CO-Magasinet VER FEMTE VIRKSOMHED FORTRYDER OUTSOURCING SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE 5 AFTALE SIKRER A

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 04/2013 HVER FEMTE VIRKSOMHED FORTRYDER OUTSOURCING SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE 5 AFTALE SIKRER ARBEJDSFORHOLD Side 6 TAL OM fo FORANDRINGER SIDE 7 HVER FEMTE VIRKSOMHED FORTRYDER OUTSOURCING SIDE 4 SJOVERE AT GÅ PÅ ARBEJDE SIDE 8-9 GAN gang I SENIORORDNINGERNE SIDE REJSENDE I TILLID OG PRAKTISKE LØSNINGER SIDE DANSKE NOTER SIDE 14 UNGE TIL TOPMØ OM EUROPAS FREMTID SIDE 15 SJOVERE AT GÅ PÅ ARBEJDE SIDE 8-9 CO-INDUSTRIs FORMAND TIL FOLKEMØDE SIDE 16 HURtige re hurtigere REGISTRERING AF TR SIDE 16 INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 17 GANG I SENIORORDNINGERNE SIDE GØR AR ILJØET TIL EN DEL AF ARBEJDSDAGEN SIDE ARRRRRRRRRRRRR SIDE FAGLIG ORIENTERING side SYGDOM I FERIEN VER FEMTE VIRKSOMHED FORTRYDER OUTSOURCING SIDE 4 DANSKE NOTER SIDE 5 AFTALE SIKRER A NGER SIDE 7 SJOVERE AT GÅ PÅ ARBEJDE SIDE 8-9 GANG I SENIORORDNINGE E LØSNINGER SIDE DANSKE NOTER SIDE 14 INDUSTRIs FORMAND

2 Begyndende tegn på ø i Danmark Gennem den seneste tid er der kommet en række tal og analyser på bordet, som betyder, at det er blevet sværere at bevare pessimismen i forhold til landets økonomi. For tilsammen peger de på, at den økonomiske krise ikke længere har så godt fat som tidligere. Tal og analyser viser blandt andet faldende ledighed på metalområdet, at virksomhederne på landsplan har leveret gode regnskabstal gennem et godt stykke tid, og samtidig har forbrugerne fået troen på økonomien tilbage. For juni måneds tal for forbrugertilliden viser, at der ikke gennem de seneste 13 år har været en større sæsonkorrigeret stigning i forbrugertilliden. Det skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE- Rådet) i en analyse. Tallene for forbrugertilliden viser faktisk, at indikatoren i juni er på 3,4 mod minus 2,6 i maj Dermed er indikatoren for forbrugertillid steget markant den seneste måned og er nu positiv. Forbrugertillidsindikatoren er en temperaturmåling på danskernes syn på både den aktuelle og den fremtidige privat- og samfundsøkonomiske situation. Færre fyringsvarsler En analyse fra AE-Rådet fra april måned viser desuden, at antallet af varslede fyringer i større virksomheder er faldet fra omkring 825 personer i marts til knap 550 personer måneden efter. Uden at lægge for meget i en enkelt måneds nedgang understreger AE- Rådet dog selv, at kurven over fyringsvarsler viser en klar tendens til at gå nedad. Særlig inden for industrien samt information og kommunikation. Udviklingen underbygges blandt andet af tal fra Dansk Metal, hvor man de sidste to måneder har øget antallet af jobformidlinger med 65 procent. Desuden er ledigheden blandt metalmedlemmerne nu på det laveste niveau siden foråret 2009 nemlig 5,3 procent. - I januar lå vi på en ledighedsprocent på næsten syv, men nu nærmer vi os fem procent. Samtidig kan vi se, at faldet sker over hele landet. Det er et tydeligt tegn på, at vi ser en vending på arbejdsmarkedet i disse måneder, og jeg forventer, at det vil fortsætte, siger Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal og formand for CO-industri juni side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: HVER FEMTE VIRKSOMHED FORTRYDER OUTSOURCING Outsourcing giver ikke den effekt, som virksomhederne havde forventet, viser ny undersøgelse. DANSKE NOTER SIDE 4 SIDE 5 AFTALE SIKRER ARBEJDSFORHOLD Internationale virksomheder underskriver aftale om øget kontrol med tekstilbranchen i Bangladesh. Side 6 TAL OM FORANDRINGER Kommunikation, involvering og medarbejderstøtte er nøgleord for at få forandringer til at lykkes, viser ny forskning. SIDE 7 SJOVERE AT GÅ PÅ ARBEJDE Uddannelse har givet medarbejderne på NKT Cables større indsigt og indflydelse. SIDE 8-9 GANG I SENIORORDNINGERNE Ældre medarbejdere har flere steder udsigt til kortere arbejdsuge. SIDE REJSENDE I TILLID OG PRAKTISKE LØSNINGER Som fællestillidsrepræsentant for 430 rejsemontører hos Siemens Wind Power må Henning Rasmussen klare lidt af hvert. SIDE 12-13

3 leder konomisk optur Solide tal på bundlinjen Faldet i ledigheden hænger sandsynligvis sammen med en anden positiv tendens, nemlig at danske virksomheders regnskabstal i perioden fra 2009 til 2012 ser ganske tilfredsstillende ud. For nettoresultaterne er eksploderet, egenkapitalen er lige så velpolstret som opsparingskontoen, og gælden er barberet godt ned. Sådan lyder status fra rådgivnings- og revisionsselskabet KPMG, der står bag analysen af regnskaberne. Eneste minus er, at investeringerne er udeblevet. KPMG opfordrer på den baggrund virksomhederne til at sætte gang i investeringer, som er afgørende for flere arbejdspladser og stigende vækst. Til sidst skal lige nævnes undersøgelsen fra Syddansk Universitet. Den viser, at hver femte virksomhed fortryder outsourcing af arbejdspladser. For nok oplever virksomhederne umiddelbare besparelser på lønninger og produktion ved at udflytte produktionen, men til gengæld lever kvalitet, fleksibilitet og leveringsevne ikke op til forventningerne. Faktisk har kun halv delen af de 200 adspurgte virksomheder i under søgelsen oplevet positive effekter i forhold til deres forventninger. Ud af de 200 produktionsvirksomheder, som har outsourcet produktion inden for de seneste fem år, har 20 procent af virksomhederne derfor insourcet igen inden for samme femårige periode. Det kan du læse mere om på side 4 i dette magasin. CO-industris formand Claus Jensen opfordrede i en kronik i Børsen i juni virksomhederne til at vende tilbage til Made in Denmark : - Danske virksomheder skal ikke konkurrere med udenlandske virksomheder på dårlige løn- og arbejdsvilkår. Danske virksomheder skal først og fremmest sælge deres produkter på kvalitet, teknologi og videnindhold. Vi kan ikke vinde i den globale konkurrence ved at gå efter laveste fællesnævner. Vi kan kun vinde ved at sætte overliggeren så højt, at andre ikke kan springe over sammen med os, skrev Claus Jensen. Forside: Fællestillidsrepræsentant Henning Rasmussen for 430 rejsemontører på Siemens Wind Power. Foto: Robert Attermann, Red Star. DANSKE NOTER SIDE 14 UNGE TIL TOPMØDE OM EUROPAS FREMTID Tårnhøj europæisk ungdomsarbejdsløshed skal løses i fællesskab, mener unge. HURTIGERE REGISTRERING AF TR SIDE 15 SIDE 16 CO-INDUSTRIs FORMAND TIL FOLKE- MØDE INTERNATIONAL FAGBEVÆGELSE SIDE 16 SIDE 17 GØR ARBEJDSMILJØET TIL EN DEL AF ARBEJDSDAGEN Med den rigtige strategi kan resultaterne af arbejdsmiljødrøftelserne blive en integreret del af hverdagen på arbejdspladsen. SIDE ARRRRRRRRRRRRR - pirater kan også få brug for en tillidsrepræsentant. FAGLIG ORIENTERING SIDE side SYGDOM I FERIEN KAN GIVE RET TIL NY FERIE SIDE 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer og afmelding af bladet skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. CO-Magasinet udkommer seks gange årligt i månederne januar, marts, maj, juli, september og november. Oplag side 3 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering. ISO 9001 kvalitetscertificering. DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed). OHSAS arbejdsmiljøcertificering. ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk)

4 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Hver femte virksomhed fortryder outsourcing Outsourcing giver ikke den effekt, som virksomhederne havde forventet, viser ny undersøgelse juni side 4 CO Magasinet Lavere løn og produktionsomkostninger, bedre konkurrencevilkår og øget fleksibilitet. Det er drivkraften for de fleste virksomheder, når de vælger at outsource produktionen til andre lande. Men for en stor del af dem bliver forventningerne ikke indfriet. Det viser den første undersøgelse af omfanget af udflytning og hjemtagning af produktion blandt danske produktionsvirksomheder. Undersøgelsen er foretaget af Syddansk Universitet og finansieret af Kraks Fond. Nok oplever virksomhederne, at de sparer penge på løndelen og produktionsomkostningerne ved at outsource, men kvaliteten, fleksibiliteten og leveringsevnen lever ikke op til forventningerne. Faktisk har kun halvdelen af de 200 adspurgte virksomheder oplevet positive effekter i forhold til deres forventninger. Ud af de 200 produktionsvirksomheder, som har outsourcet produktion inden for de seneste fem år, har 20 procent af virksomhederne derfor insourcet igen inden for samme femårige periode. Ifølge forskerne på Syddansk Universitet har virksomhederne tilsyneladende tænkt for kortsigtet med løn som den primære årsag til at outsource i stedet for at se på, hvor meget outsourcingen vil koste totalt set. Mere automatisering I undersøgelsen peger cirka halvdelen af de virksomheder, der har outsourcet over de seneste fem år, på, at en øget automatisering kan være med til at fastholde produktionen i Danmark. Det kan ses i sammenhæng med, at 22 procent af virksomhederne siger, at det er meget sandsynligt eller sandsynligt, at de insourcer igen i fremtiden. Ser man på de virksomheder, som har valgt at insource produktion i løbet af de seneste fem år, er øget automatisering netop en af de primære årsager til, at produktionen blev hentet hjem. Automatisering kan derfor være en medvirkende faktor til at bevare produktion i Danmark, konkluderer forskerne. Hele undersøgelsen om omfanget af udflytning og hjemtagning af produktion bliver offentliggjort i september. Men et notat med hovedkonklusionerne kan allerede nu læses på Kraks Fonds hjemmeside

5 Danske noter Fysisk arbejdsmiljø uændret i 40 år Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at man siden 2002 ikke har nået to nationale målsætninger, der skulle nedbringe den fysiske belastning fra arbejdet. Det skriver Ugebrevet A4. Samtidig viser nye tal, at også den næste målsætning om at nedbringe danskernes fysiske mén af at gå på arbejde frem mod år 2020 risikerer at ende i en fiasko. Professor i arbejdsmiljø Lars L. Andersen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), vurderer endda, at antallet af danskere, der oplever fysiske smerter efter arbejdet, har været uændret i årtier. - Intet tyder på, at forekomsten af smerter i ryg og nakke som helhed er gået ned de seneste 40 år. Vi ved ikke hvorfor. Man kan spekulere i, at der er flere ting, der spiller sammen. Muskel- og skeletsmerter skyldes ikke kun én enkelt faktor, men kan påvirkes af både fysiologiske, psykologiske og sociale forhold, siger Lars L. Andersen. I forhold til det fysiske arbejdsmiljø er der især to overordnede målsætninger, som er kikset de senere år: Fra 2000 til 2005 skulle arbejdsulykker som følge af akutte overbelastninger være reduceret med 15 procent. Men det gik lige modsat. Tallet steg ifølge Arbejdstilsynet med 32 procent, og selv hvis man renser for en ændret opgørelsesmetode, var tallet stadig ikke faldet. Fra 2005 til 2010 skulle antallet af danskere, der oplevede smerter i muskler og skelet i forbindelse med arbejdet, reduceres med ti procent. Det endte med et fald på mindre end en tiendedel, 0,8 procent. Målet blev således ikke nået, konkluderer Arbejdstilsynet i en evalueringsrapport. I 2011 satte et bredt politisk flertal så endnu en national målsætning. Det blev besluttet, at fra 2010 til 2020 skal andelen af beskæftigede, som lider af muskel- og skeletproblemer, formindskes med 20 procent, skriver Egebrevet. De første tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) tyder dog på, at det allerede nu går den forkerte vej. Fra 2010 til 2012 angiver flere og flere danskere således, at de oplever flere belastende arbejdsstillinger. Blandt andet erklærer hver femte dansker i NFA-undersøgelsen, at de i 2012 havde problemer med ensidige gentagne armbevægelser mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Det er en stigning på to procent på bare to år. Også i en række andre fysisk belastende arbejdsstillinger er der en tilsvarende stigning blandt danskere, der oplever, at de belastes af det fysiske arbejdsmiljø. Du kan læse mere om det fysiske arbejdsmiljø i artiklen fra Ugebrevet A4 på hjemmesiden på adressen /Torsdag/Danskerne_lider_ under_darligt_arbejdsmiljo.aspx LO kræver 12 ugers barsel til fædre Regeringen skal sikre mere barsel til fædrene, uden at det rammer familiernes økonomi. Det har de store LO-forbund krævet i en opsigtsvækkende udmelding, skriver Ugebrevet A4. Forbundene i LO ønsker, at regeringen skal sætte magt bag sine løfter i refgeringsgrundlaget om at øremærke op til tre måneders betalt barsel til mændene. Hvis der bliver lovgivet om øremærket barsel til mænd, mener næstformand i LO, Lizette Risgaard, at det vil gøre det mere legitimt for fædre at holde barsel. - Det er vigtigt, at vi med en lovgivning får sikret fædres ret til orlov med barnet, så det er legitimt for fædre at holde barselsorlov i en længere periode. Det vil ikke alene gøre en forskel i relationen mellem far og barn, men også være godt for ligestillingen på arbejdsmarkedet og i familielivet, siger Lizette Risgaard. side 5 Foto Arkiv

6 Af DortHe KrAgH foto industriall Aftale sikrer side 6 CO Magasinet juni forsvarlige arbejdsforhold i Bangladesh Internationale virksomheder underskriver aftale om øget kontrol med tekstilbranchen i Bangladesh Over 50 internationale selskaber har indtil nu skrevet under på en international aftale om bedre kontrol og brandinspektion på systuer i Bangladesh. Blandt dem er giganter som H&M, Zara og Benetton. Det sker efter den tragiske ulykke i Bangladesh, hvor en tøjfabrik styrtede sammen og over ansatte mistede livet. Bag aftalen står IndustriALL Global Union og UNI Global Union, som sammen med Clean Clothes Campaign og amerikanske Workers' Rights Consortium har lagt pres på selskaberne for at få dem til at underskrive den forpligtende aftale. - Ros til de selskaber, som har skrevet under på aftalen. Det handler om at forbedre arbejdsforholdene og livet for nogle af de mest udsatte arbejdere i verden, som tjener 38 dollars om måneden under farlige forhold, siger Jyrki Raina, generalsekretær for IndustriALL Global Union. Aftalen sikrer uafhængige sikkerhedsinspektioner af systuerne med offentliggørelse af resultaterne, tvungne reparationer og renovering af fabriksbygningerne, ligesom tøjvirksomhederne forpligter sig til at dække udgifterne til sikkerhedsforbedringer. Selskaberne forpligter sig desuden til at afslutte samarbejdet med fabrikker, der nægter at foretage de nødvendige ændringer. Aftalen giver også arbejdere ret til at nægte farligt arbejde i overensstemmelse med ILO-konvention 155. DANSK PARTNERSKABSAFTALE I Danmark har hovedparten af tøjbranchen i første omgang indgået et partnerskab med fagforeninger, folkelige foreninger og Udenrigsministeriet. Partnerskabet lægger vægt på arbejdernes løn, sikkerhed og rettigheder, et bedre miljø og mere åbenhed om de danske tekstilfabrikanters leverandører. - Hverken den danske regering, de danske tekstilfabrikanter eller de danske tøjkøbere kan være tjent med, at tekstilarbejderne i Bangladesh arbejder under kummerlige forhold til en ussel løn. Nu forpligter vi hinanden til at skabe forbedringer, og det skal vi måles på i de kommende år, siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R). Parternes indsats for bedre produktionsforhold vil blive evalueret i begyndelsen af næste år. Efter ugers overvejelser besluttede flere danske tøjfirmaer i slutningen af juni dog ifølge Politiken at skrive under på den internationale aftale. Mere end ansatte mistede livet, da en tøjfabrik i Bangladesh kollapsede i april.

7 Af DortHe KrAgH tal om forandringer Kommunikation, involvering og medarbejderstøtte er nøgleord for at få forandringer til at lykkes, viser ny forskning Der kan ikke kommunikeres for meget, når arbejdspladsen står over for store forandringer. Den nyeste forskning viser nemlig, at store forandringer i forbindelse med for eksempel fusioner, omstruktureringer og outsourcing kan føre til bedre trivsel, større jobtilfredshed og bedre uddannelsesmuligheder, men forandringer kan også medføre stress, jobusikkerhed og konflikter på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at ledelsen har fokus på kommunikation og forebyggelse af problemer, når den går i gang med forandringer, der har indflydelse på arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø. - Man kan ikke få for megen kommunikation. Det kan være med til at gøre usikkerheden i en forandringsproces mindre, siger Inger Schaumburg, direktør for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA). På konferencen Skab gode forandringer, som var arrangeret af Arbejdsmiljørådet i samarbejde med blandt andre LO og DA den 23. maj i København, præsenterede hun resultaterne af det internationale forskningsprojekt PSYRES, som NFA har deltaget i. Resultaterne af projektet danner baggrund for 22 anbefalinger til gode forandringsprocesser, som arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet netop har præsenteret i pjeceform. FÆLLES TALEPAPIR Inger Schaumburg anbefaler blandt andet, at alle ledere bruger de samme ord, når de taler om forandringer, og at alle kommunikationskanaler tages i brug, når budskabet skal bringes ud. Det kan være gennem tillidsrepræsentanter, i udvalget, på intranettet og i Samarbejdshvordan hverdagen er, hvad der er kom- personalebladet. Samtidig viser forskningen, at medarbejderne trives bedst, hvis de bliver inddraget i processen og derved får ejerskab af forandringerne. - Medarbejdernes ekspertviden er vigtig. De ved, petencer til, og hvad der er behov for af kurser og sidemandsoplæring, siger hun. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, om medarbejderne får den sociale støtte, som de har behov for. - Den nærmeste leder skal være tæt på og tale med medarbejderne om, hvad der sker. Mangler støtten kan det resultere i utilfredshed og sygefravær, siger Inger Schaumburg. Få mere at vide om at skabe gode forandringer på som er en hjemmeside under Videncenter for Arbejdsmiljø og en del af strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til Her kan du også downloade pjecen Et godt psykisk arbejdsmiljø Når der sker forandringer på arbejdspladsen, som giver 22 anbefalinger til gode forandringsprocesser. ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 side 7

8 Sjovere at gå på arbejd Af Dorthe Kragh Foto Kurt Johansen Uddannelse har givet medarbejderne på NKT Cables større indsigt og indflydelse Trivslen er i top, og det er blevet meget sjovere at gå på arbejde. Det er to af de helt mærkbare resultater her et år efter, at NKT Cables i Asnæs, Stenlille og Brøndby afsluttede et to-årigt uddannelsesprojekt for alle medarbejdere. - Vi har fået større arbejdsglæde og arbejdsansvar. Vi oplever ikke længere bare arbejdet som noget, vi skal udføre for at få vores løn, men som noget der giver mening, siger Kristian Petersen, fællestillidsrepræsentant (3F) for de 250 ansatte i produktionen. Både han og Bent C. Jensen, HR manager i NKT Cables, kan i deres daglige arbejde mærke stor forskel på NKT Cables før og efter uddannelsesprojektet Mere vækst og værdi til alle. - Vi har fået en mere robust medarbejderstyrke, som er klædt på til at være proaktive og tage ansvar for deres arbejde, siger Bent C. Jensen. 400 på uddannelse NKT Cables tog i 2010 hul på det ambitiøse uddannelsesprojekt, som sendte alle 400 medarbejdere en tur omkring skolebænken i 15 dage for at lære om blandt andet kundens ukendte behov, kommunikation, forretningsforståelse, procesmodeller og nytænkning. - Vi har hele paletten af uddannelser blandt medarbejderne, lige fra dem der afsluttede deres uddannelse i 7. klasse til cand. oecon. Men ambitionen var at få dem alle sammen gennem den samme uddannelse, som skulle gøre dem til glade, engagerede og kreative medarbejdere og samtidig sikre, at de fortsat er attraktive på arbejdsmarkedet, fortæller Bent C. Jensen. Og netop det, at visionen også rakte ud over NKT, var vigtigt for tillidsrepræsentanterne, påpeger Kristian Petersen. - Vi kunne jo godt se, at krisen var begyndt at kradse. Skulle der ske fyringer, så var det rart, hvis folk havde noget uddannelse med sig. Mange af kollegerne har jo været her i både 20 og 30 år, og det kan være både godt og skidt, når man skal søge nyt job. Efterfølgende har jeg hørt fra tidligere kolleger, at de har fået meget med, som de kan bruge i deres nye job, siger Kristian Petersen. Derfor var tillidsrepræsentanterne også indstillede på, at uddannelsesprojektet ikke var et tilbud, men et krav. Sagde en medarbejder nej til at deltage, så kunne vedkommende blive fyret. - Vi skal lære nogle nye ting, som vi alle skal bruge i hverdagen. Så hjælper det ikke, at der sidder nogen på sidelinjen og ikke aner, hvad der foregår, fortæller han. Blandede hold Kurset var lige del blanding af teori og praktiske øvelser, hvor det tillærte blev forankret i hverda juni side 8 CO Magasinet Uddannelsesprojektets fokuspunkter: Hvordan bliver man innovativ og fremtidsorienteret, så man fortsat er attraktiv på arbejdsmarkedet? Hvordan fremtidssikrer NKT Cables sin position på markedet? Hvordan løfter man industriel produktion ind i videns- og informationssamfundet? Uddannelsesprojektet har kostet i alt cirka 20 millioner kroner. Heraf har virksom heden fået cirka 1,9 millioner kroner fra EU s Socialfond.

9 e Hos NKT Cables i Asnæs ved Kalundborg har fællestillidsrepræsentant Kristian Petersen (tv) og HR-manager Bent C. Jensen arbejdet sammen om et ambitiøst uddannelsesprojekt, hvor alle 400 ansatte røg en tur på skolebænken. gen. En del af kurset foregik på blandede Kurset blev afsluttet med, at alle blev Samtidig viser en trivselsmåling, at med- hold, hvor produktionsfolk var sammen introduceret for en procesmodel, som arbejdernes psykiske arbejdsmiljø er i med laboranter, ingeniører, sælgere og skal hjælpe med at løse diverse proble- top, selv om virksomheden har været kontoransatte. mer i virksomheden. Modellen tager gennem en fyringsrunde. - Det betyder, at jeg har et rigtig stort medarbejderne med gennem fem faser: - Det kan være svært at måle på bund- netværk i dag. Hvis jeg oplever et pro- beskrivelse af situationen, analyse, mu- linjen, om virksomheden har fået noget blem med en maskine, så går jeg ned til ligheder, kommunikation og evaluering. ud af uddannelsesprojektet, fordi vi også konstruktionsfolkene og snakker med - Kurset betyder, at vi kommunikerer har været ramt af den økonomiske krise. dem om problemet. Tidligere gik jeg bedre både hvad angår tone, og hvor- Men vi har fået en medarbejderstab, der først til min nærmeste leder, som gik til dan vi snakker med hinanden, vi er mere nu kender hinanden på tværs af afde- sin leder, som kontaktede lederen i konstruktionsafdelingen og så videre. Nu er interesseret i, hvad de andre laver, og vi kender hinanden på kryds og tværs. linger og som har en forståelse for virksomhedens drift, og så er jeg da rigtig side 9 alle mere proaktive, og det er legalt, hvis I dag er der ikke nogen, som er nervøs glad for, at trivselsmålingen viste, at de man lige skal have fem minutter til at for at skifte rundt mellem hallerne. Tid- er tilfredse med at være her, siger Bent tænke over, hvordan man bedst løser en ligere ville folk næsten hellere fyres end C. Jensen. opgave, fortæller Kristian Petersen. flytte hal, siger Kristian Petersen.

10 Gang i seniorord Af Dorthe Kragh Foto arkiv Ældre medarbejdere har flere steder udsigt til kortere arbejdsuge De danske industriarbejdspladser er så småt ved at få sat rammerne for seniorordninger, så ældre medarbejdere får mulighed for en kortere arbejdsuge. På nogle arbejdspladser er der allerede lavet aftaler med medarbejdere om, hvordan de kan sætte pensionsmidler og fritid i banken til at gå på nedsat tid de sidste fem år, inden de når folkepensionsalderen. Og på flere virksomheder bliver der i øjeblikket arbejdet hårdt på at skabe de rigtige rammer for en god seniorordning til gavn for medarbejdere og virksomheden. - Det er godt at se, at flere og flere arbejdspladser vil benytte sig af muligheden for at lave en seniorordning. Seniorordningen kom ind i overens komsterne ved forhandlingerne i 2012, og vi kan mærke, at tanken om seniorordningen lige skulle modnes på arbejdspladserne. Men nu ser det ud til, at mange virksomheder er parate til at gøre en ekstra indsats for at holde på deres ældre medarbejdere, siger Carlo Søndergaard, der er faglig sekretær i COindustri. side 10 CO Magasinet juni

11 ningerne Alle vinder Han mener, at seniorordningen er en win-win situation for både medarbejdere og virksomheder. - Om få år tyder meget på, at industrien vil mangle arbejdskraft, og så er seniorordningen en god mulighed for virksomhederne for at fastholde de kompetencer, som seniorerne har. Og for de ældre medarbejdere, som stadig har lyst til at arbejde, men måske ikke længere har kræfter til et fuldtidsarbejde, er ordningen et godt alternativ til efterlønnen, fordi de kan skære ned på arbejdstiden, men stadig bevare kontakten til arbejdspladsen, siger han. Han understreger, at det er vigtigt at få rammerne for seniorordningen på plads, før kollegerne begynder at lave aftaler for seniorarbejdslivet. Ifølge industriens overenskomster skal hver enkelt arbejdsplads først udarbejde en lokalaftale for seniorordningen, før der kan indgås individuelle aftaler med medarbejderne. - Ledelsen og tillidsrepræsentanterne skal først være enige om en lokalaftale, der danner rammerne for seniorordningen. Aftalen skal klargøre, hvilke muligheder medarbejderne har for at gå ned i tid, og hvordan der kan spares op til seniortilværelsen gennem fritvalgsordningen og feriefridage, siger Carlo Søndergaard. Først når lokalaftalen er på plads, kan de medarbejdere, som ønsker at benytte sig af seniorordningen, lave en individuel Industriens seniorordning: Du kan aftale med din arbejdsgiver at gå på nedsat tid de sidste fem år, inden du når folkepensionsalderen. Alt efter lokalaftalen om seniorordning på din virksomhed har du mulighed for at sikre dig den samme løn, som du fik som fuldtidsansat, på flere måder: - Indbetalingerne til din pensionsordning kan sættes ned - Du kan få opsparing på din fritvalgskonto udbetalt som tillæg til din løn - Du kan 10 år før din folkepensionsalder begynde at gemme feriefridage, som så kan bruges til at nedsætte arbejdstiden - Eller du kan kombinere de forskellige muligheder Retningslinjerne for seniorordningen fremgår af Industriens Overenskomst 25 stk. 9 og Industriens Funktionæroverenskomst 4 stk. 8. aftale med arbejdsgiveren om, hvordan det skal fungere for netop dem. - Det er vigtigt at sikre sig, at ingen føler sig forpligtet til at gå på seniorordning, ligesom det bør fremgå tydeligt af lokalaftalen, at seniorordningen ikke skal bruges af sparehensyn, siger Carlo Søndergaard. Få en seniorpakke Samtidig med, at flere og flere industriarbejdspladser laver seniorordninger, tilbyder Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse nu en seniorpakke, som skal gøre små og mellemstore arbejdspladser bedre til at fastholde deres erfarne og kompetente medarbejdere. Det kan ske ved at sætte fokus på seniormedarbejdernes arbejdsmiljø, helbred, særlige kvalifikationer og kompetencer. Arbejdspladsen får også hjælp til at tage hensyn til seniormedarbejdernes særlige forudsætninger og ønsker til organisering af arbejdet. Det tager tre til seks måneder at gennemføre pakken, og virksomheden kan få støtte til lønkompensation, kursusudgifter og konsulentbistand. Seniorpakken er udarbejdet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Og arbejdsplads med op til 250 ansatte kan ansøge om seniorpakken på Pengene bliver uddelt efter først-til-mølle-princippet. Hvis du er 59 år, kan du på: på den lukkede del af hjemmesiden beregne, hvilke konsekvenser det har for din pension, hvis du vælger at gå ned i tid og bruge en del af indbetalingerne til din pensionsopsparing til at fastholde dit nuværende lønniveau. side 11

12 Af Dorthe Kragh Foto Robert Attermann Rejsende i tillid og pr Som fællestillidsrepræsentant for 430 rejsemontører hos Siemens Wind Pow juni side 12 CO Magasinet Lokalaftalen har samme tykkelse som Industriens Overenskomst, arbejdsvilkårene kan inkludere kakerlakker og slanger, og kollegerne befinder sig så forskellige steder som Horns Rev Havvindmøllepark, Kina, Thailand, Skotland, USA, Norge og Esbjerg havn. Arbejdsdagen for Henning Rasmussen, fællestillidsrepræsentant for cirka 430 rejsemontører hos Siemens Wind Power, er ofte krydret med udfordringer, der er lidt anderledes end de typiske tillidsrepræsentantopgaver. - Som fællestillidsrepræsentant for en flok montører, der er placeret rundt om i hele verden, er der meget stor bredde i de problemer, som jeg må hjælpe med at løse. Det kan være alt lige fra etableringsproblemer på nye arbejdspladser til problemer på hjemmefronten, siger Henning Rasmussen. Og han er ikke bleg for at finde på hurtige praktiske løsninger, hvis en kollega ringer fra Kina og klager over hotellet eller dårlig nattesøvn på en hård madras. Hvis det kan lade sig gøre. - Når man kommer til fremmede kulturer, er det ikke alle problemer, som kan løses. Et firestjernet hotel i Vestsahara er ikke nødvendigvis af samme standard som et firestjernet hotel i Danmark, men der er måske ikke andet til rådighed inden for miles omkreds. Men jeg kan da godt finde på at sende montøren ud for at købe en ny madras, hvis hotellets er for hård. Montørerne skal bo ordentligt, og det accepterer ledelsen oftest. Vi arbejder mod nul arbejdsulykker, og det kan få katastrofale følger, hvis en montør ikke er udhvilet, fastslår han. Afstand er udfordring Andre gange består opgaven i mere traditionelt tillidsmandsarbejde, som dog kan blive udfordret af afstanden til kollegaen. Oftest henvender kollegerne sig via mail med deres problemer, og for det meste kan problemerne også løses via en mail eller en telefonopringning til den lokale leder procent af problemerne bliver løst sådan, men går situationen helt i hårdknude, så kan det være nødvendigt, at jeg rejser ud til arbejdspladsen. Der kan være enkelte steder, hvor der ikke er den rigtige

13 Navn: Henning Rasmussen Alder: 53 år Arbejdsplads: Siemens Wind Power, Aalborg Bopæl: Aalborg Uddannelse: Maskinarbejder Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: Fællestillidsrepræsentant for 430 rejsemontører hos Siemens Wind Power gennem de seneste tre år Familie: Gift og har fire børn Fritid: AaB-fan, kører motorcykel med gamle venner, familie og haven aktiske løsninger er må Henning Rasmussen klare lidt af hvert ping-pong mellem ledelse og medarbejdere, og så finder vi ud af, hvad der er problemet, siger Henning Rasmussen. Når det tit er forholdsvist nemt at finde en løsning på de problemer, som montørerne løber ind i, skyldes det ifølge Henning Rasmussen, at lokalaftalerne er meget detaljerede. - Så der er sjældent så meget at være i tvivl om, siger han. Efter sommerferien tager han og en tillidsrepræsentantkollega på rundtur til nogle af montørerne rundt i verden for at høre dem, hvordan lokalaftalerne fungerer i praksis, og hvad de har behov for af kurser og efteruddannelse. bliver der valgt tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og klubbestyrelsesmedlemmer. Medlemmerne af klubben mødes derudover fire gange om året, og deres input bruges til løbende drøftelser med ledelsen. Generalforsamlingen bliver altid holdt den første arbejdsdag efter nytår. - Så er de fleste hjemme og kan lige nå at sige deres mening, inden de damper af til Billund Lufthavn og spredes for alle vinde, siger han. Skrappe sikkerhedskrav Men i modsætning til de fleste tillidsrepræsentanter så kan de ikke bare lige få adgang til alle arbejdspladserne. På havvindmølleparkerne er der nemlig strenge sikkerhedskrav, og det betyder, at Henning Rasmussen løbende er på blandt andet sikkerhedskursus, fald-i-vandet kurser og andre kurser, som kræves i offshorebranchen. - Det kan godt tage en dag, før jeg får et sikkerhedspas og får lov til at sejle ud til kollegerne på parkerne, fortæller han. En gang om året samler han desuden alle kollegerne til generalforsamling i Siemen's hovedkvarter i Brande. På mødet Siemens Wind Power beskæftigede i 2012 cirka medarbejdere globalt, heraf cirka på hovedkontoret i Brande og vingefabrikkerne i Aalborg og Engesvang. Koncernen producerer vindmøller til både onshore (til lands) og til offshore (til vands) samt yder service. Til og med 2012 har Siemens Wind Power på verdensplan installeret mere end vindmøller. Siemens Wind Power er en del af Siemenskoncernen, der beskæftiger cirka medarbejdere fordelt på cirka 190 lande. side 13

14 juni Danske noter side 14 CO Magasinet Uddannet arbejdskraft bliver en mangelvare i 2020 Der er stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i Danmark. Det viser nye fremskrivninger af det danske arbejdsmarked, der præsenteres i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AE) årlige publikation Økonomiske Tendenser. Publikationen indeholder AE s omfattende fremskrivning af arbejdsmarkeds- og uddannelsesmønstre frem mod 2020, der viser, at for personer med faglig og videregående uddannelser forventes der at mangle over personer. Modsat vil der være et overskud af gymnasialt uddannede og ufaglærte på over personer. - Gennem krisen har vi oplevet, at der er forsvundet mange ufaglærte job. Det er job, der ikke kommer igen. De nye tal viser, at der fremadrettet er behov for mere uddannet arbejdskraft i Danmark. Og det er ikke kun de højest uddannede vi har behov for. I 2020 vil der mangle personer med alle former for uddannelse. Det gælder for faglærte, korte-, mellem- og lange videregående uddannelser. Der er simpelthen behov for en øget uddannelsesindsats på alle områder, siger AE s direktør Lars Andersen i en kommentar. Læs mere via linket Laveste konfliktomfang siden 1991 I første kvartal i år var der 23 overenskomststridige arbejdsstandsninger, og konfliktomfanget for det første kvartal er dermed det laveste siden Det skriver Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i sit nyhedsbrev Agenda. Bedre og stærkere erhvervsuddannelser LO og DA har lavet en aftale, der er et fælles indspark i forhold til den kommende reform af erhvervsuddannelserne. I aftalen understreger parterne det vigtige i, at kvaliteten af erhvervsuddannelserne øges, og at eleverne skal være kvalificerede, motiverede og uddannelsesparate, før de kan få adgang til en bedre og stærkere erhvervsuddannelse. En aftale på det grundlag vil kunne betyde, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse, vurderer parterne. LO og DA anbefaler, at der sættes ind på fire centrale områder for at opnå målet: Arbejdsstandsningerne resulterede i Overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne skal styrkes. sammenlagt tabte arbejdsdage, de involverede i gennemsnit 43,4 personer og var af 1,1 dags varighed. Af de 23 arbejdsstandsninger var der 11 med baggrund i lønspørgsmål i årets første kvartal, og det svarer til knap halvdelen af alle arbejdsstandsninger. Disse resulterede i tabte arbejdsdage, de omfattede i gennemsnit 66 personer og var af 1,6 dags varighed, viser tallene fra DA. Kravene til elever på erhvervsuddannelserne skal gøres tydelige. Der skal være en klar sammenhæng og højt fagligt niveau gennem hele uddannelsen. Uddannelserne skal have et helt nødvendigt kvalitetsløft. Står det til parterne, vil unge fremover få tre veje til en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. De der er fuldstændigt afklarede og lever op til de personlige og faglige krav kan som i dag gå direkte i gang med en erhvervsuddannelse. De der ikke er helt sikre, men ellers kvalificerede, kan tage det nye erhvervsintroducerende 10. skoleår. De der ikke er klar, eller endnu ikke er kvalificerede til at starte i erhvervsuddannelsessystemet, skal fortsætte i folkeskolens 10. klasse. Du kan læse aftalen på LO s hjemmeside via linket Foto Arkiv Regeringen investerer 20 millioner kroner i seks grønne maritime projekter Den maritime omstillingspulje uddeler for første gang penge til grønne projekter. Der er blandt andet givet penge til bygning af skibe i nye og lettere materialer og til udvikling af nye og mere energibesparende trawl til fiskeskibe. Fælles for de seks projekter er, at de bidrager til en mere grøn og energivenlig skibsfart. Den maritime omstillingspulje er en del af regeringens Vækstplan for Det Blå Danmark. Regeringen og Enhedslisten har afsat i alt 20 millioner kroner til puljen i Foto Arkiv

15 Af Dorthe Kragh Illustration EU-Kommissionen Unge til topmøde om Europas fremtid Tårnhøj europæisk ungdomsarbejdsløshed skal løses i fællesskab, mener unge Den katastrofalt høje ungdomsarbejds- nelse, flere europæiske investeringer i danske europabevægelse samt skrive løshed i Europa var et hot emne, da 100 beskæftigelsesfremmende projekter, debatindlæg om EU til medierne. unge fra fem forskellige danske højsko- indførelse af skat på finansielle transakti- - Det var en fantastisk oplevelse at dis- ler og forskellige europæiske lande i oner og fremme af uddannelse på tværs kutere Europa med engagerede højsko- midten af maj deltog i European Youth af grænser. Men først og fremmest er de leelever. Det gav et fantastisk perspek- Summit the future of Europe på Høj- enige om, at løsningen på arbejdsløshe- tiv på debatten, at deltagerne kom fra skolen Østersøen i Aabenraa. Det var den skal findes i et fælles Europa. forskellige europæiske lande, siger Jens CO-industri, Dansk Industri (DI) og høj- Boe Andersen, EU-chef hos Dansk Me- skolen, der havde inviteret de unge til Fantastisk perspektiv tal, som deltog i den afsluttende debat debat, foredrag og workshop. De unge fik desuden indsigt i den euro- mellem CO-industri, DI og Europabevæ- Og ungdomsarbejdsløsheden fyldte pæiske udvikling i et oplæg fra professor gelsen. godt i debatten, da CO-industri invite- Uffe Østergaard, formand for Folketin- - CO-industri har sammen med DI valgt rede til workshop om det europæiske gets Europaudvalg Eva Kjer Hansen (V) at sætte fokus på EU gennem debat arbejdsmarked og de udfordringer, der gav sit bud på, hvordan fremtiden teg- med unge mennesker. Arrangementet følger med det indre markeds fri bevægelighed for arbejdskraft. ner for Europa, og hvilken rolle Danmark skal spille i samarbejdet. på Højskolen Østersøen er et af flere og bekræfter, at behovet og lysten til at side 15 Højskoleeleverne har mange gode ideer Ud over CO-industris workshop kunne drøfte de europæiske udfordringer er til til europæiske initiativer, der kan sættes de unge debattere den europæiske stede blandt de unge europæere, siger i værk for at skabe job til Europas unge. krise med DI, deltage i dilemmaspil om han. De peger blandt andet på mere uddan- indvandring i Europa arrangeret af den

16 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Hurtigere registrering af tillidsrepræsentanter Nyvalgte tillidsrepræsentanter vil fremover blive hurtigere registreret hos Dansk Industri. Den 17. juni satte CO-industri nemlig it-systemet TR WEB i drift. TR WEB skal håndtere både anmeldelser af nyvalgte tillidsrepræsentanter og varetage tilmelding til udbetaling af vederlag til dem. - Med TR WEB bliver anmeldelsen af nyvalgte tillidsvalgte og tilmeldingen af vederlag både hurtigere og lidt smartere, siger Peter Rimfort, souschef i COindustri. Det er det enkelte forbund eller afdeling, der skal varetage registreringen af de nyvalgte tillidsvalgte og tilmelde dem vederlag. Tilmeldingen til vederlag kan dog fortsat først foretages, når den nyvalgte tillidsrepræsentant har udfyldt en vederlagsblanket og fået den underskrevet af virksomheden. Bliver en tillidsrepræsentant oprettet uden at ansøgningen bliver indsendt, vil vederlaget ikke blive udbetalt. Den nyvalgte tillidsrepræsentant vil dog modtage en mail, som gør opmærksom på den manglende vederlagsansøgning. Herefter er det op til tillidsrepræsentanten og afdelingen eller forbundet at sørge for, at vederlagsblanketten bliver indsendt. Som noget nyt erstattes det tidligere velkomstbrev og folderen til nyvalgte tillidsrepræsentanter fremover af en mail, som informerer om vederlaget, og hvor der kan hentes flere oplysninger. På længere sigt vil systemet også kunne håndtere registrering af arbejdsmiljørepræsentanter. Deltagerne på et af de mange debatmøder ved folkemødet på Bornholm i juni. Fra venstre: CO-industris formand Claus Jensen, DI s administrerende direktør Karsten Dybvad og Europaminister Nicolai Wammen (S). CO-industris formand til folkemøde på Bornholm Hvad er Danmarks rolle i fremtidens rede både EU-forbehold, jobsituationen Panelet var enige om, at Danmark ikke europæiske samarbejde? Det var i EU og grøn vækst. skal følge briterne, der truer med at for juni side 16 CO Magasinet spørgsmålet, da der blev inviteret til debat på folkemødet på Bornholm den 15. juni mellem CO-industri, Dansk Industri (DI) og Europabevægelsen. Debatpanelet bestod af Nicolai Wammen, Europaminister (S), Claus Jensen, formand for CO-industri, og Karsten Dybvad, administrerende direktør i DI, Dansk vækst og beskæftigelse er dybt afhængig af EU. To tredjedele af dansk eksport afsættes i EU, og mere end arbejdspladser er knyttet til EU s indre marked. Derfor er det for både arbejdsgivere, arbejdstagere og regeringen afgørende at debattere, hvilken rolle Danmark skal lade det europæiske samarbejde, ligesom de var enige om, at Danmark skal være et grønt foregangsland. Men hvor Karsten Dybvad er klart imod en skat på finansielle transaktioner, så mener Claus Jensen, at det måske ikke er fornuftigt på nuværende tidspunkt at indføre en finansskat, men at det kan blive relevant som på det velbesøgte møde debatte- have i fremtidens Europa. at gøre senere.

17 international fagbevægelse MALENTACCHI DØD Den tidligere generalsekretær for den internationale metalarbejdersammenslutning IMF Marcello Malentacchi er død, 66 år. Han døde under en cykeltur nær sit fødested i Grosseto i Italien. Marcello Malentacchi kom i 1965 som kun 17-årig til Sverige, hvor han fik job hos Volvo I Göteborg. Her blev han valgt til sikkerhedsrepræsentant og i 1974 kom han til Svenska Metall som leder af arbejds miljøafdelingen. I 1981 begyndte han med arbejdsmiljøarbejde i IMF. På IMF-kongressen i 1989 i København blev han valgt til generalsekretær og bestred denne post i 20 år. Han kæmpede hele sit liv utrætteligt mod uretfærdigheder, for faglige rettigheder og mod udnyttelse af arbejdskraften og nød utrolig stor respekt i alle dele af verden. GENERALSTREJKE MOD POLITIVOLD Den internationale faglige sammenslutning IndustriALL Global Union udtrykker sin fulde støtte til den generalstrejke, de fem største fagforbund i Tyrkiet iværksatte midt i juni i protest mod regeringens fortsatte brutale vold mod demonstranter i en lang række tyrkiske byer. Demonstrationerne startede i Istanbul i protest mod opførelse af et butikscenter i den berømte Gezi Park, men udviklede sig til omfattende protester mod regeringen og politiets overgreb mod fredelige demonstranter. Mange mennesker er kommet alvorligt til skade under demonstrationerne og mange tusinde er taget i forvaring af politiet. IndustriALL Global Union har sendt en protestskrivelse til den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan, hvor man tager skarpt afstand fra den tyrkiske regerings overgreb på fredelige demonstranter. foto industriall SLAVEARBEJDE BAG WORLD CUP-BYGGERI Qatars ambassadør i EU, Belgien og Luxembourg, sheik Aki Ben Jasin Thani og hans hustru er ved en domstol i Qatar blevet idømt seks års fængsel efter en brand i en børneinstitution som de var ejere af. I alt fem personer blev fundet skyldige i branden, der kostede 19 mennesker heraf 13 børn livet i maj En newzealandsk far, der mistede sine trillinger ved branden, hilser dommen velkommen, men kræver, at myndighederne i Qatar offentliggør den officielle rapport om branden. Den internationale faglige sammenslutning ITUC har sat fokus på arbejdsforholdene i Qatar. QATAR 2 22 Qataris are the richest people in the world, but the average construction worker toils 15 hours, 6 days a week for only $8 per day. Take action: rerunthevote.org - Slappe regler og manglende tilsyn betyder, at Qatar har en af de værste sikkerhedsrekorder blandt de rige lande, idet hele 90 procent af alle brande forbliver uopklarede. Flere og flere mennesker er i fare på grund af byggeboomet i Qatar op til Fodbold World Cup i For mange af os virker det som om Qatar har meget lidt respekt for menneskelige liv. Millioner af arbejdere bliver brugt som slavearbejdere med at opføre bygninger under normal standard og under usikre forhold. De mennesker, der skal benytte bygningerne som besøgende eller tilskuere, skal vide, at Qatar kan forhindre og undgå den slags tragedier, siger Sharan Burrow, generalsekretær for ITUC. ITUC har tidligere opfordret det internationale fodboldforbund FIFA til, at Qatar fratages World Cup 2022 på grund af forholdene for landets bygningsarbejdere. VW-ARBEJDERE FÅR 5,7 PROCENT MERE I LØN Det tyske metalarbejderforbund IG Metall har forhandlet en aftale på plads for de godt arbejdere på folkevognsfabrikkernes seks afdelinger i Tyskland. Aftalen, der løber i 20 måneder, betyder en samlet lønstigning på 5,7 procent. 1. september i år stiger lønnen 3,4 procent og 1. juli 2014 stiger lønnen yderligere 2,3 procent. Som en del af aftalen vil VW-arbejderne ved udgangen af august i år få en særlig bonus på 300 euro svarende til ca kroner til deres pensionsordning. Aftalen forbedrer samtidig pensionsdækningen for praktikanter og lærlinge. Den nye overenskomst mellem IG Metall og folkevognsfabrikkerne følger i store træk de aftaler, metalarbejderforbundet har indgået med arbejdsgiverne i de forskellige tyske delstater i løbet af foråret. RE-RUN THE VOTE NO WORLD CUP WITHOUT WORKERS RIGHTS. side 17

18 Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Gør arbejdsmiljøet til en del af arbejdsdagen Med den rigtige strategi kan resultaterne af arbejdsmiljødrøftelserne blive en integreret del af hverdagen på arbejdspladsen juni side 18 CO Magasinet De årlige drøftelser om arbejdsmiljøet er ikke bare en god mulighed for at skabe målrettede strategier i forhold til medarbejdernes sikkerhed og sundhed. De kan også være med til at fremme virksomhedens produktivitet og kvalitet. Men det kræver en målrettet og systematisk indsats, fastslår Michael Jørgensen, miljøsekretær i COindustri. Få flere input om arbejdsmiljø, drøftelser og struktur i disse pjecer: Den årlige arbejdsmiljødrøftelse som strategisk værktøj Gode råd om arbejdsmiljøorganisationens struktur Gode råd om den årlige arbejdsmiljø drøftelse Introduktion til PKA: Et praktisk værktøj til at skabe forbedringer i virksomhedens produktivitet, kvalitet og arbejdsmiljø APV og de årlige arbejdsmiljødrøftelser Pjecerne kan bestilles på under pjecer eller downloades fra Industriens Branchearbejdsmiljøråd (I-BAR) har derfor udarbejdet fire pjecer, der sætter fokus på arbejdsmiljødrøftelser, arbejdsmiljøorganisationens struktur og værktøjer, der kan hjælpe virksomhederne med at omsætte de gode intentioner til virkelighed. - Vi oplever, at der stadig er en del virksomheder, som er usikre på, hvordan de griber de nye krav til arbejdsmiljøorganisationen an. Derfor har vi forsøgt at oversætte myndighedssproget til et sprog, der beskriver, hvordan virksomhederne kan bruge arbejdsmiljøorganisationen og de årlige arbejdsmiljødrøftelser i hver dagen, forklarer Michael Jørgensen. Sæt i system Ifølge lovgivningen om organiseringen af arbejdsmiljøet er arbejdsgiveren forpligtet til en gang om året sammen med arbejdsledere og ansatte at

19 drøfte arbejdsmiljø. Ved drøftelserne skal parterne vurdere, om de mål, som blev sat for arbejdsmiljøet for det foregående år, er nået. De skal tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år, de skal fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå, og endelig skal de fastlægge mål for det kommende års samarbejde. - Arbejdsmiljødrøftelserne er med andre ord en god anledning til at pinde ud, hvordan virksomheden vil gøre. Men det vigtigste er stadig at arbejde med en eller anden form for systematik, så medarbejderne forstår, hvorfor virksomheden gør som den gør, og tager ejerskab af processen, siger han. I pjecen Den årlige arbejdsmiljødrøftelse som strategisk værktøj er der inspiration til, hvordan virksomheden på fire forskellige niveauer kan bruge den årlige arbejdsmiljødrøftelse til at skabe målrettede strategier og dermed bringe arbejdsmiljøarbejdet op på et højere niveau. - Jo mere systematisk man på arbejdspladsen arbejder med at tydeliggøre arbejdsmiljøarbejdet, jo mere bliver det en rygmarvsreaktion hos medarbejderne at tænke arbejdsmiljø og sikkerhed ind i alt, hvad de gør. Men det kræver at både ledelse og arbejdsmiljørepræsentanter hele tiden er opmærksomme på at fortælle, hvorfor man stiller diverse krav til medarbejderne om arbejdsmiljø og sikkerhed, siger Michael Jørgensen. Alle kan nå niveau fire Og det behøver ikke at koste en formue at hæve niveauet for arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde, påpeger han. Små virksomheder kan sagtens nå op på niveau fire. - Arbejdsmiljøarbejdet kan sagtens bringes op på et højt niveau ved at lytte på medarbejderne og have arbejdsmiljøet som et fast punkt på værkstedsmøder eller hver fredag, når man mødes til frokost. Spørg til hvordan det går, om der er noget som ikke duer, og om der er nogen, som har forslag til løsninger. Og så kan det godt være, at det koster noget at gennemføre, men i stedet for at se på det som en udgift, så betragt det som en investering. Virksomheden bruger jo mange penge på løn om året, og hvis en del af dem går til folk, som er sygemeldte på grund af dårligt arbejdsmiljø, så er spørgsmålet, om virksomheden ikke ville få mere for sine penge ved at investere i bedre arbejdsmiljø og måske oven i købet få mere glade medarbejdere, foreslår Michael Jørgensen. Ad hoc Fokus på risici Fokus på sikkerhed, sundhed og trivsel Fokus på forretning *Ad hoc: Problemerne søges løst, når de opstår. Begrænsede løsningsmodeller. * Fokus på risici: Der er fokus på årsagssammenhænge i forebyggelsen af risici. Større dele eller hele virksomheden er genstand for tiltag. Tiltag iværksættes på baggrund af systematisk kortlægning. * Fokus på sikkerhed, sundhed og trivsel: Risikofokus suppleres med styrkelse af fysisk og mental sundhed. Større dele eller hele virksom heden er genstand for tiltag. Forskellige fora med personaleansvar deltager i indsatsen. side 19 * Fokus på forretning: Arbejdsmiljø og sundhed betragtes som en integreret del af det at drive en sund forretning. Hele virksomheden er genstand for tiltagene. Drøftelserne om arbejdsmiljø og sundhed er på den strategiske dagsorden og knyttes sammen med virksomhedens evne til at tjene penge.

20 Af Dorthe Kragh Illustration Kasper Martlev Sørensen Arrrrrrrrrrrrrr - pirater kan også få brug for en tillidsrepræsentant Klap for øjet, stort skæg, en flaske rom i hånden og på vej til at borde et andet skib lastet med guld og ædelsten. Sådan kender vi piraterne. Disse blodige fyre, der hærgede de syv have i fordums tid og spredte skræk og rædsel. Hvad de færreste nok ved er, at piraterne faktisk havde både tillidsrepræsentant, pensionsordning, ansættelseskontrakt og mulighed for en attraktiv seniorordning. - Piraterne havde mange af de samme arbejdsmarkedsordninger, som vi kender i dag, fortæller Bjørn Møller, professor fra Aalborg Universitet og ekspert i både fortidens og nutidens pirater. Han understreger, at det er begrænset, hvor meget man ved om piraternes guldalder i 1700-tallet, men der er ingen tvivl om, at piraterne generelt havde bedre arbejdsforhold end sømændene i både krigsflåden og handelsflåden. - Pirateri var et ulovligt og farefuldt job med stor risiko for at blive slået ihjel på alle mulige ubehagelige måder. Så hvis man var en håbefuld piratkaptajn, var det nødvendigt at have noget at tilbyde. Der skulle vægtige incitamenter på bordet for at kunne hyre folk fra handelsflåden, siger Bjørn Møller. ØD for pirater Derfor havde piraterne deres eget svar på en standard ansættelseskontrakt pirate code som blev brugt som skabelon for den ansættelseskontrakt, som kaptajnen indgik med hver enkelt pirat. I den skriftlige, individuelle kontrakt blev det slået fast, side 20 CO Magasinet juni