVAGT: Projekt NEPTUNE fik sparring af ESVAGT, da de bidrog aktivt til udformning af uddannelsesplan. ESVAGT deltog i følgegruppen og projekt NEPTUNE fik hjælp af deres skibskokke til at kvalitetssikre publikationer m.m. Projekt , Sundhed til søs 18

19 5 Samlet konklusion 5.1 Refleksioner over projektets produkter og processen Generelt er projektet gennemført med et tilfredsstillende resultat. Produkterne blev sendt ud til alle danske rederier og skibe. Projektets hjemmeside har tiltrukket opmærksomhed og hensigten med at samle viden om kost og kompetencer på portalen er lykkedes. Timingen af projektet var god i forhold til, at mange rederier søgte informationer i deres implementering af MLC 2006 og nye danske bekendtgørelser. Projektets budskab om sammenhængene mellem kost, kompetencer og økonomi har været bredt diskuteret og det har sat gang i nogle ringe i vandet, som gradvist breder sig ud. De afledte effekter af projektet har været større end vi havde turdet håbe på i ansøgningsfasen. En af årsagerne til at ILO kontaktede Seahealth angående konsulentjob på deres guideline Training of Ship s cooks var, at de havde set vores arbejde ved at søge på nettet, hvor ILO sekretariatet blandt andet fandt den engelske kortlægningsrapport. Mange rederier har på forskellige planer benyttet sig af de tilbud, som er blevet udviklet i projekt NEPTUNE. MLC 2006 har været hovedhjørnestenen i projektet og vores fornemmelse er, at rederierne har lyttet til vores gode råd, fordi der gennem projektet er lykkedes med en samlet indsats. Projekt NEPTUNE havde en ambitiøs mission om at skabe opmærksomhed på, at nogle problemer skal løses på det organisatoriske og strukturelle plan i rederiet og andre praktiskrelaterede problemer skal løses i dagligdagen på skibet. Det har gennem projektet stået os klart, at projektet kun skulle så frø og gøde jorden og det var op til rederierne selv at sætte initiativer i gang internt og tilpasse ideerne til deres egen virkelighed. Det er derfor kun delvist lykkedes at afprøve alle projektresultater, fordi det har vist sig, at rederiernes behov har været meget forskellige. Ved at forfølge det entydige mål at løfte kosten om bord, så det kommer den enkelte sømand til gode, har projektet skubbet til en udvikling i branchen, som vi håber på kan fortsætte. På uddannelsesområdet har projekt NEPTUNE sat sine spor. For eksempel, har Svendborg Søfartsskole gennemført kampagner over for elever og personale. Deres kampagne Kostkassen førte siden hen til et strategisk tiltag fra skolens side, da skolen valgte en grundig renovering af skolens storkøkken og kantine og derved i samme arbejdsgang sætte mere sund mad på deres menu. Ligeledes er SIMAC pt i gang med at søge fondsmidler til et sundhedsprojekt på skolen, som efter en forsøgsperiode skal integreres i skolens årshjul. 5.2 Hvad har vi lært En grundig kortlægning viste sig at være en meget effektiv løftestang til at rejse de rigtige diskussioner over for de rette interessenter. Projekt NEPTUNE har forsøgt at målrette sine budskaber til de rette vedkommende, i et forsøg på afmystificere og gøre kost og kompetence problematikken mindre kompleks. Projekt , Sundhed til søs 19

20 Projektet har benyttet følgegruppen som sparring og høringsgruppe. Formålet med gruppen har været at få viden fra dem, så projektet har kunnet udvikle noget meningsfyldt til dem. Følgegruppen har været båret af enkeltpersoners eget engagement og vigtigheden af at forbedre på kostområdet. De rederier, der har deltaget i følgegruppen, har på hver sin måde bidraget til projektet. Det har i projektet været vanskeligt at få rederier til at engagere sig aktivt i afprøvningsfasen. Selvom projektet har haft en følgegruppe er det ikke via følgegruppen lykkedes at komme tættere på rederiernes behov på sundhedsområdet. Projektet kunne på et tidligt tidspunkt i projektet have defineret mere klart, hvad følgegruppen skulle bruges til i projektet og engageret rederierne til at deltage i afprøvning. Projektet valgte kun at bruge følgegruppen til sparring, hvilket i starten af projektet gav mening, men det viste sig senere i projektet at projektet kunne have haft brug for følgegruppens hjælp til afprøvning. Projektet kunne selv have gjort mere bl.a. kunne projektets kommissorium have været redefineret efter behov i projektforløbet og brugt følgegruppens repræsentanter til at udpege andre nøglepersoner i de respektive rederier for således at få andre spillere på banen. Projekt NEPTUNE har givet Rådet mere erfaring i sin udvikling mod mere internationalisering. Konsulentarbejdet i ILO har givet godt fodfæste i MLC og Rådet er blevet anerkendt i et vigtigt internationalt organ som ILO. Det har skabt en synlighed som er godt i tråd med andre internationale aktiviteter i Rådet og en god platform til at arbejde videre internationalt Projekt NEPTUNE har afviklet en del kurser og har haft god kontakt til især skibsassistenter, der skal håndtere fødevarer i hverdagen om bord på skibe med bemanding under 10 personer. Gennem projektet har det vist sig at især denne gruppe har et meget stort behov for kompetencer. Tilbagemeldinger fra denne gruppe viser, at der er behov for yderligere tiltag over for denne gruppe, således at de bliver klar over kostens betydning for besætningens velbefindende og sundhed. Kost og sundheds området er meget komplekst og udfordringerne er ikke blevet mindre. Projekt NEPTUNE har gjort en forskel på få delområder i det komplekse arbejdsområde. Rederierne har delvis taget budskabet om kostens betydning til sig og gør meget for at fastholde en god kurs. Men generelt kunne rederierne gøre mere. Kost og sundhed er parametre som vil komme til at få større betydning for fremtidens arbejdskraft og skal rederierne tiltrække den bedste arbejdskraft, skal de også kunne konkurrere på kost og sundhed. En effekt kunne være, at kost og sundhed direkte kan være med til at lægge pres på lønninger. Projekt , Sundhed til søs 20