TANJA HEJL DATO: 8. JUNI 2015 VEJLEDER: LENNART BJÖRNEBORN 2. SEMESTER, KANDIDAT FAG: INTERAKTIVE FORMIDLINGSRUM

Transkript

1 TANJA HEJL DATO: 8. JUNI 2015 VEJLEDER: LENNART BJÖRNEBORN 2. SEMESTER, KANDIDAT FAG: INTERAKTIVE FORMIDLINGSRUM

2 Abstract Baggrund: Denne opgave undersøger de affordances, der er ved læsningen af artikler på dr.dk/ligetil. Dertil undersøges, om de ordblinde oplever informationsangst og information overload i deres interaktion med nyheder. Formålet: Formålet med opgaven er at analysere de ordblinde brugeres intenderede og opfattede affordances i læsningen af DR Ligetils Artikler. Analysen af brugernes affordances giver også et billede af, om de oplever informationsangst og information overload. Metode: Den empiriske metode, der er benyttet til at indsamle data til denne opgave, er enkeltinterview. Respondenterne er ordblinde personer mellem år. De er alle førstegangsbrugere af DR Ligetil, men interagerer ofte med nyheder gennem andre medier. Der blev udvalgt 3 respondenter. Resultater: Resultatet af analysen viser, at meget af det intenderede fra DR Ligetil bliver opfattet af brugerne. De synes, at artiklerne er lette at læse, og at hjemmesiden giver et godt nyhedsoverblik med billeder og korte overskrifter. Brugeren oplever i nogen grad både informationsangst og information overload i deres generelle interaktion med nyheder. For at hjælpe brugerne til ikke at opleve disse problemer, kan DR Ligetil f.eks. lave links, der uddyber artiklerne, og gøre det muligt at slå ord op i ordbøger ved at dobbeltklikke på dem. Brugerne benytter sig ikke af de spørgsmål og opgaver, der er til artiklerne, og de forstår ikke, hvorfor man kan henvende sig til biblioteksvagten.dk for at spørge mere ind til artiklerne. Flertallet af brugerne ville selv opsøge yderligere informationer om artiklerne andetsteds. 1 af 25

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering: Teori Affordance teori Informationsangst Information overload Metode Ordblindhed Empirisk Metode Enkeltinterview vs. fokusgruppeinterview Enkeltinterview af ordblinde Enkeltinterview med redaktionschef hos DR Ligetil Analyse Affordance for læsning af artiklerne Design og akitektur Temaer Opgaver og quizzes Intenderet og opfattet Intenderet men ikke opfattet Opfattet men ikke intenderet Konklusion Perspektivering/metoderefleksion Litteraturliste Bilag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 1 Spørgsmål og interviews... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 2 - Opslag på facebook... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Bilag 3 - Petitum... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 2 af 25

4 1. Indledning I Danmark er ca. 7 % af befolkningen ordblinde (Elbro, 2007). Staten har lanceret en ny ordblindetest, der allerede i folkeskolens 3. klasse skal kunne identificere de ordblinde børn. Ved at gøre dette så tidligt er det muligt at tilbyde de ordblinde børn de remedier og den specialundervisning, de har brug for for at begå sig i samfundet. Som ordblind i det danske samfund er der forskellige tilbud, som skal gøre det let at læse og følge med i samfundet. Blandt andet bidrager Nota (Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder) til at ordblinde har adgang til både skøn- og faglitteratur på lige fod med andre danskere. Hos Danmarks Radio har man udviklet en hjemmeside til svagt læsende danskere. Disse kan være svagt læsende af forskellige grunde bl.a. etnicitet og ordblindhed, men der findes også en generel gruppe af personer, der af den ene eller anden grund ikke kan læse lige så godt som andre. Hjemmesiden hedder DR Ligetil og tilbyder brugerne korte og præcise artikler samt nyheder. Med nyheder, der spænder over forskellige temaer og billedserier, forsøger hjemmesiden at henvende sig til brugerne på mere lettilgængelig vis. Med udgangspunkt i min egen ordblindhed og de udfordringer, jeg selv har i min brug af forskellige nyhedsmedier, finder jeg det interessant at undersøge ordblindes brug af DR Ligetil. Det vil være interessant at finde ud af, om det DR Ligetil vil med artiklerne på hjemmesiden, altså den intenderede brug, også stemmer overens med, hvad brugerne opfatter, når de læser artikler på hjemmesiden. Mine tidligere undersøgelser har vist, at ordblinde brugere kan have problemer i forhold til informationsangst og information overload. Dette kan ses, når de fravælger informationer, vælger bestemte emner helt fra, eller når de kun læser vigtige nyheder. Derfor vil undersøgelsen også omhandle den adfærd, de ordblinde udviser, når de møder forskellig slags information både på DR Ligetils hjemmeside og i deres generelle færden i den digitale og fysiske nyhedsverden. 1.1 Problemformulering Dette har ført til følgende problemformulering, som vil blive besvaret i opgaven: I hvilken grad opfatter brugerne af DR Ligetil de intenderede affordances for læsning af artiklerne, og oplever de i den forbindelse informationsangst og information overload? 3 af 25

5 Opfattet af de ordblinde brugere Nej Ja Af: Tanja Hejl 2. Teori I denne del af opgaven introduceres og redegøres der for de tre teorier, der vil være baggrunden for den videre analyse af de empiriske elementer. Der vil ligeledes blive redegjort for teoriernes brug og afgrænsning i forhold til opgaven. 2.1 Affordance teori Affordance teori er funderet i James J. Gibsons bog med titlen The Ecological Approach to Visual Perception (1986). I denne beskriver Gibson de måder, hvorpå vi som mennesker interagerer med verden omkring os. Gibsons baggrund som psykolog bevirker, at begrebet affordance er funderet i den menneskelige psyke og menneskers måde at bruge og se verden på (Gibson, 1986). Sadler og Given (2007) bruger i deres artikel Affordance theory: a framework for graduate students' information behavior Gibsons affordance teori som baggrund for at analysere et forskningsbibliotek og dets brugeres informationsadfærd. I artiklen benytter Sadler og Given (2007) sig af en model til at forstå brugernes informationsadfærd i forhold til, hvad der er intenderet fra forskningsbibliotekets side, og hvad brugerne opfatter i deres brug af biblioteket (Sadler & Given, 2007). Denne model vil blive brugt til at afdække denne opgaves problemformulering i forhold til, hvad brugerne oplever, når de læser DR Ligetils artikler set i forhold til, hvad DR Ligetil ønsker, deres brugere skal få ud af dem. Følgende model er rettet til i forhold til Sadler og Given (2007), så den passer til de ordblinde og DR Ligetil: Intenderet af DR Ligetil Ja Nej 4 af 25 Figur 2: Sadler og Given (2007) model for intenderet og opfattet brug, tilpasset DR Ligetil og de ordblinde brugere

6 Modellen har tre felter, som angiver samspillet mellem, hvad der er intenderet og opfattet. I det grønne felt øverst til venstre er det, som DR Ligetil forventer, at brugerne opfatter, og som faktisk bliver opfattet af brugerne. Nederst i det orange felt er det, som brugerne opfatter i deres læsning af artiklerne, men som DR Ligetil ikke har forventet, at brugerne opfatter. I det blå felt øverst til højre er det, som DR Ligetil håber, at brugerne opfatter, men som faktisk ikke bliver opfattet af brugerne. Med denne model afdækkes, hvilke sammentraf og hvilke forskellige opfattelser brugerne har i forhold til det, DR Ligetil vil med deres artikler. 2.2 Informationsangst I bogen Information anxiety (1989) grundlægger Richard S. Wurman begrebet informationsangst, som en reaktion på de udviklede medier og adgange til mere og mere information. Wurman selv definerer informationsangst som: Produced by the everwidening gap between what we understand and what we think we should understand. Information anxiety is the black hole between data and knowledge (Wurman, 1989, s. 103). I bogens anden udgave blev der af Nathan Shedroff, bidrager til bogen, fastlagt fire dimensioner af informationsangst. Det er disse fire punkter, der vil ligge til grund for analysen af respondenternes svar på interviewspørgsmålene. 1. Frustration over ikke at kunne følge med den mængde af information, som eksisterer 2. Frustration over at kvaliteten af den information, som man finder, ikke er god nok 3. Skyldfølelsen over ikke at være bedre informeret 4. Følelsen af at ville være opdateret og føle sig hægtet af, hvis man overser vigtig information (Shedroff, 2001, s ) Ved at analysere respondenternes svar på interviewspørgsmålene i forhold til deres læsning af DR Ligetils artikler samt deres erfaring med og brug af nyheder generelt, vil det blive afdækket, om respondenterne oplever informationsangst. Analysen af om respondenterne oplever informationsangst vil blive sat i spil med teorien om affordance. Fokus på affordance for læsning af artiklerne kan give et billede af, om respondenterne oplever informationsangst. Derudover vil det også blive klarlagt, om respondenterne i deres generelle brug af nyhedsmedier udviser adfærd, der kan indikere, om de har angst over for informationer. 5 af 25

7 2.3 Information overload Information overload er et begreb som bl.a. er beskrevet af Donald O. Case. Han definerer begrebet således: Information overload is the state of an individual or system in which excessive communication inputs cannot be processed, leading to breakdown (Case, 2012). Case opstiller på baggrund af Miller (1960) syv forskellige måder, hvorpå en person kan opleve information overload. Af disse vil nr. 1, 3, 4, og 7 blive brugt til videre analyse af respondenternes svar på interviewspørgsmålene. Denne afgrænsning sker for at fokusere på flere dybdegående svar og færre spørgsmål, og på grund af opgavens begrænsede omfang. De fire udvalgte punkter ses herunder med min oversættelse: 1. Undladelse man når ikke at behandle alle de informationer, man får 3. Kø man udskyder at finde informationer med intentionen om at gøre det senere 4. Filtrering man behandler kun de data, der har høj prioritet 7. Flugt opgiver at følge med i de inputs, som man får (Case, 2012, s. 116) Måden, hvorpå en person kan føle information overload, er altså karakteriseret ved forskellige måder at slippe for følelsen af overload. Personer kan have forskellige grunde til at benytte de forskellige måder, og de kan også vise sig inden for forskellige sammenhænge. Interviewene med respondenterne vil give et indblik i, om de har benyttet nogle af strategierne for at undgå information overload i forskellige sammenhænge. Deres opførsel i situationer, hvor de bliver mødt med for meget information, vil kunne afklare, om de benytter nogle af de 4 valgte punkter. 6 af 25

8 3. Metode Opgaven starter med at give læseren et indblik i, hvad ordblindhed er. Dette gøres for at give læseren forståelse for de udfordringer, ordblinde står overfor både i deres normale læsning og i deres interaktion med information generelt. Herefter vil den empiriske metode valgt til denne opgave blive gennemgået. Læseren får her et indblik i de vanskeligheder, der har været i forhold til at finde egnede respondenter til undersøgelsen, og hvilke konsekvenser dette har haft for opgavens indhold. Interviewspørgsmål og måden, hvorpå interviewene er foregået, vil blive synliggjort her. Derudover vil de udvalgte respondenter blive præsenteret, og de fordele og ulemper, der er ved den valgte empiri, vil blive beskrevet. Opbygningen af analysen sker først og fremmest ved at tage udgangspunkt i interviewet med DR Ligetil for at få afdækket, hvad der er intenderet fra deres side af. Derefter vil respondenternes opfattelse af hjemmesiden og deres læsning af artiklerne blive sammenholdt med DR Ligetils intentioner. Dette gøres for at analysere de affordances, der er for læsningen af artiklerne. Teorierne om informationsangst og information overload vil blive inddraget i analysen af affordances, hvor respondenternes svar på interviewspørgsmålene vil blive analyseret i forhold til de valgte teoretiske aspekter. Slutteligt indeholder opgaven et konkluderende og perspektiverende afsnit. Dette gøres for at fremhæve svarene på problemformuleringen og give læseren et indtryk af, hvilke videre analyser der kunne være interessante at foretage om ordblinde og deres informationsadfærd. I opgaven benyttes termerne affordance og information overload, da disse ikke har en dansk oversættelse, der giver samme forståelse som på engelsk. 7 af 25

9 4. Ordblindhed Ordblindhed eller dysleksi er et begreb, der til stadighed ikke er komplet enighed om. Tilbage i 1887 blev fænomenet første gang beskrevet, og i slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede blev flere og flere læger opmærksomme på børn med normal begavelse, som havde svært ved at læse og skrive (Elbro, 2004; Hedegaard Larsen, 2008). Ordblindhed kan både være medfødt og forårsaget af en skade. Sidstnævnte kaldes udviklingsordblindhed. Respondenterne i denne opgave har alle medfødt ordblindhed. Årsagen til ordblindhed menes at kunne bestemmes både via neurologiske faktorer og genetiske forudsætninger. Ofte vil ordblindhed gå i arv til andre i familien (Gabrieli, 2009). De vanskeligheder, som ordblinde oplever, kan være mangeartede. Nogle har svært ved at anvende skriftens lydprincipper, det vil sige, at de ordblinde har svært ved at forbinde bogstaver med den tilsvarende lyd. Andre har svært ved at fasthold information, det vil sige, at de har svært ved at huske, og derfor vil det være svært for dem at genkalde sig, hvad de lige har læst. Andre igen har svært ved at forstå visuelle elementer som bogstaver, og de kan dermed have svært ved at afkode ord og derved bliver forståelsen ringe. Derudover kan ordblinde også have svært ved rumlig forståelse og evnen til at organisere, hvilket ofte medfører desorientering og forvirring (Elbro, 2007). En ordblind person kan være påvirket af et eller flere af disse punkter, og der findes også andre områder, som menes at blive påvirket af ordblindhed. Angst og ordblindhed er et af de områder, hvor man i øjeblikket ser en del forskning. Indtil nu har forskning af Riddick, et al., 1999; Carroll & Iles, 2006; Nelson & Gregg, 2012 vist en sammenhæng mellem de to begreber. Derfor vil informationsangst også være interessant at analysere nærmere i forhold til de ordblindes læsning af DR Ligetil. 8 af 25

10 5. Empirisk metode I denne del af opgaven vil de empiriske metoder valgt til at belyse problemformuleringen blive gennemgået. Der vil være fokus på de fordele og ulemper, som metoderne har, og efterfølgende foretages en afgrænsning, der tager højde for de begrænsninger, opgaven er påvirket af. For at besvare problemformuleringens spørgsmål valgtes i første omgang at afholde et fokusgruppeinterview med ordblinde respondenter, som er brugere af DR Ligetil. For at komme i kontakt med dem blev der lavet et opslag på DR Ligetils Facebookside. På grund af tekniske problemer og sygdom hos DR blev opslaget først lagt på Facebook halvanden uge efter det aftalte tidspunkt. Dette besværliggjorde processen med at finde respondenter inden for en relativ stram tidsramme. For at Facebook-opslaget blev set af flest personer, blev alle foreninger, skoler, grupper og enkeltpersoner med ordblindhed som omdrejningspunkt anmodet om, at dele opslaget på deres egen Facebookside. Dette resulterede i 38 delinger med mange likes på de forskellige delinger. Desværre var der ingen ordblinde, der henvendte sig, og derfor blev der ikke fundet respondenter ad denne vej. Årsagen til at strategien med at henvende sig til ordblinde via Facebook slog fejl kan være, at en henvendelse til ordblinde via et skriftligt medie medfører problemer på grund af deres udfordringer med at afkode skrift. DR Ligetils hjemmeside er ikke udelukkende henvendt til ordblinde, og derfor kan mange af de, der har set opslaget, have andre grunde til at synes godt om DR Ligetil, men ikke være egnede som respondenter, da de ikke er ordblinde. Det kan også være, at det har været en for uformel måde at finde respondenter på. Hvis man derimod havde henvendt sig direkte via eller en telefonopringning, havde man måske kunnet finde respondenterne. Via Notas database ville det være nemt at komme i kontakt med ordblinde, men ikke nødvendigvis nogen, som også bruger DR Ligetil. DR Ligetils redaktionschef H. T. Christensen beskrev i interviewet, at de vidste, at undervisere af ordblinde brugte hjemmesiden til deres undervisning. Derfor blev næste strategi for at finde respondenter til fokusgruppeinterviewet at tage kontakt til alle VUC skoler i København og omegn samt Hovedstadens Ordblinde skole. De blev kontaktet via telefon, men de ville alle gerne have en mail i stedet, som blev sendt ud til de enkelte undervisere. Denne strategi gav desværre heller ikke nogen respondenter. Med en tidshorisont der blev mindre og mindre, var den tredje strategi nødsaget til at stille færre krav til respondenterne. De skulle stadig være ordblinde, men deres kendskab til og brug af DR 9 af 25

11 Ligetil var ikke længere i fokus. Målet med at lave et fokusgruppeinterview blev også ophævet, da der på grund af helligdage ikke var mulighed for at samle folk på én bestemt dag. Via eget netværk og netværket på Notas projektskole lykkedes det at finde tre respondenter, der kunne deltage i et interview inden for tidsrammen. Konsekvensen af at respondenterne ikke var brugere af DR Ligetil var, at spørgsmålene til deres brug af hjemmesiden blev erstattet med spørgsmål om, hvordan de normalt interagerer med nyheder også via andre medier end DR og internettet. Derfor vil resultaterne af analysen af respondenternes svar give en mere generel opfattelse af, hvordan de læser nyheder, og hvilke problemer og muligheder de oplever. DR Ligetils hjemmeside blev dog inddraget i interviewene, og respondenterne læste hver to artikler på hjemmesiden og besvarede spørgsmål ud fra deres umiddelbare opfattelse af artiklerne og mulighederne for interaktion, som siden giver. 5.1 Enkeltinterview vs. fokusgruppeinterview Valget af enkeltinterview blev primært foretaget af praktiske årsager. Fokusgruppeinterviewet ville have haft nogle fordele, som enkeltinterviewet ikke vil kunne opnå. Ved at vælge at foretage et fokusgruppeinterview formår man at frembringe data om en bestemt social gruppe og deres holdninger til bestemte ting. Halkier skriver ( ) er fokusgrupper gode til at producere data om sociale gruppers fortolkninger, interaktioner og normer ( ) (Halkier, 2010, s. 139). Fokusgruppeinterviewet ville have været en god måde at indhente den ønskede data og understøtte respondenternes svar på spørgsmålene. Ydermere skaber fokusgruppeinterview også gode rammer for spontanitet og kreativitet hos respondenterne og giver mulighed for en gruppe, hvor der er tryghed og tillid mellem respondenterne (Harboe, 2010, s ). Fordelen ved et enkeltinterview er en mere direkte kontakt til den enkelte respondent end ved et fokusgruppeinterview. Det er lettere for intervieweren at sørge for, at respondenten forstår og besvarer alle spørgsmålene (Harboe, 2010, s. 78). Respondenten bliver heller ikke udsat for gruppepres, som kan forekomme i et fokusgruppeinterview. Det er derfor respondentens egne holdninger og meninger, der bliver frembragt (ibid.). Det interview, som blev foretaget via telefon, giver dog yderligere distance til respondenten, og intervieweren kan ikke på samme måde aflæse respondentens svar, som ved at være ansigt-til-ansigt. Den menneskelige relation mellem respondenten og intervieweren er derfor anderledes end ved et ansigt-til-ansigt interview (Brinkmann og Tanggaard, 2015, s. 33). 10 af 25

12 5.2 Enkeltinterview af ordblinde Interviewene af respondenterne blev afholdt henholdsvis søndag d. 29. marts, mandag d. 30. marts og torsdag d. 2 april. Et af interviewene blev afholdt som telefoninterview på grund af at respondentens bopæl. De to andre interviews blev udført ansigt-til-ansigt. Respondent 1 (R1) er 54 år og fra Græsted i Nordsjælland. Han er uddannet socialpædagog og arbejder nu som iværksætter og projektleder. Han har vidst, at han er ordblind siden folkeskolen. Respondent 2 (R2) er 41 år og fra Taastrup. Hun er uddannet social og sundhedsassistent og arbejder til daglig som lager og regnskabsassistent. Hendes ordblindhed blev først afklaret i løbet af hendes uddannelse. Respondent 3 (R3) er 21 år og fra Aalborg. Hun er i gang med jurastudiet på Aalborg Universitet. Hun blev først konstateret ordblind i gymnasiet. Inden selve interviewet blev faget, emnet og intervieweren selv introduceret. Dette blev gjort for at respondenten havde forståelse for, hvad interviewet handlede om, men også for at mindske følelsen af en kunstig samtale mellem interviewer og respondent, som kan forekomme (Harboe, 2009, s. 78). Det blev også tydeliggjort over for respondenten, at intervieweren selv er ordblind. Dette blev gjort med henblik på at lade respondenten føle sig tryg ved at udtrykke problemer i forhold til egen ordblindhed. Spørgsmålene, der var udarbejdet til interviewene, havde forskellige dimensioner. De første spørgsmål havde til formål at udfylde nogle demografiske forhold i forhold til respondenten. Samtidig var de med til at starte interviewet let ud og give respondenten en fornemmelse af, hvordan interviewet ville være. Herefter blev det gennemgået, hvilke spørgsmål interviewet ville indebærer, og DR Ligetil blev introduceret. Dernæst blev der stillet nogle generelle spørgsmål til respondenten, og deres umiddelbare indtryk af hjemmesiden blev diskuteret. De udvalgte herefter en artikel fra forsiden, som de læste og besvarede spørgsmål om. Derefter udvalgte respondenterne et tema og en artikel om temaet, som de læste og besvarede de samme spørgsmål om. I deres læsning af artiklerne på DR Ligetil blev de gjort opmærksom på, at de kunne stoppe deres læsning, når de ville, hvis de fandt artiklerne for kedelige, svære m.m. Slutteligt blev respondenterne spurgt om deres generelle adfærd, når de læser nyheder. Deres præference for hvordan de læser nyheder og deres måde at vælge nyheder blev der også spurgt ind til. 11 af 25

13 Efter interviewene fik hver respondent to biografbilletter sponsoreret af Nota. Dette er en af de fordele, der er ved at samarbejde med projektskolen hos Nota. 5.3 Enkeltinterview med redaktionschef hos DR Ligetil Enkeltinterviewet foregik d. 27. februar 2015 i DR Byen. Til stede var H. T. Christensen, som er redaktør og projektleder hos DR Ligetil. Redaktør Bodil Marsden skulle også have deltaget i interviewet, men var fraværende på grund af sygdom. Interviewet blev gennemført på trods af dette. Spørgsmålene var inden interviewet gennemgået med en forsøgsperson for at give intervieweren en mulighed for at stille spørgsmålene og ændre på rækkefølgen, så det blev et mere flydende interview. Interviewet var semistruktureret for at give intervieweren mulighed for at ændre spørgsmål og rækkefølge undervejs. De spørgsmål, der blev stillet, byggede primært på teorien om affordance, og derfor var det vigtigt at spørge ind til, hvordan artiklerne bliver skrevet, om der er nogle bestemte måder, man prøver at undgå at skrive på, eller om der er specielle ting at tage hensyn til. Derudover blev der også stillet spørgsmål til de interaktive muligheder, der er på hjemmesiden, såsom spørgsmål til artiklerne, ugentlige quizzes samt brug af biblioteksvagten.dk. Ydermere blev der stillet spørgsmål til, hvordan de enkelte temaer blev defineret, og om DR Ligetil selv har lavet undersøgelser af deres brugere og deres brug af hjemmesiden. I interviewet blev intervieweren gjort opmærksom på, at der i skrivende stund bliver produceret en ny hjemmeside til DR Ligetil. Design samt arkitektur på hjemmesiden vil derfor blive ændret inden for kort tid, og det ville ikke give mening at lade respondenterne udtale sig om disse ting. Derimod var det stadig interessant at høre om brugernes interaktion med artiklerne bl.a. sværhedsgraden og interessen for de forskellige temaer. Det var ud fra dette interview, at spørgsmålene til respondenterne blandt andet blev udarbejdet. Der er skrevet resume af alle interviewene som ses i bilag 1. Derudover er der vedlagt USB nøgler med optagelserne af interviewene, ved aflevering af opgaven. 12 af 25

14 6. Analyse I denne del af opgaven vil selve analysen af interviewene med respondenterne fremgå. Der vil blive taget udgangspunkt i modellen for affordances for læsning af artiklerne og temaerne. Herunder vil svarene på spørgsmål om informationsangst samt information overload blive inddraget. Denne del af opgaven vil også indeholde en løbende diskussion om, hvordan DR Ligetil kan imødekomme brugernes behov og understøtte de ordblinde brugeres udfordringer, når de læser artiklerne. 6.1 Affordance for læsning af artiklerne I interviewet med H. T. Christensen blev det klarlagt, at DR Ligetil har tre definerede hovedmålgrupper. Den første er de officielt ordblinde, den anden er danskere med en anden sproglig baggrund, og den sidste er svage læsere. Derfor skriver DR Ligetil ikke kun deres artikler med henblik på at henvende sig til ordblinde, men også de andre målgrupper (Interview med H. T. Christensen ). Nyhederne, som redaktionen skriver artikler om, skal være en genskrivning af DR s normale nyheder, men på et mere simpelt plan: Vi genskriver dr.dks nyheder, hvor vi på en måde er et spejl af dem, men vi har jo ikke det hele (Interview med H. T. Christensen 13.20). For at imødekomme målgruppen som DR Ligetil henvender sig til, går redaktionen op i at gøre nyhederne mere lettilgængelige. Dette gøres ved at vende den traditionelle nyhedstrekant om: Vi prøver at genfortælle historien, og vi prøver også at vende det, som man kalder nyhedstrekanten, om, sådan så vi hele tiden forklarer og sætter tingene ind i en ramme, som vi prøver at forklare (ibid ). Den traditionelle nyhedstrekant skal fører læseren ind i artiklen med noget fængslende, og herefter kommer det vigtige og slutteligt en baggrund (Gyldendal, 2015). I DR Ligetils artikler bliver baggrunden hævet frem for at sørge for, at læseren forstår det aktuelle emne med det samme. Redaktionen arbejder også på at gøre artiklerne letforståelige. De tager højde for den forforståelse, som deres målgruppe har, ved at være mere opmærksomme på f.eks. slåfejl og ord, der kan have dobbelte betydninger f.eks. lejlighed. Dette gøres både med henblik på de ordblinde, men også på de andre dele af målgruppen. Det er dog også vigtigt, at nyhederne på DR Ligetil ikke bliver for kedelige i forhold til andre nyhedssider (Interview med H. T. Christensen, 05.53). Derfor forsøger redaktionen også at sørge for, at artiklerne bliver skrevet i et levende sprog, hvor de samtidig sørger for at teksten er letforståelig. 13 af 25

15 6.1.1 Design og arkitektur DR Ligetil har en forventning om, at de ordblinde læsere samt de svage læsere har svært ved at finde Ligetils hjemmeside. Der er intet link til Ligetil fra DR s hovedside, og dette er en beslutning fra øverste ledelse hos DR, da man ikke ønsker at have et parallelt nyhedsunivers. Selvom man hos DR Ligetil er ganske uenige i dette perspektiv, er det en top-down beslutning (Interview med H. T. Christensen, 04.24). Dette bevirker, at det kan være svært for DR Ligetil at promovere deres side overfor potentielle brugere. Igennem dansk- og ordblindeundervisning kan det være muligt at finde nye brugere, men det kan være svært at komme ud til brugere, der ikke er i en undervisningssammenhæng. Udover at selve artiklerne skal være letlæselige, er redaktionen også opmærksom på, at deres hjemmeside skal være overskuelig for deres målgruppe. I skrivende stund er DR ved at relancere hele deres design inklusiv deres forskellige hjemmesider. Dette betyder også, at DR Ligetil vil få en nydesignet hjemmeside, hvor alt fra logo til arkitektur vil blive fornyet. Med den viden om at DR Ligetils brugere har brug for en overskuelig hjemmeside, har DR Ligetil søgt om dispensation til, at hjemmesiden ikke skal indeholde samme navigationsmenu, som dr.dk har: Det er vigtigt for vores brugere, at der ikke er for meget, der forstyrrer, ikke for mange markedsføringsbånd og sådan, og det skal vi have en undtagelse for ( ) der er vores ønske jo, at det skal være noget lettere og luftigere og lækrere ud (Interview med H. T. Christensen, 08.20) Temaer De temaer, som redaktionen vælger at skrive om, skal dække et normalt nyhedsmedies spektrum, og derfor finder man både temaer om jul, sport, grand prix m.m. på hjemmesiden: temaerne hvor vi også forsøger at lave et mix ( ) vi gør rigtig meget ud af temaer, der kan bruges i undervisningssammenhænge (Interview med H. T. Christensen 14.08). I forbindelse med temaet om jul har redaktionen arbejdet med yderligere interaktion med brugerne. Brugerne blev opfordret til at dele deres egne historier om jul og traditioner. Dette gjorde en del brugere, og de blev alle publiceret under temaet, også selvom nogle af dem havde stave- og grammatiske fejl. Redaktionen fandt det interessant, at så mange var villige til at deltage aktivt på hjemmesiden og overvejer på nuværende tidspunkt, hvordan man ellers kan inddrage brugerne yderligere: Der var et år, hvor vi eksperimenterede med, at kursisterne skulle bidrage med deres egne historier, og det gik rigtig, rigtig godt. Det var ikke fordi, der var sindssygt mange, men det var meget sådan bevægende at se sådan en kvinde fra Filippinerne, der skrev om sine traditioner, og en fra Tyrkiet om sine traditioner, altså fra alle mulige mennesker (Interview med H. T. Christensen, 17.42). 14 af 25

16 Ud over temaet om jul ved redaktionen også, at artikler om arbejdsmarkedet og om uddannelse har mange læsere. Dette ved de bl.a. fordi at det i realtime er muligt via google heatmap at se, hvor brugerne er på hjemmesiden, og hvad de klikker på, samt hvor længe de er på de forskellige sider. Dette har H. T. Christensen gjort tidligere og husker at billedserierne, som der også er på DR Ligetil, ikke bliver brugt særlig meget (Interview med H. T. Christensen, 10.25) Opgaver og quizzes De quizzes, der er til DR Ligetils artikler, er lavet af redaktionen selv, derudover bliver der hver uge udviklet opgaver til artiklerne, som en freelance sproglærer udarbejder. Både quizzerne og opgaverne er ment som et element til de undervisningssammenhænge, hvor DR Ligetils artikler indgår. Tidligere har DR Ligetil lavet et rundspørge hos sproglærere og ordblindelærere, og her svarede ca. 97%, at de ville bruge DR Ligetils artikler i deres undervisning. Derfor er det også oplagt, at man fra redaktionens side lægger vægt på at udvikle quizzer og opgaver (Interview med H. T. Christensen 07.12). Før DR overtog Ligetil, var det et fysisk blad, der blev udgivet af bl.a. Reuters (Interview med H. T. Christensen 00.30). I den forbindelse havde man indgået et samarbejde med biblioteksvagten, hvor læserne kunne henvende sig, hvis de havde spørgsmål til artiklerne. Dette samarbejde har man valgt at videreføre på DR Ligetils hjemmeside. Det vil sige, at under hver artikel er der et link til bibliteksvagten.dk, hvor man kan skrive til dem og stille spørgsmål til artiklerne. I det ovenstående er DR Ligetils intenderede affordances ved læsning af artiklerne og billedserierne samt hjemmesidens overordnede mål blevet præsenteret. Dette ses i følgende model, hvor det intenderede er sat overfor, om brugerne opfatter det: 15 af 25

17 Opfattet af de ordblinde brugere Nej Ja Af: Tanja Hejl Ja Intenderet af DR Ligetil Nej Letlæselig Letforståelig Overskuelig Billedserier Oplæsning af artikler Sprog/enkelte ord Links til dybdegående artikler Ordbogsopslag Biblioteksvagten.dk Quizzer Opgaver Modellen viser, hvor der er sammentraf mellem, hvad der er intenderet af DR Ligetil, og hvad brugerne opfatter. Der tages udgangspunkt i det grønne felt øverst til venstre, hvorefter det orange felt nederst til venstre vil blive analyseret, og slutteligt det blå felt øverst til højre. Hvert af felterne indeholder de punkter, hvor respondenterne er mest enige. Det betyder dog, at der kan være en respondent, der er uenig med de andre, men dette vil fremgå af analysen. I det blå felt fremgår de elementer, som ikke er intenderet af DR Ligetil, men som er opfattet af brugerne. Da brugerne er førstegangsbrugere vil feltet også indeholde de aspekter, som brugerne efterspørger på hjemmesiden. 6.2 Intenderet og opfattet Der er flere sammentraf mellem, hvad der er intenderet af DR Ligetil, og hvad respondenterne opfatter. 16 af 25

18 I det umiddelbare møde med DR Ligetils hjemmeside bliver respondenterne spurgt, hvad de synes om hjemmesiden. Her siger respondent 2 (R2) at den ser da fin ud, jeg kan godt lide der er billeder på den (Interview med R2, 04.18). Dette giver et indtryk af at respondenten kan lide hjemmesiden, og reagere positivt på deres brug af billeder. Om sit generelle indtryk af hjemmesiden siger respondent 1 (R1): umiddelbart synes jeg den virker overskuelig (Interview med R1, 17.20). Det enkle indtryk, som DR Ligetil håber, at brugerne opfatter, og som de også vil implementere i det nye design af hjemmesiden, opfattes af brugerne, og forhåbentlig vil de også være glade for det på den nye hjemmeside. Respondent 3 nævner, at det er rart med en hjemmeside, hvor elementerne ikke bare er kastet ind, for det oplever hun på andre hjemmesider (Interview med R3, 05.15). Brugerne blev i forbindelse med interviewet også spurgt, hvilke andre steder de læser eller ser nyheder. Til dette svarer R1, at han næsten aldrig læser trykte eller digitale medier, men at han foretrækker TV-udsendelser, hvor der ikke er et skriftligt indhold at forholde sig til: jeg har valgt at se tv-avis i mange år, så det var sådan jeg fik mine nyheder (Interview med R1, 13.50). Respondenten tilføjer dog, at han også læser Søndagsavisen, fordi den er gratis (ibid., 14.02). Det trykte medie er derfor ikke et, som er væsentligt for respondenten. Selvom han pointerer, at han har holdt Kristeligt Dagblad inden for de sidste 6 måneder. Dette har respondenten valgt at gøre for at undgå de medier, der udelukkende laver indslag eller skriver om død og ødelæggelser (ibid., 14.28), og fordi han hellere vil læse artikler, der omhandler etiske og moralske dilemmaer. I forhold til information overload, hvor den ene kategori er flugt, hvor man vælger dele af den tilgængelige information fra, kan det være, at respondenten føler en vis overload af information i forhold til nyheder, der omhandler tragiske hændelser. Det påvirker respondentens valg af medier, hvor der sker et aktivt fravalg. De to andre respondenter kender de også til det at flygte fra nogle informationer. R2 siger til spørgsmålet, om hun nogensinde har opgivet at følge med i nyheder: tja, det er da sket, men så er der jo så mange andre ting i ens liv der fylder. Respondenten har altså oplevet at fravælge nyheder, men sætter det overfor, at der foregår en masse andet i hendes liv. Dette kan også være et tegn på information overload, hvor det at opgive bestemte typer information sker på grund af, at man har for meget at se til. Respondent 3 læser dagligt nyheder på digitale medier, men vælger også at se nyheder i TV mindst en gang om dagen (Interview med R3, 01.56). Til spørgsmålet om hun nogensinde har opgivet at følge med i nyheder er svaret klart nej. Respondenten er jurastuderende og medlem af Danmarks 17 af 25

19 Social Demokratiske Ungdom, og hendes faglige og frivillige engagement kan være årsag til, at hun følger meget med i nyhedsverdenen. Derimod oplever hun at være misinformeret i forhold til nogle emner, og at hun til tider overser vigtige informationer: Det er bare nogle gange, når man læser en tekst, hvis der er nogle svære ord, så er min indskydelse bare at springe det over og se, om man ikke kan forstå det alligevel, og hvis det svære ord så viser sig at være vigtigt for forståelsen, så mangler jeg det lige pludselig (Interview med R3, ). Citatet kan indikere at respondenten nogle gange oplever angst over for informationer i form af, at hun overser vigtig information. Frustrationen over dette kan være medvirkende til, at personer føler angst, når det handler om at anskaffe sig information i fremtiden. Den information, som hun misforstår, kan også være med til at give skyldfølelse over ikke at være bedre informeret. Det er derfor også vigtigt at sørge for, at artikler på DR Ligetils hjemmeside understøtter læsningen af artiklerne og ikke bruger ord med mange betydninger eller svære ord, som almindelige mennesker ikke forstår. I forhold til DR Ligetil, som prøver at sørge for at deres hjemmeside er overskuelig, er det vigtigt at imødekomme de ordblindes læsning af artiklerne. Alle tre respondenter mener, at hjemmesiden er overskuelig, og at teksterne er letlæselige. Derfor er det, DR Ligetil vil med artiklerne og hjemmesiden, opfattet af disse brugere. I forhold til information overload og informationsangst er det godt, at DR Ligetil er opmærksomme på, at deres artikler skal være letlæselige og letforståelige. Brugerne genkender også dette i deres læsning af artiklerne. Respondent 2 siger: Jeg kan godt lide, at der er så små afsnit, sådan så man ikke rigtig skal lede efter den linje, som man er nået til, det er meget rart (Interview med R2, ). Her er det ikke kun indholdet i artiklen, som for brugeren er let at forstå, men også opsætningen af artiklen, som giver brugeren mulighed for lettere at navigere rundt i linjerne. I udvælgelsen af artiklerne fra DR Ligetils forside er det vigtigt for respondent 3, at overskrifterne ikke bliver for lange, og at der er et billede, der understøtter, hvad artiklen handler om (Interview med R3, 22.53). Det gør det lettere for hende at udvælge de artikler, som hun gerne vil læse. Det er netop det, DR Ligetil gerne vil med deres hjemmeside. De ønsker, at brugerne skal kunne finde rundt i artiklerne på en let måde. Selvom H. T. Christensen giver udtryk for, at de billedserier, som hjemmesiden også indeholder, ikke er de mest brugte, er billeder stadig noget, der har betydning for de tre adspurgte brugere i denne undersøgelse. Respondent 2 siger: Jeg kan godt lide billeder og få information den vej også, det er ikke afgørende for mig, men jeg kan også godt lide at se billedserier, og så plejer der også at 18 af 25

20 være lidt tekst til også, og så kan man følge med ad den vej også (Interview med R2, 16,48). Billederne er derfor ikke kun hjælp til udvælgelsen af artikler, men kan også være en måde, hvor brugerne får den information om den nyhed, som de er interesseret i. Respondent 1 er også glad for muligheden for at få læst artiklerne op: Jeg kan se, jeg også kan få den til at læse højt for mig, det synes jeg er ret fedt (Interview med R1, 20.12). Denne mulighed er tilstede på DR Ligetils hjemmeside med det formål, at læsesvage også kan læse artiklerne. Det gør, at det ikke kun er personer med adgang til deciderede oplæsningsprogrammer, der kan få læst op. Respondenten vælger dog ikke at benytte sig af funktionen her, men det kan være en konsekvens af den kunstige situation, som et interview er, og måske ville han gøre det i sin almindelige brug af hjemmesiden. Muligheden for oplæsning gør også, at hjemmesiden henvender sig positivt til målgruppen og støtter dem i de vanskeligheder, de kan have, når de benytter sig af nyhedssider. DR Ligetils hjemmeside formår derfor at give brugerne en hjemmeside, der er letlæselige, letforståelig og giver et overblik. De billeder og den opstilling, der er på hjemmesiden, understøtter brugerne i at kunne navigere rundt på hjemmesiden og ikke fare vild. Brugerne sætter pris på muligheden for oplæsning af artiklerne og synes alt i alt, at hjemmesiden og artiklerne er overskuelige. 6.3 Intenderet men ikke opfattet Det orange område i figuren er det, som er intenderet af DR Ligetil, men som ikke er opfattet af brugerne. I sin umiddelbare oplevelse af hjemmesiden studser R1 også over, at der er en overskrift til Quiz & opgaver : opgaver til Ligetils artikler, hvad er det for noget? (Interview med R1, 18.08). Her er respondenten opmærksom på en facet, som ikke er på andre online nyhedsmedier. DR Ligetil udvikler opgaverne og quizzerne med henblik på de læsere, der er i en undervisningssammenhæng. Det er der ingen af respondenterne, der er, og selvom to af respondenterne synes det er en sjov ide, vil det ikke være noget, de benytter regelmæssigt. Respondent 3 synes dog, det ville være en rigtig god måde at finde ud af, om hun har læst artiklerne rigtigt (Interview med R ). Dette kan hænge sammen med, at respondenten nogle gange føler frustration over, at hun til tider overser vigtig information. Ved at benytte sig af opgaverne eller quizzerne kan hun komme den angst til livs, som måske følger hende i hendes læsning af artikler. Grunden til at opgaverne og quizzerne i denne undersøgelse placeres i det intenderede, men ikke opfattede kan meget vel være, at målgruppen for disse funktioner ikke direkte er de ordblinde. Hvis 19 af 25

21 man til gengæld spurgte danskere med anden etnisk baggrund eller ordblinde, der befinder sig i en undervisningssituation, kunne funktionen måske være bedre opfattet af brugerne. Muligheden for at kontakte Biblioteksvagten, hvis brugerne har spørgsmål til artiklerne, er en funktion, som respondenterne stiller spørgsmålstegn ved. Respondent 2 siger: Er det dem, der har skrevet artiklen? (10.15). Her tror respondenten, at det er Biblioteksvagten, der har skrevet artiklen, og de derfor kan besvare spørgsmål om den. Dette bevirker, at funktionen måske er lidt overflødig. Hvis det giver anledning til, at brugerne tror, at forfatteren bag artiklen er Biblioteksvagten, vil det være problematisk. De to andre respondenter henstiller til, at de selv vil finde yderligere informationer, hvis artiklen ikke er omfattende nok (Interview med R1, og R3, 10.33). Hvis man fra DR Ligetils side gerne ville understøtte, at brugerne benytter sig af at kontakte Biblioteksvagten, kunne man gør det ved at have en liste over, hvad andre har spurgt dem om. Derudover kunne man også indgå et yderligere samarbejde med Biblioteksvagten om, at de kunne være med til at graduere artiklernes sværhedsgrad eller prioritere artiklerne, så hvis en bruger har brug for artikler om et bestemt emne, ville biblioteksvagten kunne rangere artiklerne efter emnets relevans. Funktionen kan også ses som et levn fra den gang, DR overtog Ligetil, og derfor bør man måske overveje, hvorvidt denne funktion skal indgå på den nye hjemmeside. 6.4 Opfattet men ikke intenderet Modellens blå område omhandler, hvad brugerne opfatter, men som ikke er intenderet af DR Ligetil. I denne del af modellen indgår også brugerens ideer til, hvordan artiklerne og hjemmesiden kunne forbedres. I spørgsmålet om brugerne synes, at artiklerne lever op til overskrifterne, svarer R1 og R3, at de ikke finder artiklerne fyldestgørende nok (Interview med R1, og R3, 09.20). I deres optik besvarer artiklerne ikke overskrifterne, og de sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål. Derfor foreslår respondent 1, at der kunne være links til mere dybdegående artikler, eller at der i samarbejde med Biblioteksvagten blev refereret til bøger, som kunne lånes på biblioteket om emnet: Hvis nu de (red. Biblioteksvagten) kunne sige: Ej, vil du læse noget mere om emnet, så kan du se på disse bøger. Dette er et klart billede på, at man kunne imødekomme nysgerrige læsere i deres videre informationssøgning om et emne. Artiklernes manglende indhold, som respondenterne efterspørger, kan være problematisk for DR Ligetil. Deres forsøg på at gøre artiklerne letlæselige og letforståelige kan være en måde at sikre sig 20 af 25

22 mod, at brugerne ikke giver fortabt, når de læser artiklerne. I forhold til at alle tre respondenter svarer, at de har oplevet skyldfølelse over ikke at være bedre informeret, som er et af punkterne under informationsangst, er det en svær balance for redaktionen. Hvis brugerne sidder tilbage med en følelse af, at de mangler information efter at have læst en artikel, kan det skabe mere angst i forhold til, om brugeren har forstået emne godt nok. Samtidig kan redaktionen ikke skrive længere og mere dybdegående artikler, hvis det giver anledning til, at brugerne synes, artiklerne bliver for lange og tunge. Derfor ville en funktion med links til mere dybdegående artikler eller måske et link til DR s hovedartikel om emnet give brugeren, der mangler information, muligheden for at søge den andetsteds. Læsning af artiklerne er hos alle tre respondenter præget af, at der er enkelte ord, de stopper op ved pga. deres ordblindhed (Interview med R1, 26.50, R2, 0950 og R3, 09.40). Dette kan ses i sammenhæng med deres besvarelse af, om de oplever at måtte undlade nogle informationer, som er en del af information overload. Hvis brugerne oplever, at der er ord, de stopper op ved, kan det lede til undladelse af informationer. De fravælger direkte at læse ordet eller vælger at finde en anden artikel at læse. DR Ligetils funktion, hvor man kan få læst enkelte ord eller hele artikler op, kan understøtte brugerne i ikke at springe ord eller artikler over. Respondent R1 efterlyser også en opslagsfunktion til ord (Interview med R1, 23.33). Dette kunne give brugerne en mulighed for at få defineret et ord eller få sat det i en anden sammenhæng og derved bedre forstå ordet og artiklen. Den affordance, som der er for læsning af artiklerne på DR Ligetil, stemmer primært overens med, hvordan brugerne læser artiklerne. De tiltag, som DR Ligetil benytter for at gøre artiklerne letlæselige og letforståelige, finder brugerne brugbare i deres læsning. Der er dog enkelte tiltag, der ville kunne understøtte brugerne yderligere. Disse vil også hjælpe brugerne til ikke at føle informationsangst og information overload, når de interagerer med artiklerne og hjemmesiden. 21 af 25

23 7. Konklusion DR Ligetils artikler er skrevet for brugere, der har svært ved at læse. Analysen i denne opgave viser, at de ordblinde brugere opfatter en stor del af det, som DR Ligetil vil med hjemmesiden. Brugerne finder mange af artiklerne lette at læse, og de føler, de har et overblik over de tilgængelige artikler og temaer. Deres læsning af artiklerne er dog også præget af, at der stadig er ord, de stopper op ved. Dette kan gøre, at brugerne føler en form for informationsangst og information overload, fordi de vælger at springe vigtig information over, når de støder på ord, de har svært ved at læse. Derudover svarer brugerne ja til, at de til tider føler, de overser vigtig information. Det er derfor en vigtig opgave for DR Ligetil at sørge for, at brugerne ikke mangler informationer, når de har læst artiklerne. Dette kan gøres ved at have links til yderligere information om et givent emne eller samarbejde yderligere med Biblitoeksvagten.dk om at præsentere bøger om emnet, hvis brugerne føler et behov for dette. Dog kan samarbejdet med Biblioteksvagten også ses som et samarbejde, der gav mere mening den gang, Ligetil var et fysisk blad. Brugerne finder opsætningen af hjemmesiden god. De kan lide, at der er billeder og korte overskrifter og føler, de har et overblik over DR Ligetil. DR Ligetil er af den opfattelse, at de billedserier, som de producerer, ikke bliver brugt i stort format. For brugeren i denne undersøgelse er det dog tydeligt, at deres opfattelse af billeder er meget positiv. De finder også artiklernes opsætning med korte afsnit meget appellerende. Selvom DR Ligetil har en stor forståelse af sin målgruppes forforståelser og udfordringer, kan man yderligere understøtte de ordblinde brugere, hvis der er mulighed for at slå ord op i et digitalt leksikon ved at dobbeltklikke på ordet. Dette vil sørge for, at brugerne ikke opgiver deres læsning og hjælpe til, at de ikke føler informationsangst i form af undladelse, hvor brugerne ikke kan nå at behandle alle de informationer, som de får. 22 af 25

24 De opgaver og quizzes, der er til hjemmesidens artikler, er ikke nogen, som brugerne i denne undersøgelse går meget op i. Det er derfor tydeligt, at denne del af hjemmesiden er henvendt til andre dele af målgruppen. 8. Perspektivering/metoderefleksion Denne opgave kan ses som et pilotprojekt inden for et område, hvor flere og mere dybdegående analyser ville være hensigtsmæssige. Opgavens empiriske metode har været genstand for mange problemer, og det kommer også til udtryk, at opgaven ikke formår at lave en tilstrækkelig dybdegående analyse, som kunne være nødvendig i forhold til at gøre DR Ligetil til en hjemmeside, som brugerne vil interagere mere med. Derfor er der grund til at undersøge flere forhold omkring brugerenes opfattede brug af hjemmesiden samt at skaffe yderligere forståelse af den informationsangst og information overload, som ordblinde brugere kan være påvirket af. Derudover vil det i en yderligere analyse være interessant at inddrage hele DR Ligetils brugergruppe, da ordblinde kun er en del af denne. 23 af 25

25 Litteraturliste Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2015). Kvalitative metoder. København: Hans Reitzels Forlag. Carrol, J. M., & Iles, J. E. (september 2006). An asseessment of anxiety levels in dyslexic students. British Journal of Educational Psychology, 76(3), s Case, D. O. (2012). Looking for Information, A Survey of Research on Information Seeking, Needs, and Behavior (3. udg.). Bingley: Emerald Group Publishing Limited. Elbro, C. (2004). Dysleksi. I J. Bøgeskov, & K. Ellemann, Hjernen og sprog (s ). København: Hjerneforum. Elbro, C. (2007). Læsevanskeligheder. København: Gyldendal. Gabrieli, J. (2009). Dyslexia: A New Synergy Between Education and Cognitive Neuroscience. Science, 325(5938), s Gibson, J. J. (1986). The Ecological Approach to Visual Perception. Hilsdale, NJ: Lawrence Erlbaum. Gylendal. (30. april 2015). Nyhedstrekant. Hentet fra DanskLex: trekant.aspx Halkier, B. (2010). Fokusgrupper. I S. Brinkmann, & L. Tanggaard, Kvalitative metoder. (s ). København: Hans Reitzels Forlag. Hedegaard Larsen, I. (april 2008). Afskaf ordblindhed! Tidsskriftet Specialpædagogik, 28(2), s Miller, J. G. (1960). Information input overload and psychopathology. American Journal of Psychiatry, 116(8), s af 25