REBILD KOMMUNE. REFERAT Kultur og Fritidsudvalget. Mødedato: Onsdag den Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 2, Terndrup Rådhus.

Transkript

1 REFERAT Mødedato:. Mødetidspunkt: 17:00. Sted: Mødelokale 2, Terndrup Rådhus. Møde slut: 19:25 Fraværende: Ingen

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Godkendelse af dagsorden 2 2. Orientering om forvaltningens møder med hallerne Kontrol af lysanlæg 7 4. Drøftelse af fremtidige rammer for kulturelle fyrtårne 9 5. Udpegning af medlemmer til Rebild Kommunes Kulturråd Orientering fra bestyrelser og repræsentantskaber den 11. januar Orientering til Kultur- og Fritidsudvalget den 11. januar Underskriftsside 15 1

3 1. Godkendelse af dagsorden J.nr.: A00. Sagsnr.: 12/55 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Godkendelse af dagsordenen. Beslutning i den : Godkendt. 2

4 2. Orientering om forvaltningens møder med hallerne 2011 J.nr.: G00. Sagsnr.: 10/6387 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: På baggrund af udvalgets drøftelse af hallernes regnskaber for 2010 har forvaltningen i oktober og november 2011 afholdt dialogmøder med samtlige haller i Rebild Kommune. Dialogmøderne var en mulighed for hallerne til at stille spørgsmål til det nye tilskudsregnskab, som fremover vedlægges årsregnskabet og indsendes til forvaltningen. Det nye tilskudsregnskab skal sikre sammenlignelighed mellem hallernes driftsregnskaber. Dialogmøderne skulle give et samlet billede af status for hallernes økonomi og endvidere sætte et lokalt fokus på den fremtidige drift. Hallerne har således på møderne fremlagt deres handlingsplaner men henblik på at sikre en fremtidig drift. I det vedlagte bilag har forvaltningen søgt for hver hal at uddrage væsentlige elementer fra de enkelte dialogmøder. Temaerne på oversigten afspejler den dagsorden, som var sat for møderne. Der er udarbejdet referat fra møderne. Disse foreligger elektronisk på sagen og er endvidere fremsendt til den enkelte hal med henblik på eventuel kommentering. Tilskudsregnskab Samtlige haller er indforstået med fremover at vedlægge det udarbejdede tilskudsregnskab i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet. Økonomi Udgifter Det er meget forskellige udfordringer, de enkelte haller står overfor, hvilket direkte kan aflæses i hallernes driftsregnskaber. Bl.a. påvirker udlejningssituationen og varmepriser hallernes økonomi. En fælles udfordring er udgifter til vedligehold, hvor de ældste haller har en tungere opgave at løfte end de nyere haller. Forvaltningen har på dialogmøderne rådet hallerne til årligt at afsætte minimum kr. på budgettet til vedligehold, og svømmehallerne minimum kr. Indtægter Der skal i højere grad være fokus på enten at hente penge direkte hos brugerne, eksempelvis ved at hæve haltimeprisen, eller ved effektiviseret eller øget udlejning. Haltimeprisen skal fastsættes på et realistisk niveau, således at driftsomkostningerne kan dækkes. Desuden er der peget på at tænke i energibesparende tiltag. Haltimeprisen varierer mellem 270 kr. og 350 kr. i haller og kr. (sidstnævnte sættes op til 950 kr. i 2012) i svømmehallerne. Udlejning Det er et meget varieret billede, der viser sig mht. udlejning, hvor nogle haller gør rigtig meget for at få kunder, og andre gør knap så meget. Endvidere har de enkelte haller forskelligt befolkningsgrundlag. Der kan dog ikke ses e entydig sammenhæng mellem befolkningsgrundlag og hallens udlejningssituation. Historik, tradition og konkurrence fra øvrige 3

5 tilbud har indflydelse herpå. Til at nå nye brugergrupper er det derfor nødvendigt, at bestyrelserne er i stand til at tænke i utraditionelle og nye veje. Svømmecenter Terndrup lejer eksempelvis de mindre populære timer fredag aften ud til wellness-arrangementer med massage og efterfølgende servering af Thai-mad. I Terndrup Hallen vil man spørge foreningerne om deres indstilling til eventuelt at forlænge sæsonen med en måned. De ændrede lokaletilskudsregler, som giver tilskud til alle nye/øgede aktiviteter, giver bedre muligheder for fuld udnyttelse af halkapaciteten, da foreningerne nu har et større incitament til at udvide deres aktiviteter. Dette støtter op omkring den fælles afhængighed mellem klub og hal i de enkelte lokalområder. Udfordringer og handlingsplaner Vedligeholdelsesopgaven tegner sig som den største udfordring for samtlige haller. Forvaltningen informerede hallerne om, at vedligeholdelsespuljen stiger fra 0,5-1,5 mio. kr. i 2013, og at vedligeholdelsesplanen i den forbindelse skal revurderes. Arbejdet med revurderingen vil foregå i løbet af Endvidere vil det være nødvendigt at drøfte omfanget af den lokale medfinansiering i forhold til større vedligeholdelsesarbejder. Der er fra hallernes side givet udtryk for, at det allerede nu er vanskeligt at finde den fastsatte medfinansiering på 50 %. Blenstrup Hallen og Bælum Hallen har store varmeudgifter. I Blenstrup arbejder Blenstrup Varmeværk med forskellige løsningsmodeller på, hvordan prisen på varme kan nedbringes. Blenstrup Hallen har haft et stigende el-forbrug. Der er nu taget kontakt til Energi Nord for udarbejdelse af en rapport, og bestyrelsen arbejder på indførelse af Forenings El, hvor 60 medlemmer allerede har tegnet abonnement. Lignende tiltag er gennemført i Øster Hornum Hallen, og vil sandsynligvis kunne udvides til at omfatte andre haller og/eller foreninger. Cafeteria Der er forskellige modeller på, hvordan cafeteriadriften er tilrettelagt i de enkelte haller. Følgende modeller anvendes: 4 Forpagtet Halinspektøren har cafeteriet stillet til sin rådighed og driver det Cafeteriet ejes og drives af hallen Cafeteriet drives af idrætsforeningen med frivillig arbejdskraft For at øge idrætscentrets omsætning har Skørping Idrætscenter satset på cafeteriadriften, hvor mange slags selskaber tages ind i huset. Idrætscentret ejer og driver cafeteriet og har mulighed for at ansætte mere personale, som behersker flere funktioner i huset, således er ingen opgaver er hæftet op på enkeltpersoner. Dette skaber større fleksibilitet i forbindelse med opgaveløsning og sygdom, og det giver gode personaleforhold, hvor hver ansat kun har én aftenvagt om ugen. Dette har givet en lettere personalerekruttering. I Sortebakkehallen er cafeteriet drevet af halinspektøren. Der afholdes flere weekendstævner med mange overnattende gæster. Cafeteriet bliver flittigt brugt og er altid åbent, dog er den kommende udfordring at få installeret en elevator, samt at få udvidet, således at der er plads til bespisning af de mange overnattende gæster i forbindelse med stævner. En generel opfattelse i hallerne er, at cafeteriet har en afgørende effekt for det sociale sammenhold og fællesskab, der er i forbindelse med en idrætshal. Også her kan peges på vigtigheden af at have fokus på det gensidige afhængighedsforhold mellem hal og klubaktivitet.

6 Succeskriterier Fælles for haller med gode driftsresultater er: Et velfungerende samarbejde mellem halbestyrelse og foreninger, som er hinandens forudsætninger Et godt cafeteria - rum til sociale fællesskaber og en leder af cafeteriaet, der ser mulighed for en indtjening En bestyrelse, der udviser stor interesse, engagement og synlighed i dagligdagen At bestyrelsen har en fornuftig opfattelse af sin egen rolle og tager ansvar for hallens drift At bestyrelsen yder en stor indsats for at hverve nye kunder Sortebakkehallen tilskriver det positive driftsresultat, at bestyrelsen er synlig og engageret samtidig med at cafeteriet er med til at danne rammerne om et klubfællesskab. Der er et godt samarbejde mellem hal og foreninger. Hallernes bemærkninger til KFU Flere haller påpegede misforholdet i, at forvaltningen opfordrer til, at hallernes indtjening i højere grad sikres ved at hæve haltimeprisen, når Rebild Kommune på den anden side betaler langt mindre i haltimeleje end foreningerne. Det er foreslået, at man tager et fornyet blik på prisen for råderetten, og vurderer om tilskuddet fortsat skal udregnes i forhold til grundtilskud/elevantal, eller om man i stedet skal se på andre faktorer, eksempelvis antal kvadratmeter, et øget fast grundtilskud eller andet. Udvalget afholder dialogmøde med svømmehallerne den 11. januar 2012 samt med hallerne den 26. september Udvalget forventer, at dialogmøderne afholdes hver andet år. Dette er meddelt hallerne. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Der er ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling: Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning i den : Orienteringen taget til efterretning. Betalingen for den kommunale råderet drøftes i forbindelse med budgetlægningen. Hallernes betydning for lokalsamfundet anno 2012 drøftes på dialogmødet med hallerne i september

7 Søren Søe-Larsen opfordrer til, at der med henblik på øget indtjening til stadighed udtænkes nye tilbud i hallerne til nuværende samt nye potentielle brugere, som dækker behovet anno Bilag: Åben Oversigt - KFU

8 3. Kontrol af lysanlæg J.nr.: G00. Sagsnr.: 10/6537 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: I 2009 blev der udarbejdet en tilstandsrapport over de kommunalt ejede lysanlæg. Den 10. juni 2009 besluttede, at brugerne af kommunale lysanlæg fremover forpligtes til at varetage eftersyn ved elinstallatør hvert 2. år, og resultatet heraf registreres ved Kultur og Fritid. Udgifter til kontrol og udskiftning af defekte lyskilder afholdes af Center Kultur og Fritid. På baggrund af sikkerhedsvurderingen i 2009 er der i 2011 indhentet tilbud på renovering af lysanlægget i Haverslev og dette arbejde er igangsat inden for den økonomiske anlægsramme til fritidsfaciliteter i Arbejdet forventes afsluttet primo Dette års kontroller af lysanlæg er i stor udstrækning varetaget af brugerne. I Nørager og Ravnkilde har forvaltningen varetaget kontrollen, da de pågældende foreninger ikke lod høre fra sig. Kontrollerne, som i år er udført af de lokale el-installatører, varierer betragteligt i pris og omfang. Dette skyldes delvist, at der flere steder er udført større eller mindre vedligeholdelsesreparationer af lysanlæggene i forbindelse med sikkerhedskontrollen. Kommunikationen fra forvaltningen til foreningerne på dette punkt skal tydeliggøres yderligere, såfremt den hidtidige ordning fastholdes. Hensigten med sikkerhedskontrollen hvert andet år er at få et samlet overblik over tilstanden af alle lysanlæg i kommunen. Dette overblik, som derefter kan danne grundlag for en prioriteringsliste over hvilke lysanlæg, der først kræver renovering/reparationer. Det har i år ikke været muligt at udarbejde nogen prioriteringsliste, eftersom der i flere tilfælde er igangsat diverse reparationer uden forvaltningens forhåndsgodkendelse. Der blev til kontrolarbejdet udarbejdet et tilsynsskema, som skulle anvendes af alle brugere/installatører og efterfølgende indsendes til forvaltningen. Erfaringerne fra 2011 har vist, at det er begrænset, hvor mange bemærkninger, der er plads til på kontrolskemaerne. Det er vanskeligt, alene på baggrund af de indsendte skemaer, at se, hvilke reparationer, der er behov for at igangsætte i nær fremtid endsige anvende materialet til en prioritering af vedligeholdelsesopgaverne. Til sikring af en ensartet procedure for sikkerhedskontrollerne fremover anbefales det, at det påhviler forvaltningen at varetage kontrollerne ved en uvildig rådgiver, som foretager samtlige kontroller og efterfølgende leverer et samlet billede af tilstanden af de kommunale lysanlæg. Ved denne fremgangsmåde søges sikret: - En ensartet pris for sikkerhedskontroller - At ingen reparationer - udover udskiftning af defekte lyskilder - udføres i forbindelse med sikkerhedsgennemgangen såfremt der ønskes kommunal finansiering heraf - En professionel samlet vurdering og prioritering af kommende vedligeholdelsesarbejde - Løbende vedligehold iværksættes af forvaltningen ved lokal elinstallatør. 7

9 Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Forvaltningen vurderingen er, at der årligt skal bruges: kr. til en uvildig rådgiver i kr. årligt til løbende vedligehold Disse udgifter kan i 2012 afholdes inden for udvalgets ramme til stadion og idrætsanlæg. Endvidere vurderes det, at der i de kommende år skal anvendes ca kr. årligt til udskiftning og renovering af de eksisterende anlæg. Denne udgift er hidtil afholdt inden for udvalgets anlægsramme til fritidsfaciliteter. Denne ramme til fritidsfaciliteter har i 2010 og 2011 været på henholdsvis og kr. og er ud over lysanlæg blevet anvendt til forberedende arbejdet i forbindelse med forskellige projekter inden for området eksempelvis planerne omkring Terndrup Idrætscenter. I forbindelse med budgetlægningen for , er denne ramme samlet set på 13 mio. kr., som er reserveret til projektet omkring Terndrup Idrætscenter. Der er således ikke i budget afsat særlige midler til idrætsanlæg i øvrigt, idet midlerne prioriteres til Terndrup Idrætscenter. Indstilling: Forvaltningen indstiller: - At forvaltningen fremover iværksætter sikkerhedskontrol af lysanlæg som beskrevet - næste gang i At der indhentes tilbud på rådgiveropgaven vedrørende varetagelse af eftersyn på alle lysanlæg - At forvaltningen igangsætter alle former for reparationer af lysanlæg på baggrund af den foreliggende prioriteringsplan indenfor de økonomiske muligheder, der findes i den afsatte anlægsramme til fritidsfaciliteter - At der i forbindelse med budgetlægningen for 2013 og overslagsårene i lighed med tidligere praksis drøftes afsættelse af en anlægsramme på kr. til idrætsanlæg i øvrigt, herunder vedligehold/udskiftning af de kommunale lysanlæg på idrætsbanerne. Beslutning i den : Forvaltningens indstilling godkendt. Det afsatte beløb til Terndruphallerne tydeliggøres i investeringsoversigten. Bilag: Åben Resultater fra sikkerhedsgennemgang KFU

10 4. Drøftelse af fremtidige rammer for kulturelle fyrtårne J.nr.: Ø40. Sagsnr.: 11/15127 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: I forbindelse med udvalgets beslutning om disponering af fyrtårnspuljen for 2012 besluttede udvalget, at drøfte de fremtidige rammer for kulturelle fyrtårne set i lyset af Kulturrådets høringssvar. Kulturrådets høringssvar Kulturrådet anbefalede i sit høringssvar, at - der arbejdes for at fastholde og udvikle de nuværende fyrtårnsarrangementer, samtidig med at der fastholdes et fokus på, at der herved også banes vej for at tiltrække nye arrangementer. - der arbejdes for at skabe et bredere ejerskab - organisatorisk og økonomisk - for fyrtårnsarrangementerne evt. gennem etablering af en branding/eventorganisation f.eks. gennem en fortsat drøftelse i Kultur- og Fritidsudvalget og i Byrådet - Kultur- og fritidsudvalgets prioritering af midler til fyrtårnsarrangementer fastholdes, men at der bør arbejdes for at skabe en løsning mht. en gennemførelse af Danske Sommerballet og Bardatræf, såfremt der kommer tilbud om samarbejde fra de respektive centrale arrangører. - at der fortsat er opmærksomhed på behovet for at udvikle nye arrangementer f.eks. gennem Rebild Kulturuger. Kulturrådets høringssvar er i sin helhed vedlagt som bilag. Igangværende initiativer Der pågår for øjeblikket et samarbejde mellem turismeerhvervet og Rebild Kommune i form af projekterne Nomini og Stærke Oplevelseskoncepter. Disse projekter indgår desuden i processen med udarbejdelse af en samlet erhvervs- og turistpolitik i Rebild Kommune. I arbejdet med disse projekter, bliver der fra flere sider peget på behovet for at etablere et bredere ejerskab såvel hos erhverv og turisme som i den kommunale administration til at skabe en samlet synlighed og markedsføring af Rebild-området som et brand. Der arbejdes derfor med forslag om etablering af en samlet event- og brandingorganisation med flg. 2 hovedformål: 1. At skabe meromsætning og øget indtjening i turisterhverv og følgeerhverv gennem et forpligtende samarbejde mellem relevante aktører, der kan medvirke til at professionalisere turismesamarbejdet i området. 2. At skabe events og synliggøre området som ét samlet brand for at fremme: Turisme Natur- og kulturliv Bosætning Erhvervsliv Hvad kan kulturen bidrage med Som yderligere inspiration til udvalgets drøftelse kan nævnes, at Center for Kulturpolitiske 9

11 Studier arbejder med en model for, hvilke samfundsmæssige effekter kulturen bidrager med. Effekterne opdeles her i 4 kategorier: Oplysning, Social forandring, Bosætning og økonomisk vækst og Underholdning. Dette giver sig udtryk på følgende måde: 1. Kulturen bidrager med indsigt og viden som grundlag for dannelse og refleksion (Oplysning). 2. Kulturen udvikler det enkelte menneske, giver identitet og opfordrer til deltagelse og fællesskaber (Social forandring). 3. Kulturen giver image, tiltrækker borgere og turister og skaber job og vækst (Bosætning og økonomisk vækst). 4. Kulturen bidrager til sundhed og fysisk/psykisk velvære med udgangspunkt i leg, sjov og afslapning (Underholdning). Skematisk oversigt med modellen er vedlagt som bilag. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Ud over den afsatte økonomiske ramme til kulturelle fyrtårne inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme er det prioriteret kommunale midler under Økonomiudvalgets ramme til medfinansiering af Opera i Rebild samt Rebildfesten. Endvidere bidrager Driftsenheden i mindre udstrækning med løsning af praktiske opgaver i forbindelse med Rebildfesten. I forbindelse med opbygningen af den nuværende erfaring og kapacitet i forhold til afholdelse af det nuværende omfang af større arrangementer er det lykkedes ud over sponsorstøtte at modtaget støtte fra flere eksterne kilder eksempelvis Region Nordjylland, Aalborgsamarbejdet og Visit Nordjylland. Denne støtte er givet, da der har været tale om nye tiltag. Det vurderes ikke muligt at opnå støtte til etablerede arrangementer. Indstilling: Forvaltningen indstiller, at udvalget drøfter de fremtidige rammer for kulturelle fyrtårne i Rebild Kommune. Beslutning i den : Sagen blev drøftet. Området vil indgå i de kommende prioriteringsdrøftelser. Bilag: Åben Fyrtårnsarrangementer - høring - KFU Åben Om kulturens samfundsmæssige effekter - KFU

12 5. Udpegning af medlemmer til Rebild Kommunes Kulturråd J.nr.: A08. Sagsnr.: 12/127 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: I overensstemmelse med kommissoriet for Kulturrådet skal der udpeges medlemmer til rådet hvert år i januar måned. Kommissorium Kulturrådets opgave er at medvirke til at realisere målsætningerne i Rebild Kommunes kulturpolitik i tæt samarbejde med kulturaktører, forvaltning og politikere. Kulturrådet fungerer som sparringspartner og bindeled mellem aktørerne i kulturlivet, forvaltning og politikere og som et forum for nytænkning, erfarings- og ideudveksling og udvikling af kulturen i Rebild Kommune. Kulturrådet varetager og udarbejder indstillinger til Kultur- og Fritidsudvalget vedr. - udarbejdelse og revision af handlingsplaner indenfor kulturpolitikkens områder - udvikling af nye aktiviteter og initiativer på kulturområdet - udarbejdelse af retningslinjer for fordeling af midler til kulturelle opgaver i henhold til gældende tilskudsregler Udpegning Kulturrådet udpeges af Kultur- og fritidsudvalget efter indstilling fra forvaltningen. Alle aktører, foreninger og enkeltpersoner kan indsende forslag til kandidater. Sammensætning Kulturrådet består af 5 medlemmer. Rådets medlemmer udpeges for en 2-årig periode, således at 3 medlemmer afgår i lige år og 2 afgår i ulige år. Ny udpegning sker det efterfølgende år i januar måned. Genudpegning kan finde sted dog kun for 2 perioder. Kulturrådet bestod i 2011 af: Runa Lauritzen, Rebild Til Charlotte Meng Kristensen, Skørping Til Gitte Rubæk, Nørager Til Karsten Sørensen, Støvring Til Jørgen Mortensen, Smidie Til Der skal således udpeges 2 nye medlemmer. Ved udpegningen kan flg. aspekter indgå: - forskellige kunstneriske udtryk - store og små arrangører - oplevelses-arrangører 11

13 - aktivitets-arrangører - amatører og professionelle kunstnere - land - by - geografi Der er indkommet 4 forslag til nye medlemmer af kulturrådet. Fremgår af vedlagte bilag. Økonomiske og bevillingsmæssige konsekvenser: Der er ingen økonomiske eller bevillingsmæssige konsekvenser. Indstilling: Forvaltningen indstiller, at flg. kandidater udpeges til kulturrådet for perioden januar 2012 til december 2013: Thorkild Bækkelund, Støvring Dorrit Wium Andersen, Skørping Beslutning i den : Et mindretal (Lene Aalestrup, Søren Konnerup) ønskede forvaltningens indstilling godkendt. Et flertal i udvalget (Bertil Mortensen, Henrik Christensen, Søren Søe-Larsen) besluttede at udpege følgende: Dorrit Wium Andersen Anette Bruun Hansen Disse to personer er således udpeget til Kulturrådet for perioden Søren Konnerup anfører, at det er ærgerligt, at der går partipolitiske hensyn i udpegning af medlemmer til et Kulturråd. Bilag: Åben Oversigt over kandidater til Reibild Kommunes Kulturråd KFU

14 6. Orientering fra bestyrelser og repræsentantskaber den 11. januar 2012 J.nr.: A50. Sagsnr.: 12/33 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Orientering fra bestyrelser og repræsentantskaber den 11. januar 2012: Indstilling: Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i den : Der blev orienteret fra: Kulturaftale Nordjylland 13

15 7. Orientering til Kultur- og Fritidsudvalget den 11. januar 2012 J.nr.: A50. Sagsnr.: 12/32 Sagen afgøres i: Sagsfremstilling: Orientering til Kultur- og Fritidsudvalget den 11. januar 2012: 1. Rammerne for Barda-træf Bilag vedlagt. Indstilling: Forvaltningen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i den : Orientering taget til efterretning. Rebild Kommune kan ikke indgå i det videre samarbejde med Barda på de opstillede betingelser. Udvalget finder, at Rebild Bakker er en unik location for arrangementet. Der blev endvidere orienteret om: - Ungdomsskolen: Status vedr fritidsklubber og ungdomsklubber. - Årsmøde for biblioteksforeningen tilmelding til Center Kultur og Fritid - Artist-in-recidence i august 2012 (arrangeret af Midaldrende nordjyske kvindelige kunstneres internationale netværk for skæv kunst ) - Henvendelse vedrørende etablering af klub i Kirketerp på foreningsbasis. Bilag: Åben Bardatræf KFU

16 Underskriftsside Lene Aalestrup - Formand Bertil Mortensen - Medlem Søren Konnerup - Medlem Søren Søe Larsen - Medlem Henrik Christensen - Medlem 15