Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/ /06

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/96 2005/06"

Transkript

1 Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1995/ /06 UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 1 af 30

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 4 3 Elever i den vidtgående specialundervisning og svært handicappede elever 6 4 Udviklingen i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning 13 5 Foranstaltninger og indretning 15 6 Småbørn som modtager specialpædagogisk bistand 23 7 Børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning 25 8 Visiterede til specialundervisning 28 9 Bruttodriftsudgifter til undervisning af børn med vidtgående handicap 29 UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 2 af 30

3 1. Forord og resumé Forord Med Folkeskolens vidtgående specialundervisning skoleårene 1995/ /06 foreligger 6. udgave af denne netpublikation fra Undervisningsministeriet. Oplysninger, der vedrører skoleårene før 2000/01, er baseret på tidligere offentliggjorte tal fra Amtsrådsforeningen. Oplysningerne i denne netpublikation afspejler kompetencefordelingen og den kommunale struktur, der var gældende på indberetningstidspunktet. Skoleåret 2000/01 var det tidspunkt, hvor en ændret opgavefordeling vedrørende den vidtgående specialundervisning, trådte i kraft (pr. 1. august 2000). Med ændringen fik kommunerne bl.a. tillagt kompetence til at træffe afgørelse om, at elevens behov for specialundervisning m.m. skal opfyldes ved amtskommunens foranstaltning. Det er amtskommunen, der skal indrette og sørge for specialundervisningen med udgangspunkt i kommunalbestyrelsens konkrete henvisning af børn og unge til specialundervisning ved amtsrådets foranstaltning. Amtsrådet træffer efter drøftelse med kommunen beslutning om den konkrete foranstaltning. Den ændrede kompetencefordeling indebærer, at amtet fortsat har ansvaret for udvikling og drift af specialskoletilbud, center- og specialklassetilbud og specialrådgivning samt for lands- og landsdelsdækkende institutioner til børn og unge, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Den vidtgående specialundervisning kan fortsat finde sted i almindelige klasser (enkeltintegrerede) eller specialklasser i folkeskolen mv. Kommunerne betaler amterne et såkaldt kommunalt takstbeløb for elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen. Dette takstbeløb var i 2004 på kr., i 2005 på kr. og i 2006 på kr. I denne netpublikationen indgår også oplysninger om børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, og som er henvist til specialpædagogisk bistand, iht. folkeskolelovens 20, stk. 2. Denne netpublikation er udarbejdet af UNI C Statistik & Analyse Kontaktpersoner: Chefkonsulent Jens Andersen Tlf Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen Tlf.: UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 3 af 30

4 Resumé Fra 1996 til 2006 er elevgrundlaget (6-16 år) steget med 19 pct. I samme periode er antallet af elever i den vidtgående specialundervisning steget med 49 pct. Set over hele perioden (1995/ /06) har der været en gennemsnitlig stigning på 4,8 pct. pr. år eller en gennemsnitlig faktisk ændring p.a. på ca. 340 elever. Andelen af tosprogede elever i den vidtgående specialundervisning udgør i 2005/06 godt 9 pct., baseret på de amter, der har indberettet oplysninger herom, jf. tabel 3.5. I den vidtgående specialundervisning udgør drengene knapt 72 pct. af eleverne og pigerne de resterende 28 pct. Blandt de tosprogede elever er knapt 63 pct. drenge, jf. tabel 3.5. Vestsjællands Amt, Sønderjyllands Amt og Ringkøbing Amt har en stigning på pct. i frekvensen af antallet af børn i den vidtgående specialundervisning set i forhold til det samlede antal børn og unge i aldersgruppen 6-16 årige ( klasse) over perioden 1995/ /06. Kontrasten hertil er Århus, Roskilde og Ribe amter, som har oplevet et fald på mellem 5 og 21 pct. i forhold til 1995/96, jf. tabel 4.1. Andelen af elever, der undervises på opholdssteder, udgør 6 pct. i 2005/06. Andelen af elever, der modtager undervisning i specialskoler, har været uændret de seneste 3 år, mens andelen af enkeltintegrerede er faldet til 12 pct., jf. tabel 5.2. Andelen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder har været nogenlunde konstant i gennem det meste af registreringsperioden (1985/ /06). Gruppen omfatter langt de fleste elever, og udgør i skoleåret 2005/06 43 pct. af alle elever i den vidtgående specialundervisning, jf. tabel 5.3 og figur 5.6. Af småbørn, der modtager specialpædagogisk bistand, er 46 pct. henvist på grund af talevanskeligheder, 33 pct. på grund af sprogvanskeligheder, mens de resterende 21 pct. fordeler sig på andre vanskeligheder, jf. tabel 6.1. Andelen af elever i børnehaveklasser, der modtager vidtgående specialundervisning, er på landsplan uændret fra 2003/04 til 2004/05. Fra 2004/05 til 2005/06 er der sket en stigning i antallet af børnehaveklassebørn. Det er især i Århus Amt (60 elever), der har haft en stor tilgang. Andelen af børnehaveklassebørn, der modtager vidtgående specialundervisning er i 2001/02: 0,46; 2002/03: 0,42; 2003/04: 0,63, 2004/05: 0,63 og 2005/06: 0,70. jf. tabel 7.1. Der er i skoleåret 2005/06 på landsplan nyvisiteret elever til den vidtgående specialundervisning. Det er en stigning på 17 pct. i forhold til forrige skoleår, jf. tabel 8.1. Amtskommunernes samlede bruttodriftsudgifter (i løbende priser) til undervisning af børn med vidtgående handicap steg alene i perioden med 30 pct., jf. tabel 9.1. Det skal ses i forhold til stigning i antallet af børn og unge i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen på 19 pct. til elever. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 4 af 30

5 2. Metode For at sikre et ens referencegrundlag for amternes oplysninger, er der anvendt baggrundstal fra Danmarks Statistik vedrørende antallet af børn og unge i den undervisningspligtige alder. Herved undgår man de problemer, der kan opstå ved at basere opgørelsen på de elever, der til enhver tid er elever i folkeskolen, idet alle relevante aldersgrupper medregnes, uanset om de er elever i grundskolen eller på anden måde opfylder undervisningspligten. Målgruppen for analysen er således antallet af børn og unge i alderen 6-16 år pr. 1. januar i hvert af årene fra 1996 til og med Disse vil alt andet lige være dem, som pr. 1. september samme år udgjorde de 7-16 årige, som var undervisningspligtige. Herved medregnes i alt 11 årgange. Dette er gjort fordi en stor del af de elever, som modtager vidtgående specialundervisning afslutter grundskolen med et 11. skoleår i 10. klasse. Et udgangspunkt i 10 årgange vil derfor give en for høj frekvens, mens det valgte grundlag giver en lidt for lav frekvens, fordi ikke alle modtager 11 års skolegang (bh. klasse 10. klasse). Der er desuden mulighed for, jf. folkeskolelovens 4, stk. 2, at tilbyde undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen til elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Der er ikke tale om undervisning med et indhold, der rækker ud over folkeskolens undervisning i 10. klasse. Det er ikke samtlige amter, der tilbyder undervisning i 11 år ud over børnehaveklassen. For Vestsjællands Amt mangler oplysningerne fra De beregninger, som er foretaget for dette år, er alene baseret på, hvad der er indberettet. Der er dog i alle tilfælde tale om en god repræsentation. Der eksisterer forskellig opgørelsespraksis af undervisningen fra amt til amt. Registreringen vedrørende skoleåret 2001/02 var stadig påvirket af det ændrede regelsæt, der trådte i kraft pr. 1. august 2000, og ændringen må formodes også at have påvirket registreringen vedrørende skoleåret 2002/03. Endvidere har København og Frederiksberg kommuner samt Bornholms Regionskommune (fra 1/1-03) en særstatus, da de varetager såvel primærkommunale som amtskommunale opgaver. Blanke felter i tabellerne afspejler, at den pågældende amtskommune ikke har indberettet oplysninger om det pågældende emne. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 5 af 30

6 3. Elever i den vidtgående specialundervisning og svært handicappede elever Dette afsnit giver et billede af udviklingen indenfor den vidtgående specialundervisning siden skoleåret 1995/96. Udviklingen er beskrevet ud fra antallet af elever i de vidtgående foranstaltninger i folkeskolen sammenholdt med det samlede antal 6-16 årige i de enkelte amter samt på landsplan. 3.1 Folkeskolen og elever i den vidtgående specialundervisning Tabel 3.1 Antal børn og unge i alderen 6-16 år Område/År Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt Hele landet ) Bornholms Regionskommune varetager fra 1/ såvel primærkommunale som amtskommunale opgaver. Kilde: Danmarks Statistiks folketælling pr. 1. januar i hvert af årene Tabel 3.1 viser udviklingen i antallet af 6-16 årige i perioden I perioden er gruppen af 6-16 årige vokset med personer, hvilket svarer til en stigning på 19 pct. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 6 af 30

7 Tabel 3.2 Antal børn og unge i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens klasse i skoleårene 1995/ /06 Område/År 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 Københavns Kom Frederiksberg Kom Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskom Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt I alt ) Vestsjællands Amt indsendte ikke oplysninger for 1999, hvorfor antallet af elever i 1999 er udregnet på baggrund af landstallene. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne. Tabel 3.2 viser udviklingen i antal elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens klasser for de enkelte amter i perioden 1995/ /06. Fra 1996 til 2006 er elevgrundlaget (6-16 år) steget med 19 pct. I samme periode er antallet af elever i den vidtgående specialundervisning steget med 49 pct. Set over hele perioden (1995/ /06) har der været en gennemsnitlig procentvis stigning på 4,8 pct. pr. år eller en gennemsnitlig faktisk ændring p.a. på ca. 340 elever. Figur 3.1 Udvikling i antal elever i folkeskolens vidtgående specialundervisning klasse og det samlede antal 6-16 årige = 100 Elevfrekvens, 1995= Antal børn 6-16 Antal 20.2 elever UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 7 af 30

8 En del af stigningen i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning kan henføres til naturlige årsager så som ændringer i registreringen, justering af elevtal m.v., men sådanne forhold kan ikke forklare den markante tendens, som fremgår af kurven i figur 3.1. At kurven knækker i 2000/01, og viser et fald i antallet af specialundervisningselever, hænger formodentlig sammen med de nye finansieringsregler på området. Faldet i 2000/01 havde været større, hvis ikke Københavns Kommune dette år havde en betydelig vækst i elevtallet grundet ændret registrering af elever på døgninstitutioner. Tallene fra 2002 og frem viser, at den formodede virkning af de nye finansieringsregler aftog. Der blev registreret en kraftig stigning af antallet af elever i den vidtgående specialundervisning frem til skoleåret 2002/03. Den stagnation, der ses fra 2002/03 til 2003/04, er siden erstattet af en stigning i antallet af elever i den vidtgående specialundervisning. Umiddelbart før lovændringen i 2000 udgjorde andelen af børn, der blev henvist til vidtgående specialundervisning 1,38 pct. (9.122 elever) af alle 6 16 årige. Efterfølgende var der et midlertidigt fald i antallet af visiterede elever, men to år efter lovændringen var andelen af børn, der modtog vidtgående specialundervisning igen 1,38 pct. af alle 6 16 årige. I skoleåret 2003/04 blev der registreret et fald på 33 elever, set i forhold til året forinden, hvilket betød at andelen af børn, der blev henvist til vidtgående specialundervisning udgjorde 1,35 pct. (9.868 elever) af alle 6 16 årige i skoleåret. Dette fald kan henføres til at Københavns Kommune reducerede antallet af henviste med næsten 25 pct. fra 2002/03 til 2003/04. Den forøgelse i antal elever, der ses fra 2003/04 til 2004/05 tilskrives en generel stigning, regionalt set. Bornholms Regionskommune og Ribe Amt har, som de eneste undtagelser, haft et fald i antallet henviste elever. Den procentvise stigning fra 2003/04 til 2004/05 har været størst i henholdsvis Sønderjyllands Amt (10,1 pct.) og Københavns Kommune (9,5 pct.). Fra skoleåret 2004/2005 til 2005/06 er der kommet yderligere 258 elever i den vidtgående specialundervisning. Der har været en meget forskellig udvikling i de enkelte amter, således har 6 amter færre henviste elever, mens 10 amter har flere elever henvist. Blandt de sidstnævnte har Nordjyllands Amt alene haft en vækst på 118 elever. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 8 af 30

9 3.2 Frie grundskoler og svært handicappede elever Tabel 3.3 viser udviklingen i antal elever i de frie grundskoler i skoleårene 1999/ /06. I perioden er elevtallet vokset med knapt elever svarende til en stigning på ca. 20 pct.. Tabel 3.3 Antal elever i de frie grundskoler 1999/ /06 Område/År 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet i alt Kilde: UNI C Statistik & Analyse - Grundskole nøgletal - Klasser og elever 1999/ /06 Tabel 3.4 på næste side viser, at antallet af svært handicappede elever, der modtager særlig støtte ved de frie grundskoler siden 1995/96, har været konstant stigende. På finansloven er der anført to særlige tilskudspuljer til disse elever, hvor bl.a. benyttes til tilskud til svært handicappede i det omfang udgifterne ikke overstiger det kommunale takstbeløb. Bevillingen på finanslovens dækker tilskud til svært handicappede elever, hvor udgifterne overstiger det kommunale takstbeløb for vidtgående specialundervisning, dvs. hvor den specialpædagogiske støtte udgiftsmæssigt svarer til tilbud i den vidtgående specialundervisning. 1). 1) Fra bortfalder det kommunale takstbeløb og kommunerne overtager ansvaret for al specialundervisning. Tilsvarende vil den særlige pulje under skulle dække alle udgifter til specialundervisning i de frie grundskoler, mens underkonto 15 i tre år videreføres som et særligt tilskud til denne pulje for at kompensere for den 3-årige forsinkelse i paralleliteten til folkeskolen. Fra 2010 vil al specialundervisning finansieres af den særlige pulje under underkonto 10, som kommer til at afspejle de kommunale udgifter til folkeskolen, herunder til specialundervisning, som følge af kommunalreformen. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 9 af 30

10 Tildelingen af specialpædagogisk støtte (SPS) administreres af Styrelsen for statens uddannelsesstøtte (SU-styrelsen). For de seneste to år er der derfor sket en opdeling i tabel 3.4, der svarer til finanslovens opdeling. Den anførte frekvens er beregnet som den procentvise andel elever, der modtager støtte fra SU-styrelsen i forhold til det samlede antal elever i de frie grundskoler. For de seneste to skoleår er elever, der modtager særlig støtte, og hvor udgifterne overstiger det kommunale takstbeløb på kr. i 2004 og kr. i 2005, opgjort særskilt. Der kan ikke foretages en umiddelbar sammenligning til folkeskoleområdet, da opgørelsesgrundlaget er forskelligt. Når man ser på antallet af elever og frekvens for de frie grundskoler, skal man være opmærksom på, at de frie grundskoler modsat folkeskolen ikke har en forpligtelse til at optage alle børn, der søger skolerne. Tabel 3.4 Antallet af svært handicappede elever ved frie grundskoler i skoleårene 1995/ /06 Område/År 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 heraf over kr. 05/06 heraf over kr. Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Hele landet - i alt Procent af samtlige elever i frie grundskoler 0,5 0,45 0,47 0,47 0,51 0,53 0,52 0,67 0,77 0,98 0,08 1,12 0,08 Note: For skoleårene 2004/05 og 2005/06 er anført det samlede antal svært handicappede elever ved de frie grundskoler og dermed støtte fra SUstyrelsen. Dette er suppleret med oplysninger om hvor mange af disse, der modtager et støttebeløb over det kommunale takstbeløb. Elevtallet i tabellen er for de to seneste år baseret på en opgørelse foretaget af SU-styrelsen ultimo august Tallene er baseret på oplysninger om SU-styrelsens SPS-visiterede elever i frie grundskoler. Kilde: SU-styrelsen, SPS UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 10 af 30

11 En anden forklaring er, at frekvensen alene er beregnet på baggrund af det samlede elevtal i de frie grundskoler og de svært handicappede elever, som modtager undervisning på de private skoler. Frekvensen for folkeskolens vidtgående specialundervisning er beregnet på baggrund af det samlede antal 6-16 årige i hele landet, og omfatter elever i den vidtgående specialundervisning i såvel kommunale som amtskommunale folkeskoler m.v., herunder lands- og landsdelsdækkende institutioner. Den største ændring i antallet af SPS-støttede elever fra 2004/05 til 2005/06 er registreret i Københavns Kommune med en stigning på 28 elever, dernæst kommer Nordjyllands Amt, der har en stigning på 19 elever. Antallet af svært handicappede elever, som modtog støtte til et beløb, der oversteg takstbeløbet, var uændret på 70 elever på landsplan i skoleårene 2004/05 og 2005/06, jf. tabel 3.4. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 11 af 30

12 3.3 Tosprogede elever og kønsfordelingen i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens klasse UNI C Statistik & Analyse har for første gang i skoleåret 2005/06 indhentet oplysninger om hvor mange af eleverne i den vidtgående specialundervisning, der er tosprogede elever. Ligeledes er det som noget nyt indhentet oplysninger om kønsfordeling i den vidtgående specialundervisning. Tabel 3.5 Andelen af tosprogede elever og drenge i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens klasse i skoleåret 2005/06 fordelt på antal og køn Amt Antal i alt Tosprogede Tosprogedes andel i pct. Drenge Tosprogede drenge Tosprogede drenges andel i pct Københavns Kommune , ,4 Frederiksberg , ,0 Københavns Amt ) ) - Frederiksborg Amt 810 1) ) - Roskilde Amt 419 1) ) - Vestsjælland Amt , ,5 Storstrøm Amt , ,0 Bornholm Regionskom , ,4 Fyns Amt , ,8 Sønderjyllands Amt , ,2 Ribe Amt , ,8 Vejle Amt , ,3 Ringkjøbing Amt , ,0 Århus Amt , ,2 Viborg Amt , ,9 Nordjyllands Amt , ,0 Hele landet , ,6 Hele landet for amter, der har indberettet tosprogede , ,2 1) Amtet har ikke registreret oplysninger om antallet af eleverne, der er tosprogede. 2) Amtet har tal med for bh. kl. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne. Andelen af tosprogede elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolens klasse i skoleåret 2005/06 var på lidt over 5 pct. Hvis man alene ser på andelen af tosprogede elever i de amter, der har indberettet denne oplysning, er andelen på godt 9 pct. For Københavns Kommune alene var andelen helt oppe på 25 pct., jf. tabel 3.5. I den vidtgående specialundervisning er drenge på landsplan i klart overtal og udgjorde 72 pct. af eleverne. Blandt de tosprogede elever er andelen af drenge på 63 pct. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 12 af 30

13 4. Udviklingen i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning I tabel 4.1 er udregnet en frekvens, som viser antallet af børn i den vidtgående specialundervisning i procent af det samlede antal børn og unge i aldersgruppen 6-16 årige ( klasse) fordelt på amter. Tabel 4.1 Frekvensen af elever i vidtgående specialundervisning i folkeskolens klasse i skoleårene 1995/ /06 Område/År 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 Ændring i % 1) Københavns Kom. 1,26 1,56 1,65 1,64 1,76 2,40 1,76 2,56 1,90 2,03 1,95 55,0 Frederiksberg Kom. 1,05 0,98 1,15 1,23 1,32 1,23 1,33 1,55 1,52 1,48 1,24 17,9 Københavns Amt 1,18 1,19 1,33 1,39 1,37 1,31 1,39 1,43 1,36 1,38 1,35 14,5 Frederiksborg Amt 0,94 1,09 1,14 1,25 1,25 1,10 1,32 1,33 1,26 1,31 1,38 47,3 Roskilde Amt 2 1,20 1,34 1,25 1,31 1,28 1,05 1,05 1,12 1,15 1,18 1,14-4,9 Vestsjællands Amt 1,00 1,14 1,22 1,33 1,37 1,42 1,52 1,53 1,61 1,69 1,62 62,0 Storstrøms Amt 0,97 1,04 1,11 1,12 1,13 1,15 1,16 1,32 1,36 1,38 1,40 44,8 Bornholms Regionskom. 1,23 1,20 1,27 1,35 1,48 0,93 1,32 1,69 2,19 1,68 1,63 32,5 Fyns Amt 1,18 1,17 1,27 1,41 1,43 1,63 1,70 1,82 1,83 1,86 1,75 48,3 Sønderjyllands Amt 0,98 0,99 1,07 1,04 1,10 1,06 1,00 1,14 1,30 1,42 1,60 62,9 Ribe Amt 0,97 0,99 1,01 1,08 1,07 1,02 1,11 1,07 0,96 0,93 0,92-5,4 Vejle Amt 1,15 1,32 1,30 1,32 1,61 1,64 1,38 1,36 1,36 1,39 1,38 20,3 Ringkjøbing Amt 0,73 0,81 0,89 0,96 1,04 1,10 1,04 1,08 1,08 1,12 1,20 64,7 Århus Amt 1,37 1,50 1,56 1,66 1,67 1,00 0,98 1,15 1,12 1,10 1,08-21,1 Viborg Amt 1,05 1,07 1,24 1,36 1,47 1,00 0,97 1,04 1,04 1,06 1,12 6,4 Nordjyllands Amt 1,28 1,23 1,24 1,60 1,29 1,09 1,10 1,18 1,27 1,32 1,49 16,6 Hele landet gns. 1,12 1,19 1,26 1,36 1,38 1,26 1,27 1,38 1,35 1,38 1,39 24,1 1) Ændringen i procent er beregnet for perioden 1995/96 til 2005/06. 2) Roskilde Amt tilbyder ikke 11. skoleår, hvorfor frekvensen i amtet er undervurderet i tabel 4.1. Kilde: UNI C Statistik & Analyse Det fremgår af tabellen, at der er store forskelle i såvel frekvens som udvikling i frekvens mellem de enkelte amter. De største stigninger over perioden 1995/ /06 findes i Vestsjællands Amt, Sønderjyllands Amt og Ringkøbing Amt med stigninger på pct. Kontrasten hertil er Århus, Roskilde og Ribe amter, som har oplevet et fald på mellem 5 og 21 pct. i forhold til 1995/96. I skoleåret 2005/2006 har Københavns Kommune den højeste henvisningsfrekvens med 1,95. Det bemærkes dog, at der er tale om et fald i forhold til året inden. Desuden skal man være varsom med at sammenligne på tværs af amterne og årene imellem, idet indberetningsstrukturen har ændret sig flere gange undervejs. Det skal også nævnes, at der i amterne er forskel på, hvilket år man startede med at registrere. Dette kan ikke udelukkes at påvirke udviklingen i landsfrekvensen de første år af perioden , der er et afbildet i figur 4.1. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 13 af 30

14 Figur 4.1 Elever i den vidtgående specialundervisning i procent af det samlede antal børn i aldersgruppen 6-16 årige 1,5 1,4 1,3 Procent 1,2 1,1 1,0 0,9 0,8 0, År Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Tabel 4.2 gengiver for perioden 1991/ /06 udviklingen i landsfrekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning. Der ses markante stigninger fra år til år indtil 1998/99, hvorefter udviklingen er stabiliseret endda med et fald fra 1999/00 til 2000/01. Det hænger sandsynligvis sammen med de ændrede regler på området. Fra 2004/05 til 2005/06 ses igen en stigning i frekvensen, som dermed er lidt over den hidtil største stigning på 0,47. Tabel 4.2 Udvikling i frekvensen af elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen Område/År 91/92 92/93 93/9494/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 Stigning i forhold til 1990/91 0,02 0,07 0,11 0,13 0,21 0,28 0,35 0,45 0,47 0,35 0,35 0,47 0,43 0,47 0,49 Stigning fra år til år 0,02 0,05 0,04 0,02 0,08 0,07 0,07 0,10 0,02-0,12 0,00 0,12-0,04 0,03 0,02 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 14 af 30

15 5. Foranstaltninger og indretning 5.1 Foranstaltninger Tabel 5.1 viser for de seneste fem skoleår de tilbud elever i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen får. Til sammenligning bringes tal fra 1991/92. Tabel 5.1 Oversigt over de hyppigst anvendte tilbud i folkeskolens vidtgående specialundervisning i udvalgte skoleår for klasse Forkortelser for foranstaltninger: A: Specialskoler inkl. landsdels- og landsdækkende B: Special- og centerklasser C: Almindelige klasser (enkeltintegrerede) D: Undervisning på opholdssted / døgninstitution Område/ Foranstaltning 1991/ / / / / /06 A B C A B C D A B C D A B C D A B C D A B C D Københavns Kommune 1) Frederiksberg Kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt 2) Bornholms Reg.kom Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Antal i alt Anm.: Bemærk at summen af elever i tabel 5.1 ikke altid stemmer overens med antallet af elever opgjort i tabel 3.2. Det skyldes bl.a., at der kun er iberegnet de hyppigst forekommende tilbud. 1) Københavns Kommune besluttede for skoleåret 2001/02, at henføre eleverne på døgninstitutioner (kolonne D) til undervisning i henhold til 20, stk. 1, da udgifterne var mindre end det kommunale takstbeløb. Der er ikke fra Københavns Kommune blevet indberettet tal for elever i specialskoler og i special- og centerklasser for skoleåret 2005/06 2) I forbindelse med indberetning for skoleåret 2003/04 har Storstrøms Amt påpeget, at elevtallet for skoleåret 1991/92 er meget højt, når det tages i betragtning, at Amtets specialskoler på det tidspunkt var næsten afviklet. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 15 af 30

16 Hovedparten af amterne - i skoleåret 2005/06 - har for ud af elever i den vidtgående specialundervisning kunnet anføre hvilken foranstaltning, der er anvendt. Den overvejende del af eleverne tilgodeses enten i en specialskole eller i en specialklasse/centerklasse. Andelen ville være større, hvis der havde foreligget tal for Københavns Kommune for tilbud i specialskoler og i specialklasser/centerklasser. Det er kun siden 1999/00, at det har været muligt at segregere elevgruppen med undervisning på døgninstitutioner. Elevtallet i denne gruppe er præget af et meget varieret elevtal indberettet fra Københavns Kommune. Der er siden begyndelsen af 90 erne sket en udvikling i retning af, at relativt flere elever undervises i specialklasser, jf. figur 5.1. Antallet af elever i specialskoler har ligeledes været konstant stigende i perioden. Det bemærkes, at der i skoleåret 2005/06 er sket et fald antallet af elever på såvel specialskoler som i specialklasser, mens antallet af elever i almindelige klasser og på døgninstitution er steget. Hvad årsagen er hertil, er ikke anført i amternes indberetning. Hvis man ser på tendensen inden for de seneste år, kan man se, at den gennemsnitlige procentvise ændring pr. år fra 2000/2001 til 2004/05 har været 5,1 pct. for de elever, der undervises i specialskoler, men kun 2,7 pct. for elever, der undervises i special-/centerklasser. Antallet af elever, som undervises som enkeltintegrerede elever, er steget fra 2003/04 til 2004/05, hvilket svarer til en gennemsnitlig procentvis ændring pr. år på 2,8 pct. siden 2000/01. Figur 5.1 Udvikling i de hyppigst anvendte tilbud. 210 Hyppigst anvendte tilbud 2000/01 = / / / / / / / / /06 Specialskoler inkl. landsdels- og landsdækkende Special- og centerklasser Almindelige klasser (enkeltintegrerede) Undervisning på opholdssted/døgninstitution Anm.: Undervisning på opholdssted og døgninstitution indgik første gang i skoleåret 2000/01. Der er ikke fra Københavns Kommune blevet indberettet tal for elever i specialskoler og i special- og centerklasser for skoleåret 2005/06 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 16 af 30

17 Ser man på amterne imellem, er der imidlertid stor forskel på, hvor eleverne undervises. Figur illustrerer amternes brug af de fire hyppigst anvendte tilbud i folkeskolens vidtgående specialundervisning i skoleåret 2005/06 og viser, hvordan amtet ligger i forhold til landsgennemsnittet. I figur 5.2 og 5.3 mangler der oplysninger fra enkelte amter. Landsgennemsnittet er brugt som vandret skillelinje for det enkelte tilbud og er oplyst i noten under figuren. Således illustreres, hvilke amter der ligger over, og hvilke der ligger under landsgennemsnittet. Figur 5.2 Andel af elever der tilgodeses via Specialskoler inkl. lands- og landdelsdækkende i skoleåret 2005/06 Pct ,4 58,5 50,1 53,7 48,5 96,9 62,8 79,7 38,0 40,1 65,4 52,6 0Frederiksberg Kom. Københavns Amt 11,0 Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt 1 27,8 Anm.: Landsgennemsnit: 48,6 pct. Af figur 5.2 viser, at det specielt i Bornholms Regionskommune og Sønderjyllands Amt, der i skoleåret 2005/06 tilgodeser elever i den vidtgående specialundervisning gennem specialskoler UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 17 af 30

18 Figur 5.3 Andel af elever der tilgodeses via special- og centerklasser i skoleåret 2005/06 Pct ,8 55,6 50,0 54,7 58,5 34,8 31,0 1 34,6 23,7 21,7 23,5 18,0 17,2 5,2 Frederiksberg Kom. Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Am t Nordjyllands Amt Anm.: Landsgennemsnit: 33.1 pct. Figur 5.3 viser, at Ribe, Fyns og Ringkøbing amter i høj grad har deres elever i den vidtgående specialundervisning placeret i special- og centerklasser. Sønderjyllands Amt ligger et godt stykke under landsgennemsnittet. Figur 5.4 Andel af elever der tilgodeses via Almindelige klasser (enkeltintegrerede) i skoleåret 2005/06 Pct ,6 21,6 27,0 15,1 10,5 11,7 10,7 10,9 9,8 9,8 8,6 3,1 1 7,7 5,6 2,8 4,0 Københavns Kom. Frederiksberg Kom. Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm.: Landsgennemsnit: 12,2 pct. Københavns Kommune tilgodeser, set i forhold til landsgennemsnittet, en meget stor del af deres elever via almindelige klasser (enkeltintegreret), jf. figur 5.4. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 18 af 30

19 Figur 5.5 Andel af elever der tilgodeses via undervisning på opholdsted/døgninstitution i skoleåret 2005/06 20 Pct. 17, ,4 5,4 10,0 8,1 1,3 1 11,5 9,5 4,4 9,2 1,2 6,5 3,0 3,8 Københavns Kom. Frederiksberg Kom. Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkjøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjyllands Amt Anm.: Landsgennemsnit: 6.1 pct. Af figur 5.5 fremgår det, at det især er Frederiksborg, Storstrøms og Fyns amter, som har den største andel af deres elever på opholdssteder /døgninstitutioner set i forhold til landsgennemsnittet. Tabel 5.2 Procentfordelingen af elever for skoleårene 1990/91, 1997/ /06 indenfor foranstaltningstyper Foranstaltning/år 1990/ / / / / / / / / / 06 Specialskoler Specialklasser Integrerede i almindelige skoler Undervisning på opholdssted I alt Anm. Registrering af antallet af elever, der undervises på opholdssted er påbegyndt i skoleåret 2000/01 Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Fire ud af fem elever eller 82 pct. modtog undervisning i enten specialskole eller i specialklasse i skoleåret 2005/06, jf. tabel 5.2. Antallet af elever, der modtager vidtgående specialundervisning på opholdssteder, er relativt beskedent, og udgør i 2005/06 6 pct. Antallet af enkeltintegrerede elever i almindelige skoler er i samme skoleår på 12 pct. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 19 af 30

20 5.2 Handicapkategorier Antallet af handicapkategorier er fra skoleåret 2005/06 udvidet til også at omfatte en opdeling på AKT og ADHD (Damp) (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder)- elever. Elever fra disse grupper har tidligere primært været registreret under kategorierne generelle indlæringsvanskeligheder og adfærds/psykiske vanskeligheder og havde en procentandel på henholdsvis 2 (AKT) og 10 (ADHD) i skoleåret 2005/06, jf. tabel 5.3. Andelen af elever med generelle indlæringsvanskeligheder har været nogenlunde konstant i gennem det meste af registreringsperioden. Gruppen omfatter langt de fleste elever og udgør i skoleåret 2005/06 43 pct. af alle elever i den vidtgående specialundervisning, jf. tabel 5.3 og figur 5.6. Andelen af elever med svære adfærds/psykiske vanskeligheder steg kraftigt i 2002/03 efter en periode med svag vækst. Samme gruppe faldt svagt fra 29 pct. i 2002/03 til 27 pct. i 2003/04 og i 2005/06 til 23 pct. Faldet afspejler ikke nødvendigvis et egentligt fald, men at det fra skoleåret 2005/06 er blevet muligt også at placere eleverne i særlige kategorier for AKT og ADHD. Elever fra disse grupper har som anført overfor tidligere været placeret enten under kategorierne generelle indlæringsvanskeligheder, adfærds/ psykiske vanskeligheder eller under andet. Amterne har haft forskellig praksis ved indplacering af disse grupper. Det er vigtigt at være opmærksom på, at eleverne er placeret i handicapkategorier efter den væsentligste årsag til henvisningen. Tabel 5.3 Den procentvise fordeling af elever i handicapkategorier i udvalgte skoleår Handikapkategorier / År 85/86 91/92 95/96 96/97 97/98 98/99 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 Generelle indlæringsvanskeligheder Adfærds/psykiske vanskeligheder Læse-, sprog- og talevanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Synsvanskeligheder Hørevanskeligheder AKT-elever (Adfærd, Kontakt, Trivsel) ADHD (DAMP)-elever Andet Alle elever i 1-10.kl Anm.: For tallene vedr. de sidste fire skoleår gælder, at læse-, sprog-, talevanskeligheder kategorien dækker over to kategorier i amternes indberetninger, nemlig svære læsevanskeligheder og sprog- og talevanskeligheder. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Andelen af elever med læse/sprog/tale- vanskeligheder er mere end halveret siden registreringens start, og udgør nu 6 pct. af det samlede antal elever i 2005/06. Andelen har været jævnt faldende med undtagelse af en lille stigning på to procentpoint fra 2002/03 til 2003/04. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 20 af 30

21 Andelen af elever med bevægelsesvanskeligheder viser en svagt faldende tendens gennem årene, men da det er et relativt beskedent antal, vil selv små udsving give relativt store udsving på indekset. I 2005/06 er 4 pct. af eleverne placeret under kategorien bevægelsesvanskeligheder. Figur 5.6 Den relative vækst indenfor de forskellige handicapkategorier Indeks, 1985 = År Generelle indlæringsvanskeligheder Læse-, sprog- og talevanskeligheder Synsvanskeligheder Akt-elever Andet Adfærds/psykiske vanskeligheder Bevægelsesvanskeligheder Hørevanskeligheder ADHD Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Procentandelen af elever med synsvanskeligheder blev fordoblet fra 1985/86 til 1991/92. Forklaringen var bl.a., at amternes synskonsulenttjenester og andre ordninger udbyggedes i dette tidsrum. Med et kraftigt fald inden for de seneste fire år er disse elevers andel dog stadig beskeden, og lå i 2005/06 på 1 pct. Andelen af elever med hørevanskeligheder faldt fra 10 pct. i 1985/86 til 5 pct. i 2002/03, og har siden da ligget konstant. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 21 af 30

22 Tabel 5.4 Den procentvise fordeling af specialundervisningselever på handicapkategorier (specialundervisningselever i alt og heraf tosprogede). Skoleår 2005/06 Andel spec.elever i alt Andel tosprogede efter handicap Generelle indlæringsvanskeligheder Adfærdsvanskeligheder 23 9 Svære læsevanskeligheder 3 5 Sprog/talevanskeligheder 3 6 Bevægelsesvanskeligheder 4 4 Synsvanskeligheder 1 1 Hørevanskeligheder 5 6 AKT-elever 2 0 ADHD 10 6 Andet 6 1 I alt: )Tre amter har ikke registreret antallet af tosprogede elever. Se tabel 3.5. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne Tabel 5.4 viser andelen af tosprogede elever fordelt på de forskellige handicapkategorier sammenholdt med fordelingen af specialundervisningselever i alt. Knapt 2/3 af de tosprogede elever er i gruppen generelle indlæringsvanskeligheder, mens det for alle specialundervisningselever udgør 43 pct. I følgende handicapkategorier er andelen af tosprogede elever større end blandt specialundervisningselever i alt: generelle indlæringsvanskeligheder, svære læsevanskeligheder og sprog/talevanskeligheder. Andelen af tosprogede elever i kategorien af adfærdsvanskelige er 9 pct., mens den for specialundervisningselever i alt er på 23 pct. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 22 af 30

23 6. Småbørn som modtager specialpædagogisk bistand Mindst småbørn 1 modtog i 2005/06 specialpædagogisk bistand 2. Specialpædagogisk bistand tilbydes, hvor det er vurderet, at børnenes udvikling på grund af sprog-, tale eller andre vanskeligheder kræver en støtte. Formålet med den specialpædagogiske bistand er så tidligt som muligt at forebygge en fejludvikling hos barnet og/eller at begrænse virkningerne af barnets handicap. 95 pct. af støtten ydes som kommunal specialpædagogisk bistand, mens den resterende del er tilbudt som amtskommunal specialpædagogisk bistand. Den amtskommunale specialpædagogisk bistand (vidtgående) forudsætter en konkret vurdering af handicappets sværhedsgrad. Tabel 6.1 Specialpædagogisk bistand til småbørn, hele landet skoleåret 2005/06. Drenge og piger i alt Drenge Heraf tosprogede drenge Piger Heraf tosprogede piger Specialpædagogisk bistand i alt Kommunal Amtskommunal Talevanskeligheder Kommunal Amtskommunal Sprogvanskeligheder Kommunal Amtskommunal Andre vanskeligheder Kommunal Amtskommunal Kilde: UNI C Statistik & Analyse. To tredjedele af samtlige småbørn, der får specialpædagogisk bistand, er drenge, og det næsten uanset, hvilken af de tre typer af vanskeligheder der er tale om. Af samt- 1) Antallet af småbørn er baseret på indberetninger fra 241 kommuner. Følgende kommuner mangler: København, Albertslund, Ølstykke, Gundsø, Dianalund, Hashøj, Høng, Trundholm, Assens, Egebjerg, Glamsbjerg, Marstal, Sydlangeland, Ærøskøbing, Broager, Nørre-Rangstrup, Blåbjerg, Blåvandshuk, Brørup, Fanø, Vejle, Thyborøn-Harboøre, Trehøje, Videbæk, Åskov, Hadsten, Hammel, Midtdjurs, Randers, Rosenholm, Sundsøre, Tjele, Åbybro. 2) I henhold til Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, som endnu ikke har påbegyndt skolegang. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 23 af 30

24 lige småbørn udgør de tosprogede 3 småbørn godt 10 pct. Der er en lidt større andel tosprogede piger (11,3 pct.), der modtager specialpædagogisk bistand end tosprogede drenge (9,7 pct.). Af børn, der modtager specialpædagogisk bistand, er 46 pct. henvist på grund af talevanskeligheder, 33 pct. på grund af sprogvanskeligheder, mens de resterende 21 pct. fordeler sig på andre vanskeligheder. Der er mindre forskelle i årsagsfordelingen afhængigt af, om det er drenge eller piger. Der er således relativt flere drenge end piger, hvor årsagen til specialpædagogisk bistand er andre vanskeligheder. På findes de enkelte kommuners oplysninger om antallet af småbørn, der modtager specialpædagogiske bistand i henhold til den gældende bekendtgørelse 2. Statistikken er for første gang i skoleåret 2005/06 gang indsamlet fra kommunerne. De manglende 33 kommuner er ikke nødvendigvis udtryk for, at de pågældende kommuner ikke yder specialpædagogisk bistand til småbørn, men snarere at de ikke havde registreret oplysninger i en sådan form, at oplysningerne kunne indberettes inden for tidsfristen. Det forventes derfor, at flere kommuner vil indgå i statistikken for skoleåret 2006/07. 3)Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 24 af 30

25 7. Børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning Undervisningsministeriet har siden skoleåret 2000/01 bedt amterne om at indberette antal børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning. I tabel 7.1 er vist antal 6-årige den 1. januar i skoleåret, antal børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning og hvor stor en andel de udgør af de 6-årige. De 6-årige er valgt som sammenligningsgrundlag, da børn i børnehaveklassen normalt vil være 6 år, jf. folkeskoleloven. Tabellen viser, at der på landsplan skete et fald fra 2001/02 til 2002/03 i antallet af børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen, hvilket til dels hang sammen med manglende indberetninger. Det kan dog konstateres, at der i Frederiksborg Amt næsten skete en halvering i antallet. Ribe Amt havde ligeledes færre børnehaveklassebørn henvist, mens Vejle Amt havde den største vækst blandt de amter, hvor der blev registreret en tilgang af børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning. Tabel 7.1 Antal 6-årige pr. 1/1 i skoleåret og antal børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen. Børneha veklasse børn 2001/ / / / /06 Børneha veklasse børn Antal 6- årige Børneha veklasse børn Børneha veklasse børn Børneha veklasse børn Antal 6- årige Andel Antal 6- årige Andel Andel Antal 6- årige Andel Antal 6 årige Andel København , , , , ,31 Frederiksberg , Københavns Amt , , , , ,76 Frederiksborg Amt , , , , ,91 Roskilde Amt , , , ,82 Vestsjællands Amt , , , , ,29 Storstrøms Amt , Bornholm , , ,43 Fyns Amt , , , , ,34 Sønderjyllands Amt , , , Ribe Amt , , , , ,16 Vejle Amt , , , , ,75 Ringkøbing Amt , , , , ,08 Århus Amt , , ,14 Viborg Amt , , , , ,52 Nordjyllands Amt , , , , ,41 Hele landet , , , , ,70 Anm. Det er foretaget enkelte korrektioner i elevtallet set i forhold til tidligere udgaver af denne publikation. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 25 af 30

26 Ser man på udviklingen fra skoleåret 2003/04 til 2004/05, er der på landsplan et fald i antallet af elever i børnehaveklassen, der modtager vidtgående specialundervisning, men andelen er uændret på 0,63, jf. tabel 7.1. Fra skoleåret 2004/05 til 2005/06 er der sket en stigning i antallet af børnehaveklassebørn. Det er især i Århus Amt (60 elever), men også Roskilde og Vejle amter har haft en betydelig vækst. Modsat er der ikke visiteret et eneste børnehaveklassebarn i Sønderjyllands Amt i 2005/06. På landsplan er henvisningsfrekvensen til vidtgående specialundervisning for børnehaveklassebørn i 2005/06 på 0,70. Der er imidlertid store variationer mellem amterne. I Vestsjællands Amt er henvisningsfrekvensen på 1,29, og i såvel Ribe, Århus og Ringkøbing amter er henvisningsfrekvensen på mere end 1 pct. Modsat har Københavns Kommune kun henvist 0,31 pct. af de 6-årige til vidtgående specialundervisning. 7.1 Tosprogede børn og kønsfordelingen blandt børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning Tabel 7.2 Andelen af tosprogede elever blandt børnehaveklassebørn i den vidtgående specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2005/06 fordelt på antal og køn Andel af tosprogede Andel af tosprogede drenge i % Tosprogede Amt Antal i alt Tosprogede i % Drenge drenge Københavns Kommune , ,2 Frederiksberg Kommune Københavns Amt 61 1) ) - Frederiksborg Amt 48 1) ) - Roskilde Amt 27 1) ) - Vestsjællands Amt , ,8 Storstrøms Amt Bornholms Regionskommune 2 0 0, ,0 Fyns Amt , ,0 Sønderjyllands Amt Ribe Amt , ,5 Vejle Amt , ,0 Ringkøbing Amt , ,0 Århus Amt , ,3 Viborg Amt , ,0 Nordjyllands Amt , ,0 Hele landet , ,4 Hele landet for amter, der har indberettet tosprogede , ,2. Anm. Ikke alle amter har registreret oplysninger om antallet af eleverne der er tosprogede, jf. tabel 3.5 1) Amtet har ikke fraregnet børnehave klasse. Kilde: UNI C Statistik & Analyse på baggrund af indberetninger fra amterne UNI C Statistik & Analyse, 20. april 2007 Side 26 af 30

Folkeskolens vidtgående specialundervisning. Skoleårene 1996/ /07

Folkeskolens vidtgående specialundervisning. Skoleårene 1996/ /07 Folkeskolens vidtgående specialundervisning Skoleårene 1996/97 2006/07 Indholdsfortegnelse 1 Forord og resumé 3 2 Metode 6 3 Elever i den vidtgående specialundervisning og svært handicappede elever i 7

Læs mere

Folkeskolens vidtgående specialundervisning

Folkeskolens vidtgående specialundervisning Folkeskolens vidtgående specialundervisning 1985-2001 FORORD...2 UDVIKLINGEN I DEN VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING...4 Metode... 4 Tabel 1 Antal børn og unge i alderen 6-16 år. Danmarks Statistiks folketælling

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 20, stk. 2

Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 Statistik 1993-1999 - klagesager vedr. specialundervisning for børn 18-- Statistik (1993-1999) Klagesager vedrørende vidtgående specialundervisning for børn jf. folkeskolelovens 2, stk. 2 Statistik 1993-1999

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København

Læs mere

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09 Af Anne Mette Byg Hornbek Indledende overblik Dette notat belyser specialundervisning i folkeskolen i skoleåret 2008/2009, herunder i almindelige folkeskoler,

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.

Læs mere

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009 Af Asger Hyldebrandt Pedersen 8 pct. flere deltagere har afsluttet ophold på produktionsskoler i 2008 end i 2009. Alderen på de afsluttende deltagere steg.

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt. Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 231 Offentligt Undersøgelse af planlagt, gennemført og aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011 Rapport, maj 2012 Undersøgelse af planlagt,

Læs mere

Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr.

Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr. Ungdomsskolen i tal En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99 Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr. 5 Ungdomsskolen i tal Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005

750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005 750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005 Af Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: 3587 8341, e-mail: Jens.Andersen@uni-c.dk Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen, tlf.: 3587

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 FØDSELSREGISTERET 2004 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 4 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn

Ankestyrelsens statistikker. Ankestatistik for de sociale nævn Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik for de sociale nævn 2006 2 ANKESTYRELSENS PRAKSISUNDERSØGELSER Titel Ankestatistik for de sociale nævn 2006 Udgiver Ankestyrelsen, juli 2007 ISBN nr. 978-87-7811-032-9

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1. kvartal 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Sundhedsstyrelsen forventer nu at have

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Årsrapport. Gennemgang af klagesager over vidtgående specialundervisning skoleåret

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning. Årsrapport. Gennemgang af klagesager over vidtgående specialundervisning skoleåret Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Årsrapport Gennemgang af klagesager over vidtgående specialundervisning skoleåret 2005-06 Oktober 2006 Indledning 3 Nærmere om Klagenævnets virksomhed 5 K-meddelelser

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Nye regler vedrørende tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på almene efterskoler og almene frie fagskoler

Nye regler vedrørende tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand på almene efterskoler og almene frie fagskoler Til skolens forstander Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Nye regler vedrørende

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Elevtal for grundskolen 2010/2011 Elevtal for grundskolen 2010/2011 Af Mathilde Ledet Molsgaard I 2010/11 er der ca. 713.000 elever i grundskolen. Andelen af elever i frie grundskoler og efterskoler har været stigende i perioden siden

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser

Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen

Læs mere

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005 Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

1. Overordnet lovgrundlag

1. Overordnet lovgrundlag Skole og Samfunds undersøgelse af den almindelige specialundervisning i folkeskolen (20.1) og den vidtgående specialundervisning (20.2) på specialskolerne, april 2006 Undersøgelsen består af to delundersøgelser:

Læs mere

Anette Holm unge under 18 årige 96848560 og Lene Hornstrup voksenområdet 96948330

Anette Holm unge under 18 årige 96848560 og Lene Hornstrup voksenområdet 96948330 0% 1% 100% 1 af 55. Skabelon for undervisningsområdet. Ét svar i hver linje Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr (til evt. afklarende spørgsmål): Struer Anette Holm unge under 18 årige

Læs mere

Ungdomsskolen i tal 2000/2001

Ungdomsskolen i tal 2000/2001 Ungdomsskolen i tal 2000/2001 En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 2000/2001 Undervisningsministeriet 2002 Tal om uddannelse nr. 10 Ungdomsskolen i tal 2000/2001 Publikationen

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige

LEDIGHED OG INDSATS. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige LEDIGHED OG INDSATS Orientering om ledighed, beskæftigelse, ministermål og jobcentrets resultater. Nr. 3 maj / juni 2014 Indhold: Ledighed og målgrupper Ledighedstal for Randers Kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i kommunale segregerede tilbud, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for de kommunale segregerede tilbuds planlagte

Læs mere

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Tosprogede elever i grundskolen 2006/07 Af Lars Ebsen Boldt Andelen af tosprogede elever i grundskolen er de seneste 10 år vokset fra 7,7 pct. til 10,1 pct. Efter en periode med relativ høj vækst i antallet

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

BØRN OG UNGE NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse til Udviklingsrådet - Undervisningsområdet - 1 - Dato: 5. Marts 2008. Sagsbehandler: Birgitte Bach

BØRN OG UNGE NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse til Udviklingsrådet - Undervisningsområdet - 1 - Dato: 5. Marts 2008. Sagsbehandler: Birgitte Bach BØRN OG UNGE Dato: 5. Marts 2008 NOTAT Spørgeskemaundersøgelse til Udviklingsrådet - Undervisningsområdet Sagsbehandler: Birgitte Bach Sagsnummer: 2007120306E Børn og Unge Rådhuset Torvet, Afd. B1 7400

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Fortsat fald i ledigheden

Fortsat fald i ledigheden Statistik Sagsnr. Ref. JO Den. juni Fortsat fald i ledigheden Fra april til maj skete der et fald på hele. personer i den sæsonkorrigerede fuldtidsledighed. Den samlede ledighed er nu nede på. personer,

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedshjælperuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedshjælperuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene er

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

1.775.000 1 aktivitetsmedlemmer fordeler sig på 16.500 folkeoplysende foreninger i Danmark i 2005

1.775.000 1 aktivitetsmedlemmer fordeler sig på 16.500 folkeoplysende foreninger i Danmark i 2005 1.775.000 1 aktivitetsmedlemmer fordeler sig på 16.500 folkeoplysende foreninger i Danmark i 2005 Af Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: 3587 8341, e-mail: Jens.Andersen@uni-c.dk Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og

Læs mere

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Årsrapport oktober 2005

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Årsrapport oktober 2005 Klagenævnet for vidtgående specialundervisning Årsrapport oktober 2005 Gennemgang af klagesager over vidtgående specialundervisning skoleåret 2004-05 1. Indledning 3 2. Nærmere om Klagenævnets virksomhed

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1

Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Planlagte undervisningstimetal i specialklasser og på specialskoler skoleåret 2010/11 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet på årsbasis Skolerne planlægger i

Læs mere

Rapport. om musikskolevirksomheden 2004

Rapport. om musikskolevirksomheden 2004 Rapport om musikskolevirksomheden 2004 Indhold 3 Indledning 4 Sæsonlængde 4 Organisationsform 5 Eleverne 5 Aldersfordeling 6 Instrumentfordeling 10 Ventelister 11 Sammenspil 12 Lokaler 12 Samarbejdet med

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner

Den socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011

Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011 Rapportering om udviklingen i - April 2011 1. april 2011 3 Rapportering om udviklingen i Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2011 vedrørende udviklingen i takster,

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Der var 99 verserende sager den 1. november 2007. Antallet af verserende sager er på nuværende tidspunkt nedbragt til 77.

Der var 99 verserende sager den 1. november 2007. Antallet af verserende sager er på nuværende tidspunkt nedbragt til 77. Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Snaregade 10A 1205 København K. Tlf. 3392 6200 Fax 3392 6182 E-mail skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk Opgørelse af afsluttede sager i Klagenævnet

Læs mere

Budget ,0 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5

Budget ,0 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5 Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 15, 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg 15, 13,7 14,5 13,3 14,8 14,5 14,5, 2, 4, 6,

Læs mere

TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET

TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET TENDENSER OG MØNSTRE INDENFOR ANBRINGELSESOMRÅDET KONFERENCE DEN GODE ANBRINGELSE NYE MØNSTRE NY PRAKSIS? 1. MARTS 2016 Struktur Anbringelsesfrekvenser historisk og aktuelt fordelt på aldersgrupper Anbringelsesmønstre,

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08

Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Undervisning i dansk som andetsprog i grundskolen 2007/08 Af Lars Ebsen Boldt og Doro Knudsen Ifølge folkeskoleloven skal tosprogede elever, der har behov for sprogstøtte, modtage undervisning i dansk

Læs mere

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud

Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud Til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler med undtagelse af skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik

Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Mange sjællandske folkeskoleelever består ikke dansk og matematik Cirka hver femte elev, der påbegyndte 9. klasse i 2010, bestod ikke afgangsprøverne i dansk og matematik. Tallet dækker både over unge,

Læs mere

Statistik. 5.100 færre ledige i februar

Statistik. 5.100 færre ledige i februar Statistik Sagsnr. Ref. GHA Den. april 0.0 færre ledige i februar Der var i februar.00 fuldtidspersoner uden job, når der korrigeres for sæsonmæssige udsving. Det var.0 personer færre end i januar. Dermed

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere