Cabinet Brahin ADVOKATFIRMA I FRANKRIG / LAWYERS OFFICE IN FRANCE

Transkript

1 Cabinet Brahin Société d'avocats au Barreau de Nice Nicolas Brahin DESS Droit Bancaire et Financier Avocat Cabinet Brahin ADVOKATFIRMA I FRANKRIG / LAWYERS OFFICE IN FRANCE Céline Zekri DEA Droit Immobilier Public et Privé, ICH Paris Avocat collaborateur Correspondant organique de : Legipass 8, rue Auber PARIS Finn Larsen Advokatfirma Algade 43, Roskilde Danemark Horizons China Corporate advisory 1801 Lippo Plaza, 222, Huaihai Middle Road Huangpu, SHANGAI PR China Nice, le 18 Juillet pages Objet: Bekendtgørelse nr af 10. februar 2016, der reformerer retsreglerne om aftaler Ordonnance n du 10 février 2016 portant réforme du droit des contrats Nærværende bekendtgørelse er gældende for aftaler, der indgås fra oktober Aftalens varighed Med bekendtgørelsen er der tilført civillovbogen 1210 til 1215, der fastsætter de generelle regler for en aftales varighed. Civillovbogens 1210 bestemmer, at uopsigelige forpligtelser almindeligvis er forbudt, medens det tidligere kun var i særlige tilfælde. Reformen skelner mellem aftaler med begrænset og ubegrænset varighed. Faktisk bestemmer civillovbogens 1211, at man kan opsige en aftale med ubegrænset varighed ved at overholde opsigelsesvarslet, mens man til gengæld skal overholde fristerne for en aftale med begrænset varighed. Civillovbogens 1213 bestemmer, at en aftale med begrænset varighed kan forlænges, hvis parterne bliver enige om at ændre fristen. I dette tilfælde sker der en udsættelse af fristen, og aftalens varighed bliver ubegrænset. Cabinet BRAHIN Société d Exercice Libérale à Responsabilité Limitée inscrite au Barreau de NICE E mai l: contact@brahin avocats.com avocats.com BUREAU PRINCIPAL inscrit au Barreau de NICE (CP 427) 1, RUE LOUIS GASSIN NICE FRANCE BUREAU SECONDAIRE inscrit au Barreau de MONTPELLIE 14, Rue Ernest Michel MONTPELLIER

2 Men man skal være opmærksom på, at dette ikke er til skade for tredjemand, fx en kautionist, der i stedet for at forpligte sig i en begrænset periode, forpligter sig i en uvis periode. Civillovbogens 1214 bestemmer, at en aftale med fast varighed kan fornys. Ved denne fornyelse opstår der en ny aftale. Der skal skelnes mellem forlængelse og fornyelse : Forlængelse er den samme aftale med en forlænget frist Fornyelse er en ny aftale, men bemærk, at en kautionist skal acceptere denne nye aftale! Denne aftale er dog ikke så ny, idet aftalen er præcis den samme. Hvis aftalen fornys, og parterne ikke aftaler nogen varighed, vil den være med ubegrænset varighed. Til gengæld har parterne mulighed for at vælge en tidsbegrænset aftale. Civillovbogens 1215 vedrører den stiltiende videreførelse af en aftale. Det er den samme aftale, der stiltiende fornys af parterne og dette med en ubegrænset varighed og ensidig opsigelse af parterne. Ikke desto mindre kan parterne altid aftale en fast varighed. Når det er en ny aftale, skal man være på vagt, idet kravene og oplysningspligten, etc. ligeledes fornys. 2. Teorien om ugyldighed Civillovbogens 1178 ff. omhandler ugyldighed. En ugyldig aftale regnes for aldrig at være blevet opfyldt, hvilket medfører tilbagelevering i henhold til betingelserne i civillovbogens Der er tale om en erstatning uden for kontrakt, da aftalens ugyldighed medfører dens forsvinden. Bekendtgørelsen skelner mellem relativ ugyldighed og absolut ugyldighed, det vil sige skelnen mellem almindelig interesse og individuel interesse. Absolut ugyldighed medfører udvidelse af den berørte personkreds, der kan kræve aftalen ugyldig, det vil sige alle interesserede parter. Til gengæld er ugyldigheden relativ, når det kun er den berørte person, der kan ophæve den. Civillovbogens 1182 bestemmer, at parterne kan anerkende en aftale, der er relativ ugyldig og vælge at opfylde den til trods for dens ugyldighed. 2

3 Civillovbogens 1183 indeholder en ny bestemmelse. Når den indgåede aftale er ugyldig, kan den ene part anmode den anden om enten at anerkende den eller at anfægte den. Dette gør det muligt at kende den anden parts hensigt. I civillovbogens 1184 hedder det, at hvis et for aftalen afgørende punkt er ugyldigt, så er den afgørende bestemmelse ugyldig, og hele aftalen bliver ugyldig. Til gengæld hvis bestemmelsen ikke er afgørende, er det kun den, der bliver ugyldig, og aftalen består. Civillovbogens 1185 bestemmer, at ugyldighedsindsigelse ikke kan forældes. 3. Ophævelse Ophævelse i henhold til kodificering af 1804 har kun været kort behandlet, og det var blot angivet, at man kunne kræve aftalens ophør. Nu er ophævelse kodificeret i civillovbogens 1224, og man kan anmode om ophævelse: I medfør af ophævelsesklausulen, Ved at anmode retten, Og hvis der ikke er en sådan klausul, når misligholdelsen er alvorlig. Paragraffen bekræfter retspraksis fra 1998, idet man har mulighed for at ophæve en aftale ensidigt. Tidligere kunne man kun opnå ophævelse ad rettens vej, men nu kan parterne selv forhandle en ophævelse af aftalen. Ophævelsen betyder genoprettelse af tidligere tilstand. Aftalen ophæves, som hvis den aldrig havde eksisteret, hvilket medfører tilbagelevering. Civillovbogens 1229 indeholder bestemmelser om tilbagelevering. Teksten skelner mellem ydelsernes komplette eller successive anvendelighed for at kende status omkring tilbagelevering. Hvis samtlige aftaler har en komplet anvendelighed, skal alle ydelser tilbageleveres. Derimod, hvis den kun er successiv, er tilbageleveringen kun delvis. Fx et leksikon med fortløbende levering. Et leksikon kan dog kun bruges, hvis det er komplet, og alt skal tilbageleveres. Hvis det kun havde været enkle bøger uden forbindelse mellem sig, ville tilbageleveringen kun have været delvis. Man skelner altså ikke længere mellem om opfyldelsen er successiv, men om anvendeligheden er komplet. 4. Almindelig ret og særlige rettigheder Civillovbogens 1105 bestemmer, at særlove vinder over almindelig ret. 5. Aftaleret og ansvar 3

4 Civillovbogens 1382 er blevet til 1240, men formuleringen er ikke ændret. Paragraffernes numre vedrørende ansvar uden for kontrakt er ændret, men ikke indholdet I bekendtgørelsen nævnes der ikke skelnen mellem indsatsforpligtelse og resultatforpligtelse. De strafferetlige og ansvarsbegrænsende bestemmelser er bibeholdt. Civillovbogens 1170 bekræfter retspraksis vedrørende Chronopost sagen og kodificerer princippet om forbud mod en bestemmelse, der kan skade en væsentlig forpligtigelse. 6. Retten og aftalen Bekendtgørelsen understreger rettens rolle og stiller spørgsmålet, om ikke rettens plads er så vægtig, at den bliver aftalens tredje part. 7. Aftalens opfyldelse I bekendtgørelsen har man villet favorisere opfyldelsen af en aftale. Nu kan man opnå naturalopfyldelse, mens man tidligere kun kunne opnå erstatning ved ophævelse. Bekendtgørelsen giver altså flere beføjelser til kreditor og retten til at få aftalen opfyldt. Civillovbogens 1219 omhandler indsigelse om misligholdelse. Civillovbogens 1221 omhandler natural tvangsopfyldelse, undtagen hvis opfyldelsens omkostning og anvendelighed er ude af proportioner. Civillovbogens 1222 giver kreditor en ensidig beføjelse, mens retten kontrollerer misbrug. 8. Kreditors muligheder Civillovbogens 1217 opremser listen over sanktionsmuligheder for en kreditor, der ikke har opnået fyldestgørelse. Det er en udbygning af de sanktionsmuligheder, man allerede kender. Paragraffen bestemmer herunder, at en kreditor i tilstrækkeligt graverende tilfælde, kan gøre indsigelse om misligholdelse. Man anerkender retspraksis i Tocqueville sagen. Denne retspraksis giver den ene part mulighed for at annullere aftalen på eget ansvar, men han skal orientere den anden part. Han fremkalder således aftalens ophævelse. Kreditor kan ligeledes bede om prisnedsættelse og godtgørelse, hvilket var en særlig bestemmelse i aftaleretten, men bekendtgørelsen henfører disse principper til almindelig 4

5 gældende ret (Civillovbogens 1233). Hvis prisen allerede er betalt, kan der ikke anmodes om nedsættelse. En ikke fyldestgjort kreditor kan ligeledes indgive indsigelse om misligholdelse på forhånd, det vil sige, han forudser, at den anden part ikke kan opfylde aftalen ved forfald, og altså indgiver erklæring om misligholdelse. 9. Indsigelse om misligholdelse Civillovbogens 1219 bestemmer, at en part har mulighed for ikke at opfylde en forpligtelse, hvis den anden part ikke opfylder den, og det er tilstrækkeligt graverende. I civillovbogens 1220 hedder det, at en part har mulighed for ikke at opfylde aftalen, hvis der er en åbenlys risiko for misligholdelse med alvorlige konsekvenser. 10. Prisnedsættelse Civillovbogens 1223 bestemmer, at kreditor efter at have sendt et påkrav til debitor kan acceptere ufuldstændig opfyldelse af aftalen og anmode om en forholdsmæssig prisnedsættelse : Kreditor kan sende debitor påkrav, Acceptere en ufuldstændig opfyldelse, Og anmode om en prisnedsættelse. 11. Uforudseelighed Bekendtgørelsen har bekræftet retspraksis i sagen om kanal Crapon af 6. marts Dommeren har ikke beføjelse til at drage aftalens betingelser i tvivl, fx pris. I civillovbogens 1195 hedder det, at hvis der indtræder uforudsigelige ændringer under aftalens opfyldelse, der gør denne opfyldelse overordentlig kostbar, kan parterne, der ikke har accepteret at påtage sig denne risiko, anmode om en genforhandling af aftalen. Hvis en genforhandling mislykkes, kan parterne søge at ophæve aftalen og ligeledes anmode retten om at afgøre sagen. Hvis det ikke er muligt at opnå enighed inden for rimelig tid, kan retten ophæve aftalen eller revidere den. 12. Force majeure Civillovbogens 1218 definerer force majeure som et udefrakommende forhold, der bliver til en begivenhed, som debitor ikke er herre over. Force majeure i bekendtgørelsen defineres kun på det aftalemæssige område. Det nye i bekendtgørelsen er, at hvis forhindringen er midlertidig, udsættes aftalen, og den opfyldes senere. Til gengæld hvis forhindringen er definitiv, ophæves aftalen. 5

6 13. Bortfald Civillovbogens 1186 bestemmer, at aftalen bortfalder, hvis et væsentligt punkt forsvinder. Et enkelt betydeligt punkt er tilstrækkelig til, at aftalen bortfalder. Hvis der er tale om en samlet aftalemæssig transaktion, og aftalerne er indbyrdes afhængige, bortfalder alle aftaler, hvis én bortfalder. Civillovbogens 1187 omhandler bortfaldets virkninger. Bortfaldet får aftalen til at ophøre, og retten har mulighed for at træffe beslutning om tilbagelevering. 14. Tilbud og accept Reformen kodificerer tilbud og accept i civillovbogens 1113 ff. Aftalen er indgået, så snart udbyderen har modtaget accepten. Det er bekræftelsen af teorien om acceptens modtagelse. Udbyderen skal fastholde sit tilbud i en rimelig periode. Civillovbogens 1120 anerkender, at tavshed ikke er accept, undtagen hvis dette fremgår af lovgivningen, eller af sædvane, etc. 15. Forhandlinger Civillovbogens 1112 omhandler ret til godtgørelse, hvis forhandlingerne bryder sammen. Hvis forhandlingspartner afbryder forhandlingen i ond tro, kan der kræves godtgørelse, men den vil ikke være på højde med det aftalte, idet denne godtgørelse kun dækker forhandlingsomkostningerne. Civillovbogens omhandler almindelig oplysningsret. Civillovbogens bestemmer, at den, som afslører en fortrolig oplysning, han har opnået under en forhandling, har et erstatningsansvar. 16. Ensidigt løfte og forkøbsret Det er indledende aftaler. Et ensidigt løfte er forpligtelsen til at indgå en aftale, hvis modtageren udnytter optionen. Forkøbsret består i at foretrække én person at indgå aftalen med. Civillovbogens 1123 beskriver forkøbsretten som værende forpligtelsen til fortrinsvis at tilbyde at handle med én part. 6

7 Tredjemand, der indgår aftalen, selvom han kendte til eksistensen af en forkøbsret, risikerer at blive udsat for substitution eller ugyldighed. Til gengæld hvis tredjemand vil vide, om der eksisterer en forkøbsret, kan han spørge den eventuelt berettigede. Hvis han spørger om dette, og en vis frist overskrides uden svar fra berettigede, kan sidstnævnte ikke længere gøre denne ret gældende. Civillovbogens 1214 omhandler ensidigt løfte og stk. 2 tilbagekaldelse af løftet. Bekendtgørelsen bekræfter retspraksis i sagen Consorts Cruz, Tilbagekaldelse af et løfte i den periode, berettigede havde fået til at træffe sit valg, forhindrer ikke indgåelse af den lovede aftale. En aftale, der i strid med et løfte indgås med en tredje part i ond tro, der kendte hertil, er ugyldig. Reformen forstærker værdien af indledende aftaler. 17. En retshandels bevæggrund Begrebet bevæggrund er afskaffet i bekendtgørelsen. Civillovbogens 1128 omhandler ikke længere dette begreb. Nicolas BRAHIN Avocat au Barreau de Nice nicolas.brahin@brahin avocats.com 7