Logfiler som leksikografisk analyseinstrument og hjælpeværktøj

Transkript

1 Handelshøjskolen i Århus Logfiler som leksikografisk analyseinstrument og hjælpeværktøj Speciale Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Juni 2005 Udarbejdet af: Mia Steen Johnsen CLM engelsk Vejleder: Henning Bergenholtz

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Internettets indflydelse på dagligdagen Internettet og leksikografien Ordbogstypologi Ordbogsbrug Brug af internetordbøger 5 konkrete eksempler Perspektiver for internetordbøger og papirordbøger Brugerundersøgelser Foreliggende bidrag om anvendelsen af logfiler Anvendelsen af logfiler i praksis Den Danske Netordbog positivliste Bokmålsordboka og Nynorskordboka Dansk Frekvensordbog Den Danske Netordbog negativliste Konsekvenser for ordbogsarbejdet Konsekvenser for lemmaselektionen Konsekvenser for andre dele af ordbogen Konsekvenser for computerhjælp Konsekvenser for nye ordbøger Konsekvenser for definitionen af termen ordbog Konklusion Bilag Bilag 1 Summary in English Bilag 2 Top 20 over mest søgte ord i forskellige internetordbøger Bilag 3 Statistik over brugen af Wortschatz Deutsch Bilag 4 Statistik over brugen af Eurodicautom Bibliografi Noter

3 1. Indledning I takt med at flere og flere mennesker verden over får adgang til internettet, bliver internettets indflydelse på dagligdagen stadig større. Dette gælder ikke kun de øgede muligheder for hurtigere kommunikation på tværs af landegrænser og den lettere tilgang til information om stort set ethvert tænkeligt emne. Internettets udbredelse har også konsekvenser for videnskaben, herunder fagområdet leksikografi, da muligheden for at udarbejde internetordbøger åbner for helt nye perspektiver og tilgangsmåder i forbindelse med ordbogsarbejdet. I dette speciale vil jeg indledningsvis redegøre for, hvordan internettet har indflydelse på dagligdagen. I denne forbindelse vil jeg også se på, hvilke konsekvenser internettet har for leksikografien generelt, samt hvilke perspektiver internetordbøger har for forståelsen af begrebet ordbog. I den første hoveddel af specialet vil jeg herefter undersøge brugen af henholdsvis internetordbøger og papirordbøger med henblik på at fastslå, om udviklingen går i retning af, at internetordbøger anvendes i stadig større omfang, om der sker en stigning i antallet af internetordbøger, samt hvorvidt brugen af internetordbøger har betydning for brugen af papirordbøger. Herefter vil jeg komme ind på brugerundersøgelser, som har til formål at vise, hvordan ordbøger bruges i praksis, samt diskutere disses praktiske relevans for leksikografien. I forlængelse af denne diskussion vil jeg efterfølgende beskrive, hvordan logfiler kan anvendes som supplement eller endog alternativ til traditionelle brugerundersøgelser. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i foreliggende bidrag om logfiler, som vil blive beskrevet og diskuteret. Den anden del af specialet vil fokusere på anvendelsen af logfiler i praksis, hvor udgangspunktet er en systematisk analyse af logfilerne fra Den Danske Netordbog. Indledningsvis vil jeg se på, hvilke ord brugerne har søgt på og fundet, hvorefter jeg vil drage sammenligninger til logfilerne fra to norske ordbøger, Bokmålsordboka og Nynorskordboka. 1 Ydermere vil jeg sammenholde indholdet af logfilerne fra Den Danske Netordbog med listen over de hyppigst forekommende ord i Dansk Frekvensordbog med henblik på at undersøge to teser: 1. brugerne af Den Danske Netordbog søger på de 3

4 hyppigst forekommende ord, og 2. brugerne af Den Danske Netordbog søger på de sjældneste ord. Efter at have set på, hvilke ord der søges på og findes, vil jeg fokusere på, hvilke ord brugerne søger på og ikke finder i Den Danske Netordbog. I forlængelse heraf vil jeg diskutere, hvilke konsekvenser logfilsanalyse har for lemmaselektionen og for ordbogskonciperingen generelt. Derudover vil jeg vurdere, hvilke konsekvenser anvendelsen af logfiler i det leksikografiske arbejde har for mulighederne for at yde computerbaseret hjælp til brugerne samt de mulige konsekvenser for udarbejdelsen af nye ordbøger. På baggrund af ovenstående overvejelser omkring konsekvenserne af anvendelsen af logfiler vil jeg sluttelig komme ind på, hvordan disse eventuelt påvirker definitionen af termen ordbog. 2. Internettets indflydelse på dagligdagen I de godt 15 år, der er gået, siden internettet, som vi kender det i dag, så dagens lys i starten af 1990erne, har dette verdensomspændende netværk fået stadig større indflydelse på mange områder af vores daglige liv, og internettet er blevet et medie, som mange tager for givet. En af årsagerne til denne udvikling er, at et stigende antal mennesker har egen computer, og samtidig får flere og flere adgang til internettet hjemmefra eller fra arbejdet eller uddannelsesinstitutionen. Alene i Danmark har 80% af befolkningen ifølge Danmarks Statistik eksempelvis computer i hjemmet, og 75% af danskerne har adgang til internettet hjemmefra. Derudover har yderligere 9% internetadgang på arbejdspladsen (Danmarks Statistik 2004: 2-3), og lidt over halvdelen af den voksne befolkning er på internettet alle ugens syv dage, mens 69% er på internettet mindst en gang om ugen (Danmarks Statistik 2004: 11). Disse tal viser således med al tydelighed, hvor integreret en del af hverdagen internettet er blevet for en stor del af den danske befolkning. Men hvorfor er internettet blevet så populært? Hvad er det, den almindelige dansker bruger internettet til? Ser man igen på tallene fra Danmarks Statistik, viser det sig, at danskerne i privat øjemed hovedsageligt benytter internettet til informationssøgning, online 4

5 services og kommunikation. Derudover benytter et stadigt stigende antal mennesker internettet til køb og salg, herunder e-handel, samt til bankforretninger og jobsøgning. Ligeledes anvendes internettet til kontakt med offentlige myndigheder samt i forbindelse med kurser og anden form for uddannelse (Danmarks Statistik 2004: 12-13). I arbejdsmæssigt øjemed anvender danskerne primært internettet til informationssøgning, kommunikation samt til at opnå opkobling til arbejdspladsens IT-systemer (Danmarks Statistik 2004: 13). Som det fremgår af disse informationer, anvendes internettet således til mange forskellige formål både i privat og arbejdsmæssig sammenhæng. Spørgsmålet er derfor, hvilken betydning denne øgede brug af internettet har for den almindelige borgers hverdag. Først og fremmest må det siges, at internettet medfører en øget fleksibilitet og større individuel frihed. Det er således op til den enkelte, hvornår han eller hun ønsker at e-handle eller ordne bankforretningerne, da dette er muligt 24 timer i døgnet uden hensyn til almindelige lukketider. Samtidig er det muligt at finde informationer, når man har lyst, og man kan nøjes med at hente lige den type informationer, man ønsker. Den øgede fleksibilitet gør sig også gældende i forbindelse med e-learning, hvor den enkelte kursist eller studerende kan hente opgaver eller tekster og arbejde med disse på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. Hubert L. Dreyfus stiller dog i sin bog Livet på nettet spørgsmålstegn ved, om denne form for undervisning fører til samme høje kompetenceniveau som traditionel undervisning, hvor underviser og studerende fysisk er til stede, og han konkluderer, at e-learning må kombineres med traditionel undervisning for at være effektivt (Dreyfus 2001: 128). Argumentet er, at personligt engagement og relevans er af afgørende betydning for, hvorvidt en studerende kommer ud over basisniveauet (Dreyfus 2001: 59 og 70). Ud over øget fleksibilitet har internettet betydet øgede samarbejdsmuligheder. I arbejdsmæssig sammenhæng er det eksempelvis muligt for medarbejdere i en international virksomhed med afdelinger i forskellige lande at kommunikere via internettet, ofte i form af et firmainternt intranet. Her kan de holde sig opdateret med, hvad der sker i virksomheden, og de kan udveksle informationer og filer med øjeblikkelig virkning. I de tilfælde, hvor medarbejderne er placeret i forskellige tidszoner, vil det oven i købet kunne lade sig gøre at arbejde på et givet projekt uden ophold, hvis projektet gøres tilgængeligt 5

6 på intranettet. Når arbejdsdagen slutter i ét land, starter den i et andet, og medarbejderne her vil således kunne fortsætte, hvor deres kolleger i det første land slap. Både i arbejdsog studiemæssig sammenhæng giver også debatfora nye muligheder for samarbejde, idet man her kan modtage og give feedback på relevante problemstillinger, og muligheden for at dele informationer og filer med øjeblikkelig virkning via en form for intranet gør sig også gældende i uddannelsessammenhæng. De øgede samarbejdsmuligheder har dog også resulteret i mere flydende grænser mellem arbejdsliv og fritid, da det nu også kan lade sig gøre at arbejde hjemmefra. Som nævnt ovenfor benytter danskerne ofte internettet til at opnå forbindelse til arbejdspladsens IT-systemer, hvilket tyder på, at mange benytter sig af denne mulighed. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvornår man arbejder, og hvornår man holder fri, da det ellers kan medføre stress, hvis man føler, at man også skal stå til rådighed i fritiden. Sidst, men ikke mindst, skal nævnes internettets øgede muligheder for kommunikation uden hensyn til geografiske grænser og afstande, eksempelvis i form af , instant messaging (IM) og chat. Ved alle disse funktioner gælder, at det både er hurtigere og billigere end traditionel post, og ved de to sidstnævnte får man oven i købet svar øjeblikkeligt. Internettet muliggør også, at flere kan deltage i en debat eller en samtale på samme tid, eksempelvis i et chatforum eller en IM-konference. Umiddelbart tyder dette på, at internettet har gjort det lettere at bevare kontakten med familie eller venner, som befinder sig langt væk, men spørgsmålet er, om denne kontakt bliver mere overfladisk end personlig eller telefonisk kontakt? Der eksisterer to grundlæggende teorier omkring internettets indflydelse i forhold til de menneskelige relationer. Den første går ud på, at internettet bringer mennesker tættere sammen, idet det bliver muligt at kommunikere og samarbejde på tværs af geografiske afstande, faggrænser og andre barrierer. I modsætning hertil står den tese, at internettet skaber større isolation, idet man ved at bruge mere tid på nettet bruger mindre tid på at være sammen med andre mennesker man mister således den menneskelige kontakt til fordel for den elektroniske. 2 Eksempelvis vil en medarbejder, som vælger at arbejde hjemmefra, miste den daglige kontakt til kollegerne og kan derved komme til at føle sig isoleret. Der er gennemført forskellige undersøgelser med henblik på at fastslå, hvorvidt den øgede brug af internettet fører til større isolation. En af de mest kendte og citerede er 6

7 foretaget af forskere fra Carnegie-Mellon University i USA, og her konkluderes det blandt andet, at brug af internettet fører til mindre personlig kontakt, en mindre social omgangskreds og flere tilfælde af depression og ensomhed (Dreyfus 2001: 13). I modsætning hertil står eksempelvis en undersøgelse foretaget af National Public Radio, ligeledes i USA, hvor over 70% mener, at internettet har forbedret livskvaliteten (Dreyfus 2001: 134). Nogle undersøgelser konkluderer således, at internettet medfører større isolation, mens andre konkluderer det modsatte, og det kan derfor ikke siges med sikkerhed, at den ene teori er mere rigtig end den anden. Nogle mennesker er også bekymrede for, om den stigende brug af internettet kan føre til manglende sociale færdigheder eller endog afhængighed. Heller ikke dette har dog kunnet bevises (Affonso 1999: 2-4). Formålet med dette speciale er imidlertid ikke at tage stilling til, hvorvidt internettets mange muligheder medfører en højere grad af isolation eller mere overfladiske menneskelige relationer, men derimod at se på, hvordan disse muligheder kan relateres til leksikografien. Dette aspekt vil blive belyst i næste afsnit. 3. Internettet og leksikografien Som det er beskrevet ovenfor, har internettet stor indflydelse på hverdagen, og folk anvender internettet til mange forskellige formål lige fra kommunikation til bankforretninger. Internettet bliver imidlertid ikke kun brugt til disse ting også forskningen kan drage nytte af de muligheder, dette forholdsvis nye medie byder på. Inden for leksikografien har internettet resulteret i et helt nyt redskab, internetordbogen. I afsnittet ovenfor blev det belyst, hvorledes internettet har ført til større fleksibilitet i hverdagen på flere områder, og netop fleksibilitet er også et af nøgleordene i forbindelse med internetordbøger. Eksempelvis er der, i modsætning til ved traditionelle papirordbøger og elektroniske 3 ordbøger, mulighed for konstant at tilpasse og udbygge internetordbøger. Dette kan til dels ske på leksikografens eget initiativ og til dels på baggrund af brugerfeedback, hvilket vil blive uddybet senere i dette afsnit. Teoretisk set åbner internetordbøger også for muligheden for, at hver enkelt bruger kan vælge at få vist præcis 7

8 den mængde information, han eller hun har brug for. I Nielsen (2002: 13-14) skildres det eksempelvis, hvordan det i praksis vil kunne lade sig gøre at give brugeren mulighed for at sortere i oplysningerne. Ved en søgning vil alle relevante oplysninger stadig blive fundet, men kun de valgte vil blive vist på skærmen, hvorimod resten vil blive vist som links, som brugeren kan åbne efter behov. En sådan ordbog vil også kunne indstilles til at huske brugerens præferencer ved fremtidige søgninger. Herudover giver internettet mulighed for at integrere tekst, billeder, lyd og videosekvenser på en sådan måde, at brugeren selv ud fra interesse og formål kan vælge, hvilken type eller hvilke typer oplysninger, der skal vises på skærmen (Storrer 2001: 87). Ordbogen kan med andre ord tilpasses den enkelte bruger. Også med hensyn til søgemuligheder giver internetordbøger større fleksibilitet end papirordbøger set fra brugerens synspunkt. For det første er det i både elektroniske ordbøger og internetordbøger ikke, som i papirordbøger, nødvendigt at kondensere teksten, hvilket betyder, at det er muligt at søge på et ord i alle de felter i ordbogen, hvor det måtte forekomme (Nielsen 2002: 12 og 14). Hvor der også er mulighed for at søge i ordbogens grammatikfelt, hvis et sådant er inkluderet, kan brugeren således også søge på flekterede former af termerne (Storrer 2001: 95). Et eksempel på en internetordbog, som har indbygget denne mulighed, er Den Danske Netordbog, som danner grundlag for analysen af logfiler senere i dette speciale. For det andet tillader den ikke-lineære opbygning, som internettet i form af hypertekst og links muliggør, brugeren at anvende flere forskellige tilgangsstrukturer til ordbogens informationer (Storrer 2001: 92). Brugeren kan således vælge den mest fordelagtige tilgangsstruktur i en given situation. Derudover giver hypertekst ikke alene mulighed for at linke inden for selve ordbogen, men også for at linke til andre websteder uden for ordbogen, hvilket betyder, at brugeren kan finde eksempelvis belæg, kilder, kontekst og kollokationer til en given term (Nielsen 2002: 12 og 15 og Storrer 2001: 97). Disse ordbogseksterne links gør det også teoretisk muligt at kombinere flere forskellige ordbogstyper ved hjælp af sådanne links til et såkaldt hyperleksikon (Svensén 2004: 525). Hvis dette koncept slår igennem, vil det betyde, at hvor man nu skal konsultere forskellige ordbøger og eventuelt andre opslagsværker for at finde de ønskede oplysninger, vil man i et hyperleksikon kunne finde det hele ét sted. 8

9 Ligesom internettet har betydet øgede samarbejdsmuligheder i virksomhederne og på uddannelsesinstitutionerne, kan også leksikografer drage nytte af mulighederne for at samarbejde uden hensyn til geografiske afstande og forskellige arbejdstider. Såfremt den ordbog, der arbejdes på, gøres tilgængelig via nettet, kan alle involverede leksikografer arbejde på den efter behov, uanset hvor de befinder sig, og den enkelte leksikografs arbejde er umiddelbart synligt for de andre. Ligeledes vil leksikograferne kunne benytte sig af de nye kommunikationsmuligheder, internettet giver. I forbindelse med fagordbøger letter disse nye samarbejds- og kommunikationsmuligheder også inddragelsen af eksperter på det pågældende fagområde. Da leksikografer oftest er eksperter på det sproglige felt, men ikke nødvendigvis besidder den faglige ekspertise på området, vil et samarbejde mellem leksikografer og fageksperter resultere i ordbøger af højere kvalitet (Storrer 2001: 100). Ud over øgede kommunikationsmuligheder leksikograferne imellem baner internettet også vej for lettere og mere umiddelbar kommunikation mellem leksikografer og brugere. Hvor både traditionelle papirordbøger og elektroniske ordbøger er envejskommunikation, idet leksikografen videregiver informationer til brugeren uden mulighed for direkte feedback, har internettet medvirket til at skabe forbindelse mellem leksikograf og bruger, idet internetordbøger åbner for muligheden for umiddelbar feedback. Dette kan enten være i form af et link, hvor brugeren kan kontakte leksikografen direkte og foreslå nye opslagsord eller anføre forbedringsforslag i øvrigt, eller ved, at brugeren selv kan tilføje nye opslagsord direkte i ordbogen (Storrer 2001: 99). Et eksempel på en internetordbog, som er lavet 100% af brugerne, er Wikipedia, der findes på flere forskellige sprog. Her kan enhver oprette nye termer, lægge definitioner ind eller rette i eksisterende definitioner. Det kan naturligvis diskuteres, hvorvidt sidstnævnte scenarie er hensigtsmæssigt, da kvantitet ikke altid er lig med kvalitet. En mulighed kunne derfor være, som det er tilfældet i MedicinOrdbogen, at brugerne har mulighed for at lægge nye opslagsord ind, som herefter skal godkendes af en administrator, før de bliver tilgængelige for alle andre brugere. Dette koncept beskrives hos Simonsen (2005: 496) som leksikografisk demokrati. Det skal dog bemærkes, at man for at kunne benytte MedicinOrdbogen skal være registreret som bruger, da der kræves brugernavn og adgangskode for at logge ind på ordbogen, og det er således kun brugere med en form for tilknytning til fagområdet, der har mulighed for aktivt 9

10 at oprette nye termer eller rette i eksisterende termer. Denne begrænsede adgang fungerer dermed sammen med godkendelsesproceduren som en form for kvalitetssikring. Internetordbøger, som i sagens natur er tilgængelige for mennesker over hele verden, giver også principielt mulighed for at nå ud til flere brugere end traditionelle ordbøger, specielt hvis det er gratis at benytte dem. Som beskrevet i afsnittet Internettets indflydelse på dagligdagen ovenfor har ca. 84% af den danske befolkning adgang til internettet hjemmefra og/eller fra arbejdspladsen, og over halvdelen er på nettet hver dag. Herudover viser rapporten fra Danmarks Statistik, at 96% af både de studerende og funktionærerne i Danmark har adgang til internettet (Danmarks Statistik 2004: 3), og at 69% inden for disse to kategorier er på nettet hver dag (Danmarks Statistik 2004: 11). Desuden har netop disse to grupper størst erfaring med at benytte computerens forskellige funktioner (Danmarks Statistik 2004: 6). Derudover må det formodes, at disse to grupper vil være mere tilbøjelige til at benytte internetordbøger i deres daglige arbejde eller uddannelse end andre grupper, og selv hvis kun en del af de studerende og funktionærerne anvender en given internetordbog, vil den potentielle målgruppe være relativt stor. Specielt for studerende vil en internetordbog, som stilles gratis til rådighed, ofte være at foretrække frem for en papirordbog eller en elektronisk ordbog, da disse kan være temmelig dyre. Da enhver principielt kan oprette en internetordbog, er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på kvaliteten og troværdigheden af den pågældende ordbog. Brugen af internetordbøger vil blive yderligere undersøgt og belyst i afsnittet Ordbogsbrug nedenfor. Som det fremgår af ovenstående betragtninger, er de tre hovedområder, som blev fremhævet i forbindelse med internettets indflydelse på dagligdagen øget fleksibilitet, øgede samarbejdsmuligheder og øgede kommunikationsmuligheder også relevante i forhold til leksikografien. Dette åbner samtidig nye perspektiver for forståelsen af begrebet ordbog. 4. Ordbogstypologi En ordbog kan beskrives som et redskab, som brugeren anvender for at få svar på et specifikt spørgsmål eller løse et specifikt problem. Ordbøger er imidlertid ikke ens, og 10

11 forskellige kriterier har været anvendt ved inddelingen af ordbøger i bestemte kategorier. Traditionelt har man klassificeret ordbøger efter de oplysningstyper, de indeholder. Her skelner man sædvanligvis mellem sprogordbøger, som har til formål at give sproglige oplysninger, sagordbøger, som har til formål at give encyklopædiske oplysninger, og alordbøger, som indeholder både sproglige og encyklopædiske oplysninger. Ordbogens genuine formål, det vil sige det samlede antal funktioner, en ordbog er konciperet til at varetage, samt det fagområde, ordbogen dækker (Bergenholtz/Tarp 2003: 176), bestemmes ud fra, hvilken type oplysninger ordbogen sigter mod at give brugeren (Bergenholtz/Tarp 1994: og Svensén 2004: 26). Følgende illustration viser denne opdeling: Ordbog Sprogordbog Sagordbog Alordbog Adapteret fra: Bergenholtz/Tarp 1994: 27 I de senere år er der imidlertid kommet større fokus på brugerens behov samt sproglige og faglige kompetence, og ovenstående opdeling har derfor været genstand for en del kritik, da den tager udgangspunkt i ordbogens oplysninger frem for brugerens situation. Samtidig kritiseres opdelingen for ikke i tilstrækkelig grad at være baseret på ordbøgers genuine formål (Bergenholtz 1996: 95-97). Disse kritikpunkter danner udgangspunktet for den moderne leksikografiske funktionslære, hvor ordbøger beskrives som utility products that are made in order to satisfy certain human needs (Bergenholtz/Tarp 2003: 172) (brugsgenstande, som fremstilles med det formål at opfylde bestemte menneskelige behov). I den moderne leksikografiske funktionslære skelnes der mellem to forskellige hovedtyper af brugssituationer; den vidensorienterede og den kommunikationsorienterede. Ved vidensorienteret ordbogsbrug benytter brugeren ordbogen med henblik på at få viden om et bestemt emne, uden at dette er motiveret af nogen form for mundtlig eller skriftlig kommunikation. Denne form for ordbogsbrug er altså tekstuafhængig. I den kommunikationsorienterede situation er ordbogsbrugen derimod begrundet i en eksisterende eller planlagt mundtlig eller skriftlig kommunikation, hvor 11

12 kommunikationsproblemet kan løses ved hjælp af en ordbog, og denne form for ordbogsbrug er dermed tekstafhængig (Bergenholtz/Tarp 2003: ). Under vidensorienterede brugssituationer falder søgning efter faglige informationer og søgning efter sproglige informationer, og under kommunikationsorienterede brugssituationer falder funktionerne reception på modersmål eller fremmedsprog, produktion på modersmål eller fremmedsprog og oversættelse til eller fra modersmålet (Bergenholtz 1996: 97-98). En ordbogs leksikografiske funktion(er) vil således være at hjælpe brugeren i en (monofunktionelle ordbøger) eller flere (polyfunktionelle ordbøger) af de videns- og kommunikationsorienterede brugssituationer. Det skal dog bemærkes, at Tarp (2004: 146) argumenterer for, at korrektur skal medtages som selvstændig funktion på lige fod med de ovennævnte kommunikationsorienterede funktioner, da korrektur både indeholder elementer af reception og produktion og derfor ikke kan indordnes under en af disse. Det genuine formål er som ovenfor det samlede antal funktioner, ordbogen er konciperet til at varetage, samt det fagområde, ordbogen dækker (Bergenholtz/Tarp 2003: 176). Ovenstående klassifikation kan illustreres således: Ordbog Til kommunikationsorienterede brugssituationer Til vidensorienterede brugssituationer Til kommunikations- og vidensorienterede brugssituationer Reception Produktion Oversættelse Korrektur Faglige informationer Sproglige informationer Adapteret fra: Bergenholtz/Tarp 2003: 182 I denne klassifikation er udgangspunktet ordbogens genuine formål, som sammen med brugerens faglige og sproglige kompetence er afgørende for, hvilke informationer (faglige såvel som sproglige) ordbogen skal indeholde (Bergenholtz 1996: 98). Begge de ovenstående ordbogsklassifikationer kan anvendes på papirordbøger såvel som elektroniske ordbøger og internetordbøger, om end sidstnævnte må siges at være mere tidssvarende end den traditionelle. Forskellene ligger her kun i den måde, ordbogens oplysninger præsenteres på og i tilgangsstrukturen (Bergenholtz/Tarp 2005: 7). Som 12

13 nævnt i afsnittet Internettet og leksikografien er der ved internetordbøger imidlertid mulighed for konstant tilpasning og udbygning, og det er derfor relevant at skelne mellem statiske og dynamiske ordbøger. Statiske ordbøger inkluderer papirordbøger og elektroniske ordbøger, som er afsluttede i den forstand, at man ikke kan ændre i dem uden at publicere en ny, revideret udgave, 4 mens internetordbøger hører til kategorien dynamiske ordbøger, da de er uafsluttede i og med, at de til stadighed kan revideres og udbygges. Svensén (2004: ) foretager en lignende opdeling, idet han skelner mellem offline- og online-ordbøger alt efter, om ordbogen lagres hos den enkelte bruger som ved papirordbøger og elektroniske ordbøger eller på en central server, som det er tilfældet med internetordbøger. Det dynamiske aspekt betyder, at en ordbog ikke længere nødvendigvis skal opfattes som noget afsluttet og fuldbyrdet, men snarere som en brugsgenstand, som er under konstant udvikling med henblik på at opfylde brugernes behov. Den øgede inddragelse af brugerne i ordbogsprocessen (se ovenfor under Internettet og leksikografien) betyder ydermere, at en ordbog ikke længere nødvendigvis kan betragtes som ensidig kommunikation fra leksikograf til bruger, men nærmere som et samspil, hvis formål ligeledes er at imødekomme brugernes ønsker og opfylde disses behov på optimal vis. Dette stemmer fint overens med den moderne leksikografiske funktionslæres princip om, at det er brugeren og brugerens behov, som skal sættes i fokus i det leksikografiske arbejde. Det er således også denne teoris definition af termen ordbog, som dette speciale bygger på. 5. Ordbogsbrug En væsentlig fordel ved internetordbøger i forhold til papirordbøger er, at man ved internetordbøger både kan fastslå, hvor meget de bruges ved hjælp af tællere, samt hvad der slås op ved brug af logfiler, hvorimod man ved papirordbøger kun kan se på oplagsog salgstallene. Disse viser ikke, hvor meget papirordbøgerne så rent faktisk bruges, eller hvad brugerne slår op. I de følgende afsnit vil der blive sat fokus på, hvor meget internetordbøger bruges i praksis, samt om tendensen går i retning af en stigning i antallet af internetordbøger og en øget brug af internetordbøger på bekostning af papirordbøgerne. 13

14 5.1. Brug af internetordbøger 5 konkrete eksempler I dette afsnit vil det med udgangspunkt i fem konkrete eksempler blive undersøgt, hvor meget internetordbøger bruges i praksis. Naturligvis står det klart, at man ud fra fem ordbøger ikke kan sige med sikkerhed, at resultaterne gælder for alle internetordbøger, men da der her er udvalgt fem forholdsvis store ordbøger på forskellige sprog, mener jeg dog, at resultaterne kan siges at give et repræsentativt billede. De fem ordbøger, som her er udvalgt, er henholdsvis Den Danske Netordbog, Eurodicautom, Wortschatz Deutsch, Cambridge Dictionaries Online og Bokmålsordboka. Disse ordbøger er primært valgt på baggrund af TDC s dagligt opdaterede liste over de 10 mest anvendte internetordbøger ( Af denne liste fremgår det, at de fire førstnævnte ordbøger ovenfor dagligt eller næsten dagligt optræder blandt de 10 mest benyttede internetordbøger i Danmark, og det forekom derfor naturligt at udvælge disse. Det har desværre ikke været muligt at få oplyst fra TDC s side, hvordan top 10-listen sammensættes, eller hvor mange brugere det drejer sig om, og jeg har derfor kontaktet de ansvarlige bag Eurodicautom, Wortschatz Deutsch og Cambridge Dictionaries Online for at få oplysninger om antallet af brugere og søgninger. Resultaterne vil blive beskrevet nedenfor. Med hensyn til Bokmålsordboka har jeg valgt at medtage denne på trods af, at den ikke forekommer på TDC s liste, da der i afsnittet Bokmålsordboka og Nynorskordboka nedenfor vil blive draget sammenligninger mellem denne og Den Danske Netordbog. Da der forekommer flere søgninger i Bokmålsordboka end i Nynorskordboka, faldt valget på denne. Den Danske Netordbog er en monolingval ordbog udarbejdet af Center for Leksikografi ved Handelshøjskolen i Århus. Under menupunktet Om ordbogen nævnes, at den primært er beregnet til anvendelse ved produktion af tekster på dansk ( men da den også kan anvendes ved tekstreception, korrektur og søgning efter sproglige og faglige oplysninger, må den efter min mening betegnes som polyfunktionel. Ordbogen tillader både søgning på opslagsordenes grundform samt bøjningsformer, og i menuen findes links til andre ordbøger, der er udarbejdet af Center for Leksikografi. I Den Danske Netordbog fandtes per 3. august poster, heraf ordbogsartikler og polysemer. 14

15 I dag (per 20. april 2005) er antallet af poster dog steget til , da ordbogen opdateres løbende. Logsystemet blev implementeret d. 1. januar 2003, og i perioden fra denne dato og frem til d. 3. august 2004 er der registreret 456 logdage, når der fraregnes to perioder, hvor logsystemet var ude af drift af tekniske årsager. På disse 456 logdage blev der foretaget i alt søgninger i ordbogen, hvilket resulterer i et gennemsnit på søgninger om dagen. Tallet er imidlertid ikke konstant gennem hele perioden, idet der i den første halvdel af 2003 var søgninger per dag, mens der i 2004 var der er således en stigning i antallet af søgninger i løbet af perioden. På nuværende tidspunkt (foråret 2005) er dette tal steget yderligere til mellem og søgninger om dagen, og der er endnu ingen tegn på, at stigningen er ved at aftage. Ser man på de mest søgte ord gennem perioden, findes der i top 20 (bilag 2) eksempler fra stort set alle ordklasser, og ordene er overvejende almindelige hverdagsord. Eurodicautom er en anden af de ordbøger, som næsten altid findes på TDC s ordbogsliste, og ordbogen er en polylingval termbase udarbejdet af EU s oversættere. I modsætning til Den Danske Netordbog findes her ingen oplysninger om Eurodicautoms tilsigtede funktion, men den må efter min mening betegnes som polyfunktionel, idet den både kan anvendes ved tekstreception, produktion, oversættelse og i begrænset omfang søgning efter sproglige og faglige oplysninger. Da oplysninger om brugen af Eurodicautom ikke er umiddelbart tilgængelige på hjemmesiden, kontaktede jeg de ansvarlige bag ordbogen og modtog herefter statistikker over brugen af Eurodicautom fra august 2002 til marts 2005 fordelt på interne og eksterne søgninger og besøg på siden (bilag 4). Heraf fremgår tallene per måned, og når disse lægges sammen, ses det, at der over hele perioden var eksterne og interne søgninger i databasen. Dette resulterer i et gennemsnit på eksterne og interne søgninger dagligt, i alt søgninger dagligt. Antallet af interne besøgende svinger over perioden, men falder dog fra midten af Det samme er tilfældet med antallet af interne søgninger, som stiger fra 2002 til 2003, men falder markant fra midten af Ifølge den mail, jeg modtog sammen med statistikkerne i bilag 4, skyldes dette en omlægning i den måde, søgningen i forskellige kilder foregår på. Eurodicautom blev i august 2004 i søgemaskinen erstattet af en ny database, IATE, som kombinerer indholdet af Eurodicautom, TIS, Euterpe og andre af EU's termbaser. Interne søgninger i Eurodicautom registreres derfor nu som søgninger i IATE. Hvad angår eksterne besøg på siden er det interessant at bemærke, at der var en 15

16 meget markant stigning i starten af 2003, mens antallet af besøgende i resten af perioden svinger jævnt. Forklaringen på denne kortvarige, markante stigning er ifølge ovennævnte mail et rygte på internettet om, at Eurodicautom ville blive lukket for eksterne brugere. Dette rygte fik antallet af besøgende til at gå i vejret, mens der interessant nok ingen forskel var at spore i antallet af eksterne søgninger. Antallet af eksterne søgninger stiger ligesom antallet af interne søgninger fra 2002 til 2003 og ligger derefter jævnt, dog med en svag stigning samlet set. Stigningen i brugen af Eurodicautom er således ikke så udtalt som det var tilfældet med Den Danske Netordbog. Statistikkerne fra Eurodicautom inkluderer desværre ikke oplysninger om de mest søgte ord, og dette vil derfor ikke blive yderligere diskuteret her. Wortschatz Deutsch, som både inkluderer en monolingval tysk internetordbog og en tysk-engelsk internetordbog, forekommer ligeledes ofte på TDC s top 10 over ordbøger. I denne opgave er det den monolingvale del, Wortschatz Lexicon, som er i fokus. Den er udarbejdet af en række medarbejdere på Universität Leipzig og har eksisteret siden Også denne ordbog må betegnes som polyfunktionel, idet den både kan anvendes ved tekstreception, produktion samt søgning efter sproglige oplysninger, men som ved Eurodicautom nævner ordbogsforfatterne ikke noget om ordbogens funktioner. I en ikke-repræsentativ brugerundersøgelse samt ifølge henvendelser fra brugere bliver ordbogen imidlertid primært anvendt i arbejdssammenhænge og ved tilegnelse af tysk, både til forbedring af modersmålskompetencen samt ved tilegnelse af tysk som fremmedsprog (Richter 2004: 78). En interessant detalje er, at der både kan foretages enkle søgninger efter bestemte opslagsord og avancerede søgninger, hvor der er mulighed for at søge efter anagrammer og efter adjektiver eller verber, som hyppigt optræder sammen med det substantiv, der tastes ind i søgefeltet. Søgningen efter anagrammer må betegnes som en form for lexicotainment, det vil sige brugen af leksika, ordbøger og andre opslagsværker som en form for underholdning, da dette eksempelvis kan være til hjælp ved løsning af krydsord, mens de to sidstnævnte søgemuligheder er specielt anvendelige i forbindelse med tekstproduktion. Ordbogen er korpusbaseret og inkluderer data fra mere end 30 forskellige leksika og ordlister med over artikler fra forskellige fagområder. Opslagsordene og de tilknyttede oplysninger er således ikke et resultat af forskellige leksikografiske overvejelser, men derimod af en automatiseret proces, hvor ordene udvælges fra et korpus ud fra nøje fastlagte kriterier. På ordbogens 16

17 hjemmeside findes ydermere links til en række andre mere eller mindre specialiserede leksika. Da jeg kontaktede de ansvarlige bag ordbogen for at få data omkring brugen af denne, modtog jeg en meget detaljeret oversigt for februar 2005 (bilag 3) 5. Heraf fremgår det blandt andet, at der i denne måned var søgninger i ordbogen, hvilket resulterer i et gennemsnit på søgninger om dagen. Af det samlede antal søgninger stammede de (0,26%) fra Danmark, hvilket vil sige, at der dagligt i gennemsnit foretages 853 søgninger i Wortschatz Deutsch fra Danmark. Langt størstedelen af søgningerne stammer, ikke overraskende, fra Tyskland, og statistikkerne viser også, at antallet af søgninger falder til ca. det halve i weekenderne i forhold til hverdage. Ligeledes ses det, at der foretages flest søgninger mellem kl og 18.00, mens der foretages færrest mellem kl og kl Richter (2004: 65) inkluderer desuden en tabel over antallet af både søgninger og brugere fra oktober 1999 til september 2004, hvoraf det fremgår, at antallet af søgninger steg fra i oktober 1999 (ca om dagen) til i september 2004 (ca om dagen). Som nævnt ovenfor var dette tal steget til (ca om dagen) i februar Ifølge Richter (2004: 65) steg antallet af søgninger med ca. 20% om måneden i begyndelsen af 1999, mens stigningen var faldet til ca. 3% om måneden i år Statistikken (bilag 3) inkluderer også en liste over de 20 mest søgte ord i februar 2005, og her er det interessant, at ikke mindre end syv af disse er søgninger på navnene på konkrete personer, eksempelvis George Bush og Michael Jackson. Herudover forekommer søgninger på ord, som vedrører leksikografi og lingvistik såsom Synonyme, Wörterbuch og Lexikon. På trods af de mange søgninger på personnavne tilhører de fem hyppigst søgte ord dog sidstnævnte kategori (bilag 2). Cambridge Dictionaries Online, som ligeledes ofte optræder på TDC s top 10-liste, er internetudgaverne af en række af Cambridge University Press mest anvendte ordbøger, herunder Cambridge Advanced Learner s Dictionary, som er den ordbog, der som standard søges i, når siden åbnes. Ordbøgerne har været tilgængelige på nettet siden De fleste af ordbøgerne på siden er monolingvale, engelske ordbøger, men også en fransk-engelsk og en spansk-engelsk ordbog kan benyttes. På hjemmesiden beskrives Cambridge Advanced Learner s Dictionary som et værktøj til at lære engelsk. Søger man i ordbogen, får man først en række forskellige poster, som indeholder det ord, man søgte på enten som opslagsord eller som del af en kollokation eller et eksempel. Herefter klikker 17

18 man sig ind på den post, man ønsker at se, hvorefter man får grammatiske oplysninger, en definition samt forskellige kollokationer og eksempler med det søgte ord. Desuden er der mulighed for at få vist ordets udtale med lydskrift ved at klikke på et link. Eftersom det ved internetordbøger som nævnt er muligt at integrere lydfiler, kan det undre, at der her er valgt lydskrift frem for en lydfil, hvilket ville være mere brugervenligt, da mange har svært ved at læse lydskrift. Ordbogens funktioner nævnes ikke direkte på hjemmesiden, men på baggrund af de oplysninger, den enkelte post indeholder, samt beskrivelsen af ordbogen som et værktøj til at lære engelsk, må ordbogen betegnes som polyfunktionel, da den både kan anvendes ved tekstreception, produktion, korrektur og søgning efter sproglige og faglige oplysninger. På hjemmesiden findes ingen oplysninger om, hvor mange brugere ordbogen har, men ifølge en mail fra de ansvarlige bag ordbogen blev der foretaget 75 millioner søgninger i 2004, hvilket resulterer i et gennemsnit på ca søgninger om dagen. Ifølge samme mail har der været ført logfiler over brugen af ordbogen siden den først blev tilgængelig i 1999, men da der endnu ikke er foretaget en egentlig analyse heraf, har det desværre ikke været muligt at få oplyst, hvorvidt antallet af søgninger er steget i løbet af perioden. På ordbøgernes hjemmeside findes links til både de 50 mest søgte ord for 2004 samt månedlige lister over de 20 mest søgte ord. Blandt de 20 mest søgte ord i 2004 findes, med undtagelse af et enkelt adjektiv, kun verber og substantiver (bilag 2). Ser man på de månedlige top 20-lister, er det interessant at bemærke, at der på den ene side er mange ord, som går igen, og på den anden side, at listerne påvirkes af aktuelle begivenheder. I både januar og februar 2005 lå ordet tsunami eksempelvis øverst på top 20-listen, mens dette ord ikke længere optræder på listen for marts Endelig skal nævnes Bokmålsordboka, som er en monolingval norsk ordbog udarbejdet af Seksjon for leksikografi og målføregransking på Institutt for nordistikk og litteraturvitenskap ved Universitetet i Oslo i samarbejde med Norsk Språkråd. Ordbogen har eksisteret siden 1994 og er polyfunktionel, da den både kan anvendes ved tekstreception, produktion, korrektur og søgning efter sproglige og faglige oplysninger. Igen er dette dog min egen mening, da der intet nævnes om påtænkte funktioner på ordbogens hjemmeside. Bokmålsordboka er et eksempel på en ordbog, hvor man har valgt at skjule visse oplysninger som beskrevet ovenfor i afsnittet Internettet og leksikografien, idet de grammatiske angivelser til opslagsordene er repræsenteret ved en kort kode. Under ordbogsartiklen findes et link, som brugeren aktivt skal klikke på for at få åbnet et nyt 18

19 vindue med en oversigt over de grammatiske koder og disses betydning. Ønskes der søgning i bøjede former eller fritekstsøgning i hele ordbogen, kræver dette også, at brugeren aktivt vælger det. Ydermere tillader Bokmålsordboka brugeren at vælge søgning med enten det norske alfabet eller med ae, oe og aa for æ, ø og å, hvilket er nyttigt for brugere, som ikke har adgang til et tastatur med disse bogstaver, eksempelvis fordi de befinder sig i udlandet. Der er blevet ført logfiler over brugen af Bokmålsordboka siden 2000, dog med et ophold på mindst et år i løbet af perioden. Logsystemet har således været i funktion i ca. fire år. I løbet af disse fire år er der registreret søgninger i loggen, hvilket resulterer i et gennemsnit på ca søgninger om dagen. Logfilerne inkluderer både fundne og ikke-fundne ord (se også nedenfor i afsnittet Bokmålsordboka og Nynorskordboka). Det har desværre ikke været muligt at skaffe konkrete tal vedrørende brugen af Bokmålsordboka over tid, men jeg har fået oplyst, at der især i slutningen af 1990 erne var en kraftig stigning i brugen af denne ordbog. Ser man på de 20 mest søgte ord gennem perioden, ligner listen meget top 20 fra Den Danske Netordbog i den forstand, at stort set alle ordklasser er repræsenteret. Igen søges der hovedsageligt på almindelige hverdagsord, men også et par enkelte fremmedord optræder på listen (bilag 2). Sammenfattende har undersøgelsen af brugen af de fem ovennævnte internetordbøger vist, at der i Den Danske Netordbog foretages mellem og søgninger om dagen, i Eurodicautom, i Wortschatz Deutsch, i Cambridge Dictionaries Online og i Bokmålsordboka. Ikke overraskende fremgår det, at der foretages flere søgninger i ordbøgerne for de store sprog (Wortschatz Deutsch og Cambridge) end i Den Danske Netordbog og Bokmålsordboka, da også brugere, som ikke har henholdsvis tysk og engelsk som modersmål kan have interesse i at finde informationer på eller om disse sprog. I både Den Danske Netordbog, Wortschatz Deutsch, Eurodicautom og Bokmålsordboka har der været en stigning i antallet af søgninger over en vis tidsperiode, om end stigningen i brugen af Eurodicautom ikke er så markant som ved de andre ordbøger. For Cambridge har det som nævnt desværre ikke været muligt at skaffe oplysninger om den tidsmæssige udvikling. Ser man på top 20-listerne for de fire ordbøger, hvor disse er tilgængelige, er det interessant, at den danske og den norske liste ligner hinanden meget, idet begge indeholder ord fra stort set alle ordklasser samt mange hverdagsord, mens den engelske og tyske skiller sig ud på hver sin måde. I den engelske søges hovedsageligt på verber, mens også nogle få 19

20 substantiver og et enkelt adjektiv optræder på listen. I den tyske liste optræder mange personnavne, hvilket sandsynligvis hænger sammen med, at ordbogen er korpusbaseret og bygger på data fra diverse leksika, hvor man i modsætning til de andre ordbøger kan forvente at finde sådanne personnavne. Undersøgelsen har alt i alt vist, at internetordbøger anvendes i stort omfang, og dette vil blive diskuteret nærmere nedenfor Perspektiver for internetordbøger og papirordbøger I forlængelse af ovenstående afsnit, som beskriver brugen af fem store internetordbøger, vil den nuværende situation samt fremtidsperspektiverne for både internetordbøger og papirordbøger blive diskuteret i dette afsnit. Det skal indledningsvis bemærkes, at mange af de aspekter, som vil blive berørt her, ikke skal betragtes som fakta, da disse ting ikke kan siges med sikkerhed. En artikel eller et speciale om samme emne, som skrives eksempelvis fem år fra nu, vil naturligvis kunne bygge videre på de data, som beskrives her med et endnu bedre resultat. De konklusioner, som drages her, skal derfor alene ses som kvalificerede gæt baseret på de forhåndenværende data. Med internettets stadig større udbredelse er det nærliggende at forestille sig, at internetordbøger bliver brugt mere og mere. Igen vil det her være umuligt at undersøge situationen for hver enkelt internetordbog, men som det fremgår af ovenstående afsnit, har der været en stigning i brugen af i hvert fald fire ud af de fem ordbøger, som indgik i undersøgelsen. For den sidste (Cambridge) var det desværre ikke muligt at få oplysninger om dette emne, men man kunne forestille sig, at det samme vil være tilfældet for denne ordbog. Generelt ser det ud til, at der er en tendens til, at der især i de første år er en stigning i brugen af en given internetordbog, hvorefter denne stigning flader mere ud. Dette ses både for Wortschatz Deutsch, Eurodicautom og Bokmålsordboka og skyldes sandsynligvis, at det er i denne periode, de fleste brugere opdager ordbogen og begynder at anvende den. Ved Den Danske Netordbog er stigningen endnu ikke begyndt at flade ud, men det må dog formodes, at dette vil ske på et tidspunkt. Det næste spørgsmål, som dukker op, er så, om denne øgede brug af internetordbøger også har ført til, at der kommer flere og flere internetordbøger. Det er naturligvis umuligt at sige, hvor mange internetordbøger der var for eksempelvis fem år siden, ligesom det også 20

21 er umuligt at sige præcis, hvor mange der findes i dag. En søgning på Google på dictionary (per 11. april 2005) giver hits, mens en tilsvarende søgning per 5. september 2002 resulterede i hits. Denne eksplosive udvikling i antallet af hits viser tydeligt, at der findes langt flere internetordbøger nu end for bare to et halvt år siden, og sandsynligheden taler for, at tallet i dag er langt større end for fem eller ti år siden dels fordi flere mennesker har adgang til internettet, og dels fordi der er sket store forbedringer i både teknologien og hastigheden på internetforbindelserne. Med den øgede brug og det stadigt større antal af internetordbøger kan man spørge, hvilken betydning dette har for papirordbogen. Betyder det, at papirordbøger bruges mindre, eller har det ikke påvirket brugen af papirordbøger? Som tidligere nævnt kan man naturligvis ikke måle, hvor meget en papirordbog bruges i praksis, og det er derfor kun muligt at se på salgs- og oplagstallene for papirordbøgerne. Desværre har det ikke været muligt at få oplyst disse fra forlagenes side, og et svar på spørgsmålet om internetordbøgernes betydning for papirordbøgerne må derfor bygge på kvalificerede spekulationer. Overordnet set er der to sider af sagen. På den ene side kunne man forestille sig, at der er en gruppe brugere, som udelukkende anvender internetordbøger og måske aldrig har anvendt eller vil anvende papirordbøger. På den anden side er det en mulighed, at internetordbøger netop er årsagen til, at nogle brugere efterfølgende investerer i papirudgaven af samme ordbog, hvor en sådan eksisterer, fordi de er blevet opmærksomme på ordbogen på nettet. Dette var eksempelvis tilfældet med Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog, som er udarbejdet af Center for Leksikografi ved Handelshøjskolen i Århus og oprindeligt var tænkt udelukkende som en internetordbog. Ordbogen har været tilgængelig på nettet siden august 2003, men allerede efter kort tid fik et stort antal henvendelser fra brugere med ønsket om en papirudgave forlaget Thomson til at foreslå muligheden for at udgive en sådan. Papirudgaven med navnet Regnskabsordbogen dansk-engelsk blev efterfølgende udgivet i 2004 (Bergenholtz/Johnsen 2005: 118). Det er derfor nærliggende at konkludere, at oplags- og salgstallene for papirordbøger vil være uændrede, da de to teorier udligner hinanden, men igen skal det pointeres, at dette kun er mit personlige bud. Selvom det som regel er de nye muligheder og fordelene ved internetordbøger, der lægges vægt på i eksisterende litteratur om emnet, er der da også flere fordele ved papirordbøger, som taler for den fortsatte brug af disse. De mest åbenlyse er, at papirordbøger kan medbringes overalt, samt at de kan 21

22 anvendes, uden at man behøver at starte computeren op. Derfor forekommer det ikke sandsynligt, at papirordbøger inden for en overskuelig fremtid vil forsvinde helt som Simonsen (2005: ) forudsiger. Som det fremgår af dette og det foregående afsnit, er der en tendens til, at internetordbøger bliver anvendt mere og mere, samt at der med internettets fremmarch og den forbedrede teknologi sker en stigning i antallet af internetordbøger. Denne tendens vil sandsynligvis fortsætte i de kommende årtier, da den teknologiske udvikling fører til stadig flere muligheder. Dette betyder dog ikke, at papirordbøger forsvinder helt, idet der fortsat er fordele ved anvendelsen af disse, og brugerne vil således stadig efterspørge papirordbøger. 6. Brugerundersøgelser Den øgede fokus på ordbogsbrugeren, som blev introduceret i afsnittet Ordbogstypologi ovenfor, har givet anledning til forskellige typer brugerundersøgelser med det formål at afdække brugerens behov og ordbogsbrug. De traditionelle metoder er spørgeskemaundersøgelser, protokoller, interviews, tests, observation og eksperimenter (Svensén 2004: 537). Ofte anvendes to eller flere af disse typer sammen, hvis dette er muligt (Lew 2004: 38). Den tidligst anvendte metode inden for brugerundersøgelser er spørgeskemaet, og allerede i 1962 gennemførtes en brugerundersøgelse af denne type. Det var imidlertid ikke ordbogsbrugerne, der var udvalgt som informanter, men derimod en gruppe undervisere, som skulle svare på, hvordan de studerende efter deres mening anvendte ordbøger. Den første spørgeskemaundersøgelse, hvor de adspurgte var ordbogsbrugerne selv, blev gennemført i 1979 (Lew 2004: 37), og metoden er stadig en af de mest populære. En spørgeskemaundersøgelse er den simpleste metode at benytte, og metoden har yderligere den fordel, at svarene let kan sammenholdes og sammenfattes. Man kan eksempelvis spørge brugerne, hvor ofte de benytter en bestemt ordbog, hvad de slår op i ordbogen eller hvilke yderligere informationer ordbogen bør indeholde. Herudover giver denne metode mulighed for at inddrage et stort antal brugere, hvilket giver en høj statistisk 22