Rene B Christiansen, Center for Skole og Læring, University College Sjælland.

Transkript

1 Udviklingen af en innovativ og grænseoverskridende didaktik i faget samfundsfag gennem brugen af synkront koblede kontekster understøttet af digitale teknologier Rene B Christiansen, rbc@ucsj.dk, Center for Skole og Læring, University College Sjælland. Dette rapportbidrag omhandler faget samfundsfag og er en samling af erfaringer gjort i forbindelse med projektet IT-FAGDIDAKTIK og lærerkompetencer, hvor lærere fra to skolekulturer arbejdede sammen om at få koblet to grupper elever og dem selv via digitale, synkron-online teknologier og på den måde planlægge, afvikle og evaluere undervisning. Bidraget beskriver en række centrale begreber i arbejdet med innovativ it-didaktik i skolen og indeholder også afsnit forfattet på baggrund af observationer af og interviews med projektets deltagende lærere og elever. At komme i gang med et innovativt, fagdidaktisk projekt i faget samfundsfag At lave projekter i skolen er ingen let ting - det gælder både for dem der vil noget med skolen og dem der vil noget inde i skolen - måske med et projekt. (Christiansen et al. in press). At gøre projekter i skolen, er at arbejde med bevægelser, hvor noget opstår, lever videre eller dør. Projekter kan også undergå forandringer undervejs: det gode projekt levner rum til at deltagerne netop kan sadle om, ride en anden vej eller helt tage en ny rute. Dette har også været tilfældet med arbejdet med innovativ it-fagdidaktik i samfundsfag. Her startede projektet ud ét sted, bevægede sig et andet sted hen - og endte et helt tredje sted. Lærerne i dette delprojekt arbejdede med en række forskellige muligheder for både fagligt indhold og form og endte med et forløb, hvor lærerne planlagde sammen gennem fysiske møder og synkrone koblinger og herigennem konstruerede de et forløb, hvor de to skolers elever skulle koble sig synkront på hinanden og med et fagligt fokus på samfundsfaglige metoder kombineret med forskellige aktiviteter før og efter i de respektive klasser. Men indledningsvis vil jeg lige forfølge nogle af de begreber, som jeg slog an i overskriften; innovativ it, grænseoverskridende, synkront koblede kontekster. Innovativ undervisning med it - hvad er det? Innovativ undervisning med it er i demonstrationsskoleprojektet blevet defineret som en som undervisning hvori der indgår it-understøttede læreprocesser med en høj grad af elevaktivitet med fagligt sigte, en undervisning som er problembaseret, giver mulighed for forskellige former for kollaboration, som inddrager elevernes kommunikative kompetencer og samtidig kobler til kontekster i verden uden for skolen. Denne definition, som vi formulerede tidligt i projektet dannede basis for arbejdet i samfundsfag på de to skoler, som deltog, Uglegårdsskolen i Solrød Strand på Sjælland og Skolen i Midten i Hedensted i Jylland. At disse to lokationer skulle samarbejde krævede alternative løsninger for både lærerforberedelse og undervisning - og de repræsenterede hver i sær et bud på denne verden uden for skolen i forhold til hinanden. I papiret om innovativ undervisning, som vi diskuterede med lærerne og som vi alle følte os inspirerede af, er der også en fokus på at udvikle nye tidssvarende mål for skolevirksomhed, som har fået betegnelsen 21st Century Skills (OECD 2011, ATCS 2010). Kompetencer for det 21. Århundrede, som er den danske oversættelse, er et forsøg på at forandre industrisamfundets skole i

2 retning af en moderne skole, som er adækvat med det videns- og kommunikationssamfund børn i dag vokser op i. Det 21. århundredes kompetencer inkluderer: At kunne bruge it som et læringsunderstøttende redskab Vidensopbygning (at kunne finde og tilegne sig ny viden), Samarbejde (at kunne tage ansvar for både eget og andres arbejdet i en gruppe), Selvregulering (at kunne motivere sig selv og gennemføre en opgave), Evaluering af egen læring (selvmonitorering), Kommunikativ kompetence, At kunne arbejde problemorienteret, samt Global bevidsthed Koblingstilgangen, som blev omdrejningspunktet for projektet, er et didaktisk bud på, hvordan denne form for undervisning kan komme i stand. I et undervisningsforløb, hvor lærere kobler flere læringskontekster (i dette tilfælde skoleklasser) arbejdede lærerne og deres elever med disse kompetencer fra OECDs anvisninger til vigtige kompetencer for det 21. århundrede som blev nævnt ovenfor. Projektet havde dog særligt fokus på: Vidensopbygning (at kunne finde og tilegne sig ny viden), Samarbejde (at kunne tage ansvar for både eget og andres arbejdet i en gruppe), Selvregulering (at kunne motivere sig selv og gennemføre en opgave), Evaluering af egen læring (selvmonitorering), Kommunikativ kompetence (at kunne kommunikere fagligt i medierede former) At kunne arbejde problemorienteret. Dette projekt i samfundsfag lægger sig ind under flere centrale pejlemærker eller perspektiver for demonstrationsskoleprojektet, hvor der har været arbejdet med tre syn på hvordan man kan anskue nye, digitale teknologier i undervisning. Det kan man ud fra: et redskabsperspektiv et tekst/medieperspektiv et literacyperspektiv Alle tre perspektiver har været i spil i dette projekt, men der har været lagt særlig vægt på literacyperspektivet, hvor der lægges vægt på brugen af it i forhold til at udvikle autentiske læringssituationer i undervisningen, der mimer aktiviteter og omgangsformer som er kendetegnende for elevernes (og lærernes) hverdagsliv, i dette konkrete tilfælde online møder med et særligt fagliigt indhold. Samtidig knytter projektet an til de dele af det 21. Århundredes kompetencer, hvor der tales om innovativ undervisning med inddragelse af it. En innovativ, grænseoverskridende didaktik? Jeg kalder den didaktik, der her beskrives for grænseoverskridende. Med dette begreb sigter jeg til, at didaktisk koblede kontekster, som ikke ville være mulige at realisere uden brugen af synkrone, online, digitale teknologier, knytter an til nogle læringssammenhænge, som sprænger grænserne for de traditionelle læringsrum. Disse didaktiske koblinger benævner jeg også innovative i den betydning, det er forstået i det forrige afsnit. Didaktiske koblinger understøttet af digitale teknologier.

3 I skolereformen tales om begrebet den åbne skole. Aktuelt har der ikke lejret sig et nagelfast bud på, hvad dette begreb indeholder, dog tegner der sig et billede af, at den åbne skole er en skole, som inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, musikskolerne, erhvervslivet, idrætsforeningerne, det lokale Røde Kors, virksomheder eller bymuseet (UVM 2015). I det næste afsnit vil jeg lave en alternativ læsning af begrebet - eller udvide det i den betydning det havde i projektet, hvor det at skolen kobler sig til sin omverden kan forstås meget bredere. I et andet arbejde (Christiansen et al. 2014) arbejdede jeg i et projekt, der udviklede modeller til at koble en skole og dens omverden under overskriften den åbne skole - didaktiske, synkrone, online koblinger mellem skole og omverden. Her tog vi ministeriet på ordet, i hvert fald i forhold til den første del af citatet ovenfor, nemlig at skolen skal inddrage omverden. Ved at inddrage synkrone, digitale teknologier vil det imidlertid også være muligt at inddrage meget mere end lokalsamfundet og det nære; faktisk kan man forstår omverden som alt i verden, der ikke lige er den skole, man har som sit udgangspunkt. Skolen eller klassen kan ved at arbejde med synkrone, online teknologier koble sig til andre kontekster uden for klassen på mange forskellige måder. Det var erfaringer herfra, som inspirerede lærerne til at sætte koblinger af to klasser centralt i deres undervisningsforløb i samfundsfag. Vi har kaldt sådanne koblinger didaktiske, fordi argumentationen for at en skole, en klasse, en lærer eller en elev kobler med noget eller nogen i omverdenen er og skal være didaktisk, da det skal handle om at etablere anderledes, nye læringssituationer med det henblik at lærere og/eller elever kan lære noget, som ikke var muligt uden disse koblinger. At koble kontekster og at koble mennesker i kontekster En kontekst kan man forstå som et særligt, konstrueret rum, der er underlagt et særligt formål (eksempelvis matematiktimen ) og hvor dette formål er nogenlunde transparent for de mennesker, som agerer i konteksten. I dette projekt var der tale om to kontekster, nemlig to skoler i form af to klasser med tilhørende lærere. Disse kontekster befandt sig geografisk langt fra hinanden og skulle elever og lærere arbejde med et fælles undervisningsforløb - og det skulle de, for det var en del af projektet - så ville det være alt for omkostningstungt at mødes til både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning (både lærere og elever). Der skulle tænkes anderledes. Og derfor endte lærerne op med en særlig idé, man kunne kalde den for et designframework, hvor de to kontekster skulle mødes i real-time på nettet ved brugen af et digitalt online-værktøj i form af programmet LiveMinutes. Kriterier for valg af netop denne type platform var at den ikke kostede noget, var mulig for lærerne og eleverne selv at navigere i samt at den kunne tilgås alle steder fra. Den kunne håndtere synkrone møder nogenlunde og det blev vurderet at programmet i sig selv også var nogenlunde intuitivt og let at gå til. Men forud for dette skulle en række beslutninger tages og allerede tidligt i projektet blev det tydeligt at det at koble kontekster - også selvom de relativt forekommer temmelig ens (lærere, elever, klasser i Danmark) - byder på en række udfordringer. Processen udspiller sig i de følgende afsnit. At starte op Projektgruppen som bestod af en lærergruppe, to projektkonsulenter med daglige gang på en professionshøjskole samt en tilknyttet it-vejleder skulle mødes fysisk i første omgang. Det skulle vise sig, at gruppen havde brug for flere fysiske møder. Disse møder havde til formål at etablere et didaktisk planlægningsfællesskab mellem to lærergrupper og to skolekulturer. Formålet med mødet

4 var at lære hinanden at kende, at diskutere forskellige forståelser af, hvad samfundsfag er samt - og dette blev understøttet af konsulenterne - arbejde hen mod et særligt område af faget, hvor man kunne eksperimentere med innovativ it-fagdidaktik. Dette var den første del og gruppen besluttede at dette arbejde måtte tage den tid, som skønnedes nødvendigt og at man først ville involvere eleverne senere i processen. It-vejlederen spillede i denne del også en central rolle i forhold til at vejlede og understøtte de idéer, som voksede ud af samarbejdet og hvor de synkrone, online-møder blev et begyndende supplement til de fysiske møder. Ved at arbejde med synkrone, on-linemøder i lærergruppen fik de også forberedt sig til at guide og vejlede eleverne, når de i undervisningen skulle afholde online-møder med hinanden på tværs af geografiske skel. Det stod hurtigt klart for lærerne at den merværdi der var i at møde de andre også skulle komme eleverne til gode - eller som en af lærerne formulerede de skal da også tage vores medicin. Når man taler om synkrone, online-koblinger mellem kontekster kan man grundlæggende tale om to forskellige typer: en type, hvor de to kontekster, der kobles har forskelligt formål og en type, hvor de to kontekster har et enslydende formål. I dette projekt var det sidstnævnte, der var tilfældet. Lærerne ønskede at koble klasserne i Jylland og på Sjælland med hinanden synkront og samtidig selv eksperimentere med at planlægge synkront mellem to kontekster. Det endelige forløb og et besøg medbringende dagbog Arbejdet i lærergruppen med at finde et passende indhold til et forløb understøttet af synkrone onlineteknologier var en vanskelig proces. Konsulenterne faciliterede disse processer undervejs: Flere emner og fagligt indhold diskuteres, valgtes fra eller omformuleredes. Lærerne ender til sidst med at ville arbejde med begrebet fordomme og lade eleverne teste sig selv og hinanden af i forhold til hvad de ved, tror de ved og hvad de ikke ved om det at være elev og ung i henholdsvis Midtjylland og Sjælland ikke langt fra København. Eleverne skal udforme spørgsmål til hinanden, koble sig op og diskutere eller besvare spørgsmålene og efterfølgende skal grupperne lave en præsentation af det, de kommer frem til. Samtidig skal de være meta-overvejende både på, hvad deres spørgsmål kan levere af svar, hvor de vil formidle det, de finder ud af til de andre i deres klasse og hvordan - og de skal samtidig også problematisere deres egen deltagelse i forløbet. Da jeg besøger dem en dag, hvor de to klasser kobler sig op til hinanden har lærergruppen særligt sat fokus på samfundsfaglige metoder, som nødvendiggør at eleverne arbejder med forskelle på kvalitative og kvantitative designs, fremstillingsformer af data osv. En disposition som virker fornuftig i forhold til at det at samle data, er endt med at blive en væsentlig del af arbejdet med koblingsaktiviteter med den anden klasse. Uddrag fra min feltdagbog Det følgende afsnit er et uddrag fra mine noter i min feltdagbog en dag, hvor jeg besøger den ene af de to skoler, og hvor eleverne skal koble sig på hinanden og arbejde med en række opgaver: Eleverne har udarbejdet et spørgeskema til den anden klasses elever (og de har gjort det samme). Læreren sætter eleverne i de respektive grupper, som er dannet og om lidt skal der kobles til den andens klasses grupper, som lærerne på forhånd har parret. Grupperne skal interviewe hinanden via en række spørgsmål, de har formuleret:

5 Eleverne arbejder med blyant og papir, kun få med computer med et spørgeskema til eleverne i Jylland. Læreren adresserer hver gruppe. Er alle inde i LiveMinutes?, råber læreren. Jeg kommer på netværket som gæst uden at logge ind, så jeg kobler mig på en af elevgrupperne. Læreren skriver på tavlen: Opgave: gå i grupper, få dem rettet til, log på live-minutes, inviter [lærerens navn], vent på de andre (eleverne griner). Når de er på, skal en gruppe kører en præsentation om dem selv, som de har lavet i gruppen, de skal dele jeres links. Den anden klasse har samlet lavet et spørgeskema til alle i den første klasse. Når de er delt det med jer så log ind på spørgeskemaet og se på de svar der kommer når I får svar hvordan vil I så præsentere disse for klassen i et præsentationsprogram I skal lave en præsentation hvor skemaet vises hvor resultaterne vises med forskellige typer af grafer og tabeller forhold jer kritisk til de spørgsmål der er lavet kunne vi gøre noget anderledes næste gang? Det er en masse ordrer om aktiviteter og opgaver, og jeg har vanskeligt ved at følge med. Eleverne spørger imidlertid ikke, men arbejder, mens læreren råber ud over klassen. Der er masser af aktivitet og jeg kobler mig på en gruppe, der er i gang med at arbejde i et program, jeg ikke kender, der hedder Surveymonkey. Her har eleverne udarbejdet et spørgeskema - og gruppen er samtidig inde i et google doc med en gruppe fra den anden klasse i den anden ende af landet. Grupperne kobler jer op på hinanden og svarer på hinandens spørgeskemaer. Derpå går de i gang med at lave præsentationer i enten Powerpoint eller Prezi i forhold til at skulle præsentere svarene for deres egen klasse. En elev råber ud over klassen: hva så har I svaret på lortet. Der grines fra de andre grupper, men ingen svarer tilbage. De arbejder. To elever, en pige og en dreng, rejser sig og forsvinder ud fra klassen. Jeg vælger at følge efter. der er for meget larm siger drengen. da vi talte med dem i går hjemme hos [x] havde vi rigtig dårlig lyd og det gider vi ikke. De to søger ud i et fællesrum ved siden af klassen som ikke aktuelt er i brug. De dykker ned i en sofa, der står bag en reol, og jeg spørger lige inden jeg kan se pladsen bliver ret trang, om det er ok, jeg følger med. De smiler men siger ikke noget. Så er der kontakt. Den anden gruppe andre banker på i LiveMinutes. Drengen åbner for lyden, og de siger hej og tak for i går. Pigen griner. De går i gang med at udveksle spørgsmål og svar, men hurtigt komme samtalen også til at handle om drenge og piger og forhold og kærester. De to, jeg sidder tæt på, begynder at rykke lidt på sig. Jeg kan mærke eller fornemme, at det måske er eller kan blive problematisk for dem, at de to i den anden ende ikke ved, at jeg er der. Jeg tager en hurtig beslutning - og vinker med en pegefinger fra min tinding og forlader dem. Jeg går hen i den anden ende af det store fællesrum og iagttager dem på afstand. Pigen skriver og drengen holder computeren. De taler dæmpet og jeg kan kun høre dem, når de griner. Jeg noterer undervejs: En kobling er (også) opbyggelsen af en potentiel intim og sårbar situation: man kan ikke sidde mellem andre, der laver andre ting - og dem man kobler til har ikke adgang til hele den kontekst de kobler op til. Her ved de eksempelvis ikke at jeg er med. Kobling til en anden kontekst er en temporær kobling fra den kontekst, man selv aktuelt befinder sig i. Det er tale om en insisterende kobling, der fordrer koncentration og man kan ikke koble til flere kontekster på samme tid. Man må vælge: En kobling til ét andet fællesskab opløser temporært det tilstedeværende fællesskab. Jeg kalder den her type kobling for insisterende og måske også følsom, fordi de taler om private ting, som ikke falder ind under det rent faglige emne fra samfundsfag (som er fordomme og

6 samfundsfaglig metode). Akkurat som en almindelig samtale, men den er porøs fordi dem i den anden ende ikke har fuld adgang til den anden kontekst. Jeg møder ikke drengen og pigen igen. Da dagen afsluttes og læreren lægger op til, at man nu godt må spørge mig om, hvem jeg er, og hvad jeg laver i klassen, og en række elever vil have stillet deres nysgerrighed og omringer mig, vælger de to at forlade klassen. Jeg kom for tæt på og det var godt, jeg valgte at trække mig. En kobling er imidlertid også intim og følsom på en anden måde. Gruppen med SurveyMonkey fortæller mig efterfølgende da dagen er forbi og jeg følges med dem gennem skolen: teknikken fungerede men det gjorde gruppen ikke. At man i en kobling skal have noget ud af hinanden fordrer en gensidig afhængighed: Hvis den ene gruppe ikke leverer får den anden ikke noget med. Denne gruppe af meget tydeligt teknologi-rige og - får jeg fornemmelsen af - teknologistærke elever (tre drenge og en pige med dyre hovedtelefoner på) er frustrerede over, at de ikke har noget materiale med hjem. Jeg spørger dem om, hvad det var, der var sket: altså vi pjattede også ikk men vi lavede også noget og vi gav dem noget men de gav os ingenting altså. Pigen har stadig hovedtelefoner på. Hun siger ikke noget under samtalen. Hun går ved siden af mig - tæt nok på at jeg vurderer, hun er ok med situationen. En af drengene siger det er bare lort når det hele fungerer ikk at de så ikke spiller eller laver noget altså vi lavede noget altså hold nu op [den tredje dreng skubber til ham] hold da kæft det gjorde vi sgu da. Vi skal hver sin vej og jeg siger hej til dem. Selvom situationen ikke ender med at levere det i alle grupperne, som læreren har villet, nemlig at eleverne kan præsentere en række data, som de har indsamlet, giver denne gruppes reaktion mig alligevel en fornemmelse af, at de har set det potentiale, som en kobling kan indeholde - også selvom den ikke blev realiseret. Oplevelsen af at give som nødvendighed var tydelig hos dem og ligeså fraværet af det ikke at have fået. Outro - hvad kan man tage med og videre Synkrone, didaktiske koblinger isolerer sig naturligvis ikke til samfundsfaget. Alle skolens fag vil kunne arbejde med at koble eleverne og deres faglige arbejde med en relevant del af omverden. Didaktiske koblinger er et alment designframework for koblinger i skolen. Undervisning understøttet af synkrone digitale teknologier er en vanskelig udfordring, hvor meget kan gå galt. Samtidig kan de erfaringer og den merværdi, der undervejs opnås ofte synes lille og måske endda banal (se kapitlet Nye teknologier kan styrke små faglige miljøer i rapporten Endelig er det blevet muligt). Arbejdet med digitale koblinger mellem læringskontekster er et særligt bud, et særligt design, som kan muliggøre lærings- og undervisningssituationer, der ikke på anden vis kan realiseres eller kun kan realiseres med brug af betydelige midler. Men det er væsentligt at fastholde, at arbejdet med it i undervisningen ikke udgør nogen værdi i sig selv. De digitale teknologiers understøttelse af lærernes møder (og senere elevernes) muliggjorde møder og læringssituationer, der ellers ikke havde været mulige. Designframeworket med digitale koblinger er ikke en gevinst i sig selv, men muliggør planlægning og undervisning som ellers ikke havde været muligt. Havde skolerne ligget med 200m afstand mellem hinanden, havde sådanne synkrone koblinger over nettet været bizarre og et udtryk for, at teknologien kom før fornuften.

7 Men det var ikke muligt at mødes fysisk, så de didaktiske koblinger mellem lærere og senere elever udgjorde en mulighed for elevlæring, undervisning og kompetenceudvikling, der ellers ikke ville have fundet sted eller fundet sted i samme omfang. Didaktiske koblinger er samtidig en måde at udfordre begrebet den åbne skole på. Skolens møde med omverden skal forstås meget bredt som skolens åbning mod verden. Didaktiske, synkrone koblinger mellem kontekster er et bud på, hvordan man kan realisere anderledes læringssituationer både for lærere og elever og et bud på, hvor digitale teknologier kan indgå som en nødvendig medspiller og ikke blot noget, man integrerer i undervisning fordi det står i et målpapir at it skal med eller der argumenteres via elevernes motivation: Uden en brug af synkrone online-teknologier er didaktiske koblinger over geografiske afstande ikke muligt - og så vil den åbne skole kun handle om det nære miljø, virksomheder, museer og lignende. Referencer: Assessment and Teaching for 21st Century Skills. Bellanca, J. & Brandt. R (Eds.) st Century Skills - Rethinking how Students Learn. Solution Tree Press. Christiansen, R. B., Gynther, K., Hestbech, A. M., Jørnø, R. L. V., Rosenlund, L. T DEN ÅBNE SKOLE didaktiske, synkrone, online koblinger mellem skole og omverden. University College Sjælland/Den Europæiske Regionalfond/Puljen for praksisnær innovation under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Christiansen, R. B., Gylling, M., Hansbøl, M., Ryberg, B Ledelse i skoleudvikling med it - imellem brande, blomstringer og braklægninger. Aarhus Universitetsforlag. In press. Nielsen, M. J Endelig er det blevet muligt - Grænseoverskridende Nordisk Undervisning via digitale teknologier. University College Sjælland/Interreg ÖKS/Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.