Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005"

Transkript

1 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv?

2 Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne pjece beskriver arbejdstidens indflydelse på arbejdsmiljøet o viser, at udviklinen er forholdsvis stabil. De fleste lønmodtaere o selvstændie oplever på et tidspunkt, at det kan være en udfordrin at få skabt en fornufti balance mellem arbejdsliv o privatliv. Mane aniver oså at have en lan arbejdsue, hvor de arbejder mindst 48 timer per ue. Det ælder hver syvende på arbejdsmarkedet, mens hver tiende har en kort arbejdstid, dvs. under 30 timer per ue. Pjecen sætter fokus på arbejdstidens placerin i dønet, arbejdstidens lænde, hjemmearbejde ved computer, om jobbet er tidsberænset o hvordan arbejdsliv o privatliv ensidit påvirker hinanden. Den iver blandt andet svar på følende: - Hvordan har udviklinen været fra 2000 til 2005? - Hvilke job o brancher er særlit udsatte? - Er der forskel på, hvor udsatte mænd o kvinder er? - Er nole aldersrupper mere udsatte end andre? Hjemmesiden indeholder flere statistikker o tal om udviklinen. Her kan man oså finde tallene ba fiurer o tabeller i denne pjece. Flere oplever positivt samspil mellem job o privatliv I perioden fra 2000 til 2005 er der ikke sket ændriner i, hvornår lønmodtaere o selvstændie aniver at arbejde. Der er heller ikke sket ændriner i lønmodtaernes ansættelsesform. Lant de fleste arbejder i datimerne. Der er do en del, som rapporterer om aftenarbejde, mens kun relativt få arbejder om natten. Der er lie så mane fastansatte i 2005, som der var i Der er lidt flere, der oplever, at arbejdsliv o privatliv påvirker hinanden på en mere positiv måde denne ændrin er statistisk meet sikker (p=0,00). UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: Læs om undersøelsens spørsmål o svar på side 10, 12 o 14. 2

3 Fiur 1a, b, c: De røde søjler aniver at udviklinen fra 2000 til 2005 er statistisk sinifikant. Resultaterne er baseret på lønmodtaere o selvstændie i alderen år, do kun telefoninterviewede. Øvrie tal i pjecen er oså baseret på spøreskemaer. Det kan ive afvielser fra 2005-resultaterne. Se tallene ba fiurerne på ARBEJDSTIDENS PLACERING I DØGNET FRA 2000 TIL 2005 % Datid Aftenarbejde Natarbejde Fi. 1a TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE OG HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER FRA 2000 TIL 2005 % Fi. 1b Tidsberænset ansættelse Hjemmearbejde ved computeren mindst 7 timer pr. ue PÅVIRKNING AF FAMILIELIV OG PRIVATLIV FRA 2000 TIL 2005 Gennemsnit Fi. 1c: Gennemsnit: = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed Arbejdets påvirknin af privatlivet Privatlivets påvirknin af arbejdet Arbejdsmiljø i Danmark 2005: Alle data stammer fra undersøelsen den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvåninen af det danske arbejdsmiljø. Undersøelsen ennemføres hvert femte år o ør det mulit at opøre udviklinen i arbejdsmiljøet opdelt efter job, branche, alder o køn o at føle udviklinen over tid. Læs mere om NAK på 3

4 Une arbejder mere på deltid Både mænd o kvinder i 20 erne aniver, at de har mere deltidsarbejde end andre aldersrupper, men der er inen forskel på, hvilke aldersrupper der har lane arbejdsdae. Lie så mane une rapporterer om lane arbejdsdae som ældre. Ser man på, hvem der arbejder hjemme ved computere, er det mest udbredt blandt kvinder i 30 erne, mens der er færrest i 20 erne o 50 erne. For mænds vedkommende er der inen sammenhæn mellem alder o hjemmearbejde ved computeren. Der er flere mænd o kvinder i 20 erne, der er ansat i tidsberænsede stilliner sammenlinet med ældre. ARBEJDSTIDENS LÆNGDE EFTER ALDER (procent) FAMILIELIV OG PRIVATLIV EFTER ALDER, 2005 (ennemsnit) Lane uer MÆND Deltid Lane dae Arbejdets påvirknin af privatlivet Privatlivets påvirknin af arbejdet år MÆND år KVINDER år KVINDER år Tabel 1a Tabel 1b ARBEJDSTIDENS PLACERING I DØGNET OG TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE SAMT HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER EFTER ALDER (procent) Datid Aftenarbejde Natarbejde Tidsberænset ansættelse Hjemmearbejde ved computer mindst 7 timer per ue MÆND år KVINDER år Tabel 1c Tabel 1a, b, c: Lønmodtaere o selvstændie i alderen år. Fed skrift viser, at alder hæner statistisk sikkert sammen med arbejdsmiljøpåvirkninen. Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed. 4

5 Mænd har lænst arbejdstid Der er inen forskel på, hvor mane mænd o kvinder der aniver at have skæve arbejdstider, eller hvordan de er ansat. Men der er lant flere mænd end kvinder, der rapporterer om lane arbejdsuer o lane arbejdsdae, mens flest kvinder arbejder på deltid o dermed har kortere arbejdsuer. Mænd aniver, at de arbejder oftere hjemme ved computeren end kvinder. Undersøelsen viser oså, at mænd o kvinder ser lie positivt på, hvordan arbejde o privatliv påvirker hinanden. ARBEJDSTIDENS PLACERING I DØGNET EFTER KØN % Fi. 2a Mænd Datid Aftenarbejde Natarbejde Kvinder TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE EFTER KØN % Mænd Kvinder Fi. 2b Tidsberænset ansættelse Hjemmearbejde ved computeren mindst 7 timer pr. ue ARBEJDSTIDENS LÆNGDE EFTER KØN FAMILIELIV OG PRIVATLIV EFTER KØN % 100 Mænd Kvinder Gennemsnit 100 Mænd Kvinder Lane uer Deltid Lane dae 0 Arbejdets påvirknin af privatlivet Privatlivets påvirknin på arbejdslivet Fi. 2c Fi. 2d Fiur 2a, b, c, d: Lønmodtaere o selvstændie i alderen år. Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed. Se tallene ba fiurerne på 5

6 Skæve arbejdstider inden for service, transport o socialo sundhedsområdet Fiurerne på disse sider viser, hvor mane lønmodtaere o selvstændie, der rapporterer, at de arbejder mellem kl. 7 o17 i mindst tre fjerdedele af deres arbejdstid. Tre brancher skiller si ud med skæve arbejdstider: Det er brancherne service, transport o social o sundhed, hvor færrest personer arbejder i datimerne (se fiuren nedenfor). I de samme tre brancher er der oså mane, der aniver at arbejde om aftenen. Industrien er den branche, hvor flest personer arbejder om natten. Men der er oså mane, der rapporterer om natarbejde i brancherne transport o social o sundhed. Arbejde med mennesker iver skæve arbejdstider Skæve arbejdstider findes især i job, hvor man har med mennesker at øre, for eksempel kunder, indsatte eller patienter. Fiuren til højre viser, at serverinspersonale, politifolk, fænselspersonale o plejepersonale på hospitaler er de jobrupper, som oftest har skæve arbejdstider. Der er oså mane nærins- o nydelsesmiddelarbejdere, pakkere o renørinsassistenter, der har aften- o natarbejde. På ami.dk/nak/aap findes der data ba fiurerne o om øvrie arbejdstider: aftenarbejde o natarbejde. BRANCHE: DAGTID Bye o anlæ Finans/offentli kontor o administration Privat kontor o administration Undervisnin o forsknin Handel Industri Jord til bord Grafisk Social o sundhed Transport o enros Service o tjenesteydelser GENNEMSNIT = % Fiur 3: Andel af lønmodtaere i alderen år, der rapporterer, at de arbejder fra kl. 7 til 17 efter branche, Sådan læses fiurerne Eksemplet nedenfor viser, at 43% i jobbet/branchen aniver at være udsat, mod 38% blandt alle i arbejde % > > GENNEMSNIT = 38 Her er ennemsnitsprocenten for alle i arbejde > Den rønne bjælke viser den statistiske usikkerhed på procenten for jobbet/branchen. Lier bjælken i det mørke område, er resultatet med sikkerhed dårliere end for alle i arbejde. Her er procenten for jobbet/branchen 6

7 JOB: DAGTID Serverinspersonale Politifolk o fænselspersonale Plejepersonale, hospital Plejepersonale, plejehjem Pædaoer, døninstitution Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Renørinsassistenter Syeplejersker Omsorsmedhjælpere Pakkere o tapperiarbejdere Køkkenmedhjælpere o økonomaer Plejepersonale, hjemmepleje Slateriarbejdere Metalarbejdere, ufalærte Selvstændie, service Maskinarbejdere Postbude Læer o tandlæer Ekspedienter Lastbilchauffører Lærline o elever, industri, håndværk o service Laer- o havnearbejdere Lærline o elever, service, kontor mv. Mediefolk Andre lærere Laboranter Selvstændie, industri Mekanikere Arbejdsledere Pædaomedhjælpere Akademikere, naturvidenskab Læesekretærer Ejendomsfunktionærer Teknikere o konstruktører Butiksledere Elektrikere Gymnasielærere Bibliotekarer o museumsfolk Kontorassistenter, offentlit ansatte Sælere Daplejere Landbruere Socialrådivere Pædaoer, dainstitution Butiksindehavere Fysio- o eroterapeuter Landbrusarbejdere Chefer, privatansatte Edb-folk Blikkenslaere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Selvstændie, byeri Boholdere o revisorer Kontorassistenter, privatansatte Folkeskolelærere Bankassistenter Byninsarbejdere, ufalærte Ineniører o arkitekter Chefer, offentlit ansatte Fuldmætie, offentlit ansatte Laerekspedienter Tømrere o snedkere Byninsarbejdere, falærte GENNEMSNIT = % Fiur 4: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der rapporterer, at de arbejder fra kl. 7 til 17 efter job,

8 Mane tidsberænsede ansættelser i servicebranchen Fiurerne på disse sider viser, hvor stor en andel på det danske arbejdsmarked der aniver at være ansat i en tidsberænset stillin. Servicebranchen skiller si ud fra de øvrie brancher med mane tidsberænsede ansættelser, men social- o sundhedsområdet lier oså en del over ennemsnittet (se fiuren nedenfor). Inden for brancherne byeri, industri o transport rapporterer de fleste lønmodtaere, at de har fast ansættelse. Tidsberænsede ansættelser i meet forskellie typer job Undersøelsen viser, at tidsberænsede ansættelser er udbredt i mane forskellie typer job både job der kræver mane kvalifikationer som for eksempel læer, tandlæer, socialrådivere o mediefolk, men oså job der kræver få kvalifikationer som pakkere o tapperiarbejdere. Der er kun få jobs med tidsberænset ansættelse inden for industrien (se fiuren til højre). De fleste lærline o elever rapporterer naturlit nok, at de er ansat i en tidsberænset stillin. Når det ikke ælder alle, skyldes det, at mane elever o lærline fx modtaer uddannelsesstøtte o derfor ikke arbejder på traditionelle ansættelsesvilkår. På ami.dk/nak/aah findes der data ba fiurerne. BRANCHE: TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE Service o tjenesteydelser Undervisnin o forsknin Social o sundhed Privat kontor o administration Handel Finans/offentli kontor o administration Jord til bord Bye o anlæ Grafisk Industri Transport o enros GENNEMSNIT = % Fiur 5: Andel af lønmodtaere i alderen år der rapporterer at være ansat i tidsberænsede stilliner efter branche, Metode Pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark 2005 byer på tal fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Undersøelsen er blevet ennemført i 1990, 1995, 2000 o Et repræsentativt udval på mere end lønmodtaere o 600 selvstændie erhvervsdrivende i alderen år har deltaet i undersøelsen i Undersøelsen er i 2005 suppleret med interviews med odt lønmodtaere i mindre brancher o job. I 2005 var svarprocenten på 63 pct., i 2000 på 75 pct., i 1995 på 80 pct. o i 1990 på 90 pct. Læs mere om, hvordan undersøelsen er ennemført på 8

9 JOB: TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE Lærline o elever, service, kontor mv. Lærline o elever, industri, håndværk o service Læer o tandlæer Mediefolk Socialrådivere Pakkere o tapperiarbejdere Serverinspersonale Omsorsmedhjælpere Bibliotekarer o museumsfolk Pædaomedhjælpere Landbrusarbejdere Andre lærere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Gymnasielærere Fuldmætie, offentlit ansatte Fysio- o eroterapeuter Politifolk o fænselspersonale Plejepersonale, plejehjem Kontorassistenter, offentlit ansatte Pædaoer, døninstitution Pædaoer, dainstitution Køkkenmedhjælpere o økonomaer Akademikere, naturvidenskab Ekspedienter Byninsarbejdere, falærte Laboranter Ejendomsfunktionærer Metalarbejdere, ufalærte Plejepersonale, hjemmepleje Chefer, offentlit ansatte Folkeskolelærere Ineniører o arkitekter Renørinsassistenter Plejepersonale, hospital Byninsarbejdere, ufalærte Laer- o havnearbejdere Chefer, privatansatte Kontorassistenter, privatansatte Syeplejersker Teknikere o konstruktører Boholdere o revisorer Sælere Læesekretærer Slateriarbejdere Postbude Mekanikere Edb-folk Laerekspedienter Bankassistenter Elektrikere Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Butiksledere Arbejdsledere Maskinarbejdere Daplejere Blikkenslaere Lastbilchauffører Tømrere o snedkere GENNEMSNIT = % Fiur 6: Andel af lønmodtaere i alderen år der rapporterer at være ansat i tidsberænsede stilliner efter job,

10 Hjemmearbejde udbredt i undervisninssektoren o blandt selvstændie Fiurerne på disse sider viser, hvor mane lønmodtaere o selvstændie der aniver at arbejde hjemme ved computeren i mindst syv timer om uen. Arbejde hjemme kan være en indikator på flydende rænser mellem arbejdsliv o privatliv. Det ælder især personer ansat i undervisninssektoren o i den rafiske branche, men der er oså mane hjemmearbejdstimer i kontor- o finansområdet (se fiuren nedenfor). Jordbru o fødevarefremstillin, social- o sundhedsområdet o handelsbranchen er alle brancher, hvor kun få arbejder hjemmefra. Hjemmearbejde blandt lærere o selvstændie Lærere o selvstændie er de to jobrupper, der rapporterer om mest arbejde ved deres computer derhjemme. Det er ikke overraskende, da det er jobrupper, som oså havde hjemmearbejde, før computeren blev et udbredt arbejdsværktøj (se fiuren til højre). Oså mane edb- o mediefolk, chefer o akademikere arbejder hjemme ved computeren mindst 7 timer om uen. Jobrupper, der ikke har ret meet hjemmearbejde, omfatter blandt andet ufalærte industri- o håndværksjob, plejepersonale samt kontorassistenter ansat i det offentlie. På ami.dk/nak/aah findes der data ba fiurerne. BRANCHE: HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER MINDST 7 TIMER PR. UGE Undervisnin o forsknin Grafisk Privat kontor o administration Finans/offentli kontor o administration Industri Transport o enros Service o tjenesteydelser Bye o anlæ Handel Social o sundhed Jord til bord GENNEMSNIT = % Fiur 7: Andel af lønmodtaere i alderen år, der aniver at arbejde hjemme ved computer efter branche, UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: DELTID Deltid er defineret som under 30 timers arbejde uentlit inklusive bibeskæftielse. Det uentlie timeantal for arbejde er berenet som summen af to spørsmål: Sp: Hvor mane timer om uen arbejder du normalt i din hovedbeskæftielse, inkl. eventuelle fastlate timer, betalt overarbejde o andet ekstraarbejde, fx hjemmearbejde? eller Sp: Hvor mane timer om uen arbejder du som lønmodtaer? LANGE ARBEJDSUGER Lane arbejdsuer er defineret som mindst 48 timers arbejde uentlit inklusive bibeskæftielse. Det uentlie timeantal er berenet som summen af to spørsmål: Sp: Hvor mane timer om uen arbejder du normalt i din hovedbeskæftielse, inkl. eventuelle fastlate timer, betalt overarbejde o andet ekstraarbejde, fx hjemmearbejde? eller Sp: Hvor mane timer om uen arbejder du som lønmodtaer? Fortsættes s

11 JOB: HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER MINDST 7 TIMER PR. UGE Gymnasielærere Selvstændie, service Selvstændie, industri Andre lærere Edb-folk Mediefolk Chefer, privatansatte Chefer, offentlit ansatte Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Folkeskolelærere Selvstændie, byeri Sælere Læer o tandlæer Akademikere, naturvidenskab Socialrådivere Læesekretærer Ineniører o arkitekter Butiksindehavere Boholdere o revisorer Kontorassistenter, privatansatte Laerekspedienter Fuldmætie, offentlit ansatte Bankassistenter Landbruere Teknikere o konstruktører Lærline o elever, service, kontor mv. Butiksledere Bibliotekarer o museumsfolk Laboranter Lærline o elever, industri, håndværk o service Arbejdsledere Kontorassistenter, offentlit ansatte Pædaoer, døninstitution Omsorsmedhjælpere Elektrikere Syeplejersker Fysio- o eroterapeuter Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Tømrere o snedkere Laer- o havnearbejdere Postbude Pædaoer, døninstitution Mekanikere Ekspedienter Ejendomsfunktionærer Maskinarbejdere Politifolk o fænselspersonale Plejepersonale, hjemmepleje Renørinsassistenter Blikkenslaere Serverinspersonale Køkkenmedhjælpere o økonomaer Byninsarbejdere, falærte Lastbilchauffører Pakkere o tapperiarbejdere Plejepersonale, plejehjem Slateriarbejdere Byninsarbejdere, ufalærte Metalarbejdere, ufalærte Landbrusarbejdere Daplejere Pædaomedhjælpere Plejepersonale, hospital GENNEMSNIT = % Fiur 8: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der aniver at arbejde hjemme ved computer efter job,

12 Lane arbejdstider i transportbranchen o blandt selvstændie Fiurerne på disse sider viser, hvilke brancher o jobrupper der aniver at have lane arbejdsuer. Tallene viser, hvor mane der har en arbejdsue på mindst 48 timer. Brancherne transport samt jordbru o fødevarefremstillin lier i den belastede del af statistikken (se fiuren nedenfor). Derimod har flere lønmodtaere deltidsarbejde i brancherne handel, service o social o sundhed. Ledere o selvstændie har lane arbejdsdae o uer Det er især selvstændie o ledere, der rapporterer om lane arbejdsuer. Men der er oså lønmodtaere inden for vidt forskellie jobområder, der har lane arbejdsuer. Det ælder daplejere, taxi- o lastbilchauffører, brandfolk o læer (se fiuren til højre). De samme jobrupper rapporterer oså, at de har flere lane arbejdsdae end andre. Deltidsarbejde præer især jobrupper som renørinsassistenter, frisører, plejepersonale på plejehjem o pædaomedhjælpere. På ami.dk/nak/aal findes der data ba fiurerne o om øvrie arbejdstider: lane arbejdstider o deltidsarbejde. BRANCHE: LANGE ARBEJDSUGER Transport o enros Jord til bord Bye o anlæ Undervisnin o forsknin Privat kontor o administration Industri Service o tjenesteydelser Social o sundhed Handel Finans/offentli kontor o administration Grafisk GENNEMSNIT = % Fiur 9: Andel af lønmodtaere i alderen år, der aniver at have lane arbejdsuer efter branche, UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: (FORTSAT FRA S. 10) TIDSBEGRÆNSET ANSÆTTELSE Sp: Er dit nuværende arbejde tidsberænset? Sv: Ja HJEMMEARBEJDE VED COMPUTER MINDST 7 TIMER UGENTLIGT Hjemmearbejde ved computer mindst 7 timer uentlit er berenet som andelen, der svarer mindst 7 timer på spørsmålet: Sp: I din hovedbeskæftielse, hvor mane timer arbejder du hjemme ved en computer - i ennemsnit pr. ue? DAGTID Sp: Hvilket tidspunkt af dønet lier dine arbejdstider normalt for din hovedbeskæftielse - kl. 7 til 17? Sv: Mindst 3/4 af tiden. AFTENARBEJDE Sp: Hvilket tidspunkt af dønet lier dine arbejdstider normalt for din hovedbeskæftielse - kl. 17 til 23? Sv: Mindst 1/2 af tiden. Fortsættes s

13 JOB: LANGE ARBEJDSUGER Daplejere Landbruere Brandfolk Butiksindehavere Selvstændie, byeri Selvstændie, industri Selvstændie, service Taxichauffører Lastbilchauffører Chefer, privatansatte Læer o tandlæer Butiksledere Reddere Chefer, offentlit ansatte Akademikere, naturvidenskab Arbejdsledere Mediefolk Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Sælere Skovarbejdere Landbrusarbejdere Lærline o elever, industri, håndværk o service Gymnasielærere Andre lærere Ineniører o arkitekter Edb-folk Postbude Byninsarbejdere, ufalærte Blikkenslaere Betonelementfabriksarbejdere Metalarbejdere, ufalærte Maskinarbejdere Serverinspersonale Politifolk o fænselspersonale Køkkenmedhjælpere o økonomaer Omsorsmedhjælpere Lærline o elever, service, kontor mv. Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Elektrikere Folkeskolelærere Bibliotekarer o museumsfolk Syersker Plejepersonale, plejehjem Fysio- o eroterapeuter Laer- o havnearbejdere Mekanikere Teknikere o konstruktører Byninsarbejdere, falærte Fuldmætie, offentlit ansatte Laerekspedienter Renørinsassistenter Pædaomedhjælpere Tømrere o snedkere Ejendomsfunktionærer Læesekretærer Socialrådivere Boholdere o revisorer Plejepersonale, hospital Ekspedienter Plejepersonale, hjemmepleje Kontorassistenter, offentlit ansatte Pædaoer, døninstitution Syeplejersker Pakkere o tapperiarbejdere Kontorassistenter, privatansatte Slateriarbejdere Buschauffører Pædaoer, dainstitution Laboranter Bankassistenter Frisører GENNEMSNIT = % Fiur 10: Andel af lønmodtaere o selvstændie i alderen år, der aniver at have lane arbejdsuer efter job,

14 Små forskelle i oplevelsen af ubalance mellem arbejde o privatliv Fiurerne på disse sider viser, hvordan lønmodtaere o selvstændie aniver, at arbejdet påvirker privatlivet. Der er kun små forskelle mellem brancherne. Der er en meet sva tendens til, at arbejdet påvirker familielivet i en neativ retnin inden for transportområdet, kontorområdet o i industrien (se fiur nedenfor). I to af disse brancher er der oså en sva tendens til, at familielivet påvirker arbejdet neativt nemli transportområdet o industrien. Både falærte o ufalærte oplever ubalance mellem arbejde o privatliv I enkelte jobrupper er der færre, der oplever, at arbejdet påvirker deres familieliv positivt end i andre jobrupper. Det ælder både ufalærte job som postbude, lastbilchauffører o slateriarbejdere o job, der kræver flere kvalifikationer, som laboranter, folkeskolelærere o edb-folk. Flydende rænser mellem arbejdsliv o privatliv kan være en forklarin på, hvorfor disse jobrupper oplever problemer. I de tre ufalærte jobrupper er der oså en tendens til den modsatte påvirknin at familielivet påvirker arbejdet neativt. Det samme ælder for laboranter o edb-folk. Andre jobrupper oplever oså tendenser til, at familielivet påvirker deres arbejde neativt. Det ælder taxichauffører, betonelementfabriksarbejdere o maskinarbejdere. På ami.dk/nak/aaf findes der data ba fiurerne o øvrie data om familieliv o privatliv: Privatlivets påvirknin af arbejdet. BRANCHE: ARBEJDETS PÅVIRKNING AF PRIVATLIVET Transport o enros Privat kontor o administration Industri Grafisk Undervisnin o forsknin Handel Service o tjenesteydelser Jord til bord Finans/offentli kontor o administration Bye o anlæ Social o sundhed Gennemsnit = Gennemsnit Fiur 11: Arbejdets påvirknin af privatlivet for lønmodtaere i alderen år efter branche, Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed. UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: (FORTSAT FRA S. 12) NATARBEJDE Sp: Hvilket tidspunkt af dønet lier dine arbejdstider normalt for din hovedbeskæftielse - kl. 23 til 04? Sv: Mindst 1/2 af tiden. PRIVATLIV f ARBEJDSLIV Privatlivets påvirknin af arbejdet er berenet som et ennemsnit af et spørsmål. Sp: Alt i alt, hvordan synes du, dit privatliv påvirker dit arbejde? Sv: På en virkeli od måde, På en od måde, Slet ikke, På en dårli måde, På en meet dårli måde. Gennemsnittet år fra 0 til 100. Spørsmålet er kodet, så den mest positive svarmulihed har fået værdien 100 o den mest neative svarmulihed har fået værdien 0. ARBEJDSLIV f PRIVATLIV Arbejdets påvirknin af privatlivet er berenet som et ennemsnit af et spørsmål. Sp: Alt i alt, hvordan synes du, dit arbejde påvirker dit privatliv? Sv: På en virkeli od måde, På en od måde, Slet ikke, På en dårli måde, På en meet dårli måde. Gennemsnittet år fra 0 til 100. Spørsmålet er kodet, så den mest positive svarmulihed har fået værdien 100 o den mest neative svarmulihed har fået værdien 0. 14

15 JOB: ARBEJDETS PÅVIRKNING AF PRIVATLIVET Postbude Lastbilchauffører Laboranter Slateriarbejdere Politifolk o fænselspersonale Chefer, privatansatte Metalarbejdere, ufalærte Butiksledere Serverinspersonale Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Ineniører o arkitekter Edb-folk Fysio- o eroterapeuter Folkeskolelærere Teknikere o konstruktører Mediefolk Ekspedienter Socialrådivere Andre lærere Laerekspedienter Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Pakkere o tapperiarbejdere Sælere Byninsarbejdere, falærte Selvstændie, industri Arbejdsledere Fuldmætie, offentlit ansatte Boholdere o revisorer Køkkenmedhjælpere o økonomaer Byninsarbejdere, ufalærte Elektrikere Omsorsmedhjælpere Gymnasielærere Blikkenslaere Maskinarbejdere Akademikere, naturvidenskab Laer- o havnearbejdere Lærline o elever, industri, håndværk o service Ejendomsfunktionærer Kontorassistenter, offentlit ansatte Renørinsassistenter Pædaoer, døninstitution Lærline o elever, service, kontor mv. Butiksindehavere Tømrere o snedkere Plejepersonale, plejehjem Pædaoer, dainstitution Syeplejersker Chefer, offentlit ansatte Læer o tandlæer Mekanikere Plejepersonale, hjemmepleje Selvstændie, byeri Kontorassistenter, privatansatte Bankassistenter Selvstændie, service Landbrusarbejdere Plejepersonale, hospital Bibliotekarer o museumsfolk Læesekretærer Pædaomedhjælpere Landbruere Daplejere GENNEMSNIT = Fiur 12: Arbejdets påvirknin af privatlivet for lønmodtaere o selvstændie i alderen år efter job, Gennemsnit: 100 = Den mest positive svarmulihed, 0 = Den mest neative svarmulihed. 15

16 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdstid Tekst: Hermann Burr o Karen Albertsen, AMI - Redaktion: Theresa Kjærside, AMI Layout: Topp AD - Foto: Thomas Tolstrup - Tryk: Kerteminde Tryk - ISBN: Denne pjece er en del af undersøelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 o sætter fokus på arbejdstid o familieliv. I pjecen er følende konklusioner fundet: - Udviklin fra 2000 til 2005: Der er ikke sket noen ændrin i, hvor mane der aniver at have skæve arbejdstider, men flere oplever et positivt samspil mellem arbejdet o privatlivet. - Brancher o job, 2005: Skæve arbejdstider findes bl.a. indenfor service o social o sundhedsområdet o blandt serverinspersonale o politifolk. Mane rapporterer om lane arbejdstider inden for transport o blandt selvstændie o ledere. Der er mane med deltid i en række lønmodtaerjob inden for service samt social- o sundhedsområdet. Derudover oplever lastbilchauffører o edbfolk ubalance mellem arbejdet o privatlivet. Rapport o pjecer i forbindelse med undersøelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er: - Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte - Træk, varme o belysnin i arbejdsmiljøet - Kemisk arbejdsmiljø - Støj o vibrationer i arbejdsmiljøet - Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet - Psykosocialt arbejdsmiljø - Arbejdstid Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer? Både positiv o neativ udviklin

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever Resultat af spøreskema til Friskolens Filskov Friskole & Børnehave Skoleyden 4, 700 Grindsted F o r m å l e t m e d d e n n e u n d e r s ø e l s e e r a t f å v i d e n o m, h v a d I s o m e l e v e

Læs mere

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Ungdomsskole

EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Ungdomsskole EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Undomsskole EUD 10 er en ny erhvervsrettet 10. klasses linie, som alle kommuner tilbyder fra auust 2015. I Næstved tilbydes den på undomsskolen, Skellet 29. Den

Læs mere

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard

Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Arbejdslivsbalance som vidensarbejder Workshop AM2008 Nyborg Strand Karen Albertsen & Katrine Kjøller Neergaard Udviklingstendenser Globalisering og konkurrence Stigende krav til produktivitet, effektivitet,

Læs mere

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde Fedtstoffer Kemi B - Dansk A Navne:, Devran Kucukyildiz o Vejleder: Anja Bochart o Biritte Madsen Skole: HTX Roskilde Klasse: 2.4 Dato: 06/05 2009 Indholdsfortenelse 1. Indlednin... 3 1.2 Definition af

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv

Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Grænseløst arbejde, stress, søvn og privatliv Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference 2008 Seniorforsker Karen Albertsen Projektgruppe Seniorforsker Anne Helene Garde Seniorforsker Roger Persson Seniorforsker

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ Graisk Desin OPGAVEN Je skulle lave en plakat som projektplan over Randerup branddam. Dammen skulle nemli laves om til et hyelit adekær. Der var tenet en skitse over runden, med noter til hvad der skulle

Læs mere

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie

Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Stress, psykisk arbejdsmiljø og balancen mellem arbejde og familie Konference i Eigtveds Pakhus 27-9-2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Frugtbarhed og beskæftigelse kan de kombineres? Fødselsrate 2,0

Læs mere

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet?

Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Grænseløst arbejde - Hvad er det og hvad gør det ved arbejdsmiljøet? Karen Albertsen Før: Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) Nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) En jernhånd i en silkehandske

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Grundlag for anbefalinger for sund mad i vuggestuer og børnehaver

Grundlag for anbefalinger for sund mad i vuggestuer og børnehaver Grundla for anbefaliner for sund mad i vuestuer o børnehaver Grundla for anbefaliner for sund mad i vuestuer o børnehaver Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Ulla Holmboe Gondolf Helle Kønerskov Ellen

Læs mere

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer

DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer DJØFernes arbejdsliv i nye organisationsformer Nye kilder til stress? Foreløbig afrapportering fra resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i DJØFs stress-projekt. Marts 2004 Resumé Spørgeskemaundersøgelsen

Læs mere

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd?

Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd? Workshop 113: Er lavt selvværd skyld i stress eller er stress skyld i lavt selvværd? Seniorforsker Karen Albertsen Arbejdsmiljøkonferencen 2009/ Tirsdag den 10. november Plan Selvværd hvad er det? Stress-as-offence-to-self

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Lange og skæve arbejdstider. kan øget indflydelse bedre balancen?

Lange og skæve arbejdstider. kan øget indflydelse bedre balancen? Lange og skæve arbejdstider kan øget indflydelse bedre balancen? Karen Albertsen, Tage Søndergaard Kristensen & Jan Pejtersen Arbejdstidens tilrettelæggelse er et af de forhold i arbejdslivet, som har

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004

Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Brugerundersøgelse af IDAs portal 2004 Som led i realiseringen af IDAs IT-strategi blev IDAs hjemmeside, portalen, i august 2004 relanceret med nyt design og ny struktur. For at undersøge hvordan brugerne

Læs mere

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom.

Arbejdsmiljøet. n Forebyggelsespotentialet indenfor nogle sygdomme er stort, f.eks. en femtedel når det gælder iskæmisk hjertesygdom. Arbejdsmiljøet 24 n Der er store forskelle i arbejdsmiljøet alt efter hvilke job, lønmodtagere og selvstændige har. For eksempel er der ikke blot klager over støj indenfor industri- og håndværksjob, men

Læs mere

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Hjemmearbejde ANALYSE-BUREAU I YOUGOV ZAPERA PUBLICERET I UGEBREVET A4 I DATO: 8.12.2008, 15.12.2008, 19.1.2009 LINK TIL ARTIKEL I Hjemmearbejde Hver tredje lønmodtager kan arbejde hjemme. Næsten halvdelen af dem, der gør det, arbejder længere end de ellers ville. To ud af tre oplever mere afveksling og bedre balance mellem arbejds-

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Lønstatistik 2012 Privatansatte

Lønstatistik 2012 Privatansatte Lønstatistik 2012 Privatansatte Vester Voldgade 111, 1552 København V Tlf.: +45 33 36 41 50 Fax + 45 33 36 41 60 email: kf@kf.dk - www.kf.dk INDHOLD INDHOLD... 1 1. INDLEDNING... 3 2. LØNTABELLER... 3

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

7 SKARPE TIL TRØJBORG. Fakta og udsagn om de muligheder. over for netop nu. Lav flere fejl

7 SKARPE TIL TRØJBORG. Fakta og udsagn om de muligheder. over for netop nu. Lav flere fejl Fakta o udsan om de muliheder o trusler, kommunerne står over for netop nu o om at løse dem 2011 7 SKARPE TIL TRØJBORG Mater kommunerne at væle fra - eller forstår de kun at bye til? Læs svaret på dette

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler Sammenhæne meem produktionsskoer o erhvervsskoer Reisterundersøese af produktionsskoeeevers uddannesesstatus før o efter deres produktionsskoeophod Udarbejdet af UN-C Bia Sammenhæne meem produktionsskoer

Læs mere

Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen.

Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen. 2 2 1 1 Hele landet København Odense Århus Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i 1997. Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen. 4 4 3 3 2 2 1 1 København

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

DBU Aldersrelateret træning - for 9-14 årige

DBU Aldersrelateret træning - for 9-14 årige DBU Aldersrelateret trænin - for 9-14 årie Børns naturlie instinkter starter altid med mulihederne. Børn ør uden at vide det tin, de slet ikke har lært endnu. Børn fokuserer helt naturlit altid på at se

Læs mere

Planen for i dag. Logiske og fysiske adresser. Systemarkitektur. Binding af programkode til lager. Hardware understøttelse af lageradministration

Planen for i dag. Logiske og fysiske adresser. Systemarkitektur. Binding af programkode til lager. Hardware understøttelse af lageradministration Planen for i da Bindin af proramkode til laer Laerallokerin Sidebaseret laeradministration Sementer Sementer kombineret med sider Bindin af proramkode til laer De relative adresser i proramkoden kan bindes

Læs mere

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé

NYHED S BREV. Ledigheden i Odense Kommune 1999, samt de nyeste ledighedstal fra marts 2000. Nr. 10 maj 2000. Resumé NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 1 maj 2 Resumé Ledighedsprocenten for Kommune var i 99 på 7,2 pct. Ledigheden i Kommune 99, samt de nyeste ledighedstal

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Arbejdsmiljø og helbred i Danmark Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2012 Resumé og resultater

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen

TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN. Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen TILBAGETRÆKNING FRA ARBEJDE FØR PENSIONSALDEREN Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior Poulsen AMI rapport Tilbagetrækning fra arbejde før pensionsalderen Thomas Lund, Jacob Pedersen, Otto Melchior

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004

Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Arbejdstider i ældreplejen Resultater fra Arbejde i ældreplejen & SOSU er årgang 2004 Kirsten Nabe-Nielsen, Anne Helene Garde, Vilhelm Borg, Jette Nygaard Jensen, Annie Høgh SOSU-rapport nr. 15 ARBEJDSTIDER

Læs mere

Det er historisk ganske nyt, at instanser uden for familien med øget styrke og øget ihærdighed søger at påvirke den retning, denne familielæring

Det er historisk ganske nyt, at instanser uden for familien med øget styrke og øget ihærdighed søger at påvirke den retning, denne familielæring Lærin i familien for barnets bedste eller snæver investerinsloik? Niels Kryer, lektor ved Institut for Uddannelse o Pædaoik (DPU), Aarhus Universitet. Tilknyttet forskninsprorammet Barndom, Undom o Institution

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer

En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune. Virksomhedsbarometer En temperaturmåling på arbejdsmarkedet i Aabenraa Kommune Virksomhedsbarometer for perioden 1. juli - 31. december 2014 2 Indledning Jobcentret gennemfører løbende spørgeskemaundersøgelser blandt kommunens

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

Ingeniøren som leder. Resume

Ingeniøren som leder. Resume August 2010 Ingeniøren som Resume skab fremstår i dag som en uomgængelig faktor og en afgørende forudsætning for, at private og offentlige virksomheder og organisationer kan udvikle og begå sig i en stadigt

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Ny vækst på vej med nye jobs

Ny vækst på vej med nye jobs Ny vækst på vej med nye jobs 11. juni 2010 Erhvervskonjunkturer. Optimismen er på vej tilbage til virksomhederne i Midtjylland. Ikke siden august 2008 har så stor en andel af virksomhederne troet på større

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag

Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden

Læs mere

a Sundhedsforsikringer

a Sundhedsforsikringer Et white paper fra Codan a Sundhedsforsikringer og sygefravær Handel 2 D Indhold 3 q Sundhedsforsikringer gør en forskel på helbredet og på bundlinjen 4 q Tre fjerdedele bruger deres sundhedsforsikringer

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Vold på arbejdspladsen

Vold på arbejdspladsen Vold på arbejdspladsen Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1 Baggrund Klinisk psykolog AMK Herning 2004- Forsker AMK Herning 2004- Ekstern lektor PI

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis

Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere