Fleksibel frokostordning i daginstitutioner og børnehaveafsnit i SFO er i Ringsted Kommune

Transkript

1 Fleksibel frokostordning i daginstitutioner og børnehaveafsnit i SFO er i Baggrund Folketinget vedtog d. 4. juni 2010 loven om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Loven er en udmøntning af aftalen om Fleksibilitet i ordningen som et sundt fælles frokostmåltid i daginstitutioner, som blev indgået den 27. januar 2010 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Alle børn i daginstitutioner skal senest d. 1. august 2011 have et sundt frokostmåltid i daginstitutionen. Frokostmåltidet består af den mad og drikke, der tilbydes børnene ved frokosttid. Et sundt frokostmåltid skal følge anbefalingerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Kommunen er forpligtet til at etablere en frokostordning, der dækker alle hverdage, året rundt, dog ikke den 5. juni (Grundlovsdag) og 24. december (juleaftensdag). Reglerne om etablering af frokostordning gælder samtlige daginstitutioner efter dagtilbudslovens 19. Kommunens forpligtelse gælder således de kommunale og selvejende daginstitutioner efter dagtilbudslovens 19, stk.2 og 3. Loven gælder også for private dagtilbud. Dagplejen er ikke omfattet, da kost allerede i dag i praksis er en del af dagplejeydelsen. Formålet med loven Formålet med loven er, at alle børn i daginstitutioner skal have et dagligt fælles sundt frokostmåltid. Et fælles sundt frokostmåltid i daginstitutionen kan medvirke til at fremme gode kostvaner i en tidlig alder, forebygge overvægt blandt de 0-6 årige børn, ligesom et sundt frokostmåltid skaber et godt udgangspunkt for børnenes trivsel, udvikling og læring i daginstitutionen. Herudover skal et sundt frokostmåltid til børn i daginstitutioner understøtte travle børnefamilier, så de ikke hver dag skal smøre madpakker til deres børn. Et sundt frokostmåltid Ved et sundt frokostmåltid forstås at, frokostmåltidet skal leve op til de til enhver tid gældende officielle danske anbefalinger om sund kost til børn ifølge Fødevarestyrelsens anbefalinger til børnemad. Disse anbefalinger om sund kost til børn kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside Frokostordning i høring i september 2009 I har der hidtil ikke været tilbud om frokost- eller madordninger i daginstitutionerne. Børne- og Undervisningsudvalget har i møde d. 19. august 2009 besluttet, at den mad som serveres skal være smør-selv-frokost kombineret med retter leveret af Madhuzet Zahles. I forlængelse heraf har udvalget sendt forslaget til model frokostordning i høring i september Høringssvarene skulle bl.a. medvirke til at kvalificere modellen for frokostordningen. Af høringssvarene fremgik det bl.a., at det er fint med central ernæringsfaglig kostkonsulent på området, og at Madhuzet Zahles er medleverandør af mad- og måltidskomponenter. Desuden pegede mange høringssvar på ønsket om ens retningslinjer og serviceniveau til børnene og etablering af en ordning med fuld forplejning. Udvalget fastholdt i møde d. 21. oktober 2009 den overordnende model for frokostordningen i. Der arbejdes herefter videre med den overordnede model, og tendenser og input fra høringssvarene søges indarbejdet i modellen. 1

2 Frokostordningen - pris, rammer og indhold Forudsætninger Forudsætningen for procedurer, tidsfrister og retningslinjer er den nuværende struktur på dagtilbudsområdet, hvor de enkelte daginstitutioner er kendetegnet ved at have selvstændig ledelse og bestyrelse. I den nuværende struktur er der tillige børnehaveafsnit i SFO erne på Allindelille Skole, Kværkeby Skole og Kildeskolen. I 0-6 års institutioner gælder frokostordningen for alle børn i institutionen. Dette er af hensyn til, at der fortsat kan tilrettelægges en fleksibel pædagogisk indsats i dagligdagen på tværs af aldersgrupper og stuer. Frokosttakst Den forventede pris for frokosten i 2011 er beregnet til en pris 575 kr. pr. barn pr. mdr. i 11 mdr. Taksen er ens for alle børn og for alle institutionstyper. Det daglige frokostmåltid består af den mad og drikke, der tilbydes børnene ved frokosttid. I daginstitutioner og børnehaveafsnit i SFO er med frokostordning, får børnene fuld forplejning, dvs. også morgenmad og eftermiddagsmad. Taksten opkræves særskilt i 11 mdr. sammen med den almindelige takst for dagtilbudspladsen. Der ydes ikke reduktion i prisen ved ferier eller andet fravær. Taksten for frokostordningen er ligesom den almindelige takst for dagtilbudspladsen omfattet af reglerne om friplads og søskendetilskud. Forældre, der er omfattet af friplads- eller søskendetilskud, vil få frokostmåltidet til nedsat pris eller gratis. Organisering af frokostordningen I er der ens retningslinjer og serviceniveau til børnene i daginstitutioner, der har frokostordning. Det sker bl.a. gennem overordnede mad- og menuplanlægning, som er sammensat ud fra fødevarestyrelsens retningslinjer. Børnene skal opleve duften af maden og børnene skal gives mulighed for at deltage i madlavningen i den udstrækning det er muligt. Kvaliteten i frokostordningen skal bidrage til, at børn udvikler sunde mad- og spisevaner tidligt i barndommen. Frokostmåltidet produceres som udgangspunkt lokalt i den enkelte daginstitution og Madhuzet Zahles kan f.eks. supplere ved at tilberede varm mad én gang ugentlig, præfabrikere lune retter, pålægspakker m.m. I korte træk består ordningen af en central og overordnet kost- og ernæringsfaglig medarbejder, som sammen med institutionerne og deres køkkenmedarbejdere sørger for det sunde frokostmåltid til børnene. Overordnet står kostkonsulenten for menuplaner, incl. planlægning af diæter og energiberegninger, mens køkkenpersonalet i institutionen står for den endelige tilberedning af maden, således at duften af maden breder sig i institutionen. Børn og personale kan evt. hjælpe til med bagning og grønt tilberedning. Køkkenpersonale anretter maden på fade og markerer evt. diætmad, således at alle børn kan tage af fadene. Det pædagogiske personale udfører de sædvanlige opgaver i forbindelse med børnenes frokostmåltid, herunder dækker bord, rydder af osv. Mad- og måltidspolitik Alle dagtilbud fastsætter egen mad- og måltidspolitik ud fra s overordnede Mad- og måltidspolitik. Det skal fremgå af den lokale mad- og måltidspolitik, hvorledes dagtilbuddet sikrer, at alle børn får et sundt frokostmåltid. 2

3 Madens kvalitet Børnene i kommunens daginstitutioner skal tilbydes sund mad, som er ernæringsrigtig, varieret, velsmagende, spændende og tilstrækkelig, og som giver en oplevelse af hjemmelavet mad i størst mulig omfang. Maden skal tilberedes og serveres, så den er appetitlig og indbydende. Børnene skal både have velkendt og traditionel dansk mad både hvad angår rugbrød med pålæg, lunt tilbehør og varme retter. Men børnene skal også tilbydes ny og anderledes mad, så de får forskellige og varierede smagsoplevelser og introduceres til sunde, ikke velkendte fødevarer. Maden skal stimulere alle sanserne, både i forhold til udseende, duft, smag, konsistens og lyd. Børnene skal kunne se hvad de spiser og det skal være mad med bid i så børnene også får brugt og trænet deres tyggemuskler. Årstidens råvarer anvendes i videst mulige udstrækning og råvarerne skal være af høj kvalitet og tilsætningsstoffer skal i videst mulige omfang begrænses eller helt undgås. Det daglige frokostmåltid i institutionen Det sociale samvær under frokosten er betydningsfuldt. Det vægtes derfor, at børnene lærer at spise sammen og at børnene oplever glæde ved at spise et sundt måltid, tale med hinanden og tale om maden og smage på ny og anderledes mad. Det er vigtigt for den sociale dimension af måltidet, at børn med fx allergi eller børn med kulturelle og religiøse kostvaner, kan spise mad, der så vidt muligt ligner den mad de øvrige børn spiser, blot tilberedt så disse børn kan tåle/må få maden. Fx kan frikadeller tilberedes på flere måder til samme måltid, så ingen børn skal føle sig forkerte eller udenfor, fordi de ikke skal/kan spise det samme som de øvrige børn ved måltidet. Selve frokostmåltidet er også en del af det pædagogiske arbejde i institutionerne. Det pædagogiske personale skal primært hjælpe børnene med praktiske gøremål under spisningen. 1 Børn med allergi m.m. I helt særlige tilfælde kan et barn blive undtaget fra frokostordningen. To betingelser skal være opfyldt: 1) Barnet skal have en speciallægedokumenteret allergi eller anden sygdom, der kræver speciel kost. 2) Kommunen skal efter konkret vurdering finde, at kommunen ikke på forsvarlig vis kan tilbyde barnet frokost i daginstitutionen. Børn med speciallægeerklæring vedrørende indgribende fødevareallergi eller lignende sygdom vil kunne blive undtaget af ordningen, såfremt kommunen efter konkret vurdering ikke finder, det er muligt forsvarligt at tilbyde barnet frokost i daginstitutionen. Barnets forældre sørger for dokumentation i form af speciallægeerklæring. Afgørelsen bliver truffet af Børne- og Kulturforvaltningen i samarbejde med den enkelte daginstitution. Forældrene vil herefter selv skulle medbringe barnets frokost, og de vil alene skulle betale den almindelige takst for daginstitutionspladsen. Ansøgning om dispensation til undtagelse af frokostordningen som følge af indgribende fødevareallergi eller lignende sygdom sker på et særligt ansøgningsskema, som kan fås ved henvendelse til den institution barnet er indmeldt i eller findes på kommunens hjemmeside. 1 Skatterådet har d. 27/ slået fast at det pædagogiske personale vil blive beskattet af pædagogisk bespisning. Hvorvidt personalet kan tilbydes muligheden for at købe det daglige frokostmåltid, skal afklares nærmere. 3

4 Børn med særlige kulturelle og religiøse forhold Børn med særlige kulturelle og religiøse kostvaner skal også kunne spise med i frokostordningen. Der er ikke krav om, at hele måltidet skal være særligt tilrettelagt, men menuplanen centralt og lokalt skal sikre, at der også tilbydes retter eksempelvis uden svinekød. Skovbørnehaver Skovbørnehaver, der hovedsageligt anvender skovens areal som grundlag for barnets ophold i daginstitutionen, undtages generelt fra frokostordningen, Institutionernes køkkenfaciliteter Køkkener indrettet til delvis tilberedning af frokostmåltid har besluttet, at alle køkkenfaciliteterne i kommunale og selvejende institutioner skal opgraderes og der skal tilvejebringes funktionalitet i køkkenerne, så der kan ske delvis tilberedning af frokostmåltidet. har besigtiget og gennemgået alle kommunale og selvejende institutioners køkkenfaciliteter m.v., bistået af rådgivning fra den lokale fødevaremyndighed. Indretning af køkkenerne er sket/sker ved inddragelse og i samråd med institutionernes ledelser. Arbejdet med opgradering af køkkenerne gennemføres i tre etaper og der resterer på nuværende tidspunkt opradering af de ca. 10 køkkener, som kræver mere omfattende bygningsmæssige ændringer. Børne- og Undervisningsudvalget har besluttet, at opgradering af de resterende køkkener sker efter bestyrelsesbeslutning om ikke at fravælge en fælles frokostordning. Hvad må man lave i et køkken med delvis tilberedning? Et køkken med delvis tilberedning, vil sige et køkken, der er indrettet til at producere en kombination af kold og varm mad. Det kan være smør-selv-dage med lune retter og enkelte dage med varmt mad. Der kan således laves kold frokost, dvs. rugbrød med pålæg, suppleret med lune retter. Lune retter kan laves fra bunden. Et konkret eksempel fra menuplanen er: 1 dag om ugen serveres varm mad som fx kan være boller i karry, ris og råkost eller fiskefrikadeller m. kold remouladesauce, kartoffelfritter og grøntsagsstænger, brændende kærlighed med vitaminmos og skinke/bacontern med grønt eller grønne fiskefrikadeller m. stuvet spidskål, kartofler samt gulerodsråkost og ærter. 4 dage om ugen serveres smør-selv med lun anretning/ekstra ret. Pålægstyper så som æg, fedtfattig lederpostej, pølse, rullepølse, kyllingepølse, flæskesteg, ost og fedtfattige pålægssalater så som kyllingesalat, hønsesalat og frugtsalat. Anretningen kan være retter så som rissalat, bagt kartoffel med ostelåg, gulerodslinsesuppe, frikadellebolle, chili con carne, æggekage, tartelet, pastasalat, æblesuppe med havregryn, kærnemælkssuppe med rosiner, agurkesandwich, pitabrød med fyld, kyllingespyd, kyllingelår m.m. Dagligt serveres flere slags grønt enten i form af råkoster, gnavegrønt dampet grønt eller som salatbord. Der er plads til fleksibilitet i den enkelte institution, idet der vil kunne smøres madpakker til udflugter og forsat være mulighed for lejlighedsvis at tilberede mad på bål. Hvad må børnene lave? Børnene må gerne inddrages i madlavningen i daginstitutionen, når der laves mad til fx børnehavens egne børn, og der er uddannet personale tilstede under tilberedningen, som kan instruere børnene tilstrækkeligt om hygiejne. 4

5 Når børnene er med i køkkenet, skal børnene opfylde de samme krav til personlig hygiejne som det uddannede personale, dvs. at de bl.a. skal lære at vaske hænder grundigt før madlavningen, efter toiletbesøg og efter nysen og hosten. Registrering af daginstitutionernes køkkener Køkkenet skal forud for igangsætning af frokostordningen registreres hos Fødevarevareregionen, som på baggrund af fremsendt materiale vurderer om lovkravene er opfyldt. Fødevareregionens godkendelse vil bero på en konkret vurdering i forhold til, om indretning og aktiviteter i den enkelte institution passer sammen. Den enkelte daginstitutions køkken skal kun registreres såfremt det besluttes, at der inden for de nærmeste måneder skal foregå en egentlig produktion eller håndtering af fødevarer. Dvs. de enkelte køkkener først skal registreres, hvis frokostordningen ikke fravælges og inden ordningen igangsættes. De samme regler gælder, hvis det besluttes at etablere en forældrearrangeret frokostordning i daginstitutionen. Egenkontrol i køkkener med frokostordning Daginstitutioner med frokostordning skal udføre egenkontrol, som indebærer, at der skal opbygges et system, der sikrer, at børnene ikke bliver syge af maden. Ved at gennemføre egenkontrol får institutionen mulighed for at minimere eller undgå de risici og fejl, der kan opstå ved madlavning i den enkelte daginstitution. Frokostordningen indkøb, produktion, personale, m.m. Uddannelse og kurser Køkkenmedarbejdere skal have en uddannelse inden for ernæring og sundhed eller som minimum have det obligatoriske hygiejnekursus. Der etableres et samarbejde på tværs af institutionerne, så køkkenmedarbejdere løbende får mulighed for at få opkvalificeret viden og udveksle erfaringer om frokostmåltidet for 0-6 årige børn. Det faste pædagogiske personale i institutioner med frokostordning skal have/tilbydes kurser i det sunde frokostmåltid, som evt. også kan indeholde det obligatoriske hygiejnekursus. Kostkonsulentens opgaver har ansat en kostkonsulent, som har det ernæringsfaglige ansvar for frokostordningen. Kostkonsulentens opgaver er bl.a., at: - udarbejde menuplaner incl. diæter, der overholder fødevarestyrelsens anbefalinger for sund kost og samtidig indeholder retter egnet til alle børn, på en sådan måde, at alle børn bliver mætte - udarbejde materiale til køkkenmedarbejdere, det pædagogiske personale og forældre - have kontakt til institutioner og forældre, udarbejde informationsmateriale og gennem møder etablere samarbejde omkring det sunde frokostmåltid til børnene - medvirke til fælles indkøb og opbygge system til brug for til- og afmelding af bestilling af råvarer m.v. - tilrettelægge uddannelse for køkkenpersonale m.fl. - yde sparring til institutionernes ledelse, personale og køkkenpersonale - hjælpe med etablering af systemer til egenkontrol Arbejdsdeling Køkkenmedarbejdernes opgaver er at tilberede frokostmåltidet og anrette kold eller varm mad til børnene, samt de opgaver der er knyttet hertil. Det kan f.eks. også være at bage brød til frokosten. Det forudsættes, at køkkenmedarbejderne forestår daglig almindelig oprydning og rengøring i køkkenet i forlængelse af frokostmåltidet. 5

6 Det pædagogiske personale varetager samme opgaver i forbindelse med børnenes frokost som hidtil, dvs. dække bord, rydde af osv. Køkkentimer til institutionerne Daginstitutioner med frokostordning får tildelt køkkentimer i forhold til nærmere defineret aftale om opgavernes omfang og fordeling mellem den enkelte institution og Madhuzet Zahles. Der regnes som udgangspunkt med gennemsnitlig 15 min. pr. barn pr. uge til produktion af frokostmåltidet, dog således at der er taget højde for de stordriftsfordele der vil være, hvis alle institutioner er omfattet af frokostordningen. Der er tillige taget højde for den ekstra tid det vil kræve, hvis det hovedsageligt er kommunens mindste institutioner der er omfattet af frokostordningen. Køkkentimerne tildeles som et fast ugentligt timetal incl. vikardækning. Timetallet vil være afhængigt af institutionens størrelse, opgavens omfang og den efterfølgende fordeling af faktiske opgaver i institutionen og i Madhuzet Zahles. For eksempel vil der til en lille 40 børns institution være ca. 1,5 time pr. dag, mens der til en stor institution på mere end 75 børn vil være ca. 3,8 timer dagligt til det faktiske arbejde i institutionen med frokostmåltidet. Herudover er der beregnet timeforbrug til den præfabrikerede mad, som fremstilles i Madhuzet. Institutionerne gives mulighed for at kombinere de nye køkkentimer med eventuelle andre timer i institutionen, til en såkaldt kombinationsstilling. Lederen har ansvaret Lederen af daginstitutionen har ansvaret for fødevaresikkerheden af den mad, som institutionen tilbereder eller serverer for børnene og lederen har tillige ansvaret for, at indretning og drift af køkkenet lever op til reglerne. Økonomi Forudsætninger Det estimerede budget for frokostordningen, er beregnet på baggrund af 230 årlige maddage, som svarer til antallet af årlige pasningsdage, modregnet 3 ugers ferie og lukkedage. Den gennemsnitlige råvarepris er fastsat til 12,66 kr. pr. barn pr. dag (ex. moms). Den gennemsnitlige årlige lønudgift til køkkenmedarbejdere er fastsat til ca kr. Indkøb af råvarer Indkøbet af råvarer skal følge s indkøbspolitik. Statens og kommunernes fælles indkøbsaftaler SKI-aftalen, kan anvendes til indkøb af råvarer m.m. SKI-aftalen er indgået efter udbud. Der vil blive indgået en fælles indkøbsaftale for køb af råvarer m.m. til frokostordningen, som givet også vil indeholde delvis levering af varer direkte til institutionen. 6