Turnus Dagtilbud. Kvalitet i bæredygtige enheder

Transkript

1 Turnus Dagtilbud Kvalitet i bæredygtige enheder

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund Indledning Opdraget i foranalysen Rapportens opbygning Bæredygtighed Anbefalinger Kvalitet definition Kvalitet baseline Krav til kvalitetsmåling Kodeks et værktøj Kvalitet - delprojekter Samarbejde mellem dagplejen og daginstitutioner Reference til de 7 kvalitetsindikatorer Reference til kodeks Perspektivering og anbefaling Indre organisering observation af best practice i 3 institutioner Reference til de 7 kvalitetsindikatorer Reference til kodeks Perspektivering og anbefaling Tidsplan/proces Nyt koncept for arbejdet med pædagogiske mål Reference til de 7 kvalitetsindikatorer Reference til kodeks Reference til Best Practice Perspektivering og anbefaling Tidsplan/proces Kvalitet i klubberne - Udarbejdelsen af en klubdna... 18

3 Reference til de 7 kvalitetsindikatorer Reference til kodeks Reference til arbejde med pædagogiske mål Perspektivering og anbefaling Tidsplan/proces Ressourcetildelingsmodeller Dagtilbudsområdets økonomi og styring Budgetter og børnetal Dagplejen ny ressourcetildelingsmodel Klubberne ny ressourcetildelingsmodel Udfordringen for klubområdet Børnehaver og aldersintegrerede institutioner ny ressourcetildelingsmodel Tidsplan/proces Kapacitetsanalyse Kapacitetsudfordring i bæredygtighedsperspektiv Beslutninger, der skal sætte rammen for tilpasning Spørgsmål fra foranalysen Dagplejen Daginstitutioner Klubber Afrunding... 42

4 1. Baggrund Turnusanalysen på dagtilbudsområdet er udarbejdet som et led i kommunens effektiviseringsstrategi. Turnusanalyserne skal understøtte, at kommunen er ressourcebevidst og til enhver tid arbejder på at få mest muligt ud af de givne ressourcer. Det kan enten være ved en forbedring for de samme ressourcer eller ved at gøre det samme for færre ressourcer. Turnusanalyserne er struktureret i to dele, en foranalyse og en hovedanalyse. Dette er hovedanalysen på Turnus Dagtilbud. Turnus Dagtilbud har fokus på kvalitet i bæredygtige enheder. Temaerne for hovedanalysen på Turnus Dagtilbud er politisk godkendt i Økonomiudvalget den 12. december Indledning 2.1. Opdraget i foranalysen Det fremgår af foranalysen, at Slagelse Kommune anvender færre ressourcer på dagtilbud end forventet med Slagelse Kommunes socioøkonomiske profil. I forhold til det overordnede formål med turnusanalysen, var anbefalingen derfor, at fokus for hovedanalysen er at sikre mere kvalitet ved et uændret ressourceforbrug. I lyset af områdets store spændvidde fra 0 18-årige blev hovedanalysen opdelt i tre temaer. 1) Kvalitet i bæredygtige enheder dagplejen 2) Kvalitet i bæredygtige enheder daginstitutioner 3) Kvalitet i bæredygtige enheder fritids- og ungdomsklubber Figur 2-1 Kvalitet som retningsviser Der skal stiles mod højere kvalitet (øverst i pyramiden) - dette gøres under givne forudsætninger omkring en eksisterende økonomisk ramme og det forventede børnetal (fundamentet i pyramiden). På baggrund af økonomi og behov skal rammerne tilpasses (den fysiske kapacitet og organiseringen), så den bedst mulige kvalitet kan opnås. Side1/45

5 2.2. Rapportens opbygning Arbejdet i Turnus Dagtilbud tager sit afsæt i pyramiden i figur 2-1. Det samme gør denne rapport. Udgangspunktet er mere kvalitet. I kapitel 4 er kvaliteten på dagtilbudsområdet i Slagelse Kommune defineret, og i kapitel 5 er der gjort rede for, hvordan den fremtidige opgørelse af status på kvaliteten skal foretages. I første halvår 2012 har projektgruppen sammen med skiftende arbejdsgrupper arbejdet med 5 delprojekter, der alle har fokus på kvalitet. I kapitel 6 præsenteres fælles kodeks for den pædagogiske praksis i dagtilbud i Slagelse Kommune. Kodeks er et fundament, som dagtilbudsområdet står på i det fremtidige arbejde. Fordi et kodeks kun har værdi, når det bruges, tænkes det i denne rapport ind som et værktøj. I gennemgangen af alle øvrige emner drages der derfor referencer til både kodeks og kvalitetsdefinitionen. De 4 øvrige kvalitetsprojekter gennemgås i kapitel 7. Det drejer sig om Samarbejde mellem daginstitutioner og dagpleje, Indre organisering best practice et samarbejde med University College Sjælland, Re-tænkning af arbejdet med læreplaner og Kvalitet i dagtilbudsklubber. I kapitel 8 og 9 rettes lyset mod bunden af pyramiden. Kapitel 8 beskriver økonomien på dagtilbudsområdet og de foreslåede nye ressourcetildelingsmodeller. I kapitel 9 gennemgås resultaterne af en kapacitetsanalyse. Kapacitetsanalysen kombinerer behov (efterspørgsel efter pladser) og kapacitet (den fysiske kapacitet, bygningernes standard og antallet af dagplejere). Endeligt søges det i kapitel 10 at give svar på de i foranalysen stillede spørgsmål omkring henholdsvis dagplejen, daginstitutionerne og dagtilbudsklubberne. Hvis du mangler baggrundsviden i forhold til de enkelte projekter eller forløbet i den politiske behandling, kan du finde en tidslinje i kapitel 11. På tidslinjen har vi angivet, hvor du kan finde yderligere informationer. De fleste informationer om Turnus Dagtilbud er tilgængelige på Slagelse Kommunes hjemmeside hvor du finder informationerne under banneret Fremtidens Dagtilbud Bæredygtighed Bæredygtighedsbegrebet, som det anvendes i Turnus Dagtilbud, handler om balance i og mellem de forskellige elementer i pyramiden. Fokus er på faglig bæredygtighed kvalitet, men det handler også om tidssvarende og velindrettede bygninger, om økonomi, om personale og om kapacitet i forhold til børnetal. Side2/45

6 3. Anbefalinger Der er som afslutning på hvert afsnit om delprojekterne en perspektivering og anbefaling. Anbefalingerne er ligeledes samlet nedenfor: Projekt samarbejde mellem dagpleje og daginstitutioner (afsnit 7.1) At samarbejdsaftalen implementeres i alle distrikter pr efter behandling i MED udvalg. At arbejdsgruppen sikrer opfølgning og evaluering senest med udgangen af Evaluering understøttes af Center for Dagtilbud. At der afsættes en ramme på 1 mio. kr. fra visions- og udviklingsmidlerne til at understøtte brobygningsaktiviteter Projekt Best Practice (afsnit 7.2) At der i gangsættes to sideløbende spor, der sættes fokus på Best Practice. Fra Center for Dagtilbuds side gøres Best Practice til årets tema 2013 og der arbejdes med emnet i alle fora. Institutionerne får lejlighed til at arbejde med Best Practice ud fra hver deres egen hverdag. At der til Best Practice projekterne afsættes en ramme på 4 mio. kr. fra visions og udviklingsmidlerne. Midlerne tildeles institutionernes udviklingsarbejde på baggrund af vurdering af projektbeskrivelserne. Projekt nyt koncept for arbejde med pædagogiske mål (afsnit 7.3) Der igangsættes et Pilotprojekt med deltagelse af 6-8 dagtilbud 1. Center for Dagtilbud udarbejder en tids- og procesplan. Der nedsættes november 2012 en projektgruppe, som udarbejder projektbeskrivelse for det samlede pilotprojekt Der ansættes datamatiker e.l. i projektstilling til udarbejdelse af softwareløsning. Projektet finansieres af visions- og udviklingspuljen (i alt 2 mio. kr., 1 mio. kr. i 2012 og 1 mio. kr. i 2013). Kvalitet i klubber (afsnit 7.4) Kvalitetsdefinitionen indgår i kvalitetsarbejdet 1 Udvalgte institutioner fritages for arbejdet med gældende mål/rammer (læreplaner) Side3/45

7 KlubDNA godkendes og danner grundlag for et forpligtende arbejde i klubberne omkring opfølgning på pædagogiske mål KlubDNA danner udgangspunkt for fremtidige virksomhedsaftaler. Kapacitetsanalyse (afsnit 9) Der skal træffes rammebeslutning i forhold til tilpasning af kapaciteten i dagtilbud i Slagelse Kommune. a. Gradvis tilpasning ved konvertering til vuggestuepladser færre dagplejepladser b. Tilpasning af antallet af institutioner til regulering af merkapacitet færre institutioner c. Kapacitetstilpasningen sker lokalt 4. Kvalitet definition At definere kvaliteten i dagtilbudsydelsen er en ganske svær øvelse. Der er mange faktorer, der spiller en rolle i et barns opvækst. Mange af disse har dagtilbuddene ikke indflydelse på. Der er dog en række faktorer, som forskningen kan pege på som afgørende for kvaliteten i dagtilbudsydelsen for alle børn. Her er Professor Charlotte Ringsmose fra AAU/DPU en af de førende eksperter i Danmark. I forbindelse med Turnusanalysen på dagtilbudsområdet, har projektgruppen vurderet, at det var nødvendigt at inddrage den nyeste forskning på området i forbindelse med at udarbejde en definition for kvalitet i dagtilbudsydelsen. Derfor tog projektgruppen kontakt til Charlotte Ringsmose med henblik på et samarbejde. Under turnusanalysen har Charlotte deltaget flere gange både i uge 4 og i forbindelse med et dialogmøde i budgetprocessen. Charlotte Ringsmose har netop gennemført et forskningssurvey sammen med skandinaviske kollegaer, og har i den sammenhæng fastlagt 7 kvalitetsindikatorer for dagtilbudsydelsen baseret på den nyeste evidensbaserede forskning. De 7 kvalitetsindikatorer er: I. Personalets uddannelse Forskning fra udlandet understøtter sammenhængen mellem kvaliteten og personalets uddannelse. II. Samvær med vedvarende fælles opmærksomhed med børnene For mange børn kan vanskeliggøre en positiv og udviklende kontakt mellem voksne og børn. Antallet af børn pr. voksen har betydning. Side4/45

8 III. Konflikter løses gennem dialog Kendetegnene for gode relationer og pædagogiske aktiviteter er, at der tages udgangspunkt i børnenes interesser, at der er en lyttende og respektfuld tilgang over for barnet samt at konflikter løses gennem dialog. IV. Vokseninitierede og børneinitierede aktiviteter Med hensyn til læringsaktiviteter, så har det betydning, at der både er vokseninitierede og børneinitierede aktiviteter gennem dagen. V. Viden om, hvordan små børn lærer og udvikler sig Viden om børns udvikling er grundlaget for god praksis. I de mest effektive daginstitutioner var det legende aktiviteter, der var grundlaget for børnenes læring. VI. Forældreinvolvering I de dagtilbud, der bedst understøtter børnenes læring og udvikling var forældrene i højere grad engagerede i deres børns læring. Personale og forældre udvekslede i højere grad informationer om børnene, og forældrene var involveret i beslutninger om børnenes læreplaner. Børnene klarede sig bedre i de dagtilbud, hvor daginstitutionen forklarede forældrene om deres mål for børnenes læring. Med denne viden kunne forældrene understøtte med aktiviteter og materialer i hjemmet. VII. Stimulerende miljøer Der skal være miljøer, der stimulerer børnenes fantasi. Ovenstående 7 indikatorer er politisk besluttet som indikatorer for kvaliteten i dagtilbudsydelsen i Slagelse Kommune. 5. Kvalitet baseline Det anbefales i Turnus Dagtilbud, at området efter afslutningen af Turnus Dagtilbud med passende intervaller følger op på en række parametre. For at kunne vurdere effekten af tiltagene skal der derfor fastsættes et udgangspunkt, som opfølgninger kan sættes i forhold til. Baseline er et samlet udtryk for de indikatorer, som danner dette udgangspunkt. Det skal understreges, at udviklingen i indikatorer/nøgletal, der indgår i baseline, ikke kan stå alene. Det giver kun værdi hvis udviklingen Side5/45

9 analyseres/forklares og sammenholdes med udviklingen i øvrigt samt fører til handlinger på den givne viden Krav til kvalitetsmåling Kommunerne skal dokumentere indsatsen af det pædagogiske arbejde. Der er et ønske om løbende at arbejde med og udvikle kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Dette skal ses i sammenhæng med, at forskning viser, at effekten ved en tidlig indsats er meget større end en indsats senere. Jo mere information der er omkring kvaliteten jo mere kan udviklingen af kvaliteten målrettes. Viden skal indhentes for at give et grundlag for bedre beslutninger. Når kvaliteten skal måles, er det interessant at se på de 7 faktorer, der definerer kvaliteten. Dagtilbudsområdet er forpligtet til inden udgangen af 2012 at udarbejde og offentliggøre en lokal måling af den faglige kvalitet på området. Center for Dagtilbud har i forbindelse med dette arbejde tidligere deltaget i en projektgruppe i samarbejde med KL om udviklingen af det værktøj til måling af kvalitet, som hedder Temperaturmåling. Udover dette værktøj har KL udviklet 6 andre kvalitetsmålingsværktøjer, der alle er digitaliseret og netop nu ved at blive gjort tilgængelige for alle landets kommuner. Offentliggørelsen af den faglige kvalitet skal indgå i dagtilbudsområdets kvalitetsrapport, der skal være udarbejdet inden udgangen af Turnus Dagtilbud anbefaler, at en række øvrige indikatorer fastlægges med udgangspunkt i de 7 indikatorer, der definerer kvalitet i Slagelse Kommune. Turnus Dagtilbud anbefales også, at området inddrages i udvælgelse af disse indikatorer. Samlingen af informationer sker på to niveauer i virksomhederne og i Center for Dagtilbud. Der vil også være en opgave forbundet med at analysere udviklingen og kobling til den øvrige udvikling og udviklingsmål. Den opgave placeres i Center for Dagtilbud. Det anbefales, at indikatorerne fra 2013 og fremefter indsamles og analyseres én gang årligt f.eks. i februar måned, så resultaterne kan indgå i overvejelserne omkring udviklingsmål på dagtilbudsområdet i budgetprocessen. Det anbefales, at antallet og indholdet i indikatorerne løbende evalueres. Side6/45

10 6. Kodeks et værktøj Kodeks for god pædagogisk praksis i Dagtilbud i Slagelse Kommune. Kommune Kvalitet i dagtilbud bliver i afgørende gørende grad præget af den pædagogiske praksis, der er i den enkelte institution. Et kodeks skal være med til at sætte fokus på det, der bliver anset for vigtigt. Desuden blev der i temaugen udtrykt ønske om rammer, hvor det er tilladt at stille spørgsmål ved ting, der undrer. Denne ramme kan et kodeks bidrage til at skabe. Kodeks er blevet til på baggrund af kodeksstatements indsendt af institutionerne og en workshop med repræsentanter fra alle dagtilbud. Kodeks skal ses som sammenhængen mellem de 7 kvalitetsindikatorer k og organisationens værdigrundlag. Det videre arbejde på dagtilbudsområdet både lokalt og centralt skal have fokus på de 7 kvalitetsindikatorer - og kodeks angiver en ramme for dette arbejde. I kapitel 7 gennemgås resultaterne af de 4 kvalitetsprojekter, k som har været gennemført i Turnus Dagtilbud. For hvert projekt sammenholdes resultatet eller de forventede resultater med både kodeks og de 7 kvalitetsindikatorer. Side7/45

11 7. Kvalitet - delprojekter 7.1. Samarbejde mellem dagplejen og daginstitutioner I forbindelse med Turnus-arrangement i uge 4, hvor alle dagplejens medarbejdere var inviteret til temaaften, blev der bl.a. rettet fokus på samarbejde mellem dagpleje og daginstitutioner. I Slagelse Kommune er der forskellige former for samarbejde, som til dels er både historisk og geografisk betingede. I nogle institutioner har dagplejen lejet sig ind i et lokale, hvor dagplejerne kan mødes i legestuegrupper. Andre steder låner dagplejerne et lokale i en institution, når institutionen er ude af huset. I enkelte områder bliver dagplejerne inviteret til at deltage i forskellige arrangementer i institutionerne. På baggrund af temamødet blev der oprettet en arbejdsgruppe, som havde til formål at udarbejde rammer for et mere formaliseret samarbejde en samarbejdsaftale. Samarbejdet skal først og fremmest være til fordel for børnene. Samarbejde skal medføre inddragelse i hinandens hverdag og ikke mindst medvirke til at øge kvaliteten for børn, forældre, dagpleje og institutionen bl.a. i forbindelse med barnets overgang fra dagpleje til børnehave. Samarbejdsaftalen består foruden et bindende tilsagn til samarbejde også af konkrete værktøjer i forbindelse med brobygning. Der er udarbejdet skema til brobygning og en dagsordensskabelon/tjekliste til brobygningsmøder og aktiviteter. Når dette projekt er med til at øge kvaliteten i dagtilbud i Slagelse Kommune skyldes det, at resultatet er og skal være et bedre brobygningsarbejde. Mellem daginstitutioner og skoler er der et brobygningsarbejde, som er til gavn for daginstitution og skole og især børn og forældre. Det er den effekt, der ønskes. Kvaliteten skal øges specielt for børnene ved overgangen fra et lille trygt miljø i dagplejen til et større, mere udfordrende miljø i daginstitutionen. Barnet skal sikres den bedst mulige start Reference til de 7 kvalitetsindikatorer Fokus på øget samarbejde mellem dagplejen og daginstitutionerne på baggrund af samarbejdsaftalen vil understøtte arbejdet med kvalitet. Personalets uddannelse & Viden om hvordan små børn udvikler sig Fagligt samarbejde og faglig sparring vil resultere i en uformel kompetenceudvikling af medarbejdere både i dagplejen og i Side8/45

12 daginstitutionerne. Ved samarbejde er det muligt, at udveksle erfaringer og viden i respekt for hinandens faglighed. Det er en del af målet med samarbejdet, at det at dele viden på sigt udvikler sig til egentlig sparring og bevidst udnyttelse af hinandens viden/kompetencer med fokus på den fælles opgave. Forældreinvolvering Forældre får en aktiv rolle i forbindelse med brobygningsarbejdet og brobygningsskemaet. Dette sikrer en øget grad af forældreinvolvering samt en kontinuert indsats fra dagpleje til daginstitution også hos forældrene. Denne indsigt og indflydelse på indhold i brobygningsskema vil samtidigt skabe en sikkerhed for forældrene i forbindelse med overgangen, hvor de vil føle sig taget mere i hånden. Stimulerende miljøer Det fælles møde mellem aldersgrupper og børn i dagpleje, i børnehaver og i aldersintegrerede institutioner vil være stimulerende. Derudover vil børnenes besøg i hinandens respektive miljøer give nye oplevelser og skabe fælles referencer Reference til kodeks Samarbejdet mellem dagpleje og daginstitutioner kan relateres til kodeks. Nedenstående er udtryk for projektgruppens tanker. Hvordan kodeks reelt anvendes i samarbejdet er op til de enkelte medarbejdere og deres fortolkninger og aktuelle udfordringer. Dette gør sig gældende også ift. de referencer, der er til kodeks også for de øvrige delprojekter. Inkluderende Et øget fokus på brobygning mellem dagpleje og daginstitutioner sikrer børnene en så god overgang som muligt. Dette vil i særligt grad være en støtte for udsatte børn, hvor opgaven ikke længere er forældrenes alene, men i høj grad løses professionelt af dagplejer og daginstitution. Inkluderende og faglige Brobygning - og det at sikre en god overgang - er en del af den pædagogiske faglighed. Når barnet starter i daginstitutionen, sikrer et godt brobygningsforløb, at barnet ikke er et ubeskrevet blad - at der er kendskab til barnet. Den modtagende daginstitution har derfor fra starten mulighed for at tilrettelægge den pædagogiske praksis derefter. Side9/45

13 Anerkendende Der er bedre mulighed for at arbejde med barnet, når man ved hvor barnet kommer fra, og dermed kan tage hensyn til barnet og barnets individualitet. Fagligt samarbejde kræver, at man anerkender hinandens faglighed. Troværdige Det er troværdigt i forhold til den pædagogiske faglighed, at skabe et ubrudt forløb for barnet og at give børn lige vilkår. Kodeks indgår endvidere i samarbejdsaftalens principper for godt samarbejde Perspektivering og anbefaling Rammen for samarbejdet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra dagplejen og daginstitutioner fra 2 distrikter i Slagelse. Arbejdsgruppen har nu gjort samarbejdsaftalen til en del af praksis og får til formålet bistand fra en pædagogisk konsulent i Center for Dagtilbud, som også vil lave en løbende evaluering af arbejdet. Dette samarbejde skal fortsætte med Center for Dagtilbud som sparringspartner. Det er allerede nu muligt at hente de første erfaringer fra gruppen, og på den baggrund udbrede arbejdet for mere kvalitet i brobygningsarbejdet til hele Slagelse Kommune. De udviklede skemaer kan anvendes af samtlige dagplejere og daginstitutioner og gøres tilgængelige på Slagelse Kommunes hjemmeside under Fremtidens Dagtilbud og på Inslag. Samarbejdsaftalen implementeres i alle distrikter pr. 1. januar Anbefaling At samarbejdsaftalen implementeres i alle distrikter pr efter behandling i MED udvalg. At arbejdsgruppen sikrer opfølgning og evaluering senest med udgangen af Evaluering understøttes af Center for Dagtilbud. At der afsættes en ramme på 1 mio. kr. fra visions- og udviklingsmidlerne til at understøtte brobygningsaktiviteter Side10/45

14 7.2. Indre organisering observation af best practice i 3 institutioner Turnus Dagtilbud har løbende haft fokus på, at inddrage eksperter på området for derved at sikre, at resultater fra projektet er i tråd med den seneste forskning. I delprojektet Best Practice blev der indgået et samarbejde med tre forskere fra Videncenter for udvikling af praktik og professioner (CUPP), som er en del af University College Sjælland. De tre forskere meldte i foråret 2012 deres ankomst i hver sin institution, som de herefter lavede observationer i. Observationerne blev foretaget over en periode for at sikre et dækkende billede og blev suppleret med en række interviews med medarbejdere, ledere og forældrerepræsentanter. (CUPP) har med udgangspunkt i observationerne udarbejdet en rapport. I Rapporten er følgende bud på forudsætninger for god praksis i dagtilbud: 1. Kvalitet et spørgsmål om intelligent brug af de ressourcer der er til rådighed Tydelig ledelse Fokus på selvledelse med tydelige mål, rammer og resultater Velforberedt, velorganiseret og varierende mødefacilitering Effektiv styring af ressourcerne 2. Kvalitet et spørgsmål om at have et fagligt grundlag Metarefleksion over arbejdet Sammenhæng mellem symbolsk og praktisk mesterskab Skabelse af fælles faglige begreber og kultur hvor saglig uenighed er en ressource Kan forholde sig til udmeldte ledelsesværktøjer til udvikling af hverdagen Fokus på og bevidsthed om mangfoldigheden i medarbejderskaren 3. Kvalitet forholdet mellem faglige ambitioner og hverdagspraksis Institutionens størrelse har betydning for fleksibiliteten i opgaveløsningen Konflikten mellem efteruddannelsesambitioner og kvalitet i hverdagen Tid til refleksion, møder, kurser mv. kan få negative konsekvenser for pædagogisk praksis måske særligt de sårbare børn Side11/45

15 Reference til de 7 kvalitetsindikatorer Det øgede fokus på indre organisering, dvs. egen pædagogisk praksis gerne med inspiration fra best practice skal være med til at understøtte arbejdet med kvalitet. Personalets uddannelse Fokus på indre organisering giver mulighed for at anvende personalets kompetencer optimalt. Når lederen ser mulighederne i medarbejderne, kan det bidrage til, at medarbejderne tør kaste sig ud i yderligere kompetenceudvikling. Det kan bidrage til mere kvalitet og øget trivsel. Samvær med vedvarende fælles opmærksomhed med børnene Med et ekstra fokus på arbejdstilrettelæggelse er det muligt at foretage prioritering ml. grupper. En prioritering, der kan gøre det muligt være sammen med vedvarende fælles opmærksomhed. Vokseninitierede og børneinitierede aktiviteter (50/50) Med øget fokus på den indre organisering skal der også være fokus på at turde afvige fra egen plan, det der med et fagudtryk hedder situeret pædagogik. Det betyder, at der skal være fokus på såvel planlagte som ikkeplanlagte aktiviteter. Nogle gange er det nødvendigt at forkaste det, som pædagogen har planlagt, og forfølge det, som børnene er optagede af. Sammen med børnene skabes dermed fælles læring Reference til kodeks Anerkendende Når virksomhederne skal arbejde med deres egen indre organisering i lyset af rapporten omkring best practice kræver det, at der er åbenhed overfor andre måder at gøre tingene på. Det kræver samtidigt, at alle accepterer, at der altid er ting, procedurer og interne aftaler, der kan forbedres og udvikles. Pædagogisk tilsyn eller sparring kan være med til at igangsætte reflektionsprocesser. Troværdige Det er troværdigt overfor den opgave, man varetager, at man fokuserer målrettet på, at alle ressourcer udnyttes optimalt. Det er derfor vigtigt, at der løbende er opmærksomhed på, om kultur, mødeplan og rutiner har udviklet sig til barrierer for de gode beslutninger. Side12/45

16 Faglige Et øget fokus på at gøre tingene bedre vil medføre øget faglighed hele tiden et trin højere. Inkluderende Ved tilrettelæggelse af hverdagen skal alles forskellighed og kompetencer inddrages. Ligeledes er alle bidrag ved mødeaktivitet lige meget værd Perspektivering og anbefaling Anbefalingerne fra Best Practice skal anvendes, udfoldes og tilpasses lokalt. Som det er beskrevet i rapporten fra CUPP, er der tale om anbefalinger, der tager udgangspunkt i observationer i tre forskellige institutioner med hver deres egenart, som skal danne grundlag for anbefalinger for praksis generelt. En praksis der lokalt er formet af ledere, medarbejdere, børn, forældre og kultur. Med andre ord en praksis og en praktik, der er tilpasset den enkelte institution. Alligevel er der for alle noget at hente i anbefalingerne. Rutiner, der kan udfordres eller optimeres, idéer, der kan afprøves og inspiration, der kan hentes. For at sætte rammen for denne udvikling forslår Turnus Dagtilbud, at der igangsættes to parallelle spor. 1) Top-down Best practice gøres til overordnet tema i ligesom inklusion er i 2012, og kommunikation tidligere har været. Det betyder, at emnet er overligger i virksomhedsaftaler, jævnligt tages op på ledermøder, på lederseminar og efterfølgende i netværk og personalemøder. Endeligt danner god praksis rammen om den årlige dagtilbudskonference. Når emnet gøres til et indsatsområde kan det ligeledes være en del af lederudviklingssamtaler og ledelsestilsyn. 2) Bottom-up Virksomhederne laver små udviklingsprojekter med udgangspunkt i rapporten om Best Practice. Projekterne skal tage udgangspunkt i den nuværende praksis og den dagligdag, der er i institutionerne. Det kan være projekter om ændring af mødestruktur, ændring af lokaleanvendelse, forsøg med fast morgenåbner eller udnyttelse af udearealer og meget andet. Center for Dagtilbud skal understøtte virksomhederne med en overordnet ramme, som består af en skabelon for beskrivelse af projekt-idéen, en idébank og løbende sparring. Side13/45

17 Anbefaling At der i gangsættes to sideløbende spor, der sættes fokus på Best Practice. Fra Center for Dagtilbuds side gøres Best Practice til årets tema 2013 og der arbejdes med emnet i alle fora. Institutionerne får lejlighed til at arbejde med Best Practice ud fra hver deres egen hverdag. At der til Best Practice projekterne afsættes en ramme på 4,5 mio. kr. fra visions og udviklingsmidlerne. (4 mio. kr. Bottom-up og 0,5 mio. til Top-down) Midlerne udmøntes til institutionernes udviklingsarbejde på baggrund af projektbeskrivelser Tidsplan/proces 7-1 Overordnet tidsplan for virksomhedernes udviklingsprojekter Periode Aktivitet Ansvarlig November 2012 Ansøgning om rammebudget til arbejde med Best Practice November 2012 Udarbejdelse af skema til ansøgning omkring udviklingsmidler til virksomheders udviklingsprojekter December 2012 Virksomhederne udarbejder beskrivelser af udviklingsprojekter (tilbydes sparring af Center for Dagtilbud) Center for Dagtilbud Center for Dagtilbud/Turnus Dagtilbud Virksomhedsledere/Center for Dagtilbud Januar 2013 Februar 2013 oktober 2013 Midlerne fordeles til virksomhederne på baggrund af ansøgninger. Projekterne gennemføres Center for Dagtilbud Virksomhedslederne November 2013 Projekterne evalueres/drøftes i forbindelse med dagtilbudskonference Center for Dagtilbud/Virksomhedslederne Side14/45

18 7.3. Nyt koncept for arbejdet med pædagogiske mål Alle virksomheder på dagtilbudsområdet arbejder med mål for deres pædagogiske praksis. Det arbejde har afsæt i Dagtilbudslovens formålsbestemmelser for henholdsvis dagtilbud, fritidstilbud og klubtilbud. Derudover arbejder 0-10-års dagtilbuddene med pædagogiske læreplaner, der ligeledes er fastlagt i Dagtilbudsloven. Det arbejde kan kortfattet kaldes; at arbejde med pædagogiske mål Fremadrettet skal arbejdet med pædagogiske mål skal foregå helt tæt på den pædagogiske praksis, være integreret i det daglige arbejde og foregå på en brugervenlig digital platform. På kort sigt skal der arbejdes med et pilot- og udviklingsprojekt. På længere sigt skal hele dagtilbudsområdet arbejde med det nye koncept for arbejdet med pædagogiske mål. Det nye koncept for arbejdet med pædagogiske mål understøtter kvalitetsudviklingen og skaber gennemsigtighed og åbenhed omkring de pædagogiske mål i hver virksomhed Reference til de 7 kvalitetsindikatorer Personalets uddannelse Lederen vil få øget indblik i personalets uddannelsesniveau (it og didaktisk). En synliggørelse af uddannelsesniveauet betyder, at der kan iværksættes målrettet kompetenceudvikling sted. Når arbejdet med udformning og opfølgning af pædagogiske mål indgår som en integreret del af det daglige pædagogiske arbejde, er det med til at udfordre personalets it og didaktiske tænkning/arbejde. Der skal tages hånd om denne udfordring ved at sikre personalet den nødvendige oplæring/uddannelse. Vokseninitierede og børneinitierede aktiviteter En ændret arbejdsform kan give en ny indsigt i, hvem der reelt initierer aktiviteterne. Det vil gøre det lettere at planlægge, om der skal sættes øget fokus på voksen- eller børneinitierede aktiviteter. Forældreinvolvering Øget indsigt til forældrene giver mulighed for øget involvering. Ved dagligt at anvende tablets til at planlægge og dokumentere aktiviteter, kan informationerne samtidigt anvendes til forældreorientering. Stimulerende miljøer Når der løbende planlægges og følges op, er en sideeffekt, at der med udtræk fra systemet kan sættes fokus på, i hvilken grad miljøet har haft indflydelse på gennemførelsen af den pædagogiske aktivitet, samt om man bør ændre ift. miljøerne. Side15/45

19 Reference til kodeks Faglige At gøre arbejdet med pædagogiske mål til en del af den pædagogiske dagligdag giver mulighed for at få ny viden om egen praksis, og dermed et grundlag for udvikling og endnu mere kvalitet og faglighed. Det er en fastholdelse af det faglige fokus At arbejdet med pædagogiske mål er it-baseret kan tillige kvalificere grundlaget for tilsyn og samarbejdet om udvikling af den pædagogiske kvalitet på alle niveauer på dagtilbudsområdet ( data er tilgængelig). Troværdige Dokumentation af pædagogisk praksis vil ikke bare være fortællinger, men rent faktisk altid et øjebliksbillede af det, der foregår. Helt praktisk kan kodeks bruges i systemet, som gennemgående huskefunktion. Hvis aktiviteter eller projekter har fokus på f.eks. at være inkluderende eller troværdig, kan der både ved planlægning og opfølgning sættes spot på hvordan og med hvilket formål Reference til Best Practice Kombineres det nye koncept for arbejdet med pædagogiske mål med den viden, der er hentet fra projektet omkring Best Practice øges de positive effekter. Intelligent brug af de ressourcer, der er til rådighed Tydelig ledelse er også tydelig ledelse af børnegrupper. Det, at ledelsen skaber tydelige rammer for det pædagogiske arbejde, kan blive til eksemplarisk læring for pædagogen i børnegruppen. Pædagogen skal udnytte de ressourcer, der er til rådighed effektivt. Det kræver, at pædagogerne får mulighed for at være velforberedte og planlægge arbejdet. Et spørgsmål om at have et fagligt grundlag Pædagogen kan lave metarefleksion over arbejdet og indgå i en faglig dialog med kolleger om udvikling af et fælles fagligt grundlag. Medarbejdere og leder skal se mangfoldigheden i medarbejderskaren som en ressource. Side16/45

20 Forholdet mellem faglige ambitioner og hverdagspraksis Håndtering af forholdet mellem faglige ambitioner og hverdagspraksis bliver tydeligt i arbejdet med det nye koncept og løbende planlægning og dokumentation. Det vil blive synligt, om ambitionerne har været for høje i forhold til, hvad der er muligt (herunder også med hensyntagen til de ressourcer, der er til rådighed) eller har ambitionerne været for små? Perspektivering og anbefaling Anbefaling Der igangsættes et Pilotprojekt med deltagelse af 6-8 dagtilbud 2. (Dagtilbud udvælges på baggrund af 8 kriterier. Kriterier udarbejdet og verificeret af ledergruppen): - Deltagere fra indledende dagtilbud deltager, hvis de er interesserede - Lederen vurderer, at medarbejderne er IT- parate - Institutionen har gode erfaringer med at arbejde med dokumentation og evaluering - Institutionen vil og kan prioritere den nødvendige tid til pilotprojektet udvikling, afprøvning og implementering - Institutionen har et sygefravær på under 5 % (bortset fra langtidssygdom) - Institutionen deltager ikke i andre kvalitetsudviklingsprojekter forankret i Turnus Dagtilbud - Institutionerne er geografisk spredt i Slagelse Kommune - Institutionerne har forskellige størrelser Center for Dagtilbud udarbejder en tids- og procesplan. Der nedsættes november 2012 en projektgruppe, som udarbejder projektbeskrivelse for det samlede pilotprojekt Der ansættes datamatiker e.l. i projektstilling til udarbejdelse af softwareløsning. Projektet finansieres af visions- og udviklingspuljen (1 mio. kr. i 2012 og 1 mio. kr. i 2013). 2 Udvalgte institutioner fritages for arbejdet med gældende mål/rammer (læreplaner) Side17/45

21 Tidsplan/proces 7-2 Overordnet tidsplan for arbejdet med nyt koncept for pædagogiske mål Periode Aktivitet Ansvarlig November 2012 Udvælgelse af deltagende virksomheder med udgangspunkt i kriterier December 2012 Projektgruppe etableres og udarbejder projektbeskrivelse for pilotprojekt Center for Dagtilbud Center for Dagtilbud/Projektgruppe December Januar 2013 Januar 2013 december 2013 Rekruttering af medarbejder til projektansættelse Pilotprojekt i de deltagende virksomheder Center for Dagtilbud Center for Dagtilbud/projektgruppe 7.4. Kvalitet i klubberne - Udarbejdelsen af en klubdna Fritids- og ungdomsklubber er som en del af dagtilbud underlagt dagtilbudsloven, hvorfra formålet med klubber fremgår. Derudover udarbejder hvert klubtilbud i samarbejde med Center for Dagtilbud en række mål for arbejdet i klubben. På trods af dagtilbudslov og udviklingsmål er der en manglende tydelighed omkring, hvad projektet i klubberne i Slagelse Kommune er. For at give et svar på, hvad der er projektet i klubberne i Slagelse Kommune, blev der afholdt en workshop 3 med deltagelse af ledere fra alle fritids- og ungdomsklubber. Workshoppen mundede ud i et DNA, som alle klubberne kan tilslutte sig. DNA et er, som navnet siger, mere end blot et formål det er selve kernen i arbejdet med de unge og vil som sådan stille krav til klubberne og især klubbernes medarbejdere, som jf. DNA et er klubbernes vigtigste aktiv. 3 Workshoppen blev gennemført af Søren Østergaard, der som ph.d. og leder af Center for Ungdomsstudier tog udgangspunkt i 1) hvad de unge forventer af klubberne og 2) hvad der er klubbernes helt særlige opgave i de unges liv. Side18/45

22 KlubDNA: Klubbens voksne: Sikrer børn og unge en fritid med mening og indhold. Skaber brobygning til voksenlivet ved at støtte de unge i udvikling af værdier og færdigheder. Støtter de unge i at danne relationer ved at tilbyde aktiviteter, der fremmer sociale kompetencer og forståelse for demokrati. Arbejder bredt forebyggende ved at fokusere på de mange og en tidlig indsats. Tilbyder gennem en inkluderende praksis børn og unge, som er i fare for marginalisering, et socialt fællesskab, hvor der er såvel voksne rollemodeller som andre unge at spejle sig i. Tager udgangspunkt i den enkelte og behandler alle børn og unge ens ved at behandle dem forskelligt. Udfordrer de unge til at tage ansvar og reflektere over eget liv og egne valg. Tør sætte sig selv i spil og stille de nysgerrige spørgsmål. Skaber rammer, kontinuitet og tryghed. Anvendelsen af klubdna til fastlæggelse af de pædagogiske mål er en markant ændring på klubområdet, hvor der ikke tidligere er stillet egentlige krav om dokumentation og evaluering af den pædagogiske praksis. Det vil stille krav til klubberne, der ligger langt ud over lovens minimum, og arbejdet med udvikling af praksis vil rykke kvaliteten markant. Definitionen på kvalitet for dagtilbudsområdet gælder også for klubberne. Teksten er tilpasset aldersgruppen. 7 Indikatorer 1) Personalets uddannelse 2) Samvær med vedvarende fælles opmærksomhed med børnene/de unge 3) Konflikter løses gennem dialog 4) Vekslende aktiviteter 5) Viden om ungdomsliv og ungdomskultur 6) Forældreinvolvering 7) Stimulerende miljøer Side19/45

23 Reference til de 7 kvalitetsindikatorer Personalets uddannelse Det er et potentielt kompetenceløft forbundet med arbejdet med pædagogiske mål, refleksioner og sparring. Samvær med vedvarende fælles opmærksomhed med børnene/de unge & konflikter løses gennem dialog Netop samværet og det at være til stede i de unges liv bliver der sat lys på i klubdna. Vekslende aktiviteter & Stimulerende miljøer KlubDNA kan sætte fokus på i hvilken grad der er vekslende aktiviteter og hvilken virkning forskellige aktiviteter har på barnet/den unge Reference til kodeks Arbejdet med pædagogiske mål og klubdna er naturligt relateret til kodeks. Nedenstående er udtryk for projektgruppens tanker. Hvordan kodeks reelt anvendes i arbejdet er op til de enkelte virksomheder og deres fortolkninger og aktuelle udfordringer. Faglige Arbejdet med klubdna er en skal-opgave omkring pædagogisk opgave/pædagogiske mål. Der er hermed et solidt grundlag for mere refleksion/sparring omkring praksis med øget faglighed til følge. Anerkendende, inkluderende og troværdige At være anerkendende, inkluderende og troværdig i forhold til børnene/de unge er en del af klubbernes DNA. Hvordan det kommer til udtryk dokumenteres i forhold til DNA og dermed stiger fagligheden jf. punktet ovenfor Reference til arbejde med pædagogiske mål Nyt koncept for arbejde med pædagogiske mål skal også implementeres i klubberne, som derved får adgang til at udarbejde og evaluere pædagogiske mål på samme vilkår som daginstitutioner Perspektivering og anbefaling Det er projektgruppens anbefaling, at Side20/45

24 Kvalitetsdefinitionen indgår i kvalitetsarbejdet KlubDNA godkendes og danner grundlag for et forpligtende arbejde i klubberne omkring opfølgning på pædagogiske mål DNA danner udgangspunkt for fremtidige virksomhedsaftaler Tidsplan/proces Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget har 10. oktober 2012 bedt om et forslag til en ny organisering af klubområdet i Slagelse Kommune. Ønsket blev stillet efter behandlingen af forslag til ny ressourcemodel, hvor det blev tydeligt, at klubberne er udfordret af faldende budget som følge af faldende børnetal. Oplæg til ny organisering kommer ikke til at fremgå af denne rapport, men bliver del af en selvstændig proces, hvor første skridt er, at notat med flere scenarier fremsendes til behandling den 7. november Ressourcetildelingsmodeller Som opfølgning på foranalysen blev det besluttet, at der som et led i Turnus Dagtilbud skal udarbejdes forslag til nye ressourcemodeller for dagplejen, for daginstitutionerne og for klubberne. Ved sammenlægning af Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj Kommuner blev der indgået en budgetaftale mellem alle partierne repræsenteret i Sammenlægningsudvalget om budgettet for Aftalen byggede på en fælles enighed om, at Ny Slagelse Kommune stod over for store udfordringer i forbindelse med sammenlægningen, og at der skulle tilstræbes sikker drift i Derfor blev 2007 budgetmæssigt i vid udstrækning en videreførelse af 2006 budgetterne. Budgetteknisk betyder det, at budgetlægningen for 2007 og overslagsårene tog udgangspunkt i de fire gamle kommuners vedtagne budgetter for I Slagelse Kommune er der decentral ledelse. Det betyder, at en enheds budget gives som en samlet netto-ramme, der skal dække såvel udgifter til såvel løn som øvrig drift. Slagelse Kommune har siden sammenlægningen anvendt lønsumsstyring. Det betyder, at den respektive enheds lønbudget årligt pris- og lønfremskrives men ikke reguleres i øvrigt som følge af eksempelvis ansættelse af mere udgiftstungt personale eller lignende. Institutionernes overgang til lønsumsstyring skete uden ændringer af lønrammen. Det betyder, at den aktuelle lønsum er historisk betinget og ikke nødvendigvis giver institutionerne lige vilkår. Side21/45

25 I forslag til nye ressourcemodeller fordeles midler til løn, materialer og uddannelse. Budgetter til bl.a. bygninger er uforandrede. Diverse større og mindre budgetter til tjenestekørsel, repræsentation, telefon osv. er i den nye ressourcetildelingsmodel omdannet til fx løn og materialer Dagtilbudsområdets økonomi og styring Der er udarbejdet forslag til nye ressourcetildelingsmodeller for dagplejen, daginstitutionerne og for fritids- og ungdomsklubberne. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om tre uafhængige modeller, som er udarbejdet til hvert område for sig. Det er muligt at ændre og tilpasse modellen for et område uden at kompromittere modellerne på de to øvrige områder. I dagplejen og daginstitutionerne er oplægget fra turnusanalysen, at budgetlægning, takstberegning osv. baseres på et besluttet antal institutioner samt et vurderet antal børn (på baggrund af befolkningsprognose, erfaring mv.). Hver institution modtager en grundtildeling, som består af midler til ledelse og administration. Herefter modtager hver institution midler på baggrund af princippet om pris x mængde, dvs. at hver institution modtager midler svarende til en fastlagt pris pr. barn x det vurderede antal børn. I kølvandet på ressourcetildelingsmodellerne følger store budgetter til forældrebetaling (indtægt), økonomiske fripladser (udgift) samt søskendetilskud (udgift) budgetter som afhænger af antallet af budgetlagte børn samt ressourcetildelingsmodellerne. Det er målet, at disse budgetter, som er placeret centralt i Center for Dagtilbud ikke kun fremskrives, men også automatisk beregnes i budgetlægningsprocessen som konsekvens af arbejdet med ressourcetildelingsmodellerne og demografien. Side22/45

26 Skema 8-1 Grunddata i budget Budget 2013 Dagplejen Daginstitutioner 0-2 år 3-5 år Antal børn Antal enheder Takst (kr.)/måned Enhedspris (kr.) I skema 8-1 ovenfor fremgår en række grunddata, som anvendes ved budgetlægning og ressourcetildelingen for Budgetlægning og ressourcetildeling er afhængigt af kerneopgaven antallet af børn. Anvendelsen af grunddata ved budgetlægning og ressourcetildeling illustreres bedst ved et eksempel: Dagplejen tildeles børnerelaterede midler til 800 børn. Hvert barn i dagplejen svarer til en enhed og dagplejen tildeles 800* kr. De samlede bruttodriftsudgifter i dagplejen og antallet af børn (800 børn) anvendes til beregning af taksten (2.427 kr.). De forventede indtægter beregnes som et produkt af antallet af børn (800 børn) og taksten (2.427 kr.) i 12 måneder. Efter beregning af de forventede indtægter tages der i budgetlægningen højde for forventede udgifter til søskenderabat og hele og delvise fripladser. Principperne er de samme for daginstitutioner. Som det fremgår af eksemplet er antallet af børn det vigtigste element i budgetlægningen. Derfor er det meget vigtigt, at der udarbejdes prognoser og metoder, der er holdbare. Afsnit 3 uddyber sammenhængen mellem udviklingen i børnetal, prognoser og budgetlægning Budgetter og børnetal De seneste år er børnetallet faldet i Slagelse Kommune. Også for de kommende år er tendensen faldende børnetal. Fra 2014 til 2016 forventes der er en stigning i antallet af 0-2 årige, som dog opvejes af et fald i antallet af 3-5 årige. I figur 2-1 nedenfor illustreres udviklingen i forventet behov. 4 Antallet af børn er eksklusive børn i pulje- og privatinstitutioner. Side23/45

27 Figur 8-1 Forventet udvikling i behov årige 3-5 årige 0-5 årige Forventet behov er en beregnet størrelse, der angiver det antal børn, der forventeligt efterspørger en plads i en eller anden form for dagtilbud. Forventet behov er beregnet på baggrund af den i byrådet besluttede befolkningsprognose 2012, dækningsgrader, søgemønstre, historisk søgning på dagtilbud mellem kommuner og krydsbelægninger. Beregninger foretages eksternt af Dynasoft, der er et analysefirma. Dynasoft opgør til brug for Center for Dagtilbud behov fordelt på distrikter hvert kvartal og har opnået en god overensstemmelse mellem prognose og aktuelt behov Forventet behov anvendes i Turnus Dagtilbud som grundlag i såvel ressourcetildelingsmodeller som i kapacitetsanalyse Dagplejen ny ressourcetildelingsmodel Dagplejens nye ressourcetildelingsmodel består af en grundtildeling og en pris pr. barn. Den børnetalsafhængige tildeling er lig forventet børnetal ganget med enhedspris (pris*mængde). År 2013 Forventet gennemsnitligt børnetal 800 Enhedspris (kr.) Grundtildeling (kr.) Side24/45

28 I modellen fordeles midler til løn, materialer og uddannelse. Budgetter til bl.a. bygninger og rengøring er uforandrede. Diverse større og mindre budgetter til tjenestekørsel, repræsentation, telefon osv. er i den nye ressourcetildelingsmodel omdannet til f.eks. løn og materialer. Således tildeles dagplejen fremover midler på baggrund af meget få parametre. Hermed understøttes beslutningen om rammestyring. For dagplejen gælder princippet om at pengene følger barnet en situation, hvor samtlige dagplejere har 4 børn indskrevet, er dog umulig. Der er flere årsager til dette herunder ferie, sygdom, uddannelse og barsel. Derudover tilbydes børn i dagplejen i modsætning til i de integrerede institutioner plads i dagplejen efter garantidag. I de aldersintegrerede institutioner og i børnehaver tilbydes pladser pr. den 1. i måneden. Af ovennævnte årsager forventes dagplejen at være 91 % effektiv. Det betyder, at dagplejen skal afgive midler, såfremt virksomheden har færre børn indskrevet end 91 % af det budgetlagte børnetal. Der budgetlægges med forældrebetaling, økonomiske fripladser samt søskenderabat for det budgetlagte børnetal Klubberne ny ressourcetildelingsmodel Nuværende budgetter er fremkommet på baggrund af fremskrevne budgetter fra kommunesammenlægningen samt diverse særlige forhold/tildelinger. Turnusanalysen har et forslag til ny ressourcetildelingsmodel, som i udgangspunktet er udgiftsneutralt (dog er indarbejdet et centralt placeret budgetunderskud på kr. før omfordeling gennemføres). Som en konsekvens af, at budgetønsket fra dagtilbudsområdet ikke blev imødekommet i budgetforliget for budget 2013, skal demografireguleringen fortsat udmøntes i klubberne. Demografireguleringen i 2013 for klubberne er negativ som følge af faldende børnetal i målgruppen og er på godt 1,3 mio. kr. Da klubberne ikke har haft faldende børnetal blandt brugerne, svarer denne regulering af budgettet reelt til ændret serviceniveau. For dagtilbudsklubberne gælder en særlig udfordring; uanset størrelsen på det samlede antal børn i klubberne, så justeres det samlede budget ikke, dvs. at tilgang af børn vil medføre færre midler pr. barn, og afgang af børn vil medføre flere midler pr. barn. Til sammenligning vil øget tilgang af børn i dagplejen eller daginstitutionerne automatisk medføre flere midler gennem vippeordningen. Side25/45

29 Modellen lægger op til, at dagtilbudsklubberne budgetlægges på baggrund af børnetallet i tidligere år. F.eks. er det faktiske antal indskrevne børn i 2011 det børnetal, som budgetlægningen tager udgangspunkt i for budget Gennem budgetåret foretages herefter ikke budgetændringer på baggrund af flere eller færre børn i klasse Center for Dagtilbud foretager således ikke vippeafregning. Der tages højde for dagtilbudsklubbernes forskellige åbningstid. Ressourcetildelingsmodellen består af en grundtildeling og en pris pr. enhed. Grundtildeling er ens for alle uanset åbningstid, men tildeling pr. barn reguleres efter åbningstid. I og med at der tildeles grundtildeling, tildeles der ikke en enhedspris for de første 37 børn/unge i klubben. År 2013 Forventet børnetal (opgjort i enheder) Enhedspris (kr.) justeres efter åbningstid Grundtildeling dagklub (kr.) Grundtildeling aftenklub (kr.) I udmøntning af demografiregulering for fritidsklubber er fire klubber undtaget, fordi grundtildelingen er et minimumsbudget. Det betyder, at demografireguleringen på -1,3 mio. kr. udmøntes på de 6 almindelige fritidsog ungdomsklubber samt Rosenkildegården. Demografireguleringen for Rosenkildegården er beregnet som en procentregulering af deres budget i forhold til det samlede klubbudget. Rosenkildegården er holdt uden for harmoniseringen Udfordringen for klubområdet Klubberne står på grund af generelt faldende børnetal over en reduktion af deres samlede budget. Samlet set skal klubberne i 2013 afgive ca. 1,8 mio. kr. Som det gennem Turnus Dagtilbud flere gange er beskrevet betyder demografiregulering af klubområdet færre ressourcer pr. barn, når antallet af børn i klubberne er uændret. Side26/45

30 8.5. Børnehaver og aldersintegrerede institutioner ny ressourcetildelingsmodel Forslaget til daginstitutionernes nye ressourcetildelingsmodel består af en grundtildeling og en pris pr. enhed. Den børnetalsafhængige tildeling er lig forventet børnetal ganget med enhedspris (pris*mængde). År 2013 Forventet børnetal (opgjort i enheder) Enhedspris (kr.) Grundtildeling pr. institution (kr.) I ressourcetildelingen anvendes enheder for at skabe gennemskuelighed. Baggrunden er, at ressourcetildelingen er aldersafhængig f.eks. svarer et vuggestuebarn til 2,1 enheder og et børnehavebarn til 1 enhed. Antallet af enheder er baseret på en børnetalsprognose, som igen er baseret på Slagelse Kommunes befolkningsprognose. Der vil som i alle andre prognoser kunne forekomme udsving i både opad og nedadgående retning. Dette udsving imødeses af en central pulje til vippeafregning. I forslaget til ressourcemodel for daginstitutioner fordeles midler til løn, materialer og uddannelse. Budgetter til bygninger og rengøring mv. er uforandrede. Diverse større og mindre budgetter til tjenestekørsel, repræsentation, telefon osv. er i den nye ressourcetildelingsmodel omdannet til f.eks. løn og materialer. Således tildeles daginstitutionerne fremover midler på baggrund af meget få parametre. Hermed understøttes beslutningen om rammestyring. Daginstitutioner, som er tildelt budgetter til pladser med mild specialisering, fastholder denne tildeling, idet den ikke indgår i harmoniseringen (Hesselgården, Lilleskov, Søbjerggård og Skanderborgvej). For daginstitutionerne gælder princippet om at pengene følger barnet. Daginstitutionerne forventes at være 100 % effektive, dvs. at daginstitutionerne skal afgive midler, såfremt virksomhederne har færre børn indskrevet end 100 % af det budgetlagte børnetal. Såfremt virksomhederne har flere børn indskrevet end 100 % af det budgetlagte børnetal, modtager daginstitutionerne midler. Center for Dagtilbud foretager den beskrevne vippeafregning. Det budgetlagte børnetal svarer til børnetalsprognosen for Side27/45

31 8.6. Tidsplan/proces Børne, Uddannelses og Integrationsudvalget besluttede den 10. oktober 2012 at sende ressourcemodellerne og harmoniseringsforsalg i høring. Høringsperioden er fastsat fra den 11. til den 29. oktober, hvorefter sagen genoptages på udvalgets møde den 7. november. 8-1 Overordnet tidsplan for implementering af nye ressourcetildelingsmodeller Periode Aktivitet Ansvarlig 7. november november - december 2012 Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget godkender forslag til nye ressourcemodeller og beslutter dato for implementering Proces for personale og institutioner afhængig af beslutning 7. november Center for Dagtilbud/Turnus Dagtilbud Center for Dagtilbud 1. januar 2013 Ny ressourcemodel implementeres i dagplejen 1. januar 2013 Ny ressourcemodel implementeres i daginstitutionerne med en overgangsperiode på 3 år 1. januar 2013 Ny ressourcemodel implementeres i klubberne Center for Dagtilbud Center for Dagtilbud Center for Dagtilbud 1. januar 2015 Nye ressourcemodeller fuldt implementeret Side28/45

32 9. Kapacitetsanalyse Kapacitetsanalysen viser, at der er en merkapacitet i 2012 for 0-5 årige børn i hele Slagelse Kommune. Der er tale om en gennemsnitlig merkapacitet, og institutionerne vil opleve perioder med flere og færre børn. Antallet af indmeldte børn i institutionerne er højest i maj/juni (lige før skolestart) og lavest i august/september (lige efter skolestart). Udover at se på det nuværende behov ift. kapaciteten, er der også vurderet på det fremtidige behov ( ) ud fra distriktsopdelte prognoser. Den samlede fremtidige kapacitet og kapacitetsbehovet for Slagelse Kommune er gengivet i tabel 9-1 på næste side. Som det kan aflæses nederst i tabellen, er der en forventet gennemsnitlig merkapacitet i 2013 på 665 m² stigende til 937 m² i Den samlede merkapacitet dækker over en række forskelle mellem distrikterne. Kapacitetsanalysen på dagtilbudsområdet er lavet med udgangspunkt i det for Slagelse Kommune politisk besluttede kvalitetsniveau mht. kvadratmeter pr. barn, som er 4,5 m 2 pr. 0-2 årig og 3,5 m 2 pr. 0-3 årig. 6 Det skal understreges, at alle vurderinger er foretaget på baggrund af dette kvalitetsniveau. Hvis niveauet hæves eller sænkes vil det have betydning for konklusionerne. 5 Fritidshjemsbørn indgår ikke i tabellen. De skal rummes indenfor merkapaciteten. Når de ikke er med, skyldes det, at der ikke er noget minimums pladskrav for fritidshjemsbørn. 6 Dette niveau er over lovens minimumskrav, som er hhv. 3 m 2 pr. 0-2 årig og 2 m 2 pr. 3-5 årig. Side29/45

33 Tabel 9-1 Forventede kapacitetsbehov Slagelse Kommune Kapacitets og behov (Opgørelse i kvadratmeter) Korsør By - syd Kapacitet Behov Difference Korsør By - nord Kapacitet Behov Difference Skælskør Kapacitet Behov Difference Vemmelev Kapacitet Behov Difference Slotsbjergby - Sørby Kapacitet Behov Difference Dalmose - Flakkebjerg Kapacitet Behov Difference Kirkeskoven Kapacitet Behov Difference Boeslunde Kapacitet Behov Difference Stillinge Kapacitet Behov Difference Slagelse By øst og Kapacitet Vestermose Behov Difference Slagelse By -vest Kapacitet Behov Difference Slagelse Kommune i alt Kapacitet Behov Difference I tabellen ovenfor ses en voksende merkapacitet i Skælskør, Boeslunde, Vemmelev og Korsør. Side30/45

34 Den forventes omvendt et stigende børnetal i Slagelse Øst. Antallet af 0-2 årige forventes at stige med knap 100 børn (26,6 %) fra , mens antallet af 3-5 årige i samme periode forventes at stige med 52 børn (9,3 %). Prognosen for især Nymark distriktet i Slagelse Øst er meget optimistisk i forhold til tidligere prognoser, og udviklingen følges meget nøje. Konsekvensen af forventet stigning i børnetal i Slagelse Øst er en voksende mindrekapacitet. I de øvrige områder svarer udbuddet af pladser til den forventede efterspørgsel i den givne periode. Ved vurdering af opgørelsen, er der en række forudsætninger, som indgår: 1. Antallet af daginstitutioner er konstant. Daginstitutionerne indgår i opgørelsen med størrelsen af børneareal opgjort i kvadratmeter. 2. Antallet af dagplejere er opgjort som det nuværende antal og reguleret med kendte afgange (f.eks. planlagt pension). 3. Antallet af dagplejere indgår i opgørelsen med størrelsen af børneareal opgjort i kvadratmeter. Børnearealet for en dagplejer er 4 børn*0,91 (udnyttelsesgraden)*4,5 kvadratmeter (Slagelse Kommunes standard for 0-3 årige). Ovenstående betyder, at en eventuel merkapacitet kan findes hos enten daginstitutioner eller dagplejere. Der er stor forskel mellem distrikterne, og det er vigtigt at vurdere hvert distrikt for sig ved planlægning af en fremtidig kapacitetstilpasning. Overordnet skal der træffes en beslutning, der kan sætte rammen for den videre tilpasning Kapacitetsudfordring i bæredygtighedsperspektiv Det er ikke noget nyt, at børnetallet er faldende. Som det kan ses af tabellen nedenfor har antallet af 0-5 årige Slagelse Kommune været konstant faldende siden Tallene til og med 2011 er historiske tal, mens tallene fra 2012 til 2021 er baseret på befolkningsprognosen. Side31/45

35 9-2 Antal 0-16 årige i Slagelse Kommune fordelt på tre aldersintervaller. Historisk Historisk Historisk Historisk Historisk Historisk Historisk Historisk Historisk Udgangsår Alder/kalenderår Antal 0-2 årige Antal 3-5 årige Antal 6-16 årige Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Prognose Alder/kalenderår Antal 0-2 årige Antal 3-5 årige Antal 6-16 årige Det historiske fald har institutionerne allerede mærket. Budgetterne reguleres i forhold til børnetal, og ved fald i børnetal bliver de udmeldte budgetter til institutionerne mindre. Fra 2010 er institutionerne blevet reguleret 100 % ved op - og nedgang i børnetallet. Det betyder, at er der et barn mere i daginstitutionen end forudsat ved budgetlægningen, modtager institutionen midler (positiv vippe), og er der et barn færre end forudsat ved budgetlægningen afgiver institutionen midler (negativ vippe). Jf. befolkningsprognosen vil børnetallet for de 0-5 årige være faldende frem til Såfremt der ikke sker en tilpasning af kapaciteten, vil budgetterne til alle virksomheder blive mindre. Selvom der i forbindelse med Turnus Dagtilbud ikke er defineret, hvor stor eller hvor lille en bæredygtig institution er, er det givet, at antallet børn kan blive så lavt (og dermed budgettet så lavt), at det ikke er muligt, at have personaleressourcer til at dække åbningstiden. Hvis der ikke sker en aktiv tilpasning af kapaciteten, kan det faldende børnetal medvirke til at gøre vilkårene så dårlige i nogle institutioner, at det ikke er muligt, at opretholde et fagligt forsvarligt niveau. Det vil med andre ord gøre institutionerne ikke-bæredygtige. Dette vil være mere udpræget i nogle distrikter end andre. På baggrund af de økonomimøder, der er holdt med de institutioner, der har ønsket det, er der institutionsledere, der har givet et bud på, hvor mange børn, der skal være for at en institution er økonomisk bæredygtig. Her har vurderingen været at der skal være 37 børnehavebørn og almindelig åbningstid. Såfremt der er udvidet åbningstid, skal der være flere børn. Den økonomiske bæredygtighed defineret som et minimum antal børn, kan understøttes på 2 måder: 1) Pladsanvisningen kan tage højde for de små institutioner og anvise plads, så institutionerne opnår det definerede minimum antal børn over året Side32/45

36 2) Der ændres i tildelingsmodellen, så små institutioner tildeles budget svarende til, at de har det definerede minimum antal børn - uagtet, at der reelt er tilmeldt færre Dette tiltag vil naturligvis sætte yderligere pres på de øvrige institutioner, som oplever hele børnetalsfaldet 1) eller alternativt en lavere ressourcetildeling pr. barn 2). Presset kan undgås, hvis der sker en løbende tilpasning af institutionerne, så der kan optages flere 0-2 årige. Dermed realiseres børnetalsfaldet ikke i institutionerne, men derimod i dagplejen. Alternativt kan små institutioner på længere sigt sammenlægges med andre institutioner Beslutninger, der skal sætte rammen for tilpasning Nærhed Tilpasning skal ske i forhold til områder. Slagelse Kommune er et geografisk stort område. Derfor kan det give børn og forældre store udfordringer, hvis kapaciteten ses under et. Det vil givet været meget ubelejligt for en familie i Slagelse by, at de i et kapacitetsudnyttelsesøjemed tilbydes dagtilbudsplads i Skælskør eller Boeslunde, medmindre de selv efterspørger en plads netop her. Konvertering af børnehavepladser til vuggestuepladser En måde at tilpasse kapaciteten på, er at konvertere en del af de eksisterende kvadratmeter i institutionerne fra areal tilpasset børnehavebørn til areal tilpasset 0-2 årige. Der er i dag både aldersintegrerede institutioner og børnehaver. I forbindelse med kapacitetsanalysen er der foretaget vurdering af, om det er muligt at omkonvertere børnehavepladser til vuggestuepladser i den enkelte institution, og en estimeret pris pr. kvadratmeter på denne ombygning i den enkelte institution. Det er ligeledes vurderet, om institutionerne kan udbygges for derved at rumme yderligere børnegrupper. I Korsør, som er et af områderne med voksende merkapacitet, er det muligt at omkonvertere areal i de fleste af de eksisterende institutioner (pris kr./m²). Derudover kan 4 af de eksisterende institutioner udbygges uden problemer og herved skabe plads til flere småbørn i institutionerne. Fordel: Tilpasningen kan ske løbende. Forbedrer institutionernes bæredygtighed. Fordel: Undgå institutionslukninger. Side33/45

37 Ulempe: Behovet for dagplejere vil blive reduceret i samme takt. (Dagplejerne som personaleressource kan eventuelt tilknyttes de nye småbørnsgrupper i institutionerne). Lukning af institutioner Såfremt der ikke sker en løbende tilpasning af kapaciteten, vil der senest i 2015 være behov for at nedlægge institutioner i Korsør, Boeslunde og Skælskør. Institutionernes bæredygtighed i de nævnte områder vil på dette tidspunkt være presset af faldende børnetal. Fordel: Antallet af bygninger begrænses i overensstemmelse med ejendomsstrategien. Det bliver muligt at forsøge at afhænde utidssvarende bygninger, der ikke er ideelle til formålet. Ulempe: Beslutning og tilpasning udskydes til I den mellemliggende periode vil institutionernes økonomiske bæredygtighed blive presset på grund af faldende børnetal. Oplæg til beslutning: Der skal træffes rammebeslutning i forhold til tilpasning af kapaciteten i dagtilbud i Slagelse Kommune. a. Gradvis tilpasning ved konvertering af børnehavepladser til vuggestuepladser færre dagplejepladser b. Tilpasning af antallet af institutioner til regulering af merkapacitet færre institutioner c. Kapacitetstilpasningen sker lokalt på baggrund af geografiske områder. Som hjælp i forbindelse med beslutninger har vi udarbejdet et eksempel. Eksemplet er opdigtet, men overvejelserne skal illustrere de muligheder, der er. Når der er truffet en beslutning om rammen, kan der udarbejdes konkrete scenarier for områderne i Slagelse Kommune. Side34/45

38 Figur Modelområde eksempel Kapacitet 0-2 årige årige Behov 0-2 årige årige Difference 0-2 årige årige Dagplejen 0-2 årige Private pasningsordninger 0-2 årige Børnehaven Øjesten 3-5 årige Børnehuset Solstrålen 0-2 årige årige Daginstitutionen Evigglad 0-2 årige årige For at illustrere konsekvenser af en rammebeslutning er der oprettet et modelområde. Dette modelområde består af tre institutioner samt dagplejen. Ligesom i Slagelse Kommune generelt er der i dette område faldende børnetal. I tabellen ovenfor er kapacitet, behov og difference opgjort i antal børn. Som der ses, er der allerede i 2013 en merkapacitet ift. 0-2 årige, mens der er en lille mindrekapacitet ift. 3-5 årige. I 2017 er merkapaciteten vokset til henholdsvis 32 og 37 børn. Side35/45

39 Ift. nedgang i antallet af 0-2 årige vil der ske en tilpasning i antallet af dagplejere, såfremt der ikke aktivt træffes andre beslutninger. Ift. nedgangen i antallet af 3-5 årige er der to mulige alternativer. Den ene er at lukke en institution. Den anden er omkonvertering af børnehavepladser til vuggestuepladser. Der vil være anlægsudgifter forbundet med evt. omkonvertering. 1. Ses der på modelområdet vil det i år 2013 og 2017 være muligt at regulere kapaciteten ved at tilpasse antallet af dagplejere. Antages det, at reguleringen sker gennem dagplejen og der samtidigt konverteres pladser i Børnehuset Solstrålen (vuggestuepladser til børnehavepladser) i 2016, kan daginstitutionen Evigglad nedlægges i Den vil herefter ikke være merkapacitet i modelområdet i Antallet af dagplejere reduceres i perioden fra 19 til Alternativt kan børnehaven Øjesten konvertere 32 børnehavepladser til 25 vuggestuepladser 7 (16 i 2015 og 16 i 2016). Herved bibeholdes alle daginstitutioner med et børnetal, som er bæredygtigt og udnytter kapaciteten. Til gengæld falder behovet for pladser i dagplejen. I modelområdet betyder det, at antallet af dagplejere reduceres fra 19 til 2. Der skal gøres opmærksom på, at vi i modeleksemplet her bruger antallet af børn til at illustrere kapacitetsudnyttelsen. I kapacitetsanalysen er der for hvert område lavet en opgørelse på merkapacitet ift. m 2. Det er for det videre arbejde med tilpasning af kapaciteten på området nødvendigt, at der politisk træffes en beslutning om, hvorvidt man ønsker at beholde så mange institutioner som muligt hvilket vil betyde nedlæggelse af dagplejepladser, samt en anlægsudgift til omkonvertering. Eller om der skal afvikles institutioner i det omfang og med den hastighed det er nødvendigt. 7 Nye institutionerne bygges i dag til at kunne håndtere begge børnegruppe uden nævneværdig tilpasning. Det er således muligt at tilpasse institutionerne til det aktuelle behov. Denne mulighed er ikke til stede i de øvrige institutioner. Side36/45

40 10. Spørgsmål fra foranalysen Temaet i Turnus Dagtilbud er kvalitet i bæredygtige enheder. Et tema som er analyseret og belyst i kapitel 7, 8 og 9 ovenfor. En del af rammen for temaet er givet ved en række spørgsmål omkring dagplejen, daginstitutionerne og klubberne. Spørgsmål, som der ikke direkte er givet svar på i kapitel 7-9. Formålet med dette kapitel 10 er at sikre, at eventuelle løse tråde er samlet op. For så vidt muligt sker dette ved at svare på spørgsmålene. For at sikre genkendelighed i materialet er spørgsmålene fra foranalysen gengivet i den oprindelige form Dagplejen Hvilken opgave skal dagplejen løfte i Slagelse Kommune? Som beskrevet ovenfor under kapacitetsanalysen, afhænger dagplejens rolle også af andre beslutninger. Hvis ønsket er at bevare institutionerne i de områder, hvor børnetallet falder, kan det kun ske ved at omkonvertere til vuggestuepladser. Hvis det sker, er behovet for dagplejere tilsvarende mindre. (se kapitel 9 om kapacitetstilpasning). Dagplejen til særlige målgrupper præmature børn, ekstremt allergiske børn, børn med nedsat immunforsvar? Den seneste forskning viser, at børn reddes tidligere og tidligere i et fødselsforløb og nogle gange med efterfølgende skader af større og mindre grad. I Slagelse Kommune opleves en stigende efterspørgsel fra forældre, sundhedstjenesten og sagsbehandlere på pladser i dagplejen til børn fra 0-2 år med særlige behov. Generelt kan børnene beskrives som børn med behov for et dagtilbud i små trygge og rolige rammer og med få andre børn omkring sig. Hvad vil det betyde at dagplejen eller dele af dagplejen specialiseres? Det vil betyde et fagligt løft til dagplejen, som kan tilbyde et kvalitativt dagpasningstilbud til de børn, der er født med større eller mindre handicaps f. Side37/45

41 eks. syns - og hørehandicaps, præmature børn eller andet, der kræver specielle hensyn. Det vil være en andel af de i dag ca. 200 dagplejere, der skal være specialdagplejere. Ifølge sundhedstjenesten fødes der i gennemsnit 30 præmaturbørn årligt i Slagelse Kommune. Derudover fødes der børn med andre særlige behov. Antallet af specialdagplejere vurderes på den baggrund at være 6 dagplejere fordelt over hele kommunen. Det vil afhænge af barnet/børnene, hvor mange børn en specialdagplejer kan have indskrevet (fra 1 til 4 børn). Det vil derfor påvirke dagplejens belægningsgrad. Hvad koster det? 6 dagplejere uddannes løbende efter behov Der afsættes ekstra kursusmidler fra budgettet til uddannelse De 6 specialdagplejere vil have en lavere belægningsgrad Forældrene skal være indstillet på at køre efter tilbuddet, da det ikke kan forventes, at specialdagplejeren bor tæt på familien. Hvad er gevinsten? Det giver barnet en bedre start. Der vil være den tid, der skal til, for at der kan blive taget de helt specielle hensyn, som det enkelte barn har brug for. Specialdagplejere er etableret i netværk og kan derigennem sparre med hinanden og derved øge deres faglige kompetencer. Dagplejen er det faglige fyrtårn, som tilgodeser forældrenes behov for special-dagtilbud til deres barn, og derved brande Slagelse Kommune for at gøre en forskel for disse familier. Såfremt der i dagplejen skal ligge en opgave med præmature børn, ekstremt allergiske børn og børn med nedsat immunforsvar kræver det politisk beslutning om at prioritere dette samt tilføre dagplejen tilstrækkelig ressource til at løfte opgaven. Side38/45

42 Hvordan kan den økonomiske bæredygtighed for dagplejen forbedres? I forbindelse med ressourcemodellerne er det foreslået, at de centrale budgetter for dagplejen overføres til Center for Dagtilbud. Herved mindskes usikkerheden for dagplejen, der som virksomhed ikke har mulighed for at påvirke hverken forældrebetaling eller fripladser og søskenderabatter. Der er ligeledes foreslået en ændring af visitationsreglerne, således, at børn tilbydes en plads i dagplejen pr. den 1. i en måned. Dette er ligeledes en ligestilling med daginstitutionerne. En omkonvertering af børnehavepladser til vuggestuepladser (i det omfang der er overkapacitet af børnehavepladser) gavner dagplejens bæredygtighed derved, at dagplejen ikke skal have så stor en del af ansvaret for overholdelse af pladsgarantien. Omvendt betyder det, som beskrevet ovenfor, at behovet for dagplejepladser vil være tilsvarende mindre. Hvor stor en del af behovet for de 0 2 årige skal imødekommes af et tilbud i dagplejen? Behovet for dagplejepladser kan bevidst reguleres ved etablering af flere vuggestuepladser i aldersintegrerede institutioner. Herved kan daginstitutioner overtage en del af tilpasningsforpligtigelsen. Det vil ikke med faldende børnetal være muligt, at fastholde både antallet af institutioner og andelen af småbørn, der er tildelt dagplejeplads. Der er stor forskel på både udbuddet og behovet i de forskellige områder. Det kan derfor blive en barriere i visse distrikter, hvis Slagelse Kommune lægger sig fast på en fordeling mellem vuggestuepladser og pladser i dagplejen i alle distrikter. 8 8 I 2013 er fordelingen ca. 40 % af 0-2 årige i aldersintegrerede institutioner og 60 % i dagplejen. Side39/45

43 Hvordan kan kapaciteten og organisationen løbende tilpasses, så den understøtter den økonomiske bæredygtighed og målsætningen om kvalitet i dagplejen og på hele dagtilbudsområdet? Fleksibilitet i tilpasningen af kapaciteten i dagplejen er afgørende for den økonomiske bæredygtighed. Tilpasning i kapacitet er i dagplejen det samme som rekruttering eller afskedigelse. Der er desuden en vis sårbarhed forbundet med dagplejere, der bor i områder med meget få børn. Dagplejere aflønnes på baggrund af firebørnskontrakter dvs. de får løn for 4 børn uanset om de har 1,2,3 eller 4 børn. Faldende børnetal lokalt betyder, at udgiften pr. barn i dagplejen stiger. Såfremt grundlaget for en dagplejer forsvinder dvs. at der lokalt ikke er flere børn, der efterspørger en plads, må kapaciteten tilpasses. Det vil betyde, at dagplejeren kan afskediges, eller alternativt kan børn fra et andet lokalområde tilbydes pladserne med længere transport. Det betyder, at det ikke altid er muligt at fastholde en dygtig dagplejer alene på grund af geografi. Kapaciteten kan tilpasses ved en bevidst omstilling fra dagplejepladser til institutionspladser, som nævnt under kapacitetsanalysen Daginstitutioner Hvordan påvirkes bæredygtigheden i daginstitutionerne af etablering af yderligere pladser til 0 2-årige i aldersintegrerede institutioner? Den økonomiske bæredygtighed i institutionerne presses af faldende børnetal. Etablering af yderligere pladser til 0-2 årige i institutionerne vil hæve børnetallet i institutionerne og dermed også institutionernes bæredygtighed. Side40/45

44 10.3. Klubber Hvad vil Slagelse Kommune på klubområdet? Hvordan tilpasses organisationen, så den understøtter den økonomiske bæredygtighed, det besluttede serviceniveau og målsætningen om kvalitet i klubberne? Hvordan tilpasses den fysiske kapacitet, så den understøtter den økonomiske bæredygtighed, det besluttede serviceniveau og målsætningen om kvalitet i fritids- og ungdomsklubberne? Der er fortsat uafklarede spørgsmål omkring klubberne. Dette skyldes ikke mindst klubbernes helt særlige økonomiske situation, hvor klubbernes økonomiske ramme er uafhængig af den aktuelle efterspørgsel. Klubbernes opgave er at tilbyde det bedst mulige tilbud inden for de givne rammer. Dette er en særlig udfordring i en periode, hvor antallet af 0-16 årige (målgruppen) i Slagelse Kommune er faldende. Det betyder, at klubbernes budget, som er en ramme, demografireguleres negativt. At klubberne samlet set har en ramme betyder, at der er det samme beløb til at drive klub for uanset, hvor mange, der benytter klubben. Fra 2009 til 2012 er der kommet flere børn/unge i klubberne, samtidigt med, at rammen er blevet beskåret på grund af demografiregulering. Klubbernes økonomiske bæredygtighed kan derfor kun forbedres ved, at regulere antallet af børn i klubberne, således at den ændrede ramme svarer til antallet af indmeldte. Samtidigt er den negative demografiregulering med til at presse den økonomiske bæredygtighed i alle dagtilbudsklubber. Der er 6 dagtilbudsklubber, som også har tilknyttet aften/ungdomsklub og 4 landklubber, som er en del af det aldersintegrerede tilbud i gl. Hashøj. Endeligt er der Rosenkildeklubben, som indgår i et projekt i Ringparken i Slagelse og på Motalavej i Korsør. En ændret organisering, hvor der er færre klubber vil samle ressourcerne både økonomiske og personalemæssige, og på den måde skabe mere bæredygtighed. Omvendt vil budgettet fortsat blive mindre. Antallet af årige forventes at falde frem til 2021 med deraf følgende negativ demografiregulering. Side41/45

45 11. Afrunding I løbet af den tid, hvor vi har arbejdet med Turnus Dagtilbud, har vi haft gang i rigtig mange ting. Vi har lavet en foranalyse. I den indgår resultaterne fra en tidsregistrering, gennemført i alle institutioner i uge Det var et stort arbejde for alle medarbejderne i institutionerne, som registrerede flittigt time for time i en hel uge. Derefter var det op til os, at samle informationerne og gøre dem brugbare. Resultatet var, at der i virkeligheden ikke var så stor forskel på institutionernes måde at anvende tiden på. Uanset hvilke parametre vi testede faldt resultatet for institutionerne (næsten) ens ud. Anderledes så det ud, når institutionerne blev sammenlignet på andel af uddannede/ikke-uddannede og omkostningerne pr. barn i institutionerne. Der var dog ikke nogen fællesnævner. Det var for eksempel ikke de store institutioner, der var billigst heller ikke de mindste. Det var ikke afgørende, om institutionen var børnehave eller en aldersintegreret institution. Resultatet var ikke entydigt, og det førte til, at der som en del af turnusanalysen skulle udarbejdes forslag til nye ressourcetildelingsmodeller Økonomiudvalget besluttede på Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalgets anbefaling at igangsætte en egentlig Turnusanalyse på området. Resultatet er den rapport du sidder med i hånden (eller har foran dig på skærmen). Rapporten er en opsamling på en lang række delprojekter, som er blevet gennemført fra januar 2012 oktober På næste side kan du se en slags tidslinje for Turnus Dagtilbud og de hovedleverancer, der har været. Hvis du har lyst til at læse mere om én eller flere af delprojekterne kan du finde dem på Slagelse Kommunes hjemmeside under fanen i højre side Fremtidens Dagtilbud. På tidslinjen refereres også til behandlinger i det politiske udvalg Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget (BUI). Alle sager og bilag kan du ligeledes finde på hjemmesiden under politik og politiske udvalg Selvom ikke alle forslag har været lige velkomne håber vi, at Dagtilbudsområdet vil få glæde og ikke mindst mere kvalitet ud af det efterfølgende arbejde med at implementere de tiltag, der godkendes. Projektgruppen siger tak for altid god energi og engagement Side42/45

46 FORANALYSE Projektgruppe nedsat (august 2011) Arbejdstidsundersøgelse gennemført (efteråret 2011) Dialogmøde (nov. 2011), Opsamling findes på Fremtidens Dagtilbud Foranalyse godkendt (dec. 2011), Findes på Fremtidens Dagtilbud TURNUS DAGTILBUD KVALITET I BÆREDYGTIGE ENHEDER Dagtilbudskonference (jan. 2012), Opsamlinger findes på Fremtidens Dagtilbud Delprojekt dagpleje og daginstitutioner (TEMA drøftelse i BUI) Findes på Fremtidens Dagtilbud Delprojekt nyt koncept for arbejde med pædagogiske mål (TEMA drøftelse i BUI 12. juni 2012) Findes på Fremtidens Dagtilbud Delprojekt Kodeks (TEMA drøftelse i BUI 12. juni 2012) Delprojekt kvalitet i klubber (TEMA drøftelse i BUI 12. juni 2012) Findes på Fremtidens Dagtilbud Delprojekt Best practice (TEMA drøftelse i BUI 12. juni 2012), Rapport udarbejdet af CUPP findes på Fremtidens Dagtilbud Forslag til nye ressourcemodeller (BUI 12. juni 2012) Kapacitetsanalyse samt anlægsønsker (BUI 8. august 2012) Turnus Dagtilbud Økonomi samt budgetønske (BUI 8. august 2012) Turnus Dagtilbud Økonomi (BUI 10. oktober 2012) Høringsperiode 11. oktober til 29. oktober 2012 Turnus Dagtilbud Økonomi (BUI 7. november 2012) Turnus Dagtilbud Kvalitet i bæredygtige enheder (BUI 7. november 2012) Turnus Dagtilbud Udviklings- og visionspuljen (BUI 7. november 2012) (Tanker om fremtidige klubber) (BUI 7. november 2012) Side43/45

47 Versionsnr.: 01, d. 26. juli 2012 Forfatter: mathy Oprettelsesdato: 14. december 2012 Godkendelsesdato: Dokumentsti: Side44/45