Afgifts- & tilskudsanalyserne Vindmølletræf Lunderskov 4.november Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet
|
|
- Holger Frank
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afgifts- & tilskudsanalyserne Vindmølletræf Lunderskov 4.november 2017 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet
2 Disposition 1. Generelt om Afgifts- og tilskudsanalyserne særligt delanalyse 4 2. Beregninger af virkninger for landvind af Grundmodel I og Grundmodel II 3. Fast pristillæg eller fast afregningspris.
3 Afgifts- og tilskudsanalyserne 1. Generel beskrivelse af nuværende systemer 2. PSO 3. Eksterne omkostninger ved brug af energi 4. Indretning af afgifter og tilskud, der omkostningseffektivt fremmer grøn omstilling 5. Overskudsvarme 6. Tilskud til landvindmøller. Meget omfattede analyser, der ser på mange forskellige spørgsmål. Hovedkonklusionen
4 Hovedkonklusion Ens satser Undgå de højeste afgifts- og tilskudssatser
5 God afgiftspolitik Afgiftsats bør være det højeste af: -Miljøomkostninger mv. for danskere ved danske udledninger -Den mindste ensartede sats, der er nødvendig for at nå internationale forpligtigelser Fra delanalyse 3: Miljøargumenter (danskernes helbred) kan begrunde afgifter på NOx, SO2 og partikler fra fx brændeovne. Der er internationale forpligtigelser vedrørende klimagasser uden for kvotesektoren. Hovedparten af afgifterne mv. energiafgifterne og tilskud til VE kan vanskeligere miljøbegrundes med mindre særlige nationale politiske mål. Andre grunde end miljø mv. for særlige afgifter er oftest dårlige undskyldninger.
6 Tariffer kan også være afgifter og bør samordnes. vægt på ægte omkostningsægte struktur Tarifferne bør afspejle de marginale omkostninger leverandør og aftager af el og gas påfører ledningsejerne. De marginale omkostninger er lavere end de gennemsnitlige jf. at der er betydelige stordriftsfordele. Derfor fiskalt element i tariffer Hidtil har det hovedsagligt været forbrugerne, der har betalt tarifferne. Men hvis det er leverandørerne, der forårsager netudbygninger mv., bør det være dem, der betaler. Hvis DK forsynes 100 pct. med vindkraft /solkraft vil der i de timer, hvor det blæser mest/ der er mest sol blive fremstillet ca. 3/8 gange forbruget = vindkraft forårsager udbygning og forstærkning af det overordnede transmissionsnet. Solkraft kan samme lokalt. Overgang fra tariffer på forbrug (pr. kwh) til effekt (pr. kw) og mere abonnement. Dog fortsat pr. kwh vedrørende nettab. Afbrydelige kunder fx varmepumper ved fjernvarmefremstilling bør som udgangspunkt ikke betale tarif, med mindre elselskaber positivt kan sandsynliggøre at forbruget påfører elselskaberne omkostninger. Praktiske/administrative hensyn tilsiger enkelt og gennemskueligt system særligt, hvor der er lav elasticitet.
7 Meromkostning ved differentiering Dobbelt afgift Ingen afgift Ens afgift Ens afgift
8 Meromkostninger ved differentieringer Hvis samme elasticitet på alle områder. Hvis 2 x sats på 1/2 grundlag = forvridningsomkostninger 2 x så store som ved ens sats og samme miljøvirkning Hvis 3 x sats på 1/3 grundlag = forvridningsomkostninger 3 x så store som ved ens sats og samme miljøvirkning Hvis 4 x sats på 1/4 grundlag =. I 2025 afgift på ca. 22 pct. af forbrug af fossilt brændsel udenfor vejtransport og mange afgifter, fiskale tariffer og tilskud til el, der højst indirekte påvirker forbrug af fossilt brændsel
9 Fordeling af fossilt brændsel bortset fra vej. Sats Grundlag 2015 Grundlag 2025 Kr./GJ PJ PJ Nordsø, teknisk olie, udenrigsfly 0 70,3 70 Til fremstilling af el 0 83,9 120 Fiskere, jernbaner og søfart 0 15,1 15 Mineralogiske, metallurgiske raffinaderi processer 0 30,6 30 Alm. proces mv. 3,3 48,4 45 Individuel rumvarme 55,3 52,1 45 Kollektiv rumvarme 65,3 59,1 35 I alt omfattet af afgifts- og tilskudsanalyser 359,4 360 Heraf afgiftsbelastet bioaffald og bionaturgas 22,9 30 Heraf afgiftsfri VE 0 173,9 250 I 2015 var der høje afgifter på ca. 31 pct. af forbrug. I 2025 på ca. 22 pct. Det svarer til i gennemsnit 13,7 kr./gj
10 Satsstruktur og niveau udover egentlige miljøafgifter 2025 Kr./GJ Øre/kWh Mia. kwh PJ Brændsel til rumvarme indenfor kvotesektor 65,3 23,5 9,7 35 Brændsel til rumvarme udenfor kvotesektoren 55,3 19,9 12,5 45 Brændsel til proces ej særligt lempet 3,3 1,2 12,5 45 Brændsel til fremstilling af el samt proces særligt lempet ,3 235 Elektricitet inklusive fiskale tariffer El afgift + fiskale tariffer Husholdninger mv ,45 44,8 Elvarmeafgift + fiskale tariffer 184,7 66,5 2,56 9,2 Elafgift + tariffer proces ej særligt lempet 59,4 21,4 23,89 86,0 Landvindmøller og biomasse el til net ca ,31 51,5 Havvindmøller ca ,61 38,2 Solel til eget brug hos dem, der betaler fuld afgift og tarif ,17 4,2 Solel til nettet 0 0 0,83 3,0 Fossilt el ,6 56,2
11 Omkostningseffektiv satsstruktur 2 veje Afgifter på NOx, SO2, partikler og CO2 udenfor kvotesektoren + Enten Hvis Danmark vil være forbillede og det vises ved mindre fossilt forbrug i Danmark omkostningseffektivt: Grundmodel I - Ensartet afgift på alt fossilt brændsel, ingen elafgift intet tilskud til VE el= Højere afgifter på brændsel til proces og brændsel til el-fremstilling + Eller Grundmodel II Hvis Danmark vil være forbillede og det vises ved mindre fossilt forbrug i Danmark med strukturel udenrigshandels korrektion omkostningseffektivt - Ensartet afgift på alt fossilt brændsel + en vis afgift på elforbrug på samme niveau som tilskud til al dansk el-produktion
12 Grundmodel I og II Grundmodel! Grundmodel II Energispareindsats Væk Væk Særlige tilskud til solel og biogas udover egentlig miljøværdi Fælles sum af elafgift og fiskal tarif Fælles støtte til produktion af alt el (også fossil) Væk Væk 0,4 øre/kwh 10,7 øre/kwh 0 10,2 øre/kwh = 28,4 kr./gj Fælles sats for alt brændsel 19,9 kr./gj 28,4 kr./gj Forureningsskatter Nox,SO2 +klimagasser uden for kvotesektoren Nox, SO2 + klimagasser uden for kvotesektoren Miljø Uændret fossilforbrug Uændret fossilforbrug + nettoimport af el
13 Elafgifter/ eltilskud Ingen direkte miljøbelastning ved elforbrug Ingen direkte miljøgevinst ved VE elproduktion Men miljøbelastning mv. ved elproduktion ved brændsler. Afgifter på elforbrug belaster indirekte elproduktion ved fossilbrændsler via at markedsprisen falder men lavere markedspriser fører også til mindre VE el Tilskud til VE el belaster indirekte elproduktion ved fossilbrændsler via at markedsprisen falder men lavere markedspris bremser også udbygning med VE Ved et givet mål om reduktion af forbrug af fossilbrændsel til elproduktion er fossilproducenten ligeglad med om det sker via elafgifter, VE tilskud eller afgift direkte på fossil forbruget. Men forvridningen er langt lavere ved afgift direkte på fossilforbruget ved elfremstilling. Særligt ved høj VE andel.
14 Grundmodel I Mio. kr. i priser uden moms Samfund med bytteforhold Samfund uden bytteforhold Ændring fossilt brændsel PJ Afskaffe energiselskabernes spareindsats ,1 Afskaffe særligt høje tilskud til opg. Biogas Ingen afgifts- og tarifstøtte solel ,9 Fælles elafgift og fiskal tarif 0,4 øre/kwh ,1 Tilskud ligestilling i segment Fælles eltilskud 0 øre/kwh ,4 Forhøjelse lempede satser brændsel til 19,9 kr./gj ,5 Nedsættelse rumvarmesatser til 19,9 kr./gj ,0 Partikler Arbejdsudbud I alt
15 Grundmodel I Mio. kr. i priser uden moms Samfund Stat Hush. Elv. Mv. Erhverv Afskaffe energiselskabernes spareindsats Afskaffe særligt høje tilskud til opg. Biogas Ingen afgifts- og tarifstøtte solel Fælles elafgift og fiskal tarif 0,4 øre/kwh Tilskud ligestilling i segment Fælles eltilskud 0 øre/kwh Forhøjelse lempede satser brændsel til 19,9 kr./gj Nedsættelse rumvarmesatser til 19,9 kr./gj Partikler Arbejdsudbud I alt
16 Lempelser for erhverv Samme mængde fossil Mio. kr. uden moms Fælles sats kr./gj Samfund med bytteforhold Bytteforhold Samfund før bytteforhold Alle betaler fælles sats 19,89 X Y Z Alle fælles sats dog 0 for Nordsø, fisk og fly mv. 21,01 X-158 Y-44 Z-114 Alle fælles sats dog 0 for Nordsø samt mineralogisk proces Alt rumvarme og brændsel til el samme sats, Nordsø, og processer det samme som i dag Alt rumvarme fælles sats. Alt andet brændsel som i dag, men væk elafgifter mv. 23,23 X-469 Y-132 Z ,32 X-735 Y-218 Z-517 Over 100 X X = Mio. kr. Y = mio. kr. Z = mio. kr.
17 Grundmodel II Mio. kr. i priser uden moms Samfund med bytteforhold Samfund uden bytteforhold Ændring fossilt brændsel PJ Afskaffe energiselskabernes spareindsats ,1 Afskaffe særligt høje tilskud til opg. Biogas Ingen afgifts- og tarifstøtte solel ,9 Fælles elafgift og fiskal tarif 10,7 øre/kwh ,95 Tilskud ligestilling i segment Fælles eltilskud 10,23 øre/kwh ,3 Forhøjelse lempede satser brændsel til 28,4 kr./gj ,2 Nedsættelse rumvarmesatser til 28,4 kr./gj ,7 Partikler Arbejdsudbud I alt ,2
18 Mio. kr. i priser uden moms Samfund Stat Hush. Elv. Mv. Erhverv Afskaffe energiselskabernes spareindsats Afskaffe særligt høje tilskud til opg. Biogas Ingen afgifts- og tarifstøtte solel Fælles elafgift og fiskal tarif 10,7 øre/kwh Tilskud ligestilling i segment Fælles eltilskud 10,23 øre/kwh Forhøjelse lempede satser brændsel til 28,4 kr./gj Nedsættelse rumvarmesatser til 28,4 kr./gj Partikler Arbejdsudbud I alt
19 Fordeling blandt erhverv bortset fra elproducenter Mia. kr. Model 1 Model 1 Model 1 Model 1 Model 2 Model 2 Model 2 Model 2 I alt Nordsø, fly mv. Jordbrug + industri Handel + service I alt Nordsø, fly mv. Jordbrug + industri Handel + service Ej spareindsats 0 0-0,1 +0, ,1 +0,1 Ej særtilskud biogas -0,3 0-0,3 0-0,3 0-0,3 0 Ej afg.støtte solel +0, , Fælles elafgift +4,7 0 +1,3 +3,4 +1,9 0 +0,3 +1,7 Fælles eltilskud -1,7 0-0,7-1,0-0,2 0-0,1-0,1 Brændsel op til fælles sats Rumvarme ned til fælles sats -3,6-1,6-1,5-0,6-5 -2,2-1,9-0, ,3 +0,7 +0,7 0 +0,2 +0,5 I alt +0,2-1,6-0,8 +2,6-2,7-2,2-1,9 +1,2
20 Nogle af anbefalingerne A. Emissionsafgifter på klimagasser uden for kvotesektoren, NOx, SO2 og partikler. Mange andre stoffer, men beløbsmæssigt ikke så vigtigt. Ens sats svarende til højeste af skadesomkostningerne for danskere eller det, der skal til for at nå internationale aftaler. B. Afskaffelse af dobbeltregulering (CO2 afgift på udledninger omfattet af EU kvoter rumvarme). C. Tilskud og afgifter på biogas svarende til positive og negative miljøeffekter. (størst tilskud til biogas fra lossepladser, mellemtilskud for gas fra gødnng, ingen særlige tilskud for gas fra afgrøder og bioaffald. D. Ens tilskud til VE (hvis det er relevant efter mål) uanset teknologi, alder, placering brancher mv. Tilskud i form af tillæg til markedspris i hele levetid. E. Politisk ambitionsniveau udtrykkes i satser og ikke i kvantitative mål. Med mellemrum gøres status og sats ændres eventuelt for alle op eller ned. F. Ingen skjulte afgifter. Væk med spareindsats. Tariffer gøres kostægte i struktur og niveau. Resten ved abonnement koordineret fordelingsmæssigt med skatter G. Umodne teknologier støttes ved prioritering over forskningsmidler
21 Hvad sker der her og nu? Næppe big bang! Der er ikke taget politisk stilling til Afgifts- og tilskudsanalyserne. Dog har analyserne ført til Resultater og vil føre til mulige resultater - PSO afgiften afvikles - Der var ingen energiafgiftsforhøjelser i regeringens skatteudspil første gang i årtier - Hvis større udnyttelse af overskudsvarme. Hensigtsmæssigt med lavere elvarmeafgift og forenklinger - Forhold mellem afgifter + fiskale tariffer på el sammenlignet med brændsel tilsiger lavere elafgifter og fiskale tariffer ved samme miljøambitioner mv. - Overvejelser i Dansk Energi og Energinet om fremtidens tariffer bør samtænkes med de egentlige afgifter mv. - Udgangspunkt for drøftelser om energiaftale herunder fx frit brændselsvalg - VE el-tilskud. I givet fald som tillæg til markedspris teknologineutralt? - Model for afgifter (og tariffer) for oplagring af el i nettet.
22 Særligt om virkninger af Grundmodel I og Grundmodel II for landvindmøller Ændring afgift på fossilt el Ændring tilskud VE el Ændring afgift forbrug af el Ændring afgift/tilskud +1øre/kWh +1 øre/kwh +1 øre/kwh Ændring markedspris +0,19 øre/kwh -0,26 øre/kwh -0,06 øre/kwh Ændring dansk fossilproduktion -720 mio. kwh -333 mio. kwh -39 mio. kwh Ændring dansk VE produktion +305 mio. kwh +913 mio. kwh -62 mio. kwh Heraf landvind +205 mio. kwh +814 mio. kwh -62 mio. kwh Ændring dansk forbrug med nettab - 42 mio. kwh +59 mio. kwh -212 mio. kwh Ændret dansk nettoimport +373 mio. kwh -522 mio. kwh -112 mio. kwh En ekstra produktion af havvind eller reduktion af elforbruget med 1 mia.kwh vil føre til et markedsprisfald på ca. 0,25 øre/kwh og fortrænge ca. 275 mio. kwh dansk landvind og 175 mio. kwh dansk fossil, øge eksport med ca. 500 mio. kwh og øge forbrug med ca. 50 mio. kwh. Afgifter på forbrug af el og tilskud til VE el får stadig mindre virkning på produktion af fossil el
23 Grundmodel I og II på landvind Elpris model I Landvind model I Elpris model II Landvind model II Øre/kWh Mio. kwh Øre/kWh Mio. kwh Væk spareindsats +0, , Ingen afgiftsstøtte solel +0, , Fælles elafgift +2, , Fælles eltilskud +5, , Forhøjelse af lave fossilsatser til fælles niveau Nedsættelse af høje fossilsatser til fælles niveau +3, , , , I alt +11, ,
24 Fast pristillæg eller fast afregningspris Afgifts- og tilskudsanalyserne anbefaler fast pristillæg. Det er bedst for samfundsøkonomi og finanserne. Dem, der modtager støtten, og kender virkeligheden, ikke sidder bag skrivebord, har sund fornuft og har spurgt naboen, den lokale bankrådgiver og alle andre normalt og bedre begavede anbefaler fast afregningspris af hensyn til samfundsøkonomi og statskassen forstås. Hvorfor når afgifts- og tilskudsanalysen frem til anden anbefaling end branchen? Forskel mellem de to støttesystemer. A B C Kvalitet af el rette mængde på rette tid og sted Investorsikkerhed Stabilitet i offentlige udgifter
25 Kvalitet af el Ved fast afregningspris tager producenten ikke hensyn til, at forskellig lokalisering og tidsmæssig fordeling af produktion giver forskellig markedspris. Vindmøller på hav har mere jævn produktion og får større markedspris Vindmøller med stort vingefang i forhold til generator har mere jævn produktion og får større markedspris Vindmøller tæt på mange andre vindmøller får lavere markedspris Vindmøller på Sjælland får højere markedspris Biomasseel kan produceres fleksibelt og får højere markedspris end sol og vind Vindel får i dag lavere markedspris end solel. Men ved mere solel vil vindmøller få højere markedspris. Store vindmølleparker kan selv påvirke markedsprisen, men det tager de ikke hensyn til ved fast afregningspris Ved fast pristillæg vil investeringerne i ny produktion stige når markedspris er høj og tilskud er lavt den grønne omstilling bør fremskyndes ved lave omkostninger og modsat Konklusion: Entydig bedre kvalitet af el ved fast pristillæg
26 Investorsikkerhed Ved fast afregningspris er investor sikker på indtægterne (hvis produktion er som planlagt). Det er han ikke ved fast pristillæg. Usikkerhed giver anledning til omkostninger større afkastkrav. Staten kan bedre bære usikkerhed fordi dens indtægter afhænger af forholdene i mange brancher. =??? Fast afregningspris er bedst.???? Men mor Karen er ikke en sten! Investor kan sprede sine investeringer mellem forskellige brancher endog bedre end staten jf. at man også kan investere i udlandet. Har man spredt investeringerne, bliver hovedparten af usikkerhed den usystematiske - neutraliseret. Vinder FC Kolding eller FC Vejle, der er lige gode, er usikkert. Ods er 2,1 for begge. Store usikkerhedsomkostninger ved at satse hele formuen et udfald. Løsning: Spil lige meget på begge og være sikker vinder!
27 Investorsikkerhed 2 Dem, der investeret i et anlæg, der bruger el, har også en investorusikkerhed med hensyn til den fremtidige elpris. Usikkerhedsomkostningen stiger uforholdsmæssigt med katastrofens omfang. Elprisen kan falde fra måske 20 øre/kwh til 10 øre/kwh, men der er ingen øvre grænse for elprisen. Elkøberne er derfor villige til at betale en højere forsikringspræmie mod høje elpriser end elsælgerne er villige at betale i præmie for lave elpriser. Man kan forsikre sig på forwardmarkedet. På dobbelt forsikringsmarked som forwardmarked for el kan derfor forventes at forwardprisen i gennemsnit vil vise sig højere end spotpriserne. Det er også erfaringen på det nordiske elmarked. Uanset om den officielle handel på lange kontrakter er lille. En elforbruger kan også forsikre sig mod højere elpriser ved at købe en elproducent. Det er det mange af ejere af vindmølleanparter der har gjort i praksis Så investorsikkerhedsargumentet taler for fast pristillæg
28 Stabilitet i statens udgifter Fast pristillæg giver entydigt mere stabilitet i statens udgifter Det er særligt vigtigt ved budgetlov. Den siger, at stiger udgifterne på et område, skal de sættes ned på et andet område. Uhensigtsmæssigt at fald i markedspris på el på grund af regnvejr i Norge skal føre til, at færre behandles på sygehuse i dette år, mens der bruges flere midler i år med tørke. Man oplever tit, at dem, der ønsker at bruge flere midler undervurderer udgiftsbehovet ved en tilskudsordning mv. Se det koster næsten ikke noget at bygge et par havmølleparker ekstra, fordi markedsprisen bliver høj og kilderne bag teknologikataloget regner med lavere omkostninger ved at bygge møller, særligt hvis investor er sikker på indtægt ved fast pristillæg. Hvis dem, der har statskassen kær, nærer en vis mistro til de andre, vil de foretrække fast pristillæg.
Afgifts- & tilskudsanalyserne Dansk Energiøkonomisk Selskab 23.november Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet
Afgifts- & tilskudsanalyserne Dansk Energiøkonomisk Selskab 23.november 2017 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Afgifts- og tilskudsanalyserne 1. Generel beskrivelse af nuværende systemer 2. PSO
Læs mereAfgifts- & tilskudsanalyserne EY 29. august Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet
Afgifts- & tilskudsanalyserne EY 29. august 2017 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Afgifts- og tilskudsanalyserne 1. Generel beskrivelse af nuværende systemer 2. PSO 3. Eksterne omkostninger ved
Læs mereAfgifts- & tilskudsanalyserne 5. oktober Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet
Afgifts- & tilskudsanalyserne 5. oktober 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Hvorfor afgifter på energi? God skattepolitik: Alene punktafgifter på særlige varer, hvis der er en særlig (god)
Læs mereAfgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen
Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-
Læs mereAfgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet
Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter
Læs mereAfgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet
Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent
Læs mereOmkostningseffektive afgifter på og tilskud til energi Danmarks Vindmølleforening 26. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet
Omkostningseffektive afgifter på og tilskud til energi Danmarks Vindmølleforening 26. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi
Læs mereUDKAST. Bilag. Effekter af omlægning til den ideelle afgifts- og tilskudsstruktur - virkninger af at ensrette afgifts- og tilskudssatser mv.
UDKAST Den 19-04-2018 Bilag. Effekter af omlægning til den ideelle afgifts- og tilskudsstruktur - virkninger af at ensrette afgifts- og tilskudssatser mv. 1 Sammenfatning... 3 2 Opstilling af model, baseline
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereJens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016
Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at
Læs mereAfgifts og tilskudsanalysen
Afgifts og tilskudsanalysen Henrik Klinge Jacobsen DTU Management Engineering Dansk Energiøkonomisk Forening 23 November 2017 Beregninger af effekter og udgangspunkter Agenda Ambitionsniveau Elsektor udgangspunkt
Læs mereJens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet. Hvad bliver reglerne for overskudsvarme? Odense 5. September 2018
Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Hvad bliver reglerne for overskudsvarme? Odense 5. September 2018 Den nye energiaftale af 29. juni 2018 Med afskaffelse af PSO-afgiften og en varig lempelse af
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mere1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser
John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem
Læs mereJens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Overskudsvarme Dansk Fjernvarme 23. maj 2017
Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Overskudsvarme Dansk Fjernvarme 23. maj 2017 Afgifts- og tilskudsanalyser 1. Generel beskrivelse af nuværende systemer offentlig 2. PSO offentlig 3. Eksterne
Læs mereNye afgifter på affald
Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke
Læs mereAfgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen
Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Generelt højt dansk skafetryk Placering I EU Land Ska2er I pct. af BNP I 2011 1 Danmark
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereÆndrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mereOmkostninger ved VE-støtte
Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler
Læs mereHvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.
Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereFleksibelt elforbrug eller
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende
Læs mereafgiftsregler Dansk Fjernvarme
Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 86 Bilag 1 Offentligt 1. november 2018 J.nr. 2018-3828. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 513 Offentligt 25. marts 2015 J.nr. 15-0740260 Til Folketinget
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereAfregning for individuelle solcelleanlæg
Afregning for individuelle solcelleanlæg Solceller kan blive en god forretning igen for husholdninger Den høje elafgift gør solceller til en god forretning. Det var tilfældet i 2012, da husholdningerne
Læs mereEnergiaftale udspil fra regeringen. DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi
Energiaftale udspil fra regeringen DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi Hovedpunkter i regeringens udspil Afgiftspakke Nedsættelse af elafgift med 25 øre/kwh 2025 Nedsættelse af
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs mereOversigt over støtteregler mv. for biogas
NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet
Læs mereEffektiv brug af energi
Effektiv brug af energi Energispareindsats hvor effekten er størst Med energiaftalen afskaffes den nuværende energispareordning, og i stedet introduceres en ny markedsbaseret tilskudspulje til energieffektiviseringer
Læs mere2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)
Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereErhvervslivets energiforbrug
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer
Læs mereNuværende danske støtteordninger til vedvarende energi
December 2017 Nuværende danske støtteordninger til vedvarende energi Baggrundsnotat til Klimarådets analyse Fremtidens vedvarende energi Indhold 1 Overblik over støtteordninger... 2 2 Støtteordning for
Læs mereBedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.
Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning
Læs mereEnergi på Toppen 10. maj Delanalyse 5 Nyttiggørelse af overskudsvarme
Energi på Toppen 10. maj 2017 Delanalyse 5 Nyttiggørelse af overskudsvarme Side 1 Regeringsgrundlaget Som der står i regeringsgrundlaget: vil regeringen fremme varmepumper og udnytte overskudsvarme. (regeringsgrundlaget
Læs mereHvad er op og ned i afgiftsjunglen, og overskudsvarme. 12. november 2014
www.pwc.dk Hvad er op og ned i afgiftsjunglen, når vi taler varmepumper og overskudsvarme 12. november 2014 ID: Introduktion Hvem er vi? 2 Hvem er vi? Generelt Revisions- og rådgivningsvirksomhed Ca. 1.700
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland. Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland Konference 13. juni 2018 Anders Kofoed-Wiuff Baggrund Langsigtet politisk mål om fossiluafhængighed og minimum 50 % VE i 2030 Men hvordan skal målene indfris
Læs mereAFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE. Pia Clausen, Viegand Maagøe
AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE Pia Clausen, Viegand Maagøe AFGIFTER OG AFGIFTSFRITAGELSE 30 min. om: Status: Hvad er der sket på området de seneste år? Før nu Overskudsvarmeafgift PSO-afgiften: Hvad er
Læs mereEmbedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim
Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereEr det (altid) fornuftigt at spare på energien?
Er det (altid) fornuftigt at spare på energien? Chefkonsulent Peter Bach SummerSchool 2017, Comwell, Sorø, 30. august 2017 Energistyrelsen 6. september 2017 Side 1 Effektiviseringer har leveret Effektiviseringer
Læs mereAfgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet. Delanalyse 4 Afgifts- og tilskudssystemets virkninger på indpasning af grøn energi
Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet Delanalyse 4 Afgifts- og tilskudssystemets virkninger på indpasning af grøn energi Udkast, juni 2017 Sekretariatet for afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereHVAD STÅR DER I DEN ENERGIPOLITISKE AFTALE? TEMADAG OM ENERGIFORLIGET
HVAD STÅR DER I DEN ENERGIPOLITISKE AFTALE? TEMADAG OM ENERGIFORLIGET Afdelingschef Rune Moesgaard INITIATIVER PÅ 9 OMRÅDER 1. Havvind i verdensklasse 2. Vedvarende energi på markedsvilkår 3. Lempelser
Læs mereTeknisk gennemgang af energiområdet
lp ved bjekter side og pelinjer ed Vis ærmen lg OK Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 69 Offentligt Teknisk gennemgang af energiområdet Energi-, Forsynings- og
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereFremtidige produktionsmuligheder
Fremtidige produktionsmuligheder Hvilke muligheder har vi? Biomassevarme. Ikke lovligt at skifte til afgiftsfrit brændsel. Biomassekraftvarme. Lovligt at anvende afgiftsfrit brændsel men p.t. meget lave
Læs mereAfgiftsændringer og gartnerne.
Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført
Læs mereGrøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang
Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed
Læs mereØkonomi og afregningsregler for strøm. Henrik Lawaetz
Økonomi og afregningsregler for strøm Henrik Lawaetz VE-lov 41 Pristillæg som sammen med markedsprisen udgør 60 øre/kwh Installeret effekt højst 25 kw Tilsluttet i egen forbrugsinstallation Energinet.dk
Læs mereStøtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016
Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,
Læs mereDansk Energis vækstpakke
Dansk Energis vækstpakke Danmarks evne til at skabe fornyet vækst og arbejdspladser skal reetableres. Danmark har tabt betydelige markedsandele siden 1995, svarende til et tab i eksportmængder på godt
Læs mereMulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper
Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereAFGIFT AF OVERSKUDSVARME INDLEVELSE SKABER UDVIKLING
AFGIFT AF OVERSKUDSVARME PRÆSENTATION Klaus Kalsmose Jakobsen Senior Manager, BDO Statsautoriseret Revisionsaktieselskab A/S Mail: KJA@bdo.dk D: +45 89307800 I +45 60704818 LinkedIn: www.linkedin.com/in/klaus-kalsmose-jakobsen-3b8360a
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereHvordan får Danmark mest vind og sol for pengene?
Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Dato: 14-8-217 vil gerne rose regeringen for at have afsat 1,3 mia. kr. til udbygning med vind og sol i de kommende år. De penge kan der blive god brug
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereJ.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP
VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen
Læs mere50 pct.vind i en teknisk-økonomisk analyse
50 pct.vind i 2025 - en teknisk-økonomisk analyse Vindmølleindustriens seminar 23. maj 2007 Hans Henrik Lindboe a/s Hvordan har vi gjort? Modelleret Danmark og nabolande til 2025 Indlagt regionale mål
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereHøringsnotat. Regnes alle effekterne med svarer de ekstra omkostninger til knap ½ pct. af virksomhedens omsætning.
Høringsnotat Høringspart og det pågældende høringssvar Aalborg Portland: Virksomheden finder det urimeligt, at skulle betale afgift i lyset af, at man har investeret ca. 25 mio. kr. i teknologi til reduktion
Læs merePrissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)
Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)
Læs mereMomsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde
Dato for offentliggørelse Til 25 nov 2011 13:06 Sagsnummer 2011-260-0607 Ansvarlig fagkontor Resumé Yderligere oplysninger - klik her. Momsregistrerede virksomheder, herunder producenter af varme og kulde
Læs mereMindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet
Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning
Læs mereEcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012
EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereHusholdningernes energiforbrug og - produktion
Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :
Læs mereVarmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk
Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale
Læs mereAnalyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne
Læs mereEnergipolitisk aftale 2012
PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,
Læs mereTilskud til energioptimering
Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger
Læs mereOverskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015
Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift
Læs mereFremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af
Læs mereFjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereØkonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger
Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereVurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO
Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereNYT FRA DANSK FJERNVARME AFGIFTSANALYSERNE. John Tang, Dansk Fjernvarme
NYT FRA DANSK FJERNVARME AFGIFTSANALYSERNE John Tang, Dansk Fjernvarme ANALYSER - FÆRDIGE 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 3. Omfanget af ikke-regulerede
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs mereAftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO
Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...
Læs mere