Vækstforum Nordjylland. SmartCampusAAU. Endelig Rapport. Juni 2011

Transkript

1 Vækstforum Nordjylland SmartCampusAAU Endelig Rapport Juni 2011

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Vækstforum Nordjylland SmartCampusAAU Endelig rapport Juni 2011 Budget-forbrug (% af budget) 66% Tidsforbrug (% af periode) 72% Målopnåelse (per dd) 90% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Dokumentnr A Version 1 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MAWL PMSO JDCR

3 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 1 Indholdsfortegnelse 1 Resume på fremdrift af projektet 2 2 Beskrivelse af projektet 4 21 Formål og baggrund 4 22 Hovedaktiviteter i projektprogrammet 6 3 Fremdriftsbedømmelse 8 31 Resultatmål og målopnåelse 8 32 Fremdriftsberegninger 12 4 Udfordringer og anbefalinger Udfordringer Anbefalinger 17 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Evalueringstema og scoringssystem 20

4 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 2 1 Resume på fremdrift af projektet Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til fire centrale evalueringsspørgsmål Rationale En væsentlig del af Region Nordjyllands vækststrategi involverer virksomheders og offentlige myndigheders brug af locations og andre kontekstuelle informationer, som feks i klyngerne SmartCityDK, Intelligente Transport Systemer (ITS), samt Turisme og Oplevelsesøkonomi Dette projekt vil opbygge en generisk, sikker og skalerbar software-infrastruktur, som kan benyttes af regionens virksomheder, der udvikler applikationer, hvor locations information og anden kontekstuel information spiller en rolle Projektet vil demonstrere denne infrastruktur i et såkaldt SmartCity-system til AAU s campus og vil indlede samarbejde med mindst to virksomheder/institutioner om udvikling af nye produkter og services 1 Fremdrift Som indikeret i projektets målopnåelse på 90 % er projektet langt fremme med sine aktiviteter på evalueringstidspunktet, selvom en fjerdedel af projektperioden stadig resterer Dette er på trods af, at projektet blev forsinket med 7 måneder, fordi man afventede ansættelsen af en nøglemedarbejder Projektholdet har nu udviklet en softwareplatform, der gør det muligt at kombinere udendørs positionering (GPS) med indendørs positionering (wifi) i en mobil applikation Udviklingen af selve SmartCampusAAU-demonstratoren er sat tilbage af praktiske problemer, hvilket dog ikke har forhindret projektholdet i at anvende software-infrastrukturen i samarbejdsprojekter med tre virksomheder/institutioner fra regionen Samarbejdet med Utzon Centeret forventes i sommeren 2011 at resultere i præsentationen af et virtuelt "Utzon trail", hvor brugeren guides rundt i Aalborg by og indendørs i Utzon Centeret og får informationer om Jørn Utzons arbejde via en mobil applikation I samarbejde med de to softwarefirmaer MVC-Data og Folia a/s udvikles nye softwareprodukter Folias produkt lanceres i sommeren Organisation Projektet SmartCampusAAU ledes af Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet, hvor lektor Bent Thomsen er projektansvarlig Hans primære assistent i dette projekt er Rene Hansen, hvis kvalifikationer var så væsentlige, at projektet måtte udskydes, til han havde mulighed for at medvirke Endvidere medvirker professor Christian S Jensen og lektor Lone Leth Thomsen Desuden benytter projektholdet sig af studenterprogrammører til udvikling af soft-

5 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 3 ware Eksternt har Institut for Datalogi indgået partnerskaber med de tre ovenfor nævnte virksomheder, som de har regelmæssig interaktion med i forbindelse med implementeringen af projektet Dette må anses for tilfredsstillende, da målsætningen var samarbejde med to virksomheder Samtidig er det lykkedes projektholdet at indlede samarbejde med både softwarefirmaer, der kan anvende SmartCampus-infrastrukturen i deres softwareudvikling (Folia a/s og MVC- Data), samt en slutbruger, der direkte kan afprøve de kommercielle anvendelsesmuligheder (Utzon Centeret) 3 Effektvurdering Projektholdet er lykkedes med at udvikle en integreret indendørs og udendørs positioneringsteknologi, som anvendes i samarbejde med tre nordjyske virksomheder Dermed har projektet nået sit umiddelbare resultatmål Det er endnu vanskeligt at vurdere effekten af disse samarbejder i forhold til de pågældende virksomheders vækst og omsætning Hos de to softwarevirksomheder anses innovationssamarbejdet med Institut for Datalogi for helt centralt for disse virksomheders kerneforretning, da de herigennem får tilført værdifuld viden og indsigt i ny innovation inden for positioneringsteknologi, der utvivlsomt giver dem en konkurrencefordel på et marked i rivende udvikling Særligt forekommer Folias anvendelse af SmartCampus-løsningen i samarbejde med softwaregiganten Google at have et stort potentiale 4 Ændringer og tilpasninger Der er overordnet tale om et særdeles innovativt projekt med velfungerende virksomhedssamarbejder og et stort kommercielt potentiale Netop den kommercielle fortsættelse af projektet er dog i COWIs øjne et område, som projektholdet bør øge fokus på i den resterende del af projektperioden Dels i forhold til at afklare, om Institut for Datalogis målgruppe fremadrettet skal være slutbrugere (lufthavne, supermarkeder etc) eller softwarefirmaer Dette vil være væsentligt for forankringen af SmartCampus-softwarens videreudvikling såvel som for formidlingen af projektets resultater ved projektets afslutning Figur Fremdriftsindikatorer Budget-forbrug (% af budget) Tidsforbrug (% af periode) 66% 72% Målopnåelse (per dd) 90% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug

6 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 4 2 Beskrivelse af projektet 21 Formål og baggrund Projektets overordnede formål er at medvirke til at skabe udvikling, innovation og vækst i de regionale virksomheder, der beskæftiger sig med produkter og services, som kan drage nytte af locations- og kontekstuelt baseret information Konkret skal projektet opbygge en softwareplatform for mobile applikationer, der tager udgangspunkt i det sted eller i den situation, som brugeren befinder sig i Brugeren kan i denne sammenhæng være alle fra patienten på hospitalet, der skal guides fra afdeling til afdeling for at gennemgå en række undersøgelser over elektrikeren, der er tilkaldt for at finde og udbedre en fejl i installationen i et hus til håndværkerne på en større byggeplads, der skal vises hen til de steder, hvor materialerne forefindes, og hvor jobbet skal udføres, eller turisten, der ønsker relevant information om de turistattraktioner, som han eller hun befinder sig i eller i nærheden af De fleste af disse scenarier kan i dag implementeres med teknologier, der allerede er på markedet eller er tæt på at være på markedet, men de fleste kræver imidlertid også en stor indsats i opbygning af en softwareinfrastruktur, der skræddersyes til scenariet Center for Data-intensive Systemer (Daisy) ved Institut for Datalogi, AAU, har over en årrække deltaget i flere projekter af ovenstående karakter og har nu udviklet en softwareinfrastruktur, StreamSpin, der kan genbruges i mange forskellige projekter Fokus for projektet er således udvikling af en generisk softwareinfrastruktur frem for konkret produktudvikling Den generelle effekt heraf er, at andre regionale projekter, der benytter sted- og kontekstinformation, vil kunne udvikles hurtigere og derfor vil kunne fokusere ressourcerne på det egentlige produkt frem for udvikling af ad-hoc software-infrastruktur og services Software-infrastrukturen kan benyttes af de regionale virksomheder, der udvikler sted- og kontekstbaserede applikationer, primært inden for SmartCityDK, Intelligente Transport Systemer (ITS), samt Turisme og Oplevelsesøkonomi En række igangværende regionale projekter kunne potentielt drage nytte af resultaterne af dette projekt

7 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 5 Projektoplysninger Projektnavn: SmartCampusAAU Bevillingsgiver: Regionalfonden Projektets indsatsområder (REUS): Stærke klynger, IKT Projektets indsatsområde (ERDF): Innovation, videndeling og videnopbygning Kategori (ERDF): Regional innovationskapacitet Ansøger: Institut for Datalogi, Aalborg Universitet Partnere: Folia, Utzon Centeret & MVC Data Budget: 2 millioner DKK heraf ca 50 % fra Regionalfonden Projektperiode (formel): 3 august december 2011 Projektet er bevilget under REUS-indsatsområdet "Stærke klynger" samt under ERDF-indsatsområdet "Innovation, videndeling og videnopbygning" En stor del af projektet vurderes dog også at kunne henføres under REUSindsatsområdet "regionalt innovationsmiljø"

8 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 6 22 Hovedaktiviteter i projektprogrammet Aktiviteterne i projektet er opdelt i følgende tre faser: Fase 1: Udvikling af software og serviceinfrastruktur Fase 2: Udvikling af demonstratorer Fase 3: Virksomhedssamarbejder Fase 1: Udvikling af software og serviceinfrastruktur Projektets første fase omhandler udviklingen af den grundlæggende software og serviceinfrastruktur I takt med at den teknologiske udvikling og efterspørgslen på markedet stiller nye krav til softwaren, vil der tilsvarende blive foretaget justeringer i softwaren, hvorfor projektets fase 1 reelt pågår gennem hele projektperioden Rammen for udvikling, deling og anvendelse af den grundlæggende software er den såkaldte StreamSpin-infrastruktur, der er udviklet af Daisy i 2006 og af dem selv meget beskrivende for forretningsmodellen om end også meget ambitiøst er blevet benævnt "YouTube for mobile services" StreamSpin-infrastrukturen understøtter software services for stedbaserede mobile applikationer, der kan operere både udendørs og indendørs ved hjælp af positioneringsteknologier som GPS, Wifi og Bluetooth StreamSpin-infrastrukturen er tilgængelig på portalen wwwstreamspincom, som samtidig er en platform, hvortil nyudviklede mobile StreamSpinservices kan uploades og deles med andre Ved opstarten af projektet krævede udvikling af StreamSpin-services et grundigt kendskab til programmering samt web services og software-udvikling til mobile enheder Det var projektets hensigt at fjerne disse krav til teknisk viden, så personer med et beskedent programmeringskendskab ville kunne udvikle services via StreamSpin Udviklingen på området har dog medført en ændring i dette fokus som beskrevet under fremdriftsafsnittet Fase 2: Udvikling af demonstrator Anden fase i projektet omhandler opbygningen af en demonstrator baseret på SmartCity-konceptet: SmartCampusAAU Forud for iværksættelsen af projektet SmartCampusAAU blev StreamSpin anvendt i et demonstratorprojekt, hvor Institut for Datalogis bygning blev brugt til at illustrere, hvordan SmartHouseapplikationer kan understøttes Hensigten med demonstratoren var at udbygge modellen fra en enkelt bygning til hele Aalborg Universitets campus ved inddragelse af bygningsmodeldata af den internationale IFC-standard Ideen bag demonstratormodellen er at kombinere indendørs positioneringsteknologi (Wifi/Bluetooth) og udendørs positioneringsteknologi (GPS), så slutbrugeren ved hjælp af en StreamSpin-applikation på sin smartphone kan bevæge sig udefra ind i en bygning og vice versa og stadig opretholde nøjagtig information om vedkommendes position

9 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 7 Fase 3: Virksomhedssamarbejder I projektets tredje fase fokuseres der på involvering af regionale virksomheder ved at benytte software-infrastrukturen i virksomhedens egne applikationer Projektet vil bistå med undervisning i udvikling af StreamSpinservices og aktivt deltage i udviklingen af demonstratorer Et væsentligt element i denne fase er brugerdreven innovation via udvalgte brugere af de prototyper, der udvikles i samarbejde med virksomhederne/institutionerne, feks via inddragelse af deres kunder/klienter/brugere Det er intentionen, at mindst en samarbejdspartner vil være en erhvervsvirksomhed, der kan medvirke til at sikre brugervenlighed af systemet og vurdere konkrete kommercielle anvendelsesmuligheder

10 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 8 3 Fremdriftsbedømmelse Afsnittet fokuserer på de resultater og effekter, som er angivet i projektansøgningen, og beskriver fremdriften hen imod disse Projektet løber formelt over en periode på 2 år og 5 måneder fra 3 august 2009 til 31 december 2011 Oprindeligt var projektet planlagt til at vare 2 år med slutdato i juli 2011, men eftersom tilsagnet fra EBST trak ud, blev den akademiske medarbejdere, som man havde identificeret som bedst egnet, optaget af andre opgaver og kunne først tiltræde 1 marts 2010 På denne baggrund blev projektet bevilget en projektforlængelse på 5 måneder, hvilket altså forlængede den samlede projektperiode fra 24 måneder til 29 måneder Eftersom denne midtvejsevaluering baserer sig på de formelle start- og slutdatoer, er projektet på evalueringstidspunktet (ultimo april) 21 måneder henne i den 29 måneder lange projektperiode 31 Resultatmål og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de resultatmålsætninger, der er opsat i projektansøgningen, samt en beskrivelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter Data er dels indhentet gennem interviews med projektgruppen på Institut for Datalogi, dels gennem interviews med projektets samarbejdsvirksomheder 311 Planlagte resultatmål I forbindelse med ansøgningen har projektansøgeren opstillet 3 mål for projektet Disse projektmål er direkte afledt af de indikatorer, der er opstillet for projekter, som modtager midler under Regionalfondens indsatsområde "Innovation, videndeling og videnopbygning" Tabel 3-1 Målsætninger for SmartCampusAAU (ERDF) Målsætninger (Regionalfonden) 1 samarbejde internt i virk/inst/org 2 samarbejder mellem virk/inst/org 2 virksomheder styrker deres innovationskompetencer Disse overordnede målsætninger i ansøgningen til Regionalfonden er meget overordnede og vil derfor, med henblik på at kvalificere projektets vurderede

11 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 9 målopnåelse, blive suppleret med en status for de enkelte virksomhedssamarbejder (se tabel 3-2 nedenfor) Tabel 3-2 SmartCampusAAU's virksomhedssamarbejder Virksomhedssamarbejder Utzon Centeret: MVC Data: Folia (a): Folia (b): "Utzon Trail" Bluetooth-afstandsmålinger GPS-positionering Wifi-positionering 312 Målopnåelse Målopnåelsen i forhold til de indmeldte målsætninger til Regionalfonden giver en meget overordnet indikation af projektets målopnåelse Tabel 3-3 Målopnåelse (ERDF) Delmål 1 internt samarbejde 2 eksterne samarbejder 2 virksomheder får styrket deres innovationskompetencer Status (kort) Samarbejde mellem lektorer, PhD og studerende Samarbejde med 3 virksomheder (Utzon, MVC, Folia) 3 virksomheder får tilført ny viden og teknologi som led i deres produktinnovation Målopnåelse per dd i % 100 % 100 % (+) 100 % (+) Tabel 3-4 Målopfyldelse, virksomhedssamarbejder Målopnåelse for virksomhedssamarbejder Målopnåelse per dd i % Utzon Centeret: "Utzon Trail" 75 % MVC Data: Bluetooth-afstandsmålinger 100 % Folia (a): GPS-positionering 100 % Folia (b): Wifi-positionering 75 % Fremdrift for udvikling af software og serviceinfrastruktur (fase 1) Som tidligere nævnt var det oprindeligt projektgruppens hensigt at videreudvikle StreamSpin-infrastrukturen, så den blev simplificeret og gjort teknisk tilgængelig for personer med beskedent programmeringskendskab, der ønskede at udvikle positioneringsapplikationer til mobiltelefoner Udviklingen inden for mobile applikationer har imidlertid ændret forudsætningerne for StreamSpin og skabt en ny erkendelse hos projektgruppen I stedet for at satse på en simpel infrastruktur, der henvender sig til en bred målgruppe af brugere, anses det nu for mere formålstjenstligt, hvis

12 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 10 StreamSpin primært henvender sig til udviklere med et vist programmeringskendskab Argumentet for dette er i korte træk, at almindelige brugere i dag ikke selv interesserer sig for udvikling, dels fordi brugernes krav til applikationernes funktionalitet og design er stigende og kræver tekniske færdigheder at honorere, dels fordi udbuddet af applikationer til smartphones er stigende, så de færreste brugere selv vil bruge tid på at udvikle nye services Fra et kommercielt perspektiv betyder dette, at StreamSpin-infrastrukturen nu i højere grad vil henvende sig til virksomheder, der med udgangspunkt i denne software kan udvikle, designe og sælge applikationer, der er skræddersyet til konkrete kunder (feks museer, lufthavne, turistattraktioner etc) Dog er StreamSpin fortsat frit tilgængelig ligesom en åben version af selve softwareservicen er tilgængelig Foruden dette fokusskifte for selve StreamSpin-platformen har projektet også måtte forholde sig til specifikke udviklingstendenser inden for mobiltelefonområdet Oprindeligt var det hensigten, at StreamSpin-infrastrukturen skulle tilpasses Windows Mobile-software, men udviklingen inden for smartphones, herunder den store udbredelse af iphones og Android-mobiltelefoner har stillet krav til en bredere kompatibilitet Derudover har en af projektets samarbejdspartnere vist sig at basere deres produkt på Nokia-mobiltelefoner Fremdrift for udvikling af demonstrator (fase 2) Paradoksalt er demonstratoren SmartCampusAAU, som projektet har taget navn efter, den del af projektet, der er længst fra at være færdigudviklet Demonstratoren skulle bygge videre på en model over Institut for Datalogis egen bygning, men udvides til hele campus for Aalborg Universitet og dermed kombinere udendørs og indendørs positioneringsteknologi Imidlertid viste det sig, at bygningsmodellerne (IFC-format) for Aalborg Universitets bygninger ikke eksisterede, hvilket ellers var en forudsætning for at kunne udvikle demonstratoren Projektgruppen bad derfor universitetets tekniske forvaltning om at fremskaffe disse modeller, hvilket endnu ikke er sket Denne barriere er dog ifølge projektgruppen af mindre kritisk karakter af tre grunde: (1) Selve afprøvningen af teknikken med at kombinere indendørs og udendørs positionering kan godt foretages alene med den eksisterende model af Institut for Datalogis bygning; (2) Udvikling af andre demonstratorer i samarbejde med virksomheder er derfor ikke betinget af udviklingen af en demonstrator for Aalborg Universitets campus; (3) Samarbejdsvirksomheden Folia, der beskrives i næste afsnit, har udviklet en løsning, der reelt erstatter IFCformatet Fremdrift for virksomhedssamarbejder (fase 3) Som led i etableringen af virksomhedssamarbejder, der udgør projektets tredje fase, har projektgruppen kontaktet en række virksomheder/institutioner og modtog hurtigt flere positive tilbagemeldinger Disse kontakter er blevet konkretiseret i tre regionale samarbejder med henholdsvis Utzon Centeret i Aalborg, MVC-Data Aps i Nibe og Folia a/s i Frederikshavn De tre virksomhedssamarbejder er ret forskellige og vil nedenfor blive beskrevet hver for sig

13 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 11 Utzon Centeret Gennem samarbejdet mellem Institut for Datalogi og Utzon Centeret i Aalborg medvirker projektet til at etablere den efterspurgte kobling mellem IKT og oplevelsesøkonomi i Nordjylland Projektet har to dele: (1) Institut for Datalogi vil i samarbejde med Utzon Centeret udvikle det såkaldte "Utzon Trail" i Aalborg, hvor brugeren ved hjælp af en mobil applikation vil blive guidet rundt til forskellige Utzon-relaterede bygninger i Aalborg og gennem applikationen have adgang til en række informationer og billeder relateret til de pågældende bygninger Denne virtuelle, guidede tur vil anvende GPS-positioneringer, dvs udendørs positioneringer (2) Instituttet vil derudover også udvikle en indendørs version af samme applikation, som vil kunne guide brugeren rundt i selve Utzon Centeret Arbejdet med denne del er ikke helt så fremskreden som den udendørs del, blandt andet fordi Utzon Centeret ved samarbejdets igangsættelse endnu ikke havde fået installeret indendørs wifi Overordnet står Institut for Datalogi altså for hele den tekniske del af dette samarbejdsprojekt, mens Utzon Centeret leverer den semantiske information til applikationen samt stiller mobiltelefonerne til rådighed Prototyperne for begge projektets dele er udviklet og demonstreret Utzon Centerets primære motivation for at deltage i dette samarbejdsprojekt er ifølge dem selv, at de gennem et tilbud om virtuel rundvisning i Aalborg by (Utzon Trail) og i selve Utzon Centeret vil kunne blive mere interessante og attraktive for en ny målgruppe, nemlig børn og unge Derudover vil en virtuel guide på brugerens mobiltelefon være besparende i forhold til lønning af guider, hvilket Utzon Centeret dog ser som en sideeffekt Institut for Datalogis samarbejde med Utzon Centeret adskiller sig fra samarbejdet med de andre samarbejdspartnere, i og med at Utzon Centeret ikke deltager i den tekniske udvikling af produktet Dette har indtil videre også betydet, at de to samarbejdspartnere kun har gennemført et meget begrænset antal koordinationsmøder Utzon Centeret føler sig da heller ikke særligt inddraget i udviklingen, hvilket dog ikke nødvendigvis betyder noget for kvaliteten af produktet, men naturligvis indeholder en fare for misforståelser Intet tyder dog pt på, at dette skulle være tilfældet Folia a/s Folia a/s er en it-virksomhed i Frederikshavn med 14 ansatte, der har specialiseret sig i at udvikle, drive og implementere digitale kortløsninger Folia samarbejder blandt andet med den internationale internet-virksomhed Google om digitale kort- og vejvisningsredskaber, hvilket giver dette konkrete samarbejdsprojekt en international dimension og øger det kommercielle potentiale Folias digitale vejvisningsløsninger har hidtil fungeret frem til dørtærskelen af bygninger, men med SmartCampusAAU-modellen får Folia mulighed for at videreføre deres rutevejledningsservices indendørs i bygninger som feks lufthavne, universitetsbygninger eller supermarkeder/indkøbscentre Netop denne mulighed for at kombinere udendørs og indendørs rutevejledninger efterspørges af Google Dette giver naturligvis Folia et stærkt incitament for samarbejdet med Institut for Datalogi om projektet Folias løsning integrerer SmartCampus-modellen i Google Maps, således at den vil komme til at fungere i et format allerede anvendt af de fleste internetbrugere Folia anser det dog ikke for realistisk at basere deres forretningsmodel på eksistensen af de bygningsmodeller (IFC-formatet), som oprindeligt var

14 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 12 tænkt som grundlag for den indendørs positionering i bygninger Googles ønske er at arbejde videre med de eksisterende bygningsskitser i Google Maps, men med noget højere detaljeringsgrad i plantegningerne og eventuelt flere lag, hvilket derfor også er Folias interesse SmartCampus-projektet sætter Folia i stand til at honorere Googles ambition om at kunne levere campus-løsninger til universiteter i hele verden i første omgang har Folia skrevet kontrakt med Umeå Universitet i Sverige, som dermed bliver det første kommercielle SmartCampus-projekt Dette sætter Folia i en unik førerposition på markedet for indendørs/udendørs positionering Hvilken direkte effekt det får for Folias forretning er vanskeligt at afgøre på nuværende tidspunkt, da efterspørgselen og konkurrencen ikke entydigt kan vurderes Ifølge Folias egen vurdering er det dog ikke urealistisk, at SmartCampusløsningen vil medvirke til at øge virksomhedens omsætning med % MVC-Data MVC-Data er en 3-mands software- og hardwarevirksomhed i Nibe, der har specialiseret sig i Bluetooth-baseret adgangskontrol til bygninger Ligesom SmartCampusAAU-modellen baserer MVC-Data sine løsninger på anvendelsen af mobiltelefoner, idet Bluetooth dog er den centrale teknologi frem for Wifi Kontakten mellem projektgruppen og MVC-Data blev oprindeligt skabt i forbindelse med et lignende projekt hos Institut for Datalogi Der ligger i samarbejdet et stort potentiale for MVC-Data i SmartCampusmodellens mulighed for at integrere indendørs og udendørs positionering I løbet af samarbejdsperioden har SmartCampus-projektholdet identificeret nogle tekniske begrænsninger i MVC-Datas løsning, som kort fortalt handler om, hvordan man rent teknisk giver brugere adgang til en bygning: at erstatte individuelle digitale nøgler med en mere generisk løsning baseret på certifikater Omvendt er MVC-Data igennem samarbejdet med til at levere værdifuldt input i forhold til softwarens kommercielle anvendelse, herunder kravene til sikkerhed På denne måde er dette samarbejdsprojekt et godt eksempel på, hvordan universitets teoretiske indsigter og virksomhedens kommercielle og praktiske fokus i kombination kan styrke kvaliteten af ny produktinnovation Samarbejdsprojektet med MVC-Data var på evalueringstidspunktet på vej ind i sin afsluttende fase Studerende fra Institut for Datalogi har spillet en central rolle i samarbejdsprojektet og har siden februar 2011 stået bag udviklingen af en demonstrator Første prototype er allerede udviklet, og den færdige demonstrator forventes færdigudviklet i august 2011 Ifølge MVC-Data er projektgruppen af studerende fra Institut for Datalogi med til at sikre brugervenlighed i produktudviklingen 32 Fremdriftsberegninger Dette afsnit indeholder en række kvantificerede vurderinger af fremdriften i projektet De er i flere tilfælde ikke baseret alene på hårde data, men på en blanding af indikative tal fra projektet og COWIs vurderinger Fremdriftsindikatorer Fremdriften er opsummeret i følgende figur:

15 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 13 Figur 3-1 Budget-forbrug (% af budget) 66% Tidsforbrug (% af periode) 72% Målopnåelse (per dd) 90% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Foruden forbrug af tid og budget er nedenfor beskrevet, hvordan projektets score på målopnåelse er udregnet Målopnåelse Målopnåelse er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle sine milepæle, aktiviteter og målsætninger Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået Som beskrevet i fremdriftsbedømmelsen og illustreret i Tabel 3-3 og Tabel 3-4 er projektet langt i forhold til målopnåelsen De primære målsætninger om etablering af samarbejde med to virksomheder samt styrkelsen af disses innovationskompetencer er reelt overopfyldt, idet SmartCampusAAU har indgået samarbejde med tre virksomheder/institutioner Som sådan er målopnåelsen over 100 %, men tages der også højde for, hvor langt de enkelte samarbejdsprojekter er i processen, bliver målopnåelsen en smule lavere To af de fire projekter skitseret i Tabel 3-4 kan karakteriseres som afsluttede, mens de to andre er cirka trekvart færdige I kvantificeringen af målopnåelsen vægtes hvert af samarbejdsprojekterne med en tredjedel På denne baggrund fastsættes den samlede målopnåelse til ca 90 % svarende til et niveau på 4 Vurderingsparametre I forhold til projektets vurderingsparametre (relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til budget, målopnåelse i forhold til tid) er disse udregnet på følgende vis:

16 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 14 Figur 3-2 Projektets score på de fire vurderingsparametre 1 Målopnåelse ift tidsforbrug Relevans Kvalitet i målopnåelse Målopnåelse ift budgetforbrug Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og samarbejdspartnernes behov/muligheder Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans SmartCampusAAU vurderes at være i overensstemmelse med den regionale erhvervsudviklingsstrategis ambition om at fremme partnerskaber mellem vidensinstitutioner og vækstparate virksomheder i Nordjylland I forhold til REUS er projektet desuden interessant ved ikke alene at have høj innovationskraft, men også at fokusere på genbrugelighed gennem en generisk software-infrastruktur Dermed kan udviklingen af fremtidige sted- og kontekstafhængige mobilapplikationer fokusere på innovation frem for den ressourcekrævende programmering til gavn for regionale virksomheder og institutioner, der ønsker at udvikle lignende applikationer i forbindelse med deres produkter Dette gør sig gældende inden for alle handlingsplanens fem satsningsområder for IKT-klyngen 2 Dertil kommer, at projektet gennem samarbejdet med Utzon Centeret formår at skabe den synergi mellem REUSindsatsområderne "stærke klynger" og "oplevelsesøkonomi", som tilstræbes i regionens handlingsplan Projektets relevans i forhold til REUS understreges også ved dets markante fokus på brugerdreven innovation både i projektets indledende faser, hvor studerende ved Institut for Datalogi gennemfører projekter i forbindelse med udviklingen af den grundlæggende platform, samt i samarbejdet med primært Utzon Centeret, hvor brugerne er tiltænkt en væsentlig rolle i afprøvningen og udviklingen af applikationen Endelig har projektet stor relevans i forhold til erhvervsudviklingsstrategiens målsætning om at skabe et kon- 1 Se scoringssystemet i bilag 1 Jo mere af figuren der er udfyldt, jo færre problemer og udfordringer har projektet 2 De fem indsatsområder er: (1) Sundheds-IKT, (2), intelligent logistik, (3) Intelligente Transportsystemer (ITS), (4) Interaktiv Borgerservice, og (5) digitalt berigede oplevelser

17 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 15 struktivt samspil mellem regionens center og yderområder, idet der samarbejdes med virksomheder fra henholdsvis Nibe og Frederikshavn På ovenstående baggrund vurderes relevansen at være 4, hvilket afspejler stor overensstemmelse med REUS og en overordnet høj relevans for de deltagende virksomheder Kvalitet i målopnåelse Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne Vurdering af kvaliteten i dette projekt koncentrerer sig om kvaliteten af målopnåelsen i forhold til de etablerede samarbejder og altså ikke kvaliteten af selve den udviklede software, som COWI ikke har mulighed for eller teknisk indsigt til at kunne vurdere Af denne grund bygger kvalitetsvurderingen i høj grad på samarbejdspartnernes vurdering af projektets kvalitet i forhold til deres udbytte af projektet Fælles for alle tre samarbejdspartnere er, at de oplever en høj kvalitet af projektholdets arbejde med softwareudvikling Der foreligger endnu ikke en færdig version af produktet i samarbejdsprojekterne med nogen af de tre virksomheder, hvorfor kvaliteten af slutproduktet ikke kan vurderes af virksomhederne Dog var der stor optimisme, særligt blandt de to tekniske virksomheder MVC- Data og Folia a/s, med hensyn til det kvalitative løft, som projektet vil give deres fremadrettede produktudvikling Hvorvidt SmartCampus-modellen har kvaliteten og potentialet til at udvikle sig til en lokalt forankret servicevirksomhed, der opererer efter Google eller You- Tube forretningsmodeller, er dog særdeles vanskeligt at afgøre En vigtig udfordring i denne sammenhæng bliver, hvor stærkt og overbevisende modellen bliver formidlet og markedsført COWI kan dog gennem interviews med de tre virksomheder konstatere, at dette ikke uvæsentlige element ikke har haft det store fokus i samarbejdet mellem Institut for Datalogi og virksomhederne På baggrund af ovenstående vurderes den samlede kvalitet i målopnåelsen til 3,5, hvilket angiver en høj kvalitet med mulighed for enkelte forbedringer Målopnåelse i forhold til tidsforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid Projektet løber formelt over en periode på 2 år og 5 måneder fra 3 august 2009 til 31 december 2011 Oprindeligt var projektet planlagt til at vare 2 år med slutdato i juli 2011, men eftersom tilsagnet fra EBST trak ud, blev den akademiske nøglemedarbejder, som man havde identificeret som bedst egnet, optaget af andre opgaver og kunne først tiltræde 1 marts 2010

18 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 16 På denne baggrund blev projektet bevilget en projektforlængelse på 5 måneder, hvilket altså forlængede den samlede projektperiode fra 24 måneder til 29 måneder Eftersom denne midtvejsevaluering baserer sig på de formelle start- og slutdatoer ( ), er projektet på evalueringstidspunktet (ultimo april) 21 måneder henne i 29 måneders projektperiode, svarende til et tidsforbrug på 72 % På baggrund af en målopnåelse på 90 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 4, hvilket er en målopnåelse lidt over det forventede i forhold til den forbrugte tid Målopnåelse i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler Projektet har på evalueringstidspunktet en målopnåelse på 90 % og har indtil videre forbrugt 66 % af sit budget Budgettet er beregnet som det realiserede forbrug per 27/ På denne baggrund vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en høj målopnåelse inden for de brugte budgetmidler

19 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 17 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse 41 Udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke Figur 4-1 Barrierekortlægning Kan påvirke Kan ikke påvirke Interne barrierer Uafklaret målgruppe for det fremtidige arbejde med SmartCampusløsningen, hvilket svækker muligheden for en klar forretningsmodel Formidling af SmartCampusmodellen til et bredere publikum Manglende IFC-modeller for AAUcampus til udviklingen af demonstrator Anskaffes af teknisk forvaltning v/aau Vurderes ikke som et reelt indholdsmæssigt problem for projektet Eksterne barrierer Den teknologiske udvikling kan hurtigt indhente den eksisterende software-struktur Kommercialiseringen af SmartCampus-modellen vil sandsynligvis afføde en række sikkerhedsmæssige og muligvis lovmæssige udfordringer 42 Anbefalinger Det sidste afsnit indeholder de vigtigste anbefalinger, som evaluator vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet COWI har følgende anbefalinger vedrørende SmartCampusAAU:

20 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 18 Anbefaling 1: Afklar målgruppen for projektet fremadrettet Anbefaling 2: Overvej formidlingen af Streamspinstrukturen Anbefaling 3: Træf beslutning om forankringen af det videre arbejde med softwareudviklingen Gennem COWIs interviews med projektholdet blev det klart, at Institut for Datalogi forventer at fortsætte arbejdet med SmartCampus-løsningen efter udgangen af 2011, hvor perioden for dette projekt udløber Mere konkret forestiller projektgruppen sig et opfølgningsprojekt med et større budget end det igangværende, eventuelt med afsæt i BrainsBusiness eller med nye samarbejdspartnere gennem AAU Matchmaking eller Cassiopeias egne 'technology scouts' Der er dog endnu ingen klar plan eller koncept for, hvilken type samarbejdspartner SmartCampusAAU skal videreføres med Det kunne således både være samarbejde med en slutbruger à la Utzon Centeret (eksempelvis en lufthavn eller et indkøbscenter) eller et softwarefirma à la Folia eller MVC-Data Efter COWIs opfattelse er det afgørende for projektets skæbne og fremadrettede forretningsmodel, at projektholdet gør sig grundige overvejelser om, hvilken type samarbejde man fremadrettet vil satse på i forbindelse med SmartCampus-løsningen Det kunne i den forbindelse være oplagt at inddrage Internationalt Center for Innovation (ICI) ved Aalborg Universitet som rådgiver i disse overvejelser Dette sagt, bør der dog stadig tages behørigt hensyn til et eventuelt ønske om at afvente den kommercielle modtagelse af Folias SmartCampus-samarbejde med Google, som, hvis det får succes, sandsynligvis vil have det fremadrettede fokus for projektholdet I forlængelse af ovenstående anbefaling er det COWIs vurdering, at projektholdet med fordel allerede nu kunne indlede overvejelserne om, hvordan projektets resultater skal formidles bredt Indholdet og formen af denne formidling vil naturligvis ikke mindst afhænge af, hvilken primær målgruppe man vælger at fokusere på (jævnfør ovenstående) Rent fagligt vil erfaringer og resultater fra projektet blive publiceret i relevante faglige tidsskrifter og ved konferencer Derudover overvejer projektholdet at afholde åbent hus eller 'udvikler-camps' for programmører i partnervirksomheder for at dele de opnåede erfaringer og viden, hvilket synes at være en god måde at udbrede kendskabet til Streamspinstrukturen i det faglige miljø Udfordringen ligger i højere grad i den mere kommercielle formidling til et bredere publikum af potentielle brugere/kunder/samarbejdspartnere Man kunne eksempelvis profilere Streamspinstrukturens kommercielle muligheder på messer og i medier, der primært henvender sig til ikke-dataloger (feks turismebranchen) Ressourcerne til dette vil naturligvis typisk komme fra samarbejdsvirksomheder, som primært har den kommercielle interesse, men projektholdet kunne med fordele lægge en plan for, hvordan man ønsker historien om Streamspin-strukturen formidlet i forbindelse med de eksisterende og ikke mindst fremtidige kommercielle samarbejder med regionens virksomheder Som tidligere bemærket befinder SmartCampusAAU-projektet sig inden for et felt, hvor udviklingen går endog meget hurtigt Som eksempel herpå kan nævnes udviklingen inden for mobil teknologi Heri ligger naturligvis en udfordring, som Institut for Datalogi er fuldt bevidste om og dagligt skal forholde sig til Projektholdet har da også givet udtryk for, at man af hensyn til udviklingen på området sørger for at se frem ud over denne projektperiode med henblik på at undgå at udvikle løsninger, der hurtigt vil blive forældede eller med en projektdeltagers ord "for at undgå at holde liv i en bovlam krikke" I COWIs øjne kan denne udfordring helt overordnet håndteres på to måder Enten ved at sikre muligheden for, at Institut for Datalogi kan videreføre dette projekt i et kom-

21 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 19 mende projekt med støttemidler fra Regionen eller en fond Denne mulighed er diskuteret ovenfor i anbefaling 1 Alternativet kunne være, at selve den generiske softwareplatform overtages af en nordjysk softwarevirksomhed, som vil satse på at sælge skræddersyede løsninger til slutbrugere såsom lufthavne, supermarkeder, turistdestinationer etc på baggrund af softwareplatformen udviklet under dette projekt Dermed ville pågældende virksomhed overtage driften og den løbende opdatering af softwaren En form for samarbejde med Institut for Datalogi bør i sidstnævnte model dog fastholdes, hvormed Institut for Datalogi kan levere input i form af nyeste viden på området og muligheden for nye spin-off-projekter tilgodeses

22 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 20 Bilag 1 Evalueringstema og scoringssystem Evalueringstema Scoringssystem Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt 2: Delvist relevant for både REUS og partnere 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere eller omvendt 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100% af projektets samlede mål er opnået 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige/samlede mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål (25 % opnået) 2: Projektet har nået omtrent halvdelen af sine samlede mål (ca 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål (ca 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne 0: Meget lav kvalitet i arbejdet, hvor der er behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet, hvor der på centrale områder er behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3:Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for

23 Midtvejsevaluering af SmartCampusAAU 21 få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug