Sprogudvikling og socioøkonomisk baggrund

Transkript

1 Sprogudvikling og socioøkonomisk baggrund Hvordan hænger de rent faktisk sammen? Fabio Trecca, Ph.d. Vingsted 2017 FTFH's efteruddannelseskursus 21/09/2017

2 CV Fabio Trecca Ph.d., Center for Børnesprog, Syddansk Universitet The impact of phonetic structures on early language processing and acquisition: The case of Danish. Fabio Trecca Ph.D. Dissertation / September 2016 Post.doc. ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet Konsulent hos SPROGKLAR 2

3 Dagens (store) spørgsmål Samfundet efterspørger evidensbaserede indsatser i et forsøg på at imødegå sproglige vanskeligheder: Hvordan stiller vi os som faggruppe i forhold til dette? Er logopædisk intervention stadig noget, der skal foregå på individniveau? Skal vi som faggruppe medvirke i udviklingen af sprogstrategier på dagtilbudsområdet, eller klarer pædagogerne den opgave? Har logopæden et ansvar for alle børns sprogudvikling? 3

4 Hvordan hænger forældres socioøkonomiske status (SES) sammen med deres børns sproglige evner? 4

5 Sprogtilegnelsesligningen Barnets Barnets tidlige forudsætninger for at lære sprog (potentiale) + erfaring med sprog (miljø) = succesfuld sprogudvikling 5

6 Socioøkonomisk status (SES) skaber sprogmiljøet Forældres uddannelsesniveau Forældres indtægt Forældres job (faglært vs. ufaglært vs. manglende) Levested 6

7 Tidligere: Manglende fokus på SES i sprogforskning Grunden var: en nativistisk holdning om, hvordan sprogtilegnelse fungerer (fx Pinker, 1994) en idé om at det er politisk ukorrekt at kigge på forskelle mellem hjemmemiljøer/kulturer (fx Fernald & Weisleder, 2015) I dag: Øget fokus på hvor meget sprog, barnet hører i hverdagen 7

8 Hart & Risley (1995) 42 børn i alderen mdr. 1-times lydoptagelser hver måned Ord hørt per time herunder opmuntringer herunder forbud Højt uddannet (n=13) Arbejder-klasse (n=10) Overførselsindkomst (n=13) Ord hørt: pr. time pr. uge (estimat) pr. år (estimat) på 4 år (estimat) Højt uddannet (n=13) mio 45 mio Arbejder-klasse (n=10) mio 26 mio Overførselsindkomst (n=13) mio 13 mio 8

9 The 30 million word gap Professional Working class Welfare 9 Hart & Risley (1995)

10 Variation indenfor grupper og grupperne imellem arbejderklasse overførselsindkomst højt uddannede 10

11 Resultater SES korrelerer med antal ord, barnet hører Børn fra lav SES familier starter i dagtilbud med dårligere forudsætninger for sprogtilegnelse (jf. Ramey & Ramey, 2004) Barnets ordforråd ved 3-års alderen forudsiger barnets sproglige evner i 9-10-års alderen (jf. Lee & Burkam, 2002) 11

12 Ikke kun ordforråd Børn fra lav SES familier scorer i gennemsnit lavere i test, der vurderer: narrative evner sætningskompleksitet meta-sproglige evner 12 Restrepo et al. (2006)

13 Foreløbige konklusioner Socioøkonomisk status (SES) Forskelle i hvor meget man taler til/ med barnet (kvantitet) Barnets udvikling af ordforråd Succes i skolen 13

14 Hvor stor en del af resultatet skyldes forældrenes sprogadfærd? Erika Hoff (2003) 33 høj SES-familier 33 lav SES-familier Videooptagelser Kiggede på antal af sproginput fra moren 14

15 Morens sprogadfærd Morens sprogadfærd er hovedsageligt årsag til resultatet 15 Hoff (2003)

16 Morens interaktionsstil Lavere SES - nuanceret leksikon - komplekse sætninger - gestik - direktivt sprog Højere SES + nuanceret leksikon + komplekse sætninger + gestik + faciliterende sprog MORENS SPROGLIGE VANER når hun taler med andre voksne = når hun taler til/med barnet 16 Hoff-Ginsberg (1991); Hoff (2003)

17 Morens interaktionsstil (fortsat) Engagere(n)de samtaler Morens lydhørhed Fælles opmærksomhed Tilknytning 17 Ginsborg (2006)

18 Foreløbige konklusioner Interaktionsstil (kvantitet og kvalitet) Barnets udvikling af ordforråd Succes i skolen X Socioøkonomisk status (SES) 18 Hoff & Naigles (2002); Hoff (2003)

19 Weisleder & Fernald (2013) Fokuserer kun på lav SES-familier 29 fattige spansk-talende familier i USA 7 timers optagelser pr. barn 19

20 Kun fokus på variationen blandt lav SES-familier 20

21 Høj variation på tværs af familier Ord barnet hører i timen Familie ID 21 Fernald & Weisleder (2011); Weisleder & Fernald (2013)

22 Høj variation på tværs af familier (fortsat) Ord barnet hører i timen Familie ID 22 Fernald & Weisleder (2011); Weisleder & Fernald (2013)

23 Resultater Ordforråd (24 mdr) Sprogprocessering (19 mdr) Hørte ord pr. time (18 mdr) 23 Hørte ord pr. time (18 mdr) Weisleder & Fernald (2013)

24 Sprogprocesseringsevner Højttalere ~ 80 cm Skærm Eye-tracker ~ 60 cm Kontrolrum Odense BabyLab 24

25 Looking-While-Listeningproceduren Kig på bilen! 25 Trecca et al. (indsendt)

26 Hvad udstyret ser 26

27 Hvad jeg ser 27

28 Måling af barnets sprogprocesseringsevner Find bilen! 100% Processeringstid Kiggetid på targetord 50% 0% Ordet Ordet udtales genkendes 28 Tid (ms) Trecca et al. (indsendt)

29 Resultater (fortsat) 29 Fernald & Weisleder (2011)

30 Fernald, Marchman & Weisleder (2013) Samme resultater hos engelsk-talende børn på tværs af SES-niveauer 30 Fernald, Marchman & Weisleder (2013)

31 også på tværs af sprog 31 Fernald & Weisleder (2011)

32 Resultater (fortsat) Ordforråd (24 mdr) Sprogprocessering (19 mdr) Ordforråd (24 mdr) Hørte ord pr. time (18 mdr) Hørte ord pr. time (18 mdr) 32 Sprogprocessering (19 mdr) Weisleder & Fernald (2013)

33 Foreløbige konklusioner Interaktionsstil (kvantitet og kvalitet) Barnets sprogprocesserings -evne Barnets udvikling af ordforråd Succes i skolen Socioøkonomisk status (SES) X X X 33 Weisleder & Fernald (2013); Fernald & Weisleder (2015)

34 Barnets sprogeksponering varierer som et kontinuum arbejderklasse overførselsindkomst højt uddannede lav kvantitet lav kvalitet høj kvantitet høj kvalitet 34

35 Foreløbige konklusioner (fortsat) Sprogtilegnelse = trial-and-errorproces Mere eksponering for sprog giver børn flere chancer for at udføre deres detektivarbejde Jo bedre de er til sprogprocessering, jo nemmere er det for dem at lære nye ord i fremtiden 35

36 Kendte ord (produktion) Hvad med danske forhold? Alder (16-36 mdr) 36 wordbank.stanford.edu

37 Hvad med danske forhold? (fortsat) Lineær sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og antallet af børn med lav score ifølge sprogvurderinger 37 Højen & Bleses (2010)

38 Dagtilbud som sproglig intervention Socialt udsatte børns regelmæssige tilstedeværelse i dagtilbud gør en positiv forskel for deres sprog Men kun hvis den sprogpædagogiske kvalitet er høj 38 Burchinal et al. (2010); Justice et al. (2008); Logan et al. (2011)

39 Pædagogisk kvalitet i danske børnehaver Positiv stemning Social-emotionel understøttelse Negativ stemning* Pædagogens sensitivitet Inddragelse af børnenes perspektiv Organisering af aktiviteter/hverdag Sproglig og læringsmæssig understøttelse Adfærdshåndtering Produktivitet Maksimering af læring Understøttelse af tænkning og forståelse Feedback-strategier Sprogunderstøttende adfærd 1 2,5 4 5,5 7 Lav kvalitet Mellem kvalitet Høj kvalitet 39 Markussen-Brown (2015)

40 Hvad kendetegner sprogunderstøttende adfærd? 1. Fokus på førskrift og lydlig opmærsomhed (Justice et al., 2003) bogstaver i barnets omgivelser højtlæsning, dialogisk inddragelse af skrift i legen 40

41 Hvad kendetegner sprogunderstøttende adfærd? 2. Fokus på sprogmodellering i interaktioner åbne spørgsmål (Girolametto & Weitzman, 2002) gentagelse/udvidelse af barnets ytringer ord på egne/barnets handlinger flere 1-til-1 samtaler (Jalongo & Sobolak, 2010) 41

42 Hvad kendetegner sprogunderstøttende adfærd? 2. Fokus på sprogmodellering i interaktioner (fortsat) at følge barnets interesser/initiativer i samtaler brug af avanceret sprog (Rowe, 2012), herunder: nye, sjældnere ordklasser (fx tillægsord, stedord) synonymer/antonymer (Coyne et al., 2007) abstrakt ordforråd (van Kleeck et al., 2006) 42

43 Videoeksempler 43

44 Overordnede konklusioner Den ikke-så-gode nyhed: SES korrelerer med dårligere sprogerfaring/rollemodeller både kvantitet og kvalitet af sproginput Den meget bedre nyhed: SES korrelerer med dårligere sprogerfaring/rollemodeller det kan man lave om på det handler om at give forældrene de rigtige værktøjer 44

45 Overordnede konklusioner (fortsat) Mere sprogunderstøttende miljøer og interaktioner i dagtilbud kan udligne SES-relateret effekter (fx Jalongo & Sobolak, 2010) Efteruddannelse af pædagogisk personale har positive effekter (Markussen-Brown, 2015) Forældre kan også have gavn af de samme værktøjer (jf. EVA, 2016) især tosprogede/kortuddannede forældre ønsker mere dialog/vejledning om sprog (EVA, 2016) 45

46 Litteraturliste Burchinal, M., Vandergrift, N., Pianta, R., & Mashburn, A. (2010). Threshold analysis of association between child care quality and child outcomes for low-income children in pre-kindergarten programs. Early Childhood Research Quarterly, 25(2), Coyne, M. D., McCoach, B., & Kapp, S. (2007). Vocabulary intervention for kindergarten students: Comparing extended instruction to embedded instruction and incidental exposure. Learning Disability Quarterly, 30(2), Danmarks Evalueringsinstitut (2016). Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner. Fernald, A., Marchman, V.A., & Weisleder, A. (2013). SES differences in language processing skill and vocabulary are evident at 18 months. Developmental Science, 16, Fernald, A., & Weisleder, A. (2011). How & why early experience is so crucial in learning language. Presentation held at LENA Conference, 18/04/2011. Fernald, A., & Weisleder, A. (2015). Twenty Years after Meaningful Differences, It s Time to Reframe the Deficit Debate about the Importance of Children s Early Language Experience. Human Development, 58, 1-4. Ginsborg, J. (2006). The Effects of Socio-economic Status on Children s Language Acquisition and Use. In J. Clegg, & J. Ginsborg (red.), Language and Social Disadvantage: Theory into Practice, John Wiley & Sons, Ltd. Girolametto, L., & Weitzman, E. (2002). Responsiveness of child care providers in interactions with toddlers and preschoolers. Language, Speech, and Hearing Services in Schools, 33, Hart, B. M., & Risley, T. R. (1995). Meaningful differences in the everyday experience of young American children. Baltimore, MD: Brookes. Hoff-Ginsberg, E. (1991). Mother-child conversation in different social classes and communicative settings. Child Development, 62, Hoff, E. (2003). The specificity of environmental influence: Socioeconomic status affects early vocabulary development via maternal speech. Child Development, 74, Hoff, E., & Naigles, L. (2002). How children use input in acquiring a lexicon. Child Development, 73, Højen, A., & Bleses, D. (2010). Etsprogede og tosprogede med og uden sprogproblemer. Center for Børnesprogs E-print, 12. Jalongo, M.R., & Sobolak, M.J. (2010). Supporting Young Children s Vocabulary Growth: The Challenges, the Benefits, and Evidence-Based Strategies. Early Childhood Education Journal, 38(6),

47 Litteraturliste (fortsat) Justice, L. M., Mashburn, A. J., Hamre, B. K., & Pianta, R. C. (2008). Quality of language and literacy instruction in preschool classrooms serving at-risk pupils. Early Childhood Research Quarterly, 23(1), Justice, L.M., Chow, S.M., Capellini, C., Flanigan, K., & Colton, S. (2003). Emergent literacy intervention for vulnerable preschoolers: Relative effects of two approaches. American Journal of Speech-Language Pathology, 12, Lee, V. E., & Burkam, D. T. (2002). Inequality at the starting gate: Social background differences in achievement as children begin school. Washington, DC: Economic Policy Institute. Logan, J.A.R., Piasta, S.B., Justice, L.M. Schatschneider, C., & Petrill, S. (2011). Children s Attendance Rates and Quality of Teacher- Child Interactions in At-Risk Preschool Classrooms: Contribution to Children s Expressive Language Growth. Child Youth Care Forum, 40, Markussen-Brown, J. (2015). Establishing quality in preschool language and literacy environments. On the quality of Danish preschools, and pathways to improving it via professional development. PhD thesis, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Pinker, S. (1994). The language instinct. William Morrow & Co. Ramey, C. T., & Ramey, S. L. (2004). Early learning and school readiness: Can early intervention make a difference? Merrill-Palmer Quarterly, 50, Restrepo, M., Schwanenflugel, P., Blake, J., Neuharth-Pritchett, S., Cramer, S., & Ruston, H. (2006). Performance on the PPVT-III and the EVT: Applicability of the measures with African American and European American preschool children. Language, Speech & Hearing Services in Schools, 37(1), Rowe, M.L. (2012). A longitudinal investigation of the role of quantity and quality of child-directed speech in vocabulary development. Child Development, 83(5), Trecca, F., Bleses, D., Højen, A., Madsen, T.O., & Christiansen, M.H. (indsendt). When too many vowels impede language processing: An eye-tracking study of Danish-learning children. van Kleeck, A., Vander Woude, J., & Hammett, L.A. (2006). Fostering literal and inferential language skills in Head Start preschoolers with language impairment using scripted book-sharing discussions. American Journal of Speech-Language Pathology, 15, Weisleder, A., & Fernald, A. (2013). Talking to Children Matters: Early Language Experience Strengthens Processing and Builds Vocabulary. Psychological Science, 24(11),