BRANDVÆSEN. Hotelgæster tænker ikke
|
|
- Tove Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NR. 1 februar 2008 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Hotelgæster tænker ikke Instinkt vinder over omtanke, når der udbryder brand i et hotel. Gæsterne styrter gennem røgen ned ad hovedtrappen frem for at finde den nærmeste brandtrappe. En gæst på Hotel Plaza beroliges her af Københavns Brandvæsen. (Foto: Gert Jensen) Side 28-30
2 BRANDVÆSEN NR. 1 februar ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax.: larsen@lapart.dk Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax: erik.weinreich@lapart.dk Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: lthansen@stofanet.dk Kontortid: Kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: brand@annonce-service.dk Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 350,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Indhold Leder: Husk løbende efteruddannelse af indsatsledere Af Niels Christensen, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Ansvar for svær frigørelse overgår til kommunerne 1. juli... side 4 Akutberedskab: Ministeropbakning til FKB-forslag... side 5 BRS Kursusvirksomhed: Fra Bernstorff over Hedehusene til Tinglev Af Kasper Borg Nielsen, Beredskabsstyrelsen... side 6 Bernstorff Slot, beredskabsskole i næsten 69 år Af Bjarne Kjems, skolechef på Bernstorff Slot... side 8 Navne: Rask Andersen død Af Gunnar Haurum... side 11 Katastrofeberedskabet Debat om kommunikation i beredskabet... side 13 Den der sidder på kommunikationen, har også magten... side 13 Katastrofedebat gav ikke nye svar af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker... side 14 Citater med udfordringer om katastrofeberedskabet... side 16 Alarmen lyder for de frivillige brandværn... side 18 F-gas: Strammere regler... side 19 Sammenlægning i Frederikssund: Åbenhed er det allervigtigste... side 21 Halsnæs forhandler med Frederikssund... side 21 Beredskab mod sårbarhed Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker... side 22 FKB kredsmøder... side 24 Rørdæmninger som afløser for sandsække... side 25 EU parat til selvslukkende cigaretter... side 26 Rygning største årsag til dødsbrande... side 27 Hotelbrand: Gæsterne tog den trappe, de kendte... side 28 Ansatte på hoteller skal efteruddannes... side 28 Ny vejledning om alarm og sikkerhed på hoteller Af Ole B. Kristensen, DBI... side 30 Færdige kampagner klar til brug Af Camilla Sieljaks, BRS... side 31 Kursus i kørsel med blå blink... side 32 Begejstring for blå-blink-kursus... side 33 Kosovo: Kun 15 af 113 brandbiler i rimelig stand Af Peter Hofman-Bang, BRS... side 34 Boganmeldelse: 100 år med automobilsprøjter... side 39 Hvem sælger... side 42 Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN marts 2008 er 18. februar BRANDVÆSEN
3 Leder Vi skal huske en løbende efteruddannelse af indsatsledere En ny indsatslederuddannelse er under forberedelse. Et mangeårigt ønske fra FKB ser hermed ud til at gå i opfyldelse fra starten af Ifølge oplægget bliver fremtidens indsatslederuddannelse på syv uger i modsætning til den nuværende på tre uger. Der bliver med denne udvidelse mulighed for en faglig og kvalitativ forbedring af indsatslederens kompetencer. Siden de nuværende indsatslederkurser blev udviklet, er der kommet nye udfordringer til. Det ligger nu fast, at kommunerne fra 1. juli 2008 overtager ansvaret for redningsarbejdet, og udfordringen er, at vi også her skal levere den samme høje service. Det forudsætter bl.a., at vores uddannelse er opdateret. Ikke mindst er samarbejdet med ambulancetjenesten vigtig, når kommunerne får ansvaret for redningsarbejdet. Andre udfordringer er indsatsen ved komplekse forureningsuheld, eksplosions- og sammenstyrtningsulykker, terrorhændelser og de mandskabskrævende, langvarige indsatser. Brugen af og mulighederne i det nye fælles kommunikationssystem SINE vil givet blive endnu en udfordring. For alle ISL Den syv uger lange indsatslederuddannelse bliver obligatorisk for alle nye indsatsledere, men opgaverne og udfordringerne vil også nå de nuværende indsatsledere. Det er ganske vist erfarne folk, men de færdigheder, de nye indsatsledere får med hjem, skal også være basisviden hos os gamle. Derfor er det vigtigt, at alle nuværende indsatsledere gennemfører en efteruddannelse, så vi alle er opdaterede. Uden en obligatorisk efteruddannelse vil effekten være alt for længe undervejs. De 12 årlige øvelser i almindelig indsats er i dag den eneste pligtige efteruddannelse for indsatslederne. Vi er hermed sikre på, at vi stadig kan huske, hvordan man ophaler HT-slangen til 1. sal. Vi ved sikkert også, hvordan man suger an og beregner trykket ved strålerørene, men det er ikke godt nok. Naturligvis skal vi beherske de grundlæggende færdigheder på skadestedet, så vores ordreudgivelse stemmer med de færdigheder, der beherskes af brandmandskabet, men de syv ugers indsatslederuddannelse skal så sandelig også vedligeholdes. Eller tabes effekten over årene. Obligatorisk efteruddannelse Vi må derfor sætte os et nyt mål. Nemlig det, at indsatslederne skal sikres en løbende, obligatorisk efteruddannelse. Indholdet og varigheden skal naturligvis drøftes, men nye udfordringer vil givet komme til. Erfaringer fra indsatser i ind- og udland er værdifuld viden at bygge videre på, og mon ikke også producenterne fortsat vil udvikle nyt materiel, der kan indgå i den daglige opgaveløsning. Obligatorisk efteruddannelse er ikke noget enestående. Spørg blot en ambulancebehandler, hvordan det er en gang årligt at skulle gennemføre et repetitionsforløb med risiko for at miste kompetencen som ambulancebehandler. Vi kræver, at vores brandmænd mindst 12 gange om året skal deltage i øvelser af mindst to timers varighed. Så må vores indsats for at vedligeholde vore egne færdigheder have mindst samme styrke. Niels Christensen Bestyrelsesmedlem i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer BRANDVÆSEN 3
4 Øvelse: En person ligger kvæstet under en lastbil. Hurtigste frigørelse sker med en såkaldt RAM-support, der kan løfte lastbilen. Værktøjet kan også bruges til at sprede ting og for eksempel frigøre en person, der sidder fastklemt i sin bil. Her laves der ofte taktiske klip i bilen forinden. Foto: Henrik Vang Olesen. Ansvaret for svær frigørelse ved trafikuheld overgår til kommunerne pr. 1. juli De fleste redningsberedskaber har foretaget frigørelse i en del år. Nu bliver det alene deres ansvar Af Erik Weinreich Fra den 1. juli i år vil det entydigt være de kommunale redningsberedskaber, der har ansvaret for sværere frigørelse af fastklemte ved trafikulykker. Sådan lyder den fælles beslutning fra Forsvarsministeriet og Sundhedsministeriet, og redningsberedskaberne er klar til opgaven, som de fleste steder har været ren rutine i flere år, fortæller beredskabschef Sven Urban Hansen fra Sorø Brandvæsen, der har udført frigørelse siden 1994: De sidste fem år har frigørelse har været en del af brandmandsuddannelsen (funktionsuddannelse indsats), lige som frigørelse ved færdselsulykker er med i de årlige vedligeholdelsesøvelser på samme måde som frigørelse ved sammenstyrtning og frigørelse, hvis en person kliver klemt fast i en maskine. Det er en helt naturlig del af vores opgaver på samme måde som al anden redning. Vi har værktøjet til langt det meste frigørelse og kan i særlige situationer supplere med kraftigere værktøj fra Beredskabsstyrelsens støttepunkter, siger Sven Urban Hansen. Emne på kredsmøder På forårets kredsmøder vil FKBs bestyrelse orientere nærmere om, hvad præciseringen af ansvaret for frigørelse betyder for det enkelte redningsberedskab. FKB kreds Midtjylland holder møde den 21. februar. FKB kreds Hovedstaden holder møde den 28. februar. 4 BRANDVÆSEN
5 Ministeropbakning til FKB-forslag I sidste ende bliver en garanti om hurtig akut-hjælp regionsrådenes ansvar Af Erik Weinreich Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har givet FKB fuld opbakning til forslaget om, at de kommunale redningsberedskaber kan blive en naturlig del af den kommende garanti for hurtig førstehjælp det vil sige en garanti for akuthjælp inden for 15 minutter efter, at der er slået alarm på 112. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen er positiv over for FKBs ønske om at blive en del af en akut-garanti. Ministeren har sendt bolden videre til regionsrådene, der er den myndighed, der vil få ansvaret for at gennemføre garantien, der er en del af regeringens forslag til kvalitetsreform. Politisk er der enighed om gennemføre en sådan garanti, så det vil kun blive et spørgsmål om detaljer i garantien, når kvalitetsreformen skal behandles i Folketinget. Del af regeringsgrundlaget Kvalitetsreformen er en del af regeringsgrundlaget, som derfor inden for overskuelig tid kan ventes udmøntet i en aftale i Folketinget. Den vil så blive fulgt op af en ny bekendtgørelse for planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v., skriver sundhedsministeren i sit svar til FKB. Regionsrådenes ansvar Efter den nuværende bekendtgørelse er det de enkelte regionsråd, som planlægger det præhospitale beredskab, og det er i denne planlægning, at redningsberedskaberne vil kunne spille en central rolle i forhold til en hurtig indsats. De kommunale redningsberedskaber har i forvejen et landsdækkende net, der kan nå ud næsten overalt inden for 15 minutter, og FKBs forslag går derfor på, at samme redningsberedskaber rykker ud og giver kvalificeret førstehjælp, indtil ambulancen eller anden præhospital bistand når frem. Sepura SRH3800 Markedets eneste bærbare Tetra radio med DMO repeater mulighed. Sepura SRG3500 Markedets eneste 10W Tetra radio med både gateway og DMO repeater. Virtual Konsol Betjening via standard mobil PC. Afsendelse af statusmeddelse som standard. Tilbehør fra Savox og Imtradex Leverandør til Dansk Beredskabskommunikation & SINE A COMPANY IN THE VHF GROUP AS BRANDVÆSEN 5
6 Fra Bernstorff over Hedehusene til Tinglev Beredskabsstyrelsen omstrukturerer kursusvirksomheden Af Kasper Borg Nielsen, Beredskabsstyrelsen Omstruktureringerne af Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed sker med henblik på at gøre strukturen mere nutidig og tilpasningsdygtig. Med den nye struktur vil vi få bedre muligheder for styring og koordinering af det samlede uddannelsesområde. Et væsentligt hovedsigte med den nye struktur er også at bidrage til en styrkelse af de faglige miljøer. Vi forventer, at den nye struktur giver den mest hensigtsmæssige udnyttelse af styrelsens samlede uddannelseskapacitet, så der i endnu højere grad kan fokuseres på kerneydelsen. Således frigør den nye struktur nogle ressourcer, som vil kunne udnyttes til at styrke det beredskabsfaglige arbejde og selve uddannelsesaktiviteten. Herudover vil der kunne skabes synergi i forhold til Forsvarsministeriets øvrige kursusvirksomhed. Den nye struktur Der gennemføres følgende ændringer på skoleområdet: Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse ved Bernstorff Slot i Gentofte nedlægges. Politisk aftale om redningsberedskabet I foråret 2007 indgik et flertal af folketingets partier en aftale om redningsberedskabet i perioden Aftalen indeholder flere ændringer på uddannelsesområdet, heriblandt, at der etableres en ny struktur for Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed. I efteråret 2007 fik Beredskabsstyrelsen grønt lys til at iværksætte implementeringen af aftalen. Beredskabsstyrelsens højskole i Snekkersten ændrer status til en kursusejendom. Derved sker der en fortsat udnyttelse af indkvarteringsmuligheder og kursuslokaler. De kurser, der i dag varetages af højskolen, og nogle af de kurser, der varetages af Center for Lederuddannelse, forankres i en central kursusenhed ved Beredskabsstyrelsens kontor for uddannelse. Indsatsleder- og holdlederuddannelsen samt en række øvrige kurser, der i dag varetages af Center for Lederuddannelse, forankres ved Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Uddannelsesfaciliteterne ved Teknisk Skole i Tinglev udvides. De beredskabspsykologiske kurser, der i dag varetages af Center for Lederuddannelse, forankres i den centrale kursusenhed og søges gennemført i samarbejde med Forsvarsakademiet. En række andre kurser, der i dag varetages af Center for Lederuddannelse, gennemføres ved andre kursusfaciliteter under Forsvarsministeriet. Hvornår sker ændringerne? Første skridt i etableringen af den nye struktur for Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed sker ved fraflytningen af Bernstorff Slot, hvor den sidste kursusdag forventes at blive fredag den 7. marts Flytningen af blandt andet indsatsleder- og holdlederuddannelsen til Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev forventes at kunne ske i begyndelsen af 2009, når udvidelsen af skolen er færdig. Flytningen af kursus- og uddannelsestilbud til Beredskabsstyrelsens kursusejendom i Snekkersten samt til andre kursusfaciliteter under Forsvarsministeriet forventes at ske i løbet af Indtil det bliver muligt at flytte de forskellige kursus- og uddannelsestilbud til deres endelige plads i den ny struktur for Beredskabsstyrelsens kursusvirksomhed, etableres en midlertidig kursusenhed ved Beredskabsstyrelsens afdeling i Hedehusene. Kursusaktiviteterne flyttes til Hedehusene efter fraflytningen af Bernstorff Slot. Information om kursussteder Kursister, der berøres af ændringerne, får direkte besked fra Beredskabsstyrelsens kursusadministration. Desuden fremgår kursusstederne af oversigten over ledige kursuspladser i Uddannelseskataloget under Uddannelse på Beredskabsstyrelsens hjemmeside: Kursus med hotel Kurser for indsatsledere og holdledere bliver midlertidigt flyttet fra Bernstorff Slot til Beredskabsstyrelsens afdeling i Hedehusene, der råder over undervisningslokaler, men som ikke har overnatningsfaciliteter. Forplejning og overnatning skal hentes udefra og er sendt i udbud. Frokost og aftensmad til kursisterne skal leveres udefra, og kursisterne skal overnatte ude i byen, muligvis på hotel. Overnatningen kan sagtens foregå flere steder, men Beredskabsstyrelsen forventer, at folk på samme kursus oftest vil kunne bo sammen. -ew 6 BRANDVÆSEN
7 Dansk kvalitet, dansk produktion...din sikkerhed AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten Tlf.: Fax:
8 Bernstorff Slot statslig beredskabsskole gennem næsten 69 år Fra Statens Luftværnsskolen over CF-korpsets Befalingsmandsskole til Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse. Et kapitel inden for civilbeskyttelse slutter til april Af Bjarne Kjems, skolechef på Bernstorff Slot, Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse Næsten 69 år er gået siden beredskabsuddannelserne flyttede ind på Bernstorff Slot den 12. august Det var Statens Luftværnsskole med J. Bech Nielsen som forstander og en enkelt sekretær, der tog det kongelige slot i besiddelse. Krigstruslen var overhængende i sidste halvdel af 1930 erne, og luftværnsskolens opgave var at uddanne luftværnsinstruktører, gasmaskeinstruktører, gassporere, læger og andre, der skulle indgå i beredskabet til beskyttelse af de største byer mod følgerne af luftangreb. Uddannelsesopgaven ansås for at være for stor for de frivillige organisationer og Farvel til slottet Bernstorff Slot skal ikke længere danne rammen om statslige beredskabsuddannelser og i den anledning inviteres alle, der gennem årene har haft tilknytning til redningsberedskabet til lukkereception mandag den 10. marts 2008 på Bernstorff Slot. For lokalbefolkningen og andre interesserede holdes åbent hus søndag den 9. marts. Der var også tid til aftenhygge i musikværelset på Bernstorff. Billedet er tidstypisk for situationen under krigen. Foto fra 1941 eller for det lokale politi og brandvæsenerne. Oprettelsen af Statens Luftværnsskole var besluttet af Indenrigsministeriet nogle måneder tidligere, og den 27. juni 1939 blev forstanderen for hærens forsøgslaboratorium, afdelingsingeniør J. Bech Nielsen, udnævnt som den første forstander for luftværnsskolen. En af hans første opgaver var at finde egnede lokaler, og valget faldt på Bernstorff Slot, der stod ubenyttet efter prins Valdemars død først på året. Sammen med brandinspektør E. Schrøder havde Bech Nielsen året forinden selv foreslået oprettelsen af luftværnsskolen. Planerne for uddannelse af luftværnsmandskabet i de største byer blev igangsat som en af de første opgaver efter etableringen af Det Civile Luftværn den 1. maj En anden vigtig opgave for Det Civile Luftværn var at lave planer for organiseringen af luftværnet i byerne og sørge for udsendelse af informationsmateriale, anskaffelse af materiel og planlægge indkaldelse af ca værnepligtige til civilbeskyttelsen. Udrykningskolonner I begyndelsen af 2. verdenskrig vurderede man, at byernes lokale luftværnsstyrker let kunne vise sig utilstrækkelige, og derfor oprettede Statens Civile Luftværn i sommeren 1941 CBU-korpset CivilBeskyttelsens Udrykningskolonner forløberen for Beredskabskorpset. CBU-korpsets første chef blev E. Schrøder og hovedkvarteret blev indrettet på Bernstorff Slot. Uddannelsen af CBU-korpsets befalingsmænd og menige blev gennemført af Statens Luftværnsskole, og snart blev pladsen 8 BRANDVÆSEN
9 Kvindernes store engagement i luftværnsarbejdet både før og under verdenskrigen førte til, at CBU-korpset iværksatte en uddannelse af frivilligt kvindeligt personel. Bernstorff Slot bidrog med en befalingsmandsuddannelse af disse kvinder med vægt på gode instruktørfærdigheder. Tilstrømningen var stor, men uddannelserne blev stoppet i 1953, da man skønnede, at ægteskab mellem mandlige og kvindelige befalingsmænd ville umuliggøre forflyttelse af de enkelte befalingsmænd mellem de forskellige tjenestesteder i landet. Under generalstrejken i sommeren 1944 var situationen så truende, at en større styrke fra Rigspolitiets Udrykningstjeneste blev indkvarteret i Kavalergården på Bernstorff Slot. Da politistyrken blev arresteret af besættelsesmagten den 19. september 1944, efterlod de en del våben, som luftværnsskolens ansatte og elever ubemærket delte ud til lokale modstandsfolk. på Bernstorff Slot så trang, at CBU-korpskommandoen i 1942 måtte flytte til Ny Vestergade i København. I 1943 var der opbygget ti CBU-kolonner. Den ene af disse udrykningskolonner var etableret ved Statens Luftværnsskole, og skolens elever indgik i bemandingen. Under den sidste del af krigen forlangte tyskerne, at uddannelsen ved Luftværnsskolen blev indstillet. Tyskerne var angiveligt bange for, at den effektive føringsuddannelse og marchtræningen kunne udgøre en potentiel fare. Luftværnet bliver til CF Ved krigens afslutning i maj 1945 blev situationen for luftværnsorganisationerne ændret radikalt. Blandt andet skulle Luftværnet som en af de få velfungerende, landsdækkende organisationer sørge for de godt tyske flygtninge i Danmark. Snart blev Luftværnets organisation reduceret, alt imens politikerne diskuterede, hvordan civilbefolkningen skulle beskyttes ved fremtidige krigshandlinger. I 1949 blev civilforsvarsloven vedtaget og ført ud i livet. Statens Civile Luftværn blev til Civilforsvarsstyrelsen, CBU-korpset blev til CF-korpset og Luftværnsskolen blev til CF-korpsets Befalingsmandsskole. Nye befalingsmandsuddannelsser blev sat i system, og der blev lavet overgangsordninger for de forholdsvis hastigt uddannede befalingsmænd fra CBU-korpset. Civil skoleuddannelse Mod slutningen af 1950 erne indførtes et nyt tostrenget uddannelsessystem, der kom til at fungere i de næste 25 år. Mesterklassen havde et uddannelsesforløb på halvandet år, og foruden de beredskabsfaglige fag blev mesterklassen også undervist Fortsætter side 10 BRANDVÆSEN 9
10 Fortsat fra side 9 i civile fag som fysik, kemi, regning, matematik, dansk engelsk og geografi. I en periode indeholdt mesterklassen en realeksamen. Sektionslederklasserne blev på to og et halvt år, og både adgangskravene og undervisningens niveau var på et noget højere niveau end mesterklassen. Sektionslederklassen indeholdt en studentereksamen, men senere blev studentereksamen et adgangskrav, og uddannelsen fik status som akademisk uddannelse. I 1984 blev den såkaldte enhedsbefalingsmandsstruktur gennemført. De faste befalingsmænd skulle nu gennemgå en befalingsmandsgrunduddannelse (BGU) efterfulgt af en arbejdsperiode. Herefter kom en videregående befalingsmandsuddannelse (VBU), der kvalificerede til stillingen som sektionsleder. Endelig fik nogle af de faste befalingsmænd mulighed for at gennemgå en afsluttende skoleperiode (VUT II). Denne uddannelse skulle foregå ved en videregående uddannelsesinstitution og kvalificerede til sektionschefstillinger. For skolens hverdag betød det, at tidligere elever gennem årene dukkede op flere gange. Det sidste hold elever fra denne etatsuddannelse afgik fra skolen i Man kan næsten høre den legendariske kaptajn Jespersen og hans en sund sjæl i et sundt legeme bag disse gymnastiske udfoldelser i slotsparken. Fællesskabet lykkedes ikke Som en konsekvens af Beredskabsloven fra 1993 og sammenlægningen af Statens Brandinspektion og Civilforsvarsstyrelsen til Beredskabsstyrelsen, ændrede skolen samme år navn til Beredskabsstyrelsens Befalingsmandsskole. Den første egentlige politiske aftale om det samlede redningsberedskab blev indgået i juni 1997, og den fik stor indflydelse på uddannelsesaktiviteterne på Bernstorff Slot. Aftalen lagde stor vægt på, at det kommunale og det statslige beredskab skulle integreres og et nyt fælles uddannelsessystem skulle give mulighed for at ændre den eksisterende etatsuddannelse til et moderne, fleksibelt og forenklet uddannelsessystem, tilpasset det enstrengede og integrerede beredskabs aktuelle behov. I 1998/99 blev sammenlægningen af brandvæsenet og Civilforsvaret en realitet på uddannelsesområdet med Redningsberedskabets Chef- og Lederuddannelse. Som en følge heraf ændrede skolen navn til Bernstorff Slot, Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse. Det lykkedes imidlertid ikke at opnå den ønskede integration mellem staten og kommunerne med den fælles lederuddannelse, og især lykkedes det ikke at etablere et lederuddannelsesforløb til erstatning for den tidligere etatsuddannelse i civilforsvaret. De nuværende lederuddannelser er i høj grad rettet mod kommunernes behov for konkrete færdigheder i beredskabsfaglige emner, idet uddannelse i generelle ledelseskompetencer rettet Nyindkøbte gasmasker og beskyttelsesdragter afprøves foran slottet. mod beredskabets chefer og ledere er indstillet. Integration i Forsvarets koncern Af den seneste politiske aftale fra april 2007 fremgår, at Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse på Bernstorff Slot skal nedlægges, og at uddannelsesaktiviteterne flyttes til andre uddannelsesinstitutioner inden for Forsvarsministeriets område. Et af formålene med omlægningen har været at åbne mulighed for en optimal ressourceudnyttelse inden for Forsvarsministeriets samlede koncern. Lejemålet på Bernstorff Slot er opsagt til fraflytning i april 2008, og uddannelsesaktiviteterne flyttes i løbet af foråret midlertidigt til andre afdelinger under Beredskabsstyrelsen. Luftværnsskolens CBUkolonne på Bernstorff Slot var i aktion, da et engelsk fly fejlagtigt kastede sin bombelast over den franske skole på Frederiksberg Allé den 21. marts BRANDVÆSEN
11 navne Rask Andersen død Af Gunnar Haurum Rask Andersen startede sin brandmæssige karriere, da han i slutningen af 1930 erne blev ansat i Københavns Brandvæsens forebyggende afdeling, afdeling I. Som kontormand var det hans opgave at renskrive de koncepter, som sagsbehandlerne udarbejdede, men han lærte sig hurtigt at behandle sagerne selv og indgik mere og mere i sagsbehandlernes gruppe. Da justitsministeriets konsulent for brandfarlige stoffer overførtes til Københavns brandvæsen i 1960 blev Rask Andersen knyttet til konsulenten med oplag af brandfarlige væsker som sit speciale. Det var derfor en selvfølge, at Rask Andersen fulgte med til Statens Brandinspektion, da denne overtog konsulentens opgaver den 1. januar Fra denne dag og indtil sin pension var Rask leder af brandinspektionens tekniske kontor. Utallige er de emner, som Rask satte sit præg på. Han stod bag udarbejdelsen af en lang række bekendtgørelser med tilhørende tekniske forskrifter, specielt indenfor områderne brandfarlige væsker og F-gas, men det mest omfattende projekt, som han havde ansvaret for, var brandsikringen af ældre hoteller efter Hotel Hafnias brand i Det vil dog først og fremmest være på grund af hans rådgivende virksomhed, at Rask vil blive husket. Gennem undervisning på Brandskolen, udgivelsen af lærebøger i brandteknisk byggesagsbehandling og et utal af foredrag overalt i landet var han hovedansvarlig for uddannelsen af adskillige årgange af nye brandinspektører og videreuddannelse af mange ældre årgange. Samtidig var han i det daglige et levende leksikon, takket være sin utrolige hukommelse. Hver dag besvarede han et utal af telefonsamtaler fra folk, der skulle have et godt råd med hensyn til byggesagsbehandling m.v. For denne virksomhed udnævnte FKB ham til æresmedlem af foreningen. Blandt kollegerne i Brandinspektionen var Rask særdeles vellidt på grund af sit venlige væsen og sit gode humør. Rask døde den 3. januar. Han blev 86 år. Æret være hans minde. Jubilæum på Als Nordborg Frivillige Brandværn på Als kan den 18. februar fejre 125 års jubilæum. BRANDVÆSEN 11
12 Brand & Redning ved Silkeborg Kommune søger en medarbejder til forebyggelse Ved Silkeborg Brand & Redning er en stilling som medarbejder i forebyggelse ledig til genbesættelse snarest muligt. Vores nye kollega skal: cering. Vi forventer: styrelsens kursus i indsatsledelse og brandteknisk bygge Vi tilbyder: Ansættelse: - - Nærmere oplysninger: Ansøgningsfrist: - ligere ansættelse. Brand & Redning i Silkeborg er en kommunal beredskabsstation med egen døgnbemandet vagtcen-tral og mangeartede kommunale serviceydelser. Vi er 20 fastansatte på station Silkeborg samt 57 deltidsansatte brandfolk fordelt på stationerne Fårvang, Kjellerup, Silkeborg og Them. Silkeborg Brand & Redning havde 457 assistancer i BRANDVÆSEN
13 katastrofeberedskabet Debat om kommunikation i beredskabet Af Erik Weinreich Den nye Tetra-teknologi giver en lang række muligheder for at forbedre den tværgående kommunikation i beredskabet, og disse muligheder giver anledning til at gentænke de centrale områder i hele beredskabets organisation, ansvarsfordeling og samarbejde. Sådan lød oplægget, da Teknologirådet inviterede til en paneldebat den 6. december for at stille skarpt på katastrofeberedskabets fremtid. Her blev blandt andet spurgt, hvem der skal kommunikere med hvem, og hvordan man sikrer en løbende tilpasning og justering? Den der sidder på kommunikationen, har også magten Og så er det uden betydning, hvlken type radio, man snakker i Af Erik Weinreich Det er ligegyldigt, hvor god man er til at tale internt, hvis man ikke kan kommunikere på tværs af organisationerne, og det danske beredskab er ikke uddannet til at håndtere den tværfaglige kommunikation. Peter Kjær Jensen, adjunkt på Københavns Universitet, var den upartiske indleder, da Teknologirådet i december indbød til paneldebat om katastrofeberedskabet. Han er kendt for at have udviklet verdens første tværfaglige Master of Disaster Management uddannelse, og han udgangspunkt var tydeligt: Det store problem er, hvordan vi skal tale, og ikke, hvad vi skal tale i. Det er den, der sidder på kommunikationen, har også magten, og derfor er både Det mentale tankesæt skal være det samme i en tværfaglig kommunikation, siger Peter Kjær Jensen. kommunikations-strukturen og kommunikations-kulturen så vigtige. Ved katastrofer kommer folk fra yderst forskellige kulturer, og jeg oplevede under tzumanien, at folk ikke kunne finde ud af kommunikere. Læger, politifolk, brandmænd, ingeniører og militærfolk taler forskelligt fagligt sprog. Og her skal vi fra Danmark se på Verden i det store, internationale perspektiv, hvor det, der skete i Seest, slet ikke kan kaldes en katastrofe. Et jordskælv giver helt andre udfordringer, hvor det for alvor er vigtigt at have styr på kommunikationen. Jeg tror ikke, det er gået op for folkene i de enkelte organisationer, at der er brug for et mentalt skift og ikke bare en ny mobiltelefon. Man skal sig ikke se sig som politi- eller brandmand, men som indsats-medarbejder, og i hvert fald på de højere niveauer er der brug for en kraftig efteruddannelse. Danmark er ikke større, end at de overordnede niveauer skal have en større forståelse for hinanden, og det er her, vi på universitetet kan komme ind og tilbyde en neutral boksering, hvor vi kan være katalysator for en proces Pilkington Pyrostop (EI) Pilkington Pyrodur (E, EW) Klar sikker løsning Pilkington brandbeskyttende glas Pilkington Danmark A/S Teknisk Kundetjenste Tlf Salg, Glas Engros, Aalborg Tlf pilkington@pilkington.dk mod en fælles forståelse et fælles sprogbrug. Det mentale tankesæt skal være det samme i en tværfaglig kommunikation, understreger Peter Kjær Jensen, der har fået meget respons på den nye uddannelse, ikke mindst fra Danmark. Flere steder i beredskabet har man erkendt behovet for at kunne håndtere den tværfaglige kommunikation, fortæller han. Link: BRANDVÆSEN 13
14 katastrofeberedskabet Katastrofedebat gav ikke nye svar Kritisk anmeldelse af Teknologirådets høring om det danske katastrofeberedskab. Teknologirådet rådgiver Folketinget. Politiet, der får ansvaret for det digitale kommunikationsnet SINE, deltog ikke Af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker Hvordan vil ny administrationsog kommandoteknologi påvirke fremtidens katastrofeberedskab? Hvem skal samarbejde med hvem og om hvad? Og hvilken fælleskultur bør etableres? Det var nogle af de spørgsmål, der skulle drøftes på den høring, som Teknologirådet den 6. december havde indkaldt til med ledende beredskabsmyndigheder i panelet. Beredskabet står nemlig med Økonomistyrelsen som procesansvarlig foran indførelse af en ny teknologi, der endelig vil muliggøre kommunikation mellem beredskabsmyndighederne på tværs. I betragtning af at politiet skal stå for det nye digitale SIkkerhedsNEt (SINE), kan man undre sig over, at politiet ikke fandt det umagen værd at møde op og bidrage til Teknologirådets rådgivning af Folketinget. Forebyggelse og blå blink Udfordringerne for fremtidens beredskab har grundlæggende ændret sig. I dag handler det om at prioritere samfundssikkerheden og ikke som tidligere om forsvaret af territorialgrænserne eller isoleret om blå blink beredskabet. I dansk beredskabstænkning dominerer princippet om sektoransvaret, og kun udeblivelsen af alvorlige, lokale ulykker er vel årsagen til, at kommunerne har undladt Koncentrationen var dyb på konferencen, der afslørede, at der er plads til mange forbedringer i det danske katastrofeberedskab. Foto: Jørgen Madsen, Teknologirådet. 14 BRANDVÆSEN
15 katastrofeberedskabet at kræve, at et horisontalt, geografisk områdeansvar får samme prioritet. Ulykken sker jo lokalt, og derfor bør det kommunale beredskab naturligvis kunne indsættes dynamisk og bredt. Lokalområdet kan ikke vente på aktion fra et sektoransvarsprincip. Forebyggelse bør naturligvis altid have første prioritet, men er ulykken ude, ønsker vi som borgere naturligvis hurtig respons fra blå blink mv. Uanset om beredskabet anskues fra statslig eller kommunalt hold, så bør rækkefølgen i beredskabets tilrettelæggelse principielt være: 1. fremtidens udfordringer, 2. risikoanalyse, 3. samfundssikkerhed (herunder forebyggelse), 4. beredskabets kommunikationsarkitektur, 5. understøttende teknologi. Selv om de nye risici ikke respekterer geografiske og funktionelle grænser, så fremgik det af høringen, at beredskabskommunikationen alene defineres i en national ramme, og at Danmark som eneste land har valgt en løsning, hvor kommunikationen mellem beredskabets mange parter er funderet i privatejede radiofrekvenser og på et privatejet radionet. Hvem og hvordan? Hvorvidt det vil være muligt i fremtiden for Danmark at blive integreret i et europæisk beredskabsnetværk, f.eks. med vore svenske naboer, der baserer sit beredskabsnet på åbne interoperable standarder, må stå ubesvaret efter høringen. Har Danmark således været tidligt ude, når det drejede sig om at få afhændet beredskabets radiokommunikationen og lagt den i hænderne på private, så kunne det alligevel ikke oplyses, hvem der skal samarbejde med hvem og hvordan i fremtidens beredskab, udover at politiet får ledelsen af beredskabsnettet. Dette til trods for, at politireformens nye geografiske inddeling ikke matcher med den nye kommunestruktur. Selv om 112-alarmcentralerne er indgang til hele vort beredskab, så er centralerne slet ikke trods deres overblik over anvendelse af ressourcer involveret i overvejelserne i forbindelse med det nye beredskabsnet. Og hvad der synes uforståeligt: Ingen af beredskabets eksperter kunne henvise til en eneste by i omverdenen, hvor den nye teknologi fungerer på et skadested. Politiets beredskabskultur Og hvad betyder så den nye teknologi for kulturen i beredskabet? Læring er umiddelbart et plus-ord, men er læring pr. definition altid positiv? Teknologien foregår ind i en struktur, der skal understøttes. Og hvordan vil et privatejet net påvirke beredskabskulturen, hvor politiet sidder for bordenden, og når vi i Danmark ikke har en overordnet, tværgående beredskabsmyndighed, der som i fx Sverige varetager et sammenhængende beredskabsansvar? Uden politiets bidrag til høringen og med et Motorola monopol, hvis muligheder og begrænsninger, der ikke kunne redegøres for på høringen, er mit spørgsmål: Ønsker myndighederne overhovedet rådgivning af Folketinget. Niels Johan Juhl-Nielsen, formand for foreningen af brugerne af Professionel Mobil Radiokommunikation, deltog som spørger i Teknologirådets konference. BRANDVÆSEN 15
16 katastrofeberedskabet Citater med udfordringer om katastrofeberedskabet Teknologirådets konference: Et panel på ti eksperter spørger, svarer og kommenterer. Efterfølgende sender rådet et referat til Folketinget i form af et nyhedsbrev. Nyhedsbrev nr. 248 er skrevet af journalist Jakob Vedelsby. Med tilladelse fra Teknologirådet bringes her udvalgte citater fra nyhedsbrevet Jørgen Holst Hansen, ansvarlig for koordination ved internationale katastrofer og atomuheld i Beredskabsstyrelsen: Jeg anser den overordnede koordination og styring af aktiviteterne på tværs af kommunegrænserne for at være en af de største udfordringer i forhold til det fremtidige danske katastrofeberedskab. Han stiller sig skeptisk over for, hvorvidt denne koordination og styring er en realitet i dag. Hvorvidt det kan lade sig gøre i praksis, sætter flere af de andre eksperter spørgsmålstegn ved. Er det de rigtige nøglepersoner, som bliver sat til at håndtere de nye teknologiske muligheder, som SINE giver? Vil alle disse nøglepersoner forstå at udnytte den nye teknologi optimalt med henblik på at håndtere en kompleks Teknologirådet katastrofesituation? Eller vil den nye teknologi blive brugt som et gammeldags telefonsystem i en ny, moderne forklædning? Ét er sikkert: Vi er i Danmark i dag ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, hvordan vi sikrer optimal udnyttelse af teknologien i SINE, lyder det fra flere sider. Nabo relationer Sofie Krogh Holm, Forbrugerrådet, sætter også spørgsmålstegn ved, om der er en kommunikationsstruktur og tekniske redskaber indbygget i SINE, som muliggør koordination i forbindelse med grænseoverskridende katastrofer inden for EU. Et problem kunne fx være tvetydige budskaber, hvis EU fx overruler nationale beslutninger i en katastrofesituation, fremhæver hun. Teknologirådet er en uafhængig institution, der betales af og rådgiver Folketinget og regeringen i teknologiske spørgsmål. Rådet tager selv emner op, arrangerer debatter og høringer, og udsender nyhedsbreve om aktuelle, teknologiske emner. Det er gratis at abonnere på Teknologirådets elektroniske nyhedsbreve. Link: Ifølge Jeppe Juul-Andersen har man i opbygningen af SINE taget ved lære af udenlandske erfaringer. Vi benytter en åben og fleksibel teknologisk løsning, som kan skaleres op og ned og spille sammen med andre teknologier og integreres med andre systemer. Men det er lige nu svært helt præcist at svare på, hvordan interaktionen bliver mellem det danske beredskab og beredskaber i nabolandene. Nu skal vi først have SINE implementeret i Danmark, siger han. Uklarhed om finansiering Jeppe Juul-Andersen oplyser, at der i SINE-aftalen er taget højde for, at der er behov for uddannelse af brugerne af katastrofeberedskabet. Men hvordan uddannelsen skal foregå i praksis og hvordan den skal finansieres, er endnu ikke afklaret. Der er relativt uklart, hvem der på dette område skal tage bolden og bringe den videre. Der er stor forskel på uddannelsesbehovet i de forskellige myndigheder, men vi har planer om at have en række kørekort på hylden, som svarer til de forskellige roller i beredskabet, siger Jeppe Juul- Andersen. Jørgen Holst Hansen supplerer: Panelet Teknologirådets paneldeltagere i konferencen om katastrofeberedskabet var: Jeppe Juul-Andersen, Økonomistyrelsen Jørgen Holst Hansen, Beredskabsstyrelsen Jan Nørtved, Region Hovedstaden Niels Henrik Helms, Knowledge Lab, Syddansk Universitet Kurt Petersen, Lunds Universitet Jesper Nielsen, Center for Biologisk Beredskab Niels-Johan Juel Nielsen, PMR-brugergruppen Anders Henten, DTU Sofie Krogh Holm, Forbrugerrådet Thomas Lemke, Ingeniøren Økonomien er endnu ikke på plads, men planen er, at vi vil indarbejde den nødvendige videreuddannelse på området i vores eksisterende uddannelser af beredskabsfolk og indsatsledere. Så må vi se, hvem der skal betale for det. Efterlyser vidensopbygning Jesper Nielsen, chef for Operationssektionen i Center for Biologisk Beredskab på 16 BRANDVÆSEN
17 katastrofeberedskabet SINE SINE er navnet på det nye, danske radiokommunikationssystem for beredskabet, SIkkerhedsNEttet. Statens Seruminstitut, finder det helt afgørende, at man etablerer en systematik, som sikrer konstant læring hos beredskabets nøglepersoner. Når SINE er gået i drift er det vigtigt, at der konstant og ikke alene efter store katastrofer indløber feedback fra dem, der bruger systemerne, til et centralt sted fx i form af nye, hensigtsmæssige måder at bruge systemerne på. Det vil give en systematisk vidensopbygning, som sikrer, at man både på individniveau og organisatorisk hele tiden bliver klogere og dygtigere og kan videreudvikle systemerne på baggrund af brugernes erfaringer. Problemet er, at der i dag ikke er udsigt til, at man vil gøre noget sådant og det er kritisabelt, siger han. Husk provinsen Kurt Petersen foreslår, at Danmark lader sig inspirere af den svenske katastrofeberedskabsstruktur. I Sverige har de siden 2002 haft én samlende, national overvågningsmyndighed kaldet Krisberedskapsmyndigheten. Vi bør også i Danmark have stor fokus på provinsen. For der vil med stor sandsynlighed også komme katastrofer uden for storbyerne. Derfor skal de lokale brandmænd og politifolk i provinsbyerne være lige så veludrustede rent teknologisk og have samme vidensniveau i forhold til, hvordan de skal reagere i en katastrofesituation, som deres kolleger i de større byer, siger han. Ustyrlige borgere Sofie Krogh Holm mener ikke, at man i tilstrækkelig grad tager højde for, hvordan der før, under og i fasen efter en katastrofesituation bliver skabt et hensigtsmæssigt samspil med borgerne. Det er nødvendigt med en meget mere målrettet inddragelse af borgerne, end der er lagt op til. Hvordan sikrer man, at borgerne får medejerskab til beredskabet? Hvorfor har man ikke involveret interesseorganisationer som medspillere? Hvorfor ikke inddrage borgerne proaktivt i stedet for det hemmelighedskræmmeri, der hidtil har kendetegnet SINE-processen? spørger hun. BRANDVÆSEN 17
18 Alarmen lyder for de frivillige brandværn Stigende problemer med at skaffe frivillige, der har tid og lyst Af Erik Weinreich De frivillige brandværn i Sønderjylland er under pres fra den almindelige samfundsudvikling. Færre kan løbe midt i arbejdstiden, når alarmen lyder, fordi arbejdspladserne kræver mere. Privat er folk blevet mere forjagede, kalenderen er fyldt op, og folk har ikke længere den samme lyst til en frivillig indsats som tidligere, hvilket også idrætsforeningerne mærker. Desuden bor og arbejder de færreste efterhånden i samme by, så det kan være vanskeligt at finde et frivilligt mandskab, der kan være fremme på brandstationen inden for fem minutter. De seneste ti år har en håndfuld frivillige brandværn måttet lukke, og af de 70 værn, der er tilbage, er der en alvorlig risiko for, at hvert tredje må lukke inden for en overskuelig årrække. Det gælder især de frivillige værn i de mindste byer. De frivillige brandværn fordeler sig på seks kommuner syd for Kongeåen, og deres værdi de sidste 100 år kan ikke undervurderes hverken slukningsmæssigt eller socialt. Spørgsmålet er bare, om udviklingen er løbet fra et så fintmasket net af brandstationer med engagerede, lokale brandmænd? Trussel kommer indefra Formanden for Sønderjysk frivillige Brandværnsforbund, Arne Christensen, erkender, at problemet med at skaffe frivillige brandmænd er meget stort, men han er ikke i tvivl om, at de frivillige værn samlet kan klare sig i forhold til de løsninger med Falck eller Nordborg Frivillige Brandværn var i skarp indsats på årets første dag, hvor man slukkede en voldsom brand i en container bag den lokale Nettobutik. Foto: Per Fransson. kommunale brandvæsener, som ses i resten af landet. Det gælder også økonomisk, idet de frivillige brandværn er langt billigere end andre løsninger, fordi der ikke er nogen lønudgifter til de frivillige. Så gør det ikke så meget, at brandstationerne ligger tæt og har mange køretøjer, mener han. Nu er de frivillige værn under pres, og den største trussel kommer fra egne rækker: problemet med at skaffe folk. Løsningen skal findes i en stor kampagne, som brandværnsforbundet i øjeblikket er ved at samle midler til. Pengene til kampagnen skal komme fra store virksomheder i Sønderjylland ud fra, at virksomhederne selv har stor gavn af frivillige brandfolk med lokalt tilhørsforhold. Professionel hvervning Problemet med at skaffe folk har nået en grænse, hvor de enkelte værn har svært ved at tackle det alene. Tidligere bad folk selv om at blive brandmand. Det gør de ikke længere i samme grad, og flere værn døjer med en for høj gennemsnitsalder. Derfor har en professionel hvervning førsteprioritet i det sønderjyske brandværnsforbund, der er parat til at gå nye veje. Forbundet har allerede valgt at sætte ekstra fokus på landmænd og gennem deres organisationer opfordre dem til at melde sig som frivillige. De arbejder trods alt hjemme på alle tider af døgnet. En anden realistisk løsning bliver, at frivillige brandmænd, der bor og arbejder i to byer med frivillige værn, får tilknytning begge steder og melder sig på den nærmeste brandstation, når alarmen lyder. Det vil kræve et særligt overblik hos de lokale brandkaptajner, men alle værn er åbne for muligheden, fortæller Arne Christensen. Han mener derimod ikke, at der skal indføres løn for brandudrykning. Det vil kun blive små beløb. Samme uddannelse Med hensyn til uddannelse vil der heller ikke være problemer, siger Arne Christensen. Frivillige brandmænd har præcis samme uddannelse og samme antal årlige øvelser som alle andre brandfolk. Det samme gælder efteruddannelse. Kun rutinen vil ikke være den samme hos frivillige brandmænd, der har få årlige udrykninger, som for deltids eller fuldtids brandmænd, der oftere kommer i skarp indsats. Men den mindre rutine har kun lille betydning for de daglige opgaver, siger Arne Christensen til BRANDVÆSEN. 18 BRANDVÆSEN
19 Strammere regler for F-gas Senest om tre år skal eksisterende anlæg opfylde de nye regler Af Erik Weinreich Beredskabsstyrelsen har ved årsskiftet skærpet reglerne for F-gas. Det er sket med direkte henvisning til gasulykken på Århus Travbane den 12. maj sidste år. Her blev en lovligt opstillet gastank påkørt, hvorved gasrøret blev revet over, og gassen strømmede ud. På baggrund af Århus-ulykken har Århus Brandvæsen været med til at udarbejde de nye regler for F-gas, der gennemføres nu, selv om en revision af de tekniske forskrifter for alle gasser er på vej og formentlig vil ligge klar i De nye regler for F-gas, der skal sikre mod tilsvarende ulykker i fremtiden, omfatter bedre værn om tankene, sikring mod overrivning af rør, samt en ventil, der lukker for gassen, hvis der alligevel skulle ske et brud på røret. Ansvaret hos brugerne Det er dem, der har søgt om tilladelse til opstilling af tankene (brugerne), der har ansvaret for, at reglerne overholdes, men i praksis vil det som regel være gasselskaberne, der ofte udlejer gastankene, der Selv om gastanken ved Århus Travbane var afskærmet af jord på tre sider og af et stendige ud mod vejen, kunne den ved uheldige omstændigheder rammes af rampen på en forbikørende hestetransport. Gastanken flyttede sig 15 cm, hvorved gasledningen i bunden af tanken blev revet over, så den flydende gas strømmede ud. Den slags uheld skulle de nye regler tage højde for. i hvert fald fortæller brugerne om de nye regler. Desuden er gastanke omfattet af brandsyn, så det lokale brandvæsen vil have mulighed for at kontrollere, at reglerne overholdes. De skærpede regler gælder straks for nye tanke, mens der er overgangsregler på to og tre år for allerede opstillede tanke. Der er opsat F-gastanke i masser af kommuner. Alene i Århus er der 86 anlæg. Tre sikringer De nye regler omfatter et fysisk værn i form af autoværn eller påkørselsstolper og mindst 50 cm fra tanken, så påkørsel skulle blive vanskeligere. Værnet skal ikke alene beskytte selve gastanken. Også et eventuelt fordamperanlæg skal sikres, hvis de står er sted med risiko for påkørsel. Man har ikke tidligere forestillet sig, at en gastank kunne blive påkørt, så den flyttede sig og herved rev en underjordisk gasledning over helt oppe ved tanken, sådan som det skete i Århus. Derfor indføres nu et krav om, at rørinstallationen fra tanken skal udføres, så tanken kan flyttes 20 cm, uden at der sker noget. Endelig skal der monteres en magnetventil på væskerøret så tæt på tanken som muligt. Ventilen skal lukke for gasforsyningen ved et kraftigt trykfald. Kravene gælder dog ikke, hvis tanken står, så den under ingen omstændigheder kan påkøres. Link: Søg på F-gas på Brandtekniker Til forebyggelseskontoret i Birkerød søger vi en medarbejder til arbejde med udformning af regler for brandteknisk forebyggelse samt sagsbehandle og rådgive på brandområdet. Vil du vide mere så læs stillingsopslaget på Send din ansøgning til Beredskabsstyrelsen, Personalekontoret, Datavej 16, 3460 Birkerød eller til brs@brs.dk senest 25. februar 2008, kl BRANDVÆSEN 19
20 Invitation I næsten 69 år har Bernstorff Slot været beredskabsskole. Statens Luftværnsskole flyttede ind på slottet den 12. august Nu er lejemålet opsagt og i løbet af foråret flyttes uddannelsesaktiviteterne til andre afdelinger under Beredskabsstyrelsen. Bernstorff Slot skal ikke længere danne ramme om statslige beredskabsuddannelser, og i den anledning inviteres alle, der gennem årene har haft tilknytning til redningsberedskabet til lukkereception. Receptionen vil blive krydret med udstilling af køretøjer, billeder mm. Vi håber, at mange nuværende og tidligere aktive i beredskabet vil være med til at slutte en epoke på Bernstorff Slot med maner. Med venlig hilsen Reception 10. marts 2008 Kl Bjarne Kjems Skolechef, Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93, 2820 Gentofte
Danmarks nye katastrofeberedskab under lup
Nr. 248 januar 2008 Danmarks nye katastrofeberedskab under lup En lang række tiltag er nødvendige, hvis SINE skal kunne leve op til forventningerne Tvivl om vi magter komplekse katastrofer > Sverige: Èn
Læs mereÅrsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.
Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet
Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august
Læs mereBeredskabsstyrelsens uddannelser
Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:
Læs mereBRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer
NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er
Læs mereREFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund
REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten
Læs mere2. juni 2015. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet.
"Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet. Den politiske styregruppe besluttede på sit møde den 27. maj 2015 at sende navnet på &0- selskabet i høring. Orienteringen blev lagt projektets hjemmeside samt
Læs mereBeredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.
Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve
Læs mereBrønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol
Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg
Læs mereStations dimensionering på Djursland anno 2013.
Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over Dragør Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet
Dragør Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Dragør Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 18. december 2013 Dragør Kommune indsendte
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet
Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet
Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune
Læs mereFrederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 16.00
REFERAT Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 16.00 i mødelokale Lunden Halsnæs Rådhus Rådhuspladsen 1 Frederiksværk Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: Ole Find Jensen, Helge Friis, Steen Hasselriis,
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet
Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune
Læs mereVi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.
Beretning 2008 Tønder Brandvæsen Det er nu 2 år siden, at vi tog hul på både en ny kommunestruktur, og et nyt dimensioneringsgrundlag, hvor det ikke længere var detaljerede centrale regler, men en konkret
Læs mereVi har brug for at høre din mening! Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006
Til 3.000 tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006 Vi har brug for at høre din mening! Vi tillader os at skrive til dig i et vigtigt ærinde. Din nye kommune arbejder aktivt
Læs mereSINE. Danmarks nye digitale radiosystem for beredskabet
SINE Danmarks nye digitale radiosystem for beredskabet Orientering om SINE for Beredskabskommissionen Emner 1. Grundlaget 2. Hvad er SINE? 3. Hvem er ansvarlig? 4. Fællesoffentligt projekt organisation
Læs mereMøde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk. Søren S. Kjær /Søren Ole Sørensen
Møde i Administrativ Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 8.00-11.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Jan Lysgaard Thomsen Inger Marie Vynne Rie Perry Karsten Thystrup og Jesper Gradert,
Læs mereKommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg
Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,
Læs mereMål og Midler Beredskabskommissionen
Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,
Læs mereFrederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00
REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,
Læs mereEjerstrategi for Brand & Redning MidtVest
Baggrund og formål Ejerstrategi for Brand & Redning MidtVest 2019-2022 Regeringen og KL indgik i aftalen om kommunernes økonomi for 2015, at kommunerne senest den 1. januar 2016 skulle etablere op mod
Læs mere11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering
Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Nils Borring Niels Kallehave Jan Pedersen Jan Fischer Torben Jensen 11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering
Læs mereRisikobaseret Dimensionering
Side : 1 s opbygning og organisation er i dag opbygget således, at Faaborg Midtfyn Kommune har nedsat en beredskabskommission som via beredskabschefen varetager beredskabets daglige ledelse. Den operative
Læs mereNotat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.
Notat vedrørende samarbejde mellem Faxe kommune og Stevns Kommune for området omhandlende indsatsledervagter, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Notatet er udarbejdet efter samtale mellem teknisk
Læs mere( ) Jane Borchersen Hansen - Afs 00.doc Side 1. Risikobaseret Dimensionering. Indholdsfortegnelse
(19-04-2012) Jane Borchersen Hansen - Afs 00.doc Side 1 Indholdsfortegnelse Side : 1 00 Indholdsfortegnelse 00/1 Forord 00/3 00/4 01 Redningsberedskabets opbygning og organisation 01/1 Udrykningsstatistik
Læs mereReferat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.
REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Bjarne
Læs mereFrederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00
REFERAT Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 Frederikssund Brandstation Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel
Læs mere[Forsvarsministerens åbningstale ved Sikkerhedsdagen den 19. januar 2006]
[Forsvarsministerens åbningstale ved Sikkerhedsdagen den 19. januar 2006] Jeg vil gerne indlede med at sige tak til arrangørerne for at få lejlighed til at åbne dette arrangement. Jeg kan forstå, at denne
Læs mereBornholms Regionskommune. 7. oktober 2014
Bornholms Regionskommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Bornholms Regionskommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. oktober 2014 Bornholms
Læs mereReferat Økonomiudvalget torsdag den 9. oktober 2014
Referat torsdag den 9. oktober 2014 Kl. 16:45 i Mødelokale 2, Allerslev Afbud: Carsten Rasmussen (A) Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Beredskab...2 Lejre Kommune 09-10-2014
Læs mereBeredskabskommissionen
Referat Beredskabskommissionen Møde 22/5 Dato 22. maj 2014 Tid 16:00 Sted Beredskabet NB. Fraværende Pia Karlsen, John Lamp Henriksen Stedfortræder Medlemmer Birgit Hansen (Socialdemokratiet) - Formand
Læs mereKOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,
Læs mereStrategisk. Guide til strategisk kompetenceudvikling. for strategisk kompetenceudvikling
Guide til strategisk kompetenceudvikling Som myndighedschef er det dit ansvar at sørge for, at din myndighed har en kompetenceudviklingsstrategi. Vi har udarbejdet en guide, hvor du kan få inspiration
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune
Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering
Læs mereCenter for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse
Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,
Læs mereReferat af regionsledelsesmøde afholdt den 1. september 2013 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg.
REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 1. september 2013 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, 2000 Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen,
Læs mereStatsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014
Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG
Læs mereFrederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Torsdag den 20. december 2012 kl. 16.00
REFERAT Torsdag den 20. december 2012 kl. 16.00 På brandstationen i Slangerup Kingovej 14 3550 Slangerup Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: Ole Find Jensen, Helge Friis, Steen Hasselriis,
Læs mereTværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro
Tværkommunalt samarbejde om beredskab Struer - Skive - Lemvig - Holstebro Baggrund Redningsberedskabet består i dag af et kommunalt basisberedskab og et statsligt overbygningsberedskab, der tilsammen varetager
Læs mereBemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012
Bemærkninger til Beredskabsstyrelsens udtalelse vedr. Faxe Kommunes udkast til plan for risikobaseret redningsberedskab 2012 Udtalelse fra Beredskabsstyrelsen Kommentarer til udtalelse Generel indledning
Læs mereVærnepligt. ved Beredskabsstyrelsen
Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-
Læs mereIndstilling. Radiokommunikationssystemet SINE. Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet)
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 8. januar 2013 Radiokommunikationssystemet SINE Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet)
Læs mereÆndringsforslag til budget
sforslag til 2009-2012 Økonomi- og Planudvalget Teknik & Miljø Forslagstype: Minusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 701.08.01.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Tilskud til Beredskabsforbund
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereVelkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge.
Velkommen Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Fyrværkeriulykke St.Andst 8 oktober 2011 kl.10.42 Sending 1: kl.10.50 Bygningsbrand
Læs mereEt tilrettet udkast til plan blev fremsendt til Beredskabsstyrelsen med mail af 5. april 2011.
Frederikssund Kommune Halsnæs Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Frederikssund og Halsnæs Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet
Læs mereSkru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk
Skru op for mulighederne Graduate i Energinet.dk Skru op for...... mulighederne Et graduateforløb i Energinet.dk varer to år, hvor du er i turnus i tre forskellige afdelinger. Du deltager i det daglige
Læs mereReferat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009
Referat fra møde i mandag den 27. april 2009 Mødet startede kl. 08:00 på Beredskabsstationen, Vintapperbuen 2, 4070 Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Orientering...
Læs mereMøde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk
Møde i Politisk Styregruppe den 25. marts 2015 klokken 11.00-14.00 på Holbæk Rådhus, Kanalstræde 2, Holbæk Indkaldte: Søren Kærsgaard Martin Damm Mette Touborg Thomas Adelskov Gert Jørgensen Stén Knuth
Læs mereRisikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark
Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale
Læs mereREFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 4. maj 2016 kl Halsnæs Rådhus Direktionslokalet Rådhuspladsen Frederiksværk
REFERAT Onsdag den 4. maj 2016 kl. 14.00 Halsnæs Rådhus Direktionslokalet Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Steen Hasselriis, Dorte Meldgaard, John Schmidt Andersen,
Læs mereFrederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Torsdag den 24. april 2013 kl. 15.00
REFERAT Torsdag den 24. april 2013 kl. 15.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: Ole Find Jensen, Helge Friis, Steen Hasselriis,
Læs mereSammenfatning af Risikobaseret Dimensionering
Brand og Redning Sønderjylland Dato: 18-09-2016 Sagsnr.: 16/2569 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 7376 6666 E-mail: jvh@brsj.dk Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Baggrund Efter
Læs mereFakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K
Side 1 af 5 Fakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K T: +45 3392 9169 E: sine@sikkerhedsnet.dk W: www.sikkerhedsnet.dk SINE - det nye fælles radiosystem for det danske beredskab Maj 2008 Hvad er
Læs mereRisikobaseret Dimensionering
(1-0-2012) Jane Borchersen Hansen - Afs 01.doc Side 1 Side : 1 s opbygning og organisation er i dag opbygget således, at Faaborg Midtfyn Kommune har nedsat en beredskabskommission som via beredskabschefen
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereBrønderslev-Dronninglund Kommune
Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47
Læs mereReferat af regionsledelsesmøde afholdt den 28. oktober 2007 kl. 10.00 på Aspesgårdsskoven 9 A, 3770 Åkirkeby.
REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 28. oktober 2007 kl. 10.00 på Aspesgårdsskoven 9 A, 3770 Åkirkeby. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper Janholm, Kirsten Nielsen,
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet
Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs mereBesparelses muligheder hos Brand & Redning Herning
Besparelses muligheder hos Brand & Redning Herning Hoved overskrift Beløb Konsekvens 1. Nedlæggelse af hjælpebrandstation i Feldborg Stationen har ca. 8-13 udrykninger om året 6. Længere kørervej til Haderup
Læs mereNYHEDSBREV JANUAR 2016
NYHEDSBREV JANUAR 2016 Hermed modtager I nyhedsbrevet fra Beredskab & Sikkerhed. Husk at du også har adgang til informationer på hjemmesiden www.beredskabogsikkerhed.dk og updates på Facebook-siden. Nyhedsbrevet
Læs mereNotat. Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet.
Notat Notatet skal belyse fordele og ulemper ved de forskellige organiseringer af beredskabet. Lovgivningen. Lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 (beredskabsloven) 1. Redningsberedskabets opgave
Læs merePolitik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune
Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.
Læs mereMidtjysk Brand & Redning.
. 1. juni 2015 Nyhedsbrev nr. 4. Processen med sammenlægningen er godt i gang. Der arbejdes på mange forskellige fronter. Vedtægterne og åbningsbalancen er ved at tage form og der arbejdes på en sammenskrivning
Læs mereNotat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.
Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Indledning Formålet med dette notat er at skabe grundlag for en indledende politisk drøftelse af hvilke de nuværende beredskabers opgaver, der ønskes
Læs mereBeredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse
Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny
Læs mereBornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018
Bornholms Regionskommune Generel beredskabsplan 2018 Maj 2018 1 Indholdsfortegnelse 0.0 Indledning 0.1 Formål 0.2 Ansvar for beredskabsplanlægning 0.3 Beredskabssamarbejde 0.4 Regionskommunens daglige
Læs mereDISTANCELEDELSE for dig, der ikke møder dine medarbejdere dagligt
DISTANCELEDELSE for dig, der ikke møder dine medarbejdere dagligt Sådan du med leder arbe spredt o jdere geografi ver eller tid Skab resultater trods distancen lær teknikker til målstyring, uddelegering
Læs mere2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance
2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance
Læs mereFORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN
FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137
Læs mereVEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE NR. 262 AF 22. APRIL 2008 OM TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF DET LANDSDÆKKENDE RADIOKOMMUNIKATIONSNET
VEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE NR. 262 AF 22. APRIL 2008 OM TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF DET LANDSDÆKKENDE RADIOKOMMUNIKATIONSNET SINE. Nimbusparken 24, 4.. 2000 Frederiksberg. Tel +45 4515 2165. Fax
Læs mereVi valgte at have overskriften Frivillige gør en forskel for dagen.
Formandsberetning til generalforsamlingen i Frivilligcenter & Selvhjælp den 18. marts 2014. Det har været et rigtigt spændende år i Frivilligcenter & Selvhjælp, som jeg kan aflægge beretning for. Jeg vil
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til
Mariagerfjord Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Mariagerfjord Kommunes forslag til 27. oktober 2010 revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Mariagerfjord
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereKompetencer. Kompetencer m.v. for personale der er ansat til og varetager brandslukning i beredskabsenhederne
Kompetencer Kompetencer m.v. for personale der er ansat til og varetager brandslukning i beredskabsenhederne Kompetencer Kompetencer m.v. for personale der er ansat til og varetager brandslukning i beredskabsenhederne.
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mereDirektør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016
TALE ØVELSESSEMINAR 2016 Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016 20160526 Velkommen til øvelsesseminar 2016. Det glæder mig, at så mange er mødt frem til dagens arrangement. Vi
Læs mereRisikobaseret Dimensionering
Side : 1 s opbygning og organisation er i dag opbygget således, at hver af de 5 kommuner har nedsat en beredskabskommission som via beredskabschefen varetager beredskabets daglige ledelse. I Ryslinge kommune
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. 15 minutter. Samrådsspørgsmål Q stillet af Jakob Sølvhøj (EL) og Kirsten
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Tale til brug ved samråd P og Q SOU Alm.del
Læs mereNYHEDSBREV MARTS 2016
NYHEDSBREV MARTS 2016 Hermed modtager I nyhedsbrevet fra Beredskab & Sikkerhed. Nyhedsbrevet udkommer på mail så ofte, som der er nyhedsstof til det. Hvis du har input eller idéer til indhold i nyhedsbrevet,
Læs mereBeredskabskommissionen
Referat Beredskabskommissionen Kommissionsmøde den 7/1 2011 Dato 7. januar 2011 Tid 16:00 Sted Brandstationen NB. 07/01 2011 Fraværende Ingen Stedfortræder Medlemmer Lars Møller (venstre) - Formand Erik
Læs mereFREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA
FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereIndsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015
Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2015 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune
Brønderslev Kommune e-mail: raadhus@99454545.dk cc.:jens.anker.gere@99454545.dk Dato: 23. juli 2007 CSB j.nr.: 2007/002693 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret
Læs mereBeslutningsprotokol Beredskabskommissionen
Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:
Læs mereMødereferat fra Hovedbestyrelsesmødet den 11. august 2007 på Broager Brandstation
Side 1 af 5 Mødt var: Arne Christensen (AC) Andreas Hoffmann (AH) Henrik Sohl (HS) Otto Hirschel (OH) Johannes Johannesen (JJ) Peter Petersen (PP) Peter Sørensen (PS) Afbud fra: Ole J. Sørensen Forelægger:
Læs mereKriterier for valg af hjemsted til nyt fælles sønderjysk beredskab
Brand og Redning Dato: 06-05-2015 Sagsnr.: 15/13202 Dok.løbenr.: 121541/15 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 73767294 E-mail: jvh@aabenraa.dk Kriterier for valg af hjemsted til nyt fælles sønderjysk
Læs mereBeredskabskommissionen. Beslutningsprotokol
Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 09. september 2010 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 16:00-17:40 Lene Hansen, Formand (A) Gert Henriksen (A) Knud L. Pedersen (V) Erik Sørensen
Læs mereBeredskabskommissionen den 4. december 2014 Kl
Beredskabskommissionen den 4. december 2014 Kl. 15.30 Godkendelse af dagsorden: Godkendt Punkt Side 1. Status på kontrakt med Falcks Redningskorps...2 2. Orientering om status på brandsyn...3 3. Orientering
Læs mereBeredskabskommissionen. Beslutningsprotokol
Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 11. september 2012 Lokale: 220, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 16:00-17:30 Lene Hansen, Formand (A) Gert Henriksen (A) Knud L. Pedersen (V) Erik Sørensen
Læs mereNotat vedr. afvigelser for udrykninger i MSBR i perioden 1/ /4-2017
Notat vedr. afvigelser for udrykninger i MSBR i perioden 1/10-2016-30/4-2017 Måden hvorpå Beredskabet i Danmark er sammensat på, hvor man uden for de største byer, delvis eller udelukkende betjener sig
Læs mere14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER
14. December 2016 Jørgen Kroer og Jette Nissen SEGES Akademi EFFEKTIVE LEDELSESFORMER UDBYTTE Du får overblik over, hvor du allerede er godt med, og hvor du med fordel kan sætte ind for at styrke din virksomhed.
Læs mereAfgjort den 28. marts Justitsministeriet. København, den 19. marts Aktstykke nr. 106 Folketinget AA011345
Aktstykke nr. 106 Folketinget 2018-19 Afgjort den 28. marts 2019 106 Justitsministeriet. København, den 19. marts 2019. a. Justitsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til: At der i regi af
Læs mereBliv brandmand på deltid hos Beredskab & Sikkerhed. Vi har brug for dig!
Bliv brandmand på deltid hos Beredskab & Sikkerhed i har brug for dig! WWW.BLIBRANDMANDNU.DK idste du det? 4 ud af 5 i de danske beredskaber er deltids- eller frivillige brandfolk. De må lægge hammeren,
Læs mereBeredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen
Trekantområdets Brandvæsen Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for den risikobaserede dimensionering af Trekantområdets Brandvæsen 28. september 2016 Beredskabsstyrelsen har modtaget forslag
Læs mereLæringsplan. Funktionsbestemt Efteruddannelse af Indsatsledere - Decentral Uddannelse
Funktionsbestemt Efteruddannelse af Indsatsledere - Decentral Uddannelse Denne læringsplan er et eksempel, der frit kan anvendes som inspiration efter behov. 20.december 2017 Beredskabsstyrelsen Datavej
Læs mere