Er dialog vejen frem i Vollsmose?* Helle Lykke Nielsen
|
|
- Stig Svendsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyhedsanalyse januar 2018 Er dialog vejen frem i Vollsmose?* Helle Lykke Nielsen Nyhed Fyns politi har udgivet en evaluering af det omdiskuterede dialogprojekt i Vollsmose, som den muslimske debattør og socialrådgiver Asmaa Abdol- Hamid siden 2013 har stået i spidsen for. Evalueringen udråber projektet til at være en stor succes, men helt nye tal fra SSP i Odense viser, at kriminaliteten i bydelen er steget betydeligt blandt de helt unge, samtidig med at den oplevede tryghed blandt bydelens borgere er faldet betragteligt. Resumé Fyns Politis dialogprojekt i Vollsmose, der er afviklet i perioden , har til formål at skabe et bedre forhold mellem politiet og områdets beboere, så det bliver lettere for politiet at agere i bydelen og dermed skabe øget tryghed for beboerne. Af politiets evaluering fremgår det, at projektet har været en stor succes, fordi det bl.a. er lykkedes at nedbryde fordomme om Fyns Politi og etablere dialogplatforme, der letter politiets arbejde i området. Artiklen kritiserer rapporten for ikke at dokumentere de gode resultater og for at være partisk, bl.a. med henvisning til det tætte samarbejde der synes at være mellem Fyns Politi og en bestemt muslimsk forening i Odense. Det konkluderes, at dialogprojektet muligvis er en succes, sådan som Fyns Politi hævder, men at det kun lader sig vurdere ud fra en dokumenteret fremstilling af, hvad projektet går ud på, og en faglig evaluering der både kvantitativt og kvalitativt går ind i de problemstillinger, projektet er sat i verden for at løse. Søge begreber Vollsmose, Fyns Politi, Asmaa Abdolhamid, dialogprojekt Om forfatteren Helle Lykke Nielsen er lektor ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet. Hun arbejder bl.a. med udsatte boligområder, muslimer i Danmark og brug af arabisk i byens rum. *Dele af denne artikel har været bragt som kronik i Berlingske 2. januar 2018 under titlen Rapport om Vollsmose er dilettantisk, partisk og uden valid dokumentation
2 Helle Lykke Nielsen: Er dialog vejen frem i Vollsmose? 2 Analyse: Er dialog vejen frem i Vollsmose? Fyns politi udgav i foråret en evaluering af det omdiskuterede dialogprojekt i Vollsmose, som den muslimske samfundsdebattør og socialrådgiver Asmaa Abdol- Hamid siden 2013 har stået i spidsen for, og den udråber projektet til at være en stor succes. Samtidig viser helt nye tal fra SSP i Odense, at kriminaliteten i bydelen er steget betydeligt blandt de helt unge, 1 mens den oplevede tryghed blandt bydelens borgere ifølge politiets eget tryghedsindeks er faldet fra 62 i 2013 til 51,7 i Nu er dialogprojektet ikke sat i verden for at løse Vollsmoses kriminalitetsproblemer det har projektfolkene i dialogprojektet understreget igen og igen. Projektets mål er derimod at skabe et bedre forhold mellem Fyns politi og områdets beboere ved at fremme medinddragelse og dermed skabe rum for inklusion af bindestregsdanskere gennem relationsopbygning og styrkelse af den sociale kapital. 3 Projektet er etableret med inspiration fra et amerikansk projekt ud fra devisen om, at når forholdet mellem politi og beboere i udsatte boligområder forbedres, får politiet adgang til lokale netværk og modtager fx flere tips fra beboerne, som kan hjælpe dem med at inddæmme kriminelle og uromagere. Det gør det lettere for politiet at agere i området og kan derved i sidste ende være med til at skabe øget tryghed for beboerne. Noget tyder på, at Fyns politis fokus på dialog med Vollsmoses beboere er en udløber af skadestuesagen i 2012, hvor en gruppe på unge efter et skyderi i forbindelse med Eidfesten i Vollsmose hærgede OUH i et forsøg på at finde en af de sårede. I slutningen af 2012 udgav Fyns politi et lille hæfte med titlen Bedre dialog med etniske minoriteter. Håndbog til mødet med flerkulturelle unge baseret på et kursusforløb, som nogle af kredsens politifolk havde deltaget i, og som bl.a. rettede sig mod problematikker i Vollsmose. 4 I 2013 blev Asmaa Abdol-Hamid under en del medieomtale så ansat som konsulent i politikredsen med ansvar for at forbedre dialogen med etniske minoriteter i Vollsmose. Og det er en evaluering af denne dialog-indsats, der nu er udkommet under titlen Dialog skaber forandring. Evalueringsrapport, Dialogprojekt Givet den megen omtale, Asmaas ansættelsen ved Fyns Politi medførte ikke bare i 2013 i forbindelse med den første ansættelse, men også da hendes kontrakt blev 1 Årsrapport fra SSP Odense 2016 (2017), s Politiets tryghedsindeks (2016) indeholder i modsætning til tidligere indeks ikke tal for oplevet tryghed, og tryghedsindekset, der plejer at foreligge i november-december, er i skrivende stund ikke offentliggjort for Fyns Politi (2017) Dialog skaber forandring. Evalueringsrapport, Dialogprojekt , s. 1 4 Fyns Politi (2012) Bedre dialog med etniske minoriteter. Håndbog til mødet med flerkulturelle unge, s. 6.
3 Helle Lykke Nielsen: Er dialog vejen frem i Vollsmose? 3 forlænget i 2014 og senest i 2017, hvor der igen blev rejst kritik af, at hun som offentlig myndighedsperson ikke ville give hånd til mænd forekommer en offentlig tilgængelig evaluering af dialogprojektet at være en rigtig god ide. Det giver nemlig mulighed for at rette fokus mod projektets indhold og resultater frem for det, der på mange måder forekommer som overfladisk personfnidder. Det interessante er med andre ord, om Fyns Politis dialogprojekt som det første af sin art i Danmark har vist nye veje til løsning af de mange komplekse problemstillinger, Vollsmoses beboere kæmper med. Og det burde en evaluering af projektet kunne give svar på. Mærkelig læsning Lad det dog være sagt med det samme: Evalueringsrapporten er på flere måder mærkelig læsning. Ikke blot har den store mangler, både når det gælder opbygning, datagrundlag og validitet, og lever derved ikke op til almindelige regler for god projektevaluering. Det eksplicitte udgangspunkt for evalueringen er tillige formuleret på en måde, der vækker undren, for rapporten ønsker med egne ord ikke at afdække virkeligheden, men den lokalt oplevede virkelighed. 5 En sådan skelnen åbner op for evalueringer baseret på spekulationer og intuition, alternativt for diskussioner af store videnskabsfilosofiske spørgsmål à la hvad er virkelighed?, hvad er lokal virkelighed? og hvad forskellen på de to er, og ophæver derved principielt muligheden for at gøre projektet til genstand for nogen form for vurdering. For hvordan måler man lokalt oplevet virkelighed? Rapporten består grundlæggende af fire dele: et indledende afsnit med Teori, metode og definitioner (4 sider), uddrag af interviews med i alt ni personer, heraf fire nuværende eller tidligere ansatte i Fyns politi som har været involveret i projektet ( Empiri del 1, ca. 12 sider), en række avisartikler: otte fra Vollsmoseavisen og 13 fra Fyns Stiftstidende ( Empiri del 2, ca. 39 sider) samt fire siders afsluttende konklusion og anbefalinger. Hvis man forventer en indføring i projektets grundtanker og formål, må man som læser væbne sig med tålmodighed. Efter en halv sides indledning, der definerer bindestregsdanskere en eufemisme for det, der i daglig tale kaldes indvandrere, nydanskere eller danskere med anden etnisk baggrund - samt beskriver projektet i abstrakte termer som medinddragelse, relationsopbygning og social kapital, kan man i rapportens første del læse nogle abstrakte og ofte usammenhængende overvejelser over rapportens videnskabsteoretiske afsæt, og det er først, når man når til konklusionen, at 5 Fyns Politi 2017 s. 1.
4 Helle Lykke Nielsen: Er dialog vejen frem i Vollsmose? 4 der gives nogle mere uddybende formuleringer om dialogprojektets mål. Her fremgår det, at projektet skal bidrage til at skabe et bedre kendskab hos bindestregsdanskere til Fyns Politi, nedbryde eventuelle fordomme og barrierer til politiet ( ), øge kendskab til pligter, rettigheder og lovgivning ( ), og øge trygheden og tilliden til politiet generelt. For Fyns Politi derimod er målet at opnå bredere viden om bindestregsdanskernes baggrund, omgangsformer og kommunikation, opnå et bredere netværk ( ) og opnå direkte og vedholdende kontakt til målgruppen alt sammen for at skabe gennemsigtighed og viden med det formål dels at forebygge konflikter og dels skabe et bedre arbejdsmiljø for politiet ved håndtering af diverse politiopgaver i Vollsmose. 6 Hvorfor disse meget fornuftige intentioner for dialogprojektet skal gemmes til slut, er lidt af en gåde med mindre, at det altså skyldes ønsket om at gemme dem af vejen for i stedet at evaluere dialogprojektet på andre præmisser. Manglende dokumentation Virker det? plejer at være det centrale spørgsmål for enhver projektevaluering. Og selvom dette spørgsmål ikke stilles i evalueringen af dialogprojektet, er svaret i rapportens konklusionen et rungende ja: Politiet har haft succes med ( ) at nedbryde fordomme og barrierer til Fyns Politi, ( ) det er lykkedes at etablere dialogplatforme og kommunikation ( ) der letter politiets arbejde i området. Lokalsamfundet opleves at være blevet styrket gennem etablering af relationer om viden om hinanden og der gives udtryk for stor tilfredshed med politiet og deres håndtering af udfordringer i området med den konsekvens at hvor politiets patruljer tidligere blev mødt med stenkast i Vollsmose, bliver der nu gjort plads, så politiet kan komme til og kan løse deres opgaver. 7 Problemet er imidlertid, at alle disse fine resultater ikke dokumenteres i evalueringen. Ikke blot mangler der generelle data, som kan beskrive dialogprojektets substans, men de data som udgør rapportens empiri, kan bedst beskrives som en selektiv udvælgelse af oplysninger, der primært bygger på postulater. Det betyder selvfølgelig ikke, at dialogprojektet nødvendigvis er dårligt. Men evalueringen lider af så mange skavanker, at man ikke med rimelighed kan bruge den til det, den tydeligvis er beregnet på, nemlig en anbefaling af, at der forsat afsættes nødvendige ressourcer til at videreudvikle (dialog)indsatsen. 8 6 Fyns Politi 2017 s Fyns Politi 2017 s Fyns Politi 2017 s. 63.
5 Helle Lykke Nielsen: Er dialog vejen frem i Vollsmose? 5 For det første mangler rapporten nogle kvantitative data for, hvad der er foregået i projektet: Hvor mange arrangementer og møder er der fx afholdt med beboere på de fire år, projektet har varet? Hvilke netværk har man samarbejdet med, og hvilke har man bidraget til at opbygge? Hvor mange nøglepersoner har man kontakt til, og hvor mange arbejdstimer eller årsværk har der været brugt i projektet? Kan man konstatere en forøgelse i antallet af anmeldelser og uformelle tips til politiet? etc. altså kvantificerbare data, der kan danne grundlag for en videre analyse. Der er ingen, der forventer en opgørelse af antallet af telefonsamtaler, kaffemøder eller andre individuelle tiltag, der selvsagt også må være en del af det løbende dialogarbejde, men uden nogen form for opgørelse af aktivitetsniveau bliver det umuligt at vurdere, om projektet har givet value for money. For det andet er anvendelsen af avisartikler fra hhv. Vollsmoseavisen og Fyns Stiftstidende som belæg for dialogprojektets succes i bedste fald en partshøring, i værste fald ubrugelig. I de 13 artikler fra Fyns Stiftstidende, som rapporten har udvalgt som dokumentation for projektets succes (ud af de 21, Fyns Stiftstidende har trykt om projektet i perioden), gengiver stort set alle de involverede politiansattes positive syn på projektet, mens negativ omtale af projektet, primært i form af læserbreve til avisen, er sorteret fra. At en evalueringsrapport, der er skrevet af en intern evaluator ved Fyns Politi, ønsker at give et positivt billede af et projekt, man selv har sat i gang, er næppe overraskende, men lokal nyhedsformidling baseret på politiets rosende omtale af egne bedrifter kan nu engang ikke erstatte professionel projektevaluering. Og for det tredje synes den del af rapportens empiri, der udgøres af interviews, at være baseret på nøje udvalgte personer. Ikke blot er fire af de ni respondenter, som deltager i interviewundersøgelsen, fra politiets egne rækker og dermed i høj grad de samme, som har udtalt sig til Vollsmoseavisen og Fyns Stiftstidende, men fire af de resterende fem er alle nogen, der på den ene eller anden måde synes at have forbindelse til foreningen Dansk Arabisk Kultur og Videnskabsforening. To af de fem respondenter står eksplicit anført i rapporten som henholdsvis bestyrelsesmedlem og medlem af foreningen, en person står anført som leder af al-salahiyah skolen en muslimsk privatskole i det nordøstlige Odense, der netop er oprettet af en forældrekreds fra samme forening 9 hvor føromtalte medlem har arbejdet on and off siden En fjerde respondent, der er tidligere formand for Dansk Palæstinensisk Kulturcenter (DAPAK), har ifølge denne forenings hjemmeside ansvaret for koordinering og træning af foreningens musik og danse-aktiviteter, 10 hvilket ligger fint i tråd med idegrundlaget for Dansk Arabisk Kultur og Videnskabsforening, der i modsætning til 9 Lene Kühle (2006) Moskeer i Danmark islam og muslimske bedesteder. Aarhus, Univers, s. 97; Fyns Stiftstidende 21. december 2001.
6 Helle Lykke Nielsen: Er dialog vejen frem i Vollsmose? 6 stort set alle andre muslimske foreninger er kendt for at lægge meget vægt på sang, musik og dans. 11 Og så er det i øvrigt samme forening, der repræsenterer muslimerne i Fyns Politis Partnerskab mod hatecrime et projekt, Fyns Politi har været initiativtager til og tovholder på siden 2014, og som ud over Dansk Arabisk Kultur og Videnskabsforeningen tæller Det Jødiske Samfund i Danmark, Tyrkisk Islamisk Kulturforening og Foreningen Lambda for Homo- og Biseksuelle samt Transpersoner på Fyn. 12 Det kan måske lyde uskyldigt, at i hvert fald fire af de fem respondenter, der indgår i evalueringsrapporten ud over de fire involverede politiansatte, synes at være tilknyttet samme forening, men ser man nøjere på de lokale og globale strukturer, foreningen indgår i, tegner der sig alligevel et interessant billede. Foreningen, der i Odense holder til i Kocksgade, hvor de driver det, nogle kalder den lille moske (i modsætning til Islamisk Trossamfunds store moske på Ørbækvej i Odense), er en del af Ahbashbevægelsen. 13 Det er en sufi-inspireret sekt, der blev grundlagt i Etiopien i midten af 1980 erne af Abdullah al-harari al-habashi (heraf navnet Ahbash, der betyder tilhængere af Habashi, egt. etiopieren ). Han flyttede senere til Libanon, hvor Ahbash-bevægelsen op igennem 1990 erne voksede sig stor, bl.a. takket være opbakning fra det syriske styre, der ønskede at begrænse indflydelsen fra mere fundamentalistiske sunni-grupper i området, de såkaldte salafister. Ahbash-bevægelsen i Libanon er på flere områder i klar opposition til salafisterne: De to grupper er fx uenige om Koranens status, de har forskelligt syn på forholdet mellem religion og stat og på, om det fx er i orden at samarbejde med kristne organisationer, og nogle Ahbashledere er endda gået så langt som til at anklage visse sunnimuslimske ledere for frafaldne noget, der bl.a. skulle have været med til, at en af bevægelsens politiske ledere, Nizar al-harari, blev myrdet i Libanon i 1995 af salafistiske jihadister. Det teologiske modsætningsforhold mellem de to grupper genfinder man også i Danmark det kan man fx forvisse sig om ved at se videoen Hadith på dansk: advarsel mod 10 Dapak.dk 11 Kühle 2006 s Fyns Politi (2014) Forebyggelse og bekæmpelse af Hatecrime i Fyns Politikreds. Projektbeskrivelse b e d/lists/kommunikation/attachments/1/partnerskab%20mod%20hatecrime%20med%20un derskrifter.pdf?mobile=1 13 Denne fremstilling af Ahbash bygger primært på Kühle 2006 s samt på al-ahbash i Encyclopedia of Islam, vol. 3, bib.sdu.dk:2048/entries/encyclopaedia-of-islam-3/*-com_23661 ( ).
7 Helle Lykke Nielsen: Er dialog vejen frem i Vollsmose? 7 ahbash, hvor en imam fra det muslimske miljø i Ålborg advarer muslimer i Ålborg og i hele Danmark om en sekt (Ahbash) som skal til an-nar (Helvede) 14 Moskeer, skoler og diverse projekter skal altid ses i deres lokale kontekst også selvom den transnationale organisation, de eventuelt bekender sig til, kan have andre dagsordner end de lokale foreninger. Og det er netop i den lokale kontekst, at det, der i evalueringsrapporten fremstår som en tæt organisatorisk forbindelse mellem Fyns Politi og Dansk Arabisk Videnskabs- og Kulturforening, maner til eftertanke. For hvordan kan et dialogprojekt, der skal fremme samarbejdet mellem en offentlig myndighed og beboerne i Vollsmose, forsvare et tæt samarbejde med én muslimsk forening endda en af de mindre i byen - som ovenikøbet både globalt og til en vis grad lokalt står i modsætningsforhold til andre muslimske grupper i Vollsmose, herunder fx mere salafistisk-orienterede grupper, som typisk kommer i moskeen på Ørbækvej? Det er næppe befordrende for den dialogproces, projektet var sat i verden for at fremme, endsige repræsentativt for den lokalt oplevede virkelighed, rapporten eksplicit ønsker at evaluere. Hvad skal dialogprojektet måles på? Dialogprojektet skal ifølge evalueringsrapporten ikke måles på kriminalitet, og det er helt fair. Men hvad skal det så måles på? Når man i rapporten eksplicit ønsker at evaluere den lokalt oplevede virkelighed, hvorfor er empirien så i det mindste ikke lokalt repræsentativ? At en stor del af empirien tager form af lokale nyhedsmedier, der tillige primært bygger på udtalelser fra involverede politi- og projektansatte, forekommer heller ikke som noget professionelt grundlag for en evaluering. Hvorfor har man fx ikke målt, om trygheden i Vollsmose var forbedret i løbet af de fire år, projektet har eksisteret? Det forekommer umiddelbart som en brugbar indikator al den stund, at et vellykket samarbejde mellem politi og beboere må formodes at føre til en mere effektiv inddæmning af problematisk adfærd og sådanne tal er ovenikøbet allerede tilgængelige, eftersom politiet selv udarbejder årlige tryghedsindekser for udsatte boligområder. Ser man på dette parameter, tyder det imidlertid ikke på, at dialogprojektet har gjort den store forskel: Mens indekset for anmeldelser er steget svagt fra 85 til 87,9 fra 2013 til 2015, 15 har tilliden til politiet i Vollsmose været nogenlunde stabil i perioden (78,7 77,5 77,2 78,9 fordelt på de enkelte år), borgernes grundlæggende tryghed i Vollsmose har svinget (74 69,7 76,3 og 14 Hadith på dansk: Advarsel mod Ahbash ( ) 15 Politiets Tryghedsindeks (2016) opgiver ikke noget anmeldelsesindeks.
8 Helle Lykke Nielsen: Er dialog vejen frem i Vollsmose? 8 69,8), mens indekset for borgernes oplevede tryghed er faldet ganske betydeligt, fra 62 i 2013 til 52,6 i 2014 og 51,7 i Det kan godt være, at politiets dialogprojekt har været en stor succes, sådan som de involverede parter hævder i rapportens konklusion. Det kan oven i købet være, at det er en rigtig god ide med sådanne dialogprojekter, netop fordi det skaber bedre arbejdsmuligheder for det lokale politi i et område, som til tider og ikke mindst i øjeblikket er præget af stigende kriminalitet. Men det lader sig kun vurdere ud fra en åben og ædruelig fremstilling af, hvad projektet går ud på, og en faglig evaluering, der både kvantitativt og kvalitativt går ind i de problemstillinger, projektet er sat i verden for at løse. At Fyns Politis dialogprojekt næsten udelukkende er blevet identificeret med Asmaa Abdol-Hamid, der hendes øvrige fortjenester ufortalt virker som en rød klud på dele af den danske højrefløj, har hidtil skygget for debatten om projektets indhold og bæredygtighed i offentligheden. Derfor er det rigtig ærgerligt, at en evaluering, der kunne have rettet op på denne skævhed, fremstår dilettantisk, partisk og uden brug af valid dokumentation. Det kan kun bestyrke kritikere af projektet, hvad enten de er at finde i eller uden for Fyns Politi, og sætte spørgsmålstegn ved grundlaget for, at projektet nu er blevet en del af Fyns Politis daglige drift. Referencer: Evaluering roser politiets dialogprojekt i Vollsmose, Fyns Stiftstidende, 18. marts 2017, sektion 2 s. 4. Fyns Politi (2017) Dialog skaber forandring. Evalueringsrapport, Dialogprojekt Fyns Politi (2012) Bedre Dialog med etniske minoriteter. Håndbog til mødet med flerkulturelle unge. Odense, 58 s. Lene Kühle (2006) Moskeer i Danmark islam og muslimske bedesteder. Aarhus, Univers Muslimsk friskole rettet op, Fyns Stiftstidende, 21. december Rigspolitiet (2016) Politiets Tryghedsindeks. En måling af trygheden og tilliden til politiet i: hele Danmark, de særligt udsatte boligområder, de fem største byer i Danmark 16 Politiets Tryghedsindeks (2013, 2014, 2015). Indekset for 2016 opgiver ikke tal for oplevet tryghed, og indekset for 2017 er i skrivende stund ikke udkommet.
9 Helle Lykke Nielsen: Er dialog vejen frem i Vollsmose? 9 og de 12 politikredse i Danmark. 4D83-ADE9-009D85EA3F30/0/PolitietsTryghedsindeks2016_final.pdf Rigspolitiet (2015) Politiets Tryghedsindeks. En måling af trygheden i: de særligt udsatte boligområder, de fem største byer i Danmark, de 12 politikredse i Danmark og hele Danmark. F8BE89D24247/0/PolitietsTryghedsindeks2015.pdf Rigspolitiet (2014) Politiets Tryghedsindeks. En måling af trygheden i: de særligt udsatte boligområder, de fem største byer i Danmark, de 12 politikredse i Danmark og hele Danmark. C:/Users/hellelykke/Downloads/Politiets_Tryghedsindeks_2014.pdf Rigspolitiet (2013) Politiets Tryghedsindeks. En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. Årsrapport for SSP Odense /Dagsorden(ID258)/Bilag/Punkt_7_Bilag_1_SSP_Odenses_Aarsrapport_2016.pdf
FYNS POLITI dialogindsatsen ADVARSEL. Hver dag omkommer tusindvis af budskaber ved utilsigtede PowerPoint-ulykker
ADVARSEL Hver dag omkommer tusindvis af budskaber ved utilsigtede PowerPoint-ulykker Imødegåelse af konfrontationer gennem den inkluderende, ligeværdige dialog Denne workshop drejer sig om, hvad Fyns Politi
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.
Læs mereVIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder
VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte
Læs mereTRYGHEDSINDEKS POLITIETS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter
Læs meretil brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets Retsudvalg den 15. november 2016
Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Styrings- og Ressourceafdelingen Dato: Dok.: 2123308 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål F og G fra Folketingets
Læs mereModstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer
Sammenfatning Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer CERTA har på opfordring af TrygFonden over ni måneder udforsket sammenhængen
Læs mereStrategigruppen for Boligområder og Tryg By
Strategigruppen for Boligområder og Tryg By Referat fra møde den 13. marts 2012 Bystrategisk Stab Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Deltagere: John Jacobsen, Jacob Michaelsen, Helle Jakobsen, Bent
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereDe centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling
De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose
Læs mereBilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Bilag 2 Bilag 2 Status og resultater for Tingbjerg-Husum Partnerskab Tingbjerg-Husum Partnerskab har følgende overordnede målsætninger: Beboernes
Læs mere2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND
2.1. RELIGIONSUNDERVISNING I GODKENDTE TROSSAMFUND Religiøs undervisning af børn og unge i Danmark Det er et velkendt faktum, at børn, der har modtaget en eller anden form for religiøs opdragelse, har
Læs mereDerfor har Aarhus Kommune og Østjyllands Politi indgået et samarbejde om en fælles strategi, der skal styrke trygheden i Aarhus.
Til Til Magistraten Drøftelse Side 1 af 6 Tryg i Aarhus Udkast til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker. Det er det,
Læs mereSociale indsatser kan ikke skabe mirakler på den halve tid
Denne artikel blev bragt i Altinget d. 1. november 2018 Sociale indsatser kan ikke skabe mirakler på den halve tid DEBAT: Kære Politikere. Lad os få et realistisk og nuanceret billede af de sociale indsatser.
Læs mereMuslimer og demokrati
ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen
Læs merePOLITI. Verdens bedste POLITIREFORMEN I DANMARK Jurist- og Økonomforbundets Forlag
FLEMMING BALVIG, LARS HOLMBERG & MARIA PI HØJLUND NIELSEN Verdens bedste POLITI POLITIREFORMEN I DANMARK 2007-2011 Jurist- og Økonomforbundets Forlag Verdens bedste politi Politireformen i Danmark 2007-2011
Læs mereOplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune
Bilag 1 Fra Borgmesterens Afdeling Dato 16. marts 2017 Tryg i Aarhus Oplæg til en fælles tryghedsstrategi for Østjyllands Politi og Aarhus Kommune Tryghed er et grundlæggende behov for alle mennesker.
Læs mereUrolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Læs mereUKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark
28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne
Læs mereDER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE
DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSINDEKS
POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs merePUBLIKUMS- ANALYSE 2013
1 PUBLIKUMS- ANALYSE 2013 INTRODUKTION Mangfoldighedsfest Smag Verden Københavns Kommune har hvert år siden 2003 afholdt en event, der har til formål at sætte fokus på mangfoldighed og kulturel forskellighed.
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereSynopsis samfundsfag 1 8. klasse
Kultur og identitet I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om kultur og identitet. Mere konkret spørgsmålet om kulturforskelligheder og de problemer der kan komme af forskellige kulturers møde
Læs mereEvaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen
Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands
Læs merePolitiets Tryghedsambassadør -koncept
FOREBYGGELSESSEKRETARIATET & OPERATIV FOREBYGGELSE Politiets Tryghedsambassadør -koncept Nordsjællands Politi Side / Baggrund for konceptet Mange kriminalitetsudfordriger kan ikke løses af politiet alene,
Læs meremaj Ansættelses- og arbejdsret 1.9
2018-20 Betjents udtalelser til avis fremstod som fremsat på politiets vegne. Indkaldelse til tjenstlig samtale var ikke i strid med offentligt ansattes ytringsfrihed En lokal politibetjent udtalte sig
Læs mereProjektoplysninger vedrørende Projekt ID
Projektoplysninger vedrørende Projekt ID Projektets formål Projektets formål er at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer, herunder det brede fritids- og foreningsliv. Ydermere har projektet
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder
Læs mereLokaludvalgenes puljer
Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereNotat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit
Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereTryg i Aarhus. Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar Borgmesterens Afdeling Aarhus Kommune
Tryg i Aarhus Præsentation af udkast til en tryghedsstrategi Magistraten den 16. januar 2017 Baggrund 1/2 I forlig om budgettet for 2017-2020 er der afsat midler til at styrke borgerens tryghed. Forligsteksten
Læs mereKendelse. afsagt den 17. december Sag nr [Klager] og [Partiet] mod. Fyens Stiftstidende
Kendelse afsagt den 17. december 2018 Sag nr. 2018-80-0153 [Klager] og [Partiet] mod Fyens Stiftstidende [Klager] har på egne vegne og på vegne af [Partiet] klaget til Pressenævnet over artiklen Demonstration
Læs mereTværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling
Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.
Læs mereUrolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 2. halvår 2014 Sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereREFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN
6. januar 2016 J.nr. 0100-10279-00107-15 Sagsbehandler: JKO KØBENHAVNS POLITI Ledelsessekretariatet REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN Dagsorden
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereDet er lysten, der driver værket
Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs merePartnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Gladsaxe og Ballerup
Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Gladsaxe og Ballerup Partnerskabsaftale for forebyggelse af bandekriminalitet og øget tryghed i Herlev, Gladsaxe og Ballerup
Læs mereINTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier
INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018
Læs mereSamarbejde mellem kommune, politi og borgere i København
Side 1 / SIKKER BY: Samarbejde mellem kommune, politi og borgere i København v/ kontorchef Lea Bryld Center for Sikker By Side 2 / Disposition Sikker By Programmet Måling af den lokale tryghed og kriminalitet
Læs merePolitiets Tryghedsindeks
Politiets Tryghedsindeks En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. RIGSPOLITIET November 2013 Politiets Tryghedsindeks - En måling
Læs mereBILAG III PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET ANSØGNING
1 BILAG III 2 3 PROJEKT INTEGRATION I LOKALOMRÅDET 4 ANSØGNING 5 FORMÅL MED PROJEKTET 6 7 8 9 10 Projektet skal stoppe og forebygge kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk i en bydel
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mereUKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien
26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,
Læs mereTryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011
Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET
Læs mereAarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012
Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført
Læs mereKendelse. afsagt den 23. maj Sag nr Foreningen Far. mod. Midtjyllands Avis
Kendelse afsagt den 23. maj 2017 Sag nr. 17-70-01121 Foreningen Far mod Midtjyllands Avis Foreningen Far har klaget til Pressenævnet over læserbrevet Et bredere perspektiv af vold i familien bragt af Midtjyllands
Læs mereVOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel
VOLLSMOSE Fra udsat boligområde til bydel Fra VOLLSMOSE belastende FAKTA til bidragende bydel Helhedsplanen i Vollsmose skal via lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs merepå, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.
Formandens mundtlige beretning Lilleskolernes Sammenslutnings repræsentantskab Fredag den 8. marts, 2019 På Roskilde Lille Skole ----- Lilleskolernes Sammenslutning er et fællesskab. Et fællesskab for
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Københavns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Københavns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Københavns Politi. Planen træder i kraft
Læs mereDenne evaluering tager ikke stilling til i hvilken udstrækning de enkelte aftaler, som blev indgået på FrivilligBørsen, er blevet til noget.
Formål med evaluering Evalueringens formål er at formidle hovedresultaterne af arrangementet. Derudover bliver erfaringerne fra frivilligteamet også inddraget. Evalueringen sker på baggrund af udsendt
Læs mereVedtægter for Det Islamiske Trossamfund på Fyn. 1 Definition
Vedtægter for Det Islamiske Trossamfund på Fyn 1 Definition Det Islamiske Trossamfund (DIT) er en religiøs og folkelig samling, bestående af alle muslimer på Fyn. Den har ikke noget politisk tilhørsforhold,
Læs mereKøbenhavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015
Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mereTINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale
TINGBJERG-HUSUM PARTNERSKAB Partnerskabsaftale 2017-2020 Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne
Læs mere1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2
SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...
Læs mereSundhedscenter Vollsmose
Sundhedscenter Vollsmose Implementering af interventioner for en socialt udsat gruppe Ane Møller Bering 24. maj 2011 1 Sundhedscenter Vollsmose Etableret i 2006 enhed i Bolbro i 2008-2011 Målgruppen er
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereArtikel om underretninger om børn og unge
17. april 2018 Artikel om underretninger om børn og unge Til Børne- og Socialministeriet Danmarks Statistik udgav 11. april artiklen Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015
Læs mereEvaluering Inklusionslederuddannelse Schoug Psykologi & Pædagogik
Evaluering Inklusionslederuddannelse 24-06-2016 Schoug Psykologi & Pædagogik Indhold 1. Indledning... 3 2. Kort resumé... 3 3. Resultater... 5 3.1 Erfaring som leder... 5 3.2 Udbytte af de enkelte uddannelseselementer...
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereVerdens bedste politi
Flemming Balvig, Lars Holmberg Maria Pi Højlund Nielsen Verdens bedste politi Politireformen i Danmark Jurist- og Økonomforbundets Forlag INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 5 INDLEDNING 7 Hvad skete der siden
Læs mereFraværende: Susanne Lorentzen, Borger- og Socialservicechef, Morten Schou, Beredskabschef og Carsten Spliid, Leder af ETB.
Hillerød Kommune REFERAT Møde i Det Kriminalpræventive lokalråd Dato: 27.marts 2014 Sted: Mejeriet Møde nr. 22 Fraværende: Susanne Lorentzen, Borger- og Socialservicechef, Morten Schou, Beredskabschef
Læs mereLow Arousal. implementering i praksis
L Æ R I N G S B O G Low Arousal implementering i praksis LÆRINGSBOGENS FORMÅL FRA GRUNDLAG TIL PRAKSIS Læringsbogen hjælper jer med at implementere Low Arousal i jeres konkrete, lokale praksis. I ender
Læs mereEn realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken
En realistisk evaluering af Tryghed under Tags indsats i Brændgårdsparken Aalborg Universitet Sociologi 6. semester 2013 Skrevet af: Camilla Neve Lieknins, Christina Lissa Jakobsen, Mathilde Gammelgaard,
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereMundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke
Mundtlig beretning for landsforeningen Folkevirke I forlængelse af min skriftlige beretning vil jeg knytte nogle få yderligere bemærkninger. Når man læser den samlede, skriftlige beretning, er det tydeligt,
Læs mereBeretning og fremtid. Ballerup Kommune. ommune. mmune Ballerup Kom. Kommune Ballerup. e Ballerup Kommune B
PMF AFDELING 1 Beretning og fremtid p Kommune Ballerup une Ballerup Kommun rup Kommune Balleru mune Ballerup Kommu allerup Kommune Ball mmune Ballerup Komm Ballerup Kommune Ba mmune Ballerup Kom e Ballerup
Læs mereEvaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner
Evaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner August 2018 Katrine Dinitzen Helt kort opsummering: 1. Overordnet er landmændene meget positive omkring GUP. GUP skaber værdi
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus
2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og
Læs mereHåndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData
Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir. Ca. XX min.
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 619 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål V og W Dato /
Læs mereBrugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information
Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business
Læs mereArbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012
Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem
Læs mereSlutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.
Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at
Læs mereProjektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne)
M12 Projektbeskrivelsen skal redegøre for følgende punkter (rækkefølgen er vejledende): Præcision af, hvad projektet skal dreje sig om (emne) Integrationen blandt indvandrere og efterkommere har en stor
Læs mereRingsted kommune. SSP årsrapport 2010. Indholdsfortegnelse
Ringsted kommune SSP årsrapport 200 Indholdsfortegnelse Side Indledning med hovedtendenser Side 4 Ungdomskriminaliteten i tal Side 4 Sigtede 0-7 årige i Ringsted kommune Side 5 Sigtede 5-7 årige i Ringsted
Læs mereProjekt Aktivt medborgerskab for hele familien. Aktiviteter vi ved virker
Projekt Aktivt medborgerskab for hele familien Aktiviteter vi ved virker Formål Det overordnede formål er at inddrage nydanskere i aktiviteter, der bygger på eller inddrager demokratiske processer. Der
Læs mereStyrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012
Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er
Læs mereRIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2017
RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2017 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2017 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder
Læs mereSTRATEGI NORDSJÆLLANDS
STRATEGI 2017 NORDSJÆLLANDS NORDSJÆLLAND SKAL VÆRE ET TRYGT OG SIKKERT STED Nordsjællands Politis centrale opgave er at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i politikredsen. Det skal vi
Læs mereINSTRUKTION TIL ORDSTYRER
INSTRUKTION TIL ORDSTYRER OM DEBATKITTET 1. Debatkittet handler om de 10 pejlemærker i Socialpædagog ernes Landsforbunds strategi: Socialpædagogerne i fremtiden. 2. Debatkittet er et redskab til at få
Læs mereVejen til. - om præventivt partnerskab. 5 mm
Vejen til Trygt Natteliv - om præventivt partnerskab 5 mm Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. sal DK-2600 Glostrup Telefon +45 4344 8888 Telefax +45 3343 0139 E-mail dkr@dkr.dk www.dkr.dk Layout
Læs mere