ITS Platform Nordjylland

Transkript

1 Vækstforum Nordjylland ITS Platform Nordjylland Rapportudkast ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Danmark TLF FAX WWW cowi.dk Januar 2012 PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. 1 VERSION 1 UDGIVELSESDATO UDARBEJDET PMSO KONTROLLERET MAWL GODKENDT JDCR

2 0 ITS PLATFORM NORDJYLLAND COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax Vækstforum Nordjylland ITS PLATFORM NORDJYLLAND Rapportudkast Januar 2012 Budget-forbrug (% af budget) 50% Tidsforbrug (% af periode) 55% Målopnåelse (per d.d.) 25% 0% 20% 40% 60% 80% 100%

3

4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resume på fremdrift af projektet 4 2 Beskrivelse af projektet Formål og baggrund Hovedaktiviteter 8 3 Fremdriftsbedømmelse Resultatmål og målopnåelse Fremdriftsberegninger 16 4 Udfordringer og anbefalinger Udfordringer Anbefalinger 20 BILAGSFORTEGNELSE Bilag A Bilag 1 Evalueringstema og scoringssystem 23

6 4 ITS PLATFORM NORDJYLLAND 1 Resume på fremdrift af projektet Resumeet indeholder rapportens hovedpointer om fremdrift i projektet ITS Platform Nordjylland i forhold til 4 centrale evalueringsspørgsmål og en figur over projektets status i forhold til budgetforbrug, tidsforbrug og målopnåelse. Rationale Projektet vil skabe en ITS-platform, som kan blive markedsledende på verdensplan. I et samarbejde mellem Aalborg Universitet og de to virksomheder Inntrasys og GateHouse udvikles en såkaldt OBU-enhed (On Board Unit), som installeres i 500 testkøretøjer, og som samkøres med en central backendserverarkitektur og en række applikationer. Ved at sende data mellem OBU og server er enheden i stand til at bestemme køretøjers geografiske position, kurs og hastighed, og sender og modtager løbende informationer om trafik. Ad den vej er det muligt for brugere af OBU'erne og de tilknyttede applikationer at få adgang til data om bl.a. egen kørsel, parkerings- og trængselsforhold. I det følgende skitserer vi fremdriften på de fire centrale evalueringsspørgsmål: Fremdrift Organisation Projektet er nogle måneder forsinket i forhold til tidsplanen, primært hvad angår udrulningen af On Board Units i de planlagte 500 testkøretøjer. Med udgangspunkt i en samlet vurdering af projektet anslår vi på den baggrund målopnåelsen til at være omtrent 25 %, hvilket i forhold til et tidsforbrug på 55 % og et budgetforbrug på ca. 50 % er en målopnåelse lidt under det forventede. Det signalerer, at der er behov for en koncentreret indsats fra projektgruppens side i den resterende del af projektperioden. Projektet er dog kyndigt ledet, og eftersom langt hovedparten af projektets tekniske fundament er på plads, bør det være muligt at gennemføre projektet inden for den aftalte projektperiode. Projektet er i tråd med ansøgningen organiseret med Aalborg Universitet (AaU, Fundraising- og Projektledelseskontoret) som projektansvarlig og Lone Varn Johannsen som adm. projektleder. Styregruppen består foruden AaU, Institut 8 og 20, af projektchef Svend Tøfting (Region Nordjylland) samt virksomhederne Inntrasys ApS (ansvarlig for OBU-udvikling) og GateHouse A/S (ansvarlig for backend-teknologi/its-server). En særlig konstruktion i projektgruppen er, at Svend Tøfting er ansat en dag om ugen ved Aalborg Universitet. Desuden er der til styregruppen knyttet en projektkoordinator fra AaU (Anne Grethe Block) og et advisory board, som består af Danmarks Radio, Parkering Nord/Beredskabscenter Nordjylland, Nets/PBS, Vejdirektoratet og Aalborg Kommune foruden en række mere løst tilknyttede netværkspartnere: BrainsBu-

7 siness, Telenor og Molex. På evalueringstidspunktet havde styregruppen holdt tre møder med advisory board siden projektopstart. Effektvurdering Ændringer og tilpasninger Som et udviklingsprojekt, der fokuserer på ITS-sektoren er projektet nødvendigt for Region Nordjyllands overordnede ITS-strategi også fordi projektets resultater og processer kan anvendes af andre projekter, som arbejder inden for ITS-området. Desuden er projektet afgørende for virksomhederne Inntrasys (som er etableret på basis af projektet) og GateHouse, som henter nye kompetencer på ITS-området. Med afsæt i midtvejsevalueringen har COWI en række anbefalinger til den resterende projektperiode. Anbefalingerne dækker over 5 overordnede temaer: 1) Hav øget fokus på montering af OBU'erne, 2) Fasthold testbilisterne, 3) Fortsæt lobbyarbejdet, 4) Tænk ud over projektperioden, og 5) Vær opmærksom på engagement og motivation i projektgruppen. Projektet opererer i et marked med stor international konkurrence. Det er derfor vigtigt så vidt muligt at være first mover på markedet, bl.a. ved at sørge for at opretholde en høj kvalitet og undgå yderligere forsinkelser. Det gælder i høj grad for udrulningen og monteringen af OBU'er i testkøretøjer, som er afgørende for indsamlingen af data og følgelig for udviklingen af projektets køretidsdatabase. I samme åndedrag er det vigtigt, at holde fokus på rekruttering og fastholdelse af testbilister, ikke mindst for at undgå frafald. Projektet skal fortsætte sit gode arbejde med at skabe synlighed, ikke mindst i politiske kredse, og skal fortsætte indsatsen med at sætte dagsordenen på ITS-området. Endvidere bør projektet i høj grad tænke ud over projektperioden og intensivere det opsøgende arbejde over for potentielle interessenter samt videreudvikle den nuværende forretningsmodel, så interessenter føler sig yderligere motiveret for at bidrage til projektet, og så projektet ikke risikerer at løbe ud i sandet efter projektperioden. Endelig bør projektholdet være opmærksomme på de muligheder og begrænsninger, der ligger i kombinationen af private virksomheder og forskningsinstitutioner i projektgruppen, og som betyder, at projektparterne er drevet af forskellige ønsker og motivation. Figur 1-1 Fremdriftsindikatorer Budget-forbrug (% af budget) Tidsforbrug (% af periode) 50% 55% Målopnåelse (per d.d.) 25% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I Figur 1-1 præsenteres de tre fremdriftsindikatorer: budgetforbrug, tidsforbrug og målopnåelse. I de følgende kapitler redegør vi for de fire vurderingsindika-

8 6 ITS PLATFORM NORDJYLLAND torer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse ift. tidsforbrug og målopfyldelse ift. budgetforbrug.

9 2 Beskrivelse af projektet En åben ITSplatform 2.1 Formål og baggrund Formålet med projektet er at skabe en ITS-platform, som kan blive markedsledende på verdensplan, og som kan koble informationsteknologi og konkrete trafikproblemstillinger. Udviklingen af platformen baserer sig på styregruppens alsidige viden om Intelligente Transport Systemer (ITS), herunder om mobilkommunikation, databaser og tracking. Projektetholdets arbejde baserer sig desuden på den nordjyske ITS-strategi, vedtaget af Nordjyllands Innovations Forum (NIF) i 2003, som sigter mod at markere Nordjylland som den danske ITS-region, og som et testsite, hvor nye teknologier udvikles og afprøves, før de implementeres i hele landet. Blandt projektets hovedmål er at skabe mere sikker, mere miljøvenlig og mere effektiv trafik. ITS er et område i stor vækst, især fordi teknologierne kan være med til at reducere den stigende trængsel på vejene, forbedre trafiksikkerheden, miljøet og den kollektive trafik. Udviklingen inden for ITS-sektoren bevæger sig i øjeblikket fra udstyr placeret langs vejen til udstyr placeret i de enkelte køretøjer. På den måde har projektet også fremadrettet interesse for bilproducenter. Projektoplysninger Projektnavn: ITS Platform Nordjylland Bevillingsgiver: EU's Regionalfond Projektets indsatsområder (REUS): Stærke klynger Projektets indsatsområde (ERDF): Innovation, videndeling og videnopbygning Kategori (ERDF): Samspil om innovation Ansøger: Institut 8 & 20, Aalborg Universitet Partnere: GateHouse A/S, Inntrasys Aps Netværkspartnere: Danmarks Radio, Parkering Nord/Beredskabscenter Nordjylland, Nets/PBS, Vejdirektoratet, Aalborg Kommune, BrainsBusiness, Telenor, Molex Budget: cirka 37 mio. kr. heraf 50 % fra Regionalfonden Projektperiode:

10 8 ITS PLATFORM NORDJYLLAND 2.2 Hovedaktiviteter Den færdige ITS-platform er opbygget om en central backend-serverarkitektur og en elektronisk enhed (Innbox/On Board Unit, OBU), som monteres i 500 testkøretøjer, og som kan bestemme bilernes geografiske position, kurs og hastighed. Testbilisterne rekrutteres (i første omgang) fra samarbejdspartnerne i projektets advisory board. OBU'erne sender og modtager løbende informationer om trafik (og potentielt en række andre data). Det gør det muligt for den enkelte bruger ved hjælp af f.eks. mobiltelefon, bilradio eller internetforbindelse at hente relevante informationer både før, under og efter transport. Desuden rummer platformen en række andre funktionaliteter, som bl.a. muliggør økonomiske transaktioner (PBS-betalinger, BroBizz). Platformen introducerer også en ny digital vejinfrastruktur, som sammenknytter oplysningerne om bilernes adfærd, samt en ITS-server til indsamling, håndtering og videreformidling af data fra OBU-enhederne (køretidsdatabase). Som en del af udrulningen af projektet, har projektholdet trukket på data fra AaU's "Spar på farten"-projekt og på de erfaringer fra "Spar på farten", som bl.a. har at gøre med validering, segmentering og udvælgelse af testbilister. Platformen vil, når den er færdigudviklet, kunne fungere som afsæt for forskellige brugerorienterede applikationer og services, fordi der er tale om en åben platform, som kan anvendes af mange. Den kan med andre ord benyttes som et 'basisredskab' af interessenter, som søger data, eller som ønsker at udvikle og/eller afprøve en applikation uden at behøve at udvikle deres egen platform. Af projektets forretningsplan fremgår det, at ambitionen er at etablere en kommerciel ITS-platform senest ved afslutningen af projektet for herigennem at skabe rammerne for en kommerciel succes i Nordjylland. Forretningsmodellen baserer sig på, at interesserede brugere (typisk system- /applikationsudviklere) i projektperioden kan købe sig adgang (licens/sign-onfee) til projektets data og grundlæggende arkitektur, f.eks. ved at byde ind med relevant viden eller kapital. Efter projektperioden, i sin kommercielle variant, vil ITS-platformen være tilgængelig for interessenter via en licensbetaling baseret på en skriftlig aftale. Den åbne struktur har altså den fordel, at platformen tillader forskellige applikationer at fungere med udgangspunkt i en fælles ITS-funktionalitet og en fælles teknologi og arkitektur. Det giver ensartethed i løsningerne og en umiddelbar tilgængelighed for brugere til komplicerede ITS-funktionaliteter, som ellers kun ville have været til rådighed gennem separate og specialiserede ITSprojekter. På den måde vil platformen også reducere tidsressourcer til udvikling af nye systemer, fordi meget af den samme arkitektur kan genbruges. Det stiller naturligvis krav om, at platformen tager højde for fremtidige behov, den teknologiske udvikling og gældende standarder, bl.a. når det gælder EU-lovgivning. Platformens åbne natur betyder endvidere, at en direkte målsætning med projektet er at etablere kontakt til flere virksomheder, institutioner og myndigheder i løbet af projektet. Platformen vil desuden kunne bruges til at teste og udvikle ITS-applikationer og -services i stor skala. Styregruppen forventer derfor, at både offentlige myndigheder og private aktører vil være interesseret i at bruge platformen, når den

11 er færdigetableret, ikke mindst i Nordjylland. Det skal ikke mindst ses i sammenhæng med, at projektet oprindeligt havde planlagt lanceringen af en decideret roadpricing-applikation til OBU'erne. Roadpricing er dog en politisk varm kartoffel, som det kan være udfordrende at søge finansieringsmidler til, og styregruppen valgte på den baggrund at udelade netop denne applikation. Projektets parkeringsapplikation rummer dog mange af de samme egenskaber som roadpricing-applikationen. På den måde er projektet på forkant med en fremtidig evt. efterspørgsel på en roadpricing-applikation, hvis det politiske klima ændrer sig. ITS Platformen er også på den måde tænkt i tråd med den regionale nordjyske udviklingsstrategi, som specifikt fokuserer på etableringen af Region Nordjylland som fremtidens testsite for avancerede ITS-løsninger. Markedsføring og synlighed Projektgruppen har søgt at skabe synlighed om projektet og de mulige gevinster forbundet med det ved at inddrage Aalborg Universitets kommunikationsafdeling og ved at arbejde for at få artikler i diverse medier. Desuden bruger projektet aktivt projekthjemmesiden ( samt de sociale medier til at formidle projektresultater og generelt skabe synlighed (Facebook), ligesom Svend Tøfting har en fast blog i Ingeniøren. Projektgruppen arbejder også med presseovervågning af bl.a. Ingeniøren, Mandag Morgen og Nordjyske Stiftstidende. Ydermere arbejder styregruppen løbende for at påvirke den politiske beslutningsproces på ITS-området. I denne forbindelse er det en klar fordel for projektet, at især Svend Tøfting har gode forbindelser til bl.a. Transportministeriet, og at projektet er repræsenteret i ITS Udviklings Forum. Projektet ITS Platform Nordjylland kan opdeles i de følgende primære hovedaktiviteter: Management Kravsafklaring og arkitektur ITS core-teknologi OBU-udvikling ITS backend-udvikling ITS-applikationsudvikling (kørselslog, parkeringsapplikation, trafikstatik, trafikinformation) Installation, integration, udrulning og support Design og evaluering af kommunikationsprotokol Management Under denne aktivitet ligger alle de projektelementer, som har at gøre med projektets styring og strategi samt kontakt til eksterne interessenter. Det inkluderer etablering af advisory board, tilrettelæggelse af handlingsplan, opsætning af projektportal, afrapportering til EBST og Region Nordjylland samt markedsføring og visibilitet, herunder afholdelse af tre mini-konferencer særligt rettet mod virksomheder og forskningsinstitutioner og med ITS-vækstpotentialer som

12 10 ITS PLATFORM NORDJYLLAND tematisk omdrejningspunkt. Opgaven varetages i projektet primært af Aalborg Universitet ved Lone Varn Johannsen og Svend Tøfting. Kravsafklaring og arkitektur ITS core-teknologi OBU-udvikling ITS backendudvikling ITS-applikationsudvikling Elementerne under denne aktivitet centrerer sig om at opnå enighed mellem projektparterne om det rigtige niveau for kravsafklaringer til OBU'er, backendteknologi og ITS-applikationer. Desuden dækker aktiviteten over arkitekturdesign og interface-specifikationer. Opgaven varetages primært af Inntrasys ApS og GateHouse A/S, med væsentligt input fra AaU. Denne hovedaktivitet har at gøre med test og udvikling af digitale kort til ITS Platformen, inklusive mapmatching, samt implementering af platformens køretidsdatabase. Opgaven varetages primært af AaU, Institut 20. Udvikling af On Board Units (OBU) er et centralt element i projektet. Denne aktivitet varetages primært af Inntrasys ApS, og dækker over alle opgaver med relation til OBU'er, fra første release over test af pilotudgaven til projektafslutning. OBU'erne skal løbende tilpasses og integreres med backend-teknologien, bl.a. ved brug af de data, som indhentes fra testkøretøjerne i projektet. Samtidig indarbejdes alle gældende EU-standarder inden for ITS-området (nomadic devices) løbende i OBU'erne, efterhånden som de offentliggøres. Aktiviteten inkluderer samkøring af backend-teknologi med OBU'erne og projektets web-interface den hjemmeside, som brugere af systemet skal benytte til at monitere egne og andre data. Backend-systemerne skal ved projektafslutning være i stand til at hoste alle projektets applikationer såsom kørselslog og trafikinformationsapplikation. GateHouse A/S er hovedansvarlig for denne aktivitet. For at give platformen en kickstart udvikles der i projektet en række demonstrationsprojekter, der bruger platformen, og som stiller information til rådighed for brugerne. Opgaven varetages primært af GateHouse A/S. Elementerne under denne hovedaktivitet inkluderer udvikling, test, installation og klargøring af alle projektets ITS-applikationer til online-brug. Det gælder i første omgang de fire ovenfor nævnte testapplikationer: 1 en personligt tilpasset trafikinformationsapplikation, som giver realtidsoplysninger om trængsel på vejene 2 en personlig kørselslog, hvor brugerne fx kan få en kørebog til skat og en øko- og risikoprofil over deres kørsel 3 en parkeringsapplikation, så brugerne ikke længere behøver at trække billet, når de parkerer, og som automatisk udregner prisen og sender oplysningerne til Nets/PBS. 4 en trafikstatistikapplikation, som kortlægger trængsel, rejsetider og lokalite ter med hastighedsovertrædelser. Disse oplysninger kan bruges af offentlige myndigheder og private aktører, der fx udvikler ruteplanlægnings- og flåde styringssystemer.

13 Installation, integration, udrulning og support Denne aktivitet gælder installation af OBU'er i testbiler samt efterfølgende monitering af testresultater til brug for vidererudvikling af ITS Platformen. Modellen for rekruttering af testbilister er, at projektholdet trækker på regionale og kommunale (i Aalborg) medarbejdere og køretøjer, projektets netværkspartnere og advisory board, foruden at der er sendt pressemeddelelser om initiativet til en række virksomheder. Interesserede kan melde sig som testbilister via projekthjemmesiden, hvorefter OBU'en monteres i deres bil på et værksted. Denne hovedaktivitet dækker også over indhentning af data fra AaU's "Spar på farten"-projekt til ITS-platformens database. Design og evaluering af kommunikationsprotokol Aktiviteten dækker over forbindelsen mellem OBU'er og ITS-backend i form af en trådløs forbindelse. Den tekniske udfordring er her at sikre, at kommunikationen mellem de to projektdele er både pålidelig og ikke-omkostningstung. Ansvaret ligger primært hos AaU, Institut 8.

14 12 ITS PLATFORM NORDJYLLAND 3 Fremdriftsbedømmelse I dette afsnit beskriver vi de resultatmål og effekter, som er angivet i projektansøgningen, samt fremdriften hen imod disse. 3.1 Resultatmål og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de målsætninger, der er opsat i projektansøgningen samt en beskrivelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter. Data er indhentet gennem interviews med projektgruppen og med Aalborg Kommune i deres egenskab af netværkspartner Planlagte resultatmål I forbindelse med ansøgningen har projektansøgeren opstillet 4 mål for projektet. Disse projektmål er direkte afledt af de indikatorer, der er opstillet for projekter, som modtager midler under Regionalfondens indsatsområde "Innovation, videndeling og videnopbygning". Tabel 3-1 Målsætninger for ITS Platform Nordjylland (ERDF) Målsætninger (Regionalfonden) Samarbejder internt i virk./inst./org. 15 Samarbejder mellem virk./inst./org. 30 Virk./inst./org. udvikler/implementerer nye produkter/processer Virk./inst./org. styrker deres innovationskompetencer 20 Indmelding/opstart Desuden har projektansøgeren opstillet en række projektspecifikke målsætninger som angivet i Tabel 3-2 nedenfor. 10 Tabel 3-2 Målsætninger for ITS Platform Nordjylland Målsætninger - projektspecifikke Skabelse af jobs i løbet af de første 3 år (alene hos Gate- House og Inntrasys): Slut Midtvejsevalueringen tager udgangspunkt i skabelsen af 15 jobs som udtryk for en målopnåelse på 100 %.

15 Skabelse af jobs inden for et 5-årigt sigte: OBU'er installeret i biler (antal): 500 ITS-konferencer afholdt: 3 Antal udviklede applikationer (personlig kørselslog, parkeringsapplikation, trafikstatistikapplikation, trafikinformationsapplikation) Målopnåelse Overordnet skal målopnåelsen på de specifikke målepunkter afspejle fremdriften af de enkelte aktiviteter under projektprogrammet. Målopnåelsen i forhold til de indmeldte målsætninger til Regionalfonden giver en meget overordnet indikation af projektets målopnåelse. Tabel 3-3 Målopnåelse (ERDF) Delmål 15 samarbejder internt i virk./inst./org. 30 samarbejder mellem virk./inst./org. Status (kort) Projektet har indledt samarbejder med Danmarks Radio, Nets/PBS, Parkering Nord/Beredskabscenter Nordjylland, Vejdirektoratet, Aalborg Kommune, BrainsBusiness, Telenor og Molex. Der er på evalueringstidspunktet ikke skabt nogen synlig berøring med eksterne virksomheder, institutioner eller organisationer Målopnåelse per d.d. i % 53 % 0 % 10 virks./inst./org. udvikler/implementerer nye produkter/processer 20 virks./inst./org. styrker deres innovationskompetencer Inntrasys, GateHouse og AaU 30 % Projektet er i dialog med bl.a. Vejdirektoratet, Aalborg Kommune, Parkering Nord/Beredskabscenter Nordjylland, BrainsBusiness, Telenor og Molex, som alle vurderes at have styrket deres innovationskompetencer inden for ITS-området. Ca. 30 % 2 Målsætningen opfattes i evalueringen som et langsigtet effektmål, der rækker ud over projektperioden. Derfor indgår målsætningen ikke i COWIs vurdering af målopnåelsen for de projektspecifikke mål.

16 14 ITS PLATFORM NORDJYLLAND Projektet samarbejder med en række virksomheder, institutioner og organisationer, på evalueringstidspunktet primært dem som indgår i projektets advisory board. Det drejer sig bl.a. om styregruppens samarbejde med Vejdirektoratet og Danmarks Radio om trafikinformation (trafikmeldinger). Desuden overvejer styregruppen i øjeblikket at indlede et samarbejde med Flex Danmark og Vejdirektoratet om flere testkøretøjer, ligesom et samarbejde med TDC Erhverv er i støbeskeen, om at installere OBU'er i samtlige taxaer i Nordjylland. En egentlig netværksopbygning og projektkonkrete samarbejder internt i og mellem virksomheder, institutioner og organisationer vil afhænge af styregruppens evne til at udrulle projektet i den resterende projektperiode. Hvorvidt det vil være muligt for flere virksomheder, institutioner og organisationer at udvikle og implementere nye produkter og processer samt styrke deres innovationskompetencer vil også først for alvor kunne aflæses, når tilstrækkelige mængder data er indsamlet i projektet, og ITS-platformen kan videreudvikles. Tabel 3-4 Projektspecifikke mål Delmål (slutmål) Status (kort) Målopnåelse per d.d. i procent 15 jobs i løbet af de første 3 år (alene hos GateHouse og Inntrasys) Inntrasys har (foruden de to partnere) ansat 4 medarbejdere som direkte konsekvens af projektet. GateHouse har i løbet af de seneste tre år måttet afskedige 30 medarbejdere på grund af finanskrisen, men vurderer, at 3-4 opsigelser er undgået som følge af ITSprojektet. OBU'er installeret i 500 biler OBU'er installeret i 20 biler (per 5/ ) 3 ITS-konferencer afholdt 1 konference gennemført 4 færdigudviklede applikationer (personlig kørselslog, parkeringsapplikation, trafikstatistikapplikation, trafikinformationsapplikation) Den personlige kørselslog-applikation er færdigudviklet. De øvrige applikationer har oplevet flere forsinkelser, men er alle godt undervejs Ca. 50 % 4 % 66 % Ca. 45 % Fremdrift for OBU'er Udviklingen af OBU'erne er (med kun få forsinkelser) forløbet helt efter planen. Installationen af OBU'er i testkøretøjer er til gengæld forsinket ca. 4 måneder, således at der på evalueringstidspunktet kun var installeret OBU'er i 20

17 biler, efter at de 10 første testbilister blev 'sendt på gaden' i april Styregruppen har dog fået interessetilkendegivelser fra mere end 500 interesserede bilister og er klar til at udrulle enhederne i større skala. Alle gældende EUstandarder på ITS-området (nomadic devices) er løbende indarbejdet i OBU'erne. Desuden foregriber den nordjyske ITS-platform udviklingen ved at have indarbejdet standarder, som efter styregruppens vurdering bliver omsat i lovkrav inden for få år. Fremdrift for ITSkonferencer Fremdrift for ITSapplikationer Projektet har 13. januar 2011 afholdt en konference for ca. 20 projekt-eksterne virksomheder, hvorunder der blev skabt fokusgruppenetværk inden for ITSområdet. Desuden er der afholdt en konference om ITS-vækstpotentialer, statusrapportering og vidensdeling for regionale virksomheder og forskningsinstitutioner. Konferencen blev holdt hos Ingeniørforeningen 10. oktober 2011, og formålet var helt konkret at præsentere projektet og mulighederne i det. Her deltog potentielle applikationsudviklere. En yderligere konference var oprindeligt planlagt til 30. april 2012, men er foreløbig udskudt to måneder for bedre at kunne præsentere erfaringerne fra projektet, efterhånden som de kommer til. En fjerde og foreløbigt sidste konference er skemalagt til 30. april Den personlige kørselslog-applikation er færdigudviklet, efter at have oplevet ca. 4 måneders forsinkelse. Alle de tre øvrige applikationer har også oplevet nogle måneders (2-5) forsinkelser, men er alle godt undervejs. Forsinkelserne skyldes hovedsageligt, at test og udvikling af digitale kort til ITS-platformen og implementering af platformens køretidsdatabase er blevet forsinket ca. 5 måneder. Køretidsdatabasen er i første omgang tænkt som et forskningsredskab og ikke som en service, der er direkte tilgængelig for brugerne. Men eftersom databasen er mere værdifuld for brugerne, jo mere data den rummer, har styregruppen besluttet at udsætte udvikling og test af databasen, indtil der ved hjælp af OBU'erne er indsamlet større mængder data. Tilsvarende er etableringen af projektets it-backbone (server, software etc.) blevet sat noget tilbage. Det skyldes primært, at samarbejdspartneren Telenor i sidste ende ikke ønskede at medfinansiere kommunikation mellem OBU'er og backend-struktur sådan som styregruppen ellers havde budgetteret med. Projektserverne er finansieret af og opsat hos GateHouse, medfinansieret af Aalborg Universitet, hvortil de formentlig også vil blive flyttet efter projektperioden. I det hele taget har indkøb af udstyr (bl.a. også OBU'er) vist sig at være mere tidskrævende end først beregnet. Alle applikationer udvikles løbende, efterhånden som testkøretøjerne får installeret OBU'er og begynder at indsamle data. Den endelige evaluering af applikationerne er skemalagt til 28. juni 2013.

18 16 ITS PLATFORM NORDJYLLAND 3.2 Fremdriftsberegninger Dette afsnit indeholder en række kvantificerede vurderinger af fremdriften i projektet. Fremdriften er vurderet på basis af tre fremdriftsindikatorer og fire vurderingsindikatorer. Indikatorerne er baseret på en kombination af hårde tal, indikative tal fra projektet og COWIs vurderinger. ERDF-målene om projektinterne og -eksterne samarbejder, udvikling/implementering af nye produkter/processer og styrkelse af innovationskompetencer vægter i midtvejsevalueringen ca. 25 % af den samlede målopnåelse. Fremdriftsindikatorer Figur 3-1 Fremdriftsindikatorer Budget-forbrug (% af budget) 50% Tidsforbrug (% af periode) 55% Målopnåelse (per d.d.) 25% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Foruden forbrug af tid og budget beskriver vi nedenfor, hvordan projektets score for målopnåelse er udregnet. Målopnåelse Målopnåelse er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået. Projektet har oplevet flere mindre forsinkelser, primært hvad angår udviklingen af projektets ITS-applikationer. Desuden er installationen af OBU'er i testkøretøjerne en anelse efter den oprindelige tidsplan. Til gengæld er styregruppen nået langt med det grundlæggende "benarbejde" og udviklingen af såvel backend- som OBU-teknologi, og det er COWIs vurdering, at projektet ikke bør opleve store problemer med at indhente forsinkelserne. Baseret på projektets fremdrift indtil december 2011, projektets udfordringer samt interview med netværkspartnere vurderer COWI altså, at projektet har god mulighed for at nå de på forhånd opsatte mål. Dog er der behov for et fortsat skarpt fokus på tids- og ressourcestyring, hvis projektet skal udrulles på en fuldt tilfredsstillende måde. Det gælder primært i forhold til montering af On Board Units i de resterende 480 testkøretøjer. På denne baggrund vurderes målopnåelsen at være på omtrent 25 % eller på niveau 1, hvilket vil sige, at "Projektet har nået nogle af sine samlede mål".

19 Vurderingsindikatorer Projektets score på de fire vurderingsindikatorer (relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til budget og målopnåelse i forhold til tidsforbrug) er vist i figuren nedenfor. Udregninger og vurderinger bag indikatorerne er beskrevet i det følgende. Figur 3-2 Projektets score på de 4 evalueringstemaer 3 Målopnåelse ift. tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift. budgetforbrug Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Projektet ITS Platform Nordjylland vurderes af COWI som særdeles relevant for Region Nordjylland i forhold til ønsket om at sætte Nordjylland på kortet som Danmarks ITS-højborg. Projektet vurderes også som yderst relevant for ITS-sektoren i Nordjylland og den nordjyske ITS-strategi, eftersom projektet er med til at etablere netværk mellem offentlige og private, hvor viden og teknisk knowhow kan udveksles og blomstre. Hvis projektideen vinder an, og ITSplatformen bliver en succes, vil det være muligt at nærme sig projektets hovedmål om at skabe mere sikker, mere miljøvenlig og mere effektiv trafik. Det er bl.a. et udtryk for projektets relevans og berettigelse, at Inntrasys har etableret sig som virksomhed primært takket være projektet og på den måde kan være med til at styrke ITS-området i regionen. På evalueringstidspunktet havde Inntrasys foruden firmaets to partnere ansat 4 medarbejdere som en direkte konsekvens af projektet. GateHouse har til sammenligning måttet afskedige 30 medarbejdere i løbet af de seneste tre år (fra ca. 100 til ca. 60 medarbejdere) på grund af finanskrisen. GateHouse vurderer dog, at 3-4 opsigelser er 3 En score på 4 fortæller, at der ingen problemer eller udfordringer er i forhold til den enkelte vurderingsindikator. En score på 3 angiver, at der er enkelte muligheder for forbedringer. En score på 2 fortæller, at projektet har nogle centrale udfordringer, som skal løses, mens scorerne 1 og 0 begge er særdeles utilfredsstillende. Dvs., at jo mere af figuren, der er udfyldt, jo færre problemer og udfordringer på projektet.

20 18 ITS PLATFORM NORDJYLLAND undgået som følge af ITS-projektet. I midtvejsevalueringen medregnes denne fastholdelse som reel jobskabelse på baggrund af udfordringerne i den finansielle krise. Med hensyn til målsætningen om at skabe jobs inden for et 5-årigt sigte er det fortsat for tidligt at vurdere effekterne af projektet. Det er dog højst sandsynligt, at den økonomiske krise vil have betydeligt negativ virkning på fremdriften. På denne baggrund vurderer vi på nuværende tidspunkt, at relevansen er på niveau 3,5 eller "Fuldt relevant for REUS og den nordjyske ITS-strategi og i høj grad relevant for partnere". Kvalitet i målopnåelse Kvalitet i målopnåelsen er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. Projektet er generelt kendetegnet ved at have en stærk projektledelse, som baserer sig på de alsidige kompetencer, som projektdeltagerne hver især byder ind med. Projektsamarbejdet er dog i høj grad også en læringsproces for de forskellige parter, som for flertallets vedkommende ikke har tidligere erfaringer med denne type samarbejde. Projektets hovedaktiviteter er også, som beskrevet ovenfor, for flertallets vedkommende stadig på et temmelig tidligt stadium i deres gennemførelse. En vurdering af kvalitet i målopnåelse må derfor tage udgangspunkt i de resultater, som er opnået i skrivende stund samt på den planlægning, som knytter sig til fremtidige aktiviteter. Projektet har på evalueringstidspunktet i store træk fulgt tidsplanen, og man er nået langt med udviklingen af ITS-platformen. Udrulningen af OBU'er i testkøretøjer er også undervejs, omend med nogen forsinkelse, men det er endnu for tidligt, primært grundet sparsomt datamateriale, grundigt at vurdere kvaliteten af målopnåelsen på dette felt. Dog er der etableret en bruttotrup af testbilister, som bør sikre, at kvaliteten af data bliver fornuftig. Projektholdet er også lykkedes godt med at skabe synlighed om projektet, bl.a. gennem artikler i fagmedier som Trafik & Veje, Ingeniøren og Zoom. På den længere bane afhænger projektets relevans i høj grad af, hvordan det lykkes at omsætte projektresultaterne (herunder ikke mindst indsamling af data og udvikling af OBU'erne) i en kommerciel kontekst. Det er et forhold, som hænger nøje sammen med styregruppens evne til at skabe synlighed om de opnåede resultater og til at tilrettelægge arbejdet efter politiske beslutninger og evt. nye dagsordner. I den forbindelse har projektet stor gavn af at have et veletableret (politisk) netværk, og derigennem er i stand til at udføre lobbyarbejde med et klart mål. Til gengæld har projektet nogle strukturelle udfordringer, som bl.a. har at gøre med, at projektet i henhold til kontrakten med Vækstforum ikke må have indtægter i projektperioden og kun kan udvikle ITS-platformen frem til prototype-niveau. Det gør det vanskeligt at tiltrække nye applikationsudviklere til projektet. På den anden side har projektet en fordel på markedet, fordi det i modsætning til lignende (internationale) projekter ikke er niche-

21 præget, men favner bredt i sin tilgang til ITS-området, blandt andet takket være projektets åben platform-model. COWI vurderer sammenfattende, at projektet grundlæggende arbejder med et koncept af høj kvalitet, som vil kunne komme mange virksomheder, institutioner og organisationer til gavn. På denne baggrund vurderer vi, at kvaliteten i målopnåelsen er 3,5 eller "Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få forbedringer". Målopnåelse i forhold til tidsforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den anvendte tid. Projektperioden for ITS Platform Nordjylland løber fra til Per 1/ er der gået ca. 55 % af tiden. Eftersom målopnåelsen er på cirka 25 %, er det COWIs vurdering, at der skal en fokuseret indsats til i den resterende projektperiode, særligt hvad angår udrulningen af OBU'er i testkøretøjer. Projektet er dog allerede på rette vej i dette henseende, eftersom størstedelen af ITS-platformens tekniske fundament er på plads. På denne baggrund vurderer vi, at niveauet for målopnåelse i forhold til forbrugt tid er 2, og at der har været "nogen målopnåelse i forhold til den forbrugte tid". Målopnåelse i forhold til forbrug af budget Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de anvendte midler. Projektets budget er generelt blevet fulgt. I november 2011 skønnede projektgruppen, at ca. 48 % af budgettet er brugt. Med en vurderet målopnåelse på 25 % og et budgetforbrug på 48 % per januar 2012 vurderer vi derfor, at niveauet for målopnåelse i forhold til forbrugt budget er 2 eller "nogen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler".

22 20 ITS PLATFORM NORDJYLLAND 4 Udfordringer og anbefalinger I dette afsnit beskriver vi de barrierer og udfordringer, som projektet møder på vejen mod at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse. 4.1 Udfordringer Nedenfor kortlægger vi de eksisterende barrierer ved brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke. Tabel 4-1 Barrierekortlægning Kan påvirke Kan ikke påvirke Interne barrierer Sammensætningen af private virksomheder og forskningsinstitutioner. Svært at rekruttere og fastholde 500 testbilister samt risiko for bias pga. tilmeldingsmodel. Projektet har svært ved at skabe kontakt til tredjeparter, som kunne tænkes at have interesse i projektet, også efter projektperioden dels pga. den eksisterende 'entrance fee' for potentielle applikationsudviklere, og dels fordi partnerne i projektperioden ikke må have merindtjening som følge af deres deltagelse. Eksterne barrierer Projektperioden er relativt kort, og der er derfor begrænset tid til erfaringsopsamling og indhentning af data. Projektet kan på den måde primært anskues som et udviklingsprojekt, der har som mål at udvikle et produkt, som dog først færdigudvikles i projektets absolutte slutfase. 4.2 Anbefalinger Afslutningsvis præsenteres i det følgende de vigtigste anbefalinger, som evaluator vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Projektet bør overveje følgende anbefalinger:

23 Anbefaling 1: Øget fokus på udrulningen af OBU'erne Anbefaling 2: Vurder rekruttering af testbilister Anbefaling 3: Synliggør projektets potentiale Anbefaling 4: Tænk ud over projektperioden Anbefaling 5: Opmærksomhed på engagement og motivation i projektgruppen Udrulningen af OBU'er er forsinket, og er afgørende for indsamlingen af data i projektet og dermed også for udviklingen af projektets køretidsdatabase. De resterende 480 OBU'er bør derfor have høj prioritet. Det vil også gøre projektet mere interessant for virksomheder, organisationer og institutioner, herunder bl.a. kommuner, som arbejder med parkering o.l., idet det vil gøre OBU'erne i stand til at levere realtidsdata. Udrulningen af OBU'erne og den succesfulde indsamling af data afhænger af, om det lykkes at rekruttere og fastholde de tilmeldte testbilister. Derfor vil det være nyttigt for projektholdet at vurdere, om tilmeldingsforholdene til testkørsel kan gøres mindre besværligt, så eventuelle frafald undgås. Det kan bl.a. nås gennem et intensiveret samarbejde med advisory board og netværkspartnere samt gennem en bred markedsføringsindsats. Endvidere bør projektholdet overveje, om udvælgelsen af testbilister rummer en risiko for, at projektet får en bestemt, biased og dermed mindre valid type data, hvis de tilmeldte f.eks. primært er bilister, som bruger deres bil meget, og/eller som kører på en bestemt måde og ad bestemte ruter. Projektet skal fastholde sin indflydelse og arbejdet for at sætte dagsordenen på ITS-området, hvad angår de politiske beslutningsprocesser. En målrettet indsats vil være fordelagtig, f.eks. når det gælder promoveringen af projektet i en politisk kontekst. Eksempelvis kan det være værd at overveje en informationsindsats specifikt rettet mod lokale/regionale MF'ere. Projektet bør bl.a. arbejde for at gøre opmærksom på mulighederne i projektet, når det gælder roadpricing, og at produktet qua parkeringsapplikationen er (så godt som) udviklet og testet og foregriber roadpricing i en dansk kontekst. På den måde er projektet samtidig på forkant med en fremtidig evt. efterspørgsel på en decideret roadpricingapplikation, ligesom projektet er med til at sikre, at Nordjylland som region er på forkant med udviklingen. Projektet har haft svært ved at skabe kontakt til tredjeparter (særligt applikationsudviklere), som kunne tænkes at have interesse i projektet, også efter projektperioden. Det skyldes bl.a., at projektet i henhold til kontrakten med Vækstforum ikke må have indtægter i projektperioden og kun kan udvikle ITSplatformen frem til prototype-niveau. Projektet er opbygget på den præmis, at applikationsudviklere ville være nemme at nå igennem til. Når det tilsyneladende ikke holder stik, bør projektet derfor intensivere sit opsøgende arbejde over for potentielle applikationsudviklere og videreudvikle den nuværende forretningsmodel, så applikationsudviklerne føler sig yderligere motiveret for at bidrage til projektet, og så projektet ikke risikerer at løbe ud i sandet efter projektperioden. Det kræver, at der allerede nu opbygges solide kontakter og samarbejder. Projektholdet skal være opmærksomme på muligheder og begrænsninger ved kombinationen af private virksomheder og forskningsinstitutioner i projektgruppen. Eksempelvis er det oplagt, at projektparterne er drevet af forskellige ønsker og motivation, og at engagementet i videreudviklingen af projektet kan blive påvirket af dette forhold. Som 'netværksprojekt' baserer projektet sig i høj grad på goodwill. Derfor er det vigtigt, at forventningsafstemningen mellem parterne er helt på plads også i relation til andre interessenter. Eksempelvis er

24 22 ITS PLATFORM NORDJYLLAND det en primær motivation for Aalborg Universitet, at man gennem projektet får adgang til en mængde data, som kan bruges fremadrettet i forskningsmæssig sammenhæng, bl.a. i arbejdet med biofuel og elbiler. Omvendt er Intrasyss og GateHouse i høj grad drevet af det forretningsmæssige aspekt i projektet og mulighederne for at anvende de kompetencer, som de to virksomheder tilegner sig gennem projektet, til at skabe forretning inden for andre områder end ITS. Begge virksomheder fremhævede i forbindelse med evalueringen forsikringsbranchen som et muligt marked for forretning i forlængelse af projektet, og at deres fokus i høj grad ligger her. Projektledelsen bør indarbejde dette i projektets forretningsmodel og udvikle projektet, så det omfavner disse behov og ønsker.

25 Bilag A Bilag 1 Evalueringstema og scoringssystem Evalueringstema Scoringssystem Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnere 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnere eller omvendt 2: Delvist relevant for både REUS og partnere 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere eller omvendt 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået. 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige/samlede mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål (25 % opnået) 2: Projektet har nået omtrent halvdelen af sine samlede mål (ca. 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål (ca. 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 3 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. 0: Meget lav kvalitet i arbejdet, hvor der er behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet, hvor der på centrale områder er behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væ-

26 24 ITS PLATFORM NORDJYLLAND sentlige forbedringsmuligheder 3:Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de anvendte midler. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den anvendte tid. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den anvendte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug