D e t k r i b l e r o g k r a b l e r i D o g m e

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D e t k r i b l e r o g k r a b l e r i D o g m e"

Transkript

1 D e t k r i b l e r o g k r a b l e r i D o g m e u Det er forår og der er grøde alle steder. Det gælder også Dogme Det kribler og krabler og det er herligt at være en del af den gejst og begejstring, der rundt i de 7 kommuner bærer arbejdet for et bedre miljø igennem. Vel at mærke ved siden af alt det andet arbejde, vi også skal nå. Læs i dette nummer om: Vi kommer til at snakke meget klima de næste to år! I Dogme og i de enkelte kommuner. Ikke kun fordi, der er klimatopmøde i Danmark i november næste år. Men også fordi det bliver mere og mere tydeligt, at det er i 11. time, at vi får bremset op og sat handling på ordene. g handlet det bliver der i Dogme-kommunerne. Aktiviteten er stor: De første klimahandlingsplaner er politisk vedtaget, nogle har etableret klimanetværk med virksomheder og borgere som sparringspartnere, andre laver planer for klimaundervisning i skolerne, andre igen er i gang med klimalandsbyprojekter og Malmø har sågar et klimainvesteringsprogram. g Retskrivningsordbogen har fået et nyt ord: Klimatorium. Hybridbil i Herning Albertslund - i mål med miljøcertificering Klimanetværk i Herning Det nye dogmedokument Malmö satser på biogas Synaps World København - centrum for verdens klimapolitik Udbredelse af Dogme 2000 Der bliver arbejdet ihærdigt i Dogme-kommunerne og det bliver mere og mere synligt for omgivelserne, at her er en række kommuner, der vil noget og gør noget. Således henviser Byog Landskabsstyrelsen til Dogme 2000, når de får spørgsmål om bæredygtighed. Interessant! Derfor skal vi også tænke os godt om, når vi her i foråret går i gang med at vurdere, om Dogme 2000 skal have nyt navn og hvordan vi griber den opgave an. Men uanset navnet og de signaler det sender, så er der flere og flere kommuner, der henvender sig for at høre om samarbejdet. Således er Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet

2 Allerød kommet med som observatør og der er flere kommuner, der banker på. Derfor har Styregruppen besluttet at nedsætte et Rejsehold, som skal tage ud og tegne og fortælle. Dogme er ikke nogen loge. Det er en levende organisme og jo flere kommuner, der kommer med i samarbejdet, jo stærkere står vi også i at gøre vores indflydelse gældende på de bonede gulve. ved en skillevej. På skiltet står Dogme efter Life og det bliver omdrejningspunktet for Forårskonferencen i Herning. Nu er tiden inde til med Dogme-dokumentet i hånden at se på, hvilke arbejdsgrupper skal der være i Dogme, hvordan skal arbejdsgrupperne skrues sammen og hvad skal kommissorierne være for arbejdet i de kommende år? Forårskonferencen 2008 Noget af det, der skal sikre fremdriften i Dogme-samarbejdet er den nye samarbejdsaftale. Eller Dogme-dokumentet, som det hedder i daglig tale. En meget ambitiøs aftale, der rækker langt ind i næste årti og sætter fokus på en række af de miljøopgaver og udfordringer, som bl.a. er et resultat af Life-projektet. Life-projektet er slut og Dogme 2000 står Jeg glæder mig til debatten og med den vanlige entusiasme, der bliver lagt for dagen i Dogme 2000, ser jeg frem til et spændende Dogme-forår. God læselyst Finn Stengel Petersen E f t e r å r s k o n f e r e n c e n s k i f t e r n a v n Dogme skal stadigvæk have en efterårskonference, men denne gang skifter konferencen navn: Det er nemlig Malmø, der er vært for Efterårskonferencen i 2008 og på de kanter hedder det altså Höstkonferens. Der bliver arbejdet ihærdigt allerede nu med at skrue et spændende program sammen, så vil du med til Malmø, så sæt kryds i kalenderen ved onsdag 5. og torsdag 6. november Det bliver nogle spændende dage i en by, som har arbejdet meget ihærdigt med begrebet bæredygtighed eller hållbarhet, som det hedder hinsidan. Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 2

3 H e r n i n g k ø b e r h y b r i d b i l Den nye Prius sparer miljøet for 1 ton C 2 pr km Af Hanne Ellgaard, Herning Kommune Det forpligter at være Dogme-kommune, ligesom en stor offentlig virksomhed bør gå foran og tage sin del af ansvaret i indsatsen for at mindske C 2 -udslippet. Derfor lå beslutningen lige for, da Teknikog Miljø i Herning alligevel skulle ud og investere og udskifte nogle af sine biler. Valget faldt bl.a. på Toyotas hybridbil Prius, som Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer fik øje på på deres tur i efteråret til Kyoto i Japan. Her er hybridbilen i langt større omfang et indslag i gadebilledet end herhjemme. Men nu kører den altså også rundt i Herning. Hermed yder Herning Kommune sit bidrag til at spare på C 2 -udslippet, når medarbejderne rykker ud til miljøtilsyn og andre miljøopgaver. Hybridbilen sparer miljøet for 1 ton C 2 for hver kørte km. Trods nye afgiftsregler er bilen stadig dyrere i indkøb end andre biler. Til gengæld kører den 23 km på en l benzin og miljøafgiften og driftsomkostningerne er hermed lavere i forhold til en tilsvarende normalbil, så totalt set er økonomien den samme. Bilen kører ved en kombination af benzin- og elmotor. Elmotoren bliver brugt ved start, acceleration og kørsel ved lav hastighed. g det er netop den type kørsel, der normalt koster et stort brændstofforbrug og dermed forurener. Bilens batterier bliver opladet, når den bremser og bilen slår først over på benzinmotoren, når den kommer op på 45 km/t. Der var rift om at prøvekøre den nye hybridbil. Fra venstre er det miljøog naturchef Mogens Bentzen, grøn guide Line Thastum, Teknisk Servicechef Erik Karup og foran bilen borgmester Lars Krarup sammen med forhandleren. Foto: le Lauritzen Nu gør kommunen sig sine erfaringer med hybridbilen, før der bliver truffet beslutning om yderligere investeringer i flere hybridbiler. Teknik og Miljø har i alt 6 biler i gang hver dag med et samlet årligt kørselsforbrug på mellem km. Dertil kommer de omkring 70 last-og varebiler, som kommunens Driftsafdeling råder over. Driftsafdelingen har for øvrigt investeret i to brinttrucks, som kører henholdsvis på Renseanlægget og som fejemaskine i Gågaden. c c Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 3

4 A l b e r t s l u n d i m å l m e d m i l j ø c e r t i f i c e r i n g e n Af Pernille Friis Brødsgaard, Miljø og Udvikling, Albertslund Kommune I 2007 afsluttede Albertslund Kommune sit ambitiøse projekt om at blive en fuldstændig miljøcertificeret kommune helt ud i yderste led. Nu er udfordringen at udvikle og holde liv i systemet, så det giver mening for alle brugere, og miljøindsatsen fortsat forbedres. Forløbet af miljøcertificeringen DE CENTRALE FRVALTNINGER 2002 ALBERTSLUND KMMUNALE TANDPLEJE BØRNEHUSET VGNPRTEN 2003 MATERIALEGÅRDEN 1999 MILJØFRVALTNINGEN INDKØBSAFDELINGEN 2001 ALBERTSLUND SVØMME- G IDRÆTSANLÆG 2001 ALBERTSLUND BIBLITEK DRIFTSFRVALTNINGEN 2005 KULTURFRVALTNINGEN 2005 SCIAL- G SUNDHEDSFRVALTNINGEN 2007 SKLER, SF, KLUBBER G DIVERSE ENHEDER ALLE DAGINSTITUTINER 2006 RÅDHUSDELEN AF BØRNE- G UNDERVISNINGSFRVALTNINGEN 2006 AGENDA 21 HANDLINGSPLAN / Med certificeringen af de sidste decentrale enheder i Børne- og Undervisningsforvaltningen skoler, SF er, klubber og øvrige institutioner som Sundhedsplejen og Dagplejen er Albertslund i mål med miljøcertificeringen. Hele kommunen alle forvaltninger og alle institutioner er nu miljøcertificeret, og Albertslund er dermed landets første fuldt ud miljøcertificerede kommune. Det har været et langt, sejt træk at nå så langt. Projektet begyndte med en miljøcertificering i 1999 af den daværende Miljøforvaltning, og siden er andre forvaltninger og decentrale institutioner kommet til (se figuren). Tilpasning af systemet Undervejs er systemet løbende blevet forbedret. De første systemer var omfattende med mange lister og krav til registreringer. Siden er vi blevet klogere, og i dag er systemet mere enkelt. EMAS-systemet, som Albertslund Kommune arbejder efter, er oprindelig udviklet til industrivirksomheder, og det betyder, at det ikke altid er funktionelt i en kommunal sammenhæng. Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 4

5 Derfor har udfordringen været at nytænke systemet, så det kan implementeres og give mening på f.eks. en skole. Anita Monnerup Pedersen, der er pædagogisk konsulent i Børne- og Undervisningsforvaltningen, forklarer: Udfordringen for os har været at oversætte et teknisk rationelt koncept til en pædagogisk virksomhed, der har fokus på børns læring, socialisering og dannelse. Ved at bøje systemet, så det matcher den virkelighed, det skal fungere i, er vi nået langt. Men visse systemkrav kan ikke ændres. Af og til må vi sige: Vi kan høre, at det ikke giver mening for jer at registrere afvigelser, men I bliver nødt til at gøre det. I Albertslund Kommune er miljøcertificeringen opbygget således, at hver forvaltning har sit eget miljøledelsessystem og sit eget certifikat. På den måde har det været muligt at tilpasse systemet til den enkelte forvaltning og dermed sikre ejerskab til systemet og de lokale miljøtiltag. Kunsten har været, og vil fortsat være, at få miljø til at blive en integreret del af de daglige aktiviteter og gøremål. At tænke og handle miljørigtigt må ikke opleves som en isoleret ekstraopgave, og det er vigtigt, at miljøindsatsen knyttes tæt til kerneopgaverne i hver enkelt enhed. Efter implementeringen i de enkelte forvaltninger er der en stigende efterspørgsel på koordinering på tværs af forvaltningerne. Det vil stå øverst på dagsordenen de kommende år. Arbejdet vil tage udgangspunkt i Albertslund Kommunes tværgående miljøgruppe, hvor der er repræsentanter fra alle forvaltninger. Stor indsats af mange Miljøcertificeringen har krævet en stor indsats fra mange medarbejdere, der siden 1999 har formuleret miljømålsætninger, holdt interne og eksterne revisioner og udgivet miljøredegørelser med systematiske evalueringer af, om målene er blevet indfriet. Det kvitterer kommunen for ved at holde et brag af en fest til august for alle kommunens ansatte. D o g m e k i g g e r i n d a d Lifeprojektet er slut. Styregruppen har vedtaget en ny samarbejdsaftale for Dogme 2000 og tiden er nu kommet til at kigge indad. Hvordan skal Dogme-arbejdet og samarbejdet gribes an fremover, hvordan lever vi op til visionerne i de 10 bæredygtighedsområder, hvordan får vi implementeret de fælles mål, hvilke arbejdsgrupper skal nedsættes, osv.? Disse og mange andre spørgsmål vil komme til debat på Forårskonferencen 10. april i Herning Kongrescenter, hvor Dogme 2000 populært sagt ryster posen og med det nye Dogme-dokument i hånden ser på, hvordan arbejdet skal prioriteres i de kommende år. De forskellige input fra konferencen vil danne udgangspunkt for Embedsmands- og Styregruppens videre arbejde med bl.a. at se på, hvilke arbejdsgrupper der skal fortsætte, er der arbejdsgrupper, der skal nedlægges eller sammenlægges, skal der andre og nye arbejdsgrupper til, osv. Rent tidsmæssigt vil det sige, at vi er fremme ved sommerferien, før den nye Dogmestruktur er helt på plads. Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 5

6 S a m m e n n å r v i l æ n g e r e Herning Kommune har oprettet klimanetværk med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og forskellige organisationer Af natur- og miljøformidler, biolog Dorte Langborg-Hansen, Herning Kommune Vi når længst ved at trække på samme hammel. Det er filosofien i Herning, hvor kommunen har samlet et klimanetværk af personer, virksomheder, organisationer og andre interesserede, der gerne vil gøre en ekstra indsats for at mindske klimaproblemerne. Netværket blev dannet i sommeren Der er holdt 5 møder siden da og iderigdommen blomstrer, når de 30 deltagere samles til møde én gang om måneden. Formål med netværket Klimanetværk Hernings overordnede formål er at bidrage til nedbringelse af udslippet af C 2 og andre drivhusgasser samt til opbremsning af klimaændringerne. Formålet med netværket er at skabe et forum der, på tværs af faggrupper, organisationer, myndigheder og virksomheder i lokalområdet, samarbejder om klimaindsatsen. Målsætninger Klimanetværket har følgende målsætninger: At iværksætte aktiviteter rettet mod de tre målgrupper: Borgere, erhvervsliv og kommunen, som fører til reduktion af C 2 -udlednigen At arbejde hen imod den målsætning for C 2 - reduktion, som er fastsat i Dogme 2000-samarbejdet At fremme viden og synlighed omkring klimaændringer og muligheder for reduktion af udledning af C 2 At synliggøre Herning Kommune indenfor klimaområdet At inspirere egne deltagere og andre til at forpligtige sig til at reducere deres udledning af C 2 og andre drivhusgasser. At fremme incitamentet for at nedbringe C 2 udledningen hos lokalt erhvervsliv, foreninger, institutioner mfl. ved at uddele netværkets klimadiplom for en særlig indsats. Desuden vil netværket arbejde for at skabe samarbejde med andre lokale, regionale og landsdækkende klimaaktører. Netværket fremstår som inspirator, idégenerator og igangsættere af aktiviteter til nedbringelse af udslippet af klimagasser. Netværket har endvidere til formål at udveksle erfaringer og skabe samarbejde mellem netværkets parter samt at koordinere lokale klimaaktiviteter og skabe synergieffekt mellem disse. Netværkets arbejdsgrupper: For at være med til at sikre netværkets arbejde og for at understøtte Herning Kommunes klimavision samt få sat handling bag lokale visioner i Klimanetværk Herning, er der nedsat en række projektgrupper. På nuværende tidspunkt er der gang i følgende projekter. Klimalandsby Studsgård Klimaundervisning i skolerne Samarbejde med de store C 2 -udledere Klimatorium i Messecenter Herning Kampagnen - Vi Cykler til Arbejde Borgerrettede informationskampagner Solpanelprojekt til Torvet Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 6

7 D e t n y e D o g m e d o k u m e n t Af Karin Langendorf, Grønt Sekretariat, Ballerup - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner Så er der udformet en ny samarbejdsaftale for Dogme Aftalen blev vedtaget af Styregruppen i december og er nu ved at blive politisk behandlet i de enkelte Dogme-kommuner. Alle de gamle mål er med i det nye dogmedokument, men det nye dokument indeholder meget mere og er bygget helt anderledes op end det gamle. s a m a r b e j d s a f t a l e (dogmedokument) Hvorfor lige nu? Der er primært to årsager til, at vi lige netop nu står med et nyt dogmedokument. Den ene er Life-projektet og den anden er tidens øgede fokus på miljø og især klima. Life-projektet har givet en masse ny viden. F.eks. har gruppen om grønne regnskaber udviklet pejlemærker for bæredygtig udvikling med tilhørende indikatorer, gruppen om kemikalier har udpeget 13 særlig miljøproblematiske stofgrupper og gruppen om revision har udviklet en ny revisionsmodel for blot at nævne nogle eksempler. Alt det og meget mere skal naturligvis bruges i de kommende års arbejde. Den anden årsag til, at vi skal have et nyt dogmedokument, er, at især klima er kommet på dagsordenen både nationalt og internationalt. Som progressivt miljøsamarbejde skal vi derfor også have fokus på klimaproblemerne og gøre vores for at begrænse de negative konsekvenser af den globale opvarmning. Det nye dogmedokument indeholder et ret ambitiøst klimamål og der gemmer sig også klima i mange af de andre mål. Hvordan blev det til? Det nye dogmedokument har været lang tid undervejs og der er mange, der har bidraget til dokumentet og sat deres præg på det. Sådan opleves det måske ikke måske nærmere tværtimod, men sådan er det faktisk. Det begyndte for alvor i foråret 2007, hvor resultaterne af Life-projektet kunne anes. Mens Life-grupperne gjorde deres arbejde færdigt, drøftede Embedsmandsgruppen og Styregruppen, hvordan resultaterne kunne omsættes til et nyt dogmedokument. Der var mange overvejelser og ikke altid enighed. Spørgsmål som Hvor hurtigt skal det gå?, Hvem skal involveres? og Hvornår? blev diskuteret. Vi besluttede, at Embedsmandsgruppen og Styregruppen skulle tage væk et døgn og skrive det nye dogmedokument. Så fredag den 16. november 2007 om formiddagen mødtes Embedsmandsgruppen og Styregruppen på Klarskovgård ved Korsør. Med os havde vi computere, en god proceskonsulent og ikke mindst viljen til at nå i mål inden frokost lørdag. Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 7

8 Visionen og bæredygtighedsområderne var blevet drøftet på Styregruppemøderne inden seminaret, så de var næsten på plads, så det vi manglede, var kun de fælles mål - og så at få det hele til at gå op i en højere enhed. Sidste afsnit handler om de fælles spilleregler. Her kan man læse om, hvordan vi har organiseret os, om revision, om kontingent, om Dogmepris og meget mere. Seminaret foregik på den måde, at Styregruppen var i et lokale og Embedsmandsgruppen i et andet. Styregruppen drøftede bæredygtighedsområderne ét ad gangen og fandt frem til et par fælles mål inden for hvert område. Så snart de var færdige med et område fik Embedsmandsgruppen deres forslag og så skulle vi finde ud af, om målene var realistiske, ambitiøse, til at arbejde med osv. Det var ikke nogen helt let opgave og det endte da også med, at vi blev enige om, at de nye fælles mål skulle undersøges nærmere. Inden vi tog hjem fordelte vi derfor forslagene mellem os således, at alle forslag blev nærmere vurderet. Hvad nu? Lige nu er den nye aftale ved at blive politisk behandlet i alle Dogme-kommunerne og først derefter gælder aftalen. Det er op til kommunerne selv, hvordan de vil implementere det nye dogmedokument. Man kan vælge at implementere de enkelte dele i de relevante planer og politikker, man kan vælge at udarbejde en dogmeplan eller man kan gøre noget helt andet. Den årlige revision vil dog forholde sig til, om de enkelte kommuner har implementeret dokumentet. Efter seminaret samlede Dogmesekretariatet op og udarbejdede det forslag til et nyt dogmedokument, som Styregruppen vedtog på mødet den 13. december Visionen Vores vision er et miljømæssigt bæredygtigt samfund. Vi vil derfor gøre en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende samarbejde og politisk lederskab. Hvad står der i det? Det nye dogmedokument består af 3 dele: Visionen, de fælles mål og spillereglerne. Visionen for Dogme-samarbejdet er et miljømæssigt bæredygtigt samfund, som defineres ud fra 10 bæredygtighedsområder. Visionen er langsigtet og beskriver, hvad vi arbejder hen imod - vel vidende at vi ikke kommer derhen foreløbig. Med udgangspunkt i visionen er der opstillet en række fælles mål. Det er de mål, vi arbejder med nu og hvor vi gerne skal se resultaterne de kommende år. De fælles mål er en blanding af nye mål og mål, der også var med i det gamle dokument. Som noget nyt er der kommet deadline på mange af målene f.eks. skal vi være miljøcertificerede i 2015 og have nået en økologiprocent på 75 i Jord Grundvand Luft Klima Natur Støj Kemikalier Affald Planlægning Forankring Vi har opstillet 10 bæredygtighedsområder: Kvaliteten af jord er så god, at vores sundhed er sikret. Kvaliteten af drikkevandet er så god, at det er nok med en simpel vandbehandling. Der bruges ikke mere grundvand end der gendannes. Udslip til luften er fri for miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Energiforbruget er C 2 -neutralt. Der er rige og varierede muligheder for oplevelser i naturen. Naturen plejes efter økologiske principper og har en høj biologisk mangfoldighed. Der er ikke sundhedsskadelig støj i boliger og offentlige rum. Brug og udslip af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter er stoppet. Affaldshåndteringen belaster ikke miljøet. Al planlægning sker miljømæssigt bæredygtigt med miljøvurdering som en naturlig del af processen. Borgere, virksomheder og det offentlige handler miljøbevidst og engagerer sig aktivt i en miljømæssig bæredygtig udvikling. Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 8

9 M a l m ö s a t s e r p å b i o g a s ^ Malmö vill bli Sveriges biogasstad nummer ett. År 2015 ska alla stadsbussar och 75 procent af kommunens bilar drivas med biogas Malmö stad och energibolaget E.N har satt spaden i jorden för en satsning på ett biogassamarbete som ska bereda vägen för en successiv övergång från fossil naturgas till förnyelsebar biogas och på längre sikt vätgas (brint). I mars inleddes bygget av en helt ny biogasuppgraderingsanläggning på Sjölunda reningsverk som ska rena biogas till fordonskvalitet. Redan idag produceras biogas i Malmö från bland annat matavfallet från Bo01 och insamlingen av organiskt avfall till rötning ökar. När uppgraderingsanläggningen står klar någon gång i sommar kommer den leverera över 20 GWh biogas vilket motsvarar 2 miljoner liter bensin. Biogasen kommer att gå in på naturgasnätet i Malmö och tankas i Malmös bussar och bilar. Flera stora biogassatsningar planeras framöver i Malmö, bland annat planerar E.N att anlägga en av världens största biogasproduktionsanläggningar i hamnen i Malmö. Redan i år kommer E.Ns gaskunder i Malmö att erbjudas biogas för uppvärmning av deras hus. På vätgasområdet görs också satsning och redan i år ska Malmö stad etablera ett vätgascenter i Malmö. ch senast år 2009 ska en stadsbuss i Malmö gå på ren vätgas. E.N har fått stöd till uppgraderingsanläggningen genom Malmö stads Klimatinvesteringsprogram och EU-projektet CIVITAS SMILE. Foto: Lars wesson Hans Kreisel, vd för E.N gas och Anders Rubin, kommunalråd i Malmö, har satt spaden i jorden för en satsning på biogas på Sjölunda reningsverk. Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 9

10 V a d ä r S Y N A P S W o r l d af Charlotte Book, utvecklingssamordnare på Miljöförvaltningen i Malmö Sedan oktober 2006 har Malmö stad i olika omfattning och med initiativ från olika förvaltningar i staden börjat introducera processverktyget SYNAPS World i sina verksamheter. Från oktober 2006 till augusti 2007 deltog Malmö stad i bl.a. interregprojektet SYNAPS Öresund (verksamhetsanalys och kompetensutveckling för hållbar utveckling i Öresundsregionala kommuner) tillsammans med Kristianstad och Trelleborg från Skåne och Fredensborg på Själland. Detta var ett pilotprojekt som nu kommer skalas upp till ett treårigt projekt med deltagare från flera olika typer av organisationer privata, offentliga och ideella. Malmö stad kommer att agera projektledare i SYNAPS Öresund II (Verksamhetsoch kompetensutveckling för hållbar utveckling i Öresundsregionala organisationer). SYNAPS World är en arbetsmetod och ett webbverktyg, för att titta på hur den egna verksamheten i olika sammanhang påverkar hela samhällsutvecklingen ur ett hållbarhetsperspektiv positivt och negativt, direkt och indirekt. SYNAPS World grundar sig på internationella, nationella, och regionala dokument som alla behandlar området hållbar utveckling och kan i förlängningen även koppla lokala sådana dokument till sig. Verktyget är flexibelt och föränderligt med omvärlden och dess behov och förutsättningar att jobba med att integrera miljöfrågor med sociala och ekonomiska frågor, viktiga att ta ställning till för att vi ska nå en livskraftig samhällsutveckling. Detta är en oerhörd styrka med verktyget och dess metodik då det skapar utrymme för engagemang att påverka samhällsutvecklingen positivt på olika nivåer, inom olika verksamhetsområden och inom olika politiska nivåer. I denna arbetsmetod kan du vara både nybörjare och ha lång erfarenhet av att arbeta strategiskt med olika sakfrågor i förhållande till hållbar utveckling. Pedagogiken i arbetsmetoden gör att du växer med uppgiften och får kontinuerlig kompetensutveckling. Det är som i verkliga livet och som med begreppet hållbar utveckling det är en ständigt, lärandeprocess. Förhållningssättet som präglar SYNAPS World är att om vi ska kunna jobba strategiskt med olika sakfrågor och med yttersta mål att det skall bidra till en samhällsutveckling där miljön och människor mår bra och där ekonomin och tillväxten är säkrad så måste vi bort från stuprörstänket och istället öka samverkan och integreringen mellan olika aktörer och de sakfrågor som dessa representerar. I SYNAPS World hänvisas detta till synergier och målkonflikter som är en av nyckelfunktionerna i arbetsmetoden. ch det är häri som själva nyckeln ligger till att bidra till en sund utveckling. Att titta på hur den egna verksamheten och dess beslut kan tänkas påverka utvecklingen så att negativa effekter kan mildras eller motverkas helt och positiva effekter kan stärkas ytterligare. Du kan få mere information på: Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 10

11 K ø b e n h a v n v i l v æ r e c e n t r u m f o r v e r d e n s k l i m a p o l i t i k Af klimamedarbejder Thomas A. Christensen, Center for Miljø, København Foto: Tine Harden I december 2009 rettes verdens øjne mod København i anledning af FN s klimatopmøde. København har afsat 150 mio. kr. til klimaaktiviteter frem mod december Men hvad skal der ske? Byen fuld af klimaguider København holder i september 2008 en Klimafestival. Her skydes kommunens borgerkampagne i gang. Det primære formål med kampagnen er at få borgerne til reducere deres C 2 -udslip. Kampagnen vil gøre 1000 borgere til klimaguider. De vil få besøg af en klimakonsulent og som gennemgår lejligheden. Besøget afholdes som et homeparty hvor venner, familie og kolleger kan inviteres med og hermed blive klimaborgere. Både klimaguider og klimaborgere forpligter sig via deres internetprofil til at reducere C 2 -udslippet. Byens miljøcentre laver også lokale klimaaktiviteter. Konkurrencer, events, foredrag og mange andre ting indgår i konceptet. I efteråret 2009 skydes den næste fase af borgerkampagnen i gang. Her vil københavnerne blive opfordret til at vise byens klimainitiativer frem, lægge hus til overnattende gæster, deltage som praktisk gris ved de mange arrangementer i byen m.m. Desuden fremvises resultatet af borgernes C 2 -besparelser på en illustrativ måde over for gæsterne til Klimatopmødet. C 2 -neutral transport Virksomhederne får klimatilbud Virksomheder skal også reducere deres C 2 - udslip, da 35 % af varmeforbruget og 70 % af elforbruget stammer fra dem. København lancerer derfor en virksomhedskampagne, hvor deltagerne forpligter sig til at lave mål for C 2 -reduktion. Københavns Kommunes Miljønetværk vil tilbyde virksomhederne en klimapakke. Her får de via en hjemmeside teknisk og organisatorisk støtte. Derudover får de energirådgivning og særlige lånemuligheder til klimaforbedringer. Klimavenlige virksomheder vil blive profileret af kommunen via forskellige events og en fælles markedsføringsprofil. Kampagnen har premiere inden sommer Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 11

12 København har sat mål for C 2 -reduktion I København skal C0 2 -udslippet reduceres med mindst 20 % i 2015 i.f.t I foråret 2009 ligger der en Klimaplan klar, som viser veje til, hvordan målet nås for borgere, virksomheder, kommunen og på transportområdet. Politikerne i København har sat handling bag målene, og har afsat 150 mio. kr. til klimaaktiviteter i , hvilket svarer til ca. 300 kr. pr. indbygger over 2 år. Men der er behov for langt flere midler til at nå C 2 målet i Læs mere under Energi og klima på og Kontaktinfo: Thomas A. Christensen, tlf A n d r e k l i m a a k t i v i t e t e r i K ø b e n h a v n m i o. k r. e r a f s a t t i l b l a n d t a n d e t : Virksomhedskampagne 1,5 Borgmestertopmøde 2,0 Børne- og unge aktiviteter 4,5 Ekstraordinære energirenoveringer i kommunens bygninger 71 Borgerkampagne for københavnerne 2,5 Bæredygtig byudvikling 24 Klimakøretøjer 14 Intelligente transportsystemer - 7 Partnerskaber - 4,5 Kommunikationsplatform - 4,5 Foto: Tine Harden Vindenergi til havs Ansvarshavende redaktion: Dogmesekretariatet, Herning Kommune Tlf.: mail: Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 12 Grafik:

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet

Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Bilag 1 360 grader rundt om Green Cities samarbejdet Indledning I Kommuneplan 2009 har Byrådet besluttet, at der skal handles på klimaområdet. Handling kan primært ske ved CO 2 reduktion og tilpasning

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen. Projektet er gennemført indenfor den afsatte tid med

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde

et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde www.miljokommunerne.dk et ambitiøst og forpligtende miljøsamarbejde Green Cities Vision og mission Vores vision er et bæredygtigt samfund. Vi gør en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende

Læs mere

Plan for klimaforbedring

Plan for klimaforbedring Plan for klimaforbedring Indhold Forord 3 Vision og mål 4 Klimaplanens fokus 5 Klimaindsatsen fremover 5 Den samlede drivhusgasudledning i Herning Kommune 2007 6 Udviklingen af drivhusgasudslip i Herning

Læs mere

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen Miljøhandlingsplan et skridt ad gangen Miljøchef Claus Nickelsen Århus Kommune Indhold 1. Miljøhandlingsplan 2000 2003 2. Århus Kommunes Lokale Agenda 21 strategi 3. Små skridt til miljøledelse 4. Nyt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009 24.8.2009/ Bæredygtig udvikling/ status 3. kvartal 2009 generelt: Medlemmer: Malmö har meldt sig ud (de vil prioritere kræfterne på svenske samarbejder). Greve er blevet observatør, og der er dialog med

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder

Klimakommune. FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009. Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Klimakommune og hvad så? FBBB-temadag, Næstved, 16. juni 2009 Christian Poll Klima- og miljømedarbejder Hvordan ser Danmarks Naturfredningsforening klimaindsatsen? Arbejder både med: Forebyggelse: Mindske

Læs mere

Agenda 21 - fra proces til resultater

Agenda 21 - fra proces til resultater Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan

Forslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag

Læs mere

Projektbeskrivelse Borgermillionen

Projektbeskrivelse Borgermillionen Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Udvalgets sammenfatning og vurdering

Udvalgets sammenfatning og vurdering REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.28. Øvrige miljøforanstaltninger mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering Opgaverne i årets løb, herunder de behandlede miljøsager, er

Læs mere

Overgår 2015 klimamål

Overgår 2015 klimamål Overgår 2015 klimamål Nye tal viser, at Sønderborg-området har nedbragt sin CO2-udledning med hele 30 procent ved udgangen af 2014 altså både tidligere og mere end det oprindelige mål på en 25 procents

Læs mere

Virksomhetsplan 2016 2018

Virksomhetsplan 2016 2018 Virksomhetsplan 2016 2018 Mission Det nordiske speiderfellesskap er til for å skape muligheter for samarbeide, erfaringsutveksling og forståelse for den nordiske kultur. Vision Spejder möter scout betyder

Læs mere

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK INDLEDNING Turisme skaber arbejdspladser og vækst i hovedstadsregionen og er med til at gøre vores hovedstad og hele Greater Copehagen mere levende og mangfoldig. De

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi

Klima- og energiindsatsen Fredensborg Kommune. Klima- og energi indsatsen Fredensborg Kommune Hvordan lige pludselig så stor fokus på energi og klima i Fredensborg? Politikere og ildsjæle i forvaltningen insisterer på at gøre en forskel. Stor ledelsesmæssig opbakning

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION

HVIDOVRES GRØNNE GENERATION HVIDOVRES GRØNNE GENERATION EN GRØN OPVÆKST Indledning Hvidovre Kommune har i mange år haft en grøn profil og været ambitiøs med indsatser på klima-, miljø-, energi- og bæredygtighedsområdet. I vores nyeste

Læs mere

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring

EFTERRETNINGSNOTAT. DATO : 1. oktober 2007. : Teknik- og Miljøudvalget. : Center for Miljø. EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring EFTERRETNINGSNOTAT DATO : 1. oktober 2007 TIL FRA : Teknik- og Miljøudvalget : Center for Miljø EMNE : Agenda 21-plan 2008-2011 Resultat af udvalgshøring RESUMÈ Dette efterretningsnotat beskriver i store

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2012-13 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. Nærværende rapport beskriver status på vores

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge?

Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Kan dit projekt løse fælles udfordringer i Danmark, Sverige og Norge? Om finansiel støtte fra EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 Sarpsborg 25 november 2014 Hvad er Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak?

Læs mere

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen

Bæredygtighed - fra strategi til undervisning. Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Bæredygtighed - fra strategi til undervisning Steffen Lervad Thomsen Bæredygtighedskoordinator Miljø og Energiforvaltningen Disposition - Organisering - Strategier og mål - Initiativer - Resultater Organisation

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012

Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012 Kommunikationsstrategi og handlingsplan for Frederiksberg Fairtrade By 2012 Som Fairtrade By forpligter Frederiksberg sig til at formidle om Fairtrade internt til kommunens ansatte og eksternt til kommunens

Læs mere

Agenda 21 plan

Agenda 21 plan Forord Roskilde Kommune vedtog sin første Agenda 21 plan februar 1999. Nu foreligger udkastet til den anden Agenda 21 plan, som gælder frem til 2006. Planen er inddelt i to dele: Organisation, økonomi

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:

Læs mere

VI TAGER DET SURE MED DET SØDE

VI TAGER DET SURE MED DET SØDE VI TAGER DET SURE MED DET SØDE Læs i dette nummer om: Med citronerne for øje kunne det meget vel være overskriften på det første nyhedsbrev under Ballerups formandskab. Men indtil videre har jeg ikke fundet

Læs mere

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og

Læs mere

WWW.GRIBHVERDAGEN.NU

WWW.GRIBHVERDAGEN.NU WWW.GRIBHVERDAGEN.NU HIT MED HISTORIEN GRIB HVERDAGEN! 12. JANUAR 2010 BELLA CENTER Hver dag landet rundt søsættes nye initiativer på det personalepolitiske område. Kom og fortæl historien om jeres flagskib

Læs mere

Revideret kommissorium

Revideret kommissorium Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Københavns Kommunes Klimaindsats

Københavns Kommunes Klimaindsats Københavns Kommunes Klimaindsats Konference - Clean Tech Cluster Hovedstadsregionen Yderligere information: Henrik Dissing, Økonomiforvaltningen, Kbhs Kommune Klimamålsætninger Klima er et højt prioriteret

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015 Dansk Sejlunion - Klubkonference 21. november 2015 Vi vil fortælle om Baggrunden for projekt Vild med Vand Status for projektet Hvad består projektet af Hvad leverer projektsekretariatet Hvordan kommer

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21

Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21 Holbæk kommune Lokalforumkonsulenterne 13. oktober 2008 Inspirationskatalog: Lokalområdernes arbejde med Lokal Agenda 21 Byrådets temamøde den 9. oktober 2008 Holbæk Kommune vil fremme en bæredygtig udvikling.

Læs mere

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16.

MILJØ - OG KLIMAUDVALGET. Mandag den 29. august 2011. Klokken: 15.00 17.00. Sted: Regionsgården. Mødelokale: H5. Møde nr. 5. Mødet slut kl.: 16. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN MILJØ - OG KLIMAUDVALGET Mandag den 29. august 2011 Klokken: 15.00 17.00 Sted: Regionsgården Mødelokale: H5 Møde nr. 5 Mødet slut kl.: 16.15 Medlemmer: Lars Gaardhøj

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Grøn omstilling i Høje-Taastrup Kommune Hvor er vi Hvor skal vi hen Hvordan når vi målet?

Grøn omstilling i Høje-Taastrup Kommune Hvor er vi Hvor skal vi hen Hvordan når vi målet? Grøn omstilling i Høje-Taastrup Kommune Hvor er vi Hvor skal vi hen Hvordan når vi målet? Lars Christensen, Teknik- og miljøchef, Høje-Taastrup Kommune Organisering Politisk forankring Koordinere med andre

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S

2-PARTSAFTALE. mellem. Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Kloak A/S 2-PARTSAFTALE mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Kloak A/S om koordinering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter i Frederiksberg Kommune. 1. AFTALEN Aftalen består udover nærværende 2-partsaftale

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Årlig statusrapport 2015

Årlig statusrapport 2015 Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere