Aarhus byråd onsdag den 3. februar Sag 14: Udmøntning af spareforslag til budget

Transkript

1 Sag 14: Udmøntning af spareforslag til budget Så tager vi fat på sag nummer 14 som det første, udmøntning af spareforslag til budget Hvem ønsker ordet til den? Peder Udengaard, Socialdemokraterne først. Værsgo. Peder Udengaard (S): Tak for det. Så er der indgået et bredt forlig for besparelserne for de kommende års kommunale budgetter her i Aarhus. Og det er der, fordi et bredt flertal i Aarhus byråd har taget ansvar for byens økonomi. Budgettet for Aarhus Kommune for er præget af, at kommunerne hvert år i perioden skal aflevere et omprioriteringsbidrag på én procent til regeringen. Det har derfor været nødvendigt at spare 61 millioner kroner i 2016, 209 millioner kroner i 2017, og 352 millioner kroner i Det har været en bunden opgave, og det har været en svær opgave. Socialdemokraterne er derfor også tilfredse med, at det er lykkes at samle et bredt flertal i byrådet, som i fællesskab har påtaget sig ansvaret for at gennemføre de nødvendige besparelser. Socialdemokraterne vil derfor også gerne benytte lejligheden til at takke partierne bag aftalen, Venstre, Det Radikale Venstre, Socialist Folkeparti, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti, for den konstruktive og løsningsorienterede tilgang, man har haft her i forhandlingerne. Når det er så store beløb, der skal spares, kan vi undgå, at det kommer til at gøre ondt. Kompromisser har måtte indgås, og partier har måtte bøje sig for, at enderne kunne mødes. Vi har haft en god proces, en proces hvor borgere og interessenter, organisationer og frivillige har lagt mange kræfter i at deltage i debatten, skrive læsebreve, mails og høringssvar. 346 høringssvar er indkommet i alt. Og mange borgere har haft foretræde for Økonomiudvalget for at give deres besyv med. Det skal de have en stor tak for. Det er med til at kvalificere de beslutninger, vi som byråd træffer. Igennem processen har vi lyttet, og på baggrund af høringssvarene og de input der er kommet til Økonomiudvalget, har forligskredsen haft mulighed for at pille nogle af tidslerne ud af spareforslagene. Især spørgsmålet om tidligere børnehavestart har fyldt meget for Socialdemokraterne såvel som i høringssvarene. Vi har de sidste mange år kæmpet for den tidlige indsats på Børn og Unge området, og derfor har det været en vigtig prioritet for os at finde en alternativ besparelse til den tidligere børnehavestart. Derfor er vi glade for, at det har været muligt at finde fælles fodslag for en anden løsning. Samtidig har der været enighed i forligskredsen om at stille forslag om, at besparelserne på SFO området i stedet for findes ved at flytte fritidstilbuddet til børn i fjerde klasse fra SFOerne til fritidsklubberne på Fritids- og Ungdomsskoleområdet. Det forslag vil vi nu sende i høring, så de berørte parter kan komme med deres syn på forligskredsens forslag. Vi har samtidig sikret, at der som et led i aftalen ikke åbnes op for at sende et af de syv områder i Sundhed og Omsorg i udbud. Effektiviseringskravet for STU Lyngå er blevet reduceret. Socialvagten flyttes, men vi undlader at gennemføre besparelsen. Og forslaget om overdragelsen af Stensagergårdens aflastnings familier til familiecentret droppes helt. Vi noterer samtidig med tilfredshed, at et bredt flertal er enige i, at det er byrådets opgave at prioritere midlerne til service i Aarhus Kommune. Derfor er vi tilfredse med, at der er i budgetproceduren for 2017 tilstræbes at pege på modeller, er i videst mulig omfang sikrer de lokale prioriteringsmuligheder.

2 Vi har lyttet, vi har justeret, og vi har blandt forligspartierne knoklet for at nå i mål. Vi har aldrig lagt skjul på, at det var en svær opgave, der var blevet os pålagt. Vi har ikke kunne imødekomme alle ønsker og indspark. Og der er også en række af spareforslagene, vi helst havde været foruden. Forslag som vi er ærgerlige over, at det ikke har været muligt at finde en anden finansiering til. Det er for eksempel modermålsundervisning, som sammen med andre spareforslag gør ondt. Vi står nemlig i de kommende år med en stor udfordring for at sikre en ordentlig integration og løfte opgaven med at tage imod flygtninge. Det er den udfordring vi står med, når så store beløb skal spares. Der skal indgås kompromisser for at nå i mål. Der skal bøjes af for at nå til enighed. Som det fremgår af budgetforliget, vi indgik den 18. september, byrådet ønsker at bevare og udvikle et moderne og velfungerende velfærdssamfund. Den økonomiske krise og folketingets krav om besparelser sætter velfærden under pres. Nytænkning og vilje til forandring er vores mulighed for at møde de udfordringer, som vi står over for. Vi ønsker at sikre kvaliteten i kommunens service ved at finde nye veje til vækst og velfærd. Det er en ambition, vi som byråd skal holde fast i. Og de tråde vi lagde ud med budgetforliget har vi fuldt op på de beslutninger, vi træffer her i dag. Med inddragelse af borgere og organisationer, med indgående drøftelser og politisk vilje til at nå i mål. Der er skabt enighed om er spareplan, der giver arbejdsro i Aarhus Kommune i de kommende år. Der skal derfor lyde en stor tak til forligspartierne for det fælles arbejde, der er gjort, og som giver byrådet de bedste betingelser for at understøtte ambitionen om fortsat at bevare og udvikle vores velfærdssamfund. Og en stor tak skal der lyde til de borgere, organisationer og interessenter for at kvalificere byrådets arbejde. Tak for ordet. Selv tak. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Ja tak. Vi står nu med en bred aftale for det kommende budget, det synes vi i Venstre er godt for byen, og Venstre har lagt sig i selen fra dag et for netop, at det her skulle betyde mindst mulig berøring i forhold til borgere og medarbejdere. Det var jo sådan, at et oprindelige spareforslag, som Jacob Bundsgaard og Socialdemokraterne har lagt frem, der var Bünyamin Simsek jo hurtig til at, sammen med også andre partier, at være med til at råbe vagt i gevær, kunne vi ikke gøre det her mere lempeligt. Og det blev heldigvis det, der blev resultatet, sådan at vi nu stod i en situation, hvor vi ikke skulle ude og spare nær så meget som det oprindelige forslag, som borgmesteren har lagt frem. Og vi i Venstre er rigtig glade for, at der nu er en stabilitet omkring Aarhus Kommunes økonomi igennem det budgetforslag og de ændringer at der nu er tilstedekommen. Vi har jo haft en lang proces, også længere end godt er, fra vi bevæger os fra september og træffer en beslutning ud fra en forventning om en besparelse, i øvrigt en besparelse vi har været udsat for hvert år i de år, at Jacob Bundsgaard har siddet som borgmester, nu håber vi, at vi kan finde balancen, sådan at vi også fremadrettet kan se på en økonomi, at der kan gøre, at vi igen kan komme til at udvikle kommunen. Venstre har set de mange forslag, der kom fra direktørgruppen, som en farbar vej. Vi har også konstateret, at rigtig mange af de høringssvar har bevæget sig omkring Aarhus Kommunes Børn og Unge magistrat, her er Bünyamin Simsek som bekendt rådmand. Og jeg tror, at op mod 70 procent af høringssvarene har kredset omkring, det er helt naturligt også ud fra, at der ligger den største økonomi i kommunens budgetter. Vi synes, at der har været en god og konstruktiv dialog i forligskredsen, sådan at vi har kunne tage de værste tidsler ud af den store buket af forslag, at der har været lagt frem fra direktørgruppen. Tidlig

3 i processen var rådmanden for Børn og Unge, Bünyamin Simsek, også ude at lægge op til, at vi kunne se muligheder omkring den tidligere børnehavestart, tidligere SFO-start, og ligesådan også omkring de småstedstillæg at man kunne kigge på dem, særligt omkring de selvejende institutioner. Vi synes, at den balance, der er blevet i aftalen, at der nu ligger, er til at leve med. Og vi er glade for, at et så bredt flertal står bag. Vi er også glade for, at Legelang og Gyngehesten, at det pædagogiske personale der også er sikret i forhold til det fremadrettet. Vi ved, at når så store besparelser skal gøres, så betyder det også, at der er nogen, der sidder tilbage og siger, jamen blev vi slet ikke hørt. Jeg tør godt sige, at med den behandling der også har været i Økonomiudvalget, at alle er blevet hørt. Men det er også en af de her rigtig svære opgaver at få al ting til at nå sammen. I Venstre er vi også glade for, at vi nu fortsat med den her aftale lægger op til, at der også er en fortsat styrkelse af vores demokrati her lokalt, så at vi også fremadrettet vil se, at det er Aarhus byråd, der træffer beslutningerne om, hvordan er det, at prioriteringerne skal være. Med de ord er vi naturligvis positiv over for punkt 14 i forhold til det forbehold der er taget tidligere. Maria Sloth, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Maria Sloth (EL): Ja. Det ser jo bedre ud end sidst vi stod her i salen, det må vi indrømme. Og det er dejligt, at forligsparterne har lyttet til den del af kritikken, en del af kritikken, både den der kom fra Enhedslisten og fra de mange borgerinitiativer. Det viser jo med al ønskelig tydelighed, at man kan få indflydelse, selv om man ikke er med til at blåstemple milliardforringelserne. En række af de eksempler, jeg kritiserede hårdest i min tale på sidste byrådsmøde, er blevet pillet ud, eller er blevet forskånet for en del af besparelserne. Det er rigtig positivt. Det kommer til at gøre en reel forskel for de implicerede, eksempelvis børn og pædagoger. Så ros for den del. Så er der så heller ikke så meget andet at rose. Der er stadig direkte forringelser heri både for ansatte og for borgere. Hjemmeplejen skal stadig møde op direkte hos borgeren, og kan derfor risikere at gå glip af værdifuld information og koordination med kollegaerne. Småstedstillægget, som er livsnødvendigt for mange af de små institutioner, forsvinder, selvom meget tyder på, at børn har godt af små institutioner og trygge rammer. Center 10 bliver lukket. Der spares på støtten til tosprogede elever, det er godt nok den mest ubegribelige integrationsindsats, jeg længe har set. Og STU beskæres stadigt, selvom det dog er en lille smule mindre i denne omgang. Derudover så må de ansatte løbe stærkere rundt omkring, noget de selvfølgelig har måtte øve sig på i mange år her i Aarhus Kommune, men nu skruer man altså endnu et hak op for arbejdstempoet. Og det er simpelthen ikke okay. Vi bakker dog op om tanken om at bevare det kommunale selvstyre. Selvom den såkaldte værdighedsmilliard fungerer som et plaster på et åbent benbrud i forhold til de milliardnedskæringer, vi skal igennem, så er et plaster dog bedre end ingenting. Og vi er helt enige med forligsparterne i, at det er Aarhus og ikke København, der skal bestemme, hvordan vi bruger pengene her. Men grundlæggende set så er det her dog et spareforlig, der om end det ser bedre ud end på sidste møde, stadig tager fra børn, ældre og handicappede, på bekostning af deres service og de ansattes arbejdsmiljø og faglige stolthed. Vel og mærke uden at der er behov for besparelserne, men alene for at kunne pege fingre

4 af regeringen og Dansk Folkeparti på Christiansborg, som dog heller ikke kan se sig uden skyld for de her milliardnedskæringer. Det er for sølle, og vi vil ikke være med til det. I forhold til Center 10 så vil vi gerne sige følgende. Center 10 har hidtil givet et tilbud til blandt andet unge af udenlandsk herkomst. Skolen har været i stand til at møde og engagere unge med store udfordringer, unge der har et særligt behov for råd og vejledning, som en del af disse unge ikke kan få derhjemme. Vi er bange for, at lukningen og dermed spredningen af en gruppe unge vil betyde, at de her unge i fremtiden ikke vil få den særlige rådgivning og vejledning, som de får i dag, og dermed vil droppe ud af uddannelsessystemet. Det vil betyde noget for vores ambitiøse målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Og det vil betyde noget for de udgifter Kommunen har på det sociale område. Vi kan ikke se, at det der er indarbejdet i de budgetmæssige forudsætninger, og det er derfor, at vi indledningsvist gerne vil have dem behandlet særskilt og have det her konkrete forslag magistratsbehandlet, fordi vi er simpelthen ikke sikre på, at besparelsen rent faktisk er der. Tak for det. Så er det Anne Nygaard, Det Radikale Venstre. Anne Nygaard (R): I Radikale Venstre der er vi rigtig glade for, at vi forligskredsen bag budgetforliget i Aarhus byråd er kommet frem til det vi mener er et så godt et forlig, som sådan et spareforlig nu engang kan være. Og det har bestemt ikke været let og mange borgere vil fortsat blive meget berørt af det indgåede spareforlig, men forliget rammer trods alt så få borgernære opgaver og borgere som muligt, eller som det var muligt, og det er det, man trods alt må huske på, når vi i dag vedtager det endelige forlig, der ligger her. Det har været en lang og en virkelig gennemarbejdet proces, og den vil vi i Radikale Venstre gerne takke alle forligspartierne har i Aarhus byråd for, og ikke mindst takke borgmesteren for at være en dygtig tovholder og forhandler og imødekomme partierne i forligskredsen hele vejen rundt. Derudover så skal alle borgerne og de mange gode høringssvar, der er indkommet, selvfølgelig også have et kæmpe tak for deres bidrag til en virkelig igen gennemarbejdet og fagligt funderet proces. Det har været altafgørende for det her spareforlig, der ligger her i dag. Det er engagement og den involvering der er i Aarhus, det er virkelig fantastisk at være vidne til som byrådsmedlem, om end det kunne nu have været rart, hvis det ikke var i forbindelse med et spareforlig, men at det var under nogle lidt mere lykkelige omstændigheder, om man så må sige. Det har bestemt ikke været en sjov proces, det er aldrig sjovt at spare, men det endelige forlig, som forligspartierne i Aarhus byråd er kommet frem til, det er et forlig, som Radikale Venstre helt sikkert kan stå bag. Vi er især rigtig glade for, at forligskredsen fandt en løsning på den tidlige børnehavestart, vi fandt en alternativ finansiering, og det var et punkt som Radikale Venstre særligt havde øjnene på helt fra starten af, da det blev sendt ud fra direktørgruppen. Derudover så er vi overordnet glade for at se, at så få borgernære opgaver som muligt er blevet ramt igen af regeringens omprioriteringsbidrag, det har også været noget af det, som vi hele tiden har haft fokus på i partiet. Det har været meget opløftende at være vidne til den store politiske villighed, der har været blandt forligspartierne til at finde fælles løsninger, og hvor udgangspunktet for forhandlingerne hele vejen rundt i kredsen i Aarhus byråd har været, at det kommunale selvstyre ikke skulle sættes over styr på grund af omprioriteringsbidraget og noget man har vedtaget i regeringen over på Christiansborg. Det er Aarhus

5 byråd, som kender vores by, og som kender vores borgere, og det er også derfor os, medlemmerne af Aarhus byråd, der bestemmer over, hvad der skal ske i byen og ikke Christiansborg. Så tusind tak for det. Velbekomme. Så er det Jette Skive, Dansk Folkeparti. Jette Skive (DF): Tak for det. Første halvdel af min tale er det rådmanden for Sundhed og Omsorg, og jeg skal nok sige, hvornår det er gruppeformanden for Dansk Folkeparti, der taler. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er enig i byrådets beslutning om at båndlægge over halvdelen af de 44 millioner til udmøntning af værdighedspolitikken og bruge pengene til at dække huller i budgettet for 2017 og frem. En ting er at det er direkte i strid med intentionen, nemlig at pengene øremærkes til at skabe et mere værdigt liv hos vores ældre borgere. Noget andet er at jeg kan blive bekymret over, hvordan vi nu skal få gennemført den værdighedspolitik, som folketinget har besluttet. En politik der netop skal garantere de ældre den gode og værdige behandling, der er en forudsætning for, at vi overhovedet kan kalde os et velfærdssamfund. Det bekymrer mig også, at en revisor skal påtegne en årlig regnskab for, hvad de 44 millioner skal bruges til, samt at borgerne skal kunne se på kommunens hjemmeside, hvordan pengene bliver anvendt. Men de to punkter, det må nu være borgmesterens problem. Ligesom det også må være borgmesteren, der skal fortælle borgerne, at over halvdelen af de penge, der skulle have været brugt til at skabe værdighed for ældre, i stedet skal tætne huller i kommunekassen. Så går jeg over til Dansk Folkeparti. Og jeg kan starte med at sige, at jeg er og Dansk Folkeparti er fuldstændig enig med rådmanden for Sundhed og Omsorg omkring udmøntning af værdighedsmilliarden fra 2017 og frem. Når det så er sagt, så har vi tilsluttet os forliget, det er altid en forbandet opgave at skulle spare, uanset om det er hjemme hos os selv eller det er i det offentlige. Som tidligere nævnt blev der tynget ud i de værste tidsler, når så stort et flertal skal blive enige, må der både gives og tages. Sådan er det. Men man har ingen indflydelse og man opnår intet ved ikke at sidde med ved bordet. Der er også ting, hvor vi i Dansk Folkeparti godt synes at kunne tænke ahh, og så er der ting, der peger i nye retninger, og så er der ting, hvor det er oplagt at tænke, hvorfor har vi ikke gjort det noget før. Forligspartierne og DF, eller DF bliver af og til, eller er blevet klandret for, at vi nu i hjemmeplejen skal ud og prøve noget nyt. At hjemmeplejen nu skal starte op ude ved borgeren, det synes vi er det eneste rigtige, og vi håber, at det glæder borgerne og brugerne. Brugerne vil rigtig gerne op om morgenen og i gang, og så er det da vigtigere, at hjemmehjælpen er der, hvor der er mest brug for den, i stedet for at de sidder rundt om et mødebord. Kontaktmøderne bliver ikke aflyste, men flyttes til et tidspunkt på dagen, hvor borgerne ikke har så meget brug for hjælp, og ny teknik er med til at gøre den slags muligt. Jeg kan ikke sige det tit nok. Vi er her for borgerens skyld og ikke omvendt. Jeg har gennem 20 år deltaget i budgetforhandlinger, også når det har været både træls og svært, og jeg kan hilse at sige, at en vane det bliver aldrig, når det både er træls og svært. Men vi har ligesom alle andre gerne været den her omfordelingsplan foruden. En sag som vi dog mener bør løses mellem KL og regeringen. Og med de ord så tiltræder DF den del af budgettet, der ikke omhandler fordeling af fremtidige øremærkede penge, som kan komme fra en regering.

6 Tak for det. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Da vi stod her sidste gang og diskuterede budget, da lagde jeg ud med i min tale at sige, at jeg vil slå fast, at SF ikke kunne se sig selv i en aftale, hvor der kom tidligere børnehavestart, hvor der kom tidligere SFOstart. Og det må vi sige, at en af hovedårsagen til, at vi så er med i en aftale, det er, at de to punkter er aflyst. Og det er vi overordentligt tilfredse med, det var to af de største knaster, vi så i de udspil, der var kommet med fra direktørgruppen, og det var i hvert fald to af de knaster, der så også blev høvlet af og gjorde, at vi nu står her i dag og kan være overordentligt tilfredse med den aftale, der er indgået omkring besparelser fremadrettet. Der er jo ikke nogen tvivl omkring, hvad baggrunden er for besparelserne i kommunen, altså det tror jeg er dokumenteret efterhånden sort på hvidt og er et bredt delt synspunkt i byrådet, at regningen er sendt fra Christiansborg til Aarhus Kommune, og så må vi så håndtere de besparelser, som der er blevet bestilt derfra. Det er en rigtig træls opgave, det er rigtig træls for dem, det går udover, men det er nu engang sådan at landet ligger. Og derfor har vi selvfølgelig en opgave som byråd med at sikre, at der bliver gjort, som overmagten på Christiansborg nu engang har dikteret, at det skal være. Vi så selvfølgelig gerne, at der var fundet nogle lidt mere stabile løsninger fremadrettet på Børn og Unge området. Vi har stadigvæk en udfordring med at finde resten af besparelserne, der skal afhjælpe det her med tidligere børnehavestart, vi mangler at finde 17 millioner kroner. Der er ikke nogen tvivl om, at fra SFs side så vi gerne, at man havde kigget på administrationsomfanget i Børn og Unge. Sådan set ikke så meget de almindelige administrative medarbejdere, hvor der er slanket med 18 procent over det seneste år, men det øverste ledelseslag, hvor vi må konstatere, at man slet ikke har fuldt med i den udvikling, hvor man kun har haft en reduktion på tre procent i det samme år. Og derfor synes vi også, at det er nogle af de håndtag, man skal kigge på fremadrettet. Blandt andet med udgangspunkt i det, man har gjort i Sundhed og Omsorg nu her med at reducere antallet af områder. Det kunne vi godt forestille os at man gjorde samme øvelse i Børn og Unge, men der kunne også være andre håndtag, man kunne tage i brug for at få en lidt slankere top i Børn og Unge forvaltningen. Vi er også rigtig glade for på børneområdet, at vi har fået fjernet besparelsen på Legeland og Gyngehesten. Det lå nu i kortene relativt tidligt, at det nok skulle lykkes, men derfor er vi glade for alligevel, at det nu er cementeret, så tak for det til de øvrige forligsparter også. På socialområdet havde vi også nogle ønsker i forhold til, hvad vi ligesom skulle ende ud med af resultat. Det var blandt andet at få reduceret besparelserne på STU, det blev der enighed omkring, det er vi også glade for. Og vi fik også blandt andet fjernet besparelserne på socialvagten, så vi er sikre på, at vi kan levere et tilbud, der er af ordentlig faglig kvalitet, og hvor at børn kan komme i kontakt med nogen, hvis de står i problemer, eller pårørende kan. Det synes vi er utroligt vigtigt. I Sundhed og Omsorg er der ikke nogen tvivl om, at vi fortsat vil bekæmpe enhver tanke omkring at udbyde nogle af driftsområderne i Sundhed og Omsorg. Vi er glade for, at det nu er tydeliggjort i aftalen, at det er ikke noget, som vi er enige omkring, at det er en retning, vi skal gå. Vi er i hvert fald langt fra enige i, at det er en retning vi skal gå. Vi synes sporerne fra Bøgeskovhus de skræmmer. Og i øvrigt også fra rigtig mange

7 af de historier, man ellers kan læse omkring i det ganske danske land, om selskaber der går konkurs på stribe i ældreplejen. I forhold til hjemmeplejen, jamen så kan man sagtens sætte sådan et billede op omkring, at medarbejderne bare har siddet og hygget sig med morgenkaffe og så tager sent ud til borgerne, og så kommer derud, når borgerne har ligget der i flere timer og ventet på, at der kom nogen for at hjælpe dem. Men det er jo ikke et sandfærdigt billede, og der må jeg altså korrigere rådmanden. Altså, baggrunden for at man har haft de her morgenmøder, det er for at have en sikker overlevering fra nattevagterne til dagvagterne sådan at den viden, som nattevagterne har haft omkring, hvad der er foregået om natten, den er kommet ud til de medarbejdere, der skal ud og besøge borgerne om dagen. Så man var sikker på, at de rent faktisk vidste det, så man var sikker på, at det her med om det nu lige var kommet ind på pda en, eller om pda en virkede, eller om der var netforbindelse, der hvor man kom hen, at man var helt sikker på, at hvis der var nogen, der havde oplevet noget, der var vigtigt at få informeret videre omkring, så fortalte man det til morgenmødet. Og det er derfor, at vi er skeptiske over for, at man først kommer til at holde møder ved middagstid nu her, fordi der er en masse vigtig viden, der kan gå tabt fra overlevering fra nattevagt til dagvagt. Vi anerkender, at det er en del af den aftale, der er lavet. Vi er også glade for, at rådmanden har forsikret omkring, at der løbende vil blive orienteret i Sundhed- og Omsorgsudvalget i forhold til, hvordan det går med det pilotprojekt, der skal iværksættes, og det er i hvert fald noget, som vi vil følge rigtig meget med i, fordi jeg kan se en række udfordringer, men jeg vil da ikke på forhånd afvise, at det måske kan ende med at lykkes, hvis vi får de rette værktøjer i gang. Men vi er skeptiske og vi er nervøse i forhold til den del, men lad os se, hvordan det går. Ellers vil jeg sige, at på Sundhed- og Omsorgsområdet der ærgrer vi os også over, at man ikke har kigget på nogle af de håndtag, som SF har forslået. Vi har forslået, at man kigger på at få slanket den unødvendige visitation, der er i forvaltningen. Altså at vi bruger alt for mange ressourcer på at have ansat folk, der vurderer, hvad for et behov folk de har for pleje, og så efterfølgende deler pengeposer ud til at de kan bruges. Det er ikke den rigtige måde at bruge pengene på, der er det meget bedre at give tillid og ansvar til vores lokale ledere og vores lokale medarbejdere i forhold til at løse de opgaver, de oplever i hverdagen. Og det er selvfølgelig en af de ting, vi vil arbejde videre med fremadrettet. Når alt det her er sagt, så er vi rigtig tilfredse med den aftale, der er indgået, også tilfredse med et godt forløb med de øvrige partier. Vi synes, det har været en konstruktiv ånd, der har også været nogle ting, vi har været meget uenige omkring, hvor vi så alligevel er nået til enighed med undtagelse af Dansk Folkeparti, og det er vi sådan set rigtig godt tilfredse med. Og også tak til Enhedslisten for at rose forligspartierne for det arbejde, der er blevet lavet siden sidst. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Mandag formiddag for to dage siden stod jeg i en butik i vores by, og en mand kommer hen til mig og konstatere, at jeg er politiker, og deri havde han jo for så vidt ret. Så siger han til mig, I har lukket min arbejdsplads i går. Det vil jeg godt have haft af vide et andet sted end i avisen. Til det måtte jeg sige til den medarbejder fra Center 10, det er fuldstændig rigtigt. Det er en af de ting, som jeg virkelig ærgrer mig over i dag. At vi ikke fulgte den procedure, vi plejer at følge, når vi laver spareforlig, og når vi lukker institutioner, nemlig den procedure, at vi holder beslutningen tilbage og når at informere personalet. Det her var en

8 søndag, der stod journalister på gangene, og i løbet af kort tid var historien jo ude og det er sådan nyhedsstrømmen den kan forløbe. Men når jeg tænker tilbage på alle de sparerunder, vi har været igennem de seneste ti år, 2006 der lagde vi for med at spare 410 millioner, Rådhuspladsen var blokeret, busserne måtte køre udenom, det er godt nok mange år siden, at vi har haft den slags demonstrationer. Der har vi dog altid forsøgt at holde fast i, at de institutioner vi påvirker, uanset at de måske nok godt vidste det, og det er fremgået af høringssvar og det har været en del af sparekataloger, fik en mulighed for lige at få det af vide først, inden man skulle læse det i pressen. Det var en fejl, og det vil jeg godt undskylde for. Jeg mener ikke, at det er den rigtige måde at gøre det på. Sket er sket, og det var rigtig ærgerligt. Tilbage står det forhold, at Center 10 lukker, for nu at starte der. Center 10 var ikke lukket, hvis vi ikke havde siddet i den her situation, og hvis der havde været politisk flertal for andre løsninger. Der vil givetvis senere i debatten i dag og også tidligere nævnt masse af andre muligheder for at lave besparelser i Aarhus Kommune. Det kan man sagtens remse op. Men en mulighed opstår først, hvis der er et politisk flertal, der vil det. Og realiteten var, at de alternativer, der var på banen, ikke havde gangbar vej foran sig. Nu ligger der en opgave for os alle sammen i at løfte de værdier og kvaliteter, der ligger i Center 10, videre i vores vision for et godt tiende klasset tilbud. Om det bliver i regi af de eksisterende eller i regi af et nyt, eventuelt med samarbejde eller fokus på EUD, eller hvad der bliver morgendagens vision, det må vi forholde os til. Vi har alle sammen i de seneste dage fået breve fra nuværende og tidligere elever, og hvor det egentligt dejligt at se et godt resultat af et godt tilbud. De mennesker, der har været med til at levere det her tilbud, forsvinder jo ikke i morgen, og det er mit lønnelige håb, at man også efter den her dag, hvor det bliver besluttet, plus minus en magistratsbehandling, som nok ikke ændrer så forfærdeligt meget, at man efter den her beslutning, som vi også har oplevet det før, bærer faglighed og engagement videre på en ny arbejdsplads. Selvfølgelig med ærgerlig fornemmelse af, at vi har lukket Center 10. Sådan er det lige nu, og jeg kan godt forstå, at man er ked af det, og man er træt af det, og det var ikke en fair måde, vi fik kommunikeret det ud på. Nogle har sagt opgaven er løst. Ja, den politiske del af opgaven, men i bund og grund er beslutningen i dag jo kun et startskud for en lang implementeringsperiode, tilpasninger, og som enkelte ordfører også har været inde på, der udestår også stadigvæk et par små opgaver til næste års budget. I det arbejde der ligger en opgave på en lang række forskellige magistratsafdelingers skuldre og på en række udvalg. Jeg vil ikke gå dem igennem sådan slavisk, flere ordførere har været inde på flere af dem, men lave et par enkelte nedslag. Enkelte har hæftet sig ved den ændring vi har lavet på STU-området. Ja, vi har taget en million og skubbet et andet sted hen i vores besparelsesoptik, men tilbage står stadigvæk en diskussion, som vi også har haft gang i ved enkelte lejligheder i Beskæftigelsesudvalget, nemlig hvad er den grundlæggende vision for vores STU-område. Hvad er det vi vil på sigt? Skal alt være i vores egen kommune, skal vi hjemtage pladser, hvordan skal vi arbejde med det her område, løser vi det på den rigtige måde? Der ligger noget arbejde og venter forude. Der ligger noget arbejde på sundhed- og omsorgsområdet. Der ligger et stykke arbejde på børneområdet. Der ligger et stort arbejde i at få implementeret klubtilbud allerede i fjerde klasse. Hvad kommer det til at betyde i en ny hverdag, en hverdag der er præget af en skolereform med den mulighed og de elastikker, en lang skoledag nu engang begrænser. Så ligger der i forliget også en meget klar aftale. En aftale om hvordan vi fremadrettet for endnu ikke kendte midler og endnu ikke kendte områder, det kan være der lige er et par enkelte noter ovre ved Socialdemokraterne, der lige dukker med i den næste tale, på endnu ikke fastlagte områder med endnu

9 ikke fastlagte midler har vi nu lavet en buffer for at imødese Christiansborgs finurligheder. Jeg kan godt have ondt af de politikere, der sidder i et eller andet fæstningsværk på en lille ø tæt på Sverige, der tror, at man relativt enkelt kan hive penge ud af en kommunekasse på et regneark og så tro, at det ikke påvirker mennesker, fordi man ikke har det politiske mod til at reducere statens størrelse. Og derfor bare smøre den ud på den her måde. Men det er os kommunalpolitikere, der står ude i hverdagen, og få timer efter har indgået et forlig møder de medarbejdere, der bliver påvirket med det samme. Hvor må det være en trist hverdag at sidde på den der lille ø nær Sverige og bestemme sådan noget, uden egentligt at stå ansigt til ansigt med de medarbejdere og de borgere, der skal leve med Christiansborgs tossede beslutninger. Og en af Christiansborgs tossede beslutninger det er værdighedsmilliarden. For det første synes jeg, at det er voldsomt provokerende at påstå, at kommunerne ikke har arbejdet med værdighed før. Hele den underliggende tone er jo en kritik af den måde, vi har løst ældreplejen på i årtier. Der er sket fejl. Der vil ske fejl. Men der er ingen danske kommuner, der ikke har et grundlæggende ønske om at skabe et godt og værdigt liv for de borgere, der bor i deres kommune. Og jeg er led og ked af de Christiansborgpolitikere, der på deres nærsvenske ø tror bedre end alle os, der sidder med hånden på kogepladen, og vælgerne og borgerne lige foran os. Det synes jeg er møgirriterende for nu at komme til at skærpe sprogbruget mere end højest nødvendigt. Vi har taget pengene og de ryger ubeskåret til formålet i 2016 og længere er der ikke lovgivning på det her område. Der kan være politiske intentioner, men der er ikke lovgivning længere end på det område. Og vi har lavet en mekanisme, som udfordrer det vanvittige Christiansborgregime, der tror, at man med pindestrøg på den her nærsvenske ø skal bestemme, hvordan vores kommunale service den skal være. Nu må vi se, hvordan det kommer til at gå. Der sidder mennesker, der ikke vil det kommunale selvstyre det godt. Der er et stort dansk parti på Christiansborg, som vil flere lejligheder har udtalt, at det kommunale selvstyre i bund og grund er besværligt, og det er den dagsorden der forfølges og vi skal ikke finde os i det, og vi skal bruge den her model, som er fair og ordentlig og ensartet for alle magistratsafdelinger til at udfordre Christiansborgstyranniet. Og det er jo her, vi får skilt fårene fra bukkene. Hvem er det, der også lokalt forsvarer det kommunale selvstyre, og hvem er det der er dikkende lammehaler? Det får vi jo syn for sagen for inden for meget, meget kort tid. Opgaven er for så vidt løst politisk, men der venter et stort arbejde med at implementere spareforliget. Og så venter der et vedvarende kontinuert arbejde med at bede Christiansborg om at holde sig ude af den kommunale hverdag. Tak for ordet. Velbekomme. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Jeg vil starte med at slå fast fra Liberal Alliance i Aarhus side er omprioriteringsbidraget også dybt forfejlet. Det er et utidig indblanding i det kommunale selvstyre, og det er, for at citere min gode kollega, møgirriterende. Det er det som sådan set ikke, hvis staten vil være ærlig omkring, hvad den ville. Hvis den var ærlig og sige, jamen prøv at høre, det tilskud I får hvert år for at drive jeres kommuner, der gør vi mindre, fordi vi mener, at I skal drive dem billigere. Der er ikke så mange penge i fælleskassen. Det vil være det ærlige svar at have givet til kommunerne. Det er helt fair at man fra Christiansborg har en politisk dagsorden om at sige, vi vil have flere midler, hvis det er det man har, ud til privatborgerne. Det er en dagsorden som vi fra Liberal Alliances side støtter. Pengene forsvinder jo ikke, fordi politikerne ikke får lov

10 til at bruge dem. De kan sagtens gøre gavn alligevel. Det kan nogen gange være svært at forstå, når man hører, hvordan der bliver talt omkring tingene. Der kan sagtens genereres masser af velfærd uden at politikerne skal blande sig i det. Men det er ikke det, man har gjort. Man har krævet og har sagt, at I skal gøre det for mindre, men vi vil nu bestemme, hvad I skal bruge pengene på. Og det er en forkert indblanding i det kommunale selvstyre. Og så har vi så fået opgaven, og processen omkring den her opgave startede jo allerede i efteråret. Og når jeg nu hører partier siger, Liberal Alliance vil ikke tage ansvar, de vil ikke ditten og de vil ikke datten, så er der jo en årsag til, at vi ikke sidder med ved det forhandlingsbord. Og en af årsagerne var jo, at vi kunne ikke få nogle klare svar i efteråret, hvad det var, vi skulle sige ja til. Vi kunne ikke få et klart svar, om man i forligskredsen, hvis man stemte for budgettet i efteråret, vil have en vetoret på noget, som man ikke ville have med. Vi kunne ikke få et svar på, om det vil være et flertal, der skulle bestemme, hvor der skulle bespares. Så vi stod i en situation, hvor vi skulle sige ja til at finde besparelser, men vi ikke ville have nogen som helst ide om, hvor de skulle findes. Og det var klart, det var ikke særlig tiltalende for et parti ikke at kunne vide noget omkring det. Derudover var der jo andre ting, der gjorde, at vi ikke kunne være med i budgettet. Såsom at kommunen og politikerne ikke ville være villige til at begrænse sit eget forbrug, og man gik fra den økonomiske politik man stort set har haft og valgte at gældsætte den næste generation mere, og det kan vi selvfølgelig heller ikke støtte fra Liberal Alliances side. Så derfor var vi ikke med, da de her ting blev forhandlet på plads torsdag og søndag. Og så må man spørge sig selv, når vi så skal stå nu og sige, er der noget, vi kan stemme for, er der noget vi kan stemme imod, kan vi stemme for det hele, kan vi stemme imod det hele. Så er det vanskeliggjort ved at man som parti har under tre dage til at kigge på det. Jeg synes, det er et procesmæssigt problem, at man som parti får tre dage til at kigge på de her ting. Vi ville ikke kunne vide, hvad forligskredsen blev enige om søndag. Vi måtte ligesom alle andre vente på, at der kom en tekst ud. Og nu beder man os så om to dage senere at skulle forholde os til de ændringer. Nuvel vi har fået tilbudt, at vi kunne få en orientereting omkring det, hvis det var et behov, og det er også meget venligt, men vi fik også i det tilfælde af vide, at vi kunne vælge mellem tre tidspunkter, hvor to af dem ligger inden for gængse arbejdstider. Så har vi problemet igen. Så for et parti som Liberal Alliance overvejer vi, og der må vi se, hvordan den videre debat foregår nu, overvejer vi at sende den her sparesag tilbage til magistraten. Og vi håber, at vi bliver imødekommet på nogle områder, som man er villig til at kigge på igen. For vi føler ikke, at vi har haft tid nok til at kigge på dem. Og det er også vores overbevisning, at vi tror, at hvis byrådet får tid til at kigge lidt mere på dem, så tror jeg faktisk, at de måske vil ændre deres mening. Et af de områder, som vi gerne vil have kigget på igen, deler vi opfattelse med Enhedslisten, det er Center 10. Man har igangsat Center 10, fordi man mente, at det var den rigtige vinkel, at man skulle samle kompetencerne. Man flyttede tiende klasser væk fra normale folkeskoler ind til et center. Men inden man overhovedet har evalueret på indsatsen og det nye tiltag, man har lavet, så ændrer man det nu igen. Det synes vi simpelthen er en forhastet beslutning og på et ufyldigt grundlag. Tilmed har Center 10 løst en opgave ved at der er nogle udenlandske, indvandrere, kald det hvad I vil, som har fået et sted, hvor de lige pludselig har fået en tilgang til skolearbejdet, som de måske, og som folkeskolen i Aarhus ikke har kunne løfte. Så kan man sige, betyder det så noget, at det nu bliver flyttet ud tilbage på andre folkeskoler? Ja, det gør det. Det er ikke nok bare at flytte medarbejderne derud og så tro, at så er alt godt igen. Der var jo en

11 grund til, at man flyttede det. I en perfekt verden, nej så ville det ikke have nogen som helst betydning, men vi lever ikke i en perfekt verden. Og at tro at det ikke vil have konsekvenser for vores 95 procent ungdomsuddannelsesmål, at unge mennesker, som måske ikke har haft en stabil skolegang, nu måske skal til at bruge 40 minutter, 45 minutter, hvad ved jeg, en time, på at transportere sig selv til skole. Come on. Selvfølgelig har det betydning. Og som en der har arbejdet inden for det fag nu igennem 12 år, så kan jeg sige, at selvfølgelig har det betydning. Jeg tror ikke på, at I som politikere kan tale med nogle fagfolk, som ikke vil sige, at det vil have en betydning. Og hvor stor er besparelsen der så? Hvor stor vil besparelsen være, hvis bare to eller tre eller fire af de her unge mennesker ikke får deres folkeskoleuddannelse eller deres tiende klasse, ikke kommer ind på en ungdomsuddannelse, ikke får en elevplads, render ud i kriminalitet i stedet for? Så har vi en retning, der er væsentlig større. Væsentligt større. Derfor er det min overbevisning, at det her er et af de punkter, vi simpelthen bliver nødt til at kigge på. Og jeg har forhåbning om, at man lytter til Liberal Alliances ønske om at kigge mere på den her sag, inden man beslutter sig. Det samme ønske har vi STUområdet. Jeg kan ikke forstå, at med det kæmpe budget, som vi har i Aarhus Kommune, på knap 19 milliarder, at det er handicappede, udviklingshæmmede, der skal ligge for. Har man virkelig, kan byrådsmedlemmerne virkelig kigge hinanden i øjnene, kan forligspartierne kigge hinanden i øjnene og sige, har vi ledt under hver en sten? Har vi kigget på hver en leder, hver administrativ stilling, hver projekt, og sige her kan vi ikke spare? Så vi bliver nødt til at spare på udviklingshæmmede. Det er det sidste og det eneste sted, der er tilbage. Hvem har siddet under forhandlingerne og sagt, her bliver vi nødt til at spare, vi går ind for, at det er her vi skal spare og ikke et andet sted? Jeg forstår ikke, hvordan man kan have den tilgang med sådan et kæmpe budget, med så mange medarbejder. Hvis vi tager kommunens egne tal, hvis vi kunne køre en administration og ledelsesniveau på størrelse med Aalborg eller Silkeborg kunne vi spare 230 millioner om året. På ledelse og administration. Kommunens egne tal. Kunne man måske så ikke kigge lidt på det område og sige, okay nuvel, 234 millioner kan vi måske ikke finde, men det kunne være muligt at finde penge, så det ikke skal være de handicappede, unge mennesker og deres muligheder for at få en uddannelse, der skal ligge for. Jeg forstå det simpelthen ikke. Og jeg har en forhåbning om, at man kommer til at lytte til den her fornuft. Og jeg håber også, at borgmesteren er lydhør og vil tage det her punkt med ind til en magistratsbehandling og til en genovervejelse og se, om man kan finde de her penge et andet sted på budgettet. Og jeg håber, at man er lydhør på de her to punkter. Ellers har vi ikke fra Liberal Alliance et andet valg end at sende hele sagen tilbage til ny magistratsbehandling. Tak. Så nåede vi rundt i ordførerrunden, jeg vil bare lige gøre mig et par enkelte bemærkninger. Først kvittere for det jeg synes har været en proces båret af stor omhyggelighed og ordentlighed, og der er kommet rigtig mange både høringssvar og henvendelser direkte både til mig og øvrige medlemmer af byrådet, og selvfølgelig også været en række foretræder, der har gjort et stort indtryk, og som også har givet en direkte aftryk på den beslutning, vi står over for at skulle træffe nu. Det er også klart, at der er en tydelig afsender på den opgave, vi har været i gang med at løse på den politiske bane, nemlig et folketingsflertal som har ønsket at trække penge ud af kommunerne og som så fører nogle af dem tilbage igen i form en såkaldt værdighedsmilliard. Jeg er rigtig glad for den løsning, vi har

12 fundet til håndtere øremærkede midler på den fremadrettede bane, og jeg hæfter mig ved, at der er et meget, meget bredt flertal i Aarhus byråd, faktisk alle partier med en enkelt undtagelse, der sætter handling bag ordene, når det handler om at insistere på det kommunale selvstyre, og det der jo er hele fundamentet for den borgernære service i Danmark, nemlig at beslutningerne skal træffes så tæt på den enkelte borger som overhovedet muligt, fordi det er den måde vi sikre, at vi imødekommer de behov og de ønsker, der er til service, bedst muligt. Det synes jeg er et stærkt signal, og jeg synes det er værd at understrege, at det her er altså et stort set samlet Aarhus byråd, der sender det signal. Det ændrer jo ikke på, at den resterende del af opgaven, nemlig den med at finde besparelserne, det kan mærkes rundt omkring. Der er gjort store bestræbelser på at friholde nogle af områderne, både i forhold til folkeskoleområdet men i særdeleshed jo i forhold til handicapområdet, hvor både de beslutninger vi traf i forlængelse af budgetforliget i september har udmøntet budgettet på en måde, så man i store træk har friholdt handicapområdet. Om end det ikke har været fuldt ud muligt at undgå at også enkelte dele af handicapområdet er blevet berørt. Men jeg synes egentligt, at der er leveret et gedigent stykke arbejde både den politiske del, men faktisk også den administrative del fra direktørerne i det sparekatalog vi har taget udgangspunkt i her i den sidste runde. Så tak for det og alle de input, der er kommet i processen, og den konstruktive ånd som forhandlingerne har været gennemført i. Det synes jeg har været godt, selvom det også selvfølgelig har været en vanskelig opgave. Der er rejst et ønske om en magistratsbehandling af to af sagerne, der er på dagsordenen. Det ene er Center 10 og det andet er STU. Og jeg er for så vidt villig til at imødekomme begge ønsker. Jeg tror så til gengæld ikke, at man skal ( ) nogen, at der kommer til at ske ændringer i forbindelse med den magistratsbehandling, men det giver alt andet lige også de partier der står uden for forliget en mulighed for endnu grundigere at sætte sig ind i de forslag, der har en særlig opmærksomhed, i det her tilfælde Center 10 og STU. Og det vil jeg gerne imødekomme. Jeg synes, det vil være en ulykke, hvis vi sender hele sparekataloget og de ændringsforslag tilbage i magistraten. Der er rigtig meget arbejde, der skal til at sættes i gang. Og der ligger nu et politisk forlig om de ændringer, der skal laves til sparekataloget, og der tror jeg for alles skyld er det bedst at komme i gang med det arbejde, også fordi jo tidligere man kommer i gang jo nemmere er det også at lave nogle processer ude i vores organisation, der hænger godt sammen, og som imødekommer de behov og ønsker der er også fra medarbejdere og brugeres side. Så det håber jeg, at der er enighed om, at det vil være en ulykke. Men også sige helt ærligt, både i forhold til Center 10 og STU, så tror jeg ikke, at man skal gøre sig de store forhåbninger om, at det bliver lavet om. Det der ligger nu er en del af en samlet politisk aftale, så man kan godt tage en magistratsbehandling med den forventningsafstemning, jeg prøver at skabe her. Ja, det er mine bemærkninger, og ellers bare kvittere for et forløb, som har været langt og som jo ikke er slut endnu, men hvor vi sætter et foreløbigt politisk punktum for langt størstedelen her i aften. Så vil jeg give ordet til rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek, Venstre. Bünyamin Simsek (V): Tak. I forlængelse af borgmesteren så vil jeg også gerne kvittere for et konstruktivt, men også et tillidsfuldt samarbejde. Og det er noget af det, jeg synes, at vi i denne her byrådsperiode har rykket på og lyttet på i forhold til, at vi er forskellige politiske partier, vi har forskellige synspunkter, men det samarbejde og den

13 fælles opgave, vi har, når vi gerne vil stå sammen, så foregår det under tillidsfulde forhold, og under konstruktive forhold, og det synes jeg klæder vores demokrati og klæder vores by. Man kan have mange meninger omkring processen, og jeg anerkender, at dagene, timerne har været korte for særligt Enhedslisten og Liberal Alliance i forhold til at sætte sig ind i det materiale. Men det er også vigtigt at slå fast, at vi blev ikke færdige efter at høringsperioden var færdig og vi mødtes, og der valgte vi faktisk at mødes om søndagen frem for tirsdagen efter gruppemøderne, netop for at give de to partier mere tid til at sætte sig ind i det materiale, der er. Fordi alternativet var og forslaget var at vi skulle mødes om tirsdagen efter gruppemøderne, altså i går, og så havde man kun haft i går aftes til at sætte sig ind i det materiale, omfangsrige materiale det anerkender jeg. Og det tror jeg, at forligskredsen også anerkender. Man må også bare forstå, at tiden fra at høringsperioden blev slut til at sagen byrådsbehandles, den er kort, den er presset, og der er meget også forligspartierne har skulle sætte sig ind i for at tage et ansvar for det, der foreligger her. Jeg synes noget af det, der er lykkes, i det materiale, der ligger på byrådets bord, som har været mere vigtig for mig og for Venstre, det er, at vi ikke bruger det traditionelle redskab, når vi skal trimme vores økonomi og skal skabe balance i vores budgetter, nemlig grønthøsteren alene som et redskab, men at der er konkrete forslag, som vi politisk tager ansvar for, beslutter at fjerne med den konsekvens det har, men hvor det er vores ansvar, fordi vi har valgt at påtage os det ansvar i kraft af, at vi er en del af forligskredsen. Direktørgruppens forslag med de ændringer og justeringer der er sket, er nu forligskredsens forslag, og forligskredsens forslag til at skabe balance i Aarhus Kommunes økonomi de kommende år. Jeg hører også så sent som i dag, også fra partier der står uden for forliget, at der er gode intentioner på at fjerne forslag, som er ubehagelige, som vi så gerne fortsatte, fordi det giver god mening. Men når opgaven kommer til at pege på konkrete finansieringer også blandt forligskredsen er det jo ikke der, at kreativiteten har været størst i at være meget, meget konkret. Og jeg hører heller ikke fra de partier, der står uden for forliget, at man har helt konkrete forslag til, hvad man gør, ud over det gængse retorisk ord om hvor pengene kan findes. Og jeg er glad for, at ansvaret ikke er placeret der, i forhold til at sørge for at vi har en kommune vi kan drive, der kan levere den service og velfærd på det ambitionsniveau, vi faktisk gør i Aarhus Kommune. 70 procent af samtlige høringssvar det var inden for Børn og Unge, og som Gert Bjerregaard meget naturligt sagde, så er det måske ikke så overraskende, da en stor del af kommunens økonomi er placeret i Børn og Unge, og dermed også er et af de store velfærdsområder. Og det er også der, der bliver fjernet trecifrede millionbeløb, som naturligvis får en konsekvens. Men det er utopi at tro, at vi kan fjerne det ene forslag efter det andet forslag uden at dem, der bliver berørt af det, naturligvis borgere og medarbejdere, ikke synes, at det er også ubehageligt, det er også forkert. Derfor har det været en prioritering fra forligskredsen og for Venstre, at den målgruppe af den yngste, nemlig vores børn, der har vi konsekvent prøvet på at fjerne de forslag, der berører 0-6 års perspektivet i det omfang det er muligt. Det har været i forhold til det markante høringssvar, hvor ikke et eneste af høringssvarene var positive over for, at børnene skulle starte i børnehave efter to år og ni måneder. Det forslag har jeg lagt to forskellige finansieringsformer frem i forligskredsen, andre har lagt andre finansieringsformer frem. Og vi kom frem til det forslag om at finansiere det på den måde, hvor vi trækker det forslag væk. Der har været ønske fra høringssvarerne om, at man fjerner tidlig start i SFO efter børnehave, det blev imødekommet. Men der er bragt andre forslag ind, som hverken faglige organisationer, forældre eller medarbejdere synes er det rigtige, og at det er godt.

14 For eksempel at vi fjerner tilbuddet om SFO i fjerde klasse. Men det er endnu engang det ansvar vi tager blandt seks partier i forhold til, hvordan vi har strikket budgettet sammen i forhold til den opgave, vi har. Vi er opmærksomme på den udfordring der er i forhold til Center 10, når nu vi har peget på at lukke Center 10. Derfor er der også indskrevet i den aftale, der er, dels at der reserveres anlægsmidler med fokus på Børn og Unge har en opgave i at fremlægge en fremtid på, hvor og hvordan vi skal placere en enhed i Aarhus Kommune, der tager hensyn til, at vi ikke har placeret tre tiende klasser i den sydlige del af byen. Det kommer vi tilbage til. Og jeg synes faktisk at bredt set i forhold til de medarbejdere og andre, der har ytret sig i forhold til Center 10 har været konstruktive, og det gavner processen. Der har været enkelte, der har trådt lidt for langt i forhold til det at være konstruktiv, synes jeg, men det er fair, fordi der er også følelser i det, særligt hvis man bliver berørt i forhold til sin arbejdsplads, eller i forhold til det man brænder for, også i forhold til elevernes oplevelser af Center 10. Jeg har sagt det tidligere, og jeg tror, at min byrådskollegaer er enige, når vi træffer beslutninger om at nedlægge noget på baggrund af økonomi, så er det jo ikke en diskvalificering af den flotte indsats, medarbejderne det pågældende sted har udført, det er en nødvendighed i forhold til den bundne opgave, vi har, hvor det er benhård politisk prioritering, og den politiske prioritering er noget, vi naturligvis tager ansvar for. Jeg mener, at en af de største udfordringer for vores budget, det er naturligvis værdighedsmilliarden, det er omprioriteringsbidraget. Men det er også, at vi i de forgange år har haft negativ og minusvækst i Aarhus Kommune. Alt sammen er med til at påvirke den samlede balance, der er i vores økonomi. Og det er også vigtigt at understrege, at det jo ikke kun er værdighedsmilliarden, der kommer retur, uagtet hvad man synes om den aftale, der er indgået mellem regeringen og et flertal som har tiltrådt det i fællesskab med Kommunernes Landsforening. Så kommer der jo mange flere penge tilbage end værdighedsmilliarden tilbage til kommunerne. Men hele modellen har vi også kommunikeret ud og står fast på, uanset hvad en leder i Aarhus synes, eller hvad vores moderparti på Christiansborg synes omkring vores holdning i forhold til vores opfattelse af vores demokrati og værn omkring det lokale selvstyre, byrådets ansvar for at fastsætte sit eget budget og tage ansvar for. Det står vi i mål for, uagtet om det er en Venstre-regering eller en anden regering, er har magten på Christiansborg. Det er vigtigt for os, og derfor kæmper vi for vores lokaldemokrati. Spørgsmål i forhold til, at der er en uløst opgave, det er jeg ganske enig i. Nogle af beslutningerne er udsat til budget 2017, særligt inden for Børn og Unges område. Der kan jeg sige til byrådet og til forligskredsen og til de tilstedeværende, at jeg vil som Børn og Unge-rådmand komme med forslag allerede nu, som vil blive sendt i høring sammen med det forslag om at fjerne SFO fra fjerde klasse, således at vi allerede nu kan tage stilling til, hvordan vi kommer i mål med den opgave i forhold til at skabe balance samlet set. Jeg har lige så lang tid som øvrige der har haft ordet i forhold til den her sag, hvis nogen skulle være i tvivl. (Der snakkes i salen frem og tilbage om det). Jeg er også ved at være færdig, det er ikke det, der skal trække tiden ud, men jeg vil blot slå fast, at det er meget, meget nemt at have gode meninger omkring, hvordan tingene burde være, men jeg glæder mig over, at der er seks partier, der bed sig fast i bordkanten og tog den svære opgave på sine skuldre i kraft af at skabe balance. Det er det, der er med til at sikre velfærden de kommende år.