Skriftlig beretning Efterår 2006

Transkript

1 Skriftlig beretning Efterår 2006 DM som fagforening Hvad gør DM for sine medlemmer? Hvordan skal vi som tillidsrepræsentanter forklare medlemmerne, at deres penge til DM gør en forskel? Sådan omtrent lød et spørgsmål på et af de regionale tillidsrepræsentantmøder, hvor man efterspurgte illustrativt materiale om DM s indsatsområder. Da andre i DM har haft samme ønske, er HB enedes om at sende en folder ud til alle medlemmerne, hvoraf det fremgår hvad DM arbejder for, hvilke kampe der er vundet på det kollektive område, og hvilke kampe DM har vundet m.h.t. enkeltsager, hvilke debatter DM har rejst o.s.v. Med udgangspunkt i konkrete eksempler skal det forklares, hvordan arbejdsforhold kunne se ud, hvis ikke DM eksisterede. For vores landsklub ville det også hurtigt blive en historie om, hvordan arbejdsforholdene ville se ud, hvis der ikke var nogen tillidsrepræsentanter. Det er klart, at en sådan folder ikke skal fremstå som et selvforherligende skrift, men som oplysningsmateriale, fordi mange af de ting, der foregår i en fagforening ikke altid bliver set af det enkelte medlem. Folderen vil komme til at indeholde emner fra DM s princip- og arbejdsprogram bl.a. om, hvordan DM varetager medlemmernes kollektive og individuelle interesser ud fra bl.a. følgende principper: Medlemmerne sikres ordinær og uddannelsesmæssig relevant beskæftigelse Medlemmernes position og anseelse på arbejdsmarkedet udbygges Beskæftigelse skal som hovedregel være varig Beskæftigelsesmuligheder og vilkår for ledige medlemmer skal forbedres Medlemmernes ansættelsesforhold skal sikres gennem overenskomster og aftaler med DM/AC som part Aftaleretten skal være kollektivt funderet og omfatte alle løn- og ansættelsesvilkår Der skal aflønnes med lige løn for lige arbejde Medlemmerne skal have real- og livslønsfremgang De kollektivt aftalte løndele skal være størst mulige 1

2 Det er klart at i en tid, hvor vi har en regering, der med DF i ryggen kan gennemtrumfe mange nye bestemmelser uden den nødvendige politiske og faglige refleksion, kan fagforeningsarbejde være meget op ad bakke, men det er også klart, at uden DM s arbejde, ville medlemmerne fra seminarie/cvu-området ikke have ACoverenskomstens krav om kvartalsvis opgørelse af merarbejde, og der ville formentlig for længst have været en harmonisering af arbejdsvilkårene med arbejdsforringelser for vore medlemmer til følge. Det er endvidere blevet besluttet, at der skal være større gennemsigtighed i DM, sådan at det enkelte medlem får lettere ved at sætte sig ind i, hvad pengene går til. Således vil formandens beretning blive koblet til regnskabet. Hørt på regionalmøderne Det er bestemt ikke blevet nemmere at være tillidsrepræsentant. Nedskæringer, forværring af det psykiske arbejdsmiljø, fusionsprocesser og manglende ledelse er nogle af de elementer der fremkom på efterårets TR-møder som årsager til pres på TR-funktionen. Især blev det nævnt, at de mange tværinstitutionelle møder trækker tænder ud og at timetildelingen til TR-arbejdet langt fra står mål med arbejdsindsatsen. Det blev foreslået, at DM skal gøre opmærksom på betydningen af tillidsrepræsentantens arbejde og arbejdsvilkår. Dette vil bl.a. ske ved udarbejdelse af en artikel i Seminariebladet. På efterårets regionalmøder kunne det igen konstateres, at stress og langtidssygemeldinger fylder for stor en del af beskrivelserne af arbejdssituationen rundt omkring. Dette må derfor stadig være et indsatsområde for bestyrelsen, og vil blive medtænkt i fusionsberedskabet. P.g.a. UC-akkrediteringerne var der flere steder pres på, for at harmonisere arbejdsvilkårene på de forskellige uddannelsessteder. Dette oplevedes især som problemfyldt, når det drejede sig om harmonisering mellem sundhedsuddannelserne og de pædagogiske uddannelser, fordi der ganske enkelt var meget forskellige arbejdsforhold de to områder imellem. Som modspil blev DM s bogholdermodel brugt, idet man valgte at have både et lokalt aftaleniveau og et fælles aftaleniveau, men det blev præciseret, at det er meget vigtigt, at der ikke er uklarheder om, hvad der tæller med på hvilket niveau. Det demokratiske underskud på CVU erne har også været et tilbageværende tema på regionalmøderne, og det blev da også berørt ved denne lejlighed. 2

3 Og Seminarie/CVU-landsklubbens bestyrelse skal være meget opmærksomme på dette m.h.p. dannelsen af professionshøjskolerne. Fra nogle af de steder, hvor man er på AC-aftalen kunne berettes, hvad det betød at man stod sammen om at lave meget udførlige timeregnskaber. Ledelsen blev ofte overrasket over, hvor meget tid, der egentlig blev brugt på de enkelte opgaver. Men, det blev understreget, at hvis det skal være et virkningsfuldt middel, kræver det at alle undervisere bakker op og er omhyggelige med timeregnskaberne. Seminariefusioner fylder efterhånden også en del på møderne. Indtil videre er det mest pædagogseminarierne, der fusionerer. Der er ingen tvivl om, at der er tale om besværlige processer, men flere steder lyder der dog optimistiske undertoner, idet man godt kan se fornuften i at blive større inden en evt. indtræden i professionshøjskolerne. I København kom der særligt fokus på de mange nye opgaver underviserne på seminarierne skulle kunne varetage: Udviklingsarbejde evt. forskning, efteruddannelse, undervisning m.m. Nogle frygtede, at den enkelte skulle gabe over for meget og at der kunne udvikles et A hold bestående af lærere med meget udviklingsarbejde og B hold bestående af lærere der hovedsageligt brugte tiden på undervisning. Ligeledes blev det nævnt, at de personer der efterhånden arbejder på flere uddannelsessteder oplever, at det sociale klima smuldrer. Mange oplever, at de ser meget lidt til kollegerne, fordi de underviser på flere forskellige institutioner, Regionalmøderne er uden tvivl en god informationskilde om arbejdsforholdene rundt om i landet, og de er med til at fastlægge bestyrelsens arbejde. Bestyrelsens arbejde Det har været et særdeles travlt år for bestyrelsens medlemmer, hvor især følgende har fyldt meget: Reformerne af uddannelserne og herunder arbejdet med CKF erne. CKFarbejdet har især fyldt meget på pædagoguddannelserne, idet de nye fag skulle defineres og tildeles ECTS-point, hvilket igen kan få store beskæftigelsesmæssige betydning for de nuværende medarbejdere Fusionsberedskabet, herunder udarbejdelse af politikpapir, indsamling af viden fra andre lande, henvendelse til pressen og deltagelse i Fusion Camp 3

4 Genopstandelse af LIE og i den forbindelse planlægning af en læreruddannelseskonference MVU-rådsarbejde Planlægning af konference om evidensbegrebet Arbejdet i sektorbestyrelsen Samrådet for pædagoguddannelsen Samrådet for læreruddannelsen Kontakt til øvrige interessenter, politikere og pressen Særskilt kan det bemærkes, at vi har formuleret et brev til Bertel Haarder, hvor vi udbeder en forklaring på Undervisningsministeriets udspil til dannelsen af professionshøjskolerne. Uafhængigt af denne henvendelse har DUS (Undervisningsorganisationernes sammenslutning) også bedt Bertel Haarder om en udredning. Men han har valgt kun at henvende sig til bestyrelsesformænd, rektorer og direktører. Så stadig er der ingen af os, der har fået noget svar. Lejligheden her skal også benyttes til at rette en stor tak til Jens Boelsmand, som gennem fem år har været en enorm arbejdskraft på alle områder, men ikke mindst i forbindelse med reformen af pædagoguddannelsen. Jens Boelsmand er blevet uddannelseschef på pædagogseminariet i Aalborg og har derfor trukket sig fra bestyrelsesarbejdet. Desværre har vi ingen til at indtræde i hans sted. Sekretariatets arbejde: At der sker mange ting på vore uddannelsessteder kan også mærkes i sekretariatet. Nedenstående er en række af de sagstyper, som har fyldt en del i sekretariatet: Afskedigelsessager: Som vi tidligere har skrevet, har DM modtaget rigtig mange afskedigelsessager, hvilket har været tidskrævende for sekretariatet både i forbindelse med skriftlige høringssvar og møder med rektorer. Og selvom mange af afskedigelsessagerne skyldes økonomisk nedskæring og reduceret studenteroptag, så har det i mange tilfælde en positiv effekt, at DM skal høres. Medlemsmøder: Sekretariatet er i årets løb blevet hidkaldt til mange informationsmøder i konsekvens af overgang til AC-arbejdsvilkår, hvilket er et udtryk for at lokalaftalerne er kommet under pres 4

5 Andre typer sager: At lokalaftalerne er under pres er også kommet til udtryk ved en del henvendelser til sekretariatet om sparring i forbindelse med de lokale forhandlinger. Ligeledes har sekretariatet taget sig af en del sager om lærere, der er kommet i klemme p.g.a. sygdom eller dårligt arbejdsmiljø. Og der er ingen tvivl om, at rigtig mange personer, der er kommet i klemme, oplever at DM gør en forskel. Nye sagstyper, der breder sig: Formentlig p.g.a. det stigende arbejdspres modtager sekretariatet flere og flere sager om fleksjob. Og der bruges også fra sekretariatets side mange ressourcer på fusionsberedskabet. Afslutningsvis kan det nævnes, at sekretariatet stod for gennemførelsen af en sag om uretmæssig afskedigelse af en lærer på barselsorlov. Sagen gik til ligestillingsnævnet og blev vundet af DM. HB-valg I år er der igen valg til DM s hovedbestyrelse, og denne gang stiller landsklubben med fire repræsentanter. Og vi indgår i listeforbund med de tre universitetslister og de øvrige undervisere. Sidst nævnte liste blev desværre kendt ugyldig, fordi man ikke stillede med 25 gyldige underskrifter. Endvidere har vi indgået valgforbund med de privatansatte. Der er ingen tvivl om, at det bliver et spændende valg, fordi det yderste mandat hænger i en tynd tråd. Vi skal derfor opfordre jer alle til at skubbe til jeres kolleger for at få dem til at stemme. Forhåbentlig kan vi igen i år få to pladser i HB. Det har hidtil været af meget stor betydning, at der var to HB-medlemmer, men da vi ikke længere er sikret en sektorudpeget person, er det meget spændende, om det skal lykkes igen. Sidste gang var valgdeltagelsen kun på 13,8 % (dog noget højere i vores sektor), hvilket er så pinligt lavt, at vi kun kan håbe på en højere valgdeltagelse i år. Professionshøjskoler Professionshøjskolerne vil uden tvivl få stor betydning for medarbejderne i fremtiden. Derfor fylder det også meget i bestyrelsens og sekretariatets arbejde. Der er bl.a. etableret følgende beredsskabsplan: 5

6 Indsamling af erfaringer fra andre lande: For at være proaktive, er det vigtigt, at vi får indblik i, hvor og hvordan lærer- og pædagoguddannelserne organiseres i andre lande. Der skal derfor tages kontakt til organisationer i andre lande, så erfaringer herfra kan bruges til beredskabet i Danmark. Vi skal også gerne indsamle viden om, hvordan uddannelserne har kontakt til relevante forskningsområder. Arbejdet er påbegyndt Medlemsmøder: Der skal tilrettelægges 6 8 medlemsmøder et for hver professionshøjskole, så alle medlemmer fra vores landsklub indkaldes til møder om arbejdsvilkår i forbindelse med fusionerne. Dette arbejde vil blive påbegyndt, når lovudkastet foreligger Udarbejdelse af vejledningsmateriale: Der skal udarbejdes vejledningsmateriale til tillidsrepræsentanterne i forbindelse med fusionsprocessen. Dette materiale kan bl.a. indeholde lovstof, nye ideer til hvordan lokalaftalerne kan skrues sammen m.m. Arbejdet er påbegyndt, men en del kan først udføres, når lovudkastet foreligger. Opprioritering af kontakt til eksterne samarbejdspartnere: Kontakten til rektorforsamlinger, bestyrelsesforeninger, aftagerorganisationer, KL, lokalpolitikere og folketingspolitikere skal opprioriteres før og efter fusionsprocessen. Der er blevet holdt en del møder på nuværende tidspunkter, og flere vil ganske givet følge efter lovudkastet. Presseindsats: Vi skal i fusionsprocessen være aktive m.h.t. presseindsats 6

7 Kollektive forhandlinger: Dannelsen af professionshøjskolerne vil betyde, at der vil finde kollektive forhandlinger sted Dette arbejde vil formentlig først finde sted til foråret Politisk er det især Anders Hamming, der står for ovenstående og fra sekretariatet er det Dorte Ebling. Landsklubbens professionshøjskolepolitik: Det er DM s opfattelse, at hvis professionshøjskolerne skal blive en succes i modsætning til CVU-dannelserne, kræver det to ting: - at der tilføres tilstrækkelige resurser til selve fusionsprocessen og frie midler til udviklingsformål, ellers vil det igen betyde nedskæringer på grunduddannelserne. - at fusionerne sker på baggrund af grundige regionale analyser af uddannelsesmønsteret, og at den grundlæggende ide med den enkelte professionshøjskole fastlægges før en fusion realiseres. DM anbefaler: Angående lærernes ansættelsesvilkår, centralt niveau: - Overenskomster og aftaler skal justeres - MVU-stillingsstrukturen skal tilpasses og udbygges Angående lærernes ansættelsesvilkår, decentralt niveau: - lærerne sikres i overgangsfasen gennem tryghedsaftaler med ansættelsesgaranti - lærernes ansættelsestryghed prioriteres frem for antallet af geografiske uddannelsessteder - lærernes ansættelsestryghed sikres i fremtiden gennem strategisk kompetenceudvikling som sikrer, at lærernes kompetencer matcher professionshøjskolernes opgaver - lærerne sikres mulighed for forskeruddannelse - lærernes sikres adgang til og vilkår der gør det muligt efter eget ønske at skifte arbejdsopgaver indenfor professionshøjskolens brede opgavefelt 7

8 - ingen lærer afskediges på grund af beskæftigelsesmangel, såfremt der er ledige arbejdsopgaver, som pågældende, eventuelt efter passende kompetenceudvikling, kan varetage (det skal dog nævnes, at de to ovenstående punkter under DM anbefaler først skal godkendes af bestyrelsen, og at der derfor vil kunne komme ændringer i den endelige tekst, som bliver lagt ind på DM s hjemmeside) I øvrigt anbefaler DM: at fusionsprocessen sker på baggrund af tilstrækkelige økonomiske ressourcer medarbejderne inddrages i fusionsprocessen både lokalt og nationalt dannelsen af professionshøjskolerne sker på baggrund af regionale analyser, hvor det klarlægges, hvilke uddannelser der ved en fusion kan skabe synergieffekt. det udmeldte antal professionshøjskoler ikke bliver en for styrende faktor for sammensætningen af disse. undervisningsministeriets forklaringer på, hvorfor stort er godt, bør udbygges med veldokumenterede argumenter når de regionale analyser er foregået bestemmes dannelsen af professionshøjskolerne fra centralt hold (UVM). professionshøjskolerne samles efter fx sundheds/pædagogiske områder eller teknisk/merkantile områder. Der savnes dokumentation for, at sammenlægning af meget forskellige uddannelser og sammenlægning af uddannelser på forskellige niveauer skaber en synergieffekt. højskoledannelsen må ikke resultere i flere administrative lederstillinger. Vedr. de pædagogiske uddannelsers tilknytning til universiteterne anbefaler DM, at: Dette udmøntes gennem den strategiske forskningstilknytningsplan. Der nedsættes et nationalt styringsråd med forskere fra universiteterne og ansatte på MVU-institutionerne. Vedr. sikring af reel forskningstilknytning anbefaler DM, at: Professionshøjskolerne i samarbejde med universiteterne forestår den praksisorienterede forskning, der er relevant for højskolernes fagområder. Universitetsforskere og professionshøjskoleansatte samarbejder om at definere forskningsfelter 8

9 antallet af ansatte med professionsrelevante ph-d er stiger, og at professionshøjskoleansatte får forbedrede muligheder for at tage en ph-d undervisningsministerens idé om strategisk forskningsprogram bliver en realitet fagdidaktik styrkes, idet det sikres, at det understøtter alle fagområder. Didaktisk forskning samles i større enheder. Danmark er for lille et sprogområde til konkurrerende virksomhed inden for de enkelte didaktiske felter. Derfor er en national koordinering nødvendig. Den teoretiske og praksisorienterede forskning bør ligestilles. Ideen om, at forskning fra universiteterne nedsiver gennem MVU-området til aftagerne er ikke holdbar. forskningsprojekter bør udspringe af praksis, og i den forbindelse bør det undersøges, hvilke spørgsmål uddannelserne stiller, som kan være med til at rammesætte forskningen. der oprettes en central formidlingsportal i Danmark, så ny viden bliver spredt der bør opstilles kvalitetssikringskriterier for den praksisorienterede forskning der bør etableres nye tidsskrifter til formidling af forskningsresultater reel forskningstilknytning til udlandet kræver, at vi i Danmark bidrager med noget eksempelvis gennem ph-dstipendiater at der etableres en 20 % udviklingspulje jævnfør den norske model videnspredning sikres bl.a. gennem udvikling af nettet, gennem websides, gennem biblioteker som videncentre og gennem de faglige foreninger. Vedr. fremtidssikring af uddannelserne anbefaler DM, at: De enkelte uddannelser tildeles tilstrækkelige ressourcer. Uddannelserne bør sikres autonomi, De bør sikres legitimitet bl.a. gennem akkreditering De bør sikres international tilknytning. Dette kan bl.a. ske ved praktikophold, studieophold, lærerudveksling, deltagelse i internationale konferencer og projektsamarbejde. De enkelte fag i uddannelserne bør fremtidssikres gennem tilstrækkeligt store faglige miljøer. Med reformerne af pædagog- og læreruddannelserne vil visse fag på trods af dannelsen af professionshøjskolerne ikke indgå i større faglige miljøer. Derfor bør det sikres ved hjælp af nationale netværk. DM anbefaler, at professionshøjskolerne i samarbejde med universiteterne medvirker til at udbyde relevante professionsrettede masteruddannelser. Uddannelserne sikres grundtilskud Der oprettes et taxameter til udvikling, drift af videncentre m.v., så grunduddannelserne ikke udsultes 9

10 Angående entydig ledelsesstruktur anbefaler DM, at: der foruden stillingen som professionshøjskolerektor etableres nogle stillinger som uddannelsesrektorer med relevante og vidtstrakte kompetencer inden for de givne uddannelsesområder der på de enkelte uddannelsesområder etableres fora, der sikrer medarbejdere og studerende medindflydelse på udviklingen af professionsuddannelserne Der bør være en klar kompetencefordeling mellem de forskellige ledelsesniveauer OK-2008 På regionalmøderne forelagde landsklubbestyrelsen et forslag om, at DM denne gang udsendte en række temaer som kunne være et udgangspunkt for drøftelserne i klubberne. Diskussionerne om dette bar præg af, hvornår på ugen de enkelte regionalmøder blev holdt. Således stod det klart efter mødet i Midt- og Nordjylland, at formen skulle strammes op inden de næste to møder. Men sammenlagt kan det konkluderes, at tillidsrepræsentanterne gerne vil have tilsendt emnerne med bestyrelsens bud på fordele og ulemper ved de enkelte krav. Så kan de enkelte tillidsrepræsentanter selv vurdere, om materialet vil være gavnligt i de respektive klubber. Det stod også klart, at indledningen til emnerne skulle være anderledes, idet man fandt det vigtigt, at det blev sikret, at vore krav tilsammen kom alle vore medlemmer til gode. MVU-rådet Da MVU-loven og KVU-loven efter al sandsynlighed slås sammen med virkning fra årsskiftet, bliver MVU-rådet formentlig nedlagt. Hvad der skal erstatte det, står hen i det uvisse. En stor del af MVU-rådets arbejde består af rådgivning i forbindelse med ansøgninger om nye uddannelser. 10

11 Af de øvrige emner, som MVU-rådet har taget sig af i 2006 har særligt dannelse af professionshøjskoler, akkreditering og forskningstilknytning haft DM s/ac s interesse. Vedr. akkreditering og forskningstilknytning er der nedsat nogle arbejdsgrupper, der skal rådgive Undervisningsministeriet DM har plads i begge. I forbindelse med akkreditering er det vigtigt for DM, at sikre at arbejdsmiljø indgår i kriterierne. I forbindelse med forskningstilknytning er det vigtigt for DM, at der etableres et reelt forskningsprogram. Desuden har der i MVU-rådet igen i år været fokus på, hvordan praktikken opkvalificeres i professionsbacheloruddannelserne. Reformarbejdet: Ny læreruddannelse. Vi skal naturligvis kæmpe for, at uddannelsen tilføres tilstrækkelige økonomiske midler i forbindelse med den omstilling den nye lov medfører. Herunder midler til undervisernes kompetenceudvikling og også til nyindretninger, materialer og redskaber. Og det er sandsynligt, at nogle undervisere kommer i klemme, hvorfor der fordres omstillingsmidler / aftrædelsesordninger. DM har især lagt vægt på følgende: Det er væsentligt, at der fortsat fokuseres på alle seminarielæreres almene kompetence i forhold til at forstå, udvikle og arbejde med skolens dannelsesopgave i det moderne samfund. Dette aspekt kan knyttes sammen med seminarielæreres kompetence i at være part i læreruddannelsesfeltet vedr. sammenhæng imellem praktik, praksis, teoretisk undervisning, studier osv. Et udviklingsfelt kunne være at fokusere på, hvilke arbejdsområder der kan bidrage til styrkelse af sammenhængen her. Det er nødvendigt, at seminarielærerne får tilknytning til den fagdidaktiske forskning i Danmark og udlandet. For en lang række fag er der reelt kun fagdidaktisk forskning i udlandet. Konkret efterspørges kompetencer i at sætte aspekter som specialundervisning, klasserumsledelse, innovation, IT og forældresamarbejde på banen Hele området med kulturmøde, dansk som andet sprog for alle seminarielærere Aspekter knyttet til bachelorprojektet og det tværprofessionelle element Der er behov for styrket kompetenceudvikling inden for læsning 11

12 Når der opstår et nyt fag f.eks materiel design kræver det kompetenceudvikling for de nuværende undervisere i sløjd og håndarbejde Opkvalificering af lærerne i de fag, som måtte blive omstruktureret kraftigt, f.eks. i forhold til aldersspecialiseringen. At der gives mulighed for omstilling for de faggrupper, der mindskes i den nye uddannelse. Kvalificering af praktiklærere på folkeskolerne Og når vi mødes med politikere tages følgende med: Vi kan konstatere at det arbejdsmiljø, som f.eks. læreruddannere befinder sig i, er et, hvor flere og flere medarbejdere går ned med arbejdsbetinget stress. Arbejdet med disse to store reformer vil ikke mindske denne tendens. Ny pædagoguddannelse: Arbejdet i pædagoguddannelsesudvalget har det sidste år primært drejet sig om den nye pædagoguddannelse. Det har været en lang proces, som i lange perioder har været præget af at arbejdet i ministeriet synes at have stået stille. Udvalget har deltaget i samrådet for pædagoguddannelsens arbejde med at koordinere reaktioner og Udvalget har lagt vægt på at mobilisere pædagoguddannelsens undervisere i forhold til udarbejdelsen af CKF er og bekendtgørelsen. Processen har været hæmmet af ministeriets meget sene og meget ugennemskuelige udmeldinger i forhold til processen. DMS afholdt et møde om udarbejdelse af CKF er i juni måned på CVU Jelling med deltagelse af mere end 50 undervisere repræsenterende uddannelsens nuværende faggrupper. DMS er repræsenteret af Jens Boelsmand i den nedsatte følgegruppe sammen med en lang række repræsentanter for uddannelsens interessenter. Vi har valgt at lade Jens fortsætte som DMs repræsentant i følgegruppen selv om han er udtrådt af bestyrelsen efter at han er blevet udnævt til uddannelsesleder. Jens har gennem hele forløbet koordineret og repræsenteret DMs i arbejdet med den nye uddannelse, og vi har vurderet at det ikke ville være formålstjenligt at skifte Jens ud i en proces som er præget af en kort og hektisk tidshorisont. Vi kan konstatere at CKF grupperne hovedsageligt er bemandet med interne repræsentanter for uddannelsen. Det er svært på nuværende tidspunkt at overskue hvilke beskæftigelsesmæssige konsekvenser den nye uddannelse får for beskæftigelsen. 12

13 Som for læreruddannelsen er der også på pædagoguddannelsen brug for midler til kompetenceudvikling. Hvad DM gør i den forbindelse, vil blive beskrevet nærmere i den mundtlige beretning. Udvalgets sammensætning: Jens Boelsmand indtil medio september 2006,Henriette Hjernø, Morten Anker Hansen, Helle Waagner og Anders Hamming 13