Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i medicinalkemi

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. cc. Peter Bøcher Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i medicinalkemi Kandidatuddannelsen i medicinalkemi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 18/ bekendtgørelsens bilag 1, 4.8. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 1. oktober 2010 behandlet Københavns Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Uddannelsen, har til formål at uddanne kandidater med stærke kompetencer i organisk kemi og i medicinalkemi. Medicinalkemi som fagområde udgør den del af lægemiddeludviklingsprocessen, som beskæftiger sig med design og fremstilling af nye kemiske forbindelser med det formål at udvikle nye og bedre lægemidler. Den organiske kemi og synteseudvikling med fokus på både små- og makromolekylære lægemiddelstoffer udgør det faglige omdrejningspunkt for studiet, der blandt andet har fokus på fremstilling af peptider og proteiner som mulige lægemidler. Uddannelsen finder sted i et samarbejde med relevante medicinalkemiske afdelinger i lægemiddelvirksomheder i Øresundsregionen. Dette samarbejde indgår som et væsentligt element i flere af uddannelsens kurser og i forbindelse med gennemførelse af et eksperimentelt specialearbejde. Akkrediteringsrådet 27. oktober 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts 2010.

2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 5. oktober 2010 indsendt indstilling til Universitetsog Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 19. oktober 2010 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.scient. i medicinalkemi Master of Science (MSc) in Medical Chemistry Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen indplaceres på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 7427 AUDD 7427 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke fastsat en ministeriel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Men Universitets- og Bygningsstyrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen på 50 studerende. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for farmaceutuddannelserne. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes kandidatuddannelsen i medicinalkemi, jf. akkrediteringslovens 10, med opstart i september måned Akkrediteringen er gældende til og med 31. december 2015, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag på 10 studerende ved første udbud.

3 Adgangskrav Bacheloruddannelsen i kemi med specialisering i medicinalkemi og med tilvalg i almen farmakologi Bacheloruddannelsen i farmaci med tilvalg i organisk kemi og bachelorprojekt i medicinalkemi Bacheloruddannelsen i medicinalkemi med tilvalg i almen farmakologi Bacheloruddannelsen i kemi, med tilvalg i farmaceutisk biologi. Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 10 i Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Der er fastsat følgende udvælgelseskriterier, jf. 29, stk. 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen): Efter det oplyste vil universitetet, i tilfælde af at ansøgertallet overstiger 50 studerende, udvælge de mest kvalificerede ansøgere ud fra det uvægtede karaktergennemsnit for alle studieelementer i den adgangsgivende bacheloruddannelse, herunder bachelorprojekt. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Uddannelsen er engelsksproget og udbydes også på Aarhus Universitet. Tekst til uddannelsesguiden.dk Uddannelsen, der udbydes på engelsk, har som mål at uddanne kandidater med stærke kompetencer i organisk kemi og i medicinalkemi. Medicinalkemi som fagområde udgør den del af lægemiddeludviklingsprocessen, som beskæftiger sig med design og fremstilling af nye kemiske forbindelser med det formål at udvikle nye og bedre lægemidler. Den organiske kemi og synteseudvikling med fokus på både små- og makromolekylære lægemiddelstoffer udgør det faglige omdrejningspunkt for studiet. Som studerende på uddannelsen følger du kurser, som beskæftiger sig med design af nye lægemiddelstoffer på et rationelt grundlag, og gennem projektarbejde får du indsigt i hvordan moderne computerkemiske metoder indgår i lægemiddeldesignet. Du vil også følge kurser, der har fokus på fremstilling af peptider og proteiner som mulige lægemidler, hvilket er et område i hastig fremmarch både i Danmark og internationalt. Uddannelsen finder sted i et samarbejde med relevante medicinalkemiske afdelinger i lægemiddelvirksomheder i Øresundsregionen. Dette samarbejde indgår

4 som et væsentligt element i flere af uddannelsens kurser og i forbindelse med gennemførelse af et eksperimentelt specialearbejde. Som færdig kandidat har du opnået indsigt i anvendelsen af kemi i en lægemiddelmæssig og medicinalkemisk sammenhæng, der er velegnet til ansættelse i biotek- og lægemiddelindustrien i Danmark eller i udlandet. I biotek- og lægemiddelindustrien indgår medicinalkemikere typisk sammen med andre forskere eksempelvis farmakologer, farmaceuter og molekylærbiologer i projektgrupper i den tidlige fase af lægemiddeludviklingsprocessen. Det er medicinalkemikernes opgave i projektgrupperne at udvikle nye kemiske forbindelser, der har potentiale som kommende lægemiddelstoffer. Det er også en vigtig opgave for medicinalkemikere sammen med patentmedarbejdere m.fl. at sørge for, at nye stoffer bliver patenteret. For at blive optaget på kandidatuddannelsen i medicinalkemi skal du have en bacheloruddannelse med stærke kompetencer i organisk kemi suppleret med kompetencer i eksempelvis biokemi og molekylærbiologi. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: andj@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Kandidatuddannelse i medicinalkemi Københavns Universitet Ny uddannelse, 2010

6 Ny uddannelse, 2010 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 7 Juridiske opmærksomhedspunkter... 7 Grundoplysninger... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 8 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Uddannelsens formål Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Hovedområde Titel/betegnelse Uddannelsens normerede studietid Takstindplacering Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Øvrige legalitetsforhold Adgangskrav Eventuel maksimumsramme for tilgangen til kandidatuddannelsen Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen Censorkorps Sprog Tekst til uddannelsesguiden.dk Andre forhold Særlige forhold Uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler Parallelforløb og fællesuddannelser

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

9 Sagsbehandling Ansøgning modtaget 1. juni Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 26. august Høringssvar modtaget 10. september Sagsbehandling afsluttet 16. september Bemærkninger Københavns Universitet har den 25. august fremsendt supplerende oplysninger vedr. udvælgelseskriterierne for optaget på uddannelsen. 5

10 Indstilling ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen i medicinalkemi til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Kandidatuddannelsen i medicinalkemi på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Uddannelsen vurderes på delvist tilfredsstillende vis at leve op til kriteriet om Behov for uddannelsen (kriterium 1), idet universitetet kun i mindre grad har sandsynliggjort et behov for dimittender, der alene opnår en kandidatgrad i medicinalkemi. Uddannelsen vurderes imidlertid at have et klart erhvervssigte og universitetet vurderes i særlig grad at have anvendt dialogen med relevante aftagere i udviklingen af uddannelsen. Endvidere har universitetet sandsynliggjort et behov for uddannelsen i det omfang at dimittenderne forsætter videre på et relevant ph.d.-forløb inden for medicinalkemi og vurderes i udviklingen og tilrettelæggelsen af uddannelsen at udvise stor opmærksomhed på dette forhold. Ligeledes har universitetet på baggrund af beskæftigelsessituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggjort et behov for uddannelsens kompetenceprofil. Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da det vurderes, at KU FARMAs kvalitetssikringssystem kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Det vurderes at være uklart, hvordan de overordnede mål og enkelte elementer i kvalitetsarbejdet udgør og understøtter en samlet politik med tilhørende procedurer. Det vurderes, at der ikke er procedurer for universitets egne mål om Videndeling af god undervisningspraksis og Samarbejde mellem forskere og erhvervsliv. Derudover vurderes det, at der er en klar ansvarsfordeling for universitetets kvalitetsarbejde, og at KU-FARMA har en praksis med tilhørende procedurer og ansvarsfordeling, der sikrer imødekommelsen af ESG erne. Endeligt vurderes det, at uddannelsen vil indgå i universitetets kvalitetssikringssystem. 6

11 Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Juridiske opmærksomhedspunkter Ingen bemærkninger. 7

12 Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt i København. Sprog Uddannelsen ønskes udbudt på engelsk. Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde. Antal forventede studerende 50 studerende. Uddannelsen ønskes udbudt første gang September Universitetets beskrivelse af uddannelsen Uddannelsen, der udbydes på engelsk, har som mål at uddanne kandidater med stærke kompetencer i organisk kemi og i medicinalkemi. Medicinalkemi som fagområde udgør den del af lægemiddeludviklingsprocessen, som beskæftiger sig med design og fremstilling af nye kemiske forbindelser med det formål at udvikle nye og bedre lægemidler. Den organiske kemi og synteseudvikling med fokus på både små- og makromolekylære lægemiddelstoffer udgør det faglige omdrejningspunkt for studiet. Som studerende på uddannelsen følger du kurser, som beskæftiger sig med design af nye lægemiddelstoffer på et rationelt grundlag, og gennem projektarbejde får du indsigt i hvordan moderne computerkemiske metoder indgår i lægemiddeldesignet. Du vil også følge kurser, der har fokus på fremstilling af peptider og proteiner som mulige lægemidler, hvilket er et område i hastig fremmarch både i Danmark og internationalt. Uddannelsen finder sted i et samarbejde med relevante medicinalkemiske afdelinger i lægemiddelvirksomheder i Øresundsregionen. Dette samarbejde indgår som et væsentligt element i flere af uddannelsens kurser og i forbindelse med gennemførelse af et eksperimentelt specialearbejde. Som færdig kandidat har du opnået indsigt i anvendelsen af kemi i en lægemiddelmæssig og medicinalkemisk sammenhæng, der er velegnet til ansættelse i biotek- og lægemiddelindustrien i Danmark eller i udlandet. I biotek- og lægemiddelindustrien indgår medicinalkemikere typisk sammen med andre forskere eksempelvis farmakologer, farmaceuter og molekylærbiologer i projektgrupper i den tidlige fase af lægemiddeludviklingsprocessen. Det er medicinalkemikernes opgave i projektgrupperne at udvikle nye kemiske forbindelser, der har potentiale som kommende lægemiddelstoffer. Det er også en vigtig opgave for medicinalkemikere sammen med patentmedarbejdere m.fl. at sørge for, at nye stoffer bliver patenteret. (Ansøgning, s. 30) 8

13 Uddannelsens kompetenceprofil Viden En kandidat i medicinalkemi har opnået viden om: Design og udvikling af lægemiddelstoffer på et rationelt grundlag. Nye og effektive syntesemetoder til introduktion af de vigtigste funktionelle grupper. Sammenhænge mellem molekylær struktur og biologisk aktivitet på det molekylære plan, herunder betydningen af steriske, stereokemiske, konformationelle og elektrostatiske faktorer. Strukturkemiske metoder, som kan anvendes til rationel design af lægemidler. Fastfase syntesemetoder anvendt til fremstilling af peptider og peptid-derivater, herunder peptidmimetika. Konformationelle, steriske og stereoelektroniske faktorers betydning i relation til regio- og stereoselektive synteser af lægemiddelkandidater. Fysisk-kemiske parametre af betydning i relation til udvikling af potentielle lægemiddelstoffer. Færdigheder En kandidat i medicinalkemi kan: Foreslå egnede syntesemetoder til en given syntesemæssig problemstilling. Analysere og vurdere syntesemetoder med henblik på at vælge den mest optimale for en given syntesemæssig problemstilling. Designe, planlægge og gennemføre avancerede synteser på baggrund af kritisk gennemgang af artikler i internationale tidsskrifter og patentlitteratur. Anvende og kritisk vurdere resultater opnået med moderne computer-baserede metoder til strukturaktivitetsanalyser af biologisk aktive forbindelser (potentielle lægemiddelstoffer). Redegøre for nøgleprincipper, som anvendes under design og udvikling af nye lægemiddelstoffer på et rationelt grundlag. Redegøre for de vigtigste kemiske, fysisk-kemiske og farmakokinetiske egenskaber for vigtige grupper af lægemiddelstoffer. Redegøre for egenskaber og reaktivitet af heteroaromatiske forbindelser. Planlægge kemiske modifikationer af proteiner og estimere effekten på proteinerne. Kompetencer En kandidat i medicinalkemi kan: Planlægge, udføre og afrapportere forsknings- og udviklingsopgaver, eksempelvis relateret til design og fremstilling af nye lav- og makromolekylære lægemiddelstoffer, i et samarbejde med andre faggrupper. Planlægge og gennemføre avancerede organisk kemiske synteser samt synteser og modifikationer af peptider, proteiner mm af relevans for den farmaceutiske og bioteknologiske industri. (Studieordning, s. 1) 9

14 Uddannelsens struktur (Bilag 25, s. 1) 10

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Det vurderes, at uddannelsen har et klart erhvervssigte. Således fremgår det af ansøgningen, at de studerende Gennem et omfattende eksperimentelt kandidatspeciale [45 60 ECTS-point, red] opnår de færdige kandidater kompetencer indenfor anvendelse af kemi i en lægemiddelmæssig og medicinalkemisk sammenhæng, der gør kandidaterne eftertragtede til ansættelse i industrien eller til en efterfølgende ph.d.-uddannelse. (Ansøgning, s. 1) Endvidere angiver universitetet, at dimittenderne særligt vil kunne finde ansættelse i den farmaceutiske, biofarmaceutiske eller bioteknologiske industri, hvor de på baggrund af en indgående viden om lægemidlers virkningssteder og deres virkningsmekanismer på det molekylære niveau er det medicinalkemikernes opgave i projektgrupperne at designe og syntetisere nye kemiske forbindelser, der har potentiale som kommende lægemiddelstoffer. (Ansøgning, s. 1) Af konkrete arbejdsopgaver anfører universitetet design, fremstilling og patentering som særlige for dimittenderne i industrivirksomhederne. Ifølge universitetet retter uddannelsen sig især mod medicinalindustrien i såvel Københavnsområdet og Sydsverige som omfatter et betydeligt antal små og store farmaceutiske, biofarmaceutiske og bioteknologiske virksomheder (Ansøgning, s. 1) og tilsammen udgør Medicon Valley, som ifølge universitetet er et af Europas stærkeste kraftcentre inden for bioteknologi, natur- og sundhedsvidenskab. (Ansøgning, s. 1) Inddragelse af aftagere og aftagerpanel i udviklingen af uddannelsen Det vurderes, at relevante aftagere og aftagerpaneler har været involveret i udviklingen af uddannelsen. Vurderingen bygger på dels de kvalitative tilbagemeldinger fra repræsentanter for 5 danske farmaceutiske og biofarmaceutiske virksomheder: Novo Nordisk, Lundbeck, Santaris, Neurosearch, 2cureX ved en uddannelseskonference afholdt i april Og dels på universitetets redegørelse for den løbende proces, hvor uddannelsesforslaget er forelagt en række forskellige fora. Således er uddannelsesforslaget ifølge universitetet forelagt DRAs (Drug Research Academy) bestyrelse [industriorienteret forskerskole på FARMA, red], Det Naturvidenskabelige Fakultets aftagerpanel - Sundhed og Medicin samt FARMAS Advisory Board [Det Famacutiske Fakultets aftagerpanel, red]. Ifølge bilag 2 4 fremgår det endvidere, at de enkelte fora tydeligt har forholdt sig til uddannelsens kompetenceprofil. Endvidere redegør universitetet tydeligt i form af eksempler for, hvordan dialogen med aftagere har været anvendt i udviklingen af uddannelsen. Således fremgår det blandt andet, at betydningen af et omfattende eksperimentalt arbejde i forbindelse med specialet er særligt vigtigt for dimittendernes profil, hvorfor specialets omfang fastsættes til 60 ECTS dog med mulighed for en individuel tilpasning. Ligeledes har universitetet på baggrund af dialogen med aftagere haft centrale diskussioner vedr. eksempelvis omfanget af farmakologi i uddannelsen og fokus på det makromolekylære område. I forhold til førstnævnte har universitetet redegjort for, at det med udgangspunkt i dialogen har valgt, at almen farmakologi bygges ind som specifikt adgangskrav, mens yderligere indsigt i farmakologi kan tages som tilvalg i uddannelsen. Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet Ifølge universitetet, var alle [de deltagende aftagere på den afholdte uddannelseskonference gengivet i bilag 1, red] enige om, at der inden for det specifikke og snævert definerede medicinalkemiske område pri- 11

16 mært er brug for forskere, der typisk ansættes på grundlag af et medicinalkemisk ph.d.-forløb og i mange tilfælde også et efterfølgende medicinalkemisk post doc-forløb. Det er derfor vigtigt for aftagerne, at dette mål bringes i fokus både i kandidatuddannelsens struktur og i dens kompetenceprofil. I studieordningen (bilag 10, s 2) er det derfor beskrevet, at et af uddannelsens mål er at kvalificere til videreuddannelse, herunder ph.d.-uddannelse. (Ansøgning, s. 5) Følgende virksomheder er ifølge universitetet blevet spurgt, om de mener, der er et behov for uddannelsen, og om de ville ansætte de færdige kandidater: Novo Nordisk, 2cureX, NeuroSearch og Lundbeck. Ifølge virksomheden 2cureX vil der stadig være jobmuligheder for kandidaterne. For de kan noget centralt for industrien i forhold til farmaceuter. Det er også et spørgsmål om, hvordan kandidaterne markedsføres; de har et bredt fundament, men et bedre kemisk fokus end farmaceuter. (Bilag 1, s. 2) Virksomheden Novo Nordisk svarer følgende: Hvis kandidaterne efterfølgende går videre med en ph.d. vil en forskningsstilling være på tale afhængigt af emnet for ph.d.en. I den forbindelse blev det påpeget, at det er vigtigt, at kandidatuddannelsen kvalificerer kandidaterne til at lave en ph.d. og måske en bedre (mere relevant) ph.d. end kandidater fra traditionelle kemiske uddannelser En ansættelse på baggrund af kandidatdelen vil aldrig kunne blive en forskningsstilling, og de vil ikke kunne blive projektledere. Kandidater vil kunne blive ansat i udvikling, produktion, evt. i laboratorium, men da der sker meget omkring outsourcing, er dette ikke nødvendigvis en mulighed på længere sigt. Men det er vigtigt, at der også er fokus på jobmuligheder til dem, der stopper ved kandidatdelen. (Bilag 1, s. 2) Ligeledes anfører Lundbeck Det er ikke så vigtigt, at kandidaterne laver en medicinalkemisk ph.d., men mere at de laver en rigtig god kemisk ph.d. (Bilag 1, s. 2) Ifølge universitetet opfordrede aftagerrepræsentanter i DRAs bestyrelse endvidere til at tage hensyn til denne udvikling og betonede i den sammenhæng vigtigheden af at uddanne kandidater, og især ph.d. er, der gennem deres uddannelse bliver tæt involveret i udfordringerne i industrien, og samtidig får en stærk faglig kemisk forskningsbaggrund. (Ansøgning, s. 4) Ligeledes fremgår det af referatet fra dialogen med aftagerpanelet for Sundhed og Medicin at det er vigtigt, at uddannelsen adskiller sig fra den del af industrien, der findes i Asien (Indien, Kina). De færdige kandidater skal kunne noget andet og mere, som gør dem attraktive for industrien. De skal mere ind i hele drug discovery processen. Det er en svær opgave, for der er stor konkurrence fra Asien, så det er vigtigt, at uddannelsen er stærk. (Bilag 3, s. 2) Det vurderes, at universitetet har sandsynliggjort, at relevante aftagere har behov for forskere inden for et specifikt og snævert defineret medicinalkemisk område, som typisk ansættes på baggrund af et medicinalkemisk ph.d.-forløb og/eller medicinalkemisk post doc forløb. Det vurderes endvidere, at universitetet har sandsynliggjort, at uddannelsens kompetenceprofil vil kunne lede dimittenderne til et sådant ph.d. forløb. Universitetet vurderes således at have sandsynliggjort et behov for dimittender, som også gennemfører et ph.d.-forløb inden for det medicinalkemiske område. Universitetet vurderes dog i mindre grad at have sandsynliggjort et behov for dimittender, der alene opnår en kandidatgrad i medicinalkemi, hvorfor optagelseskravet og antallet af optagne på uddannelsen bør tilrettelægges således, at dette sikrer dimittendernes optagelse på et relevant ph.d.-forløb. Det vurderes, at universitetet både i udviklingen og tilrettelæggelsen af uddannelsen udviser stor opmærksomhed på dette forhold. Således anfører universitetet eksempelvis, at Bestyrelsen [Bestyrelsen for Drug Research Academy] udtrykte dog en vis bekymring for, om man kan være sikker på, at de studerende går videre i et ph.d.-forløb. Derfor er det vigtigt, at de studerende gøres opmærksomme på, at uddannelsen sigter mod et efterfølgende ph.d.-forløb, inden de påbegynder uddannelsen. Dog blev det påpeget, at man allerede ved, at flertallet af medicinalkemikere går videre i et ph.d.-forløb. (Bilag 2, s. 2) 12

17 Det bemærkes i den sammenhæng, at universitetet i sin ansøgning har fastsat et maksimumoptag på 50 studerende årligt. Det vurderes at være uklart, om optaget på 50 studerende om året vil kunne sikre, at dimittenderne i væsentligt omfang kan fortsætte i relevante ph.d.-forløb. Af universitetets høringssvar af 10. september 2010 fremgår: Indledningsvis er det vigtigt at slå fast, at vi på sigt forventer en international uddannelse med en omtrent lige stor andel af danske og udenlandske studerende. Vi mener i ansøgningen at have sandsynliggjort, at 1) uddannelsens forankring i internationalt anerkendte forskningsmiljøer og 2) forskningsmiljøernes tætte relationer til en betydningsfuld medicinalindustri (herunder også den bioteknologiske og biofarmaceutiske industri) i Medicon Valley-området forventes at tiltrække stærke studerende fra udlandet, samt stærke studerende fra KU og andre universiteter i Danmark. En væsentlig procentdel af de færdige kandidater vil forventes at gå videre med en forskeruddannelse i Danmark, men som følge af de gode muligheder for studieophold i udlandet (beskrevet i kriterium 4.4.1) vil flere af de færdige kandidater kunne udnytte de kontakter, de har opnået gennem udlandsopholdet og gå efter en forskeruddannelse i udlandet. Endvidere mener vi i ansøgningens kriterium 1.2 at have redegjort for en række oplagte jobmuligheder på kandidatniveau enten i Danmark eller i udlandet. Med disse begrundelser har vi sat maksimumsgrænsen for tilgangen til 50 studerende. ACE Denmark er opmærksom på de oplyste forhold, som fremgår af høringssvaret, men vurderer, at de ikke har betydning i forhold til vurderingen. Det vurderes således fortsat for værende uklart, om den fastsatte maksimumramme på 50 studerende om året vil kunne sikre, at dimittenderne uafhængig af nationalitet i væsentlig omfang kan fortsætte i relevante ph.d.-forløb. Af universitetets høringssvar af 10. september 2010 fremgår: Københavns Universitet har rettet henvendelse til deltagerne i uddannelseskonferencen april 2010 (Novo-Nordisk, H. Lundbeck, Leo-Pharma, NeuroSearch, Santaris, 2curex og Exiqon). Vi har modtaget svar fra repræsentanter fra følgende virksomheder Novo- Nordisk, H. Lundbeck, Leo-Pharma og Exiqon. Direkte adspurgt: Har du - eksempelvis i forbindelse med ansættelsessamtaler til PhDstipendier - haft berøring med ansøgere med en medicinalkemisk kandidatuddannelse på Aarhus Universitet? har alle respondenter svaret, at de ikke har haft en sådan kontakt. Det har således ikke været muligt for os at indhente kommentarer, som direkte adresserer det punkt, som ACE Denmark rejser. Der kan naturligvis være flere årsager til, at respondenterne ikke har haft berøring med medicinalkemiske kandidater fra Aarhus. En grund kan være, at kandidater i medicinalkemi fra Aarhus Universitet i mindre udstrækning finder ansættelse i medicinalindustrien i Københavnsområdet umiddelbart efter afslutning af kandidatuddannelsen, men derimod bliver i nærheden af Aarhus. På baggrund af universitetets ansøgningsmateriale samt høringssvar vurderes det, at de adspurgte aftagere i tilstrækkelig grad har forholdt sig til beslægtede uddannelser i relation til vurderingen af behovet for kompetenceprofilen. Vurderingen bygger på at de adspurgte aftagere eksplicit har forholdt sig til kandidatuddannelsen i medicinalkemi på Aarhus Universitet samt øvrige beslægtede kompetenceprofiler for blandt andre farmaceuter og dimittender i kemi. I relation til sidstnævnte anføres det eksempelvis, at Medicinalkemikere har bedre mulighed for at blive ph.d. er inden for dette felt end farmaceuter. (Bilag 2, s. 1) samt, at Der er nok kemiuddannelser, så en uddannelse i medicinalkemi skal kunne noget andet end de traditionelle uddannelser. (Bilag 1, s. 1) Beslægtede uddannelser Det vurderes, at uddannelsens kompetenceprofil adskiller sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler, herunder også kandidatuddannelsen i medicinalkemi på Aarhus Universitet. Vurderingen bygger på såvel universitetets ansøgningsmateriale som høringssvar. Universitetet har i bilag 11 sammenlignet uddannelsen med en lang række af beslægtede uddannelser, herunder kandidatuddannelsen i medicinalkemi på Aarhus Universitet. Rækken af uddannelser tæller også kandidatuddannelser i kemi, lægemiddelvidenskab, farmaceutisk videnskab, farmaci samt tekniske kandidatuddannelser i kemisk og biokemisk teknologi fordelt på flere universiteter. 13

18 Universitetet angiver i forhold til kandidatuddannelsen i medicinalkemi på Aarhus Universitet, at Indholdsmæssigt og strukturmæssigt er der flere ligheder mellem denne uddannelse og den ansøgte Indholdsmæssigt er der dog visse forskelle, idet kandidatuddannelsen i medicinalkemi ved Aarhus Universitet ikke har fokus rettet mod makromolekylære lægemiddelstoffer, men derimod specifikt mod 1) Syntese og analyse af nye lægemidler (småmolekyler), 2) Struktur, aktivitet og farmakologiske egenskaber af (membran)proteiner (eksempelvis membranbundne receptorer og andre proteiner) og 3) Den mikroskopiske struktur af knogler og andre bio uorganiske materialer. (Bilag 11) På side 5 i universitetets ansøgning anføres imidlertid, at Tanken om etablering af spor på uddannelsen som mere specifikt henvender sig mod det makromolekylære område blev imidlertid ikke forfulgt yderligere idet 1) alle på uddannelseskonferencen var enige om, at stærke kemiske og medicinalkemiske kompetencer var vigtige også for arbejdet med makromolekylære forbindelser, 2) indholdet i det nye obligatoriske kursus i Peptid chemistry and protein modification er blevet justeret, og 3) der gennem tilvalgsfag og valg af speciale inden for den præsenterede uddannelse er gode muligheder for at dreje sin kandidatuddannelse mod det makromolekylære område. Aftagernes opfordring til at udbyde kurser, der retter sig mod det makromolekylære område er således taget til efterretning og bygget ind i den foreliggende uddannelse. Dels via det obligatoriske kursus Peptid chemistry and protein modification og dels via udbud af et nyt kursus med titlen Biomolecular drug discovery, der har fokus på de særlige udfordringer, der ligger i at udvikle makromolekylære lægemiddelstoffer, herunder oligonukleotider og lignende. (Ansøgning, s. 5) Af universitetets høringssvar af 10. september 2010 fremgår: Vi mener, at akkrediteringsrapporten på dette punkt er ufuldstændigt beskrivende. For at være mere fuldstændigt beskrivende mener vi, at akkrediteringsrapporten også bør omtale, at der i bilag 28 eksempel 1 er angivet hvorledes en studerende, der ønsker at rette sin uddannelse mod makromolekylære lægemiddelstoffer, kan sammensætte sin uddannelse på Københavns Universitet: Hvis den pågældende studerende i eksemplet i bilag 28 vælger et 60 ECTS-point speciale med fokus på makromolekylære lægemiddelstoffer, vil mere end 80 af kandidatuddannelsens ECTS-point specifikt omhandle makromolekylære lægemiddelstoffer. En sådan kandidat vil gennem valgfag og speciale opnå en række kompetencer specifikt relateret til makromolekylære lægemiddelstoffer i tillæg til de kompetencer, der er nævnt i ansøgningens bilag 10. Bemærk også, at hovedparten af de valgfrie kurser nævnt i bilag 27 har fokus specifikt rettet mod makromolekylære lægemiddelstoffer og ikke blot kemiske makromolekylære forbindelser i al almindelighed. Bilag 27 bør derfor også medtages i vurderingen af uddannelsens fokus på det makromolekylære lægemiddelområde. For at gøre akkrediteringsrapporten mere fuldstændig mener vi endvidere, at det i akkrediteringsrapporten bør nævnes, at Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet hverken udbyder kandidatkurser inden for kemi eller medicinalkemi, som har et væsentligt fokus rettet mod makromolekylære lægemiddelstoffer (jvf. høringssvarets bilag B og C). Det vil med andre ord sige, at såfremt en kandidatstuderende på medicinalkemi ved Aarhus Universitet ønsker at rette sin uddannelse mod makromolekylære lægemiddelstoffer, skal vedkommende på nuværende tidspunkt uden for fakultetet for at finde relevante kurser. Vi mener således at have anskueliggjort, at den ansøgte uddannelse i medicinalkemi ved Københavns Universitet i vid udstrækning retter sig mod et område, der ikke umiddelbart dækkes på kandidatuddannelsen ved Aarhus Universitet. På baggrund af universitetets ansøgningsmateriale samt høringssvar vurderes uddannelsens kompetenceprofil at adskille sig fra beslægtede uddannelsers kompetenceprofiler, herunder også kandidatuddannelsen i medicinalkemi på Aarhus Universitet. Arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser Universitetet vurderes på baggrund af en række forskellige beskæftigelsesstatistikker for beslægtede uddanner at have sandsynliggjort, at der er behov for uddannelsens kompetenceprofil. Således har universitetet dokumenteret, at beskæftigelsen for dimittendgruppen kemi, matematik, fysik og datalog er steget fra 85 procent i 2004 til 95 procent i Universitetet har endvidere dokumenteret, at beskæftigelsen for netop denne gruppe ligger over landgennemsnittet for det naturvidenskabelige hovedområde i hele perioden. (Ansøgning, s. 6) 14

19 Endvidere har universitetet med tal fra en dimittendundersøgelse udarbejdet af Aarhus Universitet for 2009 dokumenteret, at kun 1 af de 8 kandidater i medicinalkemi, som har responderet på undersøgelsen var uden beskæftigelse i Ligeledes dokumenterer universitetet ved samme dimittendundersøgelse, suppleret af en undersøgelse udarbejdet af Syddansk Universitet, en ledighed på det naturvidenskabelige hovedområde på mellem 4 og 7 procent. Det bemærkes i den sammenhæng, at svarprocenterne på de to undersøgelser er 64 og 41 procent på henholdsvis Aarhus og Syddansk Universitet. I sidstnævnte undersøgelse omfatter svarprocenten også bachelorer. Universitetet har endvidere dokumenteret, at kun 0,5 procent af de færdige farmaceuter som blev færdige i 2006 ikke var i beskæftigelse inden for et år. Ifølge universitetet var Arbejdsløsheden i marts 2010 for farmaceuter blandt de faggrupper organiseret under AAK med absolut laveste ledighed. (Ansøgning, s. 7) På baggrund af ovenstående vurderes universitetet, på baggrund af beskæftigelsessituationen for beslægtede uddannelser, at have sandsynliggjort et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at behovet for uddannelsen samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet universitetet kun i mindre grad har sandsynliggjort et behov for dimittender, der alene opnår en kandidatgrad i medicinalkemi. Uddannelsen vurderes imidlertid at have et klart erhvervssigte og universitetet vurderes i særlig grad at have anvendt dialogen med relevante aftagere i udviklingen af uddannelsen. Endvidere har universitetet sandsynliggjort et behov for uddannelsen i det omfang at dimittenderne forsætter videre på et relevant ph.d.-forløb inden for medicinalkemi og vurderes i udviklingen og tilrettelæggelsen af uddannelsen at udvise stor opmærksomhed på dette forhold. Ligeledes har universitetet på baggrund af beskæftigelsessituationen for beslægtede uddannelser sandsynliggjort et behov for uddannelsens kompetenceprofil. Dokumentation Ansøgning, s. 1-7 Bilag 1: Referat uddannelseskonference. Bilag 2 Referat af møde med DRAs bestyrelse. Bilag 3 Referat af møde med Aftagerpanel Medicin og Sundhed. Bilag 4 Referat af møde med FARMAs Advisory Board. Bilag 6 Studieleder Anders Døssings præs. til Aftagerpanelet Medicin og Sundhed. Bilag 7 Præsentation uddannelseskonference m.m. Bilag 8 - Deltagere uddannelseskonference. Bilag 9 Oplæg til uddannelseskonference. Bilag 11 Beslægtede kandidatuddannelser. Høringssvar af 10. september

20 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Der vurderes, at være sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Således fremgår det af ansøgningen s. 8, at uddannelsen understøttes af forskning fra forskellige institutter ved de 3 fakulteter FARMA, SCIENCE og LIFE. Ifølge universitetet samarbejder institutterne indenfor en række multidisciplinære og tværfakultære forskningsområder, der organiseres efter temaer som eksempelvis Hjerne, sind og lægemidler, og Fremtidens teknologier. (Ansøgning, s. 8) Herudover nævnes universitetets stjerneprogrammer som samler medicinalkemisk og mere klassisk kemisk forskningsdeltagelse. Af universitetets redegørelse for sammenhængen mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer fremgår det blandt andet, at udviklingen af de to obligatoriske kurser Organic synthesis in medicinal chemistry og Heterocyclic chemistry varetages af forskere fra forskningsgruppen Molecular Engineering Group, hvis forskning blandt andet ifølge universitetet udvikler kunstige enzymer og drug carriers baseret på enten makromolekylære dendrimerer eller cyclodextriner. (Ansøgning, s. 9) Et andet eksempel er, at forskere fra forskningsgrupperne Medicinal Chemistry Research og Biostructural Research ved Institut for Medicinalkemi, som skal understøtte undervisningen af fagelementet Medicinal and biostructural chemistry, hvis fokus ifølge universitetet er grundlæggende principper for design af nye og effektive lægemiddelstoffer. Ifølge bilag 12 er fokus for forskningsgruppen Medicinal Chemistry Research tilsvarende development and studies of ligands, including small molecules, natural products and peptides and their interaction and modulation of proteins in the central nervous system; in particular neurotransmitter receptors and transporters, as well as their associated signalling enzymes. (Bilag 12) Ligeledes er forskningen hos Biostructural Research ifølge universitetet fokuset på knowledge and understanding of biological systems with drug relevance via structural investigation at the molecular level. The research of BR will provide and exploit the structural basis for design of new drugs. (Bilag 13) Forskningsområdets samvirke med praksis Universitetet anfører, at Uddannelsen er hjemmehørende på Det Farmaceutiske Fakultet (FARMA) og udvikles samt udbydes i tæt samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet (SCIENCE) og Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE). Alle forskningsgrupper som er involveret i uddannelsen har et tæt samarbejde med relevante medicinalkemiske afdelinger i medicinalvirksomheder som især er lokaliseret på den danske side af Medicon Valley. Dette samarbejde vil indgå som et væsentligt element i flere af uddannelsens kurser og i forbindelse med gennemførelse af specialearbejdet. Endvidere forventes denne tætte kontakt i løbet af uddannelsen at spille en vigtig rolle for overgang fra studie til arbejdsmarked. (Ansøgning, s. 1) Ligeledes redegør universitetet for, at det forventes at industriansatte forskere vil kunne deltage med input til konkrete fagelementer med præsentationer af relevante case-stories fra medicinalindustrien, og at driften af den erhvervsrettede forskerskole Drug Research Academy også er med til at understøtte forskningsmiljøs samvirke med praksis. (Ansøgning, s. 10) 16

21 På baggrund af ovenstående vurderes det, at forskningsområderne bag uddannelsen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere I forbindelse med udviklingen af uddannelsen er der ifølge universitetet nedsat en tværfakultær styregruppe. Ifølge bilag 22 har denne styregruppe bestået af 3 forskere fra hvert af de 3 involverede fakulteter henholdsvis FARMA, SCIENCE og LIFE. På baggrund af de vedlagte CV er for styregruppens medlemmer, ligeledes i bilag 22, vurderes det, at disse er aktive forskere inden for forskningsområder, som er relevante for uddannelsen. Således fremgår det blandt andet af CV erne, at de listede personer i såvel 2009 som 2010 har publiceret en lang række artikler i kemiske, medicinalkemiske og biokemiske internationale tidsskrifter. Uddannelsens VIP er Det vurderes, at universitetet i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Således redegør universitetet blandt andet for, at det for alle tre fakulteter gælder, at alle kandidatkurser undervises af fastansatte VIP er (kursusansvarlige) og at post docs og ph.d.- studerende inkluderes som medundervisere. (Ansøgning, s. 10) Ligeledes anfører universitetet, at kurserne organiseres og tilrettelægges af forskere. De enkelte forskningsgrupper er så store og så robuste, at al undervisning på de pågældende kurser varetages af videnskabeligt personale inden for relevante områder. Samme overvejelser gælder også for eksisterende og kommende kandidatkurser, der er relevante som valgfrie kurser på uddannelsen. (Ansøgning, s. 10) Ligeledes vil alle specialevejledere ifølge universitetet have minimum en ph.d.-grad samt have forskningsforpligtigelse. have en stærk forskningsbag- Det bemærkes positivt, at alle gæsteforelæsere ifølge universitetet vil grund. (Ansøgning, s. 10) Forskningsmiljøets kvalitet Det vurderes, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Vurderingen bygger i særlig grad på universitetets redegørelse for de enkelte forskningsgruppers publikationsaktiviteter i bilagene Heraf angives publikationsaktiviteten for såvel den samlede forskningsgruppe samt særskilt for de centrale personer i forhold til uddannelsen. Af bilag 12 dokumenterer universitetet eksempelvis publikationsaktiviteten for forskningsgruppen Medicinal Chemistry Reasearch, der består af 4 professorer, 9 lektorer samt 16 postdocs. Disse har i 2009 publiceret 16 level 1 publikationer, 24 level 2 publikationer samt 11 andre relevante artikler. De konkrete bibliometriske data for de særligt relevante forskere i forhold til uddannelsen viser endvidere H-index fra 15 27, citationer fra 437 til 2402, samt antal publikationer fra 44 til 437. Tilsvarende viser de bibliometriske data i alle de øvrige bilag en høj publikationsaktivitet, såvel for den samlede forskningsgruppe som for de konkrete i forhold til uddannelsen relevante forskere. Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 12: Medicinal Chemistry Research. Bilag 13: Biostructural Research. Bilag 14: Natural product research. Bilag 15: Research groups SCIENCE. Bilag 16: Bioorganic Chemistry. Bilag 17: Kursusbeskrivelse organic synthesis in medicinal chemistry. Bilag 18: Kursusbeskrivelse Heterocyclic Chemistry. Bilag 19: Kursusbeskrivelse Medicinal and biostructural chemistry. Bilag 20: Kursusbeskrivelse Structural and Computational Medicinal Chemistry. 17

22 Bilag 21: Kursusbeskrivelse Peptide chemistry and protein modification. Bilag 22: Sammensætning og arbejdsopgaver styregruppe Bilag 23 CV og publikationsliste styregruppen. 18

23 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Det vurderes at uddannelsens titel, cand.scient. i medicinalkemi er i overensstemmelse med uddannelsens kompetenceprofil. Således vurderes uddannelsens konstituerende fagelementer at henhøre under det naturvidenskabelige hovedområde, der eksempelvis sikrer de studerende Færdighed i at redegøre for de vigtigste kemiske, fysisk-kemiske og farmakokinetiske egenskaber for vigtige grupper af lægemiddelstoffer samt færdighed i at planlægge kemiske modifikationer af proteiner og estimere effekten på proteinerne. (Bilag 10, s. 2). På den baggrund vurderes de studerendes kompetencer at være i overensstemmelse med specifikationerne i uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1. pkt. 4,8. Heraf fremgår det, at Kandidatuddannelserne inden for det naturvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i naturvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. (Uddannelsesbekendtgørelsen, bilag 1) Niveau Det vurderes, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til typebeskrivelse for en kandidatuddannelse i kvalifikationsrammen. Således fremgår det blandt andet, at den studerende skal kunne planlægge og gennemføre avancerede organisk kemiske synteser samt synteser og modifikationer af peptider, proteiner mm. af relevans for den farmaceutiske og bioteknologiske industri samt kunne anvende og kritisk vurdere resultater opnået med moderne computer-baserede metoder til struktur-aktivitetsanalyser af biologisk aktive forbindelser (potentielle lægemiddelstoffer). (Bilag 10) Endvidere anfører universitetet, at den studerende gennem planlægning af speciale og det valgfrie forløb i samråd med specialevejlederen vil blive udfordret og stimuleret til at tage ansvar for selvstændig faglig udvikling og specialisering. Således at den færdige kandidat eksempelvis opnår et godt afsæt for en efterfølgende medicinalkemisk forskeruddannelse. (Ansøgning, s. 13) Samlet vurdering af kriteriet Det vurderes, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s

24 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Det vurderes, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Således fremgår det af bilag 24, at adgangen til uddannelsen forudsætter at den studerende har bestået en af 4 specifikke bacheloruddannelser indenfor kemi, medicinalkemi eller farmaci med særlige tilvalg. Endvidere fremgår det af bilag 10, at den studerende skal have bestået: - mindst 80 ECTS-point kemiske fag inden for fagområderne organisk kemi og fysisk kemi med hovedvægt lagt på teoretiske og eksperimentelle organisk kemiske kurser samt - mindst 30 ECTS-point biologiske fag inden for fagområderne biokemi, molekylærbiologi, fysiologi og farmakologi; heraf skal mindst 5 ECTS-point være inden for almen farmakologi. Universitetet redegør endvidere meget systematisk for sammenhængen mellem adgangskravet og uddannelsens enkelte fagelementer. Således fremgår det eksempelvis, at de adgangsgivende bacheloruddannelser eksplicit indeholder kurser, der giver de studerende indsigt i en række biologiske områder, herunder almen farmakologi, hvilket i tillæg til en stærk organisk kemisk forståelse er et afgørende fundament for det obligatoriske kursus i Medicinal and biostructural chemsitry. (Ansøgning, s. 14) Ligeledes giver universitetet som eksempel, at grundlæggende biokemisk og molekylærbiologisk forståelse er en vigtig forudsætning for kurset Peptide chemistry and protein modification og at kendskab til fysisk kemi er en nødvendig forudsætning på flere af de obligatoriske kurser på uddannelsen, heriblandt Medicinal and biostructural chemistry og Structural and computational medicinal chemistry. (Ansøgning, s. 14) Det konstateres, at uddannelsen udbydes på engelsk, og bemærkes positivt, at universitetet i adgangskravet til uddannelsen kræver engelsk på B-niveau. Uddannelsens struktur, faglige progression og kompetenceprofil Det vurderes, at tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter dens kompetenceprofil, og at der er faglig progression fra første til sidste semester samt sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Vurderingen bygger dels på den grafiske fremstilling af uddannelsens struktur i bilag 25 og dels på universitetets redegørelse i bilag 26, som indeholder en række konkrete eksempler på sammenhængene mellem uddannelsens obligatoriske kurser og den studerendes mulighed for i kombination med valgfrie kurser at tilrettelægge en faglig profil. Således anfører universitetet eksempelvis, at fagelementerne peptide chemistry and protein modification samt medicinal and biostructural chemistry udgør et solidt grundlag for studerende, der i løbet af deres kandidatuddannelse ønsker at fokusere på biopharmaceuticals og andre makromolekylære lægemiddelstoffer, og at de studerende i tillæg til disse to fagelementer har mulighed for at vælge de videregående fagelementer biomolecular drug discovery og advances in medicinal chemistry research. Som et yderligere eksempel anfører universitetet, at fagelementet organic synthesis in medicinal chemistry placeret i blok 1 og 2 på uddannelsens første år, giver en dyb indsigt i moderne syntesemetoder og valg af de mest optimale synteseveje, hvilket er yderst relevant i forhold til det efterfølgende speciale, hvor disse to områder er centrale. Kurset udgør endvidere et naturligt og relevant grundlag for det efterfølgende Heterocyclic chemistry, der går i dybden med emneområder inden for organisk kemi, som har særlig medicinalkemisk bevågenhed, da mange lægemiddelstoffer indholder heterocykliske strukturelementer. (Bilag 26) 20