Unge og privatøkonomi når det med penge bliver svært

Transkript

1 Unge og privatøkonomi når det med penge bliver svært En stor gruppe unge har svært ved at styre økonomien. I denne artikelsamling giver vi tips til unge til at få styr på økonomien og fremtiden. H H H Artiklerne er bragt i Berlingske Business og er skrevet af Berlingskes privatøkonomiske journalister Jette Aa gaard, Lars Erik Skovgaard, Povl Dengsøe og Frederik M. Juel. Redaktion: Jon Arskog. Layout: Anette Riemann. B 1

2 Indhold Ung privatøkonomi 03 Danske unge har nordisk rekord i overtræk 05 Unge overvurderer deres viden om penge og ender i RKI 07 Flertallet klarer sig fint 08 RKI: Alle kan ende i uføre gode råd om privatøkonomi 12 Flyv fra reden i sikker stil 15 Få styr på budgettet 18 Sådan bliver du en økonomisk vinder 2

3 ARKIVFOTO: SCANPIX.DK Dankortet gløder blandt danske unge, der er nordiske mestre i at bruge penge de ikke har. Danske unge har nordisk rekord i overtræk Konto i rødt. Danske unge bruger penge, som de ikke har, i langt højere grad end jævnaldrende i resten af Norden. Af Povl Dengsøe // pode@berlingske.dk Hver måned går hver syvende unge danskers økonomi i rødt, fordi de overtrækker deres konti. Og fire ud af ti unge mellem 18 og 27 år overtrækker deres konti mindst hvert halve år. Danske unge har ganske enkelt bundrekord blandt de nordiske unge i at bruge penge, der ikke står på deres konto. Det viser en undersøgelse, som analysevirksomheden YouGov Zapera foretog for Danske Bank i de fire nordiske lande i sommer. Ifølge undersøgelsen er antallet af unge, der overtrækker deres konti i de øvrige tre nordiske lande, cirka halvt så stort.»de andre landes unge ligger på helt andre niveauer for overtræk end de danske,«konstaterer Danske Banks chef for samfundsansvar Tina Obel Lope. To årsager Hun peger på to årsager til de danske unges overtræk: En holdning til at det er i orden at bruge mere, end der står på kontoen, som blandt andet skyldes en tilsvarende holdning hos deres forældre, samt mangel på viden om økonomi hos de unge.»vi ved fra tidligere undersøgelser, at forældrene godt nok føler, at de har styr på det, men at de ikke har det, når man spørger mere specifikt til det,«siger Tina Obel Lope. Forældrene til årige har heller ikke helt styr på centrale privatøkono- Ø 3

4 Danske unge har nordisk rekord i overtræk (fortsat) miske begreber som f. eks. ÅOP ( årlige omkostninger i procent), og det er især kritisk, når de unge i den nye undersøgelse angiver deres forældre som den foretrukne rådgiver i privatøkonomiske spørgsmål efterfulgt af deres bank - en mulighed, som de i øvrigt sjældent bruger.»34 procent vil gerne spørge deres bank til råds, men de gør det ikke ret ofte. De har formentlig travlt, og så har de måske ikke lyst til at komme ind i en bank og sidde over for en slipseklædt og alvorlig bankmand,«siger Tina Obel Lope. Derfor har banken oprettet facebookgruppen»mind your money«, som konstant er bemandet med fire unge bankrådgivere online og i øjeblikket har daglige sidevisninger. Erkender manglende viden Den anden årsag til de unges overtræk - den manglende viden - erkender knap 60 procent af de unge.»og der er en tæt sammenhæng mellem manglende viden og overtræk, kan vi se ud af tallene. Dem, der angiver, at de ARKIVFOTO: SCANPIX.DK har lært nok om privatøkonomi i skolen, overtrækker ikke,«siger Tina Obel Lope. Overtræk på kr. om måneden i snit Konkret overtrækker de unge deres konti med godt kr. i gennemsnit hver måned, viser data fra Danske Banks kundebase. Og deres konti er i gennemsnit i minus i 95 dage om året. Til sammenligning er de tilsvarende unge i de andre nordiske lande kun kr. i minus. Finanssektoren presser på for at øge den finansielle forståelse blandt børn og unge, men indtil videre er politiske initiativer kun på tegnebrættet. Og på spørgsmålet, om det ikke er i bankens interesse, at de unge laver rentebærende overtræk, lyder svaret:»det er jo ikke dér, vi skal tjene vores penge.«kun 45 procent af de danske unge overtrækker aldrig deres konti, mens de tilsvarende andele i Sverige, Norge og Finland er henholdsvis 70 pct., 57 pct. og 60 pct. Antallet af unge, dårlige betalere, som er registreret i RKI, er siden 2008 steget fra til i B Artiklen er bragt i Berlingske Business i DE DUMME PENGE H Et overtræk på en almindelig konto i Danske Bank koster en rente på 18 procent. H Hvis overtrækket i forvejen er bevilget af banken, så kan renten komme ned på 6,2 procent på et forbrugslån. Nogle danske unge har en tendens til at putte for meget i poserne, når de shopper. H Den høje rente er ifølge privatøkonom i banken Las Olsen»dumme penge«, fordi det kræver et minimum af arbejde enten at få bevilget overtrækket eller at få hjælp til at lægge et budget for at holde kontoen i plus. 4

5 Unge overvurderer viden om penge og ender i RKI Der er et stort gab mellem unges tro på egne evner som privatøkonomer og deres faktiske viden. Det sender mange af dem i gældsregisteret RKI. Professor opfordrer til mere undervisning i folkeskolen. Af Povl Dengsøe og Claus Iversen // pode@berlingske.dk // Det er trist at begynde sit voksenliv med en uoverskuelig gæld eller endda en registrering i RKIs gældsregister. Men det har ikke desto mindre været realiteterne for en del unge i de senere år. Mere end syv procent af befolkningen mellem 21 og 30 år er registreret i RKI, og det gør dem til den aldersgruppe med forholdsvis flest registreringer i RKI. Men det er også nemt at falde i en håbløs gældsfælde, hvis man ikke har begreb om konsekvenserne af at stifte gæld. Mange unge lader sig lokke til at tage hurtige - men dyre - lån ude i butikkerne, hvor de forelsker sig i en bærbar computer, fladskærm eller playstation. Samtidig har de unge en tiltro til deres egen viden om privatøkonomi, som er større end den faktiske viden. Det viser en omfattende undersøgelse fra analysefirmaet YouGov Zapera.»Det er ret iøjnefaldende, hvor stor forskellen er mellem det, de unge tror, de ved, og det, de unge faktisk ved. Det viser et stort behov for at sætte ind med information om privatøkonomi. Men undersøgelsen viser også, at de unge kommer frem til en erkendelse af, at de har behov for at vide mere,«siger Morten Kamp Jørgensen, chef for Danske Banks program for Finansiel Forståelse. Banken erkender sin del af ansvaret for, at flere af de finansielle begreber er sort snak for de unge.»vi har i banken erkendt, at privatøkonomi ikke er det mest sexede emne, og vi er måske begyndt et forkert sted. Det skal handle om livssituationer, som den enkelte kan identificere sig med,«siger han. Mange unge kender ikke selv de mest basale økonomiske begreber. Eksempelvis ved hver tredje danske mellem 18 og 27 år ikke, hvad»rente«er. Og nøgletallet ÅOP, årlige omkostninger Det kan være en kold kop, når der er kommet RKI kaffe i koppen. Ikke desto mindre er det den slags kaffe mang unge drikker. Ø 5

6 Unge overvurderer viden om penge og ender i RKI (fortsat) œ Det er ret iøjnefaldende, hvor stor forskellen er mellem det, de unge tror, de ved, og det, de unge faktisk ved.«morten KAMP JØRGENSEN, chef for Danske Banks program for Finansiel Forståelse. i procent, kender 59 procent ikke betydningen af. Det står i skærende kontrast til, at 70 procent af de unge mener, at de har en god forståelse for penge og privatøkonomi, mens 86 procent mener, at de er økonomisk ansvarlige. Økonomisk uføre Han peger på, at fejltrin i privatøkonomien på grund af den manglende viden risikerer at sende folk ud i økonomisk uføre. Derfor har Danske Bank da også lanceret en hjemmeside, der kan være med til at klæde de unge mennesker bedre på til at forstå de finansielle produkter og deres konsekvenser for privatøkonomien.»en god idé,«lyder det fra professor og ekspert i finansiering Peter Løchte Jørgensen fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, som er enig i behovet for at øge danskernes viden om privatøkonomi og finansielle produkter. Han er ikke overrasket over, at det især er unge, der er repræsenteret i RKI:»Hvis du kigger på unge mennesker, har de livsindkomsten foran sig. Derfor er det ikke underligt, at de også stifter gæld,«siger Peter Løchte Jørgensen. Han mener, at ungdommen selv har en stor del af ansvaret for, at flere og flere ryger i RKI som dårlige betalere. Der er opstået en kultur, som i bund og grund bare handler om at forbruge - hvor dét at købe noget nyt er in i sig selv. Men også bankerne har et stort medansvar:»vi kommer fra en periode, hvor man nærmest ikke kunne gå ind i en bank uden at få kastet en million kroner i nakken. Sådan en holdning smitter også nedad til de unge mennesker,«siger Peter Løchte Jørgensen. Privatøkonomi på skoleskemaet Han mener samtidig at kunne identificere et behov for at øge indsatsen over for de unges viden om privatøkonomi i folkeskolen:»i folkeskolen bør eleverne tilegne sig basal viden om mange ting. Man lærer blandt andet at sy en knap i og stege en frikadelle. Derfor bør de også lære om privatøkonomi, fordi det kan ende galt, hvis man bare lader det hele sejle,«siger Peter Løchte Jørgensen. Socialdemokraten Christine Antorini er enig.»men det er ikke en god ide med et nyt fag om privatøkonomi. Det kan sagtens integreres i matematik, hvor det skal gøres virkelighedsnært for at virke,«siger hun og opfordrer til, at flere af folkeskolens fag gennmgås med»forbrugerbriller på«for at finde områder, hvor privatøkonomi kan indarbejdes. B Artiklen er bragt i Berlingske Business i

7 Flertallet klarer sig fint Trods nordisk rekord i overtræk og en forholdsvis stor andel unge der ender i RKI, klarer de fleste unge deres privatøkonomi godt. ARKIVFOTO: SCANPIX.DK Af Jon Arskog // jon@berlingske.dk Finanstilsynets Penge- og Pensionspanel har i november 2011 undersøgt de åriges privatøkonomi. Konklusionen er, at de fleste unge i det store og hele klarer deres privatøkonomi godt. De fleste sparer op til deres indkøb og undgår forbrugslån, men der er en relativt stor andel af de unge, der ikke har et fornuftigt forbrug og som bruger flere penge end de har. Af undersøgelsen fremgår det blandt andet, at 33 procent har forbrugslån, at otte procent har optaget forbrugslån for at betale regninger og at 24 procent ofte bruger flere penge end de har. Det har fået panelet til at iværksætte kampagnen»på røven - Undgå klatgæld«på blandt andet Facebook. Kampagnen skal lære de unge, hvordan de bedst muligt håndterer deres privatøkonomi. B Sommerferien skal ikke betales med kreditkortet. I stedet skal der spares op til ferien. UNGE OG PRIVATØKONOMI H 33 procent har forbrugslån H 8 procent har optaget forbrugslån for at betale regninger H 41 procent har opsparing H 84 procent sparer op for at købe goder H 24 procent af de unge bruger ofte flere penge end de har H 79 procent af de unge svarer forkert på spørgsmål om prisen på lån 7

8 RKI: Alle kan ende i økonomisk uføre Gæld. Antallet af dårlige betalere boomer, og krisen er på ingen måde forbeholdt særlige grupper. Det økonomiske pres er nu så stort, at det kan ramme enhver, siger RKI. Af Jette Aagaard og Lars Erik Skovgaard // Bunken af rudekuverter, som ikke bliver betalt, er i hastig vækst. Tal fra Experians særlige RKI-register, som overvåger dårlige betalere, viser, at den misligholdte gæld er i kraftig vækst og har sat rekord de seneste kvartaler. I den seneste optælling fra september i år kom bunken af misligholdt gæld hos danskerne op på 12,5 mia. kr., fordelt på danskere. Det er en milliard kroner mere end i januar, hvor gældsbunken satte rekord med 11,5 mia. kr., og for bare et år før var den misligholdte gæld nede på ni mia. kr. Den markante stigning er udtryk for en vedvarende trend, understreger Kim Bach, som er kommunikationsdirektør i Experian, som står bag RKI-registreret. Hertil kan Experians kunder melde de dårlige betalere, som skylder mere end 200 kroner. Kunderne dækker stort set hele Danmarks erhvervsliv det vil sige virksomheder, forretninger, banker, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder ligesom de dårlige betalere ikke er begrænset til en særlig gruppe udsatte danskere. Tværtimod.»Det er os alle sammen, der kan komme i denne situation,«siger Kim Bach. På listerne findes der folk fra Hjørring i Nordjylland til Hellerup i Nordsjælland, og både rige og fattige må erkende, at de pludselig ikke længere kan betale de rudekuverter, der vælter ind ad brevsprækken eller havner i netbankens e-boks.»udkantsdanmark er overrepræsenteret, men der findes også mange dårlige betalere i byerne. Min fornemmelse er, at der også er en spredning på uddannelsesniveau, så det både gælder folk med lange og korte uddannelser, og det er også folk i arbejde ja, det er faktisk et repræsentativt udsnit af Danmark,«siger Kim Bach. Farlig cocktail Det er en kombination af efterdønninger af finanskrisen og pludselige livskriser, der sender danskerne ud på glidebanen mod at blive dårlig betaler.»den stigende arbejdsløshed og fastfrysningen af boligmarkedet rammer nu, og mange kan ikke længere udskyde konsekvenserne af det. Det er begrænset, hvor længe privatøkonomien kan holde til at sidde med to boliger, lige- Ø 8

9 RKI: Alle kan ende i økonomisk uføre (fortsat) som mange også presses til at tage et tab, når de rammes af skilsmisse, dødsfald eller sygdom i familien,«siger Kim Bach. Experian oplever, at danskerne udmærket ved, at de er på vej ud i økonomisk uføre. De kan bare ikke overskue at ændre på kursen.»99 ud af 100 ved godt, at de har haft en uhensigtsmæssig adfærd. De har valgt at lukke øjnene for problemerne. De ved godt, at de bør åbne rudekuverterne. De ved godt, at de betaler for meget i renter,«siger Kim Bach og fortæller, at han ser RKI-registret som en bremse, der stopper forbrugerens uheldige adfærd. Som dårlig betaler lander man i Experians RKI-register, hvis man gentagne gange ignorerer rykkerbreve på den samme regning. Og det har klare konsekvenser, hvis man ender på den sorte liste. Din kreditværdighed bliver nemlig forringet, og du vil formentlig få mere end svært ved at tage et lån. Men der er veje ud af registret.»hvis du ikke betaler, så bliver du slettet efter fem år. Du står der ikke til evig tid. Men kort sagt, hvis du vil ud, så skal du betale, hvad du skylder,«siger Kim Bach. B Artiklen er bragt i Berlingske Business i STOP FORBRUGET: H Hold op med at låne penge også»småpenge«, for det løber alt sammen op. Klip kreditkortet i stykker og brug i stedet kontanter. Det er lettere at holde styr på. H Spar op: Det næste skridt er at sætte penge til side til uforudsete udgifter. Hvis du hver måned lægger f.eks kroner fra, får du hurtigt en pulje, som gør, at du kan fokusere på at nedbringe din gæld uden at blive slået ud af kurs af en dyr bilreparation eller en tandlægeregning. H Ryd op i lånene: Den bedste strategi afhænger af din situation. For nogle er det bedste at samle lånene. Andre kan betale lånene af et ad gangen. Måske skal du have en aftale med kreditor(er) om andre renter eller afdrag. H Prioritér dine penge: Det billigste for dig er at komme af med det lån, der har den højeste rente. Men du får måske en større følelse af succes, hvis du betaler det mindste af først: Så er du jo på vej! Det er dig, der bestemmer. Skab overblik ved at lave en liste over, hvor meget du skylder på de enkelte lån, og hvad de koster dig i rente (ÅOP). Kom i gang: Din situation bliver ikke bedre af at vente. Det føles også godt at være i gang med at løse problemet. Du kan eventuelt begynde med at få styr på dine papirer eller overveje at lægge et budget. Hvis du har brug for hjælp, kan du henvende dig til Forbrugerrådets Gældsrådgivning. KILDE: FORBRUGERRÅDET 9

10 10 gode råd om privatøkonomi Sådan får du en bedre økonomi. Læs med her, hvis du har vanskeligheder ved at overskue din økonomi eller synes, du ikke kan få pengene til at slå til. Af Lars Erik Skovgaard // // Mange danskere har vanskeligt ved at holde styr på deres privatøkonomi og ender derfor i en uoverskuelig sump af problemer, hvor gæld og rykkere let kan udvikle sig til et mareridt af de helt slemme. Men ved at følge af par foreholdsvis simple råd, er det muligt at styre uden om det værste økonomiske morads. 1. Overblik over ens økonomi. Man skal være 100 procent sikker på, hvad man har af indtægter og kan klare af udgifter. 2. Vigtigt er det også at få lagt en nøje plan og et yderst detaljeret budget for alle indtægter og udgifter, hvis økonomien begynder at stramme til.»her gælder det om at tænke så langt frem i tid som muligt. Eksempelvis skal julegaver, sommerferien og børnenes konfirmationen om to år også regnes med. Det er uforudsete udgifter som disse, der ofte slår en presset økonomi ud af kurs. Så jo længere man tænker frem i tid, jo bedre,«siger Troels Holmberg, der er økonom i Forbrugerrådet. 3. Undgå at låne penge til forbrug. Det kan være fristende at optage et hurtigt lån lørdag formiddag i det nærmeste indkøbscenter. Men det er dyrt og kan let udvikle sig til et kæmpe problem senere, hvis man ikke kan styre sig. 4. Spar op, før noget nyt købes. Det er meget dyrt at stifte lån. Så hvis man vænner sig til at spare op til fremtidigt forbrug, får man råd til meget mere på sigt, end hvis man skal låne sig frem. 5. Prøv at samle al gæld ét sted og helst der, hvor renten er lavest. Det giver et bedre overblik over økonomien, i stedet for at det vælter ind med uforudsete regninger hver måned. Ø 10

11 10 gode råd om privatøkonomi (fortsat) FOTO: MARIE HALD/SCANPIX.DK Er økonomien dårlig er det på alle måder bare at komme op på hesten. Sælg bilen og tag cyklen i stedet, drop de spontane indkøb og planlæg, få dig et bijob, og læg eventuelt boliglånet om. Vejene til at få flere penge mellem hænderne er mange. 6. Undersøg muligheden for at få offentlig gældssanering, hvis gælden er løbet løbsk. 7. Lug alle overflødige udgifter væk fra budgettet og undersøg, om der er penge at spare ved at flytte bank, skifte forsikringsselskab. Husk også at skrue ned for varmen samt at spare på elektricitet og vand, som koster mere, end de fleste lige tror. 8. Sælg bilen. Biler er hundedyre i drift - også selv om de er betalt helt ud. Det kan let koste et par tusinde kroner om måneden at have bil, hvis det hele tælles med. Cyklen er derimod sund og billig. Undgå også offentlig transport, som er blevet meget dyr. Prøv i stedet at flytte til et andet sted, hvor man kan klare sig med en cykel. 9. Undersøg muligheden for at få flere indtægter med bijob, overarbejde eller jobskifte. 10. Undgå spontane indkøb og tænk på, at hvis forbruget bare kan skrues ned med 50 kroner om dagen, bliver der kroner mere at gøre godt med om måneden. Læg også boliglån om, hvis det er muligt, og start altid med at nedbringe dyr gæld med høje renter - før billig gæld med lave renter betales tilbage. B 11

12 ARKIVFOTO: BO AMSTRUP/SCANPIX.DK. For de fleste kræver det en stram styring af budgettet hvis det at flytte hjemmefra ikke skal ende med et kæmpe og årelangt overtræk. Flyv fra reden i sikker stil Hjemmefra. Der er meget at tænke over og meget at planlægge, når unge flytter hjemmefra. Få et par enkle tip og råd her i Business sommerserie med gode råd om privatøkonomien. Af Lars Erik Skovgaard // les@berlingske.dk Det er en stor ting for alle unge at flytte hjemmefra. Det kan nemlig være et farvel til mors og fars kødgryder, den store have, vaskemaskine, bil og andre bekvemmeligheder, som er blevet selvfølgelige gennem årene. Til gengæld står man pludselig selv med udfordringerne med egen bolig, et tomt køleskab og måske værst af alt med egen privatøkonomi. Ø 12

13 Flyv fra reden i sikker stil (fortsat) Det er nemlig dyrere, end de fleste debutanter lige tror, at have egen husholdning. Pludselig vælter det ind med regninger for husleje, telefon, varme, forsikringer, licens, bredbånd, avis, transport, el og meget andet. For slet ikke at snakke om alle de sjovere udgifter til tøj, rejser, gaver, fester og sammenkomster. Så før man får mulighed for at stå på egne ben, er man nødt til at have en indkomst af en vis størrelse, der tilmed er af nogenlunde sikker karakter. I København og omegn er det vanskeligt at finde en bolig til mindre end kroner om måneden. Er man flere, som flytter sammen og deler en lejlighed, eller har man rige forældre, der kan forældrekøbe en lejlighed, kan det muligvis gøres billigere. Fritidsarbejde eller studielån Men for langt de fleste er en boligudgift for mindre end kroner urealistisk. Dertil kommer, at man nok realistisk set er nødt til at have andre kroner mindst om måneden til mad, drikke og andet forbrug, hvis man ikke skal leve på en sten og sidde meget hårdt i det. Ryger man, eller har man et stort forbrug på andre områder til fredagens og lørdagens udskejelser, rækker kroner selvsagt ikke langt. Samlet kræver det derfor en indkomst efter skat på tæt ved kroner om måneden som absolut minimum at flytte hjemmefra. Det er mere, end man kan få i SU, så der skal suppleres op med fritidsarbejde eller studielån. At låne stort som ung er noget, man hurtigt kommer til at fortryde, og som kan ødelægge meget for én selv senere i livet, så det bedste er selvsagt at tjene de penge, der er brug for, så man slipper for at stifte for meget gæld. Læg udgifterne ind i et regneark Det stramme og lille budget kræver, at man lægger et nøje budget og kender alle udgifter. Bedst styr på privatøkonomien får man, hvis alle tænkelige udgifter på et helt år plottes ind i et regneark og deles med 12. Så ved man præcis, hvad man i snit har af faste udgifter om måneden, og hvad der skal sættes til side, også i de måneder, hvor der måske ikke kommer regninger. På den måde undgås ubehagelige overraskelser og udsving i ens rådighedsbeløb, når der skal betales større udgifter. Brug netbank og PBS Sørg også for at betale faste udgifter automatisk via din netbank eller PBS også kaldet betalingsservice. Får man ikke meldt sine regninger til PBS, bliver de let væk, eller også glemmer man at betale dem, og det kan koste dyrt i form af rykkergebyr og strafrenter. Ærgerlige penge at smide væk, hvis man kun har et lille budget. Når man kun har få penge, er det vigtigt, at man også er i stand til at sætte penge til side så enhver øre ikke er brugt, når der kommer en uventet regning, eller vennerne står klar med et godt tilbud om at komme med til London på en smuttur. Køb på udsalg Undgå for enhver pris også de dyre spontane indkøb af topsmarte Gucci-tasker eller lignende. Gør det i stedet til en fast vane kun at købe større ting på udsalg, når de er sat betydeligt ned i pris. Mange vil i øvrigt opdage, at ens eget forbrug afhænger uhyre meget af, hvad ens venner gør, og hvilke vaner der bliver bygget op med at på restaurant, spise sammen, besøge biografer, koncerter med videre. Ø 13

14 Flyv fra reden i sikker stil (fortsat) ARKIVFOTO: SØREN BIDSTRUP/SCANPIX.DK. Der er mange investeringer at gøre, når man flytter hjemmefra. Loppemarkeder eller Den Blå Avis kan hjælpe én på vej. Så snak med dine venner om, hvad I har råd til, og tænk på, at det er muligt at være sammen på en sjov måde, uden at det koster en formue. En cykeltur op og ned ad Strandvejen på en dejlig sommerdag kan være mindst lige så god en oplevelse som dyre golf- eller tennisspil og vilde shoppingture på Strøget. Den ultimative test At flytte hjemmefra er den ultimative test på, om man kan klare sig selv. Så det kræver god forberedelse og planlægning, og for de fleste vil det være et kæmpe nederlag, hvis de ikke kan klare sig gennem de første vanskelige år, men hele tiden må hjem og bede far og mor om penge, eller må låne dyrt i banken. Derfor er det godt, hvis man kan spare en lille sum sammen, før man kaster sig ud på det dybe vand. Har man kroner eller måske kroner som reserve i banken, vil man kunne sove lidt mere roligt om natten, og hvis man bor hjemme et år mere end planlagt, så er det muligt for langt de fleste unge mennesker at spare de penge op i dagens Danmark. En lille sum er også nødvendig til etablering af bolig med møbler, seng, bestik og den slags praktiske ting, hvis man ikke vil købe det hele i Den Blå Avis eller på loppemarkeder. Tiden har det i øvrigt med at gå hurtigt, så snart er man i en helt anden fase i livet, og her vil man ofte se tilbage på den første bolig med særligt varme tanker trods alle dens mangler og de trange økonomiske tider. Man vil nemlig senere i livet finde ud af, at lykke ikke nødvendigvis hænger sammen med, hvor man bor, og hvor mange penge man har til forbrug. Det er helt andre ting, der i sidste ende gør livet fornøjeligt for de fleste. B Artiklen er bragt i Berlingske Business i

15 ARKIVFOTO: SCANPIX.DK Det er bare med at få lommeregneren frem og få skabt overblik over indtægter og udgifter. Få styr på budgettet Penge ud af vinduet. Som teknisk insolvent er det vigtigt at have styr på budgettet, så mest muligt går til at betale af på den gæld, der binder dig. Af Jette Aagaard // // Budget. Puh, kedeligere bliver det bare ikke. Men dit budget er det allervigtigste, hvis du vil ud af insolvensfælden. Det kan nemlig give dig overblikket over, hvad du bruger dine penge på og dermed, hvor du skal skære ned for at kunne betale mere af på lånet.»det er en god idé at få kigget sin økonomi igennem på alle ledder og kanter for at se, hvor man kan spare op. Alting handler om et godt budget, men der er desværre mange danskere, der ikke har det overblik, som budgettet giver,«siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank. Der er flere forskellige måder at lave et budget på. Men den, som giver det mest detaljere de overblik, er samtidig også det mest simple. Ø 15

16 Få styr på budgettet (fortsat) FAKTA: H Hjælp til budgetlægning H Hvis du har brug for lidt hjælp til at komme i gang med budgetlægningen, så prøv Penge- og Pensionspanelets Budgetberegner. H Det er et excel-ark, hvor du ganske enkelt skal taste dine indtægter og udgifter ind, og så kan du hurtigt få et overblik over, hvor sund din privatøkonomi er. H Se mere: Du skal nemlig bare gemme alle dine boner i en måned, og hvis du køber varer, som du ikke får en kvittering på, så skriv det ned i en notesbog. Når måneden så er forbi, behøver du bare at tælle udgifterne sammen. Forbrugerrådet opfordrer til, at du deler udgifterne op i kategorier, så du kan se, hvor mange penge du har brugt på mad, tøj, cigaretter eller fornøjelser som fester og biografture. Las Olsen understreger, at du her igennem formentlig vil finde en række småposter, der til sammen løber op i langt mere, end du havde regnet med. Det er de faste udgifter, der batter»det ligger lige for at stopppe med at ryge, skære ned på biografturene og droppe den dyre cafékaffe, hvis du skal spare,«siger han. Men det er dybest set ikke din Baresso-kaffe, der vælter budgettet. Der hvor du for alvor skal holde øjnene åbne, er på de faste udgifter, som det er svært at løbe fra. Det er udgifter som husleje, bil, vand, varme, el, licens, internet, kabel-tv, forsikringer og afbetaling af lån.»bilen er dér, hvor mange kan ændre på deres faste omkostninger. Det koster typisk omkring kroner om måneden, så hvis man på nogen måde kan undvære den eller finde en billigere løsning, så er det en god hjælp, når man skal have sparet så mange penge sammen som muligt,«siger Las Olsen. 16

17 ARKIVFOTO: SCANPIX.DK Er det dig der skal fejre jul i Monaco i fremtiden, skal du sørge for at uddanne dig. Mens andre investeringer går op og ned, er uddannelse det mest sikre. Sådan bliver du en økonomisk vinder Hvordan får man en bedre privatøkonomi med plads til drømmerejsen eller bil? Som ung gælder investeringen dig selv og din uddannelse. Af Lars Erik Skovgaard // les@berlingske.dk // 12. juli 2011 Unge har gode muligheder for at gøre langt bedre investeringer end ældre, fordi de har tiden med sig. Over 20, 30 eller måske 40 år kan man ved selv en mindre opsparing skabe sig en større formue. Rentes rente-effekten har enorm styrke og tager til i fart i takt med periodens længde og rentens højde: Formuen vokser hurtigere, jo højere renten er, og jo længere tid pengene gemmes. Men den i særklasse bedste investering, man kan gøre, er slet ikke i aktier, obligationer, boliger, antikviteter eller sikre bankbøger med opsigelse. Det er derimod i én selv. Hvordan investerer man så i sig selv? Jo, det gør man ved at tage en lang uddannelse. Aktier kan falde i værdi. Det samme kan fast ejendom. Men en uddannelse kan ingen tage fra en. Man kan også tage uddannelsen Ø 17

18 Sådan bliver du en økonomisk vinder (fortsat) Der er stor forskel i livsindkomst. Over et liv tjener en smed 12 mio. kr. før skat. Bliver du ingeniør er livslønnen 19 mio. kr. med sig, uanset hvor man flytter hen, og så varer den hele livet, og er nærmest helt sikker kilde til høj indkomst. Så det bedste man kan investere i og bruge penge på er uden tvivl uddannelse. Uddannelse giver høj livsindkomst Det gælder i særlig grad i Danmark, hvor uddannelse er gratis og betales af de offentlige pengekasser. I lande som USA og Storbritannien koster det store summer at gå på universiteter og højere læreranstalter. Der er tilmed intet i vejen for at uddanne sig til læge, revisor, jurist eller ingeniør på det offentliges regning og derefter flytte til andre lande, hvor skatten er langt lavere end herhjemme, for at arbejde. Sammenhængen mellem lang uddannelse og høj livsindkomst er meget sikker, har et hav af undersøgelser vist. Men der er også en anden vigtig sammenhæng: Jo bedre uddannet man er, desto mindre er risikoen for, at man bliver arbejdsløs eller ender på samfundets udskiftningsbænk som permanent forsørget førtidspensionist, modtager af kontanthjælp, tidlig efterlønner eller lignende. Der er i øvrigt også en anden lille sjov sammenhæng, som også er påvist, nemlig at jo bedre karakterer man får i skole, gymnasium eller på universitet, desto flere penge kommer man også til at tjene senere i livet. Så der er al mulig god grund til at klø på som ung, selv om der ofte er meget andet, som lokker og frister, når man er ung og sulten på livet. Men også ældre vil mange steder kunne få bedre job og højere løn på sigt, hvis de tager efteruddannelse, bliver dygtigere, mere effektive og hele tiden sørger for at holde sig ajour med udviklingen og kravene på arbejdsmarkedet. Længere uddannelse giver bedre afkast Uddannelse er selvfølgelig ikke den eneste og stensikre vej til flot hus, stor bil, dyre rejser, spændende arbejde og andre af samfundets mest eftertragtede goder. Kan man spille tennis som Caroline Wozniacki, sælge dyner som Lars Larsen, skrive bøger som Bjarne Reuter, eller har man andre særlige talenter, kan man sagtens blive velhavende. Også meget velhavende. Men uddannelse er for langt de fleste mere almindelige mennesker, den mest sikre vej til et godt betalt job. Så den investering slår stort set alt andet. Hvad det vil kaste af sig har de økonomiske vismænd tilmed regnet ud: De har regnet ud, at en smed i løbet af et liv tjener godt og vel 12 millioner kroner. Efter skatten er trukket og betalt, bliver det til syv millioner kroner over et langt liv. Men uddanner man sig til læge, økonom eller ingeniør, vokser indtjeningen med 70 procent ud over dette niveau til 19 millioner kroner før skat og tæt ved ti millioner kroner efter skat. Så selv om man først kommer til at tjene penge Ø 18

19 Sådan bliver du en økonomisk vinder (fortsat) senere i livet efter den lange uddannelse er overstået så får man et ekstra afkast på tre millioner kroner. Drop pædagogikken... Noget af det dårligste, man kan uddanne sig til, hvis det alene går ud på at tjene penge og have en høj levefod, er pædagog eller forblive som ufaglært inden for flere områder. Disse grupper tjener kun halvt så meget som de veluddannede danskere efter skat. Folkeskole- eller gymnasielærer er heller ikke vejen til høj levefod, selv om det tager først tre år i gymnasiet, og for gymnasielærerens vedkommende derefter mindst fem år på universitet, før man kan få lov til at tegne og fortælle ved tavlen i gymnasiet. Så kommer bankassistenten lidt lettere til sin livsindkomst, der er lidt højere end gymnasielærerens, selv om deres uddannelse er meget kortere. Beregningerne er lavet ved at bygge et realistisk livsforløb op, hvor der eksempelvis er taget højde for, at en smed typisk rammes mere af ledighed end en gymnasielærer og derfor går ned i indkomst i visse perioder. Overførsler fra det offentlige er også regnet med. Det kan eksempelvis være uddannelsesstøtte, fripladser til børnehaver og vuggestuer, dagpenge, boligtilskud og den slags. Noget, som fortsat spiller en stor rolle i Danmark for ens indkomst gennem livet, er også ens forældre. Det er således i udpræget grad børn af forældre, der er godt uddannede og tjener godt, der også selv har bedre chancer end andre for få høj løn og god uddannelse. Høj social mobilitet opfattes ellers af mange som en vigtig egenskab ved et samfund. Det er lidt den amerikanske drøm, at enhver skal have mulighed for at nå samfundets top uanset baggrund. Det kan også godt lade sig gøre i Danmark, og er tilmed nemmere end i andre lande. Men samlet er det sådan, at hvis man skal tjene godt gennem livet skal man uddanne sig godt, vælge sine forældre med omhu og så i øvrigt også sørge for at bo de mest velstillede områder i landet, eksempelvis Nordsjælland. Så har man de absolut bedste odds for at blive en økonomisk vinder. B Artiklen er bragt i Berlingske Business i ARKIVFOTO: SCANPIX.DK Muligheden for at gøre karriere og tjene gode penge er tilstede i Danmark, men står der Bentley og herregård på menuen må turen nok omkring et lavskatland som England. 19