Kultur- og Fritidsudvalget

Transkript

1 Dagsorden Kultur- og Fritidsudvalget Ordinært møde Mødetidspunkt: :00 Mødeafholdelse: 0.27 NB. Tilstede: Mogens Brag (V) formand Bjarne Kvist (A) Ole Rørbæk Jensen (A) Frode Thule Jensen (V) Karsten Drastrup (DF) Fraværende: Stedfortrædere:

2 Indholdsfortegnelse Kultur- og Fritidsudvalget :00 1 (Åben) Præsentation af Dybvad Aktivitets- og Fritidscenter (Åben) Præsentation af Center for Kultur- og Fritids analyse af DIF rapporten, Idrætsforeningernes rammer og vilkår (Åben) Godkendelse af reviderede vedtægter for Skagens Kunstmuseer (Åben) Orientering om gældende styringsredskaber på fritidsområdet (Åben) Drøftelse af 25-års reglen i tilskudsordning for foreninger i Frederikshavn Kommune (Åben) Orientering om status på projekt Sæby Spektrum (Åben) Ansøgning fra IF Skjold vedrørende kunstgræsbane (Åben) November orientering til udvalget Kultur- og Fritidsudvalget :00 Side 2 af 15

3 1 (Åben) Præsentation af Dybvad Aktivitets- og Fritidscenter Sags ID: EMN Sagsbehandler: Uffe Borg Ansvarligt center: Kultur og Fritid Beslutningskompetence KFU Sagsfremstilling Kultur- og Fritidsudvalget blev på mødet den 12. oktober 2017 præsenteret for planerne for udvikling af et fremtidigt Dybvad Aktivitets- og Fritidscenter. Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på mødet, at invitere projektgruppen bag Dybvad Aktivitets- og Fritidscenter til fremlæggelse af projektet på næste udvalgsmøde. Center for Kultur og Fritid har efterfølgende inviteret projektgruppen til at deltage under behandling af punktet. Indstilling Social, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager præsentation til efterretning. Tidligere beslutninger:. Bilag Kultur- og Fritidsudvalget :00 Side 3 af 15

4 2 (Åben) Præsentation af Center for Kultur- og Fritids analyse af DIF rapporten, Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Sags ID: EMN Sagsbehandler: Rasmus Otvald Jensen Ansvarligt center: Kultur og Fritid Beslutningskompetence KFU Sagsfremstilling Center for Kultur og Fritid har gennemgået DIF s rapport Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 og udskilt Frederikshavn Kommunes resultater og har hertil knyttet en analyse af baggrunden for disse resultater. Ved gennemgangen af rapporten finder CFK flere opmærksomhedsområder, der har stor betydning for fortolkningen af DIFs rapport. Hovedkonklusionen i CKF s analyse er, at der ikke er proportionalitet mellem de økonomiske rammevilkår idrætten i Frederikshavn Kommune har, sammenholdt med den subjektive tilfredshed foreninger selvrapporterer. Frederikshavn Kommune er blevet udskældt i medierne for sin ringe placering i forhold til tilbagegangen af unge medlemmer under 18 år i foreningslivet. CKF har dog via opfølgende spørgsmål til DIF erfaret, at DIF ikke har indregnet demografiske forhold i deres resultater. Der har derfor ikke fundet en kalibrering sted, i relation til befolkningsudviklingen, som for Frederikshavn som yderkommune, er ret markant. Kritikken rejst mod Frederikshavn Kommune angående faldende medlemstal, for de unge under 18, er derfor rejst på en falsk præmis og kan ikke umiddelbart henvises til de økonomiske rammevilkår for idrætten i kommunen. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at KFU drøfter indholdet af DIF s rapport, Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017, sammenholdt med CKF s analyse af samme rapport. Tidligere beslutninger:. Bilag 1. KFU - Analyse af Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 fra DIF (DokID: EMN ) 2. Parametre og rangering (DokID: EMN ) 3. Idraetsforeningernes-rammer-og-vilkaar-2017 (1) (DokID: EMN ) 4. Idraetsforeningernes-rammer-og-vilkaar-2017-bilag (1) (DokID: EMN ) Kultur- og Fritidsudvalget :00 Side 4 af 15

5 3 (Åben) Godkendelse af reviderede vedtægter for Skagens Kunstmuseer Sags ID: EMN Sagsbehandler: Elsebeth Wiwe Ansvarligt center: Kultur og Fritid Beslutningskompetence KFU Sagsfremstilling Center for Kultur og Fritid har modtaget en henvendelse fra Skagens Kunstmuseer, der ønsker at få godkendt et sæt reviderede vedtægter i forbindelse med fusioneringen mellem Skagens Museum og venneforeningen Skagens Museums Venner. Vedtægtsændringer skal godkendes af museets hovedtilskudsyder, Frederikshavn Kommune. De foretagende ændringer består i flg.: 1. Beskrivende afsnit om Skagens Museums Venner indført i indledningen (s. 3) 2. Skagens Museums Venner har hidtil udpeget et medlem til museets bestyrelse, men idet venneforeningen er nedlagt kan/skal de ikke fortsat udpege et medlem. Af de reviderede vedtægter fremgår det, at bestyrelsen fremadrettet kan udpege et ekstra medlem, således at de fremover har mulighed for at udpege 2 medlemmer (stk. 9.1) 3. Datoer for virkning af udpegningsperiode for bestyrelsesmedlemmer fra Aalborg Universitet, Statens Museum for Kunst, Det Obelske Familiefond, Nationalmuseet m.fl. er tidmæssigt tilpasset (stk. 9.2) 4. Gennemgående konsekvensrettelse: Navnet Skagens Museum erstattet af Skagens Kunstmuseer 5. Gennemgående konsekvensrettelse: Kulturstyrelsen erstattet af Slots- og Kulturstyrelsen Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender de reviderede vedtæger for Skagens Kunstmuseer Tidligere beslutninger:. Bilag 1. Vedtægter Skagens Museum (DokID: EMN ) 2. Vedtægter_SkagensKunstmuseer_ (DokID: EMN ) Kultur- og Fritidsudvalget :00 Side 5 af 15

6 4 (Åben) Orientering om gældende styringsredskaber på fritidsområdet Sags ID: EMN Sagsbehandler: Uffe Borg Ansvarligt center: Kultur og Fritid Beslutningskompetence KFU Sagsfremstilling På baggrund af henvendelse fra Mogens Brag, formand for Kultur- og Fritidsudvalget ønskes en gennemgang af de politikker, planer og strategier, som er styrende for indsatserne på fritidsområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Kultur og Fritid kan opliste følgende styringsredskaber: - Folkeoplysningspolitik - Strategien Fra Mursten til Mennesker - Virksomhedsplaner for idræts- og fritidsinstitutioner og anlæg - Tilskudsordning for foreninger i Frederikshavn Kommune - Tilskudsordning til Voksenundervisning - Haltilskudsmodel - Drifts- og samarbejdsaftaler - Atlas Center for Kultur og Fritid vil på mødet præsentere et oplæg til kvalificering af punktet. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning og beslutter videre forløb. Tidligere beslutninger:. Bilag Kultur- og Fritidsudvalget :00 Side 6 af 15

7 5 (Åben) Drøftelse af 25-års reglen i tilskudsordning for foreninger i Frederikshavn Kommune Sags ID: EMN Sagsbehandler: Uffe Borg Ansvarligt center: Kultur og Fritid Beslutningskompetence KFU Sagsfremstilling Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Mogens Brag, har ønsket at få 25-års reglen i den gældende tilskudsordning for foreninger i Frederikshavn Kommune til debat. Formanden ønsker, at drøfte følgende spørgsmål: - Hvilke økonomiske konsekvenser vil en afskaffelse af 25-års reglen have? - Er der andre måder at reducere effekterne ved 25-års reglen? Center for Kultur- og Fritid har i det følgende opsummeret, hvad Folkeoplysningsloven fastsætter af regler på området samt, hvorledes den gældende tilskudsordning er sammensat i forhold til at støtte folkeoplysende foreninger i Frederikshavn Kommune. Center for Kultur og Fritid har ridset folkeoplysningslovens bestemmeler om emnet op, idet der er opgaver, som kommunalbestyrelsen skal opfylde, og andre bestemmelser, som den kan opfylde. Folkeoplysningsloven Grundlæggende fastsætter Folkeoplysningsloven regler for, hvordan kommunalbestyrelsen skal støtte folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Det primære formål med folkeoplysningsloven på foreningsområdet er at yde støtte til aktiviteter for børn og unge under 25 år samt at stille offentlige faciliteter til rådighed. Der påhviler således kommunalbestyrelsen en pligt til at yde tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år (Folkeoplysningsloven 15). Der ligger ikke i bestemmelsen, hvad ordet aktivitet dækker over og der fastsættes ikke en bestemt sats for tilskuddene. Der kan således fastsættes forskellige satser for denne støtte alt efter aktivitetens indhold og funktion. Eksempler på aktivitetstilskud jf. Folkeoplysningsloven: Medlem-/deltagertilskud, grundtilskud, administrationstilskud, tilskud til uddannelse, tilskud til instruktør-/trænerløn, tilskud til materiel, tilskud til lejrophold, transporttilskud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde tilskud til aktiviteter for personer over 25 år, men der er ikke lovmæssigt krav herom. Kommunalbestyrelsen er desuden forpligtet til yde tilskud med mindst 65 % af driftsudgifterne til lokaler, der ejes eller lejes af foreninger til aktiviteter for børn og unge under 25 år ( 25). Kultur- og Fritidsudvalget :00 Side 7 af 15

8 Omfatter aktiviteterne deltagere over 25 år, kan tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt svarende til disse deltageres andel af det samlede antal deltagere. Kommunalbestyrelsen har således kompetence til at beslutte, om den vil yde tilskud til driftsudgifter i forbindelse med foreningens egne eller lejede private lokaler til personer over 25 år (Folkeoplysningsloven 25, stk. 3 og 4). Hvis en kommune ønsker at reducere lokaletilskuddet til foreninger, der har voksne medlemmer over 25 år, kan man således benytte 25 års-reglen som et håndtag, der giver mulighed for at nedsætte tilskuddet. Tilskudsordning for foreninger i Frederikshavn Kommune. Frederikshavn Byråd har på mødet den 24. juni 2015 vedtaget Tilskudsordning for foreninger i Frederikshavn Kommune. Ordningen fastsætter, hvilke foreninger der kan få tilskud og hvad de kan få tilskud til. Tilskudsordningen bygger på 3 tilskudstyper: Aktivitetstilskud Lokaletilskud Supplerende tilskud (består af tre typer af tilskud) Aktivitetstilskud: Godkendte folkeoplysende foreninger kan modtage aktivitetstilskud på baggrund af aktive medlemmer under 25 år, samt disse medlemmers aktivitetstimeantal i ansøgningsperioden. De aktive medlemmer vægtes forskelligt: aktive medlemmer under 18 år ganges med faktor 2; aktive medlemmer mellem ganges med faktor 1 mens aktive, handicappede medlemmer til og med 24 år ganges med faktor 8. Passive medlemmer; aktive medlemmer i kontingentrestance samt aktive medlemmer, der på ansøgningstidspunktet er fyldt 25 år er ikke tilskudsberettigede. Ledere, trænere og bestyrelsesmedlemmer over 25 år medregnes ikke i medlemsoptællingen. Lokaletilskud: Tilskud til egne eller lejede private lokaler ydes som udgangspunkt med henholdsvis 60 % af forbrugsudgifterne og 75 % af de øvrige godkendte driftsudgifter. Udgør deltagerne over 25 år mere end 10 % af det samlede medlemstal, nedsættes lokaletilskuddet forholdsmæssigt, svarende til disse deltageres andel af det samlede antal deltagere. ( 25-års reglen ) Ledere, trænere og bestyrelsesmedlemmer over 25 år medregnes ikke i medlemsoptællingen og indgår derfor ikke i beregningen af nedsættelse af tilskuddet. Supplerende tilskud: Uddannelse af ledere og instruktører: der ydes tilskud på 80 % af kursusforbundne udgifter. Maksimumbeløb på 8000 kr. pr. person. Der foretages ikke en modregning af medlemmer over 25 år. Træner- og instruktørtilskud: mulighed for at søge tilskud til foreningers udgifter til aflønning af trænere/instruktører (30 % af løn- og kørselsudgifter) samt honorering af ulønnede trænere (80 % til gavekort/tøj dog maks kr.) Tilskuddet kan maximalt udgøre 40 % af de tilskudsberettigede medlemmers kontingentbetaling. Udgør deltagerne over 25 år mere end 10 % af foreningen som helhed, nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt, svarende til deltagernes andel af det samlede antal deltagere. ( 25-års reglen ) Kultur- og Fritidsudvalget :00 Side 8 af 15

9 Transporttilskud: Tilskuddet ydes som udgangspunkt med 40 % af de tilskudsberettigede transportudgifter (træningslejre, turneringskampe, stævner og lejre inden for DK). Udgør deltagerne over 25 år mere end 10 % af foreningen som helhed, nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt, svarende til deltagernes andel af det samlede antal deltagere ( 25-års reglen ). Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter de i sagsfremstillingen anførte spørgsmål til 25-års reglen. Tidligere beslutninger:. Bilag Kultur- og Fritidsudvalget :00 Side 9 af 15

10 6 (Åben) Orientering om status på projekt Sæby Spektrum Sags ID: EMN Sagsbehandler: Elsebeth Wiwe Ansvarligt center: Kultur og Fritid Beslutningskompetence KFU Sagsfremstilling Udvalgsformand Mogens Brag ønsker, at Kultur- og Fritidsudvalget får en mundtlig orientering om status på projekt Sæby Spektrum. Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget tager orienteringen til efterretning. Tidligere beslutninger:. Bilag Kultur- og Fritidsudvalget :00 Side 10 af 15

11 7 (Åben) Ansøgning fra IF Skjold vedrørende kunstgræsbane Sags ID: EMN Sagsbehandler: Uffe Borg Ansvarligt center: Kultur og Fritid Beslutningskompetence KFU, ØU, BR Sagsfremstilling Idrætsforeningen Skjold (IF Skjold) har fremsendt en ansøgning om et lån på kr. til etablering af kunstgræsbane på IF Skjolds anlæg på Kjeldgaardsvej 25 i Sæby. (bilag 1) Foreningen ønsker, at udvikle de eksisterende faciliteter og etablere en kunstgræsbane til gavn og glæde for alle brugere og besøgende i området. Foreningen peger i denne forbindelse på en række interessegrupper, der kan bidrage med at øge aktiviteten i området ved at leje kunstgræsbanen (bilag 2). Det er IF Skjolds mål at få etableret et belyst kunstgræsareal med en 11-mands fodboldbane. Kunstgræsbanen ønskes placeret på arealet, hvor der i dag er en almindelig græsfodboldbane (bane 2) og ved siden af den nuværende opvisningsbane (bane 1) Formålet med projektet, er at skabe rammerne for fodbold året rundt i alle aldersgrupper. Ansøger oplyser, at projektet vil: 1. Bidrage til børns oplevelse af positivt ophold i natur og fri luft på alle årstider i alt slags vejr. 2. Give adgang til et åbent helårsidrætsanlæg for områdets beboere, skoler og foreninger. 3. Styrke træningsmulighederne og dermed trænings- og sundhedstilstanden i vinterhalvåret for de børn, der har valgt fodbolden som idræt 4. Styrke grundlaget generelt for helårs breddemotion og dermed sundhed for voksne. Projekt økonomi IF Skjold oplyser, at anlægsbudgettet for etablering af kunstgræsbanen eksklusiv moms vil beløbe sig til kr. Moms forbundet med anlægsudgifterne refunderes idet budgettet forudsætter at DIF s ejermodel for opførsel af fast ejendom, som skal udlejes erhvervsmæssigt. DIF-modelen indbefatter, at det er IF Skjolds støtteforening, Skjolds Venner, der anlægger og ejer banen, hvorefter støtteforeningen søger SKAT om frivillig Kultur- og Fritidsudvalget :00 Side 11 af 15

12 momsregistrering på banen. Herved kan støtteforeningen få refunderet moms på anlægssummen. Efterfølgende lejer Skjolds Venner kunstgræsbanen ud til IF Skjold, skoler og andre institutioner og foreninger. Den samme model har været anvendt da Bangsbo Freja i 2013 ansøgte om et renteog afdragsfrit lån i 8 år (afvikling over 7 år med en løbetid på 15 år) til etablering af en helårs-aktivitets-kunstgræsbane. Frederikshavn Byråd besluttede på møde den 27. november 2013 at give tilsagn om et lån på kr., der herefter blev reduceret til kr. efter tilsagn var opnået fra skattemyndighederne. IF Skjold ansøger om et lån på kr., der skal være afdragsfrit i 10 år hvorefter lånet ønskes afviklet 10 år så lånets samlede løbetid bliver 20 år. Ansøger oplyser, at de kan tilbyde sikkerhed for lånet i foreningens eget klubhus, beliggende på Kjeldgaardsvej 25 i Sæby. Ansøger oplyser, at Frederikshavn Kommune kan blive tredjepart, således at kommunen indtræder i pantet i takt med, at gælden til bank og kreditforening bliver afviklet. Ansøger oplyser endvidere, at restgælden i foreningen klubhus vil beløbe sig til ca kr. efter etablering af kunstgræsbanen. Finansiering Projektet har p.t. opnået tilsagn på knap kr. fra forskellige fonde og donationer. IF Skjold har desuden opnået lånetilsagn fra Nordjyllands Hallens Fond på kr. samt banklån på kr. Restfinansieringen forventes opnået via sponsorater, fonde og lokale donationer. Drift I det det fremsendte budget for kunstgræsbanen (bilag 3) forventes det at Skjolds Venner at opnå lejeindtægter på udlån af banen på kr. i 2018 stigende til kr. i Den primære indtægt forventes at komme fra udlån af banen til IF Skjold. Det fremgår endvidere, at driftsomkostningerne vil beløbe sig til kr. i 2018 stigende til kr. i Administrative bemærkninger Repræsentanter fra Økonomicenteret, Ejendomscenteret, Park og Vej samt Center for Kultur og Fritid har gennemgået ansøgningen og har afholdt møde med ansøger. På baggrund heraf har administrationen noteret følgende opmærksomhedspunkter: Etablering af en helårs-kunstgræsbane vil have konsekvenser for Kultur- og Fritidsudvalgets budget, da der vil være tale om timebetaling fra lokale klubber, der modtager tilskud som folkeoplysende foreninger. Af budgetmaterialet fremgår det at ansøger forventer en lejebetaling på Kultur- og Fritidsudvalget :00 Side 12 af 15

13 kr. fra boldklubber i Hvis disse foreningen søger om lokaletilskud på 75 % af udgiften kan udvalget forvente en udgift på kr. Det bemærkes, at det er ansøger, som har det fulde ansvar for at sikre momsfritagelse hos SKAT og efterlever bestemmelserne herefter. Såfremt Frederikshavn Byråd ønsker at støtte projektet, kan byrådet vælge, at foreningen skal afdrage på gælden til kommunen selvom foreningen ikke får tilsagn om momsfritagelse. Der foreligger i dag en lejeaftale mellem boldklubben IF Skjold og Frederikshavn Kommune (Ejendomscenteret) om lån af arealerne ved Kjeldgaardsvej 25 i Sæby. I ansøgningen fremgår det, at der skal udarbejdes en lejeaftale mellem Støtteforeningen og IF Skjold om brug af kunstgræsbanen. Det anbefales, at et evt. tilsagn om lån til etablering af banen gives under forudsætning af, at Skjolds Venner og IF Skjold kan opnå en aftale med Ejendomscenteret om brug af arealet ved Kjeldgaardsvej 25. Center for Park og Vej har anbefalet ansøger, at overveje placeringen af kunstgræsbanen begrundet i drifts- og vedligeholdelses- og pladsmæssige forhold. Ansøger har valgt ikke følge disse anbefalinger. Det skal endvidere bemærkes, at producent af kunstgræsbaner oplyser at en kunstgræsbane har en forventet levetid på ca. 10 år. Dette afhænger naturligvis at overholdelse af de vedligeholdelsesmæssige forskrifter, hvorved en banes levetid kan forlænges. I budgetmaterialet forventer ansøger en brugstid over 30 år og forudsætter en løbetid på det ansøgte lån på 20 år. Indstilling Sociale-, sundhed, og kulturdirektøren indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget 1. drøfter ansøgningen og beslutter om udvalget kan anbefale etableringen af kunstgræsbanen over for Økonomiudvalget og Frederikshavn Byråd 2. under forudsætning af ja til pind 1, fremsendes ansøgningen om lån på kr. afdragsfrit i 10 år, hvorefter afvikling sker over 10 år til behandling i Økonomiudvalget og Frederikshavn Byråd. Tidligere beslutninger:. Bilag 1. Ansøgning Frederikshavn Kommune - Kunstgræsbane (DokID: EMN ) 2. Kunstgræsbane projektbeskrivelse IF Skjold Sæby (DokID: EMN ) 3. Budget Kunstgræsbane (DokID: EMN ) Kultur- og Fritidsudvalget :00 Side 13 af 15

14 8 (Åben) November orientering til udvalget Sags ID: EMN Sagsbehandler: Linda Hanghøj Haunstrup-Skov Ansvarligt center: Kultur og Fritid Beslutningskompetence KFU Sagsfremstilling Diverse information/orientering fra kultur- og fritidsudvalgets område Indstilling Social-, sundheds- og kulturdirektøren indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Tidligere beslutninger:. Bilag Kultur- og Fritidsudvalget :00 Side 14 af 15

15 Kultur- og Fritidsudvalget :00 Side 15 af 15

16 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: KFU - Analyse af Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 fra dif.pdf KFU - Analyse af Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 fra DIF Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Analyse af "Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017/Dokumenter Præsentation af Center for Kultur- og Fritids analyse af DIF rapporten, Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Dagsordenspunkt nr 2 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 4

17

18 Frederikshavn Kommune i forhold til DIF s Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Dette notat sammenholder og kommenterer rapporten Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 udsendt af DIF. Rapportens metoder og parametre præsenteres, og det kommenteres hvorledes disse metoder retfærdigt afspejler det idrætspolitiske arbejde udført af Frederikshavn Kommune i fællesskab med foreningerne. Dato: 25. oktober 2017 Sagsnummer: EMN DokId: Forfatter: Rasmus Otvald Jensen Baggrund for DIF s rapport: Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 har til formål at gentage en komparativ analyse med tallene fra en lignende rapport fra 2013, hvori 93 af landets kommuner sammenlignes på en række parametre. I alt 21 parametre inden for fire temaer; Økonomi Faciliteter Frivillighed Idrætspolitik Rapporten beskriver hvert enkelt parameter og forklarer, hvad der ligger bag den overordnede rangering inden for disse, men uden forklaringer på hvorfor en given kommune er højt eller lavt placeret. I alt kigger rapporten på 21 forskellige forhold, hvoraf de 11 er såkaldte subjektive parametre, som er baseret på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets idrætsforeninger. De resterende 10 parametre er hentet fra eksterne datakilder. Her har 2780 foreninger deltaget i den subjektive spørgeundersøgelse med en samlet svarprocent på 23,8 %. Denne betragter DIF, selv som forholdsvis lav. Kommunen har kontaktet DIF for at få uddybet nøgletallene, og de svarer at; 162 foreninger fra Frederikshavn Kommune blev inviteret til at deltage, heraf valgte 22 pct. at deltage i undersøgelsen. Det svarer til 36 foreninger. Endvidere har kommunen forsøgt at få indsigt i, hvilke foreninger der har deltaget i undersøgelsen. For kommunen har det værdi at vide, hvilken type foreninger der biddrager til rapporten. Hertil er det skriftlige svar fra DIF; Undersøgelsen er anonym, så derfor har vi ikke mulighed for at sige hvilke foreninger, ej heller hvilke type af idrætter de enkelte foreninger dyrker. Kommunen kan derfor ikke vide om resultaterne er vægtet således, at de er repræsentative i forhold til kommunernes forskelligartede tilbud. Når der kigges på udviklingen er der tale om udviklingen i rangering og ikke udviklingen i værdien bag rangeringen. I praksis betyder det, at en kommune godt kan have udviklet sig positivt på et område siden seneste undersøgelse, men stadig opnå en dårligere placering, hvis de andre kommuner har klaret sig endnu bedre siden seneste undersøgelse. Udviklingstallene repræsenterer dermed en relativ udvikling i forhold til

19 de andre kommuner, hvor udviklingen burde indikere, hvor der er sket de største fremskrid. Side2/24 I dette notat gennemgås Frederikshavns placering for alle 21 parametre, med en kommentering af, hvordan dette afspejler den idrætspolitiske virkelighed i Frederikshavn. Kommentar: Rapporten har den udfordring, at den ikke kalibrerer og vægter med det forhold, at kommunernes økonomiske udgangspunkt for at støtte idrætten økonomisk, ikke er den samme. Alle vurderes her 1-1. Rapporten kan give et billede af, at der er stor forskel på kommunerne. Sandheden er dog, at forskellene på kommunerne placeret omkring gennemsnitstallene først ses, når kommunerne sammenlignes på 3-4 decimal. Ensartetheden på landsplan, er derfor væsentligt større, end rapporten kan give indtryk af.

20 Tema: Økonomi Side3/24 1) Kommunernes tilskudsordning: I denne undersøgelse er der spurgt ind til foreningernes tilfredshed med de kommunale tilskudsmuligheder på idrætsområdet. Der er således tale om en subjektiv vurdering, som ikke nødvendigvis afspejler de faktiske beløbsstørrelser, men derimod foreningernes oplevelse af tilskudsmulighederne 1. Hvordan oplever foreningen de kommunale tilbudsmuligheder på idrætsområdet? Placering 2017 Udvikling i placering Kommentar: Dette resultat udtrykker, at vores foreningsmedlemmer rapporterer, at de oplever at vores tilskudsmuligheder ikke er optimale. Vi bør være bedre til at kommunikere, at der i Frederikshavn kommune på langt de fleste tilskudsparametre ligger over landsgennemsnit. Dette på trods af, at kommunen har en af landets mest trængte økonomier. Fx, kan det dokumenteres via tal fra KL, at Frederikshavn bruger flest penge af alle nordjyske kommuner på støtte til de unge mellem 7-24 år. I 2016 bruges der 4169 kr. om året pr. individ. Dette set i forhold til, at gennemsnittet i Region Nordjylland, inkl. Frederikshavn Kommune, er 1846 kr. Endvidere har kommunen også særlige aktivitetstilskud til fx udsatte handicappede unge under 25 år. Her gives der 8 x gange tilskud pr. udøver. Frederikshavn er tildelt karakten 3,0303. Landsgennemsnittet på dette parameter er på 2,76, hvilket er en smule bedre end 3, som er midterværdien for disse spørgsmål. Samlet set er der derfor tale om, at foreningerne hverken er tilfredse eller utilfredse med tilskudsmulighederne på idrætsområdet. Der er dog også kommuner som har værdier over 3, som dermed står i en situation, hvor foreningerne primært er utilfredse med området. Frederikshavn ligger dog meget tæt på midterværdien 3. 1 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 s. 7.

21 2) Den økonomiske prioritering af idræt i kommunen: Side4/24 Dette parameter kigger nærmere på foreningernes oplevelse af den økonomiske prioritering af idrætten i kommunen. Dette parameter baserer sig udelukkende på foreningernes subjektive vurdering af, hvordan idrætsområdet prioriteres økonomisk i kommunen 2. Idrætsområdet bliver prioriteret økonomisk højt i vores kommune? Placering 2017 Udvikling i placering Kommentar: Dette punkt har samme udfordring som ved forrige parameter. Vi bør være bedre i vores kommunikation. Nøglen til bedre resultater ligger sandsynligvis i samarbejdet og dialogen med foreningerne om, at området faktisk prioriteres. Især når det kan dokumenteres, at Frederikshavns kommunes støtte til området, er blandt de højeste i regionen. Frederikshavn er tildelt karakten 3,4063. landsgennemsnittet er på 3,09, hvilket betyder, at foreninger på tværs af kommunerne, oplever, at de hverken er enige eller uenige i hvorvidt idrætsområdet prioriteres højt. 2 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 s. 9.

22 3) Foreningernes økonomiske forhold: Side5/24 Dette parameter benytter to forskellige spørgsmål til at give en samlet score, og er således udtryk for et gennemsnit af de to spørgsmål, omkring foreningens vurdering af hvorvidt de kan få økonomien til at hænge sammen og hvordan den finansielle situation i foreningen overordnet set er. Dette parameter kigger ikke på den konkrete økonomi i foreningerne, blot hvordan de selvrapporterer dens tilstand. Dette parameter er derfor subjektivt. Foreningernes økonomiske forhold. Spørgsmål: Sp 1: Hvordan mener du, at udviklingen i arbejdsopgaver har været på følgende områder gennem de sidste fire år? Få foreningens økonomi til at hænge sammen. Skala 1-5 Sp 2: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Foreningens økonomi er dårlig. Skala 1-4 Placering 2017 Udvikling i placering 53-1 Kommentar: Det understreges, at det ikke er en kommunal opgave at sikre foreningernes økonomi, da opgaven falder tilbage på foreningen selv. Disse tal viser heller ikke, om økonomien for de Frederikshavnske foreninger reelt er presset. Frederikshavn er tildelt karakten 3,1857. Kommunerne ligger utrolig tæt, og der er under 0,2 i karakter til tredjepladsen.

23 4) Kommunernes udgifter til drift af fritidstilbud pr. indbygger: Side6/24 Dette parameter fokuserer på en række objektive forhold, hentet fra Danmarks Statistik. I dette parameter fokuseres der på nettoudgifterne til drift af fritidsområdet. Parameteret kigger på udgifterne fordelt på antallet af indbyggere. Driftsudgifter giver et indtryk af hvor mange penge der reelt set bruges på idræt i kommunerne (selvom der dog vil være visse forbehold). Gennemsnitligt årligt forbrug pr. indbygger - drift Placering 2017 Udvikling i placering 23-8 Kommentar: Dette parameter dokumenterer kommentarpåstandene fra de forrige 3 punkter. Nemlig det faktum, at Frederikshavn Kommune er i top 25 i forhold til hvor mange penge der bruges på at drifte og støtte det aktive foreningsliv. En flot placering, kommunens økonomiske forudsætninger taget i betragtning. Frederikshavn Kommune bruger 733,49 kr. pr indbygger inden for drift af fritidsområdet. Dette er fx mere end dobbelt så meget som Århus Kommune på sidstepladsen med 328,31 kr. Landsgennemsnittet er 634,65 kr. Dette dokumenterer også, at trods det faktum at Frederikshavn Kommune, lige som landets andre kommuner er nødsaget til at spare, prioriteres det forsat at opretholde en høj standard inden for forenings- og fritidslivet.

24 5) Kommunernes udgifter til idrætsanlæg pr. indbygger: Side7/24 Dette parameter fokuserer også på objektive forhold, hentet fra Danmarks Statistik. I dette parameter fokuseres der på udgifterne til anlæg af faciliteter på idrætsområdet. Parameteret kigger på udgifterne fordelt på antallet af indbyggere. Driftsudgifter giver et indtryk af hvor mange penge der reelt set bruges på idræt i kommunerne, selvom der dog vil være visse forbehold. Gennemsnitligt årligt forbrug pr. indbygger - drift Placering 2017 Udvikling i placering Kommentar: Dette tal bekræfter igen, at Frederikshavn de seneste år har investeret i idrættens faciliteter. Dette i sådan grad, at kommunen nu ligger pænt i den øverste halvdel med en udgift på 254,87 pr indbygger, mod landsgennemsnittet på 234,85 kr. Igen kan det dokumenteres, at de foreningsaktive i Frederikshavn Kommune ikke har ringere vilkår, end borgere i mange andre og mere velstillede kommuner. Frederikshavn Kommune har altså ikke nedprioriteret på dette område. I modsætning til hvad foreningerne måske tror.

25 6) Udvikling i andelen af driftsudgifter til fritidsområdet: Side8/24 Hvor de to foregående parametre, har kigget på de faktiske udgifter til hhv. drift og anlæg, har de ikke taget højde for, hvordan udviklingen har været på området. Denne parameter betragter og sammenligner derfor udviklingen i driftsudgifter. Udvikling drift Placering 2017 Udvikling i placering Kommentar: Her ses konsekvensen af, at Frederikshavn kommune kontinuerligt bruger relativt mange penge på idræt-og fritidsområdet. Dette gør, at kommunens beløb til fritidsområdet er stabilt. Kommunen får derfor en bundkarakter på dette parameter, da den relative udvikling er beskeden. Kommunen bør dog fastholde sin kurs, da stabilitet for foreninger er bedre end store udsving. Ex: En kommune der går fra 100 kr. til 100,50 kr. i støtte, vil her klare sig bedre end en kommune der før prioriterede 200 kr. men nu giver 195,50 kr. i støtte. Kommunens udgifter er dog faldet med -4,2377%. Dette på trods, opretholdes stadig en plads i top 25, som dokumenteret i parameter 4.

26 7) Udvikling i andelen af anlægsudgifter til idrætsanlæg: Side9/24 Her fokuseres ligeledes på den gennemsnitlige procentvise udvikling i andelen af anlægsudgifter til idrætsanlæg. Udvikling anlæg Placering 2017 Udvikling i placering Kommentar: Frederikshavn Kommune har siden seneste DIF-rapport hævet sit sine udgifter til anlægsudgifter i forbindelse med idrætsanlæg med 0,3341%. mod landsgennemsnittet på 0,40%. Denne parameter er dog svær at konkludere noget på i forhold til andre kommuner, da der typisk vil ske store spring som følge af enkelte større anlægsprojekter. Dokumenterbart er det dog, at kommunen ikke har beskåret sin anlægsudgifter. En pointe foreninger med fordel kunne blive bevidst omkring.

27 Tema: Idrætsfaciliteter Side10/24 I det følgende kapitel er fokus flyttet fra økonomien over til idrætsfaciliteter, hvor der kigges nærmere på foreningernes vurdering af kommunens idrætsfaciliteter, herunder adgangen, kvaliteten og hvorvidt de opfylder behovet hos foreningerne. Alle fire parametre i dette kapitel er taget fra spørgeskemaundersøgelsen blandt idrætsforeningerne. Disse resultater kan vi bruge internt, til at blive klogere på, hvordan vi sikrer en god brugertilfredshed i relation til vores idrætstilbud. 8) Adgangen til idrætsfaciliteter: Dette parameter beskriver foreningens selvrapporterede mulighed for, at foreningen kan få adgang til de idrætsfaciliteter, den har brug for. Adgang til foreninger Spørgsmål stillet: Sp 1: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er nemt at få adgang til de kommunale idrætsfaciliteter som foreningen ønsker at benytte? Skala 1-5. Sp 2: Hvordan mener du, at udviklingen i arbejdsopgaver har været på følgende området gennem de sidste fire år? - Sikre foreningens adgang til kommunale faciliteter. Skala 1-5. Placering 2017 Udvikling i placering 71 Samme placering Kommentar: Tilfredsheden på landsgennemsnit er 2,80, hvorved Frederikshavn kommune ligger over med en tilfredshed på 2,9545. Det skal her bemærkes, at midterværdien er 3, hvilket betyder, at idrætsforeningerne som et samlet hele, er mere tilfredse end utilfredse med adgangen til idrætsfaciliteter. Dette er dog et signal til kommunen om, at brugerne måske ønsker sig bedre adgang til de kommunale faciliteter. Som et initiativ heromkring, arbejdes der med at gøre bookingsystemet Winkas, mere brugervenligt. Denne proces er igangsat og opgaven løftes her af Center for Kultur og Fritid.

28 9) Idrætsfaciliteternes kvalitet: Side11/24 Dette parameter har fokus på, hvordan foreningerne oplever kvaliteten af de kommunale idrætsfaciliteter. Foreningernes vurdering af kvaliteten af de kommunale idrætsfaciliteter Spørgsmål stillet: Sp 1: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De kommunale faciliteter som foreningen benytter, er i god stand. Skala 1-5. Sp 2: Hvordan oplever foreningens kvaliteten af de kommunale idrætsfaciliteter, som foreningen benytter? Skala 1-5. Placering 2017 Udvikling i placering Kommentar: Tilfredsheden på landsgennemsnit er 2,44, hvorved Frederikshavn kommune ligger over med en tilfredshed på 2,6190. Kommunen er under middelværdien på 3, hvorfor der samlet set er større tilfredshed end utilfredshed med idrætsfaciliteterne. Dialog med foreningerne om ønsker og behov kan med fordel indledes.

29 10) Dækning af foreningernes facilitetsbehov: Side12/24 Dette parameter indikerer, hvorvidt de kommunale idrætsfaciliteter dækker foreningernes behov. Dækkes behov Spørgsmål stillet: Sp 1: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Faciliteterne i kommunen er indrettet således, at de passer til foreningens behov? Skala 1-4 Sp 2: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Kommunen har nok idrætsfaciliteter til at imødekomme behovet? Skala 1-4 Placering 2017 Udvikling i placering 60 Ny parameter Kommentar: Tilfredsheden på landsgennemsnit er 2,56, hvorved Frederikshavn kommune ligger over med en tilfredshed på 2,6250. Landsgennemsnittet på 2,56 indikerer, at foreningerne generelt oplever, at faciliteterne hverken er dækkende for behovet eller ej. Frederikshavn Kommune ligger marginalt herover. Igen er det dog hensigtsmæssig med dialog mellem kommune og forening, om disse specifikke spørgsmål.

30 11) Kommunernes facilitetspolitik: Side13/24 I dette parameter vurderes tilfredsheden med prioriteringerne på facilitetsområdet. Foreningernes subjektive vurdering af kommunens facilitetspolitik Spørgsmål stillet: Sp 1: Hvordan oplever foreningen kommunens prioritering af renovering og modernisering af de kommunale idrætsanlæg? Skala 1-5 Sp 2: Hvordan oplever foreningen kommunens prioritering af nye idrætsanlæg der skal bygges? Skala 1-5 Placering 2017 Udvikling i placering 72-9 Kommentar: På dette parameter angav hele 25,4 pct. af foreningerne, at de ikke kender til kommunens prioriteringer på området. Frederikshavn Kommune er allerede i dialog med DIF vedrørende udvikling og udbredelse af Fra Mursten til Menneske. Tilfredsheden på landsgennemsnit er 3,17 hvorved Frederikshavn kommune ligger over med en tilfredshed på 3,3929. Kommunen bør dog forbedre kenskabet til sin facilitetspolitik.

31 Tema: Frivillighed Side14/24 Dette kapitel består af tre parametre, der alle måler på frivillighedens aktuelle situation i kommunerne. Der er to datakilder i dette kapitel. Den første, som benyttes til at måle på anerkendelsen af de frivillige, er fra spørgeskemaundersøgelsen blandt idrætsforeningerne, mens de to andre parametre, der benyttes til at estimere antallet af frivillige, kommer fra SDU s store undersøgelse fra ) Kommunernes anerkendelse af frivillighed: Dette parameter måler på foreningernes tilfredshed med kommunens anerkendelse og påskønnelse af den lokale frivillige indsats. Hvor tilfreds er idrætsforeningen med kommunens anerkendelse og påskønnelse af de frivilliges indsats Placering 2017 Udvikling i placering Kommentar: Tilfredsheden på landsgennemsnit er 2,61 hvorved Frederikshavn kommune ligger positivt under med en tilfredshed på 2,5882. Tallene viser en rimelig tilfredshed med anerkendelsen og påskønnelsen af de frivilliges indsats. Dermed også en rimelig tilfredshed med anerkendelsen fra Frederikshavn Kommune. De kommende to parameterbetragtninger for øje, har kommune dog god grund til at anerkende de frivillige endnu mere.

32 13) Antal indbyggere pr. frivillige: Side15/24 Dette parameter dokumenterer antallet af indbyggere pr. frivillig. Indbygger pr. frivillig Placering 2017 Udvikling i placering Kommentar: Her indtager Frederikshavn Kommune en flot 12. plads. Dette betyder, at for hver 7,6926 individ i kommunen, er der én frivillig. Dette sammenlignet med landsgennemsnittet på 10,63 individer pr. frivillig. Igen scorer Frederikshavn Kommune relativt højt i en parameter, der er objektiv. Dette resultat er en succes. Endvidere bør det være en øjenåbner for kommunen, at frivilligophavet, og potentialet heri, er stort.

33 14) Antal medlemmer pr. frivillig: Side16/24 Dette parameter dokumenterer antallet af medlemmer pr. frivillig. Indbygger pr. medlem Placering 2017 Udvikling i placering 9 +7 Kommentar: På dette parameter vil kommuner, som måske kun har få idrætsforeninger eller få medlemmer, have en større chance for at få en god score. Dette skyldes, at dette parameter udelukkende kigger på de enkelte foreninger i forhold til deres medlemstal. Dette er dog ikke tilfældet for Frederikshavn Kommune, der har en bred vifte af idrætstilbud, hvorved resultatet kun bliver endnu mere opløftende. Frederikshavn Kommune indtager en flot 9. plads. Dette betyder, at for hver 2,7837 medlem i kommunen, er der én frivillig. Dette sammenlignet med landsgennemsnittet på 4,11 medlem pr. frivillig. Dette er endnu et objektivt parameter. Kommunen er opmærksom på, at graden af frivillighed i de enkelte kommuner, også fungerer som et udtryk for de samlede kommunale rammevilkår. Derfor er det også positivt, at kommunen samlet set, placerer sig på en 10. plads, for frivillighed generelt.

34 Tema: Idrætspolitik Side17/24 Dette kapitel dækker over i alt syv forskellige parametre, der hver især er relateret til kommunernes rolle som myndighed og forvaltning af foreningslivet i den enkelte kommune. Tre af de syv parametre er baseret på foreningernes besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen, lanceret i forbindelse med denne undersøgelse. 15) Foreningslivets trivsel: Dette punkt omhandler foreningslivets generelle trivsel i den enkelte kommune. Dette parameter undersøger dels hvorvidt foreningen vurderer, at den er blevet styrket eller svækket henover de seneste fire år, men også hvordan foreningen selv oplever driften som værende udfordrende og tidskrævende. Foreningernes trivsel og tilstand Placering 2017 Udvikling i placering Kommentar: Vurderingen på landsgennemsnit er 2,95 hvorved Frederikshavn kommune ligger marginalt over med en vurdering på 2,9899. Landsgennemsnittet på 2,95 indikerer, at på dette parameter er foreningernes generelle trivsel meget tæt på midterværdien 3, som dermed indikerer, at foreningernes trivsel hverken er god eller dårlig. Dette gør sig derfor også gældende for Frederikshavn Kommune. Positivt er det, at kommunen har bevæget sig på den rigtige side af midterværdien 3.0, med sine 33 placeringer frem,

35 16) Foreningernes vurdering af kommunens idrætspolitik: Side18/24 Dette punkt undersøger, hvorvidt foreningerne oplever, at den politik der føres på idrætsområdet, er med til at understøtte foreningens arbejde. Foreningernes subjektive vurdering af kommunens idrætspolitik Placering 2017 Udvikling i placering Kommentar: Landsgennemsnittet på 2,98 er meget tæt på midterværdien, som er 3. Derfor peger det på, at foreningerne over en bred kam oplever, hverken at den kommunale idrætspolitik understøtter foreningens arbejde, men omvendt heller ikke, at den ikke gør. Frederikshavn kommune ligger med et negativt gennemsnit på 3,0645. Hvorved der er en marginalt større utilfredshed end tilfredshed. Kommunen har iværksat en indsats, muresten til menneske, sammen med DIF, der skal styrke dette område.

36 17) Tilfredshed med den kommunale service og samarbejde: Side19/24 Dette parameter måler på en række forhold omkring den kommunale service og samarbejdet med kommunen. Igen er denne subjektiv. Foreningernes tilfredshed med den kommunale service og samarbejde Placering 2017 Udvikling i placering 72-4 Kommentar: Landsgennemsnittet på 2,39 indikerer, at der samlet set er tale om, at idrætsforeningerne er tilfredse, dog ikke ovenud tilfredse, med servicen de modtager fra kommunerne. Der er i flere kommuner plads til væsentlig forbedring, især på nogle forhold. Herunder i Frederikshavn Kommune hvor der gives vurderingen er 2,6000. Dette er igen et spørgsmål om dialog, da rammevilkårene for en god service er tilstede. Det bør undersøges hvilken type samararbejde foreninger efterspørger.

37 18) Foreningsdeltagelse som andel af indbyggere: Side20/24 I det følgende parameter kigges der nærmere på andelen af foreningsdeltagelse i idrætsforeninger i de enkelte kommuner. Dette fungerer ved, at det officielle medlemstal for kommunens foreninger sættes op imod indbyggertallet i de enkelte kommuner Andel af indbyggere Placering 2017 Udvikling i placering Kommentar: Landsgennemsnittet for denne parameter er 38.8%. Frederikshavn Kommune ligger derfor en smule under med 37,2%. Disse tal er dog behæftet med flere forbehold, hvorved tallenes sikkerhed er tvivlsomme. For eksempel kan der medtælles medlemmer af en forening, der er placeret i en anden kommune, end den medlemmet er bosat i. Derudover måler dette parameter også på medlemstal og ikke på individtal, hvilket betyder, at såfremt en borger er medlem af flere idrætsforeninger, vil vedkommende tælle med flere gange.

38 19) Foreningstallets udvikling i perioden : Side21/24 Dette parameter måler på den største procentuelle vækst i antallet af foreninger fra 2013 til Gennemsnitlig vækst i foreningstal Placering 2017 Udvikling i placering Kommentar: Resultaterne viser, at der samlet set er sket en mindre tilbagegang i antallet af idrætsforeninger landet over, hvor der i gennemsnit er sket et årligt fald på 1,4 pct. Dette er dog ikke tilfældet i Frederikshavn Kommune, der kan præsentere en fremgang på 0,437%. Denne beskedne fremgang indikerer dog, at der stadig i Frederikshavn Kommune motiveres og gives rum til, at nye foreninger kan opstå.

39 20) Udvikling i medlemstallet i perioden under 18 år: Side22/24 Dette parameter omhandler udviklingen i medlemstallet i perioden for de 0-18 årige. Gennemsnitlig vækst i medlemstal i procent under 18 år Placering 2017 Udvikling i placering 89-7 Kommentar: Foreningsidrætten oplevede i perioden en mindre tilbagegang på 0,7 pct. Dette i kontrast til Frederikshavns fald på 4,9700%. Dette tal er naturligvis ikke hensigtsmæssigt. Slet ikke set i lyset af, at kommunen dokumenteret har en af Nordjyllands største udlæg i økonomisk støtte til de unge under 25 år. Endvidere er der en række særlige tilskudsmuligheder der kan opkvalificere trænerniveauet hos ungdomstrænerne. Udviklingen kan heller ikke skyldes manglen på frivillige jf. resultaterne i denne rapport. Der lægges derfor op til en dialog mellem foreningerne og kommunen, hvor det kan diskuteres og undersøges, hvorfor de relativt økonomisk gode rammevilkår, samt den store frivillighed, ikke udmønter sig i bedre resultater. Vores fald i medlemstal er ikke proportionalt med fx vores besparelser på området. Endvidere har flere kommuner med lavere prioriterede budgetter på dette område, øget deres tilslutning. Frederikshavn Kommune bliver i opgørelsen heller ikke kompenseret for det markante fald der er forhold til antal borgere i kommunen for den givne målgruppe. Kompenserer man herfor, får man et helt andet resultat. Frederikshavn Kommune oplevede fra 2010 til 2016 et fald i indbyggerantallet for borgere i alderen Fra indbyggere i 2010 til indbyggere i Der har i denne periode været et fald i indbyggerantal på svarende til 13,35 % i alderen fra 0-17 år. Laves samme udregning for den periode, hvor DIF i rapporten konkluderer at Frederikshavn Kommune er faldet med 4,9700% i medlemstal blandt de unge i alderen 0-17 år, ses denne problematik også. I 2013 hvor DIF igen har en baseline, anvendt i denne rapport, var antallet af indbyggere i denne aldersgruppe. Det betyder, at der i den periode DIF betragter, har været et demografisk fald i indbyggerantallet for borgere i alderen 0-17 år, svarende til 6,69 %. Sandheden er derfor, at selvom kommunen oplever en demografisk nedadgående ændring i segmentet på 6,69 %, formår kommunen at bibeholde et fald på kun 4,97 % i medlemstal for samme aldersgruppe. Havde DIF ikke betragtet relative fald, uden

40 bagvedliggende demografiske faktorer, havde Frederikshavn Kommune måske haft en positiv fremgang. Side23/24 DIF bekræfter, at de ikke har indregnet demografiske forhold i deres resultater. Der har derfor ikke fundet en kalibrering sted, i relation til befolkningsudviklingen, som for Frederikshavn som yderkommune, er ret markant. Faktuelt er det korrekt, at det overordnede antal af medlemmer har været relativt faldende i forhold til tidligere DIF-målinger. De fald, der ikke kan forklares med henvisning til befolkningsudviklingen, kan givetvis forklares via skolereformens indførelse i Denne har været en udfordring for mange idrætsforeninger i forhold til at fastholde medlemmer. Ligeledes kan det være, at børn i kommunen der tidligere har gået til fx, to idrætter, nu blot går til én. Barnet er stadig aktiv, men tallene fremstiller denne reduktion i én idræt, som én tabt udøver.

41 21) Udvikling i medlemstallet i perioden under over 18 år: Side24/24 Dette parameter omhandler udviklingen i medlemstallet i perioden for individer over 18 år. Gennemsnitlig vækst i medlemstal i procent over 18 år Placering 2017 Udvikling i placering Kommentar: Her kan Frederikshavn Kommune konstatere et fald på -1,7500% mod landsgennemsnittet på -0,47 %. Samme betragtninger som foregående. Der arbejdes på at revurdere diverse tilskudsmodeller, således de kan modvirke disse tendenser med faldende medlemstal. Dette bør være muligt, da de økonomiske rammevilkår er til stede. Dette kræver dog en politisk drøftelse og dialog med foreningslivet i Frederikshavn Kommune. Denne udvikling kan ikke forklares med udgangspunkt i befolkningstal, da denne for gruppen har været stigende fra Her er derfor en reel problemstilling.

42 Relateret document 2/4 Dokument Navn: Dokument Titel: Parametre og rangering.pdf Parametre og rangering Dokument ID:

43 Spørgsmål Frederikshavn Rangering Udvikling Økonomi Hvordanopleverforeningendekommunale tilskudsmulighederpåidrætsområdet? Idrætsområdetbliverprioriteretøkonomiskhøjtivores kommune. Foreningernesøkonomiskeforhold Gennemsnitligtårligtforbrugpr.indbygger-Drift Gennemsnitligtårligtforbrugpr.indbygger-Anlæg Udviklingdrift Udviklinganlæg Faciliteter Adgangtilfaciliteter Foreningernesvurderingafkvalitetenafdekommunale idrætsfaciliteter Dækkesbehovet Foreningernessubjektivevurderingafkommunens facilitetspolitik Frivilighed Hvortilfredseridrætsforeningenmedkommunens anerkendelseogpåskønnelseafdefriviligesindsats? Indbyggerepr.frivilig Medlemmerpr.frivilig Idrætspolitik Foreningslivetstrivselogtilstand Foreningernessubjektivevurderingafkommunens idrætspolitik Foreningernestilfredshedmeddenkommunaleservice ogsamarbejde Andelafindbyggere Gennemsnitligvækstiforeningsantal Gennemsnitligtvækstimedlemstaliprocent-U18 Gennemsnitligtvækstimedlemstaliprocent-Over Vælgkommuner Frederikshavn År 2017 Områder Al 9 89 Rangering Udvikling Negativværdi=dårligere/positiv=bedreplacering

44 Relateret document 3/4 Dokument Navn: Dokument Titel: Idraetsforeningernesrammer-og-vilkaar-2017 (1).pdf Idraetsforeningernesrammer-og-vilkaar-2017 (1) Dokument ID:

45 IDRÆTSFORENINGERNES RAMMER OG VILKÅR 2017 Michael Fester 2017

46 Titel Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Hovedforfatter Michael Fester Øvrige bidragere til rapporten Mie Dupont Bruun Udgave 1. Udgave, Brøndby, oktober 2017 Udgiver Danmarks Idrætsforbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby T: E: W: Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning.

47 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 5 ØKONOMISKE PARAMETRE... 7 Kommunens tilskudsordninger...7 Den økonomiske prioritering af idræt i kommunen... 9 Foreningernes økonomiske forhold Kommunernes udgifter til drift af fritidsområdet pr. indbygger Kommunernes udgifter til idrætsanlæg pr. indbygger Udvikling i andelen af driftsudgifter til fritidsområdet Udvikling i andelen af anlægsudgifter til idrætsanlæg Delkonklusion De økonomiske parametre IDRÆTSFACILITETER Adgangen til idrætsfaciliteter Idrætsfaciliteternes kvalitet Dækning af foreningernes facilitetsbehov Kommunernes facilitetspolitik Delkonklusion om idrætsfaciliteter FRIVILLIGHED Kommunernes anerkendelse af frivillighed Antal indbyggere pr. frivillige Antal medlemmer pr. frivillig Delkonklusion om frivillighed IDRÆTSPOLITIK Foreningslivets trivsel Foreningernes vurdering af kommunens idrætspolitik Tilfredshed med den kommunale service og samarbejde Foreningsdeltagelse som andel af indbyggere Foreningstallets udvikling i perioden Udvikling i medlemstallet i perioden Delkonklusion på de idrætspolitiske parametre KONKLUSION METODE Spørgeskemaundersøgelsen Økonomiske parametre Nettoudgifter til drift af fritidsområdet og til idrætsanlæg pr. indbygger Gennemsnitlig andel af nettodriftsudgifter til fritidsområdet og nettoanlægsudgifter til idrætsanlæg Gennemsnitlig andel af nettodriftsudgifter til fritidsområdet Gennemsnitlig andel af nettoanlægsudgifter til idrætsanlæg... 40

48 Frivillighedsundersøgelse I både denne undersøgelse, såvel som undersøgelsen i 2013, er en stor undersøgelse omkring frivilligheden i idrætsforeningerne blevet benyttet. Denne er udarbejdet af Syddansk Universitet. Undersøgelsen der blev brugt i 2013-undersøgelsen stammede fra 2010, mens undersøgelsen der er brugt i denne rapport kommer fra Idrætspolitiske beregninger Idrætsdeltagelse som andel af indbyggere Foreningstallets udvikling i perioden Medlemstal udviklingen i perioden Vækst i medlemstal for børn t.o.m. 18 år og for voksne over 18 år... 42

49 5 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Indledning INDLEDNING I 2013 gennemførte Danmarks Idrætsforbund den hidtil mest omfattende komparative analyse af idrætsforeningernes rammer og vilkår i landets kommuner. Undersøgelsen blev brugt til at få sat foreningsidrætten på dagsordenen op til kommunalvalget, hvor formålet med undersøgelsen var at give foreninger, idrætsråd, politikere og borgere flere værktøjer til at deltage aktivt i debatten. Fire år er gået sidenhen og undersøgelsen gentages nu, for at lave en ny status på idrætsforeningernes rammer og vilkår, og igen hjælpe med at sætte foreningsidrætten på dagsordenen op til kommunalvalget 21. november Denne rapport vil således have to overordnede formål. Det første er at gentage den komparative analyse, hvori 93 1 af landets kommuner sammenlignes på en række parametre, mens det andet er at se på udviklingen indenfor hver af disse parametre. Rapporten viser, at mange kommuner har taget store spring frem i de seneste fire år, andre kommuner har fastholdt deres flotte placering, mens andre kommuner ikke har taget de samme skridt frem. Rapporten giver ikke forklaringer eller analyser på de enkelte kommuner, da dette arbejde skal ske lokalt i dialog med relevante interessenter, herunder især foreningerne og de lokale politikere. Rapporten beskriver i stedet hvert enkelt parameter og forklarer, hvad der ligger bag den overordnede rangering inden for disse, men uden forklaringer på hvorfor en given kommune er højt eller lavt placeret. Derudover nævnes top ti for hvert enkelt parameter. Rapporten er bygget op omkring fire overordnede temaer, som på forskellig vis influerer på idrætsforeningernes hverdag. De fire temaer er: Økonomi Faciliteter Frivillighed Idrætspolitik. Hvert af disse temaer spiller på hver sin måde afgørende rolle i idrætsforeningernes hverdag, og de influeres på forskellig vis, af de beslutninger der træffes af de lokale politikere. I alt kigger rapporten på 21 forskellige forhold, hvoraf de 11 er såkaldte subjektive parametre, som er baseret på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets idrætsforeninger. De resterende 10 parametre er hentet fra eksterne datakilder såsom Danmarks Statistik, en undersøgelse fra Syddansk Universitet og den officielle medlemsregistrering. For en uddybende metodeforklaring og diskussion henvises til metodeafsnittet bagerst i rapporten. Hvert af disse 21 parametre resulterer i en rangering, hvor den kommune som klarer sig bedst på det givne parameter får rangeringen 1, mens den kommune der klarer sig relativt set dårligst får rangeringen 93. Hvis værdien i den enkelte parameter er helt ens, modtager kommunerne den samme rangering, hvilket forklarer, at der flere steder er kommuner, som deler en given rangering. Når der kigges på udviklingen er der tale om udviklingen i rangering og ikke udviklingen i værdien bag rangeringen. I praksis betyder det, at en kommune godt kan have udviklet sig positivt på et område siden seneste undersøgelse, men stadig opnå en dårligere placering, hvis de andre kommuner har klaret sig endnu bedre siden seneste undersøgelse. Placeringen repræsenterer dermed en relativ udvikling i forhold til de andre kommuner, hvor udviklingen indikerer, hvor der er sket de største fremskridt. 1 De fem ø-kommuner Fanø, Læsø, Samsø, Langeland og Ærø er af metodiske årsager udeladt fra undersøgelsen.

50 6 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Indledning Under hver tabel med subjektive parametre fremgår de eller det spørgsmål, som er benyttet til at lave rangeringen, samt hvilken skala der er brugt. Også her er 1 altid bedst. Afslutningsvis samles disse rangeringer til både en samlet score for hver af de fire temaer, men ligeledes til én samlet score, som angiver hvilken kommune, der på tværs af alle disse parametre giver idrætsforeningerne de bedste rammer og vilkår. Som rapporten vil vise, er der stor forskel på, hvilke kommuner der klarer sig godt på forskellige parametre, og de fleste kommuner vil finde et eller flere forhold, hvor de klarer sig godt og et eller flere områder, hvor de klarer sig mindre godt. Der er kun ganske få kommuner, som klarer sig godt på de fleste parametre, ligesom der også kun er ganske få kommuner, som klarer sig mindre godt på de fleste parametre. Rapporten her afrapporterer kun top 10 på hvert enkelt parameter, men der er oprettet en hjemmeside, hvor man kan gå langt mere i dybden med de enkelte resultater, og hvor man har mulighed for at sammenligne en given kommune med andre kommuner. Denne kan findes på På hjemmesiden er det også muligt at få en række gode råd og tips til, hvordan man som forening og politiker kan hjælpe foreningslivet med at få de mest optimale vilkår. Hvis man ønsker at se placeringen for samtlige kommuner på samtlige parametre, kan disse ligeledes findes der. Det er også der muligt at finde en større bilagsoversigt, der viser værdien og rangeringen på samtlige parametre.

51 7 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Økonomiske parametre ØKONOMISKE PARAMETRE Det første tema omhandler de økonomiske parametre som påvirker idrætsforeningerne. Mange idrætsforeninger er afhængige af den økonomiske støtte fra kommunerne, for at kunne fungere. Hvad enten det sker direkte via tilskud til børn og unge, eller om det sker indirekte via støtte til drift og anlæg af idrætsfaciliteter, spiller kommunens økonomiske prioriteringer en stor rolle i idrætsforeningernes hverdag. Dette afsnit sætter fokus på netop disse forhold. Dette tema rummer i alt syv parametre, hvoraf tre er subjektive og kommer fra spørgeskemaundersøgelsen, mens fire er hentet fra kommunernes egne regnskaber via Danmarks Statistik. Kommunens tilskudsordninger Folkeoplysningsloven kræver, at der skal gives støtte til aktiviteter for børn og unge, og at der skal stilles faciliteter til rådighed (enten gratis eller ved at give tilskud til foreningernes egne og lejede faciliteter) til foreningernes aktiviteter. Folkeoplysningsloven er dog ikke centralt styret, hvorfor der er store forskelle på hvordan de enkelte kommuner forvalter loven, både i forhold til støttekriterier og beløbsstørrelser. I denne undersøgelse er der spurgt ind til foreningernes tilfredshed med de kommunale tilskudsmuligheder på idrætsområdet. Der er således tale om en subjektiv vurdering, som ikke nødvendigvis afspejler de faktiske beløbsstørrelser, men derimod foreningernes oplevelse af tilskudsmulighederne. De ti kommuner, hvori foreninger angiver, den største tilfredshed med tilskudsordningerne kan aflæses i tabellen herunder. Tabel 1 Tilfredshed med tilskudsordninger Kommunenavn Værdi Udvikling 1 Faxe 1, Nyborg 1, Brøndby 1, Skive 1, Ishøj 2, Vallensbæk 2, Herlev 2, Ballerup 2, Kalundborg 2, Gladsaxe 2,17 21 Landsgennemsnit 2,76 Sp. Hvordan oplever foreningen de kommunale tilskudsmuligheder på idrætsområdet? Skala fra 1-5 Tabellen viser, at foreningernes i Faxe Kommune finder de kommunale tilskudsmuligheder mest tilfredsstillende. Ved undersøgelsen i 2013, var foreningerne i Faxe ligeledes tilfredse med dette, da Faxe Kommune lå nr. 5. Faxe Kommune efterfølges af Nyborg og Brøndby Kommuner, som også begge havde gode placeringer ved den seneste undersøgelse.

52 8 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Økonomiske parametre Det er værd at fremhæve, at Vallensbæk Kommune som højdespringer på dette parameter. Vallensbæk Kommune er gået fra en placering som nr. 60 til en placering som nr. 5. Noget kunne derfor tyde på, at foreningerne i Vallensbæk Kommune har en oplevelse af, at der er sket betydelige forbedringer på dette område siden seneste kommunalvalg. Landsgennemsnittet på dette parameter er på 2,76, hvilket er en smule bedre end 3, som er midterværdien for disse spørgsmål. Samlet set er der derfor tale om, at foreningerne hverken er tilfredse eller utilfredse med tilskudsmulighederne på idrætsområdet. Der er dog også kommunerne som har værdier over 3, som dermed står i en situation, hvor foreningerne primært er utilfredse med området.

53 9 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Økonomiske parametre Den økonomiske prioritering af idræt i kommunen Det følgende parameter kigger nærmere på foreningernes oplevelse af den økonomiske prioritering af idrætten i kommunen. I en tid hvor der ofte skal spares på kommunale budgetter, foregår der hele tiden en kamp imellem forskellige kommunale områder, om støttekronerne. Som tidligere beskrevet er mange foreninger dog dybt afhængige af den kommunale støtte, hvorfor det er vigtigt for foreningerne, at idrætten kontinuerligt prioriteres økonomisk højt i kommunen. Der er ofte, på tværs af politiske tilhørsforhold, enighed om, at idrætten bidrager med en række positive lokale såvel som nationale effekter, men dette er tæt forbundet med en stærk økonomisk støtte fra kommunerne. Nedenstående parameter angiver, hvorvidt foreningerne oplever, at idræt er prioriteret økonomisk højt i foreningens kommune. Tabel 2 Økonomisk prioritering af idræt Kommunenavn Værdi Udvikling 1 Ishøj 1, Skive 1, Gentofte 2, Nyborg 2, Brøndby 2, Faxe 2, Høje-Taastrup 2, Rødovre 2, Frederikssund 2, Lemvig 2, Herlev 2, Vallensbæk 2,50 58 Landsgennemsnit 3,09 Sp: hvor enig eller uenig er foreningen i følgende udsagn: Idrætsområdet bliver prioriteret økonomisk højt i vores kommune. Skala 1-5. Tabel 2 viser, at foreningerne i Ishøj Kommune oplever, at idræt bliver prioriteret økonomisk højt i kommunen. Dette var også tilfældet ved den seneste undersøgelse, hvor Ishøj Kommune også indtog en 1. plads på dette parameter. Derudover er Skive og Gentofte Kommuner også i top tre, hvor de også havde høje placeringer som hhv. nr. 4 og 2. ved seneste undersøgelse. Det skal dog bemærkes, at der også er sket store spring frem hos flere kommuner, hvor Vallensbæk Kommune igen kan nævnes, da de er gået fra en placering som nr. 58 til nr. 10 på dette parameter, hvilket også er den største udvikling på dette parameter. Det skal her bemærkes, at landsgennemsnittet er på 3,09, hvilket betyder, at foreninger på tværs af kommunerne, oplever, at de hverken er enige eller uenige i hvorvidt idrætsområdet prioriteres højt. Det skal understreges, at dette parameter udelukkende baserer sig på foreningernes subjektive vurdering, af hvordan idrætsområdet prioriteres økonomisk i kommunen. Senere i rapporten kigges der nærmere på mere objektive parametre omkring disse forhold.

54 10 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Økonomiske parametre Foreningernes økonomiske forhold Et afgørende forhold for idrætsforeningerne, er at foreningen økonomisk kan hænge sammen og sågar har en velfungerende økonomi. Hvis økonomien fungerer, har foreningen bedre mulighed for at fokusere på at udbyde og udvikle de idrætsaktiviteter, som foreningen brænder for. En idrætsforening har meget forsimplet typisk tre overordnede muligheder for indtægter, hvoraf kommunal støtte og tilskud ofte udgør en af de største poster. Derudover kan foreningerne have indtægter fra medlemskontingenter og sponsorer i varierende grad. Det er vigtigt, at understrege at det ikke er en kommunal opgave at sikre foreningernes økonomi, da opgaven falder tilbage på foreningen selv. Det kommunen kan bidrage med på dette område er i forhold til de kommunale tilskud, hvorfor foreningernes generelle finansielle tilstand også kan bruges som indikation på hvordan de kommunale tilskudsmuligheder fungerer. Nedenstående parameter benytter to forskellige spørgsmål til at give en samlet score, og er således udtryk for et gennemsnit af de to spørgsmål, omkring foreningens vurdering af hvorvidt de kan få økonomien til at hænge sammen og hvordan den finansielle situation i foreningen overordnet set er. Rangeringen kan aflæses i tabellen herunder. Tabel 3 Foreningernes økonomiske forhold Kommunenavn Værdi Udvikling 1 Assens 2, Gladsaxe 2, Brøndby 3, Rudersdal 3, Egedal 3, Odsherred 3, Mariagerfjord 3, Tårnby 3, Furesø 3, Solrød 3,04 83 Landsgennemsnit 3,17 Sp 1: Hvordan mener du, at udviklingen i arbejdsopgaver har været på følgende områder gennem de sidste fire år? Få foreningens økonomi til at hænge sammen. Skala 1-5 Sp 2: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Foreningens økonomi er dårlig. Skala 1-4 Tabellen viser, at det er foreningerne i Assens Kommune, som oplever, at de har lettest ved at få foreningens økonomi til at fungere. Assens Kommune var ved den seneste undersøgelse nr. 6 på dette parameter, og har således taget et mindre skridt frem. Det skal dog især bemærkes at foreningerne i Solrød Kommune er gået hele 83 pladser frem på dette parameter, og noget kunne derfor tyde på, at foreningerne i Solrød Kommune har oplevet, at det er blevet langt lettere for dem at få økonomien til at fungere. Dertil kan Egedal Kommune med et hop på 68 pladser frem også fremhæves.

55 11 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Økonomiske parametre Kommunernes udgifter til drift af fritidsområdet pr. indbygger De ovenstående afsnit har haft sit afsæt i foreningernes subjektive vurdering, af deres aktuelle situation. De følgende afsnit, vil derimod fokusere på en række objektive parametre, hentet fra Danmarks Statistik. Hos Danmarks Statistik kan man aflæse de kommunale budgetter, hvorfra en række konti er blevet udvalgt 2. Budgetter er her delt op i hhv. drift og anlæg, som giver udtryk for to forskellige udgiftsposter. I dette parameter fokuseres der på nettoudgifterne til drift af fritidsområdet. Parameteret kigger på udgifterne fordelt på antallet af indbyggere. Driftsudgifter giver et indtryk af hvor mange penge der reelt set bruges på idræt i kommunerne, selvom der dog vil være visse forbehold. Da der er tale om nettoudgifter, kan kommunerne som eksempelvis har en stor indtægt ved udlejning af faciliteter få en lav score. Årsagen til at nettoudgifter benyttes, er ud fra argumentet om, at disse indtægter i givet fald bør gå til endnu højere idrætsstøtte, og der derfor er tale om, hvor meget der reelt set går fra kommunens budget på idræt. For at undgå, at rangeringen bliver udtryk for et enkelt år med mulighed for store udsving benyttes gennemsnittet for perioden I nedenstående tabel kan rangeringen for dette parameter aflæses. Tabel 4 Driftsudgifter til fritidsområdet pr. indbygger Kommune Værdi Udvikling 1 Albertslund 1280,50 kr. 0 2 Herlev 1215,16 kr. 0 3 Furesø 1176,33 kr. 1 4 Tårnby 1136,96 kr. 1 5 Allerød 1031,47 kr. 3 6 Ishøj 1028,01 kr Rødovre 1011,26 kr Gentofte 985,55 kr. 5 9 Billund 968,66 kr Hvidovre 945,60 kr. 0 Landsgennemsnit 634,65 kr. Tabellen viser, at der på dette parameter er sket forholdsvis små forskydninger i top 10. Otte ud af de ti kommunerne i tabel 4, var således også i top 10 ved den seneste undersøgelse. Dette parameter toppes fortsat af Albertslund Kommune efterfulgt af Herlev Kommune. Tabellen viser, at det fortsat er storkøbenhavnske kommuner, som er placeret højt på denne liste, hvilket understreges yderligere af, at Vallensbæk Kommune er den kommune med det største hop på dette parameter. Ved den seneste undersøgelse var Vallensbæk Kommune placeret som nr. 66, hvilket er blevet erstattet af en placering som nr. 27. Udgiftsniveauet til drift af fritidsområdet afhænger selvsagt af, hvilke faciliteter kommunen har driftsansvaret for. De kommuner, der har høje driftsudgifter vil således typisk have en række faciliteter, der er forholdsvis dyre i drift. Man kan således argumentere for, at hvis man har en række dyre faciliteter som har få indtægter vil man være placeret 2 Se mere i metode-afsnittet på s. 38 og frem.

56 12 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Økonomiske parametre højt på dette parameter, mens andre som har dyre faciliteter men medmange indtægter, vil være dårligt placeret på dette parameter, og således blive straffet for at have et velfungerende idrætsanlæg. Argumentet for nettoudgifter er således her særlig vigtigt, da man omvendt kan sige, at de øgede indtægter bør bruges på endnu bedre støtte til idrætten i kommunen.

57 13 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Økonomiske parametre Kommunernes udgifter til idrætsanlæg pr. indbygger Ud fra samme argumentation som ovenstående parameter, er det også relevant at se nærmere på udgifterne til anlæg af faciliteter på idrætsområdet. For at undgå store årlige udsving, er der ligeledes her benyttet gennemsnittet for perioden , og værdien er opgjort pr. indbygger. Rangeringen kan aflæses i tabellen herunder. Tabel 5 Anlægsudgifter til idrætsanlæg pr. indbygger Kommune Værdi Udvikling 1 Gentofte 787,15 kr. 2 2 Høje-Taastrup 671,00 kr Lyngby-Taarbæk 665,79 kr Nyborg 612,78 kr Hørsholm 604,15 kr. 1 6 Allerød 586,42 kr Skanderborg 573,56 kr Fredensborg 457,44 kr Jammerbugt 452,95 kr Greve 423,20 kr. -1 Landsgennemsnit 234,85 kr. Tabellen viser, at det Gentofte Kommune skiller sig ud som den kommune der bruger klart flest penge på idrætsanlæg. De er gået fra en placering som nr. 3 til en placering som nr. 1 med 787,15 kroner pr. indbygger. Eftersom udgifterne til at anlægge nye idrætsfaciliteter ofte er noget der vil variere fra år til år, vil der være en del udsving på denne top 10 i forhold til seneste undersøgelse. Når eksempelvis en ny hal eller et andet projekt er færdiggjort i en kommune, vil der ofte gå en række år før, der igen anlægges nye idrætsfaciliteter. Største spring på dette års liste er Skanderborg, som er gået hele 77 pladser frem.

58 14 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Økonomiske parametre Udvikling i andelen af driftsudgifter til fritidsområdet De to ovenstående parametre, har kigget på de faktiske udgifter til hhv. drift og anlæg, men har ikke taget højde for, hvordan udviklingen på området har været. Man kan således forestille sig, at en kommune som fortsat ikke bruger ligeså mange penge som andre kommuner, alligevel er begyndt at bruge langt flere penge end tidligere. Dette parameter kigger derfor på udviklingen, ved at benytte andelen af de samlede driftsudgifter, som fritidsområdet udgør. Derefter kigges der på den gennemsnitlige udvikling af denne andel. Andelen bruges fremfor beløbet, for at tage højde for hvorvidt det samlede kommunale budget på fritidsområdet er steget eller faldet, og dermed kan være en forklarende faktor for en stigning/fald. I praksis betyder det, at værdien viser, udviklingen i andelen af de samlede driftsudgifter, der går til idræt. I nedenstående tabel kan den gennemsnitlige procentvise udvikling i andelen aflæses. Tabel 6 Udvikling i driftsudgifters andel af de samlede udgifter på idrætsområdet Kommune Værdi (procent) Udvikling 1 Sorø 19,30% 92 2 Vesthimmerlands 6,83% 83 3 Lyngby-Taarbæk 5,49% 72 4 Køge 5,22% 48 5 Aabenraa 5,07% 83 6 Skive 5,03% 54 7 Allerød 4,91% 47 8 Skanderborg 4,61% -6 9 Solrød 4,00% Ringsted 3,58% 63 Landsgennemsnit -0,16% Tabellen her viser et noget anderledes billede end ovenstående tabeller gjorde. Her ser vi netop, at en række kommuner, som har været lavt placeret vurderet på de udgifter i kroner, er begyndt at bruge langt mere på drift. Især Sorø Kommune, med en vækst på hele 19,3 pct., har øget driftsudgifternes andel af fritidsudgifterne. Det har således også gjort at Sorø Kommune er hoppet helt fra sidstepladsen frem til førstepladsen på dette parameter, ved at andelen af de samlede driftsudgifter der går til idræt er kraftigt steget. Det skal dog også bemærkes, at Skanderborg Kommune, ligesom det var tilfældet i den seneste undersøgelse, er at finde i top 10, og der dermed fortsat har haft en vækst i andelen af driftsudgifter til idræt. De resterende kommuner i top 10, har alle taget store spring siden seneste undersøgelse. Som udgangspunkt regnes det som værende positivt, hvis en kommune løbende tilfører flere penge til idrætsområdet. Dette parameter tager således et anderledes udgangspunkt end de tidligere. Hvis man kontinuerligt bruger relativt mange penge på idræt, men beløbet er konstant vil man således ikke få en høj score på dette parameter, men i stedet på de tidligere parametre. Det skal derudover bemærkes, at landsgennemsnittet er negativt, hvorfor man kan sige at generelt set falder andelen af driftsudgifterne der går til fritidsområdet, hvilket også var tilfældet ved 2013-undersøgelsen.

59 15 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Økonomiske parametre Udvikling i andelen af anlægsudgifter til idrætsanlæg På samme måde som ovenstående parameter, kigges der her på den gennemsnitlige procentvise udvikling i andelen af anlægsudgifter til idrætsanlæg. Dette er ligeledes for at vurdere, hvorvidt kommunen kontinuerligt har et stabilt niveau, eller om der er sket en stor udvikling inden for de enkelte kommuner. Rangeringen kan aflæses i tabellen herunder. Tabel 7 Udvikling i anlægsudgifters andel af de samlede udgifter på idrætsområdet Kommune Værdi Udvikling 1 Aabenraa 18,03% 44 2 Høje-Taastrup 10,22% 54 3 Kalundborg 9,79% 26 4 Glostrup 9,50% 53 5 Struer 7,25% 38 6 Assens 6,65% -2 7 Herning 6,13% 41 8 Tårnby 6,12% 27 9 Hvidovre 5,53% Hørsholm 5,13% -8 Landsgennemsnit 0,40% Tabellen viser, at det er i Aabenraa Kommune, at den største stigning skal findes. Der er sket en stigning på hele 18,03 pct., hvilket også giver Aabenraa Kommune et spring på 44 pladser i forhold til seneste undersøgelse. Det skal her også fremhæves at, dette er et parameter, hvor der typisk vil ske store spring som følge af enkelte større anlægsprojekter, men alligevel er der to kommuner, som har formået at blive i top 10, nemlig Assens og Hørsholm Kommune. Begge har fortsat den positive udvikling på dette område, som således også kunne spores i undersøgelsen.

60 16 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Økonomiske parametre Delkonklusion De økonomiske parametre I dette afsnit samles resultaterne af ovenstående gennemgang af de syv parametre, der samlet udgør den økonomiske del af undersøgelsen. Alle syv parametre har på forskellig vis stor indflydelse på måden hvorpå idrætsforeningerne i de enkelte kommuner fungerer, og især på foreningernes ramme vilkår. Den samlede rangering er baseret en summering af kommunernes placering på de syv økonomiske parametre, og top ti kan aflæses i tabellen herunder. Tabel 8 Samlet score for de økonomiske parametre Kommune Værdi Udvikling 1 Brøndby Gentofte Skive Ishøj Gladsaxe Høje-Taastrup Herning Hvidovre Herlev Tårnby Tabellen viser, at Brøndby Kommune samlet set klarer sig klart bedst af alle kommuner på de syv økonomiske parametre. Brøndby Kommune har flyttet sig seks placeringer op henover de seneste fire år. Det skal også bemærkes, at seks ud af de ti top placerede kommuner ligeledes var i top 10 ved undersøgelsen i 2013, så selvom der er sket udvikling flere steder, er billedet meget tæt på det samme. Høje Taastrup Kommune er dog værd at fremhæve, da de er gået fra en placering som nr. 36 frem til en placering som nr. 6 på de syv økonomiske parametre.

61 17 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Idrætsfaciliteter IDRÆTSFACILITETER Kommunernes støtte til idrætsforeningerne er i ovenstående kapitel belyst igennem kommunens økonomiske prioriteringer og foreningernes vurdering af denne. Den langt største kommunale udgift forbundet med idræt er dog til etableringen og driften af idrætsfaciliteter. I det følgende kapitel er fokus flyttet fra økonomien over til idrætsfaciliteter, hvor der kigges nærmere på foreningernes vurdering af kommunens idrætsfaciliteter, herunder adgangen, kvaliteten og hvorvidt de opfylder behovet hos foreningerne. Alle fire parametre i dette kapitel er taget fra spørgeskemaundersøgelsen blandt idrætsforeningerne. Adgangen til idrætsfaciliteter For mange af landets idrætsforeninger er det helt afgørende, at foreningen har mulighed for at få adgang til de idrætsfaciliteter, foreningen har brug for. Tabel 9 Adgangen til faciliteter Kommune Værdi 1 Faxe 2,22 2 Nyborg 2,25 3 Hedensted 2,38 4 Lemvig 2,38 5 Ishøj 2,40 6 Høje-Taastrup 2,40 7 Skive 2,43 8 Mariagerfjord 2,44 9 Guldborgsund 2,45 10 Assens 2,45 Landsgennemsnit 2,80 Sp 1: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er nemt at få adgang til de kommunale idrætsfaciliteter som foreningen ønsker at benytte? Skala 1-5. Sp 2: Hvordan mener du, at udviklingen i arbejdsopgaver har været på følgende området gennem de sidste fire år? - Sikre foreningens adgang til kommunale faciliteter. Skala 1-5. Tabellen viser, at det er blandt foreningerne i Faxe Kommune, at der er den største tilfredshed med adgangen til de faciliteter, som foreningen har brug for. Dette parameter var også at finde i 2013-undersøgelsen, men der er sket en ændring i metoden, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne de to. Tabellen viser ligeledes, at der ikke er en særlig stor spredning på tværs af kommunerne, hvor landsgennemsnittet på 2,8 ikke er langt lavere end Faxe Kommunes værdi på 2,22. Det skal også her bemærkes, at midterværdien er 3, hvilket betyder, at idrætsforeningerne som et samlet hele er mere tilfredse end utilfredse med adgangen til idrætsfaciliteter. Det skal dog ikke tolkes som, om at der ikke findes udfordringer lokalt og i udvalgte idrætsgrene, men en yderligere analyse viser, at fordelingen på dette parameter i højere grad afhænger af idrætsgren end af kommunen. Udvalgte idrætsgrene som eksempelvis svømning oplever i langt højere grad udfordringer med adgangen til faciliteter end andre idrætsgrene. Det skal dog ikke tage noget fra Faxe Kommunes flotte placering, som, på trods af den ændrede metode, igen indtager 1. pladsen på dette parameter, hvilket ligeledes var tilfældet med det parameter, der målte på tilfredsheden med adgangen til faciliteter i 2013.

62 18 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Idrætsfaciliteter Idrætsfaciliteternes kvalitet Hvor ovenstående parameter fokuserede på adgangen til faciliteter, vil dette parameter i stedet have fokus på, hvordan foreningerne oplever kvaliteten af de kommunale idrætsfaciliteter. I en verden med stigende konkurrence fra især kommercielle idrætsudbydere, er kvaliteten af idrætsfaciliteterne blevet endnu et forhold, som foreningerne er nødsaget til at tænke ind for at være et attraktivt tilbud for deres medlemmer. Kvalitetsbegrebet kan dække over en række forskellige forhold, og det er således ikke nødvendigvis entydigt, hvad de enkelte foreninger peger på som høj kvalitet. Der er således tale om foreningens subjektive vurdering af, hvordan kvaliteten er af de kommunale idrætsfaciliteter. Kommunerne har en stor opgave, i at holde faciliteterne tidssvarende, såvel som i god stand. Tabel 10 Tilfredshed med idrætsfaciliteternes kvalitet Kommune Værdi Udvikling 1 Ishøj 1, Rebild 1, Mariagerfjord 1, Nyborg 1, Tønder 1, Skive 1, Høje-Taastrup 2, Brønderslev 2, Favrskov 2, Solrød 2,04-7 Landsgennemsnit 2,44 Sp 1: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De kommunale faciliteter som foreningen benytter, er i god stand. Skala 1-5. Sp 2: Hvordan oplever foreningens kvaliteten af de kommunale idrætsfaciliteter, som foreningen benytter? Skala 1-5. Tabellen viser, at det er foreningerne i Ishøj Kommune, som oplever den største tilfredshed med kvaliteten af idrætsfaciliteterne. Ishøj Kommune er steget fem placeringer fra seneste undersøgelse, hvor kommunen også havde en høj placering som nr. 6. Det er ligeledes værd at bemærke, at Høje-Taastrup Kommune har taget et meget stort spring, og er rykket hele 82 placeringer frem siden seneste undersøgelse, og indtager nu en 7. plads på dette parameter. Samlet set viser dette parameter, at der er meget stor spredning blandt landets kommuner, og en række kommuner står overfor en stor opgave i de kommende år, med at holde idrætsfaciliteterne opdaterede og moderne. Parameteret viser, at en lang række kommunerne endnu ikke har løftet denne opgave tilfredsstillende for idrætsforeningerne. Når det er sagt, viser parameteret dog også, at landsgennemsnittet er over middelværdien på 3, hvorfor der samlet set er større tilfredshed end utilfredshed landet over med idrætsfaciliteterne.

63 19 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Idrætsfaciliteter Dækning af foreningernes facilitetsbehov Et nyt parameter i denne undersøgelse i forhold til 2013-undersøgelsen, er hvorvidt de kommunale idrætsfaciliteter dækker foreningernes behov. Argumentet for dette nye parameter er, at selvom kommunen har nye faciliteter af høj kvalitet, som det er forholdsvis let at få adgang til, hjælper det ikke nødvendigvis foreningerne, hvis det ikke er de faciliteter, som foreningen har behov for. Parameteren viser også, hvorvidt kommunen i sin facilitetspolitik sørger for at imødekomme foreningernes ønsker og behov. Såfremt foreningerne ikke oplever, at behovet er dækket, bør man som kommune overveje hvorvidt, man kan ændre på forholdene, således at foreningernes behov dækkes bedre. De ti kommuner, hvor foreningerne oplever den bedste dækning af deres behov, kan aflæses i tabellen herunder. Tabel 11 Dækning af foreningernes facilitetsbehov Kommunenavn Værdi 1 Lemvig 1,67 2 Skive 1,85 3 Faxe 1,86 4 Ishøj 2,00 5 Nyborg 2,02 6 Herning 2,03 7 Tønder 2,04 8 Mariagerfjord 2,13 9 Hjørring 2,22 10 Brønderslev 2,23 Landsgennemsnit 2,56 Sp 1: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Faciliteterne i kommunen er indrettet således, at de passer til foreningens behov? Skala 1-4 Sp 2: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Kommunen har nok idrætsfaciliteter til at imødekomme behovet? Skala 1-4. Tabellen viser, at det er foreningerne i Lemvig Kommune, som oplever, at deres behov dækkes bedst, efterfulgt af Skive og Faxe Kommune, hvor foreningerne også i udpræget grad oplever, at behovet dækkes. Da dette er en samlet værdi for to spørgsmål er midterværdien 2,5, hvorfor det er værd at bemærke, at landsgennemsnittet på 2,56 indikerer, at foreningerne generelt oplever, at faciliteterne hverken er dækkende for behovet eller ej. Mange af landets kommuner står derfor overfor en udfordring med at få dækket behovet bedre. I visse kommunerne er værdien over 3, hvilket indikerer, at foreningerne ikke oplever, at deres behov dækkes.

64 20 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Idrætsfaciliteter Kommunernes facilitetspolitik En undersøgelse foretaget i august 2016 af DIF, viste at kun 15 pct. af landets kommunerne har en egentlig facilitetspolitik 3. En facilitetspolitik kan hjælpe kommunen til at fastlægge prioriteringer på området, samt bestemme i hvilken omfang og i hvilken rækkefølge kommunen ønsker at renovere, udbygge og kvalitetssikre de kommunale idrætsfaciliteter. I nedenstående tabel kan tilfredsheden med prioriteringerne på facilitetsområdet aflæses. Tabel 12 Tilfredshed med kommunens facilitetspolitik Kommune Værdi Udvikling 1 Gentofte 1, Ishøj 2, Skive 2, Faxe 2, Høje-Taastrup 2, Nyborg 2, Herning 2, Mariagerfjord 2, Thisted 2, Frederikssund 2,62 63 Landsgennemsnit 3,17 Sp 1: Hvordan oplever foreningen kommunens prioritering af renovering og modernisering af de kommunale idrætsanlæg? Skala 1-5 Sp 2: Hvordan oplever foreningen kommunens prioritering af nye idrætsanlæg der skal bygges? Skala 1-5 Tabellen viser, at det er foreningerne i Gentofte Kommune, som oplever den største tilfredshed med kommunens facilitetspolitik. Gentofte er således rykket fra 3. pladsen i 2013-undersøgelsen til første pladsen i denne undersøgelse. Gentofte klarer sig således med en værdi på 1,96 en del bedre end landsgennemsnittet på 3,17, som også er dårligere end midterværdien på 3. Bemærk, at der på dette parameter var hele 25,4 pct. af foreningerne, som angav, at de ikke kender til kommunens prioriteringer på området. Dette er yderligere medvirkende, til at understrege, at langtfra alle kommuner har en decideret politik på området, og dertil at en række kommuner ikke er gode nok til at informere foreningerne om deres prioriteringer på området. Det er dog her værd at fremhæve Høje-Taastrup Kommune der er gået hele 82 placeringer frem på dette parameter. Noget kunne derfor tyde på at Høje-Taastrup Kommune er blevet langt bedre til at gøre foreningerne opmærksomme på prioriteterne, og foreningerne oplever også prioriteringerne som langt mere tilfredsstillende end i Læs undersøgelsen her:

65 21 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Idrætsfaciliteter Delkonklusion om idrætsfaciliteter Kapitlet omkring idrætsfaciliteter har afrapporteret fire facilitetsparametre, som alle er baseret på foreningernes subjektive vurdering af idrætsfaciliteterne i den kommune, hvor foreningen har hjemsted. Ved at kigge på alle fire parametre, er det muligt at lave en samlet score for kommunerne når det kommer til idrætsfacilitetsområdet. I nedenstående tabel kan top 10 aflæses. Tabel 13 Top 10 på facilitetsparametrene Kommune Samlet faciliteter Udvikling 1 Ishøj Skive Nyborg Faxe Mariagerfjord Herning Høje-Taastrup Lemvig Tønder Gentofte Tabellen viser, Ishøj Kommune har klaret sig bedst på de fire parametre. Ishøj Kommune er da også at finde i top fem på alle fire parametre, hvilket er ganske imponerende. Ved seneste undersøgelse i 2013, blev Ishøj Kommune placeret som nr. fem samlet på facilitetsområdet. Det skal dog understreges, at et af parametrene fra undersøgelsen i 2013 er blevet erstattet af et andet i denne undersøgelse. Det skyldes, at i 2013 indgik Lokale- og Anlægsfondens Facilitetsdatabase, som et parameter. Idrættens Analyseinstitut overtog opgaven og offentliggjorde en ny database d. 17. oktober Dette var dog desværre for sent til at indgå i denne rapport, men i databasen kan man finde en række oplysninger på antallet af faciliteter i de enkelte kommuner 4. Både Faxe og Høje-Taastrup Kommune, som kommer ind på hhv. 4. og 7. pladsen på dette område, har begge taget meget store spring frem fra seneste undersøgelse, hvor Faxe lå nr. 42 og Høje-Taastrup lå nr. 75, og er såedes gået 68 pladser frem på dette område. 4 Databasen kan findes på hvor der er forskellige interaktive muligheder.

66 22 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Frivillighed FRIVILLIGHED Når man taler om foreningsidrættens rammer og vilkår, er de frivillige trænere, ledere og hjælpere en uundværlig ressource for idrætsforeningerne. Med over en halv million frivillige i landets idrætsforeninger svarer det til, at mere end hver 10. voksen udfører frivilligt arbejde i en idrætsforening. Med så mange frivillige landet over, er det vigtigt at de frivillige oplever, at de har gode vilkår for at udføre deres frivillige virke. Det handler bl.a. om, at der skal være så lidt bureaukrati som muligt og at de skal føle sig anerkendt af andre herunder kommunen. Som kommune kan man styrke samarbejdet med de frivillige ved at gøre det nemt og let at være frivillig. Det drejer sig bl.a. om kommunens tilgang, myndighedsrollen og kommunikationen med de frivillige, der på forskellig vis kan understøtte og sågar stimulere de lokale indbyggeres interesse for og lyst til at være frivillig i en idrætsforening. Dette kapitel består af tre parametre, der alle måler på frivillighedens aktuelle situation i kommunerne. Der er to datakilder i dette kapitel. Den første, som benyttes til at måle på anerkendelsen af de frivillige, er fra spørgeskemaundersøgelsen blandt idrætsforeningerne, mens de to andre parametre, der benyttes til at estimere antallet af frivillige, kommer fra SDU s store undersøgelse fra Læs mere om undersøgelsen her:

67 23 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Frivillighed Kommunernes anerkendelse af frivillighed Det store arbejde de mange frivillige udfører uge efter uge i landets idrætsforeninger, er det helt afgørende fundament, som foreningsidrætten hviler på. Uden disse menneskers store indsats ville idrætsbillede se meget anderledes ud, og derfor er det vigtigt, at man husker at anerkende og påskønne indsatsen. Kommunerne bør derfor huske denne anerkendelse, da det kan tjene som en yderligere motivation for mange, at man føler ens indsats bliver anerkendt. I mange kommuner er der allerede nu en tradition for et årligt arrangement, hvor man fejrer det lokale foreningsliv, ligesom der i mange kommuner er et bevidst fokus på at takke de frivillige på forskellig vis. Uanset måden hvorpå kommunen vælger at anerkende den frivillige indsats, er det vigtigt at kommunen sørger for at hele tiden være opmærksomme på, hvordan man kan vise sin påskønnelse af indsatsen. Dette parameter måler på foreningernes tilfredshed med kommunens anerkendelse og påskønnelse af den lokale frivillige indsats. Rangeringen kan aflæses i tabellen herunder. Tabel 14 Anerkendelse af den frivillige indsats Kommune Værdi Udvikling 1 Brøndby 1, Skive 1, Faxe 1, Rødovre 1, Gentofte 1, Ishøj 1, Herlev 1, Nyborg 2, Solrød 2, Nordfyns 2,10 32 Landsgennemsnit 2,61 Sp: Hvor tilfreds eller utilfreds er foreningen med kommunens anerkendelse og påskønnelse af de frivilliges indsats? Skala 1-5. Tabellen viser, at foreningerne i Brøndby Kommune oplever den største tilfredshed med kommunen på dette parameter. Der er således sket en stigning i tilfredsheden blandt foreningerne i Brøndby Kommune, hvilket har gjort, at kommunen har taget et spring på 18 pladser på dette parameter. Det er også værd at fremhæve Rebild Kommune, som dog er udenfor top 10, med en placering som nr. 31. Grunden til at Rebild Kommune kan fremhæves, er at de har taget et spring på hele 60 placeringer, og er således gået fra at være tredjesidst på dette parameter til nu at være i den øverste tredjedel. Tabellen viser også, at der på landsplan er rimelig tilfredshed med anerkendelsen og påskønnelsen af de frivilliges indsats, med et landsgennemsnit på 2,61, som er over midterværdien på 3. Der er dog stadig meget store forskelle lokalt, og i flere kommuner står man derfor fortsat overfor udfordringer på dette område. Løsningen behøver ikke nødvendigvis at være store festmiddage eller andet, da undersøgelser har vist, at de frivillige ofte blot ønsker et tak og et klap på skulderen, hvilket er noget flere kommuner kan blive bedre til, uden tilførsel af flere ressourcer.

68 24 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Frivillighed Antal indbyggere pr. frivillige Foreningernes mulighed for at rekruttere og fastholde frivillige er afhængig af flere forskellige faktorer, hvilket især er interne forhold i foreningen. Eksempelvis kan foreningerne have svært ved at få engageret forældre i det frivillige arbejde eller lignende. Der er dog også en række forhold udenfor idrætsforeningerne, der påvirker foreningens evne til at rekruttere. Her spiller kommunen en stor rolle. Undersøgelser har tidligere vist, at foreninger som f.eks. har utidssvarende faciliteter og dårlige fysiske rammer, har sværere ved at rekruttere frivillige, ligesom at kommunerne med store bureaukratiske byrder også kan virke afskrækkende for lysten til at blive frivillig. I nedenstående tabel kan antallet af indbyggere pr. frivillig aflæses. Tabel 15 Indbyggere pr. frivillig Kommune Værdi Udvikling 1 Morsø 4, Herning 5, Svendborg 5, Billund 5, Vesthimmerlands 6, Rebild 6, Jammerbugt 6, Esbjerg 6, Guldborgsund 7, Kerteminde 7,50 13 Landsgennemsnit 10,63 Tabellen viser, at der især er mange frivillige set i relation til indbyggertallet i Morsø Kommune, hvor der er én frivillig træner/leder/hjælper pr. 4,5 indbyggere. Det vil altså sige, at omkring 22 pct. af indbyggerne i Morsø på tværs af aldersgrupperne udfører et frivilligt stykke arbejde i en idrætsforening. Det er en meget høj andel, og er noget højere end landsgennemsnittet på 10,6 indbyggere pr. frivillig. Morsø Kommune havde også en høj placering i undersøgelsen, men er nu hoppet tre pladser frem, for nu at indtage 1. pladsen. Det er ligeledes værd at bemærke, at Guldborgssund er gået hele 57 pladser frem på dette parameter, således at kommunen nu er at finde på 9. pladsen. Et andet forhold man skal være opmærksom på ved dette parameter, er den store forskel fra Morsø, med den bedste score og de kommuner med den laveste score, hvor der er over 40 indbyggere pr. frivillig. Der er således tale om meget store forskelle på de enkelte kommuner, hvorfor kommunerne bør overveje, hvordan de bedst muligt kan understøtte de frivilliges vilkår. Det er dog vigtigt at understrege, at dette parameter især påvirkes af befolkningssammensætning og urbaniseringsgrad. I kommunerne som eksempelvis har mange børn, vil der typisk være flere indbyggere pr. frivillig, da det typisk er voksne som udfører frivilligt arbejde.

69 25 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Frivillighed Antal medlemmer pr. frivillig Hvor ovenstående parameter i høj grad blev påvirket af befolkningssammensætning og urbaniseringsgrad, kan frivilligheden med fordel også belyses i forhold til antallet af medlemmer i kommunens idrætsforeninger. På dette parameter vil kommuner, som måske kun har få idrætsforeninger eller få medlemmer, have en større chance for at få en god score. Dette skyldes, at dette parameter udelukkende kigger på de enkelte foreninger i forhold til deres medlemstal. I nedenstående tabel kan antallet af medlemmer pr. frivillig aflæses. Tabel 16 Medlemmer pr. frivillig Kommune Værdi Udvikling 1 Morsø 1, Hvidovre 2, Herning 2, Rødovre 2, Svendborg 2, Guldborgsund 2, Esbjerg 2, Billund 2, Frederikshavn 2, Vesthimmerlands 3,00-2 Landsgennemsnit 4,11 Tabellen viser, at det også på dette parameter er Morsø Kommune, som klarer sig bedst, hvor der er én frivillig for hvert 2 medlemmer af en idrætsforening, hvilket er halvt så mange medlemmer som landsgennemsnittet på 4,1. Morsø klarede sig dog også godt på dette parameter i 2013-undersøgelsen, men er rykket en enkelt placering frem. Efter Morsø Kommune findes Hvidovre Kommune, som er gået hele 68 pladser frem. På trods af, at ovenstående parameter især var påvirket af befolkningssammensætningen i kommunen, er der alligevel syv kommuner, som er i top ti på begge parametre, hvilket viser, at kommunerne hvor det går godt for frivilligheden, ofte vil klare sig godt på flere parametre.

70 26 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Frivillighed Delkonklusion om frivillighed Det er helt essentielt, at kommunerne er opmærksomme på, at graden af frivillighed i de enkelte kommuner, også fungerer som et udtryk for de samlede kommunale rammevilkår. Kommunerne kan foretage en række tiltag og initiativer, der kan være med til at understøtte og udvikle frivillighedskulturen i kommunen. Et helt særligt forhold bør i denne sammenhæng være anerkendelse af frivillige, som mange frivillige sætter stor pris på. Derudover har kommunen, som myndighed, et ansvar for at sikre, at der er så lidt bureaukrati som muligt for de frivillige Dette kan hjælpe de frivillige med at fokusere deres tid på det der særligt interesserer dem, nemlig idrætten. I nedenstående tabel kan top 10, over de kommuner som har klaret sig bedst på de fire parametre, der udgør den samlede frivillighedsscore, aflæses. Tabel 17 Samlet score om frivillighed Kommunenavn Samlet frivillig Udvikling 1 Herning Hvidovre Rebild Svendborg Ringkøbing-Skjern Guldborgsund Jammerbugt Lemvig Lolland Frederikshavn Tabellen viser, at den bedste score skal findes hos Herning Kommune, som er gået frem fra en 3. plads ved seneste undersøgelse, til at indtage 1. pladsen. Det peger på, at Herning Kommune har et særligt stærkt civilsamfund omkring idrætten, og har formået at fastholde dette henover de seneste fire år. Det er dog også bemærkelsesværdigt, at Hvidovre og Rebild Kommuner har taget så store spring, med et hop på hhv. 88 og 83 placeringer i forhold til seneste undersøgelse. Det er som tidligere vist, især på antallet af frivillige, at de to kommunerne har taget store spring over de seneste fire år. Udover Herning Kommune er kun Jammerbugt Kommune at genfinde på denne top 10 i forhold til seneste undersøgelse. Jammerbugt Kommune var ved seneste undersøgelse nr. 1, men er dog denne gang faldet til en placering som nr. 7.

71 27 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Idrætspolitik IDRÆTSPOLITIK Kommunen er i dagligdagen idrætsforeningernes nærmeste myndighed er. Derfor har de idrætspolitiske beslutninger, der bliver truffet af kommunen, stor betydning for idrætsforeningernes virke. Det er derfor vigtigt, at kommunerne i deres idrætspolitiske ageren og forvaltning er opmærksomme på, at de har stor indflydelse på udviklingen og dynamikken i foreningslivet. Det følgende kapitel omhandler en række af disse idrætspolitiske forhold, som har en betydning for idrætsforeningerne. Kapitlet dækker over i alt syv forskellige parametre, der hver især er relateret til kommunerne rolle som myndighed og forvaltning af foreningslivet i den enkelte kommune. Tre af de syv parametre er baseret på foreningernes besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen lanceret i forbindelse med denne undersøgelse. De fire resterende parametre er objektive parametre hentet fra Centralt Foreningsregister (CFR), som er det officielle medlemsregistreringssystem for DIF, DGI og Firmaidrætten, der registrerer medlems- og foreningstallet for alle landets idrætsforeninger.

72 28 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Idrætspolitik Foreningslivets trivsel Det første parameter indenfor idrætspolitik omhandler foreningslivets generelle trivsel i den enkelte kommune. Det er ikke nødvendigvis en kommunal opgave at sikre, at foreningerne har en høj trivsel, men hvis kommunen giver de bedste forudsætninger for foreningerne, vil det også gøre driften af foreningen langt lettere. Dette parameter undersøger dels, hvorvidt foreningen vurderer, den er blevet styrket eller svækket henover de seneste fire år, men også hvordan foreningen selv oplever driften som værende udfordrende og tidskrævende. En del af foreningens drift er kommunale forpligtelser i forhold til tilskud, faciliteter og lignende. Der har kommunen som nævnt tidligere en vigtig opgave, med at sikre, at denne proces er så let for foreningerne som muligt. I nedenstående tabel kan foreningernes trivsel aflæses. Tabel 18 Foreningernes trivsel Kommune Værdi Udvikling 1 Sorø 2, Frederiksberg 2, Hedensted 2, Brøndby 2, Rødovre 2, Kolding 2, Høje-Taastrup 2, Gentofte 2, Lemvig 2, Vejle 2,75 8 Landsgennemsnit 2,95 Sp 1: Mener du generelt, at idrætsforeningen er blevet styrket eller svækket over de seneste fire år? Skala 1-5. Sp. 2: Hvordan mener du, at udviklingen i arbejdsopgaver har været på følgende områder gennem de sidste fire år? Sikre foreningens daglige drift. Skala 1-5. Sp. 3: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Foreningens daglige drift er tidskrævende. Skala 1-5. Tabellen viser, at det især er foreningerne i Sorø Kommune, som oplever den bedste trivsel med en værdi på 2,47. Sorø Kommune har oplevet en stigning på 20 placeringer fra seneste undersøgelser. Landsgennemsnittet på 2,95 indikerer, at på dette parameter er foreningernes generelle trivsel meget tæt på midterværdien 3, som dermed indikerer, at foreningernes trivsel hverken er god eller dårlig. Kommunerne og idrætsorganisationerne står derfor overfor en stor udfordring de kommende år, med at medvirke til at lette driften for idrætsforeningerne mest muligt. Det kan være igennem afbureaukratisering, lettere adgang til faciliteter, eller igennem IT-systemer der letter driften betydeligt. Dette er ikke alene en kommunal opgave, men en opgave kommunen i samarbejde med idrætsorganisationerne har gode muligheder for at løse fremadrettet. Det skal også bemærkes at Brøndby og Høje-Taastrup Kommuner, har oplevet store fremgange på dette parameter med en stigning på hhv. 62 og 45 placeringer, hvilket er ganske imponerende.

73 29 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Idrætspolitik Foreningernes vurdering af kommunens idrætspolitik I de seneste ti år, er det at have en kommunal idrætspolitik blevet langt mere udbredt. En sådan idrætspolitik indeholder typisk en række overordnede mål for idrætten, og beskriver kommunens opgaver og prioriteringer indenfor idrætsområdet. Det er dog langt fra alle kommuner, som har en decideret nedskrevet politik på området, hvilket man kan have stor fordel af. Ligesom tilfældet var omkring facilitetspolitikken, skaber det klarhed for foreninger, såfremt de kender kommunens prioriteringer. Uagtet om man har en nedskrevet politik eller ej, er det dog helt essentielt at foreningerne oplever, at den politik der føres på idrætsområdet, er med til at understøtte foreningens arbejde. I nedenstående tabel kan det aflæses, hvorvidt foreningerne oplever, at kommunens idrætspolitik gør netop dette. Tabel 19 Vurdering af kommunens idrætspolitik Rang Kommune Værdi Udvikling 1 Faxe 1, Brøndby 1, Gentofte 1, Nyborg 2, Ishøj 2, Høje-Taastrup 2, Hedensted 2, Skive 2, Vallensbæk 2, Glostrup 2,44-4 Landsgennemsnit 2,98 Sp: I hvilken grad oplever foreningens at kommunens idrætspolitik understøtter foreningens arbejde? Skala 1-5. Tabellen viser, at foreningerne i Faxe Kommune i meget høj grad, oplever at kommunens idrætspolitik understøtter arbejdet. Faxe Kommune har en værdi på 1,5 på dette parameter, hvilket er langt under landsgennemsnittet på 2,98. Faxe Kommune var også i toppen på dette parameter ved seneste undersøgelse, men har taget et enkelt skridt frem ved denne undersøgelse. Det er værd at bemærke, at Høje-Taastrup og Vallensbæk Kommuner har taget store spring frem på dette parameter med hhv. 32 og 46 placeringer frem i forhold til seneste undersøgelse. Landsgennemsnittet på 2,98 er meget tæt på midterværdien, som er 3. Derfor peger det på, at set over en bred kam oplever foreningerne, hverken at den kommunale idrætspolitik understøtter foreningens arbejde, men omvendt heller ikke, at den ikke gør. Mange kommunerne står derfor overfor en stor opgave i de kommende år, med at sikre, at den kommunale idrætspolitik i endnu højere grad understøtter foreningens arbejde.

74 30 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Idrætspolitik Tilfredshed med den kommunale service og samarbejde Mange kommuner gør en stor indsats, for at være en god og relevant samarbejdspartner for foreningerne ved for eksempel at benytte en uformel og tillidsbåren tilgang overfor idrætsforeningerne. De fleste kommuner er derfor opmærksomme på deres ansvar som værende en professionel servicemyndighed over for de frivillige. Det er dog de færreste kommuner, som dels måler på tilfredsheden med denne service, og i endnu mindre grad sammenligner med andre kommuner. Dette parameter måler på en række forhold omkring den kommunale service og samarbejdet med kommunen. Det er således én samlet score for en række forskellige forhold, og en kommune kan godt klare sig godt på et af disse forhold, men dårligt på resten, og dermed få en lav score. Tabel 20 Tilfredshed med den kommunale service og samarbejde Rang Kommune Værdi Udvikling 1 Faxe 1, Gentofte 1, Rødovre 1, Brøndby 1, Herlev 1, Lemvig 1, Skive 1, Ishøj 1, Hedensted 1, Thisted 1,97 56 Landsgennemsnit 2,39 Sp 1: Hvor tilfreds er foreningen generelt med samarbejdet med kommunen? Sp. 2: Hvor enig eller uenig er du med følgende udsagn vedrørende din forenings kontakt med kommunen 1) det er let at komme i kontakt med den rette medarbejder. 2) Personalet er venlige, imødekommende og hjælpsomme. 3) Personalet er gode til at følge en sag til dørs og sender dig ikke bare videre i systemet. 4) Personalet er hurtige og effektive i forhold til at svare på henvendelser og løse problemer Tabellen viser ligesom det forrige parameter, at det er foreningerne i Faxe Kommune, som oplever den største tilfredshed med den kommunale service og samarbejdet med kommunen. Faxe Kommune lå ved seneste undersøgelse placeret som nr. 5 på dette parameter, og er således rykket 4 placeringer frem. En kommune der skal fremhæves på dette parameter, er Rødovre Kommune, som er rykket hele 88 placeringer frem, hvilket er en af de største spring på noget parameter. Det er yderst imponerende af Rødovre Kommunes administration, at det er lykkedes dem at højne serviceniveauet, på en sådan måde fra at foreningerne tidligere mente det var et af landets dårligste, til nu at være et af landets bedste. Landsgennemsnittet på 2,39 indikerer, at der samlet set er tale om, at idrætsforeningerne er tilfredse, dog ikke ovenud tilfredse, med servicen de modtager fra kommunerne. Der er i flere kommuner plads til væsentlig forbedring, især på nogle forhold. Samlet set viser dette parameter, at foreningerne oplever, at de som udgangspunkt modtager en god og hurtig service.

75 31 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Idrætspolitik Foreningsdeltagelse som andel af indbyggere I det følgende parameter, kigges der nærmere på andelen af foreningsdeltagelse i idrætsforeninger i de enkelte kommuner. Dette fungerer ved, at det officielle medlemstal for kommunens foreninger sættes op imod indbyggertallet i de enkelte kommuner. Der er dog enkelte forbehold, disse tal skal læses med. Først og fremmest kan man sagtens være medlem af en forening, som er placeret i en anden kommune, end den man er bosat i. Derudover måler den også på medlemstal og ikke på individtal, hvilket betyder, at såfremt en borger er medlem af flere idrætsforeninger, vil vedkommende tælle med flere gange. Disse forbehold er dog gældende for alle kommuner, og derfor kan man godt tillade sig at sammenligne på tværs af kommunerne, og forbeholdene er dermed snarere overfor selve værdien. Man kan altså sige, at nedenstående tal er dækkende for andelen af foreningsaktive borgere i de enkelte kommuner. I nedenstående tabel, kan de kommuner med den højeste idrætsdeltagelse, som andel af indbyggere aflæses. Tabel 21 Andel foreningsaktive borgere Kommune Værdi Udvikling 1 Hørsholm 58,0% 0 2 Allerød 57,5% 1 3 Furesø 56,5% -1 4 Varde 55,4% 1 5 Vesthimmerlands 51,7% 28 6 Odder 51,3% 13 7 Billund 50,7% -1 8 Ringkøbing-Skjern 50,5% 13 9 Favrskov 50,5% Roskilde 50,1% -1 Landsgennemsnit 38,8% Tabellen viser, andelen af foreningsaktive er højest i Hørsholm Kommune, hvilket også var tilfældet med undersøgelsen i Hørsholm Kommune har en imponerende høj andel på 58 pct. Dette tal skal yderligere ses i lyset af, at landsgennemsnittet er på 38,8 pct., mens den kommune med den laveste andel er helt nede på 20,9 pct. På de to efterfølgende placeringer er Allerød og Furesø Kommuner, hvor de to har skiftet plads fra seneste undersøgelse. Der er således tale om en gentagelse af top 3 på dette parameter. Det er derudover også værd at fremhæve Kerteminde Kommune, som er gået hele 46 placeringer frem fra en placering som nr. 74 i undersøgelsen, til den nuværende placering som nr. 28.

76 32 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Idrætspolitik Foreningstallets udvikling i perioden Et andet målestok for foreningsidrættens trivsel i de enkelte kommuner, er udviklingen i antallet af foreninger i den pågældende kommune. Hvis en forening oplever gode vilkår i kommunen, samt har mulighed for rådgivning og andet, giver det de bedste og mest optimale muligheder for overlevelse på idrættens marked. Dette parameter måler på den største procentuelle vækst i antallet af foreninger fra 2013 til 2016, hvilket kan aflæses i tabellen herunder. Tabel 22 Procentuel vækst i foreningstallet Kommunenavn Værdi Udvikling 1 Egedal 4,8% 68 2 Gentofte 4,1% 58 3 Stevns 3,2% 76 4 Glostrup 2,4% 82 5 Hvidovre 2,2% 56 6 Albertslund 2,2% 68 7 Allerød 1,9% 15 8 Sorø 1,6% 37 9 Gladsaxe 1,2% Gribskov 1,1% 43 Landsgennemsnit -1,4% Tabellen viser, at der samlet set er sket en mindre tilbagegang i antallet af idrætsforeninger landet over, hvor der i gennemsnit er sket et årligt fald på 1,4 pct. Den største fremgang skal findes i Egedal Kommune, hvor der er gennemsnitligt, er sket en stigning i antallet af foreninger på 4,8 pct. årligt. Dette betyder, at der i Egedal Kommune i 2016 var 81 registrerede idrætsforeninger, mens der i 2012 var 71. Hvis man kigger på udviklingen er alle i ovenstående top 10, kommuner som har taget store spring på ranglisten på dette parameter. Det kan være svært at sige, hvad årsagerne til dette er, men noget kunne tyde på, at der generelt er flere og flere idrætsforeninger, der bliver slået sammen til større og stærkere foreninger, mens der oprettes lidt færre nye foreninger end tidligere.

77 33 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Idrætspolitik Udvikling i medlemstallet i perioden De to sidste parametre i denne undersøgelse omhandler udviklingen i medlemstallet i perioden I forhold til undersøgelsen i 2013 benytter denne undersøgelse medlemstallene for både DIF og DGI i det samlede medlemstal. Medlemstallene der benyttes er renset for eventuelt dobbeltmedlemskab af organisationerne. Indenfor udvikling af medlemstallet er der to parametre, hvor det første handler om børn og unge til og med 18 år, mens det næste handler om voksne over 18 år. I nedenstående tabel kan de ti kommuner, som har oplevet den største årlige vækst i medlemstallet blandt 0-18-årige aflæses. Tabel 23 Gennemsnitlig årligvækst ( ) i medlemstallet 0-18 år. Kommune Værdi Udvikling 1 Gentofte 8,42% 51 2 Tårnby 4,88% 37 3 Rødovre 4,86% 52 4 København 4,35% 12 5 Frederiksberg 3,87% 7 6 Hvidovre 3,64% 61 7 Gladsaxe 3,55% 70 8 Herlev 3,46% 23 9 Dragør 2,99% Roskilde 2,59% 55 Landsgennemsnit -0,70% Tabellen viser, at Gentofte Kommune har oplevet den største medlemsvækst med en stigning på 8,42 pct. årligt, hvilket er en imponerende årlig stigning, især set i lyset af at foreningsidrætten samlede set oplevede en mindre tilbagegang på 0,7 pct. i samme periode. Det er et stort spring frem for Gentofte Kommune, der ved seneste undersøgelse var placeret som nr. 51 på dette parameter. Det er også værd at bemærke, at Frederiksberg Kommune fortsat er at finde i toppen, og er den eneste kommune i top 10, som ikke har taget et stort spring for at være i top 10. Det indikerer, at der i Frederiksberg Kommune igennem flere år er sket en pæn stigning i antallet af medlemmer under 18 år. Det er også værd at bemærke at alle kommunerne i top 10 med undtagelse af Roskilde Kommune er en del af Region Hovedstaden. Udover børne- og ungemedlemmer har der i de seneste år været et stort fokus på at få flere voksne ind i landets idrætsforeninger, med et øget fokus på voksenmotionister. I nedenstående tabel kan de kommuner, som har oplevet den højeste gennemsnitlige vækst i medlemstallet over 18 år aflæses.

78 34 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Idrætspolitik Tabel 24 - Gennemsnitlig årlig vækst ( ) i medlemstallet Over 18 år. Kommune Værdi Udvikling 1 Gentofte 7,77% 89 2 Lolland 7,20% 66 3 Albertslund 4,63% 53 4 Kerteminde 3,52% 53 5 Herlev 3,46% 46 6 Svendborg 3,42% 28 7 Frederikssund 3,08% 72 8 Horsens 2,95% 21 9 Middelfart 2,81% Fredensborg 2,60% 72 Landsgennemsnit -0,47% Tabellen viser at det også blandt voksne over 18 år, er i Gentofte Kommune, at der er sket den største stigning i antallet af medlemmer. Den store vækst Gentofte Kommune har oplevet de senere år, hvor der årligt er sket en gennemsnitlig stigning på 7,77 pct., er altså både at finde blandt børn/unge og voksne. Det er udover Gentofte Kommune kun Herlev Kommune, som også er at finde på top 10 over væksten blandt både børn/unge og voksne. Gentofte Kommune er også den kommune, som har taget det største spring i forhold til seneste undersøgelse, hvor de på dette parameter var placeret som nr. 90 ud af 93 må man konstatere, at der er sket en stor ændring i Gentofte, hvilket er både bemærkelsesværdigt og imponerende.

79 35 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Idrætspolitik Delkonklusion på de idrætspolitiske parametre Det er vigtigt, at kommunerne konstant er opmærksomme på, at de som en af de vigtigste idrætspolitiske aktører, har et stort ansvar for idrætsforeningernes udvikling og trivsel. Kommunerne kan i den forbindelse tage en række forskellige initiativer op, der kan være med til at understøtte og udvikle foreningslivet og dermed styrke deltagelsen i foreningsidrætten. Et parameter er den kommunale service, et andet er foreningslivets vurdering af den kommunale idrætspolitisk betydning for foreningerne. De syv parametre der er blevet anvendt til at belyse om kommunernes tilgang til det idrætspolitiske område, viser således, at der er markante forskelle i kommunernes ageren og prioriteringer. Den samlede rangering og score på de syv parametre kan aflæses i tabellen herunder. Tabel 25 Samlet score på idrætspolitiske parametre Rang Kommunenavn Samlet idrætspolitik Udvikling 1 Gentofte Hedensted Herlev Nyborg Kolding Roskilde Ishøj Gribskov Gladsaxe Brøndby Høje-Taastrup Tabellen viser, at det er Gentofte Kommune, der samlet set klarer sig bedst på det idrætspolitiske område. Det er et spring frem på hele 31 placeringer for Gentofte Kommune i forhold til sidste undersøgelse. Efter Gentofte Kommune kommer Hedensted Kommune, der også var placeret som nr. 2 på dette område ved seneste undersøgelse. Der er for dem tale om en kontinuerlig høj placering, hvilket er meget flot, når man ser på, hvor stor udskiftning der ellers er på disse parametre og på top 10 listen. Udover Hedensted Kommune er det således kun Kolding Kommune, som fortsat er at finde på top 10 i forhold til seneste undersøgelse.

80 36 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Konklusion KONKLUSION Rapporten her er en omfattende komparativ undersøgelse af foreningernes rammer og vilkår i de danske kommuner. Undersøgelsen er baseret på 21 forskellige parametre, og søger at komme bredt omkring de forhold, der kan påvirke vilkårene for idrætsforeningerne. Parametrene antager vidt forskellig karakter, og spænder således fra store politiske beslutninger som budget og økonomi, til frivillighedens vilkår i kommunerne. Det interessante ved dette brede spænd, er at der ikke er én kommune, som udelukkende har top 10 placeringer, men ofte er der tale om, at en kommune klarer sig godt på visse parametre og mindre godt på andre. Der er dog alligevel kommuner, som over en bred kam klarer sig bedre undervejs i undersøgelsen. Den samlede score på de 21 parametre kan aflæses i tabellen herunder. Tabel 26 Samlet rangering Kommunenavn Samlet score Rang Udvikling Gentofte Skive Nyborg Ishøj Høje-Taastrup Herning Hedensted Brøndby Rødovre Herlev Tabellen viser, at det samlet set er Gentofte Kommune, som klarer sig bedst på tværs af undersøgelsens 21 parametre. Gentofte Kommune har dermed taget et pænt spring op fra 2013-undersøgelsen, hvor kommunen var placeret som nr. 16. Efter Gentofte Kommune kommer Skive Kommune, som ved undersøgelsen i 2013 var placeret som nr. 1, og dermed denne gang må nøjes med 2. pladsen, hvilket dog stadig skal understreges som værende en meget flot placering. Nyborg Kommune er at finde på 3. pladsen over den samlede rangering, hvilket er en enkelt plads bedre end ved seneste undersøgelse. Når man kigger på den samlede rangering, er det værd at bemærke, at fire kommuner var top 10 i 2013-undersøgelsen, ligeledes er at finde i top 10 ved denne undersøgelse. Dertil skal det bemærkes, at otte ud af kommunerne fra top 10 ved denne undersøgelse var at finde i top 20 ved 2013-undersøgelsen. Noget kunne derfor tyde på, at der i flere af de kommuner er et kontinuerligt højt niveau og gode rammer og vilkår for idrætsforeningerne. Det skal dog også bemærkes at de to store højdespringere i top 10, som er Høje-Taastrup og Rødovre Kommuner, begge har taget meget store spring frem med hhv. 60 og 46 placeringer. Det er meget flot at på få år, at have taget så store spring, som foreningerne således også anerkender i den subjektive del. Hvad der ikke fremgår af tabellen er dog, at der faktisk er én kommune som har taget et endnu større spring. Gribskov Kommune er gået hele 61 placeringer frem, hvilket er det største spring fra sidste undersøgelse.

81 37 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Konklusion For at klare sig samlet godt i denne undersøgelse, er det vigtigt, at man klarer sig godt på en række forskellige parametre, men det er dog alligevel bemærkelsesværdigt, at Gentofte Kommune har hele fire 1. pladser, to 2. pladser og to 3. pladser. Og dette er på vidt forskellige områder, så kommunen kan dermed siges at klare sig godt bredt set, hvilket også er forklaringen på den samlede 1. plads. Rapporten her antager en meget deskriptiv form, som beskriver resultaterne, uden at forklare de bagvedliggende årsager. Dette er helt bevidst, da det kræver en meget lokalviden og indsigt, som ikke er muligt at lave på alle kommuner landet over. Dertil kommer, at ofte er der mange forklaringer på, hvorfor en kommune klarer sig godt eller ej, ligesom at det ofte kan henføres til en eller flere lokale politiske beslutninger. Undersøgelsen er baseret på en række subjektive vurderinger fra en stor foreningsundersøgelse, samt en række objektive parametre hentet fra en række eksterne datakilder. Subjektive og objektive parametre Hvis man summerer undersøgelsens 11 subjektive parametre, finder man at Ishøj, Skive, Faxe og Gentofte Kommune er der, hvor foreninger giver den mest positive vurdering af de kommunale rammevilkår. Det skal her bemærkes, at i 2013-undersøgelsen var Ishøj Kommune ligeledes klart bedst på de subjektive parametre, hvilket altså også er tilfældet i denne undersøgelse. På de 10 objektive parametre er Ishøj Kommune dog blot at finde som nr. 59. Hvis man omvendt kigger på de 10 objektive parametre, er det nogle andre kommuner som klarer sig bedst. Her klarer Hvidovre, Roskilde, Gentofte og Skanderborg Kommuner sig bedst. Bemærk, altså at Gentofte Kommune var den 3. bedst placerede kommune på de subjektive såvel som de objektive parametre, hvilket forklarer den samlede 1. plads, men også er med til yderligere at understrege pointen om at Gentofte Kommunes 1. plads er funderet bredt på en række forskellige områder.

82 38 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Metode METODE Denne rapport analyserer idrætsforeningernes rammer og vilkår målt på 21 forskellige forhold, fordelt på landets kommuner. De mange forskellige målinger på foreningernes tilstande og tilfredshed er udtryk for hvorledes de konkrete kommunale prioriteringer på idrætsområdet kommer til udtryk i de 93 kommuner, som er med i undersøgelsen. De fem ø-kommuner er af metodiske årsager ikke medtaget i denne rapport. Kommunernes samlede rangering er udregnet på baggrund af en samling af de 21 respektive rangeringer således, at alle kommunens rangeringer er blevet lagt sammen til en værdi, der svarer til summen af de enkelte rangeringer. Hvis en kommune (teoretisk set) udelukkende havde opnået førstepladser i de 21 enkeltstående rangeringer, ville denne kommunes samlede værdi, som benyttes til den samlede rangering også være 21, da de 21 førstepladser giver et point hver. Der vil altid være en metodisk diskussion om, hvorvidt det er retfærdigt at lave én samlet score for de enkelte kommuner. Diskussionen vil gå på, om det er retfærdigt, at man sammenligner foreningernes subjektive tilfredshed med et givent forhold, med eksempelvis hvor mange penge kommunen bruger på drift af idrætsfaciliteter. Disse to forhold er begge vigtige for en idrætsforening, men kan have forskellig grad af indvirkning på foreningens hverdag. Ved at give alle 21 parametre samme værdi, fjernes der denne subjektive vurdering af, hvad der er vigtigst for den enkelte kommune. Det er derfor også vigtigt at understrege, at den samlede placering langtfra er den vigtigste og dermed i øvrigt også fylder mindre i selve rapporten end de 21 andre parametre. Det vigtigste er de 21 parametre, hvor hver kommune og kommunens idrætsforeninger forhåbentlig kan genkende sin egen hverdag. Hvor der er områder en kommune muligvis klarer sig godt på, mens der er andre områder der halter efter. Datagrundlaget for de 21 parametre er dels offentligt tilgængelige statistiske datakilder, og dels en større spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført samtlige af landets idrætsforeninger. I de følgende metodeafsnit beskrives data og metoden bag anvendelsen af disse kilder nærmere. Spørgeskemaundersøgelsen 11 af undersøgelsens 21 parametre, er baseret på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt idrætsforeninger i Danmark. Undersøgelsen er sendt ud til formanden for foreningen, og resultaterne er herefter opdelt på de enkelte foreningers kommuner. Der kom i alt besvarelser fra foreninger, hvilket giver en samlet svarprocent på 23,8 pct. Det er en forholdsvis lav svarprocent, som dog falder i tråd med tendensen i spørgeskemaundersøgelser i de senere år, hvor der generelt er en lavere svarprocent end tidligere. Alle kommuner havde dog en svarprocent på over 15 pct. For at sikre, at denne forholdsvis lave svarprocent ikke havde afgørende indflydelse på resultaterne, er der lavet en række statistiske tests. Disse tests viste, at der ikke var nogen statistisk sammenhæng imellem svarprocenten og den samlede score på de subjektive parametre. Dette betyder altså, at det ikke kun er de meget utilfredse eller meget tilfredse idrætsforeninger som har deltaget, og en høj/lav svarprocent forklarer ikke placeringen for de enkelte kommuner. Derfor vurderer vi, at data kan benyttes repræsentativt til at sammenligne kommunerne på tværs af hinanden. Økonomiske parametre De fire nedenstående parametre er beregnet på baggrund af statistisk data fra kommunens regnskaber indhentet fra Danmarks statistik (DST).

83 39 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Metode Nettoudgifter til drift af fritidsområdet og til idrætsanlæg pr. indbygger Fra DST er der indhentet en længere række data omhandlende kommunernes nettoudgifter 6. Der er konkret tale om følgende konti 7 fra den kommunale kontoplan: Drifts- og anlægskonti: Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Drifts- og anlægskonti: Andre fritidsfaciliteter Drifts- og anlægskonti: Idrætsfaciliteter for børn og unge Drifts- og anlægskonti: : Fælles formål (folkeoplysende fritidsaktiviteter mv.) Drifts- og anlægskonti: : Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Drifts- og anlægskonti: : Lokaletilskud Drifts- og anlægskonti: : Fritidsaktiviteter uden for Folkeoplysningsloven. 8 Ovenstående konti omhandler nettoudgifter til drift og anlæg, og er sat i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne 9. For at undgå at årlige større udsving fylder for meget i de enkelte kommuner, og således får for stor og tilfældig indflydelse på kommunernes indbyrdes rangering, er der beregnet et gennemsnit for den årlige nettodrifts- og anlægsudgift pr. indbygger over perioden fra 2013 til Ved at benytte denne metode fås et udtryk for, hvor mange kroner pr. indbygger, der bruges til drift af fritidsområdet og til etablering af idrætsanlæg. Kommunerne er således rangeret efter, hvor stort et beløb de har brugt pr. indbygger, når indtægterne er fratrukket over en længere årrække, således at kommunen med det største beløb rangeres bedst af alle osv. Disse parametre måler derfor, hvor mange kroner, der prioriteres til drift af fritidsområdet og etablering af idrætsfaciliteter pr. indbygger. Populært sagt er dette et mål for, hvor mange penge der bruges på idrætsområdet pr. indbygger. Gennemsnitlig andel af nettodriftsudgifter til fritidsområdet og nettoanlægsudgifter til idrætsanlæg I forlængelse heraf belyses også parametrene, der ser på den relative udvikling og de generelle tendenser i kommunernes økonomiske prioritering. Disse er således udtryk for, om der bruges relativt flere eller færre penge på området set over perioden Disse målinger benyttes derfor til, at vurdere om idrætsområdet har fået en relativt større eller mindre rolle at spille i den enkelte kommunes budgetter. Som følge af dette fokus vil kommuner, der har den samme prioritering i perioden ikke blive belønnet, selvom det objektive beløb i kroner og ører er højt i sammenligning med andre kommuner. Disse to parametre ser således udelukkende på ændringer i kommunernes prioriteringer uden hensyntagen til det relative niveau i kroner og ører. Til beregning af kommunernes gennemsnitlige andel, der udgøres af nettodriftsudgifter til fritidsområdet og nettoanlægsudgifter til idrætsanlæg er følgende konti 10 hentet i DST statiskbank: Drifts- og anlægskonti: 0.32,31: Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Drifts- og anlægskonti: : Andre fritidsfaciliteter Drifts- og anlægskonti: :Idrætsfaciliteter for børn og unge Drifts- og anlægskonti: : Fælles formål (folkeoplysende fritidsaktiviteter mv.) Drifts- og anlægskonti: : Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Drifts- og anlægskonti: : Lokaletilskud 6 Nettoudgifter er de udgifter der står tilbage, når indtægterne er trukket fra. 7 Dst.dk REGK31 8 For de fire sidstnævnte konti tælles kun 75 procent af det angivne beløb med beregningen. De resterende 25 procent vurderes at være til andet end idrætsaktiviteter. 9 Dst.dk BY2 10 Dst.dk REGK31

84 40 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Metode Drifts- og anlægskonti: : Fritidsaktiviteter uden for Folkeoplysningsloven. 11 Gennemsnitlig andel af nettodriftsudgifter til fritidsområdet Alle disse driftskonti benyttes til at beregne kommunernes nettodriftsudgifter til fritidsområdet, som herefter er sat i forhold til kommunens samlede nettodriftsudgifter. Ved at benytte denne metode fås et udtryk for, om kommunens relative nettodriftsudgifter til fritidsområdet er stigende eller faldende i perioden fra 2013 til Dermed kan det objektive regnskabsmæssigt niveau for nettodrift af fritidsområdet bestemmes med henblik på at identificere, om der er tale om en kommunale op- eller nedprioriteringer. For at undgå at store årlige nettodriftsudgifter i enkelte år kommer til at medføre for store udsving, er de årlige gennemsnitlige nettodriftsudgifter over en periode fra 2013 til 2016 beregnet. De beregnede årlige gennemsnitsværdier er derfor et udtryk for, om kommunens nettodriftsudgifter til fritidsområdet er steget, faldet eller har været uændret hen over de seneste fire regnskabsår. Regnskabsteknisk er en værdi på for eksempel 1,5 % ensbetydende med, at udgifterne til drift af idrætsanlæg er vokset med 1,5 % i forhold til de samlede kommunale driftsudgifter i alt i perioden Kommunerne er rangeret efter denne procentsats, hvor kommunen med den højeste procentvise stigning er blevet tildelt førstepladsen. Gennemsnitlig andel af nettoanlægsudgifter til idrætsanlæg Den gennemsnitlige andel af nettoanlægsudgifter til idrætsanlæg er beregnet ved brug af ovenstående anlægskonti. Nettoanlægsudgifterne til idræt er sat i forhold til kommunens samlede nettoanlægsudgifter for at finde et mål for, om kommunens relative nettoudgifter til idrætsfaciliteter har været stigende eller faldende i perioden fra Også i dette tilfælde er der beregnet et gennemsnit for den årlige nettoanlægsudgifts udvikling over de fire regnskabsår for at undgå, at enkeltstående årlige nettoudgifter kommer til at fylde for meget. For at give det mest retvisende billede er udviklingen i enkelte år fjernet fra kommunerne Ishøj 12, Syddjurs 13 og Lyngby-Taarbæk 14 pga. en meget kraftig udvikling, enten positiv eller negativ 15. Udviklingen skyldes, at kommunen enten har købt eller solgt et stort anlæg i form af f.eks. en grund eller lignende. Det skal dog understreges, at der kun er fjernet kommuner som har haft en kraftig ændring i de samlede regnskaber og ikke på idrætsdelen specifikt. Store idrætsanlæg tæller således med. De beregnede værdier er således et udtryk for, om kommunens relative andel af nettoanlægsudgifter til idrætsanlæg er steget, faldet eller har været uændret over de seneste fire regnskabsår, i forhold til de totale nettoanlægsudgifter. En kommunal værdi på 2,0 betyder for eksempel, at kommunens numeriske gennemsnitlige udvikling er steget med 2,0 procentpoint over hele perioden. Der regnes således med numeriske gennemsnitlige ændringer, idet en procentvis gennemsnitlig ændring havde været uhensigtsmæssigt til parameterets formål. For eksempel vil en kommune, hvis andel af udgifter til idrætsanlæg i perioden stiger fra 1 % til 3 % have en stigning på 2 procentpoint, og ikke en stigning på 300 %. Kommunen med den højeste numeriske gennemsnitlige udvikling er derfor blevet tildelt den bedste rangering. 11 For de fire sidstnævnte konti tælles kun 75 procent af det angivne beløb med i beregningen. De resterende 25 procent vurderes at være til andet end idrætsaktiviteter 12 For kommunen Ishøj er udviklingen fjernet fra , pga. en for stor positiv udvikling 13 For kommunen Syddjurs er udviklingen fjernet fra , pga. en for stor negativ udvikling 14 For kommunen Lyngby-Taarbæk er 2014 ikke medtaget i beregningen af kommunens udvikling, hvilket skyldes en meget kraftig negativ udvikling fra og derefter en meget positiv udvikling fra En negativ udvikling i kommunens nettoanlægsudgifter bevidner om, at kommunens indtægter er steget mere end dens udgifter, eksempelvis gennem et stor salg af kommuneejet jord. En positiv udvikling kan betyde det modsatte.

85 41 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Metode Frivillighedsundersøgelse I både denne undersøgelse, såvel som undersøgelsen i 2013, er en stor undersøgelse omkring frivilligheden i idrætsforeningerne blevet benyttet. Denne er udarbejdet af Syddansk Universitet. Undersøgelsen der blev brugt i 2013-undersøgelsen stammede fra 2010, mens undersøgelsen der er brugt i denne rapport kommer fra I mellem de to undersøgelser er der kommet en ændret opgørelsesmetode for antallet af frivillige, hvor en række frivillige uden faste opgaver nu også tælles med. Dette skyldes, at frivilligheden er under forandring, og der opstår stadigt flere ad hoc opgaver i idrætsforeningerne. Dette har betydet at selve værdien er steget kraftigt, og der er op mod flere frivillige end ved den gamle opgørelsesmetode. Derfor vil værdien være steget kraftigt for alle kommunerne på dette parameter. Da vi alligevel har tilladt os at kigge på udviklingen, skyldes det, at disse vilkår er ens for alle, og der er fortsat tale om en rangering af antallet af frivillige, men hvorvidt den ændrede metode har haft en afgørende indflydelse på resultatet er umuligt at sige med sikkerhed. Vi vurderer dog, at det i givet fald kun er i begrænset omfang, af en sådan ændring har haft betydning. Idrætspolitiske beregninger Fra Centralt Foreningsregister er der hentet tal for hvor mange forenings-medlemmer, der findes i hver enkelt kommune. 16 Det er foreningerne selv, der har indberettet antallet af medlemmer, hvilket sker én gang årligt på internetportalen 17 Idrætsdeltagelse som andel af indbyggere For at beregne andelen af foreningsaktive indbyggere i kommunen, er antallet af medlemmer i kommunens registrerede idrætsforeninger sat i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne. For at undgå for store udsving i de enkelte år, er den gennemsnitlige andel for perioden , beregnet. Kommunerne er rangeret efter hvor stor en gennemsnitlig andel af deres indbyggere, der er foreningsaktive, således at den kommune der har den største andel i den tre årige periode, er placeret øverst og så frem deles. Foreningstallets udvikling i perioden For at belyse om kommunernes foreningstal er steget eller faldet i perioden fra , er alle kommunernes idrætsforeninger, uanset hvilken organisation 18 de er registret hos, medtaget i denne beregning. For at undgå store årlige udsving, er den årlige gennemsnitlige udvikling for perioden beregnet. De beregnede årlige gennemsnitsværdier er derfor et udtryk for, om antallet af foreninger i kommunen er steget, faldet eller har være uændret over de sidste fire regnskabsår. Den kommune der har opnået placeringen som nummer et på dette parameter, er således den kommune, der har haft den højeste årlige gennemsnitlige udvikling i antallet af foreninger. Medlemstal udviklingen i perioden Da der er forskellige strategier for medlemsvækst afhængig af målgruppen, er nedenstående parameter delt op i henholdsvis børn til og med 18 år og voksne over 18 år. Da Firmaidrætten har en unik måde at opgøre medlemstallet på i forhold til DIF og DGI, benyttes der ved disse beregninger kun DIF og DGI s unikke medlemstal, som er renset for eventuelt overlap imellem organisationerne Siden 2013 har foreningerne skulle bruge denne portal uanset, om de er medlem hos DGI, Firmaidrætten eller DIF.

86 42 Idrætsforeningernes rammer og vilkår 2017 Metode Vækst i medlemstal for børn t.o.m. 18 år og for voksne over 18 år Dette parameter belyser om kommunernes foreningsmedlemstal for børn t.o.m. 18 år, har oplevet en frem- eller tilbagegang i perioden For perioden er den årlige gennemsnitlige udvikling beregnet, for at undgå for store årlige udsving. De beregnede årlige gennemsnitsværdier er derfor et udtryk for, om kommunens foreningsmedlemstal for børn t.o.m. 18 år, er steget, faldet eller har være uændret over de sidste fire regnskabsår. Kommunerne er rangeret efter om, deres foreninger har oplevet frem-/tilbagegang i antallet af medlemmer t.o.m. 18 år. Således er kommunen der i perioden har oplevet den største medlemsfremgang for aldersgruppen børn t.o.m. 18 år rangeret bedst af alle osv. Ligeledes er den samme beregnings- og rangeringsmetode brugt til at beregne, om kommunens foreningsmedlemstal for voksne over 18 år har oplevet et frem- eller tilbagegang i samme periode og til, hvordan kommunernes rangering fordeler sig.

87 Relateret document 4/4 Dokument Navn: Dokument Titel: Idraetsforeningernes- rammer-og-vilkaar bilag (1).pdf Idraetsforeningernes- rammer-og-vilkaar bilag (1) Dokument ID:

88 Bilag Bilag 1: Den samlede kommunale rangering og udvikling Rang Kommunenavn Total Udvikling Rang Kommunenavn Total Udvikling Rang Kommunenavn Total Udvikling 1 Gentofte Kerteminde Odsherred Skive Glostrup Jammerbugt Nyborg Lolland Rudersdal Ishøj Holstebro Brønderslev Høje-Taastrup Nordfyns Odder Herning Ballerup Fredericia Hedensted Hjørring Fredensborg Brøndby Skanderborg Allerød Rødovre Lyngby-Taarbæk Frederikshavn Herlev Vejen Norddjurs Faxe Varde Køge Assens Guldborgsund Silkeborg Thisted Haderslev Albertslund Kolding Frederikssund Horsens Rebild Frederiksberg Dragør Hvidovre Kalundborg Morsø Viborg Greve Odense Solrød Ringkøbing-Skjern København Mariagerfjord Sorø Hørsholm Gribskov Ikast-brande Aarhus Gladsaxe Sønderborg Faaborg-Midtfyn Tårnby Slagelse Stevns Lemvig Ringsted Syddjurs Svendborg Vallensbæk Hillerød Roskilde Middelfart Struer Vesthimmerlands Helsingør Bornholm Tønder Furesø Vordingborg Favrskov Billund Lejre Aabenraa Randers Egedal Vejle Holbæk Næstved Aalborg Esbjerg Halsnæs

89 Bilag 2: Foreningernes gennemsnitlige vurdering af kommunernes tilskudsordning Sp: Hvordan oplever foreningen de kommunale tilskudsmuligheder på idrætsområdet? Rang Kommune Kommunens tilskudsordninger Udvikling Rang Kommune Kommunens tilskudsordninger Udvikling Rang Kommune 1 Faxe 1, Hvidovre 2, Nordfyns 2, Nyborg 1, Svendborg 2, Odsherred 2, Brøndby 1, Køge 2, Kommunens tilskudsordninger Ringkøbing- Skjern Udvikling 2, Skive 1, Helsingør 2, Aarhus 2, Vallensbæk 2, Varde 2, Billund 3, Ishøj 2, Sønderborg 2, Brønderslev 3, Herlev 2, Albertslund 2, Slagelse 3, Ballerup 2, Tårnby 2, Solrød 3, Kalundborg 2, Rudersdal 2, Tønder 3, Gladsaxe 2, Gribskov 2, Frederikshavn 3, Gentofte 2, Thisted 2, Fredericia 3, Hedensted 2, Næstved 2, Jammerbugt 3, Glostrup 2, Vesthimmerlands 2, Odder 3, Rødovre 2, Lyngby-Taarbæk 2, Holbæk 3, Frederiksberg 2, Lemvig 2, Bornholm 3, Høje-Taastrup 2, Fredensborg 2, Furesø 3, Ringsted 2, Lolland 2, Stevns 3, Aalborg 2, Roskilde 2, Sorø 3, Mariagerfjord 2, Greve 2, Hjørring 3, Herning 2, Kerteminde 2, Silkeborg 3, Kolding 2, Frederikssund 2, Egedal 3, Dragør 2, Vordingborg 2, Middelfart 3, Ikast-brande 2, København 2, Syddjurs 3, Viborg 2, Morsø 2, Halsnæs 3, Aabenraa 2, Vejen 2, Faaborg- Midtfyn 3, Rebild 2, Horsens 2, Norddjurs 3, Assens 2, Favrskov 2, Hillerød 3, Vejle 2, Holstebro 2, Lejre 3, Haderslev 2, Odense 2, Struer 3, Randers 2, Esbjerg 2, Hørsholm 3, Skanderborg 2, Guldborgsund 2, Allerød 3,

90 Bilag 3: Foreningernes gennemsnitlige vurdering af idrættens økonomiske prioritering Sp: Hvor enig eller uenig er foreningen i følgende udsagn: Idrætsområdet bliver prioriteret økonomisk højt i vores kommune? Rang Kommune Den økonomiske prioritering af idræt i kommunen Udvikling Rang Kommune Den økonomiske prioritering af idræt i kommunen Udvikling Rang Kommune Den økonomiske prioritering af idræt i kommunen Udvikling 1 Ishøj 1, Haderslev 2, Horsens 3, Skive 1, Rebild 2, Silkeborg 3, Gentofte 2, Svendborg 2, Kerteminde 3, Nyborg 2, Tårnby 2, Næstved 3, Brøndby 2, Fredericia 2, Frederikshavn 3, Faxe 2, Norddjurs 3, Dragør 3, Høje-Taastrup 2, Holbæk 3, Billund 3, Rødovre 2, Ringkøbing-Skjern 3, København 3, Frederikssund 2, Vesthimmerlands 3, Ringsted 3, Lemvig 2, Lolland 3, Odense 3, Vallensbæk 2, Gribskov 3, Middelfart 3, Herlev 2, Randers 3, Skanderborg 3, Herning 2, Assens 3, Køge 3, Holstebro 2, Solrød 3, Vordingborg 3, Ikast-brande 2, Hørsholm 3, Aarhus 3, Aalborg 2, Nordfyns 3, Sorø 3, Ballerup 2, Favrskov 3, Struer 3, Kolding 2, Lyngby-Taarbæk 3, Rudersdal 3, Helsingør 2, Kalundborg 3, Halsnæs 3, Gladsaxe 2, Aabenraa 3, Allerød 3, Viborg 2, Tønder 3, Bornholm 3, Roskilde 2, Albertslund 3, Lejre 3, Hedensted 2, Hjørring 3, Odsherred 3, Thisted 2, Hvidovre 3, Odder 3, Guldborgsund 2, Vejen 3, Jammerbugt 3, Vejle 2, Fredensborg 3, Brønderslev 3, Glostrup 2, Esbjerg 3, Faaborg- Midtfyn 3, Slagelse 2, Furesø 3, Hillerød 3, Mariagerfjord 2, Sønderborg 3, Stevns 3, Greve 2, Varde 3, Egedal 3, Frederiksberg 2, Morsø 3, Syddjurs 4,

91 Bilag 4: Foreningernes gennemsnitlige vurdering af deres økonomiske forhold Sp 1: Hvordan mener du, at udviklingen i arbejdsopgaver har været på følgende området gennem de sidste fire år? Sp 2: Nedenfor er oplistet en række udsagn. Vurder hvor enig eller uenig du er i de enkelte udsagn: - Foreningens økonomi er dårlig Rang Kommune Foreningernes økonomiske forhold Udvikling Rang Kommune Foreningernes økonomiske forhold Udvikling Rang Kommune Foreningernes økonomiske forhold Udvikling 1 Assens 2, Vordingborg 3, Aalborg 3, Gladsaxe 2, Kolding 3, Rebild 3, Brøndby 3, Skive 3, Fredensborg 3, Rudersdal 3, Kerteminde 3, Odense 3, Egedal 3, Gentofte 3, Lolland 3, Odsherred 3, Høje-Taastrup 3, Nyborg 3, Mariagerfjord 3, Silkeborg 3, Allerød 3, Tårnby 3, Greve 3, Herlev 3, Furesø 3, Faxe 3, Køge 3, Solrød 3, Sorø 3, Ringkøbing- Skjern 3, Gribskov 3, Slagelse 3, Næstved 3, Viborg 3, Aarhus 3, Faaborg- Midtfyn 3, Randers 3, Hørsholm 3, Lemvig 3, Frederiksberg 3, Middelfart 3, Ikast-brande 3, Dragør 3, Skanderborg 3, Bornholm 3, Ishøj 3, Frederikssund 3, Hjørring 3, Kalundborg 3, Herning 3, Struer 3, Svendborg 3, Roskilde 3, Favrskov 3, Vesthimmerlands 3, Stevns 3, Halsnæs 3, Lyngby-Taarbæk 3, Norddjurs 3, Nordfyns 3, Albertslund 3, Holstebro 3, Guldborgsund 3, Haderslev 3, Frederikshavn 3, Glostrup 3, Sønderborg 3, Vejle 3, Tønder 3, Rødovre 3, Holbæk 3, Jammerbugt 3, Vejen 3, Helsingør 3, Aabenraa 3, Hvidovre 3, Ringsted 3, Esbjerg 3, Thisted 3, Syddjurs 3, Billund 3, København 3, Vallensbæk 3, Lejre 3, Odder 3, Varde 3, Morsø 3, Horsens 3, Hillerød 3, Fredericia 3, Hedensted 3, Ballerup 3, Brønderslev 3,

92 Bilag 5: Kommunernes nettoudgifter til drift af fritidsområdet pr. indbygger Rang Kommune Drift af fritidsområdet pr. indbygger Udvikling Rang Kommune Drift af fritidsområdet pr. indbygger Udvikling Rang Kommune Drift af fritidsområdet pr. indbygger Udvikling 1 Albertslund 1280,50 kr Stevns 677,64 kr Ballerup 568,64 kr Herlev 1215,16 kr Solrød 675,42 kr Jammerbugt 565,29 kr Furesø 1176,33 kr Kerteminde 674,85 kr Struer 565,26 kr. 3 4 Tårnby 1136,96 kr København 672,72 kr Morsø 563,21 kr. 8 5 Allerød 1031,47 kr Guldborgsund 666,92 kr Lolland 559,63 kr. 4 6 Ishøj 1028,01 kr Brønderslev 659,21 kr Aabenraa 556,38 kr. 5 7 Rødovre 1011,26 kr Egedal 659,12 kr Ringsted 541,01 kr Gentofte 985,55 kr Kalundborg 656,52 kr Odense 540,44 kr Billund 968,66 kr Hjørring 654,96 kr Horsens 538,04 kr Hvidovre 945,60 kr Hedensted 648,51 kr Favrskov 533,74 kr Glostrup 901,31 kr Ringkøbing- Skjern 647,78 kr Vejle 533,13 kr Herning 888,40 kr Rebild 645,82 kr Randers 512,28 kr Brøndby 870,92 kr Frederikssund 645,59 kr Sønderborg 511,12 kr Hørsholm 848,16 kr Holstebro 643,54 kr Norddjurs 505,02 kr Rudersdal 834,78 kr Lyngby- Taarbæk 642,44 kr Frederiksberg 490,61 kr Greve 828,59 kr Ikast-Brande 622,18 kr Næstved 485,46 kr Silkeborg 802,91 kr Hillerød 613,80 kr Odder 481,14 kr Skive 800,77 kr Helsingør 607,18 kr Tønder 481,03 kr Gladsaxe 795,33 kr Bornholm 605,20 kr Faaborg- Midtfyn 479,58 kr Slagelse 790,80 kr Assens 596,35 kr Faxe 478,47 kr Køge 746,70 kr Lemvig 593,81 kr Fredericia 478,20 kr Høje-Taastrup 740,64 kr Odsherred 584,84 kr Skanderborg 477,28 kr Frederikshavn 733,49 kr Fredensborg 584,48 kr Halsnæs 474,75 kr Vesthimmerlands 733,45 kr Svendborg 583,19 kr Nordfyns 472,86 kr Roskilde 724,90 kr Holbæk 582,40 kr Lejre 458,64 kr Gribskov 719,01 kr Aalborg 581,78 kr Mariagerfjord 435,96 kr Vallensbæk 711,74 kr Esbjerg 581,62 kr Syddjurs 417,73 kr Viborg 705,45 kr Varde 578,07 kr Middelfart 403,13 kr Thisted 686,92 kr Vejen 574,95 kr Vordingborg 377,48 kr Kolding 686,72 kr Haderslev 571,66 kr Sorø 355,66 kr Nyborg 684,20 kr Dragør 571,60 kr Aarhus 328,31 kr. -1

93 Bilag 6: Kommunernes nettoudgifter til idrætsanlæg pr. indbygger Rang Kommune Kommunernes nettoudgifter til idrætsanlæg pr. indbygger Udvikling Rang Kommune Kommunernes nettoudgifter til idrætsanlæg pr. indbygger Udvikling Rang Kommune Kommunernes nettoudgifter til idrætsanlæg pr. indbygger Udvikling 1 Gentofte 787,15 kr Hjørring 261,31 kr Egedal 160,07 kr Høje- Taastrup Lyngby- Taarbæk 671,00 kr Holbæk 260,54 kr Lejre 159,59 kr ,79 kr København 258,09 kr Halsnæs 140,26 kr Nyborg 612,78 kr Dragør 256,42 kr Aarhus 136,66 kr Hørsholm 604,15 kr Frederikshavn 254,87 kr Vordingborg 129,72 kr Allerød 586,42 kr Viborg 254,11 kr Frederiksberg 127,97 kr Skanderborg 573,56 kr Holstebro 247,82 kr Kolding 124,06 kr. 5 8 Fredensborg 457,44 kr Skive 245,64 kr Sønderborg 122,64 kr Jammerbugt 452,95 kr Slagelse 232,04 kr Odsherred 115,45 kr Greve 423,20 kr Aalborg 229,96 kr Tårnby 113,26 kr Gribskov 423,17 kr Vejen 218,18 kr Kerteminde 112,07 kr Lolland 409,61 kr Mariagerfjord 206,78 kr Fredericia 111,19 kr Tønder 378,95 kr Odense 206,21 kr Rudersdal 108,34 kr Herning 368,31 kr Assens 206,08 kr Thisted 105,01 kr Ishøj 349,01 kr Struer 204,98 kr Vesthimmerlands 104,45 kr Ringsted 347,93 kr Gladsaxe 203,53 kr Frederikssund 99,34 kr Ballerup 340,45 kr Vejle 199,55 kr Ikast-Brande 92,92 kr Hvidovre 337,91 kr Rødovre 196,45 kr Morsø 92,58 kr Glostrup 335,99 kr Faxe 194,56 kr Norddjurs 92,12 kr Roskilde 328,50 kr Stevns 194,10 kr Næstved 86,40 kr Silkeborg 328,42 kr Svendborg 187,11 kr Helsingør 84,34 kr Aabenraa 319,50 kr Solrød 186,59 kr Esbjerg 82,39 kr Nordfyns 318,06 kr Guldborgsund 182,82 kr Sorø 72,41 kr Herlev 318,01 kr Faaborg- Midtfyn 182,31 kr Odder 71,55 kr Hillerød 305,15 kr Haderslev 180,92 kr Varde 57,29 kr Kalundborg 303,99 kr Albertslund 179,54 kr Bornholm 50,32 kr Ringkøbing- Skjern 302,79 kr Vallensbæk 179,39 kr Syddjurs 49,18 kr Brøndby 294,21 kr Horsens 175,60 kr Hedensted 46,04 kr Køge 290,28 kr Rebild 170,51 kr Middelfart 29,69 kr Billund 276,00 kr Furesø 169,33 kr Lemvig 19,95 kr Favrskov 263,10 kr Randers 167,49 kr Brønderslev 0,00 kr. -27

94 Bilag 7: Kommunernes gennemsnitlige andel af nettodriftsudgifter til fritidsområdet Rang Kommune Andel af nettodriftsudgifter til fritidsområdet Udvikling Rang Kommune Andel af nettodriftsudgifter til fritidsområdet Udvikling Rang Kommune Andel af nettodriftsudgifter til fritidsområdet Udvikling 1 Sorø 19,3009% Holstebro 0,8386% Greve -1,3691% Vesthimmerla nds Lyngby- Taarbæk 6,8288% Sønderborg 0,6695% Halsnæs -1,5078% -35 5,4929% Næstved 0,6340% Bornholm -1,5280% 25 4 Køge 5,2210% Ikast-Brande 0,5996% Herning -1,5281% Aabenraa 5,0718% Syddjurs 0,5922% Furesø -1,5456% Skive 5,0315% Randers 0,5798% 1 68 Glostrup -1,5747% 11 7 Allerød 4,9110% Lejre 0,5771% Vallensbæk -1,8619% Skanderborg 4,6058% Vejle 0,5700% Jammerbugt -2,1620% Solrød 4,0025% Gentofte 0,5230% Holbæk -2,2930% Ringsted 3,5755% Ballerup 0,4967% Lolland -2,3049% Faxe 3,5161% Ishøj 0,4406% Roskilde -2,3926% Brøndby 2,9761% 9 43 Stevns 0,3973% Rebild 2,8088% Odense 0,1675% Ringkøbing- Skjern Faaborg- Midtfyn -2,7209% -38-2,7666% Fredensborg 2,5204% 1 45 Gribskov 0,0583% Svendborg -2,7957% Tønder 2,4846% Varde 0,0041% Lemvig -2,8382% Dragør 2,3066% Herlev -0,0187% Mariagerfjord -2,8542% Hedensted 2,3038% Guldborgsund -0,0402% Norddjurs -2,8667% Gladsaxe 2,2406% 9 49 Aalborg -0,0688% Struer -2,8978% 3 19 Odsherred 2,1944% Esbjerg -0,1053% Haderslev -3,0333% Nyborg 2,1511% Middelfart -0,1638% Billund -3,2750% Brønderslev 2,1417% Hillerød -0,2231% Nordfyns -3,4607% Vejen 2,0970% København -0,3069% Slagelse -3,4747% Aarhus 1,8219% Favrskov -0,3289% Høje-Taastrup -3,7297% Frederiksberg 1,8144% Silkeborg -0,3295% Kolding -3,7743% Viborg 1,7297% Kerteminde -0,4675% 5 87 Frederikshavn -4,2377% Tårnby 1,6794% Helsingør -0,4978% Morsø -5,0100% Thisted 1,4906% Odder -0,5652% Egedal -5,0977% Hjørring 1,2611% Horsens -0,7605% Vordingborg -5,0988% 2 29 Fredericia 1,1837% Kalundborg -1,0054% Rødovre -5,2341% Assens 0,9738% Albertslund -1,0261% Hørsholm -5,8338% Hvidovre 0,9671% 6 62 Rudersdal -1,2387% Frederikssund -7,0736% -28

95 Bilag 8: Kommunernes gennemsnitlige andel af nettoanlægsudgifter til idrætsanlæg Rang Kommune Andel af nettoanlægsudgifter til idrætsanlæg Udvikling Rang Kommune Andel af nettoanlægsudgifter til idrætsanlæg Udvikling Rang Kommune Andel af nettoanlægsudgifter til idrætsanlæg Udvikling 1 Aabenraa 18,0331% Odsherred 1,2924% Holstebro -0,6274% Høje- Taastrup 10,2241% Halsnæs 1,2896% Hillerød -0,8134% Kalundborg 9,7866% Skanderborg 1,1920% Lejre -0,8733% Glostrup 9,4952% Nordfyns 1,0467% Vesthimmerlands -1,0599% Struer 7,2548% Holbæk 0,9905% Guldborgsund -1,0779% Assens 6,6519% Varde 0,9487% Morsø -1,0887% 9 7 Herning 6,1280% Favrskov 0,7609% Frederikssund -1,1440% Tårnby 6,1176% Ikast-Brande 0,7604% Vordingborg -1,1867% Hvidovre 5,5317% Rebild 0,7446% Slagelse -1,2761% Hørsholm 5,1349% Gentofte 0,7348% Middelfart -1,2823% Roskilde 5,0432% 1 42 Rudersdal 0,5505% Albertslund -1,3285% Faxe 4,7535% Mariagerfjord 0,5408% Norddjurs -1,3317% Thisted 4,6049% Vejen 0,4949% Lemvig -1,4011% Egedal 4,4661% Køge 0,3889% Horsens -1,8886% 4 15 Kerteminde 3,5042% Bornholm 0,3797% Faaborg-Midtfyn -2,1121% Ballerup 3,1936% Frederikshavn 0,3341% Ishøj -2,2260% Aalborg 2,9968% Gladsaxe 0,3308% Viborg -2,4886% Brøndby 2,9500% Tønder 0,2224% Randers -3,1625% Syddjurs 2,8720% Odder 0,1348% Billund -3,3457% Silkeborg 2,7100% Skive 0,0822% Stevns -3,7099% Greve 2,6965% Brønderslev 0,0000% 3 83 Odense -3,8508% Fredensborg 2,4823% Dragør -0,0302% Haderslev -4,2760% Furesø 2,3751% Aarhus -0,1034% Solrød -6,7084% Helsingør 2,3533% Sønderborg -0,1378% Svendborg -6,8285% Vejle 2,3377% Hedensted -0,2132% Jammerbugt -7,1719% Herlev 2,2675% Hjørring -0,2794% Allerød -10,1215% 1 27 Fredericia 2,0413% Kolding -0,3022% Ringsted -12,1004% Rødovre 1,8773% Vallensbæk -0,3284% Gribskov -13,1077% København 1,7698% Esbjerg -0,4305% 9 91 Lolland -14,3588% Ringkøbing- Skjern 1,4795% Sorø -0,5020% Nyborg -22,0094% Næstved 1,3990% Frederiksberg -0,5983% Lyngby-Taarbæk -30,2929% -77

96 Bilag 9: Total rangering på de økonomiske parametre Rang Kommune Økonomi total Udvikling Rang Kommune Økonomi total Udvikling Rang Kommune Økonomi total 1 Brøndby Skanderborg Favrskov Gentofte Vallensbæk Egedal Skive Frederiksberg Frederikshavn Ishøj Vejle Varde Gladsaxe Silkeborg Frederikssund Høje-Taastrup Furesø Lolland Herning Albertslund Næstved Hvidovre Solrød Fredericia Herlev Holstebro Horsens Tårnby Hørsholm Nordfyns Faxe København Lemvig Assens Vejen Aarhus Kalundborg Mariagerfjord Billund Nyborg Ikast-brande Hillerød Rødovre Rudersdal Stevns Ballerup Kolding Odense Glostrup Helsingør Sorø Viborg Kerteminde Struer Greve Ringsted Brønderslev Thisted Odsherred Esbjerg Roskilde Randers Odder Lyngby-Taarbæk Ringkøbing-Skjern Syddjurs Aabenraa Allerød Jammerbugt Aalborg Sønderborg Vordingborg Fredensborg Slagelse Bornholm Gribskov Svendborg Norddjurs Dragør Tønder Halsnæs Hedensted Haderslev Middelfart Vesthimmerlands Holbæk Morsø Køge Hjørring Lejre Rebild Guldborgsund Faaborg-Midtfyn Udvikling

97 Bilag 10: Foreningernes gennemsnitlige vurdering af adgangen til faciliteterne Sp 1: Hvordan mener du, at udviklingen i arbejdsopgaver har været på følgende områder gennem de sidste fire år? Sikre foreningens adgang til kommunale faciliteter Sp 2: Nedenfor er oplistet en række udsagn. Vurder hvor enig eller uenig du er i de enkelte udsagn: Det er nemt at få adgang til de kommunale idrætsfaciliteter som foreningen ønsker at benytte Rang Kommune Adgangen til de kommunale idrætsfaciliteter Rang Kommune Adgangen til de kommunale idrætsfaciliteter Rang Kommune Adgangen til de kommunale idrætsfaciliteter 1 Faxe 2, Herlev 2, Syddjurs 2, Nyborg 2, Lolland 2, Hillerød 2, Hedensted 2, Billund 2, Tårnby 2, Lemvig 2, Vallensbæk 2, Frederiksberg 2, Ishøj 2, Varde 2, Struer 2, Høje-Taastrup 2, Middelfart 2, Aarhus 2, Skive 2, Kalundborg 2, Morsø 2, Mariagerfjord 2, Vesthimmerlands 2, Skanderborg 2, Guldborgsund 2, Gladsaxe 2, Frederikshavn 2, Assens 2, Gribskov 2, Furesø 2, Holstebro 2, Sønderborg 2, Næstved 2, Rødovre 2, Faaborg-Midtfyn 2, Ballerup 2, Herning 2, Holbæk 2, Frederikssund 2, Solrød 2, Vejen 2, Silkeborg 2, Kolding 2, Helsingør 2, Fredensborg 3, Ringkøbing-Skjern 2, Odsherred 2, Lejre 3, Ikast-brande 2, Aabenraa 2, Køge 3, Kerteminde 2, Favrskov 2, Vordingborg 3, Nordfyns 2, Glostrup 2, Rudersdal 3, Randers 2, Rebild 2, Roskilde 3, Tønder 2, Jammerbugt 2, Allerød 3, Greve 2, Horsens 2, Hørsholm 3, Norddjurs 2, Fredericia 2, Hvidovre 3, Aalborg 2, Odense 2, Albertslund 3, Gentofte 2, Svendborg 2, Bornholm 3, Odder 2, Esbjerg 2, København 3, Brøndby 2, Haderslev 2, Stevns 3, Brønderslev 2, Slagelse 2, Ringsted 3, Viborg 2, Vejle 2, Egedal 3, Hjørring 2, Lyngby-Taarbæk 2, Halsnæs 3, Thisted 2, Sorø 2, Dragør 3,6000

98 Bilag 11: Foreningernes gennemsnitlige vurdering af faciliteternes kvalitet Sp 1: Nedenfor er oplistet en række udsagn. Vurder hvor enig eller uenig du er i de enkelte udsagn: De kommunale faciliteter som foreningen benytter, er i god stand Sp 2: Hvordan oplever foreningen kvaliteten af de kommunale idrætsfaciliteter, som foreningen benytter? Rang Kommune Vurdering af faciliteternes kvalitet Udvikling Rang Kommune Vurdering af faciliteternes kvalitet Udvikling Rang Kommune Vurdering af faciliteternes kvalitet Udvikling 1 Ishøj 1, Aabenraa 2, Gribskov 2, Rebild 1, Skanderborg 2, Holbæk 2, Mariagerfjord 1, Ringkøbing- Skjern 2, Furesø 2, Nyborg 1, Kolding 2, Glostrup 2, Tønder 1, Viborg 2, Faaborg- Midtfyn 2, Skive 1, Kerteminde 2, Roskilde 2, Høje-Taastrup 2, Ballerup 2, Struer 2, Brønderslev 2, Vejen 2, Lyngby- Taarbæk 2, Favrskov 2, Esbjerg 2, Vallensbæk 2, Solrød 2, Herlev 2, Frederikshavn 2, Middelfart 2, Aalborg 2, Hvidovre 2, Herning 2, Billund 2, Odense 2, Thisted 2, Holstebro 2, Næstved 2, Gentofte 2, Morsø 2, Vordingborg 2, Faxe 2, Haderslev 2, København 2, Hedensted 2, Brøndby 2, Rudersdal 2, Hjørring 2, Slagelse 2, Horsens 2, Norddjurs 2, Ikast-brande 2, Albertslund 2, Sorø 2, Ringsted 2, Bornholm 2, Varde 2, Svendborg 2, Silkeborg 2, Vesthimmerlands 2, Guldborgsund 2, Kalundborg 2, Nordfyns 2, Helsingør 2, Greve 2, Tårnby 2, Lolland 2, Randers 2, Frederiksberg 2, Odder 2, Fredensborg 2, Lemvig 2, Gladsaxe 2, Aarhus 2, Rødovre 2, Odsherred 2, Halsnæs 2, Syddjurs 2, Vejle 2, Køge 2, Assens 2, Hillerød 2, Egedal 3, Allerød 2, Stevns 2, Hørsholm 3, Fredericia 2, Sønderborg 2, Lejre 3, Jammerbugt 2, Frederikssund 2, Dragør 3,6667-7

99 Bilag 12: Foreningernes gennemsnitlige vurdering af kommunens dækning af facilitetsbehovet Sp 1: Nedenfor er oplistet en række udsagn. Vurder hvor enig eller uenig du er i de enkelte udsagn: Faciliteterne i kommunen er indrettet således, at de passer til foreningens behov Sp 2: Nedenfor er oplistet en række udsagn. Vurder hvor enig eller uenig du er i de enkelte udsagn: Kommunen har nok idrætsfaciliteter til at imødekomme behovet Rang Kommune Kommunens dækning af facilitetsbehovet Rang Kommune Kommunens dækning af facilitetsbehovet Rang Kommune Kommunens dækning af facilitetsbehovet 1 Lemvig 1, Randers 2, Rebild 2, Skive 1, Billund 2, Haderslev 2, Faxe 1, Syddjurs 2, Slagelse 2, Ishøj 2, Sønderborg 2, Gladsaxe 2, Nyborg 2, Gribskov 2, Struer 2, Herning 2, Ballerup 2, Vallensbæk 2, Tønder 2, Jammerbugt 2, Lyngby-Taarbæk 2, Mariagerfjord 2, Tårnby 2, Helsingør 2, Hjørring 2, Bornholm 2, Næstved 2, Brønderslev 2, Svendborg 2, Horsens 2, Holstebro 2, Viborg 2, Fredensborg 2, Lolland 2, Herlev 2, Hvidovre 2, Norddjurs 2, Odder 2, Stevns 2, Guldborgsund 2, Skanderborg 2, Lejre 2, Kolding 2, Sorø 2, Ringsted 2, Vesthimmerlands 2, Kerteminde 2, Silkeborg 2, Gentofte 2, Nordfyns 2, Furesø 2, Fredericia 2, Favrskov 2, Vordingborg 2, Rødovre 2, Solrød 2, Frederiksberg 2, Vejen 2, Odense 2, Roskilde 2, Aalborg 2, Odsherred 2, Køge 2, Thisted 2, Vejle 2, Rudersdal 2, Aabenraa 2, Middelfart 2, København 2, Ikast-brande 2, Greve 2, Hillerød 2, Esbjerg 2, Holbæk 2, Albertslund 2, Brøndby 2, Morsø 2, Aarhus 2, Glostrup 2, Assens 2, Allerød 3, Varde 2, Faaborg-Midtfyn 2, Egedal 3, Hedensted 2, Frederikshavn 2, Halsnæs 3, Høje-Taastrup 2, Frederikssund 2, Hørsholm 3, Ringkøbing-Skjern 2, Kalundborg 2, Dragør 3,3750

100 Bilag 13: Foreningernes gennemsnitlige vurdering af kommunens facilitetspolitik Sp 1: Hvordan oplever foreningen kommunens prioritering af renovering og modernisering af de kommunale idrætsanlæg? Sp 2: Hvordan oplever foreningen kommunens prioritering af nye idrætsanlæg, der skal bygges? Rang Kommune Vurdering af kommunens facilitetspolitik Udvikling Rang Kommune Vurdering af kommunens facilitetspolitik Udvikling Rang Kommune Vurdering af kommunens facilitetspolitik Udvikling 1 Gentofte 1, Aalborg 2, Allerød 3, Ishøj 2, Kolding 2, Kalundborg 3, Skive 2, Lyngby- Taarbæk 3, Vordingborg 3, Faxe 2, Roskilde 3, Randers 3, Høje-Taastrup 2, Fredericia 3, Horsens 3, Nyborg 2, Jammerbugt 3, Faaborg- Midtfyn 3, Herning 2, Middelfart 3, Holbæk 3, Mariagerfjord 2, Vejen 3, København 3, Thisted 2, Morsø 3, Odense 3, Frederikssund 2, Struer 3, Frederikshavn 3, Assens 2, Ikast-brande 3, Albertslund 3, Brøndby 2, Solrød 3, Guldborgsund 3, Glostrup 2, Vejle 3, Dragør 3, Odder 2, Rødovre 3, Stevns 3, Holstebro 2, Varde 3, Skanderborg 3, Nordfyns 2, Lolland 3, Sønderborg 3, Hjørring 2, Greve 3, Rudersdal 3, Hedensted 2, Haderslev 3, Bornholm 3, Herlev 2, Brønderslev 3, Hørsholm 3, Favrskov 2, Helsingør 3, Næstved 3, Frederiksberg 2, Furesø 3, Silkeborg 3, Vallensbæk 2, Odsherred 3, Hvidovre 3, Tårnby 2, Syddjurs 3, Fredensborg 3, Lemvig 2, Svendborg 3, Ringkøbing- Skjern 3, Tønder 2, Ballerup 3, Kerteminde 3, Aabenraa 2, Gladsaxe 3, Aarhus 3, Norddjurs 2, Slagelse 3, Køge 3, Vesthimmerlands 2, Billund 3, Lejre 3, Rebild 2, Sorø 3, Hillerød 3, Viborg 2, Ringsted 3, Halsnæs 3, Esbjerg 2, Gribskov 3, Egedal 4,

101 Bilag 14: Total score på facilitetsparametre Rang Kommune Faciliteter total Udvikling Rang Kommune Faciliteter total Udvikling Rang Kommune Faciliteter total Udvikling 1 Ishøj Viborg Slagelse Skive Middelfart Holbæk Nyborg Vejen Lyngby-Taarbæk Faxe Rebild Faaborg-Midtfyn Mariagerfjord Lolland Struer Herning Guldborgsund Kalundborg Høje-Taastrup Tårnby Odense Lemvig Esbjerg Allerød Tønder Jammerbugt Furesø Gentofte Glostrup Roskilde Hedensted Ringkøbing- Skjern Horsens Hjørring Billund Frederikshavn Thisted Syddjurs Ringsted Holstebro Sorø Bornholm Norddjurs Kerteminde Stevns Brønderslev Frederiksberg Hillerød Kolding Vallensbæk Næstved Rødovre Gribskov Vordingborg Vesthimmerlands Svendborg Hvidovre Nordfyns Randers Silkeborg Assens Ballerup København Brøndby Frederikssund Fredensborg Solrød Odsherred Rudersdal Aalborg Greve Albertslund Favrskov Morsø Aarhus Varde Sønderborg Lejre Aabenraa Vejle Køge Ikast-brande Haderslev Hørsholm Herlev Helsingør Dragør Fredericia Gladsaxe Halsnæs Odder Skanderborg Egedal

102 Bilag 15: Foreningernes gennemsnitlige vurdering af kommunernes anerkendelse af frivilligheden Sp: Hvor tilfreds er idrætsforeningen med kommunens anerkendelse og påskønnelse af de frivilliges indsats? Rang Kommune Anerkendelse af frivilligheden Udvikling Rang Kommune Anerkendelse af frivilligheden Udvikling Rang Kommune Anerkendelse af frivilligheden Udvikling 1 Brøndby 1, Herning 2, Skanderborg 2, Skive 1, Haderslev 2, Billund 2, Faxe 1, Glostrup 2, Odder 2, Rødovre 1, Vejle 2, Holbæk 2, Gentofte 1, Varde 2, Frederikssund 2, Ishøj 1, Lyngby- Taarbæk 2, Brønderslev 2, Herlev 1, Mariagerfjord 2, Hjørring 2, Nyborg 2, Fredericia 2, Hillerød 2, Solrød 2, Jammerbugt 2, Vesthimmerlands 2, Nordfyns 2, Gladsaxe 2, Fredensborg 2, Assens 2, Guldborgsund 2, Greve 2, Holstebro 2, Favrskov 2, Morsø 2, Lemvig 2, Gribskov 2, Aarhus 2, Vallensbæk 2, Svendborg 2, Esbjerg 2, Ringsted 2, Aalborg 2, Silkeborg 2, Ringkøbing- Skjern 2, Viborg 2, Horsens 2, Middelfart 2, Ikast-brande 2, Næstved 2, Roskilde 2, Frederikshavn 2, Lejre 3, Hvidovre 2, Norddjurs 2, Albertslund 3, Thisted 2, Tårnby 2, Dragør 3, Kolding 2, Randers 2, Furesø 3, Ballerup 2, Kerteminde 2, Stevns 3, Lolland 2, Rudersdal 2, Bornholm 3, Hedensted 2, Odense 2, Køge 3, Aabenraa 2, Vordingborg 2, Allerød 3, Høje- Taastrup 2, Vejen 2, Egedal 3, Slagelse 2, Helsingør 2, København 3, Tønder 2, Frederiksberg 2, Syddjurs 3, Sønderborg 2, Kalundborg 2, Struer 3, Sorø 2, Odsherred 2, Halsnæs 3, Rebild 2, Faaborg- Midtfyn 2, Hørsholm 3,

103 Bilag 16: Antal indbygger pr. frivillig Rang Kommune Antal indbyggere pr. frivillige Udvikling Rang Kommune Antal indbyggere pr. frivillige Udvikling Rang Kommune Antal indbyggere pr. frivillige Udvikling 1 Morsø 4, Middelfart 9, Rødovre 11, Herning 5, Odder 9, Solrød 11, Svendborg 5, Faaborg- Midtfyn 9, Hørsholm 12, Billund 5, Mariagerfjord 9, Odense 12, Vesthimmerlands 6, Nyborg 9, Høje-Taastrup 12, Rebild 6, Frederikssund 9, Aalborg 12, Jammerbugt 6, Vordingborg 9, Horsens 12, Esbjerg 6, Thisted 9, Norddjurs 12, Guldborgsund 7, Roskilde 9, Furesø 13, Kerteminde 7, Sorø 9, Helsingør 13, Ringkøbing-Skjern 7, Vejle 9, Aarhus 13, Frederikshavn 7, Sønderborg 9, Gentofte 13, Brønderslev 7, Hedensted 9, Tårnby 15, Hjørring 7, Gribskov 9, Fredensborg 15, Struer 7, Ikast-brande 9, Albertslund 16, Bornholm 7, Holstebro 9, Ballerup 16, Haderslev 8, Nordfyns 9, Fredericia 16, Lemvig 8, Syddjurs 9, København 16, Hvidovre 8, Assens 10, Herlev 16, Lejre 8, Køge 10, Vallensbæk 18, Favrskov 8, Holbæk 10, Gladsaxe 19, Tønder 8, Silkeborg 10, Egedal 19, Allerød 8, Lyngby- Taarbæk 10, Faxe 19, Vejen 8, Stevns 10, Halsnæs 20, Viborg 8, Hillerød 10, Næstved 22, Varde 8, Slagelse 10, Ishøj 22, Lolland 8, Aabenraa 10, Ringsted 24, Greve 8, Kolding 10, Glostrup 25, Skive 8, Randers 11, Frederiksberg 39, Odsherred 8, Kalundborg 11, Dragør 42, Skanderborg 8, Rudersdal 11, Brøndby 43,

104 Bilag 17: Antal medlemmer pr. frivillig i foreningerne Rang Kommune Antal medlemmer pr. frivillige i foreningerne Udvikling Rang Kommune Antal medlemmer pr. frivillige i foreningerne Udvikling Rang Kommune Antal medlemmer pr. frivillige i foreningerne 1 Morsø 1, Høje-Taastrup 3, Nordfyns 4, Hvidovre 2, Kalundborg 3, Roskilde 4, Herning 2, Frederikssund 3, Solrød 4, Rødovre 2, Odsherred 3, Odder 4, Svendborg 2, Faaborg- Midtfyn Udvikling 3, Silkeborg 4, Guldborgsund 2, Skanderborg 3, Hedensted 4, Esbjerg 2, Randers 3, Varde 4, Billund 2, Mariagerfjord 4, Horsens 4, Frederikshavn 2, Vejen 4, Allerød 4, Vesthimmerlands 2, Køge 4, Aarhus 4, Rebild 3, Vejle 4, Ballerup 5, Jammerbugt 3, Odense 4, Rudersdal 5, Hjørring 3, Holbæk 4, Tårnby 5, Lolland 3, Viborg 4, Gentofte 5, Vordingborg 3, Assens 4, Fredensborg 5, Kerteminde 3, Albertslund 4, Fredericia 6, Slagelse 3, Syddjurs 4, Halsnæs 6, Hillerød 3, Favrskov 4, Faxe 6, Sorø 3, Aalborg 4, Næstved 6, Struer 3, Gribskov 4, Vallensbæk 6, Bornholm 3, Skive 4, Hørsholm 6, Lejre 3, Nyborg 4, Glostrup 6, Brønderslev 3, København 4, Gladsaxe 7, Middelfart 3, Greve 4, Furesø 7, Tønder 3, Kolding 4, Ishøj 7, Ringkøbing-Skjern 3, Aabenraa 4, Frederiksberg 8, Lyngby-Taarbæk 3, Holstebro 4, Herlev 8, Haderslev 3, Norddjurs 4, Egedal 8, Lemvig 3, Stevns 4, Ringsted 9, Sønderborg 3, Helsingør 4, Brøndby 11, Thisted 3, Ikast-brande 4, Dragør 18,

105 Bilag 18: Total score på frivillighedsparametre Rang Kommune Frivillighed total Udvikling Rang Kommune Frivillighed total Udvikling Rang Kommune Frivillighed total 1 Herning Holstebro Faxe Hvidovre Viborg Ballerup Rebild Lyngby- Taarbæk Udvikling Herlev Svendborg Vejle Vallensbæk Ringkøbing-Skjern Vejen Køge Guldborgsund Nordfyns Norddjurs Jammerbugt Bornholm Allerød Lemvig Lejre Ishøj Lolland Roskilde Brøndby Frederikshavn Høje-Taastrup Syddjurs Rødovre Odsherred Rudersdal Middelfart Struer Helsingør Tønder Skanderborg Ringsted Billund Varde Stevns Morsø Faaborg- Midtfyn Fredericia Haderslev Hedensted Silkeborg Kerteminde Kolding Tårnby Skive Frederikssund Albertslund Vesthimmerlands Solrød Glostrup Thisted Gribskov Gladsaxe Sorø Aabenraa Horsens Esbjerg Hillerød Aarhus Hjørring Randers København Nyborg Kalundborg Fredensborg Slagelse Gentofte Furesø Sønderborg Greve Frederiksberg Brønderslev Ikast-brande Hørsholm Assens Aalborg Næstved Vordingborg Holbæk Halsnæs Mariagerfjord Odder Egedal Favrskov Odense Dragør

106 Bilag 19: Foreningernes gennemsnitlige vurdering af deres trivsel Sp 1: Mener du generelt, at idrætsforeningen er blevet styrket eller svækket over de sidste fire år? Sp 2: Hvordan mener du, at udviklingen i arbejdsopgaver har været på følgende området gennem de sidste fire år? Sikre foreningens daglige drift Sp 3: Nedenfor er oplistet en række udsagn. Vurder hvor enig eller uenig du er i de enkelte udsagn: Foreningens daglige drift er tidskrævende Rang Kommune Foreningslivets trivsel Udvikling Rang Kommune Foreningslivets trivsel Udvikling Rang Kommune Foreningslivets trivsel Udvikling 1 Sorø 2, Ballerup 2, Varde 3, Frederiksberg 2, Assens 2, Holstebro 3, Hedensted 2, København 2, Ringkøbing- Skjern 3, Brøndby 2, Dragør 2, Halsnæs 3, Rødovre 2, Rudersdal 2, Allerød 3, Kolding 2, Rebild 2, Tønder 3, Høje-Taastrup 2, Egedal 2, Vesthimmerlands 3, Gentofte 2, Randers 2, Kerteminde 3, Lemvig 2, Roskilde 2, Middelfart 3, Vejle 2, Viborg 2, Køge 3, Hvidovre 2, Greve 2, Lolland 3, Gribskov 2, Tårnby 2, Vallensbæk 3, Skive 2, Norddjurs 2, Albertslund 3, Furesø 2, Solrød 2, Odder 3, Ishøj 2, Slagelse 2, Hillerød 3, Svendborg 2, Hjørring 2, Næstved 3, Nyborg 2, Odsherred 2, Aabenraa 3, Herlev 2, Fredensborg 2, Vejen 3, Thisted 2, Silkeborg 2, Vordingborg 3, Helsingør 2, Haderslev 2, Morsø 3, Faxe 2, Billund 2, Bornholm 3, Ringsted 2, Kalundborg 2, Glostrup 3, Nordfyns 2, Frederikshavn 2, Struer 3, Sønderborg 2, Horsens 2, Fredericia 3, Mariagerfjord 2, Holbæk 3, Faaborg-Midtfyn 3, Favrskov 2, Syddjurs 3, Jammerbugt 3, Lejre 2, Aarhus 3, Guldborgsund 3, Skanderborg 2, Frederikssund 3, Esbjerg 3, Ikast-brande 2, Odense 3, Hørsholm 3, Gladsaxe 2, Aalborg 3, Stevns 3, Lyngby- Taarbæk 2, Herning 3, Brønderslev 3,

107 Bilag 20: Foreningernes gennemsnitlige vurdering af kommunens idrætspolitik Sp: I hvilken grad oplever foreningen at kommunens idrætspolitik understøtter foreningens arbejde? Rang Kommune Vurdering af kommunens idrætspolitik Udvikling Rang Kommune Vurdering af kommunens idrætspolitik Udvikling Rang Kommune Vurdering af kommunens idrætspolitik Udvikling 1 Faxe 1, Hvidovre 2, Jammerbugt 3, Brøndby 1, Rebild 2, Norddjurs 3, Gentofte 1, Fredericia 2, Helsingør 3, Nyborg 2, Kalundborg 2, Frederikssund 3, Ishøj 2, Gribskov 2, Vejen 3, Høje-Taastrup 2, Horsens 2, Fredensborg 3, Hedensted 2, Slagelse 2, Køge 3, Skive 2, Nordfyns 2, Odsherred 3, Vallensbæk 2, Svendborg 2, Sorø 3, Glostrup 2, Morsø 2, Gladsaxe 3, Kolding 2, Sønderborg 2, Vordingborg 3, Aalborg 2, Varde 2, Bornholm 3, Randers 2, Lyngby-Taarbæk 2, Esbjerg 3, Herning 2, Assens 3, Holbæk 3, Ballerup 2, Allerød 3, Billund 3, Viborg 2, Odder 3, Næstved 3, Tønder 2, Rudersdal 3, Aarhus 3, Guldborgsund 2, Aabenraa 3, Lejre 3, Thisted 2, Faaborg-Midtfyn 3, København 3, Kerteminde 2, Herlev 3, Silkeborg 3, Mariagerfjord 2, Middelfart 3, Albertslund 3, Lemvig 2, Ikast-brande 3, Stevns 3, Tårnby 2, Holstebro 3, Skanderborg 3, Frederiksberg 2, Frederikshavn 3, Struer 3, Favrskov 2, Hjørring 3, Egedal 3, Ringsted 2, Vesthimmerlands 3, Hillerød 3, Lolland 2, Ringkøbing- Skjern 3, Syddjurs 3, Haderslev 2, Solrød 3, Dragør 3, Rødovre 2, Odense 3, Furesø 3, Roskilde 2, Brønderslev 3, Halsnæs 3, Vejle 2, Greve 3, Hørsholm 4,

108 Bilag 21: Foreningernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale service og samarbejde Sp 1: Hvor tilfreds er foreningen generelt med samarbejdet med kommunen? Sp 2: I hvilken grad er du enig i følgende udsagn vedrørende din forenings kontakt med kommunen? Rang Kommune Tilfredshed med service og samarbejde Udvikling Rang Kommune Tilfredshed med service og samarbejde Udvikling Rang Kommune Tilfredshed med service og samarbejde Udvikling 1 Faxe 1, Ringsted 2, Nordfyns 2, Gentofte 1, Furesø 2, Ringkøbing- Skjern 2, Rødovre 1, Kerteminde 2, Mariagerfjord 2, Brøndby 1, Næstved 2, Jammerbugt 2, Herlev 1, Glostrup 2, Greve 2, Lemvig 1, Odense 2, Hvidovre 2, Skive 1, Haderslev 2, Holbæk 2, Ishøj 1, Gribskov 2, Odsherred 2, Hedensted 1, Vesthimmerlands 2, Hjørring 2, Thisted 1, Slagelse 2, Frederikshavn 2, Høje-Taastrup 1, Brønderslev 2, Fredensborg 2, Kolding 1, Lyngby-Taarbæk 2, Billund 2, Assens 2, Frederikssund 2, Horsens 2, Favrskov 2, Holstebro 2, Hillerød 2, Morsø 2, Sorø 2, Vejen 2, Nyborg 2, Svendborg 2, Ballerup 2, Gladsaxe 2, Odder 2, Dragør 2, Herning 2, Esbjerg 2, Silkeborg 2, Lolland 2, Sønderborg 2, Allerød 2, Middelfart 2, Vallensbæk 2, Vordingborg 2, Guldborgsund 2, Aarhus 2, Syddjurs 2, Varde 2, Frederiksberg 2, Køge 2, Vejle 2, Norddjurs 2, Lejre 2, Solrød 2, Faaborg-Midtfyn 2, København 2, Aabenraa 2, Kalundborg 2, Bornholm 2, Aalborg 2, Helsingør 2, Halsnæs 2, Tønder 2, Ikast-brande 2, Stevns 2, Rebild 2, Skanderborg 2, Struer 3, Viborg 2, Tårnby 2, Egedal 3, Fredericia 2, Rudersdal 2, Hørsholm 3, Randers 2, Roskilde 2, Albertslund 3,

109 Bilag 22: Idrætsdeltagelsen som andel af indbyggere Rang Kommune Værdi Udvikling Rang Kommune Værdi Udvikling Rang Kommune Værdi Udvikling 1 Hørsholm 58,0% 0 32 Odsherred 45,5% Guldborgsund 37,9% Allerød 57,5% 1 33 Herning 45,4% Fredensborg 37,7% Furesø 56,5% Egedal 44,7% Vallensbæk 37,6% Varde 55,4% 1 34 Morsø 44,7% Gentofte 37,5% 1 5 Vesthimmerlands 51,7% Gribskov 44,5% Frederikshavn 37,2% Odder 51,3% Mariagerfjord 44,5% Aarhus 36,8% 19 7 Billund 50,7% Lejre 44,2% Vordingborg 35,9% 9 8 Ringkøbing-Skjern 50,5% Vejle 43,7% Lolland 35,8% 15 9 Favrskov 50,5% Skanderborg 43,6% 0 71 Tårnby 35,8% Roskilde 50,1% Syddjurs 43,3% Gladsaxe 35,7% Hedensted 49,4% Tønder 43,2% Randers 35,7% Skive 49,1% Dragør 42,8% Norddjurs 35,2% 6 13 Rebild 48,9% Stevns 42,7% Helsingør 35,2% Brønderslev 48,6% Faaborg- Midtfyn 42,5% 9 76 Kalundborg 35,1% Jammerbugt 48,5% Thisted 41,8% Aalborg 34,5% Greve 48,3% Køge 41,8% Odense 34,4% Herlev 48,1% Frederikssund 41,5% 8 79 Faxe 33,8% Ikast-brande 47,9% 5 49 Holbæk 41,5% 0 80 Hillerød 33,5% Haderslev 47,7% 8 50 Assens 41,2% Ishøj 33,2% Viborg 47,5% 2 51 Aabenraa 40,8% Ballerup 33,2% Rudersdal 47,4% Sønderborg 40,7% Slagelse 33,0% Lemvig 46,7% Middelfart 40,4% Halsnæs 32,1% Struer 46,3% Esbjerg 40,3% Høje-Taastrup 31,3% Nyborg 46,2% Fredericia 39,8% 6 86 Næstved 30,9% Silkeborg 46,2% 0 56 Hjørring 39,8% 4 87 Brøndby 28,2% Nordfyns 45,8% Solrød 39,6% Glostrup 28,1% Vejen 45,8% Kolding 39,5% Hvidovre 26,8% Kerteminde 45,8% Ringsted 38,8% København 26,3% 1 29 Svendborg 45,7% Lyngby- Taarbæk 38,5% Albertslund 25,1% Holstebro 45,6% Horsens 38,3% Rødovre 21,2% 0 31 Bornholm 45,6% Sorø 38,1% 4 93 Frederiksberg 20,9% 0

110 Bilag 23: Foreningstallets udvikling i perioden Rang Kommunenavn Værdi Udvikling Rang Kommunenavn Værdi Udvikling Rang Kommunenavn Værdi Udvikling 1 Egedal 4,837% Hillerød -0,370% Silkeborg -1,777% 29 2 Gentofte 4,077% Vejen -0,553% 4 64 Odense -1,870% Stevns 3,230% Esbjerg -0,560% 2 65 Vordingborg -1,877% Glostrup 2,380% Haderslev -0,710% Fredericia -1,920% 22 5 Hvidovre 2,210% Nordfyns -0,713% 3 67 Hjørring -1,943% 0 6 Albertslund 2,150% Skanderborg -0,813% Odsherred -1,973% 7 7 Allerød 1,937% Guldborgsund -0,817% 9 69 Thisted -1,993% Sorø 1,623% Hedensted -0,873% Furesø -2,080% Gladsaxe 1,150% Kerteminde -0,920% Faaborg-Midtfyn -2,123% Gribskov 1,127% Dragør -1,000% Favrskov -2,180% Rudersdal 1,113% Billund -1,010% Frederiksberg -2,203% Lyngby-Taarbæk 1,083% Ringsted -1,030% Næstved -2,230% Fredensborg 1,010% Sønderborg -1,047% Skive -2,290% Frederikssund 0,983% Lejre -1,083% Aalborg -2,417% Solrød 0,977% Slagelse -1,090% Vallensbæk -2,423% Kalundborg 0,890% Høje-Taastrup -1,123% Mariagerfjord -2,440% Rebild 0,817% Faxe -1,173% Svendborg -2,467% Køge 0,800% Helsingør -1,313% Randers -2,470% Aarhus 0,663% Herning -1,330% Odder -2,483% Roskilde 0,517% Herlev -1,373% Ikast-brande -2,627% Frederikshavn 0,437% 8 52 Norddjurs -1,390% Assens -2,633% Ballerup 0,413% Hørsholm -1,403% Brønderslev -2,683% Vejle 0,390% 5 54 Viborg -1,417% Bornholm -2,930% 8 24 Kolding 0,380% Jammerbugt -1,453% København -3,007% Lolland 0,240% Tønder -1,537% Vesthimmerlands -3,353% Halsnæs 0,023% 5 57 Varde -1,597% Holstebro -3,357% Ishøj 0,020% Rødovre -1,633% 8 89 Ringkøbing-Skjern -3,780% Tårnby 0,007% Horsens -1,663% Greve -4,227% Brøndby 0,000% Syddjurs -1,690% Lemvig -4,347% 1 30 Holbæk -0,347% Aabenraa -1,693% Struer -4,873% Nyborg -0,367% Middelfart -1,777% Morsø -5,657% -63

111 Bilag 24: Medlemstal udviklingen i perioden , T.O.M. 18 år Rang Kommune Medlemsudvikling Udvikling Rang Kommune Medlemsudvikling Udvikling Rang Kommune Medlemsudvikling Udvikling 1 Gentofte 8,4167% Næstved 0,0000% Thisted -1,7200% 21 2 Tårnby 4,8767% Skanderborg -0,0467% Haderslev -1,9333% Rødovre 4,8633% Fredensborg -0,1400% Lyngby- Taarbæk -1,9467% København 4,3533% Holstebro -0,2133% Lejre -1,9967% -5 5 Frederiksberg 3,8667% 7 36 Egedal -0,3567% 6 67 Ringkøbing- Skjern -2,2200% Hvidovre 3,6400% Aalborg -0,4567% Lolland -2,2467% 19 7 Gladsaxe 3,5533% Esbjerg -0,5467% Varde -2,2900% Herlev 3,4567% Aabenraa -0,6133% Odder -2,3200% Dragør 2,9933% Gribskov -0,6567% Guldborgsund -2,3533% Roskilde 2,5900% Greve -0,7133% Brønderslev -2,3867% Frederikssund 2,5100% 4 42 Favrskov -0,7400% Sønderborg -2,3933% Svendborg 1,8800% Silkeborg -0,7667% Herning -2,4500% Rudersdal 1,7933% Faaborg-Midtfyn -0,8367% 6 75 Faxe -2,4800% Nordfyns 1,7033% Hillerød -0,9467% 1 76 Jammerbugt -2,5833% Albertslund 1,5833% Køge -0,9500% Ikast-brande -2,7000% 9 16 Assens 1,3533% Høje-Taastrup -0,9567% Rebild -3,1400% Ballerup 1,1233% Vesthimmerlands -0,9800% Halsnæs -3,1567% Brøndby 1,0033% Odense -1,0000% Struer -3,1667% Solrød 0,9300% Sorø -1,1500% Vordingborg -3,3100% Glostrup 0,9033% Slagelse -1,2500% Kalundborg -3,5433% Aarhus 0,8367% Stevns -1,2667% Kerteminde -3,8933% Fredericia 0,6967% Vejle -1,2867% Middelfart -3,9700% Hørsholm 0,5500% Mariagerfjord -1,2933% Bornholm -4,3033% Furesø 0,5200% Hjørring -1,3100% Allerød -4,3833% Ishøj 0,4100% Tønder -1,4033% Billund -4,4667% Ringsted 0,3167% Vallensbæk -1,4333% Norddjurs -4,8933% 5 27 Helsingør 0,1267% Kolding -1,4600% Frederikshavn -4,9700% Horsens 0,1200% Skive -1,5400% Randers -6,4833% Nyborg 0,0933% Vejen -1,6000% 3 91 Lemvig -6,6067% Holbæk 0,0533% Odsherred -1,6100% Morsø -7,0400% Hedensted 0,0000% Viborg -1,6333% Syddjurs -7,1667% -84

112 Bilag 25: Medlemstal udviklingen i perioden , 19 år eller derover Rang Kommune Medlemsudvikling Udvikling Rang Kommune Medlemsudvikling Udvikling Rang Kommune Medlemsudvikling Udvikling 1 Gentofte 7,7667% Faxe 0,1533% Vallensbæk -1,6733% 22 2 Lolland 7,2033% Silkeborg 0,1367% Nordfyns -1,7000% 17 3 Albertslund 4,6267% Aalborg 0,1300% Skive -1,7400% Kerteminde 3,5200% Køge -0,0067% Frederikshavn -1,7500% Herlev 3,4633% Hjørring -0,0100% Fredericia -1,7733% 5 6 Svendborg 3,4167% Norddjurs -0,0333% Sønderborg -1,8433% Frederikssund 3,0800% Favrskov -0,1033% Viborg -1,8833% Horsens 2,9500% Jammerbugt -0,1100% Kalundborg -1,9200% Middelfart 2,8100% Furesø -0,1367% Randers -1,9200% Fredensborg 2,6000% Ishøj -0,1600% Thisted -1,9367% Gladsaxe 2,5600% Helsingør -0,2300% Vesthimmerlands -1,9467% Kolding 2,5333% 9 43 Rødovre -0,3100% Rebild -2,0933% Odder 2,0133% Faaborg- Midtfyn -0,3200% Billund -2,1200% Hedensted 1,9967% Dragør -0,6900% Herning -2,2800% Skanderborg 1,8633% Slagelse -0,7067% Næstved -2,3100% 9 16 Solrød 1,8467% Esbjerg -0,7800% Haderslev -2,3167% Stevns 1,6300% Nyborg -0,7933% Odsherred -2,5233% Hvidovre 1,5100% Halsnæs -0,8567% Brønderslev -2,7033% Aarhus 1,4567% Tårnby -0,9200% Brøndby -2,7967% Holbæk 1,4100% Odense -0,9533% Mariagerfjord -3,1133% Frederiksberg 1,0833% Allerød -1,0800% Lyngby-Taarbæk -3,1333% Høje-Taastrup 0,8267% Hillerød -1,0867% Rudersdal -3,2500% Bornholm 0,8233% Glostrup -1,1567% Morsø -3,4767% Ringsted 0,8133% Vejen -1,2733% Tønder -3,7600% København 0,6700% Lemvig -1,2967% Struer -3,8367% Assens 0,4867% 5 57 Vejle -1,3133% Guldborgsund -3,9567% Roskilde 0,4800% Syddjurs -1,4300% Egedal -4,0767% Aabenraa 0,4633% Sorø -1,5100% Ringkøbing-Skjern -4,1500% Gribskov 0,3900% Lejre -1,5867% Holstebro -4,5267% Hørsholm 0,2667% Varde -1,5933% Greve -5,2300% Vordingborg 0,2400% Ballerup -1,6333% Ikast-brande -7,5967% -33

113 Bilag 26: Total score på de idrætspolitiske parametre Rang Kommunenavn Total Udvikling Rang Kommunenavn Total Udvikling Rang Kommunenavn Total Udvikling 1 Gentofte Glostrup Stevns Hedensted Lemvig Hørsholm Herlev Skanderborg Esbjerg Nyborg Sorø Guldborgsund Kolding Thisted Hjørring Roskilde Ballerup Kalundborg Ishøj Fredensborg Faaborg-Midtfyn Gribskov Haderslev Vallensbæk Gladsaxe Aarhus Randers Brøndby Varde Vejen Høje-Taastrup Horsens Odense Favrskov Aalborg Lejre Hvidovre Herning Jammerbugt Svendborg Aabenraa Holstebro Ringsted Holbæk København Rødovre Helsingør Greve Solrød Lyngby-Taarbæk Ikast-brande Vejle Odder Billund Skive Allerød Norddjurs Frederikssund Dragør Frederikshavn Faxe Middelfart Odsherred Nordfyns Slagelse Ringkøbing- Skjern Assens Sønderborg Morsø Rudersdal Tønder Brønderslev Frederiksberg Fredericia Hillerød Furesø Mariagerfjord Næstved Tårnby Albertslund Bornholm Kerteminde Køge Syddjurs Rebild Silkeborg Vordingborg Lolland Egedal Halsnæs Viborg Vesthimmerlands Struer

114 Bilagsforside Dokument Navn: Vedtægter Skagens Museum pdf Dokument Titel: Vedtægter Skagens Museum Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Godkendelse af reviderede vedtægter for Skagens Kunstmuseeer/Dokumenter Godkendelse af reviderede vedtægter for Skagens Kunstmuseer Dagsordenspunkt nr 3 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 2

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124

125

126 Relateret document 2/2 Dokumen t Navn: Dokumen t Titel: Dokumen t ID: Vedtægter_SkagensKunstmuseer_ pdf Vedtægter_SkagensKunstmuseer_

127

128

129

130

131

132

133

134

135

136

137

138 Bilagsforside Dokument Navn: Dokument Titel: Ansøgning Frederikshavn Kommune - Kunstgræsbane.pdf Ansøgning Frederikshavn Kommune - Kunstgræsbane Dokument ID: Placering: Dagsordens titel Emnesager/Kunstgræsbane - IF Skjold Sæby/Dokumenter Ansøgning fra IF Skjold vedrørende kunstgræsbane Dagsordenspunkt nr 7 Appendix nr 1 Relaterede Dokumenter: 3

139 Idrætsforeningen SKJOLD Kjeldgårdsvej Sæby Frederikshavn Kommune Att. Borgmester Birgit S. Hansen Frederikshavn Sæby, 16. oktober 2017 Ansøgning Idet jeg henviser til behagelige møder, tillader jeg mig hermed, på Idrætsforeningen Skjolds vegne, at ansøge Frederikshavn Kommune om et lån på 1 mio. kr. til etablering af kunstgræsbane på vores anlæg. Som det fremgår af vedlagte detaljerede budget, ønsker vi 10 års afdragsfrihed og derefter 10 års afvikling af lånet. Sikkerhed Vi kan tilbyde sikkerhed for lånet i vores klubhus, beliggende Kjeldgårdsvej 25 i Sæby, som tredie- part efter hhv. Nordjyske Bank og Nykredit, således at Frederikshavn Kommune indtræder i pantet i takt med, at gælden til Nordjyske Bank og Nykredit bliver afviklet. Restgælden i vores klubhus vil efter etablering af kunstgræsbanen være ca. 1 mio. kr. Kontruktion - jvf. Bangsbo Freja-modellen 1) Vores støtteforening, Skjolds Venner, er ejer af banen 2) Støtteforeningen momsregistreres 3) Støtteforeningen og IF Skjold indgår en lejeaftale 4) SKAT godkender konstruktionen, herunder lejeaftalen, og moms på anlægsudgifter refunderes 5) Lejebetalingerne fra IF Skjold og øvrige lejere er momspligtige. Derved får SKAT en del af momsrefusionen retur over en 10-årig periode Det er IF Skjold, som optager lånene og stiller sikkerhed. Efterfølgende udsteder vi et gældsbrev imellem Skjolds Venner og IF Skjold. Vedlagte budget er udarbejdet af statsautoriseret revisor Morten Kallehauge, BDO. Morten står gerne til rådighed for yderligere oplysninger, hvis dette ønskes. Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger om kunstgræsbaneprojektet hvis ønsket. Vi ser frem til en positiv behandling af nærværende ansøgning og glæder os til at høre fra jer. Med venlig hilsen Flemming Thingbak Formand IF Skjold, Sæby Kontaktoplysninger Morten Kallehauge Statsautoriseret revisor mok@bdo.dk Tlf Flemming Thingbak flemming@aalborgcity.dk Tlf

140 Relateret document 2/3 Dokument Navn: Dokument Titel: Kunstgræsbane projektbeskrivelse IF Skjold Sæby.pdf Kunstgræsbane projektbeskrivelse IF Skjold Sæby Dokument ID:

141 KUNSTGRÆSBANE PROJEKT

142 IF Skjold vil udvikle sig yderligere Idrætsforeningen Skjold har igennem de seneste år oplevet vækst i antallet af medlemmer samt positiv udvikling af de sportslige resultater. Status er i dag, at vi har knap 600 aktive fodboldspillere i alderen 5-60 år og antallet af medlemmer er heldigvis stigende. Dertil kommer, at der er engageret over 125 frivillige trænere og ledere, som hver eneste uge sørger for, at klubben fungerer og udvikles. Sportsligt er vi repræsenteret i samtlige ungdomsrækker hos drengene og i fem af rækkerne med DBU Mesterhold. Senior-afdelingen har udviklet sig ekstraordinært de seneste år. Vores 1. hold spiller i Jyllandssserien og det er dermed det højst rangerende hold i Frederikshavn Kommune. Vores tre andre seniorhold spiller i hhv. serie 2, serie 4 og serie 5. Dertil kommer en velfungerende Old Boys afdeling med to 11-mands hold. På pigesiden har vi hold med i U12 rækken samt U15 mester og et senior-hold. Vi er både glade og stolte over, at vores klub er i udvikling på alle parametre, men samtidigt også opmærksomme på, at man netop i opgangstider skal udvikle sig. Så nu er vi aktivt i gang med fundraising til vores store projekt IF Skjold kunstgræsbane.

143 Kunstgræsbane et stort ønske Vi har igennem flere år taget tilløb til etableringen af en kunstgræsbane. Mange af vores naboklubber, herunder Bangsbo IF og Frederikshavn fi, er jo så privilegerede at have disse unikke fodboldbaner, og nu går vi aktivt i gang med processen med etablering af en kunstgræsbane på vores anlæg. Banen skal indeholde en fullsize 11-mands fodboldbane samt integrerede multibaner, som kan benyttes til specialtræning og i særdeleshed til de ungdomshold, der typisk spiller 8-mands fodbold. Vi er meget opmærksomme på, at kunstgræsbanen kan og skal benyttes af alle altså både ungdomsog seniorspillere. Igennem de seneste år har de bedste af vores seniorspillere kørt til Frederikshavn og Hjallerup flere gange om ugen i vinterhalvåret for at træne udendørs logistisk har det været meget krævende og dyrt, og vi har været ærgerlige over ikke at kunne tilbyde udendørs vintertræning til alle i klubben. Med en kunstgræsbane kan vi 12 måneder om året spille fodboldkampe og træne og på den måde udvikle klubben. Vi er overbevist om, at vi med etableringen af banen vil tiltrække endnu flere medlemmer, og samtlige hold vil dygtiggøre sig med den helårlige træning og bold-berøring. Økonomi Vi har indhentet flere tilbud på etableringen af kunstgræsbanen. Det overordnede økonomiske budget indikerer, at vi skal bruge ca. 3,5 mio. kr. på hele projektet. Det er mange penge, men en investering vi ser som en nødvendighed for fortsat at kunne udvikle klubben og for at kunne matche omkringliggende klubbers faciliteter.

144 assen Vendsyssel el Aren na Bane 1 Den nye kunstgræsbane Bane 2 Kjeldgaardsvej

145 Facts om IF Skjold Foreningens navn er Idrætsforeningen Skjold, der er hjemmehørende i Sæby. Foreningen er stiftet den 1. maj 1910 og har som formål at virke for idrættens fremme for børn og unge i Sæby. Foreningens afdelinger er tilsluttet de respektive specialforbund under Dansk Idræts Forbund. Foreningen har med 33 hold og ca. 600 medlemmer både stor bredde med 2-3 hold på flere årgange og samtidig et Jyllandsseriehold og flere mesterrækkehold. Projektets mål Det er projektets mål inden udgangen af 2018 at have etableret en kunstgræsbane på IF Skjolds eksisterende baneanlæg, Kjeldgaardsvej 25, 9300 Sæby. Målet er et belyst kunstgræsareal med en 11-mands fodboldbane. Kunstgræsbanen ønskes placeret på arealet, hvor vi i dag har en almindelig græsfodboldbane, i daglig tale Bane 2, som er placeret lige ved siden af Bane 1, vores opvisningsbane. Kunstgræsbaneanlægget skal være et led i at sikre, at klubben kan: - Fastholde og tiltrække flere unge til idræt - Være et helårs idrætssamlingspunkt til glæde og gavn for byens unge - Fastholde den ældre del af medlemmerne med henblik på forbedret sundhed - Fastholde og videreudvikle klubbens nuværende sportslige niveau på alle alderstrin Formål IF Skjold ønsker med dette projekt at skabe rammerne for fodbold året rundt i alle aldersgrupper. Projektet vil: 1. Bidrage til børns oplevelse af positivit ophold i natur og fri luft på alle årstider i alt slags vejr. 2. Give adgang til et åbent helårsidrætsanlæg for områdets beboere, skoler og foreninger. 3. Styrke træningsmulighederne og dermed trænings- og sundhedstilstanden i vinterhalvåret for de børn, der har valgt fodbolden som idræt 4. Styrke grundlaget generelt for helårs breddemotion og dermed sundhed for voksne. Undersøgelser påviser eksempelvis, at 2 timers ugentlig motionsfodbold kan normalisere blodtryk for 75% af inaktive mænd på år med højt blodtryk. Projektet vil bidrage til attraktive levevilkår med nye fritidsmuligheder, sammenhold og sundhed i bredde- og eliteidrætten og dermed bidrage til en positiv udvikling af den sydlige del af Frederikshavn Kommune. En kunstgræsbane vil blive et aktiv for beboere, skoler, foreninger etc. i dagtimerne. Den vil også støtte vores forudsætninger for fortsat udvikling af fodbolden i en af kommunens største fodboldklubber, IF Skjold, som mangler adgang til nogle tidssvarende træningsfaciliteter i vinterhalvåret.

146 Anlægs- og driftsbudget Alle beløb er ekskl. moms Anlægsudgifter Jordopbygning og afvanding af kunstgræsanlæg Levering og udlægning af kunstgræsbelægning Belysningsanlæg med 9 lysmaster á 18 m. 125 lux Diverse DTI-afleveringstest Ialt Finansiering Lions Club Sæby Grøn Ordning Roblon Fonden Sparekassen Vendsyssel Fond Donation Bjarne Pedersen Årets Hold Afdragsfrit lån Nordjyllands Hallen Kommunalt lån Sponsorater og lokale donationer Realkredit/Bank Ialt Driftsbudgettet for kunstgræsbanen er beskrevet i detaljer i det vedhæftede budget, udarbejdet af statsautoriseret revisor Morten Kallehauge, BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab (side 12). I vores driftsbudget har vi valgt at budgettere med en lille årlig lejeindtægt af banen fra bl.a. Sæby Fritidscenter, Stidsholt Ungdomsskole og naboklubber. Det er Frederikshavn Kommune, der er ansvarlig for vedligeholdelse af græsbanerne på IF Skjolds anlæg. Motivation Fodbolden har som idræt udviklet sig tilsvarende øvrige idrætter, som f.eks. håndbold, hvor børn fra års alderen reelt vælger idræt og træner året rundt indenfor denne. Som klub har IF Skjold et mål om at være en helårs idrætsgren både inden- og udendørs, og hvis fodbolden skal opretholdes og udvikles som helårs-idrætsgren, er tidssvarende træningsfaciliteter nødvendige. Derudover oplever vi stor efterspørgsel efter helårlige udendørsfaciliteter fra en lang række af klubbens samarbejdspartnere og interessenter. Det være sig særligt skoler og institutioner i nærområdet. På næste side er korte udpluk fra de væsentligste samarbejdspartnere i lokalområdet.

147 Udtalelser fra samarbejdspartnere Sæby Skole Etableringen af en kunstgræsbane vil gøre os i stand til i højere grad end tidligere at udnytte potentialerne i folkeskolereformens mål med understøttende undervisning og bevægelse i løbet af skoledagen. Skoleafdelingsleder Chris Kramme Sæbygård Skoleafdeling Etableringen af en kunstgræsbane vil gøre os i stand til at forlænge den del af skoleåret, hvor vi kan gennemføre idrætslige aktiviteter udendørs. Det vedrører både undervisningen i faget idræt, valgfag i klasse og alternative skoledage i løbet af skoleåret. Skoleafdelingsleder Jesper Koldtoft Privatskolen Privatskolen ser mange anvendelsesmuligheder i et kunstgræsanlæg, der udover skolenære faciliteter til idrætstimer kan danne udgangspunkt for motions- og emnedage i forskellig udformning og dermed styrke både sundhed og alsidighed i skolens generelle tilbud. Skoleleder Jan Jensen Stidsholt Efterskoles idrætsforening Vi forventer også, at en kunstgræsbane vil kunne trækker yderligere elever til vores efterskole, når vi har mulighed for at kunne tilbyde udendørs sport året rundt, samtidig med at risikoen for skader minimeres. Forstander Brian Andersson Sæby Fritidscenter Sæby Fritidscenter har hvert år besøg af mange inden- og udenlandske fodboldklubber på træningsophold eller kursus på centret. Specielt i forårsmånederne kan vi se store muligheder i at gøre brug af en kunstgræsbane, der ikke på samme måde som naturgræs er berørt af vejrliget. Centerleder Lars K. Nielsen Idrætsbørnehaven Bispevang Jeg ser det som en utrolig god mulighed for os alle i nærmiljøet (børnehaver og skoler), at kunne drage nytte af denne kunstgræsbane. Det vil være til stor glæde for børn, unge og voksne i Sæby. Vi støtter dette initiativ, da det er rigtig godt for lokalsamfundet. Institutionsleder Brian Strøm Oplandsklubber Der indledes en dialog med oplandsklubberne Lyngså, Voerså, Hørby, Dybvad/Flauenskjold, Syvsten og Østervrå, omkring udnyttelsen af et kunstgræsanlæg ved IF Skjold. Klubberne vil naturligt have interesse i at anvende anlægget, da nærmeste kunstgræsbane for disse klubber ligger i Frederikshavn og Bangsbo. Der skal aftales en fordeling med brugere, som for øvrige idrætsfacilitere i kommunen, således forskellige skoler, foreninger og oplandsklubber kan få glæde af anlægget.

148 For yderligere info kontakt da venligst Formand Flemming Thingbak mobil