D e t k r i b l e r o g k r a b l e r i D o g m e

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "D e t k r i b l e r o g k r a b l e r i D o g m e"

Transkript

1 D e t k r i b l e r o g k r a b l e r i D o g m e u Det er forår og der er grøde alle steder. Det gælder også Dogme Det kribler og krabler og det er herligt at være en del af den gejst og begejstring, der rundt i de 7 kommuner bærer arbejdet for et bedre miljø igennem. Vel at mærke ved siden af alt det andet arbejde, vi også skal nå. Læs i dette nummer om: Vi kommer til at snakke meget klima de næste to år! I Dogme og i de enkelte kommuner. Ikke kun fordi, der er klimatopmøde i Danmark i november næste år. Men også fordi det bliver mere og mere tydeligt, at det er i 11. time, at vi får bremset op og sat handling på ordene. g handlet det bliver der i Dogme-kommunerne. Aktiviteten er stor: De første klimahandlingsplaner er politisk vedtaget, nogle har etableret klimanetværk med virksomheder og borgere som sparringspartnere, andre laver planer for klimaundervisning i skolerne, andre igen er i gang med klimalandsbyprojekter og Malmø har sågar et klimainvesteringsprogram. g Retskrivningsordbogen har fået et nyt ord: Klimatorium. Hybridbil i Herning Albertslund - i mål med miljøcertificering Klimanetværk i Herning Det nye dogmedokument Malmö satser på biogas Synaps World København - centrum for verdens klimapolitik Udbredelse af Dogme 2000 Der bliver arbejdet ihærdigt i Dogme-kommunerne og det bliver mere og mere synligt for omgivelserne, at her er en række kommuner, der vil noget og gør noget. Således henviser Byog Landskabsstyrelsen til Dogme 2000, når de får spørgsmål om bæredygtighed. Interessant! Derfor skal vi også tænke os godt om, når vi her i foråret går i gang med at vurdere, om Dogme 2000 skal have nyt navn og hvordan vi griber den opgave an. Men uanset navnet og de signaler det sender, så er der flere og flere kommuner, der henvender sig for at høre om samarbejdet. Således er Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet

2 Allerød kommet med som observatør og der er flere kommuner, der banker på. Derfor har Styregruppen besluttet at nedsætte et Rejsehold, som skal tage ud og tegne og fortælle. Dogme er ikke nogen loge. Det er en levende organisme og jo flere kommuner, der kommer med i samarbejdet, jo stærkere står vi også i at gøre vores indflydelse gældende på de bonede gulve. ved en skillevej. På skiltet står Dogme efter Life og det bliver omdrejningspunktet for Forårskonferencen i Herning. Nu er tiden inde til med Dogme-dokumentet i hånden at se på, hvilke arbejdsgrupper skal der være i Dogme, hvordan skal arbejdsgrupperne skrues sammen og hvad skal kommissorierne være for arbejdet i de kommende år? Forårskonferencen 2008 Noget af det, der skal sikre fremdriften i Dogme-samarbejdet er den nye samarbejdsaftale. Eller Dogme-dokumentet, som det hedder i daglig tale. En meget ambitiøs aftale, der rækker langt ind i næste årti og sætter fokus på en række af de miljøopgaver og udfordringer, som bl.a. er et resultat af Life-projektet. Life-projektet er slut og Dogme 2000 står Jeg glæder mig til debatten og med den vanlige entusiasme, der bliver lagt for dagen i Dogme 2000, ser jeg frem til et spændende Dogme-forår. God læselyst Finn Stengel Petersen E f t e r å r s k o n f e r e n c e n s k i f t e r n a v n Dogme skal stadigvæk have en efterårskonference, men denne gang skifter konferencen navn: Det er nemlig Malmø, der er vært for Efterårskonferencen i 2008 og på de kanter hedder det altså Höstkonferens. Der bliver arbejdet ihærdigt allerede nu med at skrue et spændende program sammen, så vil du med til Malmø, så sæt kryds i kalenderen ved onsdag 5. og torsdag 6. november Det bliver nogle spændende dage i en by, som har arbejdet meget ihærdigt med begrebet bæredygtighed eller hållbarhet, som det hedder hinsidan. Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 2

3 H e r n i n g k ø b e r h y b r i d b i l Den nye Prius sparer miljøet for 1 ton C 2 pr km Af Hanne Ellgaard, Herning Kommune Det forpligter at være Dogme-kommune, ligesom en stor offentlig virksomhed bør gå foran og tage sin del af ansvaret i indsatsen for at mindske C 2 -udslippet. Derfor lå beslutningen lige for, da Teknikog Miljø i Herning alligevel skulle ud og investere og udskifte nogle af sine biler. Valget faldt bl.a. på Toyotas hybridbil Prius, som Teknik- og Miljøudvalgets medlemmer fik øje på på deres tur i efteråret til Kyoto i Japan. Her er hybridbilen i langt større omfang et indslag i gadebilledet end herhjemme. Men nu kører den altså også rundt i Herning. Hermed yder Herning Kommune sit bidrag til at spare på C 2 -udslippet, når medarbejderne rykker ud til miljøtilsyn og andre miljøopgaver. Hybridbilen sparer miljøet for 1 ton C 2 for hver kørte km. Trods nye afgiftsregler er bilen stadig dyrere i indkøb end andre biler. Til gengæld kører den 23 km på en l benzin og miljøafgiften og driftsomkostningerne er hermed lavere i forhold til en tilsvarende normalbil, så totalt set er økonomien den samme. Bilen kører ved en kombination af benzin- og elmotor. Elmotoren bliver brugt ved start, acceleration og kørsel ved lav hastighed. g det er netop den type kørsel, der normalt koster et stort brændstofforbrug og dermed forurener. Bilens batterier bliver opladet, når den bremser og bilen slår først over på benzinmotoren, når den kommer op på 45 km/t. Der var rift om at prøvekøre den nye hybridbil. Fra venstre er det miljøog naturchef Mogens Bentzen, grøn guide Line Thastum, Teknisk Servicechef Erik Karup og foran bilen borgmester Lars Krarup sammen med forhandleren. Foto: le Lauritzen Nu gør kommunen sig sine erfaringer med hybridbilen, før der bliver truffet beslutning om yderligere investeringer i flere hybridbiler. Teknik og Miljø har i alt 6 biler i gang hver dag med et samlet årligt kørselsforbrug på mellem km. Dertil kommer de omkring 70 last-og varebiler, som kommunens Driftsafdeling råder over. Driftsafdelingen har for øvrigt investeret i to brinttrucks, som kører henholdsvis på Renseanlægget og som fejemaskine i Gågaden. c c Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 3

4 A l b e r t s l u n d i m å l m e d m i l j ø c e r t i f i c e r i n g e n Af Pernille Friis Brødsgaard, Miljø og Udvikling, Albertslund Kommune I 2007 afsluttede Albertslund Kommune sit ambitiøse projekt om at blive en fuldstændig miljøcertificeret kommune helt ud i yderste led. Nu er udfordringen at udvikle og holde liv i systemet, så det giver mening for alle brugere, og miljøindsatsen fortsat forbedres. Forløbet af miljøcertificeringen DE CENTRALE FRVALTNINGER 2002 ALBERTSLUND KMMUNALE TANDPLEJE BØRNEHUSET VGNPRTEN 2003 MATERIALEGÅRDEN 1999 MILJØFRVALTNINGEN INDKØBSAFDELINGEN 2001 ALBERTSLUND SVØMME- G IDRÆTSANLÆG 2001 ALBERTSLUND BIBLITEK DRIFTSFRVALTNINGEN 2005 KULTURFRVALTNINGEN 2005 SCIAL- G SUNDHEDSFRVALTNINGEN 2007 SKLER, SF, KLUBBER G DIVERSE ENHEDER ALLE DAGINSTITUTINER 2006 RÅDHUSDELEN AF BØRNE- G UNDERVISNINGSFRVALTNINGEN 2006 AGENDA 21 HANDLINGSPLAN / Med certificeringen af de sidste decentrale enheder i Børne- og Undervisningsforvaltningen skoler, SF er, klubber og øvrige institutioner som Sundhedsplejen og Dagplejen er Albertslund i mål med miljøcertificeringen. Hele kommunen alle forvaltninger og alle institutioner er nu miljøcertificeret, og Albertslund er dermed landets første fuldt ud miljøcertificerede kommune. Det har været et langt, sejt træk at nå så langt. Projektet begyndte med en miljøcertificering i 1999 af den daværende Miljøforvaltning, og siden er andre forvaltninger og decentrale institutioner kommet til (se figuren). Tilpasning af systemet Undervejs er systemet løbende blevet forbedret. De første systemer var omfattende med mange lister og krav til registreringer. Siden er vi blevet klogere, og i dag er systemet mere enkelt. EMAS-systemet, som Albertslund Kommune arbejder efter, er oprindelig udviklet til industrivirksomheder, og det betyder, at det ikke altid er funktionelt i en kommunal sammenhæng. Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 4

5 Derfor har udfordringen været at nytænke systemet, så det kan implementeres og give mening på f.eks. en skole. Anita Monnerup Pedersen, der er pædagogisk konsulent i Børne- og Undervisningsforvaltningen, forklarer: Udfordringen for os har været at oversætte et teknisk rationelt koncept til en pædagogisk virksomhed, der har fokus på børns læring, socialisering og dannelse. Ved at bøje systemet, så det matcher den virkelighed, det skal fungere i, er vi nået langt. Men visse systemkrav kan ikke ændres. Af og til må vi sige: Vi kan høre, at det ikke giver mening for jer at registrere afvigelser, men I bliver nødt til at gøre det. I Albertslund Kommune er miljøcertificeringen opbygget således, at hver forvaltning har sit eget miljøledelsessystem og sit eget certifikat. På den måde har det været muligt at tilpasse systemet til den enkelte forvaltning og dermed sikre ejerskab til systemet og de lokale miljøtiltag. Kunsten har været, og vil fortsat være, at få miljø til at blive en integreret del af de daglige aktiviteter og gøremål. At tænke og handle miljørigtigt må ikke opleves som en isoleret ekstraopgave, og det er vigtigt, at miljøindsatsen knyttes tæt til kerneopgaverne i hver enkelt enhed. Efter implementeringen i de enkelte forvaltninger er der en stigende efterspørgsel på koordinering på tværs af forvaltningerne. Det vil stå øverst på dagsordenen de kommende år. Arbejdet vil tage udgangspunkt i Albertslund Kommunes tværgående miljøgruppe, hvor der er repræsentanter fra alle forvaltninger. Stor indsats af mange Miljøcertificeringen har krævet en stor indsats fra mange medarbejdere, der siden 1999 har formuleret miljømålsætninger, holdt interne og eksterne revisioner og udgivet miljøredegørelser med systematiske evalueringer af, om målene er blevet indfriet. Det kvitterer kommunen for ved at holde et brag af en fest til august for alle kommunens ansatte. D o g m e k i g g e r i n d a d Lifeprojektet er slut. Styregruppen har vedtaget en ny samarbejdsaftale for Dogme 2000 og tiden er nu kommet til at kigge indad. Hvordan skal Dogme-arbejdet og samarbejdet gribes an fremover, hvordan lever vi op til visionerne i de 10 bæredygtighedsområder, hvordan får vi implementeret de fælles mål, hvilke arbejdsgrupper skal nedsættes, osv.? Disse og mange andre spørgsmål vil komme til debat på Forårskonferencen 10. april i Herning Kongrescenter, hvor Dogme 2000 populært sagt ryster posen og med det nye Dogme-dokument i hånden ser på, hvordan arbejdet skal prioriteres i de kommende år. De forskellige input fra konferencen vil danne udgangspunkt for Embedsmands- og Styregruppens videre arbejde med bl.a. at se på, hvilke arbejdsgrupper der skal fortsætte, er der arbejdsgrupper, der skal nedlægges eller sammenlægges, skal der andre og nye arbejdsgrupper til, osv. Rent tidsmæssigt vil det sige, at vi er fremme ved sommerferien, før den nye Dogmestruktur er helt på plads. Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 5

6 S a m m e n n å r v i l æ n g e r e Herning Kommune har oprettet klimanetværk med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og forskellige organisationer Af natur- og miljøformidler, biolog Dorte Langborg-Hansen, Herning Kommune Vi når længst ved at trække på samme hammel. Det er filosofien i Herning, hvor kommunen har samlet et klimanetværk af personer, virksomheder, organisationer og andre interesserede, der gerne vil gøre en ekstra indsats for at mindske klimaproblemerne. Netværket blev dannet i sommeren Der er holdt 5 møder siden da og iderigdommen blomstrer, når de 30 deltagere samles til møde én gang om måneden. Formål med netværket Klimanetværk Hernings overordnede formål er at bidrage til nedbringelse af udslippet af C 2 og andre drivhusgasser samt til opbremsning af klimaændringerne. Formålet med netværket er at skabe et forum der, på tværs af faggrupper, organisationer, myndigheder og virksomheder i lokalområdet, samarbejder om klimaindsatsen. Målsætninger Klimanetværket har følgende målsætninger: At iværksætte aktiviteter rettet mod de tre målgrupper: Borgere, erhvervsliv og kommunen, som fører til reduktion af C 2 -udlednigen At arbejde hen imod den målsætning for C 2 - reduktion, som er fastsat i Dogme 2000-samarbejdet At fremme viden og synlighed omkring klimaændringer og muligheder for reduktion af udledning af C 2 At synliggøre Herning Kommune indenfor klimaområdet At inspirere egne deltagere og andre til at forpligtige sig til at reducere deres udledning af C 2 og andre drivhusgasser. At fremme incitamentet for at nedbringe C 2 udledningen hos lokalt erhvervsliv, foreninger, institutioner mfl. ved at uddele netværkets klimadiplom for en særlig indsats. Desuden vil netværket arbejde for at skabe samarbejde med andre lokale, regionale og landsdækkende klimaaktører. Netværket fremstår som inspirator, idégenerator og igangsættere af aktiviteter til nedbringelse af udslippet af klimagasser. Netværket har endvidere til formål at udveksle erfaringer og skabe samarbejde mellem netværkets parter samt at koordinere lokale klimaaktiviteter og skabe synergieffekt mellem disse. Netværkets arbejdsgrupper: For at være med til at sikre netværkets arbejde og for at understøtte Herning Kommunes klimavision samt få sat handling bag lokale visioner i Klimanetværk Herning, er der nedsat en række projektgrupper. På nuværende tidspunkt er der gang i følgende projekter. Klimalandsby Studsgård Klimaundervisning i skolerne Samarbejde med de store C 2 -udledere Klimatorium i Messecenter Herning Kampagnen - Vi Cykler til Arbejde Borgerrettede informationskampagner Solpanelprojekt til Torvet Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 6

7 D e t n y e D o g m e d o k u m e n t Af Karin Langendorf, Grønt Sekretariat, Ballerup - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner Så er der udformet en ny samarbejdsaftale for Dogme Aftalen blev vedtaget af Styregruppen i december og er nu ved at blive politisk behandlet i de enkelte Dogme-kommuner. Alle de gamle mål er med i det nye dogmedokument, men det nye dokument indeholder meget mere og er bygget helt anderledes op end det gamle. s a m a r b e j d s a f t a l e (dogmedokument) Hvorfor lige nu? Der er primært to årsager til, at vi lige netop nu står med et nyt dogmedokument. Den ene er Life-projektet og den anden er tidens øgede fokus på miljø og især klima. Life-projektet har givet en masse ny viden. F.eks. har gruppen om grønne regnskaber udviklet pejlemærker for bæredygtig udvikling med tilhørende indikatorer, gruppen om kemikalier har udpeget 13 særlig miljøproblematiske stofgrupper og gruppen om revision har udviklet en ny revisionsmodel for blot at nævne nogle eksempler. Alt det og meget mere skal naturligvis bruges i de kommende års arbejde. Den anden årsag til, at vi skal have et nyt dogmedokument, er, at især klima er kommet på dagsordenen både nationalt og internationalt. Som progressivt miljøsamarbejde skal vi derfor også have fokus på klimaproblemerne og gøre vores for at begrænse de negative konsekvenser af den globale opvarmning. Det nye dogmedokument indeholder et ret ambitiøst klimamål og der gemmer sig også klima i mange af de andre mål. Hvordan blev det til? Det nye dogmedokument har været lang tid undervejs og der er mange, der har bidraget til dokumentet og sat deres præg på det. Sådan opleves det måske ikke måske nærmere tværtimod, men sådan er det faktisk. Det begyndte for alvor i foråret 2007, hvor resultaterne af Life-projektet kunne anes. Mens Life-grupperne gjorde deres arbejde færdigt, drøftede Embedsmandsgruppen og Styregruppen, hvordan resultaterne kunne omsættes til et nyt dogmedokument. Der var mange overvejelser og ikke altid enighed. Spørgsmål som Hvor hurtigt skal det gå?, Hvem skal involveres? og Hvornår? blev diskuteret. Vi besluttede, at Embedsmandsgruppen og Styregruppen skulle tage væk et døgn og skrive det nye dogmedokument. Så fredag den 16. november 2007 om formiddagen mødtes Embedsmandsgruppen og Styregruppen på Klarskovgård ved Korsør. Med os havde vi computere, en god proceskonsulent og ikke mindst viljen til at nå i mål inden frokost lørdag. Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 7

8 Visionen og bæredygtighedsområderne var blevet drøftet på Styregruppemøderne inden seminaret, så de var næsten på plads, så det vi manglede, var kun de fælles mål - og så at få det hele til at gå op i en højere enhed. Sidste afsnit handler om de fælles spilleregler. Her kan man læse om, hvordan vi har organiseret os, om revision, om kontingent, om Dogmepris og meget mere. Seminaret foregik på den måde, at Styregruppen var i et lokale og Embedsmandsgruppen i et andet. Styregruppen drøftede bæredygtighedsområderne ét ad gangen og fandt frem til et par fælles mål inden for hvert område. Så snart de var færdige med et område fik Embedsmandsgruppen deres forslag og så skulle vi finde ud af, om målene var realistiske, ambitiøse, til at arbejde med osv. Det var ikke nogen helt let opgave og det endte da også med, at vi blev enige om, at de nye fælles mål skulle undersøges nærmere. Inden vi tog hjem fordelte vi derfor forslagene mellem os således, at alle forslag blev nærmere vurderet. Hvad nu? Lige nu er den nye aftale ved at blive politisk behandlet i alle Dogme-kommunerne og først derefter gælder aftalen. Det er op til kommunerne selv, hvordan de vil implementere det nye dogmedokument. Man kan vælge at implementere de enkelte dele i de relevante planer og politikker, man kan vælge at udarbejde en dogmeplan eller man kan gøre noget helt andet. Den årlige revision vil dog forholde sig til, om de enkelte kommuner har implementeret dokumentet. Efter seminaret samlede Dogmesekretariatet op og udarbejdede det forslag til et nyt dogmedokument, som Styregruppen vedtog på mødet den 13. december Visionen Vores vision er et miljømæssigt bæredygtigt samfund. Vi vil derfor gøre en ekstraordinær indsats for miljøet gennem forpligtende samarbejde og politisk lederskab. Hvad står der i det? Det nye dogmedokument består af 3 dele: Visionen, de fælles mål og spillereglerne. Visionen for Dogme-samarbejdet er et miljømæssigt bæredygtigt samfund, som defineres ud fra 10 bæredygtighedsområder. Visionen er langsigtet og beskriver, hvad vi arbejder hen imod - vel vidende at vi ikke kommer derhen foreløbig. Med udgangspunkt i visionen er der opstillet en række fælles mål. Det er de mål, vi arbejder med nu og hvor vi gerne skal se resultaterne de kommende år. De fælles mål er en blanding af nye mål og mål, der også var med i det gamle dokument. Som noget nyt er der kommet deadline på mange af målene f.eks. skal vi være miljøcertificerede i 2015 og have nået en økologiprocent på 75 i Jord Grundvand Luft Klima Natur Støj Kemikalier Affald Planlægning Forankring Vi har opstillet 10 bæredygtighedsområder: Kvaliteten af jord er så god, at vores sundhed er sikret. Kvaliteten af drikkevandet er så god, at det er nok med en simpel vandbehandling. Der bruges ikke mere grundvand end der gendannes. Udslip til luften er fri for miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Energiforbruget er C 2 -neutralt. Der er rige og varierede muligheder for oplevelser i naturen. Naturen plejes efter økologiske principper og har en høj biologisk mangfoldighed. Der er ikke sundhedsskadelig støj i boliger og offentlige rum. Brug og udslip af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og produkter er stoppet. Affaldshåndteringen belaster ikke miljøet. Al planlægning sker miljømæssigt bæredygtigt med miljøvurdering som en naturlig del af processen. Borgere, virksomheder og det offentlige handler miljøbevidst og engagerer sig aktivt i en miljømæssig bæredygtig udvikling. Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 8

9 M a l m ö s a t s e r p å b i o g a s ^ Malmö vill bli Sveriges biogasstad nummer ett. År 2015 ska alla stadsbussar och 75 procent af kommunens bilar drivas med biogas Malmö stad och energibolaget E.N har satt spaden i jorden för en satsning på ett biogassamarbete som ska bereda vägen för en successiv övergång från fossil naturgas till förnyelsebar biogas och på längre sikt vätgas (brint). I mars inleddes bygget av en helt ny biogasuppgraderingsanläggning på Sjölunda reningsverk som ska rena biogas till fordonskvalitet. Redan idag produceras biogas i Malmö från bland annat matavfallet från Bo01 och insamlingen av organiskt avfall till rötning ökar. När uppgraderingsanläggningen står klar någon gång i sommar kommer den leverera över 20 GWh biogas vilket motsvarar 2 miljoner liter bensin. Biogasen kommer att gå in på naturgasnätet i Malmö och tankas i Malmös bussar och bilar. Flera stora biogassatsningar planeras framöver i Malmö, bland annat planerar E.N att anlägga en av världens största biogasproduktionsanläggningar i hamnen i Malmö. Redan i år kommer E.Ns gaskunder i Malmö att erbjudas biogas för uppvärmning av deras hus. På vätgasområdet görs också satsning och redan i år ska Malmö stad etablera ett vätgascenter i Malmö. ch senast år 2009 ska en stadsbuss i Malmö gå på ren vätgas. E.N har fått stöd till uppgraderingsanläggningen genom Malmö stads Klimatinvesteringsprogram och EU-projektet CIVITAS SMILE. Foto: Lars wesson Hans Kreisel, vd för E.N gas och Anders Rubin, kommunalråd i Malmö, har satt spaden i jorden för en satsning på biogas på Sjölunda reningsverk. Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 9

10 V a d ä r S Y N A P S W o r l d af Charlotte Book, utvecklingssamordnare på Miljöförvaltningen i Malmö Sedan oktober 2006 har Malmö stad i olika omfattning och med initiativ från olika förvaltningar i staden börjat introducera processverktyget SYNAPS World i sina verksamheter. Från oktober 2006 till augusti 2007 deltog Malmö stad i bl.a. interregprojektet SYNAPS Öresund (verksamhetsanalys och kompetensutveckling för hållbar utveckling i Öresundsregionala kommuner) tillsammans med Kristianstad och Trelleborg från Skåne och Fredensborg på Själland. Detta var ett pilotprojekt som nu kommer skalas upp till ett treårigt projekt med deltagare från flera olika typer av organisationer privata, offentliga och ideella. Malmö stad kommer att agera projektledare i SYNAPS Öresund II (Verksamhetsoch kompetensutveckling för hållbar utveckling i Öresundsregionala organisationer). SYNAPS World är en arbetsmetod och ett webbverktyg, för att titta på hur den egna verksamheten i olika sammanhang påverkar hela samhällsutvecklingen ur ett hållbarhetsperspektiv positivt och negativt, direkt och indirekt. SYNAPS World grundar sig på internationella, nationella, och regionala dokument som alla behandlar området hållbar utveckling och kan i förlängningen även koppla lokala sådana dokument till sig. Verktyget är flexibelt och föränderligt med omvärlden och dess behov och förutsättningar att jobba med att integrera miljöfrågor med sociala och ekonomiska frågor, viktiga att ta ställning till för att vi ska nå en livskraftig samhällsutveckling. Detta är en oerhörd styrka med verktyget och dess metodik då det skapar utrymme för engagemang att påverka samhällsutvecklingen positivt på olika nivåer, inom olika verksamhetsområden och inom olika politiska nivåer. I denna arbetsmetod kan du vara både nybörjare och ha lång erfarenhet av att arbeta strategiskt med olika sakfrågor i förhållande till hållbar utveckling. Pedagogiken i arbetsmetoden gör att du växer med uppgiften och får kontinuerlig kompetensutveckling. Det är som i verkliga livet och som med begreppet hållbar utveckling det är en ständigt, lärandeprocess. Förhållningssättet som präglar SYNAPS World är att om vi ska kunna jobba strategiskt med olika sakfrågor och med yttersta mål att det skall bidra till en samhällsutveckling där miljön och människor mår bra och där ekonomin och tillväxten är säkrad så måste vi bort från stuprörstänket och istället öka samverkan och integreringen mellan olika aktörer och de sakfrågor som dessa representerar. I SYNAPS World hänvisas detta till synergier och målkonflikter som är en av nyckelfunktionerna i arbetsmetoden. ch det är häri som själva nyckeln ligger till att bidra till en sund utveckling. Att titta på hur den egna verksamheten och dess beslut kan tänkas påverka utvecklingen så att negativa effekter kan mildras eller motverkas helt och positiva effekter kan stärkas ytterligare. Du kan få mere information på: Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 10

11 K ø b e n h a v n v i l v æ r e c e n t r u m f o r v e r d e n s k l i m a p o l i t i k Af klimamedarbejder Thomas A. Christensen, Center for Miljø, København Foto: Tine Harden I december 2009 rettes verdens øjne mod København i anledning af FN s klimatopmøde. København har afsat 150 mio. kr. til klimaaktiviteter frem mod december Men hvad skal der ske? Byen fuld af klimaguider København holder i september 2008 en Klimafestival. Her skydes kommunens borgerkampagne i gang. Det primære formål med kampagnen er at få borgerne til reducere deres C 2 -udslip. Kampagnen vil gøre 1000 borgere til klimaguider. De vil få besøg af en klimakonsulent og som gennemgår lejligheden. Besøget afholdes som et homeparty hvor venner, familie og kolleger kan inviteres med og hermed blive klimaborgere. Både klimaguider og klimaborgere forpligter sig via deres internetprofil til at reducere C 2 -udslippet. Byens miljøcentre laver også lokale klimaaktiviteter. Konkurrencer, events, foredrag og mange andre ting indgår i konceptet. I efteråret 2009 skydes den næste fase af borgerkampagnen i gang. Her vil københavnerne blive opfordret til at vise byens klimainitiativer frem, lægge hus til overnattende gæster, deltage som praktisk gris ved de mange arrangementer i byen m.m. Desuden fremvises resultatet af borgernes C 2 -besparelser på en illustrativ måde over for gæsterne til Klimatopmødet. C 2 -neutral transport Virksomhederne får klimatilbud Virksomheder skal også reducere deres C 2 - udslip, da 35 % af varmeforbruget og 70 % af elforbruget stammer fra dem. København lancerer derfor en virksomhedskampagne, hvor deltagerne forpligter sig til at lave mål for C 2 -reduktion. Københavns Kommunes Miljønetværk vil tilbyde virksomhederne en klimapakke. Her får de via en hjemmeside teknisk og organisatorisk støtte. Derudover får de energirådgivning og særlige lånemuligheder til klimaforbedringer. Klimavenlige virksomheder vil blive profileret af kommunen via forskellige events og en fælles markedsføringsprofil. Kampagnen har premiere inden sommer Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 11

12 København har sat mål for C 2 -reduktion I København skal C0 2 -udslippet reduceres med mindst 20 % i 2015 i.f.t I foråret 2009 ligger der en Klimaplan klar, som viser veje til, hvordan målet nås for borgere, virksomheder, kommunen og på transportområdet. Politikerne i København har sat handling bag målene, og har afsat 150 mio. kr. til klimaaktiviteter i , hvilket svarer til ca. 300 kr. pr. indbygger over 2 år. Men der er behov for langt flere midler til at nå C 2 målet i Læs mere under Energi og klima på og Kontaktinfo: Thomas A. Christensen, tlf A n d r e k l i m a a k t i v i t e t e r i K ø b e n h a v n m i o. k r. e r a f s a t t i l b l a n d t a n d e t : Virksomhedskampagne 1,5 Borgmestertopmøde 2,0 Børne- og unge aktiviteter 4,5 Ekstraordinære energirenoveringer i kommunens bygninger 71 Borgerkampagne for københavnerne 2,5 Bæredygtig byudvikling 24 Klimakøretøjer 14 Intelligente transportsystemer - 7 Partnerskaber - 4,5 Kommunikationsplatform - 4,5 Foto: Tine Harden Vindenergi til havs Ansvarshavende redaktion: Dogmesekretariatet, Herning Kommune Tlf.: mail: Nr. 8 april 2008 et initiativ for kommuner, der vil gøre mere for miljøet side 12 Grafik:

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål og

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat

Region Hovedstaden. CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Region Hovedstaden CopenhagenElectric - det regionale elbilsekretariat Indledning I Region Hovedstaden ser vi elbilen som en central brik i omstillingen til et grønnere samfund, der er uafhængigt af fossile

Læs mere

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer

Teknik og Miljø. Katalog over supplerende klimainitiativer Teknik og Miljø Katalog over supplerende klimainitiativer Indledning Gentofte Kommune har udarbejdet en Klimaplan, der udstikker mål og rammer for klimaarbejdet i Gentofte Kommune fra 2010-2020, og gennem

Læs mere

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats

Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

A. Kommunikationsplan

A. Kommunikationsplan A. Kommunikationsplan Kreativ Metapols kommmunikationsplan: 1. Målsætning Kreativ Metapols målsætning er at kommunikere netværkets tværfaglige og -regionale idegrundlag og platform ud til eksterne samarbejdspartnere

Læs mere

CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE

CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE CARBON20 PARTNERSKABSAFTALE mellem [VIRKSOMHED] og ALLERØD KOMMUNE Carbon20 Et bæredygtigt Allerød Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem og

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Københavns Kommunes Klimaindsats

Københavns Kommunes Klimaindsats Københavns Kommunes Klimaindsats Konference - Clean Tech Cluster Hovedstadsregionen Yderligere information: Henrik Dissing, Økonomiforvaltningen, Kbhs Kommune Klimamålsætninger Klima er et højt prioriteret

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning

CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning www.pwc.dk/årsrapport CSR-rapporten 2011/12 Ansvarlighed gennem vores forretning Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Ansvarlighed gennem vores forretning PwC Danmark

Læs mere

Carbon 20 Partnerskabsaftale

Carbon 20 Partnerskabsaftale Carbon 20 Partnerskabsaftale Carbon 20 Partnerskabsaftale Denne aftale præciserer rammerne for et forpligtende, men ikke juridisk bindende samarbejde mellem virksomheden og Carbon 20-projektet. Carbon20-projektet

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00

Referat. Klima- og Miljøudvalget. Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 1/2013 Dannet den: Tirsdag den 22-01-2013 Mødedato: Mandag den 21-01-2013 Mødetidspunkt: 17:30-19:00 Mødested: Mødelokale TF Medlemmer Svend-Erik Jakobsen (SEJ)

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Anbefalinger og afrapportering til byrådet.

Anbefalinger og afrapportering til byrådet. 17, stk. 4 udvalg Energirigtigt byggeri Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 11. december 2012 Sagsident:

Læs mere

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet. Miljøledelse Hvad er Miljøcertificering Det er et værkstøj der under en samlet miljøpolitik medvirker til at systematisere og forbedre en virksomheds miljømål og højne miljøbevidstheden. Ideen bag systemet

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2013/14 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a 2 PwC s årsrapport 2013/14: CSR-rapport En ansvarlig forretning Et væsentligt led i at drive en ansvarlig forretning

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Strategi for bæredygtig udvikling

Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for bæredygtig udvikling Strategi for Lokal Agenda 21 arbejde Forord Agenda 21-strategien er en væsentlig del af Middelfartplanen. Middelfartplanen er kommuneplanen, der integrerer og samler politikker

Læs mere

Projektbeskrivelse Borgermillionen

Projektbeskrivelse Borgermillionen Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse

Læs mere

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011 Særlige indsatsområder jf. Klimapolitikken Indsats Mål Status el. Mål 3: Reduktion af borgeres og virksomheders CO 2 -udledning Mål 5:

Læs mere

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik

Go Green. CO ² Rapporter. Grøn kørsel kurser. Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Go Green Grøn kørsel kurser Operationel leasing af El-biler Køb af klimakvoter for klimaneutralitet CO ² Rapporter Rådgivning om CO ² Neutral bilpolitik Spar penge på dieselbiler Bilpolitik baseret på

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN

KKR FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN FREMTIDENS ENERGIPLANLÆGNING I HOVEDSTADSREGIONEN Projektbeskrivelse til udvikling og implementering af strategisk energiplanlægning Poul Erik Lauridsen Direktør, Gate 21 21 Kommuner Offentlig-privat innovation

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Bæredygtighedsstrategi

Bæredygtighedsstrategi 2015 Indledning I denne årlige bæredygtighedsstrategi klarlægges mål og retning for vores miljøarbejde på. Her præsenterer vi visioner, havnens roller, indsatsområder og konkrete mål for miljøindsatsen.

Læs mere

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M.

EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. EJERSTRATEGI 2014-2017 FOR VIRKSOMHEDER INDEN FOR TEKNIK- OG MILJØOMRÅDET M.M. Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 6-1-2014 2012-26903 2013-183605 Baggrund og afgrænsning Køge

Læs mere

Muligheder i klimaplaner. Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk

Muligheder i klimaplaner. Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk Muligheder i klimaplaner Tomas Sander Poulsen tsp@planmiljoe.dk Hvorfor er virksomhederne med i C20? Overvej virksomhedens motivation for klimaarbejdet Er virksomheden en SME, en first mover, en koncern

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Danske virksomheders muligheder frem mod COP15. Iver Høj Nielsen - Klimakonsortiet

Danske virksomheders muligheder frem mod COP15. Iver Høj Nielsen - Klimakonsortiet Danske virksomheders muligheder frem mod COP15 Iver Høj Nielsen - Klimakonsortiet Klimatopmøde i Danmark Kyoto-aftalen Københavnsaftale? FN s Klimakonference i Danmark Udfordring politisk og logistisk

Læs mere

Redskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen.

Redskaber Omdrejningspunktet for planlægning af den enkelte medarbejders kompetenceudvikling er MUS-samtalen. Projektbeskrivelse Baggrund og formål Odder Kommunes første HR strategi udløb i 2013, og som led i en generel gennemgang af kommunens strategier og styringskoncept besluttede direktionen i august 2013,

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima AGENDA Præsentation ELENA teknisk bistand betalt af EU Erfaringer fra Region Sjælland og 12 kommuner Forundersøgelse ELENA-ansøgning

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund

Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Handleplan 2014 - Agenda Center Albertslund Agenda Centeret skal med udgangspunkt i Det bæredygtige Albertslund : - Opmuntre, rådgive og praktisk støtte især borgere og boligområder, men også foreninger,

Læs mere

Projektplan den interne del

Projektplan den interne del HERNING BIBLIOTEKERNE Brændgårdvej 2 7400 Herning Tlf. 96 28 88 00 Fax. 96 28 88 01 www.herningbib.dk CVR 29 18 99 19 EAN nr. 5798005500049 Dato: 22. juni 2012 Sagsbehandler: Saj Sagsnr.: [Sagsnummer]

Læs mere

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring

Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring Den danske UNESCOnationalkommission Invitation til nordisk konference Norden en bæredygtig region med fokus på livslang læring 11. november 2010, Odense, Danmark Baggrund Det danske formandskab for Nordisk

Læs mere

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik

Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik Landsdækkende koncept og minimumskrav til Grøn Butik (Revideret maj 2010) Formål Formålet med det landsdækkende koncept Grøn Butik er at motivere butikker til et større fokus på miljø og energiforbrug

Læs mere

Nyhedsbrev fra Fredensborg Kommune

Nyhedsbrev fra Fredensborg Kommune Nyhedsbrev fra Fredensborg Kommune Elbiler på kryds og tværs et projekt under Energistyrelsens forsøgsordning for elbiler Projekttitel: Elbiler på kryds og tværs i den kommunale drift, og regional erfaringsindsamling

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Rammeaftalen gælder for 2015-2018. Hver part kan opsige aftalen med 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og IBC Birkemosevej 1 6000 Kolding www.ibc.dk 2. Aftaleperiode og opsigelse Rammeaftalen gælder for

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö. PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö

PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö. PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR Kunskapsstaden Malmö PLATTFORM FÖR KUNSKAPSSTADEN MALMÖ FÖRELIGGANDE RAPPORT ÄR EN SAMMANFATTNING av det löpande utvecklingsarbetet kring Malmö som kunskapsstad.

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Green Ci(es - Klima og adfærd

Green Ci(es - Klima og adfærd Workshoprapport Green Ci(es - Klima og adfærd Idéudvikling om nye ini7a7ver, 31. oktober 2012 Idéudviklings workshop D. 31. oktober 2012 a/oldt Green Ci6es i Osramhuset i København en heldagsworkshop om

Læs mere