IRONMIND Veteran. Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen. Christian Taftenberg Jensen for. Viborg Kommune

Transkript

1 Evalueringsrapport omhandlende Veteranindsatsen i Viborg Kommune Christian Taftenberg Jensen for Viborg Kommune & Konsulentfirmaet Christian Jensen I/S

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Abstract Indledning Baggrund Rapportens formål Disposition IRONMIND Veteran. Den teoretiske begrundelse Psykisk resiliens Salutogenese. Sense Of Coherence Det Dobbelte Kram Mental robusthed. Model for Mental Udvikling & Træning; MUT-modellen Krop & Natur Positive følelser Relationer Selvregulering Styrker Kontekst Tænkning & Problemløsning Sammenfatning MUT-modellen Didaktik og metode. Erfaringsbaseret læring Sammenfatning af didaktik og metode Program IRONMIND Veteran Det etiske aspekt Programmet i sin helhed Programmet, begrundelser og beskrivelser af praksis Undervisning før turen til Norge Turen til Norge Undervisning efter turen til Norge Opfølgning Analyse af empiriske data og evaluering De empiriske data Spørgeskema samt interviewundersøgelse Kritik Delkonklusion Opsamling Konklusion Perspektivering Litteraturliste

4 Bilag 1 Liste over TED talks mm Bilag 2. Spørgeskema persontypologitest Bilag 3. Spørgeskema resilienstest

5 1. Abstract I forbindelse med veteranindsatsen i Viborg Kommune har man lavet et forløb IRONMIND- Veteran, som har til formål at styrke trivsel hos veteraner i kommunen. IRONMIND Veteran bygger på et fundament af den nyeste viden indenfor positiv psykologi som er videnskaben der omhandler menneskers trivsel. Programmet er bygget op omkring følgende 6 søjler: 1) Undervisning i Garuda persontypologier og Compeeding Values Framework, organisationskulturer. 2) Kognition og Neuropsykologi. 3) Positiv psykologi, begrebsligørelser i feltet. 4) Psykisk resiliens og styrkelse af det mentale immunforsvar samt præsentation af Model for Mental Udvikling & Træning; MUT-modellen. 5) Vandretur til Norge. 6) Opfølgende samtaler med fokus på vedligeholdelse af den mentale træning. Hovedomdrejningspunktet i IRONMIND Veteran er en Model for Mental Udvikling & Træning; MUT-Modellen. Denne model fungerer som skabelon for den enkeltes mentale træningsprogram og indeholder følgende otte faktorer der har betydning for individets psykiske resiliens: 1. Krop & Natur. 2. Positive følelser. 3. Relationer. 4. Selvregulering. 5. Styrker. 6. Kontekst. 7. Autenticitet. 8. Tænkning & Problemløsning. I forbindelse med forløbet der startede ud med 8 deltagere har 6 deltagere taget en test der er bygget op omkring MUT-Modellen den første dag i forløbet og 4 måneder efter. I forbindelse med den sidste test blev der foretaget et uddybende interview. 5

6 Resultaterne viser at hovedparten af deltagerne efter forløbet oplever at have opnået større trivsel. Dette specielt på baggrund af at have fået større positivt fokus på egen livssituation, er blevet bedre til at gøre ting som skaber positive emotioner, samt en oplevelse af bedre at kunne mestre sit eget liv. 6

7 2. Indledning Efter at man i nyere tid har sendt soldater til missionsområder er det blevet klart at der er behov for at soldaterne, ud over at være i solid fysisk form også skal være i solid psykisk form. I USA ser man dødsfald og et stort antal tilfælde af psykiske mén som følge af udsendelser. I Danmark er tendensen den samme. Dette har bl.a. via medierne skabt fokus på danske veteraner. Langt hovedparten af selvmord blandt veteraner er foretaget af Balkanveteraner. Siden de første udsendelser i starten af 90 erne er man dog blevet markant bedre til at håndtere de hjemvendte veteraner. I forbindelse med arbejdet med rehabilitering af hjemvendte veteraner introduceres IRON- MIND Veteran, et program, som bygger på et teoretisk fundament fra den positive psykologi og har til formål at hjælpe veteraner der befinder sig i spektret mellem behov for behandling af de højt specialiseret tilbud og en normal tilværelse. Når man træner en muskel, bliver den stærkere. Man har i militæret altid haft faget MFT - Militær Fysisk Træning 1, fordi det giver mening at en soldat skal være i god fysisk form, i fredstid såvel som i krigstid. Danmark har fra 1864 til starten af 90 erne ikke nævneværdigt omfang haft soldater i krig eller krigslignende forhold 2, og i forbindelse med disse nutidige udsendelser er det blevet åbenlyst, at en soldat ligeledes har brug for at være i god psykisk form, dette er blevet nødvendiggjort i lyset af erkendelsen af de psykiske mén nogle hjemvendte veteraner får. På den baggrund har jeg gennem mit masterstudie i positiv psykologi udviklet et program, MMT Militær Mental Træning. Det teoretiske fundament hviler på teori fra den positive 1 Tidligere hed det FUT - Fysisk Uddannelse & Træning. 2 Med undtagelse af udsendelser til Cypern mm. 7

8 psykologi og man kan derfor med god ret sige at der her er tale om en positiv psykologisk intervention. Undervejs i udviklingen via forskellige pilotprojekter blev det klart at et sådant program, der oprindeligt er designet som et forebyggende træningsprogram, også har effekt i rehabilitering af veteraner og andre borgergrupper. Det overordnede koncept kaldes IRONMIND. I forbindelse med forskellige brugergrupper, kan programmet blive tilrettet til en specifik målgruppe. I forbindelse med arbejdet med rehabilitering af danske veteraner har vi skabt IRONMIND Veteran. I eftersommeren 2016 gennemførtes i samarbejde med Viborg Kommunes veteranindsats et IRONMIND Veteran forløb. Målgruppen er veteraner, som befinder sig i spektret mellem de højt specialiserede tilbud 3 og en helt normal tilværelse. Målet er at hjælpe veteranen i processen fra det ene stadie til det andet. Undervejs i denne proces vil der være udfordringer som vedrører håndteringen af: - Løbende følgevirkninger foranlediget af udsendelsen. - Fortidige stressende begivenheder eksempelvis opvækstvilkår. - Fremtidige stressende begivenheder, eksempelvis arbejdsløshed, skilsmisse. IRONMIND Veteran har til formål at opbygge den enkeltes psykiske resiliens, således denne bliver bedre til at klare modstand og håndtere egen situation således vedkommende dermed kan gøre sig fri af det offentlige system så hurtigt som muligt. Denne rapport er en beskrivelse af teorien bag dette koncept, en præsentation af interventionen, samt præsentation og analyse af dataindsamling. Analyse og efterfølgende konklusion bygger på kvalitativt såvel som kvantitativ data (mixed method). 3 Dette kan være psykologhjælp eller PTSD klinikken. 8

9 2.1. Baggrund. I USA dør flere soldater, når de kommer hjem fra krig, end i selve krigen (Brown B., 2013). Der er i den forbindelse ikke kun tale om selvmord. En trafikulykke grundet for høj hastighed og måske uforsigtig kørsel, værtshusslagsmål, misbrug af stoffer og/eller alkohol som udløber af en ukontrollerbar følelsesmæssig tilstand, tæller ikke med i denne statistik. Tilstanden skyldes, at hjernen stadig kan være på overarbejde, når man er kommet hjem fra krigen, adrenalinen der gjorde én høj, fordi det var nødvendigt at være i alarmberedskab, gør det svært at skrue ned for tempoet (Corps, 2010; Johansen, 2009). Man kunne argumentere for, at ovenstående de facto også kunne tælle med, om ikke i selvmordsstatistikken, så i hvert fald som en naturlig følgevirkning af en udsendelse til et missionsområde. I Danmark dukker der ind imellem sager op, der involverer veteraner og der bliver udført en del undersøgelser fra Veterancentret i forhold til at monitorere veteraners velbefindende 4. Dette problem er ligeledes erkendt i det amerikanske forsvar (Casey, 2011) og programmet Comprehensive Soldier Fitness, ledet af Martin Seligman, manden der i nyere tid, har sat den positive psykologi på dagsordenen over en bred kam i hele verden, er en konsekvens af denne statistik (Seligman M. F., 2011; Cornum, 2011). Det er dog ikke det eneste resiliensprogram, der eksisterer. US Navy og US Marine Corps benytter programmet Combat and Operationel Stress Control (COSC) (Corps, 2010), hvor bl.a. kendte forskere som Collin McCraty 5 har bidraget med teorien. Det er ikke blot i USA man udvikler mentaltræningsprogrammer, der er flere steder, hvor man forsøger sig med forskellige tiltag. Dokumentationer og beskrivelser er dog vanskeligt tilgængelige, da man af militærstrategiske grunde ikke ønsker at dele viden på dette område (Hertz, 2017). I Danmark har man i nyere tid for alvor sendt soldater i krig eller krigslignende forhold fra starten af 90 erne, hvor krigen på Balkan krævede FN s tilstedeværelse. Med tiden har man 4 Se 5 Ph.d. og Forskningsleder på Institute og HeartMath, Boulder Creek, Californien. Jeg talte med ham omkring dette program på den fjerde verdenskonference omhandlende positiv psykologi i Florida juni 2015, arrangeret af IPPA (International Positive Psychology Association). 9

10 haft forskellige resiliensprogrammer (Johansen, 2009; Lillelund, 2008 ) møntet på at forebygge dels Post Traumatisk Stress og andre psykiske lidelser blandt de hjemvendte soldater, og i særdeleshed mentalt at kunne håndtere det høje stress niveau, man naturligt bliver udsat for på en udsendelse. Skadevirkninger som følge af et forhøjet stressniveau er blevet beskrevet, bl.a. fra forsvaret (Forsvaret, 2011) hvor især Veterancentret er bidragyder til adskillige forskningsprojekter, samt Center for Selvmordsforskning (Zøllner, 2014). Der har været forskellige tiltag i forhold til at skabe et resiliensprogram (Hertz, 2017) og status er lige nu, at man har implementeret ovennævnte COSC program fra US Marine Corps, på dansk kaldet Operativ Stress Kontrol (OSK), som bl.a. består af en lille brochure i A6 størrelse der hedder Lederens fem fokuspunkter. Operativ Stress Kontrol. Programmet er i store træk fokuseret på, at sørge for at soldaten mentalt kan kapere oplevelserne i forbindelse med en udsendelse, samt et værktøj for lederen til at identificere den enkelte soldats stressniveau og dermed spotte faresignaler i forhold til at kunne handle. Man er lige nu i gang med at udvikle et nyt program, hentet fra det canadiske forsvar, dette via et ph.d. projekt af Halfdan Fryd Koot. I rehabilitets behandling findes der adskillige projekter foranlediget af mange forskellige lokale aktører/ildsjæle, dette med mere eller mindre dokumentering af evidens 6. Forsvarets arbejde med at udvikle et resiliensprogram kommer dog ikke de fleste danske veteraner i dag til gavn. Men i takt med at erfaringerne stiger, kan man forestille sig at man ser færre eftervirkninger. Ligesom der er forskel på hvor man har været udsendt, og sågar på hvilket hold, er der helt individuelle forskelligheder, nemlig hvordan den enkelte tackler en hændelse, så må man antage at man med tiden bliver bedre til at forebygge. Den manglende erfaring kan måske læses i tallene omhandlende selvmordsforskning blandt veteraner. De fleste selvmord blandt veteraner er i overvejende grad veteraner som kun har været udsendt til Balkan. 41 ud af 47 selvmord (Zøllner, 2014), er således folk der har været udsendt i 90 erne. Selvom man fra veterancentret forudser en bølge af selvmord blandt veteraner fra hhv Irak og Afganistan udsendelserne, må man sige at der er stor forskel på veteranerne. Man er bl.a. blevet væsentlig bedre til at tage sig af hjemvendte soldater og har også 6 Dette viste sig især tydeligt på Veterankonferencen 2016 Nyborg strand november

11 formuleret og iværksat indsatser, hvilket man ikke har gjort tidligere. 7 Blot det at man i kommunerne har fået fokus på problemet har betydet en del. Der er dog stor forskel på hvordan de enkelte kommuner tackler udfordringen med veteranerne. Efter at have været rundt mange steder i Danmark er det min helt klare overbevisning at Viborg Kommune er førende på feltet. Det forebyggende har været målrettet soldater, der skal sendes ud på mission, da der i Danmark, som i USA er erfaring med at veteraner vender hjem med psykiske skader. Dette har i den senere tid også har fået større bevågenhed fra medierne (Jensen C., 2015), og dermed også affødt opmærksomhed i den politiske arena. Det er her vigtigt at skelne mellem de forskellige arenaer, der er i spil. - Den militære. Med fokus på, at soldaten mentalt er i stand til at modstå et pres under en udsendelse. - Den politiske. Med fokus på at udnytte ressourcerne optimalt mm. - Medierne. Med fokus på nyheder, som ofte handler om ulykker og katastrofer. Det skal i den forbindelse nævnes, at det billede som medierne tegner, ikke nødvendigvis er objektivt, når man ser på tallene i statistikken. Vi er som mennesker mere opmærksomme på det negative i forhold til det positive og der er mere socialt spind i negative fortællinger end i de positive (Kahneman, 2014; Knoop, 2013). Det er derfor i den forbindelse væsentligt at have evidensen på plads. De undersøgelser, der er blevet udarbejdet, viser at folk har taget skade, men at vi generelt klarer os godt i forhold til andre krigsførende nationer (Forsvaret, 2011; Team, 2009; Zøllner, 2014). Der kan argumenteres for at de personer som lider af følgevirkninger af udsendelser i missionsområder, bør dog have en større bevågenhed i forhold til andre udsatte befolkningsgrupper, eftersom det er som følge af en politisk beslutning om at sende folk af sted, også bør være en prioritet at sørge for at soldaterne kommer tilbage til så normal en tilværelse som muligt

12 Stress og udbrændthed er ikke blot et fænomen, der hører til udsendte soldater. En artikel fra Politiken pointerer, at næsten halvdelen af de offentlige ansatte og dermed også ansatte i forsvaret, ofte føler sig stressede på arbejdet (Højbjerg, 2016). Ifølge Stressforeningen har danskere stort set symptomer på alvorlig stress hver dag, der dør 1400 danskere hvert år af stress, og det koster os 14 mia. kr. om året i form af sygefravær, tidlig død, og udgifter til sundhedsvæsnet (Stressforeningen, 2016). Et resiliensprogram der har til formål at rehabilitere veteraner, kan derfor have gavnlig effekt på en bredere målgruppe, nemlig andre med lignende udfordringer. Dette er en vigtig pointe, da det nok er en udsendelse som soldat der har haft indflydelse på en veteran, men at der måske er andre problematikker i tilværelsen der fylder. Tallene fra rapporten fra Center for Selvmordsforskning (Zøllner, 2014) viser, at der blandt de soldater, der har været udsendt i perioden , har været 298 soldater, der tilsammen har forsøgt at begå selvmord i alt 383 gange. Rapporten fortæller at 36,2 % af førstegangsforsøgene var før første udsendelse. (Zøllner, 2014, s ). Dette viser at nogle veteraner har haft et dårligt udgangspunkt i forhold til at kunne håndtere eventuelle traumatiske hændelser. I denne sammenhæng har en højtstående officer, som ønsker at være anonym i et interview udtalt følgende: Da vi sendte flest soldater til Afghanistan, vidste vi at nogle af dem ikke var mentalt stærke nok, men der var ikke flere at tage af. 8 Der er to opmærksomhedspunkter i dette citat. Det ene er at politikkerne ikke har overblik over hvor mange soldater man reelt råder over som rent faktisk er mentalt stærke nok til på forsvarlig vis at sende af sted i krig eller krigslignende. Omvendt forholder man sig ikke til dette rent militært, her løser man øjensynligt en opgave og udfører en ordre uanset de menneskelige omkostninger det måtte have. Yderligere er det en selvfølgelighed, som vil blive belyst senere, at man ikke kan forvente at sende folk i krig eller krigslignende tilstande og samtidig helt undgå psykiske mén, ligesom det kan være svært at screene ordentligt i forhold til soldater der er opsatte på at blive sendt ud, men ikke er mentalt rustede til det. 8 Frit fra hukommelsen. 12

13 Man må derfor antage at der fremadrettet vil være brug for en indsats som IRONMIND Veteran på trods af alle gode foranstaltninger. Jeg planlagde og gennemførte i forbindelse med min masteruddannelse i positiv psykologi i december 2015 en intervention for en gruppe veteraner, nogle med psykiske skader andre uden, nogle var tjenestegørende, andre havde forladt forsvaret. Intentionen med den intervention var ikke at udøve behandling i forhold til de, der havde skader, men at undersøge, via mundtlige evalueringer om IRONMIND Veteran i almindelighed og Model for Mental Udvikling & Træning; MUT-modellen 9 i særdeleshed, kunne bruges som indikator på, hvad de, der ikke havde skader, gjorde bedre end andre, mens de med skader ud fra modellen kunne identificere nogle huller, som kunne være blevet trænet forlods. Dette skulle kvalificere mine argumenter for overhovedet at lave et program. Jeg fik en mail fra en veteran, som var inviteret med til denne intervention, og han summerede godt op hvad intentionen var. Han skrev følgende: Jeg knækkede ikke - men trak derimod en masse viden og læring med mig videre i mit liv. Andre omkring mig gjorde det stik modsatte... Men, var jeg så blot heldig?!? Hvorfor kunne jeg fordøje det vi så og gjorde, når ham ved siden af mig gik i stykker?!? - Det spørgsmål har jeg stillet mig selv mere end gange. Har ikke noget endegyldigt svar. Efter gennemførelsen af min intervention modtog jeg en mail fra én af deltagerne som led af psykiske mén. Vedkommende skrev følgende: Hej Christian Jeg vil bare give en lille tilbagemelding på kurset. Jeg følte idag, at skabelonen til mit indre puslespil, langt om længe er blevet fundet, men jeg aner ikke om jeg skal grine eller græde. Mit tankemønster fortæller mig at jeg skal ærge mig over at der skulle gå år, før nogen havde en rebstige som rent faktisk var lang nok til at nå 9 MUT Modellen bliver gennemgået og forklaret i kapitel 5. 13

14 mig, når jeg røg ned i et sort hul. Men nu føler jeg faktisk, for første gang, at jeg kan se lyset ovenover mit hoved, og langt om længe kan jeg rent faktisk SE og NÅ den rebstige som jeg i så mange år har famlet efter, for at komme op af hullet igen... og for det vil jeg gerne sige dig TAK. Jeg ved at jeg stadigvæk har lang vej endnu, og jeg kan frygte at jeg ikke bruger rebstigen korrekt, men jeg ved også, at jeg nok skal lære det, for det har jeg besluttet mig for! Og selvom jeg skulle ryge et par trin ned igen, undervejs, så skal jeg nok klare det! Jeg var brugt idag, og der går nok nogle dage endnu, før jeg egentlig fatter hvad der er sket, og hvad det reelt er jeg skal arbejde med. Men idag var første gang, jeg faktisk kunne se en sammenhæng i, hvorfor mit sind er som det er, og det er en sejr i sig selv. Håber du forstår hvad jeg mener... Og tak fordi du talte i et sprog som jeg forstod! Ovenstående blev en direkte anledning til at jeg indledte et arbejde med at videre udvikle IRONMIND i rehabiliteringsøjemed og ikke blot som forebyggende foranstaltning. Der ud over ansporede det mig i forhold til et fokus på selve det metodiske i interventionen; jeg talte et sprog, veteranen forstod, og ikke mindst MUT-modellens relevans, her refereret til som rebstigen. I dette ligger et ønske om ikke at akademisere indholdet i interventionen, hvilket fordrer et fokus på den didaktiske metode i interventionen Rapportens formål Denne rapport har til hensigt at opgøre resultaterne af interventionen med programmet kaldet IRONMIND Veteran som en del af veteranindsatsen i Viborg Kommune. De overordnede formål er: - Modellen for Mental Udvikling & Træning - MUT modellen og den dertilhørende tests tilstrækkelighed i forhold til at måle forbedringer i den enkelte veterans mentale mindset. - Indholdets relevans set ud fra den enkelte veterans synsvinkel. 14

15 - Effekten af interventionen efter ca. 4 måneder. Set ud fra en kontekst der handler om at skabe en forbedring i den enkeltes tilværelse og dermed en hurtigere vej ud af systemet. 15

16 3. Disposition. I forhold til indsatsen finder jeg det væsentligt at gennemgå relevant teori omhandlende psykisk resiliens. Jeg vil tage udgangspunkt i APA s 10 definition af resiliens, samt forskning omhandlende kendetegn ved den resiliente fænotype. Herefter vil Aaron Antonovskis begreber om salutogenese og Sense Of Coherens blive præsenteret som en udvidelse af resiliens begrebet. Dels hans egen forståelse, dels bl.a. Peter Thybo, der indarbejder Antonovskis begreber i en udvidet model kaldet Det Dobbelte KRAM. Ud fra disse teoretiske afsæt vil der blive præsenteret en model for Mental Udvikling & Træning, MUT modellen. Denne model har til formål at samle viden om hvilke faktorer som teorien omhandlende psykisk resiliens beskriver som værende betydningsfulde, samt fungere som en træningsguide til styrkelse af den psykiske resiliens. Faktorerne bliver yderligere undersøgt via den forskningslitteratur og evidens som eksisterer på feltet indenfor den positive psykologi. Ovenstående indeholder det teoriapparat som understøtter den mentale træning. En anden vigtig pointe er måden hvormed denne teori er tænkt præsenteret i IRONMIND Veteran programmet. Derfor vil det metodiske med afsæt i læringsteori efterfølgende blive gennemgået. Her vil vægten blive lagt på erfaringsbaseret læring 11. Dette fører til en teoretisk og empirisk funderet praksis udmøntet i interventionen der blev foretaget i forbindelse med veteranindsatsen i Viborg Kommune. I forhold til evaluering og indsamling af empirisk data fra IRONMIND Veteran vil følgende tiltag blive præsenteret: - Mundtlig feedback fra deltagere undervejs i forløbet. 10 American Psychological Association. 11 På engelsk experiential learning. 16

17 - Et kvantitativt spørgeskema omhandlende den enkeltes resiliens før interventionen, samt ca. 4 måneder efter til 6 ud af de 7 deltagere. - Et kvalitativt interview med 6 ud af de 7 deltagere. Spørgeskema og interviews vil omhandle følgende: - Uddybning af svarmønsteret på de kvantitative tests. - Den enkeltes udbytte af interventionen. Sidst vil der være en refleksion og vurdering af det teoretiske indholds relevans i forhold til målet, nemlig konceptet IRONMIND Veteran effekt i forhold til at skabe en forandring i tilværelsen for veteraner med henblik på at skabe større trivsel. 17

18 4. IRONMIND Veteran. Den teoretiske begrundelse. I dette kapitel kortlægges resiliensens anatomi. Dette først ved at præsentere hvad der kendetegner den resiliente fænotype dette bl.a. via den amerikanske psykolog forenings (APA) definition af resiliens samt deres beskrivelse af faktorer der har betydning for den enkeltes resiliens. Dernæst præsenteres resiliens begrebet gennem flere forskellige optikker med udgangspunkt i Antonovskys begreb omkring Sense Of Coherens. Denne tænkning udvides med inspiration fra Peter Thybo og hans begreber omkring Det Dobbelte Kram Psykisk resiliens. American Psychological Association, APA definerer psykisk resiliens således: Resilience is the process of adapting well in the face of adversity, trauma, tragedy, threats or significant sources of stress such as family and relationship problems, serious health problems or workplace and financial stressors. It means "bouncing back" from difficult experiences. (American Psychologial Association, 2016) At være resilient betyder ikke, at man ikke oplever op- og nedture i sit liv. Det, at opleve emotionel smerte, er almindeligt, og vejen til resiliens involverer emotionelle svingninger. - Resiliens er noget vi alle har, nogle mere end andre. - Resiliens kan læres/trænes. Den resiliente fænotype er kendetegnet ved følgende træk (Russo, 2012; Fletcher, 2012): - God til at håndtere en variation af stressfaktorer, rangerende fra gentagne daglige krav til betydelige livsbegivenheder. - En tidligere podning betaler sig i forhold håndtering af en stresssituation. 18

19 Altså; Når adaptiv coping med moderate mængder af stress medfører en oplevelse af mestring hos individet, fører det til psykisk resiliens. (Russo, 2012) Når man træner sin resiliens gør man det ved at mængden af modstand skal svare til den aktuelle mentale form hos den enkelte. Er man i en mental dårlig form, skal der ikke meget modstand til, før man, som veteranen benævner det i citatet side 13 knækker. Omvendt vil man være i risiko, selvom man er i god mental form. Man kan blive overbelastet i det tilfælde man møder for meget og vedholdende modstand og derfor ikke har mulighed for at restituere. Alle er dermed i risiko for at bukke under mentalt ved for store mentale udfordringer. Det giver derfor mening, at man træner via et individuelt mentalt træningsprogram. I dette tilfælde er der fokus på rehabilitering af veteraner. Med tallene omkring almindelig stress, som blev præsenteret i indledningen, giver det ligeledes mening at udbrede træningsprogrammet i resiliens til flere borgergrupper eftersom denne stress kan have udgangspunkt et helt andet sted, end hvad der udløser den. Senere i denne rapport bliver det klart at ikke i alle tilfælde af psykiske mén udelukkende kan tilskrives hændelser under en udsendelse. 12 Alle er i risiko for at udvikle psykiske mén. Det er blot et spørgsmål om styrken og mængden af begivenheder som hænder undervejs i livet. Det giver derfor mening at se resiliens i et bredere perspektiv og med fokus på såvel forebyggelse som rehabilitering. Man kan altså træne, men hvilke faktorer er betydende for resiliens? Dette har betydning i forhold til hvad man skal træne. Men hvad er resiliens? APA beskriver endvidere følgende faktorer, der bidrager til resiliens: A combination of factors contributes to resilience. Many studies show that the primary factor in resilience is having caring and supportive relationships within and outside the family. Relationships that create love and trust, provide role models and offer encouragement and reassurance help bolster a person's resilience. Several additional factors are associated with resilience, including: 12 Kapitel

20 The capacity to make realistic plans and take steps to carry them out. A positive view of yourself and confidence in your strengths and abilities. Skills in communication and problem solving. The capacity to manage strong feelings and impulses. Kultur spiller en rolle. Kultur er i denne sammenhæng ikke defineret nærmere, men som teksten indikerer, er der tale om en habituel samt en etnisk vinkel. Developing resilience is a personal journey. People do not all react the same to traumatic and stressful life events. An approach to building resilience that works for one person might not work for another. People use varying strategies. Some variation may reflect cultural differences. A person's culture might have an impact on how he or she communicates feelings and deals with adversity for example, whether and how a person connects with significant others, including extended family members and community resources. With growing cultural diversity, the public has greater access to a number of different approaches to building resilience. 13 (American Psychological Association, 2016) Dette resulterer i at følgende syv faktorer som ifølge APA har betydning for resiliens: - Relationer. (having caring and supportive relationships within and outside the family.) - Positive følelser. (Relationships that create love and trust, provide role models and offer encouragement and reassurance.) - Tænkning og Problemløsning. (The capacity to make realistic plans and take steps to carry them out. Skills in communication and problem solving.) - Autenticitet. (A positive view of yourself.) - Styrker. (confidence in your strengths and abilities.) - Selvregulering. (The capacity to manage strong feelings and impulses.) - Kontekst. (cultural differences.) Resiliens handler om at bounce back. Netop dette burde skabe nogle forestillinger om brugen af ordet robusthed som bliver brugt i almindelighed i litteraturen i såvel resiliensforskningen som i medierne generelt i Danmark. Denne brug kan have en uheldig forståelse af begrebet robusthed. Den Danske Ordbog beskriver ordet robust således: 13 Min fremhævning med kursiv. 20

21 fra latin robustus af egetræ; stærk, afledt af robus, robur egetræ; styrke 14 Den danske betydningsordbog beskriver robusthed med følgende synonymer; hærdet, hårdfør, hårdhudet, sej, slidstærk, solid, stærk og ufølsom. 15 I den forstand hænger ordet robusthed i særlig grad sammen med ordet soldat. Ordbogens beskrivelse af ordet soldat s oprindelse: Fra italiensk soldato, afledt af soldo (soldater) løn, sold, af latin solidus solid, fast (som betegnelse på guldmønt) 16 Robusthed kan altså forstås som et billede på et egetræ med rødderne dybt i jorden, urokkelig i vinden. Mange veteraner passer fint på prædikatet hærdet, hårdfør, hårdhudet, sej, slidstærk, solid, stærk, ufølsom (i forhold til påvirkninger udefra), og når de, som det store egetræ vælter i stormen, giver det en voldsom genlyd og ravage i skoven. Det kan ud fra denne forståelse være derfor man ser eftervirkninger forholdsvis lang tid efter en udsendelse. Specielt soldater gennemgår via deres træning, øvelse i at være robuste i ordets bogstavelige betydning. Man har formået at holde følelserne på afstand, som hvis man holder en badebold under vand. På et tidspunkt, kommer der en reaktion i forbindelse med det levede liv og når først badebolden ryger op af vandet, er det med ekstra kraft og dermed slår den hårdere. At være resilient, svarer det til at være bøjelig i forhold til modstand og tage imod slagene, når de kommer, for efterfølgende at vende styrket tilbage. Derfor giver det god mening at sammenligne det resiliente menneske med et piletræ. Piletræet har evnen til at give efter for vinden og agere fleksibelt, hvor egetræet i højere grad er udsat for vindens luner, og når det falder, så falder det tungt Henning Bergenholtz i samarbejde med Helene Halkjær Jensen under medvirken af Heidi Agerbo, Andreas Bodilsen, Simon Guldager, Claus Kastorp, Emil Nyborg, Jon Nørgaard Poulsen, Kristoffer Ryttersgaard, August Toftgaard Madsen, Kathrine Torp Mikkelsen, Jens Uldum Erlandsen. Database: Richard Almind og Martin Carlsen: Den Danske Betydningsordbog. Odense: Ordbogen.com ( (7. udg.)

22 Der er andre bud på begrebet resiliens, set gennem en positiv psykologisk optik, vil det være relevant at dykke længere ned en salutogenetisk tilgang til resiliens Salutogenese. Sense Of Coherence. Er du sund og rask? Dette spørgsmål er todelt. Man kan nemlig sagtens være sund men ikke rask, rask men ikke sund osv (Kirketerp, 2012; Koushede, 2015; Thybo, 2004; Thybo, 2014). Pointen er, at sundhed og sygdom er to forskellige størrelser, men at man i behandlingssystemet ofte ser det på en anden måde. Én af de teoretikere, som har fokus på denne pointe er Aron Antonovsky, og hans teori er blevet brugt af Statens Institut for Folkesundhed for at sætte fokus på dette aspekt (Koushede, 2015). Ligeledes har Peter Thybo skrevet en del om temaet, inspireret af Antonovsky (Thybo, 2004; Thybo, 2014). Sundhedssystemet har et patogenesisk perspektiv, det vil sige at man er optaget af læren om sygdommen og dets opståen og udvikling. Som en oplægsholder formulerede det på Veterankonferencen i Nyborg 2016: Sundhedssystemet er indrettet efter sygdomme, ikke mennesker. Jeg har selv oplevet det, da jeg skulle have fjernet en visdomstand, da jeg selv var soldat. Tandlægen kom ind til mig i venteværelset, viftende begejstret med et røntgenfoto af min mund, mens han sagde: Det bliver spændende! Den sidder et vanskeligt sted! Derved skabes i systemet et billede af, at det enkelte menneske står ved en flod 17, og målet er via behandling at bygge en bro over floden. Antonovsky bruger modsat et salutogenetisk 17 Livets flod. 22

23 perspektiv 18, hvor perspektivet er, i ægte positiv psykologisk ånd, at have fokus på det sundhedsfremmende. I den forbindelse handler det ikke om at bygge en bro over floden, men om at lære folk at svømme. Dette illustreret ved nedenstående figurer (Koushede, 2015, s ). Fig. 1. Livets Flod. Billedet kan også forklare om de habituelle forskelle vi har. Nogle af os er født, hvor det er let at bunde, og hvor der næsten ingen strøm er, måske har vi ovenikøbet adgang til badevinger. Andre er født, hvor det kan være sværere at bunde, strømmen kan være kraftig, og badevinger skal man lede længe efter. Der kan altid ske noget i vores liv, der øger risikoen for, at vi ender på dybt vand. Det afgørende for, hvorvidt vi går til bunds eller forbliver sunde og raske, er vores evne til at svømme og håndtere den modstand, vi møder på vores vej, blandt andet ved at identificere og udnytte de sundhedsressourcer, vi har til rådighed. Hvis man er en dygtig svømmer med de fornødne ressourcer til rådighed, kan man godt håndtere modstrøm. Omvendt ved vi også, at man kan drukne på få centimeter vand. Det afgørende er vores orientering, læring og evne til at identificere og udnytte relevante ressourcer for at øge chancerne for sundhed og et godt liv. (Koushede, 2015) 18 Saluto = sundhed, genese = opståen, udvikling. 23

24 Antonovsky byder ind med tre faktorer, der understøtter og genopretter vores sundhed (Thybo, 2004; Thybo, 2014), men også kan ses som livslange læringsprocesser (Koushede, 2015). De tre faktorer er følgende: - Begribelighed - Håndterbarhed - Meningsfuldhed Når disse tre faktorer er tilstede, har man en oplevelse/følelse af sammenhæng 19 - Sense of Coherence (SOC). Antonovsky beskriver selv SOC på følgende måde (Antonovsky, 2000): Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller, og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i. (Antonovsky, 2000, s. 20) Fig. 2 Sense Of Cohrence (SOC). 19 I den danske litteratur omhandlende Antonovsky oversætter Sence of Coherens forskelligt med hhv oplevelse og følelse af sammenhæng. Derfor har jeg valgt at benytte den engelske begreb. 24

25 Der er tre komponenter i forbindelse med Sense Of Coherence; Begribelighed, Håndterbarhed og Meningsfuldhed som indgår i en dynamisk sammenhæng, kaldet Sense Of Coherence der bevæger os i et kontinuum mellem sund og usund. For at kunne skabe et overblik over den dynamiske sammenhæng mellem de tre komponenter, sætter Antonovsky dem i et skema, således: Tabel 1. Den dynamiske sammenhæng mellem komponenterne i SOC (Antonovsky, 2000) Når man tolker kombinationerne af komponenterne i de 8 typer, er det især trin 3-6, som er interessante. Dette fordi disse typer er ustabile og derfor fordrer en forandring hos individet. Man ser i type 3 eksempelvis, en kombination af høj begribelighed og mening, men lav oplevelse af håndgribelighed, hvilket vil motivere til at stræbe efter en høj håndgribelighed, illustreret således: Høj B + Lav H + Høj M Høj B + Høj H + Høj M Dermed forklares prædiktionen Pres opad. Vi ser omvendt udtrykt ved prædiktionen Pres nedad, at meningsfuldhed er den vigtigste faktor, da den er bestemmende for, om motivationen går i retning af udvikling eller afvikling. Vi ser det stærkest i type 5, hvor en lav oplevelse af meningsfuldhed vil føre til en bevægelse fra høj til lav i både B og H: Høj B + Høj H + lav M Lav B + Lav H + Lav M 25

26 Antonovsky stiller selv spørgsmålet (Antonovsky, 2000, s. 20) omkring den kombination, han betegner, som den mest interessante af dem alle, nemlig følgende kombination: Han svarer følgende: Lav B + Lav H + Høj M? En sådan person vil ofte udvise et stort livsmod og være dybt engageret i søgen efter forståelse og ressourcer. Der er ikke nogen garanti for succes, men der er en chance. I forhold til IRONMIND Veteran kan man i denne optik sige, at deltagerne skal bibringes teoretiske begreber, have et kort over virkeligheden, ud fra hvilken vedkommende kan navigere og som dermed kan være med til at skabe en højere begribelighed; en forståelse af verden omkring én og de mekanismer, der er i spil i en given situation, i dette tilfælde på et kontinuum af stresspåvirkninger fra almindelig stress via udbrændthed til udvikling af PTSD og andre psykiske lidelser. Dette for at kunne håndtere livets udfordringer bedre end tidligere. I visse tilfælde går man fra at være ubevidst inkompetent i forhold til håndtering af sin egen livssituation til bevidst inkompetent. Håndterbarheden kommer i spil, når den enkelte oplever, at de værktøjer, som bliver givet, er nyttige værktøjer. Et godt billede på dette er beskrivelsen af rebstigen, som den skadede veteran udtrykte det på intervention med veteranerne 20. Håndteringen bevirker at den enkelte bevæger sig fra at være bevidst inkompetent til bevidst kompetent, hvor man i læreprocessen øver de små ting og langsomt øger sværhedsgraden. Håndteringen bliver især tydeligt, når man kropsliggør læreprocessen, som det metodiske fokus stiller skarpt på senere. Meningsfuldheden træder i karakter, når den enkelte oplever at kunne drage nytte af selve konceptet og man bevæger sig videre af sig selv med den mentale træning fordi det giver mening at fortsætte. Her går man i en bevægelse fra bevidst kompetent til ubevidst kompetent, man gør de rigtige ting pr. automatik. 20 Se side

27 4.3. Det Dobbelte Kram. Helbred er hvordan man har det, sundhed er hvordan man tar det. Peter Thybo introducerer på baggrund af Antonovsky begrebet Det Dobbelte Kram. Han introducerer dermed en model, som forklarer sammenhænge og forskelle i feltet mellem sundhed og helbred. Dette med baggrund i det aspekt at sundhedsvæsnet er begyndt at have sygdomsforebyggende kampagner, f.eks angående Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Fig. 3. Det dobbelte KRAM. (Thybo, 2014) De vandrette pile illustrerer en gradsforskel. I helbredsdimensionen antages et biologisk perspektiv, med fokus på diagnoser og behandling. Dette KRAM måler dermed på hvordan man har det og er udbredt inden for sundhedsvæsnet, hvor man har indsatser omkring: - Kost (spis fornuftigt; følg kostrådene) - Rygning (frarådes) - Alkohol (i begrænsede mængder og altid sammen med mad) - Motion (i store mængder) 27

28 Peter Thybo tilføjer yderligere et KRAM i modellen, som omhandler en sundhedsdimension, underforstået sundhed, resiliens og handlekraft. Her handler det om hvordan man tar det 21, afhængigt af graden af oplevelse af sammenhæng 22. Der tages udgangspunkt i følgende faktorer: - Kompetencer personlige positive egenskaber, viden og kundskaber på kognitive, intellektuelle, praktiske og sociale områder. - Relationer i anerkendende sociale og rummelige netværk, f.eks i familien, arbejdslivet, foreningslivet, mellem venner m.v. - Accept af at der er forhold man ikke kan gøre noget ved, og forhold man kan gøre noget ved, og fokusere på sidstnævnte i et ressourceorienteret perspektiv. - Mestring at man magter og kan håndtere livets udfordringer; og hvis man ikke gør, at man magter at søge hjælp. (Thybo, 2014, s. 17) Der skelnes i modellen dermed klart mellem en fysisk del og en mental del, men samtidig pointeres der en sammenhæng. Peter Thybo nævner ligeledes kort naturen betydning: Også aktiviteter i naturen vil kunne have samme positive effekter, hvilket er et område der begynder at være større opmærksomhed omkring i Danmark (Thybo, 2014, s. 15) 21 Peter Thybo spiller på et udtryk af Piet Hein: Helbred er hvordan man har det. Modstandskraft er som man tar det. 22 Sence of Coherence. 28

29 Når alt dette er på plads, åbner Thybo også for et bredere perspektiv. Han konkluderer, at livet er spændt ud mellem vilje og vilkår, hvilket indbefatter faktorer som fysiske, familiære, sociale, kulturelle, politiske, uddannelsesmæssige samt arbejdsmæssige miljøer og vilkår. Dette illustrerer han godt via en figur kaldet Sundhedsbakken, som ser ud som følger: Fig. 4. Sundhedsbakken: Livet er spændt ud mellem vilje og vilkår. Faktorer, der kan påvirke sundhed og helbred peger klart på nødvendigheden af tværgående indsatser. De samme faktorer kan have en positiv og en negativ side (illustreret med den grønne og røde pil i bakken) alt efter om de billedligt talt gør bakken mindre eller mere stejl, og på den måde fremmer eller hæmmer vilkårene individets trivsel. Rygsækken skal illustrere personens mentale sundhed, og jo mere den er fyldt med fx reflekterede (livs)erfaringer, viden, kompetencer, hensigtsmæssige mestringsstrategier m.v., jo bedre er personens resiliens og forudsætninger for at arbejde med sin egen mentale sundhed og fysiske helbred. (Thybo, 2014, s ) Her gøres det helt tydeligt, at måden, hvorpå man tar det, er afhængig af flere faktorer så som habituelle og kontekstuelle faktorer. På den måde er der taget højde for en væsentlig faktor, som blev nævnt i APA s definition af resiliens og som bl.a. Gerd Christensen (Andersen F. Ø., 2012) pointerer i sin kritik af den positive psykologi, nemlig at antagelser i feltet omkring den positive psykologi, der kan tilskrives den socialkonstruktionistiske epistemologi er følgende: - At det ubetinget er op til den enkelte at forme sit liv. 29

30 - At ansvaret (alene) ligger på den enkelte. - At der ses (helt) bort fra materielle/objektive vilkår: sociale, fysiske og psykiske vilkår af faktuel status. Hun stiller selv spørgsmålet om den positive psykologi hermed utilsigtet kan komme til at bidrage til noget, der er i direkte modstrid med tilgangens intentioner, og hvis ja hvordan man så kan undgå, at det bliver konsekvensen. 23 Denne grundantagelse hviler i på en fejlfortolkning af den positive psykologi. På konferencer 24, har flere af topforskerne i feltet pointeret at de tre antagelser er direkte kontraproduktive i forhold til oplevelsen af trivsel og at teorien og forskningen omhandlende den positive psykologi viser et mere nuanceret billede af hvad der gør at mennesker oplever trivsel. Peter Thybo har også et godt argument i forhold til denne kritik, idet han pointerer det habituelle aspekt. APA bringer det ligeledes i spil i deres definition, dog mindre eksplicit. Man kan ikke se bort fra disse væsentlige faktorer, på trods af, at det ligger inden for kategorien hvordan man tar det, hvilket er en del af den mental resiliens, individet kan træne. De faktorer, der ligger i selve bakken på figuren, illustrerer hvilke faktorer, der bør regnes med, når man skal udarbejde en resiliensmodel. Set i relation til begrebet omkring Sense Of Coherence, så kan det ses som en overordnet ramme ud fra hvilken, man kan bevæge sig længere ind i det positiv psykologiske felt og dermed udforme en model for psykisk resiliens og et nyttigt mentaltræningsprogram. Sammenfattende har APA s definition og beskrivelse af faktorer i forhold til resiliens genklang i Peter Thybos beskrivelser af Det Dobbelte KRAM, hvor han dog i forhold til de syv faktorer tilføjer en kropslig tilgang samt mere eksplicit pointerer det habituelle som en faktor. Han nævner kort naturen som en faktor der er værd at bringe i spil. Dette kan man nævne i særdeleshed i forhold til veteraner, da naturen har en særlig betydning for dette segment. (Poulsen, 2015; Gelkopf, 2013) 23 Disse refleksioner og kritikpunkter satte hun op på DPU i Emdrup under præsentationen af Andersen F.Ø (2012). 24 Den europæiske konference i Anger 2016 og verdenskonferencen i Montréal 2017 blev det nævnt fra flere key note speakers, især Barbarba Fredericson og Sonja Lurbumirsky har været specifikke omkring det. 30

31 Billedet af en model med forskellige faktorer der har betydning for resiliens tegner sig ved en sammenstilling af APA s definitioner og beskrivelser af resiliens sammenholdt med Peter Thybo s dobbelte KRAM. Disse faktorer er: 1. Krop & Natur. 2. Positive følelser. 3. Relationer. 4. Selvregulering. 5. Styrker. 6. Kontekst. 7. Autenticitet. 8. Tænkning & Problemløsning. En yderligere undersøgelse af disse otte faktorer, hvor en uddybning af de teoretiske begrundelser underbygger faktorerne er derfor nødvendig. I næste kapitel præsenteres, begrundes og beskrives derfor model for Mental Udvikling & Træning MUT- modellen. 31

32 5. Mental robusthed. Model for Mental Udvikling & Træning; MUT-modellen. Efter beskrivelse og analyse af resiliensbegrebet via den amerikanske psykolog forening og Antonovskys salotogenesiske tilgang til sundhed samt med inddragelse af Det Dobbelte KRAM inspireret af Peter Thybo præsenteres de otte faktorer i en model for Mental Udvikling & Træning; MUT-Modellen. Denne model har til formål at sætte rammerne for et individuelt mentaltræningsprogram, som er hovedomdrejningspunktet for IRONMIND Veteran. MUT-Modellens otte faktorer bliver gennemgået og underbygget yderligere med eksempler på evidens, samt nogle enkelte øvelser der underbygger de pågældende faktorer. Sidste kapitel kredsede om otte faktorer som har betydning for den psykiske resiliens. Disse faktorer er: 1. Krop & Natur. 2. Positive følelser. 3. Relationer. 4. Selvregulering. 5. Styrker. 6. Kontekst. 7. Autenticitet. 8. Tænkning & Problemløsning. Med udgangspunkt i forskningen på området kan man, som det blev beskrevet tidligere 25 at man kan træne sin resiliens. Derfor er de otte faktorer en rettesnor i forhold hvad det 25 Side 18 32

33 kunne give mening at træne, hvis der tages udgangspunkt i teorien fra hhv. APA s definitioner og teorien fra Antonovsky, viderefortolkningen af Peter Thybo. Dette kan sættes op i en simpel model, der kan virke som udgangspunkt for en træningsmodel. Modellen har derfor betegnelsen Model for Mental Udvikling & Træning; MUT - modellen. Fig. 5. Model for Mental Udvikling & Træning; MUT-modellen. 26 Modellen omhandler 8 faktorer, som er i spil, når man skal enten udvikle mere resiliens, eller fastholde niveauet. De 8 faktorer er indbyrdes forbundne. Man kan træne sin mentale 26 Modellen har ændret grafisk udtryk siden afviklingen af forløbet. Tegningen er illustreret af Sophie Ivara Vinther Andersen 33

34 resiliens, både alene, og i fællesskab med sit team, sin enhed, organisation, partner osv. Formålet med modellen er at skabe et grafisk overblik over både den teoretiske viden, og konkrete adfærdsanvisninger, der ligger bag de otte faktorer, og som er fremmende for den psykiske resiliens. Man kan ligeledes bruge modellen som et redskab til at skabe sit eget individuelle mentale fitness træningsprogram. Sidst er modellen udgangspunkt for en test som måler den enkeltes resiliensniveau på en skala fra En større forståelse af de otte faktorer kræver en dybere undersøgelse af de teorier som ligger bag. I kapitel 4 blev teorien omhandlende resiliens gennemgået, via MUT-modellen er det muligt at bevæge sig endnu et skridt dybere i de otte faktorer som resiliens indeholder via den dokumentation og forskning som ligger bag. Ved hver faktor beskrives noget af den evidens baserede viden som findes på feltet. Vil man læse mere om hver enkelt faktor vil henvisningerne være nyttige. Sidst ved hvert afsnit er en kort guide til hvordan man konkret kan træne denne faktor. 5.1 Krop & Natur. Vi ved at den mad, vi indtager, har betydning for den krop, vi har (Nørretranders, 2005). Vi ved også, at fysisk aktivitet/kropslig udfoldelse hænger nøje sammen med det mentale niveau (Caddick, 2014; Babson, 2015), både når man taler psykisk trivsel som helhed (Knoop, 2013; Seligman M., 2011; Frederickson B. L., 2013), men også i forhold til de signalstoffer, som bliver frigjort i hjernen (Hart, 2010; Hefferon, 2013). Dette indgår, som nævnt tidligere som væsentlige faktorer inden for sundhedssystemet illustreret via KRAM (Thybo, 2014). Kropslig udfoldelse resulterer i afgivelse af neurotransmittere, der har en positiv effekt i kroppen 27. Øget kropslig udfoldelse giver øget kropsbevidsthed, som igen giver en øget bevidsthed på sig selv som menneske. Dette kan ligeledes øves via meditation (Davidson, 2015; Lyhne J., 2010). Graden af kropsbevidsthed spiller ligeledes en rolle, for faktoren Selvregulering (kap. 5.4). Et fokus på den fysiske krop er en styrkende faktor i forhold til den psykiske resiliens. Netop her bevæger vi os på et kontinuum mellem sund og usund, og ikke mellem rask og syg. 27 Eksempelvis Dopamin, Oxytocin, Serotonin. 34

35 Naturen ved vi, har en positiv effekt på den menneskelige psyke (Gelkopf, 2013; Poulsen, 2015), idet vi som mennesker har en samhørighed i forhold til naturen (Bischoff, 2012; Hansen, 2005). Samhørigheden med naturen giver en forståelse af individets egen placering i livets cyklus, forståelsen af liv og død (Ottosson J., 2007; Ottosson J. G., 2008; Skytte, 2013). Peter Thybo nævner det kort (Thybo, 2014, s. 15; Skytte, 2013). Spiritualitet er en fremmende faktor i forhold til psykisk resiliens (Seligman M., 2011, s ). Spiritualitet og natur hænger ofte sammen. Spiritualitet er at erkende, at der findes noget, der er større end os selv, eksempelvis det at kunne nyde en smuk solopgang (Seligman M., 2011; Lyubomirsky, 2008, s ). Mennesket er natur, så forstår man naturen, forstår man sig selv. I denne sammenhæng forstår man sig selv som en del af noget større. Eksempler på at træne faktoren Krop & Natur. - Spis sundt og varieret. o Tænk over hvad du spiser, fordelingen af mad på tallerkenen efter Y-modellen er et godt udgangspunkt. 2/5 grønsager, 2/5 brød, kartofter, ris eller pasta, 1/5 kød, fjerkræ, æg, fisk, ost og fedtstof Bevæg dig. o Brug trappen. o 30 minutters bevægelse dagligt. o Undgå at overtræne. o Læg træning/bevægelse ind i din daglige plan. - Ophold dig gerne i naturen. o Havearbejde er at være i naturen. o Gå ture i skoven, ved stranden, på marken. o Omgiv dig med grønne planter i dit hjem

36 5.2. Positive følelser. Når vi har en oplevelse af FLOW 29, fyldes vi med positive emotioner (Andersen F. Ø., 2013). De positive følelser kan findes i relationerne (Kap 5.3) med andre (Frederickson B. L., 2013; Frederickson B., 2010), samt i styrkerne (kap 5.5) og binder sig derfor til disse faktorer i modellen. Det at bringe flere positivitetsbias ind i tilværelsen er beskrevet som fremmende faktorer for psykisk resiliens (Lyubomirsky, 2014; Lyubomirsky, 2008; Seligman M., 2011; Frederickson B., 2010). FLOW og positive emotioner er forbundne. Det er vigtigt at bringe begrebet om FLOW ind i modellen, som et mål eksempelvis i aktiviteter, i samtaler med fokuspersoner nævnes det ofte, at når man er stresset, så er noget af det første, man undlader at gøre, aktiviteter, der tanker batterierne op. Men de positive emotioner er langt mere end FLOW begrebet. Det at øge fokus på de positive hændelser som opstår i løbet af en dag er med til at fastholde mængden af positivitetsbias. Positivitetsbias er sjældent noget som er fraværende i tilværelsen, men derimod noget man ikke har fokus på. En metode til at træne opdagelsen af positivitetsbias kan omhandle at skrive en positiv dagbog eller et taknemmelighedsbrev (Seligman M., 2011). Kompassionstræning (Nørretranders, 2013), bl.a. som at have fokus på, hvor man kan gøre en lille forskel for en anden, og dermed skabe flere micro-momenter af positivitetsresonans (Frederickson B. L., 2013). Et bevidst fokus på søgen efter positive undtagelser. Dette er én af grundstenene i den positive psykologi; skabelsen af positivitetsbias. 29 (Andersen F. Ø., 2012, s. 29): (Flow er) en fornemmelse af, at ens færdigheder står i passende forhold til de foreliggende udfordringer i et målrettet handlingssystem, der afgiver tydelige signaler om, hvor godt man klarer opgaven. Koncentrationen er så intens, at der ikke er nogen opmærksomhed tilovers til at tænke på noget uvedkommende eller bekymre sig om problemer. Bevidstheden forsvinder, og tidsfornemmelsen ændres (Csikszentmihalyi, 2008). Flow er en positiv, koncentrationskrævende fordybelsestilstand, hvor al opmærksomhed er fuldstændig fokuseret og fastholdt på en bestemt aktivitet, i kortere eller længere tid, og hvor tidsfornemmelsen forsvinder. Det skal understreges, at der ( ) er tale om stor variation i oplevelsen af fænomenet, der også kan forekomme i forbindelse med et utal af forskellige former for aktiviteter. Alle medfører dog en positiv fornemmelse af koncentration og fordybelse og samtidig et tab af selv- og tidsfornemmelse. (Andersen, 2006) 36

37 2013) 30 Hvis ikke vi gør noget aktivt for at få det godt, får vi det automatisk skidt! (Knoop, Vi er via evolutionen kodet således, at det er en større fordel at være god til at have det skidt, end til at have det godt (Frederickson B., 2010; Knoop, 2013; Lyubomirsky, 2008). Dette fordi urmenneskelivet i udgangspunktet var fattigt, elendigt, brutalt og kort. Urmennesket levede i konstant angst, med fare for en voldsom død. Vi er med andre ord podet til at være gode til at have det mentalt dårligt mere end det modsatte. (Kahneman, 2014; Knoop, 2013) Ligeledes kan man sige at ondt gør mere ondt end godt gør godt. Vi er som udgangspunkt podede til at holde øje og have mere energi rettet imod det som ikke fungerer. Nogle mener, at tilstedeværelsen af positivitetsbias skal ses som en naturlig mental modreaktion i lys af at holde den psykiske mekanisme i live, er et biprodukt af bevidstheden om at vi skal dø (Hefferon, 2013). Derfor er det en væsentlig pointe at have fokus på at skabe positive emotioner, for dermed at styrke den psykiske resiliens. Eksempler på at træne faktoren Positive følelser. - Skriv en positiv dagbog. o Når man siger godnat til sin partner eller sine børn. Så reflekter sammen om hvilke gode begivenheder man har været udsat for i løbet af dagen. Øvelsen hedder Tre gode ting - Praktiser taknemmelighed. o Skriv et taknemmelighedsbrev til en person som har betydet noget for dig. Byd dig selv på kaffe og læs brevet op for vedkommende. o Gør opmærksom på det, når nogen gør noget for dig som du synes er rart. - Gør det positive i tilværelsen mere synligt. o Smil til folk du passerer på din vej. o Tal med de andre i indkøbskøen. o Del en positiv tanke ved at udtale den. Det kan være en person har en trøje på du synes er pæn; sig det til vedkommende. - Gør ting der lader dine batterier op. 30 Taget fra undervisningen på masterstudiet i Positiv psykologi, dias fra Hans Henrik Knoop, men formuleret anderledes i hæftet der er henvist til. 37

38 o LEGO, brætspil, synge i kor? - Opsøg positive øjeblikke, undgå de negative. o Se standup eller andet du kan grine af i stedet for crash-videoer. o Undgå at se nyheder inden du skal sove. o Dyrk din ynglings vittighedstegner Relationer. Relationerne til familie, venner, tætte såvel som bekendte eller netværk har betydning for den mentale state of mind. Når man kigger på veteraner, er det ikke altid de pårørende, der er de bedste relationer i forhold til styrkelsen af resiliens (Forsvaret, 2011; Zøllner, 2014). Man taler om livslange relationer vidner til livet, og til andre der deler narrativer 31 med én (Forsvaret, 2011; Zøllner, 2014). I det tætte forhold til relationer, ligger betydningen i det, at man har oplevet det samme, men også, at man kender personen indgående uden dog måske at have oplevet det samme (Masten, 2001; Ungar, 2008; Wright, 2013), og i det at have været intime sammen (Frederickson B. L., 2013). På det mere brede bekendtskabsmæssige niveau handler resiliens om at have en bred kreds af mennesker, man kan opsøge og bede om hjælp til en given problemstilling. Positivitetsbias betyder, at man åbner sig i forhold til sociale relationer (Frederickson B., 2010; Knoop, 2013; Lyubomirsky, 2014; Lyubomirsky, 2008; Seligman M., 2011). Der er begrænsninger i forhold til oplevelsen af lykke, når man ser på økonomi eller sociosociale forhold, hvorimod dette ikke er gældende for relationer (Lyubomirsky, 2014). Der er en skelnen mellem tætte relationer, vidnerne til livet og en stor bekendtskabskreds. Alle dele er vigtige, men i denne sammenhæng også evnen til at gøre brug af sit netværk, at turde spørge om hjælp. Dermed er der en forbindelse til faktoren Autenticitet (kap 5.7), det at gøre sig sårbar, samt til faktoren Tænkning & Problemløsning (kap 5.8). Det er ligeledes vigtigt at pointere at ensomhed kun er skadeligt i det tilfælde der er tale om ufrivillig ensomhed (Lyubomirsky, 2008; Lyubomirsky, 2014; Seligman M., 2011). Evnen til at skabe 31 Fortællinger, historie, livsbegivenheder. 38

39 gode og tætte relationer til andre er altså en signifikant faktor. Martin Seligman 32 bruger en model til at illustrere, hvordan man skaber en god relation til et andet menneske. Fig 6. Relationer. Man kan reagere hhv negativt og positivt på den vertikale vektor i modellen og hhv passivt og aktivt på den horisontale vektor. Hvis man skal styrke en relation og dermed sin egen psykiske resiliens, skal man forholde sig positivt aktivt, eksempelvis gå nysgerrigt og lyttende ind i samtalen, være op bakkende og undersøgende i forhold til, hvilke styrker der blevet brugt for at opnå et givet mål. Det som her er væsentligt er en øvelse i empati. Man kan dermed anskue det at dyrke en relation som at gode relation ikke blot virker som et sikkerhedsnet, der griber én, når man falder. Ved at være positiv/aktiv i relationen kan man fungere som en trampolin, der gør den anden i stand til at hoppe højere. Eksempler på at træne faktoren Relationer. - Vær nærværende. o Læg avisen, læg telefonen, se på folk når de taler til dig. - Vær nysgerrigt undersøgende. 32 Givet af Seligman selv på en forelæsning omhandlende PERMA, København den 23. januar 2017 samt i Australien Forskningen er oprindelig udført af Shelly Gable, University of California Santa Barbara og præsenteret bl.a. ved den 5. verdenskonference i positiv psykologi i Montréal juli Jeg har omskrevet begreberne i denne model. 39

40 o Vær interesseret i den anden og forsøg at være undersøgende og ikkedømmende i forhold til den andens tanker og handlinger. o Når du taler med en person for første gang, forsøg at finde en fællesnævner. Det kan være fællesbekendte, fælles interesser mv. - Omkring hjælp. o Øv dig i at være hjælpsom også i de små ting, hold døren. o Øv dig i at bede om hjælp. Hvis du har et dilemma eller et problem du ikke selv kan se en løsning på, så spørg. Det kan være små ting som ikke at kunne huske navnet på en film, til at få et lift fra den ene ende af landet til den anden. o Når du har et problem, så øv dig i at tænke, hvem i din omgangskreds der kan hjælpe dig med at løse det Selvregulering. Selvregulering er todelt og handler om selvregulering i forhold til kroppen, det at spise og sove nok og rigtigt. Her menes der selvregulering på et fysisk niveau (Lyubomirsky, 2008; Seligman M., 2011). Selvregulering handler også om at være i sync med sig selv (Oestrich, 2010; Lyubomirsky, 2008), altså på et psykisk niveau; er man i stand til at by passe signalerne fra krybdyrhjernen og holde hovedet koldt i pressede situationer? (Barkey, 2001; Fredens, 2011; Hart, 2010). I samme forbindelse skaber en forståelse af Kahnemans begreber om system 1 og system 2, der forbinder sandsynligheder med grundlæggende antagelser, eller at skabe et mindre gab mellem det erindrende selv og det oplevede selv (Kahneman, 2014) en indsigt i at man ikke altid kan regne med de indskydelser hjernen præsenterer for een. Dette har forbindelse til faktoren Tænkning & Problemløsning (kap 5.8). Ligeledes handler det om at kunne se mening med det, man gør (Antonovsky, 2000; Forsvaret, 2011; Koushede, 2015). Dette kan opnås gennem opmærksomhedstræning og mindfulness hvor man kan øge sin selvregulering og dermed den psykiske resiliens (Nørretranders, 2013; Davidson, 2015). En vigtig pointe her er, at øver man sin selvregulering bl.a via mindfulness, vil man komme i tættere kontakt med sine følelser. Heraf betegnelsen at være i sync med sig selv. Kan man mærke sig selv og sine følelser og forholde sig til dem udefra uden at de tager ejerskab. 40

41 Selvregulering på det fysiske plan hænger sammen med faktoren Krop & Natur (kap 5.1), hvor krop her dækker over, om man spiser sundt, i Selvregulering handler det mere om at spise regelmæssigt. Når man er stresset har nogle tendens til at springe over frokosten, udskyde toilet besøg mv. Der er naturligvis et overlap i og med, man sagtens kunne argumentere for at det at spise sundt ligeledes handler om selvregulering. Man overhører med andre ord kroppens signaler. Dette er noget man specielt øver som soldat, hvilket kan have en negativ virkning, i forhold til at komme hjem netop her er det essentielt at forstå forskellen mellem at være robust og resilient. Som soldat lærer man at være robust men ikke resilient. Eksempler på at træne faktoren Selvregulering. - Praktiser mindfulness. o Start evt med en åndedrætsøvelse eller en bodyscan. - Vær nærværende i din egen krop. o Vent med at tage beslutninger, hvis du oplever at følelserne er i spil. o Når du vil svare på en sms, svare tilbage på en mail, en bemærkning eller lignende, så skriv dit svar ned, men vent med at sende noget tilbage, før du har sovet. Læs dit svar dagen efter og ret det evt til. o Når du dyrker motion, går eller løber en tur, svømmer, øv dig på at mærke efter i din krop. Mærk efter hvordan vinden påvirker din hud, foden der berører sten eller rødder, asfalt eller græsset, hvordan din hånd bevæger sig gennem vandet og forsøger at få fat i så meget vand som muligt. - Beskriv følelser. o Når du oplever at dine følelser er i spil, så forsøg at placere dem i kroppen, hvor er følelsen? o Sæt dig et sted, hvor der er mange mennesker, en cafe eller lignende. Observer menneskerne omkring dig. Øv dig på at fornemme hvilke følelser disse personer udtrykker i øjeblikket. - Gå på toilettet når din krop siger du skal. o Og når du er der, så gør det færdigt. - Spis når du er sulten. 41

42 o Undgå eksempelvis at springe frokosten over, du risikerer at spise kage senere. - Sov tilstrækkeligt o Reglen er at man skal sove mindst 7 timer hver nat. Nogle behøver mere andre mindre. o Hvis du ikke kan sove så opsøg din læge eller en søvnekspert Styrker. Litteraturen beskriver, at kender man sine karakterstyrker, her underforstået de 24 karakterstyrker som de er beskrevet (Peterson C. &., 2004) og brugt i VIA Institute on Character 33, så kan man lettere udnytte dem og skabe mere FLOW i tilværelsen og dermed ligeledes skabe positive emotioner (kap 5.2) (Andersen F. Ø., 2013; Frederickson B., 2010; Lyubomirsky, 2014; Lyubomirsky, 2008; Seligman M., 2011). Styrkerne kan også være en medspiller i forhold til styrkelse af relationer (kap 5.3) (Frederickson B. L., 2013). Det, at kende hinandens styrker, betyder, at man kan arbejde på at gøre hinanden bedre, hvilket igen styrker relationen til andre. Yderligere kan en afklaring omkring styrkerne, som de findes i en VIA Pro Karakterstyrke Profilrapporten hjælpe fokuspersonen og teamet til at bygge et stillads op, der forebygger fremtidige kriser. Især her kan man arbejde med hvordan man bruger styrkerne optimalt, hvornår overforbruger man sin styrke og hvornår underforbruger man den? Styrkerne er essentielle i forhold til at arbejde med psykisk resiliens og disse to begreber bliver ofte kædet sammen (Bab, 2015). Dog når man ser på MUT-modellen, der netop viser flere betydende faktorer for den psykiske resiliens, ville det være en forsimplet tilgang kun at fokusere på styrkerne. Dog er de signifikante i forhold til, at styrke den psykiske resiliens og derfor en essentiel faktor i den personlige mentale udvikling og træning, hvilket vises ved at alle andre faktorer kan der arbejdes med ud fra en styrkebaseret tilgang. En anden måde at arbejde med styrker på, ud over VIA styrkerne, er at benytte teorien omhandlende typologier. Forsvaret benytter sig af et værktøj kaldet Garuda (Havaleschka,

43 2015; Jensen C., 2013). Derudover er Garudas persontypologier direkte overførbare i forhold til beskrivelsen af organisationskulturene, som de fremstilles i teorien omkring Competing Values Leadership, der er beskrevet i kapitel 5.6 vedrørende faktoren Kontekst. Fig. 7 Garuda typologierne via Fokusprofilen som grafisk fremstilling. De fire typologier som de fremstår i forbindelse med værktøjet Fokusprofilen (Jensen C., 2013; Havaleschka, 2015). Ordene, der danner en kvart cirkel i hvert kvadrat, er betegnede for den pågældende type. Typologierne er vigtige, da de danner et fundament, hvorpå man hurtigt kan skabe begribelighed jvf teorien omkring Sense Of Coherence. Man kan via en Garuda optik skabe forståelse for dels egne handle- og tænkemønstre, samtidig med at man kan se andres tilgang til samme. På den måde styrkes indsigten i at skabe gode relationer, da resultatet vil være en større rummelighed, dels i forhold til sig selv, men også i forhold til andre. En kombination af viden hentet fra en typologitest (i dette tilfælde Garudas Fokusprofil) og en styrketest (i dette tilfælde VIA styrkerne) giver en større selvindsigt og har indflydelse på følgende faktorer: - Positive følelser (kap 5.2), da denne selvindsigt giver mulighed for en genvej via bl.a FLOW til positive følelser. - Relationer (kap 5.3), da selvindsigten i kombination med viden om typologierne og styrkerne giver en indsigt i andres styrker og præferencer. På denne måde kan man aktivt styrke relationer, i og med indsigten giver mulighed for at kunne forstå og rumme den anden. - Selvregulering (kap 5.4), da indsigt kan hjælpe til at man bedre kan kontrollere sine følelser. 43

44 - Kontekst (kap 5.6), da man kan se sig selv i den kontekst man befinder sig i, man kan bringe egne værdier og etik i spil i forhold organisationens værdier og etik. - Autenticitet (kap 5.7), da selvindsigten skaber en accept af hvordan man fungerer som menneske, hvilket fører til at man kan optræde mere autentisk overfor sine omgivelser. - Tænkning & Problemløsning (kap 5.8), da man via selvindsigt har forståelse for sine tanke- og handlemønstre og på den måde kan arbejde bevidst med at fastholde det som virker og ændre det som ikke er fordelagtigt. Eksempler på at træne faktoren Styrker. - Tag en persontypologi test. o Få feedback og drøft her hvilke styrker og opmærksomhedspunkter der er karakteristiske for lige netop dig. På den måde opnår du en dybere forståelse af dig selv, dine handle- og tankemønstre. - Tag en styrketest. o Få klarlagt dine styrker og køb den medfølgende rapport. Få evt feedback, således du kan få klarhed over hvordan du bruger dine styrker optimalt i forhold til din trivsel. - Brug begge dele aktivt. o Når du tænker eller handler. Stop op og overvej dine top styrkers og din typologis indflydelse i din handling og tanke. o Når du er i en samtale med andre, forsøg at spotte hvilke styrker vedkommende har som topstyrker, hvilken typologi præference vedkommende har. o Når du er i en relation med andre forsøg at spotte hvordan Jeres relation er påvirket af Jeres styrker og typologi præferencer. 44

45 5.6. Kontekst. Konteksten har i denne sammenhæng to lag. Det første handler om den sociale arv. Man ved fra undersøgelser i militære sammenhæng, at de med lavest rang, har størst risiko for at få psykiske skader (Forsvaret, 2011; Team, 2009; Zøllner, 2014). Al litteratur omhandlende resiliens i forhold til mønsterbrydning påpeger samme pointe i forhold til familiestrukturer osv. Jo lavere socialklasse, jo større er risikoen for psykiske skader (Masten, 2001; Sommer, 2011; Ungar, 2008; Wright, 2013). Det er ligeledes godt beskrevet i citatet omkring evnen til at kunne svømme i Livets Flod 34, som var beskrivelsen af Antonovskys teori omkring Sence Of Coherens. En persons habituelle baggrund er en betydende faktor i forhold til niveauet af den psykiske resiliens. Det andet lag omhandler den organisationskultur, man er indlejret i. Her tænkes især på organisationskulturer beskrevet gennem teorien Competing Values Leadership (Cameron K. S., 2014). På dansk kaldes teorien Ledelse gennem paradokset (Lüscher, 2012) eller Paradokser i værdiskabelse (Cameron K. S., 2015). I denne teori arbejdes der med fire typer for organisationskulturer, og i forhold til faktoren Kontekst er det interessant, fordi der i en kultur er indlejret nogle koder for hvilken adfærd der belønnes qua de værdier som er herskende og disse har en direkte sammenhæng med Garudatypologierne, hvilket i denne sammenhæng gør dem lettere at forstå. De fire typer af organisationskulturer sammenfattes i nedenstående model. Fig. 8 Dobbelt positionsmodellen, sammensat med forskellige beskrivelser. 34 Fig. 1 side

46 Militæret er i denne sammenhæng at sammenligne med kulturtypen Marked (blå), eller en maskulin organisationskultur (Museth, 2001). Denne kultur er kendetegnet ved at være hierarkisk i sin opbygning. Slagordet er jungleloven: Survival of the fittest. Man er handlings- og konkurrenceorienteret og dermed fokuseret på at være resultatsøgende/-skabende. Man giver sig 110%, og man får heltestatus, hvis det koster blod, sved og tårer og kan fremvise synlige mén, for det betyder, at man har givet sig 100%. De usynlige mén, så som psykiske skader, tæller ikke, men kan ses på som svaghed, idet at man ikke har kunnet stå distancen. Derfor kan der gå konkurrence i hvem, der kan klare sig bedst uden at bede om hjælp (Cameron K. S., 2015; Museth, 2001; Havaleschka, 2015; Jensen C., 2013). Dette er problematiseret af den amerikanske forsvarschef (Casey, 2011), der efterlyser en omkalfatring af kulturen baseret på det faktum, at næsten 34% af en gruppe adspurgte soldater ikke fortæller om deres mentale tilstand til sin foresatte, da man frygter at det vil have konsekvenser for karrieren (Team, 2009). Casey skriver følgende: 46

47 To be clear, CSF 35 will serve as a catalyst for changing Army culture from a culture in which behavioral health was once stigmatized to a culture in which psychological fitness is recognized as every bit as important as physical fitness. (Casey, 2011, s. 2) Der findes mange citater fra veteraner og tjenestegørende personel, der underbygger problemstillingen om, at det er forbundet med stigmata at vise psykisk sårbarhed. Et af de tydeligste eksempler er fra en tjenestegørende soldat, der scorede 95 point ud af 100 mulige i en depressionstest ved sin sygemelding (Jensen C., 2016, s. 71): Folk er rigtig gode til at skjule det (stress) 36. Jeg var selv én af dem. Min chef sagde til mig, 14 dage før jeg blev sygemeldt: Jeg kan overhovedet ikke se på dig, at du er syg. Nej selvfølgelig kan du ikke se på mig, at jeg er syg! Det skal du da ikke se jeg skal Hallo! Facade Seniorsergent! Jeg skal sgu da ikke En anden fortæller dette: Jeg troede ikke jeg var så rød (Garuda) 37 som jeg var der troede jeg ikke jeg lå, men det gør jeg altså arbejdsmæssigt. Hvis jeg går hjem, så er jeg noget mere blå, end jeg er, når jeg er på arbejde. Det er sådan lidt en facade man tar på, når man går på arbejde. Selvom jeg egentlig bare er mig selv, men det er bare en anden mig selv. Ovenstående er endnu et eksempel på vigtigheden af at skeldne mellem begreberne robust og resilient. Det er bl.a. her lederskabet er vigtigt i forhold til den psykiske resiliens. Det, at have en Sense Of Cohrence i forhold til den organisationskultur, man befinder sig i, er afhængig af at føle sig accepteret af sine kollegaer. Samtidig med dette skal en dygtig leder kunne skabe en enhed, der er rummelig i forhold til at nedbryde tabuer i en enhed. (Corps, 2010). Altså det at gå imod organisationskulturen, der hvor den er uhensigtsmæssig. En markedskultur kan illustreres ved en pyramide, hvor man kæmper sig vej opad, der er synlige artefakter, som indikerer, hvor man er placeret i hierarkiet, det kan være et hjørnekontor eller egen p- plads (Museth, 2001). I militæret kan man se det på tøjet i forhold til hvilken rang man har i 35 Comprehencive Soldier Fitness. 36 Min tilføjelse. 37 Min tilføjelse. 47

48 hierarkiet. Dette betyder i praksis, at det er lettere at vise autenticitet, jo højere man er i hierarkiet i og med kampen om pladserne bliver mindre og man har opnået de karrieremæssige ambitioner man har sat sig. Dette er en væsentlig faktor i forhold til at udøve ledelse, da man skal være opmærksom på denne kamp om pladserne i hierarkiet under én. En god forståelse af mekanismerne og en evne til at være en rollemodel og gå ind i tabuerne og selv være autentisk og støtte de, som er sårbare og autentiske på den konto, er en fremmende faktor for resiliens, dels som individ, dels som enhed. Organisationskulturen bærer også på nogle narrativer, som den enkelte gerne skal kunne identificere sig med. Dermed er der en sammenhæng i forbindelse med faktoren Relationen (kap 5.3). Man skal kunne sproget (Casey, 2011; Haslebo G. N., 2005; Team, 2009) eller have været der selv. Kan/har man det, forhøjer det muligheden for at styrke den enkeltes psykiske resiliens. Dette er en betydende faktor i forhold til at opnå respekt og den nødvendige tillid for at få adgang til den enkelte soldat. (Zøllner, 2014). Ligeledes kan man perspektivere det i forhold til en etisk vinkel. Er den enkeltes etik blevet justeret med organisationens og ændrer dette sig som tiden går. Her refereres der ofte til dårlig ledelse i samtaler med udbrændte personer, men det kan ofte handle om at organisationen gennem en reformproces har ændret karakter i forhold til kultur og dermed hvad man kan kalde den organisatoriske etik. Dette kan være via en politisk ydre ramme som bliver lagt ned over organisationen, eller ansættelsen af en ny leder. Medarbejderne i organisationen kan have svært ved at skifte lige så hurtigt, hvilket kan give negative eftervirkninger i form af udbrændthed, stress og dødsfald, som det kan ses af tallene fra stressforeningen. (Stressforeningen, 2016) Sættes teorien omkring Compeeting Values Leadership i sammenhæng med Garudatypologierne, ses en sammenhæng. Dette ud fra en forestilling om at en overvægt af en bestemt typologi i en gruppe, eller organisation resulterer i en given kultur. En konvertering af farverne fra kulturene til farverne i typologierne giver derfor følgende resultat: - Kulturen Klan er sammenlignelig med Garudas Blå typologi. - Kulturen Adhoc-krati er sammenlignelig med Garudas Grønne typologi. - Kulturen Hierarki er sammenlignelig med Garudas Grå typologi. - Kulturen Marked er sammenlignelig med Garudas Røde typologi. 48

49 Eksempler på at træne faktoren Kontekst. - Er jeg ansat det rigtige sted? o Sammenlign din Garudaprofil med den kultur som er den herskende i den organisation du er ansat i. Der behøver ikke nødvendigvis være et match, men hvordan oplever du at dine værdier og etik bliver accepteret i den sammenhæng du befinder dig i? Det kan være ekstremt nedbrydende for den psykiske resiliens at skulle handle imod egne værdier og etik. o Er du evt præget af et handle og tankemønster som har baggrund i en kultur du ikke længere er en del af? Hvornår/i hvilke tilfælde oplever du at du drager fordele af dette og hvornår/i hvilke tilfælde oplever du det modsatte? - Ændr dit fokus. o Hvordan forholder du dig til eksempelvis din fortid? Husker du dine succeser eller dine fiaskoer? Hvad har virket på trods? Hvilken fortælling bringer du i spil og hvilket perspektiv og rolle giver du dig selv i denne fortælling? Vær undersøgende i perioder, hændelser hvor du har klaret dig på trods, hvor du har været helten og ikke offeret. Hvordan påvirker det din måde at tænke om dig selv på? 5.7. Autenticitet. En høj grad af autenticitet er befordrende for den psykiske resiliens. Autenticitet er her forstået som at være i stand til at stille sig frem og turde være sårbar. De der klarer sig bedre end andre, oplever, at de i væsentlig grad har det, Brené Brown kalder love and belonging (Brown B., 2013). Dette kan oversættes til, at man i højere grad føler sig elsk-værdig, som i Jeg er værdig at elske. Det, som er fremmende for den psykiske resiliens, er derfor, at en person optræder autentisk; jeg er elsk-værdig på trods af mine fejl og mangler, og jeg har tillid til, at mine omgivelser behandler mig sådan. Fokuspunktet stammer fra forskning i skam (Brown B., 2013; Brown B. H., 2011). Lige som psykisk resiliens, er skam noget, vi alle har, men nogle er i stand til at håndtere det bedre end andre (Brown B., 2013). De der håndterer det bedre end andre, håndterer det ens, nemlig med autenticitet. Dog er tendensen at det som udløser skammen er kønsbestemt 49

50 set i et generelt perspektiv (Brown B., 2013). Hos kvinder er det begreber som moderlighed (Lagato, 2009; Brown B. H., 2011) og krop, som er den udløsende faktor. Hos mænd er det at vise frygt eller sårbarhed (Brown B. H., 2011). Dette har ligeledes betydning i forhold til relationerne i familien (Teyber, 2011; Epstein, 2011; Herman, 2011). Set i sammenhæng med faktorerne Kontekst (kap 5.6) og Styrker (kap 5.5), hvor den enkeltes Garuda persontypologi, spiller en rolle, kan man se udfordringen i at være primært tilhørende én typologi og befinde sig i en modsat kultur som det blev nævnt i afsnittet omkring kontekst. Ligeledes forstærkes graden af skam i forhold til graden af ensidighed i en kultur. Militæret kan overordnet set, ses som en ensidig kultur, grundet naturen af de opgaver, man er sat i verden for at løse, og de typer mennesker, der tiltrækkes af det. Derved bliver skammen forstærket, da der bliver meget lidt plads til afvigelser i forhold til værdier og dermed legitime måder at opføre sig på i kulturen 38. Her spiller lederskab ligeledes en rolle; den autentiske leder efterstræbes, netop i litteraturen fra det amerikanske forsvar (Casey, 2011; Corps, 2010; Team, 2009). I forhold til veteranerne taler man om i forhold til skiftet mellem den militære verden og den civile, altså når soldaten skal afgå fra tjenesten. Man har tidligere talt om at smide uniformen, men ser nu mere i retning af at beholde den på, forstået som at bære identiteten med sig på de felter der er virkningsfulde 39. Dette kræver en transformationsproces hvor man aflægger dele af den kultur man havde med sig fra tidligere. Dette har ligeledes indflydelse på den tænkning den enkelte bærer med sig, hvilket er den næste og sidste faktor. 38 Politireformen, hvor organisationen i udpræget grad er styret af kulturtypen Hierarki Grå i Garudaoptik. Folkeskolereformen hvor organisationen i udpræget grad er styret af kulturtypen Klan Blå i Garudaoptik. Begge eksempler på hvor problemstillingerne er vanskeligst i forhold til implementering. 39 Nævnt i oplæg af Oberst Jette Albinus, chef for Veterancentret ved Veterankonferencen 2016 Nyborg Strand november

51 5.8. Tænkning & Problemløsning. Det, at have et positivt mindset (Frederickson B., 2010; Lyubomirsky, 2008; Lyubomirsky, 2014), gør, at selv i pressede situationer er nogle mennesker i stand til at have en forestilling om at dette øjeblik, hvor slemt det end måtte være, kunne have været værre. Man kan tale om et Growth mindset (Dweck, 2015). Et godt eksempel på dette er den tidligere militære chef for Comprehensive Soldier Fitness programmet Rhonda Cornum 40 der under den første Golfkrig blev skudt ned og taget til fange af irakiske styrker. I hendes fortælling gennemgik hun, hvordan hendes mindset var fokuseret på, at situationen som den udviklede sig, hele tiden havde et perspektiv på at selvom dette er skidt, så kunne det være værre og endelig da hun tror hun skal henrettes 41, så en taknemmelighed over at være lykkes med sit liv. I den modsatte ende af skalaen, finder man folk som lider af Prætraumatisk Stress (Berntsen D. &., 2006; Berntsen D. &., 2007; Berntsen D. m., 2012; Berntsen D. R., 2015). Prætraumatisk Stress er, når man bekymrer sig for overdrevent på forhånd. Via spørgeskemaer har man undersøgt soldater før, under og efter udsendelse for at finde ud af i hvilken grad soldaterne lider af Prætraumatisk Stress, altså har negative forestillinger om fremtidige hændelser. Undersøgelser af soldater har vist, at Prætraumatisk Stress kan føre til Post Traumatisk Stress (Persson, 2015). Man kan godt få Post Traumatisk Stress uden at have Prætraumatisk Stress, men får man Post Traumatisk Stress, så følger der Prætraumatisk Stress. Man bliver mao bedre til at bekymre sig og tænke i katastrofetanker, hvis man får Post Traumatisk Stress. I denne sammenhæng er det væsentligt også at nævne begrebet tankefælder. En tankefælde er at konspirere sig ned i en spiral af negative tanker, eksemplevis; Min kæreste tog ikke telefonen, da jeg ringede hjem, inden jeg skulle ud på en patrulje. Det er nok fordi hun er sammen med en anden. Sammenfattet betyder dette at jo bedre man er til at tænke i muligheder og positive undtagelser, og dermed undgår at falde i negative tankefælder og katastrofetanker, jo mere psykisk resilient er man. Dette har forbindelse til faktorerne omkring Positive Følelse (kap 5.2) 40 Hun havde et oplæg under den 4. Verdenskonference i positiv psykologi i Orlando, Florida Hun var i et helikopterstyrt samt offer i en rituel henrettelse, hvor man satte en pistol i nakken af hende og trykkede på aftrækkeren, uden at der var en patron i kammeret på pistolen. 51

52 og Selvregulering (kap 5.4) i og med positivitet åbner i forhold til at tænke positivt alternativt, negativitet lukker. Som det blev nævnt tidligere omkring Kontekst (kap 5.6) og Autenticitet (kap 5.7), så ligger der ligeledes en risiko for at havne i et fastlåst mindset. Man holder fast i ugunstige værdier som hidrører den militære kultur, og samtidig qua sin egen score på typologitesten. Dette giver sig udslag i at man eksempelvis måler sine egne evner i forhold til da man var bedst, hvilket ender ud i en negativ vurdering af sig selv i nuet. Man kan have svært ved at acceptere sin egen svaghed. Man vil ikke være til belastning for de andre. Man skjuler sine problemer for omgivelserne og kun de nærmeste kender til tingenes tilstand. Eksempler på at træne faktoren Kontekst. - Er mine forestillinger realistiske? o Det scenarie jeg forestiller mig, er det sket før? Er det dybest set realistisk, eller er jeg mere frygtsom end jeg burde være. - Ændr dit fokus. o Jeg har det skidt nu, men humøret går op og ned, så har jeg det bedre eller værre end sidste gang jeg havde det skidt? o Hvad lykkes på trods? 5.9. Sammenfatning MUT-modellen. MUT-modellen indeholder det teoretiske fundament for hele IRONMIND Veteran programmet. Overordnet ligger der en forståelsesramme omhandlende begrebet Sense Of Coherence, som flettes ind i modellens otte faktorer sammen med beskrivelsen fra APA. Disse otte faktorer viser sig i en model om Mental Udvikling & Træning, MUT - modellen: 52

53 Ser man på APA s definition af resiliens, giver det mening at tilføje faktorerne Krop & Natur. Dette da der i forskningsøjemed bliver mere og mere fokus på naturen som en fremmende faktor i forhold til resiliens. Det er ligeledes veldokumenteret at motion og kost, og dermed et fokus på kroppen er en fremmende faktor i forhold til den psykiske resiliens. Sidst viser forskningen omkring skam, at dette har betydning for den psykiske resiliens, hvilket udvider faktoren Autenticitet. Heri ligger implicit graden af oplevelsen af at føle sig elsk-værdig essentiel, hvilket bliver målt i, i hvilken grad man optræder autentisk. En væsentlig pointe i denne kontekst er at skammen er kønsspecifik, hvilket i en vis grad har betydning i forhold til den organisationskultur som er toneangivende. I denne sammenhæng er der tale om veteraner med en kultur hentet fra Forsvaret. 53

54 Foreløbig i forhold til første punkt i denne rapports formål 42 må det pointeres, at MUT-modellen dækker nogle væsentlige aspekter, som ikke tidligere har været i fokus, hvilket gør, at veteranen vil opleve såvel begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed via teorien. Dette billedeliggjort i form af modellen som en rebstige, man kan bruge i forhold til at komme op af et sort hul jvf citatet side Det er væsentlig i denne sammenhæng at pointere at begivenheder i livet influerer på den personlige trivsel uanset træningen af det mentale mindset. Håbet er naturligvis at træningen vil løfte underlæggeren og dermed skabe en retning imod forbedret trivsel på sigt. Se fig. 9 herunder. Den personlige trivsel er ikke en konstant stigende bevægelse, men grundet livsbegivenheder en bevægelse i bølger, hvor humøret er i konstant bevægelse mellem negative og positive tilstande. Dette er et væsentligt træk i forhold til den positive psykologi. Frans Ørsted Andersen nævnte det i forbindelse med sin bogpræsentation 43 (Andersen F. Ø., 2012) følgende: - Positiv psykologi handler ikke om at opstille nye normer om lykke og glæde. - Positiv psykologi handler ikke om at negative tilstande skal elimineres. - Positiv psykologi handler mere om at forstå de dynamiske sammenhænge mellem negative og positive tilstande og forhindre fastlåsthed. Denne bevægelse mellem de negative og positive tilstande er netop målet for interventionen, da dette kendetegner selve livet. Omvendt kan man sige at interventionen har til formål at forhindre fastlåsthed i et negativt livssyn. Målet er (naturligvis) ligeledes at højne trivslen. 42 Modellen for Mental Udvikling & Træning - MUT modellen og dertilhørende tests tilstrækkelighed i forhold til at måle forbedringer i den enkelte veterans mentale mindset. 43 DPU i Emdrup under præsentationen af Andersen F.Ø (2012). 54

55 Fig. 9. Ens emotionelle tilstand ændrer sig med tiden. Kurven viser at man her oplever større trivsel efterhånden som tiden går, målt fra tidspunkt A til tidspunkt B. Processen er dog ikke en konstant stigning i emotionel tilstand (den blå linie) men en bølgende bevægelse hvor den emotionelle tilstand skifter mellem positive og negative tilstande (den røde bølge). Teorierne bag de otte faktorer spænder vidt, og der er mange afstikkere, som kan være svære at håndtere i én samlet buket. Udfordringen er ikke så meget modellen, men mere om den giver mening for den enkelte, og i IRONMIND Veteran sammenhænge kan gøres enkel og simpel nok at anvende for veteranen, således han/hun kan benytte den som rettesnor i forhold til et individuelt mentalt træningsforløb. I den sammenhæng giver det mening at forholde sig til det metodiske og didaktiske aspekt i IRONMIND Veteran programmet, hvilket er temaet i næste afsnit. 55

56 6. Didaktik og metode. Erfaringsbaseret læring. Den ene komponent af resiliensprogrammet IRONMIND Veteran er det teoriapparat, som blev præsenteret i de forrige kapitler, hvoraf teorien er samlet i MUT-modellen. Den anden består i at anvende en didaktisk metode, som er passende i forhold til deltagerne. I dette kapitel præsenteres teorien omkring erfaringsbaseret læring. Dette via Kolbs læringscirkel og en didaktisk fem trins model. I forbindelse med arbejdet med at udvikle et resiliensprogram, er det vigtigt at den metodiske tilgang er passede til målgruppen. Derfor har der i interventionen været fokus på den didaktiske metode. Erfaringsbaseret læring 44 understøtter en undervisningsmetodik der er målrettet interventionens deltagere (Andresen, 2015; Warren, Sakofs, & Hunt, 1995; Warren, Mitten, & Loeffler, 2008). Målgruppen er veteraner, primært med en handlingsorienteret tilgang til bl.a. læring, hvilket passer ind i den organisationskultur, som blev beskrevet i 5.6 i faktoren Kontekst. Dette fordrer inddragelse af krop og bevægelse i undervisningen. Den lærende skal gennem teoretisk viden tilegne sig et sprog - begreber, der kan fungere som et kort over virkeligheden. Dette kort skal ydermere afprøves i virkeligheden; man skal med andre ord gøre viden, for på den måde at få den implementeret via kroppen. Dette er netop forståelsen i erfaringsbaseret læringsteori, beskrevet således: Experiential education is a philosophy and methodology in which educators purposefully engage with learners through direct experiences and reflection in order to increase self knowledge, develop skills and clarify values Experiential learning/education

57 I den forbindelse er det relevant at inddrage Kolbs læringscirkel (Andresen, 2015; Illeris, 1999; Illeris, 2000) Fig 10. Kolbs Læringscirkel. Læring er eksperimentel. Læringen indeholder fire faser; erfaring, refleksion, begrebsdannelse og aktiviteter, der således fortsætter med nye erfaringer osv. (Andresen, 2015). Teorierne omkring den eksperimentelle læring er ikke ny. Flere teoretikere har beskæftiget sig med den bl.a. John Dewey, kendt for udtrykket Learning by Doing, som jo ganske kort pointerer det vigtige element i læringsprocessen. Han har afsæt i den amerikanske pragmatisme. Udgangspunktet er, at det er processen, der er vigtig i forhold til læringen. På trods af, at det eksperimentelle er et essentielt punkt i erfaringsbaseret læring, skal det blot ses som setpoint til det vigtigste i forhold til læringsprocessen, nemlig den opfølgning der ligger i refleksionsprocessen. Beyond particular agency and client-related tasks, experiential programs begin with two responsibilities for their program design: providing an experience for the learner, and facilitating the reflection on that experience. Experience alone is insufficient to be called experiential education, and it is the reflection process which turns experiential education. (Warren, Mitten, & Loeffler, 2008, s ) Ud over Kolbs læringscirkel som er een af de mest kendte og beskrevne inden for erfaringsbaseret læring på dansk (Illeris, 1999; Illeris, 2000), kan man lade sig inspirere af en anden model (fig. 11) der mere er tænkt som en didaktisk femtrins model (Warren, Mitten, & 57

58 Loeffler, 2008). Denne model beskriver det første punkt som Focus, eksempelvis et teoretisk begrebsapparat, hvilket er den optik den lærende i den eksperimentelle læringsproces ser igennem, når vedkommende reflekterer over processen. På den måde startes der ved begrebsdannelsen, hvorefter processen bevæger sig rundt i læringscirklen. Når der er skabt et fokus, altså et teoretisk begrebsapparat, skal denne udfordres i en gøren, altså en udfordrende handling, og denne udfordrende handling er af kropslig karakter. Teorien er dermed at forstå som en optik, eller et midlertidigt kort over virkeligheden igennem, hvilken man anskuer først den udfordrende handling, og dernæst ligeledes i debriefingen stiller skarpt på den virkelighed, som eksisterer uden for læringsrummet. Undervejs bliver den/de lærende påvirket af læreren via support og feedback, afhængigt af det læringsfokus, som eksisterer eller ofte opstår midt i processen. (Warren, Mitten, & Loeffler, 2008) Debriefingen består af en fælles tilbagemelding, med læreren som facilitator, på selve opgaven, der hurtigt slippes som fokuspunkt, da det ikke er selve opgaven, der er væsentlig, men mere hvilken transferværdi den har i forhold til den virkelighed, den lærende befinder sig i. I denne fase kan man lade sig inspirere af metoderne inden for cooperative learning, i den forstand at læreren, som facilitator via arbejdsspørgsmål og selve måden gruppedrøftelserne struktureres på, sikrer, at samtalen bringer nye erkendelseserobringer på banen (Jensen A. H., 2012; Kagan, 2011). Fig. 11. The Five-Stage Model Joplin, Laura (2008): On Defining Experiential Education i Warren, K mf. (2008): Theory & Practice of Experiential Education. Side

59 Fokus defineres som den forberedende proces i forhold til den udfordrende handling, som indeholder den kropslige, eksperimentelle del af læringsprocessen. Denne del kan ikke stå alene, men skal følges op af en debriefing, der er en reflekterende proces, hvor man diskuterer det lærte. Udenom ligger feedbacken og supporten, der i praksis kan være mere eller mindre styret af læreren. Det kan være en gruppesamtale med en coachende tilgang (Barret, 2005; Gergen, 2008; Oestrich, 2010; Schnoor, 2009) eller mere i retning af metoderne for cooperative learning (CL), hvor metoden i CL med fordel kan ses om en eksperimentel læringsproces (Jensen A. H., 2012; Kagan, 2011). Didaktisk indeholder erfaringsbaseret læring otte karakteristika: - Elevbaseret frem for lærerbaseret. Læring starter ved elevens perception og nuværende opmærksomhed. - Personlig, ikke upersonlig, beskaffenhed. Eleven befinder sig i en stressende situation i forhold til læringsprocessen. Derfor sættes der fokus på elevens forhold til emnet. - Læringsprocessen er både procesorienteret såvel som produktorienteret. Det handler om målet, men ligeledes vejen dertil. I debriefingen vil der være fokus på den læringsproces, den lærende har gennemgået undervejs, således denne er opmærksom på, hvordan han/hun lærer. Omvendt er det også vigtigt at gøre opgaven færdig, således den lærende opnår en succesoplevelse af at have lykkes med opgaven. - Evalueringen er fokuseret på indre, såvel som ydre grunde. På den indre, kan man tale om en valuering snarere end en evaluering. Dette fastholder den lærende i ansvaret for læringsprocessen. Valuering handler om den lærendes værdi af det lærte, hvor i mod evaluering ofte handler om den lærendes oplevelse af undervisningen. - Holistisk forståelse og komponent analyse. Læringen foregår via flere kanaler og metodikker. - Læringen er organiseret omkring oplevelse/erfaring. Det er essentielt, at læringsprocessen skaber erfaringsbaserede oplevelser. Hjerneceller der fire sammen wire sammen. Ved at gøre oplevelse/erfaring til centrum for læringen sikrer man en forankring i hjernen, der gør, at det lærte sætter sig med stærkere effekt. 59

60 - Læringen er perceptuel mere end teoretisk baseret. Viden skal være båret af perception mere end af teori. - Individuel baseret frem for gruppebaseret. Læringen vedgår den enkelte. Læringsprocesser via grupper fordrer, at den enkelte lærer (Warren, Mitten, & Loeffler, 2008, s ). I erfaringsbaseret læring, vil man kunne rumme flere læringsstile i og med metoden tillader en teoretisk såvel som en handlingsorienteret tilgang, og dermed vil man lettere kunne opnå flow og dermed skabe flere positivitetsbias. Når man skaber grin og godt humør, mens man lærer med kroppen skaber det gode og stærke relationer (Frederickson B. L., 2013). I forhold til erfaringsbaseret læring, der ofte handler om at bringe folk ud i et ukendt læringsrum, der bidrager med en reaktion af frustration og usikkerhed (Warren, Mitten, & Loeffler, 2008, s ), er rollen som facilitator at skabe gode oplevelser, hvor frustrationerne og usikkerheden er til at bære, fordi læringsrummet er et sikkert rum at begive sig ud i. Fysisk sætter læringen sig i hjernen ved sammenbindingen af nye synapser. Når denne sammenbinding sker på tværs gennem den tredelte hjerne 47 (Barkey, 2001; Davidson, 2015; Fredens, 2011; Hefferon, 2013; Hart, 2010), skabes der via den kropslige erfaring et stærkt hukommelsesfotoalbum, der vil kunne trækkes frem, når det lærte skal bruges i en anden kontekst. Samme effekt har negativitetsbiasene, men i det tilfælde der er tale om en læreproces, samt set gennem et etisk perspektiv, bør man metodisk kun benytte positive oplevelser i læringen, det modsatte især i arbejdet med veteraner kunne resultere i en retraumatisering Sammenfatning af didaktik og metode. Med henvisning til den kontekstuelle sammenhæng; veteraner, som primært er handlingsorienterede, og hvor den meste læring foregår i en eksperimentel kontekst, er det naturligt at inddrage læringsteori, som omfatter dette. I den sammenhæng er erfaringsbaseret læring anvendelig, fordi læringsprocessen handler om at klæde den lærende på med nogle begrebsliggørelser, et kort over virkeligheden, som understøtter en øget begribelighed og via en eksperimentel tilgang afprøve teorien i en tilpasset praksis, der giver en øgelse i 47 Neocortex, Det limbiske System, Krybdyrhjernen. 60

61 håndterbarhed. Den erfaringsbaserede tilgang kommer dog først helt i spil, når der skabes en transfer fra den tilpassede praksis til den oplevede virkelighed, set gennem den tillærte teoris optik, her opnås potentialet for at opnå meningsfuldhed. 61

62 7. Program IRONMIND Veteran. I dette kapitel diskuteres først det etiske aspekt, herefter gennemgås de overordnede rammer omkring IRONMIND Veteran programmet. Dernæst beskrives interventionen ud fra indhold og tiltag med begrundelser hentet fra teoriafsnittet. Indholdet bestod af: 3 kursusdage, 6 dage på tur i Norge, opfølgende samtaler. De 3 kursusdage var placeret med een dag før turen til Norge og to sammenhængende efterfølgende. De seks dage på tur i Norge var tre dages vandring på fjeld, en dag med raftingaktiviteter og to dage med transport. De opfølgende samtaler var frivillige og forløb over en periode på tre måneder Det etiske aspekt. Der er altid en risiko, når man arbejder med temaer inden for det psykiske område, at der kan forekomme voldsomme reaktioner hos deltagere. Dette bør tages med i underviserens forberedelser, samt gives ekstra bevågenhed i undervisningssituationen. Ligeledes kan der komme temaer i spil i forbindelse med gennemgangen af teorien og drøftelser, som giver en deltager nogle erkendelser, og aktiverer nogle dybereliggende psykiske traumer, der ville kræve en behandlende samtale med en psykolog. Man bør derfor være opmærksom på vigtigheden af, at få lukket eventuelle huller, når interessen for et enkelt emne, skaber ekstra interesse hos deltagerne. Dette kunne være på bekostning af en tidplan. I dataene i denne rapport vil deltagerne være anonymiserede og vil blive identificeret via nummer Programmet i sin helhed. Intervention, som beskrevet i indledningen, består af følgende elementer: - Kursusdag o Garudatypologier samt introduktion til turen til Norge. 62

63 - Tur til Norge. o Vandring på fjeld, undervisning, samt rafting - To kursusdage. o Positiv psykologi som felt, samt resiliens herunder MUT modellen. - Samtaler. o Frivillige individuelt opfølgende samtaler i forhold til mental træning. Holdet bestod af 8 deltagere. Derud over deltog veterankoordinatoren Michael Printzlau Vester (MPV). Alle deltagere var veteraner, og havde meldt sig frivilligt til interventionen via en invitation sendt ud af MPV. Målet med interventionen var at skabe en større grad af trivsel blandt deltagerne. Efter den første kursusdag faldt én af deltagerne fra, hvilket gav et resterende deltagerantal på 7 der deltog på turen til Norge. De efterfølgende to kursusdage blev deltagerantallet yderligere reduceret til 5 på grund af sygdom. I de frivilligt opfølgende samtaler var der tre deltagere Programmet, begrundelser og beskrivelser af praksis. I det efterfølgende gennemgås programmet samt begrundelser og dispositioner. Overordnet er programmet bygget op således, at der er fokus på præsentation af relevant teori, skabelse af fokus, dernæst en afprøvning af teorien i praksis i form af en udfordrende handling, hvor inspirationen er hentet fra erfaringer fra et arbejdsliv som facilitator, samt fra litteratur (Bjerring, 2008; Sanders, 1991; Sanders, 1996; Andresen, 2015). Opgaverne har et specifikt tema, men overordnet er de alle med til at træne relationerne blandt deltagerne og dermed også skabe en god teamånd. Alle opgaver er designet således, at de er sjove og har et højt element af læring. De er ligeledes tilrettelagt således, at man hurtigt kommer i FLOW, hvilket i sig selv har en dobbelt effekt, i og med man rent praktisk kan tale om begrebet FLOW, fordi deltagerne lige har oplevet det. Dette giver en høj score på den effekt, læringen har på den enkelte. Design og udvælgelse af opgaver er valgt ud fra figur 11. The Five Stage Model kapitel 6. 63

64 Som supplement til undervisningen ligger alt den litteratur der er brugt tilgængelig. Yderligere henvises der løbende i undervisningen til oplægsholdere fra TED-talks og andre videoklip på nettet Undervisning før tur til Norge. Programmet. Tirsdag den 6. september Garuda typologier Møde, velkomst, præsentationer. - Program - Deltagere - Underviser - Indsatsen; hele forløbet Isbrydere - Korte møder - Gruppejonglering Oplæg omkring Garuda samt Compeeding Values Framework Gruppedrøftelser Frokost Opgave - Hverdagen Gruppedrøftelser fortsat, diskussioner, uddybning af typologierne Kaffepause Gennemgang af turen til Norge Opsamling, tak for i dag Begrundelser samt beskrivelse af praksis. Dagen startede med skabelsen af rammerne for fælles forventningsafklaringer. Dette via en runde hvor hver enkelt deltager præsenterede sig selv og hans motivation for at deltage. Herefter en præsentation af et program for forløbet efterfulgt af to Isbryderøvelser. Øvelsen Korte Møder (Bjerring, 2008, s. 60) har flere formål. 1) At løsne stemningen og lade deltagerne, der ikke kender hinanden tale sammen. 2) At skabe positive emotioner i gruppen. 48 Listen findes i bilag 1 64

65 3) At lave et tema, som fortsætter i Gruppejonglering, nemlig en synliggørelse af den enkelte deltagers ageren i fællesskabet og dermed indflydelse på stemningen i gruppen. Øvelsen Gruppejonglering har til formål via kropslig læring at: 1) - lære navnene på alle at kende. 2) - skabe positive emotioner i gruppen. 3) - synliggørelse af den enkelte deltagers ageren og dermed indflydelse på en relation. 4) - sætte forventningerne i forhold til, hvad man kan blive udsat for i de opgaver, der kommer i løbet af interventionen. 5) - tematisere stresshåndtering. 6) - tematisere forandringsprocesser. 7) - skabe et fælles sprog, som skaber positive billeder på en negativ hændelse eksempelvis stress og ad hoc opgaver. Teorien omhandlende Garudatypologierne, der udgør grundstenen for den videre proces, blev indledt med et simpel typologitest 49, der havde til formål at give deltagerne et overblik over hvordan den enkelte er placeret. Garudatypologierne er sammen med teorien omkring karakterstyrkerne i den positive psykologiske teori med til at danne en let forståelse for faktorerne Positive følelser, Relationer, Styrker samt Tænkning & Problemløsning i MUT-modellen. Teorien er let tilgængelig og er meningsskabende ret hurtigt. Den referer direkte til den enkelte person og er let at brede ud i linien: individ relationer organisationen, sidste ved at inddrage Competing Values Framework, som understøttes af teorien omhandlende Garuda som det blev beskrevet i kapitel 5. I forbindelse med Garudatypologierne blev øvelsen Hverdagen gennemført, se foto herunder. 49 Bilag 2. Dette var ikke en Garuda Fokusprofiltest, men en gratis test som kan konverteres i en vis udstrækning til Garuda. 65

66 Dette med baggrund i teorien omhandlende erfaringsbaseret læring og ud fra Five stage modellen, således Garuda teorien er Focus, Hverdagen er Challenging Action. Set i Antonovskys forståelse ses præsentationen af teorien som Begribelighed, øvelsen som Håndterbarhed og i læringsprocessen, hvor man får sat sig selv ind i en teoretisk ramme, udvidet den med en læringsunderstøttende øvelse, underbygget af feedback, skabes der erkendelseserobringer - Meningsfuldhed, især når det hele sættes ind i en kontekstuel sammenhæng via Compeeding Values Framework. Alle deltagere udfyldte en test, hvor de skulle vurdere sig selv på forskellige parametre. Resultaterne indgår i datamaterialet beskrevet i kapitel 8 som Før testen 50. Præsentationerne og isbryderøvelserne skabte en god stemning og afsæt i forhold forventningsafklaringer. Præsentationen af Garudatypologierne gav straks anledning til at alle italesatte personer og handlinger i løbet af dagen og i omgangskredsen i forhold til de fire Garudatypologier, der er kategoriseret i farverne Rød, Blå, Grå og Grøn. Øvelsen Hverdagen gav en god forståelse af typologierne og via feedbacken fik deltagerne sat typologierne ind i en organisatorisk kontekst med Compeeding Values Framework. Der var generelt gejst og højt engagement, især da gruppen blev udsat for øvelsen. Tiden gik hurtigt og tidsplanen skred en smule således den ønskede tid til præsentationen til turen til Norge blev forkortet. Refleksioner i forhold til udbytte. Deltagerne blev rystet godt sammen og der var en god stemning i gruppen. Gruppen fungerede bedst i øvelsen, men havde også en god forståelse for typologierne. 50 Se bilag 3. 66

67 7.3.2 Turen til Norge. Programmet. Turen til Norge Lørdag den 17. september Transport til Hovden med bus fra Viborg. Indkvartering på Hovden Høyfjellsenter. Opsamling på kursusdagen. Søndag den 18. september Vandretur på fjeld; 17 km til Sloaros Hytten Refleksioner på dagen. Mandag den 19. september Frivillig vandretur til Storheller. Refleksioner på dagen. Tirsdag den 20. september Vandring tilbage til Hovden. Transport til TrollAktiv Evje, indkvartering. Refleksioner på dagen, undervisning i Socialkonstruktivistisk teori samt narrativer. Onsdag den 21. september Rafting. Refleksioner på dagen. Torsdag den 22. september Hjemtransport. Begrundelser samt beskrivelser af praksis. Fjeldet skulle give en oplevelse af ro og fordybelse. Vandringen på fjeldet ville tilbyde en indre proces som er virkningsfuld (Bischoff, 2012; Ottosson J., 2007; Ottosson J. G., 2008; Warren, Mitten, & Loeffler, 2008). Undervejs forventedes det at der ville opstå situationer som senere kunne blive genstand for refleksioner og opfølgende samtaler med det formål at reflektere over tanke- og handlemønstre hos den enkelte. Dette ville blive bundet op på den gennemgåede teori. Undervejs ville der, på den baggrund blive inddraget relevant teori, til yderligere refleksioner. Det at vælge fjeldet og Norge som udgangspunkt for turen i forhold til en vandring i naturen i Danmark, dette havde flere grunde: - Naturen er større, mere storslået, mindre kulturlandskab og dermed oprindelig i sin form. - Man kan bevæge sig langt væk fra civilisationen. 67

68 - Man møder ikke andre mennesker. Alene det at skulle til udlandet havde ligeledes en appel til deltagerne som var inviteret. Det ville kunne give en oplevelse af at være helt væk hjemmefra. Ovenstående fordrede en proces hvor sammenholdet i gruppen ville blive styrket og muligheden for at der ville blive åbnet for nogle mere personlige relationer og fortællinger var tilstede. Opholdet hos TrollAktiv havde til formål at ryste gruppen endnu mere sammen og lave nogle aktiviteter som var mere actionpræget og dermed kunne skabe en form for klimaks/finale på turen. Ligeledes var der her mulighed for afslapning, personlig pleje samt temaundervisning. På vandreturen til Sloaros måtte én af deltagerne vende om og blev ledsaget tilbage til vores udgangspunkt. Problemer med hjertet viste sig at være for stor en udfordring. Da resten var samlet ved Sloaroshytten, havde vi en kort briefing. Der viste sig hurtigt at være nogle tendenser som siden blev omdrejningspunkt for drøftelser. Refleksioner på dagen var foranlediget af teorien omkring Compeeding Values Framework og Garuda, at den militære kultur helt tog fokus. 68

69 På dag to valgte alle på nær én at blive ved hytten i stedet for turen til Storheller. Tiden blev brugt på at restituere og slappe af. Samme dag ankom tre nordmænd fra Den Norske Turistforening med det formål at udføre optælling og småreparationer i hytten. Dette skabte uro i gruppen og gjorde at de fleste valgte at trække sig tilbage til en enkelt hytte. Tredjedagen gik med at gå ned fra fjeldet, samt få samlet op på ham som måtte vende om. I den forbindelse talte vi om at formålet med turen var individuel på baggrund af de opdagelser som havde været genstand for samtalerne. Efter et kort ophold i Hovden kørte vi til TrollAktiv i Ejve. Her fordeltes deltagerne i små hytter og vi havde en opsamling på turen til Sloaros. Refleksionerne på fjeldet og samtalerne afstedkom at deltagerne fik et oplæg omhandlende socialkonstruktivistisk teori og narrativer. Det gav gode refleksioner i forhold til turen på fjeld og diskussioner på tværs. Den fjerde dag raftede vi i to både og havde planlagt andre aktiviteter, men da raftingturen var slut, var alle så trætte at resten af dagen blev brugt på hvile og socialt samvær. 69

70 Refleksioner i forhold til udbytte. Det var en del af forberedelsen at visse ting ville dukke op og at indholdet i undervisningen ville bestå af relevant teori på baggrund af de refleksioner der ville dukke op. Især teorien omkring Compeeding Values Framework blev relevant i og med refleksionerne handlede en del om den kultur den enkelte havde med sig fra militæret på trods af at det for nogle var over 20 år siden de var soldater. Det blev hurtigt klart på vandreturen til Sloaros at de fleste målte sin egen præstation i forhold til en gang hvor han var bedre. Dette gav erkendelseserobringer generelt i gruppen. En enkelt mente at turen var for hård og ville gerne have vidst mere om den på forhånd. Undervisningen i socialkonstruktivistisk teori og narrativer gav en god forståelse for handleog tankemønstret på fjeldet og det skabte en god forståelse af at i arbejdet med at træne sin resiliens gælder det at en metode ikke dækker alle, det som én kan profitere af, vil en anden reagere modsat på. Det at der kom personer udefra til hytten på fjeldet havde en mærkbar dårlig effekt på gruppen. Raftingen var en god aktivitet, men set overordnet ville det have været gunstigt med en ekstra hviledag på fjeldet, samt ved TrollAktiv. Folk var mentalt trætte den sidste dag og der var tydeligvis brug for alenetid til refleksioner og restitution. En deltager havde følgende feedback: Christian, har du lige et minut? Jeg vil bare sige at det virkelig har været godt dette her. Jeg går på PTSD klinikken og deslige og det er også godt for mig, men det her, er bare virkelig godt, det synes jeg du skal vide. Og det er altså ikke sådan at jeg kaster om mig med ros til Gud og hver mand, du kan selv spørge (navn på en anden deltager). Der er måske ti mennesker i mit liv jeg har rost, men det her er bare rigtig godt Efter hukommelse. 70

71 7.3.3 Undervisning efter turen til Norge. Programmet. Dag 1: Tirsdag den 27. september Hjerneprocesser og positiv psykologi Møde, velkomst, præsentationer. - Program - Siden sidst Isbrydere - Leg med Dyr Oplæg omkring Hjernen Frokost Opgave - Kan Du Høre Hvad Jeg Ser? Oplæg omkring Positiv Psykologi Kaffepause Opsamling, tak for i dag Dag 2: Torsdag den 29. september Hvordan træne det psykiske immunforsvar; MUT Modellen Møde, velkomst, pointer fra sidst Oplæg omkring robusthed mental modstandskraft Opgave - Blindt Ur Frokost Mental robusthed, begreber og relevant forskning. Træningsprogrammet Stjerneløb Opsamling, tak for denne gang. Begrundelser samt beskrivelser af praksis. Denne dag var første gang vi var sammen efter turen til Norge, så velkomsten og Leg med Dyr havde til formål at genskabe relationerne i gruppen. Undervisningen omkring hjernens anatomi, stres og signalstoffer, vedrører feltet omkring Kognition og Neuropsykologi. Hjernens funktioner, begrebet omkring den tredelte hjerne blev bragt i spil. Der blev henvist til adskillige TED-talks mm. 52 Dette underbygger faktorerne Selvregulering, Autenticitet samt Tænkning & Problemløsning i MUT-modellen. I opgaven Kan Du Høre Hvad Jeg Ser var fokus på, hvordan hjernen opererer, når man er under stress. Personerne blev delt op i tre grupper og blev placeret på hver deres europapalle, hvor den ene gruppe havde bundet hænderne sammen med håndjern af snor, den anden gruppe havde tape for munden, mens den tredje gruppe havde bind for øjnene. Under disse 52 Se bilag 1. Joe Dispenza, Daniel Kahneman, Dan Ariely, Simon Sinek, Daniel Amen, Amy Cuddy, Dan Gilbert, Gabor Maté, Rebecca Saxe, Jill Bolte, Nancy Kanwisher, Russel Barkely. 71

72 forhold skulle gruppen samarbejde om at løse en opgave. Opgaven er sjov, men skaber normalt også frustrationer i grupperne i form af oplevelsen af stor utålmodighed og indskrænkelse af handlingsfrihed. Temaet omkring den positive psykologi omhandlede en introduktion begreberne i feltet. Disse er anført herunder, undervejs blev der henvist til flere TED-talks 53 : 1) Et historisk oprids og dermed også en introduktion af, hvad positiv psykologi er og ikke er. (Kirketerp, 2012; Knoop, 2013) 2) Teorien omkring emotioner. (Frederickson B. L., 2013; Frederickson B., 2010) 3) Faktorer, der bestemmer ens generelle lykkeniveau. (Lyubomirsky, 2008; Lyubomirsky, 2014) 4) Lært hjælpeløshed (Seligman M., 2011). 5) Karakterstyrkerne og VIA rapporterne (Knoop, 2013; Peterson C. &., 2004). 6) PERMA 54 (Seligman M., 2011) 7) FLOW (Andersen F. Ø., 2012; Andersen F. Ø., 2013) Dette understøtter faktorerne Krop & Natur, Positive følelser, Relationer samt styrker i MUTmodellen. Dag 2 var tænkt som en sammenfatning af alt teori som tidligere har været gennemgået. Resiliensbegrebet blev præsenteret via Antonovskis begreb om Sense Of Coherence, samt forskningen af Dorthe Berntsen omkring Prætraumatisk Stress og dannede dermed en overordnet ramme i relation til MUT-modellen. (Antonovsky, 2000; Berntsen D. m., 2012; Thybo, 2014). Dette underbygger faktorerne Krop & Natur, Selvregulering, Kontekst samt Tænkning & Problemløsning. Blindt Ur øvelsen havde til formål at have fokus på forandringer, fastlåste tankemønstre og årsager til stress. 53 Matthieu Richard, Martin Seligman, Dan Gilbert. 54 Menneskelig trivsel kan, ifølge Seligman opnås ved følgende fem faktorer: Positive emotions, Engagement, Relationships, Meaning, Accomplishment. På dansk: Positive følelser, Engagement, Relationer, Mening, At lykkes. 72

73 MUT modellen med de otte faktorer fungerede som en grafisk illustration af den teori der var blevet præsenteret, samt fungerede som et redskab hvormed man kan sammensætte sit eget mentale træningsprogram. I sammenhæng med dette blev resultaterne fra den første test præsenteret og hver enkelt deltager fik udleveret et diagram med sit eget resultat. 55 I forbindelse med forståelsen af MUT-modellen gennemførtes øvelsen Stjerneløb. Formålet var, at deltagerne under refleksionen efterfølgende rettede fokus på den psykiske resiliens. Dette fordrede adskillige strategiske overvejelser, som netop bunder i Tænkning & Problemløsning for den enkelte deltager såvel som i gruppen, der skulle være enige i strategien. På denne måde kom de fleste af de otte faktorer i spil i opgaven. Refleksionerne blev iscenesat via følgende refleksionsspørgsmål: - Hvem i gruppen var fremmende i forhold til at udvise gå-på-mod, når I ikke fik den respons I havde forventet af instruktøren? - Var I gode til at disponere Jeres tid? Holdt I eksempelvis fast i en umulig opgave og på den måde spildte tiden, eller var I for hurtige til at give op? - Hvordan var tilgangen til opgaven, da I havde fået godkendt Jeres svar og fik til opgave at finde et andet? Hvad skete der? Deltagerantallet var reduceret til fem, da to af deltagerne havde meldt sig syge. Teori oplæggene var for teoritunge og det var efterfølgende svært at opretholde gejst i opgaverne, dette tydeligvis også grundet det lave deltagerantal. Sidst fik alle deltagere tilbud om at modtage individuel coaching som opfølgning på den enkeltes mental træning. Refleksioner i forhold til udbytte. Der var en vis træthed at spore blandt deltagerne. Dette oplevedes som en sammenblanding af et antiklimaks i forhold til turen til Norge, det lave antal deltagere samt at teorien der var for utilgængelig i forhold til det mentale overskud. 55 I kapitel 8 gennemgås testresultaterne, dette er før -testen. 73

74 7.3.4 Opfølgning. Programmet. Oktober-November-December Samtaler Begrundelser samt beskrivelse af praksis. Som opfølgning på undervisningen fik deltagerne samlet 20 timer til opfølgende samtaler incl. tid til transport. Dette med det formål at følge op på, samt fastholde mentaltræningen. Tilbuddet blev benyttet af tre af deltagerne. Deltager nr. 1, 2 og 6 valgte samtaler fordelt således: - Nr. 1 havde 2,5 timer - Nr. 2 havde 2,25 timer - Nr. 6 havde 4 timer Tidspunkt for samtalerne blev aftalt fra gang til gang. Det skete flere gange at samtalerne enten blev aflyst eller ændret, nogle gange få minutter før samtalen, hvilket betød ekstra tid til kørsel. Refleksioner i forhold til udbytte. Samtalerne havde god effekt på de deltagere der valgte at modtage coaching. Udbyttet var forskelligt da behovene var det. Nr. 1 havde fokus på at vedligeholdelse af faktoren Positive følelser. Det er bare at komme ud og få denne her energi og være bedre til vores små møder og lignende og lave om på narrativerne og ikke tænke så negativt Nr. 2 havde fokus på at tage initiativ til at undersøge muligheder for uddannelse, og en del af denne proces handlede om at skulle afrapportere på handlinger fra gang til gang. Nr. 6 havde stort udbytte af timerne. Ved det tredje møde, som var det første der foregik i hjemmet, blev tiden brugt på at pakke nogle møbler ud, som havde stået på bopælen gennem 74

75 flere måneder, de efterfølgende møder gik med at samle reoler og gøre et værelse klar, således nr. 6 kunne have sit barn på besøg og til overnatning, hvilket var et stort ønske fra ham. Flere gange undervejs ved møderne udtrykte han taknemmelighed over at få dette lille skub, i form af hjælp til indflytningen, der havde stået på i omkring et år. Den 9. maj 2017 modtog jeg en besked fra veteranen om at nu var barnet begyndt at overnatte på bopælen. 75

76 8. Analyse af empiriske data og evaluering. I dette kapitel præsenteres en fremlæggelse og analysere af de empiriske data, der er samlet i forhold til interventionen. Disse data består af: 1. en kvantitativ test udviklet på baggrund af MUT-Modellen, taget to gange, en gang før interventionen i september 2016, samt en gang ca. fire måneder efter februar Disse test er foretaget på seks af deltagerne. 2. et kvalitativt interview med de seks deltagere hvor der spørges ind til testresultaterne samt udbytte af interventionen. Der vil efterfølgende blive samlet op på data og uddraget nogle temaer som er gennemgående De empiriske data. Den første kursusdag udfyldte alle deltagerne en kvantitativ test 56, som omhandlede den enkeltes subjektive vurdering af vedkommendes psykiske resiliens. En enkelt deltager (nr. 3) tog testen igen ombord på færgen, da vedkommende havde udfyldt testen forkert. Samme test blev taget uge , hvor de 6 deltagere der havde tilkendegivet at ville deltage tog testen igen. Resultaterne blev sammenlignet og gennemgået samt uddybet i et efterfølgende interview, hvor deltagerne havde mulighed for at uddybe især forskelle mellem resultaterne på de to test. Dermed består data af: 1. en kvantitativ test udfyldt af alle deltagerne den første kursusdag, samt ca. 4 måneder efter i uge Se bilag 3. 76

77 2. en kvalitativ interviewrunde med 6 deltagere uge 5 ca. 4 måneder efter interventionen. Målene for interventionen var: 1. Modellen for Mental Udvikling & Træning - MUT modellen og dertilhørende tests tilstrækkelighed i forhold til at måle forbedringer i den enkelte veterans mentale mindset. 2. Indholdets relevans set ud fra den enkelte veterans synsvinkel. 3. Effekten af interventionen efter ca. 4 måneder. Set ud fra en kontekst der handler om at skabe en forbedring i den enkeltes tilværelse. 8.2 Spørgeskema samt interviewundersøgelse. Spørgeskemaet har til formål at afdække den enkeltes psykiske resiliens i øjeblikket. Der testes i forhold til de otte faktorer i MUT modellen og hver faktor har fra 1 til 3 spørgsmål. Man kan score sig selv på en skala fra De 6 deltagere har lavet testen i starten af forløbet (før) og efter forløbet (efter). Ved testen efter forløbet er der blevet fulgt op med et interview, hvor den enkelte har forholdt sig generelt til forskellen i scoren på faktorerne på de to tests, med det formål at få information omkring effekten af forløbet. Hensigten med Interviewundersøgelsen var at klargøre effekten af interventionen, dette via spørgsmål omkring forskelle i svarmønsteret på før og efter testene, samt ved specifikt at spørge ind til den enkeltes oplevelse af forløbet. Sidst i interviewet har deltagerne forholdt sig til egen vurdering af effekten set fra det kommunale systems syn. Hvert interview havde en varighed af minutter. Interviewene blev optaget og efterfølgende gennemlyttet og transskriberet. Under hvert testresultat er knyttet en kommentar til forskellen i scoren på før og efter testen, i forhold til de temaer som kom frem under interviewet, samt en sammenfatning af interviewet 57 Se bilag 3 77

78 der blev foretaget i forbindelse med anden test. Der er ligeledes, på baggrund af interviewene blevet uddraget nogle temaer. De seks deltagere er anonymiseret ved at nummerere hver enkelt fra 1-6. Resultaterne for hver enkelt deltager kan ses herunder. De røde søjler er scoren på hver faktor. Denne score er et gennemsnit af scoren på de underliggende spørgsmål som er vist ved de blå søjler. Spørgsmålene skal ses under søjlerne i før vs efter skemaet og via testen i bilag 3. Den gule søjle viser en samlet gennemsnitlig score på alle faktorerne. 78

79 Sammenfatning af scoren på testene. Nr. 1 har en højere score på alle faktorer, dog især på faktorerne Positive følelser og Selvregulering. Han har en lavere score på et punkt i faktoren Relationer. Sammenfatning af interviewet som forklaring på scoren på testene. I forhold faktoren Positive følelser, har nr. 1 haft fokus på at opsøge disse. Et eksempel på dette blev pointeret ved at han er stoppet med at se videoer på Youtube hvor folk kommer til skade, men i stedet ser standup eller andre videoer med humor. 79

80 Der er så meget på nettet, så der skal nok være eet eller andet at grine af. Jeg prøver altid inden jeg går i seng, hvis humøret er nede, så skal jeg lige se sådan et klip eller et comedyshow, eller noget andet, så man går i seng på et grin. I forhold til faktoren Relationer, har nr. 1 været inde på Facebook og fjerne kontakter han ikke længere har forbindelse med. Kvaliteten frem for kvantiteten. Han har i stedet koncentreret sig om at søge venskaber i sit nærområde. Generelt stod det klart at nr.1 har ændret sit syn på sig selv og sin egen situation. Han er blevet mere bevidst omkring hvordan han selv kan tage initiativer i forhold til sin livssituation. Han kan derfor i højere grad end tidligere tage vare om sit eget liv. Jeg er blevet mere fokuseret på mig selv. Jeg kan ikke bare sætte mig ned på røven og forvente at tingene bliver lavet for mig. Jeg var ligesom blevet kørt træt i en masse ting. Jeg bliver nødt til at rykke mig. 80

81 Sammenfatning af scoren på testene. Nr. 2 har en højere score på flere faktorer, men grundet bestemte omstændigheder som kom frem under interviewet er oplevelsen af rent arbejdsmæssigt at være på den rigtig hylde interessant. Sammenfatning af interviewet som forklaring på scoren på testene. Den primære årsag til den højere score er at nr. 2 i den efterfølgende periode har fået en kæreste. Den emotionelle tilstand er dynamisk i takt med de livsbegivenheder som indtræffer. Forbedringen i scoren på de fleste parametre bar tydeligt præg af en forelskelse. 81

82 Dog har turen til Norge og undervisningen haft en betydning i forhold til en fokusering på nr. 2 s trivsel og en større resiliens i forhold til arbejdsrelateret stress. Jeg har faktisk ikke haft nogle sygedage siden Norge og jeg havde et par år før, der havde jeg en hel del sygedage. 82

83 Sammenfatning af scoren på testene. Nr. 3 har en lavere score på Krop & Natur, hvor kosten og den fysiske form er lavere. Han scorer højere på FLOW og det at gøre ting der lader batterierne op, ligesom scoren på relationer er højere. Han sover dårligere, bruger sine styrker mindre, oplever sig selv mindre autentisk og oplever at være placeret på den rigtige hylde. Sammenfatning af interviewet som forklaring på scoren på testene. Nr. 3 har i den mellemliggende tid haft en dårlig periode på et skoleforløb, hvilket ifølge interviewet har haft en betydelig negativ effekt på hans trivsel. Der er dog enkelte tegn på virkning 83

84 fra forløbet. Det er tydeligt i samtalen at han savner sin tid i forsvaret, men at han har accepteret sin situation. Dette ses i den højere score i Faktoren Kontekst i spørgsmålet om at være placeret på den rigtige hylde. Jeg har vel indset at det er dét, altså jeg går altid og drømmer om noget andet jeg hellere vil, men jeg tror realiteten har fanget mig, det er sgu sådan landet det ligger. Omkostningerne ved denne accept gør at han holder sine følelser tilbage i forhold til kollegaer, hvilket forklarer den højere score på Selvregulering i spørgsmålet om at kunne styre sit temperament og den lavere på Autenticitet om at vise sig som den man i virkeligheden er. Det er også fordi det er blevet værre med søvnen. At jeg skal koncentrere mig noget mere om ikke at blive sur, men ja; det er svært. Der er nogle folk der siger nogle dumme ting derude eller at de irriterer mig, så griner jeg af det alligevel, fordi jeg gider ikke den konfrontation. Og jeg kunne sagtens skabe den og jeg kunne sagtens vende den, men jeg magter det bare ikke. Det er nemmere bare at grine og så tænke, fuck du er en idiot. Omkring faktoren Positive følelser og relationer, forklarer han at den højere score bunder i at han har fået en computer som han spiller på. Dette har ligeledes betydet at han har fået kontakt til flere venner som han spiller med over nettet og skyper med. Det går faktisk ud på computeren. Det har altid været mit, hvad skal man sige, mit frirum og det frirum har jeg ikke haft i mange år. Så sidder du der over Skype og snakker med dine kammerater. Du er ikke social, men alligevel er du en form for social, man kan grine, man får snakket om de forskellige ting så hvis jeg ikke havde haft computeren, så var det ikke så godt. Turen har haft en signifikant betydning for ham i forhold til hans trivsel. Han var i mistrivsel inden forløbet og har haft godt af at møde andre veteraner, men har svært ved selv at tage initiativer til at gøre noget. Den gang jeg fik at vide at vi skulle af sted, det var tre uger inden. Hold kæft jeg havde det godt. Jeg glædede mig sindssygt meget så det gik bare skide godt alt gik bare pisse 84

85 godt, så jeg tror jeg har brug for sådan nogle oplevelser og komme ud, jeg har bare svært ved selv at skabe dem. Jeg var gået ned med flaget! (Hvis ikke han var kommet med i forløbet) Det tror jeg! Jeg var jo det gik kun lige den vej inden vi begyndte at ses hvis ikke det var sket, så tror jeg så var jeg gået ned med flaget, så havde jeg endt i det der hul, som folk siger at man kan risikere at ende i igen på eet eller andet tidspunkt. 85

86 Sammenfatning af scoren på testene. Nr. 4 har især forbedret sin søvn, hvilket har haft indflydelse på hans trivsel og tankemønster. Sammenfatning af interviewet som forklaring på scoren på testene. Under interviewet kom det frem at nr. 4 på tidspunktet lige efter forløbet havde det relativt godt. Dette affødte at han bl.a. havde energi til at tage hånd om et stigende alkoholforbrug som har været en følgevirkning af hans PTSD. På det pågældende tidspunkt hvor interviewet fandt sted. 86

87 Jeg føler ikke jeg har forbedret mig, hvis jeg skal tage øjebliksbilledet nu Hvis du havde givet mig testen i november, så er jeg ret sikker på at jeg ville have scoret højere på nogle af de parameter, der synes jeg, jeg var på et noget bedre sted end jeg er nu. En forbedret søvn har haft en markant betydning for hans selvregulering. Det er meget bedre med den søvn der og det giver bare et overskud. Når der er et overskud på søvnen, så er der også bare overskud til noget andet. Nr. 4 havde valgt i perioden ikke at tage i mod tilbuddet om samtaler. Dette med begrundelse i at være optaget af de andre gøremål, rusmiddelcenter og PTSD klinik. Han er meget bevidst om at spise sundt og holde sig i form. Når han har det godt er han mere åben og bedre til at være opsøgende i forhold til at vedligeholde sine relationer. Han oplever på tidspunktet af interviewet at være på vej ned i forhold til egen trivsel, hvilket afspejler sig i kommentarerne. Han har tidligere været vant til at være den stærke som alle har kunne støtte sig til, hvilket har gjort det svært at være autentisk. Han fortæller at det ligeledes har haft nogle konsekvenser i forhold til visse relationer, at han er blevet syg. Jeg synes jeg bliver bedre og bedre også til at vise (hvem jeg i virkeligheden er). Men altså, langt hen ad vejen i det her forløb har jeg jo ikke villet erkende selv, at jeg havde det dårligt og så var der jo ikke andre der skulle se det, fordi at folk de kender kun mig som den der store stærke. Jeg har desværre også oplevet at der er nogle folk der har trukket sig fra mig. Jeg har så også oplevet nogle, som jeg ikke regnede med, som så virkelig har været der for mig. Men nogle af de her mennesker; jeg tror ikke de har kunnet være i at jeg ikke var den stærke person længere. Den sved sgu lidt. En vigtig faktor som har været givende i forhold til nr. 4 s trivsel har været opdagelsen af progressionen i hans udvikling. Det at være bevidst om at trivslen bevæger sig op og ned med tiden og at det er når man er oppe det er bedst at træne, har gjort en forskel. 87

88 Tidligere hvor jeg faktisk kunne tænke, det kører fand me af lort i øjeblikket, men jeg får tre timers søvn nu. Det er kraftedme bedre end for tre måneder siden, da jeg kun fik én times søvn, det har givet mig noget, ja! En øjenåbner, tænker jeg det er. Jeg ville nok også have været meget mere negativ og ikke haft det her for øje med at, det ER faktisk gået fremad, det er som sagt det vigtigste for mig, det at det har sgu rykket sig. For et år siden, der var jeg bare på et lortested og jeg har rykket mig, men jeg er ikke sikker på at jeg ville have det for øje på samme måde, hvis ikke jeg havde deltaget på det kursus, det er jeg ret sikker på. 88

89 Sammenfatning af scoren på testene. Nr. 5 har i store træk en uændret score i de to test. Han scorer dog lavere i forhold til kost samt følelsen af at være placeret på den rigtige hylde. 89

90 Sammenfatning af interviewet som forklaring på scoren på testene. Udviklingen er gået tilbage i den forløbne tid hos nr. 5. Han er flyttet fra familien til et veterancenter og er gået fra en forestilling om at kunne komme tilbage til et arbejdsliv til en erkendelse om at et svigtende helbred mentalt såvel som fysisk betyder et sigte mod en førtidspension. Ligeledes har han ikke deltaget i undervisningen efter turen til Norge og derfor ikke fået skabt sammenhæng i forløbet. Det er tydeligt at nr. 5 ikke har været i en tilstand hvor han har kunnet profitere af forløbet. Dog nævner han at han selv og hans familie har profiteret af at deltage i veteran arrangementer med henvisning til faktoren Relationer. Han har svært ved at sætte ord på følelser og han føler en vis personlig stolthed, der står i vejen for en realistisk erkendelse af den virkelighed som omkredser ham. Netop disse forhold gør sig gældende blandt flere veteraner. (Cacioppo, 2011; Cornum, 2011; Gottman, 2011; Seligman M., 2011; Team, 2009) Jeg tror så bare at det der nok har knækket mig lidt det er så der hvor jeg var nødt til at gå ned af fjeldet. Og det irriterede mig grænseløst og det gør det stadigvæk den dag i dag, det gør det virkelig fordi det var fandme godt nok lige en hammer i hovedet og det irriterede mig sgu egentlig og det er jeg sgu træt af. For der er ikke noget jeg hader mere end at skal til og føle mig som én med rollator ikke? Altså; det er slet ikke der jeg vil hen. 90

91 Sammenfatning af scoren på testene. Nr. 6 er blevet bedre til at gøre ting der lader hans batterier op, han har fået forbedret sin søvn, samt blevet mere åben omkring sin situation, hvilket forklarer nogle af de negative scorer mellem før og efter testen. Dette kom frem under interviewet. 91

92 Sammenfatning af interviewet som forklaring på scoren på testene. Nr. 6 har været i et afklaringsforløb og hans sag er blevet afsluttet. Dette har primært været årsagen til den forbedrede nattesøvn. Ligeledes er han blevet bedre til at mærke sig selv, hvilket afspejler sig i scoren omkring at gøre ting som lader batterierne op, samt autenticitet. Jeg er helt klart blevet bedre til at tage hensyn til, at jeg kan mærke, nu er du træt, nu skal du lige tage en pause, eller nu skal du lige gøre noget andet end det du har gang i lige nu. Det er jeg blevet væsentligt bedre til. Ja det har jeg i hvert fald. (forbedret søvn) Det er så på grund af at der er kommet bedre styr det jobmæssige og fremtiden. Jeg er blevet godkendt som fleksjobber. Det har altså også gjort noget. Jamen jeg synes, man kommer altid til og årh jeg kom nok til at kende mig selv lidt igen. Jeg havde nok lidt glemt, hvad jeg godt kunne og ikke kunne. Jeg ved jeg kan være stædig og det har jeg sgu også haft brug for, men man skal også en gang i mellem stikke fingeren i jorden og huske at bede om hjælp. Omkring autenticitet: Jeg har sgu ikke noget at skjule, jeg synes ikke jeg har noget at være flov over, jeg er den jeg er, så kan folk sgu tage mig eller lade være. Det er sådan jeg gør og sådan er jeg begyndt at gøre det har jeg egentlig altid forsøgt at gøre, men nogle gange er det lykkes bedre end andre. Nr. 6 svarer flere gange til sin score på den første test at han har scoret sig selv lidt for højt ind i mellem eksempelvis da han bliver spurgt om scoren omhandlende FLOW i den første test. Njarhh, det kan godt være at den har været klemt lidt opad, ja. Sidst nævner han en ændring i sin tænkning. Jeg synes jeg er blevet bedre til ikke at tage sorgerne på forskud. Jeg er blevet bedre til at se lidt positivt på tingene, i stedet for altid at se glasset som halvt tomt min farmor og min far har altid haft en fantastisk evne til at se sort på alting. Jeg er opdraget med at, ja mindst halvdelen af min familie hjemme, altid så sådan på tingene. Jeg har brugt utroligt mange kræfter på at lære leve noget mere i nuet fordi det gør at man bedre kan tage bestik af hvordan man har det lige her og nu. Prøve at kigge på prøve at kigge neutral på tingene i stedet for altid være farvet sådan lidt gråt. Lige nu synes jeg det går 92

93 godt, det går i hvert fald væsentligt bedre end det har gjort. Jeg tror egentlig det har at gøre med at jeg har kæmpet som en sindssyg de sidste halve år eller hele år for at få styr på mit liv og få styr på hvad der skal ske fremadrettet, og der er sgu noget af det der er ved at lykkes. Det er jeg fandme glad for. Nr. 6 har gjort brug af de efterfølgende samtaler og har i høj grad profiteret af det. Først ved den tredje samtale mødtes vi i hjemmet hos nr. 6. Dette havde afgørende betydning for samtalerne, da tiden her blev brugt på at samle møbler mm som havde stået i hjemmet siden han flyttede ind et års tid tidligere. Målet for nr. 6 var at kunne have besøg af sin søn til overnatning. Omkring samtalerne nævner han: Ja, det har da været hyggeligt. Jamen ja det har jeg. Jeg synes vi har haft nogle gode timer sammen og det har jeg været glad for. Jamen ud over nogle praktiske ting vi har fået løst sammen bl.a. nu sidder vi i en sofa som du har hjulpen mig med at få på plads og sådan noget. 93

94 Sammenfatning af den gennemsnitlige score fra alle deltagere på testene. Ovenstående viser den gennemsnitlige score på alle besvarelser. Ser man diagrammet der viser før svarene, ser man at specielt scoren omhandlende bekendtskabskreds og søvn er lave. Ufrivillig ensomhed ved vi er en risikofaktor i forhold til resiliens (Seligman M., 2011). Netop disse to spørgsmål er blandt de scorer der er højest i før vs efter målingen. 94

95 I diagrammet der viser før vs efter scorerne, ser man de største gevinster i Jeg griner ofte (1,3), Jeg er god til at gøre ting der lader mine batterier op (1,5), Jeg har en stor bekendtskabskreds, som jeg bruger aktivt (1,4), Jeg sover mindst 7 timer hver nat (1,5), samt Jeg ser glasset som halvt fyldt (1,7). Dette indikerer at samlet set har deltagerne lært at fokusere på dyrkelse af de positive følelser. Via interviewene generelt giver deltagerne udtryk for at opleve et håb for en forbedret fremtid, som nogle af dem direkte fortæller ikke fandtes tidligere. Dette i tillæg til en accept af den enkeltes tilstand og livssituation. Dermed kan man argumentere for en oplevelse af meningsfuldhed via opnåelse af et højere niveau af begribelighed og håndterbarhed. En vigtig pointe er her at mening og positivitet ikke er noget man skal finde i forståelsen af at den for nuværende ikke findes. Udgangspunktet er at der allerede findes mening og positivitet, men at man kan lære at spotte det. Scoren på den forbedrede søvn, har ifølge interviewene handlet om medicinering og klarhed i forhold til fremtiden, for nr. 4 og 6. Hvorvidt et større positivt fokus i dagligdagen har indvirkning fremgår ikke af interviewene for nr. 1 og 2. Omkring scoren omhandlende en større bekendtskabskreds, handler det om at have haft fælles oplevelser og dermed have knyttet tættere bånd internt i gruppen, samt en bevidst dyrkelse af bekendtskaber er en væsentlig faktor i forhold til at undgå ensomhed. 8.3 Kritik. De empiriske data er alle subjektive, hvilket skaber en usikkerhed. Dette dels fordi den enkelte deltager gerne vil tage sig bedre ud end virkeligheden er, hvilket var tydeligst ved nr. 6. Ligeledes er skalaen 0-10 i testen ikke defineret nærmere, hvilket kan gøre at risikoen for subjektivitet er betydelig. Man kunne inddele skalaen i eksempelvis tre overordnede niveauer Høj (7-10) Mellem (3-6) lav (0-2). I denne sammenhæng er det qua de få besvarelser heller ikke muligt at sige noget i forhold til en evt normalfordelingskurve. Umiddelbart ser det ud til at der er en forholdsvis høj score på den psykiske resiliens. Men dette kan via subjektiviteten læses i forhold til den enkeltes peergruppe eller i forhold til hvordan vedkommende har haft det tidli- 95

96 gere. Det er at den enkelte oplever at der sker nogle tiltag i forhold til vedkommende kan ligeledes have en effekt. Vi kan dog sige at scoren er et udtryk for den enkeltes oplevelse af egen styrke. Da deltagerne udfylder før-testen er de ikke vidende omkring de faglige termer eksempelvis FLOW og Styrker, hvilket giver dem et ringe grundlag for at vurdere sig selv. Forskellen mellem før- og eftertesten kan ikke med sikkerhed siges at være et resultat af træningen. Det kan være resultater af generelle hændelser i livet så som en ny kæreste som i tilfældet med nr. 2, et dårligt resultat efter et skoleforløb som det fremgik i interviewet med nr. 3. Interviewene kan indeholde bias afledt af at deltagerne gerne vil have at IRONMIND Veteran i fremtiden bør indgå som en fast del af veteranindsatsen i Viborg Kommune bør fortsættes, samt at det forhold at jeg som interviewer og afvikler af projektet er kommet tættere på deltagerne, derfor forholder sig mere positiv i forhold til feedback end hvis det havde været en neutral person der havde lavet interviewet. Testen er ikke valideret og spørgsmålene er ikke nok bearbejdet. Der skal klart arbejdes videre med dette område. 8.4 Delkonklusion. Følgende temaer kan udledes af testene og interviewene: 1) Fokus på den enkeltes mindset. Den enkelte har fået et indblik i sit eget mindset og har haft fokus på hvornår dette mindset er hhv hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt for ham. Nr. 3 bemærkede følgende i forbindelse med vandreturen: Da du sagde Kom så går vi. Var det som om der blev tændt en kontakt i siden på mig og så jernede jeg bare der ud ad uden at tage hvil og nyde naturen og landskabet under vejs. 96

97 Det tager ca. 4 timer at gå så kan jeg nå det på 3! Nu sidder jeg her og er fuldstændig smadret. Jeg vil bruge i morgen til at sidde et sted og tænke over hvorfor jeg tænker sådan. 58 Nr. 5 havde stort besvær med at gå med rygsæk og efter en vandring ca. 3 km på to timer, satte vi os ned hvorefter han fortalte at han havde en hvilepuls på 110 og ved at spørge mere ind fandt jeg ud af at han faktisk led af alvorlige hjerteproblemer. Alligevel ærgrede det ham at han måtte vende om og han insisterede på at han selv skulle bære sin rygsæk på vejen ned til trods for at vi var to, nr. 3 og jeg, der fulgte ham ned. Nr. 6 befandt sig i den næst bagerste gruppe på vejen op. Da vi havde fulgt nr. 5 ned satte vi tempoet lidt op og indhentede den næstsidste gruppe. Fra det øjeblik gruppen fik øje på os til vi mødtes, sagde nr. 6 gentagne gange: De må ikke indhente os! Disse tre eksempler viser at man som veteran kan bære på en uhensigtsmæssig stolthed. Denne stolthed hviler på et fundament af den dannelse man har fået via den konkurrencekulturen som jeg omtalte i kapitel 5.6. I samtalerne, der hvilede på den oplevede praksis, blev deltagerne mere bevidste om deres eget tankemønster, hvilket leder os til et andet tema. 58 Frit fra hukommelsen. 97

98 2) Et mere positivt syn på tilværelsen. I arbejdet med tankemønstre er det blevet italesat at man i én eller anden grad oplever meningsløshed og en overvægt af negative emotionelle tilstande. I arbejdet med det positive syn på tilværelsen, blev det gjort klart at livet er fuld af mening og positive bias, men at man via mentaltræningen lærer at (gen-) opdage disse i sin hverdag. Her har figur 9. fra kapitel 5.9 givet mening. Helt eksplicit blev modellen omtalt i samtalen med nr. 4 der forklarede at han nu kan se positivt på sin tilstand, jvf citatet i interviewet med ham: Tidligere hvor jeg faktisk kunne tænke, det kører fand me af lort i øjeblikket, men jeg får tre timers søvn nu. Det er kraftedme bedre end for tre måneder siden, da jeg kun fik én times søvn, det har givet mig noget, ja! En øjenåbner, tænker jeg det er. I samme model er det ligeledes blevet åbenbaret at den emotionelle tilstand er dynamisk, hvilket er med til at forhindre en fastlåsthed. 3) Det metodiske er essentiel i forhold til målgruppen. Undervisningen må ikke være for teoritung og der skal være flere pauser og tid til drøftelser og øvelser der er konkret understøttende i forhold til teorien. Naturen er en væsentlig faktor og turen på fjeld til Norge har signifikant betydning. Deltagerne vil gerne af sted, men er ikke ressourcestærke nok til selv at tage initiativ til en tur. Derfor bør den arrangeres og gerne med en målsætning om at skabe en læreproces. På den måde er det metodiske afsæt hentet fra erfaringsbaseret læring velegnet til denne målgruppe. 98

99 4) Vi er alle forskellige. I drøftelserne undervejs er det blevet tydeliggjort at vi er forskellige. Vi har alle haft forskellige livsforløb og forudsætningerne såvel som oplevelserne har betydning for hvilke mentale redskaber den enkelte har i forhold til coopingstrategier. Eksempler på dette er uddybet i afsnittet herunder omkring hvilke medvirkende faktorer der har været i spil i forhold til deltagerne. Det som virker for én er ikke nødvendigvis en god løsning for en anden. Et eksempel på dette er en drøftelse som pågik under turen i Norge, hvor vi drøftede vigtigheden af relationer. Nr. 5 mærkede at han og hustruen havde stor glæde og gavn af at være en del af et veterannetværk. De havde fordoblet deres omgangskreds på den måde og man kunne dele sig op, således veteraner kunne tale med veteraner og pårørende kunne dele erfaringer og oplevelser med andre pårørende. Nr. 4 svarede på det, ved at nævne at han på ingen måde ville have gavn af at være en del af sådan et netværk. For ham ville det blot forværre situationen, da han oplevede det som en dyrkelse af det negative. I samtalerne med deltagerne er følgende faktorer blevet identificeret i forhold til at fungere som medvirkende i forhold til den enkeltes psykiske tilstand. Der kan være flere faktorer i spil hos den enkelte. 99