Kurt Houlberg og Katrine Iversen. Kortlægning af kommuners udbud på hjemmeplejeområdet efter 1. april 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kurt Houlberg og Katrine Iversen. Kortlægning af kommuners udbud på hjemmeplejeområdet efter 1. april 2013"

Transkript

1 Kurt Houlberg og Katrine Iversen Kortlægning af kommuners udbud på hjemmeplejeområdet efter 1. april 2013

2 Kortlægning af kommuners udbud på hjemmeplejeområdet efter 1. april 2013 Publikationen kan hentes på KORA og forfatterne, 2015 Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: Projekt: KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling samt bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Forord Den 1. april 2013 trådte et regelsæt i kraft, der forenklede reglerne om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af frit valg for borgere, der modtager personlig og praktisk hjælp. Formålet med lovændringen var at gøre den kommunale tilrettelæggelse af hjemmeplejen og det frie valg mere fleksibel i forhold til lokale forhold og borgernes behov. Som en del af lovændringen blev der skabt nye og mere fleksible muligheder for udbud af hjemmeplejeydelser til private leverandører. Formålet med denne undersøgelse er at kortlægge, hvilke fritvalgsordninger for udbud af personlig pleje og praktisk hjælp, kommunerne har benyttet sig af siden 1.april 2013 samt disse udbuds omfang og indhold. Undersøgelsen indgår som en del af Ankestyrelsens bredere undersøgelse af udviklingen på hjemmeplejeområdet efter lovændringen pr. 1. april Undersøgelsen er finansieret af Ankestyrelsen. Kurt Houlberg Novemer 2015

4 Indhold Resumé Baggrund og metode Anvendte udbudsordninger, udbudsomfang og udbudte opgaver Anvendte udbudsordninger Sammenhæng mellem udbudsform og antallet af ældre i kommunen Udbuddenes omfang og udbudte opgaver Tildelingskriterier Anvendte underkriterier Vægtning af underkriterier Kvalitetskrav Omfanget af kvalitetskrav Opfølgning på kvalitet Forventet antal leverandører og innovation i samarbejdet med leverandørerne Forventet antal private leverandører Innovation og udvikling Bilag 1 Samlet oversigt over udbud og centrale udbudselementer... 28

5 Resumé Formålet med denne undersøgelse er at kortlægge, hvilke fritvalgsordninger for udbud af personlig pleje og praktisk hjælp kommunerne har benyttet sig af siden 1. april 2013, samt disse udbuds omfang og indhold. Med undersøgelsen følges der således op på kommunernes implementering af det nye regelsæt, der trådte i kraft pr. 1. april 2013, for så vidt angår de ændrede og mere fleksible muligheder for at bruge udbud i forbindelse med tilvejebringelsen af frit valg for borgere, der modtager personlig eller praktisk hjælp efter servicelovens 83. Undersøgelsen viser, at kommunerne anvender en række af udbudsordninger, som det nye regelsæt giver mulighed for. Der er imidlertid stor forskel på, hvor ofte kommunerne vælger den ene udbudsordning frem for en anden. De hyppigst anvendte udbudsordninger er udbud, hvor kommunen. Meget få kommuner har i udgangspunktet valgt at udforme udbuddet som et udbud under en godkendelsesordning. I flere tilfælde fremgår det dog af udbudsmaterialet, at udbuddet, hvis der ikke på baggrund af den initialt valgte udbudsordning kan opnås det ønskede antal leverandører, i stedet overgår til et udbud under en godkendelsesordning, hvor der vælges en hovedleverandør, som lægger den standard, som øvrige leverandører efterfølgende kan blive godkendt efter. De kommunale udbud dækker en varierende vifte af opgaver men har typisk fokus på personlig pleje og praktisk hjælp. Langt de fleste kommuner har udformet udbud, der geografisk dækker hjemmeplejen i hele kommunen. Ingen af de kommuner, der indgår i undersøgelsen, har benyttet sig af muligheden for at udbyde hjemmeplejeopgaven som et kombineret udbud, hvor udbuddet af hjemmeplejeopgaven kombineres med udbud på andre driftsområder end ældreområdet (fx rengøring af skoler eller dagtilbud). Kommunernes udbud på hjemmeplejeområdet er derfor primært afgrænset til hjemmeplejeopgaver som personlig pleje og praktisk hjælp. I to tilfælde er udbuddet af hjemmeplejeopgaver kombineret med andre opgaver på ældreområdet i form af drift af plejecentre mv. Hertil kommer, at en række kommuner har integreret udbud af hjemmesygepleje med udbuddet af hjemmeplejeopgaver. Tildelingskriterierne varierer, men prisen er en væsentlig parameter. Det fremgår således af undersøgelsen, at kommunerne i 23 procent af udbuddene har valgt tildelingskriteriet Laveste pris, samtidig med at pris indgår som et vægtigt underkriterium i næsten alle de udbud, hvor det overordnede tildelingskriterium er Økonomisk mest. Dette indikerer, at pris og det økonomiske aspekt har stor betydning for kommunernes valg af leverandør, samtidig med at forskellige kvalitetsaspekter mv. indgår som supplerende kriterier med varierende vægt i 77 procent af udbuddene. I stort set samtlige udbud er det specificeret, at leverandørerne skal efterleve kommunernes til enhver tid gældende kvalitetsstandarder, som udtrykker de politisk fastsatte serviceniveauer. Ud over kvalitetsstandarderne, er der i udbudsmaterialerne og tilhørende kravsspecifikationer formuleret forskellige kvalitetskrav, som det forudsættes, at leverandørerne skal efterleve. Kommunerne anvender mange forskellige metoder til at føre tilsyn og til at følge op på de opstillede kvalitetskrav, og som oftest anvender den enkelte kommune flere forskellige opfølgningsmetoder. 5

6 Det er endvidere undersøgt, hvor mange leverandører kommunerne forventer at indgå kontrakt med. Hovedparten af kommunerne forventer at indgå kontrakt med to private leverandører. En stor del af kommunerne stiller i deres udbudsmateriale krav om, at leverandørerne skal indgå i kommunens arbejde med udvikling og innovation. I mange tilfælde stilles der krav om leverandørens medvirken i forhold til igangværende konkrete udviklingsopgaver i den givne kommune. I andre tilfælde stilles der mere generelle krav om, at der i leverandørernes tilbud skal være afsat ressourcer til indgåelse i innovations- og udviklingsprojekter. I forhold til krav om deltagelse i mere specifikke udviklings- og innovationsprojekter, er der kommunerne imellem størst fokus på velfærdsteknologi, forebyggelse af indlæggelser og hverdagsrehabilitering. 6

7 1 Baggrund og metode Folketinget vedtog i 2013 med lovforslag LF 121 af 24. januar 2013 at forenkle reglerne om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af frit valg for borgere, der modtager personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83. Lovændringen trådte i kraft den 1. april Formålet med lovændringen var at gøre den kommunale tilrettelæggelse af hjemmeplejen og det frie valg mere fleksibel i forhold til lokale forhold og borgernes behov. Herunder at skabe mere konkurrence på pris og ikke alene på kvalitet, som det var tilfældet under den tidligere fremherskende godkendelsesmodel 1. Lovændringen betød, at særreglerne i serviceloven om kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af borgerens frie valg blev ophævet, samt at reglerne om servicebevis blev ophævet. Efter regelændringen skal kommunalbestyrelsen skabe grundlag for, at modtagere af hjælp efter 83 kan vælge mellem to eller flere leverandører af denne hjælp, hvoraf den ene leverandør kan være kommunal. Kommunalbestyrelsen skal for at opfylde dette indgå kontrakt med to eller flere leverandører eller tilbyde modtagerne et fritvalgsbevis 2. Dette betyder bl.a., at kommunen kan stå uden for et udbud, at kommunerne kan anvende en godkendelsesordning med en begrænset leverandørkreds, og at hjemmeplejen kan udbydes sammen med andre kommunale opgaver, fx øvrig rengøring eller drift af plejecenter. I praksis er dermed en række kombinationsmuligheder for tilrettelæggelse af hjemmeplejen. Frem til lovændringen benyttede stort set alle kommuner den såkaldte godkendelsesmodel, og markedet har generelt været præget af mange mindre leverandører, der især har udbudt praktisk hjælp, mens der i flere kommuner har været relativt mindre interesse for at udbyde personlig pleje. Med det nye regelsæt er mulighederne for at anvende godkendelsesordningen blevet mere fleksible, ligesom regelsættet har åbnet mulighed for nye og mere fleksible muligheder for udbud. Regelsættet giver kommunerne mulighed for at vælge mellem forskellige ordninger for tilvejebringelse af det frie valg. Disse omfatter bl.a. følgende overordnede muligheder, der frit kan kombineres, så kommunen fx anvender en ordning i en del af kommunen og en anden i en anden del af kommunen: Åben godkendelsesordning Lukket godkendelsesordning Fritvalgsbeviser Udbud under en godkendelsesordning afgiver kontrolbud 3 hverken har afgivet kontrolbud eller. I dette tilfælde overlades driften fuldt ud til private leverandører Godkendelsesmodellen indebærer, at private leverandører får mulighed for at blive godkendt til udførelse af opgaverne på baggrund af de af kommunen opstillede pris- og kvalitetskrav, hvor prisen er fastsat efter kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger for den pågældende ydelse. Borgeren kan herefter vælge mellem kommunens egen hjemmepleje og de godkendte leverandører. Et fritvalgsbevis svarer til et købebevis, som kommunen kan vælge at udstede til borgeren. Borgeren skal så selv vælge en cvr-registreret virksomhed til at levere ydelsen. Leverandøren skal ikke godkendes af kommunen, men kommunen skal stille kvalitetskrav til leverandøren. afgiver kontrolbud, udgør ikke en selvstændig udbudsform. I nærværende undersøgelse omfatter denne kategori de udbud, hvor kommunen har afgivet kontrolbud, men hvor dette ikke er en del af et udbud under en godkendelsesordning. 7

8 Fokus i denne rapport er kommunernes anvendelse af udbud, dvs. de sidste fire muligheder i listen ovenfor. Disse fire udbudsordninger præsenteres nærmere i kapitel 2. Formålet med denne undersøgelse er således at kortlægge, hvilke fritvalgsordninger for udbud af personlig pleje og praktisk hjælp kommunerne har benyttet sig af siden 1. april 2013 samt disse udbuds omfang og indhold. Med undersøgelsen følges der op på kommunernes implementering af det nye regelsæt, der trådte i kraft pr. 1. april 2013, for så vidt angår de ændrede og mere fleksible muligheder for at bruge udbud i forbindelse med tilvejebringelsen af frit valg for borgere, der modtager personlig eller praktisk hjælp efter servicelovens 83. Undersøgelsen omfatter personlig og praktisk hjælp til borgere, herunder indkøb og tøjvask efter 83 i Serviceloven. Udbud af madordninger er ikke omfattet af undersøgelsen. Udbudsmaterialerne er indsamlet af Ankestyrelsen ved udsendelse af mails til ældrechefen i alle 98 kommuner ultimo oktober Disse er blevet bedt om at svare på, om de efter 1. april 2013 har anvendt udbud til at tilvejebringe det frie valg i hjemmeplejen og i givet fald indsende det udbudsmateriale, der har været anvendt i forbindelse med udbuddet. Forespørgslen vedrører både verserende og afsluttede udbud, som er gennemført i henhold til de ændrede regler. Til kommuner, der ikke responderede, har Ankestyrelsen efterfølgende udsendt op til tre rykkere. I alt har 93 ud af de 98 kommuner besvaret henvendelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 93 procent. Af disse har i alt 29 kommuner tilkendegivet at have gennemført udbud efter 1. april 2013 og har samlet indsendt udbudsmateriale fra 31 udbud. Det er disse 31 udbudsmaterialer, der er grundlaget for indeværende kortlægning. Eventuelle udbud, som kommunerne har gennemført men ikke har indsendt udbudsmateriale til Ankestyrelsen for, indgår ikke i kortlægningen. Desuden er der i alt fem kommuner, der ikke har responderet på Ankestyrelsens henvendelse. Kortlægningen omfatter følgelig ikke eventuelle udbud, som disse kommuner har gennemført af hjemmeplejeydelser efter det nye regelsæts ikrafttrædelse. Ud over selve udbudsmaterialet er kommunerne endvidere blevet bedt om at indsende eventuelle tilknyttede dokumenter som: Samarbejdsaftaler med leverandører i forbindelse med udbud Indgåede kontrakter med leverandører i forbindelse med udbud Dokumenter med bevæggrunde for at gå i udbud, der er forelagt for kommunalbestyrelsen Dokumenter med kommunens øvrige forventninger til og foreløbige erfaringer med at anvende udbud. Disse materialer er indsendt mere sporadisk og indgår ikke systematisk i kortlægningen. De fleste kommuner har fx indsendt kontraktskabeloner (uden leverandørnavne) fremfor de konkret indgåede kontrakter, hvorfor det ikke er muligt at bruge disse til at belyse, hvor mange leverandører, der er indgået kontrakt med. Omkring en tredjedel af kommunerne har indsendt brugerundersøgelser. Da der er tale om et begrænset antal undersøgelser, der samtidig varierer meget i gennemførelsestidspunkt, form og indhold, er det dog ikke muligt ud fra dette materiale at belyse de gennemførte udbuds eventuelle betydning for den brugeroplevede kvalitet. Det varierer fx, om der er spurgt før og/eller efter udbuddet, og om undersøgelsen alene dækker brugere omfattet af udbudsordninger og/eller brugere omfattet af andre ordninger for tilvejebringelse af det frie valg. 8

9 Kortlægningen afrapporteres i form af deskriptive beskrivelser af de anvendte udbudsordninger og de udbudte opgaver samt de tildelingskriterier, kvalitetskrav, forventninger til antal leverandører og samarbejdet med disse, som er specificeret i udbudsmaterialerne. I en række tilfælde suppleres de beskrivende analyser af de enkelte variable med deskriptive analyser af de pågældende variables fordeling på tværs af kommunestørrelse og udbudsordning. Disse krydstabeller skal ses som deskriptive analyser af sammenhænge mellem de pågældende variable, ikke som analyser af årsag-virknings-forhold eller statistiske analyser med ambition om at forklare variationerne i kommunernes valg af udbudsordninger mv. Det begrænsede antal udbud fordelt på fire udbudsordninger giver ikke et brugbart grundlag for at foretage systematiske statistiske tests af styrken af de deskriptive sammenhænge. For det første fordi forudsætningerne for de statistiske tests typisk ikke er til stede, da der i krydstabellerne vil være mange celler med ingen eller meget få observationer. For det andet fordi det begrænsede antal udbud (31 udbud i alt) i sig selv betyder, at det er usandsynligt at finde sammenhænge i datamaterialet, der er så stærke, at de er statistisk signifikante. Ingen af de forskelle, der er afrapporteret i rapporten, er derfor udtryk for statistisk signifikante forskelle. I tilfælde, hvor rapporten omtaler deskriptive sammenhænge, er disse alene udtryk for indikationer. 9

10 2 Anvendte udbudsordninger, udbudsomfang og udbudte opgaver Fokus i denne rapport er kommunernes anvendelse af de nye og mere fleksible muligheder for udbud, som det nye regelsæt pr åbnede mulighed for. Kommunerne kan bl.a. tilrettelægge deres udbud på følgende måder: Udbud under en godkendelsesordning. Pris- og kvalitetskrav fastsættes her ud fra tilbud fra den vindende leverandør. Andre leverandører kan herefter blive godkendt til de samme pris- og kvalitetsforhold, som den vindende leverandør har budt ind med. afgiver kontrolbud 4. Leverandørerne konkurrerer om at levere hjemmehjælp eller andre ydelser i kommunen. Kommunen deltager på lige fod med andre leverandører i udbuddet. Der udpeges vindende leverandører på baggrund af de bedste bud.. Private leverandører konkurrerer om at levere hjemmehjælp eller andre ydelser i kommunen. Der udpeges vindende leverandører på baggrund af de bedste bud. Kommunen fortsætter som leverandør. hverken har afgivet kontrolbud eller. Kommunen er ikke selv leverandør. Der er udelukkende tale om private leverandører. Disse fire overordnede typer af udbudsordninger er i indeværende undersøgelse brugt som ramme for den overordnede kategorisering af kommunernes udbudsmaterialer. Det skal dog understreges, at disse analytiske kategorier ikke er udtømmende eller gensidigt udelukkende 5. Fleksibiliteten i regelsættet betyder, at de enkelte udbud kan kombinere flere af elementerne, ligesom andre ordninger er tænkelige, samtidig med at der inden for de enkelte kategorier af udbudsordninger kan være forskel på, om der fx indgår en prækvalifikationsrunde og/eller en dialogproces med en større eller mindre kreds af potentielle leverandører. Foldes de enkelte kommuners udbudsmaterialer ud i deres fulde diversitet, er der reelt tale om, at de 29 kommuner har gennemført udbuddene på 29 forskellige måder. Ambitionen med at klassificere udbudsmaterialerne er således at skabe et analytisk overblik over denne mangfoldighed ved at fokusere på det primære overordnede karakteristika ved de enkelte udbudsmaterialer med afsæt i de ovenfor nævnte fire overordnede kategorier af udbudsordninger. 2.1 Anvendte udbudsordninger Alle de fire overordnede udbudsordninger, der er genstandsfelt for denne analyse, er repræsenteret i kommunernes valg af udbudsordning. Der er dog store forskelle i hyppigheden af valget af udbudsordning (figur 2.1). I 23 af udbuddene har kommunerne valgt at stå uden for udbuddet, i to tilfælde har kommunerne valgt udbudsordningen, hvor kommunen afgiver kontrolbud, i tre af udbuddene har kommunerne valgt at udforme udbud under en godkendelsesordning. Tilsvarende har tre kommuner valgt udbud, hvor kommunen hverken 4 5 afgiver kontrolbud, udgør ikke en selvstændig udbudsform. I nærværende undersøgelse omfatter denne kategori de udbud, hvor kommunen har afgivet kontrolbud, men hvor dette ikke er en del af et udbud under en godkendelsesordning. For eksempel vil kommunen som en del af et udbud under en godkendelsesordning kunne vælge at afgive et kontrolbud. 10

11 afgiver kontrolbud eller. Leverancen af de hjemmeplejeopgaver, disse tre udbud vedrører, skal dermed udelukkende leveres af private leverandører. Kun tre kommuner har valgt at udforme udbud under en godkendelsesordning. I flere tilfælde fremgår det dog af udbudsmaterialet, at udbuddet, hvis der ikke på baggrund af den initialt valgte udbudsordning kan opnås det ønskede antal leverandører, i stedet overgår til et udbud under en godkendelsesordning, hvor der vælges en hovedleverandør, som lægger den standard, som øvrige leverandører efterfølgende kan blive godkendt efter. Da analyserne er foretaget på baggrund af udbudsmateriale og ikke på grundlag af indgåede kontrakter, er det ikke muligt at identificere, i hvilken udstrækning dette reelt er forekommet. I 75 procent af udbuddene vælger kommunerne en udbudsordning, hvor kommunen står uden for udbuddet. Kommunerne tilrettelægger herved udbuddet på en sådan måde, at en vindende leverandørs pris kan være højere eller lavere end den kommunale leverandørs pris for ydelsen. Med andre ord er de private leverandører ikke her i konkurrence med den kommunale leverandør i forhold til pris. Figur 2.1 Fordeling af udbud i forhold til valg af udbudsordning 23 afgiver kontrolbud 2 hverken har afgivet kontrolbud eller 3 Udbud under en godkendelsesordning Note: Kategorien hverken har afgivet kontrolbud eller inkluderer et udbud gennemført som en dialogbaseret udbudsordning. I en række af de udbud, der er gennemført som udbud under en godkendelsesordning afgiver kommunen også kontrolbud. Disse udbud er kategoriset som Udbud under en godkendelsesordning. Kategorien afgiver kontrolbud, omfatter to offentlige udbud, hvor kommunen har afgivet kontrolbud. I kort form betegnes dette i analysen som udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud. Kilde: 31 udbud af hjemmeplejeydelser. 2.2 Sammenhæng mellem udbudsform og antallet af ældre i kommunen I forhold til kommunernes valg af udbudsordning er det undersøgt, om der er en deskriptiv sammenhæng mellem valget af udbudsordning og antallet af borgere over 65 år, i den enkelte kommune. Kommunerne er derfor opdelt i fire kategorier i forhold til antallet af borgere over 65 år. Dette for at identificere, om der er en tendens i valget af udbudsordning i forhold til antallet af ældre. En mulig forventning kunne være, at kommuner med få borge- 11

12 re over 65 år vil have større incitament til at vælge udbudsordningen, hvor kommunen hverken afgiver kontrolbud eller og dermed udbyder hele kommunens hjemmepleje til private leverandører. Dette fordi marginalomkostningerne forbundet med at opretholde en kommunal hjemmepleje alt andet lige må forventes at være større, når kun få borgere efterspørger ydelsen. Omvendt vil der i denne situation være en mindre volumen af hjemmeplejeydelser at udbyde og dermed også et mindre samlet økonomisk potentiale, hvis de private leverandører er i stand til at levere ydelsen mere økonomisk fordelagtigt end kommunen. Da kommunerne er meget ujævnt fordelt i forhold til valg af udbudsordning, og der er et begrænset antal udbud er mulighederne for at gennemføre statistiske tests og finde statistisk signifikante forskelle begrænset. Tolkningen af tabel 2.1 er derfor ikke baseret på statistisk signifikans, men på eventuelle visuelle indikationer af forskelle på tværs af kommunestørrelserne. Det fremgår af tabel 2.1, at kommuner, der har valgt udbudsformen, hvor kommunen, er repræsenteret i alle de fire kategorier for antallet af ældre. Tilsvarende er kommuner, der har valgt udbudsformen, udbud under en godkendelsesordning, udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud, og udbud, hvor kommenen hverken afgiver kontrolbud eller, repræsenteret i to til tre ud af de fire kategorier for antallet af ældre. Det visuelle indtryk peger derfor på, at der ikke er nogen sammenhæng mellem antallet af ældre i den enkelte kommune og kommunens valg af udbudsform. Det ses desuden, at de kommuner, der har valgt at udbyde hele den pågældende hjemmeplejeopgave til private leverandører, ikke tilhører gruppen af kommuner med færrest borgere over 65 år. En tese om, at kommuner med færre borgere over 65 år vil have større tendens til at vælge denne udbudsordning, finder derfor hverken statistisk eller visuel støtte. Tabel 2.1 Sammenhæng mellem antallet af ældre i den enkelte kommune og valg af udbudsordning Antal ældre/ udbudsordning Udbud under en godkendelsesordning Udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud Udbud, hvor kommunen hverken afgiver kontrolbud eller står uden for udbuddet Udbud, hvor kommunen står uden for udbuddet Hovedtotal < årige årige årige > årige Hovedtotal Note: Kategorien hverken har afgivet kontrolbud eller inkluderer et udbud gennemført som en dialogbaseret udbudsordning. Kategorien afgiver kontrolbud, omfatter to offentlige udbud, hvor kommunen har afgivet kontrolbud. I kort form betegnes dette i analysen som udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud. Kilde: 31 udbud af hjemmeplejeydelser. 12

13 2.3 Udbuddenes omfang og udbudte opgaver Langt de fleste kommuner har udformet udbud, der dækker hjemmeplejen i hele kommunen. Kun tre ud af 29 kommuner 6 har valgt at afgrænse deres udbud af hjemmeplejeopgaver til private leverandører til udvalgte distrikter. En enkelt kommune har opdelt kommunen i to hjemmeplejedistrikter og udformet et udbud til hvert af de to distrikter. Distrikterne dækker hele kommunen, og udbuddene dækker tilsammen hjemmeplejen i hele kommunen. Ingen af de kommuner, der indgår i undersøgelsen, har benyttet sig af muligheden for at udbyde hjemmeplejeopgaven som et kombineret udbud, hvor udbuddet af hjemmeplejeopgaven kombineres med udbud på andre driftsområder end ældreområdet (fx rengøring af skoler eller dagtilbud). Kommunernes udbud på hjemmeplejeområdet er derfor primært afgrænset til hjemmeplejeopgaver som personlig pleje og praktisk hjælp. I to tilfælde er udbuddet af hjemmeplejeopgaver kombineret med andre opgaver på ældreområdet i form af drift af plejecentre mv. Hertil kommer, at en række kommuner har integreret udbud af hjemmesygepleje med udbuddet af hjemmeplejeopgaver. Nedenfor ses en figur, der viser fordelingen af kommuner i forhold til de udbudte hjemmeplejeopgaver (figur 2.2). Figur 2.2 Frekvensfordeling af udbud i forhold til de udbudte opgaver (antal) Selvstændigt udbud af tøjvask/indkøb 4 Antal udbud 18 Rehabilitering Note: 17 af udbuddene af praktisk hjælp inkluderer tøjvask og/eller indkøb, mens 10 udbud af praktisk hjælp hverken inkluderer tøjvask eller indkøb. Note: I 16 af de 18 udbud omfattende hjemmesygepleje, er opgaven i udbudsmaterialet beskrevet som delegeret hjemmesygepleje. Kilde: 31 udbud af hjemmeplejeydelser. I 27 ud af 31 udbud, udbydes opgaven praktisk hjælp, mens to tredjedele af kommunerne udbyder personlig pleje til de private leverandører. 18 af udbuddene omfatter derudover også hjemmesygepleje, heraf 16 udbud, hvor opgaven er beskrevet som delegeret hjem- 6 Kortlægningen omfatter i alt 31 udbud. Da to af kommunerne har gennemført to udbud, dækker de 31 udbud over udbud i sammenlagt 29 kommuner. 13

14 mesygepleje 7. I en tredjedel af kommunerne er rehabilitering specificeret som en selvstændig opgave i udbuddet. I fire tilfælde er der udformet selvstændige udbud af enten tøjvask eller indkøb. De to af disse er selvstændige udbud af tøjvask, mens de to andre er selvstændige udbud af indkøb. Da to af kommunerne har udformet et fælles udbud af indkøb, er der samlet set tale om, at tre kommuner er omfattet af de til undersøgelsen indsendte selvstændige udbud af indkøb. Kommunerne har generelt stort fokus på en rehabiliterende indsats. Det fremgår af de fleste kommuners udbudsmateriale, hvor der stilles krav om, at den indsats, der leveres af de private leverandører, skal have et rehabiliterende sigte, herunder at borgeren skal inddrages mest muligt i de visiterede hjemmeplejeopgaver. En tredjedel af kommunerne har som tidligere nævnt specifikt angivet rehabilitering som en del af den udbudte opgave. Tabel 2.2 viser den deskriptive sammenhæng mellem de opgaver, kommunerne udbyder, og den valgte udbudsordning. I de tilfælde, hvor kommunerne anvender udbudsordningen, hvor kommunen hverken angiver kontrolbud eller, er der tale om udbud af meget afgrænsede opgaver i form af selvstændige udbud af indkøb eller tøjvask. Forskellene er ikke statistisk signifikante, men tabel 2.2 indikerer en tendens til, at kommunerne anvender udbudsordninger, hvor leverancen af hjemmeplejeydelserne overlades helt til private leverandører i de tilfælde, hvor den udbudte opgave har en meget afgrænset karakter. Tabel 2.2 Sammenhæng mellem udbudsform og de udbudte hjemmeplejeopgaver Udbudt opgave Udbud under en godkendelsesordning Udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud Udbud, hvor kommunen hverken afgiver kontrolbud eller står uden for udbuddet Udbud, hvor kommunen står uden for udbuddet Hovedtal Selvstændigt udbud af tøjvask/indkøb Rehabilitering Note: 17 af udbuddene af praktisk hjælp inkluderer tøjvask og/eller indkøb, mens 10 udbud af praktisk hjælp hverken inkluderer tøjvask eller indkøb. Kategorien afgiver kontrolbud, omfatter to offentlige udbud, hvor kommunen har afgivet kontrolbud. I kort form betegnes dette i analysen som udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud. Note: I 16 af de 18 udbud omfattende hjemmesygepleje, er opgaven i udbudsmaterialet beskrevet som delegeret hjemmesygepleje. Kilde: 31 udbud af hjemmeplejeydelser. 7 Delegeret hjemmesygepleje omfatter ifølge kommunerne de hjemmesygeplejeopgaver, som en autoriseret sundhedsperson kan delegere til at blive udført af personale i hjemmeplejen. 14

15 3 Tildelingskriterier Kommunerne kan overordnet vælge at basere udbuddet på et af to tildelingskriterier: Laveste pris Som det fremgår af figur 3.1 anvender kommunerne tildelingskriteriet Det økonomisk mest i 77 procent af udbuddene, mens tildelingskriteriet Laveste pris er anvendt i 23 procent af udbuddene. Dette betyder, at kommunerne i 77 procent af udbuddene, ikke kun lægger vægt på kriteriet pris i deres valg af leverandør, men tillægger flere andre underkriterier vægt. Dette uddybes i afsnit 3.1. Figur 3.1 Fordeling af udbud i forhold til de to mulige tildelingskriterier 23 Laveste pris 77 Kilde: 31 udbud af hjemmeplejeydelser. Det er undersøgt, om der er en deskriptiv sammenhæng mellem kommunernes valg af tildelingskriterium og deres valg af udbudsordning. Da der kun indgår 31 udbud, og fordelingen af kommunerne er ujævn, både i forhold til deres valg af tildelingskriterium og deres valg af udbudsordning, kan der ikke identificeres statistisk signifikante forskelle. Dog indikerer analysen, at kommunerne i lidt højere grad har valgt tildelingskriteriet Det økonomisk mest i de udbud, hvor kommunen. Videre er det undersøgt, om der er en sammenhæng mellem valg af tildelingskriterium og typen af den udbudte opgave. For de overordnede kategorier personlig pleje og praktisk hjælp viser der sig ikke en entydig sammenhæng. For de selvstændige udbud af tøjvask og indkøb indikerer analysen, at kommunerne har valgt tildelingskriteriet laveste pris i tilfælde, hvor kommunerne har udformet selvstændige udbud af tøjvask, mens tildelingskriteriet Økonomisk mest er valgt, hvor kommunerne har udformet selvstændige udbud af indkøb. Det skal dog understreges, at denne sammenhæng baseres på et meget lille datagrundlag (2 udbud af tøjvask og 2 udbud af indkøb). 15

16 3.1 Anvendte underkriterier De kommuner, der anvender tildelingskriteriet Økonomisk mest, anvender mange forskellige underkriterier i deres udbudsmateriale. Tabel 3.1 viser en oversigt over de anvendte underkriterier. Tabel 3.1 Anvendte underkriterier i kommunernes udbud af hjemmeplejeydelser, hvor det overordnede tildelingskriterium er Underkriterier Antal udbud Andel udbud (pct.) Pris Kvalitet Samarbejde og udvikling Leveringssikkerhed 6 25 Service 4 17 Håndtering af opgaven 3 13 Miljø og arbejdsmiljø 1 4 Forbehold for kontraktlige forhold 1 4 Egenkontrol 1 4 Innovation 1 4 Socialt engagement 1 4 Kilde: 24 udbud af hjemmeplejeydelser, hvor tildelingskriteriet er. Som det fremgår af tabellen, har kommunerne anvendt underkriteriet pris i 96 procent af de udbud, hvor det overordnede tildelingskriterium er fordelagtige tilbud. Pris indgår dermed næsten altid som kriterium, når kommunerne vælger at benytte udbud til at tilvejebringe det frie valg i hjemmeplejen. Omvendt skal det nævnes, at pris ikke fremgår som et eksplicit tildelingskriterium i et af udbuddene. I 75 procent af udbuddene indgår kvalitet som et kriterium, hvor vægten i tildelingskriterierne er knyttet til det overordnede begreb kvalitet. Under dette kan være nævnt en række mere specifikke underkriterier, der indgår som elementer i kvalitetsvurderingen. Desuden kan der ved siden af det overordnede kvalitetskriterium være formuleret mere specifikke kvalitetskrav til fx leveringsikkerhed og håndtering af opgaven, som har selvstændige kriterievægte (jf. tabel 3.1). Analysen viser endvidere, at kvalitet er et underkriterium i 71 procent af de udbud, hvor pris er et underkriterium. I mange tilfælde lægger kommunerne således ikke kun vægt på prisen på den udbudte opgave, men samtidig også på, med hvilken kvalitet opgaven leveres. Det er endvidere undersøgt, om der er en deskriptiv sammenhæng mellem typen af de udbudte opgaver og de underkriterier, kommunerne anvender i de enkelte udbud. Det kan fx tænkes, at kommunerne i højere grad anvender underkriteriet kvalitet i udbud af opgaver, der vedrører personlig pleje end i opgaver, der vedrører praktisk hjælp og omvendt, at underkriteriet pris oftere anvendes i udbud af opgaver, der vedrører praktisk hjælp, end i udbud, der vedrører personlig pleje. Analysen viser dog, at der for de 24 udbud ikke er nogen systematisk sammenhæng mellem kommunernes anvendelse af underkriterierne pris og kvalitet og udbud af opgaverne personlig pleje eller praktisk hjælp. 16

17 Som det fremgår af tabel 3.1 ovenfor, anvender kommunerne mange forskellige underkriterier. Nogle af underkriterierne går igen på tværs af udbud og kommuner, mens andre underkriterier er mere unikke for den enkelte kommune eller det enkelte udbud. Der er ligeledes stor forskel på, hvor mange underkriterier kommunerne har opstillet i de enkelte udbud. Som det fremgår af figur 3.2, varierer antallet af anvendte underkriterier i udbuddene fra to til seks. Figur 3.2 Fordeling af udbud i forhold til antal underkriterier, hvor det overordnede tildelingskriterium er Antal udbud Antal tildelingskriterier Kilde: 24 udbud af hjemmeplejeydelser, hvor tildelingskriteriet er. 3.2 Vægtning af underkriterier Ligesom antallet af underkriterier, varierer også vægtningen af underkriterierne på tværs af udbud. Underkriterierne pris og kvalitet er de underkriterier, der tillægges den største vægt i udbuddene. Dette fremgår af tabel 3.2, der viser den gennemsnitlige vægtning af de underkriterier, der er anvendt i udbuddene, hvor tildelingskriteriet er. 17

18 Tabel 3.2 Gennemsnitlig vægtning af underkriterier i kommunernes udbud af hjemmeplejeopgaver, hvor det overordnede tildelingskriterium er fordelagtige tilbud Underkriterier Gennemsnitlig vægt i procent Pris 47 Kvalitet 32 Samarbejde og udvikling 8 Leveringssikkerhed 3 Service 3 Håndtering af opgaven 3 Egenkontrol 2 Miljø og arbejdsmiljø 1 Forbehold for kontraktlige forhold 0 Innovation 1 Socialt engagement 0 Kilde: 24 udbud af hjemmeplejeydelser, hvor tildelingskriteriet er. I figur 3.3 fokuseres på de to vigtigste kriterier, pris og kvalitet. Figuren viser, hvor meget henholdsvis pris og kvalitet vægter ud af underkriterierne. I 18 ud af de 24 udbud, hvor tildelingskriteriet er, vægter pris minimum 50 procent. Dette kan man i figuren se ved, at prisen vægter mellem 50 og 60 procent i ti udbud, mellem 60 og 70 procent i seks udbud og procent i to udbud. Figuren understøtter dermed billedet af, at pris er det underkriterium, der har den højeste vægtning. Figur 3.3 Vægtning af underkriterierne pris og kvalitet i kommunernes udbud af hjemmeplejeopgaver Antal udbud Pris Kvalitet Note: Kvalitet omfatter her udbud, hvor kvalitet som overordnet begreb indgår som underkriterium. Andre mere specifikke kvalitetskriterier kan desuden indgå. Kilde: 24 udbud af hjemmeplejeydelser, hvor tildelingskriteriet er. 18

19 Det er undersøgt, om vægtningen af underkriterierne varierer på tværs af de valgte udbudsordninger. Med forbehold for den usikkerhed, der knytter sig til, at der for flere af udbudsordningerne er tale om få observationer, og at forskellene ikke er statistisk signifikante, så indikerer denne analyse, at pris vægter relativt mere, når udbuddet baseres på en ordning med udbud efter godkendelsesmodellen, mens omvendt kvalitet vægter relativt højere, når der er tale om udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud eller udbud, hvor kommunen. I de tilfælde, hvor kommunen hverken afgiver kontrolbud eller der som tidligere nævnt vedrører udbud af tøjvask og indkøb vægter kriteriet service relativt mere end under de øvrige udbudsordninger. 19

20 4 Kvalitetskrav Såvel kommunale som private leverandører er lovgivningsmæssigt forpligtet til at efterleve kommunernes til enhver tid gældende kvalitetsstandarder, der udtrykker det politisk fastsatte serviceniveau på området. I stort set samtlige udbud er det endvidere valgt at eksplicere dette i udbudsmaterialet. Ud over det politisk fastsatte serviceniveau, er der i kommunernes udbudsmaterialer og tilhørende kravsspecifikationer formuleret forskellige kvalitetskrav, som det forudsættes, at leverandørerne skal efterleve. Generelt er det kendetegnende, at hvor kvalitetsstandarderne vedrører kravene for leveringen af de specifikke hjemmeplejeydelser, vedrører kravspecifikationen nogle mere generelle kvalitetskrav, leverandøren skal opfylde. De enkelte udbud kan indeholde mange specificerede og detaljerede krav. Som eksempel kan nævnes Københavns Kommunes udbudsmateriale, som indeholder 57 forskellige kvalitetskrav, herunder krav om sproglige færdigheder, brug af miljøvenlige rengøringsmidler, krav om fast hjælper samt deltagelse i møder med bruger- og ældreråd. For at danne et overblik over de forskellige typer af kvalitetskrav, er der på baggrund af samtlige udbud foretaget en kategorisering af de forskellige kvalitetskrav opstillet i udbuddene. I tabel 4.1 nedenfor vises disse syv overordnede kategorier af kvalitetskrav og antallet af udbud, hvori de indgår. Som det fremgår af tabellen, stilles der i 100 procent af udbuddene krav om kvalitetssikring og sundhedsfaglig dokumentation. Tilsvarende stilles der i 87 procent af udbuddene krav til it, herunder at leverandøren skal opkobles til det kommunale omsorgssystem. Et andet krav, der i høj grad går igen i udbuddene, er personaleforhold. Der er stor forskel på detaljeringsgraden i dette kvalitetskrav, men når der stilles krav til personaleforhold, så vedrører det oftest krav til, at medarbejderne hos de private leverandører er uddannet inden for en sundhedsfaglig uddannelse på niveau med social- og sundhedshjælper/assistent/plejehjemsassistent, samt krav i forhold til, hvor stor en andel af medarbejderne, der er ufaglærte og typen af opgaver, der må varetages af ufaglært personale. Derudover stilles der ofte krav om, at leverandørerne skal stille elevpladser til rådighed. Kravet afhænger dog typisk af, hvor stor en andel af kommunens borgere, leverandøren leverer hjemmeplejeydelser til. I 77 procent af udbuddene opstilles der endvidere specifikke krav til leveringsbetingelser. Dette kommer oftest til udtryk ved, at der i kravspecifikationen lægges vægt på, at antallet af medarbejdere hos borgeren minimeres, således at det så vidt muligt er de samme medarbejdere, der kommer i borgerens hjem. I 39 procent af udbuddene stilles der krav til information af borgerne, mens der i en mindre andel er krav om økonomisk og finansiel formåen og kompetencekrav. Det sidste kan fx være håndtering af borgere med handicap eller borgere, der har særlige behov pga. sygdom. 20

21 Tabel 4.1 Anvendte kategorier for kvalitet i kommunernes udbud af hjemmeplejeydelser Kategorier for kvalitetskrav Antal udbud Andel udbud (i procent) Kvalitetssikring og sundhedsfaglig dokumentation It Personaleforhold Leveringsbetingelser Information til borgere Økonomisk og finansiel formåen Kompetencekrav 4 13 Kilde: 31 udbud af hjemmeplejeydelser. 4.1 Omfanget af kvalitetskrav De fleste kommuner har kvalitetskrav inden for 4-5 af de opstillede kategorier for kvalitet. Det er undersøgt, om der er en deskriptiv sammenhæng mellem antallet af kategorier, kommunerne opstiller kvalitetskrav inden for, og den valgte udbudsordning. Da en stor del af udbuddene er udbudt under udbudsordningen, hvor kommunen, er det ikke muligt at identificere statistisk signifikante tendenser i forhold til sammenhængen mellem antallet kategorier, kommunen opstiller krav inden for, og den valgte udbudsordning. Der indikeres dog i tabel 4.2 en tendens til, at udbud, hvor kommunen står uden for udbuddet, er de udbud, hvor der opstilles krav i flest af de opstillede kategorier for kvalitetskrav, mens der i udbud, hvor kommunen hverken afgiver kontrolbud og står uden for udbuddet, kun er opstillet kvalitetskrav i 0-3 af kategorierne. Tabel 4.2 Sammenhæng mellem udbudsordning og antallet af kategorier, hvori kommunen har opstillet kvalitetskrav Fordeling af udbud ift. udbudsordning og kvalitetskrav Udbud under en godkendelsesordning Udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud Udbud, hvor kommunen hverken afgiver kontrolbud eller står uden for udbuddet Udbud, hvor kommunen står uden for udbuddet Total Hovedtotal Kilde: 31 udbud af hjemmeplejeydelser. Kategorien afgiver kontrolbud, omfatter to offentlige udbud, hvor kommunen har afgivet kontrolbud. I kort form betegnes dette i analysen som udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud. I forlængelse af ovenstående er det undersøgt, om der er en deskriptiv sammenhæng mellem antallet af kategorier, hvori kommunen har opstillet kvalitetskrav i udbudsmaterialet og 21

22 den udbudte opgave. Dette er overordnet sket ved at undersøge, om der er forskel på antallet af anvendte kategorier for kvalitet i udbud, der vedrører henholdsvis personlig pleje, praktisk hjælp eller selvstændigt udbud af tøjvask/indkøb. Analysen indikerer, at der er sammenhæng mellem antallet af kategorier for kvalitetskrav og typen af den udbudte opgave. Denne forskel viser sig ved, at der er opstillet væsentligt flere kvalitetskrav i forhold til udbud af personlig pleje og praktisk hjælp, end der er for selvstændige udbud af tøjvask og indkøb. Tabel 4.3 Sammenhæng mellem udbudt opgave og antallet af kategorier, hvori kommunen har opstillet kvalitetskrav Fordeling af udbudt opgave og antal kvalitetskrav Selvstændigt udbud af tøjvask/indkøb Hovedtotal Note: 17 af udbuddene af praktisk hjælp inkluderer tøjvask og/eller indkøb, mens 10 udbud af praktisk hjælp hverken inkluderer tøjvask eller indkøb. Kilde: 31 udbud af hjemmeplejeydelser. 4.2 Opfølgning på kvalitet Ifølge lov om social service skal kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for alle sine tilbud efter 83, som er omfattet af reglerne om frit valg af leverandører. Kommunerne fungerer i alle tilfælde som tilsynsmyndighed. Kommunerne anvender mange forskellige metoder til at føre tilsyn og til at følge op på de opstillede kvalitetskrav, og som oftest anvender den enkelte kommune flere forskellige opfølgningsmetoder. Generelt fremgår det af udbuddene, at grundlaget for tilsynet er ordregivers kvalitetsstandarder, kravspecifikation samt retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Tabel 4.4 viser, hvilke metoder kommunerne ifølge udbudsmaterialerne benytter sig af til at følge op på kvaliteten af de leverede ydelser, samt hvor udbredt den enkelte opfølgningsmetode er. 22

23 Tabel 4.4 Kommunernes metoder til kvalitetsopfølgning Opfølgning på kvalitetskrav Antal udbud Andel udbud (pct.) Brugerundersøgelser Stikprøvekontrol Klagesager Uanmeldte besøg 7 23 Re-visitationer 5 16 Journaltilsyn 4 13 Kontrol af fakturering 4 13 Interview 2 6 Kontrol af oplysninger i samarbejdsbog eller omsorgssystem 2 6 Egenkontrol 2 6 Opfølgning på utilsigtede hændelser 2 6 Dialogmøder 1 3 Sammenlignende analyser af leverandørerne 1 3 Kilde: 31 udbud af hjemmeplejeydelser. 23

24 5 Forventet antal leverandører og innovation i samarbejdet med leverandørerne 5.1 Forventet antal private leverandører På baggrund af kommunernes udbud af hjemmeplejeydelser er det undersøgt, hvor mange private leverandører kommunerne forventer at indgå kontrakt med. Det forventede antal leverandører fremgår af 26 ud af de 31 udbud. Hovedparten af kommunerne forventer at indgå kontrakt med to private leverandører. En enkelt kommune har opdelt sit udbud af hjemmeplejeydelser i fem geografiske delområder, og kommunen ønsker at indgå kontrakt med to private leverandører inden for hvert delområde. Potentielt set kan kommunen således indgå kontrakt med ti forskellige leverandører. I praksis vil der antageligvis være stor sandsynlighed for, at de samme leverandører vælges for flere af distrikterne, hvorfor forventningen om kontraktindgåelse med ti leverandører næppe er retvisende. Da datamaterialet bygger på kommunernes udbudsmateriale og ikke systematisk omfatter de indgåede kontrakter med de private leverandører, er det ikke muligt at undersøge det reelle antal leverandører, kommunerne har indgået kontrakt med. Figur 5.1 Fordeling over det i udbudsmaterialerne forventede antal private leverandører i forhold til udbud Antal udbud Forventet antal private leverandører Note: I de 17 udbud, hvor kommunerne forventer to leverandører, indgår fire udbud vedrørende tøjvask og/eller indkøb Kilde: 31 udbud af hjemmeplejeydelser. For fem af de 31 udbud fremgår det forventede antal leverandører ikke. Det fremgår af Figur 5.1, at der i flertallet af udbudsmaterialerne er en forventning om at indgå kontrakt med to private leverandører. I 17 ud af 26 udbudsmaterialer forventes således indgået kontrakt med to private leverandører. I Figur 5.1 er optællingsenheden antallet af udbud, ikke antallet af kommuner. Da én af de kommuner, der har indskrevet det forventede antal leverandører i udbudsmaterialet, har gennemført to udbud, repræsenterer de 26 udbud i Figur 5.1 i alt 25 kommuner. 24

25 I Figur 5.2 er optællingsenheden i stedet antal kommuner, idet Figur 5.2 viser fordelingen over det i udbudsmaterialet forventede antal private leverandører af personlig pleje og/eller praktisk hjælp i forhold til kommuner. Fokus er rettet mod udbud af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Hermed indgår de tre kommuner, hvor udbuddene alene vedrører tøjvask og/eller indkøb, ikke i opgørelsen. I alt indgår dermed 22 kommuner i opgørelsen. Det fremgår af Figur 5.2, at 13 af de 22 kommuner forventer at indgå kontrakt med to private leverandører. To private leverandører er dermed det antal leverandører, som ca. 60 procent af kommunerne forventer at indgå kontrakt med om levering af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Hertil kommer, at kommunen i disse tilfælde også selv er leverandør (jf. note til figur 5.2). Det typiske antal forventede leverandører (inkl. kommunen) i de kommuner, der har gennemført udbud af personlig pleje og/eller praktisk hjælp, er dermed tre. Figur 5.2 Fordeling over det i udbudsmaterialet forventede antal private leverandører af personlig pleje og/eller praktisk hjælp i forhold til kommuner Antal kommuner Forventet antal private leverandører Note: Udbud i tre kommuner indgår ikke i figuren, da disse udbud alene vedrører tøjvask og/eller indkøb. Note: 21 kommuner har udformet udbud, hvor kommunen og er derfor, udover de private leverandører, selv leverandør på den udbudte opgave. I opgørelsen indgår endvidere en kommune, der har gennemført udbud under en godkendelsesordning, og hvor kommunen også fortsat er leverandør. Hvis de kommunale leverandører inkluderes i opgørelsen over det forventede antal leverandører, ser opgørelsen ud som følger: 4 kommuner forventer 2 leverandører, 13 kommuner forventer 3 leverandører, 1 kommune forventer 4 leverandører, 3 kommuner forventer 5 leverandører, mens en kommune potentielt forventer 11 leverandører. Kilde: 31 udbud af hjemmeplejeydelser. For fem af de 31 udbud fremgår det forventede antal leverandører ikke. Det gælder for alle 22 kommuner, der har udbudt personlig pleje og/eller praktisk hjælp og i udbudsmaterialerne har oplyst om det forventede antal private leverandører, at kommunen også selv er leverandør af den pågældende hjemmeplejeydelse (jf. note til Figur 5.2). Det samlede antal forventede leverandører i hver af de 22 kommuner er hermed højere end det antal private leverandører, der fremgår af Figur 5.2. Det er med afsæt i Figur 5.1 undersøgt, om der er en sammenhæng mellem det forventede antal private leverandører og antallet af borgere over 65 år i den enkelte kommune. I forhold til inddelingen af kommuner efter antallet af borgere over 65 år er det tænkeligt, at 25

26 potentialet for flere private leverandører vil være større i de kommuner, der har flere borgere over 65 år. Der indikeres dog ingen sammenhæng mellem antallet af borgere over 65 år og det forventede antal leverandører. 5.2 Innovation og udvikling Innovation indgår som et selvstændigt vægtende kriterium i et enkelt af de 31 kortlagte udbud (jf. den tidligere tabel 3.1). En stor del af kommunerne stiller imidlertid i deres udbudsmateriale krav om, at leverandørerne skal indgå i kommunens arbejde med udvikling og innovation inden for hjemmeplejen. I mange tilfælde stilles der krav om leverandørens medvirken i forhold til igangværende konkrete udviklingsopgaver i den givne kommune, herunder at leverandøren skal forpligte sig i forhold til implementering, erfaringsudveksling og videreudvikling af de givne udviklingstiltag. I andre tilfælde stilles i udbudsmaterialet ikke krav til leverandørernes deltagelse i specifikke udviklingsprojekter, men krav om, at der i leverandørens tilbud skal være afsat midler og tid til indgåelse i innovations- og udviklingsprojekter. Figur 5.3 Fordelingen af udbud i forhold til krav om udvikling og innovation Ingen krav i forhold til udvikling og innovation Krav om at der skal arbejdes med udvikling og innovation Kilde: 31 udbud af hjemmeplejeydelser Samlet set er der i 61 procent af udbuddene stillet krav om, at der skal arbejdes med udvikling og innovation. I tabel 5.1 nedenfor er en oversigt over de forskellige krav, kommunernes stiller til innovation og udvikling i deres udbud af hjemmeplejeydelser. I henholdsvis 42 og 35 procent af udbuddene har kommunerne opstillet krav om leverandørernes deltagelse i udviklingstiltag og projektarbejde generelt. I forhold til krav om deltagelse i mere specifikke udviklings- og innovationstiltag, er der kommunerne imellem størst fokus på velfærdsteknologi, forebyggelse af indlæggelser og hverdagsrehabilitering. I knap hvert femte udbud er der krav om, at leverandørerne skal indgå i projekter vedrørende effektivisering af arbejdsgange og tilrettelæggelse af hjemmeplejeopgaver. 26

27 Tabel 5.1 Kommunernes specifikke krav i forhold til udvikling og innovation Udviklingskrav Andel udbud (procent) Udviklingstiltag 42 Projektarbejde 35 Velfærdsteknologi 29 Forebyggelse af indlæggelser 29 Hverdagsrehabilitering 29 Integration mellem pleje og hjemmesygepleje 19 Inddragelse af frivillige 16 Effektivisering af arbejdsgange og tilrettelæggelse af hjemmeplejeopgaver 16 Tidlig opsporing 10 Faldforebyggelse 3 Kilde: 31 udbud af hjemmeplejeydelser. Med en forventning om, at større kommuner muligvis vil have et større fokus på udvikling og innovation, er det undersøgt, om der er en sammenhæng mellem antallet af krav til udvikling og innovation og antallet af ældre i de enkelte kommuner. Tabel 5.2 viser, at der ikke er en sammenhæng mellem antallet af krav i forhold til udvikling og innovation og antallet af borgere over 65 år i kommunerne. Tabellen giver ikke grundlag for at identificere statistisk signifikans, og der er heller ikke indikation af et mønster. Med forbehold for at der kun er tre udbud i kommuner med færre end borgere over 65 år, indikeres det dog, at disse kommuner målt på antallet af krav har mindre fokus på udvikling og innovation. I de tre udbud i disse kommuner er maksimalt formuleret et enkelt krav om, at leverandørerne skal indgå i kommunens arbejde med udvikling og innovation inden for hjemmeplejen. Tilsvarende er det undersøgt, om der er en deskriptiv sammenhæng mellem den valgte udbudsordning og antallet af krav til udvikling og innovation, da en forventning kunne være, at kommuner, der udbyder hjemmeplejeydelser, hvor kommunen ikke selv er leverandør, vil stille større krav til de private leverandører i forhold til at udvikle og innovere området. Der viser sig imidlertid ingen sammenhæng. Tabel 5.2 Sammenhæng mellem antallet af ældre i kommunerne og fokus på udvikling og innovation Fordeling af udbud ift. antal krav til udvikling/innovation og antal ældre < årige årige årige > årige Kilde: 31 udbud af hjemmeplejeydelser. 27

28 Bilag 1 Samlet oversigt over udbud og centrale udbudselementer Id Kommune og år Udbudsordning Udbudte opgaver Tildelingskriterie 1 Allerød Kommune 2 Brøndby Kommune Laveste pris 3 Esbjerg Kommune 4 Fredericia Kommune Laveste pris 5 Frederikshavn Kommune (2013) 6 Furesø Kommune 7 Gladsaxe Kommune Laveste pris 8 Greve Kommune 1 afgiver kontrolbud 8 Rehabilitering 9 Greve Kommune 2 Rehabilitering 10 Hillerød Kommune 8 Der er tale om et offentligt udbud, hvor kommunen har afgivet kontrolbud. I kort form betegnes dette i analysen som et udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud. 28

29 Id Kommune og år Udbudsordning Udbudte opgaver Tildelingskriterie 11 Hjørring Kommune Rehabilitering 12 Kolding Kommune 13 Københavns Kommune (2013) 14 Lejre Kommune (2013) Rehabilitering 15 Lyngby-Taarbæk Kommune (2013) 1 hverken afgiver kontrolbud eller står uden for udbuddet 16 Middelfart Kommune Rehabilitering 17 Nyborg Kommune 1 (2013) 2 hverken afgiver kontrolbud eller står uden for udbuddet Laveste pris 18 Nyborg Kommune 2 (2013) hverken afgiver kontrolbud eller står uden for udbuddet 19 Næstved Kommune Rehabilitering 20 Odsherred Kommune 21 Roskilde Kommune (2013) Udbud hvor kommunen Laveste pris afgiver kontrolbud 9 22 Skanderborg Kommune (2013) 9 Der er tale om et offentligt udbud, hvor kommunen har afgivet kontrolbud. I kort form betegnes dette i analysen som et udbud, hvor kommunen afgiver kontrolbud. 29

30 Id Kommune og år Udbudsordning Udbudte opgaver Tildelingskriterie 23 Struer Kommune 24 Tårnby Kommune (2013) Laveste pris 25 Vejle Kommune (2013) Rehabilitering 26 Viborg Kommune Udbud under en godkendelsesordning (2013) 3 27 Aalborg Kommune (2013) Rehabilitering 28 Aarhus Kommune Rehabilitering 29 Gribskov Kommune Udbud under en godkendelsesordning (2013) 4, 5 30 Holbæk Kommune Udbud under en godkendelsesordning (2013) 6, 7 Rehabilitering 31 Ishøj Kommune Laveste pris Noter: 1) Udbuddet omfatter også Gladsaxe Kommune 2) Der er anvendt en dialogbaseret udbudsmodel. 3) Viborg Kommune afgiver kontrolbud 4) Gribskov Kommune afgiver kontrolbud 5) Der er samtidig med udbuddet af praktisk hjælp og personlig pleje, udbudt andre ydelser inden for ældreområdet, herunder driften af en række plejecentre og madservice 6) Holbæk Kommune afgiver kontrolbud 7) Der er samtidig med udbuddet af praktisk hjælp og personlig pleje, udbudt driften af et plejecenter 30

31

Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015

Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015 Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015 November 2015 BILAG Titel Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2015_Bilag Udgiver

Læs mere

Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2013

Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2013 Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes tilvejebringelse af det frie valg efter 1. april 2013 November 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsamling på undersøgelsen 2 1.1 Baggrund og datagrundlag

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) Tolstrup & Hvilsted ApS www.tolstruphvilsted.

Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) Tolstrup & Hvilsted ApS www.tolstruphvilsted. Temamøde i Socialudvalget Udbud af personlig pleje og praktisk hjælp (fritvalgsområdet) 1 Dagsorden 1. Præsentation 2. Regler for udbud af praktisk hjælp og personlig pleje 3. Formålet med udbud 4. Den

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til informationsmøder om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet den 23. okt. 2012 i København og den 25. oktober

Læs mere

Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014

Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014 Økonomi Indkøb Tlf. 46 11 20 38 MAJBA@rudersdal.dk Udbudsstrategi for madservice til hjemmeboende efter serviceloven, 2014 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...2 2. REGLER FOR INDKØB AF MADSERVICE...2 2.1

Læs mere

ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG

ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG fremtiden starter her... ÆLDREPLEJEN UNDER FORANDRING ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG I ÆLDREPLEJEN 1 ANBEFALINGER TIL ET STYRKET FRIT VALG / Dansk Erhverv Augustl

Læs mere

Møde 12. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 4

Møde 12. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 4 Socialudvalg Referat Møde 12. november 2012 kl. 13:00 i Mødelokale 4 Afbud/fraværende: Mødet afsluttet kl. 14.15. Indkaldte: kl. 13.15 - Britta Rasmussen vedr. punkterne 161-163 kl. 13.45 - Irene Kristensen

Læs mere

Frit leverandørvalg valg af model

Frit leverandørvalg valg af model Frit leverandørvalg valg af model 1.0 Baggrund Kommunerne er i henhold til Lov om Social Service 91 forpligtet til at sikre borgerne et frit valg af leverandører af personlig pleje, praktisk hjælp og madservice.

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. Oktober 2012

Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. Oktober 2012 Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet Oktober 2012 Kommunalbestyrelsen i Solkøbing Kommune har besluttet at udbyde to af kommunens tre plejecentre (i alt 132 pladser)

Læs mere

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg

Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg Drøftelse af de ændrede regler på hjemmehjælpsområdet - tilrettelæggelse af det frie valg J.nr.: 00.01.00.P00 Sagsnr.: 14/10281 BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN 2014 DEN 29-04-2014 Forslaget sendes tilbage

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen

Mulighed for udbud på fritvalgsområdet i hjemmeplejen Social- og Seniorudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 14/10246 Journalnr.: Sagsforløb: SSU - Åben sag Mødedato: 23.06.2014 Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Helle Skude Mulighed

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet.

Notatet beskriver indledningsvist de ny regler for frit valg og udbud på ældreområdet. BESLUTNINGSOPLÆG Potentialeafklaring på ældreområdet Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Kommunalbestyrelsen i Struer Kommune forud for udarbejdelsen af en potentialeafklaring på ældreområdet.

Læs mere

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er:

Tilsynet danner rammen for en opfølgning af den leverede personlige pleje og praktiske hjælp til borgere i eget hjem. Formålet med tilsynet er: Sundhed og Omsorg Sagsnr. 277427 Brevid. 2326230 Ref. JLHA NOTAT: Tilsynsrapport for hjemmeplejen i Roskilde Kommune 2015 3. august 2016 Indhold 1. Baggrund... 1 2. Metode... 2 2.1 Uddybende mål i tilsynskategorierne...

Læs mere

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke

Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Laura Svaneklink, chefkonsulent lans@di.dk JANUAR 2017 Bertil Egger Beck, konsulent beeb@di.dk Peter Beyer Østergaard, student pebo@di.dk Udbudslovens potentiale udnyttes ikke Kommuner og andre offentlige

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune

Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune NOTAT Afklaringsnotat udbud af hjemmehjælpsydelser i Horsens Kommune Horsens Kommune har kontaktet Udbudsportalen for bistand til afklaring af fordele og ulemper ved at konkurrenceudsætte hjemmehjælpsydelser

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Bilag 1. Tilsynspolitik. - Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen

Bilag 1. Tilsynspolitik. - Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen Bilag 1 Tilsynspolitik - Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Aalborg 1 Baggrund I henhold til 151c i Serviceloven skal Kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for tilbud efter

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre

Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre Effektiv anvendelse af hjemmepleje og plejecentre - Benchmarkinging og beregning af potentialer Formål og afgrænsning Antallet af 70+-årige forventes at stige med 37 % over de næste ti år. Dette er en

Læs mere

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager

Læs mere

Opdraget. Hvordan kravspecificerer man ydelser vedrørende omsorg og pleje? Hvordan konkurrenceudsætter man køb af fritvalgsydelser?

Opdraget. Hvordan kravspecificerer man ydelser vedrørende omsorg og pleje? Hvordan konkurrenceudsætter man køb af fritvalgsydelser? Opdraget Hvordan kravspecificerer man ydelser vedrørende omsorg og pleje? Hvordan konkurrenceudsætter man køb af fritvalgsydelser? Særlige udbudsretlige opmærksomhedspunkter ved Gribskov-udbuddet i øvrigt

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE TILSYNSPOLITIK Tilsyn og opfølgning med hjemmeplejen i Ærø Kommune 2014 Indhold 1.0 Baggrund... 2 2.0 Indledning... 2 2.1 Formålet med tilsyn og opfølgning... 2 3.0 Tilsyn og opfølgning hos

Læs mere

Analyse. Udbudskulturen i Danmark

Analyse. Udbudskulturen i Danmark Analyse Udbudskulturen i Danmark 2014 KAPITEL 1 RESUMÉ OG KONKLUSIONER Analysen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet

Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet Fleksible udbudsmodeller på ældreområdet Ofte får udbudslovgivning skyld for at være rigid og ufleksibel og gøre det svært for kommunerne at lave gode udbudsforløb. På ældreområdet er mulighederne for

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

SOCIALFORVALTNINGEN TILSYNSPOLITIK FOR HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET I SOCIALFORVALTNINGEN (JF. SERVICELOVENS 83)

SOCIALFORVALTNINGEN TILSYNSPOLITIK FOR HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET I SOCIALFORVALTNINGEN (JF. SERVICELOVENS 83) SOCIALFORVALTNINGEN TILSYNSPOLITIK FOR HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET I SOCIALFORVALTNINGEN (JF. SERVICELOVENS 83) Indledning Ifølge Lov om Retssikkerhed og Administration på det sociale område 15 og 16, har kommunalbestyrelsen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF KONKURSER PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET SEPTEMBER 2017

UNDERSØGELSE AF KONKURSER PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET SEPTEMBER 2017 UNDERSØGELSE AF KONKURSER PÅ HJEMMEHJÆLPSOMRÅDET SEPTEMBER 2017 2 INDHOLD 1. Resumé 3 2. Indledning 6 2.1 Undersøgelsens baggrund og formål 6 2.2 Afgrænsning og metoder i undersøgelsen 7 3. Frit valg af

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser. Esbjerg Kommune Torvegade 74 6700 Esbjerg Udbudsannonce Prækvalifikation Torvegade 74 6700 Esbjerg Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...3 Spørgsmål og kontaktperson...3 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

Nye regler på fritvalgsområdet

Nye regler på fritvalgsområdet Nye regler på fritvalgsområdet Og mulighederne for at indhente en effektiviseringsgevinst Temadrøftelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Den 11. februar 2014 1 Udbudsportalen i KL... Et fællesoffentligt initiativ

Læs mere

Tilsynspolitik. Side 1 af udgave

Tilsynspolitik. Side 1 af udgave Tilsynspolitik 2017 For Leverandører af personlig og praktisk hjælp samt træning til borgere i eget hjem og på plejecentre Leverandører af pædagogisk støtte i eget hjem Aktivitets- og samværstilbud Beskyttet

Læs mere

Høringssvar til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Hjælpeordninger til personer med respirationsinsuffiens)

Høringssvar til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Hjælpeordninger til personer med respirationsinsuffiens) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att.: Birgitta Winckler bwi@sum.dk, sum@sum.dk Høringssvar til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Hjælpeordninger til personer med respirationsinsuffiens)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at kommunen planlægger udbuddet

Læs mere

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen

Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen Jakob Kjellberg og Rikke Ibsen Rehabiliterende hjemmepleje efter Egedal-modellen En analyse af de økonomiske konsekvenser af initiativer igangsat i hjemmeplejen i Egedal Kommune i løbet af 2015 Rehabiliterende

Læs mere

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING

DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING DET GODE UDBUD SIKRER KVALITET OG UDVIKLING Det gode udbud er forudsætningen for at give borgerne mest mulig kvalitet for skattekronerne. Et godt udbud indebærer blandt andet, at regionen planlægger udbuddet

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget 14-02-2012 Sagsnr. 2012-25259 Dokumentnr. 2012-135470 Brugertilfredshedsundersøgelse for den sociale hjemmepleje

Læs mere

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv.

Udbudsannonce. Prækvalifikation. Udbud af hjemmeplejeydelser mv. Udbudsannonce Prækvalifikation mv. Indhold Baggrund og formål...3 Opgavebeskrivelse og omfang...3 Ordregiver...4 Spørgsmål og kontaktperson...4 Prækvalifikationsmateriale...4 Udbudsproces...4 Udvælgelseskriterier

Læs mere

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg

Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Til: Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Sendt til frikommuner@oim.dk 24. marts 2017 Høring over udkast til Lov om frikommuneforsøg Dansk Erhverv har den 24. februar 2017

Læs mere

TILSYNSPOLITIK FOR KOMMU- NALT TILSYN PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

TILSYNSPOLITIK FOR KOMMU- NALT TILSYN PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Sundhed og Omsorg TILSYNSPOLITIK FOR KOMMU- NALT TILSYN PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE OKTOBER 2016 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 0 T I L S Y N S P O L I T I K

Læs mere

Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget Udvalgets beslutning BF BO BO BO Igangværende/nye anlæg BF2015 2016 2017 2018. Nye anlæg 11.

Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget Udvalgets beslutning BF BO BO BO Igangværende/nye anlæg BF2015 2016 2017 2018. Nye anlæg 11. Nr. Funktion Social- og sundhedsudvalget Udvalgets beslutning BF BO BO BO Igangværende/nye anlæg BF Igangværende anlæg Bruttoanlægsudgifter Bruttoanlægsindtægter SSU 4.6.14: Nr. 200-202 anbefales. 11.211

Læs mere

ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE PETER BANGS VEJ FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen.

ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE PETER BANGS VEJ FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen. 2016 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE PETER BANGS VEJ 1 2000 FREDERIKSBERG Tilsynet er udført i perioden d. 9. maj - d. 9.

Læs mere

Tilsynspolitik. ved hjælp efter Servicelovens 83. Social & Ældre

Tilsynspolitik. ved hjælp efter Servicelovens 83. Social & Ældre Tilsynspolitik ved hjælp efter Servicelovens 83 Social & Ældre 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Februar 2017 Ordrenr.: 680-17 Baggrund I henhold til 151c i Serviceloven

Læs mere

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2 Udbudspolitik Med henvisning til Bekendtgørelse om servicestrategi og opfølgningsredegørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis.

Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Notat vedr.: Tilrettelæggelse af borgerens frie valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbevis. Et moderne velfærdssamfund sætter borgeren i centrum og tilbyder fleksible muligheder for at vælge de

Læs mere

Den automatiserede budgetlægning

Den automatiserede budgetlægning Eli Nørgaard, Bo Panduro og Simon Hartwell Christensen Den automatiserede budgetlægning Kortlægning af kommunernes demografimodeller Publikationen Den automatiserede budgetlægning - kortlægning af kommunernes

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007

Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 251 Offentligt ANKESTYRELSENS UNDERSØGELSER Frit valg i ældreplejen - det frie leverandørvalg til personlig pleje 2007 Titel Frit valg i ældreplejen det frie leverandørvalg

Læs mere

Handicaprådet. Dagsorden. Mødedato: 10. januar 2013. Mødetidspunkt: 13:30. Mødelokale: Udvalgsværelset, 4. Social- og Sundhedsforvaltningen

Handicaprådet. Dagsorden. Mødedato: 10. januar 2013. Mødetidspunkt: 13:30. Mødelokale: Udvalgsværelset, 4. Social- og Sundhedsforvaltningen Sidenr. 1 Dagsorden Mødedato: 10. januar 2013 Mødetidspunkt: 13:30 Mødelokale: Udvalgsværelset, 4. Social- og Sundhedsforvaltningen Fraværende: Bemærkninger: Godkendelse af forslag til dagsordenen: Indholdsfortegnelse

Læs mere

KVALITETSSTANDARD RETNINGSLINJER FOR TILBUD EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 83 PRAKTISK BISTAND OG PERSONLIG PLEJE TIL BORGERE I EGET HJEM

KVALITETSSTANDARD RETNINGSLINJER FOR TILBUD EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 83 PRAKTISK BISTAND OG PERSONLIG PLEJE TIL BORGERE I EGET HJEM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD RETNINGSLINJER FOR TILBUD EFTER LOV OM SOCIAL SERVICE 83 PRAKTISK BISTAND OG PERSONLIG PLEJE TIL BORGERE I EGET HJEM 2013 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa

Læs mere

Udbud af drift af Karlslunde Plejecenter. Greve Kommune Julie Zeuthen Tirsted. Side 1

Udbud af drift af Karlslunde Plejecenter. Greve Kommune Julie Zeuthen Tirsted. Side 1 Udbud af drift af Karlslunde Plejecenter Greve Kommune Julie Zeuthen Tirsted Side 1 Dagsorden Baggrund for udbud Organisering af projekt og principper for udbud Udarbejdelse af udbudsmateriale Udbudsform

Læs mere

Bilag 2 Leverandørens løsningsbeskrivelse

Bilag 2 Leverandørens løsningsbeskrivelse Bilag 2 Leverandørens løsningsbeskrivelse Vejledning Bilaget skal udfyldes af tilbudsgiver. Løsningsbeskrivelsen skal udarbejdes på baggrund af Stevns Kommunes kravspecifikation, og skal detaljeret beskrive,

Læs mere

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSSTRATEGI SVENDBORG KOMMUNE UDKAST December 2010 Sagsnr. 10/9903 2 Udbudsstrategi I henhold til Styrelsesloven skal Byrådet inden udgang af funktionsperiodens første år i en udbudsstrategi vurdere,

Læs mere

SektorMED B&U ønsker en tydeligere systematisk inddragelse, kvalitetssikring og opfølgning på større udbudsopgaver.

SektorMED B&U ønsker en tydeligere systematisk inddragelse, kvalitetssikring og opfølgning på større udbudsopgaver. Oversigt over høringssvar og forvaltningens bemærkninger Høringssvar Bemærkninger 1. Karensmindeskolen Skolens MED-udvalg har på sit møde tirsdag den 10. december behandlet høringsmaterialet for strategi

Læs mere

Årsrapport Tilsyn med praktisk hjælp, pleje, rehabiliteringsforløb og madservice

Årsrapport Tilsyn med praktisk hjælp, pleje, rehabiliteringsforløb og madservice Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.12.16-A26-2-14 Dato:27.10.2016 Årsrapport Tilsyn med praktisk hjælp, pleje, rehabiliteringsforløb og madservice 1 1. Konklusion og

Læs mere

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg

Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Sammenfatning af publikation fra Delrapport fra Faxe Kommune: Erfaringer med opfølgende hjemmebesøg Omkostningsanalyse Anne Sophie Oxholm Jakob Kjellberg Juni 2012 Hele publikationen kan downloades gratis

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Kontraktbilag C Tilbudsbesvarelse

Kontraktbilag C Tilbudsbesvarelse Kontraktbilag C 1 1 Indledning I nærværende kontraktbilag indføres de udbedte forhold jf. annonceringsmaterielet. Tilbudsgiver skal således indføre besvarelser til de enkelte elementer som foreskrevet.

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Ældreområdet Hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Ældreområdet Hjemmeplejen SOLRØD KOMMUNE LEDELSESSEKRETARIATET Brugertilfredshedsundersøgelse Ældreområdet Hjemmeplejen Efteråret 2016 Indhold Indledning...2 Opsummering...3 Høj tilfredshed samlet set...3 Potentielt udviklingspunkt

Læs mere

Ramme for evaluering af driften på plejecenter Søhusparken

Ramme for evaluering af driften på plejecenter Søhusparken Ramme for evaluering af driften på plejecenter Søhusparken Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Evaluering - indhold... 3 3 Evaluering - tidsplan... 6 4 Evaluering - metoder... 6 5 Om opgaven på Søhusparken

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

På baggrund af gennemgangen af de strategiske aspekter foreslås en konkret udbudsmodel. Udbudsmodellen har følgende elementer:

På baggrund af gennemgangen af de strategiske aspekter foreslås en konkret udbudsmodel. Udbudsmodellen har følgende elementer: Beslutningsoplæg 1. Beslutningsoplæg - Esbjerg Kommune Dette notat er tænkt som et beslutningsoplæg til Sundheds- og Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune forud for kommunens udbud af praktisk hjælp og personlig

Læs mere

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører

Uanmeldte tilsyn Hjemmeplejen Kommunale og private leverandører INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse Årsrapport 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Anbefalinger... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Madservice og hjemmeplejen i Favrskov Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

Madservice og hjemmeplejen i Favrskov Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Læsevejledning og databehandling...3 Hjemmepleje... 4 Samlet tilfredshed med praktisk hjælp og personlig pleje...4 Praktisk hjælp...5 Kerneydelser...5 Den personlige

Læs mere

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje

Udbud af praktisk hjælp og personlig pleje Leverandørmøde d. 1.11.2013 1 Dagsorden Formålet med dagens møde Beslutningsgrundlag Hvad er udbud/annoncering Historier i medierne Anbefalinger Spørgsmål 2 Formålet med dagens møde Redegøre for den forestående

Læs mere

Debatmøde 10 Udbud på ældreområdet nye regler, nye muligheder

Debatmøde 10 Udbud på ældreområdet nye regler, nye muligheder Debatmøde 10 Udbud på ældreområdet nye regler, nye muligheder Fredag den 11. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Kommunaløkonomisk Forum 2013

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Frit valg bedre sammenhæng. Finansministeriet

Frit valg bedre sammenhæng. Finansministeriet Frit valg bedre sammenhæng Finansministeriet OKTOBER 2017 Frit valg bedre sammenhæng Finansministeriet OKTOBER 2017 2 Borgeren først en mere sammenhængende offentlig sektor April 2017 Frit valg for alle

Læs mere

Indholdsfortegnelse ... 1 Indledning... 1.1 Baggrund... 1.2 Organisering... 1.3 Materialets opbygning... 3. 2 Godkendelsesprocedure...

Indholdsfortegnelse ... 1 Indledning... 1.1 Baggrund... 1.2 Organisering... 1.3 Materialets opbygning... 3. 2 Godkendelsesprocedure... FRIT LEVERANDØRVALG PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP Godkendelsesmateriale Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Organisering... 3 1.3 Materialets opbygning... 3 2 Godkendelsesprocedure...

Læs mere

Tilsynspolitik for tilbud efter Serviceloven 83 Praktisk hjælp og Personlig pleje (herunder madservice)

Tilsynspolitik for tilbud efter Serviceloven 83 Praktisk hjælp og Personlig pleje (herunder madservice) Sundhed og Socialservice Myndighedsafdelingen Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 75602848 myndighed@horsens.dk www.horsenskommune.dk Dato: 21. august 2013 KL-Emnenr.:27.36.04 Sagsnr.:2011-014250

Læs mere

Sektor for myndighed Social & Sundhed Leverandørkrav Vedrørende indsats på fritvalgsområdet I Lolland Kommune.

Sektor for myndighed Social & Sundhed Leverandørkrav Vedrørende indsats på fritvalgsområdet I Lolland Kommune. Leverandørkrav Vedrørende indsats på fritvalgsområdet I Lolland Kommune. Lolland Kommune Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse side 1. Leverandørkrav vedrørende levering af personlig og praktisk hjælp. 3 1.1

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2

Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Bilag 5 Dato November 2015 Bilag 5 er i sin helhed et mindstekrav. Udskillelse af leverandører ved overgang til fase 2 Til Udvikling af nye, innovative løsninger til optimal anvendelse af ressourcer i

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Referat. Spørgemøde - EU-udbud vedr. levering af friske frugt- og grøntkasser

Referat. Spørgemøde - EU-udbud vedr. levering af friske frugt- og grøntkasser Referat Spørgemøde - EU-udbud vedr. levering af friske frugt- og grøntkasser Sted: Skive Kommune Rådhuspladsen 2 7800 Skive Tid: Onsdag d. 1. juni kl. 10:15 Laila G. Jensen startede med en præsentation

Læs mere

Udlicitering af kommunale opgaver hvornår bør man overveje at overdrage opgaver til private?

Udlicitering af kommunale opgaver hvornår bør man overveje at overdrage opgaver til private? Udlicitering af kommunale opgaver hvornår bør man overveje at overdrage opgaver til private? Mette Rose Branchedirektør DI Service Branchefællesskab for den operationelle servicebranche i DI. Fokus på

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Haderslev Kommune Antal beelser: 321 Svarprocent: 67,58% Haderslev 2013 Side 1 ud af 16 sider Introduktion Haderslev kommune har i 2013 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse

Læs mere

1 of 5. Tilsynspolitik

1 of 5. Tilsynspolitik 1 of 5 Tilsynspolitik Godkendt af Byrådet d. 16. december 2015 1 2 of 5 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En aktiv

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE UDBUDSPOLITIK

FREDERIKSSUND KOMMUNE UDBUDSPOLITIK FREDERIKSSUND KOMMUNE UDBUDSPOLITIK INDHOLD 1. De grundlæggende regler. 3 1.1. Baggrund for udbudspolitikken.. 3 1.1.2. Målsætning 3 1.2. Afgrænsning.. 3 2. Politisk ansvar og beslutning. 3 2.1. Leverandørvalg,

Læs mere

Nøgletalsrapport for hjemmeplejen Faxe Kommune April 2013

Nøgletalsrapport for hjemmeplejen Faxe Kommune April 2013 Nøgletalsrapport for hjemmeplejen Faxe Kommune April 2013 Centerstaben for Sundhed & Pleje Forudsætninger Hjemmeplejen udgør en stor del af Social- og Sundhedsområdets budget samtidig med, at det er meget

Læs mere

Udbudsbetingelser Stevns Kommune

Udbudsbetingelser Stevns Kommune Udbudsbetingelser Stevns Kommune Indhold 1. Indledning... 1 2. Udbudsmaterialet... 4 3. Tidsplan for udbudsprocessen... 5 3.1. Anmodninger om yderligere oplysninger... 5 3.2. Frist for modtagelse af tilbud...

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Rubrik. Tilsynspolitik Hjemmepleje Social og Senior. Godkendt af Byrådet den

Rubrik. Tilsynspolitik Hjemmepleje Social og Senior. Godkendt af Byrådet den Rubrik Tilsynspolitik Hjemmepleje Social og Senior Godkendt af Byrådet den 1.6.2016. Baggrund Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens 151 c udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for alle sine

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 6 på pressemøde den 17. februar 2014 Dagsorden Hvad er offentlig-privat

Læs mere