Professions- og statuskonflikter blandt lærere og pædagoger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Professions- og statuskonflikter blandt lærere og pædagoger"

Transkript

1 Professions- og statuskonflikter blandt lærere og pædagoger Afhandling Kandidatuddannelsen i generel pædagogik Danmarks Pædagogiske Universitet Modul 2: Pædagogiske praksisser og institutioner Trine Mindegaard, studienummer: Frank Rosenfeldt, studienummer: Christian B. Rasmussen, studienummer: Vejleder: Knud Jensen Januar 2006

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemfelt Problemformulering Disponering af afhandlingen Moderniseringen af den offentlige sektor Managementsproget som fungerende ideologi Profession og status Professionsbegrebet Den funktionalistiske tilgang Den Neo-weberianske tilgang En relationel model til at analysere professioner Idealforestillinger Skolelærerfagets historiske udvikling Skolelærernes selvforståelse og idealforestillinger Pædagogfagets historiske udvikling Pædagogernes selvforståelse og idealforestillinger Feltet Feltbegrebet Kapitalbegrebet Habitusbegrebet Lærernes og pædagogernes strategiske positioner i feltet Konklusion Litteratur Afhandlingen skal ses som et fælles projekt, men som udgangspunkt er Trine Mindegaard ansvarlig for afsnit 4 Frank Rosenfeldt er ansvarlig for afsnit 3 Christian B. Rasmussen er ansvarlig for afsnit 2 og 5 2

3 1 Indledning 1.1 Problemfelt En af de problemstillinger, som stadig vedbliver at være aktuel, er debatten omkring lærer- og pædagogarbejdet. Vi bliver konstant informeret bl.a. via medierne omkring problemstillinger på disse arbejdsområder. Disse semiprofessioner lever tilsyneladende ikke op til de forventninger, som er tilknyttet disse erhverv. Uddannelserne bliver ofte kritiseret for ikke at give de studerende kompetencer til at udfylde de krav, som stilles til fagene. Og mange nyuddannede oplever det, som i dagligsproget kaldes praksischok, når de efter endt uddannelse skal varetage et pædagogisk arbejde. Gennem de sidst 30 år har den offentlige sektor været under kraftig omstrukturering og denne moderniseringen har ændret en række vilkår i bl.a. arbejdsforhold for lærere og pædagoger (Jensen, 2003). Denne modernisering medvirker til, at disse to professionsfag skal arbejde sammen med henblik på at løse en pædagogisk opgave. I 2001 med bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor blev lærer- og pædagoguddannelserne ændret til såkaldte professionsbacheloruddannelser og uddannelsesstrukturen blev ændret med henblik på, at opfylde dette akademiske krav. Professionsbachelorbetegnelsen betyder adgang til højere uddannelser, i princippet, på lige fod med universitetsbachelorer. Endelig har professionsbachelorer tilkæmpet sig retten til at besidde bestemte erhverv, som universitetsbachelorer har svært ved at få adgang til. Uddannelserne til professionsbachelorer er samlet i centre for videregående uddannelse (CVU). Men trods dette medfører samarbejdet i det sociale felt, mellem lærere og pædagoger, en mindre tydelig skillelinie mellem professionsfagene og deres specifikke arbejdsområde. Denne utydelighed i arbejdsområder og arbejdsopgaver tvinger disse to professionsfag ud i tilsyneladende strategiske positioner for at sikre eget arbejdsområde. Herved opstår konflikter mellem disse professionsfag og omkring den opgave, som de i fællesskab skal løse. 3

4 1.2 Problemformulering Denne præsentation af afhandlingens problemfelt leder os frem til følgende problemformulering: En deskriptiv analyse af professions- og statuskonflikter blandt lærere og pædagoger ansat i skoler og fritidsordninger belyst gennem disse professionsfags idealforestillinger og deres deltagelse i et fælles socialt felt. 1.3 Disponering af afhandlingen I det følgende vil vi kort skitsere afhandlingens form samt vores intentioner indenfor dette problemfelt. Indledningsvis vil vi belyse væsentlige træk af moderniseringen af den offentlige sektor, herunder fremkomsten af et nyt organisationssprog, og dermed lægge et makroperspektiv på det problemfelt, som afhandlingen omhandler. Efterfølgende vil vi analysere professionsbegrebet og sammenholde dette med de herskende idealforestillinger i lærer- og pædagogfaget for at belyse de professionsstrategier og statuskonflikter, som anvendes. Ud fra Pierre Bourdieus begreber felt, kapital og habitus vil vi analysere det sociale felt, hvor lærer og pædagoger arbejder sammen. Vi vil beskrive de strategiske positioner, som de tilsyneladende indtager, samt udfolde hvorfor det ofte går galt, når disse to faggruper skal arbejde sammen om at løse en fælles opgave. Endelig vil vi kort opsummere vores pointer i en sammenfattende konklusion. 2 Moderniseringen af den offentlige sektor I det følgende afsnit vil vi gøre rede for en række ændringer i det rum, hvor mødet mellem lærere og pædagoger udspiller sig. Moderniseringen af den offentlige sektor har medført en række ændringer i det pædagogiske felt og samtidig hermed en række ændringer i professionsfagenes mulighedsbetingelser. Begrebet professionsfag anvendes om grupper af ansatte med en uddannelse på år, der er specialiseret til at arbejde i særlige, men forskellige, dele af den offentlige sektor, som eksempelvis: lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere (Jensen, 2004). Begrebet professionsfag bruges i øvrigt stort set synonymt med begrebet semiprofessioner. 4

5 Moderniseringen betyder en bevægelse fra velfærdsstat til en responsiv forvaltning af offentlige virksomheders struktur og funktion. Moderniseringen af nationalstaterne har, ifølge Knud Jensen (2003), intensivt foregået i de vestlige lande i de seneste cirka 30 år. Fokus i denne modernisering har været at udvikle standardiserede strukturer og funktioner. Ændringer i de offentlige institutioner iværksættes med rammelovgivning, således at institutionerne konkurrerer på disse vilkår i forhold til at omlægge, rationalisere og effektivisere institutionernes funktioner og struktur (Jensen, 2004). Sammenlignende internationale undersøgelser, udført af eksempelvis OECD, skaber debat og rejser en række spørgsmål. Konkurrencen mellem institutionerne øges, og tilsyneladende affinder institutionerne sig med at blive rangordnet (Jensen, 2004). Nøglebegreberne i moderniseringen af den offentlige sektor lader til at være rationalisering, standardisering, effektivisering samt hierarkisk ledelse og styring (Jensen, 2004). Standarder implementeres blandt andet ved at anvende et organisationssprog managementsproget - som det fælles sprog. 2.1 Managementsproget som fungerende ideologi Arild Danielsen (1998) peger på nogle ændringer i klassestrukturen, som knytter sig til den nye organisationsretorik eller managementsproget. Ideologi er generelt betragtet nogle forestillinger, som forenkler eller tilslører samfundsskabte modsætninger og spændinger, samt almengør og naturaliserer det historisk særegne (Danielsen, 1998). Danielsen (1998) skelner mellem begreberne repræsenterende ideologi og opererende ideologi. Denne skelnen er efter Danielsens opfattelse vigtig for at forstå ideologier og deres betydning i vores tid. Begrebet repræsenterende ideologi drejer sig om fortællinger og myter, som skaber idealiserede billeder af nogle eller noget. Begrebet opererende ideologi drejer sig derimod om forestillinger og værdier, som er indlejret i vores daglige omgangsformer, og som føles vigtige og rigtige (Danielsen, 1998). Den opererende ideologi er ofte indlejret i brugen af bestemte ord og udtryk. Den er indlejret i måden disse ord og udtryk udtales på, i sproglige fraser og retoriske figurer, i samtaleemner og i væremåder. Danielsen gør opmærksom på, at den opererende ideologi ikke fungerer ved at 5

6 en bestemt gruppe af aktører manipulerer de andre. Ifølge Danielsen er der derimod tale om et kollektivt tilsløringsarbejde, som skaber den nødvendige illusion. Den opererende ideologi kan også fungere på et endnu mere underforstået niveau, som måden vi taler sammen, forklarer os på, og som dermed sætter rammerne for, hvad der kan og skal siges (Danielsen, 1998). Den pædagogiske verden er domineret af sloganagtige udtryk og hurraord. Managementsproget er vidt udbredt i de offentlige institutioner. Kompetence, kvalitet, udvikling, udfordringer, visioner, strategier, ledelse og målsætning er ord som anvendes i lærernes og pædagogernes arbejde. Medarbejdernes refleksioner over egen praksis og personlige udvikling er i fokus. Idealet er den lærende medarbejder, der konstant befinder sig i en udviklingsproces. Der anvendes en uimodståelig retorik til at beskrive og fortolke det pædagogiske arbejde, der nærmest er umulig at sætte sig op imod. Hvilke medarbejdere ønsker ikke at være refleksive, udviklende, fleksible og lærende? Uddannelseskvalifikationer opfattes som eksistensgrundlaget indenfor organisationen. I mellemlaget opfattes uddannelse som kulturel kapital og som løftestang for social mobilitet. I det nye managementsprog er der således vokset en hel kompetencefamilie frem. Der tales eksempelvis om kompetencekrav, handlekompetence, spidskompetencer og kernekompetence. Alt dette peger på det samme budskab om at uddannelse er vigtigt, og de arbejdsopgaver som medarbejderne udfører er vigtige (Danielsen, 1998). Den moderne organisations grundproblem er modsætningen mellem idealforestillinger og realiteter. Der er næsten altid et betydeligt skel mellem uddannelse, og det som kræves i forbindelse med de konkrete arbejdsopgaver. De nyuddannede møder med andre ord en ganske anden praksis, end den de forventede. Den nyansatte forsøger at ændre situationen ved at foretage en imaginær forskydning hvor måden, hvorpå man tænker og taler om tingene forandres, dog uden at praksis forandres. Medarbejdernes uddannelseskvalifikationer bliver tillagt stor betydning. Hermed bliver det nærliggende at betragte uddannelse, som måden til at tilegne sig metoder eller redskaber, som sætter en i stand til at udføre opgaven med større succes end folk uden denne uddannelse (Danielsen, 1998). Managementsproget giver tilsyneladende de ansatte en fornemmelse af, at de taler det samme sprog. Udsagnet, Et sprog som gør det muligt at tale det samme sprog, er indholdsløst, men rummer ifølge Danielsen (1998) en social virkelighed. De ansattes daglige samtaler skaber en følelse af fæl- 6

7 les sund fornuft eller common sense. De ansatte omtaler og fortolker deres arbejdsfunktioner som udfordrende og kompetencekrævende. Denne retorik understøtter forestillingen om, at de altid udfører væsentlige og krævende arbejdsopgaver, som netop bliver en måde at legitimere deres position. Derved praktiseres en ideologi, der består i at dyrke sig selv og gøre indtryk på andre (Danielsen, 1998). Sproget er således af stor betydning for (semi-) professionernes forsøg på legitimering af deres position og højnelse af status, hvilket vil blive yderligere analyseret i det følgende afsnit. Spørgsmålet omkring idealforestillinger, som det fremstilles af uddannelsesinstitutionerne og de faglige foreninger vil blive analyseret i afsnit 4. 3 Profession og status I dette afsnit vil vi analysere begrebet profession ud fra tre delvis forskellige sociologiske perspektiver, den funktionalistiske, den neo-weberianske samt Due og Madsens relationelle model. Vi vil dog begynde med at fastlægge begrebets karakter i hverdagssproget og som sociologisk begreb samt introducere begrebet semiprofession. 3.1 Professionsbegrebet I hverdagssproget sidestilles begrebet ofte med et erhverv eksemplificeret ved, at der i Politikens Nudansk Ordbog under profession står: En faglig beskæftigelse som man er oplært i, uddannet til eller ansat til at udføre (Becker-Christensen, 1996). Det er en udvanding, der fratager begrebet den status dét, som sociologisk begreb, besidder. Som sociologisk begreb er der flere kendetegn, et erhverv skal besidde, for at kunne klassificeres som en profession. Geoffrey Millerson har ud fra sin opsamling af tidligere professionsforskning opstillet seks karakteristika, som han anser som afgørende. (Gengivet fra Due og Madsen, 1990: 367). 1) Udøvelsen af en profession må indebære en færdighed, som bygger på teoretisk viden. 2) Der skal være tale om en langvarig uddannelse som forudsætning for tilegnelsen af den professionelle viden 7

8 3) De professionelles kompetence skal være sikret gennem et formelt eksaminationssystem 4) Der skal være etableret et etisk kodeks ( code of conduct ) til at sikre den professionelle integritet. 5) Den professionelle aktivitet skal bestå i en form for service, der er til fælles bedste, det vil sige præget af altruisme eller offentligt serviceideal. 6) Professionen skal være organiseret. (Dette indebærer bl.a. professionel selvregulering og autonomi). Millersons tilgang er den funktionalistiske, som vi vil gøre rede for i næste afsnit. Da lærer- og pædagogfagene ikke opfylder alle kravene, kan de ikke kaldes professioner. De kan i stedet kaldes semiprofessioner, der er kendetegnet ved at opfylde minimum punkt tre og fem, men ikke nødvendigvis resten af punkterne i Millersons analyse (Due og Madsen, 1990). 3.2 Den funktionalistiske tilgang Den funktionalistiske tilgang er også blevet kaldt trait- approach, og de to benævnelser sigter til de to overordnede emner, som denne del af professionsforskningen beskæftiger sig med. Nemlig på den ene side, hvilke kendetegn, der karakteriserer professionerne som faggrupper og gør det muligt at adskille professioner fra andre faggrupper. På den anden side, hvilken funktion de har i samfundet, som kan forklare deres status og materielle belønninger. Oprindelsen til den funktionalistiske professionsforskning tilskrives i almindelighed det engelske værk: The Professions publiceret af Carr-Saunders og Wilson i 1933, men Talcott Parson anses for at være grundlæggeren af den funktionalistiske professionssociologi i mere systematisk forstand. Parson definerer professioner en særlig samfundsmæssig rolle som faggrupper, der er organiseret omkring at håndtere og være ansvarlig for en vigtig del af samfundets viden og kulturelle tradition. De har ansvaret for traditioners bevarelse og fremtidige udvikling i form af nye sociale værdier og ny viden og derudover for anvendelse af denne viden i praksis (Due og Madsen, 1990). Men professionerne er ikke bærere af hvilke som helst sociale værdier i det moderne samfund. Der er tale om rationelle værdier, der kan være med til at understøtte økonomisk og social udvikling 8

9 gennem en stadig forfinelse og udvikling af teknologisk viden. Professionerne tilskrives dermed en rolle som medvirkende til samfundets fortsatte rationalisering (Due og Madsen, 1990). Professionerne er, i følge Parsons, opstået som resultat af en samfundsmæssig evolution, hvor en stigende specialisering og øget arbejdsdeling skabte et øget behov for specialiseret viden, som samfundet, indtil da, ikke kunne honorere. Hermed blev der skabt grobund for, at professionerne blev udskilt som selvstændige faggrupper. Som navnet på teoriretningen tilsiger, bliver professionerne anset for nødvendige for samfundets funktion som socialt system. Professionerne bidrager til samfundet ved at erhverve sig særlige færdigheder, som de vedvarende kan udvikle, og herved leverer professionerne nødvendige sociale værdier og ny viden. De løser nogle vitale samfundsmæssige problemer ved hjælp af den viden, som de har erhvervet sig gennem lange uddannelser, for derigennem at gøre sig fortjent til autonomi, social status og materielle belønninger (Due og Madsen, 1990). Den funktionalistiske tilgang er, som forståelse af professionerne i historisk perspektiv, udmærket, men den indeholder ikke det konflikt perspektiv, der også følger med en modernisering af staten. Den beskæftiger sig heller ikke med, hvad der sker, når to, statusmæssigt set, sidestillede professioner mødes i et socialt felt. 3.3 Den Neo-weberianske tilgang Den neo-weberianske tilgang er den seneste retning i professionsforskningen, der beskæftiger sig med handlingsstrategier for at forstå professionel udvikling. Denne retning betoner især diskussionen af det professionelle videns- og uddannelsesaspekt. Retningen udviklede sig med afsæt i de første magtstudier og deres fokus på, hvad professioner gør, når de forhandler og fastholder en særlig position i samfundet. Man søgte at klarlægge de kollektive handlingsmønstre, man kunne se i relationen mellem professionelle grupper, staten og andre grupper i samfundet. Med dette udgangspunkt bliver det de professionelle, eller rettere de faggrupper, som vi kalder professionelle, deres handlingsstrategier og den kontekst de indgår i, der kommer i centrum for forskernes interesse. Neo-weberianerne peger på, at forklaringen på professionernes høje status og gode materielle vilkår snarere skal søges i disse faggruppers evne til succesfuldt at opnå social closure. 9

10 Her illustreret af Keith Macdonald (1995): Max Weber udviklede begrebet social closure (social udelukkelse) til at beskrive og forklare en udelukkelsesproces, hvor en faggruppe monopoliserer fordele og dermed lukker af for, at andre lavere rangerende og ikke så kvalificerede grupper kan få adgang til disse fordele (Moos, Krejsler & Laursen, 2004). Det vil sige, at social closure sker som følge af eksklusion af andre grupper og på bekostning af disse udelukkede grupper. Hvor funktionalisterne fokuserede på arbejdsdeling som vigtigt for samfundets udvikling og dermed på behovet for stadig flere professionelle grupper, som kunne løse disse specialiserede opgaver, hvorimod udgangspunktet for neo-weberianerne er interesseforfølgelse. 10

11 Udgangspunktet er en forståelse af samfundets dynamikker som skabt af individer, der forfølger egne interesser. Disse aktiviteter genererer mere eller mindre bevidste faggrupper, der besidder ideer/viden, der kan legitimere deres interesseforfølgelse. Denne proces konkretiseres blandt andet gennem professioners forsøg på at forbedre medlemmernes forhold ved at begrænse adgangen til belønninger og privilegier til en snæver kreds, og ved at dyrke specielle sociale eller fysiske egenskaber, som den selv er bærer af. Disse udvalgte kendetegn anvendes som kriterier for fortræffelighed og sorteringsmekanisme samt legitimitetsgrundlag for tildeling af særlige privilegier (Lauvås & Lauvås, 1998). Weber så uddannelsessystemet som et specielt effektivt og veludviklet instrument til at kontrollere adgangen til professionen/ statusgruppen. Krav om eksamensbeviser og certifikater er effektive midler til begrænse tilgangen af kandidater til stillingerne og monopolisere dem til fordel for indehaverne af disse beviser og certifikater (Due og Madsen, 1990). Professionernes udvikling bliver med dette udgangspunkt historien om afgrænsede gruppers monopolisering af sociale positioner, der giver høj status og materielle belønninger. Det er vigtig at være opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem professioners closure strategier og opdelingen af samfundet i forskellige grupper generelt. Weber anser statusgrupperne, som f.eks. en profession, for at have større betydning i de moderne samfund i forhold til arbejdsdeling og magt end de tidligere klasser. Som tidligere nævnt er eksklusion den væsentligste strategi i denne kamp mellem professionerne. Nogle professioner kan bruge eksklusion, som er brug af magt i nedadgående retning, i professionshierarkiet. Men, hvad gør de ekskluderede? De forsvarer sig eller trænger ind på et andet, og for dem, nyt område: Usurpation (Parkin, 1979), som er modstykket til eksklusion indebærer brug af magt opad eller i forhold til andre faggrupper. Nogle faggrupper kan bruge begge strategier. Denne dobbeltstrategi kaldes dual closure (Parkin, 1979). I moderne samfund, hvor der findes mange grupper, der stræber efter at blive opfattet som professioner, anvendes social closure strategierne ikke kun vertikalt, men også horisontalt. Det vil sige, at man både forsvarer sin profession opad og nedad i professionshierarkiet, og ligeledes i forhold til grupper, der har nogenlunde sammenlignelige uddannelser og vidensgrundlag (Moos, Krejsler & Laursen, 2004). En sådan strategi anvendes, ifølge Parkin, især af de semiprofessionelle grupper. 11

12 Neo-weberianerne kan kritiseres for, som præmis for analyserne, at fokusere ensidigt på magtforhold og professioners egeninteresse som den primært styrende kraft. Til trods for, at der næppe kan findes overbevisende argumenter for, at specielt professioner og professionelle personer, mere end alle andre faggrupper, udelukkende skulle handle ud fra egeninteresser. 3.4 En relationel model til at analysere professioner Jesper Due og Jørgen Steen Madsen har, i deres store sociologiske undersøgelse af Danmarks Lærerforenings medlemmer og tillidsfolk fra 1990, forslået en sociologisk analysemodel, hvor begrebet relation er omdrejningspunktet, dvs. at se de professioner, der ønskes analyseret, i deres samfundsmæssige sammenhæng. Ved at sætte relationen i centrum, forsøger Due og Madsen, med held, at bygge bro imellem den funktionalistiske og den neo-weberianske tilgang. Due og Madsen baserer deres analyse på fem forskellige relationer, som de undersøger hver for sig. I samme åndedrag gør de opmærksom på, at det kun er i analysen, det er muligt at splitte den sammenhægende virkelighed i enkeltrelationer uden overlapninger (Due og Madsen, 1990: ). 1) Lærerne i relation til deres arbejde. Herunder indgår også forholdet til eleverne og forældrene, dvs. brugerne. 2) Lærerne i relation til kollegaerne. 3) Lærerne i relation til ledelsen, dels på den enkelte skole, dels i den enkelte kommune. 4) Lærerne i relation til deres organisation, dels lokalt, dels centralt. 5) Danmarks Lærerforening, som repræsentant for lærerne, i relation til omverdenen, dels lokalt: kredsen i forhold til den enkelte kommune, dels centralt: DLF i forhold til de kommunale sammenslutninger og de statslige myndigheder. Due og Madsen kunne have medtaget endnu et par punkter, nemlig de professionelles forståelse af den adgangsgivende uddannelse til erhvervet. De skriver: At det på længere sigt som profession vil være umuligt at opretholde en professionel status, hvis det ikke med overbevisning kan sandsynliggøres, at den langvarige uddan- 12

13 nelse og den videnskabelige basis giver en viden, som ikke alene er nødvendig, men som heller ikke kan opnås på anden måde. (Due og Madsen, 1990: 453). Set på baggrund af udviklingen, fra 1990 og frem til i dag, vil det også være relevant at tilføje lærerens relation til sidestillet semiprofessioner. Pædagogerne er for alvor trængt ind i folkeskolen, i skolefritidsordningerne og eksempelvis i Københavns kommune, hvor der er krav om samtænkning af skole og fritid. Selvom begrebet profession i hverdagssproget ofte er frataget sin betydning, som statussymbol, er det stadig et begreb, som både lærer- og pædagogfaget gerne vil associeres med. Dette fænomen vil vi blandt andet belyse i det næste afsnit. 4 Idealforestillinger For at få et indblik i lærerens og pædagogernes professionsstatus og idealforestillinger vil der i det følgende blive givet en kortere beskrivelse, med henblik på væsentlige træk, af disse semiprofessioners historiske udvikling. Endvidere inddrages semiprofessionernes uddannelsesmæssige lovgrundlag samt eksempler fra udvalgte uddannelsessteder og faglige foreninger i en analyse sammenholdt med mere klassiske professionsstrategier samt Due og Madsens sociologiske undersøgelse fra Skolelærerfagets historiske udvikling Skolelærererhvervet i Danmark er opstået i tæt tilknytning til kirken. I løbet af 1700 tallet og i begyndelsen af 1800 tallet blev det, som vi i dag kender som folkeskolelærerstanden til. Præstestanden foretog undervisningen i latinskolerne de senere gymnasier. Den mere elementære og folkelige opgave blev varetaget af præstens underordnede, degnen. og Folkeskolelærerne fik med udgangspunkt i degnestanden en lavere status og blev uddannet på særlige seminarier (Moos, Krejsler & Laursen, 2004: 59). Gennem en række bestemmelser i løbet af 1800 tallet (år 1800, 1806 og 1814) og degnenes voksende undervisningsopgave, skiftede erhvervet fra degn til lærer. Hermed ikke sagt, at erhvervet ikke stadig i større eller mindre grad var underlagt kirken. Lærerstandens første afgrænsningsopgave blev hermed en frigørelse fra kirken. Afgræsningsopgaverne i lærerstanden har endvidere inkluderet både horisontale samt vertikale afgræsninger. Men trods disse afgræsnings- 13

14 kampe har folkeskolelærerstanden haft en næsten monopolagtig status på kerneundervisningsområdet i folkeskolen (Moos, Krejsler & Laursen, 2004). Udformningen af folkeskolen, som vi kender den i dag, skete op gennem 1900 tallet. Fokus her var bl.a. den vertikale afgræsningen og udmundede i folkeskoleloven fra 1975, som bl.a. fjernede det 8. og 9. skoleår fra det gymnasiale område samt en ny læreruddannelseslov i 1930, som var starten på en fagspecialisering af lærerne (Moos, Krejsler & Laursen, 2004). Lærerstanden bevæger sig hele tiden i disse afgræsningskampe og det er netop i dette felt at faget skal legitimere sig selv. I lyset af den historiske udvikling ses det, at faget ikke er et velafgrænset felt. Men et felt som er i stadig kamp med vertikale og horisontale afgræsningsopgaver (Moos, Krejsler & Laursen, 2004). Arbejdet mellem lærere og pædagoger bliver hermed også til en kamp om arbejdsopgaver og legitimation. 4.2 Skolelærernes selvforståelse og idealforestillinger Med bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor (2001) blev læreruddannelsen til en såkaldt professionsbacheloruddannelse. I bekendtgørelse af lov om uddannelse af lærere til folkeskolen 1 stk.2 (2000) står der: Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Det er altså et lovmæssigt krav, at uddannelsen skal bidrage til at fremme den studerendes personlige udvikling. Udtrykt på en anden måde skal uddannelserne medvirke til at socialisere den studerende. Men hvordan udmønter denne lovgivning sig i den enkelte læreruddannelse? De enkelte uddannelsessteder tilrettelægger uddannelsens struktur under den gældende lovgivning (bekendtgørelse af lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, 2000). Som et eksempel på denne socialiseringsproces inddrages her N. Zahles Seminariums uddybende formulering til de overordnede formål af læreruddannelsen: 14

15 Med henblik på at forene høj faglig kvalitet med høj undervisningskompetence gennemføres læreruddannelsen i et funktionelt samarbejde med folkeskolen, således at væsentlige sider af skolens virkelighed integreres i seminariets undervisning, dels i de enkelte fag, dels i seminariets virksomhed som helhed. Med henblik på at fremme de studerendes personlige udvikling skal seminariets undervisning og studiemiljø bidrage til, at den studerende personligt og i en social sammenhæng erhverver sig viden og værdinormer, som indebærer, at læreruddannelsen kan erkendes som meningsfuld. Med baggrund i disse overordnede formål giver seminariet muligheder og udfordringer til brede faglige og sociale kulturelle aktiviteter med mange forskellige arbejdsformer. I særlig grad lægger vi vægt på, at undervisningen støtter og udfordrer de studerende i samarbejdet mellem praktik, liniefag og pædagogiske fag. I hele dette samarbejde er sigtet tydeligt rettet mod at forberede de studerende på det meget omfattende og komplekse arbejde, der ligger i lærerprofessionen. Der satses således på, at den faglige fordybelse foregår i et miljø, der både lægger op til selvstændighed og til samarbejde og med vægt på den form for engagement og ansvarlighed, der kræves i lærerarbejdet Dette er et udtryk for en tolkning af lovgivningen, hvor der på N. Zahles seminarium lægges vægt på den studerendes personlige udvikling og erhvervelse af viden og værdinormer. Endvidere beskrives arbejdet som lærer som omfattende og kompleks, samt at erhvervet kræver engagement og ansvarlighed. Danmarks Lærerforening har på deres hjemmeside beskæftiget sig med professionsbegrebet for denne faggruppe og har bl.a. formuleret et professionsideal for medlemmerne af Danmarks Læreforening (2002). Dette professionsideal indeholder 11 punkter, som beskriver idealtypen på en lærer. Ordet ideal indeholder forestillingen om det fuldkomne, som man opstiller som mål eller forbillede (Becker-Christensen, 1996). Ved en nærmere gennemgang af disse 11 punkter ses det, at de netop beskriver en utopi, som den enkelte lærer vil have meget svært ved, til fulde, at leve op til. Men det som i denne sammenhæng er særligt i øjenfaldende, er måde hvorpå dette professionsideal er beskrevet. Beskrivelsen ligner mange steder mere en personbeskrivelse end en professionsbeskrivelse eksemplificeret her: 15

16 Lærerens ansvar herfor fordrer ikke blot formidling af den fornødne forståelse, de fornødne kundskaber og færdigheder, men tillige et klart engagement i samfundslivets grundværdier. Gennemgående træk som kan ses i love, bekendtgørelser, uddannelsesstedernes formuleringer og hos Danmarks Lærerforening er læreren som person og den socialiseringsproces, som skal forme læreren til at kunne varetage sit fag. Danmarks Lærerforening (2005) beskriver i artiklen Hvad skal vi med et professionsideal?, hvorfor det er vigtigt, at anerkende lærerfaget som en profession. Deres begrundelse er bl.a., at ved at få et fælles ståsted bliver det nemmere at diskutere de krav, som faget stiller i forhold til andre lærere, forældre og offentlighed. Og herudfra blev professionsidealet formet. Dette kan i denne sammenhæng tolkes som en måde, hvorpå lærerfaget forsøger at opnå status, i forhold til det arbejde de udfører. De er lovmæssigt blevet til en professionsbachelor og vil med dette også gerne opfattes som en profession både i faget samt udenfor faget. Ifølge Due og Madsen (1990) er forholdet mellem lærerstandens selvforståelse og den offentlige opfattelse uharmonisk. Lærerfaget har en professionel selvforståelse, men denne adskiller sig fra den offentlige forståelse af lærerne. Ved at sammenligne lærerfaget med en klassisk sociologisk forståelse af professioner ses det, at lærerfaget ikke fuldt ud lever op til denne forståelse. Især på punkterne om økonomi og social status ses det, at lærerfaget ikke indeholder disse elementer. Men den selvopfattelse som lærerne har af deres fag gør også, at de som gruppe ikke er indstillet på at lukke andre faggrupper ind på deres arbejdsområde, som primært er folkeskolen. Størstedelen af lærergruppen mener ikke, at andre faggrupper skal undervise i folkeskolen (Due og Madsen 1990). En bestået lærereksamen og en indmeldelse i Danmarks Lærerforening ses som adgangsbilletten til et job som lærer i skolen. Dermed prøver lærerne og deres organisation at monopolisere dette arbejdsområde. 16

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?

Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Midtvejsseminar d.7. juni 2012

Midtvejsseminar d.7. juni 2012 Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser

Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejen i Kreds Midtjylland, 13.6 2017 Gitte K. Jørgensen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt. Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC

Information om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING!

AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING! ATVÆRELÆRERSTUDERENDEIETFELT UNDERFORANDRING 1ENUNDERSØGELSEAFENGRUPPELÆRERSTUDERENDES PRAKSISFORMER SPECIALERAPPORT JOHANNENIELSEN AALBORGUNIVERSITET Titelblad Atværelærerstuderendeietfeltunderforandring

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Kodeks for god ledelse i folkekirken

Kodeks for god ledelse i folkekirken Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet

Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere