Psykosocialt arbejdsmiljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykosocialt arbejdsmiljø"

Transkript

1 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR Psykosocialt arbejdsmiljø Hvem har indflydelse på sit arbejde, hvem får stillet hvilke krav, o hvordan er de sociale relationer?

2 Både positiv o neativ udviklin i det psykosociale arbejdsmiljø Denne pjece beskriver det psykosociale arbejdsmiljø i Danmark o viser, at udviklinen har bevæet si i en forkert retnin på en række områder, mens der er sket fremskridt på andre i perioden fra 2000 til Det psykosociale arbejdsmiljø spiller en betydeli rolle for lønmodtaere o selvstændies trivsel o helbred. Pjecen sætter fokus på en række forskellie forhold: - Arbejdets oranisation o indhold for eksempel indflydelse, udviklinsmuliheder, meninsfuldhed, krav om arbejdsmænde o følelsesmæssie krav - Sociale relationer på arbejdet for eksempel ledelseskvalitet, forudsielihed, rollekonflikter o social støtte - Mødet mellem personen o arbejdet for eksempel jobusikkerhed o tilfredshed - Rummelihed (dvs. arbejdspladsens evne til at ive plads til handicappede o muliheden for at tilodese familiemæssie hensyn). Pjecen viser, hvordan forskellie rupper på arbejdsmarkedet oplever deres psykosociale arbejdsmiljø o iver blandt andet svar på følende: - Hvordan har det psykosociale arbejdsmiljø i Danmark udviklet si fra 2000 til 2005? - Hvilke job o brancher er særlit udsatte? - Er der forskel på, hvor udsatte mænd o kvinder er? - Er nole aldersrupper mere udsatte end andre? Hjemmesiden indeholder flere statistikker o tal om udviklinen. Her kan man oså finde tallene ba fiurer o tabeller i denne pjece. Bedre fremtidsmuliheder, men højere tempo I perioden fra 2000 til 2005 har lønmodtaere oplevet ni pct. bedre fremtidsmuliheder i deres arbejde, o at deres nærmeste leder har ydet dem mere social støtte - tre pct. Samtidi oplever flere, at de får stillet ti pct. flere følelsesmæssie krav, o at tempoet i arbejdet er steet otte pct. Alle disse ændriner er klart statistisk sikre (p<0,01). Mindre markante udviklinstræk i perioden er, at lønmodtaerne oplever, at de har fire pct. mere indflydelse i deres arbejde, mens arbejdsmænden er blevet fire pct. større o rolleklarheden i arbejdet to pct. mindre. Disse ændriner er mindre statistisk sikre (0,01<=p<0,05). UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: Læs om undersøelsens spørsmål o svar på side 10, 12 o 14. 2

3 UDVIKLINGEN I PSYKOSOCIALE PÅVIRKNINGER FRA 2000 TIL 2005 INDFLYDELSE OG UDVIKLINGSMULIGHEDER KRAV Gennemsnit Gennemsnit Fi. 1a Indflydelse Menin 0 Krav om højt tempo* Fi. 1b Krav om stor arbejdsmænde* Udviklinsmuliheder Følelsesmæssie krav* Fiur 1a, b, c, d: De røde søjler aniver, at udviklinen fra 2000 til 2005 er statistisk sinifikant. Lønmodtaere i aldersruppen år, do kun telefoninterviewede. Øvrie tal i pjecen er oså baseret på spøreskemaer. Det kan ive afvielser fra 2005 resultaterne. Gennemsnit: 100 = den mest positive svarmulihed, 0 = den mest neative svarmulihed. Ved faktorer med * ælder: 100 = den mest neative svarmulihed, 0 = den mest positive svarmulihed. Se tallene ba fiurerne på SOCIALE RELATIONER Gennemsnit Fi. 1c Forudsielihed Ledelsens anerkendelse af eet arbejde Rolleklarhed Modstridende krav* Ledelseskvalitet Social støtte fra kolleer Social støtte fra overordnede PERSON-ARBEJDE GRÆNSEFLADE Gennemsnit Gode fremtidsmuliheder Jobusikkerhed* Jobtilfredshed Anerkendelse af eet arbejde af samfundet Fi. 1d ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005: Alle data stammer fra undersøelsen den Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, som er en del af overvåninen af det danske arbejdsmiljø. Undersøelsen ennemføres hvert femte år o ør det mulit at opøre udviklinen i arbejdsmiljøet opdelt efter job, branche, alder o køn o føle udviklinen over tid. Læs mere om NAK på 3

4 Une har mindre indflydelse o større jobsikkerhed INDFLYDELSE OG UDVIK- LINGSMULIGHEDER EFTER ALDER, 2005 (ennemsnit) RUMMELIGHED EFTER ALDER, 2005 (ennemsnit) Undersøelsen viser, at une på flere områder oplever at være dårliere stillet end ældre, når det ælder psykosociale påvirkniner i arbejdsmiljøet. De oplever lidt færre udviklinsmuliheder i arbejdet end de øvrie aldersrupper. Det er personer i 30 erne, der har de bedste udviklinsmuliheder, mens de falder en smule for personer i 40 erne o 50 erne. På samme måde er personer i 30 erne den ruppe, hvor der stilles størst krav om at overskue meet information. Her lier de une i 20 erne lavest. Undersøelsen viser oså, at oplevelsen af at have indflydelse på o menin i sit arbejde stier med alderen. Det samme ælder arbejdsmænde det vil sie, at arbejdet hober si op, at man ikke når alle opaver, o at man har overarbejde men oså følelsesmæssie krav, jobusikkerhed o rolleklarhed. Omvendt falder oplevelsen af social støtte fra kolleer med alderen. Lieledes men kun blandt mænd falder oplevelsen af ledelseskvalitet, tilfredshed med muliheden for kvalitet i arbejdet o social støtte fra lederen med alderen. Ældre personer oplever i mindre rad end andre, at der taes hensyn til familien på deres arbejde. Mænd i 20 erne er den ruppe, der mindst oplever, at der taes hensyn til handicappede personer på deres arbejdsplads. På enkelte områder spiller alderen inen rolle. Det ælder krav om højt tempo o modstridende krav. Der er heller ikke noen forskel på, hvilke aldersrupper der oplever social støtte fra kolleer. MÆND KVINDER Indflydelse Udviklinsmuliheder Menin Plads til handicappede medarbejdere Mulihed for at tae hensyn til familie år år Tabel 1a Jobusikkerhed * Gode fremtidsmuliheder Jobtilfredshed Tabel 1b GRÆNSEFLADEN MELLEM PERSON-ARBEJDE EFTER ALDER, 2005 (ennemsnit) MÆND KVINDER Tilfreds med mulihed for kvalitet i arbejdet Anerkendelse fra samfundet år år Tabel 1c SOCIALE RELATIONER EFTER ALDER, 2005 (ennemsnit) KRAV EFTER ALDER, 2005 (ennemsnit) Forudsielihed Anerkendelse fra ledelsen Rolleklarhed Modstridende krav * Ledelseskvalitet Social støtte fra kolleer Social støtte fra overordnede Krav om højt tempo * MÆND Krav om stor arbejdsmænde * Krav om at overskue meet information * Følelsesmæssie krav * år KVINDER år Tabel 1d Tabel 1e Tabel 1a, b, c, d, e: Lønmodtaere o selvstændie i alderen år. Fed skrift viser, at alder hæner statistisk sikkert sammen med arbejdsmiljøpåvirknin. Gennemsnit: 100 = den mest positive svarmulihed, 0 = den mest neative svarmulihed. Ved faktorer med * ælder: 100 = den mest neative svarmulihed, 0 = den mest positive svarmulihed.

5 Kvinder har mindre indflydelse o oplever flere følelsesmæssie krav Der er enerelt kun få forskelle på mænd o kvinders oplevelse af deres psykosociale arbejdsmiljø. INDFLYDELSE OG UDVIKLINGS- MULIGHEDER EFTER KØN, 2005 (ennemsnit) RUMMELIGHED EFTER KØN, 2005 (ennemsnit) Mænd Kvinder På to områder skiller kvinderne si do særlit ud. Flere kvinder end mænd oplever, at de har mindre indflydelse i deres arbejde. Desuden udsættes flere kvinder end mænd for følelsesmæssie krav i arbejdet, de oplever mere jobusikkerhed o er mindre tilfredse med muliheden for at skabe kvalitet i arbejdet Indflydelse Udviklinsmuliheder Fi. 2a Menin Plads til Mulihed handicappede for at tae medar- hensyn til bejdere familien Fi. 2b Mænd oplever i lidt mindre rad end kvinder social støtte o lidt flere modstridende krav i arbejdet. Mændene arbejder oså oftere på arbejdspladser, hvor der er mindre plads til handicappede personer. GRÆNSEFLADEN MELLEM PERSON-ARBEJDE EFTER KØN, 2005 (ennemsnit) Mænd Kvinder Jobusikkerhed* Fi. 2c Gode fremtidsmuliheder Jobtilfredshed Tilfredshed med mulihed for kvalitet i arbejdet Anerkendelse fra samfundet SOCIALE RELATIONER EFTER KØN, 2005 (ennemsnit) KRAV EFTER KØN, 2005 (ennemsnit) Mænd Kvinder Ledelsens anerkendelse af eet arbejde Forudsielihed Rolleklarhed Modstridende krav* Ledelseskvalitet Social støtte fra kolleer Social støtte fra overordnede Krav om højt tempo* Krav om at overskue meet information* Krav om stor arbejdsmænde* Følelsesmæssie krav* Fi. 2d Fi. 2e Fiur 2a, b, c, d, e: Lønmodtaere o selvstændie i alderen år. Gennemsnit: 100 = den mest positive svarmulihed, 0 = den mest neative svarmulihed. Ved faktorer med * ælder: 100 = den mest neative svarmulihed, 0 = den mest positive svarmulihed. Se tallene ba fiurerne på

6 Små udviklinsmuliheder på transportområdet Fiurerne på disse sider viser, hvordan lønmodtaere o selvstændies udviklinsmuliheder er i de forskellie brancher o jobrupper. To brancher skiller si ud fra de øvrie; jordbrus- o fødevarefremstillinsområdet o transportområdet, hvor udviklinsmulihederne er lavere end i andre brancher. Servicebranchen, handelsområdet, rafisk o industrien lier oså under ennemsnittet (se fiuren nedenfor). Jordbru o fødevarefremstillin, transportområdet o industrien er oså brancher, hvor folk oplever både lavere indflydelse, mindre menin i arbejdet o lav social støtte. I de to sidstnævnte brancher er den oplevede ledelseskvalitet lavere o den sociale støtte fra overordnede mindre end i andre brancher. BRANCHE: UDVIKLINGSMULIGHEDER Job i industrien har færreste udviklinsmuliheder Job med små udviklinsmuliheder er kendetenet ved, at de typisk kræver forholdsvis få kvalifikationer. Det er for eksempel job som slateriarbejder, pakker, renørinsassistent, postbud o laer- o havnearbejder (se fiur til højre). Slateriarbejdere o postbude oplever oså, at de har relativt lav indflydelse, menin o forudsielihed i arbejdet. Endeli oplever postbude, at de får lav social støtte fra kolleer, mens lav ledelseskvalitet især opleves af slateriarbejdere. På ami.dk/nak/puv findes der data ba fiurerne o om andre psykosociale områder: indflydelse, menin, forudsielihed, anerkendelse fra ledelsen, rolleklarhed, modstridende krav, ledelseskvalitet, social støtte fra kolleer, social støtte fra overordnede. Under ennemsnittet Over ennemsnittet Jord til bord Transport o enros Service o tjenesteydelser Handel Industri Grafisk Bye o anlæ Finans/offentli kontor o administration Privat kontor o administration Social o sundhed Undervisnin o forsknin GENNEMSNIT = Gennemsnit Fiur 3: Oplevelse af udviklinsmuliheder blandt andelen af lønmodtaere i alderen år efter branche, Gennemsnit: 100 = den mest positive svarmulihed, 0 = den mest neative svarmulihed. SÅDAN LÆSES FIGURERNE Eksemplet nedenfor viser, at ennemsnittet er 43 for i jobbet/branchen, mod 38 blandt alle i arbejde. Gennemsnit er berenet på barund af besvarelserne i spøreskemaerne. Ved flertallet af de psykiske faktorer har den mest positive svarmulihed værdien 100 o den mest neative værdien 0 med undtaelse af: modstridende krav, krav om højt tempo, krav om at overskue meet information samt følelsesmæssie krav. Her har den mest neative svarmulihed værdien 100 o den mest positive % > > GENNEMSNIT = 38 Her er ennemsnittet for alle i arbejde > Den orane bjælke viser den statistiske usikkerhed på procenten for jobbet/branchen. Lier bjælken i det mørke område, er resultatet med sikkerhed dårliere end for alle i arbejde. Her er ennemsnittet for jobbet/branchen 6

7 JOB: UDVIKLINGSMULIGHEDER Under ennemsnittet Over ennemsnittet Slateriarbejdere Renørinsassistenter Postbude Pakkere o tapperiarbejdere Serverinspersonale Laer- o havnearbejdere Lastbilchauffører Metalarbejdere, ufalærte Ekspedienter Byninsarbejdere, ufalærte Landbrusarbejdere Ejendomsfunktionærer Omsorsmedhjælpere Køkkenmedhjælpere o økonomaer Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Kontorassistenter, offentlit ansatte Byninsarbejdere, falærte Kontorassistenter, privatansatte Laerekspedienter Maskinarbejdere Læesekretærer Laboranter Teknikere o konstruktører Politifolk o fænselspersonale Blikkenslaere Mekanikere Elektrikere Boholdere o revisorer Plejepersonale, plejehjem Bankassistenter Tømrere o snedkere Fuldmætie, offentlit ansatte Lærline o elever, industri, håndværk, service Butiksledere Plejepersonale, hospital Daplejere Plejepersonale, hjemmepleje Pædaomedhjælpere Fysio- o eroterapeuter Landbruere Sælere Arbejdsledere Edb-folk Lærline o elever, service, kontor mv. Butiksindehavere Syeplejersker Ineniører o arkitekter Socialrådivere Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Selvstændie, byeri Bibliotekarer o museumsfolk Pædaoer, døninstitution Selvstændie, industri Selvstændie, service Akademikere, naturvidenskab Pædaoer, dainstitution Chefer, offentlit ansatte Folkeskolelærere Gymnasielærere Læer o tandlæer Mediefolk Andre lærere Chefer, privatansatte GENNEMSNIT = Gennemsnit Fiur 4: Oplevelse af udviklinsmuliheder blandt andelen af lønmodtaere o selvstændie i alderen år efter job, Gennemsnit: 100 = den mest positive svarmulihed, 0 = den mest neative svarmulihed. 7

8 Krav om stor arbejdsmænde i lederjob o brancherne kontor o administration Fiurerne på disse sider viser, i hvilke job o brancher, lønmodtaere o selvstændie oplever, at der stilles krav om store arbejdsmænder i arbejdet det vil sie, at arbejdet hober si op, o at man har overarbejde. Her skiller brancherne kontor- o finansområdet samt undervisnin o forsknin si ud (se fiuren nedenfor). Lønmodtaere i disse brancher oplever oså at skulle overskue meet information. Til enæld er det oså brancher, hvor der er store udviklinsmuliheder i arbejdet. Brancherne kontor o administration samt finansområdet oplever oså krav om højt tempo. Det ør branchen undervisnin o forsknin ikke. Der stilles oså krav om højt tempo i arbejdet til personer, der arbejder inden for jordbru o fødevarefremstillinsområdet, men de oplever ikke, at de har en stor arbejdsmænde. Stor arbejdsmænde i forskellie job Krav om stor arbejdsmænde opleves i en række vidt forskellie job. Det ælder for eksempel ledere, socialrådivere, læer, fysioterapeuter, ineniører o bankassistenter (se fiur til højre). De fleste er samtidi job, hvor man oplever at skulle overskue meet information. Fælles for alle jobbene er oså, at de lier højt, hvad anår udviklinsmuliheder. Omvendt opleves krav om højt tempo især af personer i en række job, hvor udviklinsmulihederne er lave, o hvor arbejdsmænden er lav eller middel. Det ælder blandt andet slateriarbejdere, postbude o serverinspersonale. Chefer o socialrådivere er to jobrupper, der både oplever krav om højt tempo i arbejdet o krav om store arbejdsmænder. På ami.dk/nak/pkv findes der data ba fiurerne o om øvrie psykosociale områder: udviklinsmuliheder, krav om højt tempo o krav om at overskue meet information. BRANCHE: KRAV OM STOR ARBEJDSMÆNGDE Under ennemsnittet Over ennemsnittet Privat kontor o administration Finans/offentli kontor o administration Grafisk Undervisnin o forsknin Transport o enros Industri Bye o anlæ Handel Social o sundhed Service o tjenesteydelser Jord til bord GENNEMSNIT = Gennemsnit Fiur 5: Oplevelse af krav om stor arbejdsmænde blandt andelen af lønmodtaere i alderen år efter branche, Gennemsnit: 100 = den mest neative svarmulihed, 0 = den mest positive svarmulihed. Metode Pjeceserien Arbejdsmiljø i Danmark 2005 byer på tal fra Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte (NAK). Undersøelsen er blevet ennemført i 1990, 1995, 2000 o Et repræsentativt udval på mere end lønmodtaere o 600 selvstændie erhvervsdrivende i alderen år har deltaet i undersøelsen i Undersøelsen er i 2005 suppleret med interviews med odt lønmodtaere i mindre brancher o job. I 2005 var svarprocenten på 63 pct., i 2000 på 75 pct., i 1995 på 80 pct. o i 1990 på 90 pct. Læs mere om, hvordan undersøelsen er ennemført på 8

9 JOB: KRAV OM STOR ARBEJDSMÆNGDE Under ennemsnittet Over ennemsnittet Chefer, offentlit ansatte Chefer, privatansatte Socialrådivere Selvstændie, byeri Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Bankassistenter Akademikere, naturvidenskabelie Mediefolk Læer o tandlæer Fysio- o eroterapeuter Ineniører o arkitekter Butiksindehavere Butiksledere Selvstændie, industri Landbruere Arbejdsledere Boholdere o revisorer Sælere Edb-folk Bibliotekarer o museumsfolk Syeplejersker Fuldmætie, offentlit ansatte Politifolk o fænselspersonale Kontorassistenter, offentlit ansatte Andre lærere Postbude Elektrikere Selvstændie, service Folkeskolelærere Blikkenslaere Læesekretærer Teknikere o konstruktører Laerekspedienter Maskinarbejdere Mekanikere Gymnasielærere Kontorassistenter, privatansatte Pædaoer, døninstitution Pædaoer, dainstitution Lærline o elever, industri, håndværk, service Laboranter Plejepersonale, hospital Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Laer- o havnearbejdere Serverinspersonale Ejendomsfunktionærer Tømrere o snedkere Lastbilchauffører Metalarbejdere, ufalærte Byninsarbejdere, falærte Byninsarbejdere, ufalærte Plejepersonale, hjemmepleje Pakkere o tapperiarbejdere Plejepersonale, plejehjem Ekspedienter Køkkenmedhjælperere o økonomaer Landbrusarbejdere Lærline o elever, service, kontor mv. Omsorsmedarbejdere Slateriarbejdere Renørinsassistenter Pædaomedhjæpere Daplejere GENNEMSNIT = Gennemsnit Fiur 6: Oplevelse af krav om stor arbejdsmænde blandt andelen af lønmodtaere o selvstændie i alderen år efter branche, Gennemsnit: 100 = den mest neative svarmulihed, 0 = den mest positive svarmulihed. 9

10 Følelsesmæssie krav udbredt på social- o sundhedsområdet o inden for undervisnin Fiurerne på disse sider viser, i hvilke job o brancher lønmodtaere o selvstændie oplever, at der stilles følelsesmæssie krav i arbejdet. To brancher skiller si markant ud: Det er socialo sundhedsområdet o branchen undervisnin o forsknin (se fiuren nedenfor). Lønmodtaere inden for social- o sundhedsområdet oplever desuden, at de er mindre tilfredse med kvaliteten af det arbejde, de udfører. De, der arbejder inden for undervisninsområdet, oplever både, at rolleklarheden er lavere, at de bliver stillet over for flere modstridende krav, o at de er mindre tilfredse med kvaliteten af det arbejde, de udfører. Job, hvor man arbejder med mennesker, er udsatte Man oplever især høje følelsesmæssie krav i job, hvor man arbejder med mennesker, for eksempel socialrådivere, pædaoer i dainstitutioner, fysioterapeuter o plejepersonale på hospitaler (se fiur til højre). Oså job som folkeskolelærere, politifolk, fænselspersonale o privatansatte chefer er udsatte job. Med undtaelse af privatansatte chefer oplever alle, der arbejder i job med høje følelsesmæssie krav oså, at de er mindre tilfredse med kvaliteten af deres arbejde sammenlinet med andre. Enkelte oplever oså flere modstridende krav. Det ælder fysioterapeuter, chefer der er ansat i det offentlie, socialrådivere, folkeskolelærere o pædaoer på dainstitutioner. Socialrådivere o pædaoer er oså jobrupper, der oplever mindre rolleklarhed end andre. På ami.dk/nak/pkv findes der data ba fiurerne o om de andre psykosociale områder: rolleklarhed, modstridende krav, tilfredshed med mulihed for kvalitet i arbejdet. BRANCHE: FØLELSESMÆSSIGE KRAV Under ennemsnittet Over ennemsnittet Social o sundhed Undervisnin o forsknin Finans/offentli kontor o administration Privat kontor o administration Service o tjenesteydelser Grafisk Transport o enros Handel Industri Bye o anlæ Jord til bord GENNEMSNIT = Gennemsnit Fiur 7: Oplevelse af følelsesmæssie krav blandt andelen af lønmodtaere i alderen år efter branche, Gennemsnit: 100 = den mest neative svarmulihed, 0 = den mest positive svarmulihed. UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: INDFLYDELSE OG UDVIKLINGSMULIGHEDER Indflydelse: Sp: Har du stor indflydelse på beslutniner om dit arbejde?, Har du indflydelse på mænden af dit arbejde?, Har du indflydelse på, HVAD du laver på dit arbejde? o Har du indflydelse på, HVEM du arbejder sammen med? Sv: Altid, Ofte, Somme tider, Sjældent, Aldri/næsten aldri. Udviklinsmuliheder: Sp: Kræver dit arbejde, at du er initiativri?, Har du mulihed for at lære noet nyt ennem dit arbejde?, Kan du brue din kunnen eller dine færdiheder i dit arbejde? Sv: I meet høj rad, I høj rad, Delvist, I rine rad, I meet rine rad. Menin: Sp: Er dine arbejdsopaver meninsfulde?, Føler du, at du yder en viti arbejdsindsats?, Føler du di motiveret o enaeret i dit arbejde? Sv: I meet høj rad, I høj rad, Delvist, I rine rad, I meet rine rad. 10 KRAV Krav om højt tempo: Sp: Er det nødvendit at arbejde meet hurtit? Sv: Altid, Ofte, Somme tider, Sjældent, Aldri/næsten aldri. Krav om stor arbejdsmænde: Sp: Er dit arbejde ujævnt fordelt, så det hober si op?, Hvor ofte sker det, at du ikke når alle dine arbejdsopaver?, Er det nødvendit at arbejde over? Sv: Altid, Ofte, Somme tider, Sjældent, Aldri/næsten aldri. Krav om at overskue meet information: Sp: I hvor høj rad skal du overskue en stor informationsmænde for at kunne udføre dit arbejde? Sv: I meet høj rad, I høj rad, Delvist, I rine rad, I meet rine rad. Følelsesmæssie krav: Sp: Briner dit arbejde di i følelsesmæssit belastende situationer?, Er dit arbejde følelsesmæssit belastende?, Bliver du følelsesmæssit berørt af dit arbejde? Sv: Altid, Ofte, Somme tider, Sjældent, Aldri/næsten aldri. Fortsættes s. 12

11 JOB: FØLELSESMÆSSIGE KRAV Under ennemsnittet Over ennemsnittet Socialrådivere Folkeskolelærere Plejepersonale, hospital Pædaoer, døninstitution Syeplejersker Læer o tandlæer Pædaoer, dainstitution Fysio- o eroterapeuter Politifolk o fænselspersonale Plejepersonale, hjemmepleje Omsorsmedhjælpere Daplejere Plejepersonale, plejehjem Andre lærere Gymnasielærere Læesekretærer Pædaomedhjælpere Chefer, offentlit ansatte Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Mediefolk Chefer, privatansatte Lærline o elever, service, kontor mv. Butiksledere Arbejdsledere Sælere Selvstændie, service Laboranter Ineniører o arkitekter Bibliotekarer o museumsfolk Akademikere, naturvidenskab Bankassistenter Landbruere Kontorassistenter, offentlit ansatte Butiksindehavere Selvstændie, industri Ejendomsfunktionærer Fuldmætie, offentlit ansatte Kontorassistenter, privatansatte Boholdere o revisorer Edb-folk Serverinspersonale Køkkenmedhjælpere o økonomaer Laerekspedienter Teknikere o konstruktører Selvstændie, byeri Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Postbude Byninsarbejdere, falærte Elektrikere Ekspedienter Lærline o elever, industri, håndværk, service Renørinsassistenter Landbrusarbejdere Tømrere o snedkere Metalarbejdere, ufalærte Blikkenslaere Mekanikere Laer- o havnearbejdere Lastbilchauffører Slateriarbejdere Maskinarbejdere Byninsarbejdere, ufalærte Pakkere o tapperiarbejdere GENNEMSNIT = Gennemsnit Fiur 8: Oplevelse af følelsesmæssie krav blandt andelen af lønmodtaere o selvstændie i alderen år efter job, Gennemsnit: 100 = den mest neative svarmulihed, 0 = den mest positive svarmulihed. 11

12 Stor jobusikkerhed blandt ufalærte metalarbejdere o kontorassistenter Fiurerne på disse sider viser, i hvilke job o brancher lønmodtaere o selvstændie oplever jobusikkerhed. Lønmodtaere, der arbejder inden for det rafiske område o i industrien, oplever større jobusikkerhed end personer i andre brancher (se fiuren nedenfor). Mindst jobusikkerhed oplever lønmodtaere i byeriet o på handelsområdet. Størst jobusikkerhed blandt ufalærte De to jobrupper, der oplever størst jobusikkerhed, er bee job i industrien, nemli ufalærte metalarbejdere samt pakkere o tapperiarbejdere (se fiuren til højre). Oså slateriarbejdere samt nærins- o nydelsesmiddelarbejdere oplever stor jobusikkerhed. Mane af de jobrupper, der topper statistikken, har det til fælles, at det er ufalærte job. Men oså mediefolk o kontorassistenter oplever relativt stor jobusikkerhed. Når kontorassistenter lier højt på listen, kan det skyldes, at der er stadi færre stilliner inden for dette område. De fleste jobrupper med lille jobusikkerhed har det til fælles, at der er manel på arbejdskraft inden for deres område: Det ælder læer o tandlæer, tømrere o snedkere, syeplejersker o folkeskolelærere. Men oså naturvidenskabelie akademikere, chefer o bankassistenter oplever relativt lille jobusikkerhed. På ami.dk/nak/ppa findes der data ba fiurerne. BRANCHE: JOBUSIKKERHED Under ennemsnittet Over ennemsnittet Grafisk Industri Jord til bord Finans/offentli kontor o administration Transport o enros Service o tjenesteydelser Privat kontor o administration Undervisnin o forsknin Social o sundhed Handel Bye o anlæ GENNEMSNIT = Gennemsnit Fiur 9: Oplevelse af jobusikkerhed blandt andelen af lønmodtaere i alderen år efter branche, Gennemsnit: 100 = den mest neative svarmulihed, 0 = den mest positive svarmulihed. UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: (FORTSAT FRA S. 10) SOCIALE RELATIONER Forudsielihed: Sp: Får du på din arbejdsplads information om fx vitie beslutniner, ændriner o fremtidsplaner i od tid?, Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde odt? Sv: I meet høj rad, I høj rad, Delvist, I rine rad, I meet rine rad. Anerkendelse fra ledelsen: Sp: Bliver dit arbejde anerkendt o påskønnet af ledelsen? Sv: I meet høj rad, I høj rad, Delvist, I rine rad, I meet rine rad. Rolleklarhed: Sp: Je ved helt klart, hvad der er mine ansvarsområder Sv: Helt ritit, Af o til ritit, Helt forkert. Modstridende krav: Sp: Der bliver stillet modstridende krav til mi i mit arbejde Sv: Helt ritit, Af o til ritit, Helt forkert. Ledelseskvalitet: Sp: I hvor høj rad kan man sie, at den nærmeste ledelse på din arbejdsplads sører for, at den enkelte medarbejder har ode udviklinsmuliheder?, - prioriterer trivslen på arbejdspladsen højt?, - er od til at planlæe arbejdet?, - er od til at løse konflikter? Sv: I meet høj rad, I høj rad, Delvist, I rine rad, I meet rine rad. Social støtte fra kolleer: Sp: Hvor ofte får du hjælp o støtte fra dine kolleer?, - er dine kolleer villie til at lytte til dine problemer med arbejdet? Sv: Altid, Ofte, Somme tider, Sjældent, Aldri/næsten aldri. Social støtte fra overordnede: Sp: Hvor ofte får du hjælp o støtte fra dine nærmeste overordnede?, - er din nærmeste overordnede villi til at lytte til dine problemer med arbejdet? Sv: Altid, Ofte, Somme tider, Sjældent, Aldri/næsten aldri. Fortsættes s

13 JOB: JOBUSIKKERHED Under ennemsnittet Over ennemsnittet Metalarbejdere, ufalærte Pakkere o tapperiarbejdere Mediefolk Kontorassistenter, offentlit ansatte Slateriarbejdere Renørinsassistenter Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Pædaomedhjælpere Køkkenmedhjælpere o økonomaer Kontorassistenter, privatansatte Fysio- o eroterapeuter Laboranter Andre lærere Postbude Socialrådivere Byninsarbejdere, ufalærte Omsorsmedhjælpere Laer- o havnearbejdere Laerekspedienter Fuldmætie, offentlit ansatte Arbejdsledere Daplejere Landbrusarbejdere Ineniører o arkitekter Bibliotekarer o museumsfolk Pædaoer, dainstitution Politifolk o fænselspersonale Teknikere o konstruktører Elektrikere Edb-folk Boholdere o revisorer Plejepersonale, plejehjem Ejendomsfunktionærer Plejepersonale, hospital Gymnasielærere Plejepersonale, hjemmepleje Maskinarbejdere Læesekretærer Lastbilchauffører Mekanikere Lærline o elever, service, kontor mv. Sælere Ekspedienter Blikkenslaere Pædaoer, døninstitution Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Butiksledere Byninsarbejdere, falærte Serverinspersonale Chefer, offentlit ansatte Bankassistenter Chefer, privatansatte Lærline o elever, industri, håndværk, service Akademikere, naturvidenskabelie Folkeskolelærere Syeplejersker Tømrere o snedkere Læer o tandlæer GENNEMSNIT = Gennemsnit Fiur 10: Oplevelse af jobusikkerhed blandt andelen af lønmodtaere o selvstændie i alderen år efter job, Gennemsnit: 100 = den mest neative svarmulihed, 0 = den mest positive svarmulihed. 13

14 Lave muliheder for at tae si af familien på transportområdet Fiurerne på disse sider viser, hvordan lønmodtaere o selvstændie oplever mulihederne på arbejdspladsen er for at tae si af familien i forskellie job o brancher. Lønmodtaere i brancherne transport, service samt social- o sundhedsområdet aniver at have lidt rinere mulihed for at kunne tae si af familien end andre brancher (se fiuren nedenfor). Det er samtidi brancher, hvor mane har arbejdstider, der lier uden for datimerne (se pjecen Arbejdstid). I branchen kontor o administration er der lidt bedre muliheder for at kunne tae si af familien end i andre brancher. Lane arbejdstider inen hindrin De jobrupper, der oplever de lidt rinere muliheder for at kunne tae si af familien, er blandt andet lastbilchauffører, læer, plejepersonale på hospitaler o køkkenmedhjælpere. De er alle kendetenet ved, at de ofte har skæve arbejdstider. Lane arbejdstider ser do ikke ud til i si selv at være en hindrin for at have relativt store muliheder for at kunne tae si af familien. Både selvstændie erhvervsdrivende, ledere, akademikere o edb-folk hører til blandt jobrupper, der oplever relativt høje muliheder for at kunne tae hensyn til familien. På ami.dk/nak/pru findes der data ba fiurerne. BRANCHE: MULIGHED FOR AT TAGE HENSYN TIL FAMILIE Under ennemsnittet Over ennemsnittet Transport o enros Grafisk Service o tjenesteydelser Handel Social o sundhed Industri Bye o anlæ Undervisnin o forsknin Jord til bord Finans/offentli kontor o administration Privat kontor o administration GENNEMSNIT Gennemsnit Fiur 11: Oplevelse af muliheden for at tae si at familien blandt lønmodtaere i alderen år efter branche, Gennemsnit: 100 = den mest positive svarmulihed, 0 = den mest neative svarmulihed. UNDERSØGELSENS SPØRGSMÅL OG SVAR: (FORTSAT FRA S. 12) PERSON-ARBEJDE GRÆNSEFLADE Jobusikkerhed: Sp: Får du på din arbejdsplads information om fx vitie beslutniner, ændriner o fremtidsplaner i od tid?, Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde odt? Sv: I meet høj rad, I høj rad, Delvist, I rine rad, I meet rine rad. Gode fremtidsmuliheder: Sp: Har du ode fremtidsmuliheder i dit job? Sv: I meet høj rad, I høj rad, Delvist, I rine rad, I meet rine rad. Jobtilfredshed: Sp: Er du tilfreds med dit arbejde? Sv: I høj rad, I noen rad, Kun i mindre rad, Nej, eller kun i rine rad. Tilfreds med mulihed for kvalitet i arbejdet: Sp: Har du ode fremtidsmuliheder i dit job? Sv: I meet høj rad, I høj rad, Delvist, I rine rad, I meet rine rad. Anerkendelse fra samfundet: Sp: Bliver dit arbejde anerkendt o påskønnet i samfundet i al almindelihed? Sv: I meet høj rad, I høj rad, Delvist, I rine rad, I meet rine rad. RUMMELIGHED Plads til handicappede medarbejdere: Sp: Er der på din arbejdsplads plads til ansatte med forskellie skavanker o handicaps? Sv: I meet høj rad, I høj rad, Delvist, I rine rad, I meet rine rad. Mulihed for at tae hensyn til familie: Sp: Er der på din arbejdsplads mulihed for at tae si af familien, når der er bru for det? Sv: I meet høj rad, I høj rad, Delvist, I rine rad, I meet rine rad. 14

15 JOB: MULIGHED FOR AT TAGE HENSYN TIL FAMILIE Under ennemsnittet Over ennemsnittet Lastbilchauffører Postbude Læer o tandlæer Plejepersonale, hospital Renørinsassistenter Køkkenmedhjælpere o økonomaer Laboranter Pakkere o tapperiarbejdere Plejepersonale, hjemmepleje Syeplejersker Butiksledere Metalarbejdere, ufalærte Plejepersonale, plejehjem Laerekspedienter Lærline o elever, industri, håndværk, service Politifolk o fænselspersonale Blikkenslaere Nærins- o nydelsesmiddelarbejdere Laer- o havnearbejdere Gymnasielærere Byninsarbejdere, falærte Mekanikere Byninsarbejdere, ufalærte Serverinspersonale Ekspedienter Butiksindehavere Elektrikere Mediefolk Omsorsmedarbejdere Folkeskolelærere Bibliotekarer o museumsfolk Tømrere o snedkere Ejendomsfunktionærer Andre lærere Daplejere Maskinarbejdere Landbrusarbejdere Læesekretærer Slateriarbejdere Ineniører o arkitekter Arbejdsledere Pædaoer, dainstitution Kontorassistenter, offentlit ansatte Lærline o elever, service, kontor mv. Fysio- o eroterapeuter Boholdere o revisorer Socialrådivere Sælere Fuldmætie, offentlit ansatte Pædaoer, døninstitution Selvstændie, byeri Teknikere o konstruktører Selvstændie, service Akademikere, samfundsvidenskab o humaniora Bankassistenter Pædaomedhjælpere Chefer, privatansatte Kontorassistenter, privatansatte Chefer, offentlie ansatte Edb-folk Akademikere, naturvidenskab Selvstændie, industri Landbruere GENNEMSNIT = Gennemsnit Fiur 12: Oplevelse af muliheden for at tae si af familien blandt lønmodtaere o selvstændie i alderen år efter job, Gennemsnit: 100 = den mest positive svarmulihed, 0 = den mest neative svarmulihed. 15

16 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Psykosocialt arbejdsmiljø Tekst: Hermann Burr, AMI - Redaktion: Theresa Kjærside, AMI Layout: Topp AD - Foto: Thomas Tolstrup - Tryk: Kerteminde Tryk - ISBN: Denne pjece er en del af undersøelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 o sætter fokus på det psykosociale arbejdsmiljø for eksempel uklare roller i arbejdet, store arbejdsmænder, jobusikkerhed o ode udviklinsmuliheder. I pjecen er følende konklusioner blandt andet fundet: - Udviklin fra 2000 til 2005: Flere lønmodtaere oplever bedre fremtidsmuliheder i jobbet o social støtte fra deres nærmeste leder. Til enæld er arbejdstempoet o de følelsesmæssie krav højere end de var tidliere. Arbejdsmænden er øet, o rolleklarheden i arbejdet er blevet mindre med tiden. - Branche o job, 2005: I brancherne transport samt jordbru o fødevarefremstillinsbranchen er udviklinsmulihederne mindre end i andre. Bedste udviklinsmuliheder er på undervisnins- o forskninsområdet. I industrien o transportbranchen oplever mane lønmodtaere lav indflydelse o lavere ledelseskvalitet end de øvrie brancher. Cheferne, socialrådivere, postbude o slateriarbejderne oplever et højt arbejdstempo. I jobs, hvor man arbejder med mennesker, som fx plejepersonale, socialrådivere o pædaoer, er der høje følelsesmæssie krav. Rapport o pjecer i forbindelse med undersøelsen Arbejdsmiljø i Danmark 2005 er: - Arbejdsmiljø i Danmark 2005 et overblik fra den Nationale ArbejdsmiljøKohorte - Træk, varme o belysnin i arbejdsmiljøet - Kemisk arbejdsmiljø - Støj o vibrationer i arbejdsmiljøet - Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet - Psykosocialt arbejdsmiljø - Arbejdstid Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tlf Fax

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005

Arbejdstid. Hvem har skæve arbejdstider, og hvordan er balancen mellem privatliv og arbejdsliv? Arbejdsmiljø i Danmark 2005 Arbejdsmiljø i Danmark 2005 HERMANN BURR OG KAREN ALBERTSEN Arbejdstid Hvem har skæve arbejdstider, o hvordan er balancen mellem privatliv o arbejdsliv? Stabil balance mellem arbejdsliv o privatliv Denne

Læs mere

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger

Fysiske krav, løft og arbejdsstillinger ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG KAREN SØGAARD Fysiske krav, løft o arbejdsstilliner i arbejdsmiljøet Hvem har tunt arbejde, ensidie entane bevæelser o akavede arbejdsstilliner? Få ændriner

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005

Kemisk arbejdsmiljø. Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG MARI-ANN FLYVHOLM Kemisk arbejdsmiljø Hvem er udsat for rengøringsmidler, vådt arbejde, faremærkede stoffer og opløsningsmiddeldampe? Stabil

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat?

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN. Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet. Hvem er udsat? ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR OG EBBE VILLADSEN Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Hvem er udsat? Både positiv og negativ udvikling fra 2000 til 2005 Denne pjece beskriver udsættelsen for

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ

FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ FYSISK,TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL FYSISK, TERMISK OG KEMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann

Læs mere

Status over arbejdsmiljøet i 2005

Status over arbejdsmiljøet i 2005 Status over arbejdsmiljøet i 2005 Hermann Burr, NFA Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper? Mænd og kvinder Status Hvilke job er udsat for hvad? Hvilke brancher? Hvilke aldersgrupper?

Læs mere

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ

ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 C H R I S J E N S E N H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ERGONOMISK ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Chris Jensen,

Læs mere

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper

Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper NOTAT Bilag 6 Stress-relaterede tilstande og symptomer i 50 jobgrupper Overvågning 6. oktober 2009 J.nr.: Udarbejdet af Elsa Bach og Jakob Bjørner Baggrund Forebyggelsesfondens midler skal gå til projekter

Læs mere

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000

ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 EN KORTLÆGNING AF LØNMODTAGERES OG SELVSTÆNDIGES ARBEJDSMILJØ OG HELBRED H E R M A N N B U R R E L S A B A C H V I L H E L M B O R G E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I

Læs mere

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR

BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR BEVÆGEAPPARAT- BESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 H E R M A N N B U R R C H R I S J E N S E N ARBEJDSMILJØ I TAL BEVÆGEAPPARATBESVÆR ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Hermann Burr, Chris Jensen Layout: Nielsen

Læs mere

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø

Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø Formidlingsmøde om AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø AMI 2-5-2006 Tage Søndergård Kristensen Hvor mange er stressede? 62% af de beskæftigede har følt sig stressede inden for den seneste måned

Læs mere

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R I - A N N F L Y V H O L M L O N E B O R G H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HUDPROBLEMER ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Mari-Ann Flyvholm, Lone Borg,

Læs mere

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever

Resultat af spørgeskema til Friskolens elever Resultat af spøreskema til Friskolens Filskov Friskole & Børnehave Skoleyden 4, 700 Grindsted F o r m å l e t m e d d e n n e u n d e r s ø e l s e e r a t f å v i d e n o m, h v a d I s o m e l e v e

Læs mere

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode

Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse smetode Bilag D. Tabeller i pjecer og på hjemmesiden. Antal respondenter og hvilke grupper der indgår. Foretagne test. Dimension Spørgsmål Opgørelse Støj og vibrationer i arbejdsmiljøet Høj støj Høreskadende støj

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter.

Intelligent motion. Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter. Intelligent motion Et supplement til godt arbejdsmiljøarbejde og en vej til reduktion af skulder / nakke smerter 20 års ergonomisk indsats har ikke reduceret andelen af muskel skelet besvær Ikke muligt

Læs mere

Arbejdsmiljø i Danmark 2000

Arbejdsmiljø i Danmark 2000 Arbejdsmiljø i Danmark 2000 En kortlægning af lønmodtageres og selvstændiges arbejdsmiljø og helbred Hermann Burr, Elsa Bach, Vilhelm Borg og Ebbe Villadsen Arbejdsmiljøinstituttet København 2001 Kolofon

Læs mere

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 F I N N T Ü C H S E N H E N R I K B Ø G G I L D H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL ARBEJDSTID ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Finn Tüchsen,

Læs mere

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund

Størstedelen af unge uden uddannelse har en svag hjemmebaggrund Une uden uddannelse har flere ansiter Størstedelen af une uden uddannelse har en sva hjemmebarund Ny kortlænin af de une uden uddannelse viser, at størstedelen af de une uden uddannelse er vokset op med

Læs mere

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 K A R E N A L B E R T S E N H E R M A N N B U R R O K T O B E R 2 0 0 1 ARBEJDSMILJØ I TAL LIVSSTIL ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 INDHOLD: Karen Albertsen, Hermann Burr

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV

FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV AMI's Model beelser: Svarprocent: % FANØ KOMMUNES TRIVSELSUNDERSØGELSE OG APV RESULTATER FORDELT PÅ 01 TEMAER Ikke relevant Total 4 8 14 49% Fysiske forhold 87 13 8% Ergonomiske forhold 78 22 Oplæring,

Læs mere

EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Ungdomsskole

EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Ungdomsskole EUD10: Nyt 10. klasse tilbud på Næstved Undomsskole EUD 10 er en ny erhvervsrettet 10. klasses linie, som alle kommuner tilbyder fra auust 2015. I Næstved tilbydes den på undomsskolen, Skellet 29. Den

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.:

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej Risskov Tel.: Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema.

Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. Skemaet til de arbejdsmiljøprofessionelle Det mellemlange skema. A. SKALAER FOR ARBEJDSRELATEREDE FAKTORER. Kvantitative krav. Den lange skala for kvantitative krav omfatter syv spørgsmål: 35a. Er det

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Trivselsmåling 2011 - Dagplejen

Trivselsmåling 2011 - Dagplejen Trivselsmåling 2011 - Dagplejen 1 Trivselsmåling 2011 Billund kommune har i starten af 2011 gennemført en trivselsmåling for hele kommunen. Trivselsmålingen er en del af KTO/Sundhedskartellets aftale om

Læs mere

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat 16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening

Læs mere

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014

Arbejdsmiljøundersøgelsen 2014 Arbejdsmiljøundersøgelsen Udviklingen af arbejdsmiljøet fra - blandt læger med klinisk ansættelse på onkologiske afdelinger i Danmark - baseret på spørgeskemabaseret tværsnitsundersøgelser Baggrund FYO

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 33 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 1% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse 2009. Kulturforvaltningen 26. juni 2009 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 Halsnæs Kommune beelser: Svarprocent: 100% TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 LÆSEVEJLEDNING 01 Rapport - Trivselsundersøgelse 2014 - Denne rapport sammenfatter erne af trivselsundersøgelsen 2014. I rapporten benchmarkes

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 56 Antal inviterede respondenter: 9 Besvarelsesprocent: 62,2% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Hovedresultater: Forandringer

Hovedresultater: Forandringer Hovedresultater: Forandringer 2 ud af 3 akademikere i undersøgelsen har oplevet omorganiseringer inden for de seneste 2 år. Akademikernes psykiske arbejdsmiljø er lavere, når der har været flere runder

Læs mere

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL

HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 B O N N I E B. S P E R L I N G S Ø R E N P. L U N D H E R M A N N B U R R ARBEJDSMILJØ I TAL HØRELSE ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Bonnie B. Sperling, Søren Peter Lund,

Læs mere

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ. abcdefghijklmnopqrstuvxyzæøå ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVXYZÆØÅ Graisk Desin OPGAVEN Je skulle lave en plakat som projektplan over Randerup branddam. Dammen skulle nemli laves om til et hyelit adekær. Der var tenet en skitse over runden, med noter til hvad der skulle

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d.

Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Trivselsundersøgelse på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi Besvarelser fordelt på TAP / VIP / Ph.d. Antal besvarelser: 96 Antal inviterede respondenter: 146 Besvarelsesprocent: 65,8% Baggrundsspørgsmål

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Trivselsundersøgelse BRK 2016 Trivselsundersøgelse BRK 2016 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema 20,38% 1,66% 77,96% Distribueret Nogen svar Gennemført Respondenter:

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen Tandplejen. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Tandplejen Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS

Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø. Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS Virksomhedens psykiske arbejdsmiljø - Udarbejdet af Ibsing & Fornitz ApS 09-04-2010 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Metode... 3 Overordnet sammenligning... 4 Dimensionen kvantitative krav... 5

Læs mere

Kommer du bagud med dit arbejde?

Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 1 1 Kommer du bagud med dit arbejde? 1 1 1 Har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Har du indflydelse på mængden af dit arbejde? 1 1 1 1 Har du stor indflydelse på beslutninger omkring dit arbejde?

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SVARPROCENT: 90% (9/9) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 0 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder, Ledelsen, Samarbejde,

Læs mere

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT)

NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) NOTAT FASTHOLDELSE AF SENIORMEDARBEJDERE PÅ ARBEJDSMARKEDET RESULTATER FRA SENIORSTIKPRØVEN AF DEN NATIONALE ARBEJDSMILJØ TVÆRSNITSUNDERSØGELSE (NAT) Sannie Thorsen, Katja Løngård og Jakob Bue Bjørner

Læs mere

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED

KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 M A R G I T V E L S I N G G R O T H H E R M A N N B U R R A N N I C K G U I C H A R D ARBEJDSMILJØ I TAL KØN, ARBEJDSMILJØ OG HELBRED ARBEJDSMILJØ

Læs mere

Uddannelsesplan Praktik 4.årgang

Uddannelsesplan Praktik 4.årgang Uddannelsesplan Praktik 4.åran 2016 2017 Hadsten Skole Hadbjervej 12 8370 Hadsten Tlf. 8964 4720 1 Om Hadsten Skole Hadsten Skole åbnede i 1969 o er i da overbyninsskole for Bavnehøjskolen i Hadsten o

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 200 VIA University College Afdelingsrapport for Antal besvarelser: 44 Svarprocent 66,9% Rapporten er udarbejdet af interresearch a s Indhold Side Om denne

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed

Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed Psykisk arbejdsmiljø Stress, søvn og træthed FOA s arbejdsmiljøkonference 3-10-2005 Billund Tage Søndergård Kristensen Psykisk arbejdsmiljø og stress Arbejde og stress De tre hovedproblemer: De traditionelle

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 342 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 74% SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for Haderslev Kommune fremgår

Læs mere

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75%

TRIVSELSMÅLING Langeland Kommune. Marts Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% TRIVSELSMÅLING 2011 Langeland Kommune Marts 2011 Antal besvarelser: 515 Svarprocent: 75% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

REACH - for brugere af kemikalier

REACH - for brugere af kemikalier REACH - for bruere af kemikalier Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postboks 7777 1790 København V Web : www.i-bar.dk Medarbejdersekretariet: Vester Søade 12 1790 København V Telefon : 33 63 80 00 Telefax

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014

BORGER- PANEL. Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje. Januar 2014 BORGER- PANEL Januar 014 Tilfredse medarbejdere styrker virksomhedernes bundlinje Der er bundlinje for virksomhederne i at arbejde med det gode liv. Langt de fleste i Region Syddanmark er godt tilfredse

Læs mere

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden?

Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hvordan ser arbejdsmiljøet ud i fremtiden? Hermann Burr, Arbejdsmiljøinstituttet Workshop 50, Arbejdsmiljøkonferencen, Nyborg Strand 2. marts 13.00-14.30 Dagens emner Påvirker arbejdsmarkedet arbejdsmiljøet?

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave

Rapport - Trivselsundersøgelsen Lynæs Børnehave Rapport - Trivselsundersøgelsen 212 - Lynæs Børnehave Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementerin af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementerin af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementerin af folkeskolereformen 1 1 Barund 1 2 Vi vil skabe

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen

Trivselsundersøgelse. Albertslund Kommune. Kulturforvaltningen 18. oktober 2007 Indholdsfortegnelse Forord 2 Læservejledning 3 Overordnet sammenligning 4 Kvantitative krav 5 Arbejdstempo 6 Følelsesmæssige krav 7 Indflydelse 8 Udviklingsmuligheder 9 Mening i arbejdet

Læs mere

BRK 2014. Sådan læses rapporten

BRK 2014. Sådan læses rapporten BRK 2014 Denne rapport sammenfatter resultaterne af BRK's trivselsmåling. Den omfatter BRK's standardspørgeskema om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Respondenter: 3203 Nogen svar: 29 Gennemført: 2500 Procent:

Læs mere

Arbejdspladsskemaet Det korte skema.

Arbejdspladsskemaet Det korte skema. Arbejdspladsskemaet Det korte skema. I det korte skema ønskede vi både at reducere antallet af skalaer og antallet af spørgsmål i forhold til det mellemlange skema. Vi startede derfor på en frisk med at

Læs mere

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed

Læs mere

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013

Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Støj og stress Søren Peter Lund Arbejmiljøkonferecen 2013 Hvem er udsat for støj i arbejdsmiljøet? Er du udsat for støj, der er så høj, at du må råbe for at tale sammen med en, der står lige ved siden

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen... Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af

Læs mere

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning.

APV-KORTLÆGNING FYSISKE FORHOLD ERGONOMISKE FORHOLD. Arbejdsplads og omgivelser. Belysning. Støj/vibrationer. Rengøring. Passiv rygning. APV-KORTLÆGNING Arbejdsplads og omgivelser Skovvej 7 33/35 - Svar% 94,3 Dato: Maj 2015 FYSISKE FORHOLD 1. Indretning 91 3 2. Pladsforhold 82 9 3 3. Temperatur 67 30 3 4. Træk 82 12 5. Ventilation 79 12

Læs mere

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen...

Forandringer Forandringer på arbejdspladsen Ansættelsesstop på arbejdspladsen Afskedigelser på arbejdspladsen... Indhold Forandringer... 3 Forandringer på arbejdspladsen... 3 Ansættelsesstop på arbejdspladsen... 4 Afskedigelser på arbejdspladsen... 5 Omorganiseringer på arbejdspladsen... 6 Ledelsens håndtering af

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer

Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Indikatorer på arbejdsmiljøet og arbejdsrelaterede helbredsproblemer Elsa Bach Arbejdsmiljøinstituttet AM2005 1. marts 2005, Hotel Nyborg Strand Agenda Formål med overvågningen Indehold nu Baggrund for

Læs mere

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2

Har du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2 Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?

Læs mere

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde Fedtstoffer Kemi B - Dansk A Navne:, Devran Kucukyildiz o Vejleder: Anja Bochart o Biritte Madsen Skole: HTX Roskilde Klasse: 2.4 Dato: 06/05 2009 Indholdsfortenelse 1. Indlednin... 3 1.2 Definition af

Læs mere

Arbejdsforhold og trivsel

Arbejdsforhold og trivsel Arbejdsforhold og trivsel NFA s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø blandt timelønnede i virksomheder i bygge- og anlægsbranchen 7 Dette spørgeskema handler om arbejdsforhold i det firma, du er ansat i:

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010. Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2010 Resumé og resultater Elsa Bach, Lars L. Andersen, Jakob

Læs mere

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner?

Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Hvad betyder de forskellige dimensioner? Kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø med AMI s spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Hvad betyder de forskellige dimensioner? Formålet med dette papir er at give en kort beskrivelse af dimensionerne

Læs mere