K/S-projekter kan spænde ben for sommerhuset

Transkript

1 september 2012 Side 4: 7 ud af 10 kroner retur til medlemmerne Side 6: Laveste rente i 100 år Side 3 det betyder skatte reformen for din pension Et flertal i Folketinget indgik i sommer aftale om en ny skattereform, som også får betydning for pensionsopsparinger. Side 8: Grundlagsrenten sættes ned, men din pension er den samme Side 9: Skilles hvad så? Side 11: Delegeret i pensionskassen? Side 10 Har du tjek på din pension? Et beløb på en pensionsoversigt kan være svært at vurdere i sig selv. Brug vores medlemskonsulenter til at få overblik og vejledning - især hvis der sker ændringer i dit liv. Side 2 K/S-projekter kan spænde ben for sommerhuset Finanskrisen har sendt mange af de såkaldte K/S-projekter til tælling, og også læger har tabt penge på K/S-investeringer. Projekterne kræver god luft i økonomien.

2 K/S-projekter spænder BEN FOR sommerhus eller forældrekøb Finanskrisen har sendt mange af de såkaldte K/S-projekter til tælling, og også læger har tabt penge på K/S-investeringer. Projekterne kræver god luft i økonomien. Læger tjener godt, og derfor er læger ombejlede blandt virksomheder, der sælger projekter, som kan sænke skatten. Et populært arrangement i den genre er investering i eksempelvis udlejningsejendomme gennem K/S-selskaber (kommanditselskaber). Her kan vellønnede investorer opnå betydelige skattefordele ved at løbe en tilsyneladende lille risiko: Man indskyder som udgangspunkt kun et mindre beløb, og så længe lejerne betaler huslejen, ejendommene holder værdi, og banken spiller med, ser det lyst ud. Men finanskrisen har gjort ondt på K/S erne. Selv gode projekter er ramt af dårlige tider. Sikre velrenommerede lejere er gået konkurs, og hvis ingen nye lejere flytter ind i stedet, lander regningen for de tomme bygninger i sidste ende hos kommanditisterne. Investering for lånte penge Lægernes Pensionsbank yder ikke lån til K/S-projekter. Der findes gode K/Sprojekter, og de kan være attraktive afhængig af den enkeltes indtægts- og formueforhold. Men vi fraråder som hovedregel lånefinansierede investeringer, som der reelt er tale om, siger bankdirektør Bjarne Stech, Lægernes Pensionsbank, og peger på, at mange privatpersoner har svært ved at overskue risikoen i et K/Sprojekt. Der kan være valutarisici (lån i én valuta og indtjening i en anden), en sikker lejer kan gå konkurs, ejendommens værdi kan styrtdykke, finansieringsmulighederne tørre ind, etc. Luft i økonomien Går man ind i et K/S-projekt siger man ja til at hæfte for potentielt store beløb. Derfor bør deltagere i K/S-projekter have luft i økonomien. K/S-deltagere bør desuden vælge en rådgiver, der ikke er indblandet i projektet, og drøfte projektets risiko med egen revisor. "Og overvej så endnu engang, om ikke økonomien og nattesøvnen er mere til investeringer uden gearing, eksempelvis porteføljepleje," siger Bjarne Stech: Uden rigelig luft i privatøkonomien kan et K/S-projekt spærre for yderligere lån, fordi bankerne også ser på kundens hæftelser, når vi kreditvurderer. Det indebærer, at der måske ikke er plads til at låne til sommerhus, praksiskøb eller forældrekøb, når der regnes en samlet hæftelse fra et K/S på eksempelvis 2 eller 7 mio. kr. med i gælden. Side 2 LÆGERNES PENSIONsnyt september 2012

3 det betyder skatte reformen for din pension Et flertal i Folketinget indgik i sommer aftale om en ny skattereform, som også får betydning for pensionsopsparinger. De væsentligste ændringer i aftalen, som forventes at blive vedtaget i september, er topskattegrænsen forhøjes fradrag for indbetaling til kapitalpension bortfalder lavere afgift ved udbetaling/omlægning af kapitalpensioner i 2013 og kun i Højere grænse for topskat Ændring af topskattegrænsen har indflydelse på udbetalingen af livrentepension og ratepension, som fremover beskattes lempeligere. Topskattegrænsen hæves gradvis fra i år til kr. i Den væsentligste stigning vil ske de første år. Kapitalpension er fortsat attraktiv Fra 2013 får du ikke længere fradrag, når du indbetaler på en kapitalpension. Til gengæld skal du heller ikke betale afgift, når du skal have pengene udbetalt. Selvom fradragsmuligheden fjernes, er kapitalpension fortsat en attraktiv pensionsopsparing, da afkastet kun beskattes med pt. 15,3 pct., mens afkast af fri opsparing beskattes med mindst 36,5 pct. Spar afgift i 2013 Aftalen lægger desuden op til, at du i 2013 kan nøjes med at betale 37,3 pct. i afgift, hvis du hæver eller omlægger din kapitalpension efter 2013 er afgiften igen 40 pct. Du sparer altså 2,7 pct.point. Så hvis du allerede er gået på pension, men endnu ikke har fået udbetalt din kapitalpension, kan du overveje at hæve eller omlægge den med rabat i Sparer du stadig op til pensionsalderen, vil det være en fordel for dig at ændre din kapitalpension til en ny skattefri pensionsordning i 2013, hvor du har glæde af den lavere afgift. Du kan få mere information om skattereformens betydning for din pensionsopsparing på i løbet af efteråret, når aftalen er vedtaget. Du er også velkommen til at kontakte os på telefon FRI FOR pal-skat, hvis DU bor I udlandet Hvis du bor i Danmark, betaler du normalt 15,3 pct. i skat af afkastet af din pensionsopsparing, den såkaldte PAL-skat. Men hvis du bor i udlandet og ikke er fuldt skattepligtig i Danmark, kan du som udgangspunkt blive fri for at betale PAL-skat. Du skal selv søge SKAT om fritagelse ved at udfylde en blanket, som du kan hente på SKATs hjemmeside. Hvis du har pensionsordninger både i pensionskassen og banken, skal du bruge to blanketter. Læs mere om, hvordan du gør, på LÆGERNES PENSIONsnyt september 2012 Side 3

4 7 UD AF 10 kroner RETUR TIL medlemmerne Den nye branchestandard for omkostninger, ÅOP, giver desværre et fortegnet billede af pensionskassens reelle omkostninger. Modellen tager nemlig ikke højde for, at 7 ud af 10 betalte kroner sendes retur til medlemmerne i Lægernes Pensionskasse. Hos de fleste pensionsudbydere betaler kunder og medlemmer typisk et årligt risikotillæg, så længe de sparer op. Risikotillægget lægges oven i egenkapitalen, der fungerer som en stødpude mod udsving på finansmarkederne, som vi har set det i de senere år. Formålet er at sørge for, at pensionsudbyderen kan opfylde pensionsforpligtelserne. Som regel betaler pensionsopsparerne flere penge, end der er brug for. Overskuddet går til ejerne. I Lægernes Pensionskasse er du ejer, og derfor kommer pengene retur til dig som pensionisttillæg, når du går på pension. Det har igennem årene været muligt at betale risikotillægget tilbage til medlemmerne i pensionskassen. Som den fælles model i branchen for beregning af omkostninger (kaldet ÅOP) er bygget op, skal risikotillægget regnes med som en omkostning, også selvom det sendes tilbage til medlemmerne. Af sidste års samlede omkostninger på 803 mio. kr. udgjorde risikotillægget 578 mio. kr., dvs.72 pct., som medlemmerne får tilbage igen. På din pensionsoversigt kan du se din ordnings ÅOP beregnet med og uden risikotillæg, hvor sidstnævnte altså er det, du reelt betaler for at få forvaltet din pensionsopsparing. Afkast koster ÅOP fortæller heller ikke noget om, hvordan din opsparing udvikler sig. Her er det nødvendigt at kigge på det afkast, du reelt får, når omkostningerne er betalt. Investeringerne er derfor tilrettelagt efter at skabe et så højt afkast efter omkostninger som muligt. Pensionskassen har placeret en stor del af investeringerne i aktier og ejendomme, som typisk giver et højt afkast, men som samtidig er en dyrere form for investering end fx statsobligationer. Det koster også mere, når investeringerne forvaltes aktivt, end ved passiv forvaltning. En pensionsordning, der isoleret set forekommer dyr, kan meget vel vise sig at være fordelagtig, hvis omkostningerne står i forhold til et højere afkast. Det betyder dog ikke, at prisen er underordnet. Pensionskassen har fokus på at Investeringsstrategien har givet medlemmerne et konkurrencedygtigt formueafkast (efter omkostninger) både på kort sigt og over en længere årrække. Samlet formueafkast i pct. 5 år 10 år 15 år 20 år (efter omkostninger) ( ) ( ) ( ) ( ) Lægernes Pensionskasse 4,9 6,4 7,7 8,3 Akademikerpensionskasser (gns.) 3,7 5,8 6,6 7,4 Arbejdsmarkedspensionskasser (gns.) 3,9 5,9 6,5 7,1 Kommercielle selskaber (gns.) 4,6 5,9 6,5 7,2 Branchen (gns.) 4,0 5,8 6,4 7,1 Kilde: Kirstein Finansrådgivning Side 4 LÆGERNES PENSIONsnyt september 2012

5 åop kan ikke stå alene Når man sammenligner pensionsselaf de samlede omkostninger på 803 mio. kr. udgør risikotillægget 578 mio. kr., dvs. 72 pct., som medlemmerne får tilbage igen. vores oplysnin- Ger om dig Vi har registreret personlige oplysninger om dig for at kunne administrere dit medlemskab af pensionskassen og eventuelle kundeforhold i banken. opnå fordelagtige priser og rabatter, fx gennem samarbejde med andre investorer blandt andet inden for rammerne af investeringsforeningen lægernes pensionsinvestering og lpi professionel forening. eksempel: risikotillæg retur til medlemmerne skaber, kan ÅOp derfor ikke stå alene. Vores forvaltning af dine penge skal gerne resultere i den størst mulige pension om 10, 20 eller 30 år. det vil derfor ikke være en fordel for medlemmerne at skifte forvaltningsstrategi, blot for at pensionskassen kan falde bedre ud i en isoleret sammenligning af omkostninger. særligt for Garanterede ordninger loven stiller strenge krav til, hvordan oplysningerne må anvendes. Fx må oplysninger om dig som udgangspunkt kun gives videre til andre, hvis du selv har givet dit samtykke. Har du pensionsordninger i både lægernes pensionskasse og lægernes pensionsbank kræver det derfor dit samtykke, hvis vi skal give dig en samlet pensionsrådgivning. du kan til enhver tid få at vide, hvilke oplysninger der er registreret om dig, og få forkerte oplysninger rettet eller slettet. Hvis du ikke ønsker at modtage markedsføringsmateriale fra pensionskassen og banken, kan du kontakte os og bede om at blive fri. du vil dog altid få tilsendt medlemsbladet lægernes pensionsnyt. Hvis du er 50 år, har en pensionsopsparing med betinget garanti på 1 mio. kroner og indbetaler kroner årligt, betaler du 0,85 pct. i omkostninger af din pensionsopsparing (ÅOp uden risikotillæg), mens ÅOp med risikotillæg er på 1,87 pct. i de garanterede pensionsordninger, som udgør ca. 1/10 af ordningerne i lægernes pensionskasse, er pensionisttillægget fjernet fra maj 2012, da de har fået tilført væsentlige midler fra egenkapitalen i de senere år og forventes også at få det fremover. det betyder dog også, at de garanterede ordninger typisk ikke vil være i stand til at betale risikotillæg til egenkapitalen fremover. læs mere i pjecen Behandling af personoplysninger, som du kan finde på lægernes pensionsnyt SeptemBeR 2012 Side 5

6 laveste rente i100 lav rente er på mange måder gavnligt for danskerne og danmark. men den lave rente stiller større k Renten har ikke været lavere i danmark i over 100 år og med en 10-årig dansk statsrente på omkring 1 procent, er det næsten gratis for husholdningen danmark at finansiere underskuddet på finansloven. Når det gælder de 2-årige statsobligationer, er investorerne endda villige til at betale danmark penge for at låne danmark penge. Her er renten nemlig negativ. den lave rente sparer landet for enorme milliardbeløb i renteudgifter på statsgælden, og den lave rente luner også hos danske boligejere. men hvorfor er renten så lav og hvorfor netop i danmark? For det første er de pengepolitiske renter i danmark (diskontoen, foliorenten, udlånsrenten og indskudsbevisrenten) 0 pct. eller negativ. Samtidig bliver danmark og danske statsobligationer betragtet som et sikkert sted at anbringe penge i en meget usikker tid. danmark ser godt ud i økonomers optik: Vi har relativt lav statsgæld, vi har stort overskud på betalingsbalancen, og vi har kontinuitet i den økonomiske politik. det er attraktivt for investorer på udkig efter sikkerhed. Så de køber danske obligationer, og det presser renten yderligere ned. Og når investorerne så samtidig bliver nervøse for at købe statsobligationer i en række gældsplagede sydeuropæiske lande, søger de efter alternativer i lande med mere stabile økonomier. det presser renterne i danmark ned på rekordlave niveauer. obligationer giver for lidt en lav rente stimulerer væksten i samfundet, for når renten er lav, lånes der flere penge, og dermed stiger forbruget og investeringerne, i hvert fald i teorien. Set med pensionskassebriller, så mindsker den lave rente lysten til at investere i obligationer. de få procent, som en obligation giver i rente før skat, er for lidt til at følge med løn- og prisudviklingen, og dermed udhules pensionernes værdi. Når man som obligationsinvestor samtidig risikerer et meget stort kurstab, hvis renten skulle begynde at stige (og kursen på obligationer dermed falde), bliver lysten endnu mindre. med mindre man er tvunget til at købe obligationer. Og det er præcis, hvad pensionskasser med høje garantier er nødt til at gøre. Garantier stiller krav om et minimumsafkast, minimumsafkast kræver sikkerhed, og sikkerhed kræver obligationer og obligationer giver for lidt i afkast. det har hverken pensionskasse eller medlemmer nogen interesse i, og det er årsagen til de pensionsomtegninger, som lægernes pensionskasse og andre pensionskasser med høje garantier har tilbudt medlemmerne i de senere år. andre muligheder men hvis ikke obligationerne kan levere et stabilt afkast, hvor skal fremtidens høje og sikre afkast så komme fra? Svaret er, at det bliver sværere at sikre stabile høje afkast fremadrettet. men svaret er også, at pensionskassen har fornuftige muligheder for at skabe tilfredsstillende afkast, hvis blot pensionskasserne sikres brede og fleksible investeringsmuligheder. bedre mulighed for investering efter omtegning de muligheder er blevet betydeligt større efter omtegningen i foråret. pensionskassen har fået mulighed for at reducere investeringerne i renteforsikring og obligationer og øge investeringerne 1912 Side 6 lægernes pensionsnyt SeptemBeR 2012

7 rav til pensionskasserne og alle andre, der sparer op, da det bliver sværere at sikre gode afkast. år væsentligt i bl.a. ejendomme, børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer. det er aktiver, som set over en længere periode præsterer gode afkast, selv om afkastet svinger år for år, især på de børsnoterede aktier. Fx har børsnoterede aktier i løbet af de seneste tre år givet et afkast på næsten 100 pct. på trods af, at renten samtidig er faldet til rekordlave niveauer. Ni ud af ti læger har i dag en pensionsordning med lav, betinget garanti. pensionskassens samlede solvenssituation er særdeles komfortabel, og lægernes pensionskasse har råderum til at føre en offensiv investeringsstrategi med god risikospredning. pensionskassen har populært sagt noget at tære på til at sikre høje afkast på trods af lav rente. på kan du læse mere om, hvordan pensionskassen investerer. Indeks, primo 2009 =100 Pct. AKTIER ER STEGET 90 PCT. SIDEN MARTS 2009, MENS RENTERNE ER FALDET TIL REKORDLAVE NIVEAUER feb maj aug nov feb maj aug nov feb maj aug nov feb maj årige statsrente, Danmark (højre akse) Aktier, globale aktier HISTORISK RENTEFALD I DANMARK 2-ÅRIGE RENTE ER NEGATIV OG 10-ÅRIGE RENTE HALVERET I ,25 2,00 1,75 1,50 1,25 1,00 0,75 0,50 0,25 0,00-0,25-0,50 jan feb 10-årige statsrente 2-årige statsrente mar apr 12 maj 5 juni juli 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 Pct. læs også side 8: Grundlagsrenten sættes ned, men din pension er den samme lægernes pensionsnyt SeptemBeR 2012 Side 7

8 Grundlagsrenten sættes ned, men din pension er den samme Den lave rente betyder nu, at grundlagsrenten sættes ned i ordninger med betinget garanti. Grundpensionen bliver derfor mindre, mens den del af pensionen, der består af tillæg, bliver tilsvarende større. Din pension består af to dele: en grundpension og nogle tillæg. De giver tilsammen det beløb, som du får udbetalt, når du går på pension. Størrelsen af grundpensionen beregnes ud fra en såkaldt grundlagsrente. I ordninger med betinget garanti er renten aktuelt på 1 pct. Både ny og gammel ordning berøres Grundlagsrenten nedsættes for hele din pension, hvis du har den nye ordning med betinget garanti. Har du den gamle ordning, der består både af en garanteret del med en grundlagsrente på mellem 3-4 pct. og en del med betinget garanti, ændres grundlagsrenten kun på den del af pensionen, hvor garantien er betinget. Lavere grundlagsrente, men højere afkast På blot et halvt år er den 10-årige danske statsrente faldet markant fra 1,7 pct. til 1 pct. Renteniveauet er nu så lavt i forhold til grundlagsrenten, at pensionskassen kan blive nødt til at købe renteforsikringer. Afkastet af din pensionsopsparing risikerer i den situation at blive betydeligt mindre end forventet. Det kan vi undgå ved at nedsætte grundlagsrenten. På den måde bevarer vi friheden til at investere med henblik på at opnå det størst mulige afkast af din pensionsopsparing. Det aktuelle renteniveau gør, at grundlagsrenten ændres til 0,5 pct. i ordninger med betinget garanti fra 1. januar Hvis renterne falder yderligere, kan det ikke udelukkes, at grundlagsrenten nedsættes til 0 pct. Det betyder, som nævnt, at din grundpension bliver mindre. Men samtidig bliver tillæggene tilsvarende større, så din pensionsopsparing forbliver uændret. Fleksibel ordning Muligheden for at justere grundlagsrenten i forhold til statsrenterne, er netop hensigten med den betingede garanti. Ordningens fleksibilitet medvirker til, at vi bedre kan sikre dig et konkurrencedygtigt afkast af din pensionsopsparing. I 2012 og 2013 forventer vi derfor at bevare kontorenten på 4 pct. i den betingede ordning. Det kan vi gøre, da pensionsordningen på grund af sin betingede garanti ikke er omfattet af det loft over kontorenten på 2 pct., som er aftalt mellem regeringen og pensionsbranchen i sommer. Få mere information I løbet af oktober modtager alle berørte medlemmer et brev med information om ændringen. Her får du mere at vide om, hvad det betyder for den pensionsordning, du har. Får du allerede udbetalt pension, men har fravalgt det aldersafhængige tillæg, får du samtidig mulighed for at vælge det til, så du undgår, at din pension falder. Du skal ikke foretage dig noget nu brevet vil informere dig om, hvordan du vælger det aldersafhængige tillæg. Faldende grundpension og tilsvarende stigende tillægspension Nu Grundpension Tillæg Efter Side 8 LÆGERNES PENSIONsnyt september 2012

9 SKILLES hvad SÅ? En skilsmisse kan ændre din økonomiske situation markant, både nu og når du går på pension. Kendskab til reglerne og rettidig omhu kan være med til at gøre en ellers vanskelig situation lettere. Næsten halvdelen af alle ægteskaber ender med skilsmisse. Derfor er det en god idé i tide at få talt om økonomien, hvis ægteskabet ikke holder. Fælleseje gælder ikke pensioner I de fleste forhold betragter man pension som en fælles opsparing, som begge parter skal leve af, når arbejdslivet er slut. Men i juridisk forstand er pensioner ikke fælleseje, og derfor skal de som udgangspunkt ikke deles ved skilsmisse - heller ikke selvom man i øvrigt har fælleseje. Hovedreglen er, at hver ægtefælle beholder sine egne rimelige pensionsrettigheder, når boet gøres op ved separation eller skilsmisse. En rimelig pensionsrettighed svarer til, hvad der er almindeligt og sædvanligt i forhold til ejerens job/uddannelse, løn og opsparingsforløb. En arbejdsmarkedspension som den obligatoriske pensionsordning i Lægernes Pensionskasse vil derfor som regel blive betragtet som en rimelig pensionsrettighed. Overvej ægtepagt Pensioner med karakter af ekstra opsparing, fx kapital- og ratepensioner, betragtes normalt ikke som rimelige, og skal derfor som udgangspunkt deles ved skilsmisse. Man kan dog vælge at oprette en særejeægtepagt, hvor det bestemmes, at pensionen ikke skal deles. Tal med en advokat om dette. En kapital- eller ratepension kan i visse tilfælde godt være en rimelig pensionsrettighed, fx hvis den er ejerens eneste pensionsopsparing. Skal den alligevel kunne deles ved skilsmisse, kan man lave en ægtepagt. Men der kan ikke indgås ægtepagt om deling af den obligatoriske pensionsordning i Lægernes Pensionskasse. Kompensation til ringere stillet ægtefælle Hvis den ene ægtefælle har sparet mindre op til pension end normalt, fx pga. orlov eller deltidsarbejde, kan den anden ægtefælle blive pålagt at betale kompensation. Det samme kan ske, hvis ægteskabet har varet mere end 15 år, og der er stor forskel på ægtefællernes pensionsopsparing, eller hvis den ene ægtefælle har sparet ekstra op på en pensionsordning. Det er skifteretten, der afgør, om der skal kompenseres. NÅR skilsmissen er EN REALITET Der er flere spørgsmål om din økonomi, som du skal tage stilling til, når skilsmissen er en realitet. Vær forberedt på, at en skilsmisse har økonomiske konsekvenser for begge parter, fx i form af dobbelt husleje i en periode, og for de lån I evt. har i jeres bolig. Lægernes Pensionsbank kan bistå med forslag til, hvordan økonomien kan hænge sammen efter en skilsmisse. Banken anbefaler, at I indgår en skriftlig aftale med hinanden og banken, der sikrer økonomisk overblik i skilsmisseperioden og i tiden efter. Især hvis den ene part ønsker at overtage boligen. Din pension efter skilsmissen Efter en skilsmisse bør du tjekke, om din pensionsordning passer til din nye situation. Hvis du har pensionsordning med ægtefælle-/ samleverpension (ordning 1), skal du være opmærksom på, dels om du har mulighed for at skifte til pensionsordning uden ægtefælle-/samleverpension, dels om din fraskilte ægtefælle har bevaret retten til ægtefællepension. Du kan skifte pensionsordning indtil seks måneder efter skilsmissen, hvis du ikke er fyldt 54 år. Har du pensionsordning uden ægtefælle-/samleverpension (ordning 2), bør du overveje, om begunstigelsen skal ændres. LÆGERNES PENSIONsnyt september 2012 Side 9

10 HAR DU TJEK PÅ din pension? Et beløb på en pensionsoversigt kan være svært at vurdere i sig selv. Brug vores medlemskonsulenter til at få overblik og vejledning - især hvis der sker ændringer i dit liv. Hvert år får du en pensionsoversigt fra Lægernes Pensionskasse, og hvis du samtidig besøger PensionsInfo.dk, som samler oplysninger fra forskellige pensionsudbydere, får du et godt overblik over dine pensionstal. Men tal kan være svære at vurdere i sig selv. For hvad fortæller tallene fx om, hvornår du har råd til at gå på pension, eller om, hvor meget du kan tåle at gå ned i indtægt, hvis du skulle blive syg, uden at du og din familie skal ændre jeres nuværende bolig- og leveforhold dramatisk? Rådgivning rundt om i landet Pensionskassens medlemskonsulenter hjælper dig med at gennemskue tallene. Du kan aftale et møde med en medlemskonsulent i København, Aarhus, Aalborg, Kolding, Odense eller Sorø. På den ca. halvanden time, som mødet varer, får du overblik over din pensionsordning, og om der er behov for justeringer. Har du husket familien? "Vi rådgiver læger i alle aldersgrupper," fortæller medlemskonsulent Kent Chri- stensen. "For de yngre medlemmer, som typisk har små børn og stor gæld i forbindelse med bolig- og måske også praksiskøb, er det især vigtigt, hvordan man er dækket, hvis man mister sin erhvervsevne, og hvordan familien er sikret, hvis man dør ung. Mange yngre medlemmer har behov for ekstra forsikringsdækning, og vi kan regne på, hvor meget det vil koste i forhold til den dækning, man allerede har. På den måde kan vi finde en model, som ser fornuftig ud i forhold til lægens samlede økonomi." Har du sparet nok op? Midtvejs i karrieren er der tit brug for at vide, om pensionsopsparingen svarer til behovet som pensionist. "Vi kigger på behovet ud fra medlemmets ønsker til pensionisttilværelsen og regner ud, om den nuværende opsparing er tilstrækkelig. Er der behov for ekstra opsparing, ser vi på de muligheder, der er, og finder frem til, hvad der passer den pågældende bedst," siger Kent Christensen. Den kloge udbetaling Når pensionsalderen nærmer sig, drejer medlemssamtalerne sig ofte om, hvordan man kan optimere sin pensionsudbetaling. "Det er ikke ligegyldigt, i hvilken rækkefølge og over hvor lang tid man får udbetalt sine pensionsopsparinger, hvis man vil have mest muligt ud af dem," forklarer Kent Christensen. For mange betyder det desuden noget, at deres pårørende kan få glæde af pensionsopsparingen, hvis de selv dør, før pengene er brugt op. Arveplanlægning indgår derfor også som en naturlig del af rådgivningen. Her kan du møde os Ud over de individuelle møder tilbyder pensionskassen kurser målrettet forskellige grupper med fokus på deres livssituation (fx yngre læger og læger i gruppen 50+). Kurserne holdes forskellige steder i landet, i Lægeforeningens lokaler og på sygehuse. Tilmelding på vores hjemmeside. Medlemskonsulenterne deltager også på overlevelseskurserne for nye kandidater og på Lægeforeningens kurser om køb og salg af praksis. Til november er vores medlemskonsulenter med på Lægedage i Bella Center og i årets løb på de forskellige lægedage rundt om i regionerne. Endelig sammensætter medlemskonsulenterne gerne individuelle kurser for fx efteruddannelsesgrupper eller lægekredse. Kontakt medlemskonsulenterne på telefon eller lpk@ lpk.dk og hør mere. Side 10 LÆGERNES PENSIONsnyt september 2012

11 "Det er ikke ligegyldigt, i hvilken rækkefølge og over hvor lang tid man får udbetalt sine pensionsopsparinger, hvis man vil have mest muligt ud af dem." DELEGeret I pensionskassen? Hvis du ønsker at være delegeret på den kommende generalforsamling i Lægernes Pensionskasse, er det nu tid til at meddele dit kandidatur. Kent Christensen Kalender 50+-møder Tid: Mandag den 1. oktober kl Sted: Lægeforeningen, Fredens Torv 3, Aarhus Tid: Tirsdag den 9. oktober kl Sted: Odense Universitetshospital, J.B. Winsløws Vej 17, 1. sal, Odense Tid: Torsdag den 11. oktober kl Sted: Lægernes Pensionskasse, Dirch Passers Allé 76, kantinen (stuen), København Tid: Onsdag den 31. oktober kl Sted: Lægeforeningen, Lægernes Hus i Nordjylland, Rømersvej 10, Aalborg Lægedag Syd Tid: Onsdag den 24. oktober Sted: Comwell Kolding Generalforsamlingen er pensionskassens øverste myndighed og består af op til 125 delegerede, som vælges blandt pensionskassens medlemmer. Enhver, som er medlem af pensionskassen pr. 31. december 2012, kan blive valgt som delegeret. Som medlem af pensionskassen har du møde- og taleret på generalforsamlingen. Det er dog kun de delegerede, der har stemmeret og kan stille forslag på generalforsamlingen. Valg af kandidater Kandidater opstilles på kandidatlister med én eller flere kandidater. Kandidatlisten skal være underskrevet af mindst 25 stillere. En kandidat kan kun opstille på én kandidatliste og kan godt være stiller for sig selv. Man kan kun være stiller for én kandidatliste. Hvis der er flere kandidater på én liste, skal det klart fremgå, om kandidaterne er opstillet sideordnet eller prioriteret. Der holdes kun valg, hvis der er opstillet mere end 125 kandidater. Kandidatlister skal anmeldes ved brug af den formular, som kan hentes på pensionskassens hjemmeside. Her er også beskrevet procedurer, formkrav, opstillingsformer, tidsfrister mv. Delegerede vælges for et år ad gangen, og hver kandidat eller kandidatliste kan op til valget præsentere sig på hjemmesiden Lægedage i Bella Center Tid: november Sted: Bella Center, København Hold desuden øje med lpk.dk VALGfakta TIL KANDIDATER Kandidatlister skal indeholde følgende for at være gyldige: navn privatadresse C PR-n r. ansættelsessted evt. tilhørsforhold, fx YL, FAS, PLO eller FAdl. Lister skal være pensionskassen i hænde senest 8. januar kandidaters præsentationer modtages fra 1. november 2012 til 8. januar 2013 og offentliggøres løbende på Delegerede vælges med virkning fra 15. februar i valgåret. Næste ordinære generalforsamling afholdes 12. april LÆGERNES PENSIONsnyt september 2012 Side 11

12 siden sidst Her bringer vi et udpluk af nyhederne fra vores hjemmeside. På kan du løbende læse om de nyeste initiativer og se aktuelle meddelelser fra pensionskassen og banken. Magasinpost SMP ID-nr juni Nye regler for venteliste til pensionskassens lejligheder Pensionskassen har i mange år ejet en række boligudlejningsejendomme, som medlemmerne har fortrinsret til at leje en lejlighed i. Næsten alle ejendommene er blevet solgt de senere år, da pensionskassens ejendomsinvesteringer fremover foretages via ejendomsfonde. De resterende boligejendomme forventes også solgt. Derfor er det ikke længere muligt at tegne abonnement, der giver fortrinsret til pensionskassens lejligheder efter medlemsanciennitet. Det er fortsat muligt at oprette en gratis boligansøgningsprofil på der er en venteliste forbeholdt pensionskassens medlemmer. Her afhænger tildelingen af, hvor længe du har været på ventelisten. Har du allerede tegnet abonnement, gælder der særlige regler. Læs mere på 2. juli Lægernes Pensionsbank stadig i top på Pengepriser.dk På Pengepriser.dk opgøres for 9 modelfamilier, hvilke af Danmarks pengeinstitutter, der er billigst. Ved udgangen af juni 2012 var Lægernes Pensionsbank den billigste bank for alle 9 modelfamilier. 28. august Bankens overskud som forventet efter første halvår Lægernes Pensionsbank kom ud af første halvår 2012 med et overskud på 11,5 mio. kr. Forventningen var et resultat mellem 10 og 13 mio. kr. Bankens balance er siden årsskiftet faldet med 364 mio. kr. til mio. kr. Det skyldes, at en del kunder har omlagt banklån til Totalkreditlån og puljeindlån til Porteføljepleje. Hvis Totalkredit og Porteføljepleje medtages, er bankens samlede forretningsomfang med kunderne vokset med 9 pct. i første halvår. Da bankens solvens var langt ud over, hvad der var behov for, har banken i første halvår tilbagebetalt en del af sin kapital, 865 mio. kr., til sin ejer, Lægernes Pensionskasse. Det er gjort for ikke at binde overflødig kapital i banken. Hvis behovet opstår, kan pensionskassen til enhver tid tilføre ekstra kapital til sin datterbank. Trods tilbagebetalingen er bankens solvens stadig høj, 18,4 pct., mod det lovmæssige krav på 8 pct. Lægernes Pensionsbank har fortsat mere indlån end udlån, og banken har stort set ingen tab på sine kunder, der består af læger og deres husstande. Næsten 53 pct. af lægerne er nu kunder i banken. Kombinationen af en finansiel stærk ejer og sund bankdrift igennem tyve år gør Lægernes Pensionsbank til et af Danmarks mest solide og sikre pengeinstitutter. Dirch Passers Allé Frederiksberg Telefon Fax lpk@lpk.dk Redaktion: Lægernes Pensionskasse Oplag: Design: Kontrapunkt A/S Layout og produktion: Rumfang / Kragh Kommunikation Foto af folketinget: Scanpix