Integrerer man i sin praksis de strategier, som man finder på Nebula, kan man have tillid til, at barnets sprogmiljø vil stige i kvalitet.

Transkript

1 Nebula-guide Teoretisk og empirisk baggrund for Nebula Nebulas indhold er evidensbaseret. Det vil sige, at de sprogstrategier, som er eksemplificeret i Nebulas videobiblioteker, er strategier, som ifølge forskning gavner børns sprogtilegnelse og kognitive udvikling (fx Barnes & Dickinson, 2017; Flowers, Girolametto, Weitzman, & Greenberg, 2007; Girolametto, Weitzman, Lefebvre, & Greenberg, 2007; Hoff, Quinn, & Giguere, 2017; Justice & Ezell, 2001; Justice, Mashburn, Hamre, & Pianta, 2008; Mashburn et al., 2008). Integrerer man i sin praksis de strategier, som man finder på Nebula, kan man have tillid til, at barnets sprogmiljø vil stige i kvalitet. Teoretisk set bygger strategierne i Nebula primært på en socio-interaktionel tilgang til sprogtilegnelse (Vygotsky, 1978). Ifølge denne tilgang antages det, at børn tilegner sig sprog igennem understøttende interaktioner med sprogbrugere, som er mere sprogkompetente end barnet. Til trods for at der er evidens for, at børns sprogfærdigheder udvikles i interaktion med andre børn (Justice, Petscher, Schatschneider, & Mashburn, 2011), lærer børn langt det meste af deres sprog fra voksne sprogrollemodeller og igennem hverdagsinteraktioner (Hart & Risley, 2003; Hoff, 2003). De strategier, som præsenteres i Nebula, er særligt relevante i en dansk sammenhæng. Dette fordi dansk forskning har vist, at intensiteten af anvendelsen af de typer strategier, som man finder på Nebula, varierer på tværs af pædagogisk personale. Den meget varierende intensitet ses ikke blot i hverdagsinteraktioner, men også og endda i mere strukturerede situationer, hvor der foregår sprogligt arbejde, fx dialogisk læsning (Markussen-Brown, Bleses, Logan, & Justice, 2015). I den refererede undersøgelse, som omfattede 500 børnehavemedarbejderes interaktioner med børn, fandt man, at medarbejdernes understøttelse af børnenes sprogudvikling kun hos et mindretal var af høj kvalitet. I forlængelse melder et centralt spørgsmål sig: Hvad er høj kvalitet i sprogarbejdet? Selv om der kan være mange holdninger til dette, er spørgsmålet slet ikke så subjektivt ifølge forskere (Nicholas, Lightbown, & Spada, 2001; Peterson, Jesso, & McCabe, 1999; Rowe, 2012). Empirisk forskning har fundet frem til bestemte typer interaktioner, der gavner børns sprogtilegnelse. Derfor opfatter man i forskningsverdenen interaktioner af denne slags som dele, der skal til for at opnå sprogmiljøer af høj kvalitet. Foruden kvaliteten af interaktionerne, har man i forskningen også undersøgt mængden af sprogunderstøttelse, der skal til, før denne sprogunderstøttelse har en betydningsfuld effekt på børns udvikling af stærke sprogfærdigheder. Kort sagt peger forskningen på, at både kvaliteten og omfanget af de sprogunderstøttende strategier har betydning for udviklingen af børns sprogfærdigheder. Jo flere interaktioner af høj kvalitet, man indgår i med barnet, desto stærkere bliver barnets sprogfærdigheder. Alignment med Classroom Assessment Scoring System Når man arbejder på at øge sprogpædagogisk kvalitet, er det vigtigt, at man har mulighed for at måle effekten af indsatsen. Derfor har vi overordnet grupperet sprogstrategierne i Nebula i henhold til

2 måleinstrumentet CLassroom Assessment Scoring System (CLASS; Pianta, La Paro & Hamre, 2008), som er et redskab, hvormed man igennem observation vurderer kvaliteten af interaktionerne mellem voksne og børn i dagtilbud. Ét af de tre overordnede domæner, som CLASS vurderer, er særligt interessant i forhold til sprogpædagogisk praksis. Domænet hedder Instructional Support eller læringsmæssig understøttelse oversat til dansk. Domænet indeholder tre mere specifikke dimensioner, som vi har ladet os guide af i Nebulas opbygning. Den første dimension hedder Language Modelling, som vi har oversat til Sproglig rollemodel. Denne dimension indeholder strategier, som giver børn en god lingvistisk model for, hvordan sprog er bygget op. Concept Development (som vi har valgt at kalde barnets tænkning) handler om de strategier, som understøtter barnets højere abstraktionsniveau og almene kognitive udvikling. Til sidst er der Quality of Feedback, som vi har tilpasset og kaldt Barnets zone for nærmeste udvikling, da dimensionen primært handler om strategier, som understøtter barnets læring under længere dialoger gennem understøttelse målrettet det enkelte barns sproglige niveau. Man kan have fokus på de strategier, som findes i Nebula uden at måle med CLASS, men hvis man starter med at vurdere sprogpædagogisk kvalitet med CLASS, vil man kunne få et tydeligt billede af hvilke strategier, man i hverdagssituationer bruger og hvilke, man ikke bruger. Med den viden, kan man gå mere systematisk til værks med at anvende Nebulas mange konkrete videoeksempler. Senere kan man atter foretage en CLASS-vurdering for at sikre, at der er en målbar stigning i kvalitet. CLASS er veldokumenteret som et validt og pålideligt måleinstrument til vurdering af sprogpædagogisk praksis (Pianta et al., 2005), og i Sprogklar har vi igennem brug af CLASS også kunnet dokumentere stigninger i sprogpædagogisk kvalitet som følge af forløb, hvor medarbejdere har haft fokus på at lære at bruge de sprogstrategier, som præsenteres i Nebula. Brugen af Nebula i praksis De følgende afsnit fungerer som et idékatalog til, hvordan man kan bruge videobiblioteket i Nebula i praksis. Det kan være, at nogle af idéerne eller forslagene ikke kan implementeres direkte, men kræver tilpasning til de rammer, som gælder for lige præcis det enkelte dagtilbud og den enkelte kommune. Da dette er et idékatalog, er der ikke nogen faste retningslinjer for hvornår, hvordan eller i hvilket omfang man bør bruge Nebula. I stedet følger her en række refleksionsspørgsmål, som I kan tage udgangspunkt i, når I skal planlægge brugen af Nebula i jeres praksis. Hvordan kan brugen af Nebula planlægges og struktureres i den travle hverdag? Der findes forskellige måder at bruge Nebula på. Da Nebula er et digitalt pædagogisk redskab, kan det tilgås når som helst og hvor som helst. Dette muliggør, at man kan se videoerne alene, i mindre læringsfællesskaber eller i større grupper. Eksempelvis kan I se videoerne til stuemøder, personalemøder eller sammen med forældrene til forældresamtaler. Det er helt centralt, at ledelsen prioriterer og allokerer tid til at arbejde med sprogstrategierne fra Nebulas videobibliotek. Desuden er det vigtigt, at ledelsen faciliterer implementeringen af sprogstrategierne i

3 hverdagen. Erfaringen siger, at den bedste effekt opnås, når ledelsen kommer rundt på stuerne for at bakke op om medarbejdernes øgede fokus på brug af sprogpædagogiske strategier. Hvordan udvælges relevante sprogstrategier? Når I skal påbegynde arbejdet med sprogstrategierne i Nebula, kan det være en god idé at tage udgangspunkt i en konkret strategi, som I tænker kan kvalificere jeres sprogpædagogiske arbejde. Det kan være hensigtsmæssigt at starte med en strategi fra kategorien Sproglig rollemodel. Her vil I formentlig kunne genkende nogle af strategierne, da flere af dem også indgik i Sprogpakken. Derefter kan I med fordel gå videre til kategorien Barnets tænkning, inden I fortsætter med Barnets zone for nærmeste udvikling. Strategierne for Barnets zone for nærmeste udvikling bygger nemlig videre på strategierne fra Sproglig rollemodel og Barnets tænkning. Hvis I ønsker at arbejde med sproglige færdigheder relateret til senere læsefærdigheder, kan I tage udgangspunkt i strategier fra Barnets førskrift. Til hver video følger der en beskrivelse af: Hvad sprogstrategien går ud på Hvordan den understøtter børnenes sproglige udvikling Eksempler på anvendelsen af strategien og Tegn på læring hos børnene. Det er vigtigt, at I er opmærksomme på, at det kan tage tid at blive fortrolig med formålet og anvendelsen af de enkelte strategier. Udover beskrivelsen er der for hver video desuden en Læg særligt mærke tilfunktion, der kan hjælpe jer med at målrette jeres fokus, når I ser videoerne. Fælles eller individuelt fokus på én eller flere sprogstrategier? Når I har udvalgt én eller flere sprogstrategier, kan I medarbejdere for eksempel på skift fremlægge en strategi. Under denne præsentation kan I komme ind på, hvilke(t) barn/børn denne strategi kunne være særlig oplagt(e) at bruge strategien overfor. Alle i personalegruppen kan have fokus på samme strategi, eller I kan overveje, om det er mere hensigtsmæssigt, at I arbejder med hver jeres. I kan også vælge at gribe det omvendt an ved at tage udgangspunkt i et bestemt barn, og ud fra barnets sproglige udvikling vælge passende strategier, som I vil fokusere på i jeres sprogpædagogiske praksis. Uanset hvilken tilgang I vælger, kan I med fordel sammen kigge på de relevante videoer for at få en fælles forståelse af den/de givne strategi(er). Har du eksempelvis som sprogvejleder selv har hovedansvaret for en gruppe børn, kan du også vælge at arbejde med videobiblioteket mere på egen hånd, og vælge strategier i forlængelse af de fokuspunkter, du i øvrigt har for din sprogindsats.

4 Hvordan implementeres strategierne i hverdagen? Skal man arbejde med én, to eller flere strategi ad gangen? Det kan være mere overskueligt og nemmere at bevare fokus på implementeringen af sprogstrategierne, hvis I indledningsvist hver især vælger at have fokus på én sprogstrategi. Senere, når I er blevet mere rutinerede og mere sikre i anvendelsen af strategierne, kan I gå over til at arbejde med to eller flere strategier ad gangen. Hvornår kan man øve sig i at bruge den/de ny(e) sprogstrategi(er)? Det kan være en fordel at udvælge et bestemt tidspunkt eller en bestemt situation, hvor I har særligt fokus på at øve jer i at anvende den/de ny(e) sprogstrategi(er). Det kan f.eks. være under spisning, i garderoben eller på legepladsen. Erfaringen er, at det kan understøtte arbejdet med den/de nye sprogstrategier, hvis der udfyldes et skriftligt dokument i form af en slags aftalepapir, hvoraf det fremgår, hvad I vil arbejde med, hvornår og helt præcist hvordan. Et forslag til et sådant aftalepapir finder I som bilag til dette dokument (se Bilag 1). Mens I øver jer, kan I sigte hen imod at bruge den udvalgte sprogstrategi mest muligt, men efterhånden som I bliver mere fortrolige med strategien, gælder det naturligvis om at bruge den i de sammenhænge og det omfang, hvor det er relevant. Hvordan støtter man hinanden i hverdagen? Når I hører at én af jeres kollegaer anvender én af sprogstrategierne, er det en god idé at italesætte, hvad I observerer. For eksempel ved at sige Dér satte du lige ord på handlinger eller ved efterfølgende i frokostpausen at tale om, hvad I hørte og så. Denne italesættelse skaber både et anderkendende og positivt miljø, og samtidig er det godt, fordi I lærer fra og inspirerer hinanden. Andre måder at støtte hinanden i hverdagen på kan være mere fysiske, f.eks. ved brug af badges hvorpå der står, hvilken strategi I øver jer i eller ved at have afkrydsningsskemaer, hvor I markerer, hvor mange gange I har brugt en given strategi. I den travle hverdag, hvor I også skal have fokus på mange andre pædagogiske aspekter, kan synligheden bidrage til at fastholde jer selv og hinanden i at anvende sprogstrategierne. Videoer af egen praksis i hverdagen kan også være en god måde at blive bevidst om, hvordan og hvor ofte I hver især anvender de(n) givne sprogstrategi(er). Disse videoer kan I enten se hver for sig eller sammen i grupper. Sidstnævnte kan give anledning til gode refleksioner og sparring blandt kolleger. Hvordan kan sprogstrategiplakaterne bruges? Under hver af videoerne findes der en plakat, som demonstrerer de enkelte sprogstrategier. Plakaterne er målrettet til sprogarbejdet med børn i hhv. vuggestue og børnehave. Plakaterne kan også støtte

5 fastholdelsen og synligheden af arbejdet med sprogstrategierne. Det kan være en god idé at hænge dem op i det område, hvor I typisk øver jer i strategien, fx ved puslebordet, i garderoben eller ved spisebordet. Hvordan kan man evaluere brugen af sprogstrategierne? Hvis I ønsker at evaluere jeres arbejde med sprogstrategierne, kan I eksempelvis forholde jer til Tegn på barnets læring, som I finder i beskrivelsen under de enkelte videoer. Som ovenfor nævnt kan I samtidig være opmærksomme på jeres kollegers brug af strategierne. Måske har deres måde at kommunikere med børnene på ændret sig. Det kan også være, at man som udestående observant har lettere ved at lægge mærke til børnenes reaktioner og svar, når strategierne anvendes. Også i evalueringsøje med kan det være værdifuldt at arbejde med videoer fra egen praksis. Her kan I evaluere, om der er sket en udvikling i, hvordan og hvor ofte I anvender strategierne. Generelt gælder det, at når I føler jer fortrolige med anvendelsen af en given sprogstrategi, kan det være tid til at kaste sig over en ny strategi. Hvordan kan forældre inddrages i arbejdet med sprogstrategierne fra Nebula? De største fremskridt i barnets sprog opnås, når forældrene arbejder med de samme sprogstrategier samtidig med jer. Under hver video er det derfor muligt at se eksempler på, hvordan forældrene kan anvende strategierne i sammenhænge, hvor det er relevant for dem. For at gøre sprogarbejdet mere konkret for forældrene kan I vise dem de relevante videoer, f.eks. på tablet eller computer. Beskrivelserne til de enkelte videoer er desuden skrevet i et sprog, som er let forståeligt, selvom man ikke nødvendigvis har en pædagogisk baggrund. Endvidere kan det være en idé at indtænke plakaterne også i forældresamarbejdet. Dette kan gøres ved at hænge plakaterne op i de områder, hvor forældrene kommer. Det kan lægge op til nogle gode dialoger mellem jer og forældrene. Herudover kan I printe den/de relevante plakat(er) og udlevere den/dem til forældrene, så forældrene kan hænge den/dem op derhjemme. Hvad kan man gøre, hvis? man har en sproglig heterogen vuggestue- eller børnehavegruppe? Især hos børn i vuggestuealderen men også børn i børnehavealderen kan der være stor forskel på børnenes sproglige udviklingsniveau. Nogle børn siger måske ingenting, mens andre tilsyneladende forstår alt og kan udtrykke sig i længere sætninger. I forhold til børn, der endnu ikke siger så meget, er det især strategierne fra Sproglig rollemodel, der er særligt oplagte. Strategierne i denne kategori er forholdsvist simple og kan være med til at kvalificere sproginputtet. Disse lægger op til, at man i højere grad med sit eget sprog demonstrerer god sprogbrug, frem for at man kræver en avanceret sproglig respons fra børnene. Til de børn, der er lidt længere fremme i deres sproglige udvikling, er det også relevant at bruge strategierne under Barnets tænkning. Disse sprogstrategier udfordrer børnenes kreative og logiske

6 tænkning, men samtidig stiller de også større krav til børnenes sproglige respons, f.eks. i form af at svare i længere sætninger. For begge børnegrupper gælder det, at strategierne under Barnets zone for nærmeste udvikling er hensigtsmæssige at bruge i kombination med sprogstrategierne fra Sproglig rollemodel og Barnets tænkning. Årsagen er, at det med strategierne fra Barnets zone for nærmeste udvikling er muligt at differentiere det sprogpædagogiske arbejde i forhold til det enkelte barns sproglige niveau. hvis nogle børn har et andet modersmål end dansk? Ligesom hos etsprogede børn kan der også hos to- eller flersprogede børn ses en stor spredning i børnenes sproglige niveau, hvilket det er vigtigt, at I er opmærksomme på. Herudover er det desuden betydningsfuldt at tænke over, i hvor lang tid det enkelte barn har haft mulighed for at lære dansk. For nogle børn er det måske helt nyt, hvis de først møder dansk i dagtilbuddet. I dette tilfælde kan det være en god idé, uanset børnenes alder, at arbejde med de mindst komplekse strategier (altså strategierne under Sproglig rollemodel) og måske også hos børn i børnehavealderen at bruge strategierne, som ellers er henvendt til vuggestuebørn. Det er dog også vigtigt, at I er opmærksomme på, at I stimulerer børnene sprogligt på et højt nok niveau for fortsat at udvikle deres sproglige kompetencer. Her kan I få inspiration fra strategierne under Barnets tænkning, Barnets zone for nærmeste udvikling og Barnets førskrift. Også for de to- eller flersprogede børn gælder det, at forældrene også spiller en afgørende rolle for børnenes sproglige udvikling. Anbefalingen er, at forældrene taler med deres barn på deres modersmål. Hvis børnene får et stærkt modersmål, vil det typisk også have en positiv indvirkning på deres tilegnelse af dansk. Netop for at anerkende forældrenes modermål og i det tilfælde af, at forældrene ikke taler dansk, har alle videoerne i forældrebiblioteket undertekster på arabisk, polsk, somalisk og tyrkisk. Flere sprog er på vej. Disse videoer anvendes bedst i situationer, hvor I har forældrene på tomandshånd. Her er der mere ro til at forklare, hvad der er formålet med videoen og sprogstrategierne. hvis et barn scorer lavt i én eller flere delprøver i Sprogvurdering 3-6? Hvis et barn scorer lavt i Sprogvurdering 3-6, kan videobiblioteket på Nebula bruges til at understøtte den opfølgende sprogpædagogiske indsats i dagtilbuddet. På Nebula finder I videoer, der både kan understøtte barnets talesproglige færdigheder og førskriftsfærdigheder. Nedenunder finder I en oversigt over, hvilke sprogstrategier der kan styrke forskellige delområder af barnets sprog, som vurderes i Sprogvurdering 3-6: - lav score i delprøve i Ordforråd: o Sproglig rollemodel: Sæt ord på handlinger o Sproglig rollemodel: Fortolk, gentag og udvid o Sproglig rollemodel: Brug avanceret og nuanceret sprog - lav score i delprøve Opmærksomhed på skrift o Barnets førskrift: Læs og snak om bøger og skrift - lav score i delprøve Rim:

7 o Barnets førskrift: Leg med rim og remser - lav score i delprøve Opdeling af ord o Barnets førskrift: Klap stavelser o Barnets førskrift: Leg med sammensatte ord - lav score i delprøve Bogstavkendskab o Barnets førskrift: Snak om bogstaver Forældre bør involveres i de opfølgende sprogunderstøttende tiltag, der iværksættes på baggrund af sprogvurderingen, når et barn placeres i fokuseret indsats i én eller flere delområder. Nebula muliggør en sammenhængende indsats mellem dagtilbud og hjem ved at vise videoer med eksempler på, hvordan forældre kan understøtte de samme talesproglige og førskriftlige færdigheder i hjemmet. Disse videoeksempler ses, som omtalt, under hver enkelt video inden for den enkelte sprogstrategi (f.eks. Sæt ord på handlinger, Leg med rim og remser, Snak om bogstaver osv.). Forældreeksemplerne ses desuden også under Inspiration til forældresamarbejde.

8 Referencer Barnes, E. M., & Dickinson, D. K. (2017). The Impact of Teachers Commenting Strategies on Children s Vocabulary Growth. Exceptionality, 25(3), Flowers, H., Girolametto, L., Weitzman, E., & Greenberg, J. (2007). Promoting early literacy skills: Effects of in-service education for early childhood educators. Revue Canadienne d orthophonie et d audiologie-vol, 31(1). Retrieved from _literacy_skills_effects_of_inservice_education_for_early_childhood_educators/links/548ef2960cf214269f26313c.pdf Girolametto, L., Weitzman, E., Lefebvre, P., & Greenberg, J. (2007). The effects of in-service education to promote emergent literacy in child care centers: A feasibility study. Language, Speech, and Hearing Services in Schools, 38(1), Hart, B., & Risley, T. R. (2003). The early catastrophe: The 30 million word gap by age 3. American Educator, 27(1), 4 9. Hoff, E. (2003). The specificity of environmental influence: Socioeconomic status affects early vocabulary development via maternal speech. Child Development, 74(5), Hoff, E., Quinn, J. M., & Giguere, D. (2017). What explains the correlation between growth in vocabulary and grammar? New evidence from latent change score analyses of simultaneous bilingual development. Developmental Science, 21(2), n/a-n/a. Justice, L. M., & Ezell, H. K. (2001). Word and print awareness in 4-year-old children. Child Language Teaching and Therapy, 17(3),

9 Justice, L. M., Mashburn, A. J., Hamre, B. K., & Pianta, R. C. (2008). Quality of language and literacy instruction in preschool classrooms serving at-risk pupils. Early Childhood Research Quarterly, 23(1), Justice, L. M., Petscher, Y., Schatschneider, C., & Mashburn, A. (2011). Peer effects in preschool classrooms: is children s language growth associated with their classmates skills? Child Development, 82(6), Markussen-Brown, J., Bleses, D., Logan, J. A. R., & Justice, L. M. (2015). The Quality of the Language and Emergent Literacy Environments in Danish Preschools: Evidence from a Scandinavian Model. In Establishing Quality in Preschool Language and Literacy Environments: On the quality of Danish preschools, and pathways to improving it via professional development (Doctoral dissertation) (pp ). Universtity of Southern Denmark. Mashburn, A. J., Pianta, R. C., Hamre, B. K., Downer, J. T., Barbarin, O. A., Bryant, D., Howes, C. (2008). Measures of classroom quality in prekindergarten and children s development of academic, language, and social skills. Child Development, 79(3), Nicholas, H., Lightbown, P. M., & Spada, N. (2001). Recasts as Feedback to Language Learners. Language Learning, 51(4), Peterson, C., Jesso, B., & McCabe, A. (1999). Encouraging narratives in preschoolers: an intervention study. Journal of Child Language, 26(1), Pianta, R. C., La Paro, K. M., & Hamre, B. K. (2008). The Classroom Assessment Scoring System. Manual, pre- K. Baltimore: Brookes. Pianta, R., Howes, C., Burchinal, M., Bryant, D., Clifford, R., Early, D., & Barbarin, O. (2005). Features of Pre- Kindergarten Programs, Classrooms, and Teachers: Do They Predict Observed Classroom Quality and Child-Teacher Interactions? Applied Developmental Science, 9(3),

10 Rowe, M. L. (2012). A longitudinal investigation of the role of quantity and quality of child-directed speech in vocabulary development. Child Development, 83(5), Vygotsky, L. S. (1978). Thought and Language. (E. Hanfmann & G. Vakar, Eds.). MIT Press.

11 Bilag 1: Aftalepapir Navn: Stue: 1) Hvilken strategi vil jeg arbejde med? 2) Hvordan vil jeg gøre det helt konkret? (skriv hvilke konkrete handlinger, du vil foretage dig for at øve dig i den udvalgte strategi, herunder i hvilke specifikke kontekster/situationer) 3) Hvordan vil mine kollegaer og jeg fastholde og bakke hinanden op gennem øveprocessen? 4) Hvordan vil vi evaluere effekten af brugen af sprogstrategierne?