God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk"

Transkript

1 God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk Inspiration til udbydere af danskuddannelse Dette katalog omhandler god praksis på arbejdsmarkedsrettede kurser for udbydere af kurser i arbejdsmarkedsdansk Indhold 1. At løfte til sprog gennem arbejde Læringssyn og sprogsyn Overordnede mål Sprogbehov Visitation - indgangstest og sluttest Kursister fra flere virksomheder Undervisning i/uden for arbejdstid Eksempel på fremgangsmåde ved etablering af kurser Gæstelærere og tolke Evaluering

2 1. At løfte til sprog gennem arbejde På arbejdsrettede danskkurser er der oplagte muligheder for at skabe læringsrige kontekster for kursisterne. Danskundervisningen kan tage direkte afsæt i konkret og relevant praksis fra virksomheden, og der er rige muligheder for ideelle samspil mellem sprog og faglig praksis. De bedste muligheder for at udvikle sine danskkompetencer opnår man gennem en indholdsbaseret, fagforankret andetsprogsundervisning, og ikke gennem en traditionelt tilrettelagt andetsprogundervisning. Via et aktivt samspil mellem arbejdspraksis og sprogundervisning øges kursisternes adgang til at få opbygget velfungerende sprog, og sproget ydes de ypperste muligheder for at blive lært, når det iklædes fagligt relevante indhold. Praksis er den ideelle løftestang til øgede kommunikative færdigheder, og med bedre og mere relevante sprogfærdigheder forbedrer kursisten så også sine muligheder for at klare sig bedre på virksomheden. En praksisforankret undervisning igangsætter således en positiv spiral, hvor fag løfter til sprog, og sprog til fag. For at kunne fungere godt på sit arbejde har man brug for arbejdsrelevant sprog, og til at lette sproglæringen har man brug for at undervisningen tager afsæt i det indhold, man kender til, og som man har brug for for at fortsætte på sit arbejde. Der er således et gensidig behov fag og sprog imellem. Faglig udvikling er afhængig af, at kursisterne forstår det sprog, faget formidles igennem; men sproglig udvikling foregår på sin side også bedst i en indholdsbaseret andetsprogsundervisning, der tager afsæt i arbejdsrelateret sprogbrug og arbejdsrelaterede emner og problemstillinger. Kontekst-rige læringsrum En central faktor som kan bidrage til at bryde såvel faglige som sproglige barrierer, er, når såvel den faglige som den sproglige læring foregår i kontekst-rige multimodale læringsrum, hvor der tilbydes mange kilder til forståelse. Jo flere kilder til forståelse der er i form af konkrete billedskabende eksempler, praktiske opgaver, værkstedsbaserede aktiviteter, billedmateriale, plancher, film, cases, desto bedre er chancerne for, at man forstår, hvad det er, man har med at gøre, og dermed er vejen åben for læring. 2

3 Problemløsningsbaseret undervisning Med udgangspunkt i en sociokognitiv læringsforståelse er et godt bud på en pædagogisk organisering af undervisningen, at de faglige opgaver tilrettelægges som eksperimenterende, problemløsningsbaserede aktiviteter, hvor kursisterne individuelt og i fællesskab arbejder med faglige problemstillinger. En undervisning, der bygger på cases med forskellige praksisforankrede problemløsningsopgaver, rummer en række læringsmæssige fordele. For det første er det motivationsskabende, og det er det, dels fordi casen er sagsorienteret, konkret og praksisforankret til den faglige virkelighed man arbejder i, dels fordi der ligger indbygget klare mål med de delopgaver, man skal løse. Endelig er selve problemløsningsmomentet fremmende for nysgerrigheden. For det andet fremmer case- og praksisbaserede problemløsningsopgaver muligheder for såvel faglig som sproglig læring, idet de er aktivitetsfremmende og skaber et nødvendigt grundlag for både faglig og sproglig afprøvning. For sproglæringen er både processen og produktet væsentlig. I processen har man anledning til at finde ud af tingene problemløse, afsøge, undersøge indholdsmæssigt og sprogligt; og når man skal levere et produkt mundtligt eller skriftligt giver det anledning til, at man gør sig umage man laver om, prøver igen, knokler med formen, har fokus på detaljen. Alt sammen uundværlige ingredienser i en sproglæringsproces, hvor ikke mindst den målrettede, varierede gentagelse er guld værd for læringen. Nøglefaktorer i den pædagogiske tilrettelæggelse er således at skabe rum for fælles refleksioner, muligheder for aktive hypotesedannelser og hypoteseafprøvninger gennem eksperimenterende, problembaserede arbejdsprocesser, hvor aktiviteterne er lagt ud til dem, der skal lære. Vi skal se et eksempel på, hvordan et tæt samspil mellem faglig og sproglig undervisning ser ud til at føre til gevinst for både den faglige og den sproglige dimension. Fag og sprog i samspil et eksempel På et tværgående projekt mellem EUC Nordvestsjælland og Holbæk Sprogcenter (Bertelsen et al., 2007) etablerer man et tæt samarbejde mellem fagundervisningen og den fagrettede danskundervisning på et AMU-kursus i svejsning. Inden opstart laver sprogunderviseren grundige sprogbehovsanalyser, og i et tæt samarbejde med faglæreren finder de frem til hvilke aktivitetstyper, der er centrale i kursusforløbet. Den fagrettede danskundervisning tilrettelægges med case- og problemløsningsbaserede arbejdsopgaver, som er tæt forankrede i den fagundervisning, der kører parallelt med danskundervisningen, og som kursisterne således har rige muligheder for at afprøve både fagligt og sprogligt. 3

4 I løbet af de ti dage svejsekurset varer, udvikler nogle af kursisterne deres sproglige kompetencer ganske bemærkelsesværdigt. De flytter sig sprogligt fra ikke at beherske fagsproget til at kunne anvende et bredt repertoire af fagspecialiseret sprog, og fra at levere indholdstunge ord uden syntaktisk indpakning udfolder de sig til ved afslutningssamtalen at kunne give ret detaljerede beskrivelser af en arbejdsproces i et udmærket syntaktiseret sprog. Nedenfor skal vi se et par eksempler på, hvor meget der kan ske på få dage, hvis man giver de tosprogede kursister gode muligheder for at kombinere faglig læring med sproglæring. I første spalte er der klip fra en samtale mellem sproglærer og en kursist, efter kursisten har været på én dags individuel kompetencevurdering (IKV) på et svejsekursus, og i anden spalte er der klip fra den afsluttende samtale mellem kursist og sproglærer efter ti dages svejsekursus kombineret med den fagrettede danskundervisning. Første samtale med kursist efter en dags IKV Lærer: Var den farlig? Kursist: Ja L: Hvorfor? K: Fordi man kan klippe sine fingre. L: Er der andre ting med sikkerhed i den her opgave? L: Da du skulle svejse, hvad skulle du passe på? K: Tøj, hånd, handsker på, sikkerhedsskærm det er den der (peger på sit ansigt). Anden samtale med kursist efter 10 dage med faglig værkstedsundervisning og fagrettet danskundervisning K: Efter det vi tager sikkerhedstøj på fx briller eller svejseskærm, lystæt tøj og skosikkerhed. L: Sikkerhedssko K: Sikkerhedssko og handsker. I første samtale gør kursisten brug af en opremsning af substantiver (Tøj, hånd, handsker på, sikkerhedsskærm) og en deiktisk beskrivelse (den der), hvor han peger på sit ansigt. Formentlig vil han sige noget med, at han skal passe på at sætte sikkerhedsskærmen for ansigtet, men han magter kun at sprogsætte det ved hjælp af en sproglig udpegning (det er den der) og en kropslig udpegning. I anden samtale efter ti dages fag- og sprogundervisning har kursisten udvidet sit faglige ordforråd han har fået sat fagsprog på sin svejseverden. Men ikke blot det; han er også i stand til at sætte fagsproget ind i en syntaktisk sammenhæng og at sprogsætte arbejdsprocessen fx ved at angive en tidsrelation (efter det ). Kombinationen af at have arbejdet med fag og sprog i tæt forening, har forårsaget, at kursisten bruger et meget mere elaboreret sprog: der er flere fagspecifikke ord, men også en bedre syntaktisk iklædning. I det følgende klip er denne tendens endnu tydeligere: 4

5 Første samtale med kursist efter en dags IKV L: Hvordan svejser man? K: Man skal først starte maskinen og så man skal lægge al ting klar L: Hvad for ting? K: For eksempel først man starter maskinen, så åbner man den der gasflaske, så åbner man den der hvad hedder det? L: Tråden hastigheden? K: Ja, hastigheden og så begynder man at svejse. L: Man lægger to stykker metal op, hvad gør man så, for at de ikke rasler rundt? K: Man skal svejse lidt der i midten og der til slut L: Hvor langt skal der være imellem K: 2-3 cm mm. Anden samtale med kursist efter 10 dage med faglig værkstedsundervisning og fagrettet danskundervisning K: og så kommer vi til svejsemaskinen og så vi kigger på om der er tråd på og gas altså om gasflasken den er tom eller fuld hvis den er, gasflasken er tom så skifter vi den. Hvis der er ikke tråd, så vi slukker maskinen og åbner for maskinen.. L: Rullen? K: Den der kasse.. L: Nå, selve lemmen? K: Ja, så åbner man og tager den ud den gamle og sætter en ny på så man skal tage svejsepistolen, vi åbner gaskoppen..! L: Ja, man drejer den af som man tager den på underligt! K:..og så tager man kontaktdysen af og så kører man den nye tråd ud så tager man igen kontaktdysen på og gaskoppen på igen. Så starter man maskinen og åbner den der hvad hedder den? Volt! Den der har varmen og gas og tråden. Så prøver man at svejse I dette klip viser kursisten, at han efter ti dage er i stand til stort set på egen hånd at fortælle om forberedelser til svejseprocessen. Han giver en udførlig beskrivelse af denne arbejdsproces med et rigt varieret fagligt ordforråd afleveret i forholdsvis komplekse syntaktiske konstruktioner; fx et par betingelseskonstruktioner: hvis den er, gasflasken er tom så skifter vi den og Hvis der er ikke tråd, så vi slukker maskinen og åbner for maskinen... Er det den faglige viden kombineret med, at han nu har adgang til et adækvat fagligt ordforråd, der trækker i sproget og også kalder på de mere komplekse sproglige konstruktioner? Givet er det: han ved, hvad han taler om. I en grad så han uddyber sine informationer og sikrer, at hans samtalepartner kan følge hans forklaringer: og så vi kigger på om der er tråd på og gas altså om gasflasken den er tom eller fuld. God sproglig ekvilibrisme. Et andet eksempel: Ja, så åbner man og tager den ud den gamle og sætter en ny på. Endelig mestrer han også at sprogsætte selve arbejdsprocessen step by step. I første samtale begrænser han sig til nogle få informationer. Han søger efter det førfaglige gråzoneord hastigheden, og om selve svejsningen kan vi igen bemærke, at han første gang forsøger at forklare sig ved hjælp af udpegende deiktiske pronominer til trods for, at han ikke har noget at pege på, da samtalen foregår ved et bord i et klasseværelse: Man skal svejse lidt der i midten og der til slut. I anden omgang klarer han at levere en kontekstuafhængig sproglig procesgennemgang. 5

6 En bemærkelsesværdig sproglig elaborering i løbet at 10 dage! Den sproglige udvikling, vi ser her, er et godt eksempel på, hvordan fag og sprog udvikler sig i tæt samspil. Samspillet mellem fagundervisning og den fagrettede sprogundervisning fører til en positiv spiral: de gradvis øgede fagkompetencer bidrager til at øge de sproglige kompetencer, og de gradvis stigende fagsproglige kompetencer bliver løftestang for yderligere syntaktiske og informationsstrukturelle kompetencer. Sproget giver så på sin side adgang til videre faglig læring. Denne gensidighed er det ideelle formål med denne kombination af faglæring og sproglæring, og det viser, hvor lidt nogen af delene kan undvære hinanden. Dette læringsprincip gælder nok ikke blot for kursister med dansk som andetsprog, men også for dem med dansk som modersmål. Kilder Lund, Karen (2009): Dansk som andetsprog i ungdoms- og voksenuddannelserne at lære sit fag gennem sit andetsprog. I Henrik Rander, Lis Boysen og Ole Goldbech: En moderne voksendidaktik. Alinea s Lund, Karen (2009): Fokus på sprog (kap. 3) og Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer for undervisning (kap. 4) i: Byram, Gregersen, Henriksen, Holmen, Lund, Olsen and Stæhr: Sprogfag i Forandring. Pædagogik og praksis. Forlaget Samfundslitteratur. Bertelsen, Ellen, Karen Lund, Susanne Lodberg, Gert Palle Andersen, Michael Tødten og Caspar Christensen (2007): Dansk som Andetsprog anvendt fleksibelt i AMU. Projektrapport og Manual. Tilgængelig i elektronisk form på Lund, Karen, Ellen Bertelsen og Marianne Søgaard Sørensen (2006): Muligheder og Barrierer - en undersøgelse af overgangen mellem sprogcentre og erhvervsrettede uddannelser. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 6

7 2. Læringssyn og sprogsyn Det teoretiske grundlag for de kerneområder, som dette katalog om god praksis bygger på, er et sociokognitivt læringssyn og et kommunikativt funktionelt sprogsyn. Et sociokognitivt læringssyn Ifølge et sociokognitivt sproglæringssyn foregår læring gennem aktiv deltagelse i sociale praksisfællesskaber og via kognitive problemløsningsprocesser. Læringsprocessen har således både en social og en kognitiv dimension. Kursisterne får optimale muligheder for sproglæring, når de løbende indgår i kreative problemløsningsprocesser. Det giver anledning til at eksperimentere med sproget. Det er også vigtigt at de får lejlighed til løbende at gentage de sproglige områder, der skal læres, og at dette sker i varierede sproglige kontekster. Den varierede gentagelse bidrager til at automatisere de nye sproglige områder. Netop problemløsningsmomentet er centralt i en sociokognitiv læringsforståelse, hvor de kontinuerte hypotesedannelses- og hypoteseafprøvningsprocesser driver læringsprocessen fremad. En del af denne videnstilegnelse kan ske gennem ubevidste processer, men for en stor del vil det være nødvendigt, at kursisterne har bevidst fokus på det, der skal læres hvad enten det drejer sig om faglig viden/kunnen eller sproglig viden/kunnen. Inden for sprogtilegnelse taler man om sproglig opmærksomhed som en forudsætning for læring. Konsekvenserne af et sociokognitivt læringssyn er, at man lærer bedst og mest i praksisfællesskaber, hvor arbejdsopgaverne giver mulighed for fælles problemløsningsprojekter, og hvor hver enkelt har anledning til fokuseret faglig og sproglig opmærksomhed. Når kreative problemløsningsopgaver og gentagelser i varierede kontekster sker i samarbejde med andre, får kursisterne de bedste muligheder for at lære med hinanden og af hinanden. Et kommunikativt funktionelt sprogsyn Ifølge et kommunikativt funktionelt sprogsyn er målet for sprogbrugerne at opnå brede sproglige kompetencer inden for alle de kommunikative niveauer, som sproget dækker. Det er endvidere undervisningens mål at sigte mod, at kursisterne opnår et flydende, komplekst og nuanceret sprog, der sætter dem i stand til at interagere både mundtligt og skriftligt i et sprog, der er afpasset efter de kommunikative hensigter, man har, og som også er afpasset efter ens interaktionspartner og den situation, man befinder sig i. 7

8 Som det fremgår af den kommunikative kompetencemodel nedenfor, består den kommunikative kompetence af mange komponenter fra de mindste (lyd, bogstav, morfem) til de største (teksten, samtalen). Sproget er komplekst, og når vi kommunikerer, spiller alle disse sproglige niveauer og systemer sammen og påvirker hinanden indbyrdes fra de mindste til de største. Såvel det sociokognitive læringssyn som det kommunikative sprogsyn påvirker de valg, man som underviser foretager mht. undervisningsplanlægning, undervisningstilrettelæggelse, undervisningsgennemførelse samt de metoder og teknikker, man anvender til at afdække kursisters kommunikative kompetence og progression. Det samme gælder for de valg, vi har foretaget her i dette katalog. Kilde Lund, Karen (2009): Fokus på sprog (kap. 3) og Fokus på sproglæring og pædagogiske implikationer for undervisning (kap. 4) i: Byram, Gregersen, Henriksen, Holmen, Lund, Olsen and Stæhr: Sprogfag i Forandring. Pædagogik og praksis. Forlaget Samfundslitteratur. 8

9 3. Overordnede mål Det er god praksis i forbindelse med den overordnede planlægning af undervisningen, at kursusudbyderne i tæt samarbejde med virksomheder og/eller jobcentre opstiller overordnede mål for det kommende undervisningsforløb. De opstillede overordnede mål skal være: Konkrete og funktionsrettede Handlingsforankrede til virksomhedens sprog- og vidensbehov Eksempel på overordnede mål, som er udarbejdet i et tæt samspil mellem kursusudbyder, virksomhed og/eller jobcentre, og som danner et godt afsæt for undervisers efterfølgende sprogbehovsanalyser på virksomheden: Arriva Roskilde, Roskilde Sprogcenter Uddrag af afrapporteringsskema: Opstillede mål for gruppen 1. Sproglige Mundtlig kommunikation Chaufførparlør: nedskrevet og indtalt replikker under overskrifterne: - i radioen med Udkørsel - kontoret - i mikrofonen med passagererne: høflighed/handlekraftighed - radiokontakt: fejlmeldinger og oplysninger om forsinkelser. - kontakt med passagererne: Irettesættelser: Unge der har benene - oppe, folk der ikke går tilbage i bussen, børn der løber rundt, folk der spiser og drikker, folk der er urolige, folk der beder om, at et stoppested annonceres. - dialoger vedrørende køb af billet Ordforråd: f.eks. nye gloser: f.eks. tilstødende, refusion Diskussion af: rollen som servicemedarbejder og socialpædagog, Movia og deres (anonyme) kontrolbesøg Gennemgang af det kombinerede EU/Arriva certificeringskursus med spørgsmål til Rejsehåndbogen Mundtlig beskrivelse 9

10 Avislæsning - Bl.a.: Smilende chauffører gav flere passagerer En chauffør har slået voldelig passager Artikel om busbrand Annonce indrykket af 3F i Metro Express vedrørende forringelser i dagpengene Læseforståelse: Huskeliste for chauffører - intern checkliste for chaufførerne i Roskilde Intensivlæsning: Rejse- og zonehåndbog Sammensatte ord Grammatik: Korrekt brug af personlige pronominer ved tiltale af folk i bussen: f.eks. De må ikke rejse Modalverber Sammensatte ord Kort svar: f.eks. Kører du til Glostrup med reglerne for brug af gør. Bøjning af verber Brug og bøjning af retningsadverbier Grammatikken på modersmål Udtale og fluency De overordnede mål i eksemplet er konkrete i den forstand, at de områder, hvor medarbejderne skal kunne begå sig mundtligt og skriftligt på arbejdspladsen, er udpeget. På baggrund af disse mål kan den kommende underviser nu besøge virksomheden og vide, hvad der skal observeres og indsamles af viden, sprogbrug og materialer til brug i undervisningen; fx feriesedler og lønsedler. 10

11 4. Sprogbehov Det er god praksis, at danskundervisningen bygger på afdækkede sprogbehov på arbejdspladsen. Det kan derfor anbefales at fastlægge, hvad den enkelte deltager på danskkurset skal kunne læse, forstå, tale om og skrive for at forbedre sine danskkompetencer enten til et kommende arbejde eller til at klare sine arbejdsfunktioner på den virksomhed, han eller hun er ansat i. Det er derfor vigtigt, at der bliver skabt rammer for, at underviser på de arbejdsmarkedsrettede danskkurser får mulighed for at lave sprogbehovsanalyser på virksomhed eller praktiksted. Kurser for deltagere i arbejde Der er behov for at den pædagogiske leder/tovholder hos udbyder af danskundervisning: laver aftaler med virksomheder om, at der skal være mulighed for at lave sprogbehovsafdækning både før kursusstart og i selve undervisningsforløbet aftaler en metode til indsamling af sprogbehov med underviser Kurser for ledige Der er behov for at den pædagogiske leder/tovholder hos udbyder af danskundervisning: holder møde med jobcenter for at indkredse og prioritere sprogbehov aftaler med jobcenter, hvem der kontakter praktiksteder om adgang til at lave sprogbehovsanalyser aftaler en metode til indsamling af sprogbehov med underviser Solrød Kommune, daginstitutioner, Køge Sprogcenter De indledende samtaler om virksomhedernes behov foregik ved etablering af ansøgning. Herefter foretog underviser besøg på hver involveret institution. Formålet var en afdækning af behov, emneforslag, sprogligt niveau mv. ved samtaler med ledere og kursister. Kontakt blev etableret til såvel div. kontaktpersoner som kursister. Det er vigtigt, at der allerede ved første kontakt skaffes de nødvendige telefonnumre, adresser osv. 11

12 5. Visitation - indgangstest og sluttest Det kan anbefales, at underviser visiterer deltagerne sprogligt via en indgangstest. Det gøres med afsæt i de kommunikative mål og delmål, som deltagerne og virksomhed/jobcenter har med undervisningen. Indgangstest kombineret med sluttest er en af kilderne til at vurdere progression og effekt af kurset. Hvis ikke underviseren laver såvel en indgangstest som en sluttest, er det ikke muligt at afgøre, om kursisten har lært noget i forløbet. Uddrag af visitationsskema fra Amager Psykiatriske Hospital, Sprogcenter Nordsjælland SÅDAN GÅR DET(Jeg kan ) Det mener jeg Det mener ISS Ja Næsten Nej Ja Næsten Nej 3. Jeg kan forstå en mundtlig besked fra min leder X X 4. Jeg kan læse og forstå min lønseddel X X 5. Jeg kan læse etiketter på rengøringsflaskerne, og ved hvad de skal bruges til X X Amager Psykiatriske Hospital, Sprogcenter Nordsjælland Uddrag af indgangstest Eksempel 1 A A: Hej. Jeg ringer til, hvad hedder nu, GD 2 Så vi mangler, hvad hed, råkost. Så 20 person. [øh] Er det muligt det kommer 11- tiden? Q: Ja, det er bare helt i orden. A: OK, tak for hjælpen. Uddrag af indgangstest Eksempel 1B A: Dav jeg ringer til Digevej afdeling A1 eller PE1 Q: Ja A: Så jeg mangler suppe Q: Hvor mange portioner?! A: En liter. Vi mangler en liter suppe Q: Er der andet I mangler? A: Nej, vi mangler ikke noget. Tak for hjælpen 12

13 6. Kursister fra flere virksomheder Meget små virksomheder vil oftest ikke have et tilstrækkeligt antal tosprogede medarbejdere til at kunne stille et hold. Her har udbyderen muligheden for at være udfarende og henvende sig til virksomheder inden for samme eller sammenlignelige brancher for at samle deltagere til et hold. Det gør man fx på Sprogcenter Himmerland, som har samlet kursister fra en række landbrugsvirksomheder til fælleshold. Man har samlet kursister, som primært arbejder med dyrehold, på en række hold, og kursister, som primært arbejder med agerbrug, på en anden række hold. På samme måde har udbyderen AOF Hjørring Daghøjskolen i samarbejde med Skagerrak Fiskefabrik i Hirtshals etableret kontakt til andre fiskefabrikker i nærområdet for ad den vej at forsøge at samle større undervisningshold med kursister fra flere virksomheder. Ved at samle kursister, der arbejder inden for samme branche, er det stadig muligt at målrette undervisningen til det respektive fagområde, så undervisningen er så relevant og praksisnær for kursisterne, som det er ønsket med grundkurser i arbejdsmarkedsdansk. 13

14 7. Undervisning i/uden for arbejdstid Der er stor variation blandt de kurser, der er afholdt på virksomhederne mht. undervisningstidspunkt altså hvorvidt undervisningen er placeret i eller uden for arbejdstiden. De virksomheder, der har valgt at placere deres undervisningen i selve arbejdstiden, har oplevet en række fordele herved. Overordnet set drejer det sig om: Incitament, motivation hos kursisterne Bedre fremmøde blandt kursister Fleksibilitet mht. undervisningstidspunkt Incitament, motivation og fremmøde Kursisternes/medarbejdernes motivation for at deltage er god, når undervisningen foregår i arbejdstiden; så er kursisterne veloplagte og engagerede i undervisningen. Derudover er der et stort fremmøde blandt kursisterne, fordi de allerede befinder sig på arbejdspladsen og ikke har andre gøremål, hvilket de kunne have, hvis undervisningen foregik i deres fritid. Det opleves blandt kursisterne som positivt og motiverende, at virksomheden vælger at give dem fri til at følge undervisningen i selve arbejdstiden. Derudover ligger der også et incitament for virksomheden i at give medarbejderne fri til at gå på kursus, da det fører til mere stabil mødedeltagelse på kurset og dermed også til forøget udbytte af kurset for medarbejderne. Det giver en positiv gevinst for virksomheden i form af højere effektivitet, et bedre flow i arbejdsgangene og stærkere relationer blandt medarbejderne på tværs af nationaliteter. Fleksibilitet mht. undervisningstidspunkt Det er en udfordring for virksomheden at fremme en vis fleksibilitet mht. undervisningstidspunkt, da der på nogle arbejdspladser arbejdes i aften- og nathold. I disse tilfælde er det ikke muligt at lægge undervisningen i arbejdstiden. I så fald et det en fordel at inddrage medarbejderne i planlægningen af, hvornår undervisningen skal finde sted. I andre tilfælde kan det være en udfordring at koordinere hvornår undervisningen skal ligge. Det gælder fx virksomheder med samlebåndsarbejde/linjearbejde, hvor det kan være vanskeligt at pille medarbejdere ud af linjen for en kortere periode i løbet af dagen, eftersom linjen derved ikke kan køre videre. Her er det en mulighed at samle undervisningen i længere forløb eller på andre tidspunkter uden for arbejdstiden. Hvis der er tale om en branche med vekslende travlhed, kan det ligeledes være en fordel, hvis underviseren og sprogudbyderen er fleksibel ift. undervisningstidspunkt og planlægning således, at undervisningen fx kan afholdes, når medarbejderne i perioder ikke er i arbejde. 14

15 Eksempelvis har man på et grundkursus på VUC Himmerland for kursister inden for industri og produktionsbranchen valgt at inddrage kursisterne i planlægningsfasen. Her besluttede de i fællesskab, at undervisningen skulle ligge lørdag formiddag. 15

16 8. Eksempel på fremgangsmåde ved etablering af kurser Rengøringsafdelingen i Tivoli (projektlederens opsummering) 1. Henvendelse fra Tivoli til projektleder hos udbyder vedr. sprogundervisning. 2. Møde mellem projektleder hos udbyder og Tivoli. På baggrund heraf blev ansøgningsskemaet til Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk udfyldt. 3. Underviser og jeg (projektlederen) tog kontakt til rengøringslederen og sendte spørgeskemaet vedr. sproglige kompetencer, som vi bad hende udfylde for hver enkelt medarbejder inden det indledende møde. Vi er af den opfattelse, at det er vigtigt også at få arbejdspladsernes vurdering af medarbejdernes sproglige niveau. Den er ikke altid i overensstemmelse med vores. 4. Indledende møde med lederen af rengøringsafdelingen (se dagsorden). Kort gennemgang af de enkelte medarbejdere på baggrund af skemaerne, som hun havde udfyldt. Derudover mere konkret samtale om indhold i undervisningen, hvor vi kom med forslag på baggrund af punkterne i ansøgningsskemaet. Vi fik desuden klarlagt, hvorledes lederen af rengøringsafdelingen kunne være behjælpelig med ordforråd og talehandlinger i forhold til materialet. Hun havde arbejdsbeskrivelser (med meget anvendeligt ordforråd, fx tørmoppe) til de fleste områder, hvor medarbejderne gjorde rent, og lovede derudover at udarbejde en liste med gængse instruktioner, som hun anvendte over for medarbejderne. Derudover fik vi udleveret diverse andre materialer fra Tivoli, som kunne være relevante for os. 5. Individuelle afdækninger af medarbejderne. Vi afsatte 45 min. per person. Både underviser og jeg var til stede. Den ene stillede spørgsmålene i spørgeguiden til medarbejdere (inspireret af Spørgeskemaet fra Arbejdsseminaret om dansk og arbejde) og den anden havde fokus på det sproglige og udfyldte afdækningsskemaet. Spørgsmålene i spørgeguiden blev justeret lidt undervejs, og ikke alle blev stillet. Vi brugte en del tid på at spørge ind til deres arbejdsopgaver - både for at danne os et indtryk af hvilke sproghandlinger og hvilket ordforråd de beherskede, men også med henblik på ordforråd til materialet. I forhold til deres læsekompetence havde vi modultestopgaver med, og i forhold til deres skriftlige kompetence bad vi dem om f.eks. at skrive lidt om sig selv. Med hensyn til medarbejdernes sproglige behov var vi naturligvis opmærksomme på undervejs i forløbet, om der dukkede andre op. Dette var tilfældet i forbindelse med bl.a. udtale, og medarbejderne kunne også finde på at stille spørgsmål vedr. andet ordforråd. Men generelt fornemmede vi, at den planlagte undervisning dækkede behovet meget godt. 6. Udarbejdelse af liste over billeder vi havde brug for til materialet. En af medarbejderne ville gerne være model og de andre blev overtalt, da vi gik rundt i Tivoli og tog billederne. 7. Udarbejdelse af undervisningsplan, individuelle læringsplaner og materiale. Nogle af dialogerne blev læst igennem af lederen af rengøringsafdelingen for at sikre os at ordforråd og sproghandlinger var i overensstemmelse med praksis. Cd en blev indtalt lidt senere i forløbet. 8. Undervisning 16

17 9. Individuelle evalueringer med medarbejderne 10. Afsluttende evaluering med rengøringslederen 11. Opfølgende møde med rengøringslederen og medarbejdergruppen ca. 6 uger senere. 17

18 9. Gæstelærere og tolke Det kan ofte være en god ide at benytte gæstelærere fra virksomheden eller jobcentret på kurset ikke mindst for at indfri de vidensmål, der er opstillet for kursusforløbet: Det giver anledning til at arbejde med fagrelevant indhold og sprog før, under og efter oplægget Det er motiverende for deltagerne, at fagpersoner er inddraget Det bringer afveksling i kursusforløbet Aktiv medvirken fra fx virksomhed medvirker til en fælles forståelse for kurset Det understreger kursets relevans og autenticitet at andre medarbejdere fra virksomheden medvirker SP Moulding, Sprogcenter Midt Fra afrapporteringen: Har der været benyttet gæstelærere? Ja, i flere omgange og med godt resultat: Teamleder har undervist i virksomhedens dokumentationssystem og processer Kontorassistent i kvalitet Kvalitetschefen i kvalitetssikring ISO systemer Gæstelæreroplæg giver anledning til at tilrettelægge mini-forløb med fokus på både indhold og sprog: Før oplægget arbejdes med forforståelse, fx brainstorming om emnet, arbejde med fagudtryk, udarbejdelse af spørgsmål til oplægget. Under oplægget er der fokus på lytning. Efter oplægget arbejdes fx med mundtlige referater, diskussion, fagudtryk osv. Det kan være nødvendigt at benytte tolke til tunge faglige oplæg. På længere sigt kan det være afgørende for deltagernes jobsituation, at de har denne mere nøjagtige viden om et emne. 18

19 Vikar-Snuseforløb til social- og sundhedsfagene, Roskilde Sprogcenter Fra afrapporteringen Har der været benyttet gæstelærere? Social- og sundhedshjælper om personaleforhold på en typisk arbejdsplads for social- og sundhedshjælpere: Især på plejehjem og i hjemmeplejen, FOA-repræsentant om tillidsrepræsentation og sikkerhedsforhold Formålet har været at give kursisterne en tolket gennemgang af ovennævnte emner, hvilket de aldrig har fået før, for at sikre en præcis forståelse af indholdet. 19

20 10. Evaluering For at sikre opsamling af resultater og holdninger til kursusforløbet er det vigtigt, at der foretages en evaluering med deltagelse af: 1. Kursister 2. Kontaktperson på virksomhed eller jobcenter 3. Kontaktperson på praktiksted At inddrage forskellige målgrupper og forskellige evalueringsmetoder skaber et godt grundlag for at erfaringerne efterfølgende kan anvendelse på andre arbejdsrettede danskkurser. Skagerrak Fiskefabrik, AOF Hjørring Daghøjskole: Uddrag af observationsdagbog: Underviseren siger om forventningsafstemning og evaluering: Jeg har oplevet at linieførerne spørger om kursisterne kun taler om fisk i undervisningen. Og det gør de desværre, fordi de ikke er kommet til almen dansk. Linieførerne har troet, at de skulle lære meget mere. Der har altså ikke været en intern forventningsafstemning på virksomheden [ ] Der skal være tid til en midtvejsevaluering og en slutevaluering, for det har haltet med evaluering. Det er en god idé at samle forskellige kilder til evaluering af et undervisningsforløb, da det kan give anledning til dels at justere mål og delmål undervejs i forløbet, dels at synliggøre effekten af kurset for deltagere og virksomheder. Arriva, Roskilde Sprogcenter Hvis man sammenstiller kilderne: visitationsresultater, informationsudveksling, undervisningsplan med logbog og virksomhedens, deltagernes og undervisers evaluering af fagdansksproglige og vidensmæssige mål, er det mundet ud i et højere niveau end udgangspunktet. Deltagerne har kunnet se målene opfyldt i undervisningen. Man kan med fordel tilrettelægge strukturerede midtvejsevalueringer og slutevalueringer med deltagerne, enten mundtligt eller skriftligt, så det bliver tydeligt, hvor der har været forbedringer i forhold til deltagernes arbejdssituation. 20

God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk

God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk Inspiration til jobcentre Dette katalog omhandler god praksis på arbejdsmarkedsrettede kurser for jobcentre, der vil igangsætte danskundervisning for flygtninge/indvandrere

Læs mere

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling

Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling Nordisk Alfabetiseringskonference 2010 LO skolen i Helsingør, 22. 24. september 2010 Job og uddannelse som løftestænger til sproglig udvikling Karen Lund Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet

Læs mere

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning 1 Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede begynderundervisning Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Undervisningsministeriet Juni 2014 2 Indhold Indledning

Læs mere

Sproget som adgang til faglig viden og kunnen

Sproget som adgang til faglig viden og kunnen Find de unges ressourcer 27. september 2012 Preventing dropout, Høje-Taastrup Gymnasium Sproget som adgang til faglig viden og kunnen Karen Lund karlund@dpu.dk DPU Aarhus Universitet 1 Præsentation Sproget

Læs mere

Sproget som vejen til faglig læring inden for vård- och omsorgsprogrammet Fokus på sprog, læring og pædagogisk praksis

Sproget som vejen til faglig læring inden for vård- och omsorgsprogrammet Fokus på sprog, læring og pædagogisk praksis Vård- och omsorgsprogrammet för vuxna Universitätsholmens Gymnasieskola. 5.2. 2014 Sproget som vejen til faglig læring inden for vård- och omsorgsprogrammet Fokus på sprog, læring og pædagogisk praksis

Læs mere

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I

IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I IKV som afsæt til at kvalificere undervisningen af tosprogede på et AMU-forløb for F/I Formål med IKV Den enkelte kursists sproglige og faglige færdigheder og kvalifikationer er afdækket og kendt forud

Læs mere

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden

At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden At formidle en persons danskniveau i et sprog og en form, som giver mening for virksomheden Hvordan når vi ind til kernen af, hvad det er, virksomhederne mener, når de taler om mere dansk eller dansk nok?

Læs mere

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder

Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Spørgeguide til interview af den enkelte medarbejder Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning

Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning NOTAT Dato: 2008-10-31 Kontor: Integration J.nr.: 2007/5147-35 Sagsbeh.: PVV Fil-navn: projektbeskrivelse Bilag 1: Kravspecifikation for evaluering af Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk pulje til ny fleksibel

Læs mere

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte

Jobcenter. Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Arbejdsrettet danskundervisning Danskundervisning i tilknytning til arbejde har været på den politiske og pædagogiske dagsorden i en årrække. Den udvikling vil fortsætte.

Læs mere

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland

Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015. Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere 3. november 2015 Ulla Fjord Andersen AOF Center Sydjylland FVU som andetsprog Hvad FVU-læsning er Hvorfor FVU-læsning er et godt tilbud Hvordan FVU-læsning

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå

Læs mere

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning

Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog - Formidling i den faglige undervisning Gråzonesprog er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Esbjerg Kommunes beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

flersproget i praktikken April 2009 Lis Heichendorff, SOSU praktikpladskonsulent

flersproget i praktikken April 2009 Lis Heichendorff, SOSU praktikpladskonsulent At være v flersproget i praktikken April 2009 Lis Heichendorff, SOSU praktikpladskonsulent Oversigt 1. Elevens forudsætninger og udfordringer 2. Praktikkens udfordringer 3. De 4 sprogkompetencer 4. Arbejdspladsdansk

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte

Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte HANDLINGSPLAN Jobcenter Esbjerg - beskæftigelsesindsats for flygtninge og familiesammenførte Juni 2016 Indhold 1. Introduktion 2. Formål og målsætninger 3. Indsatser og aktiviteter 4. Koordination og samarbejde

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Opsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger:

Opsamling. Programmet for informationsseminaret var som følger: Opsamling Informationsseminar om integrationspålæg 22. oktober 2014, Bella Center I dette notat gives en kort opsamling på informationsseminar afholdt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer: DANSK PÅ PRINS HENRIKS SKOLE Prins Henriks Skole er inspireret af de af ministeriet udstukne rammer for danskundervisningen i folkeskolen: Fælles Mål. Fra 2015 er der udgivet nye Fælles Mål, som skolen

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere

AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere AMU Nordjyllands erfaringer med AMU-forløb for flygtninge og indvandrere FoU-konference 12. december 2013 Workshop: Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Knud Dal, AMU Nordjylland Vi uddanner

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte

virksomhed Sprogpraktik med mentorstøtte Sprogpraktik med mentorstøtte Fremtidens udfordring Trods en periode med stigende arbejdsløshed ved vi, at den største udfordring for erne og det danske velfærdssamfund er at have velkvalificerede medarbejdere

Læs mere

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte

Praktikant. Sprogpraktik med mentorstøtte Praktikant Sprogpraktik med mentorstøtte praktikant 2 Kan du dansk nok til at klare et arbejde? n Er du usikker på, om du kan nok dansk til at klare et arbejde? n Har du lyst til at opleve en dansk arbejdsplads?

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse

Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP) Begrebsafklaring Hvad vil vi vide noget om? Sprogvurdering Sprogbeskrivelse Status Kompetencer og potentialer Hvorfor vil vi vide det? Placering af en elev Tilrettelægge undervisning (IUP) Hvad har vi

Læs mere

l æ r e r v e j l e d n i n g

l æ r e r v e j l e d n i n g indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også selv om det ikke er undervisning. Undervisningens

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Spørgeguide til interview af virksomhed

Spørgeguide til interview af virksomhed Spørgeguide til interview af virksomhed Indledning Spørgeguiden har to overordnede formål: - behovsafklaring som grundlag for læringsplan/rettesnor for læreren - anledning til refleksion for de involverede

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Branchepakker: Svejseområdet

Branchepakker: Svejseområdet Branchepakker: Svejseområdet Fremstillingsindustri Arabisktalende flygtninge, der skal ind på det danske arbejdsmarked. Dansksproglige krav: Ingen krav til dansksproglige kvalifikationer pakken gennemføres

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer

Fase 5 Fase 5. Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S. Brug af forskellige læringsformer Fase 5 Fase 5 Eksempel fra rengøringsfirmaet REN A/S Læringsformer i virksomheden Læringsform Anvendelse Beskrivelse Opgaveløsning under overvågning af overordnede Hjælp fra overordnet Arbejdsgrupper Hygiejnekurser

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

M e n t o r v e j l e d n i n g

M e n t o r v e j l e d n i n g indhold introduktion til vejledningen 2 ny på job 3 start & slut 4 pausen 5 instruktioner 6 sikkerhed 7 løn & ansættelse 8 1 Introduktion Vi lærer hele tiden også når vi arbejder. Men der er forskel på,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6

Indholdsfortegnelse. Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2. De fire tekstkriterier 3. Strukturen i kapitlerne 4. Sproglig vejledning 6 LÆRERVEJLEDNING: Tæt på genrer og sprog Indholdsfortegnelse Hvad er tekstlingvistik og funktionel grammatik? 2 De fire tekstkriterier 3 Strukturen i kapitlerne 4 Målovervejelser: Brug af logbog og portfolio

Læs mere

Kompetenceprofil og udviklingsplan

Kompetenceprofil og udviklingsplan profil og udviklingsplan Lægesekretær (navn) Ubevidst inkompetence: En ny begyndelse Jeg har endnu ikke erkendt, at jeg ikke kan, og at der er brug for forandring Bevidst inkompetence: Man skal lære at

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen

Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen Lærervejledning: Arbejdsliv i Danmark Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen

Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen Sagsnr.: 312434 Dokumentnr.: 1947874 Vurdering af danskuddannelsestilbuddet på det særligt tilrettelagt grundforløb på Social- og Sundhedsskolen RESUMÉ Indberetninger om sprogligt standpunkt ved start

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Notat om metodedesign

Notat om metodedesign Notat om metodedesign 2014-11-01 Beskrivelse af datamaterialets omfang i UFFA-projektet Der indgår tre hovedtemaer i følgeforskningen 1. Vurdering af realkompetence a. Hvilke metoder indgår til måling

Læs mere

Temadag for praktikvejledere

Temadag for praktikvejledere Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)

Læs mere

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk

Kompetenceprofil. Sekretærer. Navn: www.kurtejvindnielsen.dk profil Sekretærer www.kurtejvindnielsen.dk Navn: Radiologisk Afdeling, Slagelse 2010-2012 Indholdsfortegnelse FORORD... 2 1. VEJLEDNING I BRUG AF KOMPETENCEVURDERINGSSKEMAERNE... 3 2. KOMPETENCEVURDERING...

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb Sproglæring kræver sproglig opmærksomhed intersprog Task-baseret undervisning er et bud på en sammenhængende og principiel kommunikativ undervisningstilrettelæggelse.

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Oplæg på FOU konference i Odense den 6. 7. december 2010 Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup, VIA University College FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Baggrund for projektet Fleksibel, individualiseret,

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende

Læs mere

LURE BOG FOR TOSPROGEDE

LURE BOG FOR TOSPROGEDE Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Sproget som barriere for faglig læring

Sproget som barriere for faglig læring Sproget er nøglen til læring. 7. februar 2013 Preventing dropout, Høje-Taastrup Gymnasium Sproget som barriere for faglig læring Fokus på sprog, læring og pædagogisk praksis Karen Lund karlund@dpu.dk DPU

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU

Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Tosprogede inden for almen og grundlæggende VEU Viden om og erfaringer med uddannelse og undervisning af tosprogede inden for FVU, avu og AMU VEU-konferencen d. 12. december 2013 Knud Dal, Centerchef AMU

Læs mere

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning

Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Indhold Indledning 3 Trinforløb for basisundervisning 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 It og medier 8 Innovation og entreprenørskab 9 Indledning

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på? Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører

Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører Styrket læse-, skrive- og regneindsats målrettet chauffører - ideer til et styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder inden for bus- og godstransport Lizzie Mærsk Nielsen Lene Wendelboe Johannsen

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Virksomhedsforløb for faglærer?

Virksomhedsforløb for faglærer? Virksomhedsforløb for faglærer? Hvordan sikrer vi lærernes kompetenceudvikling i korte forløb i virksomheder? Vores tanker Korte virksomhedsforløb og PD modul: Undervisningsplanlægning og didaktik. Skabe

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?

Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål

Læs mere

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning.

AMUbranchepakker. En vej til job for flygtninge og indvandrere. AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. AMUbranchepakker En vej til job for flygtninge og indvandrere AMU-branchepakker kan kombinere faglig opkvalificering med danskundervisning. Erfaringer viser, at AMU branchepakker giver nye muligheder for

Læs mere