PsykiatriNyt. Indhold. Juni Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på

Transkript

1 PsykiatriNyt Indhold Leder Fokus og Forenkling...Side 2 Forbedringskultur Kvalitetsarbejde kan også lean es...side 3 Ny professor På sporet af depressionens gåder...side 5 Motion i behandlingen Kan motion forebygge tvang?...side 7 PS Kort Nyt... Side 9 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Rune Syberg Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller Ill.: Philip Drago Jørgensen og Region Hovedstadens Psykiatri,. ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på

2 Leder Fokus og Forenkling I Region Hovedstaden har vi en ambition om at tilbyde vores patienter endnu bedre behandling. Denne ambition og et ønske om endnu mere samarbejde på tværs af Region Hovedstaden er grundlaget for den nye fællesregionale strategi som hedder Fokus og Forenkling. Med Fokus og Forenkling har vi i Region Hovedstaden nu en fælles strategi og fælles mål. Strategien sætter en skarpere retning og klare mål for alle, som arbejder i Region Hovedstaden. Med strategien giver vi hinanden håndslag på, at vi fremadrettet sammen fokuserer og forenkler vores indsats, så kerneydelsen og patienten altid er i centrum og så vi opnår de mål, vi sammen sætter os. Vi vil mange ting og vi har store ambitioner både i psykiatrien og i Region Hovedstaden som helhed. Det er godt og helt nødvendigt for at vi kan tilbyde vores patienter den bedste behandling. Men vi kan ikke det hele på samme tid. Fokus og Forenkling er vores mulighed for at prioritere indsatsen og samle kræfterne på tværs. Med strategien er det besluttet, hvilke mål, der er vigtigst og det er aftalt, hvordan vi når dem sammen. Direktør Martin Lund Det er ikke helt nyt for os i psykiatrien at fokusere og forenkle - og arbejde med driftmålstyring. Det er en bevægelse, vi allerede har sat i gang. Vores arbejde med løbende, systematiske forbedringer handler netop om at fokusere indsatsen, prioritere, effektivisere vores arbejdsgange og fastholde de forbedringer, vi opnår. Alt sammen med det fokus at skabe værdi for vores patienter. Fokus og Forenkling vil gøre Region Hovedstaden som samlet organisation stærkere og langt mere målrettet. Som psykiatri er vi lidt anderledes end de andre hospitaler, men også vi vil få gavn af at arbejde sammen med vores gode kollegaer i somatikken om fælles udfordringer. Vi har fælles byggeprojekter, vi skal alle have en ny it-sundhedsplatform, vi har en fælles udfordring i at sikre stærke medarbejderressourcer, vi skal også blive bedre på forskningsområdet og man skal som patient føle sig Ventet og Velkommen både på en øjenafdeling og på et psykiatrisk afsnit. Den 20. juni deltager ledere af centre og tilbud, afsnitsledere og PsykMED i et kick off-møde om Fokus og Forenkling. Her vil koncerndirektør Hjalte Aaberg, jeg selv og centerchef Anne Mertz uddybe og forklare Fokus og Forenkling for alle ledere i psykiatrien. Målet er, at klæde dem bedst muligt på til at løfte de opgaver der kommer, og ikke mindst gøre Fokus og forenkling til en del af vores hverdag i psykiatrien. Martin Lund Direktør 2

3 Forbedringskultur Kvalitetsarbejde kan også lean es De unge patienter skal opleve god kvalitet i behandling og pleje. Åbent ungdomspsykiatrisk afsnit på Bispebjerg Bakke, B103, har grebet opgaven systematisk an. Og det virker, siger afsnitsledelsen: Projektet giver brugbare informationer og har medført konkrete ændringer af procedurer. Bl.a. bruger afsnittet nu systematisk patientfeedback og involverer patienterne i sygeplejeplanerne. Af Ulf Joel Jensen, freelance journalist Tavlen er fyldt med grafer, tabeller og søjlediagrammer hos afdelingssygeplejerske Henrik Andersen fra B103. Det ser meget effektivt ud. Også en kende teknisk. Og det ligner ikke umiddelbart noget, der er tæt forbundet med patienternes hverdag. Men skindet bedrager. Vi spørger patienterne - Her på afsnittet arbejder vi som i resten af organisationen med løbende forbedringer. I ledelsen har vi været på kursus i forbedringsmetoder, men efterfølgende har vi valgt at koble forbedringsarbejdet direkte op på den oplevede kvalitet hos patienterne. Det giver både god mening og god energi i hverdagen i medarbejderteamet, fordi forbedringsarbejdet er så fokuseret på vores kerneydelse, forklarer Henrik Andersen. Afsnit B103 s forbedringsprojekt lægger sig i forlængelse af den nationale patienttilfredshedsundersøgelse (LUP). Medarbejderne i afsnittet har formuleret fem spørgsmål om den patientoplevede kvalitet, som patienterne besvarer en gang om ugen. Resultaterne af den ugentlige undersøgelse blev i de første måneder gennemgået på den følgende mandag morgens tavlemøde, så hele personalegruppen havde et klart øjebliksbillede af den patientoplevede kvalitet. Milepæl nået - Det blev forholdsvis hurtig klart for os, at det er meget svært at aflæse en udvikling uge for uge. Der er simpelthen for store udsving i besvarelserne og for stor statistisk usikkerhed, fordi vi kun har otte patienter indlagt, forklarer Henrik Andersen. Derfor bliver tallene nu gennemgået på tavlemøderne med længere intervaller for at få et klarere billede af udviklingen over tid. I undersøgelsen scorer patienterne deres opfattelse af kvaliteten på en skala fra 0 til 10, og i oktober sidste år blev første milepæl nået: Da scorede man for første gang over syv på samtlige spørgsmål i løbet af en uge. Siden er det gået lidt tilbage med patienttilfredsheden, men projektet fortsætter. Nye procedurer i hverdagen - På forhånd var vi lidt bekymrede for, om vi i det hele taget kunne få patienterne til at deltage i undersøgelsen uge efter uge. Men det har vist sig at gå rigtig godt. Og jeg synes også, at vi får brugbare input på kvaliteten, som vi kan bruge i hverdagen. Derfor bliver vi ved, siger Henrik Andersen. Kvalitetsprojektet har da også ført til direkte procedureændringer i hverdagen. Fx fandt man ud af, at et stort positivt udsving i patienttilfredsheden hang sammen med, at der i denne periode blev udarbejdet sygeplejeplaner i tæt samarbejde med den enkelte patient. Derfor er dette nu indført som en fast procedure. 3

4 Brug for behovsafklaring Det er også blevet klart for ledelsen, at der ofte er behov for en grundigere behovsafklaring eller forventningsafstemning ved indlæggelsen. Personalet skal være helt klar på, hvad patienterne håber at opnå. Og patienter og pårørende må ikke have urealistiske forventninger til indlæggelsen fx i form af 24-7 adgang til kontaktlægen. - Derfor har vi nu indført en ny praksis, hvor vi tager en samtale ved indlæggelsen for at klarlægge, hvad patientens forventninger og forhåbninger til indlæggelsen egentlig er. Og samtidig forklarer vi udførligt, hvad man realistisk kan forvente under indlæggelse, fortæller Henrik Andersen og fortsætter: - For mig har den største overraskelse været, at tallene svinger så meget uge fra uge. Jeg havde nok forventet mere stabilitet og måske også en klarere udvikling over tid. Alligevel fortsætter projektet, understreger han. Simpelthen fordi den systematiske og direkte feedback fra patienterne på deres oplevelse af behandlingen er nyttig i den kliniske hverdag. Og fordi det at beskæftige sig vedvarende med patienternes oplevelse af kvaliteten er med til at holde det rette fokus i hverdagen. Det spørger de om Hver uge scorer samtlige indlagte patienter på Afsnit B103 på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Afdeling Bispebjerg, fem udsagn om deres oplevelse af kvaliteten i pleje og behandling på en skala fra 0 til 10: Jeg kan komme i kontakt med kontaktpersonerne, når jeg har behov for det. Jeg kan komme i kontakt med min læge eller psykolog, når jeg har behov for det. Jeg synes, at personalet viser hensyn og respekt over for mig. Jeg er tilfreds med den indflydelse, jeg selv har på min behandling. Her på afsnittet får jeg hjælp til at læse mine problemer. Efterfølgende beregnes en middelscore på hvert udsagn, som indgår i et søjlediagram, så ledelse og medarbejdere løbende kan holde øje med udviklingen i den patientoplevede kvalitet. 4

5 Ny professor På sporet af depressionens gåder Martin Balslev Jørgensen, Region Hovedstadens Psykiatri, er nyudnævnt professor i psykiatri ved Københavns Universitet, hvor han bl.a. skal forske i depressionens biologi. Han glæder sig til udfordringen, som kan være med til at give et løft til faget og ikke mindst måske give nyt håb til de depressionsramte. Af Ulf Joel Jensen, freelance journalist Depression er en af de helt store folkesygdomme både i Danmark og resten af den vestlige verden. Der findes ingen helt præcise tal for sygdommens udbredelse, men Sundhedsstyrelsen anslår, at op mod hver femte dansker enten har eller vil udvikle en depression. En tredjedel af disse rammes af sværre depressioner, som ofte har store følgelidelser: Depression er tæt forbundet med somatisk sygelighed og stor overdødelighed. Professor Martin Balslev Jørgensen - Lidt populært kan man sige, at man bliver syg af at være deprimeret men også deprimeret af at være syg, siger overlæge Martin Balslev Jørgensen fra Psykiatrisk Center København, som netop er blevet udnævnt til professor ved Københavns Universitet for at forske i depressionens biologi. Det er et meget stort problem, at man i samfundet generelt trivialiserer depression som sygdom og gør det til et spørgsmål om, at patienten måske bare skulle tage sig sammen og komme videre i livet. Martin Balslev Jørgensen Professor En kringlet sygdom Selvom depression således er meget udbredt, er der stadig store huller i vores viden om sygdommens mekanismer. Man ved, at sygdommen er særdeles arvelig, men samtidig spiller miljømæssige faktorer også en væsentlig rolle for udvikling af depression. Man kender nogle sammenhænge mellem somatiske forhold og udviklingen af depression, men forstår endnu ikke sammenspillet til bunds. Depression er, med den nyudnævnte professors eget ordvalg, en både gådefuld og kringlet sygdom: - Depression kan forårsage inflammatoriske lidelser i kroppen og såkaldt oxidativt stress, som er en ubalance i kroppens stofskifte. Men omvendt forholder det sig også sådan, at disse tilstande kan udløse en depression. Samtidig kan vi også måle, at den mest effektive behandling af alvorlig depression, ECT eller elektrochok, forårsager øget oxidativt stress i kroppen. Umiddelbart virker dette kontraintuitivt, og vi ved faktisk ikke, om det er en bivirkning til behandlingen eller tvært imod en del af behandlingsmekanismen, forklarer Martin Balslev Jørgensen. Færre bivirkninger Disse spørgsmål skal Martin Balslev Jørgensen bruge en stor del af sit femårige professorat på at udforske. Hans forskning består både af undersøgelser af depressionens biologi og af de indviklede psykologiske mekanismer bag sygdommen. - Jeg kommer også til at beskæftige mig med behandling af sværre depressioner. Som sagt er ECT den mest effektive behandling, vi har i dag men reelt ved vi ikke, hvorfor det virker. Det vil jeg undersøge nærmere i dyremodeller for at se på, hvad der rent fysisk sker i hjernens hippocampus, når man giver ECT. I sidste ende kan det være med til at øge vores forståelse for både sygdomsmekanismerne og behandlingen, og så er håbet, at vi kan udvikle en modificeret ECT-terapi, som har samme gavnlige effekt men med færre bivirkninger. Vigtigt for faget Personligt glæder den nyslåede professor sig til den ekstra tid, der nu bliver frigjort til forskningen. Men han glæder sig i virkeligheden endnu mere på fagets 5

6 og ikke mindst de depressionsramtes vegne: - Det er et meget stort problem, at man i samfundet generelt trivialiserer depression som sygdom og gør det til et spørgsmål om, at patienten måske bare skulle tage sig sammen og komme videre i livet. Man stiller spørgsmål til rimeligheden af antallet i antidepressiv behandling uden at se på, hvor mange syge, der egentlig er. Spørgsmålet er måske snarere, om vi underbehandler. Kun få er klar over, hvor alvorlig sygdommen reelt er og hvor stort et funktionstab, den medfører, siger han og fortsætter: - Dernæst kan man vel også notere sig, at det er påfaldende så relativt få professorater, der er i psykiatrien sammenlignet med de somatiske specialer. Vi har et stort efterslæb på det område, og det er sundt at få rettet lidt på den ubalance. Jeg tror, det er vigtigt, at der forskes i rigtige patienter i afdelingerne og ikke kun udføres registerforskning, selvom den naturligvis på ingen måder må underkendes. Men den patientnære forskning er vigtig både for forståelsen af sygdommen og for afdelingerne, hvor det kan være inspirerende og gavne rekrutteringen. Og i sidste ende er det naturligvis også vigtigt for patienterne, slutter professor Martin Balslev Jørgensen. 6

7 Motion i behandlingen Kan motion forebygge tvang? Ja, lyder svaret fra Akut intensivt modtageafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup. Her er motion og aktivitet en fast integreret del af behandlingen og det giver bedre relationer, lavere tvangstal og større patienttilfredshed. Af Ulf Joel Jensen, freelance journalist - Kom så, Jens! Der er bare 15 sekunder tilbage Musikken runger ud over græsplænen på Psykiatrisk Center Ballerup, hvor 15 personer griner, sveder, sjipper og løber i det fine majvejr. Umiddelbart er det svært at identificere, hvem der er patient og hvem der er personale: Alle griner og giver den gas under solen, og de fleste falder en smule sammen, idet musikken dæmpes og signalerer en kort pause i eftermiddagens intervaltræning. Lige nu er det fysioterapeut Jette Broustbo, som styrer musik og motion på det akutte intensive modtageafsnit. Lidt tidligere var det Jens selv, der spillede en bordtenniskamp mod en af de øvrige patienter og senere på dagen tager plejepersonale initiativ til andre aktiviteter. For her på afsnittet er motion og aktiviteter nemlig en fast og dybt integreret del af behandlingen, som betragtes helt ligeværdigt med de øvrige opgaver i hverdagen, som eksempelvis medicineringen. Og det virker, fortæller afdelingssygeplejerske Anja Juul Andersen: Lave tvangstal - Først og fremmest måler vi effekten af vores indsats på patienttilfredsheden. Og den er høj. Men vi kan også aflæse en positiv effekt på vores tvangstal: Vi ligger stort set på 0 i antal af bæltefikseringer, vi har et meget lavt antal fastholdelser og et tilsvarende meget lille forbrug af akut beroligende medicin. Og så er der det med patienttilfredsheden: Jens har været indlagt på afsnittet i en måned og har her til morgen netop fået besked på, at han skal overflyttes til et åbent afsnit, og han er ikke i tvivl om, at hverdagens mange tilbud om aktivitet og motion har en del af skylden for hans forbedrede tilstand: - Motion har betydet utroligt meget for mig under indlæggelsen. Det gør mig træt på den gode måde, og jeg bliver bedre til at koble af for de svære tanker. Jeg dyrker alt muligt herinde: Fra boldspil over frisbee og cirkeltræning til yoga og tai chi. Det er med til at give mig en balance i livet, føler jeg. Vigtigt for relationsdannelsen Derfor håber Jens også, at han kan holde fast i sine nye motionsvaner, når han bliver overflyttet til det åbne afsnit. Heldigvis er han blevet lovet af sosu-assistent Martin Deleuran, at han altid er velkommen til at komme forbi og spille lidt bordtennis eller noget andet. - Det er vigtigt, fordi det bliver et nyt miljø med nye mennesker, nye relationer og nye regler. Det kan godt være lidt utrygt, selvom det er et åbent afsnit, jeg flyttes over på, understreger Jens. - Motion er godt for mange ting. Der er et fysisk sundhedsaspekt i det. Vi kan se, at det gør patienterne mere tilfredse. Det er med til at forebygge af tvang. Og så er det i høj grad også vigtigt for relationsdannelsen mellem personale og patienter: Der opstår en ny form for ligeværdighed, når man leger eller spiller bold med hinanden. Og den kan man bygge videre på bagefter, understreger Anja Juul Andersen og Martin Deleuran supplerer: 7

8 - Det betyder også meget, at vi ser nogle helt andre sider af patienterne, når vi motionerer sammen med dem. Og omvendt: Vi får nedbrudt noget af den ubalance, der er i magtforholdet mellem patient og personale, når vi er aktive sammen. Bruges til konfliktløsning Dér ligger en væsentlig pointe: For den udvidede brug af motion og aktivitet i behandlingen handler ikke om, at personalet tilbyder motion til patienterne. Personalet er selv aktivt på lige fod med patienterne. I starten var det vanskeligt at få patienterne med til de forskellige tilbud, og derfor var det i de første uger næsten udelukkende personalet, der trænede med sig selv. Men det sendte også et kraftigt signal om oprigtighed og efterhånden kom flere og flere patienter op af stolen og ud på græsset. - Det er meget vigtig, at der ikke går for meget konkurrence i vores aktiviteter. Det må aldrig blive et nederlag for patienterne, og derfor bestræber vi os også for at lave noget for alle. Det kan være boldspil, men det kan også være at gå en tur, spille backgammon eller skak. Alle skal kunne være med, understreger Martin Deleuran. Derfor er tilbuddet om aktiviteter også en integreret del af alle vagtlag: På afsnittet bruges det aktivt også i den akutte behandling. Hvis der er en akut konfliktsituation under opsejling, forsøger man at løse den ved at tilbyde en form for aktivitet uanset om situationen opstår morgen eller aften, dag eller nat. Motion giver plads til det mentale Fysioterapeut Jette Broustbo kalder til samling igen: Alle mand skal igennem en ny omgang intervaltræning med forskellige øvelser. Det vil sige næsten alle mand. For Jens vælger at sætte sig ved bordet ude i solen med tegnepapir og akvarelfarver: Dagens træningsprogram blev lige i overkanten ovenpå bordtennisspillet tidligere. - Det betyder bare, at jeg har brugt mig selv nok lige nu rent fysisk. Det giver plads til det mentale og plads til, at jeg kan skrive og tænke og male, uden det løber løbsk for mig. Jeg kommer ligesom ned i kroppen og er ikke kun oppe i hovedet længere, slutter han. Jens har valgt at optræde anonymt og under et opdigtet navn i denne artikel. 8

9 PS Kort Nyt MÅNEDENS TAL Vidste du, at der i Region Hovedstadens Psykiatri har været ca. 560 bæltefikseringer i de første fire måneder af 2014? Det er en nedgang på ca. 30% i forhold til de samme måneder sidste år. Find flere spændende tal i Psykiatriens Ledelsesinformationssystem PLIS 2.0! David Epston: Workshop om terapeutiske dokumenter Hvordan skriver vi i empowerment-sprog? - Lær at skrive behandlingsdokumenter, så de bliver et terapeutisk værktøj. Kom og hør David Epston, den ene af de to fædre til narrativ terapi, fortælle om sit arbejde med terapeutiske dokumenter. Workshoppen vil finde sted onsdag d. 11. juni 2014 kl på Kristineberg 3, 2100 København Ø, lokalerne 5.03a+ 5.03b. David Epston er eminent i sit arbejde med sproget. Han har samarbejdet med mange psykiatriske hospitaler om, hvordan de skriftlige dokumenter kan bruges som vigtige redskaber i behandlingsarbejdet med mennesker, der er angrebet af psykisk lidelse. David Epston vil vise eksempler på, hvordan man kan formulere sig, så de skriftlige dokumenter bliver en del af behandlingen; et terapeutisk dokument. Mange kan fortælle at dét, som er på skrift, er mere effektivt end mange samtaler. Det forsvinder ikke som det talte ord, sekundet efter det er sagt. Men fordi det er bestandigt og kan tages frem igen og igen, er vores formuleringer også så meget vigtigere. I Region Hovedstadens Psykiatri er der et overordnet fokus på recovery og patienten i centrum. Mange afsnit arbejder målrettet med empowerment, men nogle oplever frustrationer i deres arbejde, og kæmper med, hvordan behandlingsdokumenter kan skrives og bruges i samarbejde med patienten. Denne workshop er led i Region Hovedstadens fokus på og arbejde med empowerment. Nu kan alle, der arbejder med erklæringer, statusattester, breve, epikriser, behandlingsplaner, KISO, og lign. deltage i en endags workshop med en af de førende profiler indenfor dette arbejde. Tilmelding via Plan2Learn (søg på Epston) Arrangementet er gratis og der er plads til 80 deltagere efter først til mølle - princippet. Workshoppen arrangeres af HR Afdeling, Kristineberg og Nina Tejs Jørring, overlæge og specialist i psykoterapi fra BUC Hovedstaden, afdeling Glostrup. Handleplan for nedbringelse af bæltefikseringer i Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri arbejder målrettet på at nedbringe anvendelsen af tvang, herunder med særligt fokus på bæltefikseringer. Handleplanen beskriver 25 indsatområder, der skal være med til at nedbringe antallet af bæltefikseringer i Region Hovedstadens Psykiatri. Indsatsområderne iværksættes dels som fælles, tværgående initiativer, dels som selvstændige initiativer på de enkelte centre. Læs meget mere om initiativerne i handleplanen, som du finder på hjemmesiden under: Undersøgelse og behandling > Behandling > Tvang Fremtidens psykiatriseng bliver en oase for patienten En helt ny psykiatriseng, som ikke ligner en hospitalsseng. Det er den psykiatriseng, som firmaet Agitek nu skal færdigudvikle. Agitek vandt den udbudsrunde, Psykiatrien i Region Syddanmark og Region Hovedstadens Psykiatri startede i januar Agitek vandt bl.a. fordi de kom med et innovativt forslag til sengens 9

10 løftemekanisme, og havde forstået brugerkravene. Dertil kommer et stærkt koncept for sengens tilhørende pude, der gør at den kan blive værdifuld for alle slags patienter på et åbent eller et lukket psykiatrisk afsnit. Puden kan bøjes, så den omslutter kroppen og dermed give patienten en pause fra den omkringliggende verden, eller den kan fungere som lejringspude, som rygstøtte i en sofafunktion eller foldes til en stol på gulvet. Sengens overordnede design og krav er på plads. Nu går de to regioner sammen med Syddansk Sundhedsinnovation i gang med et intensivt udviklingsforløb sammen med Agitek. Når alle delfunktioner er på plads, går virksomheden i gang med at producere den endelige prototype, som også skal testes på psykiatriske afsnit. Ifølge planen skal den endelige seng være klar til at blive leveret fra midten af Regeringens handlingsplan for psykiatrien Regeringen har fremlagt sin plan for psykiatrien. Region Hovedstadens Psykiatri er allerede langt med en række af de områder, som handlingsplanen skal understøtte. Regeringen vil bruge 1,6 milliarder kroner at få kortere ventelister, en mere ensartet faglighed i hele landet og bedre sammenhæng i den behandlingsmæssige og sociale indsats for folk med psykiske sygdomme. De ekstra midler kan understøtte de igangværende indsatser, hvor Region Hovedstaden allerede er godt på vej med at imødekomme en række af forventningerne i handlingsplanen: Kortere ventetid i børne- og ungdomspsykiatrien Overdragelse af opgaver til andre faggrupper Lighed i sundhed gennem øget fokus på somatisk sygdom hos borgere med psykisk sygdom Ambitiøs strategi for brugerinddragelse Læs mere under Nyheder på Kvalitetspris til Region Hovedstadens Psykiatri Årets kvalitetspris i Region Hovedstaden går til projektet Klinisk farmakologisk Dialog, som er et samarbejde mellem Region Hovedstadens Psykiatri og Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Projektet har fået førsteprisen og belønnes med kroner fra Region Hovedstaden. I Klinisk farmakologisk Dialog afholder hvert center i Region Hovedstadens Psykiatri kvartalsvis et dialogmøde med deltagele af centerets læger, en klinisk farmakolog fra Klinisk Farmakologisk Afdeling samt en repræsentant fra Medicinenheden under Kvalitets- og Udviklingsafdelingen. På mødet drøfter man udvalgte patientcases, hvor der er en eller flere komplekse problemstillinger omkring medicineringen. På møderne drøfter deltagerne de udvalgte patientcases både for at sikre den bedst tænkelige medicinering af den enkelte patient, men også for at øge viden generelt omkring den medicinske behandling i psykiatrien: Dialogen og det tværfaglige samarbejde mellem de to lægefaglige specialer har været med til at løfte kvaliteten i behandlingen og øge viden både hos de psykiatriske speciallæger og hos de kliniske farmakologer. Kvalitetsprisen uddeles i år for sjette gang. I alt 30 projekter var indstillet til prisen og blandt de projekter, som opnåede hædrende omtale er Psykiatrisk Center Ballerups Bedre Opfølgning efter Udskrivelse. Patienterne bliver bl.a. tilbudt individuel og gruppebaseret samtaleterapi efter udskrivning samt motion gennem et syv ugers opfølgningsforløb, der starter det første døgn efter udskrivelse. Det har bl.a. medført færre og kortere genindlæggelser medarbejdere i psykiatrien deltog i APV og trivselsmåling - TrivselOP Resultaterne fra TrivselOP, som er regionens arbejdspladsvurdering og trivselsmåling, er nu samlet i en rapport for psykiatrien. Den udvidede rapport for psykiatrien bygger på 4283 respondenter, hvilket er en svarprocent på

11 Rapporten indeholder psykiatriens resultater og sammenligninger i forhold til regionen, som kom op på en samlet svarprocent på 84. Region Hovedstadens Psykiatri ligger overordnet på niveau med Region Hovedstaden i forhold til både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø. Rapporten viser, at Region Hovedstadens Psykiatri har en generel udfordring med mobning samt vold og trusler om vold. Anne Hertz, vicedirektør, tager udfordringen alvorligt: Jeg havde forventet, at tallene for mobning ville være faldet mere siden seneste TrivselOP. Tallene for trusler og vold kommer ikke bag på mig, men resultaterne understreger, at vi skal sætte yderligere ind med indsatser for både mobning og vold og trusler, siger Anne Hertz. Til gengæld glæder det hende, at de psykiatrispecifikke spørgsmål om vold og trusler falder positivt ud: Det er tydeligt i rapporten, at medarbejderne generelt oplever god støtte fra kolleger og føler sig klædt på i forhold til konflikthåndtering, siger Anne Hertz. Du kan læse rapporten under Nyheder på Vil du vide mere om recovery? Du kan læse mere om recovery og psykiatriens recoveryorienterede projekter på nye sider om emnet på psykiatriens hjemmeside. Her kan du også få indblik i tilværelsen med en psykisk sygdom, fortalt ærligt og rørende af en række brugere, der har eller har haft psykisk sygdom inde på livet. Indholdet på siderne om recovery er udarbejdet i samarbejde med Foreningen Outsideren, Projekt Din Gode Udskrivning og Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden. Læs om recovery på Tilmeld dig til årets DHL-stafet Region Hovedstadens Psykiatri løber med resten af Region Hovedstaden DHLstafet i Fælledparken mandag den 25. august Vi løber kl og indtil alle er i mål. Vi løber i stafethold på fem løbere, der hver skal løbe 5 km. DHL-stafet handler først og fremmest om en hyggelig aften. Det er Europas største motionsløb med over deltagere fordelt over fem dage i Fælledparken i uge 35. De seneste 5 år har Region Hovedstaden stillet med landets største deltagerantal mere end løbere. Udover motion får hver deltager en løbetrøje, lækker mad fra grill, øl/vand og hyggeligt samvær med kollegerne. Tilmelding skal ske til kontaktpersonen på dit center/tilbud inden 27. juni. Deltagelse er gratis for løberne. Tag med personaleforeningen i øllets fodspor d. 3. juni De ældste danske spor af øl er ca år gamle. I København går de ældste spor tilbage til omkring år 900. Med byhistorikeren og ølskribenten Allan Mylius Thomsen i spidsen, vandrer vi i øllets fodspor i det gamle København. Vi starter på Gråbrødre Torv, hvor det københavnske bryggerlaug havde sin bygning til opløsningen i Herfra drager vi rundt i gaderne, og hører om øllets kendte og ukendte bryggere, og øltappernes huse og historie. Der bliver naturligvis tid til et enkelt seriøst vandhul undervejs. Vi ender i Pisserendekvarteret, hvor der under Christian 4. lå 50 bryggerier. Vi slutter med spisning i Teglgårdsstræde, hvor brygger I.C. Jacobsen havde sin lagerkælder til bayersk lagerøl, og bryggeriet Alliance bryggede den første pilsnerøl i Danmark. Middagen er stegt flæsk med persillesovs. Arrangementet er for personaleforeningens medlemmer du kan melde dig ind på PsykIntra og læse mere om dette og kommende arrangementer. 11

12 RHP-medarbejdere udvikler Sundhedsplatformen 12 medarbejdere fra Region Hovedstadens Psykiatri er i fire år udlånt til Sundhedsplatformen, et nyt it-system, som skal effektivisere de kliniske processer og arbejdsgange til gavn for patienterne. I 2017 tager vi Sundhedsplatformen i brug. Sundhedsplatformen erstatter Opus Arbejdsplads, GS!åben, Digital Diktering, systemer til medicinering og booking samt en lang række specialespecifikke it-systemer. Målet er at forbedre patientsikkerheden og behandlingsforløbene, effektivisere de kliniske processer og arbejdsgange og øge patient- og medarbejdertilfredsheden. Det får vi med Sundhedsplatformen Understøttelse af papirløse arbejdsgange og struktureret, klinisk dokumentation, processer og kvalitetskontrol Øget produktivitet på grund af bedre mulighed for planlægning og anvendelse af ressourcer samt reducering af dobbeltindtastning Øget kvalitet i behandlingen som følge af forbedret klinisk oversigt og beslutningsstøtte Nem og brugervenlig adgang til patientjournaler og data for al sundhedspersonale Genbrug af data til forskning og til kontinuerlig optimering af kvalitet og anvendelse af behandlingsressourcer Bedre understøttelse af kompliceret og langvarig behandling Region Hovedstaden samarbejder med Region Sjælland om at udvikle og implementere den nye Sundhedsplatform. Systemet får betydning for i alt 20 hospitaler og sygehuse, brugere af systemet og 2,5 millioner indbyggere. Samarbejdet på tværs betyder, at borgere med tværregionale behandlingsplaner får bedre behandlingsforløb, fordi der bliver fælles standarder for klinisk behandling og arbejdsgange. Samtidig forbedres medarbejdernes mobilitet på tværs af regionerne. Begge regioner udlåner medarbejdere til udvikling af Sundhedsplatformen. Har du en god leder? Så indstil din leder til Region Hovedstadens lederpris For at modtage prisen skal lederen/ ledelsesteamet have leveret en ekstraordinær ledelsesindsats, der har gjort en forskel for patienter og/eller borgere. Indsatsen skal være kendetegnet ved Åbenhed Tillid Helhedssyn Professionalisme Patient/brugertilfredshed Alle ansatte i Region Hovedstaden kan indstille en leder til lederprisen. Fristen for indstilling til lederprisen er den 29. august 2014, og indstillingen sendes direkte til lederpris@regionh.dk. Du kan hente skema til indstilling på lederpris. Alle ledere, undtaget direktørkredsen, vicedirektører og centerdirektører fra Rigshospitalet og Psykiatrien, kan indstilles. Vinderen af lederprisen modtager kr., mens de øvrige nominerede hver modtager kr. Præmien skal bruges på udvikling af afdelingen/afsnittet. Lederprisen vil blive overrakt på lederkonferencen den 29. oktober