Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Transkript

1 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv?

2 Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne pjece beskriver arbejdstidens indflydelse på arbejdsmiljøet o viser, at udviklinen er forholdsvis stabil. De fleste lønmodtaere o selvstændie oplever på et tidspunkt, at det kan være en udfordrin at få skabt en fornufti balance mellem arbejdsliv o privatliv. Mane aniver oså at have en lan arbejdsue, hvor de arbejder mindst 48 timer per ue. Det ælder hver syvende på arbejdsmarkedet, mens hver tiende har en kort arbejdstid, dvs. under 30 timer per ue. Pjecen sætter fokus på arbejdstidens placerin i dønet, arbejdstidens lænde, hjemmearbejde ved computer, om jobbet er tidsberænset o hvordan arbejdsliv o privatliv ensidit påvirker hinanden. Den iver blandt andet svar på følende: - Hvordan har udviklinen været fra 2000 til 2005? - Hvilke job o brancher er særlit udsatte? - Er der forskel på, hvor udsatte mænd o kvinder er? - Er nole aldersrupper mere udsatte end andre? Hjemmesiden indeholder flere statistikker o tal om udviklinen. Her kan man oså finde tallene ba fiurer o tabeller i denne pjece. Flere oplever positivt samspil mellem job o privatliv I perioden fra 2000 til 2005 er der ikke sket ændriner i, hvornår lønmodtaere o selvstændie aniver at arbejde. Der er heller ikke sket ændriner i lønmodtaernes ansættelsesform. Lant de fleste arbejder i datimerne. Der er do en del, som rapporterer om aftenarbejde, mens kun relativt få arbejder om natten. Der er lie så mane fastansatte i 2005, som der var i Der er lidt flere, der oplever, at arbejdsliv o privatliv påvirker hinanden på en mere positiv måde denne ændrin er statistisk meet sikker (p=0,00). UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: Læs om undersøelsens spørsmål o svar på side 10, 12 o 14. 2

3 Fiur 1a, b, c: De røde søjler aniver at udviklinen fra 2000 til 2005 er statistisk sinifikant. Resultaterne er baseret på lønmodtaere o selvstændie i alderen år, do kun telefoninterviewede. Øvrie tal i pjecen er oså baseret på spøreskemaer. Det kan ive afvielser fra 2005-resultaterne. Se tallene ba fiurerne på ARBEJDSTIDENS PLACERING I DØGNET FRA 2000 TIL 2005 % Datid Aftenarbejde Natarbejde Fi. 1a TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE OG HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER FRA 2000 TIL 2005 % Fi. 1b Tidsberænset ansættelse Hjemmearbejde ved computeren mindst 7 timer pr. ue PÅVIRKNING AF FAMILIELIV OG PRIVATLIV FRA 2000 TIL 2005 Gennemsnit Fi. 1c: Gennemsnit: = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed Arbejdets påvirknin af privatlivet Privatlivets påvirknin af arbejdet Arbejdsmiljø i Danmark 2005: Alle data stammer fra undersøelsen den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvåninen af det danske arbejdsmiljø. Undersøelsen ennemføres hvert femte år o ør det mulit at opøre udviklinen i arbejdsmiljøet opdelt efter job, branche, alder o køn o at føle udviklinen over tid. Læs mere om NAK på 3

4 Une arbejder mere på deltid Både mænd o kvinder i 20 erne aniver, at de har mere deltidsarbejde end andre aldersrupper, men der er inen forskel på, hvilke aldersrupper der har lane arbejdsdae. Lie så mane une rapporterer om lane arbejdsdae som ældre. Ser man på, hvem der arbejder hjemme ved computere, er det mest udbredt blandt kvinder i 30 erne, mens der er færrest i 20 erne o 50 erne. For mænds vedkommende er der inen sammenhæn mellem alder o hjemmearbejde ved computeren. Der er flere mænd o kvinder i 20 erne, der er ansat i tidsberænsede stilliner sammenlinet med ældre. ARBEJDSTIDENS LÆNGDE EFTER ALDER (procent) FAMILIELIV OG PRIVATLIV EFTER ALDER, 2005 (ennemsnit) Lane uer MÆND Deltid Lane dae Arbejdets påvirknin af privatlivet Privatlivets påvirknin af arbejdet år MÆND år KVINDER år KVINDER år Tabel 1a Tabel 1b ARBEJDSTIDENS PLACERING I DØGNET OG TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE SAMT HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER EFTER ALDER (procent) Datid Aftenarbejde Natarbejde Tidsberænset ansættelse Hjemmearbejde ved computer mindst 7 timer per ue MÆND år KVINDER år Tabel 1c Tabel 1a, b, c: Lønmodtaere o selvstændie i alderen år. Fed skrift viser, at alder hæner statistisk sikkert sammen med arbejdsmiljøpåvirkninen. Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed. 4

5 Mænd har lænst arbejdstid Der er inen forskel på, hvor mane mænd o kvinder der aniver at have skæve arbejdstider, eller hvordan de er ansat. Men der er lant flere mænd end kvinder, der rapporterer om lane arbejdsuer o lane arbejdsdae, mens flest kvinder arbejder på deltid o dermed har kortere arbejdsuer. Mænd aniver, at de arbejder oftere hjemme ved computeren end kvinder. Undersøelsen viser oså, at mænd o kvinder ser lie positivt på, hvordan arbejde o privatliv påvirker hinanden. ARBEJDSTIDENS PLACERING I DØGNET EFTER KØN % Fi. 2a Mænd Datid Aftenarbejde Natarbejde Kvinder TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE EFTER KØN % Mænd Kvinder Fi. 2b Tidsberænset ansættelse Hjemmearbejde ved computeren mindst 7 timer pr. ue ARBEJDSTIDENS LÆNGDE EFTER KØN FAMILIELIV OG PRIVATLIV EFTER KØN % 100 Mænd Kvinder Gennemsnit 100 Mænd Kvinder Lane uer Deltid Lane dae 0 Arbejdets påvirknin af privatlivet Privatlivets påvirknin på arbejdslivet Fi. 2c Fi. 2d Fiur 2a, b, c, d: Lønmodtaere o selvstændie i alderen år. Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed. Se tallene ba fiurerne på 5

6 Skæve arbejdstider inden for service, transport o socialo sundhedsområdet Fiurerne på disse sider viser, hvor mane lønmodtaere o selvstændie, der rapporterer, at de arbejder mellem kl. 7 o17 i mindst tre fjerdedele af deres arbejdstid. Tre brancher skiller si ud med skæve arbejdstider: Det er brancherne service, transport o social o sundhed, hvor færrest personer arbejder i datimerne (se fiuren nedenfor). I de samme tre brancher er der oså mane, der aniver at arbejde om aftenen. Industrien er den branche, hvor flest personer arbejder om natten. Men der er oså mane, der rapporterer om natarbejde i brancherne transport o social o sundhed. Arbejde med mennesker iver skæve arbejdstider Skæve arbejdstider findes især i job, hvor man har med mennesker at øre, for eksempel kunder, indsatte eller patienter. Fiuren til højre viser, at serverinspersonale, politifolk, fænselspersonale o plejepersonale på hospitaler er de jobrupper, som oftest har skæve arbejdstider. Der er oså mane nærins- o nydelsesmiddelarbejdere, pakkere o renørinsassistenter, der har aften- o natarbejde. På ami.dk/nak/aap findes der data ba fiurerne o om øvrie arbejdstider: aftenarbejde o natarbejde. BRANCHE: DAGTID Bye o anlæ Finans/offentli kontor o administration Privat kontor o administration Undervisnin o forsknin Handel Industri Jord til bord Grafisk Social o sundhed Transport o enros Service o tjenesteydelser GENNEMSNIT = % Fiur 3: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer, at de arbejder fra kl. 7 til 17 efter branche, Sådan læses fiurerne Eksemplet nedenfor viser, at 43% i jobbet/branchen aniver at være udsat, mod 38% blandt alle i arbejde % > > GENNEMSNIT = 38 Her er ennemsnitsprocenten for alle i arbejde > Den rønne bjælke viser den statistiske usikkerhed på procenten for jobbet/branchen. Lier bjælken i det mørke område, er resultatet med sikkerhed dårliere end for alle i arbejde. Her er procenten for jobbet/branchen 6

7 JOB: DAGTID Serverinspersonale Politifolk o fænselspersonale Plejepersonale, hospital Plejepersonale, plejehjem Pædaoer, døninstitution Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Renørinsassistenter Syeplejersker Omsorsmedhjælpere Pakkere o tapperiarbejdere Køkkenmedhjælpere o økonomaer Plejepersonale, hjemmepleje Slateriarbejdere Metalarbejdere, ufalærte Selvstændie, service Maskinarbejdere Postbude Læer o tandlæer Ekspedienter Lastbilchauffører Lærline o elever, industri, håndværk o service Laer- o havnearbejdere Lærline o elever, service, kontor mv. Mediefolk Andre lærere Laboranter Selvstændie, industri Mekanikere Arbejdsledere Pædaomedhjælpere Akademikere, naturvidenskab Læesekretærer Ejendomsfunktionærer Teknikere o konstruktører Butiksledere Elektrikere Gymnasielærere Bibliotekarer o museumsfolk Kontorassistenter, offentlit ansatte Sælere Daplejere Landbruere Socialrådivere Pædaoer, dainstitution Butiksindehavere Fysio- o eroterapeuter Landbrusarbejdere Chefer, privatansatte Edb-folk Blikkenslaere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Selvstændie, byeri Boholdere o revisorer Kontorassistenter, privatansatte Folkeskolelærere Bankassistenter Byninsarbejdere, ufalærte Ineniører o arkitekter Chefer, offentlit ansatte Fuldmætie, offentlit ansatte Laerekspedienter Tømrere o snedkere Byninsarbejdere, falærte GENNEMSNIT = % Fiur 4: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der rapporterer, at de arbejder fra kl. 7 til 17 efter job,

8 Mane tidsberænsede ansættelser i servicebranchen Fiurerne på disse sider viser, hvor stor en andel på det danske arbejdsmarked der aniver at være ansat i en tidsberænset stillin. Servicebranchen skiller si ud fra de øvrie brancher med mane tidsberænsede ansættelser, men social- o sundhedsområdet lier oså en del over ennemsnittet (se fiuren nedenfor). Inden for brancherne byeri, industri o transport rapporterer de fleste lønmodtaere, at de har fast ansættelse. Tidsberænsede ansættelser i meet forskellie typer job Undersøelsen viser, at tidsberænsede ansættelser er udbredt i mane forskellie typer job både job der kræver mane kvalifikationer som for eksempel læer, tandlæer, socialrådivere o mediefolk, men oså job der kræver få kvalifikationer som pakkere o tapperiarbejdere. Der er kun få jobs med tidsberænset ansættelse inden for industrien (se fiuren til højre). De fleste lærline o elever rapporterer naturlit nok, at de er ansat i en tidsberænset stillin. Når det ikke ælder alle, skyldes det, at mane elever o lærline fx modtaer uddannelsesstøtte o derfor ikke arbejder på traditionelle ansættelsesvilkår. På ami.dk/nak/aah findes der data ba fiurerne. BRANCHE: TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE Service o tjenesteydelser Undervisnin o forsknin Social o sundhed Privat kontor o administration Handel Finans/offentli kontor o administration Jord til bord Bye o anlæ Grafisk Industri Transport o enros GENNEMSNIT = % Fiur 5: Andel af lønmodtaere i alderen år der rapporterer at være ansat i tidsberænsede stilliner efter branche, Metode Pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark 2005 byer på tal fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Undersøelsen er blevet ennemført i 1990, 1995, 2000 o Et repræsentativt udval på mere end lønmodtaere o 600 selvstændie erhvervsdrivende i alderen år har deltaet i undersøelsen i Undersøelsen er i 2005 suppleret med interviews med odt lønmodtaere i mindre brancher o job. I 2005 var svarprocenten på 63 pct., i 2000 på 75 pct., i 1995 på 80 pct. o i 1990 på 90 pct. Læs mere om, hvordan undersøelsen er ennemført på 8

9 JOB: TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE Lærline o elever, service, kontor mv. Lærline o elever, industri, håndværk o service Læer o tandlæer Mediefolk Socialrådivere Pakkere o tapperiarbejdere Serverinspersonale Omsorsmedhjælpere Bibliotekarer o museumsfolk Pædaomedhjælpere Landbrusarbejdere Andre lærere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Gymnasielærere Fuldmætie, offentlit ansatte Fysio- o eroterapeuter Politifolk o fænselspersonale Plejepersonale, plejehjem Kontorassistenter, offentlit ansatte Pædaoer, døninstitution Pædaoer, dainstitution Køkkenmedhjælpere o økonomaer Akademikere, naturvidenskab Ekspedienter Byninsarbejdere, falærte Laboranter Ejendomsfunktionærer Metalarbejdere, ufalærte Plejepersonale, hjemmepleje Chefer, offentlit ansatte Folkeskolelærere Ineniører o arkitekter Renørinsassistenter Plejepersonale, hospital Byninsarbejdere, ufalærte Laer- o havnearbejdere Chefer, privatansatte Kontorassistenter, privatansatte Syeplejersker Teknikere o konstruktører Boholdere o revisorer Sælere Læesekretærer Slateriarbejdere Postbude Mekanikere Edb-folk Laerekspedienter Bankassistenter Elektrikere Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Butiksledere Arbejdsledere Maskinarbejdere Daplejere Blikkenslaere Lastbilchauffører Tømrere o snedkere GENNEMSNIT = % Fiur 6: Andel af lønmodtaere i alderen år der rapporterer at være ansat i tidsberænsede stilliner efter job,

10 Hjemmearbejde udbredt i undervisninssektoren o blandt selvstændie Fiurerne på disse sider viser, hvor mane lønmodtaere o selvstændie der aniver at arbejde hjemme ved computeren i mindst syv timer om uen. Arbejde hjemme kan være en indikator på flydende rænser mellem arbejdsliv o privatliv. Det ælder især personer ansat i undervisninssektoren o i den rafiske branche, men der er oså mane hjemmearbejdstimer i kontor- o finansområdet (se fiuren nedenfor). Jordbru o fødevarefremstillin, social- o sundhedsområdet o handelsbranchen er alle brancher, hvor kun få arbejder hjemmefra. Hjemmearbejde blandt lærere o selvstændie Lærere o selvstændie er de to jobrupper, der rapporterer om mest arbejde ved deres computer derhjemme. Det er ikke overraskende, da det er jobrupper, som oså havde hjemmearbejde, før computeren blev et udbredt arbejdsværktøj (se fiuren til højre). Oså mane edb- o mediefolk, chefer o akademikere arbejder hjemme ved computeren mindst 7 timer om uen. Jobrupper, der ikke har ret meet hjemmearbejde, omfatter blandt andet ufalærte industri- o håndværksjob, plejepersonale samt kontorassistenter ansat i det offentlie. På ami.dk/nak/aah findes der data ba fiurerne. BRANCHE: HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER MINDST 7 TIMER PR. UGE Undervisnin o forsknin Grafisk Privat kontor o administration Finans/offentli kontor o administration Industri Transport o enros Service o tjenesteydelser Bye o anlæ Handel Social o sundhed Jord til bord GENNEMSNIT = % Fiur 7: Andel af lønmodtaere i alderen år, der aniver at arbejde hjemme ved computer efter branche, UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: DELTID Deltid er defineret som under 30 timers arbejde uentlit inklusive bibeskæftielse. Det uentlie timeantal for arbejde er berenet som summen af to spørsmål: Sp: Hvor mane timer om uen arbejder du normalt i din hovedbeskæftielse, inkl. eventuelle fastlate timer, betalt overarbejde o andet ekstraarbejde, fx hjemmearbejde? eller Sp: Hvor mane timer om uen arbejder du som lønmodtaer? LANGE ARBEJDSUGER Lane arbejdsuer er defineret som mindst 48 timers arbejde uentlit inklusive bibeskæftielse. Det uentlie timeantal er berenet som summen af to spørsmål: Sp: Hvor mane timer om uen arbejder du normalt i din hovedbeskæftielse, inkl. eventuelle fastlate timer, betalt overarbejde o andet ekstraarbejde, fx hjemmearbejde? eller Sp: Hvor mane timer om uen arbejder du som lønmodtaer? Fortsættes s

11 JOB: HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER MINDST 7 TIMER PR. UGE Gymnasielærere Selvstændie, service Selvstændie, industri Andre lærere Edb-folk Mediefolk Chefer, privatansatte Chefer, offentlit ansatte Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Folkeskolelærere Selvstændie, byeri Sælere Læer o tandlæer Akademikere, naturvidenskab Socialrådivere Læesekretærer Ineniører o arkitekter Butiksindehavere Boholdere o revisorer Kontorassistenter, privatansatte Laerekspedienter Fuldmætie, offentlit ansatte Bankassistenter Landbruere Teknikere o konstruktører Lærline o elever, service, kontor mv. Butiksledere Bibliotekarer o museumsfolk Laboranter Lærline o elever, industri, håndværk o service Arbejdsledere Kontorassistenter, offentlit ansatte Pædaoer, døninstitution Omsorsmedhjælpere Elektrikere Syeplejersker Fysio- o eroterapeuter Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Tømrere o snedkere Laer- o havnearbejdere Postbude Pædaoer, døninstitution Mekanikere Ekspedienter Ejendomsfunktionærer Maskinarbejdere Politifolk o fænselspersonale Plejepersonale, hjemmepleje Renørinsassistenter Blikkenslaere Serverinspersonale Køkkenmedhjælpere o økonomaer Byninsarbejdere, falærte Lastbilchauffører Pakkere o tapperiarbejdere Plejepersonale, plejehjem Slateriarbejdere Byninsarbejdere, ufalærte Metalarbejdere, ufalærte Landbrusarbejdere Daplejere Pædaomedhjælpere Plejepersonale, hospital GENNEMSNIT = % Fiur 8: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der aniver at arbejde hjemme ved computer efter job,

12 Lane arbejdstider i transportbranchen o blandt selvstændie Fiurerne på disse sider viser, hvilke brancher o jobrupper der aniver at have lane arbejdsuer. Tallene viser, hvor mane der har en arbejdsue på mindst 48 timer. Brancherne transport samt jordbru o fødevarefremstillin lier i den belastede del af statistikken (se fiuren nedenfor). Derimod har flere lønmodtaere deltidsarbejde i brancherne handel, service o social o sundhed. Ledere o selvstændie har lane arbejdsdae o uer Det er især selvstændie o ledere, der rapporterer om lane arbejdsuer. Men der er oså lønmodtaere inden for vidt forskellie jobområder, der har lane arbejdsuer. Det ælder daplejere, taxi- o lastbilchauffører, brandfolk o læer (se fiuren til højre). De samme jobrupper rapporterer oså, at de har flere lane arbejdsdae end andre. Deltidsarbejde præer især jobrupper som renørinsassistenter, frisører, plejepersonale på plejehjem o pædaomedhjælpere. På ami.dk/nak/aal findes der data ba fiurerne o om øvrie arbejdstider: lane arbejdstider o deltidsarbejde. BRANCHE: LANGE ARBEJDSUGER Transport o enros Jord til bord Bye o anlæ Undervisnin o forsknin Privat kontor o administration Industri Service o tjenesteydelser Social o sundhed Handel Finans/offentli kontor o administration Grafisk GENNEMSNIT = % Fiur 9: Andel af lønmodtaere i alderen år, der aniver at have lane arbejdsuer efter branche, UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: (FORTSAT FRA S. 10) TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE Sp: Er dit nuværende arbejde tidsberænset? Sv: Ja HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER MINDST 7 TIMER UGENTLIGT Hjemmearbejde ved computer mindst 7 timer uentlit er berenet som andelen, der svarer mindst 7 timer på spørsmålet: Sp: I din hovedbeskæftielse, hvor mane timer arbejder du hjemme ved en computer - i ennemsnit pr. ue? DAGTID Sp: Hvilket tidspunkt af dønet lier dine arbejdstider normalt for din hovedbeskæftielse - kl. 7 til 17? Sv: Mindst 3/4 af tiden. AFTENARBEJDE Sp: Hvilket tidspunkt af dønet lier dine arbejdstider normalt for din hovedbeskæftielse - kl. 17 til 23? Sv: Mindst 1/2 af tiden. Fortsættes s

13 JOB: LANGE ARBEJDSUGER Daplejere Landbruere Brandfolk Butiksindehavere Selvstændie, byeri Selvstændie, industri Selvstændie, service Taxichauffører Lastbilchauffører Chefer, privatansatte Læer o tandlæer Butiksledere Reddere Chefer, offentlit ansatte Akademikere, naturvidenskab Arbejdsledere Mediefolk Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Sælere Skovarbejdere Landbrusarbejdere Lærline o elever, industri, håndværk o service Gymnasielærere Andre lærere Ineniører o arkitekter Edb-folk Postbude Byninsarbejdere, ufalærte Blikkenslaere Betonelementfabriksarbejdere Metalarbejdere, ufalærte Maskinarbejdere Serverinspersonale Politifolk o fænselspersonale Køkkenmedhjælpere o økonomaer Omsorsmedhjælpere Lærline o elever, service, kontor mv. Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Elektrikere Folkeskolelærere Bibliotekarer o museumsfolk Syersker Plejepersonale, plejehjem Fysio- o eroterapeuter Laer- o havnearbejdere Mekanikere Teknikere o konstruktører Byninsarbejdere, falærte Fuldmætie, offentlit ansatte Laerekspedienter Renørinsassistenter Pædaomedhjælpere Tømrere o snedkere Ejendomsfunktionærer Læesekretærer Socialrådivere Boholdere o revisorer Plejepersonale, hospital Ekspedienter Plejepersonale, hjemmepleje Kontorassistenter, offentlit ansatte Pædaoer, døninstitution Syeplejersker Pakkere o tapperiarbejdere Kontorassistenter, privatansatte Slateriarbejdere Buschauffører Pædaoer, dainstitution Laboranter Bankassistenter Frisører GENNEMSNIT = % Fiur 10: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der aniver at have lane arbejdsuer efter job,

14 Små forskelle i oplevelsen af ubalance mellem arbejde o privatliv Fiurerne på disse sider viser, hvordan lønmodtaere o selvstændie aniver, at arbejdet påvirker privatlivet. Der er kun små forskelle mellem brancherne. Der er en meet sva tendens til, at arbejdet påvirker familielivet i en neativ retnin inden for transportområdet, kontorområdet o i industrien (se fiur nedenfor). I to af disse brancher er der oså en sva tendens til, at familielivet påvirker arbejdet neativt nemli transportområdet o industrien. Både falærte o ufalærte oplever ubalance mellem arbejde o privatliv I enkelte jobrupper er der færre, der oplever, at arbejdet påvirker deres familieliv positivt end i andre jobrupper. Det ælder både ufalærte job som postbude, lastbilchauffører o slateriarbejdere o job, der kræver flere kvalifikationer, som laboranter, folkeskolelærere o edb-folk. Flydende rænser mellem arbejdsliv o privatliv kan være en forklarin på, hvorfor disse jobrupper oplever problemer. I de tre ufalærte jobrupper er der oså en tendens til den modsatte påvirknin at familielivet påvirker arbejdet neativt. Det samme ælder for laboranter o edb-folk. Andre jobrupper oplever oså tendenser til, at familielivet påvirker deres arbejde neativt. Det ælder taxichauffører, betonelementfabriksarbejdere o maskinarbejdere. På ami.dk/nak/aaf findes der data ba fiurerne o øvrie data om familieliv o privatliv: Privatlivets påvirknin af arbejdet. BRANCHE: ARBEJDETS PÅVIRKNING AF PRIVATLIVET Transport o enros Privat kontor o administration Industri Grafisk Undervisnin o forsknin Handel Service o tjenesteydelser Jord til bord Finans/offentli kontor o administration Bye o anlæ Social o sundhed Gennemsnit = Gennemsnit Fiur 11: Arbejdets påvirknin af privatlivet for lønmodtaere i alderen år efter branche, Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed. UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: (FORTSAT FRA S. 12) NATARBEJDE Sp: Hvilket tidspunkt af dønet lier dine arbejdstider normalt for din hovedbeskæftielse - kl. 23 til 04? Sv: Mindst 1/2 af tiden. PRIVATLIV f ARBEJDSLIV Privatlivets påvirknin af arbejdet er berenet som et ennemsnit af et spørsmål. Sp: Alt i alt, hvordan synes du, dit privatliv påvirker dit arbejde? Sv: På en virkeli od måde, På en od måde, Slet ikke, På en dårli måde, På en meet dårli måde. Gennemsnittet år fra 0 til 100. Spørsmålet er kodet, så den mest positive svarmulihed har fået værdien 100 o den mest neative svarmulihed har fået værdien 0. ARBEJDSLIV f PRIVATLIV Arbejdets påvirknin af privatlivet er berenet som et ennemsnit af et spørsmål. Sp: Alt i alt, hvordan synes du, dit arbejde påvirker dit privatliv? Sv: På en virkeli od måde, På en od måde, Slet ikke, På en dårli måde, På en meet dårli måde. Gennemsnittet år fra 0 til 100. Spørsmålet er kodet, så den mest positive svarmulihed har fået værdien 100 o den mest neative svarmulihed har fået værdien 0. 14

15 JOB: ARBEJDETS PÅVIRKNING AF PRIVATLIVET Postbude Lastbilchauffører Laboranter Slateriarbejdere Politifolk o fænselspersonale Chefer, privatansatte Metalarbejdere, ufalærte Butiksledere Serverinspersonale Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Ineniører o arkitekter Edb-folk Fysio- o eroterapeuter Folkeskolelærere Teknikere o konstruktører Mediefolk Ekspedienter Socialrådivere Andre lærere Laerekspedienter Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Pakkere o tapperiarbejdere Sælere Byninsarbejdere, falærte Selvstændie, industri Arbejdsledere Fuldmætie, offentlit ansatte Boholdere o revisorer Køkkenmedhjælpere o økonomaer Byninsarbejdere, ufalærte Elektrikere Omsorsmedhjælpere Gymnasielærere Blikkenslaere Maskinarbejdere Akademikere, naturvidenskab Laer- o havnearbejdere Lærline o elever, industri, håndværk o service Ejendomsfunktionærer Kontorassistenter, offentlit ansatte Renørinsassistenter Pædaoer, døninstitution Lærline o elever, service, kontor mv. Butiksindehavere Tømrere o snedkere Plejepersonale, plejehjem Pædaoer, dainstitution Syeplejersker Chefer, offentlit ansatte Læer o tandlæer Mekanikere Plejepersonale, hjemmepleje Selvstændie, byeri Kontorassistenter, privatansatte Bankassistenter Selvstændie, service Landbrusarbejdere Plejepersonale, hospital Bibliotekarer o museumsfolk Læesekretærer Pædaomedhjælpere Landbruere Daplejere GENNEMSNIT = Fiur 12: Arbejdets påvirknin af privatlivet for lønmodtaere o selvstændie i alderen år efter job, Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed. 15

16 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdstid Tekst: Hermann Burr o Karen Albertsen, AMI - Redaktion: Theresa Kjærside, AMI Layout: Topp AD - Foto: Thomas Tolstrup - Tryk: Kerteminde Tryk - ISBN: Denne pjece er en del af undersøelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 o sætter fokus på arbejdstid o familieliv. I pjecen er følende konklusioner fundet: - Udviklin fra 2000 til 2005: Der er ikke sket noen ændrin i, hvor mane der aniver at have skæve arbejdstider, men flere oplever et positivt samspil mellem arbejdet o privatlivet. - Brancher o job, 2005: Skæve arbejdstider findes bl.a. indenfor service o social o sundhedsområdet o blandt serverinspersonale o politifolk. Mane rapporterer om lane arbejdstider inden for transport o blandt selvstændie o ledere. Der er mane med deltid i en række lønmodtaerjob inden for service samt social- o sundhedsområdet. Derudover oplever lastbilchauffører o edbfolk ubalance mellem arbejdet o privatlivet. Rapport o pjecer i forbindelse med undersøelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er: - Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte - Træk, varme o belysnin i arbejdsmiljøet - Kemisk arbejdsmiljø - Støj o vibrationer i arbejdsmiljøet - Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet - Psykosocialt arbejdsmiljø - Arbejdstid Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax ami@ami.dk