MOSEPLEJEBOGEN Retningslinier for pleje af moser og enge

Transkript

1

2

3 MOSEPLEJEBOGEN Retningslinier for pleje af moser og enge Udgivet af fredningsstyrelsen, 1985 Udarbejdet af cand. scient. Erik Vinther Plantetegninger af Jens Chr. Schou Omsiag: Ingalill Johansen lay out, Biofoto fotografier 3. oplag. lalt trykt eks. ISBN Pris 30 kr. md. moms Forhandles gennem boghandlerne eller Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 Kobenhavn K. Tlf Henvendelse om rapporten rettes til Fredningsstyrelsens 7. kontor Amaliegade Kebenhavn K Tlf

4 Forord I forret 1984 udgav fredningsstyrelsen "Plejebogen, en handbog i pleje af naturomrder og kulturlandskaber", der bl.a. indeholder en oversigt over plejen af de forskellige, danske naturtyper. Det er dog begrnset, hvor meget man i selve Plejebogen har kunnet komme md p hver enkelt naturtype. Under arbejdet med den blev det derfor besluttet, at der skulle udarbejdes mere detaijerede beskrivelser af piejen af de enkeite, danske naturtyper. Moserne er vaigt som den første af de naturtyper, der skai udarbejdes sâdanne retningsiinier for. Der er mange fredede moseareaier, og de er uanset fredninger i vidt omfang truet af tiigroning, vandstandsndringer i naboareaierne og andre effekter af ndrede eiler bortfaidne driftsformer. Og mens der efterhnden er dei ti1gngeiig viden og erfaringer med piejen af f.eks. heder, er dette ikke i nr sainme grad tii fidet for mosernes vedkommende. Forfatteren, cand.scient. Erik Vinther er botanisk økoiog og uddannet p Arhus Universitet med speciaie i tiigroning af moser. Erik Vinther har haft arbejdspiads p Arhus amtskom munes fredningsinspektorat, som har bistet bade fagiigt og administrativt. Fredningsstyrelsen bringer amtskornmunen, inspektoratet og specieit amtsfredningsinspektør Jørgen Bang og cand.scient. Bernt Løjtnant sin bedste tak for denne vardifuide hjip. Fredningsstyreisen og forfatteren er interesserede i fra amtskommunerne og andre brugere af Mosepiejebogen at fa synspunkter vedrørende dens omfang, form og indhoid og ikke mindst dens anvendeiighed ved pianigning af det praktiske plejearbejde i moserne. Fredningsstyreisen juii 1985

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1 2. Anvendelse af termer Definition af "moser" og "enge" Kr Konklusion Opdeling af højmoser og kr Hojmoser Sphagnum rubellum typen Sphagnum magellanidum typen Kr Ekstremfattigkr vergangsfattigkr vergangsrigkr Ekstremrigkr Baggrund for pleje Hejmoser Udbredelse Ku1turindgrb - trusler Stabilitet - vegetationsudvikling i.4 ie11it. 4Q M1stning og plejebehov Kr Udbredelse kulturindgreb - trusler 44 side Udbredelse 42 _ Kulturindgreb - trusler Stabilitet - vegetationsudvikling Dyrelivet M1stning og plejebehov Plejemetoder Engangsindgreb Rydning af trer og buske Afbrnding af vissent plantemateriale Sláning /tndring af grundvandstand Jordbearbejdning Kontinuerlig pleje Grsning 72

6 5.2.2 S1ning Efterrydning af trer og buske Jordbearbejdning Vaig af plejemetode Igangstte1se af plejen Retableringsmuligheder Generelt Højmoser Kr Opfølgning af plejen Botaniske analysemetoder Ud1gning af prøveflader Dkningsgradsanalyser Frekvensanalyser pt11ing af sj1dne planteartes individer Vaig af metode Analyser af dyrelivet Vandstandsmálinger Eksempler p plejeplaner Langemosen ill 8.2 Kr ved Kjellerup Sc Kr I Hcrret skov Kr p Kongscre Hage ved Tved 151 Litteratur 161

7 1. 1. INDLEDNINC Vore moser og enge herer nok til nogle af de meat interessante plantesamfund herhjemme. De indeholder f.eks. 30 % af alle de plantearter, sam af Lojtnant 1980 angives som forsvundne, sandsynligvis forsvundne, truede eller srbare. Samtidig reprsenterer hejmoserne en vegetationstype, der har eksisteret i Danmark I mindst 6000 r og udgcr dermed et uvurderligt f orskningsobjekt. De kulturskabte enge er yore meat artsrige plantesamfund. De er prget af hcslt og/eller grsning gennem flere rhundreder og fremstr s&ledes som levetide kulturhistoriske minder. De naturligt dannede kr er derimod dynamiske, naturlige vegetationstyper, der udvikies mod enten hejmose eller skov. Bdeengeneog de naturligt dannede kr er s1edes ogs meget vsent1ige forskningsobjekter til forste1se af vegetationsudviklingen. Specielt I de sidste rtier er der I takt med 1andbrugsomlgningen sket en markant antals- og area1mssig tilbagegang af de danske marginaijorde og herunder ogs& maser og enge. Tilbagegangen har for nogle vegetationstyper vtret s alvorlig, at mange af deres karakteristiske plantearter er I akut fare for at uddc I Danmark. Arsagen til denne tilbagegang skal fcrst og frerumest scges I afvanding * og opdyrkning af moser og enge samt I den tilgroning, der starter, nr de gamle driftsformer ophcrer, og engene overlades til sig selv. I lebet af nogle f r kan vegetationen fuldstndig andre karakter, hvis ikke der sttes md med effektive plejeforanstaitninger. Form1et med denne plejemonografi er at foretage en opdeling og beskrivelse af de f orekommende mosetyper kapitel 2 og 3, at give en forste1se for nedvendigheden af at pleje moser og enge kapitel 4 samt at angive retningslinier for brugen af forskellige plejemetoder kapitel 5. Endvidere er omtalt mulighederne for retablering af en tidligere forekommende vegetationstype kapitel 6 og brugen af forskellige analysemetoder til opfelgning af plejen kapitel 7. Denne teoretiske gennemgang er eksemplificeret ved udarbejdelse af plejeplaner for 4 konkrete lokaliteter, som alle er beliggende i Arhus amt kapitel 8. Den foreliggende rapport er resultatet af da. 4 mneders arbejde. Det betyder selvfelgelig, at de fores1ede retningslinier for pleje ikke bygger p resultater fra egne plejeforscg. I det hele taget

8 2. har egentlige kontrollerede plejeforsog kun fundet sted i meget ringe omfang, sá de fores1ede retningslinier bygger derfor primrt pa litteraturstudier, teoretiske overvejelser, sam.- taler med kolleger, kendskab til tidligere tiders driftaformer bl.a. ved samtaler med ldre 1andmnd samt egne erfaringer med pleje. Af hensyn til en effektiv pleje af maser og enges plante- og dyreliv er det derfor vigtigt at fremskaffe veldokumenterede resultater, der belyser effekten af de forskellige plejeindgreb. S.. danne resultater kan kun opns ved at gennemfcre analyser af plante- og dyreliv bade fcr, under og efter, at plejeindgrebene foretages. Efter nogle r vii det derefter vre muligt p baggrund af disse reslutater at f oretage en revision af de foreliggende retningslinier. De foreslede retningslinier for pleje af moser og enge omhandler fcrst og fremmest bevaring af bestemte vegetationstyper og floristiske sjldenheder. Dyrelivet er behandlet betydeligt mere kortfattet, og det skyldes primrt, at det er plantesamfundene, der udger basis for hele dyrelivet. Der er dog I rapporten givet enkelte foreskrifter p, hvorledes der ved plejen kan tages hensyn til bestemte dyregrupper. Det er kiart, at en effektiv pleje ikke kun afhnger af en videnskabelig forste1se for vegetationsudviklingen i de enkelte plantesamfund. Plejen involverer beslutninger af bade politikere, plan- 1ggere, administratorer samt af de folk, der aktivt udferer plejearbejdet. I vdomráder, som i she andre ekosystemer, vil en effektiv pleje derfor kun kunne gennemfores ved koordinering og nwrt samarbejde mellem de nvnte beslutningstagere. Projektet er financieret af Fredningsstyrelsen og er udfcrt i perioden fra 1.6. til p Amtsfredningskontoret I Arhus, som venligt har stillet arbejdsplads samt alt ncdvendigt materiale til rdighed. Jeg takker kontorets personale for et godt og meget positivt samarbejde. En sr1ig tak skal dog rettes til cand. scient. Bernt Lcjtnant for inspirerende samtaler og gode rd samt for kommentarer til manuskriptet. Endvidere takkes lektor Simon L&grd, lektor Jergen Jensen cand. shy. Poul Damgrd, cand. scient. Hans Ditlev og cand. scient. Inger E. Vinther for deres kommentarer til manuskriptet.

9 3. 2. ANVENDELSE AF TERMER. For der sker en omtale af plejeindgreb i vdomrder, er det vigtigt, at der foreligger en klasifikation af de pgldende plantesamfund. Den danske terminologi inden for fugtigbundssamfund har dog i de senere r vret noget forvirrende. Det skyldes, at der gradvist er sket et omsving fra brug af termer som f.eks. dyndeng, terveeng, lavmose, som angivet af Mentz 1912, til en terminologi, der blev introduceret i Sverige af Du Rietz ved forelsninger i 1942 Du Rietz Menz s 1912 terminologi bygger fcrst og fremmest p tcrvebundens mtgtighed og indhold af organisk materiale, og fcrst derefter sker der en sekundr inddeling af plantesamfundene efter vegetationssammenstningen. Den svenske terminologi er derimod udelukkende baseret pa vegetationens sammenstning, hvilket letter inddellngen betydeligt. Hansen 1958 overstter den svenske terminologi til dansk; men fcrst I 1970 giver Jensen 1970 en indgende opdeling og beskrivelse af forskellige danske fugtigbundssamfund ud fra den svenske terminologi. Jensen s 1970 opdeling er delvist bibeholdt I den foreliggende vejiedning. I det folgende afsnit er det forscgt at give en yderligere prcisering af, hyilke kriterier der Ugger til grund for anvendelsen af termerne "mose" og "eng", samt hvorledes "moser" og "enge" kan vre opstet. l Definition af "moser" oq "eng&. En mose defineres i denne forbindelse som et 1ysbent, tcrvedannende, f erskvandspvirket plantesamfund. Ud fra denne definition f indes der 2 principielt forskellige mosetyper: "Hcjmose" hvis vandtilfcrsel udelukkende foregr via nedbcren ombrogen vandtilfersel, og "kr" sam bade tilfcres vand via grundvandet minerogen vandtilforsel og nedberen. De to niosetyper er dog nrt knyttet til hinanden, idet hcjmoser udvikles fra ker. Bide ktr og hcjmoser er oprindeligt naturligt dannede plantesamfund. En 1andbrugsmssig udnyttelse af hovedparten af krene til hcslt og /eller grsning har dog skabt ndrede konkurrenceforhold

10 4. for de enkelte plantearter, hvorved der er opstáet relativt lavtvoksende artsrige plantesamfund. Disse kulturskabte krsamfund benvnes i daglig tale "enge". Ved drning, gcdskning, jordbehandling og isning af fodergrsser mister lokaliteten fuldstndig sit prg af kr og benvnes da "kultureng". Denne opplcjes og omlgges med jvne mellemrum Jensen I den resterende del af vejledningen dkker termen kr sâledes b- de de naturligt dannede kr og de kulturbetingede enge figur 1, mens "kulturengen" betragtes som agerjord.. K/ER NATURLIGT DANNEDE KR r GRSNINGS- OG/ELLER HØSLIETSPMJIRKEDE K/ER = ENGE Figur 1. Bt üg af termerne "kr" og "eng" Kr. Dannelse. Alt efter grundvandsforholdene kan kr forekomme sam topogene eller soligene ker. De topogene kr findes udvikiet I omrder med et hcjtliggende, relativt plant grundvandsspejl, sledes at der i disse k2r ikke forekommer stcrre horizontale grundvandsbevgelser. Topogene kr er da tilknyttet terr2nlavninger f.eks. ved søer og er. De soligene kr betegnes ofte vld og dannes i omrder med udsivende grundvand. Soligene kr findes derfor hyppigst i kuperet terrn p siden eller ved foden af bakkerne, hvor grundvandsspejlet og jordoverfiaden skrer hinanden. Mange soligene ktr fremtrder som hvlvede. Der vil i alle saligene kr vre en ret kraftig vandbevge1se og tit er fremsivningen af grundvand s star, at der dannes deciderede afleb. P.g.a. det fremsivende grundvand er jordtemperaturen I kre-

11 5. ne relativ konstant ret igennem. Figur 2 viser de to dannelsesmáder. ID Figur 2. Skematisk aversigt over topogene a ag soligene b kr. Nordiska Ministerrdet Nogen klar botanisk adskillelse mellem de to former for vandmtning er vanskelig at drage generelt, da de fleste krplanter er i stand til at vokse under begge forhold. Artssammenstningen og artsdominansen vii dog i hvert enkelt tilflde give et vist indicium p typen af vandrntning, og arter sam f.eks. Gui Stenbrk Saxifraga hirculus samt mosserne Paiudelia squarrosa og Philonotis fontana - findes udelukkende i soligene k2r. Ofte kan der i et kromrde b&de vre partier med soligen vandmtning samt partier med topogen vandmtning Beskrivelse. Kr har sam ovenfor nvnt en minerogen vandmtning i modstning til hcjmosernes ombrogene vandmtning. Grnsen mellem disse to former for vandmtning kan faststtes ud fra en kemisk analyse af jordvandets indhold af calcium. I kr vii indholdet af calcium i jordvanddet generelt vre sterre end 1 mg/i Witting Vrdierne udviser dog store udsving, fra omkring 1 mg/i til over 100 mg/i, alt afhngig af tcrvens indhoid af organisk stof, det underliggende uorganiske materiales beskaffenhed og grundvandsforholdene. Sam botanisk adskiiielse meilem kr og hejmose kan benyttes Sphagnum apicuiatum, Bukkeblad Menyanthes trifoiiata, Kragefod Potentilla palustre, alle grsser med undtagelse af Bitop Molinia coerula *samt de fieste star-arter med undtageise af Dynd-Star Carex ilmosa

12 6. og Trd-Star Carex iasiocarpa. Et meget karakteristisk trek ved krenes vegetation er, at godt 96 % af de plantearter, der hcrer hjemme I kr,er fierárige arter, og hovedparten af disse er urter Jensen P grundiag af vegetationen inddeies krene traditionelt 4 typer: ekstremfattigkr overgangs fattigkr overgangsrigkr ekstremrigkr i folgende Inddelingen foretages i praksis ved en rkke skillearter arter der forekornmer i en rkke piantesamfund, men mangier i et bestemt samfund. label 1 giver et overbiik over vegetationen i de A krtyper i form af skillearter og karakteristisk forekommende arter se kapitel 3.2 for yderligere opdeiing af krene. Sam supplement til tabel 1 kan nvnes, at krene ofte er prget af en opvkst af buske og trer. I fattigkrene er de hyppigste arter Dun-Birk Betula pubescens, Vorte-Birk Betuia pendula, Krybende Pu Salix repens, Øret P11 Salix aurita, Femhannet P11 Salix pentandre, Gran Picea spp., Fyr Pinus spp. og Pors Myrica gale. I rigkrene er Red-El Ainus giutinosa og Grã-.Pil Salix cinerea nogle af de hyppigst forekommende arter. De ovennvnte 4 krtyper indeholder hver isr bide topogene og soligene former, sam igen kan forekomme som naturligt kulturbetingede I dannede kr og Naturiigt dannede kr. De naturligt dannede kr er, scm navnet antyder, kr,hvis vegetation og struktur ikke er betinget af kulturpvirkninger. Sêdanne kr er idag ret sjldne og hyppigst findes de udviklet i tiiknytning til seer lige inden for rersumpen eller ved at Sphagnum har overvokset en se og dannet en "hngesk". Disse hngesk-iokaliteter er oftest af ekstrem- elier overgangsfattigkr-typen. For de naturligt dannede kr glder det, at de enten her vtret for besv2rlige at udnytte landbrugsmssigt meget blede eiler beliggende i ede egne,eller ogs har vegetationen vret s sparsom, at en udnyttelse ikke har kunnet betale sig. Krene har dog tit vret udsat for tcrvegravning i sterre eller mindre omfang se kapitel

13 7. Tabel 1 HØSE - Karakteristiske arter : Hedelyng, Klokkelyng, Posmarinlyng, Tranebr, Revling, e-kni1, Srnalbladet Kni1d, Tue-Kogleaks, Hvid N- frø, Benbr, Rundbladet Soldug, Liden So, Lanq bladet Soldug, Dynd-Star, Brun Nfr, &i1ter, Pors, B1&top. Skillearter rrod : Star-arter undtagen Dynd-Star og Trd-Star, Grser højrrose undtagen B1top, Bukkeblad, Kragefod. Karakteristiske arter : B1top, Dynd-Star, Trd-Star, N-Star, Aim. Star, Gr tar, Tue-Kru1d, Smalbiadet Kni1d, Hvid NfrØ, B Nfrø, anste, edyn, Klokkelyrig, anebr, Po, Benbr, Rundbladet Soldug, Lanqbladet Solduq, Liden Soldug, Bukkeblad, Krod, Tue-Kogleaks. o.e%ngsfatrigr Skillearter ITod : Plettet Gøgeurt, Kr-Tidse1, Aim. Fredløs, Sup-K1- trnfattigkr 1i.rgetarid, Top-Star. Karakteristiske arter : Ovenr.rrite skillearter samt ekstrnfattigkrets arter. Destxlen : Hirse-Star, Hare-Star, Stjerne-Star, Lyse Siv, Knop-Siv, Glanskapslet Siv, Fløj r, Hunde- Hven, Dyridrokk, Eng-Viol, Torrrentil, Kr-Sner I Trv1ekrone, se-bunke, Kattesk,Klokke-Ensian. OVE1GSRIG - Skillearter itcd : Skede-Star, K.r-Star, Krogr,-Star, MaGøgrt, B1- overgangsfattigk.r gr Siv, rtegr, Vild HØr, Lerurt, Kr-Høgeskg, Vinget Perikon, Tvebo Bald.rian Karakteristiske arter : Ovennvrite skillearter + Kr-Padderokke, Toradet Star, Aim. Star, me-, GrA tar, Top-Star, Glanskaps let Sly, Lyse-Siv, Knop-Siv, Aim. Rapgr, Eng-Papgr, A.liii. ødurt, LAdden Dueurt, Hyldebladet Baidrian, Eng ante, EnKae, likrod, An 1k, Kxy]nde Lløs, Eng-Ka.rse, Kr, Strp-Kllinge tand, Krrn, Mose-Bunke. STRIGR Skillearter nod : Rust-Ske, Sort Skie, Mvqblinst, Pukkelle, Langak overgangsrigkret set Trâdstx,re, Sutp-Hu1le, Buthlorrstret Siv, 1et Kodriver. Karakteristiske arter : Ovennvnte skillearter saint overgangsrigk.reta arter. suden : Bredbladet Kruld, KØdfaxvet GØgeurt, Vibefedt, t e1x Star, Loppe-Star, Blãgrøn Star, Fãblcinstret Kog leaks, Avneknip1 top. Tabel 1. Oversigt over karakteristisk forekommende plantearter i hejmoser samt I de fire krtyper. De understregede arter betegnes af Lejtnant og Worsee 1980 som sjldne, srbare eller:.: truede.

14 Enge. Enge er, som fer nvnt, krtyper, som er skabt ved menneskets pavirkning. De fugtige enge kan saledes vre dannet ved slaning eiler grsning af naturlige ktrsamfund eller ved fldning af ei -/ ask-/ birk-/ pu - dominerende sumpskove med efterfeigende sianing eller grsning. Figur 3 viser en skematisk danneise af engsamfund. SKOV lb BUSK- SAMFUND lb. NATURLICT 14J?: UDVIKLET K/ER hcs1t og/eller rsnin. 1 So. b Figur 3. Dannelse af enge ud fra naturligt udviklede ker. Engsamfundet opretholdes uforandret ved en gentagen, ensartet udnytteise. Delvis efter Vinther i980a. I jernalderen skete de ferste permanente skovrydninger af bl.a. elleskov, Jernieen muliggjorde p det tidspunkt hcslt, omdannedes til fugtige hesltenge Iversen Denne vegetationstype har levet videre helt op og krene til vort árhundrede, hvor udnytteisen af omrderne ofte har vret en kombination af grsning og I dag er hcsltengen dog blevet meget sjlden, udelukkende udnyttes til grsning, er ret almindelige. hoslt. mens engomrader, der De terrere enge er dannet ved rydning. af trw- og busksamfund pa mere ter jordbund efterfulgt af grsning. I det folgende omtales kun de fugtige enge, da disse er nrt beslgtede med naturflgt dannede kar. De terre enge benvnes ofte overdrev. Engenes plantesamfund afviger deivist fra de oprindelige krsamfund. Ved sláning og/eller grsning forhindres trer og buske i at indvandre, ligesom grsser og planter, der kan tale kulturpavirkningen,. far egede konkurrencemssige fordele frem for de cvrige arter. Dette bevirker, at det oprindelige krsamfund ndres til at

15 9. jndeholde en sterre del af arter, der taler afslaning og nedbidfling, samt arter, der pa anden made begunstiges af pavirkningen. Af sadanne artsgrupper kan f.eks. nvnes lave iyskrvende planter figur 4 samt en- og toarige urter, hvis spiring begunstiges af kreaturernes optrampning af jordbunden. Engene er derfor generelt betydelig mere artsrlge og indeholder flere sjldne arter end de naturllgt dannede kr. Figur 4. Eng-Viol er en sped fierarig plante, der kan trffes i de fleste lysabne krtyper. Tegning Jens Chr. Schou, En intensiv grsning eller en reiativ hyppig sianing eger hastigheden, hvormed plantesamfundene &ndres, Slning og grsning ndrer dog ikke plantesamfundet pa samme made. Efter lngere tids ensartet udnyttelse skabes en reiativt stabil vegetation. Vegetationen i enge afhnger saledes bade af grundvandsforhold, jordbundsforhold, typen og graden af udnyttelse samt spredningsmulighederne for forskellige piantearter. En yderligere gennemgang af vegetationsudviklingen i enge er givet i kapitel Hejmoser Dannelse. Rejmoser kan udvikles I omrader med et relativt koligt klima med megen.

16 10. Selve danneisen af hcjmoser forudstter et fugtigt substrat, sam er sa nringsfattigt, at torvemosserne kan etableres. Ud fra disse forudstninger kan hojmoser dannes pa felgende to mader Aaby 1980: 1. ved tiigroning af seer tilgroningsmoser 2. ved tervedanneise pa frit eksponeret nringsfattigt substrat, hvor grundvandet er hojtiiggende forsumpningsmoser. I begge tilflde dannes der forst krsamfund, sam senere udvikles til hcjmoser. Tilgroningsmosernes dannelse begyndte efter sidste istid, hvor de opstaede smeltevandsscer begyndte at gro til. Denne tilgroningvar en felge af en stadig ophobning af uorganisk og dedt organisk materiale, hvorved en egentlig sevegetation efterhanden aflestes af en rersump og senere af en krvegetation. Efterhanden sam terven fra disse plantesamfund fyldte det oprindelige sebkken op, kom vandforsyningen til planterne I den tilgroede se mere og mere til at amfatte regnvand. Dette nedsatte den tilgngeiige nringsstofmngde, hvilket begunstigede etableringen af de fieste Sphagnum-arter, som efterhanden- dominerede bundvegetationen. Sphagnum er i stand til ved kapillrvirkning at suge vand op til ca. 50 cm over det oprindelige vandspeji :Cranlund 1932,. hvilket bevirker en yderiigere terveakkumulering. Nar tervemoslagets overfiade er ca. 50 cm over grundvandsspejlet, vii plantearterne saledes start set vre henvist til at kiare sig med den nring, der findes i regnvandet ombrogen vandmtning, og en egentlig hejmose er dannet. Efterhanden som terveiaget eges, sammenpresses de nedre lag, sa de til sidst bliver totalt vandstandsende. Hcjmosen har da sit eget ombrogene grundvandssystem Dau Ovenstaende dannelsesmade ses af figur 5.

17 11. LAKE CONDITIONS RHEOTROPHIC LVTTORAL VEGELATION ENCROACHMENT SWAMP COND$TIONS -STANDING WATER AMONG VEGETATION 1 11 JI1II, MARSH CONDIT$ONS -:--:--::-- -SATURATED SEDIMENTS NO STANDING WATER / OMBROTROPHIC - LAGG :w. RA Figur 5. Dannelse af hcjmose ud fra successionsforlebet sc-rersump-4kr-:.1hcjmose. Endvidere sea en udvikling fra minerogen rheotrophic til ombrogen ornbrotrophic vandtilfcrsei. Udvikling mod hejmose sker under relativt nedbersrige klimaforhoid, mens der under mere terre forhold sker en udvikling mod skov. Wetzei En anden form for tilgroningsmase forekommer i seer, hvor et lag af Sphagnum kan vokse ud over seaverfiaden og efterhanden fyide heie seen op. Nar tervemoslagets overfiade er hvet tii ca. 50 cm. over den tidligere seoverfiade, karakteriseres piantesamfundet sam en hejmose. Figur 6 viser et sadant dannelsesforieb. Forsumpningsmaser kan dannes i omrader, hvor hejtliggende grundvand forarsager en tervedanneise. pa nringsfattig jordbund kan Sphagnum-arter etableres disrekte pa frit eksponeret substrat, mens der pa de mere. nringsstofrige jorde ferst skal ske en vis akumulering af tcrv.

18 12. Figur 6. Dannelse af hojmose ud fra en nringsfattig so ved tilgroning med Sphagnum. Der vii ferst dannes et fattigkr af hngesktypen, for der udvikies en egentiig hejmose. Wetzel I felge Aaby 1980 er de estdanske hejmoser oat for Jylland nsten alle opstaet ved tilgroning af seer. I den vestlige del af Danmark er begge dannelsesformer reprsenterede. Forsumpningsmoserne er hypigst forekommende i sandet eller svagt kuperet terrn Vest- og Nordjyiland, men tilgroningsmoserne isr forekommer I bakket mornelandskab Ostjyiland Beskrivelse. En idealiseret uforstyrret hejmose kan karakteriseres ved et svagt hvlvet tervelegeme dannet af tervemos Sphagnum, og der kan udskilles felgende tre hovedeiementer : Hejmosepianet, kantskrningen og laggen figur 7. Figur 7. Skematisk snit gennem en hejmose, der deis er dannet ved tilgroning af en mindre so dels ved forsumpning. i=gytje, 2stagrorstory, 3=startorv, 4terv med stubbe af skovtrer, 5=ldre Sphagnumtory, 6=yngre Sphagnumterv. Midt pa mosen sea en hue so. Der bemrkes hejmosens tre samfundstyper: "Laggen" a, "kantskoven" b og "h0jmoseplan&t" e Delvis efter Asbirk et al

19 Hojmosepianet karakteriseres af den svagt hvlvede del af tervelegemet, sam i flere af de vestdanske hejmoser bestar af en vekslen meliem hojere, hyppigt dvrgbuskkldte tuer og lavere torvemoskldte hoijer Aaby l98o. Hejmoseplanets vegetation er ret artsfattig og karaktriseres af kun ca. 25 arter af hejere planter tabel 2, sam dog ikke udelukkende er begrnset til hejmosen. Flere af de nvnte arter i tabel 2 forekommer dog kun i kulturpavirkede hejmoser Sphagnum-arter forekommer desuden almindeligt i hejmoser, og specielt felgende 4 arter er hyppige: Sphagnum magellanicum, S. rubellum, S. cuspidatum og S. tenellum. Endvidere er bladmosserne Hypnum cupressiforme, Aulacamnium palustre og Hylocomium schreberi, enkelte levermasser og Cladonia impexa hyppigt forekommende arter Hansen Draved Kongemose 1 [JOe Vildmose 2 Store Vildmose 3 Storelung 4 Holmegaards Mose 5 Skidendam 6 Heclelyng Klokkelyng Rosmarinlyng Tranebaer Revling TuekruId Smaibladet KruId Tuekogleaks Hvid Nbfra Benbraek Rundbladet Soldug Liden Soldug Dyndstar Brun Nbfrø MuItebr 2 3 Langbladet Soldug Pors 1 3 Blâtop Blomstersiv Dun-Birk Eg 6 Fyr 3 6 Gran 6 Lark 6 Mosebøfle label 2. Oversigt over forekomsten af de hejere planter pa hojmoserne. Arter, som er sat i parantes, er ikke genfundet I nyere. Asbirk et ai

20 14. Kantskraningen udger tervelegemets smaile randomrade ofte kun f m bredt, sam i V - Danmark har en iignende vegetation sam hejmoseplanet. I 0-Danmark har kantskraningen typisk en spredt bevoksning af Dun-Birk Betula pubescens Aaby 1980, sam udgor den sakaldte kantskov. Kantskoven kan desuden indeholde Skov-Fyr Pinus sylvestris ag Red-Gran Picea abies, hvoraf sidstnvnte trffes i kulturpavirkede hejmoser. Laggen omgiver hejmosen og angiver den grnsezone, hvor det fra amgivelserne indsivende minerogene vand modes med det nedsivende ambrogene vand fra hojmosen. Laggen er iavere beiiggende og mere fugtig end hejmosepianet samt det udenforliggende omráde og karakteriseres a? planter fra forskellige krsamfund Hansen Konkiusion. Sam det sea af ovenstaende kan de fieste kr kiassificeres sam enge p.g.a. den udbredte iandbrugsm2ssige udnyttelse. En sádan skelnen mellem naturligt dannede kr og enge vii imidlertid vre meget vanskeligt at gennemfore konsekvent I praksis, da der findes mange successionsstadier i overgangen mellem de to typer. Ligeledes vil enge under tilgroning let kunne forveksles med naturlige mere eller mindre trbevoksede kr. En sikker adskilleise vii i flere grnsetilflde vre afhngig af oplysninger vedrorende den tidligere de pgldende omrder. udnyttelse af I den foreliggende vejiedning benyttes termen kr om aile grundvandsbetingede fugtigbundssamfund. Hvor det er muligt vil der dog blive skeinet meilem de naturligt dannede kr og de kulturbetingede enge, idet malstningen og plejevejledningen for deto naturtyper sam oftest er vidt forskellige.

21 OPDELING AFHOJMOSER OG K/ER. I dette kapitel anvendes de I kapitel 2 definerede termer til at prsentere de forskellige plantesamfund inden for hojmoser og ktr. 3.1 Hokmoser. I Skandinavien findes 7 hovedtyper af hojmoser: Skovkldt hejmose, koncentrisk hojmose, excentrisk hojmase, atiantisk hojmase, terrndkkende hojmose, aapa-hojmose og palsas-hojmose Aaby De danske hojmoser er alle af den koncentriske type, og Aaby 1980 skelner mellem to undertyper, sam bade kan vre tilgroningsforsumpningsmoser. og/elier S.phagnum rubeilum typen. Denne type findes kun udvikiet I Jylland og karakteriseres af en relativ tor iagg, ingen kantskov og ingen trvkst pa hejmoseoverfiaden. Overgangen fra lagg til hojmoseflade er jvn. Ofte sea et naturligt tue-heljesystem, hvor tuernes vegetation domineres af bi.a. Hedelyng Caiiuna vulgaris og Kiokkeiyng Erica tetralix. Heijer- ne og den nederste del af tuerne domineres ferst og fremmest af Sphagnum rubellum og S. magellanicum, men ogsa Smalbladet Kruld Erio._:. phorum anguétifoliurri:erret almindeiig. Sphagnum papillosum, S-moile, S-imbricatum,., enbrk Narthecium ossifragum og sandsynligvis p.g.a. kulturpavirkning ogsa Pars Myrica gale kan forekomme pa hejmosef laden. 3.1,2 Sphagnum magellanicurn typen. Denne type findes udvikiet I den estiige del af Danmark og karakteriseres af en vad og veiudviklet lagg, kantskov med aben birkevegetation og ingen trvkst pa hejmosefiaden. Tue-heljesystemet er enten kunstigt, eller en af de to vegetationer er nsten eneradende Aaby tif. - samtale Sphagnum magellanicum er hyppigere end S. rubellum, og.kiokkeiyng Erica tetralix er ikke sa fremtrdende som i Sphagnum rubellum typen. Blomstersiv Scheuchzeria palustris og Trad-Star Carex iasiocarpa er mere almindelige, og Sphagnum fuscum findes kun i Sphagnum magellanicum typen. 3.2 K&r. Opdeiingen af kr I de 4 hovedtyper: Ekstremfattigkr, overgangsfattigkr, overgangsrigk2r og ekstremrigkr er en kopi af en opdeling, sam bl.a. anvendtes af de svenske botanikere Waldheim ag Weimark 1943, Witting 1947, 1948, 1949 ag Du Rietz Denne indeling er dog I Sverige senere blevet modificeret pa forskellig made.

22 16. En yderiigere opdeling inden for de 4 hovedtyper er I denne vejiedning baseret pa beskrivelser af forskellige krsamfund foretaget af Mentz 1912, Böcher 1970, Jensen 1970, Havedstadsradet 1980, Ribe Amtskommune 1980 samt egne erfaringer Ekstrernfattigkar. Ekstremfattigkr kan beskrives sam artsfattige krsamfund, hvor grasurtevegetationen hyppigst domineres af grsagtige planter, mens bundlaget ofte udgores af torvemos-arter Sphagnum spp.. Krtypen har fiere arter flles med hojmosen se tabel 1. Ekstremfattigk&r findes udviklet I iavninger pa nringsfattig jordbund med hejtstaende grundvand ag har derfor sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjyliand vest for isens hovedopholdslinie. K&rtypen kan dog trffes overalt i landet typisk I tilknytning til sandede morneaf1ejringer. Folgende plantesamfund kan udskilles: 3 * ipors/blatop-dornineret kr. Plantesamfundet kan f.eks. findes i lavninger I hedeomrader og i tilknytning tii oiigotrofe seer. I begge tilfide er kret ofte omgivet af et blte af fugtig hede, der domineres af dvrgbuske sam Klokkelyng Erica tetralix.ogmose-belie Vaccinium uligionosum. De dominerende le figur 8. arter er Bltop Molinia coerulea og Pars Myrica ga- Figur 8. Pars er karakteristisk for fattigkr, hvor den ofte kan vre blandt de dominerende plantearter. Tegning Jens Chr. Schou, 1982.

23 17. Af andre arter kan nvnesbenbrknarthesium assifragum, Tue-Kruld Eriophorum vaginatum, Klokkelyng Erica tetraiix, Mase-Belle Vaccinium uliginosum, Almindelig Star Carex nigra, H.irse-Star Carex panicea, Smalbladet Kruld Eriophorum angustifolium og Langbladet Soldug Drosera anglica. Ofte ses opvkst af Fyr Pinus spp., Pil Salix spp. eller Birk Betula spp. Ved drning kan der dannes en meget ensartet Blatap Malinia coerulea domineret vegetation Tue.-Kru1d-dornineret ker. Plantesamfundet kan findes udviklet i lavninger I hedeomrader ofte amgivet af Pors/Blatop samfundet. Endvidere kan samfundet udgore et stadium i tilgroningen af tervegrave. De dominerende arter er Tue-Kruld Eriophorum vaginatum figur 9 og Sphagnum - arter samt ofte Trad-Star Carex lasiocarpa. Af ovrige forekommende arter kan bi.a. nvnes Pars Myrica gale, Biatop Molinia coerulea, Kiokkelyng Erica tetralix og Nab-Star Carex rostrata. Figur 9. Tue-Kruid er almindelig bade i hejmoser og fattigkr og kan i Vestjylland forekomme sam dominerende pianteart i ekstremfattigkr. Tegning Jens Chr. Schou, Nwbfre-domineret kr. Piantesamfundet kan indga pletvis i Pors/Blatop samfundet i de mere fugtige omrader og kan ofte udgere et stadium i tilgraninaf tervegrave eller optrampede drikkepladser for kvg. De dominerede arter erbrunnbfre Rhynchospora fusca og Hvid Nabfre Rhynchospora alba. Af evrige arter kan nvnes Dvrg-Star Ca-

24 18. rex oederi, Liden Soidug Drosera intermedia og Liden Siv Juncus bulbosus Star-domineret samfund. Dette plantesamfund findes udvikiet i tiiknytning til oiigatrofe seer og omgives tit af det Pors/Blatop-daminerede samfund eller af fugtig hede. Af dominerende arter kan nvnes Trad-Star Carex lasiocarpa, Nab- Star Carex rostrata, Sphagnum app., og til tider Dynd-Padderok Equisetum fiuviatiie. I evrigt kan samfundet indeholde arter sam Kragefod Potentilla paiustre, Bukkeblad Menyanthes trifoiiata og Dusk-Fredles Lysimachia thyrsifiora. Piantesamfundet kan oftest betragtes sam et naturligt udviklet kr Sph9num...dorninerethnqesk. Piantesamfundet er opstaet ved at Sphagnum-arter er vokset ud over en nringsfattig so, og efterhanden er sebekkenetfy1dt op. Endvidere kan samfundet findes udviklet i laggzonen omkring hojmoser. Af dominerende arter kan nvnes Sphagnum spp., Smaibladet Kruld Eriaphorum angustifolium, Nab-Star Carex rostrata, Trad-Star Carex iasiocarpa, og til tider Tranebr Oxycoccus paiustris, samt Tue- Kruld Eriophorum vaginatum. I evrigt kan samfundet bl.a.indehalde.arte som Bukkeblad Menyanthes trifoliata, Hvid Nbfro Rhynchospora alba, Blatop Molinia coerulea, Hunde-Hvene Agrostis canina, Klokkelyng Erica tetralix, Hedelyng Calluna vulgaris, Rundbiadet Soidug Drosera rotundifolia, Kragefod Potentilla palustre, Dynd-Star Carex ilmosa og Biomstersiv Scheuchzeria palustris. Samfundet er et naturligt udviklet kr vergangsfattigkr. ; 0vergangsfattigkr kendetegnes af genereit storre artsrigdom end.* ekstremfattigkr og med sterre indhald af tokimbladede urter. Bundlaget domineres ofte af flere arter af Tervemos Sphagnum spp.. Krtypens karakteristiske arter samt skillearter mod ekstremfattigkr sea i. tabel 1. 0vergangsfattigkrene findes udviklet pa relativ nringsfattig jordbund og har lige sorn ekstremfattigkrene sin storste udbredelse i Vestog Midtjyliand. Felgende plantesamfund kan udskilles:

25 Pors/Blato..p-domineretkr. Plantesamfundet findes udbredt i iavninger i hedeomrader, kiltlavninger samt langs de Midt- og Vestjyske adale bade med tapagen og soiigen vandmtning. Sphagnum-arter kan mangle. Af daminerende arter kan nvnes Biatop Molinia coerulea, Pars Myrica gale og til tider Benbrk Narthecium ossifragum eiler Tue-Kogleaks Trichaphorum ceaspitasum. Af evrige forekommende arter kan bi.a. nvnes Katteskg Nardus stricta, Tranebr Oxycoccus palustris, Tormentil Potentilia erecta, Eng-Vioi Viola palustris,hunde-hvene Agrostis canina, Aimindelig Star Carex niqra, Nb-Star Carex rostrata, Hirse-Star Carex panicea, Stjerne-Star Carex echinata, Klokkelyng Erica tetralix, Hedeiyng Calluna vulgaris, Rundbladet Soidug Drosera rotundifoiia,.piettet Gegeurt Dactylorhiza maculata ssp. maculata, figur 10, Kr-Tidsel Cirsium palustre, Klokke- Ensian Gentiana pneurnonathe, Lyse-Siv Juncus effusus ag Vandnavle Hydracotyle vulgaris. Piantesamfundet har vret udnyttet til hoslt og/eller grsning og blev ofte anvendt til "vandingseng" se kap Figur 10. Piettet Gogeurt er en af overgangsfattigkrets skiliearter mod ekstremfattigkret. Tegning Jens Chr. Schou, 1982.

26 Lyse..Siv/Mose-Bunke-damineret ker. Plantesamfundet kan findes i lavninger, omkring vandhuller, langs sobredder ag vandleb pa nringsfattig bund. Krets udseende barer prg af store tuedannende plantearter. De dominerende arter kan vre Lyse-Siv Juncus effusus og Mase- Bunke Deschampsia caespitosa med storre eiler mindre indslag af Knap-Siv Juncus congiomeratus og BlatopMolinia coerulea. Af evrige arter kan f.eks. nvnes Tormentil Potentilla erecta, Eng- Viol Viola palustris, Trviekrone Lynchnis fios-cuculi, Hirse- Star Carex panicea, Aimindelig Star Carex nigra, K&r-Snerre Galium palustre og Vandnavie Hydrocotyle vuigaris. Plantesamfundet har vret anvendt til grsning Lavtvoksende soiigene kr. sadanne kr kan findes langs skrnterne af de Midt- og Vestjyske adale samt ved faden af bakker I hedeomrader. Krene har oftest en mere artsrig vegetation end de topogene kr. De daminerende arter kan vre Sphagnum spp., Sump-Kl1ingetand Lotus uliginosusfigur 11 og Smalbiadet Kruld Eriophorum angustifoilum. Figur 11. Hvor der er bevgeise I grundvandet, vil der I overgangsfattigkrene ofte vre fo.rekomst af Benbrk ag/eller Sump-Kllingetand. Tegning Jens Chr. Schou, 1982.

27 21. Af ovrige arter kan bl.a. forekamme Benbrk Narthecium ossifragum, Blátop Molinia coerulea, Almindelig Hvene Agrostis tenuis, Flejisgras Halcus lanatus, Katteskg Nardus stricta, Nab-Star Carex rostrata, Stjerne-Star Carex echinata, Trv1ekrone Lychnis floscuculi og Eng-Viol Viola palustris. Samfundet har tidligere vret udnyttet til heslet og indgar idag typisk i sterre grsningsarea1er Sphagnum-damineret hnsk. Piantesamfundet findes udviklet, hvor Sphagnum arter har opfyldt en relativ nringsfattig so samt i tilknytning til hojmasers iagg De dominerende arter kan vre Sphagnum spp., Smaibladet Kruid Eriopharum angustifoiium og Tranebr Oxycocus palustris. Af ovrige forekommende arter kan nvnes Aimindelig Star Carex nigra, Dynd-Star Carex iimosa, Nab-Star Carex rostrata, Stjerne- Star Carex echinata, Cra Star Carex canescens, Hirse-Star Carex panicea, Rundbladet Soidug Drosera rotundifolia, Trviekrone Lychnis fios-cuculi, Kr-Tidsel Circiumpalustre, Piettet Gegeurt Dactylorhiza maculatum app. macuiatum oglarmentil Potentilla erecta-. Samfundet er et naturiigt udviklet kar vergangsrqkr. Overgangsrigk2r har generelt et hejere artsantal end og et sterre indhoid af tokimbiadede urter. fattigk2rene

28 22. Antallet af Torvemosser Sphagnum spp. er ringe, og sigten apnar kun meget sjident dominans I bundlaget. Derimod kan bladmosserne ofte forekomme i store mngder. Krtypens karakteristiske arter samt skiilearter mod overgangsfattigkrene sea I tabel 1. 0vergangsrigkrene findes hyppigst udviklet pa morneafiejringer, hvor nringsstoflndhoidet er relativt stort,og har derfor den sterste udbredelse est og nard for hovedstilstandsiinien under sidste istid. Krtypen er den meat aimindelige I Danmark. Folgende plantesamfund kan udskilles: ilopogene kr med lavtvaksende vegetation. Samfundet er generelt temmeiig artsrigt uden egentlige dominerende arter. Af hyppigt forekammende arter kan nvnes Maj-Gogeurt Dactylorhiza majalis, Engblomme Trollius europeaus figur 12, Eng-Kabbeieje Caitha palustris, Vild Her Linum catharticum, Engkarse Cardamine pratensis spp. pratensis, Eng-Neilikerod Geum rivale, Almindeli.g Brunelle Pruneila vuigaris, Krybende Lbeios Ajuga reptans, Trvlekrone Lychnis fios-cuculi, Toradet Star Carex disticha, Almi.ndelig Star Carex nigra, Almindelig Rapgrs Poa tnvialis og Mose-Bunke Deschampsia caespitosa. Figur 12. Engblomme en en af overgangsrigkrets skilleanter mod fattigkrene og forekommer i kr, den benyttes til grsning og/ ellen heslt. Tegning Jens Chr. Schou, 1982.

29 23. Plantesamfundet han tidligere vret udnyttet tii hoslt ag/ellen grsning ag udnyttes I dag nsten udelukkende sam grsningsarèai. Ved drning ag gedskning kan den opsta grs-daminerede kuiturenge Topoqene kr dornineret af heaksende urter. Denne krvegetatlan kan betegnes sam et tiigroningssamfund, sam er udvikiet pa bekastning af en mere lavtvaksende, artsrig vegetation sam felge af ophorende udnyttelse til grsning og/elier hes1et. Af daminerende arter kan nvnes Aimindelig Mjedurt Fiiipenduia ulmaria, Ladden Dueurt Epilobium hirsutum, Aimindelig Fredles Lysimachia vulgaris, Star Nlde Unties dioeca, Hyldebiadet Baidrian Valeriana sambucifolia, Tagror Phragmites austraus, Kr-Star Carex acutiformis elier Toradet Star Canex disticha. Ofte danner nogle af ovenstaende arter en vegetation, den bestár af en mosaik af ve1afgrnsede, nsten "rene" bestande. Antailet af evnige forekommende arter en strkt afhngig af, hviiket stadium tilgroningen befinder sig pa, men arter sam Eng-Kabbeleje Caitha palustnis, Kr-Tidsel Cirsium palustre, Kal-Tidsei Cirsiumo1eraceun, Angeilk Angelica syivestnis, Skov-Kogleaks Scmpus silvaticus og Almindelig Syre Rumex acetosa en hyppigt forekommende arter. Endvidere prges vegetationen af begyndende opvkst af vedplanter, sam f.eks. Red-El Alnus giutmnosa og Gra-Pil Salix cinerea. Plantesamfundet en tidligere bievet udnyttet til hos1t og/eller grsning, men liggen nu ubenyttet hen Mose-Bunke-domineret kr. Den Mose-Bunke - dominerede krvegetation findes bade sam en artsrig og artsfattig type, hvor den artsfattige, den domineres strkt af grsser, kan vre fremkommet ved drning og gedskning ellen sam felge af opherende udnytteise. Den en en glidende ovengang meilem den Mose-Bunke-dominenede og den Lyse-Siv/Mose-Bunke daminerede knvegetation Den dominerende planteart en Mose-Bunke Deschampsia caespitosa ofte sammen med Aimindelig Rapgns Poa tniviaiis. Af ovrige fonekommende anten kan bl.a. nvnes Lyse-Siv Juncus effusus, Airnindelig Syre Rumex acetosa, Agen-Ranunkel Ranunculus anvensis, Aimindelig Rol-

30 24. like Achiliea millefolium, Fiojlsgrs Halcus lanatus, Agen- Tidsel Cinsium anvense, Angeiik Angeiica syiveatnis og Almindelig Mjodurt Filipendula ulmania. Piantesamfundet han sandynligvis tidligene v2net udnyttet til grsning ag/ellen hoslt, men udnyttes i dag udelukkende sam grsningsaneal Topagene/saligene Star-Stan - darninerede kr. Dette plantesamfund kan forekamme langs alob, ud mod seers rersump samt I tilgraede eutnofe tervegrave. Samfundet dominenes af en Ui flene af forskeilige store Stanarter sam f.eks. Top-Star Carex paniculata, Nikkende Star Carex acuta, Knippe-Stan Canex pseudocypenus, Tnindstnglet Stan Canex diandna og Stiv Star Carex eiata. Endvidere kan fiere af rersumpens plantearten fonekomme sam f.eks. Tagren Phnagmites australia, Bredbiadet Dunhammen Typha iatifolium, Hvas Avneknippe Cladium maniscus, Bittersød Natskygge Solanum dulcamana og Svntevld Lycopuseurapaeus samt Kr-Tidsel Cirsium palustre, Kn-Snenne Galium palustre, K2n-Dueurt Epilobium palustne og Kr-Paddenok Equisetum palustre. Nogle lakaliteter han sandsynlmgvis vret benyttet til heslet; men idag udnyttes samfundet sjldent og da kun til gnsning Mosprjede saliciene ken. Dette plantesamfund findes udviklet pa lokaliteter med udsivende gnundvand og fremtnden ofte sam en hvlvet tenvemasse. Plantesamfundet en antsnigt med et stort indsiag af lavtvoksende ur-. ten og med et bunddkke, sam pnges af mange fonskellige bladmossen. I knet kan den fonekomme arter med en udprget arktisk udbredelse f.eks. Gui Stenbrk Saxifraga hirculus sam folge af krets konstante iave vandtemperatun Jensen Af daminenede arter kan nvnes BukkebladQ lenyanthes tnifoliata, Dynd- Paddenok Equisetum fluviatile, Sump-Kllingetand Lotus uligmnosus samt fonekomst af bladmasser sam f.eks. Paludelia squarrosa og Philanotis fontana. Anter sam Kn-Hogeskg Cnepis paludosa, Vinget Penikon Hypericum tetnapterum, Kn-Tidsei Cinsium paiustne, Kr-Paddenok Equisetum palustre, Leverurt Parnassia palustnis Figur 13, Hjentegrs Briza media, Maj-Gegeurt Dactylanhiza majalis, Almindelig Mjodunt

31 25. Fiiipendula ulmania og Biagra Sly Juncus infiexus en desuden hyppigt. Plantesamfundet en tidiigere sandsynligvis hyppigst bievet udnyttet tll hoslt. I dag udnyttes samfundet til grsning I farbindelse med dniften af tilstodende anealen. Figun 13. Leverurt er en af ovengangsnigkrets skillearten mod fattigkrene. Den fanekommer kun i de lysâbne kr, ved opvkst af heje planteanten skygges den bont. Tegning Jens Chn. Schau, Sa1iene kr med hojtvoksende vegetation. I dette plantesamfund en antsantallet betydeiigt iavene end i de mosprgede soligene ken, og vegetationen en hejere. Masdkket manglen ellen en kun spanadisk udvikiet. De dominerende piantearten kan vane Dynd-Paddenok Equisetum fiuviatile, Almindelig Mjodunt Fillpendula ulmania, Lyse-Siv Juncus effusus og Top-Stan Carex paniculata. Af evnige anten kan bl.a. nvnes Sump-Kllingetand Lotus uliginasus, Kn-Tidsel Cirsium paiustne, Bukkeblad Menyanthes tnifoliata,kn-hegeskg Crepis paludosa, Ladden Dueunt Epiiobium hinsutum, Dunet Dueunt Epilobium panvifiorum og Vand-.Mynte Mentha aquatica

32 26. samt vedpianterne Gra-Pil Salix cinerea, Dun-Birk Betula pendula og Rod-El Alnus glutinasa. Plantesamfundet kan opfattes sam et tiigroningssamfund dannet ud fra det mospngede soligene samfund ved opherende udnyttelse. Ekstremnigkn. Ekstnemnigkrenes vegetation kanakterisenes af et hojt artsantal ofte arter pr m2, hvoni den aimindeligvis indgan fiene ankideen, og bladmosser kan fonekamme i stone mngder. Torvedannelsen en i de tapogene samfund sdvan1igvis ninge. Krtypens karaktenistiske anter samt skilleanter mod ovengangsnigkret sea i tabel 1. Ekstnemnigknene findes udviklet pa kalknige morneafiejningen, knidtafiejninger, den ligger nn jondovenfiaden, samt pa hvet havbund,hvisdemanine aflejninger han et start indhold af skallen. Kntypen en denfor hovedsagelig begnnset til ost og nard fan havedstilstandslinien. Krtypen en i dag sjlden,ag fiene planteanten, som en karaktenistiske for disse kr, trues af ud-. Felgende plantesamfund kan * udskilies: Topogene kn med 1avtvoksende_veqtation. Plantesamfundet indeholden bade totalt og pr. m2 et meget hejt artsantal hyppigt med l-fiene sjldne ankideer. Genenelt en den j.ngen egentlige daminerende planteanten, men fiere -,bl.a. Blatop planten/kan iakalt inden for plantesamfundet dominene mindre amraden. Den findes ofte et veludviklet mosdkke. Piantesamfundet indehalden 1-flene af feigende arten: Sump-Huil2be Epipactispalustnis, Mygblomst Lipanis ioeselii, Pukkeil2be Henminium mananchis, Langakset Tradspone Gymnadenia conopsea, Melet Kadniver Pnimula faninasa, Rust-Sk2ne Schoenus fennugineus, Start Skne Schaenus nigricans figun 14 og Butblomstret Siv Juncus subnodulosus.

33 27. Figun 14. Sort Skne en en af- ekstremnigknets skilleanter mod ovengangsnigkrene. Planten en sarbar I Danmark og findes kun pa enkelte lokaliteten. Tegnlng Jens Chn. Schou, Af kanakteristisk forekammende arten kan bi.a. nvnes Vibefedt Pinguicula vulganis, Kedfanvet Gogeurt Dactyionhiza incarnata app. incarnata, Maj-Gegeurt Dactylonhiza majalis, Fabiamstnet Kogleaks Scinpus quinqueflonus, Tveba Stan Carexdioica og Knogn2b-Star Carex lepidocarpa. Endvidene trffes de fleste af de arten, sam en beskrevet under ovengangsnigknene. Piantesamfundet en tidligene blevet udnyttet tii hoslt ag/ellen gnsning og udnyttes I dag som grsningsaneal Topagene kn medhjtvoksende vegetation. Dette plantesamfund findes udvikiet pa tiisvarende lakaliteten sam de topagene kn med lavtvaksende vegetation. Artsantaliet af dkfneede planter pn. m2 kan vaniene fra 1 til ca. 20, og et egentligt mosdkke mangier ellen en kun sparadisk udvikiet. Piantesamfundet kan oven sterns omnden dominenes af Butbiamstnet Siv Juncus subnociulosus, Hvas Avneknipp& Cladium rnanlscus, Blatap ellen Aimindelig Mjodurt Filipendula ulmania. Endvidene kan den fonekamme alle de anten, sam en nvnt under de topogene ekstnemnigkn med lavtvoksende vegetation. Plantesamfundet er tidligeneblevet udnytter tii heslet og/eller grsning, men sam fige af en opherende udnytteise en der sket en tilgnaning med heje urter og evt. trer og buske. Dog kan samfund dominenet af Hvas Avneknippe maske henregnes tii rester af pnimre krsamfund.

34 28. :E dag udnyttes samfundene kun til ekstensiv gnsning ellen ligger ubenyttede hen Mospnqede soliqenekn. Dette piantesamfund findes udvikiet pa iokaliteten med fnemsivende gnundvand og fnemtnden ofte sam en hvlvet torvemasse. Antallet af unteagtige arten en hejt, op til 30 pn. m2, og den findes et veludvikiet mosdkke. Knenes indhald af pianteanter en start set sammenfaldende med de mospngede saligene ovengangsnigkn, blot findes den ydeniigere flonaelementer, sam indicener et hojt kalkindhold I grundvandet. Af dominerende anter kan nvnes Bukkeblad Menyanthes tnifoiiata; men ofte han ingen enkeltanter udpnget daminans. Arter sam Vinget Penikon Hypenicumtetnaptenum, Biagnon Stan Canex flacca, Hjertegns Bniza media, Kr-Hegeskg Cnepis paludosa, Bnedbladet Knu1d Eniopharum iatifolium, Kodfarvet Gogeunt Dactyiorhiza incannata sap. incannata, Sump-Hullbe Epipactis palustnis figur 15, Gui Stenbrk Saxifnaga hinculus, Maj-Gogeunt Dactylonhiza majalis, Leverurt Pannassia palustre og Butblomstnet Siv Juncus subnodulosussamt mosserne Paludelia squarrosum og Philonotis fontana kan hyppigt fonekomme i plantesamfundet. Plantesamfundet en tidligene forst og fnemmest bievet udnyttet til hoslt, mens det i dag benyttes til gnsning I fanbindelse med dniften af tilstedende gnsningsarealen. Figun 15. Sump-Hullbe en den meat almindelige onkide blandt ekstremnigknets skillearten mod overgangsnigknene. Tegning Jens Chn. Schau, 1982.

35 Soligene kn med højtvaksende vegetation. Plantesamfundet findes udvikiet pa tilsvanende iokaliteter sam de mospngede soligene ekstnemnigkn. Antsantailet vanienen fra ganske fa arten op til omkning 20 pn. m2, og et masdkke mangler ellen en kun sporadisk udvikiet. Daminenende anten kan vane Butbiomstnet Sly Juncus subnadulosus figun 16, Top-Stan Canex paniculata, Aimindelig Mjodunt Fillpendula ulmania ag/ellen Dynd-Paddenok Equisetum fluviatile. Af ovnigt fonekommende arten kan nvnes de samme sam unden de mospngede soligene ekstremnigkn, men alt afhngig af de hojtvaksende artens grad af daminans, kan fiene lave lyskrvende unter mangle. Endvidene ses hyppigt opvkst af vedplanterne Vorte-Bink Betula pendula, og Gra-Pil Salix cinenea samt andne pileanter. Piantesamfundet en tidligene fonst og fnemmest blevet udnyttet til heslt, mens det idag kun gnsses meget svagt ellen liggen ubenyttet hen og kan of te betnagtes sam et tilgnaningssamfund. Figun 16. Butblamstret Sly en den mest almindelige af ekstnemnigknets skilleanten mod ovengangsnigknene. Anten en meget vital og kan danne store sammenhngende bestande. Tegning Jens Chn. Schau, 1982.

36 Sumpskove. De natunligt dannede kr samt enge, den iiggen ubenyttede hen, invadenes gnadvist af vedpianten og kan i lobet af f an 7-15 an amomdannes til fonskeliige typen af knatsamfund se kapitel Disse plantesamfund kaldes sumpskove. sumpskove ndnes gnadvist fna at besta udelukkende Undenvegetationen I disse af lysknvende krplanten til en mere skyggetalende skovbundsvegetation med islet af enkelte knp1anten, den dog sjident biamstnen. Sumpskovene kan sâledes Ikke apdeles efter de skillearter, den blev benyttet fon ken, men inddeies eften de dominenende tnanten i ty penne: a. Pilesump - med dominans af en til flere af arterne Gra-Pii Saiix cinerea, Oret-Pil Salix aunita og Femhannet P11 Salix pentandra. b. Birkesump - med daminans af Dun-Birk Betuia pubescens ag/ellen Vonte-Bink Betula pendula. c. Eliesump - med dominans af Red-El Alnus glutinasa. d. Askesump - med daminans af Ask Fraxinus exelsion. e. En kombination af flene af de ovennvnte arter samt indslag af andre anten. Ovengangen meilem kn og sumpskav en glidende.

37 BAGGRUND FOR PLEJE Ved enhver plejeopgave er det vigtigt forst at opstille en mâlst ning far det pagldende plantesamfund far at fastsla hvilken tilstand, den enskes bevaretigenskabt. En sadan malstning kombinenet med kendskab til de enkelte masetypens opstaen, udbredelse, eventuelle tidligere udnyttelse, samfundsstnuktun, dynamik samt tnusienne mad plantesamfundenes fontsatte eksistens muliggor dernst en vundening af piejebehovet. _._i Hojrnoser Udbnedelse. Opiysningen am antal og beliggenhed af hojmasen I 2ldne tid kan findes i Thegersen i942.disse oplysningen stammer fna Hedeselskabets systematiske eng- og maseundersogelse, som en udfent I peniode Undersogeisens formal van at skaffe kendskab til de bnndselsnessouncer, den fandtes 1 de danske masen, og den en i den fonbindelse medtaget aile moseanealer oven 5 ha, hvon tonvelaget en mere end 30 cm tykt. Thegensen 1942 given ikke nagen entydig definition af hejmasen, men omtaien dem som iyngkldte og vnende udvikiede fna lavmosen ken. Dette sandsynliggon, at de moser, sam Thogensen 1942 benvnen hejmoser, agsa kan definenes sam hejmosen eften de knitenier, der anvendes I dénforeliggende plejemonognafi. Aaby 1980 han pa baggrund af Thegersen 1942 opgjont antallet af hejmosén, sam indgân I mosekompieksen stenne end 5 ha, til Udbnedelsen af disse hojmoser en segt anskueliggjort pa figun 17. Figunen en fnemkommet ved en sammenstilling af negionale kant i Thogensen 1942, sam visen fonskellige mosetypers fonekamst. I 1973 kendte man kun 7 hejmaser I Danrnank, mens den I dag kendes ialt 29 lokaiiteten med fanekomst af hojmasevegetation. Blandt disse lakaliteter en kun 13 stonne end 5 ha. I forbindelse med arntennes 43 negistneninger en den dog hab am, at antallet af kendte hejmoser eges. Figun 18 visen de nuvnende 29 kendte hejmoselokaliteter. Hojmasen en en natuntype, den han eksistenet I Danmank I mindst 6000 an. Ud fna ovenstaende kan det imidlentid konstatenes, at antallet af hojmasen en blevet knaftigt neducenet 1 lobet af de sidste antler. Det en denfan ydenst vigtigt at sikne eksistensen af de nuvnende hojmosen, saledes at natuntypens kanaktenistiske plante- og dyneliv kan bevanes.

38 32. Figun 17. Udbnedelse af hejmosen , sam indgar I mosesamfund stenne end 5 ha. Fnemstiliet ud fra Thegensen 1942.

39 33. Figun 18. Udbnedelse af alle nuv2nende kendte hejmoser. Delvls fnemstillet ud fna Aaby 1980.

40 34. l.2 Kultunindgneb - tnuslen. Den stone aneai- og antalsmssige tilbagegang af de danske hejmosen skyldes fonskellige kultunindgneb, og henunden kan tonvegnavning nok betnagtes sam det indgneb, den han odeiagt de fieste hejmosen. Tervegnavning I hejmoser til privat brndse1sforbrug har fundet sted igennem arhundreden og kan dinekte spores tilbage til middeiaidenen Asbink et ei Ogsa inden fon industnien en tony blevet anvendt tii bnndsel. Asbink et ai 1973 angiven saledes, at dniften af Holmegânds Glasvnk 1 penioden 1825 tii 1924 udelukkende van baseret pa tony sam bnndsei. Denne tony blev hentet fna den nniiggende Holmegands Mose. Udnyttelsen af tony han genereit vnet meget svingende. Et typisk eksempel henpa en penioden fra 1. tii 2. verdensknig, hvon den under de to knige biev pnaduceret store mngden af tony, mens pnoduktionen van betydeligt mindne i de mellemliggende an figun 19. Milliarder Stk. 12 Tørveproduktionen IIk M O41 Figun 19. Tonvepnaduktionen i Danmark fna 1916 til Thegensen 1942.

41 35. Idag forgar den stadig en industniei udnyttelse af tidligene ellen stadig eksistenende hojmoser, idet den af tonven bade pnoducenes bnndsel tenvebniketten ellen jondfonbedningsmiddei tonvesmuld Med de madenne maskinen, den benyttes I dag, odelgges hejmasenne totalt, idet torvelaget simpelthen fjennes fuldstndigt. Pnivat tonvegnavning fonegar i dag kun enkelte steden og da kun I beskedent omfang. Flene steden kan den dog konstatenes en oget intenesse for tonvegnavning, sikkent p.g.a. de stigende enengipniser. Udover at tonvegravningen dinekte fjennen dele af hejmosenne, han gnavningen ogs& en dnnende effekt, hvis vinkning afhnger af, hvor dybt den graves se kapitel ag 6.2 I aiie tilf1de oges hastigheden af hojmosens tilgnoning med trer. Tonvegnavningen og dens folgen udgon i dag den stonste tnussel mod hojmoserne. Afvanding en Ugeledes et kultunindgneb, den han odeiagt betydelige hojmoseanealer. Afvandningen en ofte sket I kambination med torvegnavning, ag hejmoserne en denefter blevet omdannet til agerjond. I dag udger afvandning nppe nogen neel tnussel mod hejmasenne; men indgnebet vii ligesom ton.vegnavning nesultere I en total edeiggelse af plantesamfundet Asbink et al Fânegrsning og tilplantning med nletren en Ugeledes potentielie truslen mod hojmoserne. Mentz 1912 a. 262 angiven, at afgnsningen pa hejmosenne kun forekom I meget begrnset omfang og heslt formodentlig slet ikke. I mosernes udkant, hvor gnssen ag starer udgjonde et beskedent gnundlag fan en udnytteise, van pavirkningen dog. I dag en den neelle tnussel fna fregrsning og tilplantning sandsynligvis ret ninge. De omtalte kuitunindgreb han kun destnuktive effekten pa hojmosen. Hejmosenne en nemiig natuntyper, sam hverken I denes opstaen ellen nuvrende eksistens en betinget af kultunmssige faktonen Stabilitet - vegtationsudvikiing. Hvis den med stabilitet menes hastigheden, hvonmed et piantesamfund ndres, en de ikke kuitunpavinkede hejmasen de mest stabile abne fugtigbundssamfund, den findes.

42 36. Fiene engelske forskere betnagten endog hojmosen sam et klimakssamfund slutstadiet I en vegetationsudvikling. Den findes I dag fiene fonskellige teorien, den belysen vegetationsudviklingen I. Den fonste teoni, den omtales, folgen Hansen 1969 og forudstten, at hojmasen han et tue-hoijesystem. Tilvksten af tonvemos sken da for storstedeiens vedkommende i holjenne, saledes at disse eftenhánden haves I fonhald til tuenne. Nan heijenne nan op i niveau med den gamle lyngk1dte tuetop, gr denne oven I et fonsumpningsstadium. Det bevinken, at lyngen visnen, torvemas indvandnen, og den dannes en helje, den hvor den for van tue, mens de tidligene hoijepartier langsomt omdannes tii tuer. En sadan udvikiing en skitsenet pa figun 20 og giver ophav til en hojmasepnofil med iinsestnuktun figur 21. Hojmasen siges at have et negenenationskompleks Hansen 1969, Asbink et al 1973 S Calluna-Cladonia-sarnfiuid TUE 4 S Calluna-Sphagnum magellanicum-samfund 4 Eriophorum vaginatum-sphagnum magellanicum-samfund 3 Rhynchospora ciba-sphagnum tenellum-sarnfund H0LJE + 2 Rhynchospora alba-samfund + 1 Zygogonium-samfund Figur 20. Eksempie pa vegetationsudvikiing i en hojmose med linsestruktur. Tuesamfund og heijesamfund en adskilt af den stiplede linie. Hansen I -. TUE HØJLE TUE HOJLE TUE Figun 21. Hojmoseprofi]. med linsestnuktun. pa ovenfladen ses 3 tuen og 2 holjer. Tueterven en sort., mens hoijetorven en lys. Tuetonv og heijetenv veksien regelmssigt unden givne punkter Hansen 1969.

43 I I 37. Den anden teoni folgen ligeledes Hansen 1969 og fonudstten igen, at den findes et tue-heljesystem. I felge denne teoni en tuecentrenes og holjecentnenes placening nogenlunde kanstante gennem lange tidsnum.successionen fonegar kun i kontaktomnadenne mellem tue og helje, hvilket han bevinket, at tue-hoijesystement udvikles i netning af tuevegetation, hvis klimaet en Inde I en nelativ tor peniode, ellen mad hoijevegetation, hvis den indtrffen en fugtig klimapeniode. Hvis tuerne bneden sig helt ud over heijenne som folge af en ingere tids relativt tort kiima, afspejles dette I tonveprofilen sam et ensartet tonvelag - en nekunnensflade. I tilfide af, at en ny fugtig peniode indtrffer, udvikles et nyt tue-heijesystem, men tuennes og hoijennes centne opatan da uafhngigt af det tidligene system. En sadan vegetationsudvikling en skitseret pa figun 22 og giver ophav til en hojmosepnofil med paddehatstnuktun figun 23.. I folge Hansen 1969 kan den bade fonekomme hojmasen med linsestnuktun og med paddehatstnuktur. Aaby tif. samtale 1981 mener, at teonien, den fonen til en hojmosepnofil med iinsestnuktun, en unealistisk, hvonimad teanien bag 4 Calluna-Eriophorum vaginacum-samfund i 4+ I 3 Calluna-Sphagnum I magellanicum-samfund TUE. + 2 Oxycoccus quadripetalus.. 3 Calluna-Sphagnum. Sphagnum magellanicum.. renellum-samfund. samfund HØLJE - 2 Rhynchospora alba- I Sphagnum cuspidatum Sphagnum tenellumsamfund vi. V 1 Rhynchospora ciba-sphagnum cuspidatum.samfund - Successionen ved tuens sydvestside Successionen ved tuens nordøstside Figur 22. Eksempel pa vegetationsudvikiing I en hojmose med paddehatstnuktun. Tuesamfund og holjesamfund en adskilt af den punktenede iinie.i venstre side af figuren sea vegetationsudviklingen ved tuens sydvestnand, mens hojne side viser vegetationsudviklingen ved tuens nondeâtnand. De fuldtoptrukne pile giden I penioden, hvon tueaneaienne tiltagen i omfang tent kiima. De stiplede pile glden I penioden, hvon holjerne bneden sig fugtigt klima. Hansen 1969.

44 38. sv TUE HOJLE TUE HOJLE TUE NO Figun 23. Hojmosepnofil med paddehatstnuktur. pa ovenfiaden ses 3 tuen og 2 hoijen. Tuetonven en sor, ag hoijetonven en iys. I visse niveauen 1 profilen han tuerne bnedt sig pa bekostning af holjenne tent og varmt klima, mens forholdet en lige omvendt I andne niveauer fugtigt og kaldt klirna. Hldningen af tuecentnene mad Nø skyldes en storne tuevkst i denne netning, sam folge af tuens skygge- og lvinkning. Ved RY ses en nekunnensfiade. Hansen paddehatsstnuktunen anses fan vnende deivis nigtig. I Dnaved Mose han Aaby 1976 pavist, at tuenne han haft sarnme placening I mere end 2500 an. I terre penioden han tuevegetationen bnedt sig pa bekostning af hoijevegetationen, mens mere fugtige penioden han haft den madsatte effekt. Den en hen saiedes tale am et stabiit tue-heljesystem, hvad angar placeningen af tuennes og heijennes centre. Aaby tif. samtale 1981 menen, at tue-hoijesystemet en et fnastfnomen, sam skyldes en kombination af star fugtighed og en nelativ lay tempenatur am vinteren. Vandet i torven udvides og presser mateniale op I tuen, hvorpa tuevegetationen fan fste. Tue-holjepnocenten afhnger pa den made af de klimatiske forhold; men den findes dog flene steden ogsa kunstige hoijer I form af torvegnave. Ifelge Aaby fif. samtale 1981 findes den kun natunlige tue-heljesystemen i. omnaden med oceanisk klima, d.v.s., I de fieste jyske hojmosen. I Aaby 1980 en angivet I hvilke hojmosen, den findes udvlklet tuehoijesystemen.

45 Hansen 1969 han ved C - datening i Dnaved Mose bestemt den gennemsnitlige tenveti1vkst til 0,64 mm am aret. Samme sted han Aaby 1975 bestemt en nettotiivkst pa meiiem 0,16 og 0,80 mm am anet, hvilket en inden fan den narmale vaniation fan nondeunopiske hojmaser. Denne tiivkst han fan fiere af vane hejmosen fanegaet gennem nagle tusinde an I takt med en cykilsk vegetationsudvikilng, d.v.s. at den ubenente hojmase pa langt sigt han vnet meget stabii. I feige Granlund 132 vii der imidlentid vane en ovne grnse for en hojmoses vekst. Denne grnse bestemmes af en kombinatian af middeinedber, fondampning og afstromning pa den pagldende lokalitet, og nan gnnsen en naet,dannes en nen tuevegetation - et stagnationskompieks, sam i felge Asbink et al 1973 s.6 eftenhanden.: omdannes til birkeskov. Granlunds 1932 ideen en dog ifoige Aaby tlf. natunlige samtale 1981 udeiukkende pavist for svenske hojmosen uden tue-heijesystemen. Hvonvidt den i uforstynnede danske hojmosen sken en meget langsam, men dog netningsbestemt succession hen imod birkeskov,en umuligt at afgore med sikkenhed. Det kan dog konstateres, at ved menneskeiige indgneb sa sam tonvegnavning og afvanding sken den huntigt store ndringer i vegetationen... De to former for indgreb fonánsagen nemiig en generel vandstandssnkning i mosen, hvorved nedbrydningen af det ovenste tonveiag accelenenes, og den frigeres nningsstoffen. Mentz 1912 s. 261beskniver,, hvonledes tonvemossenne efterhnden fortnnges, mens dv2rgbuske og specielt Hedeiyng Calluna vuiganis fan stedse storne dominans. Etableningen af tnen og buske favonisenes iigeiedes, og birkeskoven vil I de fleste tilflde nepnsentene slutstadiet fan den kulturpavinkede hojmase. Tnenne vii med denes store fordampning seiv medvinke til en ydenligere udterring af det evenste tervelag. Bundvegetationen i binkeskoven vii oftest domineres af Biátop Moiinia caenulea, den bedre talen skyggepavinkningen fna trenne end f.eks. Hedelyng Cailuna vulganis. Ud oven tenvegravningens geneneile snkning af vandstanden I hejmoser afhnger vegetationsudvikiingen I de enkelte tonvegnave af, hvor dybt gravningen en fonetaget. Det han nemlig afgonende betydning, hvonvidt man ved gnavningen gennemtnngen det vandstandsende tonvelag og nn ned til det egentiige minenogene grundvand Asbink et al 1973 s. 27. Ved torvegnavning kan den saledes vane mulighed

46 fan at skabe bade nelativt nningsnige og nningsfattige vandhullen, den eftenhánden gnon til og omdannes tii henholdsvis nigkn og fattigkn. Disse kn kan da invadenes af forskellige vedplanten Dynelivet Zoologisk set en hojmosen net danligt undensogt, ag dynelivet belyses denfon net ovenfiadisk. Asbink et al 1973 a gon status oven fundne myre- og fuglearten i henhoidsvis 3 og 4 danske hojmoser tabel 3 og 4. Draved Kongsmose LiVe Vildmose Storelung Myrmica Iaevinodis Nyl. M. ruginodis Nyl. Formica picea Nyl. Leptothorax M acervorum Lasius niger L. LflavuaF. Formica exsecta Nyl. F. uralensie Ruzsky. F. fusca L. Lasius fuliginosus Latr. -. Formica pressilabris Nyl. F. rufa L. Myrmica lobicornia Nyl. Formica sanguinea Latr. Tetramorium caespitum L. - - Myrmica scabrinodis Nyl. F I I label 3. Oversigt over fund af myreanten pa 3 danske hojmasen. Asbirk et al 1973

47 41. LIIIe Vlldmose 1 Store Vildmose 2 Storelung 3 Holmegeards Mose 4 - Gráand 1 4 Krikand I 2 4 Atlingand 1 Skeand 1 Urfugi I 2a Trane 1 Rørhøne 1 HjejIe ib - Dobbeltbekkasin 2c 4c Storspove 1 2 Tinksmed 1 Brushane 1 2a Httemáge 1 Gøg I Mosehornugle 1.., SangIrke Solsort 4 Bynkefugi 4 Havesanger 3 4 Tornsanger 3 4 Løvsanger 3 4 Engpiber 1 2 Skovpiber 3 4 Dompap 3 4 Gulspurv 3 4 Rerspurv 3 a: Urfuglen 09 Brushanen liar før I tiden før 1920 erne ynglet pa Store Vlldmose Kristensen, a men deres nuveerende status kendes ikke med sikkerhed. b: Hjejlen har far i tiden ynglet pa Lille Vildmose, men er nu forsvundet herfra som ynglefugi. c: Dobbeitbekkaslnen er set I parringsflugt over højmosefladerne pa Store Vlidmoee og Holmegaards Mose. men arten kan mãske have ynglet I de tllstøciende biotoper. label A. Oversigt oven yngiefugle p 4 danske hojmosen. Asbirk et al For fuglenes vedkommende tabel 4 en Liile Viidmase ag tii dels Stare Vildmose ene am at repnsentene den fuglefauna, den en karakt.enistisk for den abne hejmosefiade, idet artsantallet dominenes af ande- og vadefugle. I de stnkt kultunpavirkede hojmosen som f. eks. Stonelung og Holmegárds Mose han opvksten af vedplanten bevirket, at fuglefaunaen totalt dominenes bade ants- og antalsmssigt af spunvefugle. Fansog med rydning af tntopvkst pa Stonelung han vist, at stonnelsen af spurvefugienes papuiationen ikke pavinkes nvnevndigt. Fuglene fiyttede blot denes tennitanien til trenne I nanden af hejmosen Asbink i975.

48 42. Efter nydningen ynglede 5anglnken i mosen en enkelt sson Asbirk Dette kan betnagtes sam et positivt nesultat af nydningen., idet Sanglnken en enaimindelig forekammende ant pa destore b- ne hejmasen Asbink et al Af ovnige dyneanten, den en kanaktenlstiske for hojmosen, nvnen Asbink et al 1973 s. 52 sommenfugieantenne Engnandoje Coenonympha tullia, Mosepenlemonsommenfugl Bolonia sifanica, Masebiafugl Lycaenopsis angiolus og Violet biafugl Vacciniina optiiete, den alle en knyttede til fonskellige hojmoseplanten. Disse sommenfugleanten vii selvfolgeiig ogsa fonsvinde, hvis hojmosen udvikles til et bint<eknat Mlstning og plejebehav. Hojmosennes plejebehav vundenes ud fna den malstning, at hejmasenne skal bevares I denes natuntiistand med den kanaktenistiske flora og fauna. Teonetisk han ufonstynnede hejmoser plejebehov. Af kapitierne 4.1.1, og kan det dog konstateres, at antaliet af hojmosen en faldet mankant i lobet af de seneste an p.g.a. forskeilige kultunindgreb. De restenende hejmasen en desuden mere ellen mindre kulturpavinkede og trues derfon af tilgnoning. Det kan henefter fasts1s, at de danske hejmoser han et stont plejebehav, hvon piejen oftest vii besta I nydning af al tropvkst pa hejmoseplanet samt opsternning ag/ellen opfyidning af eventuelle drningskanalen fna mosen. Begge indgreb bevinker, at vandstanden haves. 4.2 Ken Udbnedelse. - Endnu findes den ingen national oversigt oven de fonskellige kentypens udbnedeise I Danmark. I flene af amterne og i Hovestadsnádet fonegn den dog fan tiden en negistnening af de eksistenende vadomnader. Disse negistreningen kan forhabentlig engang koondinenes, saledes at det buyer muligt at f et ovenblik oven de enkelte krtypens fonekomst. En sadan ovensigt vii vane af vsenthg betydning fan den samlede vundening af de enkeite kntypens I r den foneiiggende plejemonognafi en det fonsegt at give et bil-

49 43. lede af den tidligene og nuvnende udbredeise af ekstnemnigkn via oplysninger am fonekomsten af nogle plantearter, den en skille- og ledeanten fan netop disse kn figur 24. Metoden angiven dog kun en del af de danske ekstnemnigkn, da den ikke foneliggen oplysningen am udbnedelsen af alle ekstnemnigknets skilleanten mad ovengangsnigknet. De fremkomne nesultaten afspejien derfon mere den pnocentvise tilbagegang af ekstremnigkn end deres faktiske udbne. delse. 12. Figur 24. Onkideenne Mygblomst V, Pukkellbe V og Langakset lnadspane E samt halvgnsset Rust-Skne E en skiile- og ledeanter for ekstremnigknene. De 4 anter en ailesarbare V ellen truede E idanmark. Tegningen Jens Chr. Schou,1982.

50 44. lii belysning af ekstnemnigknenes tilbagegang en den kanstnuenet kont, den visen lokaliteter med fanekomst af 1 ellen fiene af folgende anter 1 Mygblamst Lipanis Loeselli, Langakset Tnádspore Gymnadenla conapsea, Pukkeiibe Henminium manonchis ag Rust-Skne Schoenus fennugineus henholdsvis for og eften 1950 figun 25. Figun 25 visen et fald I iokaiiteten indeholdende mindst 1 af de 4 planteanten fna 207 tii 33, hvilket svarer til et fald pa 84 %. Reelt en dette fald dog endnu stonne, idet den botaniske viden am Danmank en oget betydeligt de senene an. De 2ldre aplysningen am fund af de 4 planter en denfor strkt undenrepnsentenet. Denne mankante tilbagegang ma anses fan at vre nepnsentativ for den genenelle udvikiing inden for de danske ekstremnigkn. Den en saledes vinkelig gnund til at gone en meget knaftig indsats for at bevane she de nuvnende lokaiiteten med ekstnemnigknvegetation I Danmank. De soligene nigkn repntsenterer en anden nelativ velafgnnset enhed. Disse kr kan dog henfenes til enten ovengangsnigkr ellen ekstremnigkr alt afhngig af kalkindhaldet I det fnemsivende vand. En art sam Gui Stenbnk Saxifraga hirculus en udelukkende knyttet til soligene nigkr, og dens fonekomst for og eften 1950 figur 261. kan derved give et vist billede af den generelle udviklinginden for denne krtype. Det sea af figunen, at den en sket et fald I antallet af iokaiiteten med fonekomst af Gui Stenbrk Saxifnaga hincuius fna 98 tii 22 svanende til et fald pa 76 %. Ogsa fan denne kntype en det nodvendig med en malrettet indsats, hvis kntypen skai kunne bevanes i Danmark. Gui Stenbnk en vist pa figun 27. Disse to krtypers tiibagegang I Danmark en sandsynligvis ikke enestende inden fan de danske kramnaden, men nepnsenterer an tagelig den geneneile tendens. Ansagen til denne tilbagegang belyses i de felgende kapitien og A.2.2 Kultunindgneb - tnuslen. Kr en gennem fiene anhundneden blevet pavinket af mennesket pa mange fonskellige maden, f.eks. ved tonvegnavning, afvanding og godskning, engvanding, gnsning, hos1t, tilplantning ag opfyidning. Fiene af disse indgreb han udgjont ag udgon stadig tnuslen mod knenes eksistens, mens andne.indgneb en vsentlige faktonen fan opnetholdeisen af bestemte vegetationstypen. I sidstnvnte tilfide vii en ophorende udnytteise denfon udgone en tnussel mad den fonekommende vegetation.

51 Fund for 1950 cr Figur 25. Lokaliteten med forekomst af mindst en af arterne Mygblomst L loeselil, Langakset Tradspore Gymnadenia conopsea, Pukke11be Hermin chis ellen Rust-Skane Schoenus ferrugineus for 1950 og efter Kortene en konstruenet ud fra Lejtnant og Worsee 1977a, 1977b og 1977

52 Fund for 1950 Figur 26. hirculus Lojtnant Lokaliteter med forekomst af Gui Stenbrk Saxi for 1950 og efter og Worsee 1978.

53 47. Figun 27. Gui Stenbrk en ledeant fan de sailgene nigkn. Anten er sanbar I Danmark. Tegning Jens Chn. Schou, I kapitei og blev det konstatenet, at hejmaserne, ekstremnigknene samt de soligene nigkn antaismssigt en gaet mankant tilbage. At denne tilbagegang en genenel fan maser og enge ses af figur 28, sam visen et eksempel pa den anealmssige udvlkilng af disse natuntyper I et omnade pa Fyn. Ansagen til denne meget fonunoligende udvikiing skyides fiene af de fernevnte kultunindgreb, ag den vii I det feigende blive redegjort far effekten ag Torvegravninq baggrunden for disse indgneb. Kn en lige som hejmoser tenvedannende plantesamfund, hvon den tidligene I ston udstnkning en gnavet tony bade til pnivat og industnielt bnndselsfonbnug. Tonvegnavningens effekt pa et krsamfund afhngen bl.a. af det afgnavede aneals storrelse i fonhoid til krets samlede stonrelse, dybden af gnavene samt efterbehandlingen af torvegravene. Genenelt edelgges den del af knet, hvan den graves; men ogsá de tilstedende omnaden benones, da tonvegnavene han en via dnnende effekt. Hvor stan denne drningseffekt vii vre, afhngen bl.a. af tonvens hydnauliske ledningsevne gennemtnngelighed fan vand samt gnavenes piacening, aneal og dybde. Eften gnavnlngens apher sken den ojeblikkelig en begyndende genvkst af torvegnavene Mentz 1912 S. 117 og 150. Hvonvidt den opnindelige vegetation kan genskabes,

54 48. og hvor huntigt det I givet fald vii ske, en umuligt at forudsige. Det vii bl.a. afhnge af, hviike anten, den han muiighed far at etablenes, samt afstandene til potentielie spredningskiider. âr " âr 1973 a Figun 28. Udbredeisen af enge ogkn pnikket signatun Vindinge a ag Ladegands a pa Fyn I an ca og kanstnuenet ud fna udskiftningskant fna amkning an :25000, 1312 I Nø. Maiestaksfanhoidene en ca 1: omkr ing Figunen en og GI-kort Det sea af figunen, at engene ag knene aneaimssigt en gaet strkt tilbage, ag samtidig en det sammenhngende netvnk af vadamnader spiittet op I mindne ag mene isaierede lokaiiteten. Henved en ovenlevelsesmulighedenne fan vadamnadernes plante- ag dyneanten genereit bievet fanninget.

55 49. lonvegravning han edelagt mange kromnaden. I dag en den pnivate torvegnavning dog pnaktisk taget ophont, mens den stadig fonegan en vis industniel pnoduktion af tonvebnlketten og Sphagnum til jondfonbedningsmiddel. I dag udgon tonvegnavning denfon kun en tnussei mad de tenvemosdannede ekstnemfattigkn og ovengangsfattigkn af hngesktypen, da disse nelativt let vil kunne udnyttes Thogersen 1942 a. XI Afvandingog gedskning. Afvanding af knene med det formal at forbedne hokvaiiteten eilen med henblik pa en senene opdynkning ellen tilpiantning med tnen en nok det kultunindgreb, den han edelagt de fieste ken, idet afvanding kan foretages I alle krtypen. Afvanding af kn kan typisk besta I gnavning af dnningskanalen I seive knomrádet; men ogsa genenelle vandstandssnkninger i fonbindeise med udnetning ag iegu1ening af aleb samt fonskeiiige fonmen fan vandindvinding vinken ode1ggende pa krenes plante- og dyneiiv. Afvanding af at kr eftenfelges ofte af en godningstilforsei, hvilket bevirker, at grsser sam f.eks. Mose-Bunke Deschampsia caespitosa, Rod.-Svingel Festuca rubra, Fiejisgrs Ho1- cus lanatus, Eng-RapgrTs Poa pratensis SSp. pnatensis og Vellugtende Gulaks Anthoxanthum odoratum fnemmes, mens haivgnsserne fontrnges Mentz 1912 s. 115, Mentz 1917 a. 9. Larson 1976 a. 41 og Duffey et al 1974 s ansen kvlstofgodning for at have de alvanligste effekter p k2nfionaen. Artsantallet falden, og arter sam Aimindelig Reilike Achilles mulefolium, Horse-Tidsel Cinsium vuigare, Mlkebette Taraxacum sp., Aimindelig Syre Rumex acetosa, Gnsbiadet Fiadstjerne Stellania gnaminea samt ovennvnte gnssen begunstiges, mensbi.a. alle onkideer udkankurnenes og fonsvinden se endvidene kapitei pa denne made en mange knsamfund bi.a. iangs de midt- og vestjyske alob bievet edelagt og omdannet til "kuitunenge" Mentz 1912 S. 17, Stnuckmann et ai 1943 s. 77. Afvanding han dag ofte vist sig pa iangt sigt at vane en bekostehg og besvnlig affne. Ikke blat en den i fiene midt- og vest-

56 50. jyske omnaden sket en intensivenet akkenfanunening, sam foige af snkning af gnundvandsspejlet; men det vii ofte ogsa vane nedvendigt hele tiden at udbedne dnningen, specielt hvis den en tale am kn med et nelativt tykt tonvelag. Det skyides, at iittiigangen ved vandstandssnkning oges, hvonved nedbnydningen af det anganiske mateniale accelenenes. Torven synken denfon sammen, ag gnundvandet fan relativt huntigt atten kontakt med jandoverfiaden. Det han vret iettest at afvande de knamnaden med et tyndt tonvelag som f.eks. fiene ekstremnigkn Jensen 1970 a. 382, og denne kntype er da ogsa gaet strkt tiibage se figun 25. Afvanding og gedskning af kr betyden, at den kanaktenistiske yegetation uigenkaldeiigt edeigges. Da det stadig en muligt at gennemfene visse afvandingsprajekten tnads sknpede regien fna myndighedennes side, udgor dette indgneb i dag en stor trussei mod vane kramrden Engvandinq. Knamraden iangs vandlob biev ofte udnyttet til "vandingseng& Mentz 1912 a. 17. Ved hjip af kanaisystemen, dmningen og siuser kunne vandstanden neguieres og eften hos1t og grsning blev anealenne ovensvemmet med âvand Baker 1937, Sheaii 197i, Larssan 1976 S Denne oversvommeise skete am vintenen, og engene biev da tilfert nningsstoffer stammende fra det anganiske og uongansiske mateniaie, den transponteredes af avandet. Endvidene blev engvandingen benyttet sam et avennislingssystem I vkstssonen, saledes at engene altid van sikret mod udtonning Buttenschon Fna jennaldenen og fnem til udskiftningen han vandingsengene sandsynligvis udgjont en meget vigtig forudstning fan befaikningens eksistens Lansson 1976 a. 14. I dag en disse vandingsenge meget sjldne, men kan dog stadig sea ved Gram A og Celsa, og lange mange stenne aer specielt i Vestjylland findes den fiene mere eilen mindne intakte engvandingskanaien Buttenschon Gnsninpg hes1t. Udnytteisen af kn og andre vadomnaden til hoslt fik fonst I jennaldenen en fnemtndende noile I folkehushoidningen. Det

57 51. kyides, at mennesket fonst pa dette tidspunkt van i stand til at lave tiistikkeiigt gode sianingsnedskaben Ivensen 1967, Lanssan 1976 S. 13. Gnsning af kn en denimad fonetaget, lige siden befoikningen anskaffede sig husdyn og biev mere bafaste Lansson 1976 a. 13. Langt de fieste eksistenende kn han vnet udnyttet ellen udnyttes stadig til gnsning ag/ellen hesit Mentz i9i2, men maden, hvorpa de han vnet anvendt, han vanieret meget alt eften kntypen og traditionen I de enkeite egne. "Grsmosen" topogene k2n med daminans af gras og unten biev normalt. benyttet til hesit, sam regel kun 1 gang aniigt og denefter til gn2sning Mentz 1917 s. 9. Dette monster genfindes I fiere lande bl.a. I Svenige Lansson 1976 s og I England Duffey et al Mentz 1912 s. 76 omtaler dog, at "Deschampsia caespitosa Mose-Bunke-engen" ofte biev siaet 2 gange ânligt, hvorefter afgrsning fandt sted. Andre "grsmosen" blev udeiukkende andvendt til afgnsning og fik eftenhanden et meget stont antal stende tuen p.g.a. kneatunernes nedtnampning af den blede jardbund meliem tuedannende arter sam Blâtop Moiinia caeruiea, Mose- Bunke Deschampsia caespitosa, Lyse-Siv Juncus effusus, Knap-Siv Juncus conglomeratus, Top-Star Carex paniculata og Nardus stnicta. P&-tuerne kunne der etabieres vedpianten. Katteskg I tilfide af meget fugtige n Mentz 1912 a. 113 ellen I meget blede krsamfund Ivensen 1967 benyttedes engene udeiukkende til hosit af fnygt for, at kneatunenne skulle optrde jondbunden. Om "vldmosen" soligene kr skniven Mentz 1912 a. 188 genenelt: U.. man han vei bjrget den fanhaldsvis tanvelige Afgnode..., d.v.s. at udnyttelsen overvejende en fonegaet ved heslt. Ferst ved tiistnkkeiig afvanding aftagen mngden af massen, og gnsvegetationen buyer da dominenende. I s faid udnyttes masen sorn aimindelig "iavmose" Mentz i9l2 a. 11 d.s.v. fonst hosit eftenfuigt af gnsning. P.g.a. de soligene kns neiativ ninge udstnkning og ofte direkte tilknytning tii andre kntypen en det dog nimeilgt at antage, at de ofte blot en indgaet i den aimindelige dnift af de tilstodende kr.

58 52. Tidspunktet for slaningen af knene han givet vanienet en del inden fan peniaden fra begyndelsen af juli til midten af august alt eften de enkelte iokaiitetes gnundvandsfonhoid og evnlge udnytteise Larssan 1976 a. 36, og s. 69, Mentz 1912, pens. samtaien med landmnd De egentlige hngesk-iokaliteten dannet af Sphagnum spp. en sandsynligvis de eneste kntyper, sam ikke han kunnet udnyttes til gn2sning og kun I ninge omfang til hoslt. Det skyldes dels den biode torvebund samt det meget sparsomme indhaid af gnssen og unter. I de senene an han landbnugsomlgningen fra sma biandingsbnug tul stone specialisenede bnug med en dentil horende oget mekanisening bevinket, at udnyttelsen af de ofte net sma knomnaden til gnsning ag/ellen hoslt ikke mere en rentabel. En af ansagenne til den manglende nentabiiitet en den begyndende indforsel og brug af kunstgdning I siutningen af 1800 tallet se figun 29. Dette medferte, at markernes pnoduktion kunne oges, ag agenjonden overtog da engenes tidiigere noile som pnoducent af kneatunernes fader Larsson 1976 s. 16. Ogsa muligheden fan kob af fadenstofpillen samt et faldende antal af grssende dyn fonmindskede engenes centrale nolie I iandbnuget Vinthen 1980 a. De tidligene sa intensivt udnyttede vadamnaden, sam engang varuhyne vigtige til sikning af husdynenes vinterfoder, omdannes da enten til kultunenge ved dnning, godskning og isning af kultungnssen, tilpiantes med tnen ellen opdynkes. I de fieste tiifide fan mindre amnader dog by til at ligge ubenyttede hen, hvonved den sken en tilgnoning og denmed en ndning af piantesamfundene Vinther 1980 a. Denne tiignoning udgen en stan tnussel mod de nestenende engsamfund, men ogsa vegetationsudviklingen i de natuniigt dannede kn udgon en tnussel mod de iysãbne trlose knsamfund Opfyldning og andre indgreb. Hovedstadsnadet 1980 og Ribe Amtskommune 1980 han I denes 43 negistnenlngen konstatenet, at en del moseomnaden desuden tnues af opfyidning med affald, etablening af andedamme og lignende samt bebyggelse.

59 t ----N -P II ---*K 300- II I I 200- I 100!i I, Ii 1 I//Il igbo ig.o L g 8o Figun 29. Fonbrug af handeisgedning nene staffer Vinthen i980b. I Danmank. Sarnmenfatni Hovedstadsndet 1980 han ud fna 620 negistnenede knomnaden opstiilet en pnocentvis fandeling af tnusienne mad knene figun 30. Af figunen sea, at tiignoning en konstatenet i 61 % af lakalitetenne, ag udgen saledes iangt den stonste. dinekte tnussei mod knomnadenne. Tilgnoning vii pa 1ngere sigt ve en patentiel tnussei mod able knsamfund.

60 54. 1O O3 O3. O CD p e.c D _J c1 Q 0 p p,. c+dcn I.. 0 Q "OD o Figun 30. Pnocentvis fondeling af kanstatenede tnuslen for ialt 620 besegte iokaliteten. Hovedstadsradet Stabilitet - vegetationsudvikiing. Sam det fnemgan af kapitel vii den vane to pnincipieit fanskellige successionsfonlob I krsamfund: Den 1. Natuniig vegetatiansudvikling 2. Kuiturbetinget vegetatiansudvikling natunlige vegetatiansudvikling bestemmes udelukkende af kiima, jondbund, eksponening, spredningsmuiigheden o.a. Denne succession kan begynde ud fna en so sam gnadvist omdannes til nersump ved ophobning af onganisk mateniale stammende fna dede planter og dyn. Nan akkumuleningen af det onganiske mateniale han hvet bunden op til vandovenfladen, kan krplantenne kalonisere iakaliteten, hvonved der dannes et knsamfund. Ved ydenligene hvning af tonveovenfladen kan fanskellige buske kolonisere omradet, ag busksamfundet afloses til sidst af skov, sam udgor et relativt stabilt plantesamfund - klimakssamfundet. Denne vegetatiansudvikling en noje besknevet af bl.a. Clements 1916 og Tansley Sidstnvnte mener dog ogsa, at hejmasen kan danne det stabile klimakssamfund i nedbonsnige omnader. Figur 31 viser Tansleys 1949 opfattelse af.:de natunlige vegetationsfoniob I relation til klimatiske fonhald samt tilfonslen af uonganisk mateniale. Walker 1970 gan endnu videne og menen ud fna undensegeisen foretaget I England, at aiie topagene ken, den ikke tilferes uonganisk mateniale, udvikies hen imod hojmose enten dinekte ellen med et buskstadium sam meiiemled. I Danmank vii udviklingen I de fleste kn sandsynligvis ga mod skov, og kun de egentlige fattigkn af hnges2ktypen udvikies antageiigt mad hojmose.

61 tretrge:.. ubpcea 4tLa;; Ci2rngte C e a. C t t. tr, n Blank.ct Qba1Je4 Aos Querce A4asyot&g orboy robon H,1 ---t t:j I A1riu A&ie.t I? Beda g1to I 4 t 1& 1j14o1ina b SaLtarn. SaLLtam Ij b1 Myrz.ca atrocther&ze LU5UPC4J2 etc. Car t? I Sajrnum transitory I t 1- ii Mo/LJwa I 41 Fcn je Fe,1 cii Fen wit/im,&nia.wlthout Mc1ni etc AC wa.ftr r poor3i - ah.ccnt etc.. Figur 3i. Oversigt over natunlige vegetationsfonlob I vardomrader til klima og tilforsel af uorganisk mateniale silting. Tansley 1949.

62 56. Walken 1970 han ved hjlp af 14 C-analyser af tony fna hojmoseprafilen sogt at bestemme hastigheden af den natuniige vegetationsudvikiing. Ud fna disse undensogeisen vanen knstadiet genenelt mere end 500 an; men henudfna kan det ikke sluttes, at en natunlig dannet knvegetation en neiativ stabil. Det skyides den stadige hvning af knets tonveavenfiade, sam i felge Walken 1970 en meliem 0,1 og 1,0 mm am aret, hvilket bevinker, at konkunnenceforhaldene meiiem de enkelte pianteanten til stadighed ndnes. Den kultunbetingede vegetationsudvikling kan illustnenes ved, at den pabegyndes en landbnugsmssig udnyttelse af et kn f.eks. ved gnsning ellen hosl2t. Buskenes invasion vii denmed fonhindnes, torvepnoduktionen mindakes, og samtidig skabes den heit nye konkunnencemssige fonhald meliem knets pianteanter. De arten, den enten tlen eller ved deres vkstfonm undgán afbidning og nedklipning, fan konkurnencemssige fondeleovenfar andre anten. Dette bevinker, at plantesamfundet 2ndres til at indehoide en sterne prccentdel af de konkunnencestnke anten, og den dannes et engsamfund figun 3. Hastigheden og máden,hvorpâ 2ndningen sker, afhngen bl.a. af sl&ningsfnekvensen Gadwin 1929 a, sianingshojden, sianingstidspunktet og gnsningstrykket. En konstant gn2sningellenheslaning af et knsamfund vii I felge Godwin 1929 b nesuitene I en "afbojet succession",. den kan na et iigevgtspunkt, som en afhngig af den virkende fakton. D.v.s. at ved en kanstant ensantet pavinkning af et natunligt dannet kn kan den skabes et engsamfund med en.relativ stabil vegetation. Stabiliteten opret holdes dog kun, hvis kubtunpavi.nkningen bibeholdes ufarandnet. Enhven ndning I dniften bevinken, at konkunrenceforhaldene i plantesamfundet forskydes, og der vil ske en udvikling henimaden ny iigevgt, ved at nagie arters hyppighed agdaminansoges, og andrea mindskes. Eventuelt kan nye anten etabienes, ellen andre udkonkurenes. Kultunindgrebet kan faktisk siges at udgone en okabogisk fakton, den pa lige fad med de natunlige miljofaktonen en medbestemmende fan vegetatianens udseende. Det en ikke muligt geneneit at forudsige hastigheden og amfanget af sadanne udviklingen, idet faktonen

63 57. sam omfanget af ndningen I dniftsfonm, fugtighedsfanhald, afstand til nrmeste spnedningskiide, arten og mngden af grssende dyn, gnsningspeniaden, slaningshojde, slaningstidspunkt, sianingsfnekvens og nningsstofindhaidet I jondbunden able pavinken vegetationsudvikiingen. Ved totait ophon af ingere tids kultunpavinkning vil den ske sa store og piudseiige 2ndningen i kankunenceforhaldene I pbantesamfundet, at vegetationsudviklingen fonegar meget hurtigt. Steen 1958 S. 51 beskniver den fonste ndning af vegetationen sam vrende af kvantitativ kanakter. De daminenende antens dkningsgrad mindskes, mens andre arter, sam tidiigene kun van spredt forekommende, far oget udbnedeise. Vegetationen kan fnit vakse op, ag ved vegetationspeniodens slutning ovenferes den visne vegetation til jordbunden, og den dannes et fonnelag. Dette fonnelag begunstigen hejtvaksende urten, og gn2siignende planter, mens iavtvoksende planter og mosser fan dnligene vkstbetindeisen sam felge af det skyggende lag af vissent plantemateriale. Nste tnin I udviklingen en af kvalitativ karakten, idet den sker en dinekte ndning af artsforekomsten. Antaliet af arten neduceres markant, samtidig med at en en ellen flere hejtvoksende anter opnar daminans. En sâdan spontan vegetationsforandning sam felge af ndrede, aftagende ellen ophenende kuiturpâvinkninger defineres af Larason 1975 sam tilgroning. Den typiske tiignoning af kn udgønes af høje unten og buske. Hvilke anten, den en tale am, afhngen I haj grad af de enkelte kntypers nningsstatus, fugtighedsforhold, omgiveisernes vegetation samt delvis den tidligene dniftsform. Blahdt de typiske tilgnoningsarten I overgangsnigkr kan nvnes heje bestandsdannende anten sam Ladden Dueurt Epilobium hinsutum, Stan Nlde Urtica dioeca, Tagner. Phragmites austnalis, Almindelig Mjodurt Fiiipendula ulmania, Toradet Stan Carex disticha, Ken-Star Canexacutifanmis, Aimindelig Fredies Lysimachia vuiganis samt enkeltstaende anten som Angelik Angelica syivestnis, Kr-Tidsei Cinsium palustne og Kal-Tidsel Cinsium olenaceum. Disse hoje anten findes sam regel spansamt og som iave individen i engsamfundene; men ved ophenende udnyttelse sken den en knaftig opvkst af ovennvnte anter.

64 58. Denne opvkst sken pa bekostning af lavere unter som f.eks. Maj- Gogeurt Dactyionhiza majalis figun 32, Trviekrane Lychnis fbos-cucuii, Engbiomme Tnoiiius eunopaeus, Almindeiig Skjolddrager Scuteliania galeniculata, Vinget Penikon Hypenicum tetnapterum og mange andre heniblandt fbere onkideen, den skygges bart bade sam folge af de hoje unters vkst og det ttte fennelag Regnell 1979, Vinthen 1980 a. Figur 32. Maj-Gogeurt en en af de anten I nigk2rene, den skygges bant ved opvkst af heje planter. Tegning Jens Chn. Schou, Hvis n sdan tilstand med dominans af heje bestandsdannende unter forst en etablenet, kan den videne udvikiing mad busksamfund fonsinkes I vsentiig grad, fordi heiler ikke froplanten af tnen ag buske kan kiare sig I den ttte skygge Vinther Af vedplanter, den typisk danner buskstadiet, kan nvnes Gna- P11 Salix cinenea, øret P11 Salix aunita, Femhannet P11 Salix pentandra, Pans Mynica gale, Dun-Bink Betula pubescens, Vonte-Birk Betula penduia, Fyr Pinus app., Hvid-Gnan Picea giauca ogred-el Alnus glutinasa. Hvilke anter, den vii kolonisene en bestemt iokaiitet, afhnger igen af lakabitetens nningsstatus ag gnundvandsfanhoid samt af spnedningsmuliqheden for de

65 59. ovennvnte arten. I able tiifide vii vedpiantebevaksningen skabe ndningen I jondbundsforhaldene, iysforholdene og gnundvandsstanden Godwin 1936, Tanrant og Miller 1963, Stalfeidt 1965 S , Eiveland 1976 s. 133, Larsson 1976, lunnen et al. 1976, Regneil 1979, Vinther 1980 b s. 173, a. 183, s Disse ndningen bevirker, at knvegetationen delvis udkonkurreres af mere skyggetalende skovbundsplanter. Det typiske tilgnoningsforleb af en eng eften opherende udnyttelse en vist skematisk pa figur 33. GRIESNING OG/ELLER HØSL.T tave urter - mange arter OPHØRENOE UONYTTELSE - BEGYNOENDE TILGRONING haje urter - ferre arter S SENERE TILGRONINI3SSTAOIUM 1 iit11cl busksamfund med nye arter Figur 33. Typisk tilgnoningsfonlob af en eng ved. Vinthen 1980 a. ophenende udnyt- Hastigheden hvonmed en eng gror til ved ophorende udnytteise en meget haj. Det ovenfor omtaite stadium med heje urter kan I overgangsnigkn eksempelvls ns efter 7 an Vinthen 1980 b, s og 15 r Regnell Buskstadiet kan I flere tilflde nas eften bare 10 an Larssan 1976 s. 52, Tyler , men hastigheden vii dog vane forskellig pa de enkeite iokaliteter. Genereit glden dog, eften opherende udnyttelse. et stykke tid, og at tilgraningen fonegar hurtigst umiddelbant Tilgroningshastigheden aftagen efter et successionsstadium dominenet af heje unten

66 60. med enkeite buske vii forekomme gennem en bngene peniode. Nan buskvegetationen han naet et vist udviklingsstadium, kan denne neiativt huntigt omdannes til en egentlig skovvegetation Larson 1976 S. 53 eksempeivist eften 30 an Regneli 1974 s yneiivet. Dyreiivet I de forskeilige knsamfund en kun I ninge amfang blevet undersegt og specielt en entomalag.isk undensogelse Sf forskellige typen af vadamrader en strkt páknvet. Ud fra de store fanskelie I knenes vegetation og struktun vii den dog ogsa vre stone forskelle I k&nenes faunasammenstning. I det folgende omtales naglef gennere1ietnk vedrenende knenes indhold af insekter og fugle. Knenes vegetationssammenstning en i haj grad bestemmende for fonekomsten af insekten. Mange insekten en saledes knyttede dinekte til 1 ellen fiene piantearten, f.eks. ved at enten lanverne ellen de fuldtudviklede insekter udnytter pianten/erne sam fodekilde Lynebang D.v.s. at disse insektens forekomst pa knlokaiitet I hej grad afhnger af, om denne/disse planteanten er. Vegetationens struktur en Ugeiedes en faktor, den han stan betydning fan faunasammenstningen. I en hej tt urtevegetation vii den saledes vane betydeiige forskeile i tempenatun, fugtigheds-, lysag vindforhold ved og ovenst oppe I vegetationen. henhoidsvis jordaverfiaden, midt I vegetationen Dette nesulteren I sa vidt forskellige ievevilkâr, at mange forskellige insekten kan f denes fysiske rniljeknav. I de natuniigt udviklede knsamfund samt I enge under tilgnoning en den dannet et lag af vissent piantemateniale. I dette lag en den ideeile betingelsen for bl.a. spninghaler og miden samt fbene arter af rovbiller Lynebong I den grssede, nebativt iavtvaksende engvegetatian findes den ikke en sa udpnget lagdeling I de fysiske fonhoid, sam I den hojtvaksende vegetation, og samtidig en fenne laget kun meget svagt udvikiet. Denimod en antailet af pianteanten betydeiigt storre end i den hojt- en

67 61. vaksende urtevegetation. Det en denfor klant, at engene han en insektfauna, den en fonskeiiig fna den, den findes I tilgnoede enge ag i de natunligt udviklede kr. Lynebong 1970 nvnen, at enge, den gnsses af kneatunen fra det tidlige fonan, han en nelativ artsfattig fauna, og undensegeiser fnaovendnev pa kaikholdig jondbund viser, at Jo hejere vegetationen en Jo flene anter og mdlviden, kan den appebne Duffey et al 1974 s. la6. Dette betyder dog ikke, at faunaen I den hejtvaksende vegetation en mere interessant, tvntlmod kan de iavtvoksende enge indeholde fiene nelativt sjldne insekten, fondi disse en knyttet til l-flere af engenes kanaktenistiske, men nu sjidne piantearter. I knlakaliteter en fuglene nok den dynegruppe, den en bedst undersegt. I felge Larsson 1976 s.59 en vegetationens stnuktun I v- sentlig hojere grad bestemmende fan en lokalitets fuglebiv end vegetationens artssammenstning. Karakterfugiene pa de grssede ellen slede enge en vadefugle sam VIbe Vanellus vanellus, Dabbeltbekkasin Gallinagogaibinaga,og Rodben Tninga totanus samt arterne Gui Vipstjert Motacilla flays ag Sanginke Alanda anvensis Lanason 1976 a I de tilgroede enge samt I de natuniigt udviklede kr dominenes fuglefaunaen denimod af sangene og andre spunvefugle. Pa ved figun 34 gives et skematisk avenbiik af 2ndningen af fugiefaunaen en tilgroningsproces fra eng tilbusksamfund. I fonhold til engsamfundet en vegetationen I busksamfundet betydelig mere iagdelt. Det betyden, at fiere fugleanter kan fâ opfyldt deres miljeknav, og busksamfundet indeholder denfon generelt flene ynglende fuglearter end engsamfundet. Sam omtalt under krenes insektfauna en en stenre artsdiversitet dog ikke altid at fonetrkke, idet engene udgen yngie- founagenings- og nastebokaliteten fan flene fuglearter, den en i kraftig tiibagegang hen i landet.

68 -S Tiignoning -. -,., -?/ 1", " 4?% / Kreatun*fgr*sset fugtig eag. Ikk.-ynglende S1eri. DruIr Dobhi11 Bekkisin arter Ynglende arter ibe, Dobbelt BkLisin. Rødbn Gui ipstjrl r- 1 Gres og urtevegetatiun [kcfugi. Engpiber Rorspurv L Urtevegetatiofl og GneshoppeSaflger, Sivsanger. Ker sanger. Rørspurv, Nattergal, Løv sanger. Tornsanger Figun 34. Udvikling af fuglelivet ved tilgnoning af et engsamfund Fremstiliet ud fra Ferdinand Maistnmn ogpiejebehoy Hvis malstningen fan de natuniigt dannede kn en at fasthaide kenstadiet, vii disse plantesainfund have et start piejebehav. Piejen vii I sa faid typlsk besta I en slaning af vegetationen uden far vkstssonen ca. hvert an samt en eftennydning af opvaksende vedpianten. Eiidvldere kan det vane nedvendigt at sikne kenenes gnundvandsstand. a visse iokaiiteten f.eks. tonvemosdannede hngesk-fattigkn vii slaning aftest vane unodvendig. En maistfling am natuniig vegetationsudvikling knever denimad ingen pleje. Engene en hypplgst fnedet med det formal at bevane en lavtvaksende ag ofte antsnig vegetation. En sadan maistning giver et stort pieje-. behov, da vegetatiansudvikilngen ved ophenende ellen ndnet udnytteise fonegan meget hurtigt se kapitei Plejen vii oftest besta I hesit og/elien gnsning alt efter hvilken tidilgene udnytteise, den forte tii det enskvndlge piantesamfund, samt hvilke pnaktiske og ekanomiske midlen, den en til radighed. Endvidere kan en eftennydning af vedpianter hvert an samt en sikning af engenes hoje gnundvandstand ofte vre nedvendige indgneb. I ti1fide af, at tiignoningen aiierede en ret fnernskneden, skai den forst ske en

69 63. rydning af tnen og buske eventuelt eftenfuigt af en sianing ag/ ellen en afbnndning af en del af vegetationen. Tit vii den fonekomme konfliktsltuationen, hvon en pleje, den en gunstig for genskabelse af en bestemt vegetationstype, vii vane direkte skadelig far en sjlden plante- ellen dyreart, sam en hjemmehorende I et andet successiansstadium. I sa faid ma den i hvent enkeit ti1fide noje vurderes, hvad den ben pnionitenes hejest, ellen am det en muiigt at tilgadese begge intenessen pa en tlifnedsstiibende made. Lesningen vii I mange tilfide vane en farm fan masaikpleje, hvor den apnethaldes flene fanskelilge successionsstadien inden for omradet.

70 PLEJEMETOLER Fenst i de seneste an en det blevet aiment erkendt, at pleje af enge og moser en nedvendig for at bevare dem. En sadan pleje kan enten have til formal at: 1 fasthalde en natunlig opstaet vegetation pa et bestemt udvikilngsstadium, 2 fasthoide en kuitunbetinget vegetationstype, 3 genskabe og senene fastholde en bestemt vegetationstype. Lette faretages ved indgneb bade I en natunlig vegetationsudvikilng og I en tilgnonlng betinget enten af kultunindgneb f.eks. tenvegnavning I hejmasen ellen af en ndnet/apherende udnyttelse f.eks. ved aphenende gnsning I et engsamfund. 4 bevare en sjlden plante ellen dyneant. Hviike metaden, den en anvendebige, vii I hvent enkelt tilf1de afhnge af fonmalet med plejen samt kendskab tib plantesamfundets opstaen og eventuebie tidbigene udnyttelse. De metoden, den anvendes til pleje af enge og moser, hyggen for det meste kun pa et genenelt kendskab til tidiigene tidens bandbrugsmssige drift, tearetiske avenvejelsen og ikke dakumentenede enfaningen. Kun I meget begnnset amfang en den gennemfont egentlige piejefonsog ellen blot en nlmeiig negistrening af de enkeite metoders piejeeffekter. De f fonseg, den en udfent, stammer havedsageiigt fra Svenige og England. Plejemetadenne kan opdeles I 2 pnincipieit fonskeilige typer: 1. Engangsindgneb 2. Kontinuenbig pleje 5.1. Engangsindreb. Engangsindgneb betegner indgneb, den han til formal at fanberede den kantinuenlige pleje. Dvs. at engangslndgrebene benyttes sam fenste fase I en retabiening af et amrade. Af engangsindgreb kan nvnes feigende: Rydning af tnen obuske Dette Indgneb kan foretages I sue masetyper, hvor malstningen en at genskabe et tnfnit piantesamfund.

71 _._l.l.l. Metade I mindne amnader kan indgnebet udfones ved en total rydning af able tner og buske pa en gang, mens storre bokaliteter ben ryddes aver en flenanig peniade. En sadan tninvis rydning kan vre begrundet I rent nesaurcemsslge ag ekonamiske farhold, iigesom indgrebet vinken mindre voidsom set ud fra en stetisk ag blologisk vunden ing. Den tninvise rydning kan ske ved en udtynding ellen ved at fanetage en fuldstndig rydning af delomnaden. I begge tilfide ben Indgnebet vane afsiuttet I bebet af ca. 3-5 an. Udtyndingsmetoden en nak mest benettiget I en ldne tt opvkst, saledes at iysstillingen fonegar gradvist, men derudaver vii en total rydnlng I debamnaden nonmalt vre at fonetnkke. Ved denne metode ryddes de meat vndifulde ellen mest tnuede anealen ferst. I farbindelse med nydning af sterne amnader kan den eventuelt eftenbades nagle klyngen af trter og buske sam fnisted fan det planteog dyneliv, den en tiiknyttet tilgron-ingsstadiet. En sádan hensyntagen kan foretages ved at beholde buskvegetationen ud mad en e- ventuelt amkransende skov. P denne made vii den ogsâ fonekomme en glidende overgang mellem vegetationstypenne kr-busksamfund - skov Elveland pa de fleste lokaiiteten en det nedvendigt at foretage rydningen manuelt motonsav, okse, knive, oprykning af mindre tren og buske med nod figun 35. _::Jea- TJØRNEKNIV RYDDEKNIV ni. 402 Ingde 70 cm, vagt 700 g kr ekstra skaft kr. 45,00 CANADISK ILTIS OKSE nr Ingde 69 cm, vgt m. skaft 1600 gram PARTNER P 70 Nr m. skaft og gbes.kytrer kr Med 15" svrd kr. 3220,00 Ekstra skaft, Hickory kr. 38,00 Med 18 svrd kr. 3280,00 Figun 35. Eksemplen pa manuelt nydningsmateniale. Dansk Skavkontor 1980.

72 66. En sadan manuel nydning han den fandel at vre seiektiv, hvanved sjidne arten kan spares, ligesom skaderne pa tervebunden minimeres Duffey et ai, 1974 a I meget "biede" hngeskiokaiiteter, hejmasen og soligene kr E<an det dog afte vane nedvendlgt med en vis form for kanalisening af det mandskab, den faretager nydningen se8.l Maskinelle metoder knver stare sammenhngende arealer for at vre praktlsk og ekonamisk berettiget; men hyppigt vii det vre umuligt for maskinerne at kore I de fugtige omrader uden at gene star skade. Metodenne en desuden ikke seiektive. Af maskinelie metader kan nvnes Kommittên for ekanomisk bandskabsyard 1975: 1 Knivkiippen, som kan anvendes I amnader med opvkst af ret spinkle vedpianter. Stammediameteren ma kun has enkeite mdivider vane mere end mm. 2 Slagleklipper anvendes til noget grovere opvkst. Pu, El ag Ege-apvkst med stammediameten pa op til mm kan nelativ let ryddes. Det afslaede mateniale senderdeies. 3 Skiveklipper specielt konstrueret til buskrydning kan fide trer op til 200 mm I stammediameter. Det afsiaede mateniale sonderdeles ikke I samme grad sam af slaglekiipperen. Genenelt glder, at skivekiippenen og siagleklipperen en mindre folsomme overfor f onekomst af vissent piantemateniaie, tt untevegetation og mindre ujvnheden end knivklipperen. Endvidere en genvksten af vedplanter mindre efter afslaning med skiveklipper end med slagieklipper og knivklipper Kommittên for ekanomisk landskapsvard Antaliet af stodskud fra nyddede lovfldende buske og tner afhngen desuden af faktonen sam nningsforhold, fugtighedsf orhold, ekspone ring, stammennes alder og vitalitet, rodsystemets stenneise, ryd ningstidspunkt samt lngden af stubbene Ebveland 1978, a. 37. De to sidstnvnte faktonen en det muligt at vaniere ved udfonelsen af plejen.

73 67. 5.l.l.2.Tidspunkt Ifelge Elveland 1975 vii en rydning af vedplanter lige fer denes blade en fuidt udviklede resultere I det mindste antal af efterfelgende stedskud. Arsagen hertil en, at vedplantenne pa dette tidspunkt han apbnugt den oplagsnning, der fandtes I redderne, og fotasyntesen har endnu ikke produceret snlig meget nyt organisk stof. Set ud fra dette synspunkt ben en nydfling faretages engang I maj. En sadan forsommerrydning ben dog kun avenvejes I mindre amnader med relativt f trer og buske. I sterre omrader ben hensynet til fred i dyrenes yngleperiade geneneit pnioniteres hejere end de egede amkostningen I farm af et stenne antal stub- ag radskud, og rydningen ben derfor finde sted I vmntenhaivanet. Desuden en fugtigbundssamfundenes breevne modstand mod nedsbidning og aptnampning af jardbund og piantedkke stonst I vmnterhalvaret, specielt hvis tervebunden en frassen ag dkket af sne Lejtnant Stubhojde Antaliet af efterfolgende stubskud en omvendt praportianait med stubhojden Eiveland Lange stubbe vii derfor give de farreste stubskud. Hvis rydningen skal eftenfolges af slaning, en det dog vigtigt, at stubbene buyer sa korte sam muligt. Set ud fra et stetisk synspunkt vii konte stubbe ligeledes vre at fanetrkke Behandling af materialet Den ryddede trvkst skal fjernes fra amnadet sa hurtigt sam muiigt ag heist pa en sadan made, at urtevegetationen skanes meat muiigt. Eventuelt gavntr kan maske slges, mens det evnige kan flishugges ag slges ellen brndes, depaneres i omkningliggende skov ellen keres bart. En bnnding ben I videst mulig amfang ikke udferes I det ryddede omrade og aidnig I hejmoser pa grund af faren far tenvebrand, oget gedningstilfersei og lokal edeiggelse af piante- ag dyreiiv. Hvis bnnding pa stedet en den eneste muilge leaning, kan seive afbrndingen foretages efter felgende retningsiinier givet af Eiveland 1975:

74 68. Bnndingen foretages i vinterhalvanet bedat I penioden 1/11-1/3 og uden for de meat bevaningsvrdige omnader. Det ryddede mateniale stakkes i sa fa heje stakke sam muiigt, hvorefter iiden "fodres" kontinueniigt, saledes at brndingsstedets areai minimeres. Endvidere faretages afbrndingen sa langt nedstrems I knet sam muilgt fan at mindske tllfersben af nn ingsstoffer. Efter afbrndingen ben aske og deivis afbnndte grene samies sammen ag depaneres I I en amkningiiggende skov ellen graves ned. pa Brandpietten kan det everste tervelag a-2a cm vendes med en spade, saledes at den brndte averflade vender nedad. Ved en sadan gravning feres apiningsdygtige fro op I overfladen. Omradet trampes til, hvilket letten planternes indvandning. Hvis det en muligt, ben afbrndingen dog udferes pa transportable metaiplader pa hoje ben Tyler 1981 a Kemisk bekmpelse Den findes forskeliige kemiake metader til bekmpelse af trapvkst; men disse metader bor ikke anvendes I plejesammenhng, da en eventuel nedbnydning af de anvendte staffer tager forholdsmssig lang tid I de ofte vandmttede jorder.. Hvis den alligevel anvendes kemisk bekmpeise, ben midlerne benyttes med den storste omhu og kun paferes p selve stodfladerne uden at komme vegetation Effekt i direkte kantakt med anden En rydning af vedpianten pavirker plantesamfundet pa felgende mader: 1 Lysmngden til untelaget eges 2 Grundvandstanden haves, fordi trerne en mere vandfanbrugende end urterne 3 Nedbrydningahaatigheden af det organiske ataf nedsttes p grund af den hvede grundvandsatand. Disse ndninger bevirker, at krpianterne far bedre livabetingelaer Afbrnding af vissent plantematenlale. Afbrnding kan benyttes sam plejeindgreb i forseg pa at genskabe et engsamfund ud fra et tilgroningssamfund, hvor den findes en del aphabet vissent plantemateniale. En sadan afbrnding fjenner ikke blot det visne plantematenlale, men bevirker agsa et eget indhoid af nningsataffer I den vegetation, den skyder op. Vegetationen faretrkkea da I hojere grad af graaende dyn, sam ved tramp og afbidning dereften holder vegetationen pa et lavtvaksende stadium

75 Larsaon 1976 a. 47. Afbrnding akal aitid efterfelges af gra- - ning ellen heslt far at fasthalde den enakede tilstand. Gentagne afbrndinger af samme omnade ben undgas, da langtidseffektenne kan vre skadelige far insekten, jondfauna, vegetation og jondbundsfarhold Metode Den findes to forakellige afbrndingsmetader: Modvindabrnding ag medvindabrnding. En madvindsbnnding bevirker en hej temperatur ved jardoverfladen ag giver en mere fuldstndig afbnnding af et amnade. Den hoje temperatur kan dog akade enkelte vkater Larsson 1976 a. 77. En medvindsbnnding giver en hurtig og afavidende afbnnding, hvor kun det meat terre mateniabe bnnden af. Temperaturen ved jordbunden bliven derfon ikke anlig hoj Larssan 1976 a. 77. I kr ben den kun anvendes medvindsbnnding, da nisikaen for tervebnand ved denne afbrndingsmetode en minimal, ligesom temperaturen sjident bliver.?,ahj,at plante- og dyrelivet skades. Uanset vaig af metode ben afbrndingen fonetages udenfor vkst- og ynglessonen, dvs. I penioden 1/11-1/ I Sikkerhedsfonanstaltninger For den pabegyndes en afbrnding, skal folgende farudstninger vre opfyldt: 1. Matenialet akal vre nimeligt tent, 2. Vindhastigheden ben ikke vane aver 8 m/s, 3. Vinden ma ikke blase i retning af bebaeise ellen ietantndelig skav, 4. Der skai etabieres brandblter I en bredde af 5-10 m ved fjernelse af brandbart mateniale, 5. Den skal vre tilstrkkeligt med mandskab fansynet med siukningsmateniel, 6. Brandmyndighederne skab vre kantaktet i fonvejen slaning Sianing sam engangaindgneb kan benyttea ved restaunening af et engstadium ud fra et tiigraningssamfund, hvis den efterfelgende kantinuenlige pieje skal besta af grsning. Ved sianing af den heje urtevegetation lettes dynenes adgang til omnadet. Endvidere begunsti- -gea apvksten af grsningsarter, sam faretnkkes af dynene Regneli

76 , Tyler Dyrene opsogen dermed I stigende grad de slaede omnaden og holder de hoje urten nede ved afbidning ag tramp Metade sianingen vii i de fieste kr kun kunne udfores manuelt, d.v.s. med be, "buskrydder" figur 36, ellen fanskellige typer af motordrevne handslaningsmaskinen sam f.eks. en "Alien Scythe" ellen en "Flymo" Duffey et al a Sidstnvnte angives at kunne ala 0,4 ha overdnevsvegetation pa 1 dag. En "fingenklippen" af menket "Holder" han vist sig at vane meget effektiv. Stonre slâningsmaskinen fastspndt traktoner en vanskelige at benytte I vadomnaden, da de let odelggertorvebunden. En speciaibygget Seiga amfibie - nenhostningsmaskine med meget brede hjul, som nvnt I Fredningsstyrelsen 1978, a. 31 ellen andre speci.albyggede traktorer med brede hjul og pamantenet en sianingsmaskmne se Sandell 1978 kan dog sandsynligvis benyttes. Specielt i storre sammenhngende kromrader vii de maskineiie alaningsmetoder kunne anvendes med fordel, mens manuel slaning en bedat og billigst I mindre og ofte avert tilgngelige lokabiteter. Ved manuel slaning en den desuden muiighed far at udove en via aebektion, saledes at sjldne arter kan spares, mens det med de aterre maskinelle metaden ikkeen muligtat tage sadanne hensyn I.E nr " blad kr. 151,75 LESKAFT, redi. sti, vgt 1700 g, nr. 96 LESTRYGER nr. 98 I stk. mm. io stk. kr. 60,80 kr. 4,55 kr. 4,00 KULTUR.LE nr. 755 komplet m. stmrorsskaft biadingde 40 cm, vgt 2,1 kg. nr. 755 kr. 353,00 Ekstra blad nr. 755 B kr. 258,50 Ekstra knlv nr. 755-K kr. 40,10 BUSKRVDDER Partner B 400 kr ,00 mci- 1 klinge Buskryddaren kan leveres med 2 typer kllnge. 173-A: savtandet klinge.. kr. 108, B: skovltandet kllnge.. kr. 108,00 Grs.snorehoved kr. 248,00 Ved bestilling af klinger til andre fa. brikater - opgiv hulstarrelse. Figur 36. Eksempben pa manuelt sbaningsmateniale. Dansk Skavkantor 1980.

77 Tidspunkt Eften en eventuel nydning af vedplanter udferea slaningen af der heje untvegetation omkning 1/7, hvarefter dyrene iukkes ud pa amradet ca. 1 uge efter. En sadan abaning en kun pakrvet I omnaden, den en aa fugtige, at det ikke en muligt at stte dyrene ud I omnadet fra begyndelsen af graningsasonen /Endning af grundvandstand Dette indgreb kan fonetages ved restaurening af hejmaser og kr, hvar vandstanden en anket sam felge af drning. Det meat enkie indgreb bestar i en apfyldning ellen opstemning af forekommende dnningskanaler; men ogsa mere avancerede indgreb sam vending af drn ellen oppumpning af grundvand fra dybeneliggende vandfarende lag kan I enkelte ti1flde overvejes dog aidnig I farbindelae med hejmoser ellen ekstnemfattigkr. Endvidene kan en midlertid hvning af grundvandstanden benyttea til : at kvle en opvkst af vedpianter.. Indgrebet kan f.eks. udfenes I moseomrader beliggende I tilknytning til en so ved at indstte et stigbord I aflobet fra soen. a denne made kan hojden af seens vandavenflade ag dermed grundvandsstanden i de omkningliggende amnader reguleres. Et s&dant indgreb kan dog kun udfones pa et fatal af iokaliteter. Ved hvning af grundvandatanden kan den dog let apsta konflikt melbem landbrugsintenessen ag onsket am bevaning af vadamnader Jensen Opnensning af eventuelt farekommende aflob fra et maseamrade kan kun komme pa tale, hvis omradeta udvikling gan mad atadig fugtigene forhald Elveiand 1975 a. 70 og bont fna det onskede plantesamfund JOrdbearbejdning Sam engangsindgreb i et tilgraningsaamfund kan indgrebet beata I en sammennivning af viasent plantematenialeheiveland 1975, s. 68. Tidspunktet fan indgrebet en omkning januar-inarts. Indgrebet enstatten da deivist afbrnding. I iakaiiteter, hvan sianing skal an-

78 72. vendes til kontinuenlig pleje, han indgrebet ingen mening, da det visne matenlale I sa fald aibigevel fjernes under sammennivningen af det afsbaede. Af andre indgreb L<an nvnes tervevending pa brandpletter og under fldede tner, hvis trenne han aflejnet et lag af vissent plantemateniale. Indgrebet udferes am efteraret Elveland 1978 a. 77, men ben farelebig kun faretagea pa foraegsbasia. Sam et apecielt indgreb kan nvnes apgravning af atone tuedannende ataranter, hvis disse med deres vkst kv1er al anden vegetation Elveland 1978 a. 77. De opgravede tuen kan enten fjernes ellen igges omvendt ned I hullerne Kantinuenlig pleje Den kontinuenlige pleje beatan af indgreb, den udferea pa en ensartet made med en bestemt frekvens og med dët formal at fastholde en given vegetationstype. Den kantinuenlige pleje eftenfolger eventuelle engangsindgneb. Af farakellige metader kan nvnes: Grsning Denne plejemetode kan benyttes I kn, hvar malstningen en at fasthaide ellen genskabe engsamfundet. Ideelt set bor gnsningspleje kun benyttes pa lokaliteter, hvon malstningen en at genskabe ag/ellen fasthalde en tidligene grsningabetinget vegetatianatype. Ofte vii grsning dog af praktiske og ekonamiske arsager benyttes sam pleje I stedet for hosit, selv am de to metoder ikke giver helt det samme nesultat Grsningens pavirkning af vegetatianen Den samlede gnsningseffekt, hvar nogle plantearter begunstiges, og andre fan danligere farhaid, benar pa kanakteren og amfanget af de forskellige pavmrkninger sam gnsningen medferer Pehrsaan Generelt pavirker gnssende dyr vegetation og jordbund pnimrt gennem afbidning, tramp ag lakal gedningstilferael. Ved den egentiige afbidning fjernes bade assimilerende og frepraducerende akuddele Steen 1958 a , ligesam mngden af averjandisk vissent plantemateniale mindakes, sam falge af at en del af den producerede plantemngde fjernes. Endvidere reduceresvegeta-

79 73. tionens gennemsnitlige hojde. Da grasende dyr en mere ellen mindre seiektive I derea grsning, pavmrkes vegetationen pa en uensartet made Tamm Stikkende, ildeamagende, giftige, svnt tilgngelige ellen grsningstalende arter favoriserea aaledes under en grsnlng pa bekoatning af de ovnige anten. Ved pabegyndelse af gnsning I et keromrade under tilgroning vil mngden af ophobet vissent plantemateniale hurtigt blive reduceret. Det akyides, at de visne plantedele ved nedtrampning bninges i kontakt med jondoverfiaden, hvarved den aken en huntigere nedbnydning af matenialet. Tnampet og de ovnige pavmrkninger ved dyrenes fremtrngen kan apedi-.. elt vinke ode1ggende pa. nagle planters 1ev, stngler, knopper og andre tilvkatpunkter, nhizomen og radsystemer. Derved forninges disse vksters assimilation, nningstranaport og formening. Desuden bevirker trampet en forttning af jardbundens everste lag, hvorved jordbundens porestenrelsesfondeling ndres. Ved dyrenes tramp kan den endvidere ake brud pa vegetationsdkket, saledes at tervebunden blottes. Dette skaben forbednede spinings- og etableningsmuligheder for en&nige piantearten, den udelukkende fonmeres ved fre Penssan 1977 samt for andre lyskntvende planter. Endvidene sker den en spredning af fro via dyrenes klove og pebs. Ved dyrenes faste godning og unin tiifones piantesamfundet lokalt hoje koncentratianer af nningsstoffer. Den faste gedning kan I begyndelsen delvist kvle den undenliggende vegetation, men derefter sea en kraftig opvkst af isr grsser og kiover Norman ag Green Da dynene undgán fodesogning I op til maneder amkning egne godningasteder Norman ag Green 1958, apatar den en mosaik af hoj og lay vegetation. I omrader, den kun pavinkes af unin, aker den denimod Ikke grsningsvgning. Dyrenes gedning kan indehaide en del ufordojede fro, og den aker saledea en freapredning af visae plantearter, bigesom godningskbatterne han en vigtig funktion sam spinings-. bede fan Isr enanige planter. Trods den pletvise gedningstilforsel bevirken grsningen, at den netto sken en fjennelse af nningsstoffer fra plantesamfundet.

80 74. Gnsningseffekten vanieren dog for de farskelbige dyrearten sam fobge af fonskelie melbem dyrenes gnsningspreference hvilke plantearten dynene faretnkken at grsse, gnsningsvaner og grad af optrdfling af vegetationen se bi.a. Olason 1975 a, Pehrsson 1977, Buttenschon og Buttenschon 1978, Buttenschon 1980 a I tabeb 5 en opsummenet nagle af de vigtigste grsningsvaner has far, kvg og heste. Det sea heraf, at kneatuner en bedst egnet til gnsningspleje I vadomrader. De en at fonetntkke frem fan heste og fan, fordi heste lettere tnder vegetatiansdkket I stykken Buttenschon 1980, og fordi farene i meget hoj grad undvigen at grsse I fugtige omraden Olsson 1975 b, Pehrsson Desuden en det ofte kun praktisk muligt at benytte kvg til landskabspleje I sterre omfang pa grund af problemen med anskaffelse af heste og far. Ved et gnsningssamspil mellem kreatuner og fan ellen meilem kneatuner ag heste udnyttesomnadetbedne, bi.a. fardi fan og heste gerne gnssen omnader med kneaturernes ekstrementer Pehnssan 1977, Olsson 1975b, og plejeeffekten vii I de fleste tilfide forbednes. I vdomnaden vii den optimale gnsningspleje denfar besta af ungkneaturen af m1kekvg evt. suppieret med enkelte heste ag da gerne panier, da disse kun I mindre omfang trden vegetationen I stykker. Ofte en det dog kun muligt at skaffe ungkneatuner. Disse kan I 5-6 manedens alderen ernnes udelukkende ved grsning uden tilskudsfoden Fnycklund et al 1975 a Gnsningseffekt Gnsning kan I pnincippet opfattes sam en ekaiogisk fakton pê iinie med de natunlige miljefaktaren sam f.eks. klima og jord-. Indstning af grsning I et plantesamfund, sam ikke tidiigere ellen sam ikke I lang tid han vret grsningspavmrket, en denfon et meget start indgreb, sam i hoj grad ndner vegetationens sammenstning. Ifelge Steen 1958, a vii den ferst ske en kvantitativ forskydning af samfundets arter. De dominerende hejtvaksende arter vii aftage I betydning og afioses af andre arter, sam tidligene

81 . GRhSNINGS- SELEKTIVITET GRJSNING ÀY omfang VEDPLANTER foretrukne arter SLITAGE PA VEGETATIONEN VRA RJD EG ME KVJG lay mindre pu eg rem asp mindre HESTE hoj stort pu asp ron eg stor FAR meget hoj meget stort asp pu ron mindst Tabel 5. Oversigt over nogle af de vigtigste graesningsvaner hos kv

82 76. bbot forekom I begrnset mngde. Desuden vii den ske ndninger I de mindre domlnerende arters Indbyrdes forekomst. Dernst vii den efter et stykke tid ske en kvalitativ farskydning af artssammenstningen, hvonved nogle af de apnindeligt forekommende arter foravinder, og nye dukker op Steen 1958 a. 49. Hvar huntigt dette sker, afhngen bi.a. af grsningstrykket, plantesamfundet og afstanden til spredningskilder. Denne forskydning vil tilsidst ophone, og den opstar en fly ligevgt I artssammenstningen og dominans. Denne antssammenstning indeholder flere lavtvoksende urter. Fonudstningen for at denne ligevgt kan etabieres en dog, at grsningstnykket en reiativt konstant fra an til an, i madsat faid vii vegetationen til stadighed ndnes. Denne ligevgtsteani ma dog ikke tages alt for bagstaveligt, idet vegetationssammenstningen ogsa bestemmes af andre faktaner. lendringer I disse f aktanen kan derfon agsa resuitene I ndningen I den forekammende vegetation. Steen 1958 a. 41 nvner, at gnsning han en farm for dabbelteffekt p& vegetationen, idet gnsning med en via intensitet giver et "flonistisk optimum" maksimalt antal arter. Undersknides dette grasningstryk, mindakes artsantaiiet sam folge af en begyndende tilgnaning, og oges grsningstnykket, sker den ligeledes en neduktion af artsantaliet, men nu sam feige af seive grsningen tat afbith. ning, optrampning af torvebunden, star gedningspavirkning. Det flonistiske optimum vii ofte vre identisk med den ud fra et fredningsmssigt synspunkt onskvndige. I strkt gnsningspavirkede areaier vii gnningen ofte vre den vigtigste miijofakton, ag vegetationen indehoider da en star del af de anter, sam angives I tabel 6.

83 77. Geurn rivale Polentilla anserina Ranunculus reperzs Agroslis canina, stolonifera Acliillea millefolizzm Aichemilla glaucescens, pastoralis Campanula rotundifolia Gatium boreale - verum Ilieracium auricula LaIhrus pratensis Leonlodon aulumnalis Potentilla erecta Prunella oulgaris ltanunculüs acris Runzex acetosa Slellaria graminea Succisa pratensis Taraxacum spp. Vulgaria Blysmus cornpressus Carex fusca, panicea Juncus conipressus Sesleria coerulea Trifoliurn repens Veronica charnaedrs Vicia cracca Agrostis tenuis Anthoxanthurn odoraluni Deschampsia caespitosa Fesluca Ovina rubra Luzula campestris Poa pratensis up. eupratensis Cliniacjwn dendro ides Eurhynchjum distans Hjjlocomjun splendens Mnium allme Rlqjtidiadelphus squarrosus Thzzjdjizm philiberti label 6. Plantearter den hyppigst farekommer i net hardt grssede engomnader. Steen 1954.

84 78. Hovedpanten af disse anter en enten iavtvaksende, mattedannende, rosetplanteneilen tuedannende urter samt gnssen, som ved deres vkstform taler ellen undgar grsningen. De nvnte anter en desuden I ston udstrkning almindelige, konkurrencesvage, ofte kv1stofbegunstigede arter med en star geografisk udbredeise. Ifolge Tamm 1956 og Lansson 1976, a. 72 begunstiger gnsning pnimnt grssen fnem for bredbladede urten. Sam det fremgar af ovenstaende, en grsning ofte en forudstning for et hojt artantal og herunder indhald af flonistiske sjldenheden. Ifelge Steen 1958, a. 43 udger de fionistiske sjldenheden i grssede kn dog ofte reiikter fra en tidligene peniode med hoslt. Gnsningen han i disse tilfide delvist kunnet erstatte sianingen, og artenne han avenlevet, selvom miljofarhaidene ikke iangene en ensartede. Forudstningen en dog, at gnsningstrykket en af "middel" styrke, og at den Ikke fonetages nagen form for gedskning Steen 1958, a. 43. derfor af meget star betyd- Faststte1se af grsningstrykket en ning vj pieje af kr Grsningstyj I forbindeise med faststtelse af gnsningstrykket antal dyn pn. ha I et givet tidsrum med henblik pa pieje af et kromrade ma den tages hensyn til faktoren sam: Kneatunennes race og aider, grsningspenioden, plantesamfundets pnimrproduktion, kreaturernes udnyttelse af vegetationen, nningsindholdet i vkstenne samt optrdningsfanen gnundvandsfonholdene. Det sea af figur 37, at den stenste ti1vkst i plantesamfundet forekommer I forsommeren, et fanhoid den dog ikke en g1dende I de meat fugtige kr. I disae plantesamfund skal datoangivelserne pa x-akaen sandsynligvis farskydes ca /2-1 maned mod venstre, saledes at den makslmale tilvkst sker i juni.

85 79. Retat iv energi - mängd Djurets behov Datum plante- Figun 37. Forholdet mellem grsningsdyrets nningabehov og samfundets pnimrporduktion I lobet af en vkstssan. Kommitten for ekonomiak landskapsvard Det sknaverende omnade pa figuren angiven, at ti1vksten af vegetationen overstigen de gnssende dyrs energibehov, mens det punkterede omnade angiver, at dyrenes behov overstiger vegetatianstilvksten. Ved pieje med grssende dyn kan den akelnea mellem forakellige grsningsmetoder sam f.eks. kontinuerlig grsning, natationagnaning og stnibegnsning se f.eks. Kommittén for ekonomisk landskabsvárd 1975 og Kydd 1964; men ifelge Kydd 1964 en den Ingen afgerende fonskel pa effekten af de forskellige systemer. Den meat simple, biliigste og praktisk gennemfenlige metode til grsningspieje af kr en kontinuenlig grsning. Dvs. at den opretholdes et ensartet antal grssende dyn I hele omradet I bebet af grsningsssonen. a denne made kan et overskud af pnim2nproduktian tidligt pa s- sonen se figur 37 udnyttes pa pa et senere tidspunkt. Metoden Indebren dog en nisiko fan, at vegetationen enkelte steder kan blive for hoj og blive af sa danlig grsningsvrdi, at kneatunerne vrager den Sten at al Ved faststtelse af grsningstnykket pa de enkelte bakaliteter en det vigtigt at have kendakab til det gnaningstryk, som skabte det

86 80. pagldende plantesamfund. vil en pieje med. Hvis disse oplysningen foneligger, et tilsvanende grsningstryk vre at fore- Hvis den ikke foreiigger sadanne oplysninger, ellen hvis grasningen en planiagt til at skulle aflese en slaning, faststtes grsningstnykket ud fra teoretiake avervejelsen samt generelle erfaringen. Ud fra overvejelser angaende dyrenes udnyttelse af vegetationen deres dagiige behov tii vedligehaldelse og praduktion samt plantesamfundenea omtrentlige pnimnproduktion faa felgende vrdier for antai dyn pr. ha Buttenschen 1981: Naturtype Antal ungkneaturer Antal fan Nningsfattig 1,0-1,5 4,0-6,0 sun eng fattigk2r Nningsnig eng 2,5-4, nigkr Ud fra egne erfaringen med gnsningstryk og med hensyntagen til optndningsfaren og grsningspeniodens lngde kan de ovennvnte vrdien udapecificeres lidt nrmere tabel 7. Kntype Antal ungkneatuner pr. ha Ekstremfattigkn Overgangsfattigkr 0vengangsnigkn Ekatremrigkr 1,0-1,5 1,5-2,0 ca. 2,0 2,0-3,0 label 7. Forsiag tii gnsningstryk I topogene kr, den ikke han karakten af hngesk. Disse vndien glder for en gnsningapeniode med start fra Ca sam anbefalet af Larssan 1976, a. 39 og Jensen 1978 og afslutning ca. i.9.-i5.9. Af hensyn til yngiende vadefugle ken det ovenvejes, at grsningen pabegynder noget senere se kapitel

87 81. De anbefalede vndier kan dog vaniene betydebig fra an tib an alt efter de klimatiske forhold Specielt i begyndelsen og slutningen af gnsningaperioden kan den vre fare far optrampning af torvebunden, sa justerlngen af grsningstrykket kan blive nod-. Ved vabg af gn2sningstryk kan den dog let apatâ et problem med opv2kst af trer og buske, idet et "middel" gnsningstryk, sam en onskvrdig for fastholdelse af en artsnig urtevegetatian, ofte begunstiger etableningen af vedpbanten Mc Vean 1953, Regnell 1979, Vinthen Et hardene grsningstnyk kan sandsynligvis holde vedpiantens stedskud og freplanter nede; men aamtidig vii den vre stan fare far ovengrsning af urtevegetatianen Vinther Denved kan planteaamfundet ndres til kun at Indehoide de meat gnsningstalende arter. Figur 38 viser grsningstrykket I relation til det "fionistiake optimum" aamt etablening af vedplanten. Hvis det teoretiske grasningstnyk, sam giver ophav til det "fionistiske optimum" kaldes x1, ag det grsningstryk, sam tiilader den maksimale tretab1ening, kaldes x2, vii det I plejesammenhng vane vigtigt at kende fonholdet x1:x2. Hvis x1> x2 ellen x1x2 vii en pleje med grsningstrykket x1 pnoducere en relativ stabil vegetation, den en meget artanig. Hvis x1 og x2 denimod en af samme stenrelse, vii den med et gnsningstryk pa x1 hurtigt ske en invasion af vedplanter i kromndet. I aldstnvnte tilflde ben slaning overvejea sam alternativ til grsning, ellen det vii vane nedvendigt at foretage en manuel rydning af de opvoksende vedpianten hvert an Vinther Farseg med fastatte1se af x1 og x2 i de fonakellige knsamfund vii vre meget enskelige.

88 82.! a *:.X2 grazing intensity grazing intensity Flgun 38. Forholdet mellem grsningstryk og h.h.v. etabiening af vedplanter a og antal af planteanter b. x1 ag x, reprsenteren de grsningstryk, den faransager h.h.v. det "fionistiske optimum" makslmale antal anten og Invasionen af det maksimale antal af vedplanter. : Vinther 1983.

89 Henayn til dyrelivet I det folgende gives eksemplen pa, hvonledes yngie- og Ved vegetatianapleje med grssende dyr kan den med enkle midler tages hensyn til det dyneliv, den en tilknyttet de bavtvoksende engsamfund. fourageningsmulighedenne for de grasede engea mest kanaktenistlske fuglegruppe - vadefuglene - kan begunstiges. For fuglelivet betyden vegetationens struktur vsentlig mere end vegetationena artssammenstning Larsson 1976, a. 59. For at opfylde de fleate vadefugies knav til den plejede iokaiitet skal hele amndet vane fri for tner og buake; seiv enkeite fnitstaende pilebuske kan vinke hmmende pa mange anter Larssson 1976, a. 60 og ben derfon fjernes. Farekomst af tuen i vegetationen ag omraden med vnaget vegetation udgor endvidene en fonudstning for fiere vadefugles ynglemuligheder Larson 1976, Tuedanneisen fonegar normalt ved et middel - aitafhngig af grundvandsforholdene, mens omrden med hejt grsningstryk vnaget vegetation kan skabes ved et middel gnsningstryk med kneaturen uden auppierende gnsning med heste ellen far. Forekomsten af tuer ag vraget vegetation kan dog let vre I modstnid med den botaniske m1stning. Det ben derfor i hvert enkeit tiif1de vurderes meget noje I hvon hej grad vkstbetingelserne for eventuelie sj1dne planter fanninges for at give vadefuglene optimale yngiemuligheden. Det en meget vigtigt for vadefuglenes fonunageningsmuligheden,.at gnsningen af enge, den stoden op til abne vandfiader, foregan helt ud til vandkanten figur 39. Den vegetationsfattige zone, den dannes mellem land ag vand, udger et godt fourrageningsomr&de for de fleste vadefugie og ma betragtes sam en af fonudsetningerne for et vanieret fugleiiv Larssan 1976, a. 60, Ved pleje omkning vandhullen, seer og bangs aiob vii et omrade fungere optimalt sam fuglelokalitet, hvis fordelingen mellem biatopstyperne vandaneal, rersump og eng en ca. 1/3 til hven Ferdinand 1980, s FIgur 40 viser 2 eksemplen pa pleje efter disse faraknifter. Ved grasning helt ned til bredden af seer og vandlob kan den dog opsta

90 84. fare for forunening og nedtrampning af brinker. Afgrnsning af grsningsfolden ben denfon avenvejes noje I hvert enkelt tilfide. BETAD STRANDZON OBETAD STRANOZON 4. Figur 39. Grsaet og ugnsset vegetationszane ved overgangen mellem eng og vandomrâde. Lanssan Da vadefugiene en jordrugende, en deres reder, g ag unger ret udsatte far kreaturernes tramp. Grsningspeniodens start ben denfor faststtes saledes, at odeiggelsenne buyer mindst mulige kombineret med, at vegetationen ikke buyer for hej. Ud fra disse betragtningen vii en grsning med begyndelse ca. l.6.-io.6. vre at foretrkke Larasan 1976, a. 72. Dette tidspunkt giden for Skne, men kan sandsynligvis ogsa overforea til danske forhoid. Hvoniedes, den ved pleje med grssende dyn kan tages hensyn til ovnige dyregnuppen, en endnu vanskeligt at afgore.

91 A 85. B Flgun eksemplarer pa grsningsplejeomkning et vandhul og langs en a. øverst A dominerer den naturlige vegetation, og nedenst B en den kreaturgrsning bangs en del af bredden. Ved grasfling helt ned til bredden foroges fonunageningsmulighedenne far bl.a. vadefugle og nder. Ferdinand 1980.

92 Praktiske ag ekonomiske prablemen. - Grasningspieje I fredede knamraden nummer en rkke pnaktiske og ekanamiske Anskaffebseafdyrene. Den ferste fonudstning for gennemforeise af plejen en, at den kan skaffes et tilstrkkeligt antai dyr. I stats- amts- el len kommunalt ejede omnaden kan amnaderne stlbies gratis ellen meget billigt til radighed for omkningboende landmnd mod gnsningspligt med et nnmere fastsat antal dyr. Det fastiagte antal dyr skal dog lobende kunne reguleres. Eventuelt kan amt ellen statsskovvsenet vre behjlpeiig med opstilling af hegn. Prabiemet med anakaffelse af dyr fna private landmnd kan eventuebt loses ved at halde "amtskoer" ellen "statskoer". Disse kan da sttes md, hvar den en akut behov for pleje. Forsog pa overdrev han vist, at en kodkvgspraduktion kan genes nentabel i stare sammenhngende arealer Stenbk et al Den en savidt vides ikke foretaget lignende forsog I vadamnaden; men et stonstiiet statsligt ellen amtsligt kvghold vil maske pa lngere sigt vre den billigste, form fan pleje med gnssende dyr. I pnivatejede fredede kn vii den bedste loaning vre at lade de enkelte ejene af omnaderne serge for en fortsat afgrsning. Denne afgnsning ben I she nye fredningskendelsen Ideelt set fastlgges ved et bestemt antal dyr med mulighed for lobende at kunne justene dette antal. Eventuelt kan den suppleres med slaning. Ved samarbejdsvanskeligheder med ejeren, hvis ejenen ikke nader over det tiistnkkelige antal dyn, ellen hvis grsning ikke bngene en rentabelt for ejenen, ma de amtsiige myndigheder gnibe md. De kan sa foretage sig et ellen flene af folgende sknidt: 1 vre behjlpelig med opstning ag neparening af hegn 2 fonpagte ellen kobe arealet og derefter stille dette til nadighed for amkningboende landmnd til grsning mad en billig leje ellen gratis 3 udfone slaning sam supplement ellen eneste pleje.

93 Indhegning 87. lii hegning for ungkreatunen en det tilstnkkeligt at benytte et totthdet hegn Buttenschen 1981 med glatte, stromferende trade. Afstanden mellem he.gnsstolperne ben vre ca. 4m.Den everate trad bor vre i en hojde af ca. 100 cm og den nedenste ca. 60 cm oven jordovenfladen. Ovnige hegnatypen til ungkreatuner og malkekoer vises pa figur 41, og omkostningenne til de viste hegnstyper angiyes i tabel 8. Indhegning til heste knven generelt svnere hegnsstolpen og hejene hegn. Hegnet kan afstives med vandrette stolper. Hvon en enkelt hest gn i samme indhegning som kneatunerne, en det dog ikke nedvendig med opstning af andet end kneaturhegn, blot den en nigeiigt fader og hyppige tilsyn. 0pstning af hegn kan for unge anbejdsiese. evnetuelt udfenes som beskftigelsesarbejde 5*4. 1, Parasitproblemer. I k2r og andre fugtigbundssamfund en de gnssende dyn snligt udsatte for parasitangreb samt andre sygdomme. Fn og kvg en mere udsatte end heste Bjunholm Af panasitter pa kreaturen kan nvnes Ostentagla ostertagi, levenikte, og lungearm. Endvidere kan yverbetnde1se forekomme has keen og kvier. Fan angnibes dels af panasitterne Ostertagia, Nematodirus og Moniezia, mens fodrd kan angribe alle grssende dyr I vadomr&den. Sygdommene en nrmene beskrevet af Kommittên for ekonomisk landskapsyard 1975, s og af Buttenschon Det en dog muligt at fonebygge og behandie disse sygdomme uden nvnevrdige ekonomiske tab. Sam en generel negel ved fonebyggelse af panasitangreb en det vigtigt aldnig at lade ldne dyr grsse pa anealen, sam senere skal benyttes af kaive, den pabegynder deres ferste gnsningssson Fnycklund etab.l975. Ydenligene oplysninger om forebyggende og helbnedende midler fs I Buttenschen 1981, Kommitten for ekonomisk iandskapsvard 1975, a samt Steen et al. 1972, S GedskninQ. I fnedningskendelser en den ofte pnoblemer ved faststtelse af gedskningsbestemmelser. Hvis landmndene skal foretage en gnsnlngsdnift af et fredet vadomrade, vil de sdvanligvis vre intenesserede I at gedske for at oge gr2sningsudbyttet. En sadan egning

94 Yttersiangsel. A. 2 taggiradar, övre el förande. 4 m mellan siolparna. B. 3 taggiradar. 4 m me! lan stolparna. C. 2 taggtrôdar + slana. 3 m mellan stolparna. Valigata: D. 2 sldta trjdar, övre el förande. 5 m mellan stolparna. lnnerstangsel E. 1 skit trad, elforande. 8 m mellan stolparna. M_4 Jr I._.... S j L L -i;: n- t]i 100 # -* I ii i: -... " 5- M. Sb. t * Typ Siolpar a pris, kr slanor anlägg- aniägg- ningskostnadkostnad, nings- kr kr Obehandlade siolpar, varaktighet 4 dr A 3, B 3, C 3, D 3, E 2, F 3, , Tryckimpregnerade stolpar, varaktigh A 5, B 5, C 5, D 5, E 4, F 5, , label 8. Omkostningerne viste hegnstyper. Pniser I svenske kr. Frycklund et al F. 1 :aggtrad, elförande. 6 m mellan stolparna. Ḷ - - a-. J1 ab if le t G. 2 taggtrâdar. 6 m mellan stolparna. : Figun 41. Forskellige hegnatyper til kreaturer. Fryckiund et a! 1975.

95 89 sken af 2 ârsager. For det fonste stiger vegetationens prirnnproduktion, og for det andet ndnes den flonistiske sammenstning af vegetationen, saledes at de bedste grsningsarten gnsser fnemmes, og "ukrudtet" mlndskes Duffey etal 1974, a Fonskellige forseg han belyst effekten af gedningstilfensel herunden specielt tilfonsel af kvlstof. Steen et al 1972 s. 11 han pavist en stigning I pnimrproduktionen I kr pa ca. 10 kg. terstof/ha ved en gedningstilforsel med 1 kg kvlstofgedning/ha. En "normal" tilfersel af uorganisk kvlstof pa meliem 700 og 1000 kvistofenheder/ha pr. an vii huntigt, og ofte indenfon 2-3 an nesultere i en gnsdomineret vegetation, sam ofte kun bestâr af 1-3 arten Duffey et al, 1974 s. 173 og 201. En sdan vegetation en uden botanisk interesse. Resultater opnaet af Davies 1969 viser, at en tilfersel af staldgedning ca. 20 tons/ha pr. an i 7 n han en tilsvarende effekt som nen kvistofgodningnh42 SO4, idet grssennes procentvise dkning eges kraftigt pa bekostning af unterne. Steen 1954 a han udfent et l2-anigt godskningsfonseg I en vegetation, den apnden fra ovendnevsgetation tii en fugtlg Mace- Bunke Deschampsia caespltosa - vegetation. Heie fonaegsomnadet blev afgrsset. Resultatenne fna dette gedsknlngsforsog visen, at effekten af kvlstof kunstgodning pa vegetationen en meget afhngig af, hvilken form det tilferes En tilfersel af 800 kg kalksalpeter Ca NO32 pr. ha am anet gay pa. saledeskunen svag ndning af artssammenstningen og bevirkede samtidig en svag stigning i jordbundens ph. En tilfensel af kvlstof som amonlumsubfat NH42 SO4 I en mngde af 600 kg/ha pr. an, resulterede denimod I en meget gennemgnibende ndning af flaraen med en neduktion af artsantallet pa ca. 65%. Mossenne forsvandt fuldstndigt, untennes antal faidt fra 19 til 3, og gnssenne Almindelig Hvene Agnostic tenuis og Mose-Bunke Deschampsia caespitosa fik udpnget dominans. Endvidere faldt jondbundens ph fra 5,3 til 3,9. Selvom tiiforslen af kvlstof i form af kalksaltpeter i ovennvnte fosog kun havde en ninge effekt pa vegetationen, en dat vigtigt at

96 90. sla fast, at den pagbdende vegetation i forvejen udebukkende bestod af uhyre almindelige anter, den en karaktenistlske fan lokallteten med et meget hojt grsningstryk. Da grsning ved et hojt grsningstryk ofte en den mest betydende miljefaktor Steen 1956, S. 116, en dette sandsynllgvis ansagen tii den beskedne vegetationsndning ved tilforsien af kalksaltpeter. En godningstilforsel pa meget fugtige omraden han ifeige Lareson kun en ninge effekt. Mose-Bunke Deschampsia caespitosa begunstiges en smule, men en eget produktion ellen forbedning af gnsningen en den ikke tale om. Ovenst&ende resultater viser, at i fnedede kr savel som i andre grsningsanealen, som plejes ved gnsning ellen heslt pa grund af deres bataniske vrdier, ma udbyttet I form af he ellen tilvkst hoc kreatuner betnagtes sam noget sekundrt i forhold til de biologiske intenesser. Ved gnsning ellen hosit vii den fjennes nningsstoffen fra plantesamfundet. Den vii dog i en via udstrkning ske en enstatning af disae nningsstoffer via dyrenes ekstrementer, nedben, grundvand, oversvemmelser og kv1stoffikserende planter. Hvarvidt den sker en nettofnafonsel af nningsstoffer en dog vanskelig at afgore genenelt, men sandsynligvis vil det forekomme I kr, den plejes ved sianing 1-2 gange aniigt se kapitel Gedskfling af k2r i plejesammenhng ben derfar undgas, indtll problemstiilingen en bedre klariagt. Det en derfor enskeligt, at den etableres forseg, den bebyser tenvebundens indhold af nningsstaffer, dens mgtighed samt effekten af godningstyper og disses koncentratianen pa artssammenstningen I forskeliige krtyper, den plejes ved heslt elier et maderat Slni slaning kan sam kontinueniig piejemetode benyttes til genskabelse ag/ellen fasthaldelse af engsamfund samt opnethaldelse af naturligt dannede kr S1aningensPavinknmn p vegetationen. Slaning en betydeiig mindre selektiv end gnsning, idet alle planten, sam en hejene end slaningahojden, vii pavirkes.

97 91. Denne pavirkning bestar I fjernelse af plantevv, og alt eften de enkelte planteantens monfologiske udviklingsstadlum pa slanlngstidapunktet fjernes felgende plantedele: 1. Vissent plantemateniale 2. Fotosyntetisenende p1antevv 3. Fertile skuddele Planter, sam pa sianingstidspunktet allenede han fuldendt biomstring og frestning og fremstar corn mere ellen mindre visne mdiylder, pavmnkes kun I ninge grad af en slning. Denlmod vii arten, den fraferes fotosyntetisenende plantevv ag/ellen fertile skuddele, pavmnkes i betydelig storne grad. Arter, sam ved deres vkstfonm enten undgn ellen tâler slaning, pavirkes minimalt. Udover de enkelte plantearten pavmrker sláningen ogsa plantesamfundet sam helhed, idet den fjennes en del nningstoffer via det afslaede mateniale Tamm 1956, iige som ophabningen af forne vissent plantemateriale mindskes Larsson 1976 s * 2. 2.Sláningseffekt. Den flonistiske sammenstning I hesltenge en primrt et resultat af, hvanledes siningen en blevet udfert I tidens lob, idet den natuniige selektion har begunstiget de arter, corn en tilpasset tii de forskeilige slaningsmetoder. D.v.s. at en star del af de forekomrnende anter producerer det maksimale biadareal tidligt pa aret og fuidender biornstning, frestning og fnospredning for slaningen foregar Duffey et ai 1974, a Arten med en sen opv2kst og blornstning sam f..eks. Levenunt Parnassia palustnis begunstiges dog ogsa af en slaning,der han fundet sted tidligere pa aret. Andre artersorn f.eks. Tnvlekrone Lychnis flos-cucuii og Bidende Ranunkeb Ranunculus acnis en narrnabt I stand til at bbornstre to gange pa et an Duffey et al 1974, a. 192 og begunstiges derfor ligeledes af en slanlng. Slanlngseffekten afhnger pnirnrt af felgende 3 faktorer: 1. slanmngstldspunktet 2. Slanmngshejden 3. sianingsfnekvensen

98 92. Slaningstidspunktet en en meget vigtig faktor fan flora og vegetatlonsudvikiingen. Vedslanlng sidst I juli. - ferst I august han de fleste knplanten blornstret og sat fre. En tidligere slaning vii derfor f katastrofale folger for mange arters konkurrence- og spredningsrnuligheder Lansson 1976 s. 36. Figun 42 giver et eksempel pa 2ndning af biomasse og fnologi udseende i lebet af en vkstsson has 6 piantearter den en hjemrneherende i enge Apr May.Kin JiJy Aug Sept Oct Nov Dec 1. 4,,,, 5 6 nun Fbwer r:ifk,..erig r-nts LLWJ -- buck eaves Figur 42. /Endrlng af biomasse og fnologi udseende I lebet af en vkstsson has typiske engplanter sam 1. Almindeiig Star Canex nigra, 2. Hinse-Stan Carex panicea, 3. Moae-Bunke Deschampsia caespitosa, 4. Red Svingel Festuca nubra, 5. Bidende Ranunkel Ranunculus acnis og 6. Eng-Rapgrs Poe pratensis. Duffey et al 1974.

99 93. Det sea af flgunen, at en sianing pr. 1/8 vii tiliade Aim. Stan, Canex nigra og Hirse- Star Carex panicea at fuldende blomatning og frostning, mens Mose-Bunke Deschampsia Caespitosa., Rod Svingel Festuca rubra ag Eng-Rapgra Poa pratensis Ikke fan mulighed for at stte fro. pa ingere aigt vii en sianing d. 1/8 saledes begunstige de to Canex-arter samt andre tidiigtblarnstrende planter frem for de 3 gnsser og andre sentbiomstrende anter. Denne begunstigelse skyldes bade de tidligtblomstnende artens mulighed fan regeneration ved fro Larason 1976, a. 7o, men ogsa en genenel svkkeise af de sentblomstrende arters vkst. Det en dette f aktum, den udnyttes ved pleje af knomraden. Ved at vige et besternt slaningstidspunkt ken man bestemme hvilke artsgruppen, den skal begunstiges, og hvilke, den skal svkkes. Ved sianing uden for vkstssonen kan den denirnod tearetisk set opnetholdes en status quo i planternes konkurrenceforhold ved at farhindre en torveakkumulening. Slaningshojden en iigeledes af star betydning for hvilke enter, den spares og denmed begunstiges ved en slaning, ag hvilke arter den svkkes. Ved en "normal" slaningshojde pa 5-la cm over jardovenfladen Elveland 1975, a. 24 begunstiges kun de lavestvoksende urterog haivgrsser samt de knybende grssen. I plejesarnmenhng en det denfor vigtigt at have kendskab til hver enkelt lakalitets mdhold af sjldne arter samt disses udvikiingsstadium pa slaningatidspunktet. Ud fra et sadant kendskab kan slaningshejden derefter fastlgges. slaningsfrekvensen en ifolge Godwin 1929 a en vsentlig faktor til regulening af et knsamfunds vegetationsudvikiing. Jo hyppigere et samfund alas, desta hurtigene fonegan vegetatiansudvikiingen mod slaningsbetinget I et Dette forhald ken benyttes ved pleje af tilgroede engsamfund. Lanason 1976 a. 66 angiver saledes slaning 2 gange am aret tilpieje af engaarnfund under tilgnoning med Almindelig Mjedurt Fllipendula ulmania..

100 94. Generelt han slaning folgende effekt pa vegetatianen: 1. Antaiiet af unter ag det totaie antal enter en betydehg hojene i slaede amrader end i upavmrkede Lanssan 1976 a Sammenlignet med gnsning begunstiger slaning I hejere grad unten frem fan gnasen Tarnm 1956, Lansson 1976, S Slaede amrader en genenelt mere stabile end grssede. Denne stabilitet en sandsyniigvis en konsekvens af en hand kankurrence meilem pianterne am iys, vand og n- ningsstoffer. Det bevinker, at de allenede etablenede planter favonisenes i fonhald til etablening og opvkat af fnopianter Tamm Siaede omnaderer ret jvne og mangier start set tuedannelser Larsson 1976 s Slaning hindner ef fektivt etabiening af vedplanter Larsson 1976, a sianing af krsamfund. Nan slaning anvendes til kontinuenlig pieje af kr skal slaningsmetaden i hvert enkelt tiiflde tilpasses efter den kntype, den skal piejes, farekarnst af sjldne arter samt hvor iangt en eventuel tilgraning en fremskreden. Denne tilpasning foretages ved at vaniene sianingstidspunktet, slaningshejden og sianingsfrekvensen Ene. Ma1stningen far engene vii i de fieste tilf1de vane at genskabe/ bevare en iavtvoksende antsnig vegetation, sam afte indeholder 1- f iene sjldne plantearter. Da den findes rneget f erfaninger m.h.t. de enkelte planteartena reaktian pa gnsning og alaning, ben de lakaiiteten, den en udfonmet af hoait, piejes ved slaning I samme farm og udstrkning corn tidligere. Hvis sadanne aplysninger mangler fan en konkret lokalitet, ellen hvis slaning af praktiske ag/ellen okanamiske hensyn skal erstatte grsning corn pleje, kan sianingsmetoden faststtes ud fna

101 95. generel kendskab til tidligene iandbrugsrnssig drift se kap samtidig med, at der tages srskilt hensyn til eventuelt fonekommende sjldne arten. Ill vedligeholdelse af et erigsamfund ken slaningstidspunktet farsogsvis sttes til Ca. 1/8. Dette sikner, at de fleste lavtvoksende unten han blanistret og sat fre, og slaningen her idette tilflde til formal at fasthalde de eksisterende konkurrenceforhold I plantesarnfundet Ved fonekomst af sentblomstrende sj1dne enter ben slanlngshejden indstilles saiedes, at disse anten spares, ellen det ken ovenvejes at ala lokaliteten en maried senere, eller tidligere. HvIs lokalitéten pnges af hejtvoksende ajldne arten f.eks. Butbiamstnet Sly Juncus subnodulosus med indsiag af lavtvoksende ajldne anter f.eks. Mygblomst kipanis ioeselii, kan lokaliteten pnimnt plejes med gnsning,og slaning ben kun udferes ca. hvent 3-5 an sam supiement se piejeplan for ekstnernnigkn ved Tved. slaningsfnekvensen ben tilpasses tiignoningshastigheden I de enkelte engsarnfund. Generelt foneliggen den meget f oplysninger am disse tiignaningshastigheder, men den findes eksempler pa meget hurtige yegetationsndninger I overgangsnigkr Regnell 1979, Winther l98o b ag I ekatnernnigkr Tyler Hvad angar fattigkrene fanegan yegetationsudviklingen I gns/urte vegetationen sandsyniigvis noget langsarnmere end I nigknene. Den findes dog sa vidt vides ingen un densegelser, den belyser dette forhold. Lanssan 1976 s. 7o anbefaier genenelt slaning 1 gang am anet, mens Elveland 1978, a. 74 mener, at en slaning hvert 2. an oftest vil vre tiistnkkeligt til vedllgeholdeiae af plantesamfundene. Fonelebigt kan det fonsegsvis anbefales at sla engaamfundene af felgende krtyper 1 gang am aret: 1. Tapagene overgangsfattigkn, sam Ikke en af hngesk-typen. 2. 0verganganigkr. 3. EkstremrIgkr. Denimad vii det sandaynllgvls vre tilstrkkeiigt at ala felgende krtyper hvert 2. an. 1. Topagene ekstnemfattigkr, sam ikke en af hngesk-typen. 2. SolIgene ovengangafattigkr.

102 96. Vegetatianen I ekstnemfattigkr og overgangsfattigkr afhangesk-typen en ikke betinget af nogen Udnyttelse ag aptrder derfor ikke sam engsamfund. Hvis den en tale omrestaureq afengsamfundunder tilgroning med hejtvoksende unter, vii en sianing 2 gange am anet ca. 1/7 og 15/9 kunne benyttes tli en dinekte bekmpeise af disse urter. Den ne alaning ben fonsegavis kun udferes I et an, hvoneften den fortsttes med slânlng 1 gang am aret ca. 1/ Natur1tudviklede krsamfund Maistnmngen for disse plantesamfund vil ofte vane en natunilg yegetationsudvikling, og i aa fald akal disse kr selvfelgelig ikke piejes ved slaning. Hvis malstningen denimod en at bevane et bestemt plantesamfund, ken slaning forsogsvis udferes uden fan vkstssonen omkring 15/la - 1/il hven an. Ved denne slaning soges at hindre en ydenligere tonveakkumulening, saiedes at de fonekommende konkunnencefonhold I plantesamfundet teoretiak set hoides konstante Redskaben Redakabenne den benyttea til sianing af krsamfund en gennemgaet I kapitel Z4B.ebandlinqaf det afslãede mateniale Hvis det afslaede mateniale fan by at blive liggende vil 1 materialeta f yslske skygningseffekt pavinke den undeniiggende vegetation, 2 matenialets nringsataffer tilbagefenes til jandbunden. Duffey et al s. 195 beskniven, at et lag af afslaet plantemateniaie bevlnker, at den underliggende vegetation guinea og eventuelt den. Hvia det afslaede mateniale denimod fjernes, vii den ske en fjennelse af nningsstaffer fra plantesamfundet. Hvorvidt den natunligt sker en fuidatndig eratatning af de fraferte naringsstaffer se kapitel , hvor store mngder

103 97. nningastaffer den skal fjernes, for vegetatlonen pavlrkes, ag hvardan vegetationen evt. pavinkes ved en udarmning af jandbunden, en start set ukendte. Erlkason et al 1976 kan dog foraeg med sianing, sam delvlst fremvlse resuitaten fra et 2a anigt kan bebyse prablemet. Sianingen biev udfert 2 gange am anet pa en eng, sam tidligere van blevet grsset I flere hundnede an. Engens jordbund bestod stedvis af sandjard og stedvis lerjard, og begge disse jarclbundstypers indhold af nningsstoffen blev sammenlignet med et neferenceomnade, der fik lay. atgro til. Jandbundens a-la cm. dybde indhaid af nningsstaffer i. det slaede areal fnemviste folgende pnocentvise forskelle I farhold tll det upavirkede aneal: Sandjard Lerjord TatalN 7% 5% TotalC + 2% + 2% TatalP +12% 5% TotalK 5% 23% Lettiigngelig P + 12 % 28 % LettI1gngeiig K 45 % 33 % Lettilgngelig Ca ia % + 7 % Lettilgnge1Ig Mg 12 % + 19 % Dette tab af nningsstaffer kommer dog kun delvist til udtryk I heproduktionen figur 43. Af figur 43 ses en svag nedadgaende tendens I heproduktianen pa sandjard dominans af Fare-Svingel Festuca avlna, mensen sadan tendena ikke kan spores pa lenjonden daminana af Aimindelig Hvene Agnostic tenuis med hyppig forekamst af Mase-Bunke Deschampsia caespitosa, Arsagen til den manglende nedgang i produktionen pa lerjord skyldes dog sandsynilgvia en stonne udgangspulje af nningsstoffen I jondbunden, samt en naget hojene gnundvandsstand. Ovenstaende fonsog han desvnre Ikke behandlet vegetationens eventuelle kvalitative ndninger sam felge af nningsstoftabet. Teoretick set ken det vise slg at vre nodvendigt at tllfere godning I en ellen anden farm tli et piantesamfund, den udsttes for en anhg slaning. Sam nvnt i kapitei vii en "normal" godningsmngde tilfert iform af kunstgodnlng ag staidgednlng dog nesuitere I en ndning af iegetatianssammenstningen.

104 98. T k/ho &I 9 SNDJOR.D 7 S lj 3.1 I GJsI., LELJOLD too-w 7 S V 3 I I 1q5u ra/arvr. I I S S t *, I V U I I I,, I,, od /s, : * sk,t k Figun 43. Udbyttet af ho I en peniode over 20 an I en gedsket og Ikke gedsket Fare-Svingel Festuca ovine - vegetation p sandjord overst samt I en godsket. og ikke gedsket Almindelig Hvene Agrastis tenuis - Mase-Bunke Deachampsia caespitosa - vegetation p lenjard nederst. Eniksson et ai 1976.

105 99. Forsog fra en averdrevsvegetation viser, at en tilbagefensel til plantesamfundet af det slaede matenlale I torret og findelt form ikke pavlnker artsammenstningen Duffey et al 1974, s Denne metode en dog bade tids- og arbejdsknvende. Slaning med en slagleklippen bevirker en ojeblikelig findellng af piantematenielet, som derved buyer let nedbrydeligt og bevinker nogen tonveakkumulening Larson 1976 s. 79. Hvanvidt denne metode ndrer vegetationssammenstningen vides dog ikke ikke. Ved at lade et omnade ligge unert hen f.eks. hvert 4 an ken den ske en via erstatning fan et eventuelt tab af nningsstoffer, oçj endelig ken en begrnset tilfensel af staidgedning ellen kunstgedning evt. komme pa tale. Eridnu en det dog umuligt at give retningslinier far en sadan tilfersei, idet nodvendigheden af disse erstatnlnger sandsynligvis vaniener fan de fonskellige kntypen. Forseg pa dette felt en meget onskelige. Indtil videne ma det derfon anbefales, at det afslede mateniale fjennes fra det plejede omrade og slges, bnndes, deponeres ellen korea bont. Fjerneisen af matenialet ben ske inden far 3-4 dage eften afslaningen. Hvis en fjernelse af matenialet ikke en gennemfoniig af praktiske ellen ekonomiske ansager, kan det br2ndes pa iokaiiteten efter retningslinier givet I kapitel Prat oçkonomiake,prob1emer C Pieje af fredec[e kzeromrader ved slning giver generelt betydelig frne praktiske pnablemerendpleje med grssende dyn. Denimod ken den let opsta ekonomiske problemer, specielt ved pleje af atenre knomrader. Ved siáning af stonre omrader vii manuel alaning vane en nsten uoverkammeiig opgave, selv am sianingen eventuelt kan udfones I forbindelse med arbejdsieshedspnojekter. Keb af en avanceret slaningsmaakmne vii derfor ofte vane en nedvendig inveatening, sam dog sandsynligvis virkelig kan betale sig. Med hensyn til pnoblemer vedrerende gedakning er disse behandlet i kapitel og

106 Efterr,ydni.ng af trerog buske I tiifide af opvkst af buske og tnen fropianter, rodskud, stubskud er detnodvendigt at foretage en efterrydning af vedplanterne ca. hvent an. Rydningen fanegar manuelt ellen maskineit alt efter farholdene se kapitel Denne form for rydning en aktuel I alle mosetyper, den ikke plejes kontinuerligt ved slaning. Hvis den en tale om nodskud fra Bvneasp Populus tnemula, kan den farsogsvis proves med slaning 3-4 gange om anet. Det bedste tidspunkt for nydningen en lige eften lovspning se afsnit , men en efterrydning pa dette tidspunkt ben kun udfenes manuelt af henayn til det forekammende dyrellv. Maskinelle metader ben kun anvendes I yinterhalyaret og heist I peniader, hvar tervejarden en bundfrossen Jordbearbej dnin.g DIsse indgreb kan fanetagea pa lokallteter hvar den ideelie pleje en grasnlng, men hvon gnssende dyr ikke kan fremskaffes, og siáning derfor enstatter grsning. Ved at vende torven ellen hakke I jandbunden kan dyrenes tramp simuienes Elveiand s. 68. Tldspunktet kan vane cc. rnidt I maj maned Elveland 1975, a. 67. Metoden en dog meget tidskrvende og vndien af den noget tvivlsom. Hvis indgnebene fonetagea, ben det kun vre pa fonaegsbasis, da iangtidseffekterne en ukendte. afpljernetoder. Vaig af plejemetoder skal I hvent enkelt tiifide tnffes ud fra det hayedaynapunkt at opfylde maistningen for omradet pa bedst mulige made. Dette gores ud fna en vurdening af vegetationstypena opataen, artssammenstning, sanbarhed, eventuelle tidligere udnytteise, tilgnoningsstadiet, bakailtetens fugtighedsforhoid og stornelsen. Endvidene ben den tages meat muligt hensyn til lokalitetens dyreiiv. Dernst ma det vundenes, am den ideelie pieje en pnaktisk gennemfonlig inden for de rammer, den gives af ejerfarhoid og de praktiake og ekonamiske midler, den en til radighed. Det endelige vaig af plejemetode vii aaiedes afte blive et kompromis, men bade den ideelle metode og den vaigte metode ben angives I plejeplanen. De unikke maaeamraden ben dog altid plejes efter de ideelle metoder. Vaig af piejemetode ben ikke vre bindende far lakaliteten. Det ben hele tiden vane muligt at kunne juatene plejen, eftenhanden sam den genes nye erfaninger.

107 :ina Igangrttelse af plejen Igangsttelsen af plejefonanstaitningenne beatemmes ud fra lokalitetens piejebehov,som igen vundenes ud fna omnadets malstning, hastigheden af vegetationsndninger,omfanget af tilgnoning aamt iakalitetens videnskabeiige, histoniske, nekneative, undenvisningsmssige og stetiske interesse. Den ken opatillea felgende tnetnins-skala Regneli 1975, s. 17tii pnianitering ef Igangatteise af plejen: 1. Meget pnessenende. Indgrebene ben fonetages inden far de nste 1-2 an. 2. Pressenende. Indgrebene ben foretages indenfon 3-5 an. 3. Mindne pnessenende. Indgrebene kan fonetages ved passende lejlighed. Dog inden for boar. For den fanetages nogetpiejeindgreb, en det dog vigtigt, at den fareliggen en plejepian far bokaiiteten, henunden ogsa vegetationsanalyser og evnige besknivelser af lokaliteten.

108 RETABLERINGSMULIGHEDER 6.1 Generelt. Den findes idag kun meget f resultater, den belysen muligheden for at gnibe md I en vegetationsudvikiing ag genskabe et tidligene udvikiingsstadium. I de tilf1de, hvor en egentlig pleje en sat igang, en den ikke faretaget analyser for ag efter plejen, og resuitatet en udelukkende basenet pa subjektive sken. Genenelt vii mullgheden for retablening afhnge af, hvor langt fremskreden tilgraningen en kommet. Hvis piantearterne fna det enskvwrdige udviklingsstadium stadig en til stede, vii mulighederne for netablening af vegetationstypen vre nelativt gode Regneli Arternes populationsstenrelser antal individer Sf de enkelte arter kan dog i lobet af tilgroningspnocessen vre faldet til sa knitiske nlveauen, hvar naturlige bestandssvingfinger ken bevirke, at nogle af disse enter udder pa lokaliteten. Hvor stor en arts bestand skal vane for at kunne neproducene sig selv kendes ikke; men den svinger sandsynligvis fna ant tii art. Det en derfor vigtigt, at den ejeblikkeiig pabegyndes en mãlrettet pleje af et ornrade under begyndende tilgroning, hvia malstningen en at bevane det fonegêende vegetationsstadiums planteog dyrearter. I tilflde af at en planteart en fansvundet fna en lokalitet, kan det dog stadig vre muligt at genskabe en population, enten hvis den findes spiningsdygtige fro fra den pagldende ant i jondbunden, ellen hvis den findes andre lokaiiteter i nnheden, hvorfra den eventuelt kan ske en spredning. Hvan lange plantennes fro en i stand til at bevere spiningsevnen I en fugtig tonvejord kendea ikke, og forseg til beiysning af dette en meget enskelige, idet man da yule have netningslinier for, hvor akut plejefonanstaitningenne vii vane far de enkelte vegetatianstyper. De nonmale og maksimale spnedningsafstande samt spredningamaden for de enkebte arter en iigeledes faktarer af meget stor betydning ved vundening af muligheden for at retabbene en bestemt vegetatlonstype med able dens karaktenistiske arter. Kendskab tib isr plantearters spredningsafstande en dog kun meget sparadisk.

109 103. I aile tiifide en det dog en forudstning, at den ved pieje en genakabt en habitat, hvani det en muiigt far de pagldende arten at etabieres og reproducenes. Spergsmabet, am man skab "hjlpe" udviklingen ved at genskabe en artspapuiation ved udsaning af fno ellen udplantnlng af individen fra en tilsvarende population fra en nrbiggende lokabitet, fartjenen en del overvejelser ag diskusaioner. Sam det sea af ovenstaende, kendes den i dag intet kankret til effekten af pbejelndgreb I et tilgroningsatadium. Det vil denfor vre ef star vigtighed at foretage vegetatianaanaiyser for og efter plejen, saledes at den ken akabes et enfaningsgrundlag, den hvllen pa objektive data. 6.2 Hojmosen Graniund 1932 han paviat en noje kanrelation meliem stagnerende hojmasers rendpnafil og omnadeta middeinedbon. Ved at mdtegne aadanne indealpnofiler og sammenligne disae med de ekaakte profiler fan de enkelte hojmaser, ken det saledes afgonea, am det en muligt for en naget apgnavet hojmaaeflade at regenereres Asblnk et al Figun 44 visen idealpnofiler hojmosen ved fanakellige nedborvrdier. cm for atagnerede 100 / I / I I I I I I 50 I 1 I I I I I I I I F I I I I / m Flgur 44. Ekaempel pa randprafiiaf en hojmose Haimegaards Mose fonsynet med idealpnafiler fan stagnerede hojmaser ved farskellige nedborsvrdien. I hejmoaena randpnofii sea to torvegrave. Asbink et al 1973

110 104-. En farudstninq fan en regenerening af hejmasen en dog, at det vandstandsende tenvelag stadig en intakt, eblens ma dette ferst genskabes Aabink et al En rydnlng af en eventuel opvkst af vedplanter vii ligeledes vane en farudstning for genakabelse af hejmasevegetationen. Endvidere ma det papeges, at sadanne Idealprafllen kun en blevet pavist far hejmoser uden et natunligt tue - heijesystem se kepitel Kr Hvad engar mulighederne for retabbening af de netunligt dannede kn samt engasamfundene henviaes til de genenelle betregtningen i afanit 6.1. Det en dog en forste fonudatning, at lakalitetena grundvandsatand stadig en nn jandavenfladen.

111 OPFØLCNING AF PLEJEN, Ved opfolgnlng af plejen menea en registrening af plejeeffekten, saledes at det en muligt at vundene, om den anvendte plejemetode skal justenes. Enhven justening af en plejemetode ben i hvert enkeit tilflde bygge pa anaiysenesuitater I atedet for subjektive skon. Sadanne resuitaten kan kun fremskaffes ved at foretage analyser af en lokalitet, bade for og efter plejeindgrebet sttes md, og det ben vre en regel snarene end en undtagelse, at enhver piejeplan en farsynet med sãdanne undersogeisen. Specleit I masesamfund fareligger den et akut behav for registnening af de fonskellige piejemetoders effekter. Ved opfolgning af plejen vii det for hven lokalitet vre nimeligt at fokusere pa de vrdier, den han begnundet en fredning samt pa den tilstand, corn plejen enten skal vedilgehaide, genakabe ellen modvirke. Da de fleste kr- og hojmoselokaliteter pnimrt en fredet p.g.a. botaniske vndier, og da vegetationen udgen grundlaget fan dynellvet, vil den I det felgende fenst og fremmest bilve beskrevet nogle botaniske analysemetoder, sam en anvendelige I masesamfund. Endvldene amtales kant analyser af andre fonhald, og den henvises iovnigt til apslagsvrker. 74 Botaniske analysemetoder Som indledning til enhven botanisk analyse ben den udanbejdes en artsliste far lokaliteten. Dernst bor lokalitetens fanskeliige vegetationstyper besknives og indtegnes pa et kant. Besknlveiserne kan evt. ledsages af fotognafien af prevef lader De egentlige analyser skal udferes pa penmanente preveflader de samme flader analysenes an efter an, hvla areal ken vaniere alt efter hviiken metode, der benyttea. I hver vegetatianstype ken den udigges 5-10 provefbader "at randam" udlagt I et koordinatsystem eften en tabel aver tilfbdige tab. Ud fra analyseresuitatenne ken den for nogle metodens vedkammende derefter udregnes en form far "middebvrdi" for hver af de fonekommende arter, ag disse vrdier sammenllgnes sa for og eften plejelndgrebet.

112 106. Et alternativ vll vane at ud1gge en tnansekt en rkke af proveflader tvrs igennem flere vegetationstypen. De dominenende ellen sjldne enters fondeling langa tnansekten ken da frematilles gnafisk, og sammenlignes for og efter plajeindgnebet. Figun 45 visen eksemplen pa de to typer af udlgning af preveflader. Udigning "at random" transekt Figur 45. Eksemplen p udlgning af provefalder I 3 vegetatians typer. pa hven lokaiitet ben den ideelt set udlgges en 0-parcel amrade den ikke plejes, sam analyseres pa lige fod med de udskiite vegetatianstyper. a grund af kranea1ernes ofte ringe stennelae og inhomogene vegetation vii en 0-parcel dog tit vre uensket ellen en uden verdi. Det ben vurderes I hvert enkelt tilflde. Den ken skelnes meilem 3 pnincipielt fonskeilige anaiysemetaden: 1 Dkningsgnadsenalyser, hvar de enkelte planteartens dkning vinkelrette projektlon af planterne pa jordovenfladen I hvert provefelt enten vurderes ellen beregnes. Resultaterne giver et ojebliksbillede af de enkelte planteartera dominana I plantesamfundet. 2 Frekvensanaiyser, hvan det blat afgores hvilke arter, den er rodfstet Indenfor hver enkelt pneveflade. Re-

113 107. sultaterne giver et billede af arternes hyppighed I plantesamfundet. 3 0ptlning af sjldne pianteantens indivlder DkningsQradsanalysen Den hven subjektive type af dkningsgnadsenalyse enkelt forekommende plantearts dkning ag der benyttes ofte en af felgende skalaer Ved ud1gning af permanente pneveflader "at random" ken det forsvares at beaknive vegetationen ved gennemsnittet af de enkelte plantearters dkning ved benytteise af skala C, idet denne en tilnnmeisesvia iiner. Denimod ken alle tne metoden benyttes pa iige fad, hvis der foretages en analyse eften en tnansekt. De tre metoden tager praktisk taget lige lang tld at udfere, og den opereres oftest med proveflader pa lxi m2 ellen 2x2 m2. Metodenne en bade velegnet I hej og lay vegetation. LIndquist-dknIngsgnadsanalyaen en mere objektlv, han en hejene detaljeningsgrad ag en derfar I stand til at kunne negistnere mindre ndninger I plantearternes dkning end de avenstaende metaden. A. Huit-Sernanden- Du Rietz x : 0-025% 1 = 0,25-6,25% 2 6,25-12,5% 3 12,5-25% % 5 : % B. Bnaun- Blanquet x : 0-1 = : 75- g&r ud pa inden for corn vises C.,0..L,o 1/2 ID 5% 1 / I 25% O /0 50% / 0 20,o 75% % x 40 5O iou at vundene prove feltet, pa tabel 9. /0 /0 % 0 /0 /0 /0 Tabel 9. Eksempel pa 3 skalaen, sam alie kan subjektive dkningsgradsanalyser. benyttes ved

114 108. alyseapparatet bestar af en ramme pa lxl m2 + en 1 m lang tvnsteng med 10 stykken atâltnèd hver med en Indbyrdes afstand pa 10 cm. Tvnstangen piacerea I rammen I en afatand af 5 cm fra den ene side, og det naterea hvilke plantearten, hver af de 10 staltrade berorer. Dernst flyttes tvrstangen 10 cm, og den samme procedure gentages lalt 10 gange. Ved at opsummere hvon mange gange en art en blevet berert f.eks. x-gange facet udtryk for artena dkningsgrad I dette lxi m I 0/.x,o felt Lindqulst-metoden en ideel bade til beskniveise af en vegetationstype og ved undensogelse langs en tnansekt. Af ulemper kan nvnes, at metoden en mere arbejdskn2vende end de evnige dkningsgradsanalyser, og metoden en kun envendelig I relativ lay vegetation under ca. 50 cm. 7 * 1. 3Frekvensanaiyser Frekvensanalyser benyttes kun til kanaktenistik af en vegetatianstype og en uanvendelig ved analyse efter en transekt. Nanmalt benyttes Raunkira enalysemetode hvon cirkler pa 1/10 rn2 udlgges sam provefladen, og det nateres hvilke arter, den en radfstet Indenfar hven af de udlagte cirkler.. Hvis en art f indes I x-cinkler I en vegetationstype, og den totalt.. I vegetationatypen en udlagt y-cirklen far anten en frekvens pa 100 %. y ben mindst vane 10. Frekvensen fortller noget am skudttheden af de enkelte arter. Metoden kan anvendes I bade hoj og isv vegetation, den en huntig at udfere, men given genenelt ikke sa gade infonmationen som dkningsgradsanalysen Qpt1ling af sjldne planteantes individer Denne metode ken benyttes hvis lakaliteten indehalder neiativ individer af 1 ellen flene meget sjldne plantearter. Vurdening af reaultaterne ken ofte vre problematlsk, da den ken Indtrffe atone natunllge bestandssvignlnger se eks. fra Elveiand 1978 s Valgaf metade Hvilken metode, den ben benyttes, vii aeivfelgelig vaniere alt efter plantesamfundets udseende aamt de ekanomlske rammer. Ideelt set ben f

115 109. Lindquist-dkningsgradsanalyse dog benyttea, hvor det en pnak- - tisk muligt vegetatianen lavene end ca. 50 cm. Metoden en den meat objektive og sikneste ag tilleder en umiddelber beregnlng af gennemanitsvndier. Desuden en metoden ikke I samme grad som de evnige dkningsgradsanalyser afhngig af, at den samme person udforen alle malingenne. 0pt1ling af indlvider ben kun blive aktuet sam en suppieningtilen af de evnige analyser. I ovnigt henvisea til Mueller-Dombais ag Elienberg 1974, Chapman 1976 og Duffey et al for ydenligene oplysningen am vegetetionsanalyser. 7.2 Analyser af dyrelivet Sêdanne analyser borisr udfenes pa rnoselokaliteten, sam pnimrt en fnedet ud fra faunamssige vndien,eller corn ievnlgt indeholder en speciel fauna. Disse analyser bar dog udfores sammen med vegetationanalyser. P.g.a. de mange forskellige analysemetoden til forskellige dyneanter omtales ikke eksakte metoden, men.henvises til Southwood 1966, Duffey et al 1974, Asbink 1975, Enemar 1959 samt nefenencen den vandstandsmalinqer I fonbindelse med pleje af vadomnader en gnundvandsstandens hejde af ovenondentlig star betydning, idet en hoj grundvandsstand en den fenste fonudstning for bevaning af et vadomnade. Det en denfor vigtigt bade at kunne feige piejeindgrebenes effekt pa grundvandsstandena svlngningen, men ogsâ effekten af eventuelle dnningen af omkningiiggende landbrugsjarder kan saledes registreres. lii mâiing af grundvandssvingnlngenne ken den benyttes plastrer med en diameter pa ca 6 cm. Renene skai vre nigeiigt fansynet med huller ellen slidser, og ronenea ingde ken vre mellem 1 og 11/2 m alt efter de enkelte lokalitetens grundvandafanhold. Nedatning af rorene kan forega ved hjlp af et sneglebor, saledes at torve- og jondbundena apnindelige struktur bevares. Rorenea overate kant ben vane ce 5-10 cm over jordoverfiaden ag farsynes med lag, sa inaekter ag mindre pattedyr ikke falder den. Maling ef grundvandets fstand tii jordoverfladen foretegea en gang hver maned f.eks. ved nedsnkning af en karkprap.

116 EKSEMPLER PA PLEJEPLANER. Sam eksempel pa en pnaktisk anvendelse af de I kapitel 5 nvnte retningslinier for pleje en den udarbejdet plejeplaner for 4 kr 5. Arhus amt figun 46. Figur 46. Placening af de 4 knlokaiiteten I Anhus amt. l=langemosen. 2Knamrade vest fan Kjelierup Se. 3=Kr I Hornet Skov. 4Kn pa Kongsere Hage ved Tved.

117 ill. Disse plejeplanen viiforhabentiigblive udfont, samtidig med at den gennemfores vegetationsanalysen bade for og efter piejeindgrebene. a baggrund af disse analysenesultaten kan den lebende foretages eventuelle justeningen Sf plejen pa de enkeite lokaliteter, og I lebet af fâ an vii den fnemkomme resultaten, den kan bidrage til en eget forsteise af de enkelte plejeindgrebs effekten p forskellige vegetationstyper. Sammenhaldt med andre resultater fra lignende plejeopgaver i andre amten vii den efterhnden skabes en baggrund far en revision af de foneliggende retningslinien for pieje af enge ag 8.1 Langemosen 8. 1 * 1 Sammenfatnin moser. Langemosen en et ca 2 ha. stort ekstremfattigkr beliggende I et dedishul I Mals Bjerge. Kret en dannet sam en hngesk af Torvemos Sphagnum og indeholder flere plantearten typisk for hejmosen. Krets eksistena trues idag af tilgroning med ferst og fremmest Dun-Birk Betula pubescans og Gr-Pi1 Salix cinenea Lokalitetsbeskniveise Status Kret en statsejet og udger en del af et ca 800 ha start omrade I Mols Bjerge, sam en under fredning Beliggnhed og sterrelse Knet en beliggende I Mois Bjerge cc 2 km syd for Femmelien og ca 900 m sydvest far Strandkr i Ebeltoft kommune, Arhus amt f igun 47. Det en ca 450 m. langt, m bredt og udgen ca 2 he. pa kant 1 : II SV Ronde han kret UIM koardinatenne me, mn Tapognafi, geolagl ag hydnalcgl Kret liggen I et dodishul I sandede monneafiejningen. Dodiahullet han sandsyniigvia engang vnet en so, sam efterhanden en blevet avenvokset og apfyidt af Tonvemas Sphagnum. Langs knets eatlige og vestiige afgrnsning findes en 1-2 m bred vandfyldt

118 C I.. U Figur 47. Langemosena beliggenhed I Mola Bjenge.

119 113. ane, sam dog i den nondlige ends af kret en betydelig bnedene; Denne zone kan sidestilles med hojmosens "lagg" Anvendelse for og flu Malebondskont fra 1952 visen tonvegravningssignatun; ud oven tenvegravning han k2ret sandsynligvis ikke vret udnyttet p anden made p.g.a. den meget blede tervebund og spansomme plantevkst Vegetation 8.1.4,1 Metode Sam basiskant til angivelse af vegetationstyperne en anvendt flyfata fna 12/ málestoksforholdet 1 : loooo. Dette en fanstonnet op tii 1: 2ooo, hvonpa de enkeite vegetatianstypen en skitseret. Udbnedelsen af vedpiantevegetationen en optegnet direkte ud fra det forstonrede flyfoto, mens untevegetationen en angivet p baggrund af opmálingen foretaget under 2 besigtigelser af kret d. 22/6 og 30/ De enkelte vegetationstypens daminerende og karaktenistiske arter en noteret, og den en udfrdiget en antsliate for knets hojere planteanter tabel 10. Navngivningen af piantearterne folgen Hansen Agrostis caniria Betuia penduia Betula.pubescens Calluna vulganis Canex caneacens Canex lasiocanpa Carex nigra Canex rostrata Deachampaia flexuosa Drosena notundifolia Lryoptenis canthusiana Enica tetnalix Eriophorum anguatifolia Eniophorum vaginatum Franguba alnus Juncus effusus Menyanthes trifoilata Molinia coerula Oxycoccus palustnls Picea abies Pinus ayivestnis Potentilia pabuatnis Quencus robur Salix cinenea Typha latifolia label 10. Forekomst af hojere plantearter i Langemosen.

120 I l.2 Vegetationstyp Den ken udskillea folgende vegetatianstypen figun 48: 1. Vedplentevegetatian med dominana af Dun-Bink Betula pubescens og Gra-Pil Saiix cinerea. 2. Aben hngeak-vegetatian med dominans af Trad-Stan Canex lasiocarpa og Sphagnum recurvum. 3. Aben hngesk-vegetatian med dominans af Sphagnum necurvum. I 0 loom EII SALIX CINEREA cpa PIL- BE rol pubescnis- ve r?tictsj C1..REX LASI0CZRPA TR4D-STAR- VEGETATION LIJ SPHAGIUM SPP. - VEATI0N Figur 48. Forekomst og udbredelse af vegetationstyper i Langemosen.

121 115. vegetation. Dun-Bink Betula pubeacens - Gná-Pil Salix cinerea - Denne vedplantevegetation forekommer i 2 typen I kret: a. En blandingstype langs randen af kret,hvon Dun-Bink Betula pubescens og Gra-Pil Salix cinerea forekommen med ston..hyppighed, men hvorogsá arter sam brat Frangula alnus og Vorte-Birk Betula pendula han spredt fonekomst. Undervegetationen bestár bl.a. af anten sam Knagefod Potentilla palustnis, Bukkebiad Menyanthes tnifoiiata, Nab-Stan Carex rostrata, Lyse-Siv Juncus effusus, Smalbladet Mangeiev Dnyoptenis carthusiana, Hunde-Hvene Agrastis canine og Bnedbladet Dunhammer Typha latifolia. Denne vegetation ken betnagtes corn en form for "lagg"-zone. b. a selve hngeskken bestar vedplantevegetatianen nsten udelukkende af Dun-Birk Betula pubescens med en ringe fonekomst af Gná-Pil Salix cinenea og Vonte-Birk Betula pendula. Undenvegetationen en start set Identisk med anterne pa den abne hngesk, da binkeknattene stadig en ret lysabne. ad 2. ln&d-star Carex iaaiocanpa-vegetetlan. Denne vegetatianstype findes kun pa et enkelt velafgrnset mindre omnade. Vegetatianen domlnerea af Tnad-Stan Carex lasiocarpa med en mindne fanekomst af Smalbladet Knuld EnIophorum angustifolla. Bunddkket daminerea af Sphagnum necunvum. ad 3. Sphagnum recurvum-vegetatian. Denne vegetationstype karakteriseres af en total dominans af Sphagnum recurvum, sam pietvis en eneste fonekommende art. Af de hejere pl.antearter kan nvnes fiene karakterlstiske hejmosearter sam f.eks. Rundbiadet Soldug Lrosera rotundifolia, Klokkelyng Enica tetralix, Hedelyng Cailuna vulganis, Tnanebr Oxycoccus

122 116. paluatnis, Tue-Kruld Eniophorum vaginatum og Smalbladet Kruld Eniophorum angustifolia, sam pletvis en dominerende. Endvidere sea spredt fonekomst af Bukkeblad Menyanthes tnifoliata, Knegefod Patentilla paluatnis, Nb-Ster Canex noatnata Bitap Molinia coenulea, Almlndelig Stan Canex nigra og lnad- Star Canex lasiocarpa. Flere steder sea begyndende opvkst af vedplanter sam Dun-Birk Betula pubescens, Vonte-Birk Betuia... pendula, Stilk-Eg Quencus robun Red-Gran Picea abies og Bjeng-Fyn Pinus mugo. Ud fra ovenstaende kanaktenlsenes bokaliteten sam et ekstremfattigkn af hngeaktypen. Vegetationen en ikke et resuitat af en langvanlg kultunpavmnkning, men denimod fnemkommet ved en vege tatlonsudvikllng, sam kun I ninge omfeng han vret pavmnket af tenvegnavning Flare Langemosen indeholder ingen enter, sam af Lejtnant og Wonaee 1977 ellen Lejtnant 1980 klaaaificenes corn sjidne, sanbare ellen truede. Anten sam Tnanebn Oxycoccua paluatnia, Tue-Knuid Eniophorum vaginatum, Kiakkelyng Enica tetraiix, Rundbbadet Soidug Drosera notundifolia og lrad-star Carex lasiocarpa en dog nelativt sjidne I Ostjyllend, da ekstnemfattigkn I det hele taget en en sjiden vegetationstype I denne VeqetationsudvIkiin del af lendet. Langemasen en idag under knaftig tilgroning med fenst og fremmest Bink Betula pubescens og B. Pendula og Gra-Pib Selix cinerea. Specielt I den sydiige del af knet en binkeknattet ved at lukke heit sammen; men endnu barer bundvegetationen ikke prg af dette. Hvis vegetationsudviklingen far lay at fartstte, vii lokaliteten sandsynligvls indenfon de nste an vre omdannet til et birkeknat med indsiag a f Pu Salix spp. og brat Frangula ainus og med en undervegetation, sam domineres af bl.a. Biatop Moiinia coerules. Artersom lrad-star Canex lasiocarpa, Rundbladet Soldug Dnosera notundifolla, Tranebr Oxycoccus palustnis og Klokkelyng Enica tetralix vii denimod aftage i hyppighed og maske helt forsvinde.

123 ii7. E3.I.5 Dynelivet Pa de 2 besigtigelsen blev den ikke iagttaget yngiende fugle, pattedyr, krybdyn ellen padder, men tr- ag buskvegetatianen ma dog vre tilholdssted far mange smafugle, og den en basis for fonekomst af sjldne Insekten Forsleg tilpleje af lokaliteten Malatning Malstningen far Langemosen en at bevane den abne hnqesk med de mange hejmose-anter Plejebehov Langemosen han pa reglonalt plan stan bevaningsvndi, men trues af tilgnoning med vedpienten. Det en derfon nedvendigt at ivnkstte plejefarenstaltninger senest inden for de nste 3-5 an P1ejeindqneb I Buttenschen 1980 amtales pieje af Langemosen. Dette plejeforslag felges start set I det nedenataende, men udapecificenes dog I noget hejéne grad Engngsindq I foige Buttenschon 1980 a. 41 skal plantagen nond for Langemosen nyddes, og den skai ske enlysatilling afskov-fyn Pinus syivestnis - plantningen oat for masen, hvonefter begge anealen overgan tii gnsfling. Dette vii sandsynllgvis bevirke en eget udvasknlng af nningsstaffer ud i den meget nningsfattige mase, hvilket ken resultere i en uonsket vegetationsudvikling. En sadan udvikling ken dog sandsynligvis fonhindrea ved at bevane en del af det omknanaende birkeknat, den sa fungener sam et slags nningsstoffiiter. Al anden tnevkat pa ag iangs randen af masen ben ryddes. Langemasen en ekstremt felsom over for tramp, ag hvert fodspon efterlades I det blode Sphagnum-dkke sam 5-15 cm dybe huller. I fanbindeise med nydningen af trvksten en det denfar nedvendigt at trffe fonanstaltninger, den nedstter aptrdningen. Dette kan bl.a. ske ved at foretage nydningen under en langvanig peniode medhàndfrost og farber overflade af is. Hvis en sadan vejnsituatian ikke forekommer,

124 118. ken den eventuelt etablenes en slags "hovedstier" pa mosen ved hjlp af brdder, den underatettes af pale, som drives ned gennem tenvelaget og fastgenea I bunden af mosen. Hvis tenvelaget en for tykt tii dette, ken den blot ske en udlgning ef nogle brede bndden. Fra disse hovedstien kan man sa ga ud til de enkelte tren, flde dem, slbe/bre dem den karteste vej hen til en af hovedstlenne, og henpa slbe tnerne bont fra masen. a denne made sikres, at sa store omraden af macen sam muiigt kan vane ufonatyrrede. Den amtalte rydning bon under alle omstndigheden fonega am yintenen inden for et sa snvent tidaintenval cam muiigt og udelukkende manuelt. Kerael med meskinen en umulig. Af rydningamateniale ken benyttes motonaav til de f atenre trer samt nydningsknive til de mindre. De mindate tnen ken nykkea op med rod eller klippes af med grensaks. Alle fldningen ben fonetages sa tt ved tonveoverfiaden som muilgt. De fldede tren fjernes fra lokalite ten KantInueniiq plje Den kontinuenlige pleje bestar I efternydning af vedplanter. Dette ken foretages ca. hvent an, men jo stenne intenvalier, den en imeliem nydningerne, desto mere besvniig og tidsknvende vii de vane. Det skennes ikke at vane nodvendigt med en egentlig pleje af urteog mosvegetationen, idet udviklingen sandsynligvis gar I netning af en hejmose, hvis tnvksten hindnes I at etablenes pfelgnirq oqkontnoi af plejen. For piejelndgnebene foretages, ben den udferes vegetationsanalyser dkningsgnadsanalyser og antslister I de udskiite plantesamfund. Disae analyser udferes p permanente prevefelter, ag feiges op hvert 2-3 an, saledes at det en muligt at felge effekten af piejen Tilqngelighed ag oplysnirig IL brochuner over Molsfredningen samt I Minimuseet ved Molaknaen ken publikum aplyses am krets okologl, aanbanhed, sjldenhed og

125 119. dannelse. Selv am kret en net felsomt oven far tramp, en den antegelig ingen fare fan, at det overbelastes med besogende, idet det en meget blodt og svnt tilgngeligt.

126 120. Kr ved Kjllenup So Sammenjpjn Knet vest fan Kjelienup So han en stonnelse pa ca. 16 he og udger en macelk af fiere farskeiiige kntypen. Knet en sandsynligvis tidiigere blevet udnyttet til heslt, men fonat fne 1930 kendes omradets udnyttelse med sikkenhed. Fna 1930 til 1955 han den vnet en via grsning I knet, og op til 1960 han det vret udsat fan anlige vandstendssvingningen sam felge ef opstemning af seen i fonbindelse med udnyttelse af vandkraft. Den ophonende udnyttelse ef omrdet en sandsynligvis ansag til den meget kraftige opvkst af vedplanten specielt af P11 Salix spp. og Bink Betula app.., den I dag pnger knet. Endnu findes den en del abne pantier med flere meget ajldne plantearten; men ejeblikkeiige plejefonanstaitningen en ag snpngede flora Lokaiitetsbesknivelse Status nodvendige fan at bevane den sjldne Knet en prlvatejet ag honen under Kjellenup Hovedgard. Lakaliteten en ikke fredet Beiiqgenhed a atorre ice Knet en beiiggende vest fan Kjellenup So I Manager kammune, Anhus amt figun 49 og han et aneal pa Ca. 16 ha. pa kant 1:25000, 1315 IV NV Spentnup han iakallteten UTM-kaardinatenne me, mn.

127 121. Figur 49. Udsnit ef kant 1:25000, 1315 IV NV beliggenheden ef kret ved Kjellenup So. Spentrup visende

128 122. [pppflnafi, ealagi og hydnolo4 Knet liggen I Katdal, som en en mindne sidedal til den stone eatvestgaende tunneldal - Glavdal. Det omkningliggende landskab udgenes ef sandede monneflejningen. Lokaliteten gennemsknes af et V-ø gende tilieb til Kjellenup So semt af 3 parailelle NV-Sø gaende dnningskanaien, hvonaf de to vestligst beliggende en gnoet fuldstndig til. Kret her en sterste niveeufonskel p ce. 22 m, ag bade den sydlige og nondllge del af kret hldenindrnod det VØ gaende tilleb til Kjellenup So. Fna delsiden udspningen flere kilden, og krets hldning muliggen en yis honizontal bev2gelse af grundvandet. Figur 50 visen et N-S gaende tvranit af lokaliteten. PROFILES SCALE 1 : 1200 * 8m DECLINE OF RHEOTROPHIC ZONE: CIfl/ KJ ELLERUP Figun 50. N-S gaende pnofii af knet ved Kjellenup Se, sam visen tenvelegets cant signatun tykkeise og hldning samt undengrunden menmonenet signatun. Wenncke 1980 a Anvendelse for oqy Et matnikelkant fre penioden viser en opdellng ef kret I fbene parceller. Dette Indicerer at amradet sandsynligvis en blevet udnyttet i farm af hesit. En sikken viden am dette knven dog en udsknift fne "Eng- ag gnaningaprotokollen". De til nâdlghed vrende skniftllge apiysningen am tidiigene envendelse af kret gar tiibage til 1930 og C. Neergaard-Petersen. stammer fna den tidligene ejen ef Kjeblenup Card,

129 L23. Ina 1930 til l955har den fonegaet en vis afgrsning ef knet hvonimod.heslt ikke han vnet praktiseret I dette tidsnum ellen senene. Grsningen han dog ikke heft snlig stan betydning, da omrdet van for bledt. Op til 1960 han seen, og dermed ogsa det omkningliggende afstnemningsomrade, vret pavinket af anlige vandstandssvingninger corn folge af udnyttelse àf vandknaft fre seen. Hejden af seens vandavenflade blev reguleret ved hj1p af et stigbond ved aflebet fna seen. Denne udnyttelse af vandknaften han sandsyniigvis vwret praktisenet langt tilbage I tiden,og krets vegetation en saledes udformet af bl.a. denne form for udnyttelse. Den nordligste del af omrdet blev drnet I , og I samme tidsnum blev den gnavet tony i kreta vestligste del Veetation Metode Sam basiskont tii angivelse af vegetatiantyperne en anvendt flyfoto fna 5. maj mâlestokfonholdet 1: Dette en fanstenret op til 1:3333, hvonefter de enkelte vegetationstyper en skitsenet pa kontet. Udbnedelsen af vedpiantevegetationen en optegnet dlnekte ud fra det forsterrede flyfoto, mens untevegetationen en angivet pa baggnund af 2 beseg pa lokaiiteten h.h.v. den og P gnund af den twtte opvkst af tren og buske og denaf folgende meget d&nlige ovensigtsfonhold p& lokallteten skal efgnnsningenne af de fonskellige vegetatianstypen tages med endel fanbehoid. Vegetationstypernes dominerende og karaktenistiske planteanter en notenet, og desuden vedlgges en planteliste for hele knet tabelll.. Listen en pnimrt udanbejdet af Jens Chn. Schou ag Bennt Lojtnant. Angivelsen af de farskeilige torvemos-anter benon pa apiysnlngen fna Esbenn Wanncke. $ Veqetatlonstyper. Kret udgores af en mosalk ef fonskellige krtypen, ag det en fonsogt pnimnt at udskiile disae hojere vegetetionsenheden. I denne fanblndelse en det dog kun muiigt at behandle de mere lysabne

130 124. omnaden, hvon den kun en en neletiv spredt opvkst af vedplanter. Pentien, der kiant dominerea af vedpienten, henfenes til sumpskav. Felgende vegetatlontyper en blevet udakilt figun 51: 1. Ekstremfattigkn ef hngesk-typen 2. Ovengangsfattigk2n ef hnges2k-typen 3. 0vergangsfattigkn 4. 0vergangsnigkr 5. Mospnget saligent ekstnemnigkn 6. Sumpskov ad 1. Ekstrernfattigkr af hngesk-typen. I denne samfundstype udgores bunddkket af Sphagnum spp. Af hejene planter en Tranebr Oxycoccus palustnis iokalt daminerende, og den sea endvidene bl.a. Tue-Kruld Eniophonum vaginetum, Knagefad Potentille palustnis, Bukkeblad Menyanthea tnifoliata og Tnad-Sten Kjellerup So af opvkst af Dun-Bink Betuia pubescens. I ekstnemfattigknet Carex lasiocanpe. Kntypen prges I pantiet syd for nond far seen findes kun ninge opvkst af vedplenter, og amrãdet indeholdenen god bestand af Dynd-Star Carex limosa..e4 2. 0vengangsfattigkn af hngesk typen. Hen udgeresbunddkketogsa af Sphagnum app. Artsantallet en reiatlvt start med 29 hejere pianteanten, henaf 9 buske og tren og 8 stanenter, deniblandt Dynd-StarCanex limosa. Desuden findes den meget sj1dne Liden Knuid Tnichophonum alpinum. Af ovnige enter kan bl.a. nvnes Tonmentil Potentilla erects, Rundbladet Soidug Dnasena natundifolia, Kedfanvet Gegeurt Dactylorhiza incarnata asp. incennata, Plettet Gogeunt Dactylonhiza maculate ssp. maculate, Kn-TIdsel Cinsium palustne og Revling Empetnum nignum. Krtypen pnges overalt af apvkst af Dun-Birk Betuie pubescens. ad 3. 0vengangsfattIgkn. De evnlge partien med overgangsfattigkr findes I to omrader, den bner png ef henholdsvis soligen og topogen vandmtning. I omradet, hvar den saiigene vandmtning en fnemhenskende det sydligste amnade, bestar vegetatlanens bunddkke ovenvejende ef Sphagnum spp.

131 125. ARTSLISTE FRA K&RET VED KJELLERUP Sø Achillea millefoliu.m Agrostis canina stolonif era tenuis Anemone nemorosa Anthoxanthum odoratum Anthriscus silvestris Betula pendula pubescens Briza media Calamagrostis stricta Calluna vulgaris Caitha palustris Carex acutiformis appropinquata caespitosa cane scens d iandra dioeca disticha echinata elata elongata flacca lasiocarpa lep id ocarpa leporina limo sa nigra nigra var. recta palle scens panicea paniculata pulicaris riparia rostrata Cerastium fontanum SSP. triviale Cirsium e. oleraceum palustre Comarum palustre Crepis paludosa Cynosurus cristatus Dactylorhiza incarnata SSP. incarnata maculata SSp. maculata Deschampsia caespitosa flexuosa Drosera rotundifolia Dryopteris carthusiana cristata d ilatata filix-ma a Empetrum nigrum Epilobium hirsutum montanum palustre Epipactis palustris Equisetuxn fluviatile palustre Eriophorum angust if olium vaginatum Festuca ovina rubra Filipendula ulrnaria Frangula alnu.s Galeopsis bifida Galiu.m aparine boreale palustre uliginosus verum Genista anglica Geum rivale Helictotrichon pratense pube scens Hieracium pilosella Holcus lanatus Hydrocharis morsus-ranae Juncus conglomeratus effusus Knautia arvensis Lathyrus montanus pratensis Lemna minor.. Leontodon autumnalis Lotus uliginosus Luzula campestriff mult iflora Lychnis flos-cuculi Lysimachia thyrsiflorus Mentha sp. Menyanthes trifoliata Molinia coerulea Myosotis palustris Nasturtium microphyllum Oxycoccus palustris Phragmite a australia Picea abies glauca Plantago lanceolata major Poa trivialis Potentilla anserina erecta Pyrola rotundifolia Querqus robur Ranunculus acris flammula lingua repens Ribes rubrum Rubus idaeus Rumex acetosa acetosa crispus hydrolap athum Salix aurita cinerea ssp.rotundifolia sap. hydrophilus

132 Salix hastata pentandra repens Saxifraga hirculus Scutellaria galericulata Sium latifolium Solanum dulcamara Sorbus aucuparia Stellaria palustris Succisa pratensis Taraxacum sp Thelypteris palustris Trichophorum alp mum Trifolium medium 126. Trifolium pratense Trigloenin palustre Trollius eu.ropaeus Typha latifolia Urtica dioeca Vacciniuin myrtilus Valeriana sambucifolia Veronica anagallis-aquatica beccabunga Veronica chamaedrys Vicia cracca sativa SSp. angustifolia Viola epipsila palustri s Mosser Aulacomnium palustre Brachythecium rivulare Bryum pseudotriquetrum Calliergonella cuspidata Calliergon giganteum stramineum Campyliu.m stellatum Climacium dendroides Dricranum bonjeanii Drepanocládus vernicosus Marchantia polymorpha Palud ella squarrosa Philonotis fontana Plagiomniu.m ellipticum undulatum Pleurozium schre beri Polytricum commune Rhytidiadelphus squarrosus Sphagnum cuspidatum flmbriatum nemo reum palustre re curvum rubellu.m subnitens teres warnstorf ii Tomentypnum nitens label lb. Registrerede karspareplanter og mosser I kret ved Kjellenup So. For karspaneplanternes vedkammende er listen primrt udanbejdet af Jens Chr. Schou og Bernt Lejtnant, mens angivebsen af mosserne stammer fra oplysninger i Warncke 1980 samt fra Warncke personlig samtale 1981.

133 127. I" 200 sø + STØRSTE TILLØB RøRStp TR- BtJSKVEGETATION EKSTREMRIGR OVERGANGSRIGKJR OVERGANGSFATTIGR NED H0JE URTER OVERGANGSFATTIGJR AF IiIENGESK.TYPEN EKSTREATTIGKR AF ILNGESK...TYPEN Figur 51. Udbredelsen Sf af de vegetatianstyp enkelte typer Afgrnsninger5 akal dog tages med nogen forbehold.

134 128..og untevegetationen indehalder arten sam f.eks. Sump-Kllingetend Lotus uliginosus, Eng-Viol Viola palustnis, Tonmentil Potentilie erecta, Knagefad Patentilla palustnis, Almindellg Mjodunt Filipendula uimania, Tagron Phnagmites austnalis, den sjldne Tue-Star Cerex caespitosa og Top-Stan Canex paniculate. Omradet bnen knaftlgt png af apvokaende Dun-Birk Betula pubescena og Gna-Pii Salix cinerea. I omnadet med ovenvejende tapogen vandmtning udgenes bunddk ket delvlst af Sphagnum app. Grs/untevegetetionen indeholder bl.a. enter corn Mose-Bunke Deschampsia caespitosa, Top-Stan Carex paniculata, Plettet gegeunt Dactylonhiza maculata asp. maculate og Tormentil Potentilla erecta. Dette omrade prges iigeledes af apvkst af isr Gna-Pii Salix cinenea samt Dun- Bink Betula pubescens. Lokalt dannen Tagner Phragmites austraus stone beatande. Ad 4. 0vengangsnigkr. a den sydlige side af tillobet til Kjellenup So findes et mindne velafgnnaet soiigent averganganigkn, som dog en under meget Star Canex caespitosa, som stedvis en dominerende, Top-Stan Carex panicuiete, Kn-Hegeskg Cnepis paludosa, Kr-Tidsel Cinsium paluatne, Star Nlde Unties dioeca, Tykbladet Itnenpnis Veronica beccabunga og Almindelig Mjodunt Filipendula ulmania. a den nordlige side af tillebet findes et start amnade, den ken kiessificenes sam overgangsnigkn. Nogle steden en den tydelig saligen vandmtning; men nogen egentlig efgnnsning ef disse omrader en vanskelig at drage pa gnund af en meget afvekslende vegetation. Omnadets fonskeliige vegetatlonatypen amtaies denfor med en naget diffus stedsbesknlveise. knaftig tiignoning med Gna-Pii Salix cineree og Bink Betula pubescens og B. pendula. Af evnige enter kan bl.a. nvnes Tue- Omnadets sydvestllgste del indeholden tnods apvkst af P11 Selix clnenea, S. aunts, S. pentandra og Birk Betuia pubescens, B. pendula en reletlv lavtvoksende og meget antsrig vegetation.

135 129. Den en dog en begyndende opvkst af heje unten. Af kanaktenistiske enter ken nvnes Engbiomme Trolliua eurapaeus, Tue-Stan Canex caespitasa, Blagron Stan Carex flacca, Knognb-Stan Carex lepidocanpa,hjentegrs Bniza media, Spyd-pil Salix hastata, Kn-Hegeskg Crepis paludosa, Tnenervet Snenne Calium boneale, Levenunt Pannassia palustnis, Tnvleknone Lychnis flos-cuculi, Eng-Nellikerod Geum nivale, Almindelig Mjedurt Filipendula ulmania, Blatop Molinia coerulea, Tonadet Stan Canex disticha ag Top-Stan Canex paniculata.. I den vestlige del af amradet med ovengangsnigkn supplenes den ovennvnte iavtvoksende artsnige vegetation med enter som Loppe-Star Canex pulicanis og Plettet Gogeunt Dactylonhiza maculate ssp. macuiata, og den ken iagttages en del mindre tuedannelsen. Disse tuen indehoiden en ret udpnget sunbunda/tonbunds flora, med f eks Hedelyng Calluna vulgenis, Bi&bn Vaccinium myrtillus, Tranebn Oxycocus palustnis,hvid Anemone Anemone nemonosa, Fare-Svingel Festuca ovine ag Hanet Hogeurt Hienacium piloseila. Vegetationen trues endnu ikke af apvkst af heje urter, men denimod af ôpvoksendevedplanten. - Den nordligste del af ovengangsnigknet dominenes af opvkst af hejtvoksende anter som Aimindelig Mjodunt Filipendula ulmanla, Ken-Star Carex acutifonmis, Kal-Tidsel Cinsium aleraceum og Mose-Bunke Deschampsia caespitose. Vegetationen en farhaldsvis entsfattig, men indehoiden dog stadig en net god bestend af Engbiomme Troliius eunopaeus. _ci 5. Mosprget soligent ekstnemnigkn. Denne vegetatianstype findes udvikiet pa ca m2 I den nandlige del af omnadet og en nok lokalitetens sterste bataniske sevrdighed. Vegetationens bunddkke udgones fan en stan del af forskeillge mossen, heniblandt Paludeila squanrosa. Af kensponeplanten ken bl.a. nvnes Gui Stenbnk Sexlfnage hincuius, Sump-Huilbe Epipactis paiustnis, Levenunt Pennassia palustnis, Hjentegrs Bniza media, Sump-Kllingetand Lotus uliginosus, Rundbladet

136 130. Soldug Drasena ratundifoiia, Plettet Gegeurt Dactylonhiza maculata sap. maculate, Kr-Tidsel Cinsium palustnis og Sump-Snenne Calium uliginosum. I omradet see spnedt apvkst ef specielt Cra-Pil Salix cinerea. ad. 6. Sumpskov I Kjellenup kret findes den flere veludviklede sumpskove. Syd for seen, I knets ostligste ende ses et eilekrat, hvis dominenende ant en Rod-El Alnus giutinosa. Grs/unte-vegetatianen indéholden bi.e. Almindelig Mjodunt Filipendula ulmania og Mose-Bunke Deschampsia caespitosa. Mod vest afloses Rod-El Alnus glutinosa eftenhanden af Bink Betuie pubescens, B. pendula og Cna-Pml Saiix cinerea med spnedt fonekomst af Tonst Franguie sinus og fiene pilearten. Denne typetaf:urnpskav med daminans af P11 ag Birk eniangt den meat udbnedte I kret. Cn2s-urtelaget en godt pa vej tii at miste de mere 1yskrvende anten, saledes sec flere steden dode tuer af Tap-Stan Cenex panlculeta. Vegetationen indeholden bl.a. enter som Kn-Mangeiov Thelyptenis palustnis, Butfinnet Mangeiev Dryoptenis cniatata, Almindelig Mangelev Dnyoptenis filix-mas, Smalbiadet Mangeiov Dryoptenis canthusiana, Aimindelig Rapgrs Poe tnivialic, Almindehg Mjodunt Filipendula ulmania, Eng-Kabbeleje Caitha paiustnis, Dusk-Fnedios Lysimachia thynsiflona, Langbladet Ranunkel Ranunculus lingua og DyndPaddenok Equisetum fluviatile. a den nordlige side af tillobet ses omnden med store enkeltstaende pilebuske. Sammenfettende ken det ud fra ovennvnte konkludenea, at knet ved Kjeilenup So udgones ef en mosaik ef fonskeliige kntyper, sam spnden lige fra ekatnemfattigkn til ekstremrigkn, og fre saligen til topogen vandmtning Flora Lokaliteten indeholden folgende 4 plantearten, sam lfoige Lojtnant 1980, kanakteniseres sam sanbane I Denmark:

137 131. Tonve-Viol VIola epipsila Cub Stenbnk Saxifnaga hinculus Llden Knuid Tnichophanum alpinum Moae-Vintergren Pyrola natundifolia sap. rotundifoiia Endvidere en Tue-Stan Canex caespitosa af Lejtnant og Wonsee 1977 a angivet sam sarban, mens arten I dag "kun" kiasslficenes corn sjlden Lojtnant Endvidene betnagtes Spyd-Pil Salix hastata og Dynd-Stan Canex limosa cam sjbdne Lejtnant og Worse 1977 a. Mosserne findes ikke kiassificeret p en tilsvarende made, men en art sam Paludella squarrosa findes kun pa et meget begnnset antal lakeilteter I Denmark. Ud oven de avennvnte anten, indeholder kret adskiiiige andre planteanter, den i dag en i hastig tilbagegang overalt i landet Vegetationsudvikling Ved sammenligning af kant tegnet ud fra flyfoto fna henholdsvis ag figun 52 kan det konstatenes, at det forhen sa abne knomnade han undengaet en kraftig tiignoning med vedplanter. Arsagen tib denne tilgroning en sandsynligvis en kombinatian af den aphorende grsning samt den aphonende anuge vendatandshvning I fonbindelse med benytteisen af vandmellen. - Tilgnaningspnocessen fonløben stadig huntigt, idet den ved beseg pa bokeiiteten i 1981 fandtes mngden af nyetablenede vedplanten. I dag ken store dele af ornr&det henfenes til fonskeliige typer af sumpskove Bmnkesump, Ellesump, Pilesump, og hvia udviklingen fan by til at fantstte, vii hele lokaliteten sandsynligvis inden fan de nste an fuldstndig vane omdannet tib sumpskav. Denved vll bokabitetens mange bataniske sjldenheder udde pa grund af skygningseffekten fra vedplantenne, og den lysabne krflona omdannes tll en skavbundsfbana. Den nuvrende grs-urtevegetetion barer llgeledes png af at vane under tllgraning med hojtvakaende unter. Dette en speclebt tilfldet I den nondlige del af overgangsnigknet, hvor Almindelig Mjedurt Filipendula ulmarle er damlnenende.

138 132. N m sø + STØRSTE TILLØB L-j TR- OG BUSKVEGETATION GRAS- URTEVEGETATION ELLER RØRSUMP rn sø + STØRSTE TILLØB TR- OG BUSKVEGETATION GRIES- URTEVEGETATION ELLER RØRSUMP Figur 52. Udvikling af vedplant.evegetationen fna 1965 til Kantene en udtegnet direkte fra farsterrede flyfota.

139 ,yneiivet Den en ikke fanetaget nogen egentlige undersegelser af bokalltetens dyneliv. pa de to besigtigelsesdage bbev den dog iagttaget felgende fugleanten: Ringdue Calumbe paiambus, Fiskehejre Ardea cinenea og 2 svemmende Gnags Ansen ensen, I tillebet til seen. Endvidere indehoiden lakaiiteten mange arten af smfugie. I farbindelse med det soligene ekstremnigkn findes den en meget antsnig svinrefluefauna Tarp Pedensen 1981, samt antagelig agsa genenelt en antsnig rentvandsfauna Fonsiag tilpiejeaf lokaiiteten Malstning Malstningen for omradet en at genskabe og fastholde det lysâbne piantesamfund p en sádan made, at vkstbetingeisenne for krets sjldne og Plejebehov antsnige flora siknes. Kret han pa netionalt plan star fnedningsvndi, men trues alvonblgt af en kneftig tilgnoning, den I lebet af f an vii kunne omdanne bokaliteten til et botanisk setlidetintenesaant omnde. Plejebehovet en denfan meget start, ag plejen ben ivrksttes inden for de nste 1-2 an Plejeindq Sam plejefonantabtning anbefales felgende indgneb: Epgengsindgreb Samengangsindgnebanbefales fidning ef de fleste tner ag buske. Syd for seen, i knets ostbigste ende bevares dog et ellekrat, og bangs hebe knets sydllge del bevanes en rend ef det nu net udbnedte binkekrat fontninsvis pa akraningen ned tll selve kret. Dette sikrer et nefuglum for buskstadiets flare ag fauna, ligeaom vedplantenne ken optage en del ef de nningsstaffer, den udvaskes fna den ovenllggende mark. I selve knamnadet ben endvidere akanes den sjldne Spyd-Pil Salix hastata, samt enkeite stenne individen af Gná-Pi1 Salix cinerea. De evnige tren og buske f1des, En sadan rydnlng vii givet have krets gnundvandstand, og derved vanskeliggere ydenligere apvkst af vedplanten.

140 134. a grund af amnadets stennelae vib det vre nodvendigt, at nydningen sken oven 2-3 an. Rydningen ben i sa faid pabegyndes I de meat bevaningavndige amnaden, sam trues meat af tn- og buskapvkst, d.v.a., at pantien med ekatnemnigkr, ekstremfattigkn, antsnige ovengengsnigkn og amnaden med sanbaneag sjbdne planteanten nyddes fonst. Tidspunktet fan nydningen skal vane I penioden fna Ca. 1. december 1. marts. Specleit I hngeskvegetatian ben nydningen kun forega I peniader, hvan tenvebunden en fnossen, idet denne en meget febsam oven fan aptndning. Rydningen udferea manuelt med motansav, ekse ellen nydningsknlv, og det tilstnwbesat gene stubbene sa korte corn muiigt da den kontinuenlige pieje bon forega ved sláning Kontinuenbig pieje Kret plejes ideebt ved alaning, bade af pnaktiske og ekanamiske hensyn, og fondi dele af kret ikke t&ler en gnsning hngesklokaiiteterne. Eften en nydning af vedplantenne ken krpantiet nord fan tiibobet til seen, avengangsfattigknet med hejtvoksende anter, samt ovengangsnlgknet syd fan soens tilleb siaes, det fenste an ca Denne slaning ken denefter fonsogsvis erstattes af sianing 1 gang om anet ce I 3 an, for deneften at udelade slãningen det 5. an. Det nebatlvt sene alaningatidspunkt skyldea hensynet tll aentblomatnende sjldne enter sam Gui Stenbnk Sexlfnaga hincubus og Sump-Huilbe Epipactis pabustnis. Hvis Almindeblg Mjedunt Filipendula ulmania ellen andre heje unten begynden at bnede slg, ken pentier med dominans af disse enter siaes ca. 1.7 og igen den forbindelse med den geneneble sbaning ef omnadet. Slaningshejden ben tilstnbes at vane cm. Denne dobbebtslaning udforea forsegsvls kun 1 an. Efter 5 an ben plejen tages op til revision. 0vergangsfattigknet af hngesk-typen samt pantienne med ekstnemfattigkn beheven sandsynllgvls ikke at blive slaet. Al sj.aning skab udfenes manuebt be, "busknydden" ellen iette handabânlngsmaakinen. Det afslaede materlale ken f lay til at terre i nogbe f dege, hvoneften det sambes sammen og enten bnndes, korea bant ellen siges tib eventuelt intenessenede landmnd.

141 135. slanmng ken eventuelt enstattes af grsning I de knpartier, den ikke han kanakten af hngesk. Grsningstnykket pa omnadet nand fan tiilobet tll seen ken da farsegsvis sttes til ca. 8 ungkreatunen, og 1-2 af disse kan eventuelt enstattes af heste. Grsningspenioden ken foneiebig sttes til I tilflde af pleje med gnssende dyr ben omndet indeholdende ekstnemnigkn foiges meget neje. Det vii sandsyniigvis vre nedvendigt med en efternydnlng af vedplanter hvert3.-5.àn pa de amraden, den ikke piejes ved sb&ning. Denne eftenrydning udfones manuelt I vinterhalvret. I stedet fan eftennydning ken vandatanden I seen fonsogsvis haves med regeimssige mellemrum ved at have stigbordshejden ved seens afleb. Dette bevirker, at knets grundvandstand ligeledes haves, og sadanne vandstandssvingningen han ifolge Wanncke 1980 a. 242 tidligere forhindnet opvkst af tner og buske Pnaktiske og ekonomlske problemen Knet en corn tidilgere nvnt ikke fnedet. Bde Danmanks Naturfredningsforening og Amtsfnedningskontoret I Anhus en dog opmnksomme pa knets stone botaniske vndien og den meget stone tnussel, sam tilgroningen udger. En eventuel fredningssag ken sandsyniigvia vane nogie an, og plejen ben derfor seges igangsat ejeblikkeligt I samanbejde med ejenen Codskning ag dnninq Hebe knet skal fniholdes far gedskning, og de 1dne dnningskanalen ben f by tlb at gno tii. Den ma ikke ske ydenligene dnning af knet. Et fanbud mad gedskning ef marken beliggende I Daisgande Dale nond for kret ken maske undgas ved at lade en 5-10 m bred bnmme af heje urten bllve staende op mod manken. De heje unten vll sa aptege en star del af de nningsstaffen, den udveskes fna manken. Denne bnmme ben dog slaes hvent 2. an ca. 15.9, ag det skal fanhindres, at de heje unten breden sig ydenllgene. I fanbindelse med en eventuel fnedning ef omnadet ken den ovenvejes et fonbud mod et eksistenende andeapdnt I den nondvestiige del af

142 136. soen, da gedningstibfersben kan pavmrke de omgivende fattigkn pfobgnin agkontrob af piejen For piejeindgnebene ivrksttes ben den udfonea 5-10 vegetationsanabysen Lindquist dkningsgnads analyse pa permanente fansegsfbaden I pantiet med ekstnemnigkn, den nandiigste del af avengangsnigknet, I ekstnemfattigknet beliggende syd fan seen samt i 1-2 busksamfund. Analyserne udfones sidst I juii - fenst I august ag udferes pa tilsvanende made de eftenfolgende an. Endvidene en det nedvendigt, at gnundvandstenden løbende kontrollenes, hvls piejen omfatten hvning af grundvandet. Det en denfor nedvendigt at nedgnave nogle ca. 1 m lange plastrer med en diameter pa f.eks. 6 cm. Renene nedsttes med et bon, saledes at jandbundastnukturen bevanea. Vandstandsmabingenne udfenes 1 gang am maneden. For ekstnemnlgknet findec den albenede nesultater af vandstandsmaiinger i Wanncke pa gnundlag af nesultaten fra sdanne analyser kan piejen af knet eventuelt justenes, hvis malstningen fan amnadet ikke opfybdes Tiingelighed oq opbysninq Knet indehaiden som nvnt flere meget sjldne plenteanten, og da hngesk-lokailteterne samt ekstremnigkret en net sarbane overfar optrdning, ben kret, hvls det fnedea, fniholdea for alt for mange beaegende. Pnoblemet loses dog aancaynligvis af sig selv, da knet er svrt tilgngeligt og aa fugtigt, at kun et fatal specielt Intenessenede vii opsege lokaiiteten.

143 137. Kn I Hornet skov Sammenfatnq Knet I Hornet Skov en et ca. 4 ha start avergangsnigkn beliggende ca. 8,5 km. syd for Arhus. Kret han til og med 1972 vnet udnyttet til grsning og fremstod I folge en billedsenie fra 1968 til 1971 dengang som et lavtvoksende artsnigt engsamfund. I dag udgenes vegetetionen af en mosaik af forskellige tilgnoningssamfund, og lokabiteten en under udvikiing hen imod et busksamfundmedheje urten. Endnu indeholden kret relativt sjldne planteanter; men den vii entagelig kun ga kant tid, for lokaliteten mister sin interessante flora, hvis den ikke ejeblikkelig fonetages piejefaranstaitninger. Lokalitetsbesknivelse Status Lokaiiteten en ikke fnedet, men han siden 1973 tilhert Arhus Kom mune Beliqgenhed og storrelse Knet en beliggende I Hornet Skov ca. 8,5 km. syd for Arhus I Anhus Kommune, Anhus Amt figur 53. Det han et aneai pa ca. 4 ha, en 260 m langt og mellem 136 m ag 240 m bredt. a kant 1:25.000, 1314 IV SO Mailing han bokaliteten UTM-koondinatenne me, mn Tppoqnafi, gea1oi ag hydrologi Knet en beliggende I en bavning i et kupenet manneiandskeb, hvar morneafiejningenne kanaktenisenes af et hejt ienindhold og fanekomst af en del stare sten. Lokailteten gennemsknes af en nand-syd gaende kanai, den vinker sam opsamlingskanal for et drningssystem I Hornet Skav. I bokabitetens aydiige ende sec endvidene flene mlndne dnningskenaben vinkebret pa hovedkanalen. Lokaliteten hlden mod ayd og fra bade eat og vest md mad havedkenelen med en stonste nlveaufonskel pa ca. 5 m. Knets gnundvendstand en pa alle tidspunkten af anet neletiv hoj 0-60cm. fre Den heje gnundvendstand hen bevlnket danneisen af en jandbundstype, den benvnes "gley".

144 138. Figun 53. Beiiggenhed af Kret I Hornet Skav.

145 139. : omnadets nondiige del udspninger en mindre kiide, og I den eatlige ende af knet findes en egentlig v1dzone med en hv1vet tenvemasse Anvendelse for o nu Videnskabennes Seiskabs kant fra 1787 visen lokaliteten sam et tnfnit moseomrde. Denne tiistand fnemgân ogsa af malebordsblad 1 : , Mailing fna Dette indiceren, at bokallteten tidligene en blevet udnyttet enten til grasning ellen til hesit. De mundtiige opiysninger am lokalitetens anvendelse gan tilbage til 1925 se tabel 12. Det ses af tabel 12, at lokaliteten fra Peniode GnsnIngaintensItet ca 15 keen ca 6 far unegelmssig gnsning herunden 2 an uden grsning panien + 3 ungkreetuner ungkneaturen ingen gnsning label 12. lidligere udnyttelse af lokabiteten. Eften Vinthen og sandsynblgvis ogsa tidligene en blevet udnyttet tlb gnsning med fanskeliige gnsningsintensiteten. Disse opiyaningen stemmer pnimnt fra den tidligere gardejen Anne Nielsen, sam i penloden havde lejet engen tib gnsning en det sidste an med gnssende dyn, og fra dette tidspunkt ag frem til flu kendes udvikbingen ag udnyttebsen af bokaliteten fra pensanlige besog og fra fatognafien taget af Kaj Halbeng.

146 140. I 1973 aventog Anhus Kommune lokaliteten ved kob af henneganden Vilhelmsbong ag dennea jardbesiddelser. Samme an blev dnningskanalenne i Hornet Skov og langs med engen desvnne kneftig uddybet, hvonimod kanalenne i selve engen fanblev ubenente Veqetation Metode Som basiskont en anvendt flyfato 1 : fra Dette en senene farstonret op, hvoreften de enkelte vegetatianstyper en mdtegnet p& kontet p baggrund af opmaiinger pa lokaliteten. Vegetetionstypennes dominerende og karaktenistiske planteanten en notenet, ag den en udarbejdet en artsliste for heie k2net tebeb 13. Navngivningen af planteanten felgen Hansen Vegetatianstyper - Den udskilles foigende vegetationstyper: 1. Buck- ag/ellen trdaminenede samfund.. 2. Fonékélllge tilgnoningssamfund dominenet af hoje anter. 3. Mase-Bunke Deschampsia.caespitasa - samfund. 4. Fonskellige levtvoksende gns-untesamfund med begyndende tibgroning. Ad.1. De buck- ag/ellen trdominenede semfund bestan ovenvejende af Rod-El Ainus giutinosa - krat med en bundvegetatlon af bb.a. Almindelig Rapgna Poa tniviaiis samt opvkst af Aharn Acer pseudoplatanus ag Ask Fnaxinus excelsior. Af andre samfundstypen ken nvnes Slaen Pnunus spinasa - knat, apvkst af GraPoppeb Papulus >< canescens samt enkeltstáende mdlviden af Gra-Pil Salix cinenee, Stilk-Eg Quencus nabun og Hvidtjenn Crateagus sp.. Tllgnoningssamfundene daminenes felgende typen ken udskilles: ofte af en enkelt ant, og a. Abmlndelig Mjedunt Flilpendula ulmanla - samfund b. Ladden Dueunt Epliobium hinsutum - samfund C. Kn-Star Carex acutifanmls - aamfund d. Stan Nlde Untica diaeca - samfund

147 141. Floraliste. Acer platanoides A. pseudoplatanus A.nus glutinosa Corylus avellana Crataegus laevigata Fagus silvatica Fraxinus excelsior Lonicera periclymenum Populus x canescens Prunus spinosa Quercus robur Rosa canina Salix cinerea Achillea millefolium A. ptarmica Agrostis gigantea A. tenuis Ajuga reptans Alchemilla vulgaris Alopecurus geniculatus A. pratensis Anemone nemorosa A. ranunculoides Angelica silvestris Anthoxanthum odoratum Asperula odorata Baldingera arundinacea Bellis perennis Briza media Caitha palustris Cardamine amara C. pratensis Carex acutiformis C. canescens C. disticha C. echinata C. flacca C. hirta C. hostiana C. leporifla Carex nigra a. panicea C. paniculata C. remota C. silvatica Centaurea jac.ea Cerastium fontanum C. semidecandrum Chrysoplenium alternifolium C. oppositifollum Circaea Cirsium lutetiana arvense C. oleraceum C. palustre C. vulgare Comarum palustre Crepis paludosa Cynosurus Dactylis Dactylorhiza DeschamTh cristatus glomerata majalis caespitosa Epilobium hirsutum E. palustre E. parviflorum Fpipactis helleborine Fctuiseturn arvense F. fluviatile E. palustre Eriophorum angustifolium Eupatorium cannahizw.ni Pestuca pratense F. rubra Ficaria verna Filipendula ulmaria Fragaria viridis Gagea lutea Galeopsis tetrahit Galium aparine G. palustre Geranium robertianum Geurn rivale Glechoma hederacea

148 142. Glyceria Holcus fluitans lanatus Hypericum hirsutum H. maculatum H. perforatum H. tetrapterum Juncus articulatus J. conglomeratus J. effusus J. inflexus Lathyrus pratens is Leontodon autumnalis Lotus corniculatus L. uliginosus Luzula Lychnis campestris flos- cuculi Lycopus europaeus Lysimachia nummularia L. vulgaris Lythrum salicaria Medicago lupulina Melandrium rubruin I entha aqüatica M. arvensis Menyanthes trifoliata Miliurn effusum Myosotis Parnassja palustris palustris Phleum pratense Phragmites australis Plantago lanceolata p. major Platanthera Poa annua p. pratensis p. trivialis Polygonum Potentilla Primula Prunella veris chiorantha persicaria anserina vulgaris Ranunculus R. auricomus R. repens Rumex acetosa R. crispus R. sanguineus acris Saxifraga granulata Scirpus compressus S. silvaticus Scrophularia nodosa Scutellaria galericulata Slum erectum Solanurn dulcamara Sparganiurn erecturn S. simplex. Stellaria S. graminea A. holostea S. palustris alsine Succisa pratensis Taraxacum vulgare Torilis japonica Trifolium pratense T. repens Triglochin Trollius Urtica palustris europaeus dioeca Valeriana dioica V. sambucifoija Veronica V. chamaedrys V. montana V. officinaljs V. serpyllifolia Vicia cracca V. sepium Viola beccabunga rivinjana label 13. Fonekornst af hejere planteanten I kret i Hornet Skov. Vinther 1980 b.

149 143. e. Tonadet-Stan Carex disticha - samfund f. Biandingssamfund bestaende af Tagner Phnagmites austnelis, Almindelig Mjedunt Filipendula ulmaria, Ladden Dueunt Epilobium hirsutum og Skov-Kogleaks Scirpus silvaticus. g. Biandingssamfund bestaende af Almindelig Mjodunt Filipendula ulmania, Ldden Dueurt Epilobium hinsutum, Rengrs Baidingera arundinacee, Kâl-Tidsel Cirsium oieraceum, Vand-Mynte Mentha equetica, Lay Ranunkei Ranuncuius nepens, Smalbiadet Mnke Slum erectum, Eng-Fonglemmigej Myosotls pabustnia, Lyse-Siv Juncus effusus, Biagra Siv Juncus infiexus. Desuden forekommer den mindre omnden, hvon enter sam Almindeiig Fredlos Lysimachia vulganis, Kn-Tidse1 Cirsium palustris, Kal-Tidsel Cirsium aleraceum, Angelik AngelIca silvestnis Hyldebladet Baldnian Valeriana sambucifolia og Tagrer Phragmites australis optrden med stan hyppighed. I disse tiignoningssamfund en indsiaget af lavere unten meget spansomt, men ofte sea spredt fonekomst af Sump-Kilingetand Lotus ubiglnosus, Abmindelig Rapgra Poe tnivialis og Lay Ranunkel Ranuncubus nepens. Ad 3. Mase-Bunke Leschampsia ceespltosa - samfundet en et udprget gnsdominenet plantesamfund med lokab fonekomst af Eng-Rottehaie Fhleum pretense, Eng-Rvehabe Alopecurus pratensis, Fbejlsgns Halcus ianatua, Abmindellg Hvene Agnastis tenuis, Red-Svingel Festuca nubra og Er-Svingel Festuca pretense. Plantesamfundet kan stadig vane reiativt antsnigt indehoidende lavtvoksende enter sam Hjentegrs Bniza media, Ljvelsbid Succisa pratends, Aimindelig Levefod Aichemllia vulganis, Gui Fladblg Lethynus pretends, Kn-Fladatjenne Stellanla pabuatnis, Tonmentli Patentilla erecta og Lâdden Penikurn Hypenicurn hirsutum. Ad 4. De iavtvoksende grs-untesernfund en elle under begyndende tilgroning med en ellen flene af de fernvnte hejtvoksende enter. Den en udskilt felgende sarnfundstypen: a. Vldprget samfund med star artsnigdom. Lette sarnfund er bakalitetens mest bevaningsvrdige. Let domlneres af Bukke-

150 144. bled Menyanthes tnifollata og Indehaider enter sam Maj- Gegeunt Dactybonhiza majaiis, Blagnen Stan Carex flacca, Skede-Stan Canex hostiena Huiknavet Kodrlver Pnimuia venic, Levenunt Pannassie paiustnis, Fledtrykt Kogleaks Bbysmua campnesua, Tvebo Biadnlan Vabenlana dloica, Hjentegns Bniza media, Vinget Penikum Hypenicum tetnaptenum, Bbagra Sly Juncus inflexus og Glanskapsbet Sly Juncus anticuiatus. Samfundet trues dog overabt af tibgnoning med Tagnen Phnag mites auatralls og Ladden Dueunt Epllobiurn hinsutum. b. Artsnigt gns-untesemfund med begyndende tlbgnonlng. Semfundet domlnenea af Sump-K11ingetand Lotus uliglnosus med forekomst af bl.a. Abmlndebig Star Canex nlgna, Lay Ranunkeb Ranuncubus nepens, Lyse-Siv Juncus effesus, Kn-Snenne Gallum pabustnis, Dynd-Peddenok Equlsetum fbuviatiie, Blagna Sly Juncusinfbexus og pletvls apvkst af Aimlndellg Mjedunt Filipendula ulmania, Abmindelig Fredles Lysimechla vubganls, Skov-Kogbeaks Scinpus slivaticus, Kr-Tidsel Cinslum pelustnia og Angelik Angelica sylvestrls. c. Antsfattlgt untesamfund. Bundvegetatianen udgones msten udelukkende af Lay Ranunkel Ranuncubus nepens, mens den lldt hejene vegetation Indehol den spnedt fonekamat af HyldebladetBaidnian Valenlane sambucifolla og Eng-Kabbebeje Caitha palustnls. Udbnedelsen af de enkelte vegetatlonatypen sec pa flgun 54. Ud fna ovennvnte vegetatlonstypen ken kret kanaktenlseres sam et overgangsnigkn, sam bade Indehobden partler med tapogen og sallgen vandmtning samt iavtvoksende og hojtvoksende vegetetionstypen Flare 0vergangsnlgknet indeholden ingen plantearten, sam af Lejtnant og Wonsee 1977 ellen Lojtnant 1980 klassif icenes som sjldne, sarba re ellen truede. Anten corn Skede-Stan Cerex hostlane, Blagnen Stan Carex flecca, Engblomme lnollius europeeus, Leverunt Parnassia palustnis, Maj-Gogeurt Dactylonhiza majalis, Skov-Gogelllje Pie-

151 145.. N 0 TR?E- OG BUSK- VEGEThTION *ot FILIPENDUL UT2RIA MM. MJØDtJRr- vegrtia EPILOBIUM HIRSUTUM LADDEr DUEURT - VEGTION CA.RD ACUTIPORffS K1ER- STAR - VE2TATI CAREX DISTICHA IORADET STAR - VEGELTION URICk DIOEX2A S[OR NDE - VEThTION PH1WMETES AUSTRPLIS TAGRØR - FILIPENDUL ULI4RIA MM. M3ØDUR1 - SCIRPUS SIL ThTICUS SKOV-KOG[EKS - VEGErITION FILIPENDUL7 tjr2bth AtM. MJØDURP - EPILOBIUM HIRStYflJM LADDEI DtJEURP- RNUNCULUS REPS LV PANUNI- VEGEThTION DESCHAMPSIA CPESPIEO&k MDSE-BtJNKE- VEGDTION LVWOKSENDE ARTSRIG VETJTIc SOLIGEN VANDM7TNING LGTUS ULIGINOSUS SUMP-KALLINGETAND- CRD DISTICRk TORTDET STAR- VEGETATION II I I I, RANUNCtJLUS REPENS LV RANUNKL - CALTHA PALUSTRIS EI JG-KAEBEILEJE - VALERThNA SPMBUCIFOLIA HX LDEBLTDFr BLDRIAN - 7EGET1TI Figun 54. Fonekomat og udbnedelse af vegetationstypen I knet I Hornet Skov.

152 146. tanthera chionantha, Ladden Penlkurn Hypenicurn hinsutum og Vinget Penikurn Hypenicurn tetraptenum en dog I dag ovenait I landet i hastig tilbagegang Vegetatlonsudvikllng Lokeliteten en under knaftlg tiignonlng med buske, tnen og heje urten. Denne tlignoning begyndte I 1973, hvon gnsningen ef ornradet ophente, og kun enkeite steden I knet ses endnu lavtvoksende artsnige pantien. Det lavtvoksende engsamfund, den bbev fasthobdt under grsnlngen, kendes fra flene fotognafien af lokailteten fna penioden a et af fotognefienne kan den iagttagea en star beatand af Maj- Gegeunt Dactylonhi.za mejalis pa et sted, den I dag dominenes af fanakelbige tilgnaningsanten, og kun ganske enkelte Mej-Gegeunten Dactylonhiza majaiia findea i dag mebbem de heje unten. Hvia denne vegetationaudvlklingfan by tlb at fontatte, vii bokaliteten meget huntlgt og sandsynllgvls Inden fan de nste 5 an fuldstndig omdannes til et hejtvaksende, antsfattlgt unte samfund med spnedte buake. Den videne vegetatlonsudvlkling vli fore tii at busksamfund daminenet af Red-El Ainus glutmnasa og Gna-Pil Sabix cinenea Dynebivet Lokabiteten indehaiden mange ynglende smafuglearten I de fanskeilige tn- og busksarnfund og I den heje untevegetation, ligesam Fasan Phaslanus colchicus hypplgt tnffes ynglende. Knet fungeren ligeiedes sam Farsiag tib pieje af bakaliteten Malstning faunagenings- og ynglested for radynagnv. Ma1stnlngen for ornnadet en at genskebe og festholde det leve, artsnlge engsernfund, den fandtes, da omradet blev udnyttet til gnsnlng Plejebehov Kret han pa lokalt plan stor bevaningsvrdi, men trues alvanllgt af en kraftlg tllgnoning, den I lobet af f& an vii odelgge plante-

153 147. samfundet. Det en derfon nedvendigt, at ivnkstte plejefaranstaltningen inden fan 1-2 an, hvis maiatningen skab kunne opfyldes Plejelndgneb Sam pbejefonantaltninger ken febgende anbefaies: Engangsindgreb Det meste af vedplantevegetationen ben fides ae flgur 55 henunden albe Rod-El Alnua glutinosa, og Gra-Poppel Popubus x canescens. De to slaen Pnunus spmnosa - krat I den nondllge og estlige del af lokaliteten ben dog bevanes, da de dannen en glidende avengang til den bagved liggende skov samt fungener sam ynglested for fanakellige amafugle. De tne tjennebuake vest fan hovedkanalen ben ogsa spares, idet de ikke nepnsenteren nogen tilgnoningstnussel, og fondi de bidneger til at give lokabiteten png af et gnsningaaneab. Et sterne egetn I den nondveatlige del af knet ben ilgeledes bevanes ud fra avennvnte hensyn. lidspunktet for fbdnlng af trenne akal vane uden fon dyrenes ynglesson, d.v.s. I penioden fna Ca. 1. okt. tll 1. marts. De fldede tnen og buake fjennes fra omnadet og ken eventuelt bnndes, fbishuggea ellen abgea corn gavntn og bnndcei. Rdningen foretages manuelt. Omnadet ken I iobet af vintenhabyanet evt. afbnndes for vlssent plantematenlale, da dette vinken skyggende for de lave unten Kantlnuenlig piee Sam kantinuenlig pieje enbefales gnsning med 3-4 ungkreaturer ponier, da dette gnsningstnyk han vnet medvirkende tib udfarmningen af det onskvndige plantesarnfund, den fandtes I begyncielsen af l970 erne. Hvls det ikke en muligt at anskaffe ponler, ken gnsnlngstnykket fonsegsvis sttes til 8 ungkreaturen. lungene dyn vii antageily tnde tervebunden op. Grsningspenioden ken vre 10/6-1/10; men specieit I peniadens begyndeise ag slutfling skai man vane opmrksom pa, at overgrsnlng og optnampnlng ken forekomme.

154 BEVOKSNING SOM BØR BEVOKSNING SOM BØR BEVARES Figun 55. Rydningspien for kret i Hornet Skoy.

155 149. Hvis det forealaede gnsningstnyk en utllstnkke1igt til at genskabe og festholde det onskvrdige planteaamfund, ken antaliet af ungkneaturen oges, ellen den kan supplenea med slanlng. Hvis gnsnlngstnykket denimod han den onskvrdige effekt pa untesamfundet, men en utilstnkkeiigt til at hoide opvkst ef vedplanten nede, bon de apvoksende vedplanter fjernea manuelt ca. hvent an. Hvis det ikke en muligt at skaffe gnsaende dyn, kan gnsningen nstattes med slaning. Det fonste an siaes omnadet to gange an- JJ.gt ca. 1/7 og 15/9. De eftenfelgende an faretages slaningeo forsegsvis en gang am ànet ca. 1/8. Efter enhven alaning fjennea det afslaede rnateniale. Slaningen ken pa denne lokelitet kun ud fenes manuelt ellen med meget let mateniale ie, ellen fanskellige former fan handslaningsmaskmnen, da maskiner enten vil sidde fast ellen lave dybe blede tenvebund. Praktiske pgokonomiske pnabiernen "busknydden" tungene hjubspon I den Gnsning vii nok I lngden vane den bibligate form for pieje. Dynene ken sandsyniigvis skeffes fra de omknlngiiggende garde, den I sa tibflde ben f stiblet areaiet til nadighed fan et bestemt antal dyn mod gnsningapbigt. Den dagilge koritnol med dynene ken fonetages af de pagldende ejene, mens granlngstnykket lobende kantnoiienes af de anavanlige myndigheden. Omnadet en sam nvnt ikke fnedet; men det burde vane mullgt for amtet, at f en aftale I stand med Anhus Kammune vednenende pieje af omnadet. 0pstning af hegn ellen udferelse af slaning ken enten fonetages af Anhus Kommune I fonbindelse med ungdomsarbejdsleshedsprojekten ellen ef Arntsfnedningskontanets pbejeafdeling. slanlngsanbejdet vundenes tii at kunne udfenes pace. 72-b uge 2 mend ved manuel slaning. af Gedsknlng og dnnlng Drningskanalenne ma lkke uddybes, og enhven farm for gedsknlng skel undgas.

156 pfelqning af plejen Effekten af piejen ben lebende negistnenes, saledes at plejeplanen am nodvendigt ken justenes. En sadan registrening udfores ved at udfene vegetetionsanalyaen for plejeindgnebene og sammenligne med tilsvanende analyser, sam fonetages i anene eften, at plejen en ivnksat. Analyaenne for plejeindgnebene en allerede udfont sam dkningsgnandsanaiysen Vinthen 1980 c, upubllcerede data. Endvidere findea den en del nesultater fna maling af k- nets grundvanclstand I Vinthen 1980 b. En negistnening af piejens effekt pa gnundvandsfonhoidene en denfon nnliggende og ken udfenea ved 1 manedlig maling af dybden til grundvandet I de alienede eksiatenende nedgnavede ron. 4. I fonbindelse med en eventuel afgnsning af lokaliteten ben den vre tilayn ca. 1 gang am maneden til vundening af gnsningstnyk- ket Tiigngelighed ag oplysning Knet han lokait stan bevaningavrdi bade p.g.a. dets stone antsnlgdom af planter med flene nelativt sjldne enter og p.g.a. dets meget smukke og uadvanllge beliggenhed midt I en skav. Hornet Skov en kommunalt ejet og besoges af et nelatlvt start antab mennesken, og da knet kun i enkelte pantler en canbent oven for tramp, ken den I fonbindeiae med plejen af bokaiiteten opsttes infanmatlonstavien. Dette vii aandsynligvis ikke fore tii en averbelastning af amnadet m.h.t. besogende p.g.a. indhegningen og de net fugtige fanhoid.

157 Kr p Kangsene Rage ved Tved Sammenfatning Knet pa den fnedede Kongsone Hage ved Tved omfatten bl.a. et ekstnemnigkn pa godt ha, som en beliggende I en ca l4 ha star lndhegning. I indhegningen gnssede I ungkneatunen I modstning til 1980, hvon den van 3. Et graningstnyk af denne stennebsesanden hen candsynligvis vnet aprethoidt gennem flene an. EkstnemnIgknet, den en unikt fan Anhus Amt, dominenes ef Butbiamstnet Sly Juncus subnoduiosua. Denne planteart en i sig selv net sjlden; men knets vinkelige sevndighed en den meget ajidne onkide Mygblomst Lipanis loeaelii, sam hen fanekommen I en nelativ god bestand sammenlignet med ovnige danske lokallteter. pa ingene slgt kan Mygblomst Lipanis loesebil aamt knets ovnige lavtvoksende anten trues ef skygning fre Butblomstret Siv Juncus subnoduiosua. Den ben denfon tnffea ydenligere plejefananstaltningen, og udvikbingen af knet ben folges meget neje Lokailtetabesknivelse Status Knet en pnivatejet og amfattet af fnedningen af Kongaore Hage ved fnednlngsafgonelse d. 13/ Beiiggenhed ag stonnelse - Knet en beliggende pa Kangsone Hage i den sydlige del af Knebeb Vig, ca 1/ km nondost for Tved I Ebeltoft Kommune, Anhus Amt, figun 56. Selve knet en pa godt 4 ha,mellem 6 og 70 m bnedt og 170 m langt og Indgan I en ca l ha star indhegning. pa kont 1 : 25000, 1314 I NV Helgens han iokailteten UTM-koordlnatenne me, mn Topografi, geabagl ag hydrobagl Kret en beliggende pa hvet havbund urniddeibant neden for en knatbevokset iitaninaaknnt, hvon den fnemsiven gnundvand Wansee Denne fnemslvnlng kombinenet med et hojt kalklndhold i jondbunden stammende fra aflejnede muslingeskallen betlngen knets kalk-

158 152 pngede vegetation. Mod havet afgnnses kret af en bred, 1ev stnandvold, corn bevlnken, at det fnemsivende gnundvand opsternmes. Dette hen fonansaget knets udfonrnning. Aflobet fra knet foregan gennem en greft, den afgnnsen bokaliteten mod vest samt et mindne diffuat afleb I den ostlige del af knet. Flgun 56. Beblggenhed af knet ved Tyed.

159 i Anvendelse for pg nu Ved en besigtigelse af knet d. 31/ blev den l/ ha stone indhegning gnwaset af 3 ungkneatuner, mens den ved besigtlgelaen d. 22/ grasede 2 ungkneetunen, aom bestemt i fnedningaafgenelsen. Ifolge Wonsee tif. samtaie 1981 han grsningstnykket de sidste 6 an vnet af ovenstaende atennelsesonden, og sandsynligvls han den tidligene udnyttelse ogsa bestaet af en bet gnsning, maske kombinenet med hos1t. Hvis knomnadet ikke hevde vnet udnyttet, van den sandsynligvia idag en knaftig domlnans af hejtvoksende urter med spnedt indsiag ef Pu Salix app.. Havedpanten af de lavtvoksende unten yule denimod vre fonsvundet Vegetation Metode Sam basiskont til angivelse af vegetationstypenne en anvendt et kontbilag tii kendelsen afaegt af fnednlngsnvnet for Arhus amts nondlige fnedningskneds. Kontet en i malestoksfonhoidet 1 : 4000 og udfndiget pa grundlag af matnikelkont samt luftfoto fna Den i ha stone indhegning matnlkeb 23 a lndehabdendeknet en deneften forstennet op tib 1 : Vegetationstyperne en indtegnet pa kortet pa baggnund af opmalninger udfent i feiten. Opmalingenne en fonetaget d. 22/ med rnaleband, og p.g.a. lokalltetena beakedne stonreise samt de gode avenslgtsforhold en placeningen af vegetationatypenne pa kontet net nejagtige. De enkelte vegetatlonstypers dominenende og kanaktenisticke anten en natenet; men en fuldatndlg antsliste for hele lokaiiteten en ikke udfndiget, da den allenede fanellggen ufenlige artslister I forbindelse med fnedningen af omnadet Vegetationstyper Den en udskilt folgende vegetatlanstypen flgun 57: 1. Saltpavlrket avendre vsvegetatian. 2. Ekstne"igkrvegetation sam ef ten dominenende plantearter ken underopdeles I:

160 TTT8 paj,jpusn TA.ieo wniej uawwa> TpIeJs5 snoun TT.LIBH ouaiiie,je so.ioulwap öa osst6peu [eq 5a S>jAq.ia pi.10 uauarco5aa PTOAPUeJS 0JPT us d apuañöaq UOTW060ASA0.1P.18AO us sapulj uss, paw pn au6oq 5a usuab050aj>1 wspaj.[plt uaqe4a6oa - rtd-.1 eo.iaup xp,e q uar4eca6aasaa.1p.1aaa 0S>OAGqBJ>j 5 :r saopda ue> was punjwese>j 1 uaqeco5oa - o>unuej Ael sueda.1 snnsunusj c uotes6an - Ars snsanpouqns snounc - iecs-dal eetnotued X0.193 UaTBe6aA - Ats.15T8 snxa[jur snounc.uaqea5aa - Als snsonpauqns snounc *0 peaj pan adsuoqwaban e asapaiqpn 5a Swa>aoj.Lç 6TJ VMV = IMr.Xai-Ciid v viauani3 xiivs JDLwJ.DsA-S/aIGE:aAO J2SIOt25LVD mliii DIEV.LXffA-12DNflMVI A I SNda S1TIf]ZDNflNVI tdi1w1lxaa- AIS aaiswoiame snscnncons SOONC1C tdijw2xa -MS iaiswomjfla SUSO1C1COtEflS sudnnf-uvjs-dql VLWrQOIINa xan NOIJiVJ20A- AIS V I SU1NI SUONfl2 NoIIvJA-SAaIGE:o.1.TIAY&1IIVS UZOOT OS 0 I 17cr

161 155. perennia, Lay Ranunkel Ranunculus repens, Almindebig Kamgns Cynanunus cnistetus og Almindelig Repgns Poe tnlvlalis. Denne antasemmenstning tyder pa en del saltpavmrknlng. Uden for hegnet ud mad kysten dominerer Tagnor Phnagmitea austrails I den oathge ende, mens den mod vest findes en kneftig opvkst af Annelgrs Pucclneiiia ap.. M 2. Den centrals del af indhegningen bestan avenvejende af en vegetation, den totalt domineres af Butbbomstret Sly Juncus subnadulaaus. lii denne vegetation knytten sig en srbig botenisk interesse. Vegetationen fnemtrder rebativt hejtvaksende, ag selv am kneatunenne han fri adgang tii hele omnadet, grasses det Ikke I nvnevndig grad, sendsyniigvis ford! kneeturenne ikke ynden at grsse den dominerende planteart. Det fonklarer, hvanfar den sea en spredt ophabning af vissent pbantemateniale. Enkelte steden ses dog en del afbidte stngien af Butbbamstnet Siv Juncus subnadulosus, og I hele omnadet sec spar eften dynene. Vegetatianen en meget antsnig, og den forekammen spnedte Individer af bb.a. Maj-Gogeunt Dectybarhiza majalia, Kedfarvet Gogeunt Dactylorhiza Incarnate asp. incarnate, Sump-Huii2be Epipactis palustnis, Kn-Hogeskg Cnepis paludosa, Bredbledet Kruld Eniapharum iatifalium, Trvleknone Lychnis fios-cuculi, Tagner Phnegmites austnalis og AbmindeiigMjedunt Fiiipendula ulmania. De to sidstnvnte anter fnemstan dog kun sam lavtvakaende Ikke blomstrende individen. Hvon Butblamstret Sly Juncua aubnodulosus ikke star alt for tat, bestar undenvegetationen af forakehlige mosser, og hen kan lavtvakaende enter sam Mygblomst Lipanis baeselii, Vibefedt Pinguicuia vulganis, Blagnon Star Carex fiacca, Eng-Trabdunt Pediculanis palustnis, VIld Hen Linum catharticum og Vinget Penikan Hypenicum tetnapterum findes I ret gade beatande. I den sydlige del af vegetationen sec spnedt apvkst af Cna-Pil Salix cinenea, sam dog I nogen grad bides ef kneatunenne. I den nardvestlige del ef knet findes et ca 8 m bredt ag 12 m lengt amnade, derdamineres ef Blâgná Siv Juncus inflexus I fonening med Almindeiig Stan Carex nigra, Tonadet-Star

162 : Canex çlistiche, Bredbledet Knuld Eniopharum betifabium og Fablamatnet Kagleaks Eleochanis qulnqueflana. Den estligate del af knet udgones ef en ca 13 m bang og meliem 2 ag 6 m bred zone, sam daminenes af store tuen af Tap-Stan Carex paniculate ibiandet enkeite individer ef Butbbamstret Sly Juncua subnodulasus. GrTaningen farekammer at vre meget sparsom I dette omnade. Sam helhed ken k2ret klassiflcenes sam et ekstremnigkr med hojtvoksende vegetation, cam bade pavmrkes ef sobigen ag tapaen vandmtning. Ad 3. Meliem litoninesknntens ttabuttende knatvegetation og knet findes en overgangszone med en stnkt nedgrsset vegetation ag spredt apvkst af vedplanter. Vegetatianen akifter fne nelativ ton nrmest sknnten til temmelig fugtig lige for den egentlige krvegetetion. Ovenait domineres urtevegetationen af Lay Ranunkel Renunculus repens, ag deauden fanekammer enter sam Mace- Bunke Deschampsia caespitase, Tusindfnyd Bellis perennia, Almindelig Repgns Poa tnivialis, Almindelig Kamgrs Cynosunus cnistatus og Almindelig Rajgrs Lolium perrenne.af vedplanter ken nvnes Engniflet Hvidtjorn Crataegus managyna, Siidig Hunde-Roae Rosa canine ag Gra-Pil Salix cinenea. Ad4. Litaninaskrnten en helt d2kket af tnen og buske sam Engniflet Hvidtjorn Crataegus monogyna, Siidig Hunde-Raae Rosa canine, Almindeiig Hyld Sambucua nigne og Cra-Pii Salix cinenea. I seive vidzonen findes et ce. 10 m bredt ag 15 m langt pilekrat beataende af Gn-Pil Salix cinenea. Undenvegetationen bestar af hejtvoksende enter sam bl.a. Aimindelig Mjodurt Filipendula ulmania med blomstrende skud, Stan Nide Urtica dioeca, Hjartetreat Eupatonium cannabinum og Vand-Mynte Mentha aquatica Flora Da ekstnemnigkr I deg en en sjlden vegetationstype, en ails kntypensskiileanter mod overgangsnigknet mere ellen mindre

163 157. sjbdne. Knet ved Tved indeholden bl.a. Mygblomst Lipanis beseiii, den af Lejtnant 1980 karaktenisenes sam sanben I Denmark. Af andre mere ellen mindne sj1dne enter kan nvne Tvebo Stan Canex dioece, Kedfarvet Gegeunt Dactylorhiza incannata asp. incarnate, Sump-Huiibe Epipactis paiustnis, Bnedbledet Kenubd Eniopharum latifolium, Butbiomstnet Sly Juncus subnodulocus ag Vibefedt Pinguicula vuiganis, den aile en karaktenistiske for ekstremnigk2n. Vibefedt Pinguicuia vuiganis og lyeba-stan Carex dioeca ken dog ags optnde i fattigkr Veetationsudvikling Ekstremnigkret ved Tved er lige sam de fieste evnige kn I Dan- - mark strkt kulturpvinket. Ved grsningsopher vii den denfon ske en vegetationsudvikllng, sam sandsynbigvis vii besta I en udbredeise af piiekrattet samt en opvkst af tilgroningsarten sam bl.a. Almindelig Mjodunt Filipendula ulmaria, Tagner Phragmites austnalls og Angelik Angelica sylvestnis. I begyndelsen vii den dog antagélig ags& ske en egning af Butblomstret Sly s Juncus subnodulosus dkningsgnad. Denne udvikiing vii bevirke, at vegetatianen buyer hejere samtldig med, at den sken en eget ophobnlng af vissent plantemateniale. I lebet af f an vil den lavtvoksende vegetation med bl.a. Mygbiomst Lipanls ioeselil, Sump- Hulibe Epipactis paiustnis, Vibefedt Pinguicula vulganis, Kodvanvet Gogeunt Dactylonhiza incarnate sap. incannata ag Maj- Gegeunt Dactylonhiza majalis derfon blive kvait, lige sam Butblomstnet Siv Juncus subnodulosus sandsyniigvis.ogsâ eftenhanden bortskygges af de heje enter jvf. Tyler 1981 a. 70, Oen nuvnende pleje en sandsynllgvla tllatnkkehig tlb at forhindre opvkst af et pileknat. Grsningen kan dog nppe farhindre, at Butbbamatnet Sly Juncus subnodulosus vii brede sig og fortnnge Mygbbamst Lipanls beoaebil og andre bavtvokaende enter Dynelivet Den en Ikke fonetaget nogen syatematisk undensegelse af knets dynellv. Det ttte knat pa hitaninasknnten en dog sandsynllgvis

164 158. tiiholdssted fan mange smafugle, ligesam det iavvandede kystomnade given gode betingeisen for fourageredde vadefugbe Farslag tib ple,e af iokaiiteten Mâlstning Maistningen fan omnêdet en at bevere kret I en scian tilatand, at det kanaktenistiske plantesamfund ikke iiden skade fnednlngsafgerelsen af Fnedningsnvnet fan Anhus amts nondlige fredningskneds fna 13/ Denne malstning indebrer saledes, at Butblomstnet Sly Juncus subnodulosus - vegetatianen med aile de sjldne enter skai bevares Plejebehov Knet en unikt for Anhus Amt og af stan beveningsvrdl pa landsbasis. Det piejes ellenede ved grsning; men da denne pleje sandsyniigvis ikke en tilstrkkeiig til p& lngere sigt at sikne tilstedevnebsen af Mygbiomst Lipanis loeselil, ben den lgangsttes en suppienende pleje inden fan de nste 1-2 an. E Plejeindçjneb lenangsindgneb 0pvksten ef Pil Salix app. holdes nlmellgt nede af kreatunerne, sa pa nuvrende tidspunkt en en rydning af vedplantenne ikke presserende. Udviklingen af piiekrettet ben dog foiges neje, og i ti1flde af en udvidelse af krattet ben hele knet op tib foden af litaninasknnten nyddes fan vedplanten. En sádan nydning skel forega am vintenen, og det nyddede mateniele kan f.eks. bn2ndes nede pa stnanden. Den nuv2nende Indhegning ken udmnket bibeholdes;men af hensyn til vadefugbene ben en fbytning af hegnet heit ned tll sendstrenden avervejes. Ved en sadan fiytning fonbedres vadefuglenes founageningamuligheden betydebigt, idet kneatunenne sa vib fnihalde omnadet ned til vandet fan hoj yegetation Kontinuenllg pbeje Regneib 1976 s. 30, ex. Lundqulst 1963 s. 504 angiven, at Mygblomst Lipenis loecelii begunstlges af en svag gnsnlng.

165 I fnedningskendelsen anfenes, at den I indhegningen matnikel 23 a hejst ma gnsse 2 ungkneetunen. Dette makaimale gnsnings-:- tnyk farekommen nimellgt ud fra aptrdningsfenen I knamnadet samt ud fra den strkt nedbidte omgivende vegetation. Grsning elene en dog nppe ti1strkkelig til at hindre, at bl.a. Mygblamst Lipenis laeselii ken bevares p lokaliteten. Tyler 1981 s. 70 angiven, at Juncus subnoduiosus-juncus inflexus Butblomstret Sly- B1agr Sly - samfundet en meget vitalt og I hej grad taien de fonskeiilge plejemetoder. Samfundet talen agsa m nogen grad at ligge upavmnket hen. Hojurtvegetatlanen betegnes sam den stenste tnussel mad dette plantesamfund; men denne tnussel kan afv2rges ved aining. Ud fre det ovenstende vii en svag gnsning kombinenet med alenlng sandsynligvis kunne bevirke, at bestanden af Mygblomst Llpanla loeselli oprethabdes samtidlg med, at Butblomstnet Sly Juncus subnaduboua - vegetationen bade begnnsea tib den nuvrende udbnedelse og fnlholdes far Indtrngénde hejtvaksende unten. Det fanesbáes denfan, at den cam anfert I fnednlngskendebsen skal vane 2 ungkreaturen I indhegningen. Desuden ben omnádet med domlnans af Butblomstret Sly Juncus subnodulosus siees med le, busknydder elben handsbenmngsmeskmne fansogsvis hvent 3. med eftenfolgende fjernelse af det afsiàede mateniabe. Sienlngen ken fonsegsvla fonetages amkning 15/9 af henayn tib sentbbomstnede enter sam Sump-Hul1be Eplpactis pelustrls, og sbanlngahejden skal vre cm, sabedes at de lavtvoksende enter skades mlndst muligt. Opfolgninq afpbeien For den lvnkattes aupplenende pbejelndgreb, ben den udfones vegetetlonsanabysen dknlngsgnadsana1ysen, optlllng af Mygbiomat Lipanla laeselii populatlonen og antslisten I de udsklbte piantesemfund. Dlsse analyser udfenes I permanente felten og foiges op hvent an pa samme ânstld, helst inden for 1-2 ugers nojagtighed, saledes at pbejeeffekten ken besknives. Det vi aebedes vre muligt at faretage modifiketlonen ef plejeplanen ud fna konknete nesubtaten. an

166 Tilgnge]4qhed og opbysnlpq Knet en unikt for Anhus Amt og af meget star fnedningsmsslg vndi pa iandsbasis. Da omnadet samtidlg en af meget ninge stennelse og iokalt ret sarbant oven for optrdning, ben den ikke genes noget srskilt fan at lokke besegende dentii.

167 161. Llttenatun. Aeby, B., 1976: Cyclic climatic variations in climate oven the pact 5500 yr reflected in raised bogs. Nature vol. 263, no. 5575: Aaby, B., 1980: Status oven danske hejmosen. I: H.S. Melien & C.H.Ovesen ned: Status oven den danske plante- ag dynevenden: Fredningsstyrelsen. Kobenhavn. Aaby, B. & H. Tauben, 1975: Rates of peat formation In relation to degree of humification and local environment, as shown by studies of a raised bog in Denmark. Boneas : Asbink, S., 1975: Effekt af tnrydning pa fugiebestenden pa hejmosen Stonelung, Fyn. Dansk OnnltalOgisk FonenlhgsTldssknlft 69: Asbirk, S., U. Bertelsen, S.E. Engelbol & H.P. Lonenzen, 1973: En naturhlstorlsk undersogelse af hejmoserne Halmegenda Mace, Stanelung og Skidendam. Meddelelsen am denske natunlokailteten 6. Natur og Ungdom. Kebenhavn. Baker, H., 1937: Alluvial meadows: A comparativ study of grazed and mown meadows. J. Ecai. 25: Bjurholm, P., 1978: av odlingaiandskapet.snv, Hnsyn till djunlivet vid praktisk vend Sektlonen for faunavard achjakt. Buttenschen, R.M., 1980: Mols Bjenge piejepian. Anhus amtskam mune - Amtsfredningskontoret. Anhus. Buttenschen, R.M., 1984: bagen: Plejemetoden og drlftsfonmen. I: Pleje Piejegruppen-Fredningsstyreisen. Kebenhavn. Buttenschon, J. & R.M. Buttenschen, 1978: The effect of browsing by cattle and sheep an trees and bushes. Nature Jutiandica 20: Bochen, T.W., 1970: Hedens vegetation og flora. I: Danmanka Natun 7: Kobenhavn. Chapman, S.B., 1976: Methods in plant ecology. Oxford. Clements, F.E., 1916: Plant succession. Washington. Dansk Skovkantan, 1980: Ketalog. Nstved. DavIes, H.T., 1969: ManurIng of meadows in the Pennines. Expl. Husb. 18: Duffey, E., M.G. Morris, J. Sheail, L.K. Wend, D.A. Wells & T.C.E. Wells, 1974: Grassland ecology and wildlife management. London.

168 62. Du Rletz, G.E., 1949: Huvudenheten och huvudgnnsen I svensk mynvegetation. Svensk Bat. Tidskn. 43: Elveland, J., 1975: Rlkkänn i Nonland. Natunvardaproblem ach skötselaspecten. Statens Natunvardsvenk. PM 619. Some Elveland, J., 1976: Myrar pa Stanön vid Nonnbottenkusten. Wahienbergia 3. Elveland, J., 1978: Skötsel av nornindska nikkänn. Studier ev vegetationsförndningar vid oilka skotselatgnder ach annan pavenkan. Statens Natunvandsvenk. PM Seine. Enemar, A., 1959: On the determination of the size and composition of a passerine bind population during the breeding season, a methodological study. van Fage1vnld, suppi. 2. Eniksson, B., K. - A.. Kvist, E. Steen & A. Winen, 1976: Ekalagiska atenverknmngar av bete, slatter och fnldlysning I tjugoanige fältförsök. I: Gjengnoning av kulturmank. As. Ferdinand, L., 1980: Fuglene I landskabet. Kobenhavn. Fnedningsstyneisen, 1978: Beskyt vane vadomnaden. Kebenhavn. Frycklund, C., N. Jönsson, C. Matzon & S. Sanne, 1975: Stängcei. Praktisk Lantbnuk 21. Helsingbong. Godwin,H., b929a: The sedge and litter of Wicken Fen. J. Ecol. 17: Godwin, H., 1929 b: The sub-climax end deflected succession. J. Ecab. 17: Godwin, H., 1936: Studies in the ecology of Wicken Fen. III. The establishment and development of fen scrub cern. J. Ecol. 24: Granlund, E., 1932: De svenska högmoasannas geobogl. Sven. Geob. Unders. Afh. Sen. C 373. Arsbak Hansen, B., 1958: Radensig ken. Bat. Tidsskn. 54:

169 163. Hansen, B., 1969: Hojmosen. I: Danmanks Natun 5: Kebenhavn. Hansen, K. Red., 1981: Dansk feltflora. Kebenhavn. Havedstadsnadet, 1980: Seen og moser I Hovedatadanegionen. Foreiobig status i9so Kebenhavn.. Iversen, J., 1967: Natunena udvikling siden sldste istid. I: Danmarks Natun 1: Jensen, Kobenhavn. J., 1970 Engene. Fattlgknog nigkn. I: Denmanka Natun 7: Kebenhavn. Jensen, 3., 1978: Plejeproblemen I nigkr. I: Drift og pleje af vade amnaden i de Nondiske iende. Reports from the Botanical -.- Institute, University of Aarhus 3: Kebenhavn. Jensen, J., l98o:danakeknmosers vegetationsudvikling under forskeliige kultunpavmrkningen. I: Status oven den danake pbanteog dyreverden: Fredningastyrelsen. Kobenhavn. Kommitten for ekanomisk landskapsvand, 1975: Det igenvxande adiingslandskapet. Problem och Statens Naturyandsvenk. Stockholm. lösninger I landskapsvánden. Kydd, D.D., 1964: The effect of different systems of cattle grezing on the botanical composition of permanent dawniand pastune. 3. Ecol. 52: Lansaon, A., 1976: Den sydsvenska fuktängén. Vegetation, dynamik ach skötsel. Medd. Avd. Ecol. Bat., Lund 31. Lansson, B.M.P., 1975: Vegetation och mankanvändlng I ett historisk penspektiv. I: Cjengnoning av kubtunmank. As. Lynebang, L., 1970: Engens dyreiiv. I: Denmanks Natun 7: 4o4-4l5. Kobenhevn. Lejtnent, B., 1980: Status aver den danske flare. I: H.S. Meilen & C.H. Ovesen red: Status oven den danske plante- og dyneverden: Fnednlngsstyrelsen. Kebenhavn.

170 164. Lejtnant, B. Red., 1982: Netunomnadernes sanbarhed. Breevne og foisomhed aver fan nekreativt brug. AbenraI tryk. Lejtnant, B. & E.Worsoe, 1977a: Fonelebig status oven den danske flora. Rep. Bat. Inst. Univ. Aanhus 2. Anhus. Lejtnant, B. & E. Wonaoe, 1977b: Tnuede danske planter 4. Schoenus fennugineus. Unt : Lejtnant, B. & E. Wonsee, 1977c: Tnuede og sarbane danske kenplanter 5 ag 6. Najas marina, HenminIum monarchic. Flora ag Fauna 83: Lejtnant, B. & E. Wansee, 1978: Tnuede denske planter 7. Saxifnaga hinculus. URT : Mc Vean, D.N.,. 1953: Biological flora of the British Isles. Alnus. 3. Ecoi. 41: Mentz, A., 1912: Studier oven danske macens necente vegetation. Kobenhavn. Mentz, A., 1917: Macen og Enge I Denmark. Viborg. Muelien-Dombols, D. & H. Ellenberg, 1974: Aims and methods of vegetation ecology. New Yank. Nordiske Ministennedet, 1980: Vegetationstyper. Lund. Norman, M.J.T. & 3.0. Green, 1958: The local Influence of cattle dung upon the yield and botanical composition of permanent pasture. J. Br. Grassid. Sac. 13: Olsson, C., i975e: Invenkan av betnlng och annan skötsel pa hagmankars vegetation. Svensk Bat. Tidsskr. 69: Obssan, G., l975b: Vanför höjen sambete fan-not avkastningen av en betesmenk. Farskotsel 6: Pehrsson, I., 1977: Beteseffekter av alike djunslag. Avd. F. Ekol. Milj ovard, Lantbnukshogskalan, Uppsala. Regneil, G., 1974: Natunvandsundensokning av Benesteds backer. Meddn. Avd. Ekal. Bat., Lund 2 5.

171 165. Regnell, C., 1975: Dyngets Natunnesenvat. Meddn. Avd. Ekol. Bat., Lund 8. Regneil,G., 1979: Vegetatiansfönandninger vid upphörande bete I en skansk kalkfuktäng. Utvändening -och tolkningsmöjiigheten med datateknik. Svensk Bat. Tidsskr Ribe Amtskommune, 1980: Registrening af vegetationsforholdene ved se- og moselokeliteten I Ribe Amt. Fonelebig rapport. Ribe. Sheail, 3., 1971: The formation and maintenance of water-meadows in Hampéhine, England, Blob. Cansenv. 32: Sondeli, 3., 1978: Maskinutveckling for vegetationskontroi I vatmank. Statens Naturverdsverk, PM Some. Southwood, T.R.E., 1966: Ecological methods. London. Steen, E., 1954: Vegetation och mark I en uppländsk beteshage med anskild hnsyn tib betesganges inverkan. Statens Jandbnugs- - försök, Meddei. 49. Stockholm. Steen, E., 1956: Undensökningar oven betningens Inflytande I tne natunbeten. Statens jondbnuksförsök Meddeb. 74. Stockholm. Steen, E., 1958: Betesinflytelsen I svensk Jondbruksfönsök Meddel. 89. Uppsala. vegetation. Stetena Steen, E., C. Matzan & C. Svensson, 1972: Landskapsverd med betesdjur. Menk-Vxten 43. Stenbk, B., B.B. Andersen & A. Bulow- Olsen, 1980: Ammekoen og landskabspleje Berething fra Statens Husdynsbnugsfansog. Stnuckmenn, E., K. Jessen & F. Hjenl-Hansen Red., 1943: De danske Heder, deres Natun ag Fantidsminden, Faikebiv og Kultur I-Il. Danmanks Natunfnedningsfarening ag Det Danske Hedeselakab. Stalfelt, M.G., 1965: Vxtekalagi. Stockholm.

172 .e:tbp epa.1asçqndfl *Ao>1S I.1>1 ei.1ask[euespe.16s6utu>1q :00861 ] Jaqur/ ars.1oatufl snq -Jv nqsu >1sTuetO8 B.IJ Iadd9.10T9ToGdS wnpncssuassaoons :ij punqp.1a 6a puesspuenpun.16 uatba6en JG5UT.IpU apuo6 -TOJ.1040 pow Sfll4JV poa AO>S 0.1.1OH I 6uo OSSJ6 0z[0611pT:I us d uqiaej esauqnö snutv 5UT.1pUBAPUI :q0961 Jaqu. 0T flifl punjwes opanij.j ña a6uj O96T 3.1aqu.z eoruea eztado u0t48050a pus e.iarj ii smap -Bow o.iaqs-eas ope ja ioaiaos aq UT :6961 o.1at1 ATUfl spuni.:isui aa4x.uppew U0ptW8.1J.Ic *>1 4 I L17 -w>1s qoa PT4 ua6uö PAH.J.1>1>1TB>1 e>isuonspics :96T 3.18T l - 6 Pun-i *4O8.10>13 P1W uppow ueidstaso>s qoa 5utUn.1saqsuaes6af.1z>pTe> sdn.1q :L6T 3.18T/1 17L6-96 :179 *rooj.c e.1qn.1 snuj.1apl9 P8.1.3 PJ8 8 UT 6uTT33 pus uope -nwnooe uat4nu T8.IOUTW :9L61 TosseD ds V 9103.jJ C.10U.Ifll 6UT110C 1adde.1 S6TS.10Aa 6q0fa.1aj puep.1ap.1woap[p ascnpn 17[ pan aeprqd.1i e.104dta U0eUne4-anTJa.1.1TAS :1861 uos.1oped diaj 6.1oqç/.1as[060s.1apunasaw 5a -5ua astewasis scaqesasopo 0 6Utu4a.108 *.1osaW S>.18WUBG :Z176[.J U0S.180j 17ZTcZ : W rj OO. S ITaS oa.id.11j5815 -naa PUS.IOPTB pai jo Uot8UeTd e qeauaq Uaöa.1Tu 1108 U9.19BW otueoja JO uaqcnwnoo :ç9{ 10111W *JJ *J. U8.1.1Bj uatea6an.10q4 PUS SPUSISI 0t.J :61761 oi XG1SUBj LcT1717T : SO>f[0 mapsaw-xeq.iow.ioj e ja UOflOOS U11aw pus pazs.16 c U UOTS050A ja uaqçsadwa3 9c WWSI.

173 167. Vinthen, E., 1983: Invasion of Alnus glutinasa L. Gaertn. in a former grazed meadow in relation to different grazing intencities. Bioi. Conserv. 25: Waldheim, S. & H. Welmarck, l943:.skanes myrtypen. Bat. Noticen 1. Walker, D., 1970: Direction and rate in same British post glacial hydrosenes. I: D. Walker & R.G. West Eds: Studies In the vegetationaihistoryof the British Isles: Cambridge. Warncke, E., 1980: Spring areas. Ecology, vegetation and comments an similarity coefficients applied to plant communities. Halantic Ecol. 3 4: Wetzel, R.C., 1975: Limnology. Philadelphia. Witting, M., 1947: Katjonbestëmningan i myrvatten. Bat. Notisen 4. Witting, M., 1948: Preiiminnt meddelande am fortsatte katjonbesthmningar I myrvatten, sammaren : Svensk Bot. Tidsskr. Witting, M., 1949: Kalclumhaiten I nagna Nordsvenska mynvatten. Svensk Bat. Tidsskn. 43: Warsee, E., 1979: Ekatnemnigkr. Markmose Bra. URT :

174