Professions- og statuskonflikter blandt lærere og pædagoger
|
|
- Kurt Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Professions- og statuskonflikter blandt lærere og pædagoger Afhandling Kandidatuddannelsen i generel pædagogik Danmarks Pædagogiske Universitet Modul 2: Pædagogiske praksisser og institutioner Trine Mindegaard, studienummer: Frank Rosenfeldt, studienummer: Christian B. Rasmussen, studienummer: Vejleder: Knud Jensen Januar 2006
2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemfelt Problemformulering Disponering af afhandlingen Moderniseringen af den offentlige sektor Managementsproget som fungerende ideologi Profession og status Professionsbegrebet Den funktionalistiske tilgang Den Neo-weberianske tilgang En relationel model til at analysere professioner Idealforestillinger Skolelærerfagets historiske udvikling Skolelærernes selvforståelse og idealforestillinger Pædagogfagets historiske udvikling Pædagogernes selvforståelse og idealforestillinger Feltet Feltbegrebet Kapitalbegrebet Habitusbegrebet Lærernes og pædagogernes strategiske positioner i feltet Konklusion Litteratur Afhandlingen skal ses som et fælles projekt, men som udgangspunkt er Trine Mindegaard ansvarlig for afsnit 4 Frank Rosenfeldt er ansvarlig for afsnit 3 Christian B. Rasmussen er ansvarlig for afsnit 2 og 5 2
3 1 Indledning 1.1 Problemfelt En af de problemstillinger, som stadig vedbliver at være aktuel, er debatten omkring lærer- og pædagogarbejdet. Vi bliver konstant informeret bl.a. via medierne omkring problemstillinger på disse arbejdsområder. Disse semiprofessioner lever tilsyneladende ikke op til de forventninger, som er tilknyttet disse erhverv. Uddannelserne bliver ofte kritiseret for ikke at give de studerende kompetencer til at udfylde de krav, som stilles til fagene. Og mange nyuddannede oplever det, som i dagligsproget kaldes praksischok, når de efter endt uddannelse skal varetage et pædagogisk arbejde. Gennem de sidst 30 år har den offentlige sektor været under kraftig omstrukturering og denne moderniseringen har ændret en række vilkår i bl.a. arbejdsforhold for lærere og pædagoger (Jensen, 2003). Denne modernisering medvirker til, at disse to professionsfag skal arbejde sammen med henblik på at løse en pædagogisk opgave. I 2001 med bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor blev lærer- og pædagoguddannelserne ændret til såkaldte professionsbacheloruddannelser og uddannelsesstrukturen blev ændret med henblik på, at opfylde dette akademiske krav. Professionsbachelorbetegnelsen betyder adgang til højere uddannelser, i princippet, på lige fod med universitetsbachelorer. Endelig har professionsbachelorer tilkæmpet sig retten til at besidde bestemte erhverv, som universitetsbachelorer har svært ved at få adgang til. Uddannelserne til professionsbachelorer er samlet i centre for videregående uddannelse (CVU). Men trods dette medfører samarbejdet i det sociale felt, mellem lærere og pædagoger, en mindre tydelig skillelinie mellem professionsfagene og deres specifikke arbejdsområde. Denne utydelighed i arbejdsområder og arbejdsopgaver tvinger disse to professionsfag ud i tilsyneladende strategiske positioner for at sikre eget arbejdsområde. Herved opstår konflikter mellem disse professionsfag og omkring den opgave, som de i fællesskab skal løse. 3
4 1.2 Problemformulering Denne præsentation af afhandlingens problemfelt leder os frem til følgende problemformulering: En deskriptiv analyse af professions- og statuskonflikter blandt lærere og pædagoger ansat i skoler og fritidsordninger belyst gennem disse professionsfags idealforestillinger og deres deltagelse i et fælles socialt felt. 1.3 Disponering af afhandlingen I det følgende vil vi kort skitsere afhandlingens form samt vores intentioner indenfor dette problemfelt. Indledningsvis vil vi belyse væsentlige træk af moderniseringen af den offentlige sektor, herunder fremkomsten af et nyt organisationssprog, og dermed lægge et makroperspektiv på det problemfelt, som afhandlingen omhandler. Efterfølgende vil vi analysere professionsbegrebet og sammenholde dette med de herskende idealforestillinger i lærer- og pædagogfaget for at belyse de professionsstrategier og statuskonflikter, som anvendes. Ud fra Pierre Bourdieus begreber felt, kapital og habitus vil vi analysere det sociale felt, hvor lærer og pædagoger arbejder sammen. Vi vil beskrive de strategiske positioner, som de tilsyneladende indtager, samt udfolde hvorfor det ofte går galt, når disse to faggruper skal arbejde sammen om at løse en fælles opgave. Endelig vil vi kort opsummere vores pointer i en sammenfattende konklusion. 2 Moderniseringen af den offentlige sektor I det følgende afsnit vil vi gøre rede for en række ændringer i det rum, hvor mødet mellem lærere og pædagoger udspiller sig. Moderniseringen af den offentlige sektor har medført en række ændringer i det pædagogiske felt og samtidig hermed en række ændringer i professionsfagenes mulighedsbetingelser. Begrebet professionsfag anvendes om grupper af ansatte med en uddannelse på år, der er specialiseret til at arbejde i særlige, men forskellige, dele af den offentlige sektor, som eksempelvis: lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere (Jensen, 2004). Begrebet professionsfag bruges i øvrigt stort set synonymt med begrebet semiprofessioner. 4
5 Moderniseringen betyder en bevægelse fra velfærdsstat til en responsiv forvaltning af offentlige virksomheders struktur og funktion. Moderniseringen af nationalstaterne har, ifølge Knud Jensen (2003), intensivt foregået i de vestlige lande i de seneste cirka 30 år. Fokus i denne modernisering har været at udvikle standardiserede strukturer og funktioner. Ændringer i de offentlige institutioner iværksættes med rammelovgivning, således at institutionerne konkurrerer på disse vilkår i forhold til at omlægge, rationalisere og effektivisere institutionernes funktioner og struktur (Jensen, 2004). Sammenlignende internationale undersøgelser, udført af eksempelvis OECD, skaber debat og rejser en række spørgsmål. Konkurrencen mellem institutionerne øges, og tilsyneladende affinder institutionerne sig med at blive rangordnet (Jensen, 2004). Nøglebegreberne i moderniseringen af den offentlige sektor lader til at være rationalisering, standardisering, effektivisering samt hierarkisk ledelse og styring (Jensen, 2004). Standarder implementeres blandt andet ved at anvende et organisationssprog managementsproget - som det fælles sprog. 2.1 Managementsproget som fungerende ideologi Arild Danielsen (1998) peger på nogle ændringer i klassestrukturen, som knytter sig til den nye organisationsretorik eller managementsproget. Ideologi er generelt betragtet nogle forestillinger, som forenkler eller tilslører samfundsskabte modsætninger og spændinger, samt almengør og naturaliserer det historisk særegne (Danielsen, 1998). Danielsen (1998) skelner mellem begreberne repræsenterende ideologi og opererende ideologi. Denne skelnen er efter Danielsens opfattelse vigtig for at forstå ideologier og deres betydning i vores tid. Begrebet repræsenterende ideologi drejer sig om fortællinger og myter, som skaber idealiserede billeder af nogle eller noget. Begrebet opererende ideologi drejer sig derimod om forestillinger og værdier, som er indlejret i vores daglige omgangsformer, og som føles vigtige og rigtige (Danielsen, 1998). Den opererende ideologi er ofte indlejret i brugen af bestemte ord og udtryk. Den er indlejret i måden disse ord og udtryk udtales på, i sproglige fraser og retoriske figurer, i samtaleemner og i væremåder. Danielsen gør opmærksom på, at den opererende ideologi ikke fungerer ved at 5
6 en bestemt gruppe af aktører manipulerer de andre. Ifølge Danielsen er der derimod tale om et kollektivt tilsløringsarbejde, som skaber den nødvendige illusion. Den opererende ideologi kan også fungere på et endnu mere underforstået niveau, som måden vi taler sammen, forklarer os på, og som dermed sætter rammerne for, hvad der kan og skal siges (Danielsen, 1998). Den pædagogiske verden er domineret af sloganagtige udtryk og hurraord. Managementsproget er vidt udbredt i de offentlige institutioner. Kompetence, kvalitet, udvikling, udfordringer, visioner, strategier, ledelse og målsætning er ord som anvendes i lærernes og pædagogernes arbejde. Medarbejdernes refleksioner over egen praksis og personlige udvikling er i fokus. Idealet er den lærende medarbejder, der konstant befinder sig i en udviklingsproces. Der anvendes en uimodståelig retorik til at beskrive og fortolke det pædagogiske arbejde, der nærmest er umulig at sætte sig op imod. Hvilke medarbejdere ønsker ikke at være refleksive, udviklende, fleksible og lærende? Uddannelseskvalifikationer opfattes som eksistensgrundlaget indenfor organisationen. I mellemlaget opfattes uddannelse som kulturel kapital og som løftestang for social mobilitet. I det nye managementsprog er der således vokset en hel kompetencefamilie frem. Der tales eksempelvis om kompetencekrav, handlekompetence, spidskompetencer og kernekompetence. Alt dette peger på det samme budskab om at uddannelse er vigtigt, og de arbejdsopgaver som medarbejderne udfører er vigtige (Danielsen, 1998). Den moderne organisations grundproblem er modsætningen mellem idealforestillinger og realiteter. Der er næsten altid et betydeligt skel mellem uddannelse, og det som kræves i forbindelse med de konkrete arbejdsopgaver. De nyuddannede møder med andre ord en ganske anden praksis, end den de forventede. Den nyansatte forsøger at ændre situationen ved at foretage en imaginær forskydning hvor måden, hvorpå man tænker og taler om tingene forandres, dog uden at praksis forandres. Medarbejdernes uddannelseskvalifikationer bliver tillagt stor betydning. Hermed bliver det nærliggende at betragte uddannelse, som måden til at tilegne sig metoder eller redskaber, som sætter en i stand til at udføre opgaven med større succes end folk uden denne uddannelse (Danielsen, 1998). Managementsproget giver tilsyneladende de ansatte en fornemmelse af, at de taler det samme sprog. Udsagnet, Et sprog som gør det muligt at tale det samme sprog, er indholdsløst, men rummer ifølge Danielsen (1998) en social virkelighed. De ansattes daglige samtaler skaber en følelse af fæl- 6
7 les sund fornuft eller common sense. De ansatte omtaler og fortolker deres arbejdsfunktioner som udfordrende og kompetencekrævende. Denne retorik understøtter forestillingen om, at de altid udfører væsentlige og krævende arbejdsopgaver, som netop bliver en måde at legitimere deres position. Derved praktiseres en ideologi, der består i at dyrke sig selv og gøre indtryk på andre (Danielsen, 1998). Sproget er således af stor betydning for (semi-) professionernes forsøg på legitimering af deres position og højnelse af status, hvilket vil blive yderligere analyseret i det følgende afsnit. Spørgsmålet omkring idealforestillinger, som det fremstilles af uddannelsesinstitutionerne og de faglige foreninger vil blive analyseret i afsnit 4. 3 Profession og status I dette afsnit vil vi analysere begrebet profession ud fra tre delvis forskellige sociologiske perspektiver, den funktionalistiske, den neo-weberianske samt Due og Madsens relationelle model. Vi vil dog begynde med at fastlægge begrebets karakter i hverdagssproget og som sociologisk begreb samt introducere begrebet semiprofession. 3.1 Professionsbegrebet I hverdagssproget sidestilles begrebet ofte med et erhverv eksemplificeret ved, at der i Politikens Nudansk Ordbog under profession står: En faglig beskæftigelse som man er oplært i, uddannet til eller ansat til at udføre (Becker-Christensen, 1996). Det er en udvanding, der fratager begrebet den status dét, som sociologisk begreb, besidder. Som sociologisk begreb er der flere kendetegn, et erhverv skal besidde, for at kunne klassificeres som en profession. Geoffrey Millerson har ud fra sin opsamling af tidligere professionsforskning opstillet seks karakteristika, som han anser som afgørende. (Gengivet fra Due og Madsen, 1990: 367). 1) Udøvelsen af en profession må indebære en færdighed, som bygger på teoretisk viden. 2) Der skal være tale om en langvarig uddannelse som forudsætning for tilegnelsen af den professionelle viden 7
8 3) De professionelles kompetence skal være sikret gennem et formelt eksaminationssystem 4) Der skal være etableret et etisk kodeks ( code of conduct ) til at sikre den professionelle integritet. 5) Den professionelle aktivitet skal bestå i en form for service, der er til fælles bedste, det vil sige præget af altruisme eller offentligt serviceideal. 6) Professionen skal være organiseret. (Dette indebærer bl.a. professionel selvregulering og autonomi). Millersons tilgang er den funktionalistiske, som vi vil gøre rede for i næste afsnit. Da lærer- og pædagogfagene ikke opfylder alle kravene, kan de ikke kaldes professioner. De kan i stedet kaldes semiprofessioner, der er kendetegnet ved at opfylde minimum punkt tre og fem, men ikke nødvendigvis resten af punkterne i Millersons analyse (Due og Madsen, 1990). 3.2 Den funktionalistiske tilgang Den funktionalistiske tilgang er også blevet kaldt trait- approach, og de to benævnelser sigter til de to overordnede emner, som denne del af professionsforskningen beskæftiger sig med. Nemlig på den ene side, hvilke kendetegn, der karakteriserer professionerne som faggrupper og gør det muligt at adskille professioner fra andre faggrupper. På den anden side, hvilken funktion de har i samfundet, som kan forklare deres status og materielle belønninger. Oprindelsen til den funktionalistiske professionsforskning tilskrives i almindelighed det engelske værk: The Professions publiceret af Carr-Saunders og Wilson i 1933, men Talcott Parson anses for at være grundlæggeren af den funktionalistiske professionssociologi i mere systematisk forstand. Parson definerer professioner en særlig samfundsmæssig rolle som faggrupper, der er organiseret omkring at håndtere og være ansvarlig for en vigtig del af samfundets viden og kulturelle tradition. De har ansvaret for traditioners bevarelse og fremtidige udvikling i form af nye sociale værdier og ny viden og derudover for anvendelse af denne viden i praksis (Due og Madsen, 1990). Men professionerne er ikke bærere af hvilke som helst sociale værdier i det moderne samfund. Der er tale om rationelle værdier, der kan være med til at understøtte økonomisk og social udvikling 8
9 gennem en stadig forfinelse og udvikling af teknologisk viden. Professionerne tilskrives dermed en rolle som medvirkende til samfundets fortsatte rationalisering (Due og Madsen, 1990). Professionerne er, i følge Parsons, opstået som resultat af en samfundsmæssig evolution, hvor en stigende specialisering og øget arbejdsdeling skabte et øget behov for specialiseret viden, som samfundet, indtil da, ikke kunne honorere. Hermed blev der skabt grobund for, at professionerne blev udskilt som selvstændige faggrupper. Som navnet på teoriretningen tilsiger, bliver professionerne anset for nødvendige for samfundets funktion som socialt system. Professionerne bidrager til samfundet ved at erhverve sig særlige færdigheder, som de vedvarende kan udvikle, og herved leverer professionerne nødvendige sociale værdier og ny viden. De løser nogle vitale samfundsmæssige problemer ved hjælp af den viden, som de har erhvervet sig gennem lange uddannelser, for derigennem at gøre sig fortjent til autonomi, social status og materielle belønninger (Due og Madsen, 1990). Den funktionalistiske tilgang er, som forståelse af professionerne i historisk perspektiv, udmærket, men den indeholder ikke det konflikt perspektiv, der også følger med en modernisering af staten. Den beskæftiger sig heller ikke med, hvad der sker, når to, statusmæssigt set, sidestillede professioner mødes i et socialt felt. 3.3 Den Neo-weberianske tilgang Den neo-weberianske tilgang er den seneste retning i professionsforskningen, der beskæftiger sig med handlingsstrategier for at forstå professionel udvikling. Denne retning betoner især diskussionen af det professionelle videns- og uddannelsesaspekt. Retningen udviklede sig med afsæt i de første magtstudier og deres fokus på, hvad professioner gør, når de forhandler og fastholder en særlig position i samfundet. Man søgte at klarlægge de kollektive handlingsmønstre, man kunne se i relationen mellem professionelle grupper, staten og andre grupper i samfundet. Med dette udgangspunkt bliver det de professionelle, eller rettere de faggrupper, som vi kalder professionelle, deres handlingsstrategier og den kontekst de indgår i, der kommer i centrum for forskernes interesse. Neo-weberianerne peger på, at forklaringen på professionernes høje status og gode materielle vilkår snarere skal søges i disse faggruppers evne til succesfuldt at opnå social closure. 9
10 Her illustreret af Keith Macdonald (1995): Max Weber udviklede begrebet social closure (social udelukkelse) til at beskrive og forklare en udelukkelsesproces, hvor en faggruppe monopoliserer fordele og dermed lukker af for, at andre lavere rangerende og ikke så kvalificerede grupper kan få adgang til disse fordele (Moos, Krejsler & Laursen, 2004). Det vil sige, at social closure sker som følge af eksklusion af andre grupper og på bekostning af disse udelukkede grupper. Hvor funktionalisterne fokuserede på arbejdsdeling som vigtigt for samfundets udvikling og dermed på behovet for stadig flere professionelle grupper, som kunne løse disse specialiserede opgaver, hvorimod udgangspunktet for neo-weberianerne er interesseforfølgelse. 10
11 Udgangspunktet er en forståelse af samfundets dynamikker som skabt af individer, der forfølger egne interesser. Disse aktiviteter genererer mere eller mindre bevidste faggrupper, der besidder ideer/viden, der kan legitimere deres interesseforfølgelse. Denne proces konkretiseres blandt andet gennem professioners forsøg på at forbedre medlemmernes forhold ved at begrænse adgangen til belønninger og privilegier til en snæver kreds, og ved at dyrke specielle sociale eller fysiske egenskaber, som den selv er bærer af. Disse udvalgte kendetegn anvendes som kriterier for fortræffelighed og sorteringsmekanisme samt legitimitetsgrundlag for tildeling af særlige privilegier (Lauvås & Lauvås, 1998). Weber så uddannelsessystemet som et specielt effektivt og veludviklet instrument til at kontrollere adgangen til professionen/ statusgruppen. Krav om eksamensbeviser og certifikater er effektive midler til begrænse tilgangen af kandidater til stillingerne og monopolisere dem til fordel for indehaverne af disse beviser og certifikater (Due og Madsen, 1990). Professionernes udvikling bliver med dette udgangspunkt historien om afgrænsede gruppers monopolisering af sociale positioner, der giver høj status og materielle belønninger. Det er vigtig at være opmærksom på, at der er en sammenhæng mellem professioners closure strategier og opdelingen af samfundet i forskellige grupper generelt. Weber anser statusgrupperne, som f.eks. en profession, for at have større betydning i de moderne samfund i forhold til arbejdsdeling og magt end de tidligere klasser. Som tidligere nævnt er eksklusion den væsentligste strategi i denne kamp mellem professionerne. Nogle professioner kan bruge eksklusion, som er brug af magt i nedadgående retning, i professionshierarkiet. Men, hvad gør de ekskluderede? De forsvarer sig eller trænger ind på et andet, og for dem, nyt område: Usurpation (Parkin, 1979), som er modstykket til eksklusion indebærer brug af magt opad eller i forhold til andre faggrupper. Nogle faggrupper kan bruge begge strategier. Denne dobbeltstrategi kaldes dual closure (Parkin, 1979). I moderne samfund, hvor der findes mange grupper, der stræber efter at blive opfattet som professioner, anvendes social closure strategierne ikke kun vertikalt, men også horisontalt. Det vil sige, at man både forsvarer sin profession opad og nedad i professionshierarkiet, og ligeledes i forhold til grupper, der har nogenlunde sammenlignelige uddannelser og vidensgrundlag (Moos, Krejsler & Laursen, 2004). En sådan strategi anvendes, ifølge Parkin, især af de semiprofessionelle grupper. 11
12 Neo-weberianerne kan kritiseres for, som præmis for analyserne, at fokusere ensidigt på magtforhold og professioners egeninteresse som den primært styrende kraft. Til trods for, at der næppe kan findes overbevisende argumenter for, at specielt professioner og professionelle personer, mere end alle andre faggrupper, udelukkende skulle handle ud fra egeninteresser. 3.4 En relationel model til at analysere professioner Jesper Due og Jørgen Steen Madsen har, i deres store sociologiske undersøgelse af Danmarks Lærerforenings medlemmer og tillidsfolk fra 1990, forslået en sociologisk analysemodel, hvor begrebet relation er omdrejningspunktet, dvs. at se de professioner, der ønskes analyseret, i deres samfundsmæssige sammenhæng. Ved at sætte relationen i centrum, forsøger Due og Madsen, med held, at bygge bro imellem den funktionalistiske og den neo-weberianske tilgang. Due og Madsen baserer deres analyse på fem forskellige relationer, som de undersøger hver for sig. I samme åndedrag gør de opmærksom på, at det kun er i analysen, det er muligt at splitte den sammenhægende virkelighed i enkeltrelationer uden overlapninger (Due og Madsen, 1990: ). 1) Lærerne i relation til deres arbejde. Herunder indgår også forholdet til eleverne og forældrene, dvs. brugerne. 2) Lærerne i relation til kollegaerne. 3) Lærerne i relation til ledelsen, dels på den enkelte skole, dels i den enkelte kommune. 4) Lærerne i relation til deres organisation, dels lokalt, dels centralt. 5) Danmarks Lærerforening, som repræsentant for lærerne, i relation til omverdenen, dels lokalt: kredsen i forhold til den enkelte kommune, dels centralt: DLF i forhold til de kommunale sammenslutninger og de statslige myndigheder. Due og Madsen kunne have medtaget endnu et par punkter, nemlig de professionelles forståelse af den adgangsgivende uddannelse til erhvervet. De skriver: At det på længere sigt som profession vil være umuligt at opretholde en professionel status, hvis det ikke med overbevisning kan sandsynliggøres, at den langvarige uddan- 12
13 nelse og den videnskabelige basis giver en viden, som ikke alene er nødvendig, men som heller ikke kan opnås på anden måde. (Due og Madsen, 1990: 453). Set på baggrund af udviklingen, fra 1990 og frem til i dag, vil det også være relevant at tilføje lærerens relation til sidestillet semiprofessioner. Pædagogerne er for alvor trængt ind i folkeskolen, i skolefritidsordningerne og eksempelvis i Københavns kommune, hvor der er krav om samtænkning af skole og fritid. Selvom begrebet profession i hverdagssproget ofte er frataget sin betydning, som statussymbol, er det stadig et begreb, som både lærer- og pædagogfaget gerne vil associeres med. Dette fænomen vil vi blandt andet belyse i det næste afsnit. 4 Idealforestillinger For at få et indblik i lærerens og pædagogernes professionsstatus og idealforestillinger vil der i det følgende blive givet en kortere beskrivelse, med henblik på væsentlige træk, af disse semiprofessioners historiske udvikling. Endvidere inddrages semiprofessionernes uddannelsesmæssige lovgrundlag samt eksempler fra udvalgte uddannelsessteder og faglige foreninger i en analyse sammenholdt med mere klassiske professionsstrategier samt Due og Madsens sociologiske undersøgelse fra Skolelærerfagets historiske udvikling Skolelærererhvervet i Danmark er opstået i tæt tilknytning til kirken. I løbet af 1700 tallet og i begyndelsen af 1800 tallet blev det, som vi i dag kender som folkeskolelærerstanden til. Præstestanden foretog undervisningen i latinskolerne de senere gymnasier. Den mere elementære og folkelige opgave blev varetaget af præstens underordnede, degnen. og Folkeskolelærerne fik med udgangspunkt i degnestanden en lavere status og blev uddannet på særlige seminarier (Moos, Krejsler & Laursen, 2004: 59). Gennem en række bestemmelser i løbet af 1800 tallet (år 1800, 1806 og 1814) og degnenes voksende undervisningsopgave, skiftede erhvervet fra degn til lærer. Hermed ikke sagt, at erhvervet ikke stadig i større eller mindre grad var underlagt kirken. Lærerstandens første afgrænsningsopgave blev hermed en frigørelse fra kirken. Afgræsningsopgaverne i lærerstanden har endvidere inkluderet både horisontale samt vertikale afgræsninger. Men trods disse afgræsnings- 13
14 kampe har folkeskolelærerstanden haft en næsten monopolagtig status på kerneundervisningsområdet i folkeskolen (Moos, Krejsler & Laursen, 2004). Udformningen af folkeskolen, som vi kender den i dag, skete op gennem 1900 tallet. Fokus her var bl.a. den vertikale afgræsningen og udmundede i folkeskoleloven fra 1975, som bl.a. fjernede det 8. og 9. skoleår fra det gymnasiale område samt en ny læreruddannelseslov i 1930, som var starten på en fagspecialisering af lærerne (Moos, Krejsler & Laursen, 2004). Lærerstanden bevæger sig hele tiden i disse afgræsningskampe og det er netop i dette felt at faget skal legitimere sig selv. I lyset af den historiske udvikling ses det, at faget ikke er et velafgrænset felt. Men et felt som er i stadig kamp med vertikale og horisontale afgræsningsopgaver (Moos, Krejsler & Laursen, 2004). Arbejdet mellem lærere og pædagoger bliver hermed også til en kamp om arbejdsopgaver og legitimation. 4.2 Skolelærernes selvforståelse og idealforestillinger Med bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor (2001) blev læreruddannelsen til en såkaldt professionsbacheloruddannelse. I bekendtgørelse af lov om uddannelse af lærere til folkeskolen 1 stk.2 (2000) står der: Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Det er altså et lovmæssigt krav, at uddannelsen skal bidrage til at fremme den studerendes personlige udvikling. Udtrykt på en anden måde skal uddannelserne medvirke til at socialisere den studerende. Men hvordan udmønter denne lovgivning sig i den enkelte læreruddannelse? De enkelte uddannelsessteder tilrettelægger uddannelsens struktur under den gældende lovgivning (bekendtgørelse af lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, 2000). Som et eksempel på denne socialiseringsproces inddrages her N. Zahles Seminariums uddybende formulering til de overordnede formål af læreruddannelsen: 14
15 Med henblik på at forene høj faglig kvalitet med høj undervisningskompetence gennemføres læreruddannelsen i et funktionelt samarbejde med folkeskolen, således at væsentlige sider af skolens virkelighed integreres i seminariets undervisning, dels i de enkelte fag, dels i seminariets virksomhed som helhed. Med henblik på at fremme de studerendes personlige udvikling skal seminariets undervisning og studiemiljø bidrage til, at den studerende personligt og i en social sammenhæng erhverver sig viden og værdinormer, som indebærer, at læreruddannelsen kan erkendes som meningsfuld. Med baggrund i disse overordnede formål giver seminariet muligheder og udfordringer til brede faglige og sociale kulturelle aktiviteter med mange forskellige arbejdsformer. I særlig grad lægger vi vægt på, at undervisningen støtter og udfordrer de studerende i samarbejdet mellem praktik, liniefag og pædagogiske fag. I hele dette samarbejde er sigtet tydeligt rettet mod at forberede de studerende på det meget omfattende og komplekse arbejde, der ligger i lærerprofessionen. Der satses således på, at den faglige fordybelse foregår i et miljø, der både lægger op til selvstændighed og til samarbejde og med vægt på den form for engagement og ansvarlighed, der kræves i lærerarbejdet Dette er et udtryk for en tolkning af lovgivningen, hvor der på N. Zahles seminarium lægges vægt på den studerendes personlige udvikling og erhvervelse af viden og værdinormer. Endvidere beskrives arbejdet som lærer som omfattende og kompleks, samt at erhvervet kræver engagement og ansvarlighed. Danmarks Lærerforening har på deres hjemmeside beskæftiget sig med professionsbegrebet for denne faggruppe og har bl.a. formuleret et professionsideal for medlemmerne af Danmarks Læreforening (2002). Dette professionsideal indeholder 11 punkter, som beskriver idealtypen på en lærer. Ordet ideal indeholder forestillingen om det fuldkomne, som man opstiller som mål eller forbillede (Becker-Christensen, 1996). Ved en nærmere gennemgang af disse 11 punkter ses det, at de netop beskriver en utopi, som den enkelte lærer vil have meget svært ved, til fulde, at leve op til. Men det som i denne sammenhæng er særligt i øjenfaldende, er måde hvorpå dette professionsideal er beskrevet. Beskrivelsen ligner mange steder mere en personbeskrivelse end en professionsbeskrivelse eksemplificeret her: 15
16 Lærerens ansvar herfor fordrer ikke blot formidling af den fornødne forståelse, de fornødne kundskaber og færdigheder, men tillige et klart engagement i samfundslivets grundværdier. Gennemgående træk som kan ses i love, bekendtgørelser, uddannelsesstedernes formuleringer og hos Danmarks Lærerforening er læreren som person og den socialiseringsproces, som skal forme læreren til at kunne varetage sit fag. Danmarks Lærerforening (2005) beskriver i artiklen Hvad skal vi med et professionsideal?, hvorfor det er vigtigt, at anerkende lærerfaget som en profession. Deres begrundelse er bl.a., at ved at få et fælles ståsted bliver det nemmere at diskutere de krav, som faget stiller i forhold til andre lærere, forældre og offentlighed. Og herudfra blev professionsidealet formet. Dette kan i denne sammenhæng tolkes som en måde, hvorpå lærerfaget forsøger at opnå status, i forhold til det arbejde de udfører. De er lovmæssigt blevet til en professionsbachelor og vil med dette også gerne opfattes som en profession både i faget samt udenfor faget. Ifølge Due og Madsen (1990) er forholdet mellem lærerstandens selvforståelse og den offentlige opfattelse uharmonisk. Lærerfaget har en professionel selvforståelse, men denne adskiller sig fra den offentlige forståelse af lærerne. Ved at sammenligne lærerfaget med en klassisk sociologisk forståelse af professioner ses det, at lærerfaget ikke fuldt ud lever op til denne forståelse. Især på punkterne om økonomi og social status ses det, at lærerfaget ikke indeholder disse elementer. Men den selvopfattelse som lærerne har af deres fag gør også, at de som gruppe ikke er indstillet på at lukke andre faggrupper ind på deres arbejdsområde, som primært er folkeskolen. Størstedelen af lærergruppen mener ikke, at andre faggrupper skal undervise i folkeskolen (Due og Madsen 1990). En bestået lærereksamen og en indmeldelse i Danmarks Lærerforening ses som adgangsbilletten til et job som lærer i skolen. Dermed prøver lærerne og deres organisation at monopolisere dette arbejdsområde. 16
Faglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereEN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs merePROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING
PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereLærerstuderendes Landskreds. Principprogram
Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereIngen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser
Ingen andre har forstået os, har forstået, hvor vigtige vi er en undersøgelse af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejen i Kreds Midtjylland, 13.6 2017 Gitte K. Jørgensen
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereBILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE
PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereDiplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning Problemformulering Metode Leavitts model Coping Copingstrategier Pædagogens rolle Empiri Analyse/diskussion Konklusion Perspektivering Side 1 af 8 Indledning Der er mange
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereTR KEND DIN PROFESSION
TR KEND DIN PROFESSION Velkommen Sæt dig så vidt muligt sammen med nogen du ikke kender Hvad hedder du og hvor kommer du fra? Hvilken målgruppe arbejder du med? Hvad er dine forhåbninger for dagen? Hvornår
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereHærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.
Version 1.1 April 2012 2 3 Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier Formålet med formuleringen af Hærens Officersskoles Mission, Vision & Strategier samt Værdier er at skabe et fælles
Læs mereMIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet
MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereUndervisningsplan 1617
Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs merePædagogfaglig ledelse
Pædagogfaglig ledelse Om ledelse af pædagogiske institutioner Daniela Cecchin & Mikael Wennerberg Johansen red. Indhold INDHOLD Forord Lasse Bjerg Jørgensen Indledning Daniela Cecchin og Mikael Wennerberg
Læs mereDen reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Indhold Forord...5 1. Præsentation af praktikken i pædagoguddannelsen... 7
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs meredebatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag
debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.
Læs mereKORT OM SOCIAL KAPITAL
KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs merePraktikpjece for 3. praktik
Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereHvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?
Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at
Læs merePh.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn
Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereDEN GODE KOLLEGA 2.0
DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereIntegrationsrepræsentant-uddannelsen
Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereInformation om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC
Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om
Læs mereI dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.
DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereForslag ledera rsmøde 7. september 2018
1 Forslag ledera rsmøde 7. september 2018 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 Forslagsstiller: Den lokale lederforenings bestyrelse
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereHvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo
Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereaugust 2009 Sygeplejerskeuddannelsen
Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem
Læs mereLæreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen
Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse
Læs mereLEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis
LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereKodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Læs merePrøvenummer 3 Kommunikation marts 2007
Af Prøvenummer 3 Indholdsfortegnelse: Indledning / Metodebeskrivelse s.2 Case s.2 Problemstilling s.3 Teori s.3 Analyse Opsamling / Handleforslag s.4+5 s.5+6 Litteraturliste Indledning / Metodebeskrivelse:
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereKerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde
Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereDimissionstale d. 25/6 2019
Dimissionstale d. 25/6 2019 VIA UC Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Britta Riishede Kære dimittender To be or not to be, that s the question det er et af de mest brugte citater, hentet fra
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereUnder dette punkt drøfter kongressen forholdene omkring arbejdstidsaftalen.
Den 2. september 2011 Rammesætning af punkt 5 E Det lokale og centrale arbejde med arbejdstidsaftalen Det lokale og centrale arbejde med arbejdstidsaftalen Under dette punkt drøfter kongressen forholdene
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mere