God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk"

Transkript

1 God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk Inspiration til udbydere af danskuddannelse Dette katalog omhandler god praksis på arbejdsmarkedsrettede kurser for udbydere af kurser i arbejdsmarkedsdansk Indhold 1. At løfte til sprog gennem arbejde Læringssyn og sprogsyn Overordnede mål Sprogbehov Visitation - indgangstest og sluttest Kursister fra flere virksomheder Undervisning i/uden for arbejdstid Eksempel på fremgangsmåde ved etablering af kurser Gæstelærere og tolke Evaluering

2 1. At løfte til sprog gennem arbejde På arbejdsrettede danskkurser er der oplagte muligheder for at skabe læringsrige kontekster for kursisterne. Danskundervisningen kan tage direkte afsæt i konkret og relevant praksis fra virksomheden, og der er rige muligheder for ideelle samspil mellem sprog og faglig praksis. De bedste muligheder for at udvikle sine danskkompetencer opnår man gennem en indholdsbaseret, fagforankret andetsprogsundervisning, og ikke gennem en traditionelt tilrettelagt andetsprogundervisning. Via et aktivt samspil mellem arbejdspraksis og sprogundervisning øges kursisternes adgang til at få opbygget velfungerende sprog, og sproget ydes de ypperste muligheder for at blive lært, når det iklædes fagligt relevante indhold. Praksis er den ideelle løftestang til øgede kommunikative færdigheder, og med bedre og mere relevante sprogfærdigheder forbedrer kursisten så også sine muligheder for at klare sig bedre på virksomheden. En praksisforankret undervisning igangsætter således en positiv spiral, hvor fag løfter til sprog, og sprog til fag. For at kunne fungere godt på sit arbejde har man brug for arbejdsrelevant sprog, og til at lette sproglæringen har man brug for at undervisningen tager afsæt i det indhold, man kender til, og som man har brug for for at fortsætte på sit arbejde. Der er således et gensidig behov fag og sprog imellem. Faglig udvikling er afhængig af, at kursisterne forstår det sprog, faget formidles igennem; men sproglig udvikling foregår på sin side også bedst i en indholdsbaseret andetsprogsundervisning, der tager afsæt i arbejdsrelateret sprogbrug og arbejdsrelaterede emner og problemstillinger. Kontekst-rige læringsrum En central faktor som kan bidrage til at bryde såvel faglige som sproglige barrierer, er, når såvel den faglige som den sproglige læring foregår i kontekst-rige multimodale læringsrum, hvor der tilbydes mange kilder til forståelse. Jo flere kilder til forståelse der er i form af konkrete billedskabende eksempler, praktiske opgaver, værkstedsbaserede aktiviteter, billedmateriale, plancher, film, cases, desto bedre er chancerne for, at man forstår, hvad det er, man har med at gøre, og dermed er vejen åben for læring. 2

3 Problemløsningsbaseret undervisning Med udgangspunkt i en sociokognitiv læringsforståelse er et godt bud på en pædagogisk organisering af undervisningen, at de faglige opgaver tilrettelægges som eksperimenterende, problemløsningsbaserede aktiviteter, hvor kursisterne individuelt og i fællesskab arbejder med faglige problemstillinger. En undervisning, der bygger på cases med forskellige praksisforankrede problemløsningsopgaver, rummer en række læringsmæssige fordele. For det første er det motivationsskabende, og det er det, dels fordi casen er sagsorienteret, konkret og praksisforankret til den faglige virkelighed man arbejder i, dels fordi der ligger indbygget klare mål med de delopgaver, man skal løse. Endelig er selve problemløsningsmomentet fremmende for nysgerrigheden. For det andet fremmer case- og praksisbaserede problemløsningsopgaver muligheder for såvel faglig som sproglig læring, idet de er aktivitetsfremmende og skaber et nødvendigt grundlag for både faglig og sproglig afprøvning. For sproglæringen er både processen og produktet væsentlig. I processen har man anledning til at finde ud af tingene problemløse, afsøge, undersøge indholdsmæssigt og sprogligt; og når man skal levere et produkt mundtligt eller skriftligt giver det anledning til, at man gør sig umage man laver om, prøver igen, knokler med formen, har fokus på detaljen. Alt sammen uundværlige ingredienser i en sproglæringsproces, hvor ikke mindst den målrettede, varierede gentagelse er guld værd for læringen. Nøglefaktorer i den pædagogiske tilrettelæggelse er således at skabe rum for fælles refleksioner, muligheder for aktive hypotesedannelser og hypoteseafprøvninger gennem eksperimenterende, problembaserede arbejdsprocesser, hvor aktiviteterne er lagt ud til dem, der skal lære. Vi skal se et eksempel på, hvordan et tæt samspil mellem faglig og sproglig undervisning ser ud til at føre til gevinst for både den faglige og den sproglige dimension. Fag og sprog i samspil et eksempel På et tværgående projekt mellem EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter (Bertelsen et al., 2007) etablerer man et tæt samarbejde mellem fagundervisningen og den fagrettede danskundervisning på et AMU-kursus i svejsning. Inden opstart laver sprogunderviseren grundige sprogbehovsanalyser, og i et tæt samarbejde med faglæreren finder de frem til hvilke aktivitetstyper, der er centrale i kursusforløbet. Den fagrettede danskundervisning tilrettelægges med case- og problemløsningsbaserede arbejdsopgaver, som er tæt forankrede i den fagundervisning, der kører parallelt med danskundervisningen, og som kursisterne således har rige muligheder for at afprøve både fagligt og sprogligt. 3

4 I løbet af de ti dage svejsekurset varer, udvikler nogle af kursisterne deres sproglige kompetencer ganske bemærkelsesværdigt. De flytter sig sprogligt fra ikke at beherske fagsproget til at kunne anvende et bredt repertoire af fagspecialiseret sprog, og fra at levere indholdstunge ord uden syntaktisk indpakning udfolder de sig til ved afslutningssamtalen at kunne give ret detaljerede beskrivelser af en arbejdsproces i et udmærket syntaktiseret sprog. Nedenfor skal vi se et par eksempler på, hvor meget der kan ske på få dage, hvis man giver de tosprogede kursister gode muligheder for at kombinere faglig læring med sproglæring. I første spalte er der klip fra en samtale mellem sproglærer og en kursist, efter kursisten har været på én dags individuel kompetencevurdering (IKV) på et svejsekursus, og i anden spalte er der klip fra den afsluttende samtale mellem kursist og sproglærer efter ti dages svejsekursus kombineret med den fagrettede danskundervisning. Første samtale med kursist efter en dags IKV Lærer: Var den farlig? Kursist: Ja L: Hvorfor? K: Fordi man kan klippe sine fingre. L: Er der andre ting med sikkerhed i den her opgave? L: Da du skulle svejse, hvad skulle du passe på? K: Tøj, hånd, handsker på, sikkerhedsskærm det er den der (peger på sit ansigt). Anden samtale med kursist efter 10 dage med faglig værkstedsundervisning og fagrettet danskundervisning K: Efter det vi tager sikkerhedstøj på fx briller eller svejseskærm, lystæt tøj og skosikkerhed. L: Sikkerhedssko K: Sikkerhedssko og handsker. I første samtale gør kursisten brug af en opremsning af substantiver (Tøj, hånd, handsker på, sikkerhedsskærm) og en deiktisk beskrivelse (den der), hvor han peger på sit ansigt. Formentlig vil han sige noget med, at han skal passe på at sætte sikkerhedsskærmen for ansigtet, men han magter kun at sprogsætte det ved hjælp af en sproglig udpegning (det er den der) og en kropslig udpegning. I anden samtale efter ti dages fag- og sprogundervisning har kursisten udvidet sit faglige ordforråd han har fået sat fagsprog på sin svejseverden. Men ikke blot det; han er også i stand til at sætte fagsproget ind i en syntaktisk sammenhæng og at sprogsætte arbejdsprocessen fx ved at angive en tidsrelation (efter det ). Kombinationen af at have arbejdet med fag og sprog i tæt forening, har forårsaget, at kursisten bruger et meget mere elaboreret sprog: der er flere fagspecifikke ord, men også en bedre syntaktisk iklædning. I det følgende klip er denne tendens endnu tydeligere: 4

5 Første samtale med kursist efter en dags IKV L: Hvordan svejser man? K: Man skal først starte maskinen og så man skal lægge al ting klar L: Hvad for ting? K: For eksempel først man starter maskinen, så åbner man den der gasflaske, så åbner man den der hvad hedder det? L: Tråden hastigheden? K: Ja, hastigheden og så begynder man at svejse. L: Man lægger to stykker metal op, hvad gør man så, for at de ikke rasler rundt? K: Man skal svejse lidt der i midten og der til slut L: Hvor langt skal der være imellem K: 2-3 cm mm. Anden samtale med kursist efter 10 dage med faglig værkstedsundervisning og fagrettet danskundervisning K: og så kommer vi til svejsemaskinen og så vi kigger på om der er tråd på og gas altså om gasflasken den er tom eller fuld hvis den er, gasflasken er tom så skifter vi den. Hvis der er ikke tråd, så vi slukker maskinen og åbner for maskinen.. L: Rullen? K: Den der kasse.. L: Nå, selve lemmen? K: Ja, så åbner man og tager den ud den gamle og sætter en ny på så man skal tage svejsepistolen, vi åbner gaskoppen..! L: Ja, man drejer den af som man tager den på underligt! K:..og så tager man kontaktdysen af og så kører man den nye tråd ud så tager man igen kontaktdysen på og gaskoppen på igen. Så starter man maskinen og åbner den der hvad hedder den? Volt! Den der har varmen og gas og tråden. Så prøver man at svejse I dette klip viser kursisten, at han efter ti dage er i stand til stort set på egen hånd at fortælle om forberedelser til svejseprocessen. Han giver en udførlig beskrivelse af denne arbejdsproces med et rigt varieret fagligt ordforråd afleveret i forholdsvis komplekse syntaktiske konstruktioner; fx et par betingelseskonstruktioner: hvis den er, gasflasken er tom så skifter vi den og Hvis der er ikke tråd, så vi slukker maskinen og åbner for maskinen... Er det den faglige viden kombineret med, at han nu har adgang til et adækvat fagligt ordforråd, der trækker i sproget og også kalder på de mere komplekse sproglige konstruktioner? Givet er det: han ved, hvad han taler om. I en grad så han uddyber sine informationer og sikrer, at hans samtalepartner kan følge hans forklaringer: og så vi kigger på om der er tråd på og gas altså om gasflasken den er tom eller fuld. God sproglig ekvilibrisme. Et andet eksempel: Ja, så åbner man og tager den ud den gamle og sætter en ny på. Endelig mestrer han også at sprogsætte selve arbejdsprocessen step by step. I første samtale begrænser han sig til nogle få informationer. Han søger efter det førfaglige gråzoneord hastigheden, og om selve svejsningen kan vi igen bemærke, at han første gang forsøger at forklare sig ved hjælp af udpegende deiktiske pronominer til trods for, at han ikke har noget at pege på, da samtalen foregår ved et bord i et klasseværelse: Man skal svejse lidt der i midten og der til slut. I anden omgang klarer han at levere en kontekstuafhængig sproglig procesgennemgang. 5

6 En bemærkelsesværdig sproglig elaborering i løbet at 10 dage! Den sproglige udvikling, vi ser her, er et godt eksempel på, hvordan fag og sprog udvikler sig i tæt samspil. Samspillet mellem fagundervisning og den fagrettede sprogundervisning fører til en positiv spiral: de gradvis øgede fagkompetencer bidrager til at øge de sproglige kompetencer, og de gradvis stigende fagsproglige kompetencer bliver løftestang for yderligere syntaktiske og informationsstrukturelle kompetencer. Sproget giver så på sin side adgang til videre faglig læring. Denne gensidighed er det ideelle formål med denne kombination af faglæring og sproglæring, og det viser, hvor lidt nogen af delene kan undvære hinanden. Dette læringsprincip gælder nok ikke blot for kursister med dansk som andetsprog, men også for dem med dansk som modersmål. Kilder Lund, Karen (2009): Dansk som andetsprog i ungdoms- og voksenuddannelserne at lære sit fag gennem sit andetsprog. I Henrik Rander, Lis Boysen og Ole Goldbech: En moderne voksendidaktik. Alinea s Lund, Karen (2009): Fokus på sprog (kap. 3) og Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer for undervisning (kap. 4) i: Byram, Gregersen, Henriksen, Holmen, Lund, Olsen and Stæhr: Sprogfag i Forandring. Pædagogik og praksis. Forlaget Samfundslitteratur. Bertelsen, Ellen, Karen Lund, Susanne Lodberg, Gert Palle Andersen, Michael Tødten og Caspar Christensen (2007): Dansk som Andetsprog anvendt fleksibelt i AMU. Projektrapport og Manual. Tilgængelig i elektronisk form på Lund, Karen, Ellen Bertelsen og Marianne Søgaard Sørensen (2006): Muligheder og Barrierer - en undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 6

7 2. Læringssyn og sprogsyn Det teoretiske grundlag for de kerneområder, som dette katalog om god praksis bygger på, er et sociokognitivt læringssyn og et kommunikativt funktionelt sprogsyn. Et sociokognitivt læringssyn Ifølge et sociokognitivt sproglæringssyn foregår læring gennem aktiv deltagelse i sociale praksisfællesskaber og via kognitive problemløsningsprocesser. Læringsprocessen har således både en social og en kognitiv dimension. Kursisterne får optimale muligheder for sproglæring, når de løbende indgår i kreative problemløsningsprocesser. Det giver anledning til at eksperimentere med sproget. Det er også vigtigt at de får lejlighed til løbende at gentage de sproglige områder, der skal læres, og at dette sker i varierede sproglige kontekster. Den varierede gentagelse bidrager til at automatisere de nye sproglige områder. Netop problemløsningsmomentet er centralt i en sociokognitiv læringsforståelse, hvor de kontinuerte hypotesedannelses- og hypoteseafprøvningsprocesser driver læringsprocessen fremad. En del af denne videnstilegnelse kan ske gennem ubevidste processer, men for en stor del vil det være nødvendigt, at kursisterne har bevidst fokus på det, der skal læres hvad enten det drejer sig om faglig viden/kunnen eller sproglig viden/kunnen. Inden for sprogtilegnelse taler man om sproglig opmærksomhed som en forudsætning for læring. Konsekvenserne af et sociokognitivt læringssyn er, at man lærer bedst og mest i praksisfællesskaber, hvor arbejdsopgaverne giver mulighed for fælles problemløsningsprojekter, og hvor hver enkelt har anledning til fokuseret faglig og sproglig opmærksomhed. Når kreative problemløsningsopgaver og gentagelser i varierede kontekster sker i samarbejde med andre, får kursisterne de bedste muligheder for at lære med hinanden og af hinanden. Et kommunikativt funktionelt sprogsyn Ifølge et kommunikativt funktionelt sprogsyn er målet for sprogbrugerne at opnå brede sproglige kompetencer inden for alle de kommunikative niveauer, som sproget dækker. Det er endvidere undervisningens mål at sigte mod, at kursisterne opnår et flydende, komplekst og nuanceret sprog, der sætter dem i stand til at interagere både mundtligt og skriftligt i et sprog, der er afpasset efter de kommunikative hensigter, man har, og som også er afpasset efter ens interaktionspartner og den situation, man befinder sig i. 7

8 Som det fremgår af den kommunikative kompetencemodel nedenfor, består den kommunikative kompetence af mange komponenter fra de mindste (lyd, bogstav, morfem) til de største (teksten, samtalen). Sproget er komplekst, og når vi kommunikerer, spiller alle disse sproglige niveauer og systemer sammen og påvirker hinanden indbyrdes fra de mindste til de største. Såvel det sociokognitive læringssyn som det kommunikative sprogsyn påvirker de valg, man som underviser foretager mht. undervisningsplanlægning, undervisningstilrettelæggelse, undervisningsgennemførelse samt de metoder og teknikker, man anvender til at afdække kursisters kommunikative kompetence og progression. Det samme gælder for de valg, vi har foretaget her i dette katalog. Kilde Lund, Karen (2009): Fokus på sprog (kap. 3) og Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer for undervisning (kap. 4) i: Byram, Gregersen, Henriksen, Holmen, Lund, Olsen and Stæhr: Sprogfag i Forandring. Pædagogik og praksis. Forlaget Samfundslitteratur. 8

9 3. Overordnede mål Det er god praksis i forbindelse med den overordnede planlægning af undervisningen, at kursusudbyderne i tæt samarbejde med virksomheder og/eller jobcentre opstiller overordnede mål for det kommende undervisningsforløb. De opstillede overordnede mål skal være: Konkrete og funktionsrettede Handlingsforankrede til virksomhedens sprog- og vidensbehov Eksempel på overordnede mål, som er udarbejdet i et tæt samspil mellem kursusudbyder, virksomhed og/eller jobcentre, og som danner et godt afsæt for undervisers efterfølgende sprogbehovsanalyser på virksomheden: Arriva Roskilde, Roskilde Sprogcenter Uddrag af afrapporteringsskema: Opstillede mål for gruppen 1. Sproglige Mundtlig kommunikation Chaufførparlør: nedskrevet og indtalt replikker under overskrifterne: - i radioen med Udkørsel - kontoret - i mikrofonen med passagererne: høflighed/handlekraftighed - radiokontakt: fejlmeldinger og oplysninger om forsinkelser. - kontakt med passagererne: Irettesættelser: Unge der har benene - oppe, folk der ikke går tilbage i bussen, børn der løber rundt, folk der spiser og drikker, folk der er urolige, folk der beder om, at et stoppested annonceres. - dialoger vedrørende køb af billet Ordforråd: f.eks. nye gloser: f.eks. tilstødende, refusion Diskussion af: rollen som servicemedarbejder og socialpædagog, Movia og deres (anonyme) kontrolbesøg Gennemgang af det kombinerede EU/Arriva certificeringskursus med spørgsmål til Rejsehåndbogen Mundtlig beskrivelse 9

10 Avislæsning - Bl.a.: Smilende chauffører gav flere passagerer En chauffør har slået voldelig passager Artikel om busbrand Annonce indrykket af 3F i Metro Express vedrørende forringelser i dagpengene Læseforståelse: Huskeliste for chauffører - intern checkliste for chaufførerne i Roskilde Intensivlæsning: Rejse- og zonehåndbog Sammensatte ord Grammatik: Korrekt brug af personlige pronominer ved tiltale af folk i bussen: f.eks. De må ikke rejse Modalverber Sammensatte ord Kort svar: f.eks. Kører du til Glostrup med reglerne for brug af gør. Bøjning af verber Brug og bøjning af retningsadverbier Grammatikken på modersmål Udtale og fluency De overordnede mål i eksemplet er konkrete i den forstand, at de områder, hvor medarbejderne skal kunne begå sig mundtligt og skriftligt på arbejdspladsen, er udpeget. På baggrund af disse mål kan den kommende underviser nu besøge virksomheden og vide, hvad der skal observeres og indsamles af viden, sprogbrug og materialer til brug i undervisningen; fx feriesedler og lønsedler. 10

11 4. Sprogbehov Det er god praksis, at danskundervisningen bygger på afdækkede sprogbehov på arbejdspladsen. Det kan derfor anbefales at fastlægge, hvad den enkelte deltager på danskkurset skal kunne læse, forstå, tale om og skrive for at forbedre sine danskkompetencer enten til et kommende arbejde eller til at klare sine arbejdsfunktioner på den virksomhed, han eller hun er ansat i. Det er derfor vigtigt, at der bliver skabt rammer for, at underviser på de arbejdsmarkedsrettede danskkurser får mulighed for at lave sprogbehovsanalyser på virksomhed eller praktiksted. Kurser for deltagere i arbejde Der er behov for at den pædagogiske leder/tovholder hos udbyder af danskundervisning: laver aftaler med virksomheder om, at der skal være mulighed for at lave sprogbehovsafdækning både før kursusstart og i selve undervisningsforløbet aftaler en metode til indsamling af sprogbehov med underviser Kurser for ledige Der er behov for at den pædagogiske leder/tovholder hos udbyder af danskundervisning: holder møde med jobcenter for at indkredse og prioritere sprogbehov aftaler med jobcenter, hvem der kontakter praktiksteder om adgang til at lave sprogbehovsanalyser aftaler en metode til indsamling af sprogbehov med underviser Solrød Kommune, daginstitutioner, Køge Sprogcenter De indledende samtaler om virksomhedernes behov foregik ved etablering af ansøgning. Herefter foretog underviser besøg på hver involveret institution. Formålet var en afdækning af behov, emneforslag, sprogligt niveau mv. ved samtaler med ledere og kursister. Kontakt blev etableret til såvel div. kontaktpersoner som kursister. Det er vigtigt, at der allerede ved første kontakt skaffes de nødvendige telefonnumre, adresser osv. 11

12 5. Visitation - indgangstest og sluttest Det kan anbefales, at underviser visiterer deltagerne sprogligt via en indgangstest. Det gøres med afsæt i de kommunikative mål og delmål, som deltagerne og virksomhed/jobcenter har med undervisningen. Indgangstest kombineret med sluttest er en af kilderne til at vurdere progression og effekt af kurset. Hvis ikke underviseren laver såvel en indgangstest som en sluttest, er det ikke muligt at afgøre, om kursisten har lært noget i forløbet. Uddrag af visitationsskema fra Amager Psykiatriske Hospital, Sprogcenter Nordsjælland SÅDAN GÅR DET(Jeg kan ) Det mener jeg Det mener ISS Ja Næsten Nej Ja Næsten Nej 3. Jeg kan forstå en mundtlig besked fra min leder X X 4. Jeg kan læse og forstå min lønseddel X X 5. Jeg kan læse etiketter på rengøringsflaskerne, og ved hvad de skal bruges til X X Amager Psykiatriske Hospital, Sprogcenter Nordsjælland Uddrag af indgangstest Eksempel 1 A A: Hej. Jeg ringer til, hvad hedder nu, GD 2 Så vi mangler, hvad hed, råkost. Så 20 person. [øh] Er det muligt det kommer 11- tiden? Q: Ja, det er bare helt i orden. A: OK, tak for hjælpen. Uddrag af indgangstest Eksempel 1B A: Dav jeg ringer til Digevej afdeling A1 eller PE1 Q: Ja A: Så jeg mangler suppe Q: Hvor mange portioner?! A: En liter. Vi mangler en liter suppe Q: Er der andet I mangler? A: Nej, vi mangler ikke noget. Tak for hjælpen 12

13 6. Kursister fra flere virksomheder Meget små virksomheder vil oftest ikke have et tilstrækkeligt antal tosprogede medarbejdere til at kunne stille et hold. Her har udbyderen muligheden for at være udfarende og henvende sig til virksomheder inden for samme eller sammenlignelige brancher for at samle deltagere til et hold. Det gør man fx på Sprogcenter Himmerland, som har samlet kursister fra en række landbrugsvirksomheder til fælleshold. Man har samlet kursister, som primært arbejder med dyrehold, på en række hold, og kursister, som primært arbejder med agerbrug, på en anden række hold. På samme måde har udbyderen AOF Hjørring Daghøjskolen i samarbejde med Skagerrak Fiskefabrik i Hirtshals etableret kontakt til andre fiskefabrikker i nærområdet for ad den vej at forsøge at samle større undervisningshold med kursister fra flere virksomheder. Ved at samle kursister, der arbejder inden for samme branche, er det stadig muligt at målrette undervisningen til det respektive fagområde, så undervisningen er så relevant og praksisnær for kursisterne, som det er ønsket med grundkurser i arbejdsmarkedsdansk. 13

14 7. Undervisning i/uden for arbejdstid Der er stor variation blandt de kurser, der er afholdt på virksomhederne mht. undervisningstidspunkt altså hvorvidt undervisningen er placeret i eller uden for arbejdstiden. De virksomheder, der har valgt at placere deres undervisningen i selve arbejdstiden, har oplevet en række fordele herved. Overordnet set drejer det sig om: Incitament, motivation hos kursisterne Bedre fremmøde blandt kursister Fleksibilitet mht. undervisningstidspunkt Incitament, motivation og fremmøde Kursisternes/medarbejdernes motivation for at deltage er god, når undervisningen foregår i arbejdstiden; så er kursisterne veloplagte og engagerede i undervisningen. Derudover er der et stort fremmøde blandt kursisterne, fordi de allerede befinder sig på arbejdspladsen og ikke har andre gøremål, hvilket de kunne have, hvis undervisningen foregik i deres fritid. Det opleves blandt kursisterne som positivt og motiverende, at virksomheden vælger at give dem fri til at følge undervisningen i selve arbejdstiden. Derudover ligger der også et incitament for virksomheden i at give medarbejderne fri til at gå på kursus, da det fører til mere stabil mødedeltagelse på kurset og dermed også til forøget udbytte af kurset for medarbejderne. Det giver en positiv gevinst for virksomheden i form af højere effektivitet, et bedre flow i arbejdsgangene og stærkere relationer blandt medarbejderne på tværs af nationaliteter. Fleksibilitet mht. undervisningstidspunkt Det er en udfordring for virksomheden at fremme en vis fleksibilitet mht. undervisningstidspunkt, da der på nogle arbejdspladser arbejdes i aften- og nathold. I disse tilfælde er det ikke muligt at lægge undervisningen i arbejdstiden. I så fald et det en fordel at inddrage medarbejderne i planlægningen af, hvornår undervisningen skal finde sted. I andre tilfælde kan det være en udfordring at koordinere hvornår undervisningen skal ligge. Det gælder fx virksomheder med samlebåndsarbejde/linjearbejde, hvor det kan være vanskeligt at pille medarbejdere ud af linjen for en kortere periode i løbet af dagen, eftersom linjen derved ikke kan køre videre. Her er det en mulighed at samle undervisningen i længere forløb eller på andre tidspunkter uden for arbejdstiden. Hvis der er tale om en branche med vekslende travlhed, kan det ligeledes være en fordel, hvis underviseren og sprogudbyderen er fleksibel ift. undervisningstidspunkt og planlægning således, at undervisningen fx kan afholdes, når medarbejderne i perioder ikke er i arbejde. 14

15 Eksempelvis har man på et grundkursus på VUC Himmerland for kursister inden for industri og produktionsbranchen valgt at inddrage kursisterne i planlægningsfasen. Her besluttede de i fællesskab, at undervisningen skulle ligge lørdag formiddag. 15

16 8. Eksempel på fremgangsmåde ved etablering af kurser Rengøringsafdelingen i Tivoli (projektlederens opsummering) 1. Henvendelse fra Tivoli til projektleder hos udbyder vedr. sprogundervisning. 2. Møde mellem projektleder hos udbyder og Tivoli. På baggrund heraf blev ansøgningsskemaet til Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk udfyldt. 3. Underviser og jeg (projektlederen) tog kontakt til rengøringslederen og sendte spørgeskemaet vedr. sproglige kompetencer, som vi bad hende udfylde for hver enkelt medarbejder inden det indledende møde. Vi er af den opfattelse, at det er vigtigt også at få arbejdspladsernes vurdering af medarbejdernes sproglige niveau. Den er ikke altid i overensstemmelse med vores. 4. Indledende møde med lederen af rengøringsafdelingen (se dagsorden). Kort gennemgang af de enkelte medarbejdere på baggrund af skemaerne, som hun havde udfyldt. Derudover mere konkret samtale om indhold i undervisningen, hvor vi kom med forslag på baggrund af punkterne i ansøgningsskemaet. Vi fik desuden klarlagt, hvorledes lederen af rengøringsafdelingen kunne være behjælpelig med ordforråd og talehandlinger i forhold til materialet. Hun havde arbejdsbeskrivelser (med meget anvendeligt ordforråd, fx tørmoppe) til de fleste områder, hvor medarbejderne gjorde rent, og lovede derudover at udarbejde en liste med gængse instruktioner, som hun anvendte over for medarbejderne. Derudover fik vi udleveret diverse andre materialer fra Tivoli, som kunne være relevante for os. 5. Individuelle afdækninger af medarbejderne. Vi afsatte 45 min. per person. Både underviser og jeg var til stede. Den ene stillede spørgsmålene i spørgeguiden til medarbejdere (inspireret af Spørgeskemaet fra Arbejdsseminaret om dansk og arbejde) og den anden havde fokus på det sproglige og udfyldte afdækningsskemaet. Spørgsmålene i spørgeguiden blev justeret lidt undervejs, og ikke alle blev stillet. Vi brugte en del tid på at spørge ind til deres arbejdsopgaver - både for at danne os et indtryk af hvilke sproghandlinger og hvilket ordforråd de beherskede, men også med henblik på ordforråd til materialet. I forhold til deres læsekompetence havde vi modultestopgaver med, og i forhold til deres skriftlige kompetence bad vi dem om f.eks. at skrive lidt om sig selv. Med hensyn til medarbejdernes sproglige behov var vi naturligvis opmærksomme på undervejs i forløbet, om der dukkede andre op. Dette var tilfældet i forbindelse med bl.a. udtale, og medarbejderne kunne også finde på at stille spørgsmål vedr. andet ordforråd. Men generelt fornemmede vi, at den planlagte undervisning dækkede behovet meget godt. 6. Udarbejdelse af liste over billeder vi havde brug for til materialet. En af medarbejderne ville gerne være model og de andre blev overtalt, da vi gik rundt i Tivoli og tog billederne. 7. Udarbejdelse af undervisningsplan, individuelle læringsplaner og materiale. Nogle af dialogerne blev læst igennem af lederen af rengøringsafdelingen for at sikre os at ordforråd og sproghandlinger var i overensstemmelse med praksis. Cd en blev indtalt lidt senere i forløbet. 8. Undervisning 16

17 9. Individuelle evalueringer med medarbejderne 10. Afsluttende evaluering med rengøringslederen 11. Opfølgende møde med rengøringslederen og medarbejdergruppen ca. 6 uger senere. 17

18 9. Gæstelærere og tolke Det kan ofte være en god ide at benytte gæstelærere fra virksomheden eller jobcentret på kurset ikke mindst for at indfri de vidensmål, der er opstillet for kursusforløbet: Det giver anledning til at arbejde med fagrelevant indhold og sprog før, under og efter oplægget Det er motiverende for deltagerne, at fagpersoner er inddraget Det bringer afveksling i kursusforløbet Aktiv medvirken fra fx virksomhed medvirker til en fælles forståelse for kurset Det understreger kursets relevans og autenticitet at andre medarbejdere fra virksomheden medvirker SP Moulding, Sprogcenter Midt Fra afrapporteringen: Har der været benyttet gæstelærere? Ja, i flere omgange og med godt resultat: Teamleder har undervist i virksomhedens dokumentationssystem og processer Kontorassistent i kvalitet Kvalitetschefen i kvalitetssikring ISO systemer Gæstelæreroplæg giver anledning til at tilrettelægge mini-forløb med fokus på både indhold og sprog: Før oplægget arbejdes med forforståelse, fx brainstorming om emnet, arbejde med fagudtryk, udarbejdelse af spørgsmål til oplægget. Under oplægget er der fokus på lytning. Efter oplægget arbejdes fx med mundtlige referater, diskussion, fagudtryk osv. Det kan være nødvendigt at benytte tolke til tunge faglige oplæg. På længere sigt kan det være afgørende for deltagernes jobsituation, at de har denne mere nøjagtige viden om et emne. 18

19 Vikar-Snuseforløb til social- og sundhedsfagene, Roskilde Sprogcenter Fra afrapporteringen Har der været benyttet gæstelærere? Social- og sundhedshjælper om personaleforhold på en typisk arbejdsplads for social- og sundhedshjælpere: Især på plejehjem og i hjemmeplejen, FOA-repræsentant om tillidsrepræsentation og sikkerhedsforhold Formålet har været at give kursisterne en tolket gennemgang af ovennævnte emner, hvilket de aldrig har fået før, for at sikre en præcis forståelse af indholdet. 19

20 10. Evaluering For at sikre opsamling af resultater og holdninger til kursusforløbet er det vigtigt, at der foretages en evaluering med deltagelse af: 1. Kursister 2. Kontaktperson på virksomhed eller jobcenter 3. Kontaktperson på praktiksted At inddrage forskellige målgrupper og forskellige evalueringsmetoder skaber et godt grundlag for at erfaringerne efterfølgende kan anvendelse på andre arbejdsrettede danskkurser. Skagerrak Fiskefabrik, AOF Hjørring Daghøjskole: Uddrag af observationsdagbog: Underviseren siger om forventningsafstemning og evaluering: Jeg har oplevet at linieførerne spørger om kursisterne kun taler om fisk i undervisningen. Og det gør de desværre, fordi de ikke er kommet til almen dansk. Linieførerne har troet, at de skulle lære meget mere. Der har altså ikke været en intern forventningsafstemning på virksomheden [ ] Der skal være tid til en midtvejsevaluering og en slutevaluering, for det har haltet med evaluering. Det er en god idé at samle forskellige kilder til evaluering af et undervisningsforløb, da det kan give anledning til dels at justere mål og delmål undervejs i forløbet, dels at synliggøre effekten af kurset for deltagere og virksomheder. Arriva, Roskilde Sprogcenter Hvis man sammenstiller kilderne: visitationsresultater, informationsudveksling, undervisningsplan med logbog og virksomhedens, deltagernes og undervisers evaluering af fagdansksproglige og vidensmæssige mål, er det mundet ud i et højere niveau end udgangspunktet. Deltagerne har kunnet se målene opfyldt i undervisningen. Man kan med fordel tilrettelægge strukturerede midtvejsevalueringer og slutevalueringer med deltagerne, enten mundtligt eller skriftligt, så det bliver tydeligt, hvor der har været forbedringer i forhold til deltagernes arbejdssituation. 20

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling Nordisk Alfabetiseringskonference 2010 LO skolen i Helsingør, 22. 24. september 2010 Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling Karen Lund Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

Læs mere

Sproget som vejen til faglig læring inden for vård- och omsorgsprogrammet Fokus på sprog, læring og pædagogisk praksis

Sproget som vejen til faglig læring inden for vård- och omsorgsprogrammet Fokus på sprog, læring og pædagogisk praksis Vård- och omsorgsprogrammet för vuxna Universitätsholmens Gymnasieskola. 5.2. 2014 Sproget som vejen til faglig læring inden for vård- och omsorgsprogrammet Fokus på sprog, læring og pædagogisk praksis

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk. - vejledende retningslinjer til puljeansøgere

Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk. - vejledende retningslinjer til puljeansøgere Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk - vejledende retningslinjer til puljeansøgere Ministeriet for Børn og Undervisning Marts 2012 Indhold 1. Projektbeskrivelse... 3 Formål og indhold...3 Målgruppe...4 Indkredsning

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Tysk fra 5.-9. klasse

Tysk fra 5.-9. klasse Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I går: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - tidligere sprogstart

Læs mere

Manual. Køreplan for IKV og AMU-kurser for tosprogede kursister

Manual. Køreplan for IKV og AMU-kurser for tosprogede kursister Manual Køreplan for IKV og AMU-kurser for tosprogede kursister Indholdsfortegnelsen 1 Indledning 1 2 Opbygning af forløb 2 3 Opbygning af manualen 3 4 Forberedelsesfasen 3-19 5 Gennemførelsesfasen 20-24

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Virksomhedsplan 2012

Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Virksomhedsplan 2012 Om IA Sprog 3 Områder med særligt fokus i 2012 Fortsat udbygning af IA Sprogs digitale læringstilbud 4 Ny kombination: Online undervisning og møder i den virkelige

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Instruktør i Psykisk Førstehjælp

Instruktør i Psykisk Førstehjælp Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning

Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Nordisk Alfabetiseringskonference 22. 24. september 2010 Workshop 7: Sprogpraktik og arbejdsmarkedsvejledning Projekt Dansk På Arbejdspladsen / IP-projektet Herlev Kommune (Projektkoordinator = myndighedsperson;

Læs mere

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner

Notat. Vejledning til uddannelsesinstitutioner Notat Sag Videnscentre for kompetenceafklaring Rambøll Management Kunde Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat nr. 1 Til Videnscentrene og den centrale følgegruppe Fra Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Århus N Denmark

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER

KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER Holstebro-Lemvig-Struer KORTE KURSER VUC HOLSTEBRO-LEMVIG-STRUER VALDEMAR POULSENS VEJ 8 7500 HOLSTEBRO T 96 27 58 00 VUC@HOLSTEBRO-VUC.DK WWW.HOLSTEBRO-VUC.DK VUC HOLSTEBRO-LEMVIG STRUER HVAD ER VUC?

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 0 Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 Selandia, Bredahlsgade 3A, 4200 Slagelse (Tænketanken) kl. 08.30-12.30 Til stede / afbud / fraværende

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne)

Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) Udviklingshæmning/-forstyrrelser (voksne) 1 Hvem er vi? SPROG / TALE Talepædagogerne på Kommunikationscentret har særlig viden om tale-, sprog og kommunikationsvanskeligheder, som følge af udviklingshæmning

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører.

På given foranledning indskærper ministeriet hermed helt centrale regler vedrørende tilrettelæggelse af AMU og anvendelse af interne instruktører. Til samtlige AMU-godkendte uddannelsesinstitutioner Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007

Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Fællesskab i Forskellighed Nyhedsbrev november 2007 Forumteater med AOF Rejsescenen på fyraftensmøde den 13. november 2007 på Roskilde Sygehus. Om projekt Fællesskab i Forskellighed Projekt Fællesskab

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

CIRKEL TIL ELEV START

CIRKEL TIL ELEV START Kære elev. Herunder ser du en oversigt over, en oversigt over hele forløbet i SevenJob. Du kan følge med undervejs og samtidig følge med i, hvilke opgaver eller hvilke ting du skal huske. Rigtig god fornøjelse.

Læs mere

Petersmindevej 50 5100 Odense C C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70

Petersmindevej 50 5100 Odense C C.F. Tietgens Boulevard 27 5220 Odense SØ Tlf. 66 13 66 70 For at imødekomme den forventede mangel på faglært og ufaglært arbejdskraft i forbindelse med de store byggeprojekter i Odense og på Fyn i de kommende år, vil vi gerne tilbyde et afklarende og uddannelsesforberedende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer.

6) kan indgå i samarbejde med kolleger og ledelse og 7) kan indgå i kunderelationer. Kvalitetssystem Tovholderinstitutionen har det overordnede ansvar for kvaliteten og for, at den udvikles og sikres i overensstemmelse med lovgivningen, og at der udarbejdes en årsrapport om institutionssamarbejdets

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Intro-dansk. Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010

Intro-dansk. Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010 1 Intro-dansk Pædagogisk vejledning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Juli 2010 2 Indhold Indledning side 3 Undervisningens formål og mål

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt

Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Modul 3: Kommunikation og kropssprog, Kommunikation og konflikt Kilder: Kommunikationsmodel: http://akira.ruc.dk/~gud/euc06/docs/komm_plan2.htm Adam og Eva Undertekster til Måns Herngren og Hannes Holms

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere