Midtvejsevaluering af Minimering af risiko for udvikling af tryksår

Transkript

1 Vækstforum Nordjylland Midtvejsevaluering af Minimering af risiko for udvikling af tryksår Rapport Maj 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Vækstforum Nordjylland Midtvejsevaluering af Minimering af risiko for udvikling af tryksår Rapport Marts 2011 Budget-forbrug (% af budget) 56% Tidsforbrug (% af periode) 70% Målopnåelse (per dd) 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dokumentnr 1 Version 30+ Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt NVBE, JDCR MAWL JDCR

3 Midtvejsevaluering af MRUT 1 Indholdsfortegnelse 1 Resume på fremdrift af projektet 2 2 Beskrivelse af projektet 5 21 Formål og baggrund 5 22 Hovedaktiviteter 6 3 Fremdriftsbedømmelse 8 31 Resultatmål og målopnåelse 8 32 Fremdriftsberegninger 11 4 Udfordringer og anbefalinger Udfordringer Anbefalinger 17

4 Midtvejsevaluering af MRUT 2 1 Resume på fremdrift af projektet Resumeet indeholder rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til fire centrale evalueringsspørgsmål Endvidere opsummerer Figur 1-1 projektets overordnede status i forhold til forbrugt budget, forbrugt tid og målopnåelse Rationale Minimering af risiko for udvikling af tryksår har som sit overordnede formål at skabe ny viden, der vil bidrage til at stimulere produktinnovation hos de deltagende nordjyske virksomheder Projektet vil således stimulere konkurrencekraft i region Nordjylland ved at muliggøre innovation baseret på ny regionalt baseret viden Dette er projektets hovedeffekt Som sideefftekt vil projektet i kraft af sine forskningsaktiviteter, kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft til AAU og danne grundlag for yderligere tiltrækning af forskningsmidler 1 Fremdrift Projektets forskningsaktiviteter skrider frem stort set som planlagt I den del af forskningen, hvor man arbejder med at dyrke celler til brug i eksperimenter med celledød under forskellig trykpåvirkning, har man formentlig fået et forskningsmæssigt gennembrud I de forsøg, hvori der skal bruges ultralydsscanning, er projektet dog stødt på vanskeligheder, men regner med at disse kan løses og at projektet på alle forskningsmæssige områder kommer i mål som planlagt I forhold til samarbejdet med partnerne er projektet ikke kommet i gang og mangler pt en plan for, hvordan dette samarbejde skal forløbe i resten af projektperioden Det var på forhånd ikke ventet, at partnerne skulle have været meget med i projektet indtil videre, fordi forskningsresultaterne først skulle være til stede, men nu er der behov for at få struktureret samarbejdet En vellykket inddragelse af partnerne i projektets sidste fase er decideret udslagsgivende for om projektets erhvervspolitiske potentiale realiseres I forhold til formidling og kontakt til andre virksomheder udenfor partnerkredsen gør projektet en stor indsats for at komme bredt ud til både virksomheder og praktikere inden for sundhedsområdet Der findes således allerede resultater fra projektet, som kan tages i brug til at minimere risikoen for tryksår 2 Organisation

5 Midtvejsevaluering af MRUT 3 På forskningsområdet er projektledelsen rimeligt god og forskerne mødes 1-2 gange om måneden Overordnet set har projektet dog ikke været ledet tilstrækkelig godt Projektet har i ikke haft en klart defineret projektleder, der tager ansvaret for, at alle involverede får afstemt forventninger og diskuteret og planlagt projektet sammen Det kan give alvorlige udfordringer ift at sikre en god budget- og administrationsmæssig afslutning af projektet, hvis projektleder, administrator og det øvrige team ikke får en mere struktureret, fælles dialog 3 Effektvurdering Projektet har potentiale til at opnå de i ansøgningen opstillede mål, men meget af projektets værdi vil først manifestere sig på mellemlangt sigt, når forskningsresultaterne er klar, og der er brugt tid på at oversætte dem, så de er anvendelige i innovation/produktudvikling for de involverede virksomheder Den samlede vurdering er, at projektet vil kunne give virksomhederne vigtig inspiration Forskningsmæssigt er resultaterne i den ene del af projektet (beskrevet ovenfor) af en sådan karakter, at de vil kunne tiltrække international opmærksomhed Dermed øges chancerne for at fastholde og tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft og senere få del i flere forskningsmidler, nationale såvel som europæiske 4 Ændringer og tilpasninger Projektet har den omtalte udfordring med projektledelse, som bør bringes på plads snarest ved hjælp af a) klar ansvarsfordeling i projektteamet, så der er én projektleder og b) sikring af koordineringen mellem projektets forskningsmæssige og administrative dele COWI vurderer, at den manglende projekt- og budgetledelse risikerer at skade projektets chancer for at nå alle sine mål COWI anbefaler, at man undersøger mulighederne for at lave omposteringer i budgettet Det kunne dreje sig om at flytte midler fra anskaffelser, hvor der er et stort underforbrug, til forskertimer, hvor der er et tilsvarende overforbrug Projektet bør desuden hurtigst muligt lave en plan for, hvordan inddragelsen af partnerne frem mod projektafslutning kan foregå Planen bør fokusere på, om det kan lade sig gøre at styrke det generelle produktudviklingssamarbejde mellem virksomhederne efter projektets afslutning, så de gode idéer, der kommer frem, kan spredes Den konkrete produktudvikling ligger på et senere stadie og vil være i virksomhedernes hænder, men tanken om at have et udviklingsfællesskab skal stimuleres nu for at kunne gøre en forskel senere Figur 1-1 Fremdriftsindikatorer

6 Midtvejsevaluering af MRUT 4 Budget-forbrug (% af budget) 56% Tidsforbrug (% af periode) 70% Målopnåelse (per dd) 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse I rapporten redegøres i større detaljer for de fire vurderingsindikatorer, relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug

7 Midtvejsevaluering af MRUT 5 2 Beskrivelse af projektet 21 Formål og baggrund Med forankring i to enheder på Aalborg Universitet Laboratory for Stem Cell Research og AnyBody Research Group ved Institut for Maskinteknik har projektet Minimering af risiko for udvikling af tryksår som sit overordnede formål at skabe væsentlig ny viden, der kan øge sandsynligheden for at nordjyske virksomheder også fremover vil være konkurrencedygtige i kraft af øget innovationspotentiale På mellemlangt sigt forventer projektet således at stimulere produktinnovation hos de deltagende nordjyske virksomheder Forskningen i projektet fokuserer på tryksår udviklet på bagdelen som resultat af lang tid tilbragt i kørestol og retter sig mod en broget skare af virksomheder, hvis produkter spænder fra hjælpemidler til handicappede over specialmøbler til creme (til brug inden for sundheds- og plejesektoren) Projektet søger at understøtte disse virksomheders evne til at lave gode produkter ved at skabe ny viden Projektet vil også bidrage til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og yderligere forskningsmidler til universitetet, da dele af forskningen tegner til at kunne levere banebrydende resultater Størstedelen af projektets aktiviteter er rette mod skabelsen af fundamentet for produktinnovation Partnerne skal derfor i høj grad ses som en blanding af investorer (som bidrager til projektet) og interesserede, der forventeligt vil kunne bruge forskningsresultaterne i deres produktudvikling På et samfundsmæssigt plan har projektet endvidere potentiale til at forbedre livskvaliteten for handicappede over hele verden og spare sundhedsvæsenet for flere millioner årligt brugt på forebyggelse og behandling af tryksår Projektet bygger i sin forskning videre på lang tids arbejde i AnyBody Research Group med at kortlægge, hvordan kroppens dele og væv bevæger sig og påvirkes i forskellige situationer Uden de allerede eksisterende videnskabelige modeller og forskningsmæssige kompetencer ville projektet ikke kunne lykkes

8 Midtvejsevaluering af MRUT 6 Projektoplysninger Projektnavn: Minimering af risiko for udvikling af tryksår (MRUT) Bevillingsgiver: Regionalfonden Projektets indsatsområder (REUS): Regionalt Innovationsmiljø Projektets indsatsområde (ERDF): Innovation, videndeling og videnopbygning Kategori (ERDF): Regional Innovationskapacitet Ansøger: Stem Cell Lab (v/ Vladimir Zachar), Anybody Research Group (v/ John Rasmussen, Christian Gammelgaard) Partnere: Cortex Technology, Wolturnus, AnyBody Technology, Meyland Smith, RBM Furniture, Scaniro Budget: 2,3 millioner heraf 1,15 mio kr fra Regionalfonden Projektperiode: Projektet er bevilget midler under REUS indsatsområdet Regionalt Innovationsmiljø samt under ERDF indsatsområdet: "Innovation, videndeling og videnopbygning" Projektet vil også give visse bidrag til REUS-området Stærke klynger 22 Hovedaktiviteter I forhold til projektets forskningsmæssige aktiviteter, kan disse opregnes i følgende temaer Tilpasning og anvendelse af den såkaldte AnyBody-model Modellering ved hjælp af en såkaldt Finite Element model Forsøg med at gro celler i laboratorium til brug ift validering/test af de nævnte modeller AnyBody-modellen er en model, som beskriver kroppens bevægelse og de kræfter, der er involveret i det mekanisk Modellen bruges til at kortlægge, hvor meget belastning forskellige dele af kroppen (her bagdelen) udsættes for i forskellige siddestillinger De kræfter, der er på spil, kortlægges i denne ene del af forskningen Finite Element (FE)-modellen udgøres af en computermodel, der beskriver, hvordan de kræfter, som AnyBody-modellen identificerer, egentlig påvirker de enkelte vævslag og celler i bagdelen Modellen kan altså beskrive, hvordan at fysisk-mekanisk pres på bagdelen forplanter sig helt ned til de enkelte celler, hvor nogle trykkes og strækkes meget mere end andre Med denne viden kan man vurdere, hvilke siddestillinger, der skaber mindst tryk på forskellige dele af vævet Den budgetmæssigt største aktivitet i projektet er den forskning, som handler om at få celler til at gro i laboratoriet for derefter at udsætte dem for påvirkninger, der minder om dem, som rigtige celler udsættes for, når de udsættes for

9 Midtvejsevaluering af MRUT 7 belastning pga lang tid tilbragt siddende i en kørestol Forskningen foregår i to trin: a) Gro cellerne i laboratorier så de minder mest muligt om rigtige muskelceller (i hvilke tryksårsskader har sit ophav) b) Udsætte dem for diverse tryk og stræk for at undersøge, hvor meget belastning cellerne kan tåle, inden de går til grunde Det sidste er det væsentlige element, der binder forskningen sammen AnyBody- og FE-modellen har tidligere givet information om, hvor høje/store belastningerne er på cellerne i kroppen Med denne celle-fokuserede del af forskningen kan man finde frem til, hvor farlige forskellige belastninger er for cellerne Kobler man de to ting, vil man kunne komme med meget klare anbefalinger om både design af møbler/hjælpemidler samt feks hvor tit (og hvor meget) man skal skifte siddestilling i en kørestol for at undgå tryksår Projektet udmærker sig i det hele taget ved i høj grad at være stærkt tværfagligt Det afspejler sig i, at læger, ingeniører og biologer samarbejder i ovenstående forskningsaktiviteter Projektet benytter også erfaringer fra praktikere (særligt fysioterapeuter) Projektets partner-rettede aktiviteter er ikke beskrevet i den oprindelige projektansøgning og har pt ikke taget konkret form I forbindelse med korrespondancen i forbindelse med godkendelsesprocessen fremgår dog, at formålet med virksomhedsinddragelsen er " at de deltagende virksomheder involveres tætter med universitetet, hinanden og forskningen der foregår her Dette samarbejde har en generelt udviklende effekt for virksomhederne, som vil få en fordel ved at arbejde og informere tværfagligt sammen med andre virksomheder, der har kompetenceområde indenfor sammen problemstilling, men med et andet fokusområde Denne model vil kunne danne præcedens for fremtidige projekter og samarbejder på det sundhedsteknologiske område og styrke klyngen generelt" Det skal hertil siges, at partner-konstruktionen ikke kan forventes at være helt som i andre projekter, fordi dette er så forskningsorienteret I den del af projektet er der ikke meget at stille op for partnerne, og deres involvering er i høj grad noget, som naturligt ligger sent i projektet - eller måske endda efter projektafslutning, når forskningsresultaterne foreligger og kan anvendes Projektet vil dog have væsentlig gavn af hurtigst muligt at indkalde partnerne for at komme i gang med at drøfte de fremtidige anvendelsesmuligheder

10 Midtvejsevaluering af MRUT 8 3 Fremdriftsbedømmelse Afsnittet fokuserer på de resultater og effekter, som er angivet i projektansøgningen og beskriver fremdriften hen imod disse 31 Resultatmål og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de resultatmålsætninger, der er opsat i projektansøgningen samt en beskrivelse af fremdriften for delprojekterne 311 Planlagte resultatmål De oprindelige mål, som projektet har meldt ind i forbindelse med ansøgningen er beskrevet i nedenstående tabel Tabel 3-1 Målsætninger for Minimering af risiko for udvikling af tryksår Målsætninger (Regionalfonden) 3 samarbejder internt i organisationen / virksomheden 5 samarbejder mellem virksomheder / organisationer 3 virksomheder forventes at udvikle/implementere nye produkter el processer 6 virksomheder har styrkede innovationskompetencer Kilde: Ansøgning til EBST omtilsagn Målsætningerne i forhold til regionalfonden må i forhold til særligt produkt- og procesudvikling samt den i virksomhederne styrkede innovationskompetence betragtes som "anden grads effekter" Dette skyldes, at den konkrete opgave i forbindelse med udvikling og innovation ligger i umiddelbar forlængelse af dette projekt, og således ikke indgår som deciderede aktiviteter Det kan derfor være en udfordring for projektet, at redegøre for resultaterne på dette område under projektets gennemførelse samt ved projektets afslutning Dog kan der argumenteres for sandsynligheden for at disse resultater opnås ved se på, om der lægges hensigtsmæssige spor ud i de til dato afholdte og planlagte aktiviteter I forhold til de forskningsmæssige mål, tager vurderingen af målopnåelse udgangspunkt i disse fire dele af forskningen: 1 Dyrkning og trykpåvirkning af celler

11 Midtvejsevaluering af MRUT 9 2 Anvendelse af AnyBody-modellen 3 Anvendelse af Finite Element-modellen 4 Validering af den samlede mekaniske model bla ved ultralydsscanning og anvendelse af forsøgspersoner 312 Målopnåelse Projektet følger i store træk sin arbejdsplan ift forskningen Således er del 1, om dyrkning af celler, godt undervejs og del 2 er afsluttet Begge dele har opnået fine delresultater, men særligt på celledyrkningsområdet er der fremkommet banebrydende resultater Dette kan enten udnyttes til publicering i internationalt anerkendte tidsskrifter eller måske til patentering Del 3 af projektet er lidt mindre end halvvejs på evalueringstidspunktet Denne del af projektet har fået stor gavn af, at en tysk virksomhed er kommet med i projektet og har bidraget med den computermodel, som anvendes Del 4 af projektet er i gang, men er stødt på nogle tekniske vanskeligheder fordi det udstyr, som skulle anvendes til ultralydsscanning af forsøgspersoner, ikke har haft den forventede funktionalitet Nedenstående tabel viser målopnåelsen for forskningsdelene af projektet Delmål Målopnåelse per dd i % 1 Forskning del 1 66 % Forskning del % Forskning del 3 45 % Forskning del 4 35 % Total 60 % I forhold til den forventede fremdrift i resten af projektperioden på disse områder er projektets personale positivt indstillet og mener, at det efter al sandsynlighed vil kunne lade sig gøre at opnå de ønskede forskningsresultater Største risikomoment er, om del 4 vil kunne lade sig gøre med den oprindeligt planlagte metode Projektet udtrykte dog forvisning om, at validering af modellen nok skulle lykkes I forhold til involvering af virksomhederne har projektet indtil videre grebet sagen an på to måder Projektet ikke haft nogen løbende inddragelse af partner- 1 Målopnåelse består her af vurderingen fra projektets side af den tids- og resultatmæssige fremdrift i forhold til forskningens forskellige dele

12 Midtvejsevaluering af MRUT 10 ne som gruppe, men enkelte partnere er man ind imellem i dialog med angående deres bidrag til forskningsprojektet Der har dog pt ikke været holdt et samlet møde for partnerne for at drøfte projektets potentiale eller foreløbige resultat 2 Ud over den begrænsede aktivitet overfor partnerne, har projektets daglige leder, Christian Gammelgaard, været meget aktiv i forhold til at formidle den viden, som projektet skaber Det gør han via et nyhedsbrev, som pt kommer ud til omtrent 150 personer uden for universitet og partnerkredsen (indtil videre i 7 eksemplarer) Det drejer sig om fysioterapeuter og andre, som arbejder med tryksår og tryksårsudsatte i dagligdagen Projektet har også udarbejdet et simpelt redskab på baggrund af de foreløbige resultater, som kan bruges af fysioterapeuter i deres arbejde med at forbedre siddestillinger Christian Gammelgaard har også holdt en del foredrag for blandt andet virksomheder Disse kommunikationsaktiviteter er dog ikke udelukkende målrettet nordjyske virksomheder Den relativt åbne indstilling til at formidle og til at indgå i dialog med bla fysioterapeuter har også betydet, at projektet har fået vigtige input fra praktikere til selve forskningsarbejdet Hvis vi skal se på det konkrete udbytte af projektet for partnerne, så var den oprindelige målsætning for projektet, at partnerne skulle kunne skabe nye produkter (via innovation) Denne målsætning forventes dog først at kunne opnås efter projektets afslutning Til gengæld har projektet forsøgt at oplyse om sine resultater blandt virksomheder ud over partnerkredsen, som beskrevet ovenfor Denne formidling kan meget vel have bidraget til at forbedre det arbejde, som feks fysioterapeuter laver med personer, der sidder meget i kørestol På den måde har nogle virksomheder formentlige fået konkrete produkt- og serviceforbedringer ud af projektet på nuværende tidspunkt I forhold til at opbygge innovationskompetencer i virksomheder er dette ikke noget, der er blevet arbejdet konkret med i projektet Den oprindelige projektansøgning beskriver heller ikke nogen metode til at gøre dette, og opridser heller ingen aktiviteter i den retning Projektet sigter rettere mod at skabe innovationsmulighed for seks virksomheder Igen har den brede kommunikation til virksomheder formentlig skabt innovationsmuligheder for nogle, men det er ikke foregået målrettet og er dermed svært at vurdere At projektets resultater i videst mulig omfang leder til innovation blandt nordjyske virksomheder er dog essentielt for projektets overordnede relevans både i forhold til REUS og for de deltagende virksomheder Med baggrund i de aktiviteter, der har fundet sted rettet mod virksomheder, og i det faktum, at projektet ikke har arbejdet struktureret med at formidle til partnerne som gruppe, vurderes målopnåelsen på dette område at være 35 % Dog 2 Det bør nok bemærkes, at flere af partner-virksomhederne har været igennem nogle turbulente forløb på grund af den økonomiske krise eller på grund af opkøb Dette står for nogle virksomheders vedkommende i vejen for deres mulige involvering i projektet

13 Midtvejsevaluering af MRUT 11 vil projektet fremover skulle fokusere på at føre en målrettet dialog om mulig innovation med partnerne for at kunne nå i mål på dette område 32 Fremdriftsberegninger Dette afsnit indeholder en række kvantificerede vurderinger af fremdriften i projektet Fremdriften er vurderet på henholdsvis tre fremdriftsindikatorer samt fire vurderingsindikatorer Indikatorerne er i flere tilfælde ikke baseret alene på hårde tal, men på en blanding af indikative tal fra projektet og COWIs vurderinger Fremdriftsindikatorer Fremdriften er opsummeret i følgende figurer: Figur 3-1 Projektets score på de tre absolutte fremdriftsindikatorer Budget-forbrug (% af budget) 56% Tidsforbrug (% af periode) 70% Målopnåelse (per dd) 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Foruden forbrug af tid og budget står det nedenfor beskrevet, hvorledes projektets score for målopnåelse er udregnet Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle sine milepæle, aktiviteter og målsætninger Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100% af projektets samlede mål er opnået Målopnåelse De målsætninger, som projektet indmeldte i den oprindelige projektansøgning var enten relativt ukonkrete og er ikke specielt sigende for projektets konkrete aktiviteter pt Derfor er disse ikke brugt i vurderingen af målopnåelsen Projektet har i projektansøgningen skitseret fire dele i den forskning, der skulle gennemføres Det er vurderet af projektet, at fremdriften på forskningsaktiviteterne (der udgør projektets største del) er 60 % Projektets fremdrift ift involvering af virksomhederne er noget mindre idet partnerne ikke har været inddraget systematisk på nuværende tidspunkt Da det først er nu, at der begynder at være solide resultater at drøfte med partnerne, er

14 Midtvejsevaluering af MRUT 12 det muligvis ikke det store problem, men der er behov for at projektet har en plan for, hvordan man vil rykke sig fra dette områdes nuværende målopnåelse på 35 % Samlet set er projektets målopnåelse på %, hvor vægten i den samlede score er lagt på forskningsaktiviteterne fordi de a) udgør den største del af budgettet og b) fordi det først er i projektets sidste del, at der vil være væsentlige resultater at drøfte med partnere og andre relevante virksomheder Vurderingsindikatorer I forhold til projektets vurderingsindikatorer (relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til budget, målopnåelse i forhold til tid) er disse udregnet på følgende vis Figur 3-3 Projektets score på de fire vurderingsindikatorer 3 Målopnåelse ift tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift budgetforbrug Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og samarbejdspartnernes behov/muligheder Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans Relevans Idéen, der ligger bag projektet, er i tråd med de prioriteter, der er udtrykt i den regionale udviklingsstrategi Der er fokuseret på at skabe forskningsresultater, som vil kunne give vigtige konkurrencefordele til nordjyske virksomheder Samtidig har projektet tiltrukket højt uddannet arbejdskraft på universitetet og skabt grundlag for yderligere ansøgninger om midler Relevansen er dog udfordret af, at projektet ikke direkte producerer innovationsresultater, idet a) der ikke er afsat midler til den type aktiviteter i budgettet 3 En score på 4 fortæller, at der ingen problemer eller udfordringer er i forhold til den enkelte vurderingsindikator En score på 3 angiver, at der er enkelte muligheder for forbedringer En score på 2 fortæller, at projektet har nogle centrale udfordringer, som skal løses, mens scorerne 1 og 0 begge er særdeles utilfredsstillende

15 Midtvejsevaluering af MRUT 13 og b) at afslutningen af forskningsaktiviteter er afgørende for, at der er noget solidt for projektet at formidle videre til virksomhederne, som de kan basere produktudvikling på På mellemlangt sigt, dvs efter projektets afslutning, vurderes det, at projektet har skabt ny viden, der kan skabe et fundament for innovation, som kan bidrage til vækst i regionen Sandsynligheden for at innovationspotentialet indfries vil dog stige betragteligt med en både opsøgende og inddragende indsats fra projektets side i forhold til partnerne I forhold til virksomhederne er projektet umiddelbart relevant, idet ny viden på dette område vil tillade dem at fremstille nye produkter, der dokumenterbart vil være bedre til at forebygge tryksår end andre konkurrerende produkter Hvis virksomhederne fokuserer på at udnytte den nye viden til nye, solidt markedsførte produkter, er der klare vækstmuligheder, når projektet er afsluttet Inddragelsen af de relevante virksomheder er således igen en forudsætning for en høj sandsynlighed for positive effekter for det nordjyske erhvervsliv Projektet vurderes endvidere relevant for sundhedspersonale og sundhedsvirksomheder ud over den snævre kreds af partnere i projektet På ovenstående baggrund vurderes relevansen for nuværende at være 2, hvilket afspejler en delvis relevans for både REUS og partnere Projektets relevans vil kraftigt kunne påvirkes af en målrettet og opsøgende indsats omkring videreformidling af projektets resultater i en form som er anvendelig og tilgængelig for først og fremmeste projektets partnere der næste andre relevante virksomheder Et godt afsluttende forløb vil således løfte projektets relevans score Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne Kvalitet af målopnåelsen Kvaliteten i projektets forskningsaktiviteter vurderes gennemgående at være høj På enkelte andre områder af projektet er der dog nogle kvalitetsmæssige emner, som kan tages op til diskussion COWI vurderer bla at der indtil videre har været for lidt fokus på projektledelse På trods af, at ledelsen af projektet som forskningsprojekt, med regelmæssige møder forskerne imellem, forløber fint, har projektets personale ikke bedrevet decideret projektledelse med fokus på at få alle projektets elementer det forskningsmæssige, det virksomhedsrettede og det administrative styret på en god måde Projektet har ikke holdt et decideret opstartsmøde og det forekommer uklart, hvem der egentlig er projektleder og sparringspart for projektets administrative medarbejder Det er heller ikke tydeligt, hvem der har rollen som ansvarlig for virksomhedskontakt Dermed er der heller ikke blevet tænkt til-

16 Midtvejsevaluering af MRUT 14 strækkeligt over, hvordan de innovationsrettede aktiviteter med partnerne skal gribes an En konkret problematik knyttet til den manglende projektledelse handler om, at det pt ikke er planlagt, hvordan de timer, som partnerne skal levere som medfinansiering, skal bruges Dette kan blive en administrativ og budgetmæssig udfordring for projektet fremover, hvis ikke der tages hånd om det Da de innovationsrettede aktiviteter overfor mod partnerne ikke er gået i gang endnu, vil vi ikke vurdere kvaliteten af disse Kvaliteten af de øvrige formidlingsaktiviteter i projektet er fine På baggrund af ovenstående vurderes kvaliteten i målopnåelsen til 3, hvilket angiver en høj kvalitet med mulighed for få vigtige forbedringer Det skal dog understreges, at de projektledelsesmæssige forbedringer kan være afgørende for en senere ubesværet afslutning af projektet Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid Målopnåelse ift tidsforbrug Som beskrevet ovenfor har projektet en målopnåelsesgrad på % på evalueringstidspunktet Der er samtidig gået 18 af projektets planlagte 26 måneder, hvilket svarer til 70 % Det fremgår altså, at projektet har en smule at indhente i løbet af den resterende periode, men projektet har udtrykt en klar forventning om, at man vil komme i mål i hvert fald på det forskningsmæssige område I forhold til aktiviteterne med partnerne vil projektet skulle gøre sig umage for at nå sine mål På denne baggrund vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid at være 3, hvilket er en rimelig målopnåelse i forhold til den forbrugte tid Det vil dog kræve en fokuseret indsats at accelerere samarbejdet med partnere Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler Målopnåelse ift budgetforbrug Projektet har opnået % af sine mål og har indtil videre forbrugt omtrent 56 % af sit budget Det viser umiddelbart en fin balance mellem målopnåelse og budgetforbrug, men kræver dog alligevel en bemærkning Budgettet består i grove træk af to poster: timeforbrug og anskaffelser af materialer Projektteamet har internt et stort forbrug af timer, og har i nogle tilfælde næsten ikke flere timer tilbage til forskningsaktiviteterne Eksternt har der stort et ikke været noget forbrug fra partnersiden, fordi de partnerrettede aktiviteter ikke er kommet i gang Samtidig er der på anskaffelsessiden brugt for få penge Det sætter projektet i en situation, hvor man kan risikere at løbe tør for timer, men

17 Midtvejsevaluering af MRUT 15 samtidig have en del budget tilovers, som ikke når at blive brugt på anskaffelser Projektet udtrykker, som tidligere nævnt, at man regner med at kunne komme i mål med forskningsaktiviteterne, men der er tegn på, at der kan opstå nogle væsentlige budgetmæssige barrierer for dette I forhold til partnernes andel af projektet, er der også her et stort underforbrug Kombineret med, at projektet heller ikke har mange timer tilbage til at inddrage partnerne, kan dette medføre, at partnerne ikke bliver aktiveret tilstrækkeligt i den resterende projektperiode På baggrund af et forbrug på 56 % af budgetrammen, vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en høj eller endog meget høj målopnåelse for de forbrugte budgetmidler

18 Midtvejsevaluering af MRUT 16 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse 41 Udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke Tabel 4-1 Barrierekortlægning Kan påvirke Kan ikke påvirke Interne barrierer Projektledelsen er i øjeblikket utilstrækkelig bla på grund af manglende møder i den samlede projektgruppe Ingen identificeret Manglende fokus på at indtænke hensyn til virksomhedernes endelige udbytte af projektet og i det hele taget en lav grad af partnerinddragelse Der er et overforbrug af timer på forskningen, men et stort underforbrug af budgetmidler på anskaffelse af materialer Eksterne barrierer Ingen identificeret Enkelte partnere er svækkede pga markedsudviklingen og opkøb, hvilket kan gøre det svært at engagere dem og give dem udbytte af projektet

19 Midtvejsevaluering af MRUT Anbefalinger Det sidste afsnit indeholder de vigtigste anbefalinger, som evaluator vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet COWI har følgende anbefalinger vedrørende projektets fremdrift: Anbefaling 1: Styrk projektledelsen Anbefaling 2: Få fokus på partnerne Anbefaling 3: Overvej allerede nu, hvordan projektet videreføres Anbefaling 4: Overvej muligheder for patentering I øjeblikket er projektledelsen ikke stærk nok, og projektet bør straks klarlægge, hvem der skal være den daglige projektleder i resten af projektperioden Dette med henblik på at sikre, at beslutninger er tydeligt forankret ét sted Projektlederen skal også sikre, at partner-orienterede aktiviteter kommer i gang (se anbefaling 2) Herudover bør projektgruppen inklusiv administrator mødes et par gange i løbet af den resterende periode; dette for at garantere, at alle kender til, hvordan økonomien i projektet er stykket sammen og for i fællesskab at få overblik over resten af projektet Særligt bør projektleder og administrator sammen sikre sig - via løbende dialog - at projektet økonomisk og administrativt også kan køres sikkert i mål Fokus bør desuden være på at sikre, at al medfinansieringen til projektet kommer i hus Partnergruppen har indtil videre kun haft begrænset udbytte af projektet Det skyldes delvist, at forskningsresultaterne først begynder at komme nu, men også, at der ikke fra projektets side har været fokus på at stimulere partnernes udbytte Det er ikke projektets ansvar alene at sikre partnernes udbytte men det er tværtimod et fælles projekt Ikke desto mindre ligger ansvaret for at tage initiativ hos projektlederen Partnerne skal samlet set bidrage med omtrent 150 timer til projektet og det er med disse timer, at kimen skal sås til nye innovative tanker og produkter på baggrund af forskningens resultater Projektet kunne overveje at planlægge 2-3 halvdags workshops for partnerne hen over sommeren og frem mod projektafslutningen Disse workshops skulle både sikre virksomhederne en solid forståelse af forskningen og dens resultater samt være tilrettelagt med det fokus, at finde anvendelsesmuligheder af forskningen, feks til at udvikle små softwareprogrammer eller designguidelines, som kan indgå i møbel/hjælpemiddel-udviklingen Virksomhederne ville mellem workshops selv være ansvarlige for at udvikle videre Tilrettelæggelsen af arbejdet kunne også have som fokuspunkt at få etableret et længerevarende udviklingsfællesskab mellem virksomhederne, så de efterfølgende i fællesskab hjælper hinanden til at blive ved med at udvikle på baggrund af denne nye viden Projektet bør søge at bygge videre på de gode resultater og allerede nu begynde at arbejde på at sikre finansiering til videre forskning Ikke mindst skal en eventuel ny ansøgning fokusere på at indtænke samarbejde med virksomheder allerede fra begyndelsen COWI forstår, at der allerede er en post doc ansøgning undervejs, som vil bygge videre på de fine erfaringer med tværfagligt samarbejde, som projektet har opbygget i løbet af dette projekt Den metode, som er udviklet til at få celler til at gro, så deres struktur minder om skeletale muskler, har muligvis potentiale til at blive patenteret Projektet bør grundigt overveje, hvilken vej, der er mest fornuftig at træde samlet set: a) En vej, hvor man satser på at publicere de fund, man har gjort, og hermed satser på at profilere universitetet, og senere tiltrække flere forskningsmidler, eller b)

20 Midtvejsevaluering af MRUT 18 en vej, hvor man i højere grad balancerer kommercielle hensyn dvs patentering og forskningsmæssige og universitære hensyn Anbefaling 5: Undersøg muligheder for omrokering i budget Anbefaling 6: Undersøg muligheder for at skabe konkrete værktøjer Projektet har i forhold til målopnåelsen på forskningen haft et overforbrug af forskertimer Således er der brugt i omegnen af 80 % af forskernes timer, mens kun 60 % af målene er opnået Samtidig er der ikke brugt de forudsete midler på anskaffelser Såfremt projektet kan klare sig med færre materialer end oprindeligt forudset (hvilket det tyder på), anbefaler COWI at undersøge mulighederne for en budgetændring, hvor der flyttes midler fra anskaffelser til timer Det vil kunne sikre, at der er tilstrækkeligt mange timer i projektet til at kunne nå de forskningsmæssige mål Projektet har allerede mindst et godt eksempel på et værktøj, som har vist sig værdifuldt for en målgruppe: fysioterapeuter Det drejer sig om en oversigt, som viser de gennemsnitlige trykpåvirkninger i bagdelen ved forskellige siddestillingsvinkler Overvej, om projektet senere kan tilbyde værktøjer, som kan bruges af sundhedspersonale til at optimere siddestillinger Værktøjerne kan eventuelt udvikles sammen med studentergrupper på Institut for Datalogi og i samarbejde med nogle af partnerne Undersøg undervejs, om nogle af værktøjerne feks ville kunne gøres salgbare feks en webapplikation for fysioterapeuter i hele verden, hvor de kan hente rådgivning og information i forhold til udførelse af deres arbejde

21 Midtvejsevaluering af MRUT 19 Bilag 1 - Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans Scoringssystem 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt 2: Delvist relevant for både REUS og partnere 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere eller omvendt 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100% af projektets samlede mål er opnået 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige/samlede mål (0% opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål (25% opnået) 2: Projektet har nået omtrent halvdelen af sine samlede mål (ca 50% opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål (ca 75% opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål (100% opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet Scoren kan gå fra 0-4, hvor 3 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne 0: Meget lav kvalitet i arbejdet, hvor der er behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet, hvor der på centrale områder er behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlige forbedringsmuligheder 3:Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for

22 Midtvejsevaluering af MRUT 20 få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug