Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen."

Transkript

1 Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen. GRUNDLAG: Lovgrundlaget: Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv i skolen, ved at kommunerne forpligtes til at sikre et samarbejde. Herudover forpligtes folkeskolen og de kommunale ungdoms-, musik- og billedskoler til et gensidigt samarbejde. Det vil dog være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis. Udover folkeskolens fag og formål generelt skal dette samarbejde fremme den lokale sammenhængskraft og bidrage til, at eleverne i højere grad stifter bekendtskab med foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Ungdomsskolens opgaver Ungdomsskolen er underlagt en fleksibel rammelovgivning og et frit lærervalg, hvilket åbner mulighed for andre lærertyper end i folkeskolen. Den kommunale ungdomsskole skal være med til at sikre de unge uddannelse og et godt liv. Ungdomsskolens overordnede formål fremgår af Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler, LBK nr. 997 af 08/10/2004, 1: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Ungdomsskolen skal jf. 3 omfatte: 1. Almen undervisning. 2. Prøveforberedende undervisning. 3. Specialundervisning. 4. Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Kommunalbestyrelsen kan jf. 3, stk. 2 beslutte, at ungdomsskoletilbuddet desuden skal omfatte: 1. Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel Heltidsundervisning. 3. Andre aktiviteter som, i overensstemmelse med ungdomsskolens formål, kan indgå i kommunens samlede ungdomspolitik. 4. Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år. 1 Den 19. januar 2013 trådte en ny bekendtgørelse for kørekort i kraft. Her blev reglerne for knallertuddannelsen skærpet. 1

2 (5.) Endvidere kan kommunalbestyrelsen beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klubog anden fritidsvirksomhed, jf. 3, stk. 3. Ungdomsskolen i Slagelse er organiseret sammen med 10. klassecentret, Xclass. Tilsammen udgør de UngSlagelse. De nærmere regler om Slagelse Kommunes styrelse af UngSlagelse fremgår af dennes styrelsesvedtægt, godkendt af Byrådet den 28. februar Som bilag hertil foreligger Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. i henhold til Ungdomsskoleloven. Folkeskolereform Ungdomsskolens samarbejde med folkeskolen er i dag begrænset. Ledelsen i Ungdomsskolen har oplevet, at det har været svært at få lov til at komme ud på skolerne, og at mange skoler i det hele taget ikke har virket interesseret. Ved indgangen af hvert skoleår har medarbejdere fra Ungdomsskolen besøgt alle folkeskoler i Slagelse Kommune med elever i målgruppen fra 7. klasse og opefter, og dermed åbnet op for et forbedret samarbejde - og potentialer og muligheder for et sådan samarbejde er mange. Med den nye folkeskolereform får alle folkeskolens elever flere timer og en mere varieret skoledag med blandt andet tidligere fremmedsprogsundervisning, flere timer i dansk og matematik og ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen. Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Reformen indeholder i alt 16 punkter som skal være med til at skabe stærk faglighed, motion og trivsel samt nye tilgange. 2 Endvidere: Skolelederen kan give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning på den kommunale ungdomsskole eller eliteidrætsudøvelse i en sportsforening, fx i stedet for valgfagstimerne. Formålet med samarbejdet er således 2-delt: 1: Fremme af folkeskolens formål og fagmål. 2: Bidrage til elevernes kendskab til foreningslivet og de muligheder, som foreningslivet rummer. Det bemærkes, at de to dele af formålet pointerer, at den faglige del af målsætninger tager afsæt i Folkeskolens målsætninger, enten indenfor rammerne af fagmålene eller indenfor rammerne af den understøttende 3 undervisning, og den anden del af formålet sigter på foreningslivets muligheder generelt. Ungdomsskolen har valgt at beskrive en bred vifte af samarbejdsmuligheder, som kan danne udgangspunkt for overvejelser/beslutninger om hvilke af disse, der skal ligge inden for rammerne af det samarbejde, som kommunen er forpligtet på at sikre, og projekter, man kan se som yderligere tilbud, som den enkelte skole f.eks. kan indtænke som en del af den understøttende undervisning eller som en del af en større og mere samlet profilering af skolen. 2 Undervisningsministeriet, I fokus, Aftale om et fagligt løft af folkeskolen, Overblik over reformen, 20. juni

3 KATALOG: I forbindelse med den nye folkeskolereform, der træder i kraft i august 2014, er det oplagt at overveje hvorvidt Ungdomsskolen kan bidrage i arbejdet med at skabe stærk faglighed, motion og trivsel samt nye tilgange. Undervisningsministeren har i Forslag til Lov om ændring af folkeskoleloven, Lov om ungdomsskoler og musikloven og forskellige andre love (udkast af 21. august 2013) lagt op til, at ungdomsskoler og folkeskoler skal indgå partnerskaber. Ungdomsskolens ledelse ser selv mange muligheder for ungdomsskolens potentiale og inddragelse i den videre planlægning af folkeskolereformen i Slagelse Kommune. Fremmedsprog I dag tilbyder Ungdomsskolen allerede almen- og specialundervisning i fremmedsprog, og det er derfor oplagt at overveje Ungdomsskolens rolle i forbindelse med undervisning i andet fremmedsprog fra 5. klasse og mulighed for tredje fremmedsprog (som valgfag) fra 7. klasse. Her kunne Ungdomsskolen f.eks. tilbyde: Spansk, italiensk, russisk, kinesisk, arabisk mm. Ifølge Ungdomsskolelovens 2, stk. 2 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i Ungdomsskolen. Ønsker man fra Ungdomsskolens side at tilbyde undervisning i andet fremmedsprog fra 5. klasse, kræves derfor en politisk beslutning om udvidelse af målgruppen, som i dag er fra 7. klasse eller 13 år. Valgfag Med punktet Den åbne skole lægges blandt andet op til, at folkeskolelederne kan give tilladelse til, at elever kan opfylde deres undervisningspligt ved at deltage i undervisning i Ungdomsskolen i fag der findes inden for folkeskolens fagrække, herunder fag, som pt. kun er valgfag i 10. klasse: Metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning, iværksætter, sundhed og sociale forhold og teknologi og kommunikation. Desuden kan Ungdomsskolen stå for valgfagsundervisning i: Drama, tegning, modellering, barnepleje, talentforløb i science, lego-education, innovation og internalisering. Fordelen ved at lade Ungdomsskolen tilbyde valgfag i samarbejde med folkeskolerne er, at Ungdomsskolen kan etablere specielle hold ved at samle elever fra flere skoler hold som ikke ville kunne etableres på de enkelte skoler grundet for få tilmeldte. Dermed kan Ungdomsskolen bidrage til, at folkeskoleeleverne får et bredere udvalg af fag, som i højere grad kan tilpasses den enkeltes interesser. De fag der tilbydes af Ungdomsskolen vil skulle fremgå af elevens afgangsbevis. Lektiehjælp For at styrke elevernes faglighed skal alle folkeskoler fra skoleåret 2014/2015 tilbyde lektiehjælp. I dag varetages denne opgave af blandt andet Ungdomsskolen, der har lektiecafeer i Slagelse, Korsør og Skælskør. 3

4 Timeløse fag Ungdomsskolen kunne ligeledes stå for hold i UEA-undervisning, sexualundervisning, færdselslære og demokratisk dannelse. Motion og bevægelse Ungdomsskolen har i dag adskillige samarbejdsaftaler i forbindelse med motions- og bevægelsesaktiviteter. Heriblandt kan nævnes Slagelse Bowling Club, Vægtløfterklubben og Slagelse In-Line Klub. Når eleverne fra næste skoleår skal have mere idræt, motion og bevægelse, vil folkeskolerne kunne have gavn af ungdomsskolens tilbud. Inklusion, motivation og trivsel I forbindelse med Ungdomsskolens arbejde med folkeskolereformen kræves et intensivt og fleksibelt samarbejde med folkeskolerne om blandt andet inklusions- og motivationsdagsordenen. Ifølge regeringens udspil til reformen Et fagligt løft af folkeskolen kan en mere afvekslende skoledag være med til at øge elevernes trivsel i skolen og deres motivation til at lære. Med de nye aktivitetstimer inkluderes også de børn, som i dag ikke benytter sig af fritidstilbud. Ønsket er dermed også at opnå en større inklusion, blandt andet af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Et større udvalg af valgfag vil give eleverne indblik i nye fag, hvor de kan afprøve andre interesser. Dette kan være med til at fastholde elevernes motivation og interesse for at lære. Ungdomsskolen har i dag primært undervisning om aftenen og i weekends og ferier, da Ungdomsskolen pr. definition er et fritidsundervisningstilbud. Derfor vil Ungdomsskolen have svært ved at bidrage med valgfag mv. i skoletiden (kl. 8-15). Dette betyder at de unge, hvis de ønsker at følge et valgfag der udbydes af ungdomsskolen, også skal gå i skole om aftenen eller i weekenden eller i ferier. Dette vil selvfølgelig medføre et koordineringsbehov skolerne imellem, da Ungdomsskolens valgfag kan følges af elevere fra 7. klasse og opefter fra alle folkeskoler i Slagelse Kommune. 95 % målsætning Af regeringsgrundlaget fra oktober 2011 fremgår det, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse (erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse). Det er den såkaldte 95-procentmålsætning. For at opfylde denne målsætning er det ikke nok alene at betragte ungdomsuddannelserne. Folkeskolen og vejledningen i folkeskolen spiller også en vigtig rolle. Folkeskolerne opgave består i den forbindelse i opfølgning på fravær, vejledning og ikke mindst at motivere de unge til at starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ungdomsskolen har, udover at tilbyde lektiehjælp gennem fritidsundervisningen, allerede igangværende projekter (og flere på vej), som kan hjælpe de unge videre i uddannelsessystemet. Flere af disse projekter er målrettet unge, som af forskellige grunde har brug for mere eller andet end hvad folkeskole kan tilbyde. Det er dog ikke alle unge, der kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og derfor bør man være åben for alternative ideer. 4

5 Heltidsundervisning Ungdomsskolens heltidsundervisning er målrettet unge klasser, som af forskellige grunde ikke kan inkluderes i folkeskolen. Der kan eksempelvis være tale om unge med psykiske eller adfærdsmæssige behov, misbrugere mv. Da heltidsundervisningen er en del af ungdomsskolelovgivning er den underlagt mere fleksible krav end den almene folkeskole, og undervisningen kan derfor i højere grad tilpasses den enkelte elevs behov. Der tilbydes udover de almene fag som dansk, matematik og engelsk også undervisning i sociale kompetencer og praktik. I samarbejde med klasselærer og UU-vejleder tilpasses et program/fremtidig plan for den enkelte elev. Andre partnerskaber, som Ungdomsskolen er andelshaver i: Produktionsskoler (dagskole) Til elever på Slagelse og Korsør Produktionsskole tilbyder ungdomsskolen i dag folkeskolens afgangsprøve (FSA) i dansk, matematik og engelsk til de elever, der af forskellige grunde ikke allerede har afsluttet disse fag. Dette giver dem mulighed for bagefter at komme ind på en ungdomsuddannelse. Partnerskab med Misbrugscenteret Som noget nyt starter Ungdomsskolen et samarbejde med Misbrugscenteret, målrettet unge hashmisbrugere primært i aldersgruppen år. Her skal tre af ungdomsskolens medarbejder (fra heltidsundervisningen) levere to dages undervisning om ugen i fagene dansk, matematik og engelsk. De resterende dage undervises af pædagoger. Formålet med projektet er at engagere de unge ved at skabe en hverdag, der giver plads til udvikling og læring. Det langsigtede mål er, at få de unge ud af deres misbrug. Ungdomsskolen kan i projektet løbende vurdere/tilpasse sig de unges behov, eksempelvis ved at oprette specialhold. Projektet starter i midten af oktober 2013, og skal foreløbig køre indtil sommerferien Projekt fremmedsprog med flere overbygningsskoler i kommunen Ungdomsskolen samarbejder i øjeblikket med Marievangsskolen, Nymarksskolen, Baggesensskolen, Skælskør skole og CFS om et projekt målrettet unge fremmedsprogede, der sent ankommer til Danmark. Planen er at etablere et førsprogskole -hold bestående af sent ankomne fremmedsprogede elever i alderen år. UU Pilotprojekter-Drop out UU har i forbindelse med et pilotprojekt vedrørende udsatte unge søgt og fået tildelt satspulje- midler. Projektet er målrettet udsatte unge, som ikke passer ind i systemet, og formålet er at finde en nødplan til disse unge. Ungdomsskolen skal i den forbindelse bistå UU med undervisning af de unge. Jobcenteret-UTA Der samarbejdet pt. om forskellige tilbud målrettet unge i aktiveringstilbud for at give dem de nødvendige sociale- og personlige kompetencer til at kunne påbegynde enten forløb på Produktionsskoler eller i ordinære forløb på Selandia. 5

6 Ny erhvervsskolereform Som nye tiltag nævnes en 10. EUD og en ny fleksuddannelse som sammen med de eksisterende tilbud, EGU og STU, gerne skulle sikre flere unge en ungdomsuddannelse. I begge de nye tiltag kan Ungdomsskolen med fordel indtænkes som aktør. FINANCIERING: Spørgsmålet om finansiering af partnerskabsaftalerne mellem kommunens folkeskoler og Ungdomsskolen bør tage udgangspunkt i en fælleskommunal rammeaftales principper og retningslinjer, som tilgodeser alle parter i aftalen. DEN VIDERE PROCES: Ungdomsskolen suppleret med en bredere kreds af skoleledere og/eller medarbejdere - arbejder gerne videre med mere detaljerede og konkrete forslag i forhold til den obligatoriske del af samarbejdet på baggrund af ønsker fra folkeskolereformens styregruppe og et mere specificeret kommissorium. Henning Rasmussen Virksomhedsleder UngSlagelse Dec

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Indberetningsskema til ungdomsskolestatistikken 2017/18. UngSlagelse. Center for uddannelse. Henning Rasmussen 2017/18

Indberetningsskema til ungdomsskolestatistikken 2017/18. UngSlagelse. Center for uddannelse. Henning Rasmussen 2017/18 Indberetningsskema til ungdomsskolestatistikken 27/8. Identifikation. Skolens navn *.2 Skolekode *.3 Forvaltning.4 Ungdomsskoleinspektør.5 Skoleår.6 Udfyldt af *.7 Telefon (direkte) UngSlagelse 3332 Center

Læs mere

Notat til BUI maj 2013

Notat til BUI maj 2013 Notat til BUI maj 2013 UngSlagelse består af Xclass, 10. klassecentret i Slagelse og Ungdomsskolen med hver deres selvstændige buget. Fra medio maj 2013 er hele UngSlagelses ledelse og sekretariat samlet

Læs mere

Indberetningsskema til ungdomsskolestatistikken 2014/15. UngSlagelse. Center for Uddannelse. Henning Rasmussen 2014/15

Indberetningsskema til ungdomsskolestatistikken 2014/15. UngSlagelse. Center for Uddannelse. Henning Rasmussen 2014/15 Indberetningsskema til ungdomsskolestatistikken 214/15 1. Identifikation 1.1 Skolens navn * 1.2 Skolekode * 1.3 Forvaltning 1.4 Ungdomsskoleinspektør 1.5 Skoleår 1.6 Udfyldt af * 1.7 Telefon (direkte)

Læs mere

Ungdomsskoleplan. Rammer og arbejdsgrundlag for Ungdomsskolen i Favrskov Kommune. pr. 27. september 2017

Ungdomsskoleplan. Rammer og arbejdsgrundlag for Ungdomsskolen i Favrskov Kommune. pr. 27. september 2017 Ungdomsskoleplan Rammer og arbejdsgrundlag for Ungdomsskolen i Favrskov Kommune pr. 27. september 2017 Indhold 1. Ungdomsskolens lovgrundlag...3 2. Formål med virksomheden...3 3. Favrskov Kommunes ungdomsskoleordning...3

Læs mere

UNGDOMSSKOLEPLAN 2008 NORDFYNS UNGDOMSSKOLE

UNGDOMSSKOLEPLAN 2008 NORDFYNS UNGDOMSSKOLE NORDFYNS UNGDOMSSKOLE Side Forord. Hovedtanken i ungdomsskoleplanen er, at tilbuddene i ungdomsskolen skal tage udgangspunkt i unges ståsted og interesser og derfor tilrettelægges fleksibelt ud fra de

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed

Plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed Plan for Hvidovre Ungdomsskoles virksomhed Planen er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx 201x Indhold Indledning...1 Oversigt over ungdomsskolevirksomheden...2 Beskrivelse af ungdomsskolevirksomheden...4

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

RAMMER OG ARBEJDSGRUNDLAG FOR FAVRSKOV KOMMUNES UNGDOMSSKOLE

RAMMER OG ARBEJDSGRUNDLAG FOR FAVRSKOV KOMMUNES UNGDOMSSKOLE FAVRSKOV KOMMUNE UNGDOMSSKOLEPLAN RAMMER OG ARBEJDSGRUNDLAG FOR FAVRSKOV KOMMUNES UNGDOMSSKOLE INDHOLDSFORTEGNELSE: INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 UNGDOMSSKOLENS LOVGRUNDLAG... 3 FORMÅL MED VIRKSOMHEDEN... 3

Læs mere

NOTAT. Analyse af ungdomsskolen. 1 Indledning

NOTAT. Analyse af ungdomsskolen. 1 Indledning NOTAT Analyse af ungdomsskolen Økonomi og Analyse Regitze Schiødtz Larsen regla@slagelse.dk 4. juli 2013 1 Indledning Baggrund Udvalget for Børn, Uddannelse og Integration blev på deres møde den 10. april

Læs mere

Den almene ungdomsskole

Den almene ungdomsskole Den almene ungdomsskole 1 Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse

Læs mere

Indberetningsskema til ungdomsskolestatistikken

Indberetningsskema til ungdomsskolestatistikken Indberetningsskema til ungdomsskolestatistikken. Identifikation. Skolens navn.2 Skolekode. Ungdomsskoleinspektør. Skoleår.5 Udfyldt af.6 Telefon (udfylder).7 E-mail (udfylder) UngSlagelse 2 Henning Rasmussen

Læs mere

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: Aftale om 10. klasse Undervisningsministeriet 2. november 2006 Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden: 10. klasse målrettes elever,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler LBK nr 438 af 08/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 17/06259 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv.

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. i henhold til Ungdomsskoleloven Bilag til styrelsesvedtægt for UngSlagelse Bilag til styrelsesvedtægt for UngSlagelse Ungdomsskoleplanen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Bekendtgørelse af. lov om ungdomsskoler

Bekendtgørelse af. lov om ungdomsskoler Side 1 af 9 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 K Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Ungdomsskolen apitel 1 a (Ophævet) (Ophævet) (Ophævet) Ungdomskostskoler Klage m.v. Ikrafttrædelses-

Læs mere

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35 Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. er der i budget

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35

Kultur- og Fritidsudvalget BEVILLINGSOMRÅDE 40.35 Bevillingsområde 40.35 Folkeoplysende og fritidsaktiviteter mv. 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter: Ballerup og Måløv Idrætspark, East Kilbride Badet og idrætsanlæg med klubhuse og idrætshaller.

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Styrelsesvedtægt for UngSlagelse

Styrelsesvedtægt for UngSlagelse Styrelsesvedtægt for UngSlagelse Godkendt af Byrådet 27. februar 2012 Indledning Side 2 / De nærmere regler om Slagelse Kommunens styrelse af UngSlagelse fremgår af denne styrelsesvedtægt for samt af planen

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Virksomhedsaftale Center for Uddannelse og UngSlagelse

Virksomhedsaftale Center for Uddannelse og UngSlagelse Virksomhedsaftale Center for Uddannelse og UngSlagelse 1 Indledning Virksomhedsaftalen beskriver udmøntningen i den enkelte virksomhed, af de politikker som Byrådet har vedtaget på Børn- og Ungeområdet.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Endnu bedre skole i Varde Kommune - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler

Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler LBK nr 375 af 04/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 013.62S.391 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Fritids- og Ungdomsklubber Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget

Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag) Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Egedal Kommunes Ungdomsskole Ung Egedal

Vedtægt for styrelsen af Egedal Kommunes Ungdomsskole Ung Egedal Vedtægt for styrelsen af Egedal Kommunes Ungdomsskole Ung Egedal Egedal Kommune 2018 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Formål Kapital 2 Ungdomsskolebestyrelsens sammensætning og valg Kapitel 3 Mødevirksomhed

Læs mere

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den

Læs mere

Plan for Faxe Kommunes Ungdomsskole

Plan for Faxe Kommunes Ungdomsskole Plan for Faxe Kommunes Ungdomsskole Sidst redigeret 13-11-2012 Vedtaget i yrådet dato: 1 Oversigt over ungdomsskolevirksomheden. Efter lov om ungdomsskoler påhviler det kommunalbestyrelsen at tilbyde ungdomsskolevirksomhed

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Dialog- og aftalestyring Mariagerfjord Ungdomsskole Aftale 2012/13

Dialog- og aftalestyring Mariagerfjord Ungdomsskole Aftale 2012/13 Dialog- og aftalestyring Mariagerfjord Ungdomsskole Aftale 2012/13 Side 1 af 8 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKRIVELSE AF MARIAGERFJORD UNGDOMSSKOLE... 3 MÅLSÆTNINGER OG INDSATSOMRÅDER... 5 ÅRSHJUL... 8 Side 2

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35

KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35 Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter: Ballerup Idrætsby bestående af Ballerup- og

Læs mere

Vedtægt for styrelsen af Egedal Kommunes Ungdomsskole Ung Egedal

Vedtægt for styrelsen af Egedal Kommunes Ungdomsskole Ung Egedal Vedtægt for styrelsen af Egedal Kommunes Ungdomsskole Ung Egedal Egedal Kommune 2018 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Formål Kapital 2 Ungdomsskolebestyrelsens sammensætning og valg Kapitel 3 Mødevirksomhed

Læs mere

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud

Læs mere

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen

Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen Partnerskaber mellem foreninger og folkeskolen - Idrætsforeningernes muligheder med den nye reform Idrætsforum Brøndby 2014 Den åbne skole Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-, kultur-

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version 21.11.2011 1. Indledning Indeværende handleplan er den indledende skitse omkring ungeindsatsen med særligt fokus på tematikker opsat på mål og målopfyldelse.

Læs mere

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af UngAalborg

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af UngAalborg Punkt 5. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af UngAalborg 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Folkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS

Folkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS Folkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS På Amager Fælled Skole er vi allerede godt i gang med at tænke i nye baner ift. struktur og det læringsmæssige indhold samt sociale

Læs mere

Odense Kommunes. ungdomsskolepolitik

Odense Kommunes. ungdomsskolepolitik Odense Kommunes ungdomsskolepolitik Indholdsfortegnelse Forord 04-05 Formål 06-07 Struktur og organisering 08-09 Målgruppe 10-11 Aktiviteter 12-15 Unge med særlige behov 16-17 Netværk og samarbejde 18-19

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail: Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf. 6190 3500. Mail: holmegaardsskolen@hvidovre.dk Februar 2018 Princip: Undervisningens organisering Formål: Undervisningens organisering skal skabe rammer,

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Elev- og uddannelseplan

Elev- og uddannelseplan Elev- og uddannelseplan Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der skal i 10. klasse 2009-10 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobilnr.: Klasse: Skole: Klasselærer: UU-vejleder: Til eleven I 9. klasse skal du udarbejde

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter Folkeskolereformen Kerteminde Byskole 17 fokuspunkter 1. En længere og mere varieret 30 timer for 0. kl. 3. kl. 33 timer for 4. kl. 6. kl. 35 timer for 7. kl. 9. kl. skoledag Overgangsperiode Henholdsvis

Læs mere

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole

Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole Den åbne skole Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører den åbne skole 2.1.5. Den åbne skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større

Læs mere

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse

Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse Tabelrapport til 10. klasse - på vej mod ungdomsuddannelse 2012 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere