Dagens indre frikvarter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagens indre frikvarter"

Transkript

1 Dagens indre frikvarter

2 ÅLF netop nu Af Martin Lauritzen & Thorkil Bjerrum Udskiftninger i styrelsen 1. april var skiftedag i styrelsen. Tove Borch, foreningens næstformand og mangeårige pædagogisk ansvarlige, valgte ikke at genopstille. Bine Herold, der har været medlem af styrelsen i 4 år, blev ikke genvalgt. Til begge vil jeg gerne sige tak for indsatsen for medlemmerne i Århus Lærerforening. Samtidig betyder et farvel også et goddag. Nye i styrelsen er Anna Bang Sinnbeck fra Skåde Skole og Arne Krogsgaard fra Åby Skole. Jeg vil gerne ønske jer tillykke og velkommen til styrelsesarbejdet. Søren Aakjær Konstituering: En række formalia skal overholdes, når den afgående styrelse overdrager forretningen ÅLF til den nye. Her godkender Arne Krogsgaard og Anna Bang Sinnbeck foreningens regnskab. Goddag & farvel Receptionsløverne har haft kronede dage i ÅLF. Først tog foreningen afsked med to skattede konsulenter. Senere blev der sagt farvel og goddag til en ny styrelse. 13. april inviterede den afgåede og kommende formand på en reception i Grønnegade. Forvaltningschef i Århus Kommunes børne og ungeafdeling, Hans Vedel, afslørede ved receptionen for Poul Keller og Marie Færk, at de to afgående ÅLF-konsulenter i daglig, intern omtale i Børn og Unge har heddet henholdsvis Hejren og Kommissæren. Den skarpsindige læser må selv regne ud hvem, der er hvem? Jens Brejnrod fra Center for Dagområdet takkede Tove Borch for samarbejdet med de mindre medlemsgrupper. SKOLEN

3 kroner til sommerlejr Styrelsen bliver ofte anmodet om støttebidrag til mere eller mindre velgørende formål eller politiske arrangementer. Én ansøgning får altid lov at slippe igennem det bevilgende nåleøje støtte til sommerlejren på Ahl. Foreningen har en repræsentant i Ahl Fondens bestyrelse, men bevæggrunden for at yde tilskud skal nærmere hentes i sommerlejrens tilbud som fx forklaret af medlem af styrelsen og lærer på Næshøjskolen, Dorthe Ryom Fisker: Jeg havde i sommeren 2011 en af mine elever på Ahl sommerlejr. Da vi mødes første dag efter ferien, møder jeg en pige, der er en meget stor oplevelse rigere. Hun er ivrig for at fortælle og beretter beskrivende om en lejr, hun aldrig vil glemme. Hun har fået nye venner og mødt voksne, der på alle måder har gjort en forskel. Pigen har haft den bedste ferie i hele sit liv, og da jeg senere møder hendes far, bekræfter han hendes glæde over lejren. Far og datter beder mig allerede på det tidspunkt om at være meget opmærksom på næste års tilmeldinger. Min elev har i indskolingsårene haft det svært både på det sociale og faglige plan. Ahl opholdet har efter min bedste overbevisning givet hende en selvtillid og et overskud, der betyder, at hun i dag har det langt bedre i skolen. Støtte til lærerne i Randers & Halsnæs Det såkaldte partnerskab mellem KL og enkelte kommuner har ofte ført til konflikt. Det gælder blandt andet i Randers og Halsnæs. Det fik de aarhusianske lærere til på generalforsamlingen den 16. marts 2012 at sende en støtteerklæring til kollegerne i de to byer I stedet for dialog, samarbejde og tillid til gavn for kvaliteten i undervisningen, dikteres der nu undervisningsprocenter fra kommunens side. Mistilliden overfor lærerne er til skade for en god skole, påpegede generalforsamlingen. Læs mere om GF side Kurser for ledige ÅLF er ved at geare sig til også at være en forening for de ledige. Det er ikke noget, vi heldigvis har den store erfaring med, men det er helt afgørende, at også ledige medlemmer kan bruge deres forening, lød det fra ÅLF formanden på generalforsamlingen i marts måned. Et af initiativerne for de ledige er en række kurser i brug af SmartBoard ud fra forskellige faglige vinkler. Læs mere på aalf.dk MED formanden i systemet Brug MED-systemet Ifølge aftalen om medindflydelse og medbestemmelse skal der være et MEDudvalg på alle de ledelsesniveauer, der findes i en organisation. MED-udvalgets funktion er at give ledere og medarbejder mulighed for at drøfte forhold vedrørende personaleforhold og arbejdspladsforhold, herunder arbejdsmiljø. For Århus Lærerforening er MEDsystemet et vigtigt redskab til at få indflydelsen på ledelsesretten. Derfor prioriterer vi tid og kræfter på det, når det gælder om at styrke samarbejdet mellem AMR og TR og bredt i forhold til at understøtte systemet. I forbindelse med at Børn og Unge har ændret områdestruktur, er der kommet nye OmrådeMED. Disse udvalg har indflydelse på områdechefens ledelsesret og derfor er det et vigtigt udvalg. Opfordringen herfra: Brug MED-systemets muligheder for indflydelse. SKOLEN

4 Indhold Leder Århus Lærerforening 5. Netnyt uddrag fra aalf.dk 13. Arbejdet var en gave 14. Flot medlemsopbakning til årets generalforsamling Krisebevidstbevidstheden og den økonomiske usikkerhed var gentagne temaer til ÅLF s generalforsamling De tunge præmisser skræmte dog ikke medlemmerne væk fra hverken debatten, valget eller festen 18. Det betaler sig at sænke klassekvotienterne En svensk undersøgelse viser, at eleverne vil højne deres udbytte af undervisningen med cirka 10 procent, hvis klassestørrelsen nedsættes med 5 elever 19. Et værn mod dårligt kammeratskabs smuds Lærer i Aarhus 6. Mindfulness dagens indre frikvarter Når Linda Heide Ottosen på Risskov Skole har 4.c, er mindfulness en naturlig del af timerne. 20. Den sociale bagside Bunkekobberbryllup på Hasle Skole Udblik 8. Spot på De er piloter på digitalisering 12. Skolens kulturarv Næste nummer af SKOLEN: Nummer: Annoncer efter aftale med redaktionen på telefon eller Udkommer: 4/6 Af Jesper Weber Skorstengaard og Søren Aakjær Vi vil en skole, der sikrer faglighed og fællesskab for alle Lærerne på Frederiksberg ved København har besluttet at bruge kroner på at sætte kvalitet i folkeskolen på den kommunale dagsorden. Hvorfor dog anvende kredsens midler på at finansiere et skridt, som enhver kommunalpolitiker burde stå i kø for at finansiere af kommunens egen pengekasse? Svaret er desværre, at de frederiksbergske politikere i lighed med kommunalpolitikere i en række andre byer har ladet sig forblænde af en task force fra KL, der inviterer sig selv indenfor med løfter om, at den lokale skoles kvalitet kan hæves ved simple ændringer i lærernes arbejdstid. Lærerne på Frederiksberg frygter med en vis ret, at det påståede kvalitetsløft snarere har til hensigt at spare penge fremfor at give eleverne den bedst mulige undervisning. Vi har al mulig grund til at ønske vore kolleger på Frederiksberg held med deres projekt, og måske kan vi tillade os at glæde os over, at vi her i byen ikke er landet i sådan en bizar og ulykkelig situation som frederiksberglærerne. I disse måneder er der gang i debatten på Aarhus Kommunes blog Kvalitetsløftet et løfte til folkeskolen Bag initiativet står ÅLF, Århus Skolelederforening, Foreningen af Skolebestyrelser i Århus, en række andre interessenter omkring folkeskolen samt skolerådmand Kristian Würtz. ÅLF er med i det samarbejde, fordi det er vigtigt for de aarhusianske lærere, hvordan kvaliteten i skolen fastholdes og udvikles. Også i en sparetid. Der er to store temaer på spil, som i høj grad har indflydelse på lærernes arbejdsdag: En kommende skolestruktur og lærernes arbejdstidsaftale. Begge områder hænger uløseligt sammen med en debat om kvalitet, og i hvordan fremtidens folkeskole i Aarhus skal se ud. Lærernes fagforening går populært sagt på to ben. Et pædagogisk ben, der bærer skoleudvikling og et fagligt ben, der bærer løn og arbejdstid. Som bekendt går det bedst, hvis man bruger begge ben for at komme frem, og det er ud fra det princip, vi byder ind i samarbejdet omkring folkeskolen i Aarhus. Artikelforslag og ideer kan sendes til SKOLENs redaktion på 4 SKOLEN

5 Uddrag fra aalf.dk Af Thorkil Bjerrum & Martin Lauritzen Vi dør ikke uden kamp Bomben sprang i uge 15. Den ventede konsulentrapport med anbefalinger til den fremtidige skolestruktur i Århus skulle offentliggøres, men et par dage for tidligt havde den aarhusianske medieverden fået fingre i den. Det betød, at den orientering, der skulle finde sted på lærerværelserne, nu skulle afholdes tidligere end beregnet. Mange lærere havde gennem aviser og radio læst eller hørt rapportens konklusioner. Flere fik morgenkaffen galt i halsen, da de kunne forstå, at deres skole nu er lukningstruet. Fra Vorrevangskolen, der i rapporten er placeret i gruppen med de første 6 lukningstruede skoler, fortæller TR Torry Møller Andersen om et meget forundret lærerværelse. Alle var meget overraskede over rapportens konklusioner. At vores skole er så meget i spil, det er ganske enkelt ikke til at forstå. Vi betragter os selv som en skole med tre spor. Alle vores specialklasser er et spor. I en specialklasse er der selvfølgelig ikke mange elever, og derfor lever vi ikke op til kravet om at være en meget stor skole med 800 elever. Men, at man kan tage en så god og velfungerende skole i dette lokalområde med i overvejelserne om lukning, det har forundret os meget. Det er vores klare beslutning på lærerværelset, efter det første chok har lagt sig, at vi nu er klar til at kæmpe konstruktivt i mod lukning. Vi har opsat en række møder for skolebestyrelsen og for MEDudvalget, og jeg afholder møder for alle personalegrupperne med tilknytning til undervisningen. Det gør jeg sammen med socialpædagogernes tillidsrepræsentant. Ja, og så er det vigtigt for mig at sige, at jeg ikke er sat i TR-verdenen for at lukke skoler, slutter Torry af. Han var for et par år siden TR på den nu lukkede Frydenlundskolen. På Viby Skole, der også er blandt gruppen med de første 6 lukningstruede skoler, var der en blandet stemning ved orienteringen, fortæller TR Jesper Lundtoft Jørgensen. Vi kan ikke rigtig forstå, at Viby Skole er blevet taget med i rapporten om skolelukninger. Og så er vi endda med i alle tre scenarier. Derfor var det med blanding af skuffelse og surhed, da vi første gang blev orienteret om rapportens konklusioner. Men vi har en fast beslutning om, at vi ikke dør uden kamp. Vi har en meget flot kvalitetsrapport, og vi har en forventning om, at der også skal være kvalitative kriterier for lukning end bare ren matematik. Så hos os er lærerne klar til modsvar, lige som skolebestyrelsen også er i gang med at mobilisere forældrene, siger Jesper. Fakta: Konsulentfirmaet Brøndum og Fliess udpeger seks skoler til lukning og sætter navne på yderligere seks, som foreslås lukket alt efter hvilket scenarie, de aarhusianske politikere sætter sig fast på. Navnene på de seks er Kolt Skole, Læssøesgades Skole, Sødalskolen, Vejlby Skole, Viby Skole og Vorrevangskolen. De øvrige skoler, som kan komme på tale er Elev Skole, Ellekærskolen, Grønløkkeskolen, Hasle Skole, Rundhøjskolen og Samsøgades Skole. Faglighed og fællesskab går hånd i hånd En elev, som Uddannelseschef på VIA UC Elsebeth Jensen interviewede i forbindelse med sit ph.d. projekt, svarede på spørgsmålet om, hvorfor man egentlig går i skole: Det er jo både for at lære noget og for at have et socialt liv. Altså hvis man bare sad derhjemme, så ville man jo nærmest ikke leve. Elsebeth Jensen konstaterer, at pigen vidste det, som mange forskere glemmer i dag: At faglighed og fælleskab ikke kan adskilles. Læs netnyhederne i deres fulde længde på aalf.dk Ramt af jobbet? Når kommune, ledelse, elever, forældre eller kolleger vil indføre uønskede forandringer i DIT arbejdsliv ÅLF har udsendt en pjece om reaktioner og information om, hvor du kan hente hjælp, hvis du bliver udsat for store forandringer på jobbet. Hent den på Hvad mener du? Bag Kvalitetsløftet et løfte til folkeskolen står en lang række parter, som alle vil en aarhusiansk folkeskole, der sikrer faglighed og fællesskab for alle. Men hvad er meningen? Hvordan vil parterne sikre faglighed? Og har fællesskabet en grænse? Deltag i debatten på SKOLEN

6 Lærer i Aarhus Mindfulness dagens indre frikvarter Når Linda Heide Ottosen på Risskov Skole har 4.c, er mindfulness en naturlig del af timerne. Resultatet er styrkede relationer og skærpet koncentration for både lærer og elever Af Dorthe Lundh, freelancejournalist Skramlen af stole er kort og målbevidst. Eleverne i 4.c og deres lærer, Linda, rykker hurtigt ind i en kreds mellem bordene. Bertil tager ordet og siger roligt og langsomt: I sætter jer helt tilbage på stolen, I retter ryggen og lukker øjnene. Mærk jeres fødder. Mærk, at I har gået på dem i dag. Rutineret guider han klassekammeraterne på en bevidsthedstur igennem hele kroppen. Siden Linda begyndte på kurset Mindfulness og empati på VIA Center for Undervisningsmidler i august 2011, bruger hun mindfulness i sin undervisning. Især som små pauser, der bringer energien og fokus tilbage til det, der er på programmet i en dobbelttime. Nogle gange vælger jeg øvelser, der giver energi, andre gange dem, der giver ro og fordybelse. Ud over de gevinster, der alene er ved energi, ro og fordybelse, er det tydeligt, at øvelserne har udviklet noget i mellem eleverne. De lytter og er mere åbne over for hinanden, fortæller Linda. Da Bertils øvelse er slut, evaluerer klassen: Det var dejligt, Det var rigtig godt, Små øvelser, stor effekt Den mindfulness, jeg bruger i undervisningen, er ganske enkle øvelser, der hjælper eleverne til at koncentrere sig. Linda Heide Ottosens elever får altid lov til at evaluere og fortælle om deres oplevelser, når de er færdige med en øvelse i mindfulness. 6 SKOLEN

7 Lærer i Aarhus Prøv selv mindfulness i klassen Klappeøvelse giver energi og kropsbevidsthed. De fleste elever i 4.c er nu så rutinerede, at de kan slappe helt af under de små fokuserede pauser i undervisningen, som mindfulness giver. at du fik så meget af kroppen med, Bertil, Du har taget kritikken fra nogle af de andre øvelser med dig nu var det rigtig godt, lyder nogle af tilbagemeldingerne fra kammeraterne. Det er nyt, at eleverne er begyndt selv at lede øvelserne, men det er et vigtig element for Linda: På den måde gør de mindfulness til deres eget. De er ikke afhængige af mig, og de kan derfor bruge øvelserne i andre sammenhænge, fortæller hun. Selv arbejder hun sammen med to kollegaer, som hun var på kursus med, for at gøre mindfulness til et mere integreret pædagogisk redskab på Risskov Skole. Hun har særligt gode oplevelser med at bruge mindfulnessøvelser, når hun er støttelærer for en elev med ADHD. Som en del af inklusionsindsatsen har Linda introduceret eleven til vejrtrækningsøvelser, og nu er hans ukontrollerede vredesudbrud sjældne. Mindfulness har eget lokale Også i årgangsteamet er Linda ved at gøre mindfulness til et fast element: Vi bruger nogle af værktøjerne fra kurset på VIA til at hjælpe hinanden, hvis vi har nogle dilemmaer fra dagligdagen. Det er første punkt på vores møder. Blandt kollegaerne har Linda mødt man- Guid eleverne i rundturen: Stå op. Mærk fodsålerne. Klap på ydersiden af benene op til hoften og på indersiden ned. Gentag tre fire gange. Slut oppe ved hofterne Bank med knyttede næver på ballerne. Brug gerne lidt kræfter Klap med løs hånd på maven Klap med højre hånd på venstre hånd. Klap videre op af venstre arm, over brystet. Her skifter man hånd, så venstre hånd klapper på højre arm fra skulderen og ud til højre hånd, så det bliver en slags klappecirkel. Gentag tre fire gange Hiv blidt op, til siden og ned i øreflipperne Lad håndfladerne mødes på midten af panden og lav nogle stryg udefter. Gentag et par gange. Massér midtpunktet i panden med håndfladerne. Massér tindinger og kæbe med fingerspidserne Lav til sidst nogle stryg ned over ansigtet Kilde: Katinka Gøtzsche, underviser på VIAUCs kursus Mindfulness og empati, hvor du kan finde flere øvelser. Mindfulness og relationskompetencer for lærere 1. VIA Center for Undervisningsmidler udbyder kurset Mindfulness og empati, der omfatter fem kursusdage hen over et semester. Kurset har to fokusområder: at udvikle læreres evne til at være nærværende, opmærksom, og god kontakt med egen indre dømmekraft at give lærere input til at anvende kompetencerne i undervisningen 2. I samarbejde med DPU igangsætter Læreruddannelsen på VIA University College i Aarhus et pilotprojekt om relationskompetencer og nærvær på to hold på første årgang i det kommende studieår. Projektet har tre niveauer: Et læreruddanner niveau med fokus på undervisernes kompetenceudvikling og udvikling af en didaktisk rammesætning for arbejdet med relationskompetencer på læreruddannelsen. Et læreruddannelsesperspektiv med fokus på de studerendes kompetenceudvikling Et skoleniveau med fokus på, hvordan uddannelse og profession i skolen kan samarbejde om børns udvikling af grundlæggende og almene kompetencer. Risskov Skole, Gammelgårdsskolen og Skæring Skole er VIAs partnerskabsskoler i projektet. Kilder: VIA University College og VIA Center for Uddannelsesmidler Se flere foto fra 4.C på > Udgivelser > SKOLEN > Mere fra SKOLEN Fortsættes side 8 SKOLEN

8 Udblik Af Thorkil Bjerrum og Martin Lauritzen Har du et forslag til SPOT? Mail til At danse som knækbrød og vand Bare tæer og højt musik i festsalen samt 50 elever fra 1. klasse og to professionelle dansere. Det var ingredienserne i en dag med dans for 1. klasserne på Skæring Skole. Gennem ordningen Dans for børn havde skolen været heldig at få et gratis besøg af dansegruppen KOMPLOT, som fremførte en forestilling og efterfølgende lavede workshop i dans. Dans for børn er et møde i alle aldre, der vender op og ned på forestillingen om, hvad denne kropslige kunstart kan være for en størrelse. Ordningen har eksisteret siden Børnene havde efterfølgende disse kommentarer til danseoplevelsen: Lidt mærkeligt at skulle danse med bare tæer, og jeg kunne bedst lide at danse alene. Det var anderledes, fordi det var anderledes. Vi plejer at sidde på stole og lave opgaver, men det var bare sjovere at danse. Jeg fik helt kvalme af at danse. Vi lærte en sjov pegefingerdans. Og vi lærte også en sjov vægtdans vægtdans er en dans, hvor man skal bruge hele sin vægt på hinanden. Det var skægt at danse og vi så, hvordan man kunne danse som knækbrød og vand. Vi fik rørt os meget, så vi fik god energi og det var spændende at optræde for hinanden. Lærer på Skæring Skole, Gitte Batz, var glad for det store engagement, som eleverne lagde for dagen. Eleverne var helt med på at prøve de mange sjove danseøvelser. Det er en stor kvalitet at lade børnene møde dansen præsenteret via professionelle dansere, siger Gitte. Med i danseforløbet var også et par lærerstuderende. De fik meget ud af at se eleverne i andre rammer end i klasseværelset. Det var lærerigt at se, hvordan alle børnene gik ind i opgaven. Alle havde svært ved at holde smilene tilbage, selvom drengene havde været lidt skeptiske over for alt det dansehalløj, som efter deres mening jo højest sandsynligt havde noget at gøre med ballet, som vi jo alle ved er for piger, fortæller de lærerstuderende. Fortsat fra side 7 ge spørgsmål, og interessen for mindfulness gælder også skolens ledelse. Derfor har Risskov Skole nu et mindfulnessrum, som lærere og pædagoger kan bruge til fordybende aktiviteter. Linda anvender selv rummet som et konsultationsværelse for sine kollegaer. Hver mandag i ti-pausen holder hun åbent hus i rummet, hvor skolens personale kan komme og spørge om øvelser og hvordan, de kommer i gang i klasserne. Jeg møder nogle gange overbevisninger om, at mindfulness er noget religiøst. Det er det ikke. Nogle få teknikker er lånt fra buddhismen, men den mindfulness, man lærer på VIA, bygger i langt højere grad på moderne danske pædagogiske og psykologiske tanker og ideer. Vi bruger teknikkerne som en støtte til den faglige undervisning. Teknikkerne med at styrke bevidstheden om sig selv, har også styrket Linda som lærer: At være lærer er jo et job i menneskeligt fællesskab, og det kræver god selvkontakt og autenticitet. Det er min erfaring, at jo mere jeg er mig selv, venlig og åben, jo mere hører andre mennesker, hvad jeg siger, og det er forudsætningen både for et godt læringsrum og for selv at trives som lærer. Tilbage i 4.c er klassen i gang med en energiøvelse, de selv har opfundet, Mind-parkour. I dyb koncentration og mental ro snor de sig efter hinanden på række gennem skolegården i fuld fart, over bænke, under borde, op ad mure, i armgang hen ad klatrestativer, slalom omkring træerne, sprinter tilbage til klassen, lukker øjnene, mærker pulsen, åndedrættet, nærværet og hinanden. 8 SKOLEN

9 Udblik Seminariekoret, LooneyTunes og Grønløkkeskolens kor under ledelse af dirigent Birgit Nielsen fra Læreruddannesen i Aarhus Sang skaber glæde fællessang skaber fælles glæde Grønløkkeskolens kor deltog 18. marts i den årlige forårskoncert på Via University College. Læreruddannelsens kor var til den årlige forårskoncert udvidet med voksenkoret LooneyTunes og Grønløkkeskolens kor med elever fra skolens tredje og fjerde klasser. De fik en værdifuld oplevelse og en masse erfaring ved projektet. Voksenkorene var gode, og jeg kunne godt li at synge sammen med nogle stærkere stemmer. Det gav mere styrke, og vores klang blev bedre, fortæller Anton fra 4. B. Samme oplevelse havde korets lærere Mette Tjagvad og Bjørg Lindvang, som fremhæver, at det har været dejligt med et mål og noget at øve op til. De ser en lang række andre fordele og positive effekter ved projektet: Koret får en fællesskabsfølelse, for vi arbejder sammen for at projektet skal lykkes. Eleverne er sammen på tværs af årgangene og får en koridentitet. De bliver ganske enkelt dygtigere til at synge og henter nogle værdifulde erfaringer ved at være en del af et større ensemble, påpeger de to musiklærere. Mette og Bjørg pointerer, at projektet skaber synlighed omkring skolekor både for forældre, skoleledelser og musikkollegaer. I vores kor inkluderes både knaldperler og stille piger det arbejde gøres nemmere ved at give dem nogle konkrete og flotte koroplevelser, der kun kan lykkes, når alle trækker i samme retning. Ikke mindst når skolekor bygger på frivillig deltagelse tre kvarter om ugen. Se flere foto fra koncerten på aalf.dk >Udgivelser > SKOLEN > Mere fra SKOLEN Rasmus, 4. A. Det var en udfordring at synge med det store kor. De havde erfaring vi lærte meget af dem. Det var nyt og lærerigt at synge med dirigent. Det var sejt. Jeg er stolt af mig selv. Anton, 4. B. Det var sjovt, fordi vi stod på en scene. Fedt at synge for så mange mennesker. Anna Elina, 3. A. Voksenkorene var gode, og jeg kunne godt li at synge sammen med nogle stærkere stemmer. Det gav mere styrke og vores klang blev bedre. Rikke, 4.B. I starten havde jeg sommerfugle i maven, men da jeg begyndte at synge, fik jeg det fedt. Det var hyggeligt at synge med de voksne for så lød det bare ekstra godt! SKOLEN

10 Udblik Af Thorkil Bjerrum og Martin Lauritzen 17oo-tallet gennem alle sanser Børn husker meget bedre med sanserne. Derfor skal de opleve 1700-tallet gennem synet, næsen, munden og øret, fortæller Anne Kleberg fra Børnekulturhuset til aalf.dk. Foran Vor Frue Kirke stod Anne Kleberg hver dag i alt slags vejr klædt ud som tiggerkone. Årsagen var 1700-talsfestivalen, som foregik over det meste af Aarhus midtby. Med munden fuld af rådne tænder, et lille varmende bål og en slidt kost fortæller hun børnene sin livshistorie. Ud over tiggeren ved Vor Frue Kirke kunne eleverne på deres byvandring blandt andet opleve en sjofel smædesangerinde, en erotisk digter, en hårdtarbejdende bager og en tårnråber i Domkirketårnet. De mindste deltagere i festivalen øver sig i fjerpenne-skrivningens svære kunst. En tiggerkone ved Domkirken. Festlig revyeftermiddag Den 16. maj havde fraktion 4 besøg af Underholdnings-Compagniet. Det er en fornøjelig gruppe på fem sangere samt en fremragende pianist, der på bedste vis ledsagede sangene, fortæller Viggo Østergaard fra arrangementsudvalget. Sangerne lagde ud med sange af Kai Normann Andersen og Sven Gylmark med flere. Det gjorde de rigtig godt. Derefter var der en række herlige revynumre festligt fremført med et dejligt humør og ofte sang publikum med. Efter en kaffepause fik vi flere sange og monologer, som alle blev krydret med kostumer som passede til numrene. Det var en hyggelig eftermiddag med festlig og fremragende underholdning. Naturfagsmaraton Sebastian og Carl Johan på 13 år fra Kragelundskolen var mødt op på Højvangskolen til dette års udgave af Naturfagsmaraton for at deltage med deres model og for at tjene point ind til deres klasse i konkurrencen. De havde lavet en såkaldt vindbil. Opgaven var, at den skulle køre 2 meter ved hjælp af lidt vind fra en blæser. Den kørte ikke bare 2 meter, men hele 5 meter og 85 centimeter. Det er ikke bare en vindbil, men en vinderbil, fortalte de to drenge stolt. Begge drenge var enige om, at det havde været meget sjovt at deltage i Naturfagsmaraton. Det er en god måde at arbejde med natur og teknik på, og vi få mere Carl Johan og Sebastian fra Kragelundskolen med deres model af et vindskib. Fakta: Naturfagsmaraton er for alle 5. og 6. klasserne i Århus Kommune Opgaven går ud på at løse 10 stillede udfordringer inden for natur og teknik. Det er så op til klasserne at finde ud af, hvordan udfordrinud af det end bare og sidde ved bordene og lytte. gerne kan løses. De skal selv finde materialer, konstruere modeller og fordele udfordringerne imellem sig Der går to måneder fra opgaverne stilles til eleverne skal præsentere deres løsninger Ludomaner blandt børn i Århus? En stor undersøgelse fra Canada viser alvorlige tendenser til afhængighed af såkaldte problemspil blandt skoleleverne en afhængighed der kan føre til ludomani, siger Theresa Albøge Laursen fra Sundhed og Trivsel i Børn og Unge. Gør det sig også gældende i Danmark? Det skal et pilotprojekt afdække blandt andet via en undersøgelse blandt alle eleverne i 6. til 9. klasse i Aarhus. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitet. Udover undersøgelsen vil der også være et undervisningsmateriale om ludomani, som kan benyttes i undervisningen. Projektet løber frem til jul SKOLEN

11 De er piloter på digitalisering Flere skoler i Aarhus Kommune er med i et af pilotprojekt, hvor målet er at gøre skolerne 100 procent digitale i deres kommunikation. En af dem er Viby Skole Af Birgitte Dalum Målet er at få forældrene tættere på på sekundet med elektronisk kommunikation og samarbejde. Vi vil inddrage dem i barnets liv på skolen og inddrage dem i den kæmpestore didaktiske og pædagogiske indsats, som medarbejderne yder. Vi vil formidle barnets dag via fotos og skabe basis for en dialog i familien om aktiviteter og læring. Vores mål var en dynamisk dialog med strøm på! Det siger Kalle Kristensen, som er skoleleder på Viby Skole. Beslutningen om at erstatte papir med digital kommunikation blev taget af skolebestyrelsen for to år siden, fortæller han: Vi regner med at projektet skaber værdi. At vi får en bedre skole og sparer tid, så vi får mere tid til kerneopgaven. Samtidig forventer vi, at skolens forældre bliver mere tilfredse og at lærerjobbet får mere synlighed, anerkendelse og respekt. I projektet arbejder ledelse, elevråd og skolebestyrelse sammen med lærere og pædagoger om at lægge en strategi for skolens digitale kommunikation. Der er klare forventninger fra forældrene om, at skolen kan digitalisere sin kommunikation og gøre det hurtigt. I vores seneste Forældretilfredshedsundersøgelse ønskede mange forældre en bedre kommunikation, fordi det kan hjælpe dem med at støtte op om børnene og involvere sig i børnenes skolegang. De vil rigtig gerne. Men det kommer ikke af sig selv. Så vi er gået sammen med forvaltningen i Børn og Unge om at udvikle vores digitale kanaler og tage hul på den udfordring, der er at bruge disse kanaler målrettet til effektiv digital kommunikation, fortæller formand for skolebestyrelsen på Viby Skole, Michael Viskum. Nye mål for kommunikationen I de kommende måneder vil skolen arbejde for at omsætte strategien til praksis fra indskoling til udskoling. Her vil det pædagogiske råd og skolens selvstyrende teams samt MED blive involveret. Der skal sættes ord på, hvordan ugeplaner, lektier og centrale informationer udsendes til elever og forældre. Skoleleder Kalle Kristensen, Viby Skole og formand for skolebestyrelsen Michael Viskum. Samtidig lægger skolen særskilte strategier for kommunikationen på PersonaleIntra, ForældrIntra, ElevIntra og hjemmesiden. Overordnet vil vi ensarte vores kommunikation og gøre det let for personalet at kommunikere med forældre og elever. Men vi vil også synliggøre skolens profil. Vi har et godt brand, Skole for livet og hjemmesiden er et oplagt sted at bruge det, fortæller Michael Viskum. Kontakt: Skoleleder Kalle Kristensen, Viby Skole. Mail: HR- og Kommunikationschef Henrik Vinther Olesen, Børn og Unge. Mail: God kommunikation på Viby Skole skal Skabe et øget engagement og klare forventninger hos forældre, elever og personale Styrke informationsniveauet og understøtte et samarbejde baseret på åbenhed og tillid Fra Viby Skoles kommunikationsstrategi marts 2012: Om digitalisering i Aarhus Kommune Aarhus Kommune har en Kanalstrategi med en række mål for at digitalisere kommunikation og kontakt med borgerne. Kanalstrategien lægger sig op ad en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, e2015. Børn og Unge er på trapperne med en strategi for at digitalisere sin interne og eksterne kommunikation. SKOLEN

12 Udblik To pensionerede, aarhusianske skolebibliotekarer drog i januar på seminar på DPU i København for at drøfte fremtiden for Skolens Kulturarv. De beretter her om de vigtigste fokuspunkter og opfordrer til gode udstillingsvilkår for Aarhusskolernes historiske Samling Skolens kulturarv Af Ejvind Hansen og Per Priess, pensionerede skolebibliotekarer Den 24. januar 2012 var vi 40, som mødte frem til et seminar på DPU, Danmarks pædagogiske Universitet, for at drøfte fremtiden for Skolens Kulturarv. Fokusområderne var: At fastholde muligheden for at kunne forske i dansk skolehistorie At arbejde for at bevare et nationalt skolemuseum (ikke nødvendigvis i København) At fremme mulighederne for at kunne hjælpe de cirka 30 mindre skolehistoriske samlinger/ skolestuer At fremme ideer om museumsundervisning via regionale centre At udvikle moderne formidlingsmetoder fx et eksperimentarium At skabe flytbare temaudstillinger Det er vigtigt at synliggøre museernes vejledningstilbud ved at inddrage børn og unge i de temaer, som skal igangsættes. Det kunne fx være mobning, idrættens betydning eller kunst i undervisningen. Det levende skolemuseum Et skolemuseum vil for de fleste være et erindringssted for gode og måske mindre gode oplevelser. Der skal ikke kun være genstande/bøger/fotos at se på; der skal være mulighed for oplevelser og selvvirksomhed i forbindelse med fx enkle eksperimenter i fysik, byggeopgaver i rumgeometri, skrive-læseopgaver med diverse skrifttyper med videre. Man kan forestille sig skiftende udstillinger, som kan belyse fagenes udvikling med demonstration og forevisning udført af gæstehold af skoleelever. De lokale skolehistoriske samlinger De lokale muligheder for vore små skolehistoriske samlinger er meget forskellige. Typisk ligger de i et klasseværelse i en ældre skolebygning, men det kan også være et samarbejde med det lokalhistoriske arkiv, eller som her i Aarhus i et samarbejde med Læringscentret på Sødalskolen. Nationalt må der nødvendigvis være en koordinerende overbygning som et Dansk Skolemuseum i en passende bygning i København, Odense, Aarhus eller måske i Randers eller Viborg. Det er vigtigt at få klarlagt de økonomiske muligheder og de mange gode tanker og ideer hjemløse museumsgenstande Når de genstande fra det lukkede Dansk Skolemuseum, som p.t. befinder sig i ti 20-fods containere, er pakket ud og registreret, vil de unikke genstande, heraf en hel del fra 1800-tallet, kunne danne grundstamme i et nationalt skolemuseum, mens en del af de resterende bevaringsværdige genstande kunne fordeles til de cirka 30 mindre historiske skolesamlinger. Dog skal nævnes, at en del af Dansk Skolemuseums materiale er overgået til DPU; det drejer sig om anskuelsestavler samt flere hundrede bøger. Vi tre pensionerede skolebibliotekarer, som arbejder med Aarhusskolernes historiske Samling, ønsker os brændende, at Børn- & Unge ledelsen, skolelederne, Aarhus Lærerforening og Kulturrådmanden vil fremme mulighederne for, at der fremover er et udstillingslokale til skiftende udstillinger om Aarhus Skolevæsens historie, om vore mange skoleforsøg, om de forsvundne fag m.m. ligesom vi også synes, det er oplagt at oparbejde visse emnekasser, lånt fra Skolernes Fællessamling (SKOLF) via skolebibliotekaren. Se mere om emnekasserne på > Historisk samling 12 SKOLEN

13 Århus Lærerforening Arbejdet har været en gave Tre markante TRere har i dette skoleår sagt farvel til deres aktive arbejdsliv som lærere og dermed også til hvervet som TR for deres kolleger.alle tre har været yderst aktive både i arbejdet for gode arbejdsvilkår på deres skoler og i den brede skolepolitiske debat Af Thorkil Bjerrum Ole Vinther har været TR på Elsted Skole i 19 år. Han peger på, at de forskellige arbejdstidsaftaler har givet en del forhandlinger ude på skolerne. Jeg skulle sammen med ledelsen aftale tiden til næsten alle opgaverne på skolen. Det tog meget af TR-tiden, og det kunne være blevet meget svært at gennemføre, men gennem hele min karriere som TR, har jeg været heldig at have en ledelse, der var indstillet på at opnå Ulla Stougaard har oplevet store forandringer i rollen som TR på Hasle Skole gennem 25 år. Da jeg startede, var opgaven mest at tale med kolleger, der havde brug for sparring og eventuelt at deltage i tjenstlige samtaler. Men så var det, at politikkerne begyndte med deres mistillid til lærerne. Med indførelsen af U, F og Ø-tid fik TR en meget mere aktiv rolle, fortæller Ulla, der har været meget glad Søren Lykke Madsen har kun været TR i 4 år på Søndervangsskolen, men har været et kendt ansigt i den skolepolitiske debat siden 70 erne. Han påpeger, at ytringsfriheden i Aarhus Kommune stadig bør have den største bevågenhed. Jeg havde en kollega på Søndervangskolen tilbage i slutningen af 70 erne, der blev nægtet ansættelse på en anden skole med den begrundelse, at han var venstreorienteret. Det kom der en større sag ud af, og det endte med, at rådmand Thorkild Simonsen måtte give to skoleinspektører en næse. Det var det rene berufsverbot, vi der kæmpede imod, husker Søren. resultater til gavn for alle. Vi har altid forhandlet i en god tone, siger Ole. Han fremhæver den ekstra viden, opgaven har givet ham. Jeg har ofte følt mig beriget af min TR-opgave. ÅLF sørgede hele tiden for, at jeg var godt klædt på. Jeg har nydt meget godt af ÅLFs kurser, og jeg har været meget glad for mit arbejde som TR som ofte har været en gave for mig, fortæller Ole. for sine opgaver, men især fremhæver et område. Jeg har været meget glad for at mødes med kolleger fra andre skoler og snakke om, hvordan forholdene var hos dem, og hvordan de løste de forskellige problemer, der opstod. Det har været en rigtig god sparring, som har gavnet mit TR-arbejde på Hasle Skole, siger Ulla. Ytringsfrihed er ikke noget man får, men noget man tager, og for Søren er det stadig aktuelt, at man forholder sig kritisk og er klar til at sige, hvad man mener: Men at ytre sig er der naturligvis ikke nogen, der tør gøre alene. Det tør man kun gøre, når man organiserer sig. Og man organiserer sig ikke blot ved at melde sig ind i lærerforeningen, men også ved at være aktiv, kritisk og stille krav til lærerforeningen. Det gælder også på den enkelte skole. En nok så god TR kan ikke ændre forholdene på en skole. Det kan kun aktive medlemmer, der stiller krav til deres TR og holder ham eller hende i ørerne, siger Søren Madsen. Se de fulde interviews med Ole Vinther og Ulla Stougaard samt Søren Madsens egen artikel om ytringsfrihed på > Udgivelser > Mere fra SKOLEN SKOLEN

14 Af Lotte Svane, Thorkil Bjerrum & Martin Lauritzen Flot medlemsopbakning til årets generalforsamling Krisebevidstbevidstheden og den økonomiske usikkerhed var gentagne temaer til ÅLF s generalforsamling De tunge præmisser skræmte dog ikke medlemmerne væk fra hverken debatten, valget eller festen Kampvalget om næstformandsposten udeblev, og medlemsdebatten var ikke voldsom. Alligevel var det langt fra opgivenhed, der prægede den årlige generalforsamling i ÅLF. Her deltog 432 medlemmer i den politiske del med debat og styrelsesvalg, mens 470 medlemmer tog del i de kulinariske og danseglade festligheder. Medlemmer på talerstolen Under den politiske del af dagen var flere medlemmer på talerstolen under gennemgangen af og debatten om de faglige, pædagogiske og organisatoriske forhold: Jesper Skorstengaard fra Rosenvangskolen motiverede en støtteerklæring til lærerne i Randers. De er på mødeplan på grund af manglende enighed med forvaltningen om en arbejdstidsaftale endnu et skoleår og har i grelle tilfælde op til 32 lektioner på lærerskemaet. Den rigide planlægning går ud over arbejdsmiljøet og forholdet til kollegerne, understregede Jesper Skorstengaard. Tilliden mellem lærere og pædagoger kan lide et knæk. Det holder ikke at fremhæve egne medlemmer på bekostning af andre medlemsgrupper, sagde Jette Jensen, Jellebakkeskolen, med afsæt i den daværende debat om ledernes manglende råderet over skolernes SFO-budget. Hun opfordrede styrelsen til ikke at søsætte en strategi, der forsøger at prioritere mellem undervisning og fritid. Kaare Sørensen fra Skåde Skole mindede skolerådmanden om Aarhus Kommunes personalepolitiks fokus på helhed og sammenhæng: Nogle skoler har på grund af udgifter til specialundervisning ikke råd til midler til almenundervisning. Er det helhed og sammenhæng, når en specialklassekonto kan give skolerne så skæv en virkelighed i dagligdagen, at de visse steder ikke har råd til biologibogen? spurgte Kaare Sørensen rådmand Kristian Würtz. Flemming Thisted fra Sabro-Korsvejskolen refererede til, at ÅLF og Børn og Unge har indgået en aftale, hvor vikartimer kun udløser en faktor på 0,5 (modsat 1,23 ved normalundervisning). Sigtet for ÅLF er blandt andet at gøre prisen på vikartimer konkurrencedygtig i forhold til studenter og andre ikke-læreruddannede. Flemming Thisted påpegede, at der findes alternativer, og at løsningen i forvejen ligger i overenskomsten men sjældent bliver brugt. Han henviste til, at har man sammenlagt haft kommunal (eller amtslig) ansættelse i mindst et år med mindst 8 uger i snit, har man krav på et pensionstillæg på 17, 3 procent. Formand for Overenskomstudvalget i DLF, Gordon Ørskov Madsen, fik generalforsamlingens opbakning til også at sende en støtteerklæring til lærerne i Halsnæs, som i lighed med Randerslærerne er henvist til at arbejde på mødeplan. Mette Heegaard fra Tilst Skole opfordrede ÅLF til at inddrage de nye kommunikationsveje som sms og net-tv i sine kampagner og den generelle information. Rotationsordninger er genialt, vurderede Thomas Medom, Rosenvangskolen. At få indført rotation mellem lærere er en skalopgave for den kommende styrelse, så flest mulig unge og nyuddannede bevarer gnisten ved at være lærer. Gunnar Friedrichsen fra Center 10, Aarhus High School erklærede sig helt på linje med kommunerne i deres analyse af, at det giver den bedste kvalitet i undervisningen, når eleverne er sammen med deres lærer. Men så skal eleverne blot have flere timer, sagde han. Slutteligt takkede formand i ÅLF, Søren Aakjær, for deltagelsen i den politiske del af generalforsamlingen: Jeg er stolt af at være jeres formand, erklærede han og pointerede: Den strategi, der driver værket, er at få det bedst opnåelige resultat. Århus Lærerforening spiller konstruktivt ind i alle sammenhænge. Vi kan gøre en forskel i fælleskab. Det vil jeg fortsat arbejde for. 14 SKOLEN

15 Var det den cool fremtoning på talerstolen, der afgjorde, hvor du satte dine stemmer ved valget af ÅLF s nye styrelse?var det den gode pointe i det skriftlige valgoplæg i SKOLEN?Var det to fadøl og et tilfældigt kryds eller var det fordi, du kendte nogen, der kendte vedkommende? SKOLEN har spurgt nogle af medlemmerne: Hvorfor stemte du, som du gjorde? Erik Østergaard Jensen Jellebakkeskolen Talerne ændrede en enkelt stemme for mig, men ellers vidste jeg på forhånd, hvem jeg ville stemme på, inden jeg kom til generalforsamlingen. Der var i øvrigt fine oplæg fra talerstolen, og de stemte godt overens med de skriftlige oplæg. Rasmus Apel Engdalskolen Jeg havde besluttet en enkelt kandidat i forvejen, som jeg ville stemme på, men resten af mine stemmer blev afgjort på generalforsamlingen. I den siddende styrelse er der en del, der minder om hinanden, så jeg ville gerne vælge noget mere forskellighed ind. Dét spillede ind på min stemmeafgivelse, men det helt afgørende for mig var den umiddelbare gennemslagskraft på talerstolen. Signe Sørensen Skjoldhøjskolen Jeg vidste stort set på forhånd, hvem jeg ville stemme på. Jeg stemte på to, jeg kender, og så kom der en tredje på min stemmeseddel på grund af et mundtligt valgoplæg med gode visioner. Lone Stephanie de Pauli Skæring Skole Som TRS kender jeg de fleste af de opstillede kandidater, så jeg vidste nogenlunde, hvem jeg ville stemme på, inden jeg kom. Valgoplæggene kunne dog godt flytte mine stemmer. Fx synes jeg, at styrelsen er meget mandsdomineret, så jeg var positiv over for de kvindelige kandidater. Tove Borch takker af og skal på politisk afvænning Efter 14 år som et yderst aktivt medlem af styrelsen siger Tove Borch farvel til en opgave og et arbejde, der har været en stor del af hendes liv. Den 1. april 2012 er det slut. Hun valgte ikke at genopstille til styrelsen ved generalforsamlingen i marts. Det har været utrolig privilegeret at arbejde i og for ÅLF. Og jeg har været lykkelig for opgaverne. ÅLF og DLF er sat her for at gøre det så godt for medlemmerne, det er muligt, og jeg har været med til at finde veje hertil. Jeg har haft som mål at være med At mange lærere i Aarhus har stor respekt for Toves mangeårige arbejde i ÅLF viste sig tydeligt på generalforsamlingen i marts. Tove blev hyldet med blomster og gentagende klapsalver af en stående forsamling. til at male det store billede til glæde for medlemmerne generelt. Det har været en stor opgave, men også en opgave, jeg har været taknemlig for, fortæller Tove. Tove kom ind i styrelsen i 1998 samtidig med, at hun var TR på Møllevangskolen. Hun har haft tillidsposter som næstformand og udvalgsformand og var fra 2004 til 2008 medlem af hovedstyrelsen i DLF. Det var en spændende tid. At få lov til at have indflydelse på så mange forskellige nationale skoleområder, som jeg havde i den tid, var et ansvar, jeg nød meget. Samtidig kunne jeg give styrelsen i ÅLF gode inputs og viden om de skolepolitiske initiativer nationalt. Det er ifølge Tove med en blanding af vemod og glæde, at hun nu skal forlade Grønnegade 80, hvor hun siden 2002 i kraft af sine mange tillidshverv har haft fuldtidsbase i hjørnekontoret. Der er meget jeg kommer til at savne. Jeg ved, at jeg nu skal på en kraftig skolepolitisk afvænning. Men jeg glæder mig også til alt det nye, der nu bliver plads til i mit liv. Jeg får nu mulighed for at fordybe mig i nye områder, som jeg tidligere kun har snuset til. Hvad det skal være, ved jeg ikke endnu. Jeg skal først have ÅLF-arbejdet overstået på en god og ordentlig måde, siger hun. Læs en længere samtale med Tove på aalf.dk > Nyheder SKOLEN

16 På generalforsamlingen blev de 12 politikere valgt, der skal tegne ÅLF s politik fra 2012 til af de valgte er gengangere, mens 2 af de nye styrelsesmedlemmer er debutanter i det fagforeningspolitiske arbejde De nye styrelsesmedlemmer peger her på ÅLF sderes politiske hjertesag: nye styrelse Rikke Gierahn Andersen 46 år Højvangskolen Jeg brænder for at gøre en fagpoltisk indsats for medlemmerne og være med til at skabe nogle synlige resultater. Ikke mindst arbejdsmiljøindsatsen ligger mit hjerte nær, for uden mad og drikke, dur helten ikke eller sagt på en anden måde; et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for, at vi kan bevare engagementet og skabe høj kvalitet i undervisningen. Mette Heegaard 34 år Tilst Skole Arbejdstidsaftalen 2013 den er et ubeskrivelig vigtigt fundament for et godt arbejdsliv og lærerliv. Kåre Sørensen 53 år Skåde Skole Jesper Weber Skorsteengaard 39 år Rosenvangskolen En kommende arbejdstidsaftale skal levere kvalitet i undervisningen. Derfor skal aftalen sikre den fornødne tid til forberedelse, efterbehandling og samarbejde. En ny arbejdstidsaftale skal bygge på grundige diskussioner, hvor pædagogiske argumenter spiller en central rolle. Jeg vil arbejde for at medierne ikke med usande påstande nedgør lærernes dybt seriøse og enormt ambitiøse arbejde, under ekstremt vanskelige arbejdsvilkår! et arbejdsmiljø, der er så godt, at lærere ikke bukker under og må sygemelde sig! Flemming Pedersen 49 år Kragelundskolen Fokus skal rettes mod at bevare lærernes arbejdsglæde og engagement i en presset tid. 16 SKOLEN

17 Anna Bang Sinnbeck 29 år Skåde Skole Jeg tænder på et tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor samarbejdet med elever, forældre og ikke mindst ledere bygger på tillid. Samtidig brænder jeg for et stærkt fællesskab, hvor vi tager hånd om, og hensyn til, hinanden især dem der går en usikker arbejdssituation i møde til sommer. Jesper Hejndorf 48 år Katrinebjergskolen Det er vigtigt, at man retter et skarpt fokus på områder, der er aktuelle, og hvor man bruger sine evner bedst. Altoverskyggende for mig bliver det, at vi sikrer byens lærere den bedst mulige arbejdstidsaftale og hele tiden afsøger muligheder for stillingsskabende initiativer. Og så bliver det sjovt at stå i spidsen for Café ÅLF ert for femte gang. Arne Krogsgaard 41 år Åby Skole Jeg vil arbejde for, at vi beholder den inkluderende, integrerende og differentierende folkeskole, hvor der er plads til alle også masser af lærere... Lars Overballe 58 år Næshøjskolen Arbejdstidsaftalen har min første prioritet. En ordentlig arbejdstidsaftale er grundforudsætningen for et tåleligt arbejdsmiljø, for arbejdsglæde og kvalitet i undervisningen. Økonomien vil lægge et alvorligt pres på de forhandlinger, som ÅLF skal indgå i for at opnå en arbejdstidsaftale. Dorthe Ryom Fisker 39 år Næshøjskolen Vi skal som lærernes fagforening være proaktive interessenter i skolens virke med særlig fokus på det pædagogiske og didaktiske felt. Vi skal sikre, at lærernes arbejdstid skaber rammen for reelt nærvær og tid sammen med eleverne. Jørn Kokkendorff 60 år Vorrevangskolen Jeg brænder for den udelte enhedsskole. Den skal være rammen for inklusion, og den skal styrkes ved at lærerne skal efteruddannes i undervisningsdifferentiering helst praksisnært på linje med Folkeskolens Fællesskaber. Jeg vil kæmpe imod kontrol- og dokumentationshysteriet. Og sammenholdet i fagbevægelsen fylder meget hos mig. Søren Aakjær 34 år Formand i ÅLF Lærerens rolle skal anerkendes, og der skal gives gode rammer for at lave god undervisning. SKOLEN

18 Århus Lærerforening Det betaler sig at sænke klassekvotienterne En svensk undersøgelse viser, at eleverne vil højne deres udbytte af undervisningen med cirka 10 procent, hvis klassestørrelsen nedsættes med 5 elever Af næstformand i ÅLF Jesper Weber Skorstengaard Før valget var det en del af både SF s og Socialdemokratiets politik, at der skulle opsættes en maksimal klassekvotient på 24 elever. Desværre blev det ikke en del af regeringsgrundlaget på grund af rigets skrantende økonomiske tilstand. Som lærere med fødderne solidt plantet på linoleumsgulvet har vi vist aldrig været i tvivl om, at antallet af elever i klassen spiller en afgørende rolle for deres udbytte. Derfor har de seneste års stadigt stigende klassestørrelser, med begrundelse i en økonomisk forståelse, været svære at acceptere. Men ny svensk, dansk og amerikansk forskning peger på, at der på længere sigt er mærkbare fordele i at se på, om ikke mindre klassestørrelser fører til bedre resultater. Når det gælder om at øge det generelle faglige niveau, opfylde 95 % målsætningen og lave en mere inkluderende skole, så taler forskningen for, at der er noget at hente. Den svenske undersøgelse viser, at eleverne vil højne deres udbytte af undervisningen med cirka 10 procent både når det gælder faglige kompetencer og personlige kompetencer som selvtillid og motivation, hvis klassestørrelsen nedsættes med 5 elever. Høje klassekvotienter påvirker i høj grad de elever, der har svært ved at følge med i undervisningen, og derfor har tendens til at falde fra. Når antallet af elever mindskes, øges deres mulighed for at deltage i plenumundervisning, deres koncentrationsevne styrkes og lærernes mulighed for en differentieret undervisning forbedres. Samtidig er der belæg for at sige, at mange af de elever, der har det svært i folkeskolen ofte også har det svært ved de ting, som sker i tilknytning til undervisningen. Helt konkret viser amerikansk forskning, at når man nedsætter klassekvotienten, så begynder forældresamarbejdet at fungere langt bedre til gavn for både den enkelte elev og klassen som helhed. Desuden tales der i de amerikanske undersøgelser om utilsigtede positive effekter på lavere klassestørrelse fx mindre vold og trusler i klasserummet. Så den burde ligge lige til højrebenet: Lav mindre klasser med tilstrækkelige støttefunktioner! Så har inklusionsprojektet og 95 % målsætningen en reel mulighed for at lykkes. Kildehenvisning: Svensk: Långsiktiga effekter av mindre klasser, Peter Fredriksson, Hessel Oosterbeek & Björn Öckert IFAU Instituttet för arbetsmarknads- och utbildningspolitisk utvärdering Amerikansk: Class size reduction in California High Schools: An Analysis of Survey Results for the Morgan Hart program The California Department of Education. Dansk: Heinesen, Eskil (2007): Estimating class-size effects using variation insubject-specific classes. AKF. 18 SKOLEN

19 Århus Lærerforening Et værn mod dårligt kammeratskabs smuds Hvad gjorde man i 1912, da man havde brug for arbejdskraft til filetering af fisk i Esbjerg men ikke kunne ansætte kvinderne, da de var optaget af at tage sig af deres små børn? Skoleinspektør A.H. Larsen fandt en løsning: Forklasserne Af styrelsesmedlem og lærer på Skåde Skole Kåre Sørensen I april 1912 begyndte 77 seksårige poder i de to nye forklasser på Vestre og Østre Skole i Esbjerg, og mødrene kunne nu tage arbejde på den store, nye fiskerihavn. Skoleinspektør A.H. Larsen mente, at uden forklasserne var børnene henvist til gaden og dårligt kammeratskabs smuds, uden at nogen tog sig af deres opdragelse. Sådan opstod ideen til det, som senere blev kaldt børnehaveklasser. Nu har der i 100 år været i tusindvis af børnehaveklasseledere, som nænsomt og tålmodigt har ført små 5-6-årige børn ind i skolens dagligdag. Det er ikke nogen nem proces at opnå det nødvendige fortrolige forhold og kendskab til så mange nye små unikke børn og deres forældre og derefter bringe dem videre. Den allerstørste opgave for en børnehaveklasseleder er at danne grundlaget for det faste sociale fællesskab. Her skabes den daglige tryghed, som klassen bygger på gennem hele basisuddannelsen. Når så alt endelig er velfungerende omkring 0. klassebørnene, så vinker børnene farvel til deres elskede børnehaveklasseleder for at fortsætter ufortrødent i 1. klasse. Og børnehaveklasselederne? Ja, de er allerede godt i gang med alle udfordringerne omkring det næste kuld nye elever i 0. klasse. Sådan går det år efter år, og nu er der altså gået 100 år siden det første kuld i Esbjerg. Tak for 100 års kæmpeindsats! Børnehaveklasselederne længe leve! Kontor Grønnegade 80, Aarhus C Telefon: Faxnummer: Website: Åbningstid: Mandag-torsdag 10-15, fredag Formand Søren Aakjær Mobiltelefon: Næstformand Tove Borch Mobiltelefon: Kasserer Jørn Kokkendorff Mobiltelefon Konsulenter Poul Keller Jensen Marie Færk Marius Lindersgaard Søren Bonde MaleneVestergård Konsulent kommunikation Martin Lauritzen Mobiltelefon: Sekretærer Sonja Lindsted Lone Helsvig Mikkelsen Tania Madsen Redaktion ÅLF telefon: Martin Lauritzen (ansvarshavende) Telefon: Thorkil Bjerrum Telefon: Annonceekspedition Martin Lauritzen Annoncepriser Se Find ÅLF på Facebook Kontaktperson Aarhus afdeling Arbejdsgruppen vedr. pensionister Kirsten Locht Telefon: DLF-A Regionscenter: Ravnsøvej 6, 8240 Risskov Telefon: A-kassekonsulent/centerleder:Torsten Pieper Åbningstid: Mandag-tirsdag og torsdag: kl Fredag: kl Layout og tryk Zeuner Grafisk as Skovdalsvej Odder Telefon: Oplag 4100 stk ISSN: SKOLEN

20 B Efter skoletid Der snakkes, diskuteres, planlægges og mødes i stor stil på de aarhusianske skoler. Også selvom klokken har ringet til fyraften, mødes lærerne med hinanden. SKOLEN giver her på den sociale bagside smagsprøver på kollegaskab efter skoletid Hvor: Hasle Skole Hvem: Alle ansatte Hvorfor: Kobberbryllupsfest for de 5 kolleger, der blev ansat på skolen for 12,5 år siden Hvornår: Marts 2012 Kobberbryllup på Hasle Skole I 1999 var der virkelig noget ved at være nyuddannet lærer i Århus... Ikke mindre end 10 nye sprudlende lærere stemplede for første gang ind på Hasle Skoles lærerværelse, og de blev modtaget med åbne arme, masser af to-lærertimer, lejrskoler og nye bogsystemer. De blev sågar inviteret på en overdådig velkomstmiddag af ledelsen med mad og vin fra en aarhusiansk thairestaurant. Meget har ændret sig på de 12,5 år, men bryllupsstemningen var helt intakt, da de fem lærere, der stadig er på skolen, fejrede dagen ved at invitere alle kollegaer til kobberbryllup. Kobberbryllupsfesten startede kl med drink og en fælles lejlighedssang, selvfølgelig på melodien: Det er vores bryllupsdag i dag Derefter var der Tour de faglokale rundt på skolen. Touren bød på: Høvdingebold og sportsvand i hallen Tyske gloser og små gewesener i det meget lille og støvede tyskdepot i kælderen Påsketema med øl og drama i historie/kristendom Sømslagning og den berømte drink screw-driver i sløjd Agurketema på biblioteket Middagen stod i sagens natur på thaimad og asiatiske øl, slåen på tallerkenerne, taler og festsang. En forrygende dag og aften, hvor alle smilene havde en hel del lyd på.

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Aarhus, den 22. maj 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 16. maj 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 09.00 12.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: JWS Afbud fra AB og JHE FP Søren Aakjær

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 3. januar 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 10.15 14.45

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 3. januar 2013. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 10.15 14.45 Aarhus, den 7. januar 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 3. januar 2013 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 10.15 14.45 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: AB RGA FP Søren Aakjær SJA, Jesper

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Aarhus, den 4. marts 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. februar 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.00 12.30 Referent: AK punkt 1 7/CI punkt 8 12 Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF og

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

~ Århus Lærerforening

~ Århus Lærerforening ~ Århus Lærerforening Beslutningsreferat af 0 den ordinære generalforsamling i Arhus Lærerforening fredag den 14. marts 2014 DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent. 2a. Vedtagelse af forretningsorden. 2b. Valg

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 24. april 2014. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.55

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 24. april 2014. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.55 Aarhus, den 5. maj 2014 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 24. april 2014 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.55 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF Ingen FP Jesper Weber Skorstengaard

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 21. november 13. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 11.15 15.00

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 21. november 13. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 11.15 15.00 Aarhus, den 26. november 2013 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 21. november 13 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 11.15 15.00 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF KE FP Jesper Weber Skorstengaard

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. maj 2014. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.30

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. maj 2014. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.30 Aarhus, den 27. maj 2014 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 26. maj 2014 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 16.30 18.30 Referent: DRF Fraværende:? Mødeleder: Forkortelser: FP Jesper Weber Skorstengaard JWS,

Læs mere

Valg til kredsstyrelsen

Valg til kredsstyrelsen Valg til kredsstyrelsen På de følgende sider præsenterer de medlemmer sig, der stiller op til kredsstyrelsen for perioden 1.4.2014 til 31.3.2016. Forslag til valgprocedure/rækkefølge Generalforsamling

Læs mere

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.45 12.00

Mødereferat. Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. februar 2015. Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.45 12.00 Aarhus, den 9. februar 2015 Mødereferat Møde: Styrelsesmøde Dato: 5. februar 2015 Sted: ÅLF s mødelokale Kl.: 08.45 12.00 Referent: Fraværende: Mødeleder: Forkortelser: DRF Afbud fra MST og RGA FP Jesper

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse!

Nyhedsbrev 24.5.13 Årgang 8 nr. 5. Nyhedsbrevet. Ekstraordinær generalforsamling. Tirsdag den 11. juni kl. 15.30. Kontingentnedsættelse! Årgang 8 nr. 5 Nu er der gået en måned siden konflikten sluttede med et lovovergreb. Jeg kan mærke, at jeg stadig er meget vred over den måde KL (kommunen) og regeringen har handlet på. Vi var til kongres

Læs mere

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner

UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner UU Århus Ungdommens Uddannelsesvejledning i Samsø og Århus Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 Marts 2007 Side 1 af 12 Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2007 er en opgørelse over de unges tilmeldinger

Læs mere

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016

Kandidater til bestyrelsen DET HANDLER OM DIN HVERDAG. 1. april 2014 31. marts 2016 Kandidater til bestyrelsen 1. april 2014 31. marts 2016 DET HANDLER OM DIN HVERDAG GENERALFORSAMLING ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 17.30 TRE FALKE SKOLEN SØNDERJYLLANDS ALLÉ 4 2000 FREDERIKSBERG ANE SØEGAARD

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen

NYHEDSBREV. april 2015 HORSENS KOMMUNE. Højvangskolen NYHEDSBREV april 2015 HORSENS KOMMUNE Højvangskolen Inspektørens spalte mere, når målene er synlige. Derfor ser man overalt i canadiske klasseværelser masser af plancher med mål, og eleverne skal kende

Læs mere

Debatpunkter Emne Debat Indstilling/handling 1 Aftale strukturen for dagen. Herunder den mest hensigtsmæssige rækkefølge at behandle punkterne i.

Debatpunkter Emne Debat Indstilling/handling 1 Aftale strukturen for dagen. Herunder den mest hensigtsmæssige rækkefølge at behandle punkterne i. Side 1 af 5 Type: Møde Referat Konstituerings-/ kredsstyrelsesmøde Dato 27. marts 2014 kl. 8.30 15.30 Formalia Dirigent Referent Lisbeth Bøwes Niels Anton Andersen (forlader mødet kl.13.30) Deltagere Charlotte

Læs mere

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat.

FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. FAGPOLITIK A. Temaer, der er væsentlige for vores område, skal være synlige i den politiske debat. Det betyder, at tillidsrepræsentanten er kandidat til næstformandsposten i MED-udvalget. er kandidat som

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole

Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Kender du Nærum Skole? Din lokale folkeskole Indhold Hvem er vi?...............................s. 3 Faglig udvikling for alle.........................s. 4 Tryg skolegang.............................s.

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

SKOLEUDVIKLING. 2011-2012 16. årgang nr. 2

SKOLEUDVIKLING. 2011-2012 16. årgang nr. 2 2011-2012 16. årgang nr. 2 SKOLEUDVIKLING HVAD ER OP, HVAD ER NED OG HVOR SKAL VI HEN? Der bliver talt meget om skoleudvikling i Rødovre Kommune. Det kan være svært at danne sig et overblik over de mange

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg

VALG-AVIS. Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60. Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg VALG-AVIS Hermed valgoplæg fra kandidaterne til kredsstyrelsesvalget 2014 i Kreds 60 Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg Lene Høiriis Nielsen Jeg stiller op som kredsformand Da vores formand har valgt

Læs mere

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015

Næstved Lærerkreds. Skriftlig beretning 2015 Næstved Lærerkreds Skriftlig beretning 2015 Denne skriftlige beretning indeholder en status på nogle af de væsentligste områder, kredsstyrelsen har arbejdet med og været involveret i siden sidste generalforsamling.

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om skolestart for kommende børnehaveklassebørn på Skæring Skole November 2014 Program for aftenen Velkomst v. Anne Schwartz, Skoleleder Fælles sang Orientering om - Skæring

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015

Min drømmeskole. Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Min drømmeskole Fællesmøde, d. 10. juni 2015 Af Jens Ole Sørensen, formand Finderuphøj Skole Holdningerne i dette dokument er mine personlige betragtnigner om min drømmeskole, og er ikke udtryk for en

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Skolebladet. Skolestart

Skolebladet. Skolestart Skolebladet Skolestart Velkommen til et nyt og spændende skoleår! Efter en lang, varm og solrig sommerferie skal vi alle være med til at skrive danmarkshistorie. Folkeskolereformen er nu sat i gang, og

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010

Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Engesvang Skoles værdiregelsæt 2010 Lov nr. 534: Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen. Engesvang skoles værdiregelsæt indeholder følgende: 1) Indledning, opbygning, indhold 2) Skolens værdigrundlag,

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Sådan startede de en skilsmissegruppe

Sådan startede de en skilsmissegruppe Børn og Unge Nyt nyhedsbrev til medarbejdere i Børn og Unge I dette nummer: Oplæg gør viden til læring Skilsmissegruppe hjælper børn Et spadsetik dybere : Rådmanden om 95 pct.-målsætningen Læringsstile

Læs mere

Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant

Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Navn: Casper Nellemann Alder: 39 år Skole: Try Efterskole Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Baggrund: Uddannet

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening.

Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening 26. marts 2012 Formandens årsberetning Foråret er på vej, og dermed er det også blevet tid til generalforsamling i Munkebo Gymnastikforening. Dette er min

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job? Kandidat til formandsposten Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg Kort sagt arbejder jeg med og for medlemmerne. Som kredsbestyrelsesmedlem gennem 8 år har jeg beskæftiget mig

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

FKF-NYT. Frederiksberg Kommunelærerforening

FKF-NYT. Frederiksberg Kommunelærerforening Frederiksberg Kommunelærerforening Frydendalsvej 24 1809 Frederiksberg C Telefon: 3329 7811 012@dlf.org Telefontid Juni 2012 FKF-NYT Vi vil have den bedste folkeskole * Dimittendforslaget * Go e ting *

Læs mere

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014

Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 Præsentation af kandidaterne til generalforsamlingen 2014 Særnummer af Medlemsinformation nr. 139 uge 9 2014 VALG AF FORMAND OG KONGRESDELEGERET VALG AF NÆSTFORMAND OG KONGRESDELEGERET Peter Hansen Absalon

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Formandens Årsberetning juni 2012

Formandens Årsberetning juni 2012 Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune

Arbejdstid for lærere/børnhaveklasseledere i Odsherred Kommune Initialer: frf Sag: 306-2015-4375 Dok.: 306-2015-20747 Oprettet: 22. januar 2015 Aftale mellem Danmarks Lærerforening Kreds 51 og Odherred Kommune om rammerne for arbejdstid for lærere og børnehaveklasseledere

Læs mere

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed! Gør som dine kollegaer i Danske Anlægsgartnere & Dansk Håndværk - ta en branchetilpasset lederuddannelse, som sætter fokus på hvordan ledelse kan bruges

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11

Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen Den 2. maj 2011 Skolebestyrelsens årsberetning 2010/11 Skolebestyrelsen aflægger hvert år en årsberetning. Beretningen beskriver, hvad vi har arbejdet med i løbet af det sidste år. På

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere