Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU/ Aarhus Universitet DEN FINSKE MODEL: NOGLE NEDSLAG I SKOLE OG UDDANNELSE

Transkript

1 Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU/ Aarhus Universitet DEN FINSKE MODEL: NOGLE NEDSLAG I SKOLE OG UDDANNELSE

2 Indhold: de forskellige nedslag 1. Vik øveskole i Helsinki 2. Publikationer og links 2. Norge indfører 5-årig læreruddannelse efter finsk forbillede fra De finske læreres status og trivsel 3. Finsk skolereform En lille smule om PISA 6. Sammenhæng mellem forskning, uddannelse og undervisning i folkeskolens fag i FINLAND 7. Rekruttering og optag på læreruddannelsen 2

3 Nedslag: Viks øveskole, Helsinki Ca 1500 elever og 100 lærere: bh.kl-9. kl. (3.g) Skolen er normal kommunal distriktskole i Vik (forstad) men er samtidig øveskole for læreruddannelsen på Helsinki Universitet Mange lærere har PhD, udfører pæd forskning og alm uv-timer i skolen De samme sidder i læseplansudvalg og laver nationale læremidler 3

4 Ny rapport aug Finsk læreruddannelse i et dansk perspektiv, rapport august 2017, af Frans Ørsted Andersen, Mikkel Wiskerchen og Camilla Lund Honore. Kan frit hentes på: dhttp://edu.au.dk/fileadmi n/edu/udgivelser/rapport er/finsk- laereruddannelse pdf 4

5 Citat 1 fra rapporten Undersøgelserne peger på at danske lærerstuderende, modsat deres finske kammerater, ikke i tilstrækkelig grad føler sig klædt godt nok på til alle de udfordringer, de står over i nutidens folkeskole. Det handler ikke om, at de danske professionshøjskoler ikke gør det godt nok, men mere om at der ikke er tid nok og at et bachelorniveau ikke er tilstrækkeligt i forhold til udfordringer og krav. 5

6 Citat 2 fra rapporten En lærerkandidatuddannelse vil kunne sikre mere tid og et højere niveau. En tidligere nordisk undersøgelse viser fx at finske lærerstuderende har dobbelt så mange timer til de pædagogiske fag og aktiviteter som danske lærerstuderende. Der er brug for mere tid til fordybelse og kvalifikation på dansk læreruddannelse. Danmark er i den sammenhæng også det eneste nordiske land, hvor læreruddannelse ikke kan tages på kandidatniveau. 6

7 1. Verdens bedste folkeskole. Finsk og dansk læringsmiljø. (2010) Århus Universitetsforlag 2. Dokumentarfilm: Den finske folkeskole. (2009). Distribueres af Filmkompagniet og kan ses gratis på Publikationer om finsk skole og uddannelse af FØA 3. Klasseledelse på finsk. I: Klasseledelsens dilemmaer. Krejsler & Moos (red) Den finske model hvordan sikres sammenhæng mellem forskning, uddannelse og undervisning i grundskolens fag?. I Paideia nr 10, Finsk læreruddannelse i et dansk perspektiv. (2017). DPU Århus Universitet 7

8 Publications in English 1. Andersen, F.Ø.: Danish and Finnish PISA results in a comparative qualitative perspective. In: EAEA (2010) 22: Sahlberg, P.: Finnish Lessons (2012) New York: Teachers College Publications 3. Niemi & Toom (eds.): Miracle of Education. The Principles and Practices of Teaching and Learning in Finnish Schools (2012). Sense Publishers 4. Sahlberg, P.: Finnish Lessons 2.0 (2015) New York: Teachers College Publications. 5. Saunders, D. Finland s Social Climbers: How they re fighting inequality with ecuation and winning (2016). Toronto: Phillip Crawley. 8

9 Nedslag: 5 årig læreruddannelse på kandidatniveau obligatorisk i Norge fra 2017 Blev vedtaget i 2014 og trådte i kraft sommer 2017: Fra 2017 er al læreruddannelse i Norge på et femårigt kandidatniveau «Vi vet at gode lærere [...] er det viktigste for at elevene kan lære mer. Derfor vil vi nu styrke lærerutdanningen. Med en kandidat/mastergrad vil lærerne stå bedre rustet» (tidligere kunnskapsminister Torbjørn Røe Isaksen). «En av regjeringens viktigste satsinger er å skape en skole som gir muligheter for alle. Master/kandidatgrad for alle lærere er et viktig tiltak for å realisere kunnskapskolen» (Røe Isaksen). 9

10 De finske læreres status I årtier har lærerjobbet været blandt finsk ungdoms mest foretrukne I 2016 var lærerjobbet nr. 3 på gymnasieelevernes karriereønskeliste Finske forældre og samfundet som helhed har stor respekt for lærerne En vigtig årsag er at læreruddannelse er på kandidatniveau med høje krav til optag Læreruddannelsen anerkendes for at klæde de studerende godt på til jobbet 10

11 Særlig stillingsstruktur Univsitetsansatte pædagogiske forskere (PhD) kan have stillinger på øveskolerne med almindelig undervisning I i folkeskolen, undervisning på læreruddannelsen og med forsknings- og udviklngsarbejde. Laver også lærebogsmaterialer og sidder i læseplansudvalg 11

12 Finske lærere elsker deres arbejde Finske lærere elsker jobbet Undersøgelser: klart mere trivsel blandt finske lærere end blandt danske De er bevidste om jobbets mange fordele: samfunds-mæssig betydning, status, høj anseelse, gode muligheder for videreuddannelse og jobskifte og kombiarbejde 12

13 Reform 2016 af finsk skole Reformen opfattes i Finland som en normal justering, der minder om andre tilsvarende gennem tiden Et mål med reformen er at svække faglærernes dominans i overbygningen, der i får obligatoriske projektuger (minimum 1 om året) læringsmålene er dog stadig de faglige Lågstadiepædagogik på högstadieniveua : mere klasselærerpædagogik og mere elevinddragelse og fokus på elevmotivation Få ændringer af læringsmål 13

14 PISA:Den finske folkeskole er stadig blandt verdens allerbedste. I PISA 2000, 2003, 2006, 2009, 2012 og 2015 er de finske resultater i høj grad best in the west og blandt de allerbedste i verden i læsning, naturfag og matematik. Den finske skole er flere gange af OECD betegnet som verdens bedste med både high quality and high equity 14

15 Finske: Low og high achievers i PISA 15

16 Læreruddannelse i FINLAND foregår på universitetet Læreruddannelse i Finland finder sted på universiteternes pædagogiske institutter. Læreruddannelse er 5 årig med en bachelor og en kandidatdel. Lærere i Finland er således altid kandidater og ikke (som i DK) bachelorer. Lærerudd. er dermed forskningsbaseret. Alle skolefag har en fagdidaktisk enhed på universitetet med professorater i pågældende fags didaktik. 16

17 Læreruddannelse i DK og FIN: reformer af uddannelsen: efter overgang til kandidatstatus i FIN i 70 erne: kun 1 reform Land 60 erne 70 erne 80 erne 90 erne 00 erne Danmark 1966 Finland

18 Samling af pædagogisk forskning og uddannelse i FINLAND I 1970 erne fusionerede professionshøjskolerne (seminarierne) med universiteterne og dannede kernen i de nye pædagogiske institutter på 7 regionale universiteter. 18

19 Integration af pædagogisk teori og praksis Forskning i fagene, fagdidaktisk forskning og læreruddannelse finder sted på samme institution, nemlig på universiteterne, og integreres på de pædagogiske institutter. En forsker i matematik kan således i perioder skifte mellem ansættelse på institut for matematik og på læreruddannelsen på institut for pædagogik. Han / hunkan også have timer i folkeskolen på en øveskole 19

20 Eksempel på aktuel finsk efter- og videreuddannelse for lærere Videreuddannelse af lærere som vejledere indenfor faglige områder som fx læse- og inklusionsvejledning. Vejlederuddannelserne er forankrede på universiteterne Uddannelserne ledes af en professor i didaktik for pågældende fag/område. De er således forskningsbaserede 20

21 To læreruddannelser i FINLAND Finsk læreruddannelse har to grene i forhold til grundskolens fag: 1. klasselæreruddannelsen, som sigter bredt med undervisning i en række af grundskolens fag i kl., dog med specialisering i 2 fag 2. faglæreruddannelsen til kl. og til ungdomsuddannelsesniveau (16-19 årige) med bachelor og kandidatuddannelse i 1-3 skolefag. 3. Mange lærerstuderende kombinerer de to 21

22 22

23 23

24 X.1 Danmark Finland Adgangskrav Alle med gns 7 bliver direkte optaget. Studerende med et lavere snit skal til optagelsessamtaler. Næsten alle ansøgere optages. Alle ansøgere skal gennem både en skriftlig og en mundtlig optagelsesprøve. Kun ca. hver 10. ansøger kommer ind på uddannelsen. Hvad uddanner man sig til? Praktik Danske lærere uddannes til at have undervisningskompetence i typisk tre fag. De fag kan de undervise i fra 0. til 10. klasse. Praktikken foregår på almindelige folkeskoler og praktiklærerne har ofte ingen formelle kvalifikationer til at vejlede og uddanne lærerstuderende. Valg mellem at blive klasselærere eller faglærer. En klasselærer underviser sin klasse i næsten alle klassens fag fra klasse. En faglærer uddannes til at undervise i bestemte fag i udskolingen samt på gymnasiet. Praktikken foregår på særlige øveskoler, der er tilknyttet universiteterne, og det er ikke ualmindeligt, at praktiklærerne har en ph.d. De studerende opnår undervisningskompetence til at undervise i folkeskolen. Uddannelsen giver i et Uddannelsens formål kun i et vist omfang adgang til videreuddannelse på kandidatniveau. De studerende uddannes til at udvikle egne pædagogiske teorier og praksis. En kandidat kan udføre forskningsopgaver. Uddannelsen giver let adgang til videregående studier på universitetet. 24

25 Uddannelse til speciallærer Velfungerende finsk specialundervisning: faste årlige screeninger af alle elever med opfølgende indsats med målrettede materialer. 6 årig speciel udd på uni. 25

26 Kun de bedste bliver lærere Rekruttering til finsk læreruddannelse: kun de mest velkvalificerede bliver optaget I 2016 var der knap 2000 ansøgere til 120 studiepladser på klasselæreruddannelsen på Helsinki Universitet. Tallene er stabile tilsvarende tal for 2013, 2014 og 2015 Ca 7% af ansøgerne blev optaget - efter optagelsesprøve og optagelsesinterview. På de øvrige universiteter og på faglæreruddannelsen var situationen tilsvarende. 26

27 27