Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005"

Transkript

1 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv?

2 Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne pjece beskriver arbejdstidens indflydelse på arbejdsmiljøet o viser, at udviklinen er forholdsvis stabil. De fleste lønmodtaere o selvstændie oplever på et tidspunkt, at det kan være en udfordrin at få skabt en fornufti balance mellem arbejdsliv o privatliv. Mane aniver oså at have en lan arbejdsue, hvor de arbejder mindst 48 timer per ue. Det ælder hver syvende på arbejdsmarkedet, mens hver tiende har en kort arbejdstid, dvs. under 30 timer per ue. Pjecen sætter fokus på arbejdstidens placerin i dønet, arbejdstidens lænde, hjemmearbejde ved computer, om jobbet er tidsberænset o hvordan arbejdsliv o privatliv ensidit påvirker hinanden. Den iver blandt andet svar på følende: - Hvordan har udviklinen været fra 2000 til 2005? - Hvilke job o brancher er særlit udsatte? - Er der forskel på, hvor udsatte mænd o kvinder er? - Er nole aldersrupper mere udsatte end andre? Hjemmesiden indeholder flere statistikker o tal om udviklinen. Her kan man oså finde tallene ba fiurer o tabeller i denne pjece. Flere oplever positivt samspil mellem job o privatliv I perioden fra 2000 til 2005 er der ikke sket ændriner i, hvornår lønmodtaere o selvstændie aniver at arbejde. Der er heller ikke sket ændriner i lønmodtaernes ansættelsesform. Lant de fleste arbejder i datimerne. Der er do en del, som rapporterer om aftenarbejde, mens kun relativt få arbejder om natten. Der er lie så mane fastansatte i 2005, som der var i Der er lidt flere, der oplever, at arbejdsliv o privatliv påvirker hinanden på en mere positiv måde denne ændrin er statistisk meet sikker (p=0,00). UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: Læs om undersøelsens spørsmål o svar på side 10, 12 o 14. 2

3 Fiur 1a, b, c: De røde søjler aniver at udviklinen fra 2000 til 2005 er statistisk sinifikant. Resultaterne er baseret på lønmodtaere o selvstændie i alderen år, do kun telefoninterviewede. Øvrie tal i pjecen er oså baseret på spøreskemaer. Det kan ive afvielser fra 2005-resultaterne. Se tallene ba fiurerne på ARBEJDSTIDENS PLACERING I DØGNET FRA 2000 TIL 2005 % Datid Aftenarbejde Natarbejde Fi. 1a TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE OG HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER FRA 2000 TIL 2005 % Fi. 1b Tidsberænset ansættelse Hjemmearbejde ved computeren mindst 7 timer pr. ue PÅVIRKNING AF FAMILIELIV OG PRIVATLIV FRA 2000 TIL 2005 Gennemsnit Fi. 1c: Gennemsnit: = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed Arbejdets påvirknin af privatlivet Privatlivets påvirknin af arbejdet Arbejdsmiljø i Danmark 2005: Alle data stammer fra undersøelsen den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvåninen af det danske arbejdsmiljø. Undersøelsen ennemføres hvert femte år o ør det mulit at opøre udviklinen i arbejdsmiljøet opdelt efter job, branche, alder o køn o at føle udviklinen over tid. Læs mere om NAK på 3

4 Une arbejder mere på deltid Både mænd o kvinder i 20 erne aniver, at de har mere deltidsarbejde end andre aldersrupper, men der er inen forskel på, hvilke aldersrupper der har lane arbejdsdae. Lie så mane une rapporterer om lane arbejdsdae som ældre. Ser man på, hvem der arbejder hjemme ved computere, er det mest udbredt blandt kvinder i 30 erne, mens der er færrest i 20 erne o 50 erne. For mænds vedkommende er der inen sammenhæn mellem alder o hjemmearbejde ved computeren. Der er flere mænd o kvinder i 20 erne, der er ansat i tidsberænsede stilliner sammenlinet med ældre. ARBEJDSTIDENS LÆNGDE EFTER ALDER (procent) FAMILIELIV OG PRIVATLIV EFTER ALDER, 2005 (ennemsnit) Lane uer MÆND Deltid Lane dae Arbejdets påvirknin af privatlivet Privatlivets påvirknin af arbejdet år MÆND år KVINDER år KVINDER år Tabel 1a Tabel 1b ARBEJDSTIDENS PLACERING I DØGNET OG TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE SAMT HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER EFTER ALDER (procent) Datid Aftenarbejde Natarbejde Tidsberænset ansættelse Hjemmearbejde ved computer mindst 7 timer per ue MÆND år KVINDER år Tabel 1c Tabel 1a, b, c: Lønmodtaere o selvstændie i alderen år. Fed skrift viser, at alder hæner statistisk sikkert sammen med arbejdsmiljøpåvirkninen. Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed. 4

5 Mænd har lænst arbejdstid Der er inen forskel på, hvor mane mænd o kvinder der aniver at have skæve arbejdstider, eller hvordan de er ansat. Men der er lant flere mænd end kvinder, der rapporterer om lane arbejdsuer o lane arbejdsdae, mens flest kvinder arbejder på deltid o dermed har kortere arbejdsuer. Mænd aniver, at de arbejder oftere hjemme ved computeren end kvinder. Undersøelsen viser oså, at mænd o kvinder ser lie positivt på, hvordan arbejde o privatliv påvirker hinanden. ARBEJDSTIDENS PLACERING I DØGNET EFTER KØN % Fi. 2a Mænd Datid Aftenarbejde Natarbejde Kvinder TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE EFTER KØN % Mænd Kvinder Fi. 2b Tidsberænset ansættelse Hjemmearbejde ved computeren mindst 7 timer pr. ue ARBEJDSTIDENS LÆNGDE EFTER KØN FAMILIELIV OG PRIVATLIV EFTER KØN % 100 Mænd Kvinder Gennemsnit 100 Mænd Kvinder Lane uer Deltid Lane dae 0 Arbejdets påvirknin af privatlivet Privatlivets påvirknin på arbejdslivet Fi. 2c Fi. 2d Fiur 2a, b, c, d: Lønmodtaere o selvstændie i alderen år. Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed. Se tallene ba fiurerne på 5

6 Skæve arbejdstider inden for service, transport o socialo sundhedsområdet Fiurerne på disse sider viser, hvor mane lønmodtaere o selvstændie, der rapporterer, at de arbejder mellem kl. 7 o17 i mindst tre fjerdedele af deres arbejdstid. Tre brancher skiller si ud med skæve arbejdstider: Det er brancherne service, transport o social o sundhed, hvor færrest personer arbejder i datimerne (se fiuren nedenfor). I de samme tre brancher er der oså mane, der aniver at arbejde om aftenen. Industrien er den branche, hvor flest personer arbejder om natten. Men der er oså mane, der rapporterer om natarbejde i brancherne transport o social o sundhed. Arbejde med mennesker iver skæve arbejdstider Skæve arbejdstider findes især i job, hvor man har med mennesker at øre, for eksempel kunder, indsatte eller patienter. Fiuren til højre viser, at serverinspersonale, politifolk, fænselspersonale o plejepersonale på hospitaler er de jobrupper, som oftest har skæve arbejdstider. Der er oså mane nærins- o nydelsesmiddelarbejdere, pakkere o renørinsassistenter, der har aften- o natarbejde. På ami.dk/nak/aap findes der data ba fiurerne o om øvrie arbejdstider: aftenarbejde o natarbejde. BRANCHE: DAGTID Bye o anlæ Finans/offentli kontor o administration Privat kontor o administration Undervisnin o forsknin Handel Industri Jord til bord Grafisk Social o sundhed Transport o enros Service o tjenesteydelser GENNEMSNIT = % Fiur 3: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer, at de arbejder fra kl. 7 til 17 efter branche, Sådan læses fiurerne Eksemplet nedenfor viser, at 43% i jobbet/branchen aniver at være udsat, mod 38% blandt alle i arbejde % > > GENNEMSNIT = 38 Her er ennemsnitsprocenten for alle i arbejde > Den rønne bjælke viser den statistiske usikkerhed på procenten for jobbet/branchen. Lier bjælken i det mørke område, er resultatet med sikkerhed dårliere end for alle i arbejde. Her er procenten for jobbet/branchen 6

7 JOB: DAGTID Serverinspersonale Politifolk o fænselspersonale Plejepersonale, hospital Plejepersonale, plejehjem Pædaoer, døninstitution Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Renørinsassistenter Syeplejersker Omsorsmedhjælpere Pakkere o tapperiarbejdere Køkkenmedhjælpere o økonomaer Plejepersonale, hjemmepleje Slateriarbejdere Metalarbejdere, ufalærte Selvstændie, service Maskinarbejdere Postbude Læer o tandlæer Ekspedienter Lastbilchauffører Lærline o elever, industri, håndværk o service Laer- o havnearbejdere Lærline o elever, service, kontor mv. Mediefolk Andre lærere Laboranter Selvstændie, industri Mekanikere Arbejdsledere Pædaomedhjælpere Akademikere, naturvidenskab Læesekretærer Ejendomsfunktionærer Teknikere o konstruktører Butiksledere Elektrikere Gymnasielærere Bibliotekarer o museumsfolk Kontorassistenter, offentlit ansatte Sælere Daplejere Landbruere Socialrådivere Pædaoer, dainstitution Butiksindehavere Fysio- o eroterapeuter Landbrusarbejdere Chefer, privatansatte Edb-folk Blikkenslaere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Selvstændie, byeri Boholdere o revisorer Kontorassistenter, privatansatte Folkeskolelærere Bankassistenter Byninsarbejdere, ufalærte Ineniører o arkitekter Chefer, offentlit ansatte Fuldmætie, offentlit ansatte Laerekspedienter Tømrere o snedkere Byninsarbejdere, falærte GENNEMSNIT = % Fiur 4: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der rapporterer, at de arbejder fra kl. 7 til 17 efter job,

8 Mane tidsberænsede ansættelser i servicebranchen Fiurerne på disse sider viser, hvor stor en andel på det danske arbejdsmarked der aniver at være ansat i en tidsberænset stillin. Servicebranchen skiller si ud fra de øvrie brancher med mane tidsberænsede ansættelser, men social- o sundhedsområdet lier oså en del over ennemsnittet (se fiuren nedenfor). Inden for brancherne byeri, industri o transport rapporterer de fleste lønmodtaere, at de har fast ansættelse. Tidsberænsede ansættelser i meet forskellie typer job Undersøelsen viser, at tidsberænsede ansættelser er udbredt i mane forskellie typer job både job der kræver mane kvalifikationer som for eksempel læer, tandlæer, socialrådivere o mediefolk, men oså job der kræver få kvalifikationer som pakkere o tapperiarbejdere. Der er kun få jobs med tidsberænset ansættelse inden for industrien (se fiuren til højre). De fleste lærline o elever rapporterer naturlit nok, at de er ansat i en tidsberænset stillin. Når det ikke ælder alle, skyldes det, at mane elever o lærline fx modtaer uddannelsesstøtte o derfor ikke arbejder på traditionelle ansættelsesvilkår. På ami.dk/nak/aah findes der data ba fiurerne. BRANCHE: TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE Service o tjenesteydelser Undervisnin o forsknin Social o sundhed Privat kontor o administration Handel Finans/offentli kontor o administration Jord til bord Bye o anlæ Grafisk Industri Transport o enros GENNEMSNIT = % Fiur 5: Andel af lønmodtaere i alderen år der rapporterer at være ansat i tidsberænsede stilliner efter branche, Metode Pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark 2005 byer på tal fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Undersøelsen er blevet ennemført i 1990, 1995, 2000 o Et repræsentativt udval på mere end lønmodtaere o 600 selvstændie erhvervsdrivende i alderen år har deltaet i undersøelsen i Undersøelsen er i 2005 suppleret med interviews med odt lønmodtaere i mindre brancher o job. I 2005 var svarprocenten på 63 pct., i 2000 på 75 pct., i 1995 på 80 pct. o i 1990 på 90 pct. Læs mere om, hvordan undersøelsen er ennemført på 8

9 JOB: TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE Lærline o elever, service, kontor mv. Lærline o elever, industri, håndværk o service Læer o tandlæer Mediefolk Socialrådivere Pakkere o tapperiarbejdere Serverinspersonale Omsorsmedhjælpere Bibliotekarer o museumsfolk Pædaomedhjælpere Landbrusarbejdere Andre lærere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Gymnasielærere Fuldmætie, offentlit ansatte Fysio- o eroterapeuter Politifolk o fænselspersonale Plejepersonale, plejehjem Kontorassistenter, offentlit ansatte Pædaoer, døninstitution Pædaoer, dainstitution Køkkenmedhjælpere o økonomaer Akademikere, naturvidenskab Ekspedienter Byninsarbejdere, falærte Laboranter Ejendomsfunktionærer Metalarbejdere, ufalærte Plejepersonale, hjemmepleje Chefer, offentlit ansatte Folkeskolelærere Ineniører o arkitekter Renørinsassistenter Plejepersonale, hospital Byninsarbejdere, ufalærte Laer- o havnearbejdere Chefer, privatansatte Kontorassistenter, privatansatte Syeplejersker Teknikere o konstruktører Boholdere o revisorer Sælere Læesekretærer Slateriarbejdere Postbude Mekanikere Edb-folk Laerekspedienter Bankassistenter Elektrikere Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Butiksledere Arbejdsledere Maskinarbejdere Daplejere Blikkenslaere Lastbilchauffører Tømrere o snedkere GENNEMSNIT = % Fiur 6: Andel af lønmodtaere i alderen år der rapporterer at være ansat i tidsberænsede stilliner efter job,

10 Hjemmearbejde udbredt i undervisninssektoren o blandt selvstændie Fiurerne på disse sider viser, hvor mane lønmodtaere o selvstændie der aniver at arbejde hjemme ved computeren i mindst syv timer om uen. Arbejde hjemme kan være en indikator på flydende rænser mellem arbejdsliv o privatliv. Det ælder især personer ansat i undervisninssektoren o i den rafiske branche, men der er oså mane hjemmearbejdstimer i kontor- o finansområdet (se fiuren nedenfor). Jordbru o fødevarefremstillin, social- o sundhedsområdet o handelsbranchen er alle brancher, hvor kun få arbejder hjemmefra. Hjemmearbejde blandt lærere o selvstændie Lærere o selvstændie er de to jobrupper, der rapporterer om mest arbejde ved deres computer derhjemme. Det er ikke overraskende, da det er jobrupper, som oså havde hjemmearbejde, før computeren blev et udbredt arbejdsværktøj (se fiuren til højre). Oså mane edb- o mediefolk, chefer o akademikere arbejder hjemme ved computeren mindst 7 timer om uen. Jobrupper, der ikke har ret meet hjemmearbejde, omfatter blandt andet ufalærte industri- o håndværksjob, plejepersonale samt kontorassistenter ansat i det offentlie. På ami.dk/nak/aah findes der data ba fiurerne. BRANCHE: HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER MINDST 7 TIMER PR. UGE Undervisnin o forsknin Grafisk Privat kontor o administration Finans/offentli kontor o administration Industri Transport o enros Service o tjenesteydelser Bye o anlæ Handel Social o sundhed Jord til bord GENNEMSNIT = % Fiur 7: Andel af lønmodtaere i alderen år, der aniver at arbejde hjemme ved computer efter branche, UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: DELTID Deltid er defineret som under 30 timers arbejde uentlit inklusive bibeskæftielse. Det uentlie timeantal for arbejde er berenet som summen af to spørsmål: Sp: Hvor mane timer om uen arbejder du normalt i din hovedbeskæftielse, inkl. eventuelle fastlate timer, betalt overarbejde o andet ekstraarbejde, fx hjemmearbejde? eller Sp: Hvor mane timer om uen arbejder du som lønmodtaer? LANGE ARBEJDSUGER Lane arbejdsuer er defineret som mindst 48 timers arbejde uentlit inklusive bibeskæftielse. Det uentlie timeantal er berenet som summen af to spørsmål: Sp: Hvor mane timer om uen arbejder du normalt i din hovedbeskæftielse, inkl. eventuelle fastlate timer, betalt overarbejde o andet ekstraarbejde, fx hjemmearbejde? eller Sp: Hvor mane timer om uen arbejder du som lønmodtaer? Fortsættes s

11 JOB: HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER MINDST 7 TIMER PR. UGE Gymnasielærere Selvstændie, service Selvstændie, industri Andre lærere Edb-folk Mediefolk Chefer, privatansatte Chefer, offentlit ansatte Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Folkeskolelærere Selvstændie, byeri Sælere Læer o tandlæer Akademikere, naturvidenskab Socialrådivere Læesekretærer Ineniører o arkitekter Butiksindehavere Boholdere o revisorer Kontorassistenter, privatansatte Laerekspedienter Fuldmætie, offentlit ansatte Bankassistenter Landbruere Teknikere o konstruktører Lærline o elever, service, kontor mv. Butiksledere Bibliotekarer o museumsfolk Laboranter Lærline o elever, industri, håndværk o service Arbejdsledere Kontorassistenter, offentlit ansatte Pædaoer, døninstitution Omsorsmedhjælpere Elektrikere Syeplejersker Fysio- o eroterapeuter Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Tømrere o snedkere Laer- o havnearbejdere Postbude Pædaoer, døninstitution Mekanikere Ekspedienter Ejendomsfunktionærer Maskinarbejdere Politifolk o fænselspersonale Plejepersonale, hjemmepleje Renørinsassistenter Blikkenslaere Serverinspersonale Køkkenmedhjælpere o økonomaer Byninsarbejdere, falærte Lastbilchauffører Pakkere o tapperiarbejdere Plejepersonale, plejehjem Slateriarbejdere Byninsarbejdere, ufalærte Metalarbejdere, ufalærte Landbrusarbejdere Daplejere Pædaomedhjælpere Plejepersonale, hospital GENNEMSNIT = % Fiur 8: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der aniver at arbejde hjemme ved computer efter job,

12 Lane arbejdstider i transportbranchen o blandt selvstændie Fiurerne på disse sider viser, hvilke brancher o jobrupper der aniver at have lane arbejdsuer. Tallene viser, hvor mane der har en arbejdsue på mindst 48 timer. Brancherne transport samt jordbru o fødevarefremstillin lier i den belastede del af statistikken (se fiuren nedenfor). Derimod har flere lønmodtaere deltidsarbejde i brancherne handel, service o social o sundhed. Ledere o selvstændie har lane arbejdsdae o uer Det er især selvstændie o ledere, der rapporterer om lane arbejdsuer. Men der er oså lønmodtaere inden for vidt forskellie jobområder, der har lane arbejdsuer. Det ælder daplejere, taxi- o lastbilchauffører, brandfolk o læer (se fiuren til højre). De samme jobrupper rapporterer oså, at de har flere lane arbejdsdae end andre. Deltidsarbejde præer især jobrupper som renørinsassistenter, frisører, plejepersonale på plejehjem o pædaomedhjælpere. På ami.dk/nak/aal findes der data ba fiurerne o om øvrie arbejdstider: lane arbejdstider o deltidsarbejde. BRANCHE: LANGE ARBEJDSUGER Transport o enros Jord til bord Bye o anlæ Undervisnin o forsknin Privat kontor o administration Industri Service o tjenesteydelser Social o sundhed Handel Finans/offentli kontor o administration Grafisk GENNEMSNIT = % Fiur 9: Andel af lønmodtaere i alderen år, der aniver at have lane arbejdsuer efter branche, UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: (FORTSAT FRA S. 10) TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE Sp: Er dit nuværende arbejde tidsberænset? Sv: Ja HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER MINDST 7 TIMER UGENTLIGT Hjemmearbejde ved computer mindst 7 timer uentlit er berenet som andelen, der svarer mindst 7 timer på spørsmålet: Sp: I din hovedbeskæftielse, hvor mane timer arbejder du hjemme ved en computer - i ennemsnit pr. ue? DAGTID Sp: Hvilket tidspunkt af dønet lier dine arbejdstider normalt for din hovedbeskæftielse - kl. 7 til 17? Sv: Mindst 3/4 af tiden. AFTENARBEJDE Sp: Hvilket tidspunkt af dønet lier dine arbejdstider normalt for din hovedbeskæftielse - kl. 17 til 23? Sv: Mindst 1/2 af tiden. Fortsættes s

13 JOB: LANGE ARBEJDSUGER Daplejere Landbruere Brandfolk Butiksindehavere Selvstændie, byeri Selvstændie, industri Selvstændie, service Taxichauffører Lastbilchauffører Chefer, privatansatte Læer o tandlæer Butiksledere Reddere Chefer, offentlit ansatte Akademikere, naturvidenskab Arbejdsledere Mediefolk Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Sælere Skovarbejdere Landbrusarbejdere Lærline o elever, industri, håndværk o service Gymnasielærere Andre lærere Ineniører o arkitekter Edb-folk Postbude Byninsarbejdere, ufalærte Blikkenslaere Betonelementfabriksarbejdere Metalarbejdere, ufalærte Maskinarbejdere Serverinspersonale Politifolk o fænselspersonale Køkkenmedhjælpere o økonomaer Omsorsmedhjælpere Lærline o elever, service, kontor mv. Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Elektrikere Folkeskolelærere Bibliotekarer o museumsfolk Syersker Plejepersonale, plejehjem Fysio- o eroterapeuter Laer- o havnearbejdere Mekanikere Teknikere o konstruktører Byninsarbejdere, falærte Fuldmætie, offentlit ansatte Laerekspedienter Renørinsassistenter Pædaomedhjælpere Tømrere o snedkere Ejendomsfunktionærer Læesekretærer Socialrådivere Boholdere o revisorer Plejepersonale, hospital Ekspedienter Plejepersonale, hjemmepleje Kontorassistenter, offentlit ansatte Pædaoer, døninstitution Syeplejersker Pakkere o tapperiarbejdere Kontorassistenter, privatansatte Slateriarbejdere Buschauffører Pædaoer, dainstitution Laboranter Bankassistenter Frisører GENNEMSNIT = % Fiur 10: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der aniver at have lane arbejdsuer efter job,

14 Små forskelle i oplevelsen af ubalance mellem arbejde o privatliv Fiurerne på disse sider viser, hvordan lønmodtaere o selvstændie aniver, at arbejdet påvirker privatlivet. Der er kun små forskelle mellem brancherne. Der er en meet sva tendens til, at arbejdet påvirker familielivet i en neativ retnin inden for transportområdet, kontorområdet o i industrien (se fiur nedenfor). I to af disse brancher er der oså en sva tendens til, at familielivet påvirker arbejdet neativt nemli transportområdet o industrien. Både falærte o ufalærte oplever ubalance mellem arbejde o privatliv I enkelte jobrupper er der færre, der oplever, at arbejdet påvirker deres familieliv positivt end i andre jobrupper. Det ælder både ufalærte job som postbude, lastbilchauffører o slateriarbejdere o job, der kræver flere kvalifikationer, som laboranter, folkeskolelærere o edb-folk. Flydende rænser mellem arbejdsliv o privatliv kan være en forklarin på, hvorfor disse jobrupper oplever problemer. I de tre ufalærte jobrupper er der oså en tendens til den modsatte påvirknin at familielivet påvirker arbejdet neativt. Det samme ælder for laboranter o edb-folk. Andre jobrupper oplever oså tendenser til, at familielivet påvirker deres arbejde neativt. Det ælder taxichauffører, betonelementfabriksarbejdere o maskinarbejdere. På ami.dk/nak/aaf findes der data ba fiurerne o øvrie data om familieliv o privatliv: Privatlivets påvirknin af arbejdet. BRANCHE: ARBEJDETS PÅVIRKNING AF PRIVATLIVET Transport o enros Privat kontor o administration Industri Grafisk Undervisnin o forsknin Handel Service o tjenesteydelser Jord til bord Finans/offentli kontor o administration Bye o anlæ Social o sundhed Gennemsnit = Gennemsnit Fiur 11: Arbejdets påvirknin af privatlivet for lønmodtaere i alderen år efter branche, Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed. UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: (FORTSAT FRA S. 12) NATARBEJDE Sp: Hvilket tidspunkt af dønet lier dine arbejdstider normalt for din hovedbeskæftielse - kl. 23 til 04? Sv: Mindst 1/2 af tiden. PRIVATLIV f ARBEJDSLIV Privatlivets påvirknin af arbejdet er berenet som et ennemsnit af et spørsmål. Sp: Alt i alt, hvordan synes du, dit privatliv påvirker dit arbejde? Sv: På en virkeli od måde, På en od måde, Slet ikke, På en dårli måde, På en meet dårli måde. Gennemsnittet år fra 0 til 100. Spørsmålet er kodet, så den mest positive svarmulihed har fået værdien 100 o den mest neative svarmulihed har fået værdien 0. ARBEJDSLIV f PRIVATLIV Arbejdets påvirknin af privatlivet er berenet som et ennemsnit af et spørsmål. Sp: Alt i alt, hvordan synes du, dit arbejde påvirker dit privatliv? Sv: På en virkeli od måde, På en od måde, Slet ikke, På en dårli måde, På en meet dårli måde. Gennemsnittet år fra 0 til 100. Spørsmålet er kodet, så den mest positive svarmulihed har fået værdien 100 o den mest neative svarmulihed har fået værdien 0. 14

15 JOB: ARBEJDETS PÅVIRKNING AF PRIVATLIVET Postbude Lastbilchauffører Laboranter Slateriarbejdere Politifolk o fænselspersonale Chefer, privatansatte Metalarbejdere, ufalærte Butiksledere Serverinspersonale Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Ineniører o arkitekter Edb-folk Fysio- o eroterapeuter Folkeskolelærere Teknikere o konstruktører Mediefolk Ekspedienter Socialrådivere Andre lærere Laerekspedienter Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Pakkere o tapperiarbejdere Sælere Byninsarbejdere, falærte Selvstændie, industri Arbejdsledere Fuldmætie, offentlit ansatte Boholdere o revisorer Køkkenmedhjælpere o økonomaer Byninsarbejdere, ufalærte Elektrikere Omsorsmedhjælpere Gymnasielærere Blikkenslaere Maskinarbejdere Akademikere, naturvidenskab Laer- o havnearbejdere Lærline o elever, industri, håndværk o service Ejendomsfunktionærer Kontorassistenter, offentlit ansatte Renørinsassistenter Pædaoer, døninstitution Lærline o elever, service, kontor mv. Butiksindehavere Tømrere o snedkere Plejepersonale, plejehjem Pædaoer, dainstitution Syeplejersker Chefer, offentlit ansatte Læer o tandlæer Mekanikere Plejepersonale, hjemmepleje Selvstændie, byeri Kontorassistenter, privatansatte Bankassistenter Selvstændie, service Landbrusarbejdere Plejepersonale, hospital Bibliotekarer o museumsfolk Læesekretærer Pædaomedhjælpere Landbruere Daplejere GENNEMSNIT = Fiur 12: Arbejdets påvirknin af privatlivet for lønmodtaere o selvstændie i alderen år efter job, Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed. 15

16 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdstid Tekst: Hermann Burr o Karen Albertsen, AMI - Redaktion: Theresa Kjærside, AMI Layout: Topp AD - Foto: Thomas Tolstrup - Tryk: Kerteminde Tryk - ISBN: Denne pjece er en del af undersøelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 o sætter fokus på arbejdstid o familieliv. I pjecen er følende konklusioner fundet: - Udviklin fra 2000 til 2005: Der er ikke sket noen ændrin i, hvor mane der aniver at have skæve arbejdstider, men flere oplever et positivt samspil mellem arbejdet o privatlivet. - Brancher o job, 2005: Skæve arbejdstider findes bl.a. indenfor service o social o sundhedsområdet o blandt serverinspersonale o politifolk. Mane rapporterer om lane arbejdstider inden for transport o blandt selvstændie o ledere. Der er mane med deltid i en række lønmodtaerjob inden for service samt social- o sundhedsområdet. Derudover oplever lastbilchauffører o edbfolk ubalance mellem arbejdet o privatlivet. Rapport o pjecer i forbindelse med undersøelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er: - Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte - Træk, varme o belysnin i arbejdsmiljøet - Kemisk arbejdsmiljø - Støj o vibrationer i arbejdsmiljøet - Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet - Psykosocialt arbejdsmiljø - Arbejdstid Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter

Læs mere

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter. Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon

Læs mere

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever Resultat af spøreskema til Friskolens Filskov Friskole & Børnehave Skoleyden 4, 700 Grindsted F o r m å l e t m e d d e n n e u n d e r s ø e l s e e r a t f å v i d e n o m, h v a d I s o m e l e v e

Læs mere

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Arbejdslivsbalance som vidensarbejder

Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur

Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Konflikter mellem arbejde- og privatliv blandt vidensarbejdere Betydningen af arbejdsmiljø- og kultur Den 5. danske stressforskningskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen I samarbejde med: Seniorforsker

Læs mere

EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Ungdomsskole

EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Ungdomsskole EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Undomsskole EUD 10 er en ny erhvervsrettet 10. klasses linie, som alle kommuner tilbyder fra auust 2015. I Næstved tilbydes den på undomsskolen, Skellet 29. Den

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Medarbejdetrivselsanalyse Delrapport: Funktionærer

Medarbejdetrivselsanalyse Delrapport: Funktionærer Medarbejdetrivselsanalyse Delrapport: er TOP De spørsmål, hvor der er opnået de højeste ennemsnit Je har et odt forhold til mine kolleer, De interne EDB-systemer er velfunerende?, Mine arbejdsopaver o

Læs mere

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000

FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 FORELØBIG RAPPORT Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach og Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet København, 200 Forord

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data

Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Branche-, job- og størrelsesgrupper i data Arbejdsgiver og/eller medarbejderrepræsentanter fra over 1000 primært mellemstore til store arbejdspladser har i en særlig undersøgelse udfyldt spørgeskemaet

Læs mere

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde Fedtstoffer Kemi B - Dansk A Navne:, Devran Kucukyildiz o Vejleder: Anja Bochart o Biritte Madsen Skole: HTX Roskilde Klasse: 2.4 Dato: 06/05 2009 Indholdsfortenelse 1. Indlednin... 3 1.2 Definition af

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2013

Troværdighedsanalysen 2013 Troværdighedsanalysen 2013 Radius Kommunikation 12.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Uddannelsesplan Praktik 4.årgang

Uddannelsesplan Praktik 4.årgang Uddannelsesplan Praktik 4.åran 2016 2017 Hadsten Skole Hadbjervej 12 8370 Hadsten Tlf. 8964 4720 1 Om Hadsten Skole Hadsten Skole åbnede i 1969 o er i da overbyninsskole for Bavnehøjskolen i Hadsten o

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

INDHOLD. Nr maj Side Eventuel henvendelse tlf.: Arbejdsløsheden i Bent Regner Andersen...

INDHOLD. Nr maj Side Eventuel henvendelse tlf.: Arbejdsløsheden i Bent Regner Andersen... INDHOLD Nr. 11. 2. maj 1998 Side Eventuel henvendelse tlf.:. 33 66 28 39 Arbejdsløsheden i 1997... 1 Bent Regner Andersen... 33 66 28 16 Arbejdsløsheden i 1997 Ledighedsprocenten i var i 1997 11,9 mod

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen Projektgruppe Seniorforsker Anne Helene Garde Seniorforsker Roger Persson Seniorforsker

Læs mere

Troværdighedsanalysen 2012

Troværdighedsanalysen 2012 Troværdighedsanalysen 2012 Radius Kommunikation 16.10.2012 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S

Læs mere

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER

ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER ARBEJDSTILSYNETS ÅRSOPGØRELSE 2016 ANMELDTE ARBEJDSULYKKER 2011-2016 Antallet af anmeldte arbejdsulykker er stort set uændret i 2016 sammenlignet med 2015. Men antallet af dødsulykker er steget fra 27

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Job og prestige ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 25.9.2006, 2.10.2006, 16.10.2010, 23.10.2010

Job og prestige ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 25.9.2006, 2.10.2006, 16.10.2010, 23.10.2010 Job og prestige Ugebrevet A4 har bedt 2.155 danskere om at vurdere prestigen for 99 forskellige stillinger. Helt i bund ligger arbejdsløse, men undervisere og faglærte tillægges heller ikke høj prestige.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ Graisk Desin OPGAVEN Je skulle lave en plakat som projektplan over Randerup branddam. Dammen skulle nemli laves om til et hyelit adekær. Der var tenet en skitse over runden, med noter til hvad der skulle

Læs mere

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling

Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik Tabelsamling Ph.d.er job og karriere i tal Karrierestatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N www.forskningsanalyse.dk www.cfa.au.dk cfa@cfa.au.dk

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af TFP og sammenhæng til uddannelse

Baggrundsnotat: Estimation af TFP og sammenhæng til uddannelse Kopi: d. 26.11.2010 SAR Dok. nr. Barundsnotat: Estimation af TFP o sammenhæn til uddannelse I dette barundsnotat beskrives analyserne af den potentielle effekt af et øet uddannelsesniveau blandt beskæftiede

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv

Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Udsagn fra FOAs medlemmer om deres familie- og arbejdsliv Maj 2007 Side 2 af 34 Indledning...3 Nogle hovedresultater af FOAs medlemsundersøgelse...3 Tilfredshed med arbejdstidens placering, den samlede

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Lange og skæve arbejdstider. kan øget indflydelse bedre balancen?

Lange og skæve arbejdstider. kan øget indflydelse bedre balancen? Lange og skæve arbejdstider kan øget indflydelse bedre balancen? Karen Albertsen, Tage Søndergaard Kristensen & Jan Pejtersen Arbejdstidens tilrettelæggelse er et af de forhold i arbejdslivet, som har

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse

Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Undersøgelse om distancearbejde, april 2011 Hovedresultater: Mere end to ud af fem danskere benytter distancearbejde i deres nuværende job Blandt danskere der distancearbejder gælder det, at næsten hver

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Arbejdsmiljø, stress og arbejde-privatliv blandt vidensarbejdere - Hvordan ser det ud? Seniorforsker Karen Albertsen

Arbejdsmiljø, stress og arbejde-privatliv blandt vidensarbejdere - Hvordan ser det ud? Seniorforsker Karen Albertsen Arbejdsmiljø, stress og arbejde-privatliv blandt vidensarbejdere - Hvordan ser det ud? Seniorforsker Karen Albertsen At være vellykket i Saxo bank er...at have initiativ, ambition, selvstændighed, vilje

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004. Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Motivation og valg af uddannelse - blandt nyuddannede SOSU'er i 2004 Horsens Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere Skolebesøg 2004 I løbet af 2004 besøgte Arbejdsmiljøinstituttet (AMI)

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995

ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995 Nr. 6.07 Decemberr 1995 ARBEJDSLØSHEDEN I ÅRHUS KOMMUNE, 3. KVARTAL 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 3. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012 BORGERPANEL Juni 2012 Vi elsker bilen Borgerne i Region Syddanmark er til bil. Biler findes i ni ud af ti husstande, og tre ud af fire har bilen som den primære transportform i hverdagen. Halvdelen af

Læs mere

Atypisk beskæftigelse. Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer

Atypisk beskæftigelse. Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer Atypisk beskæftigelse Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer Februar 2017 Atypisk beskæftigelse Resume Analysen viser, at det typiske blandt IDAs medlemmer stadig er én fast

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

LØN- OG HONORARSTATISTIK2005 SELVSTÆNDIGE

LØN- OG HONORARSTATISTIK2005 SELVSTÆNDIGE LØN- OG HONORARSTATISTIK2005 SELVSTÆNDIGE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 SIDE 2-3 LØN- OG HONORARSTATISTIK 2005 Forord og begreber. SIDE 3-7 SIDE 8 SIDE 9-10 SIDE 11 ÅRSINDKOMST Indtægt i 2004 fordelt på årgang,

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere