MOSEPLEJEBOGEN Retningslinier for pleje af moser og enge

Transkript

1

2

3 MOSEPLEJEBOGEN Retningslinier for pleje af moser og enge Udgivet af fredningsstyrelsen, 1985 Udarbejdet af cand. scient. Erik Vinther Plantetegninger af Jens Chr. Schou Omsiag: Ingalill Johansen lay out, Biofoto fotografier 3. oplag. lalt trykt eks. ISBN Pris 30 kr. md. moms Forhandles gennem boghandlerne eller Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 Kobenhavn K. Tlf Henvendelse om rapporten rettes til Fredningsstyrelsens 7. kontor Amaliegade Kebenhavn K Tlf

4 Forord I forret 1984 udgav fredningsstyrelsen "Plejebogen, en handbog i pleje af naturomrder og kulturlandskaber", der bl.a. indeholder en oversigt over plejen af de forskellige, danske naturtyper. Det er dog begrnset, hvor meget man i selve Plejebogen har kunnet komme md p hver enkelt naturtype. Under arbejdet med den blev det derfor besluttet, at der skulle udarbejdes mere detaijerede beskrivelser af piejen af de enkeite, danske naturtyper. Moserne er vaigt som den første af de naturtyper, der skai udarbejdes sâdanne retningsiinier for. Der er mange fredede moseareaier, og de er uanset fredninger i vidt omfang truet af tiigroning, vandstandsndringer i naboareaierne og andre effekter af ndrede eiler bortfaidne driftsformer. Og mens der efterhnden er dei ti1gngeiig viden og erfaringer med piejen af f.eks. heder, er dette ikke i nr sainme grad tii fidet for mosernes vedkommende. Forfatteren, cand.scient. Erik Vinther er botanisk økoiog og uddannet p Arhus Universitet med speciaie i tiigroning af moser. Erik Vinther har haft arbejdspiads p Arhus amtskom munes fredningsinspektorat, som har bistet bade fagiigt og administrativt. Fredningsstyrelsen bringer amtskornmunen, inspektoratet og specieit amtsfredningsinspektør Jørgen Bang og cand.scient. Bernt Løjtnant sin bedste tak for denne vardifuide hjip. Fredningsstyreisen og forfatteren er interesserede i fra amtskommunerne og andre brugere af Mosepiejebogen at fa synspunkter vedrørende dens omfang, form og indhoid og ikke mindst dens anvendeiighed ved pianigning af det praktiske plejearbejde i moserne. Fredningsstyreisen juii 1985

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1 2. Anvendelse af termer Definition af "moser" og "enge" Kr Konklusion Opdeling af højmoser og kr Hojmoser Sphagnum rubellum typen Sphagnum magellanidum typen Kr Ekstremfattigkr vergangsfattigkr vergangsrigkr Ekstremrigkr Baggrund for pleje Hejmoser Udbredelse Ku1turindgrb - trusler Stabilitet - vegetationsudvikling i.4 ie11it. 4Q M1stning og plejebehov Kr Udbredelse kulturindgreb - trusler 44 side Udbredelse 42 _ Kulturindgreb - trusler Stabilitet - vegetationsudvikling Dyrelivet M1stning og plejebehov Plejemetoder Engangsindgreb Rydning af trer og buske Afbrnding af vissent plantemateriale Sláning /tndring af grundvandstand Jordbearbejdning Kontinuerlig pleje Grsning 72

6 5.2.2 S1ning Efterrydning af trer og buske Jordbearbejdning Vaig af plejemetode Igangstte1se af plejen Retableringsmuligheder Generelt Højmoser Kr Opfølgning af plejen Botaniske analysemetoder Ud1gning af prøveflader Dkningsgradsanalyser Frekvensanalyser pt11ing af sj1dne planteartes individer Vaig af metode Analyser af dyrelivet Vandstandsmálinger Eksempler p plejeplaner Langemosen ill 8.2 Kr ved Kjellerup Sc Kr I Hcrret skov Kr p Kongscre Hage ved Tved 151 Litteratur 161

7 1. 1. INDLEDNINC Vore moser og enge herer nok til nogle af de meat interessante plantesamfund herhjemme. De indeholder f.eks. 30 % af alle de plantearter, sam af Lojtnant 1980 angives som forsvundne, sandsynligvis forsvundne, truede eller srbare. Samtidig reprsenterer hejmoserne en vegetationstype, der har eksisteret i Danmark I mindst 6000 r og udgcr dermed et uvurderligt f orskningsobjekt. De kulturskabte enge er yore meat artsrige plantesamfund. De er prget af hcslt og/eller grsning gennem flere rhundreder og fremstr s&ledes som levetide kulturhistoriske minder. De naturligt dannede kr er derimod dynamiske, naturlige vegetationstyper, der udvikies mod enten hejmose eller skov. Bdeengeneog de naturligt dannede kr er s1edes ogs meget vsent1ige forskningsobjekter til forste1se af vegetationsudviklingen. Specielt I de sidste rtier er der I takt med 1andbrugsomlgningen sket en markant antals- og area1mssig tilbagegang af de danske marginaijorde og herunder ogs& maser og enge. Tilbagegangen har for nogle vegetationstyper vtret s alvorlig, at mange af deres karakteristiske plantearter er I akut fare for at uddc I Danmark. Arsagen til denne tilbagegang skal fcrst og frerumest scges I afvanding * og opdyrkning af moser og enge samt I den tilgroning, der starter, nr de gamle driftsformer ophcrer, og engene overlades til sig selv. I lebet af nogle f r kan vegetationen fuldstndig andre karakter, hvis ikke der sttes md med effektive plejeforanstaitninger. Form1et med denne plejemonografi er at foretage en opdeling og beskrivelse af de f orekommende mosetyper kapitel 2 og 3, at give en forste1se for nedvendigheden af at pleje moser og enge kapitel 4 samt at angive retningslinier for brugen af forskellige plejemetoder kapitel 5. Endvidere er omtalt mulighederne for retablering af en tidligere forekommende vegetationstype kapitel 6 og brugen af forskellige analysemetoder til opfelgning af plejen kapitel 7. Denne teoretiske gennemgang er eksemplificeret ved udarbejdelse af plejeplaner for 4 konkrete lokaliteter, som alle er beliggende i Arhus amt kapitel 8. Den foreliggende rapport er resultatet af da. 4 mneders arbejde. Det betyder selvfelgelig, at de fores1ede retningslinier for pleje ikke bygger p resultater fra egne plejeforscg. I det hele taget

8 2. har egentlige kontrollerede plejeforsog kun fundet sted i meget ringe omfang, sá de fores1ede retningslinier bygger derfor primrt pa litteraturstudier, teoretiske overvejelser, sam.- taler med kolleger, kendskab til tidligere tiders driftaformer bl.a. ved samtaler med ldre 1andmnd samt egne erfaringer med pleje. Af hensyn til en effektiv pleje af maser og enges plante- og dyreliv er det derfor vigtigt at fremskaffe veldokumenterede resultater, der belyser effekten af de forskellige plejeindgreb. S.. danne resultater kan kun opns ved at gennemfcre analyser af plante- og dyreliv bade fcr, under og efter, at plejeindgrebene foretages. Efter nogle r vii det derefter vre muligt p baggrund af disse reslutater at f oretage en revision af de foreliggende retningslinier. De foreslede retningslinier for pleje af moser og enge omhandler fcrst og fremmest bevaring af bestemte vegetationstyper og floristiske sjldenheder. Dyrelivet er behandlet betydeligt mere kortfattet, og det skyldes primrt, at det er plantesamfundene, der udger basis for hele dyrelivet. Der er dog I rapporten givet enkelte foreskrifter p, hvorledes der ved plejen kan tages hensyn til bestemte dyregrupper. Det er kiart, at en effektiv pleje ikke kun afhnger af en videnskabelig forste1se for vegetationsudviklingen i de enkelte plantesamfund. Plejen involverer beslutninger af bade politikere, plan- 1ggere, administratorer samt af de folk, der aktivt udferer plejearbejdet. I vdomráder, som i she andre ekosystemer, vil en effektiv pleje derfor kun kunne gennemfores ved koordinering og nwrt samarbejde mellem de nvnte beslutningstagere. Projektet er financieret af Fredningsstyrelsen og er udfcrt i perioden fra 1.6. til p Amtsfredningskontoret I Arhus, som venligt har stillet arbejdsplads samt alt ncdvendigt materiale til rdighed. Jeg takker kontorets personale for et godt og meget positivt samarbejde. En sr1ig tak skal dog rettes til cand. scient. Bernt Lcjtnant for inspirerende samtaler og gode rd samt for kommentarer til manuskriptet. Endvidere takkes lektor Simon L&grd, lektor Jergen Jensen cand. shy. Poul Damgrd, cand. scient. Hans Ditlev og cand. scient. Inger E. Vinther for deres kommentarer til manuskriptet.

9 3. 2. ANVENDELSE AF TERMER. For der sker en omtale af plejeindgreb i vdomrder, er det vigtigt, at der foreligger en klasifikation af de pgldende plantesamfund. Den danske terminologi inden for fugtigbundssamfund har dog i de senere r vret noget forvirrende. Det skyldes, at der gradvist er sket et omsving fra brug af termer som f.eks. dyndeng, terveeng, lavmose, som angivet af Mentz 1912, til en terminologi, der blev introduceret i Sverige af Du Rietz ved forelsninger i 1942 Du Rietz Menz s 1912 terminologi bygger fcrst og fremmest p tcrvebundens mtgtighed og indhold af organisk materiale, og fcrst derefter sker der en sekundr inddeling af plantesamfundene efter vegetationssammenstningen. Den svenske terminologi er derimod udelukkende baseret pa vegetationens sammenstning, hvilket letter inddellngen betydeligt. Hansen 1958 overstter den svenske terminologi til dansk; men fcrst I 1970 giver Jensen 1970 en indgende opdeling og beskrivelse af forskellige danske fugtigbundssamfund ud fra den svenske terminologi. Jensen s 1970 opdeling er delvist bibeholdt I den foreliggende vejiedning. I det folgende afsnit er det forscgt at give en yderligere prcisering af, hyilke kriterier der Ugger til grund for anvendelsen af termerne "mose" og "eng", samt hvorledes "moser" og "enge" kan vre opstet. l Definition af "moser" oq "eng&. En mose defineres i denne forbindelse som et 1ysbent, tcrvedannende, f erskvandspvirket plantesamfund. Ud fra denne definition f indes der 2 principielt forskellige mosetyper: "Hcjmose" hvis vandtilfcrsel udelukkende foregr via nedbcren ombrogen vandtilfersel, og "kr" sam bade tilfcres vand via grundvandet minerogen vandtilforsel og nedberen. De to niosetyper er dog nrt knyttet til hinanden, idet hcjmoser udvikles fra ker. Bide ktr og hcjmoser er oprindeligt naturligt dannede plantesamfund. En 1andbrugsmssig udnyttelse af hovedparten af krene til hcslt og /eller grsning har dog skabt ndrede konkurrenceforhold

10 4. for de enkelte plantearter, hvorved der er opstáet relativt lavtvoksende artsrige plantesamfund. Disse kulturskabte krsamfund benvnes i daglig tale "enge". Ved drning, gcdskning, jordbehandling og isning af fodergrsser mister lokaliteten fuldstndig sit prg af kr og benvnes da "kultureng". Denne opplcjes og omlgges med jvne mellemrum Jensen I den resterende del af vejledningen dkker termen kr sâledes b- de de naturligt dannede kr og de kulturbetingede enge figur 1, mens "kulturengen" betragtes som agerjord.. K/ER NATURLIGT DANNEDE KR r GRSNINGS- OG/ELLER HØSLIETSPMJIRKEDE K/ER = ENGE Figur 1. Bt üg af termerne "kr" og "eng" Kr. Dannelse. Alt efter grundvandsforholdene kan kr forekomme sam topogene eller soligene ker. De topogene kr findes udvikiet I omrder med et hcjtliggende, relativt plant grundvandsspejl, sledes at der i disse k2r ikke forekommer stcrre horizontale grundvandsbevgelser. Topogene kr er da tilknyttet terr2nlavninger f.eks. ved søer og er. De soligene kr betegnes ofte vld og dannes i omrder med udsivende grundvand. Soligene kr findes derfor hyppigst i kuperet terrn p siden eller ved foden af bakkerne, hvor grundvandsspejlet og jordoverfiaden skrer hinanden. Mange soligene ktr fremtrder som hvlvede. Der vil i alle saligene kr vre en ret kraftig vandbevge1se og tit er fremsivningen af grundvand s star, at der dannes deciderede afleb. P.g.a. det fremsivende grundvand er jordtemperaturen I kre-

11 5. ne relativ konstant ret igennem. Figur 2 viser de to dannelsesmáder. ID Figur 2. Skematisk aversigt over topogene a ag soligene b kr. Nordiska Ministerrdet Nogen klar botanisk adskillelse mellem de to former for vandmtning er vanskelig at drage generelt, da de fleste krplanter er i stand til at vokse under begge forhold. Artssammenstningen og artsdominansen vii dog i hvert enkelt tilflde give et vist indicium p typen af vandrntning, og arter sam f.eks. Gui Stenbrk Saxifraga hirculus samt mosserne Paiudelia squarrosa og Philonotis fontana - findes udelukkende i soligene k2r. Ofte kan der i et kromrde b&de vre partier med soligen vandmtning samt partier med topogen vandmtning Beskrivelse. Kr har sam ovenfor nvnt en minerogen vandmtning i modstning til hcjmosernes ombrogene vandmtning. Grnsen mellem disse to former for vandmtning kan faststtes ud fra en kemisk analyse af jordvandets indhold af calcium. I kr vii indholdet af calcium i jordvanddet generelt vre sterre end 1 mg/i Witting Vrdierne udviser dog store udsving, fra omkring 1 mg/i til over 100 mg/i, alt afhngig af tcrvens indhoid af organisk stof, det underliggende uorganiske materiales beskaffenhed og grundvandsforholdene. Sam botanisk adskiiielse meilem kr og hejmose kan benyttes Sphagnum apicuiatum, Bukkeblad Menyanthes trifoiiata, Kragefod Potentilla palustre, alle grsser med undtagelse af Bitop Molinia coerula *samt de fieste star-arter med undtageise af Dynd-Star Carex ilmosa

12 6. og Trd-Star Carex iasiocarpa. Et meget karakteristisk trek ved krenes vegetation er, at godt 96 % af de plantearter, der hcrer hjemme I kr,er fierárige arter, og hovedparten af disse er urter Jensen P grundiag af vegetationen inddeies krene traditionelt 4 typer: ekstremfattigkr overgangs fattigkr overgangsrigkr ekstremrigkr i folgende Inddelingen foretages i praksis ved en rkke skillearter arter der forekornmer i en rkke piantesamfund, men mangier i et bestemt samfund. label 1 giver et overbiik over vegetationen i de A krtyper i form af skillearter og karakteristisk forekommende arter se kapitel 3.2 for yderligere opdeiing af krene. Sam supplement til tabel 1 kan nvnes, at krene ofte er prget af en opvkst af buske og trer. I fattigkrene er de hyppigste arter Dun-Birk Betula pubescens, Vorte-Birk Betuia pendula, Krybende Pu Salix repens, Øret P11 Salix aurita, Femhannet P11 Salix pentandre, Gran Picea spp., Fyr Pinus spp. og Pors Myrica gale. I rigkrene er Red-El Ainus giutinosa og Grã-.Pil Salix cinerea nogle af de hyppigst forekommende arter. De ovennvnte 4 krtyper indeholder hver isr bide topogene og soligene former, sam igen kan forekomme som naturligt kulturbetingede I dannede kr og Naturiigt dannede kr. De naturligt dannede kr er, scm navnet antyder, kr,hvis vegetation og struktur ikke er betinget af kulturpvirkninger. Sêdanne kr er idag ret sjldne og hyppigst findes de udviklet i tiiknytning til seer lige inden for rersumpen eller ved at Sphagnum har overvokset en se og dannet en "hngesk". Disse hngesk-iokaliteter er oftest af ekstrem- elier overgangsfattigkr-typen. For de naturligt dannede kr glder det, at de enten her vtret for besv2rlige at udnytte landbrugsmssigt meget blede eiler beliggende i ede egne,eller ogs har vegetationen vret s sparsom, at en udnyttelse ikke har kunnet betale sig. Krene har dog tit vret udsat for tcrvegravning i sterre eller mindre omfang se kapitel

13 7. Tabel 1 HØSE - Karakteristiske arter : Hedelyng, Klokkelyng, Posmarinlyng, Tranebr, Revling, e-kni1, Srnalbladet Kni1d, Tue-Kogleaks, Hvid N- frø, Benbr, Rundbladet Soldug, Liden So, Lanq bladet Soldug, Dynd-Star, Brun Nfr, &i1ter, Pors, B1&top. Skillearter rrod : Star-arter undtagen Dynd-Star og Trd-Star, Grser højrrose undtagen B1top, Bukkeblad, Kragefod. Karakteristiske arter : B1top, Dynd-Star, Trd-Star, N-Star, Aim. Star, Gr tar, Tue-Kru1d, Smalbiadet Kni1d, Hvid NfrØ, B Nfrø, anste, edyn, Klokkelyrig, anebr, Po, Benbr, Rundbladet Soldug, Lanqbladet Solduq, Liden Soldug, Bukkeblad, Krod, Tue-Kogleaks. o.e%ngsfatrigr Skillearter ITod : Plettet Gøgeurt, Kr-Tidse1, Aim. Fredløs, Sup-K1- trnfattigkr 1i.rgetarid, Top-Star. Karakteristiske arter : Ovenr.rrite skillearter samt ekstrnfattigkrets arter. Destxlen : Hirse-Star, Hare-Star, Stjerne-Star, Lyse Siv, Knop-Siv, Glanskapslet Siv, Fløj r, Hunde- Hven, Dyridrokk, Eng-Viol, Torrrentil, Kr-Sner I Trv1ekrone, se-bunke, Kattesk,Klokke-Ensian. OVE1GSRIG - Skillearter itcd : Skede-Star, K.r-Star, Krogr,-Star, MaGøgrt, B1- overgangsfattigk.r gr Siv, rtegr, Vild HØr, Lerurt, Kr-Høgeskg, Vinget Perikon, Tvebo Bald.rian Karakteristiske arter : Ovennvrite skillearter + Kr-Padderokke, Toradet Star, Aim. Star, me-, GrA tar, Top-Star, Glanskaps let Sly, Lyse-Siv, Knop-Siv, Aim. Rapgr, Eng-Papgr, A.liii. ødurt, LAdden Dueurt, Hyldebladet Baidrian, Eng ante, EnKae, likrod, An 1k, Kxy]nde Lløs, Eng-Ka.rse, Kr, Strp-Kllinge tand, Krrn, Mose-Bunke. STRIGR Skillearter nod : Rust-Ske, Sort Skie, Mvqblinst, Pukkelle, Langak overgangsrigkret set Trâdstx,re, Sutp-Hu1le, Buthlorrstret Siv, 1et Kodriver. Karakteristiske arter : Ovennvnte skillearter saint overgangsrigk.reta arter. suden : Bredbladet Kruld, KØdfaxvet GØgeurt, Vibefedt, t e1x Star, Loppe-Star, Blãgrøn Star, Fãblcinstret Kog leaks, Avneknip1 top. Tabel 1. Oversigt over karakteristisk forekommende plantearter i hejmoser samt I de fire krtyper. De understregede arter betegnes af Lejtnant og Worsee 1980 som sjldne, srbare eller:.: truede.

14 Enge. Enge er, som fer nvnt, krtyper, som er skabt ved menneskets pavirkning. De fugtige enge kan saledes vre dannet ved slaning eiler grsning af naturlige ktrsamfund eller ved fldning af ei -/ ask-/ birk-/ pu - dominerende sumpskove med efterfeigende sianing eller grsning. Figur 3 viser en skematisk danneise af engsamfund. SKOV lb BUSK- SAMFUND lb. NATURLICT 14J?: UDVIKLET K/ER hcs1t og/eller rsnin. 1 So. b Figur 3. Dannelse af enge ud fra naturligt udviklede ker. Engsamfundet opretholdes uforandret ved en gentagen, ensartet udnytteise. Delvis efter Vinther i980a. I jernalderen skete de ferste permanente skovrydninger af bl.a. elleskov, Jernieen muliggjorde p det tidspunkt hcslt, omdannedes til fugtige hesltenge Iversen Denne vegetationstype har levet videre helt op og krene til vort árhundrede, hvor udnytteisen af omrderne ofte har vret en kombination af grsning og I dag er hcsltengen dog blevet meget sjlden, udelukkende udnyttes til grsning, er ret almindelige. hoslt. mens engomrader, der De terrere enge er dannet ved rydning. af trw- og busksamfund pa mere ter jordbund efterfulgt af grsning. I det folgende omtales kun de fugtige enge, da disse er nrt beslgtede med naturflgt dannede kar. De terre enge benvnes ofte overdrev. Engenes plantesamfund afviger deivist fra de oprindelige krsamfund. Ved sláning og/eller grsning forhindres trer og buske i at indvandre, ligesom grsser og planter, der kan tale kulturpavirkningen,. far egede konkurrencemssige fordele frem for de cvrige arter. Dette bevirker, at det oprindelige krsamfund ndres til at

15 9. jndeholde en sterre del af arter, der taler afslaning og nedbidfling, samt arter, der pa anden made begunstiges af pavirkningen. Af sadanne artsgrupper kan f.eks. nvnes lave iyskrvende planter figur 4 samt en- og toarige urter, hvis spiring begunstiges af kreaturernes optrampning af jordbunden. Engene er derfor generelt betydelig mere artsrlge og indeholder flere sjldne arter end de naturllgt dannede kr. Figur 4. Eng-Viol er en sped fierarig plante, der kan trffes i de fleste lysabne krtyper. Tegning Jens Chr. Schou, En intensiv grsning eller en reiativ hyppig sianing eger hastigheden, hvormed plantesamfundene &ndres, Slning og grsning ndrer dog ikke plantesamfundet pa samme made. Efter lngere tids ensartet udnyttelse skabes en reiativt stabil vegetation. Vegetationen i enge afhnger saledes bade af grundvandsforhold, jordbundsforhold, typen og graden af udnyttelse samt spredningsmulighederne for forskellige piantearter. En yderligere gennemgang af vegetationsudviklingen i enge er givet i kapitel Hejmoser Dannelse. Rejmoser kan udvikles I omrader med et relativt koligt klima med megen.

16 10. Selve danneisen af hcjmoser forudstter et fugtigt substrat, sam er sa nringsfattigt, at torvemosserne kan etableres. Ud fra disse forudstninger kan hojmoser dannes pa felgende to mader Aaby 1980: 1. ved tiigroning af seer tilgroningsmoser 2. ved tervedanneise pa frit eksponeret nringsfattigt substrat, hvor grundvandet er hojtiiggende forsumpningsmoser. I begge tilflde dannes der forst krsamfund, sam senere udvikles til hcjmoser. Tilgroningsmosernes dannelse begyndte efter sidste istid, hvor de opstaede smeltevandsscer begyndte at gro til. Denne tilgroningvar en felge af en stadig ophobning af uorganisk og dedt organisk materiale, hvorved en egentlig sevegetation efterhanden aflestes af en rersump og senere af en krvegetation. Efterhanden sam terven fra disse plantesamfund fyldte det oprindelige sebkken op, kom vandforsyningen til planterne I den tilgroede se mere og mere til at amfatte regnvand. Dette nedsatte den tilgngeiige nringsstofmngde, hvilket begunstigede etableringen af de fieste Sphagnum-arter, som efterhanden- dominerede bundvegetationen. Sphagnum er i stand til ved kapillrvirkning at suge vand op til ca. 50 cm over det oprindelige vandspeji :Cranlund 1932,. hvilket bevirker en yderiigere terveakkumulering. Nar tervemoslagets overfiade er ca. 50 cm over grundvandsspejlet, vii plantearterne saledes start set vre henvist til at kiare sig med den nring, der findes i regnvandet ombrogen vandmtning, og en egentlig hejmose er dannet. Efterhanden som terveiaget eges, sammenpresses de nedre lag, sa de til sidst bliver totalt vandstandsende. Hcjmosen har da sit eget ombrogene grundvandssystem Dau Ovenstaende dannelsesmade ses af figur 5.

17 11. LAKE CONDITIONS RHEOTROPHIC LVTTORAL VEGELATION ENCROACHMENT SWAMP COND$TIONS -STANDING WATER AMONG VEGETATION 1 11 JI1II, MARSH CONDIT$ONS -:--:--::-- -SATURATED SEDIMENTS NO STANDING WATER / OMBROTROPHIC - LAGG :w. RA Figur 5. Dannelse af hcjmose ud fra successionsforlebet sc-rersump-4kr-:.1hcjmose. Endvidere sea en udvikling fra minerogen rheotrophic til ombrogen ornbrotrophic vandtilfcrsei. Udvikling mod hejmose sker under relativt nedbersrige klimaforhoid, mens der under mere terre forhold sker en udvikling mod skov. Wetzei En anden form for tilgroningsmase forekommer i seer, hvor et lag af Sphagnum kan vokse ud over seaverfiaden og efterhanden fyide heie seen op. Nar tervemoslagets overfiade er hvet tii ca. 50 cm. over den tidligere seoverfiade, karakteriseres piantesamfundet sam en hejmose. Figur 6 viser et sadant dannelsesforieb. Forsumpningsmaser kan dannes i omrader, hvor hejtliggende grundvand forarsager en tervedanneise. pa nringsfattig jordbund kan Sphagnum-arter etableres disrekte pa frit eksponeret substrat, mens der pa de mere. nringsstofrige jorde ferst skal ske en vis akumulering af tcrv.

18 12. Figur 6. Dannelse af hojmose ud fra en nringsfattig so ved tilgroning med Sphagnum. Der vii ferst dannes et fattigkr af hngesktypen, for der udvikies en egentiig hejmose. Wetzel I felge Aaby 1980 er de estdanske hejmoser oat for Jylland nsten alle opstaet ved tilgroning af seer. I den vestlige del af Danmark er begge dannelsesformer reprsenterede. Forsumpningsmoserne er hypigst forekommende i sandet eller svagt kuperet terrn Vest- og Nordjyiland, men tilgroningsmoserne isr forekommer I bakket mornelandskab Ostjyiland Beskrivelse. En idealiseret uforstyrret hejmose kan karakteriseres ved et svagt hvlvet tervelegeme dannet af tervemos Sphagnum, og der kan udskilles felgende tre hovedeiementer : Hejmosepianet, kantskrningen og laggen figur 7. Figur 7. Skematisk snit gennem en hejmose, der deis er dannet ved tilgroning af en mindre so dels ved forsumpning. i=gytje, 2stagrorstory, 3=startorv, 4terv med stubbe af skovtrer, 5=ldre Sphagnumtory, 6=yngre Sphagnumterv. Midt pa mosen sea en hue so. Der bemrkes hejmosens tre samfundstyper: "Laggen" a, "kantskoven" b og "h0jmoseplan&t" e Delvis efter Asbirk et al

19 Hojmosepianet karakteriseres af den svagt hvlvede del af tervelegemet, sam i flere af de vestdanske hejmoser bestar af en vekslen meliem hojere, hyppigt dvrgbuskkldte tuer og lavere torvemoskldte hoijer Aaby l98o. Hejmoseplanets vegetation er ret artsfattig og karaktriseres af kun ca. 25 arter af hejere planter tabel 2, sam dog ikke udelukkende er begrnset til hejmosen. Flere af de nvnte arter i tabel 2 forekommer dog kun i kulturpavirkede hejmoser Sphagnum-arter forekommer desuden almindeligt i hejmoser, og specielt felgende 4 arter er hyppige: Sphagnum magellanicum, S. rubellum, S. cuspidatum og S. tenellum. Endvidere er bladmosserne Hypnum cupressiforme, Aulacamnium palustre og Hylocomium schreberi, enkelte levermasser og Cladonia impexa hyppigt forekommende arter Hansen Draved Kongemose 1 [JOe Vildmose 2 Store Vildmose 3 Storelung 4 Holmegaards Mose 5 Skidendam 6 Heclelyng Klokkelyng Rosmarinlyng Tranebaer Revling TuekruId Smaibladet KruId Tuekogleaks Hvid Nbfra Benbraek Rundbladet Soldug Liden Soldug Dyndstar Brun Nbfrø MuItebr 2 3 Langbladet Soldug Pors 1 3 Blâtop Blomstersiv Dun-Birk Eg 6 Fyr 3 6 Gran 6 Lark 6 Mosebøfle label 2. Oversigt over forekomsten af de hejere planter pa hojmoserne. Arter, som er sat i parantes, er ikke genfundet I nyere. Asbirk et ai

20 14. Kantskraningen udger tervelegemets smaile randomrade ofte kun f m bredt, sam i V - Danmark har en iignende vegetation sam hejmoseplanet. I 0-Danmark har kantskraningen typisk en spredt bevoksning af Dun-Birk Betula pubescens Aaby 1980, sam udgor den sakaldte kantskov. Kantskoven kan desuden indeholde Skov-Fyr Pinus sylvestris ag Red-Gran Picea abies, hvoraf sidstnvnte trffes i kulturpavirkede hejmoser. Laggen omgiver hejmosen og angiver den grnsezone, hvor det fra amgivelserne indsivende minerogene vand modes med det nedsivende ambrogene vand fra hojmosen. Laggen er iavere beiiggende og mere fugtig end hejmosepianet samt det udenforliggende omráde og karakteriseres a? planter fra forskellige krsamfund Hansen Konkiusion. Sam det sea af ovenstaende kan de fieste kr kiassificeres sam enge p.g.a. den udbredte iandbrugsm2ssige udnyttelse. En sádan skelnen mellem naturligt dannede kr og enge vii imidlertid vre meget vanskeligt at gennemfore konsekvent I praksis, da der findes mange successionsstadier i overgangen mellem de to typer. Ligeledes vil enge under tilgroning let kunne forveksles med naturlige mere eller mindre trbevoksede kr. En sikker adskilleise vii i flere grnsetilflde vre afhngig af oplysninger vedrorende den tidligere de pgldende omrder. udnyttelse af I den foreliggende vejiedning benyttes termen kr om aile grundvandsbetingede fugtigbundssamfund. Hvor det er muligt vil der dog blive skeinet meilem de naturligt dannede kr og de kulturbetingede enge, idet malstningen og plejevejledningen for deto naturtyper sam oftest er vidt forskellige.

21 OPDELING AFHOJMOSER OG K/ER. I dette kapitel anvendes de I kapitel 2 definerede termer til at prsentere de forskellige plantesamfund inden for hojmoser og ktr. 3.1 Hokmoser. I Skandinavien findes 7 hovedtyper af hojmoser: Skovkldt hejmose, koncentrisk hojmose, excentrisk hojmase, atiantisk hojmase, terrndkkende hojmose, aapa-hojmose og palsas-hojmose Aaby De danske hojmoser er alle af den koncentriske type, og Aaby 1980 skelner mellem to undertyper, sam bade kan vre tilgroningsforsumpningsmoser. og/elier S.phagnum rubeilum typen. Denne type findes kun udvikiet I Jylland og karakteriseres af en relativ tor iagg, ingen kantskov og ingen trvkst pa hejmoseoverfiaden. Overgangen fra lagg til hojmoseflade er jvn. Ofte sea et naturligt tue-heljesystem, hvor tuernes vegetation domineres af bi.a. Hedelyng Caiiuna vulgaris og Kiokkeiyng Erica tetralix. Heijer- ne og den nederste del af tuerne domineres ferst og fremmest af Sphagnum rubellum og S. magellanicum, men ogsa Smalbladet Kruld Erio._:. phorum anguétifoliurri:erret almindeiig. Sphagnum papillosum, S-moile, S-imbricatum,., enbrk Narthecium ossifragum og sandsynligvis p.g.a. kulturpavirkning ogsa Pars Myrica gale kan forekomme pa hejmosef laden. 3.1,2 Sphagnum magellanicurn typen. Denne type findes udvikiet I den estiige del af Danmark og karakteriseres af en vad og veiudviklet lagg, kantskov med aben birkevegetation og ingen trvkst pa hejmosefiaden. Tue-heljesystemet er enten kunstigt, eller en af de to vegetationer er nsten eneradende Aaby tif. - samtale Sphagnum magellanicum er hyppigere end S. rubellum, og.kiokkeiyng Erica tetralix er ikke sa fremtrdende som i Sphagnum rubellum typen. Blomstersiv Scheuchzeria palustris og Trad-Star Carex iasiocarpa er mere almindelige, og Sphagnum fuscum findes kun i Sphagnum magellanicum typen. 3.2 K&r. Opdeiingen af kr I de 4 hovedtyper: Ekstremfattigkr, overgangsfattigkr, overgangsrigk2r og ekstremrigkr er en kopi af en opdeling, sam bl.a. anvendtes af de svenske botanikere Waldheim ag Weimark 1943, Witting 1947, 1948, 1949 ag Du Rietz Denne indeling er dog I Sverige senere blevet modificeret pa forskellig made.

22 16. En yderiigere opdeling inden for de 4 hovedtyper er I denne vejiedning baseret pa beskrivelser af forskellige krsamfund foretaget af Mentz 1912, Böcher 1970, Jensen 1970, Havedstadsradet 1980, Ribe Amtskommune 1980 samt egne erfaringer Ekstrernfattigkar. Ekstremfattigkr kan beskrives sam artsfattige krsamfund, hvor grasurtevegetationen hyppigst domineres af grsagtige planter, mens bundlaget ofte udgores af torvemos-arter Sphagnum spp.. Krtypen har fiere arter flles med hojmosen se tabel 1. Ekstremfattigk&r findes udviklet I iavninger pa nringsfattig jordbund med hejtstaende grundvand ag har derfor sin hovedudbredelse i Vest- og Midtjyliand vest for isens hovedopholdslinie. K&rtypen kan dog trffes overalt i landet typisk I tilknytning til sandede morneaf1ejringer. Folgende plantesamfund kan udskilles: 3 * ipors/blatop-dornineret kr. Plantesamfundet kan f.eks. findes i lavninger I hedeomrader og i tilknytning tii oiigotrofe seer. I begge tilfide er kret ofte omgivet af et blte af fugtig hede, der domineres af dvrgbuske sam Klokkelyng Erica tetralix.ogmose-belie Vaccinium uligionosum. De dominerende le figur 8. arter er Bltop Molinia coerulea og Pars Myrica ga- Figur 8. Pars er karakteristisk for fattigkr, hvor den ofte kan vre blandt de dominerende plantearter. Tegning Jens Chr. Schou, 1982.

23 17. Af andre arter kan nvnesbenbrknarthesium assifragum, Tue-Kruld Eriophorum vaginatum, Klokkelyng Erica tetraiix, Mase-Belle Vaccinium uliginosum, Almindelig Star Carex nigra, H.irse-Star Carex panicea, Smalbladet Kruld Eriophorum angustifolium og Langbladet Soldug Drosera anglica. Ofte ses opvkst af Fyr Pinus spp., Pil Salix spp. eller Birk Betula spp. Ved drning kan der dannes en meget ensartet Blatap Malinia coerulea domineret vegetation Tue.-Kru1d-dornineret ker. Plantesamfundet kan findes udviklet i lavninger I hedeomrader ofte amgivet af Pors/Blatop samfundet. Endvidere kan samfundet udgore et stadium i tilgroningen af tervegrave. De dominerende arter er Tue-Kruld Eriophorum vaginatum figur 9 og Sphagnum - arter samt ofte Trad-Star Carex lasiocarpa. Af ovrige forekommende arter kan bi.a. nvnes Pars Myrica gale, Biatop Molinia coerulea, Kiokkelyng Erica tetralix og Nab-Star Carex rostrata. Figur 9. Tue-Kruid er almindelig bade i hejmoser og fattigkr og kan i Vestjylland forekomme sam dominerende pianteart i ekstremfattigkr. Tegning Jens Chr. Schou, Nwbfre-domineret kr. Piantesamfundet kan indga pletvis i Pors/Blatop samfundet i de mere fugtige omrader og kan ofte udgere et stadium i tilgraninaf tervegrave eller optrampede drikkepladser for kvg. De dominerede arter erbrunnbfre Rhynchospora fusca og Hvid Nabfre Rhynchospora alba. Af evrige arter kan nvnes Dvrg-Star Ca-

24 18. rex oederi, Liden Soidug Drosera intermedia og Liden Siv Juncus bulbosus Star-domineret samfund. Dette plantesamfund findes udvikiet i tiiknytning til oiigatrofe seer og omgives tit af det Pors/Blatop-daminerede samfund eller af fugtig hede. Af dominerende arter kan nvnes Trad-Star Carex lasiocarpa, Nab- Star Carex rostrata, Sphagnum app., og til tider Dynd-Padderok Equisetum fiuviatiie. I evrigt kan samfundet indeholde arter sam Kragefod Potentilla paiustre, Bukkeblad Menyanthes trifoiiata og Dusk-Fredles Lysimachia thyrsifiora. Piantesamfundet kan oftest betragtes sam et naturligt udviklet kr Sph9num...dorninerethnqesk. Piantesamfundet er opstaet ved at Sphagnum-arter er vokset ud over en nringsfattig so, og efterhanden er sebekkenetfy1dt op. Endvidere kan samfundet findes udviklet i laggzonen omkring hojmoser. Af dominerende arter kan nvnes Sphagnum spp., Smaibladet Kruld Eriaphorum angustifolium, Nab-Star Carex rostrata, Trad-Star Carex iasiocarpa, og til tider Tranebr Oxycoccus paiustris, samt Tue- Kruld Eriophorum vaginatum. I evrigt kan samfundet bl.a.indehalde.arte som Bukkeblad Menyanthes trifoliata, Hvid Nbfro Rhynchospora alba, Blatop Molinia coerulea, Hunde-Hvene Agrostis canina, Klokkelyng Erica tetralix, Hedelyng Calluna vulgaris, Rundbiadet Soidug Drosera rotundifolia, Kragefod Potentilla palustre, Dynd-Star Carex ilmosa og Biomstersiv Scheuchzeria palustris. Samfundet er et naturligt udviklet kr vergangsfattigkr. ; 0vergangsfattigkr kendetegnes af genereit storre artsrigdom end.* ekstremfattigkr og med sterre indhald af tokimbladede urter. Bundlaget domineres ofte af flere arter af Tervemos Sphagnum spp.. Krtypens karakteristiske arter samt skillearter mod ekstremfattigkr sea i. tabel 1. 0vergangsfattigkrene findes udviklet pa relativ nringsfattig jordbund og har lige sorn ekstremfattigkrene sin storste udbredelse i Vestog Midtjyliand. Felgende plantesamfund kan udskilles:

25 Pors/Blato..p-domineretkr. Plantesamfundet findes udbredt i iavninger i hedeomrader, kiltlavninger samt langs de Midt- og Vestjyske adale bade med tapagen og soiigen vandmtning. Sphagnum-arter kan mangle. Af daminerende arter kan nvnes Biatop Molinia coerulea, Pars Myrica gale og til tider Benbrk Narthecium ossifragum eiler Tue-Kogleaks Trichaphorum ceaspitasum. Af evrige forekommende arter kan bi.a. nvnes Katteskg Nardus stricta, Tranebr Oxycoccus palustris, Tormentil Potentilia erecta, Eng-Vioi Viola palustris,hunde-hvene Agrostis canina, Aimindelig Star Carex niqra, Nb-Star Carex rostrata, Hirse-Star Carex panicea, Stjerne-Star Carex echinata, Klokkelyng Erica tetralix, Hedeiyng Calluna vulgaris, Rundbladet Soidug Drosera rotundifoiia,.piettet Gegeurt Dactylorhiza maculata ssp. maculata, figur 10, Kr-Tidsel Cirsium palustre, Klokke- Ensian Gentiana pneurnonathe, Lyse-Siv Juncus effusus ag Vandnavle Hydracotyle vulgaris. Piantesamfundet har vret udnyttet til hoslt og/eller grsning og blev ofte anvendt til "vandingseng" se kap Figur 10. Piettet Gogeurt er en af overgangsfattigkrets skiliearter mod ekstremfattigkret. Tegning Jens Chr. Schou, 1982.

26 Lyse..Siv/Mose-Bunke-damineret ker. Plantesamfundet kan findes i lavninger, omkring vandhuller, langs sobredder ag vandleb pa nringsfattig bund. Krets udseende barer prg af store tuedannende plantearter. De dominerende arter kan vre Lyse-Siv Juncus effusus og Mase- Bunke Deschampsia caespitosa med storre eiler mindre indslag af Knap-Siv Juncus congiomeratus og BlatopMolinia coerulea. Af evrige arter kan f.eks. nvnes Tormentil Potentilla erecta, Eng- Viol Viola palustris, Trviekrone Lynchnis fios-cuculi, Hirse- Star Carex panicea, Aimindelig Star Carex nigra, K&r-Snerre Galium palustre og Vandnavie Hydrocotyle vuigaris. Plantesamfundet har vret anvendt til grsning Lavtvoksende soiigene kr. sadanne kr kan findes langs skrnterne af de Midt- og Vestjyske adale samt ved faden af bakker I hedeomrader. Krene har oftest en mere artsrig vegetation end de topogene kr. De daminerende arter kan vre Sphagnum spp., Sump-Kl1ingetand Lotus uliginosusfigur 11 og Smalbiadet Kruld Eriophorum angustifoilum. Figur 11. Hvor der er bevgeise I grundvandet, vil der I overgangsfattigkrene ofte vre fo.rekomst af Benbrk ag/eller Sump-Kllingetand. Tegning Jens Chr. Schou, 1982.

27 21. Af ovrige arter kan bl.a. forekamme Benbrk Narthecium ossifragum, Blátop Molinia coerulea, Almindelig Hvene Agrostis tenuis, Flejisgras Halcus lanatus, Katteskg Nardus stricta, Nab-Star Carex rostrata, Stjerne-Star Carex echinata, Trv1ekrone Lychnis floscuculi og Eng-Viol Viola palustris. Samfundet har tidligere vret udnyttet til heslet og indgar idag typisk i sterre grsningsarea1er Sphagnum-damineret hnsk. Piantesamfundet findes udviklet, hvor Sphagnum arter har opfyldt en relativ nringsfattig so samt i tilknytning til hojmasers iagg De dominerende arter kan vre Sphagnum spp., Smaibladet Kruid Eriopharum angustifoiium og Tranebr Oxycocus palustris. Af ovrige forekommende arter kan nvnes Aimindelig Star Carex nigra, Dynd-Star Carex iimosa, Nab-Star Carex rostrata, Stjerne- Star Carex echinata, Cra Star Carex canescens, Hirse-Star Carex panicea, Rundbladet Soidug Drosera rotundifolia, Trviekrone Lychnis fios-cuculi, Kr-Tidsel Circiumpalustre, Piettet Gegeurt Dactylorhiza maculatum app. macuiatum oglarmentil Potentilla erecta-. Samfundet er et naturiigt udviklet kar vergangsrqkr. Overgangsrigk2r har generelt et hejere artsantal end og et sterre indhoid af tokimbiadede urter. fattigk2rene

28 22. Antallet af Torvemosser Sphagnum spp. er ringe, og sigten apnar kun meget sjident dominans I bundlaget. Derimod kan bladmosserne ofte forekomme i store mngder. Krtypens karakteristiske arter samt skiilearter mod overgangsfattigkrene sea I tabel 1. 0vergangsrigkrene findes hyppigst udviklet pa morneafiejringer, hvor nringsstoflndhoidet er relativt stort,og har derfor den sterste udbredelse est og nard for hovedstilstandsiinien under sidste istid. Krtypen er den meat aimindelige I Danmark. Folgende plantesamfund kan udskilles: ilopogene kr med lavtvaksende vegetation. Samfundet er generelt temmeiig artsrigt uden egentlige dominerende arter. Af hyppigt forekammende arter kan nvnes Maj-Gogeurt Dactylorhiza majalis, Engblomme Trollius europeaus figur 12, Eng-Kabbeieje Caitha palustris, Vild Her Linum catharticum, Engkarse Cardamine pratensis spp. pratensis, Eng-Neilikerod Geum rivale, Almindeli.g Brunelle Pruneila vuigaris, Krybende Lbeios Ajuga reptans, Trvlekrone Lychnis fios-cuculi, Toradet Star Carex disticha, Almi.ndelig Star Carex nigra, Almindelig Rapgrs Poa tnvialis og Mose-Bunke Deschampsia caespitosa. Figur 12. Engblomme en en af overgangsrigkrets skilleanter mod fattigkrene og forekommer i kr, den benyttes til grsning og/ ellen heslt. Tegning Jens Chr. Schou, 1982.

29 23. Plantesamfundet han tidligere vret udnyttet tii hoslt ag/ellen grsning ag udnyttes I dag nsten udelukkende sam grsningsarèai. Ved drning ag gedskning kan den opsta grs-daminerede kuiturenge Topoqene kr dornineret af heaksende urter. Denne krvegetatlan kan betegnes sam et tiigroningssamfund, sam er udvikiet pa bekastning af en mere lavtvaksende, artsrig vegetation sam felge af ophorende udnyttelse til grsning og/elier hes1et. Af daminerende arter kan nvnes Aimindelig Mjedurt Fiiipenduia ulmaria, Ladden Dueurt Epilobium hirsutum, Aimindelig Fredles Lysimachia vulgaris, Star Nlde Unties dioeca, Hyldebiadet Baidrian Valeriana sambucifolia, Tagror Phragmites austraus, Kr-Star Carex acutiformis elier Toradet Star Canex disticha. Ofte danner nogle af ovenstaende arter en vegetation, den bestár af en mosaik af ve1afgrnsede, nsten "rene" bestande. Antailet af evnige forekommende arter en strkt afhngig af, hviiket stadium tilgroningen befinder sig pa, men arter sam Eng-Kabbeleje Caitha palustnis, Kr-Tidsel Cirsium palustre, Kal-Tidsei Cirsiumo1eraceun, Angeilk Angelica syivestnis, Skov-Kogleaks Scmpus silvaticus og Almindelig Syre Rumex acetosa en hyppigt forekommende arter. Endvidere prges vegetationen af begyndende opvkst af vedplanter, sam f.eks. Red-El Alnus giutmnosa og Gra-Pil Salix cinerea. Plantesamfundet en tidligere bievet udnyttet til hos1t og/eller grsning, men liggen nu ubenyttet hen Mose-Bunke-domineret kr. Den Mose-Bunke - dominerede krvegetation findes bade sam en artsrig og artsfattig type, hvor den artsfattige, den domineres strkt af grsser, kan vre fremkommet ved drning og gedskning ellen sam felge af opherende udnytteise. Den en en glidende ovengang meilem den Mose-Bunke-dominenede og den Lyse-Siv/Mose-Bunke daminerede knvegetation Den dominerende planteart en Mose-Bunke Deschampsia caespitosa ofte sammen med Aimindelig Rapgns Poa tniviaiis. Af ovrige fonekommende anten kan bl.a. nvnes Lyse-Siv Juncus effusus, Airnindelig Syre Rumex acetosa, Agen-Ranunkel Ranunculus anvensis, Aimindelig Rol-

30 24. like Achiliea millefolium, Fiojlsgrs Halcus lanatus, Agen- Tidsel Cinsium anvense, Angeiik Angeiica syiveatnis og Almindelig Mjodurt Filipendula ulmania. Piantesamfundet han sandynligvis tidligene v2net udnyttet til grsning ag/ellen hoslt, men udnyttes i dag udelukkende sam grsningsaneal Topagene/saligene Star-Stan - darninerede kr. Dette plantesamfund kan forekamme langs alob, ud mod seers rersump samt I tilgraede eutnofe tervegrave. Samfundet dominenes af en Ui flene af forskeilige store Stanarter sam f.eks. Top-Star Carex paniculata, Nikkende Star Carex acuta, Knippe-Stan Canex pseudocypenus, Tnindstnglet Stan Canex diandna og Stiv Star Carex eiata. Endvidere kan fiere af rersumpens plantearten fonekomme sam f.eks. Tagren Phnagmites australia, Bredbiadet Dunhammen Typha iatifolium, Hvas Avneknippe Cladium maniscus, Bittersød Natskygge Solanum dulcamana og Svntevld Lycopuseurapaeus samt Kr-Tidsel Cirsium palustre, Kn-Snenne Galium palustre, K2n-Dueurt Epilobium palustne og Kr-Paddenok Equisetum palustre. Nogle lakaliteter han sandsynlmgvis vret benyttet til heslet; men idag udnyttes samfundet sjldent og da kun til gnsning Mosprjede saliciene ken. Dette plantesamfund findes udviklet pa lokaliteter med udsivende gnundvand og fremtnden ofte sam en hvlvet tenvemasse. Plantesamfundet en antsnigt med et stort indsiag af lavtvoksende ur-. ten og med et bunddkke, sam pnges af mange fonskellige bladmossen. I knet kan den fonekomme arter med en udprget arktisk udbredelse f.eks. Gui Stenbrk Saxifraga hirculus sam folge af krets konstante iave vandtemperatun Jensen Af daminenede arter kan nvnes BukkebladQ lenyanthes tnifoliata, Dynd- Paddenok Equisetum fluviatile, Sump-Kllingetand Lotus uligmnosus samt fonekomst af bladmasser sam f.eks. Paludelia squarrosa og Philanotis fontana. Anter sam Kn-Hogeskg Cnepis paludosa, Vinget Penikon Hypericum tetnapterum, Kn-Tidsei Cinsium paiustne, Kr-Paddenok Equisetum palustre, Leverurt Parnassia palustnis Figur 13, Hjentegrs Briza media, Maj-Gegeurt Dactylanhiza majalis, Almindelig Mjodunt

31 25. Fiiipendula ulmania og Biagra Sly Juncus infiexus en desuden hyppigt. Plantesamfundet en tidiigere sandsynligvis hyppigst bievet udnyttet tll hoslt. I dag udnyttes samfundet til grsning I farbindelse med dniften af tilstodende anealen. Figun 13. Leverurt er en af ovengangsnigkrets skillearten mod fattigkrene. Den fanekommer kun i de lysâbne kr, ved opvkst af heje planteanten skygges den bont. Tegning Jens Chn. Schau, Sa1iene kr med hojtvoksende vegetation. I dette plantesamfund en antsantallet betydeiigt iavene end i de mosprgede soligene ken, og vegetationen en hejere. Masdkket manglen ellen en kun spanadisk udvikiet. De dominerende piantearten kan vane Dynd-Paddenok Equisetum fiuviatile, Almindelig Mjodunt Fillpendula ulmania, Lyse-Siv Juncus effusus og Top-Stan Carex paniculata. Af evnige anten kan bl.a. nvnes Sump-Kllingetand Lotus uliginasus, Kn-Tidsel Cirsium paiustne, Bukkeblad Menyanthes tnifoliata,kn-hegeskg Crepis paludosa, Ladden Dueunt Epiiobium hinsutum, Dunet Dueunt Epilobium panvifiorum og Vand-.Mynte Mentha aquatica

32 26. samt vedpianterne Gra-Pil Salix cinerea, Dun-Birk Betula pendula og Rod-El Alnus glutinasa. Plantesamfundet kan opfattes sam et tiigroningssamfund dannet ud fra det mospngede soligene samfund ved opherende udnyttelse. Ekstremnigkn. Ekstnemnigkrenes vegetation kanakterisenes af et hojt artsantal ofte arter pr m2, hvoni den aimindeligvis indgan fiene ankideen, og bladmosser kan fonekamme i stone mngder. Torvedannelsen en i de tapogene samfund sdvan1igvis ninge. Krtypens karaktenistiske anter samt skilleanter mod ovengangsnigkret sea i tabel 1. Ekstnemnigknene findes udviklet pa kalknige morneafiejningen, knidtafiejninger, den ligger nn jondovenfiaden, samt pa hvet havbund,hvisdemanine aflejninger han et start indhold af skallen. Kntypen en denfor hovedsagelig begnnset til ost og nard fan havedstilstandslinien. Krtypen en i dag sjlden,ag fiene planteanten, som en karaktenistiske for disse kr, trues af ud-. Felgende plantesamfund kan * udskilies: Topogene kn med 1avtvoksende_veqtation. Plantesamfundet indeholden bade totalt og pr. m2 et meget hejt artsantal hyppigt med l-fiene sjldne ankideer. Genenelt en den j.ngen egentlige daminerende planteanten, men fiere -,bl.a. Blatop planten/kan iakalt inden for plantesamfundet dominene mindre amraden. Den findes ofte et veludviklet mosdkke. Piantesamfundet indehalden 1-flene af feigende arten: Sump-Huil2be Epipactispalustnis, Mygblomst Lipanis ioeselii, Pukkeil2be Henminium mananchis, Langakset Tradspone Gymnadenia conopsea, Melet Kadniver Pnimula faninasa, Rust-Sk2ne Schoenus fennugineus, Start Skne Schaenus nigricans figun 14 og Butblomstret Siv Juncus subnodulosus.

33 27. Figun 14. Sort Skne en en af- ekstremnigknets skilleanter mod ovengangsnigkrene. Planten en sarbar I Danmark og findes kun pa enkelte lokaliteten. Tegnlng Jens Chn. Schou, Af kanakteristisk forekammende arten kan bi.a. nvnes Vibefedt Pinguicula vulganis, Kedfanvet Gogeurt Dactyionhiza incarnata app. incarnata, Maj-Gegeurt Dactylonhiza majalis, Fabiamstnet Kogleaks Scinpus quinqueflonus, Tveba Stan Carexdioica og Knogn2b-Star Carex lepidocarpa. Endvidene trffes de fleste af de arten, sam en beskrevet under ovengangsnigknene. Piantesamfundet en tidligene blevet udnyttet tii hoslt ag/ellen gnsning og udnyttes I dag som grsningsaneal Topagene kn medhjtvoksende vegetation. Dette plantesamfund findes udvikiet pa tiisvarende lakaliteten sam de topagene kn med lavtvaksende vegetation. Artsantaliet af dkfneede planter pn. m2 kan vaniene fra 1 til ca. 20, og et egentligt mosdkke mangier ellen en kun sparadisk udvikiet. Piantesamfundet kan oven sterns omnden dominenes af Butbiamstnet Siv Juncus subnociulosus, Hvas Avneknipp& Cladium rnanlscus, Blatap ellen Aimindelig Mjodurt Filipendula ulmania. Endvidene kan den fonekamme alle de anten, sam en nvnt under de topogene ekstnemnigkn med lavtvoksende vegetation. Plantesamfundet er tidligeneblevet udnytter tii heslet og/eller grsning, men sam fige af en opherende udnytteise en der sket en tilgnaning med heje urter og evt. trer og buske. Dog kan samfund dominenet af Hvas Avneknippe maske henregnes tii rester af pnimre krsamfund.

34 28. :E dag udnyttes samfundene kun til ekstensiv gnsning ellen ligger ubenyttede hen Mospnqede soliqenekn. Dette piantesamfund findes udvikiet pa iokaliteten med fnemsivende gnundvand og fnemtnden ofte sam en hvlvet torvemasse. Antallet af unteagtige arten en hejt, op til 30 pn. m2, og den findes et veludvikiet mosdkke. Knenes indhald af pianteanter en start set sammenfaldende med de mospngede saligene ovengangsnigkn, blot findes den ydeniigere flonaelementer, sam indicener et hojt kalkindhold I grundvandet. Af dominerende anter kan nvnes Bukkeblad Menyanthes tnifoiiata; men ofte han ingen enkeltanter udpnget daminans. Arter sam Vinget Penikon Hypenicumtetnaptenum, Biagnon Stan Canex flacca, Hjertegns Bniza media, Kr-Hegeskg Cnepis paludosa, Bnedbladet Knu1d Eniopharum iatifolium, Kodfarvet Gogeunt Dactyiorhiza incannata sap. incannata, Sump-Hullbe Epipactis palustnis figur 15, Gui Stenbrk Saxifnaga hinculus, Maj-Gogeunt Dactylonhiza majalis, Leverurt Pannassia palustre og Butblomstnet Siv Juncus subnodulosussamt mosserne Paludelia squarrosum og Philonotis fontana kan hyppigt fonekomme i plantesamfundet. Plantesamfundet en tidligene forst og fnemmest bievet udnyttet til hoslt, mens det i dag benyttes til gnsning I fanbindelse med dniften af tilstedende gnsningsarealen. Figun 15. Sump-Hullbe en den meat almindelige onkide blandt ekstremnigknets skillearten mod overgangsnigknene. Tegning Jens Chn. Schau, 1982.

35 Soligene kn med højtvaksende vegetation. Plantesamfundet findes udvikiet pa tilsvanende iokaliteter sam de mospngede soligene ekstnemnigkn. Antsantailet vanienen fra ganske fa arten op til omkning 20 pn. m2, og et masdkke mangler ellen en kun sporadisk udvikiet. Daminenende anten kan vane Butbiomstnet Sly Juncus subnadulosus figun 16, Top-Stan Canex paniculata, Aimindelig Mjodunt Fillpendula ulmania ag/ellen Dynd-Paddenok Equisetum fluviatile. Af ovnigt fonekommende arten kan nvnes de samme sam unden de mospngede soligene ekstremnigkn, men alt afhngig af de hojtvaksende artens grad af daminans, kan fiene lave lyskrvende unter mangle. Endvidene ses hyppigt opvkst af vedplanterne Vorte-Bink Betula pendula, og Gra-Pil Salix cinenea samt andne pileanter. Piantesamfundet en tidligene fonst og fnemmest blevet udnyttet til heslt, mens det idag kun gnsses meget svagt ellen liggen ubenyttet hen og kan of te betnagtes sam et tilgnaningssamfund. Figun 16. Butblamstret Sly en den mest almindelige af ekstnemnigknets skilleanten mod ovengangsnigknene. Anten en meget vital og kan danne store sammenhngende bestande. Tegning Jens Chn. Schau, 1982.

36 Sumpskove. De natunligt dannede kr samt enge, den iiggen ubenyttede hen, invadenes gnadvist af vedpianten og kan i lobet af f an 7-15 an amomdannes til fonskeliige typen af knatsamfund se kapitel Disse plantesamfund kaldes sumpskove. sumpskove ndnes gnadvist fna at besta udelukkende Undenvegetationen I disse af lysknvende krplanten til en mere skyggetalende skovbundsvegetation med islet af enkelte knp1anten, den dog sjident biamstnen. Sumpskovene kan sâledes Ikke apdeles efter de skillearter, den blev benyttet fon ken, men inddeies eften de dominenende tnanten i ty penne: a. Pilesump - med dominans af en til flere af arterne Gra-Pii Saiix cinerea, Oret-Pil Salix aunita og Femhannet P11 Salix pentandra. b. Birkesump - med daminans af Dun-Birk Betuia pubescens ag/ellen Vonte-Bink Betula pendula. c. Eliesump - med dominans af Red-El Alnus glutinasa. d. Askesump - med daminans af Ask Fraxinus exelsion. e. En kombination af flene af de ovennvnte arter samt indslag af andre anten. Ovengangen meilem kn og sumpskav en glidende.