Muskel-skelet lidelser ved tungt løftearbejde en undersøgelse af lufthavnsportører
|
|
- Gabriel Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG 1 Projektbeskrivelse Muskel-skelet lidelser ved tungt løftearbejde en undersøgelse af lufthavnsportører Overlæge Sigurd Mikkelsen, dr. med. Overlæge Charlotte Brauer, ph.d. Lektor Erik Bruun Simonsen, cand. scient., ph.d. Lektor Tine Alkjær Eriksen, cand. scient., ph.d. Adjunkt, Lau Caspar Thygesen, ph.d. Seniorforsker, speciallæge Karin Helweg-Larsen Overlæge Jane Frølund Thomsen, ph.d. Professor, overlæge Jens Peter Bonde, dr.med.
2 BILAG 1. PROJEKTBESKRIVELSE FORMÅL Det er projektets overordnede formål at bidrage med ny viden om sammenhængen mellem tungt løftearbejde og nedslidningslidelser for derved at øge mulighederne for en effektiv forebyggelse af disse lidelser. Denne målsætning opnås ved at kombinere ny teknologi (AnyBody, til belastningsvurdering med en epidemiologisk undersøgelse af risikoen for at udvikle slidlidelser i lænderyg, hofter, knæ og skuldre ved tungt løftearbejde, belyst ved bagagehåndtering. Projektet sigter mod at bestemme en dosis-response sammenhæng og dermed også en bestemmelse af, hvad der kan betegnes som et sikkert løftearbejde uden risiko for slidlidelser i bevægeapparatet. Mere specifikt skal undersøgelsen besvare følgende spørgsmål: Hvad er kraftbelastningerne i lænderyg, hofter, knæ og skuldre ved typiske arbejdsopgaver med bagagehåndtering blandt lufthavnsportører, herunder hvordan belastningerne ændres ved brug af tekniske hjælpemidler? Hvad er risikoen for udvikling af behandlingskrævende lidelser i lænderyg, knæ, hofter og skuldre blandt lufthavnsportører sammenlignet med en kontrolgruppe uden tungt løftearbejde? Hvordan hænger risikoen for udvikling af behandlingskrævende lidelser i lænderyg, knæ, hofter og skuldre sammen med de belastninger lufthavnsportørerne udsættes for ved bagagehåndtering (intern dosis-response) og har risikoen ændret sig gennem årene? Hvad er den samfundsøkonomiske gevinst ved effektiv forebyggelse af muskel-skelet lidelser forårsaget af løftearbejde? Undersøgelsen vil endvidere på sin hjemmeside etablere en side til forebyggelse ud fra eksisterende viden og den viden, der indhentes ved undersøgelsen. Siden skal kunne anvendes af terapeuter til vurdering af rygbelastninger under løft. Vi vil placere et større antal løftesituationer, og ved hver situation skal hjemmesiden kunne angive muligheder for aflastning via avancerede computersimulationer, også for asymmetriske løft. BAGGRUND OG STATUS OVER FORELIGGENDE VIDEN Generelt Slidgigt og andre muskel-skelet sygdomme er ofte kroniske og invaliderende lidelser, der rapporteres med stigende hyppighed i Danmark. Danske og udenlandske undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem fysisk belastende arbejde og udviklingen af slidgigt [1]. Hyppige løft af byrder over ca kg og vrid og foroverbøjning i lænden er anerkendte risikofaktorer for udvikling af lænderygsmerter (lumbago, ischias) [2]. Fysiske arbejdsmæssige belastningers betydning for udvikling af slidgigt og diskusprolaps i lænderyggen er mere usikker [2], men nyere undersøgelser peger på en sammenhæng [3-7] Tungt løftearbejde er en anerkendt risikofaktor for slidgigt i hoften[8, 9], og knæliggende og hugsiddende arbejde for slidgigt i knæene [10, 11]. Det er mere usikkert om tungt løftearbejde kan føre til slidgigt i knæene [10, 11], men nyere undersøgelser peger på en sammenhæng [12-14]. 1
3 Arbejde med overarmene flekterede/abducerede over ca. 60 grader, og kraftbetonet repetitivt arbejde er en anerkendte risikofaktor for udvikling af skuldertendinit (supraspinatus-tendinit) [15, 16]. Nyere undersøgelser har påvist dosis-response sammenhænge mellem arbejdstid med løftet overarm over 90 grader og skuldertendinit, målt ved MR-scanninger[17], og klinisk undersøgelse [18]. De tidligere undersøgelser inkluderer kun få eller ingen studier, der gør det muligt at vurdere betydningen af grad og varighed af de relevante eksponeringer. Der savnes i høj grad gode epidemiologiske undersøgelser af sammenhængen mellem objektive og kvantitative mål for fysisk belastning og risikoen for at blive syg af de anførte muskel-skelet lidelser. Manglende viden mindsker muligheden for cost-effektiv forebyggelse. Lufthavnsportørernes arbejde Ved arbejde med læsning og losning af fly løftes dagligt i størrelsesordenen 5 tons bagage med en gennemsnitsvægt på ca. 15 kg., men meget varierende mellem arbejdsdage. En del af arbejdet foregår i akavede arbejdsstillinger, knæliggende, hugsiddende eller siddende og foroverbøjet i snævre lastrum, eller med løft over 60 grader. Arbejdet er præget af korte intensive arbejdsperioder på minutter afbrudt af ikke-belastende kortere arbejdsperioder. I bagagehallerne er der dels læsning og tømning af bagagevogne til flyene, dels pakning og udpakning af bagage-kontainere. Belastningerne antages at være aftaget gennem årene på grund af indførelse af tekniske hjælpemidler (sliding carpets, Ramp-snakes, Power Stow, Bulk baggage carts, løftegrej i bagagehallerne etc) [23]. Der har også været ændringer i arbejdstidens længde med mulighed for 12-timers vagter, der kompenseres med flere fridage. Det er usikkert i hvilket omfang disse tiltag har ændret risikoen for muskel-skelet sygdomme. Der findes kun få undersøgelser af forekomsten af muskel-skelet lidelser blandt lufthavnsportører [19-21]Ingen af undersøgelserne indeholder en kontrolgruppe, og eksponeringsmål inden for gruppen af lufthavnsportører begrænsede sig til antal år i faget eller antal timer om ugen med læsning og lastning af fly. Undersøgelserne peger på at gener i ryg, knæ og arme er de hyppigste klager. Omfanget af ergonomisk belastning ved bagagehåndtering ved bagagebånd, pakning og udpakning af cargo og ved læsning og losning af fly er vurderet i andre undersøgelser [22-24]. De enkelte byrder ligger i niveauet kg men med meget stor variationsbredde, og den samlede løftebyrde på en arbejdsdag er anslået til 9-10 tons (se [25]. Der er generelt enighed om, at arbejdet er belastende for ryg, knæ og skuldre/arme, især ved knæliggende arbejde i snævre lastrum [23]. Der findes ingen statistik over antallet af arbejdsskader blandt lufthavnsportører i lufthavnen. 3F Kastrup organiserer de fleste lufthavnsportører, men får ikke kendskab til alle arbejdsskadesager. 3F har oplyst, at en gennemgang af 75 registrerede arbejdsskadesager i perioden har vist erstatninger for 27 anerkendte arbejdsbetingede ryglidelser på ca. 11 mill. kroner (mén og kapitaliseret erhvervsevnetab). PROJEKTETS NYHEDSVÆRDI AF BETYDNING FOR ARBEJDSMILJØET En ny metode (AnyBody) til måling af kompressionskræfter i lænderyggen og kroppens store led giver helt nye muligheder for at vurdere risikoen for lænderyg- og ledlidelser som følge af tungt løftearbejde. Undersøgelsens resultater vil have generel betydning for regulering af tungt 2
4 løftearbejde og specielt for forebyggelsen af muskel-skeletlidelser ved bagagehåndtering og tilsvarende tungt løftearbejde. FORSKNINGSPLAN, HERUNDER REDEGØRELSE FOR VALG AF METODE OG FORVENTET TIDSFORLØB Design og materiale Undersøgelsen designes som en follow-up undersøgelse af en historisk kohorte af tidligere og nuværende lufthavnsportører i Københavns Lufthavn (CPH) sammenlignet med en tilsvarende kohorte af ufaglærte uden belastende arbejde (sikkerhedspersonel, catering, andre servicemedarbejdere mv) med registerbaserede oplysninger om kontakter til sundhedsvæsenet. Registerundersøgelsen suppleres med en spørgeskemaundersøgelse og en nested case-kontrol undersøgelse af lufthavnsportører med henblik at få mere detaljerede oplysninger om fysiske belastninger og tidspunkt sygdomsdebut end man kan få i et registerstudie. Kohorten af lufthavnsportører og kontrolgruppen etableres via oplysninger fra 3F-Kastrups medlemskartotek samt oplysninger fra CPH om firmaer i lufthavnen, der siden 1981 har beskæftiget ufaglært arbejdskraft. Ansatte i disse virksomhederne identificeres ved kobling af CVR/SE-numre med ATP-registret, og ufaglærte identificeres ved kobling til stillings- og fagkoder og uddannelsesniveau i Danmarks Statistik. I 3F s medlemskartotek er der fra 1986 registreret ca lufthavnsportører. En oversigt over andre ufaglærte arbejdsområder i lufthavnen viser, at der via fagforenings- og virksomhedsregistre vil kunne etableres en kontrolgruppe af nogenlunde samme størrelse. Samlet forventes etableret en kohorte på ca i hver gruppe (lufthavnsportører og kontrolgruppe) ansat i 1981 og fremefter. Kontrolgruppen deltager kun i registerundersøgelsen. Metoder Udfald Udfald identificeres ved at følge kohorten i Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret. Landspatientregisteret (LPR) indeholder data om alle personer indlagt på danske hospitaler siden Registeret indeholder dato for indlæggelse og udskrivning og udskrivnings-diagnose (vigtigste årsag til behandling og diagnostiske procedurer (herunder operationer)). Der følges op på følgende ICD-10 diagnosekoder: slidgigt i hofte (M16) og knæ (M17), rygsøjle (M47), spinal stenose (M48.0), sygdomme i brusk mellem ryghvirvler og diskucprolaps (M50 og M51), ischias, lumbago og lændesmerter (M54.3-M54.5), sygdomme i knæskal og knæled (M22 og M23)), og sygdomme i skulder M75. Sygesikringsregisteret er et ydelsesregister, dvs. formålet er at registrere de ydelser, der leveres i primærsektoren, mhp afregning af disse ydelser til leverandørerne: almen praktiserende læger, speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, mm. Registeret indeholder data siden Registret indeholder ikke diagnosekoder, men en række ydelseskoder, der kan anvendes til at belyse kontakter til primærsektoren pga. muskel-skelet gener. Som eksempler kan nævnes artroskopi hos ortopædkirurg, blokader hos egen læge, manipulationsbehandling og akupunktur hos rheumatolog, kiropraktor-behandling, afspænding, øvelsesterapi og massage hos fysioterapeut mv. Vi har til registerkoblingen udvalgt 40 ydelseskoder som muskel-skelet udfald. 3
5 Spørgeskema Lufthavnsportørerne udfylder et spørgeskema om de væsentlige arbejdsfunktioner som lufthavnsportører, om sygehistorie vedr. muskel-skelet lidelser, og om aktuelt muskel-skeletbesvær. Der spørges om personlige forhold, højde, vægt, disposition, ulykker og helbredsforhold. Arbejdsfunktioner i spørgeskemaet grupperes svarende til de arbejdsfunktioner, hvor der måles belastninger ved videoregistreringer og AnyBody-teknologi (se nedenfor). Oplysningerne sammenholdes hvor det er muligt med arbejdsgiver-oplysninger om ansættelsesperioder og arbejdsfunktioner. Belastninger Alle historiske data om mængder og vægte af bagage, tekniske hjælpemidler og organsisering af arbejdet mv. indgår i vurderingen af udviklingen af belastningerne over tid. CPH har data for fordelinger af vægte, samlet indvejet tonnage, antal fly og flytyper og deres lastrum tilbage i tiden. På baggrund af vores kendskab til lufthavnsportørernes arbejde og tidligere undersøgelser [24] regner vi med, at arbejdet kan beskrives nogenlunde udtømmende ved ca.15 forskellige arbejdsfunktioner. Spørgeskema og interviews vil sammenholdt med ansættelsesdata og andre arbejdsgiveroplysninger danne basis for en historisk beskrivelse af hvor stor en del af tiden den enkelte ansatte har arbejdet med disse arbejdsfunktioner (fx pakning af bagage, arbejde i bagagehal mv.). Belastninger af ryg, skuldre og knæ i de enkelte arbejdsfunktioner baseres på software systemet AnyBody, suppleret med måling af rygaccellerationer målt ved accellerometer og EMG af ryg- og skuldermuskler. Software systemet AnyBody er udviklet til analyse af bevægelsesstrategier samt belastning af muskler, sener og led under manuel håndtering. Detaljeringsgraden er høj. Systemet består af flere hundrede muskler, som er udstyret med fysiologiske egenskaber, f.eks. force-velocity relation, længde-spændingsrelation, og mekaniske elastiske egenskaber af sener og ledbånd. Input til systemet er bevægelsesdata, som regel registreret i tre dimensioner fra to eller flere kameraer samt reaktionskræfter fra omgivelserne, hvilket in casu vil være krafttransducere monteret på lufthavnsbagage. Output fra AnyBody er f.eks. kompressionskræfter på disci i lænderyggen eller ledkompressionskræfter i de større led i bevægeapparatet. I forbindelse med løftesituationer vil systemet kunne håndtere løft med hhv krum eller ret ryg samt skæve løft, da alle beregninger vil være tredimensionale. Dette er en helt ny og revolutionerende tilgang til et ergonomisk studie. For rygmodellen [26] er computermodeller valideret overfor discustryk målt in vivo [27]. Et antal løftesituationer vil blive videofilmet for et antal lufthavnsportører i typiske arbejdsfunktioner. Herefter vil en repræsentativ person i hver løftesituation blive udvalgt som model for computersimulationen i AnyBody. Der er altså ikke tale om at måle på et større antal personer og udføre traditionelle statistiske test, men om konstruktion af en computermodel, som kan udføre løft, som er karakteristiske for arbejdsfunktionen, og computermodellen vil kunne simulere belastningernes afhængighed af forhold, der kan variere i den enkelte arbejdsfunktion, fx højden af lasterum, afstand til luge, personens højde og vægt. Det vil dermed være muligt at estimere indviduelle belastninger tilbage i tid baseret på fordelingen af den enkeltes arbejdsfunktioner over tid. Ud over videoregistrering til brug for AnyBody måles rygaccellerationer målt ved accellerometer, og EMG af ryg- og skuldermuskler ved standard metoder [28] Der måles på ca. 20 repræsentative personer over en arbejdsdag med tidstro registrering arbejdsopgaver og typiske belastninger. EMGmålingerne vil belyse muskelbelastningen i ryg- og skuldermuskler over længere tid, accellero- 4
6 metrien vil belyse antallet af pludselige løft, og videoregistreringen antallet af løft fordelt over tid. Disse data anvendes deskriptivt. Nested case-kontrol undersøgelse. Formålet med den nestede case-kontrol undersøgelse er at få et mere deltaljeret billede af belastningerne forud for sygdomsdebut end man kan få gennem spørgeskemaer. Blandt lufthavnsportører indlagt for diskusprolaps (M51), lumbago (M54.3-M54.5), slidgigt i hofte og knæ (M16 og M17) og skulderlidelser (M75) udvælges 300 cases og 300 kontroller (lufthavnsportører uden disse sygdomme) til telefoninterview om sygdomsudvikling og arbejdsfunktioner i perioden forud for symptomdebut. Arbejdsfunktioner defineres som funktioner, hvor der foretages objektive målinger af belastningerne, og fastlægges i forskellige tidsvinduer forud for symptomdebut. Hver kontrol tildeles fake -datoer svarende til case-debut datoer. Interviewene gennemføres efter en stram hierarkisk opbygget interviewprotokol, hvor der indbygges check af validiteten af svarene. Der spørges kun til faktuelle forhold, ikke til personernes vurdering af belastningerne. Interviewene gennemføres af et oplært studenterpanel under supervision. Interviewene optages på bånd med henblik på undersøgelse af scoringernes reliabilitet. Styrkeberegninger På basis af 3F s kartoteker over lufthavnsportører og forventninger baseret på den mandlige normalbefolkning fra 18 til 64 år vil registerundersøgelsen med 80% sikkerhed (power) kunne påvises en signifikant overrisiko (p<0.05) der er større end 1,75 for slidgigt i knæ og over 1,50 for øvrige udfald. Styrkeberegninger for den nestede case-kontrol undersøgelse forudsætter nærmere kendskab til fordelingen af belastningerne. Ovenstående dimensionering (300 cases og 300 kontroller) vurderes som tilstrækkelig, men vil blive justeret, når vi har de relevante belastningsdata. Dataanalyse Det tidsmæssige omfang af de enkelte arbejdsfunktioner vægtes med de arbejdsmæssige belastninger i de enkelte arbejdsfunktioner, og de enkelte personer tilskrives på den baggrund et belastningsindex for belastning af ryg, knæ og skuldre. Belastningsindex et vil blive beregnet for forskellige tidsvinduer forud for sygdomsdebut. Data analyseres som overlevelsesdata fra indtræden i kohorten eller starten på det relevante tidsvindue. DE PRAKTISKE MULIGHEDER FOR PROJEKTETS GENNEMFØRELSE Undersøgelsen, udføres af to yngre forskere og seniorforskere ved institutionerne. De yngre forskeres arbejde indgår i to PhD studier, det ene med hovedvægten på eksponeringsvurdering under vejledning af Erik B Simonsen og Sigurd Mikkelsen, og det andet med hovedvægten på relationerne mellem belastning og udfald under vejledning af Charlotte Brauer og Lau Thygesen. Belastningsdelen for de to PhD er koordineres, praktisk og vejledningsmæssigt. PhD-stillingerne besættes ved åbent opslag. De tre institutioner har en mangeårig bred forskningserfaring med fremskaffelse og analyser af data vedrørende muskuloskeletale lidelser og fysisk eksponering. SIF har adgang til fagøkonomiske ekspertise til vurdering gevinster ved effektiv forebyggelse. Undersøgelsen støttes af Københavns Lufthavne og SAS Ground Handling, og af 3F Kastrup, der vil bistå med den praktiske gennemførelse af projektet, fremskaffelse af informationer og indgå i en følgegruppe til projektet. 5
7 REFERENCER 1 Helweg-Larsen K, Davidsen M, Laursen B, et al. Slidgigt Forekomst og risikofaktorer - udviklingen i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Hansson T. Ländryggsbesvär och arbete. Arbete och Hälsa 2001 (12): Krause N, Rugulies R, Ragland DR, et al. Physical workload, ergonomic problems, and incidence of low back injury: a 7.5-year prospective study of San Francisco transit operators. Am J Ind Med 2004;46 (6): Leino-Arjas P, Kaila-Kangas L, Notkola V, et al. Inpatient hospital care for back disorders in relation to industry and occupation in Finland. Scand J Work Environ Health 2002;28 (5): Seidler A, Bolm-Audorff U, Siol T, et al. Occupational risk factors for symptomatic lumbar disc herniation; a case-control study. Occup Environ Med 2003;60 (11): Seidler A, Bergmann A, Jager M, et al. Cumulative occupational lumbar load and lumbar disc disease--results of a German multi-center case-control study (EPILIFT). BMC Musculoskelet Disord 2009;10:48.:48. 7 Sorensen IG, Jacobsen P, Gyntelberg F, et al. Occupational and other predictors of herniated lumbar disc disease - a 33-year follow-up in The Copenhagen Male Study. Spine Jensen LK. Hip osteoarthritis: influence of work with heavy lifting, climbing stairs or ladders, or combining kneeling/squatting with heavy lifting. Occup Environ Med 2008;65 (1): Vingård E. Höftledsartros och och arbete. Arbete och Hälsa 2001 (12): Jensen LK. Knee osteoarthritis: influence of work involving heavy lifting, kneeling, climbing stairs or ladders, or kneeling/squatting combined with heavy lifting. Occup Environ Med 2008;65 (2): Vingård E. Knäledsartros och och arbete. Arbete och Hälsa 2001 (12): Amin S, Goggins J, Niu J, et al. Occupation-related squatting, kneeling, and heavy lifting and the knee joint: a magnetic resonance imaging-based study in men. J Rheumatol 2008;35 (8): Lin J, Li R, Kang X, et al. Risk factors for radiographic tibiofemoral knee osteoarthritis: The Wuchuan Osteiarthritis Study. Int J Rheumatol 2010;2010 (2010:385826): Vrezas I, Elsner G, Bolm_Audorff U, et al. Case-control study of knee osteoarthritis and lifestyle factors considering their interaction with physical workload. Int Arch Occup Environ Health 2010;83: Andersen JH, Kaergaard A, Mikkelsen S, et al. Risk factors in the onset of neck/shoulder pain in a prospective study of workers in industrial and service companies. Occup Environ Med 2003;60 (9): Styf J. Skulderbesvär och och arbete. Arbete och Hälsa 2001 (12): Svendsen SW, Gelineck J, Mathiassen SE, et al. Work above shoulder level and degenerative alterations of the rotator cuff tendons: a magnetic resonance imaging study. Arthritis Rheum 2004;50 (10): Svendsen SW, Bonde JP, Mathiassen SE, et al. Work related shoulder disorders: quantitative exposure-response relations with reference to arm posture. Occup Environ Med 2004;61 (10): Undeutsch K, Gartner KH, Luopajarvi T, et al. Back complaints and findings in transport workers performing physically heavy work. Scand J Work Environ Health 1982;8 Suppl 1:92-6.: Undeutsch K. The role of anthropometric measures on the musculoskeletal system of workers performing heavy physical work. Ann Physiol Anthropol 1984;3 (3): van Poppel MN, Koes BW, Deville W, et al. Risk factors for back pain incidence in industry: a prospective study. Pain 1998;77 (1): Rutenfranz J, Lowenthal I, Kylian H, et al. [Occupational health studies on airport transport workers. I. Results of ergonomic time and motion studies (author's transl)]. Int Arch Occup Environ Health 1980;47 (2): Splittstoesser RE, Yang G, Knapik GG, et al. Spinal loading during manual materials handling in a kneeling posture. J Electromyogr Kinesiol 2007;17 (1): Tapley S, Riley D. Bagage handling in narrow-bodied aircraft: Identification and assessment of musculoskeletal injury risk factors. Health and Safety Executive 2005: Ripley D. Reducing the risks associated with the manual handling of air passenger baggage for narrow bodied aircraft. Literature review update. Health and Safety Executive 2009: Hansen L, de ZM, Rasmussen J, et al. Anatomy and biomechanics of the back muscles in the lumbar spine with reference to biomechanical modeling. Spine 2006;31 (17): Wilke HJ, Neef P, Caimi M, et al. New in vivo measurements of pressures in the intervertebral disc in daily life. Spine (Phila Pa 1976;%1999 Apr 15;24 (8): Andersen TB, Schibye B, Skotte J. Sudden movements of the spinal column during health-care work. Int J Ind Ergonomics 2001;28:
Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft
Tilbagemeldingsrapport fra Projekt Luft & Løft Af: Stine Hvid Bern, Henrik Koblauch, Sigurd Mikkelsen, Lau Caspar Thygesen, Erik Simonsen og Charlotte Brauer februar 2013 De første resultater fra projekt
Læs mereBagPack et studie af belastninger og bevægeapparatssygdomme hos bagageportører i Københavns Lufthavn
Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 24-2011-03 BagPack et studie af belastninger og bevægeapparatssygdomme hos bagageportører i Københavns Lufthavn Baggrund og formål Lidelser i bevægeapparatet er
Læs mereMuskelskeletlidelser ved tungt løftearbejde En undersøgelse af lufthavnsportører
Muskelskeletlidelser ved tungt løftearbejde En undersøgelse af lufthavnsportører Charlotte Brauer, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital Projektgruppen Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling,
Læs mereSådan bruges et kontrolskema. Kontrolskema for forebyggelse af forstyrrelser i underekstremiteterne
42 Kontrolskema for forebyggelse af forstyrrelser i Del A: Indledning Arbejdsbetingede forstyrrelser i er svækkelser i f.eks. sener, muskler, nerver, led og bursa, som primært forårsages eller forværres
Læs mereOBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT
OBJECTIVE FIELD MEASUREMENTS OF PHYSICAL ACTIVITIES AT WORK AND LEISURE IN RELATION TO MUSCULOSKELETAL DISORDERS AMONG BLUE COLLAR WORKERS 3F PROJECT MORTEN VILLUMSEN PHD FELLOW, MSC IN CLINICAL SCIENCE
Læs mereÅrsager til kønsforskelle i udvikling af bevægeapparatlidelser
Årsager til kønsforskelle i udvikling af bevægeapparatlidelser Jane Frølund Thomsen, Arbejds- og miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg hospital Arbejdsmiljøforskningsfondens konference 11. januar 2017 Projektgruppe
Læs mereHelbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup.
Populærvidenskabelig artikel, projekt nr. 22-2011-09 Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn, Kastrup. Charlotte Brauer 1, Karina Lauenborg Møller 2, Lau Caspar Thygesen 2, Sigurd Mikkelsen
Læs mereResultater fra BagPack-projektet om tungt løftearbejde blandt bagageportører i Købehavns Lufthavn
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højreklik uden for slidet og vælg Gitter og hjælpelinjer 2. Sæt kryds ved Vis tegnehjælpelinjer på skærmen 3. Vælg OK Indsætte Titel/beskrivelse og Navn
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereMuskel-skelet lidelser ved tungt løftearbejde en undersøgelse af lufthavnsportører
Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden, projekt nr. 24-2011-03 Muskel-skelet lidelser ved tungt løftearbejde en undersøgelse af lufthavnsportører Slutrapport til Arbejdsmiljøforskningsfonden Titel:
Læs mereForebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering
Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær via risikovurdering og risikohåndtering Susanne Wulff Svendsen Forskningsoverlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest Universitetsklinik
Læs mereViden fra prospektive undersøgelser i FINALE. Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU
Viden fra prospektive undersøgelser i FINALE Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA Professor Karen Søgaard, SDU Risikofaktorer for reduceret arbejdsevne Den Danske Arbejdsmiljø Kohorte - 3.111 mænd og
Læs mereErgonomi i frisørarbejdet
Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt
Læs mereUSPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereArbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling
Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal
Læs mereMåling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr
Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred
Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse
Læs mereKellgren & Lawrence TFJ. TFJ Gr 1-4 PFJ ekskluderet. Alder, BMI, sport,
næ OA og knæliggende arbejde onfounderkontrol Anderson, 1988 Felson, 1991 Vingård et al, 1991 Vingård et al, 1992 Schouten et al, 1992 Cooper, 1994 Sahlström, 1997 Sandmark, 2000 Coggon, 2000 5193 ; 315
Læs mereForebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Læs mereHvordan er danskernes arbejdsmiljø?
Hvordan er danskernes arbejdsmiljø? Direktør Inger Schaumburg & senioranalytiker Nina Føns Johnsen, NFA AM2017, Nyborg Strand, 28. november 2017 NFA s formål - At forske, formidle og uddanne for at bidrage
Læs mereSygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger
Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster
Læs mereLDJ/6.04.16 Lænderyg sygdomme. Historie. Viden om arbejdsforhold og lænderyg sygdom. Rådgivning og prognose. 2? www.regionmidtjylland.
LDJ/6.04.16 Lænderyg sygdomme Historie Viden om arbejdsforhold og lænderyg sygdom Rådgivning og prognose 2? www.regionmidtjylland.dk Historie 1932 opdagelse af discus prolapsen herefter gennem flere årtier
Læs mereFysiske belastninger i plejearbejdet
Fysiske belastninger i plejearbejdet Ældreplejen præget af hård fysisk belastning Så længe personalet oplever et arbejdsmiljø præget af en høj fysisk belastning vil ambitionerne om at kunne rekruttere
Læs mereTilbagemelding af besøg af ARN Lufthavn. AMR. I NOVIA. Deltagere:
AMR. I NOVIA. Tilbagemelding af besøg af ARN Lufthavn. Deltagere: Arbejdsmiljørepræsentanter Søren Gaarn Jensen - SAS/SGH. Erik Sørensen - SAS/ SGH. Hans Olle Ejehag - SAS/ SGH. Jan Thygesen - Novia. Arbejdsleder/
Læs mereLASTNING OG LOSNING AF FLY
VEJLEDNING OM LASTNING OG LOSNING AF FLY Branchesikkerhedsrådet for transport- og engroshandel (BSR4) FORORD Denne branchevejledning er udarbejdet af Branchesikkerhedsrådet for transport og engroshandel
Læs mereHvidbog om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde. Resume og hovedkonklusioner
Hvidbog om risikofaktorer knyttet til fysisk tungt arbejde Resume og hovedkonklusioner 23.09.2009 Medlemmerne af ekspertpanelet Ole Olsen, seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
Læs mereDansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018
Dansk Byggeris Arbejdsmiljøkonference 2018 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Lars Brandt ledende overlæge ph.d Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Odense Universitetshospital Arbejdsmedicinske klinikker
Læs mereArbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg
Arbejdsmiljøkonsulentens perspektiv på forebyggelse og behandling af dårlig ryg Oplæg af: Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i sundhedsfremme og forebyggelse Definitionerne afslører perspektivet.
Læs mereGiver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere?
Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Giver fysisk krævende arbejde tegn på nedslidning hos midaldrende danskere? Vigtigste fund og overvejelser fra et ph.d. projekt
Læs mereBetydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning
Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereSeba: Rygliggende til siddende stilling på kanten af sengen løsning
Seba: Rygliggende til siddende stilling på kanten af sengen løsning Kun Seba gør dig i stand til sikkert og ubesværet at flytte en plejemodtager fra rygliggende til siddende stilling på kanten af sengen
Læs mereOplysningerne blev bekræftet af afdelingsleder XXXX.
Bilag 9: Påbud om at sikre at arbejdet med gryder ved komfur kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt samt påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at bistå med at efterkomme
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereSammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,
Læs mereSKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS
SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey)
16. juni 2016 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer (survey) 43 procent af FOAs medlemmer har haft en arbejdsskade inden for de seneste 10 år. Travlhed er blandt de primære årsager til medlemmerne arbejdsskader.
Læs mereHøringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til analyse af markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby 18. november 2013 Høringssvar til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udkast til analyse af markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter.
Læs mereUdbrændthed og brancheskift
Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade
Læs mereTunge løft og bæring Vi har her samlet seks instruktionsfilm, der sætter fokus på løft og bæring af tunge byrder.
Forsvar, politi, fængsler og vagt Instruktionsfilm om MSB Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær Instruktionsfilm om MSB Instruktionsfilm og dialogmateriale om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær
Læs mereNational handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby Ældreminister Thyra Frank National handlingsplan mod muskel- og ledsygdomme Kære Ellen Trane Nørby og Thyra Frank Tillykke med udnævnelserne til sundhedsminister og ældreminister.
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereHvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?
Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereForskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater
Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte
Læs mereHvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det?
Hvordan har arbejdsmiljøet i Danmark det? Hvilke data har vi? Hvad indeholder data? Hvor findes data? Hvordan finder jeg de data frem, jeg vil have? Hvordan får vi et indtryk af arbejdsmiljøet? Arbejdsmiljørådgivere
Læs mereManuel håndtering af bordplader og et rådgivningspåbud
KEN nr 9432 af 29/03/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 16. maj 2019 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: 7000161-12 og 7000277-12 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Manuel håndtering af
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs mereHelbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Kastrup En registerbaseret opfølgningsundersøgelse
BILAG 1. PROJEKTBESKRIVELSE Helbredsskader og partikelforurening i Københavns Lufthavn i Kastrup En registerbaseret opfølgningsundersøgelse Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital: Charlotte
Læs mereTeresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen
Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen
Læs mereAkupunkturkursus. Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur - DSEA
Akupunkturkursus Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur - DSEA Akupunktur for læger og sygeplejersker i Almen Praksis - Modul II Formål og indhold Kurset er en direkte fortsættelse af kursus I, og
Læs mereLEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen
10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om rygsmerter
1. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter Strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 indeholder et mål om, at antallet med overbelastning af muskel- og skelet f.eks. ondt i ryggen
Læs mereDen nyeste viden fra forskningen om MSB
Den nyeste viden fra forskningen om MSB Professor Andreas Holtermann, Forsker Charlotte Rasmussen, Ph.D-studerende Kristina Karstad Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Participatorisk ergonomi
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereNakke-skuldersmerter og arbejdsliv
Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske
Læs mereVridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen
1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan
Læs mereVurdering af tunge løft
Vurdering af tunge løft 1. Emne og baggrund Formålet med denne instruks er at understøtte Arbejdstilsynets muligheder for ensartede vurderinger og reaktioner overfor tunge løft. Baggrunden for instruksen
Læs mereKobling af survey og registre i sundhedsforskning
Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og
Læs mereDen Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr
Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes
Læs mereKorrekte arbejdsstillinger og løft
Korrekte arbejdsstillinger og løft Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke hele lovgivningen. Hvis der er behov for at vide præcist hvad lovgivningen i alle detaljer
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereAkupunkturkursus. Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur - DSEA
Akupunkturkursus Dansk Selskab for Evidensbaseret Akupunktur - DSEA Akupunktur for læger og sygeplejersker i Almen Praksis - Modul II Formål og indhold Kurset er en direkte fortsættelse af kursus I, og
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereArbejdsmiljø i landbruget
Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd
Læs mereKnee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported
Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben
Læs mereLændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:
Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet
Læs merePræsentation. At kapitalisere på en problemstilling ATV 03.12.07
Præsentation At kapitalisere på en problemstilling ATV 03.12.07 Current Problems Future Assets Current Problems as Future Assets Kapitaliser på din organisations udfordringer og problemstillinger Lars
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereMSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus
MSB og arbejdsrelaterede belastninger. Overlæge Ole Steen Mortensen Arbejdsmedicinsk afdeling Holbæk Sygehus Plan for indlægget Præsentation Arbejdsmedicin Muskelskelet besvær Arbejdsmiljø og belastninger
Læs merehvis du kommer til skade på jobbet
hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages
Læs mereSådan tackler du kroniske smerter
Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereFiskerens arbejdsmiljøbelastninger
Fiskerens arbejdsmiljøbelastninger og ryglidelser Jens Peter Johansen Arbejdsmedicinsk klinik Aalborg sygehus Århus Universitetshospital arbejdsmedicinsk konference Færøerne 30.april 2004 Ramazzini 1633-1714
Læs mereGisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Computerarbejde og helbred Indledning / baggrund epidemiologi, risikofaktorer, tværfagligt samarbejde, forebygge - helbrede HK fyraftensmøde, København 12. marts 2007 Gisela Sjøgaard Professor i arbejdsfysiologi
Læs mereKroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)
8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Læs mereProjektbeskrivelse for undersøgelsen:
Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i
Læs mereDialogmateriale om forebyggelse muskel- og skeletbesvær. Løft og bæring af tunge byrder
Løft og bæring af tunge byrder Film om tunge løft og bæring Vi har her samlet fem instruktionsfilm, der sætter fokus på løft og bæring af tunge byrder. Filmene giver gode råd om løfteteknik og brug af
Læs mereERGONOMISK DESIGN OG INNOVATION. Arbejdspladser og produkter
ERGONOMISK DESIGN OG INNOVATION Arbejdspladser og produkter AM2008 Lotte Finsen, Cand. Scient., Ph.d.. & arbejdsmiljøkonsulent lofi@alectia.com Jakob U. Christiansen, Cand. Scient.; Udviklingschef juc@alectia.com
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereForebyggelse af muskelskelet-lidelser med fokus på kommunens egne medarbejdere i det nære sundhedsvæsen
P r æ s e n t a t i Charlotte Rasmussen Seniorforsker Forebyggelse af muskelskelet-lidelser med fokus på kommunens egne medarbejdere i det nære sundhedsvæsen Præsentationstitel 2 Hvor mange smerter har
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereForebyggelse af MSB på arbejdspladsen
P r æ s e n t a t i Forebyggelse af MSB på arbejdspladsen Andreas Holtermann, Professor, NFA Andel med smerter flere gange ugentligt eller dagligt Andel (%) 1 Lykkes at reducere andel lønmodtagere med
Læs mereArbejdspladsen som arena til forebyggelse af muskel og skeletbesvær.
Arbejdspladsen som arena til forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Arbejdsmiljøforum Varde Kommune 3. oktober 2017 Mette Korshøj Muskel og skeletbesvær blandt arbejdstagere i Danmark www.arbejdsmiljoidanmark.nfa.dk
Læs mereEffekt af intensiv genoptræning på. Livsstilscenter Brædstrup
Effekt af intensiv genoptræning på Publikationsdato: 4/9-2019 Indsamling af data er sket i 2018 Forfatter: Stian Langgård Jørgensen, fysioterapeut Introduktion Livstilscenter Brædstrup er en afdeling på
Læs mereGør det tunge let - En deltagerinvolverende intervention for bedre brug af hjælpemidler på danske hospitaler
Gør det tunge let - En deltagerinvolverende intervention for bedre brug af hjælpemidler på danske hospitaler AMFF-konference Jan. 2019 Seniorforsker, Markus Due Jakobsen, PhD (mdj@nrcwe.dk) Bevillingsmodtager,
Læs mereFysisk aktivitet og belastning. i arbeide og fritid. Dygnet runt målinger og betydning for helse. Andreas Holtermann, Professor
Fysisk aktivitet og belastning i arbeide og fritid Dygnet runt målinger og betydning for helse Andreas Holtermann, Professor Start-up quiz 1) Er alle former for fysisk aktivitet sundhedsfremmende? [Ja
Læs mereSyddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereBaggrund: - Bekendtgørelse om manuel håndtering. - Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. - Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler.
At-meddelelse Nr. 4.05.2 Oktober 1994 Erstatter: Nr. 4.04.15/Maj 1989 Vurdering af løft Indholdsfortegnelse Baggrund Belastninger ved løft Risiko for skader Vurdering af løft Vægt og rækkeafstand Vurdering
Læs mereAktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd De næste 10-15 minutter Begreber Baggrund
Læs mereEGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR
ENSIDIGT GENTAGET ARBEJDE EGA OG BEVÆGE- APPARATBESVÆR En undersøgelse af forskelle i reaktionsmønstret hos kvinder med ensidigt gentaget arbejde gennem mange år Et bedre arbejdsliv OM DENNE PJECES INDHOLD
Læs mereTransport af passagerer - taxi
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Transport af passagerer - taxi Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering
Læs mereSkovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: Mail:
Skovarbejder! Pas på din krop! Stig Holm Fysioterapeut T: 26 300 544 Mail: sh@amcentret.dk Dagen i dag Ryggens opbygning Kroppens reaktioner på slid eller løft Hvornår er det sundhedsskadeligt at løfte?
Læs mereSPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN
PATIENTVINFORMATION SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN 1 Spinalstenose - rygmarvsforsnævring - er en tilstand, hvor pladsforholdene i rygmarvskanalen er blevet for snævre pga. slidgigt i ryggen. Smerterne kan
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereArbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter. Sammenfatningsrapport 4. april 2011
Arbejdsmiljøundersøgelse blandt praktiserende fysioterapeuter Sammenfatningsrapport 4. april 2011 1. Køn Svarprocent: 99% (N=224) Spørgsmålstype: Vælg en Kvinde 137 61% Mand 87 39% Svar i alt 224 2. Private
Læs mereSMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde
SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor
Læs mere