Etableringen af Landsrådene ET STREJFTOG OVER UDVIKLINGEN FRA LANDSRÅD TIL INATSISARTUT I TIDEN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etableringen af Landsrådene ET STREJFTOG OVER UDVIKLINGEN FRA LANDSRÅD TIL INATSISARTUT I TIDEN 1911-2011"

Transkript

1 Etableringen af Landsrådene ET STREJFTOG OVER UDVIKLINGEN FRA LANDSRÅD TIL INATSISARTUT I TIDEN

2 SOM FORMAND FOR INATSISARTUT ønsker jeg, at vi har let tilgængelig information om den historiske udvikling indenfor de folkevalgtes arbejde. I den forbindelse er det min hensigt med dette hefte, at markere 100 året for oprettelsen af Landsrådene. Historien viser, at befolkningen i stigende grad er blevet inddraget i den politiske beslutningsproces fra oprettelsen af Landsrådene og frem til det vi i dag kender som Inatsisartut. Jeg håber hermed, at kunne starte en proces, hvor vi i fællesskab sætter større fokus på vores historiske udvikling. Dette arbejde sker også i taknemmelighed til alle de, som gennem tiderne har repræsenteret befolkningen og deltaget i den politiske beslutningsproces. Josef Motzfeldt Formand for Inatsisartut September 2011 DET ER JO FØRSTE GANG, at Repræsentanter for hele Befolkningen lige fra Nordre Strømfjord til Cap Farvel er traadt sammen for at drøfte Fællesanliggender for hele Landsdelen. Dagen i Dag er derfor en Mærkedag i Grønlands Historie. Jeg haaber den maa blive Begyndelsen til Udvikling og økonomisk Fremgang for Befolkningen og at den nye Samfundsinstitution Landsraadet maa bidrage til at udvikle Samfundsfølelsen heri Landet, saaledes at Befolkningen maa forstaa, at personlig Dygtighed ikke altid er nok, men at det ogsaa gælder om at slutte sig sammen i Enighed til fælles Arbejde, hvis man vil gøre sig Haab om en lykkelig Fremtid for Grønland (fra Beretninger og Kundgørelser vedrørende Kolonierne i Grønland for aarene , side 59). Det første møde i Sydgrønlands Landsråd Med disse ord bød formanden Ole Bendixen Landsrådsmedlemmerne velkommen, da Sydgrønlands Landsråd holdt sit første møde den 7. august Den første ordinære samling fandt sted i Godthåbs Bogtrykkeris store sal, hvor samtlige repræsentanter for de elleve landsrådskredse var til stede.

3 Sydgrønlands Landsråds første møde Tilstede ved Mødet var foruden Inspektøren Repræsentanter for samtlige 11 Landsraadskredse i Landsdelen, nemlig: for 1. Kreds Overkateket Josva Klejst, Frederiksdal. 2. Fanger Jens Hansen, Nanortalik 3. Fanger Gerhardt Hansen, Sydprøven. 4. Fanger Johannes Josephsen, Julianehaab. 5. Fanger Otto Egede, Narssak. 6. Fanger Jakob Hegelund, Frederikshaab. 7. Overkateket Hans Motzfeldt, Fiskenæsset. 8. Fotograf John Møller, Godthaab. 9. Fanger Nathan Lyberth, Sukkertoppen. 10. Fanger Peter Rosing, Kangaaamiut. 11. Fanger Carl Sivertsen, Holstensborg. Kilde: Beretninger og Kundgørelser vedrørende kolonierne i Grønland På dagsordenen for Sydgrønlands Landsråd var blandt andet: Fremlæggelse og Drøftelse af Betænkning om Laan og Tilskud til Opførelse af nye Huse. Dette punkt blev taget op efter en middagspause på rådets første mødedag og videreført hele den næste dag og atter nogle timer på den tredje mødedag. Forsamlingen var ikke tilfreds med, at det grønlandske Selskab havde henstillet til ministeriet, at der blot var ansøgt om en bevilling på kr. hos Rigsdagen til byggelån og -tilskud. Dette beløb skulle deles mellem Nord- og Sydgrønland, hvorfor der kun blev kr. til hver landsdel. Det blev vurderet, at det kun var muligt at få bygget mellem seks og syv huse i hver landsdel for dette beløb. Efter forslag af Inspektøren henstillede Landsrådet derfor til Indenrigsministeriets overvejelse, at søge en tre årig bevilling hos Rigsdagen på kr. årligt til den sydlige landsdel i indeværende rigsdagssamling. Der udspandt sig også en længere diskussion om, hvordan lånene skulle afdrages igen, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skulle tages. Men rådet diskuterede også detaljer vedrørende husenes konstruktion. Inspektøren fandt det uheldigt at lægge tagbrædder på klink og foretrak, at der altid anvendtes tagpap, og to medlemmer udviste betænkelighed mod kravet om en zinkspand med låg til hvert hus. Ialt skulle Sydgrønlands Landsråd behandle ti dagsordenspunkter over seks mødedage, som blev afholdt i ét stræk. Udover betænkningen om lån og tilskud

4 til opførelse af nye huse rummede dagsorden godkendelse af valglisterne, en redegørelse for fælleskassens benyttelse indtil Landsrådets sammentræden, forhandling om bevillinger i henhold til en kongelig anordning, fordeling af de af Indenrigsministeriet bevilgede angmagssatgarn og regler for deres benyttelse, fremlæggelse af forslag til forsøg med rævestutteri ved Godthåb og om udsendelse af motorfartøj til hvalrosfangst i Davisstrædet, en drøftelse af en ændring af reglerne for valgret og valgbarhed, af nye regler for repartitionsfordelingen samt af forslag til regler for ydelse af alimentationsbidrag. Sydgrønlands Landsråd på sit første møde i Godthåb i Billede: Arktisk Institut Det første møde i Nordgrønlands Landsråd En uge senere tråd Nordgrønlands Landsråd sammen for første gang. Da mødet gik i gang i gæstehjemmet i Egedesminde den 14. august, udtalte formanden Jens Daugaard-Jensen håbet om, at Landsraadet maatte virke til Lykke og Gavn for Grønlænderne, og han fremhævede særligt, at det maatte huskes, at de Ønsker, der fremkomme fra enkelt Side, maa kunne indordnes under Hensynet til det hele Samfunds Vel (fra Beretninger og Kundgørelser vedrørende Kolonierne i Grønland for aarene , side 72 f.). På sit første møde måtte rådet undvære to medlemmer i starten. Nordgrønlands Landsråd beskæftigede sig med i alt 22 dagsordenspunkter, hvoraf kun enkelte her skal nævnes: Forhandling om fastsættelse af regler for underholdsbidrag til børn som blev født udenfor ægteskab, om oprettelse af

5 Nordgrønlands Landsråds første møde Som Repræsentanter for Kredsene mødte efternævnte: For 1. Kreds Fanger Jacob Rasmussen, Agto. 2. Fanger Abia Stork, Manermiut. 3. Fanger Wille Brandt, Egedesminde. 5. Fanger Isak Jeremiassen, Jakobshavn. 6. Fanger Johan Lange, Sarkak. 8. Fanger Albrecht Josefsen, Niakornat. 9. Fanger Johan Henningsen, Umanak. 10. Fanger Thomas Løvstrøm, Igdlorssuit. 11. Fanger og Kateket Ole Mørch, Upernivik. 12. Fanger og Kateket Jan Svendsen, Augpilagtok. For 4. og 7. Kreds var foreløbig ingen Repræsentant mødt. Kilde: Beretninger og Kundgørelser vedrørende kolonierne i Grønland en lånekasse til anskaffelse og fornyelse af huse og erhvervsredskaber, om fælles angmagssatindsamling, om regler for en ulykkesforsikring for personer, der udfører tjeneste i handlens, administrationens eller kirke- og skolevæsenets tjeneste, om ydelse af byggelån og byggetilskud ved nybygninger og ombygninger af grønlandske huse eller om fastsættelse af regler for valgret og valgbarhed til kommunerådene. Nordgrønlands Landsråd ved Arktisk Station i Godhavn i Det har ikke været muligt at finde et billede fra rådets første møde i Billede: Arktisk Institut

6 Fra Beretning om Tilstanden i Grønland fra Oktober 1911 til September 1912 Hvad Erhvervsforholdene angaar har Sælfangsten i Efteraaret gennemgaaende været god i Nordgrønland. I Vintermaanederne har Fangsten næsten overalt i Grønland været temmelig ringe, i Frederikshaabs Distrikt endog saa yderst slet, fordi Storisens Sammenfrysning her forhindrede al Fangst. Garnfangsten har paa Grund af Isforholdene kun givet ringe Udbytte. I Foraars- og Sommermaanederne har Fangsten været jævn god, men har dog ingen Steder givet særlig stort Udbytte, vel nærmest paa Grund af det daarlige Vejr. Ernæringsforholdene maa i det hele betegnes som gode i Efteraaret, derimod har der omkring Midtvinter i Nordgrønland flere Steder været Trangstid, der har nødvendiggjort Uddeling af Understøttelse. I Foraaret og Sommeren har Ernæringsforholdene været rigtig gode overalt. Sundhedstilstanden har i Efteraaret været meget daarligt. Næsten hele Grønland over optraadte ualmindelig hæftige og langvarige Influenza-Epidemier, der hyppig gik over til Lungebetændelse, medførte mange Dødsfald og havde langvarige Rekonvalescenser og Afkræftelsestilstande til Følge. Kilde: Beretninger og Kundgørelser vedrørende kolonierne i Grønland En ansøgning fra to færøske hvalfangerselskaber om tilladelse til at drive hvalfangst med fast station i Grønland blev mødt med stor kritik af Landsrådet. Selskabet havde påtænkt at drive fangst med mindst fem skibe, et antal som formodedes at vokse i fremtiden. Den heraf resulterende trafik langs kysten ansås at være i høj Grad skadelig for Grønlændernes Fangst, idet de stadig frem- og tilbagegaaende Skibe vilde bortskræmme Sælhundene. Derfor vedtog Landsrådet til trods for gode udsigter til indtægter enstemmigt at fraråde en godkendelse af ansøgningen. Nordgrønlands Landsråd gik også ind i et spørgsmål om eventuel erstatning til enkelte fangere i forbindelse med et forlis af en konebåd og tog stilling til, hvordan en Opmuntring og Udmærkelse til duelige Erhververe, der ønske at forbedre deres Huse, eller til begyndende Kajakfangere, der ønske at anskaffe sig Riffel kunne blive gennemført eller hvilke præmier der kunne uddeles fra fælleskassen for Husholderiskhed og Sparsommelighed. Efter fire mødedage sluttede mødet i Nordgrønlands Landsråd den 17. august 1911 kl. 18.

7 BAGGRUNDEN FOR INDFØRELSEN AF LANDSRÅDENE Forstanderskabet bliver til Landsråd I begyndelsen af 1900-tallet havde Handel og Mission stadig hver sin fremtrædende rolle i Grønland. Siden oprettelsen af Forstanderskabet i 1862 i Syd- og i 1863 i Nordgrønland var disse to grene bragt ind i et direkte samarbejde, som førte til voksende spændinger mellem Handelen og Missionen. Fra Missionens side var der især en voksende utilfredshed med, at Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) havde en alt for dominerende stilling uden at være underlagt nogen form for parlamentarisk kontrol. KGH var direkte underlagt Finansministeriet i Danmark, og den danske Rigsdag havde ikke været politisk involveret udover at tage stilling til de årlige finanslove, hvor Grønland optrådte. Forstanderskabet Forstanderskabet var lokale råd bestående af danske embedsmænd og en anset fanger fra hver plads i distriktet med missionæren som formand. Forstanderskabet skulle fungere som repræsentative organer i de grønlandske distrikter for at tage sig af lokale stridigheder og sociale problemer. Da Forstanderskabet blev indført i 1862 i Syd- og i 1863 i Nordgrønland, var dette begrundet i et ønske om at højne befolkningens levestandard. Ved indførelsen af lokale råd håbede man, at der kunne indledes en udvikling hen imod selvstyre og demokrati. Forstanderskabet skulle således være begyndelsen på et kommunalt selvstyre i Grønland, uafhængig af Handelens administration og Missionen, som det hed i det oprindelige forslag til deres oprettelse. Selvom Forstanderskabet fik en ikke ringe indflydelse på forholdene, idet befolkningen blev mere selvstændige og frigjort fra tidligere tiders armod, og der skabtes retstilstande med politimyndighed og domstol, begrænsede KGH s dominerende stilling alligevel befolkningens succes. Forstanderskabet eksisterede frem til 1908, hvor Styrelsesloven afløste Forstanderskabet med de nye Landsråd i Nord- og Sydgrønland og indførelsen af Kommuneråd. Grønlands 13 kolonier var tjenstligt inddelt i nord og syd med én Inspektør i hvert Forstanderskab, hvoraf den ene var bosiddende i Godhavn og den anden var bosiddende i Godthåb. De to Inspektører var øverste retsinstans og havde i

8 øvrigt tilsynspligt med al virksomhed i landet, kun skole og kirke var undtaget. De var kongelige embedsmænd med direkte adgang til ministeren, som for det meste blev rekrutteret fra KGH. Men også Missionen var udsat for kritik, idet det var tungt for Handelens folk at skulle underordne sig en missionær. Dertil kom, at Missionen ikke længere ansås som tidssvarende, og der kom flere og flere stemmer til, der krævede en reform af kirken. En anden begivenhed der medvirkede til det stigende kritik af forholdene i Grønland var tiden der fulgte efter den Litterære Grønlands-Ekspedition, som blev ledet af den danske journalist og forfatter Ludvig Mylius-Erichsen. Han rejste sammen med Knud Rasmussen i årene og gav anledning til en øget offentlig opmærksomhed med en kritisk fokus på KGH s dominerende stilling. Diskussionen i Danmark og opmærksomheden omkring forholdene i Grønland resulterede i indførelsen af en ny lov. Loven skulle adskille handel og samfundets øvrige administration og dermed begrænse KGH s magtstilling og give befolkningen større indflydelse. Styrelsesloven af 1908 Beslutningen om at adskille handel og samfundets øvrige administration blev realiseret med Loven om Styrelse af Kolonierne i Grønland m.m. af 27. maj Styrelsesloven delte Grønland i to administrative enheder, den ene fra Egedesminde mod syd, den anden fra Jakobshavn mod nord. Styrelsesloven resulterede i radikale ændringer i den politisk-administrative organisation i Grønland med oprettelse af Kommuneråd og to Landsråd. Forstanderskabet blev nedlagt og deres opgaver overført til disse to nye Landsråd. Mens Kommunerådene skulle fungere som lokale administrationsor- Landsrådsmedlemmernes erhvervsfordeling Fangere Ansatte i handel og administration Ansatte i kirke og skole Medlemmer i alt Syd Nord

9 Landsfogedboligen i Godhavn i Billede: Arktisk Institut ganer i de 62 kommuner, var de to Landsråd for henholdsvis Nordgrønland og Sydgrønland en nyskabelse, som var tiltænkt større opgaver. Styrelsesloven medførte udover etableringen af Kommuneråd og Landsråd også, at retsplejen udskiltes med en egen ordning. Selvom Styrelsesloven var blevet stadfæstet i 1908, gik der tre år inden Landsrådene kom i funktion. Knud Rasmussen fik i 1909 til opgave at rejse rundt på kysten og forklare sine landsmænd, hvad oprettelsen af Kommuneråd og Landsråd gik ud på. Den 1. april 1911 trådte Kommunerådene i virksomhed, og i august samme år holdt Landsrådene deres første møde. Dette betyder, at det i 2011 var 100 året for oprettelsen af Landsrådene, men rent faktisk er det 103 år siden, at loven om Landsrådene trådte i kraft. Styrelsesloven gennemgik en mindre revision i 1912, hvor der blev indført fællesstyre i Danmark for samtlige grønlandske sager, som blev lagt ind under én direktør. I sager vedrørende kirke- og skolevæsenet hørte direktøren under Kirke- og Undervisningsministeriet, i alle andre sager refererede direktøren til Indenrigsministeriet. Under direktøren blev der ansat en handelschef for KGH, som stod for køb og salg i Danmark og som fungerede som direktørens handelskyndige rådgiver i andre handelssager. Den nye styrelsesdirektør blev i 1912 Jens Daugaard-Jensen, der siden 1900 havde fungeret som Inspektør for Nordgrønlands Forstanderskab og i 1911 havde været den første formand for Nordgrønlands Landsråd.

10 LANDSRÅDENES BEFØJELSER OG SAMMENSÆTNING Landsrådene mødtes en gang om året for at drøfte anliggender som vedrørte deres del af landet og for at komme med udspil til regeringen i Danmark, men uden at have nogen beslutningsmuligheder som sådan. Det kunne dreje sig om spørgsmål, som regeringen forelagde Landsrådene, eller spørgsmål, som medlemmerne selv kunne rejse. Landsrådene udtalte sig også om anvendelsen af landsdelens kasse og hele Grønlands fællesfond. Inspektøren var formand for Landsrådene, men uden stemmeret, og ellers var danskerne udelukket fra at deltage i Landsrådene. Godthåb formodentligt i Huset til venstre er det gamle sygehus. Længere bagved er Landsfogedboligen, over for den ses Vor Frelser Kirke. Billede: Arktisk Institut Medlemmerne af Landsrådene blev valgt for en seksårig periode i særlige kredse af de bosiddende grønlandske Kommunerådsmedlemmer. Og netop denne konstruktion medførte, at der fandt store udskiftninger sted ved hvert nyvalg. Antallet af medlemmer måtte ikke overstige tolv. Valgforsamlingen bestod dog sjældent af mere end ti personer, og medlemskabet i et af Landsrådene fik en åbenlyst betragtning som en omgangstjeneste mellem valgforsamlingens medlemmer. For at være valgbar eller stemmeberettiget måtte man udover at have opnået en vis status (underforstået med at være en hæderlig og respektabel aktiv eller tidligere fanger) også være foregangsmand ved at være fri for at have modtaget fattighjælp eller en dom. Den gældende valgretsalder var sat til 22 år og valgbarhedsalderen var på 25 år.

11 Selvom kvinder på dette tidspunkt var helt udelukket fra at deltage i politik, var Landsrådene en revolutionerende nyordning, hvor nu kun grønlænderne skulle formulere deres holdninger i modsætning til den mere tilbagetrukne rolle grønlænderne tidligere havde spillet under Forstanderskabet. Med revisionen af Styrelsesloven i 1924/25 blev der dog åbnet op for, at også danskere kunne vælges til Landsrådene. LANDSRÅDENES FØRSTE ARBEJDSÅR De fleste sager som stod på Landsrådenes dagsorden var i starten rejst af Styrelsen i Danmark, hvor det i perioden fra kun var mindre end en tredjedel af dagsordenspunkterne der blev direkte indbragt af medlemmerne selv. Dette ændrede sig dog gennem tiden, og i perioden var de forslag der kom fra Landsrådenes egne medlemmer vokset til over to tredjedele. Var Landsrådene under deres behandlinger kommet frem til forskellige opfattelser, sendte Styrelsen i Danmark disse beslutninger tilbage for om muligt at få dem samordnet. Men Landsrådene var meget utilbøjelige til at rette sig ind efter hinanden, så i nogle tilfælde måtte der laves forskellige regler for Nord- og Sydgrønland. De fleste behandlinger mundede dog ud i enighed og medførte, at ministeriet blot stadfæstede reglerne, som dermed var ens for både Nord- og Sydgrønland. Der var dog også sager, hvor Landsrådene tydeligt protesterede mod beslutninger som den danske regering havde foretaget. Et særligt eksempel herom er Landsrådenes tydelige protest mod en overenskomst, som Danmark havde indgået med Norge i Heri fik nordmænd lov til at udføre fangst på ubeboede strækninger i Østgrønland. Selvom Østgrønland ikke faldt under Landsrådenes virkeområde, tog begge Landsråd sagen op på eget initiativ samme år og gav med skarpe vendinger udtryk for, at en sådan overenskomst ikke blot var til skade for erhvervet i Grønland, men at Landsrådene var særdeles utilfredse med ikke at være blevet hørt forud en sådan beslutning. Ellers havde de sager, som Landsrådsmedlemmerne selv rejste, for det meste deres udspring i et ønske om små forbedringer i hverdagen. I 1913 blev det eksempelvis muligt at købe petroleum til brug på fangstrejser, og i 1914 kunne offentlige midler bruges til at lade forældreløse og tjenestemænds børn få undervisning i kajakroning. Generelt set var Landsrådsmedlemmerne i de første år dog meget beskæftiget med fredningssager, og diskussioner om, hvornår eksempelvis edderfugle eller lomvier måtte jages, indtog en væsentlig del af Landsrådenes møder.

12 LANDSRÅDENES VÆRTSBYER Landsrådenes mødesteder var blevet fastlagt i Anordning vedrørende de grønlandske Landsraad og faldt sammen med de tidligere Inspektøreres hovedsæde fra Forstanderskabets tid. 8 anførte følgende: Under almindelige Forhold samles Sydgrønlands Landsråd til Møde ved Godthaab og Nordgrønlands i Godhavn. I Tilfælde, hvor særlige Forhold gør sig gældende, kan Formanden dog sammenkalde Landsraadet paa et andet Sted indenfor Landsdelen. Og denne undtagelsesmulighed benyttede Landsrådene sig ivrigt af. Blandt andet var kolonien Uummannaq to gange værtsby for det nordgrønlandske Landsrådsmøde, mens Sydgrønlands Landsråd engang holdt møde ved anlægget Nanortalik og en anden gang grundet epidemi i Nuuk ved det lille udsted Narsaq syd for Nuuk. 8 bestemte endvidere, at Indkaldelsen foregaar ved Brev fra Formanden direkte til hvert Medlem og skal foretages med den første almindelige Post, som udgaar fra Inspektøren om Foraaret, efter at der er modtaget Post saavel fra Danmark som fra Landsraadskresene (fra Beretninger og Kundgørelser vedrørende Kolonierne i Grønland for aarene , side 165 f.). Det var kutyme, at enkelte Landsrådsmedlemmer selv roede i kajak eller i robåd til møderne. Og dette skete til tider med livet som indsats. Ole Seth, som var medlem i Sydgrønlands Landsråd fra 1917 til 1919, rejste engang alene i kajak den lange vej fra Sisimiut til Nuuk, hvor Landsrådsmødet foregik. Stor- Sydgrønlands Landsrådsmedlemmer på vej til møde sammen med præster og kateketer ombord på et af disktriktsfartøjerne, sandsynligvis motorskonnerten Bjørnen. Billede: Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu

13 men overraskede ham, da han var på vej hjem. Om natten i begravende mørke stred han mod elementernes rasen. Han søgte ly i land, og han sad den lange nat på kajakken for at den ikke skulle blæse væk. Efter den drøje omgang fik han lungebetændelse og døde umiddelbart efter hjemkomsten. Det skete dog også, at Landsrådsmedlemmerne blev hentet af Inspektøren i en af Statens få motorbåde, som var installeret i hvert Inspektørs hovedsæde. Formænd for Sydgrønlands Landsråd Ole Bendixen Oluf Hastrup C.F. Harries Chr. Simony (konst.) 1924 Knud Honoré Petersen (navneændring til Oldendow 1929) F.A. Madsen (konst.) 1930 Knud Oldendow 1931 Aksel Svane C.F. Simony 1947 Formænd for Nordgrønlands Landsråd Jens Daugaard-Jensen H. Lindow Ph. Rosendahl Jørgen Berthelsen (vikar) N.O. Christensen 1947 Fællesmøder Aksel Svane 1940 Eske Brun 1941, 1943, 1948, 1950 C.F. Simony (konst.) , 1949 Formænd for Grønlands Landsråd P.H. Lundsteen , N.O. Christensen , Finn Nielsen Erling Høegh Lars Chemnitz Fra var den øverste embedsmand i Grønland født formand for rådet med titel af Inspektør, som Landsfoged og som Landshøvding var Formanden valgt af og blandt Landsrådets egne medlemmer. TIDEN SIDEN 1948 Sammenlægning af de to Landsråd Efter 2. verdenskrig, hvor Grønland havde været isoleret fra omverdenen, var der behov for en videre udvikling af det grønlandske samfund. Den danske statsminister Hans Hedtoft tog i august 1948 til Grønland for at holde møder med Landsrådene i Nord og Syd for at høre om rådenes holdninger, om isolationen af Grønland og den monopoliserede handel skulle ophøre og om modernisering af samfundet skulle påbegyndes.

14 Landsrådene havde kun en dag til at udtale sig, men resultatet var et klart ønske om at få Grønland åbnet og udviklet med det formål at kunne blive i stand til at sammenligne sig med andre samfund både økonomisk og kulturelt. På baggrund af Hans Hedtofts besøg og Landsrådenes ønske om en udvikling af Grønland blev der i november 1948 nedsat en Grønlandskommission, som afsluttede sit arbejde i marts 1950 med udgivelsen af G-50 betænkningen. Den 27. maj 1950 blev der vedtaget otte nye love om nyordningen i Grønland. Nyordningen betød, at de to Landsråd blev lagt sammen til et råd, som skulle residere i Godthåb og samles en gang årligt. De administrativt udpegede Inspektører fra Forstanderskabets tid, som fungerede som formænd for Landsrådene i Nord- og Sydgrønland, var sidenhen blevet til Landsfogeder, og begge Landsfogedembeder i Nord og Syd blev slået sammen til en Landshøvding. Denne Landshøvding, som stadig var en udpeget embedsmand fra Danmark, blev nu indsat som formand for det samlede Landsråd. Samtidigt blev de ca. 62 kommuner reduceret til 16 kommuner. Med den nye lov om nyordningen i Grønland fik både mænd og kvinder over 23 år stemmeret. Og denne nye ret kunne udnyttes, da befolkningen den 29. juni 1951 for første gang fik mulighed for at stemme til Landsrådet. Der var ikke partier, men kandidater som stillede op som enkeltpersoner. I 1951 blev P.H. Lundsteen udnævnt som den første formand for det samlede Landsråd med titlen Landshøvding. Fra Landshøvding til Formand Indtil 1967 var Landshøvdingen formand for Landsrådet og blev udpeget administrativt fra Styrelsen i Danmark, men den 23. maj 1967 holder Jørgen C. F. Olsen sin åbningstale som nestor for Landsrådet og Erling Høegh blev valgt som Landsrådets formand. Landshøvdingen deltog fortsat på møderne og er gennem tiden blevet til det vi i dag kender som Rigsombudsmanden, som fortsat har en plads i Inatsisartut. Landsrådet virkede herefter helt frem til Hjemmestyrets indførelse i Valgperioder Nordgrønlands og Sydgrønlands Landsråd Grønlands Landsråd

15 Fra Landsråd til Inatsisartut Med indførelsen af Hjemmestyret i 1979 blev Landsrådet ændret til Landstinget. I Hjemmestyrets første år var formanden for Landstinget også formand for Landsstyret. Dette blev først ændret i 1988, da Landstinget og Landsstyret hver fik sin formand. Denne overgang betegnes ofte med indførelsen af parlamentarismen i Grønland, hvor man adskilte rammerne for den lovgivende og den udøvende magt. Ved Selvstyrets indførelse den 21. juni 2009 blev begrebet Landstinget med Loven om Selvstyre i Grønland ændret til Inatsisartut. Det første folkevalgte Landsråd i Billede: Arktisk Institut Tekstkilder: Lov nr om Styrelse af Kolonierne i Grønland m.m., 1908 Beretninger og Kundgørelser vedrørende kolonierne i Grønland for aarene , 1914 Beretninger og Kundgørelser vedrørende kolonierne i Grønland for aarene , 1918 Fleischer, Jørgen: Grønlands Lumumba, 2000 Fleischer, Jørgen: I år for 100 år siden startede landsrådet, i: Sermitsiaq nr. 32/2011 Kjær Sørensen, Axel: Danmark-Grønland i det 20. århundrede, 1983 Rosing Olsen, Tupaarnaq: I skyggen af kajakkerne, 2005 Interview med Daniel Thorleifsen i august 2011 Intervied med Jørgen Fleischer i september 2011

16 Inatsisartut Postboks Nuuk Telefon

Demokrati og indflydelse

Demokrati og indflydelse 1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige

Læs mere

Aqqaluks Plads. Demokratiets vugge i Grønland. Mødesteder gennem tiden

Aqqaluks Plads. Demokratiets vugge i Grønland. Mødesteder gennem tiden Aqqaluks Plads Demokratiets vugge i Grønland Mødesteder gennem tiden Nutidens demokratiske Grønland har sin vugge i det område, som vi i dag kalder for Aqqaluks Plads Inatsisartut kan kigge tilbage på

Læs mere

26. maj Erling Høegh Landsrådets første folkevalgte formand. 50-års jubilæum den 26. maj 2017

26. maj Erling Høegh Landsrådets første folkevalgte formand. 50-års jubilæum den 26. maj 2017 26. maj 1967 Erling Høegh Landsrådets første folkevalgte formand 50-års jubilæum den 26. maj 2017 I dag kan vi fejre 50-årsdagen for valget af Erling Høegh som Landsrådets første folkevalgte formand Udgivet

Læs mere

INATSISARTUT DET GRØNLANDSKE PARLAMENT

INATSISARTUT DET GRØNLANDSKE PARLAMENT INATSISARTUT DET GRØNLANDSKE PARLAMENT Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Alle billeder: Bureau for Inatsisartut med mindre andet er anført. Bureau for Inatsisartut Postboks 1060 3900 Nuuk

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? 7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*

Læs mere

10. marts 2011 FM 2011/19 (EM 2010/48) BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende

10. marts 2011 FM 2011/19 (EM 2010/48) BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om ændring af landstingslov om vederlag til medlemmer af landstinget og landsstyret m.v.

Læs mere

Ændringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd. Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet.

Ændringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd. Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet. 18. maj 1998 FM 1998/18-3 Ændringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd 3. behandling Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet. 1. Landsstyret nedsætter et Ligestillingsråd.

Læs mere

Formandskabets Kontaktudvalgsmøde med folketingets præsidium

Formandskabets Kontaktudvalgsmøde med folketingets præsidium INATSISARTUT P a r l i a m e n t o f G r e e n l a n d Nyhedsbrev Af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt 2. halvår 2012 Forord Det fjerde arbejdsår for Inatsisartut indenfor denne valgperiode startede

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger 27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00. Landstingets Konstituerende samling 2009

Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00. Landstingets Konstituerende samling 2009 Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00 Landstingets Konstituerende samling 2009 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsorden. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Landstingets møde er åbnet.

Læs mere

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening

VEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse 1 Navn Kredsens navn er: Epilepsiforeningen Kredsen er stiftet den under navnet: Kredsens geografiske område er kommuner Kredse under Epilepsiforeningen er

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

KANUKOKA s vedtægter

KANUKOKA s vedtægter KANUKOKA s vedtægter Navn, formål og hjemsted 1. Foreningens navn er KANUKOKA med binavn De grønlandske kommuners Landsforening. Foreningens formål er at varetage kommunernes fælles og almindelige interesser,

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Vedr. brevstemning til Inatsisartut, Grønlands Parlament, ved Inatsisartutvalget den 28. november 2014.

Vedr. brevstemning til Inatsisartut, Grønlands Parlament, ved Inatsisartutvalget den 28. november 2014. Nunamut Namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Indenrigsministeriet Rigsombudsmanden i Grønland Rigsombudsmanden på Færøerne

Læs mere

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.

5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede. 1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning

Læs mere

Vedtægter for Kreds Øst

Vedtægter for Kreds Øst Vedtægter for Kreds Øst 1 Kredsens navn Kredsens navn er Kreds Øst. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er Finansforbundets hjemstedskommune.

Læs mere

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18

Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. Side 1 af 7 1 Navn og hjemsted Foreningens

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

KANUKOKA s vedtægter. Navn, formål og hjemsted

KANUKOKA s vedtægter. Navn, formål og hjemsted Udkast til nye vedtægter (Grundlag: Delegeretforsamlingen nedlægges. Bestyrelsen er herefter KANUKOKA s højeste myndighed. Bestyrelsen består af en fast fuldtidsformand samt borgmestre og 1. viceborgmestre/lederen

Læs mere

Vedtægter for Træsektionen

Vedtægter for Træsektionen Vedtægter for Træsektionen INDHOLDSFORTEGNELSE NAVN OG FORMÅL 1 Navn og hjemsted 2 Formål MEDLEMMERNE 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Eksklusion 6 Kontingent BESTYRELSEN 7 Bestyrelsen 8 Spærreregler, aldersgrænse,

Læs mere

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet

Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen Musik i Lejet

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen Musik i Lejet V E D T Æ G T E R for Foreningen Musik i Lejet 1 1. NAVN OG HJEMSTED 1.01 Foreningens navn er Musik i Lejet. 1.02 Foreningen har hjemsted i Gribskov Kommune. 2. FORMÅL 2.01 Foreningen har til formål på

Læs mere

Vedtægter for Favrskov Lærerforening

Vedtægter for Favrskov Lærerforening Vedtægter for Favrskov Lærerforening 1 Hjemsted Kredsens navn er Favrskov Lærerforening. Den udgør kreds 137 af Danmarks Lærerforening. Kredsen har hjemsted i Favrskov kommune. 2 Formål Kredsens formål

Læs mere

Vedtægter. Side 1 af 7

Vedtægter. Side 1 af 7 Vedtægter Side 1 af 7 1 Navn og juridisk status Landsdelsforeningens navn er DGI Nordjylland Stk. 2. DGI Nordjylland er en forening og en selvstændig juridisk enhed. Stk. 3. Landsdelsforeningen er en sammenslutning

Læs mere

Referat fra den ordinære Generalforsamling

Referat fra den ordinære Generalforsamling Referat fra den ordinære Generalforsamling SAS Fotoklub DANMARK Torsdag den 10 Februar 2011. kl: 1900 Dagsorden. iht. vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren fremlægger

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2015 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2015 Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne

Forslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer

Læs mere

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)

(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.

Læs mere

Kapitel 1 Navn, formål og opgaver.

Kapitel 1 Navn, formål og opgaver. Socialforvaltningen NOTAT Dato: Sagsnr.: 293579 Dok.nr.: 1803883 Vedtægter for Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune Vedtægterne er vedtaget første gang i Borgerrepræsentationen

Læs mere

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus

Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Vedtægter for Folkekirkesamvirket i Århus Folkekirkesamvirket i Århus blev etableret og vedtægtsfæstet i 1994 som et kirkeligt-diakonalt og socialt samarbejde mellem menighedsråd/menighedsplejer i Århus

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut

Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Inatsisartutlov nr. 26 af 18. november 2010 om Inatsisartut og Naalakkersuisut Kapitel 1 Selvstyret 1. Grønlands Selvstyre har den lovgivende og udøvende magt inden for overtagne sagsområder. Domstole,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS 1. HJEMSTED, FORMÅL, VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING Stk. 1 Hjemsted Skals Efterskole er en uafhængig selvejende

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R H A V E S E L S K A B E T V E S T J Y L L A N D A F D E L I N G D E T K O N G E L I G E D A N S K E H A V E S E L S K A B

V E D T Æ G T E R F O R H A V E S E L S K A B E T V E S T J Y L L A N D A F D E L I N G D E T K O N G E L I G E D A N S K E H A V E S E L S K A B Vestjylland afdeling V E D T Æ G T E R F O R H A V E S E L S K A B E T V E S T J Y L L A N D A F D E L I N G D E T K O N G E L I G E D A N S K E H A V E S E L S K A B 1 NAVN 1.1 Afdelingens navn er: Haveselskabet,

Læs mere

År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse. År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse. For generalforsamlingen forelå følgende dagsorden: 1.

Læs mere

LOVE for Det Danske Missionsforbund

LOVE for Det Danske Missionsforbund LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om beskyttelsesrum

Bekendtgørelse af lov om beskyttelsesrum Side 1 af 5 Bekendtgørelse af lov om beskyttelsesrum LBK nr 732 af 20/08/2003 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel

Læs mere

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.

Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Læs mere

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis Vælgerforeninger Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Ringkøbing-Skjern kommune, i daglig tale Konservative Ringkøbing Fjord. Herefter benævnt

Læs mere

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter Vedtægter for Danish Students Abroad 1 NAVN OG HJEMSTED 2 FORMÅL 3 VISIONER OG MÅL 4 FORENINGS STRUKTUR 5 MEDLEMMER 6 GENERALFORSAMLINGEN 7 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 8 BESTYRELSE 9 TEGNING AF FORENING

Læs mere

Vedtægter for Ishøj Golfklub

Vedtægter for Ishøj Golfklub Vedtægter for Ishøj Golfklub 1 Ishøj Golfklub og relationerne til banen. Klubbens navn er Ishøj Golfklub med hjemsted i Ishøj. Klubbens formål er at organisere de til golfsporten hørende idrætslige aktiviteter,

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2010 1 2 Indhold Skolebestyrelsen... 4 Sammensætning og valg... 4 Mødevirksomhed... 5 Beføjelser...

Læs mere

T I L K E N D E G I V E L S E

T I L K E N D E G I V E L S E T I L K E N D E G I V E L S E i faglig voldgiftssag FV 2011.0090: Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Evelyn Jørgensen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver/ DTLs arbejdsgiverforening for Nykøbing Dag- & Industrirenovation

Læs mere

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 85 Beslutningsforslag til, at landsstyret pålægges at undersøge mulighederne for sammen med Danmark at oprette et center for international forskning

Læs mere

Vedtægter for Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 Fyn.

Vedtægter for Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 Fyn. Vedtægter for Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 Fyn. 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er: Danmarks Matematiklærerforening, Kreds 11 FYN Hjemsted: Fyn og Øerne 2. Medlemskab af organisationer

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN NORDDANMARKS EU-KONTOR

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN NORDDANMARKS EU-KONTOR VEDTÆGTER FOR FORENINGEN NORDDANMARKS EU-KONTOR 1/7 1.0. FORENINGENS NAVN OG HJEMSTED 1.1. Foreningens navn er NordDanmarks EU-Kontor. 1.2. Foreningens binavn er North Denmark EU Office. 1.3. Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

LOVE Vorup FB Motion Stiftet år 2004

LOVE Vorup FB Motion Stiftet år 2004 LOVE for Vorup FB Motion Stiftet år 2004 1 Navn Foreningens navn er Vorup FB Motion. Foreningen er stiftet den 10. august 2004. Foreningen er hjemmehørende i Randers kommune. 2 Formål Foreningens formål

Læs mere

Referat afdelingsmøde afholdt, tirsdag den 31. august 2010, kl i Aulum Fritidscenter

Referat afdelingsmøde afholdt, tirsdag den 31. august 2010, kl i Aulum Fritidscenter Til beboerne Afd. 136 Anemonevej Aulum Aulum, den 6. september 2010 Referat afdelingsmøde afholdt, tirsdag den 31. august 2010, kl. 19.00 i Aulum Fritidscenter Der var mødt 12 beboere repræsenterende 10

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Referat af Generalforsamling 2013

Referat af Generalforsamling 2013 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretninger. 3. Regnskab. 4. Forslag fra andelshavere / bestyrelsen. Referat af Generalforsamling 2013 afholdt torsdag, den 21. november 2013 i Tyrsted-Uth Kirkes Sognehus,

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Tillidsrepræsentanter og suppleanter valgt jfr. 11 bliver automatisk medlemmer af klubben.

Tillidsrepræsentanter og suppleanter valgt jfr. 11 bliver automatisk medlemmer af klubben. Vedtægter 1. Navn og tilhørsforhold Stk.1. Klubbens navn er AC TAP klubben ved Aarhus Universitet. Klubben har hjemsted ved Aarhus Universitet. 2. Medlemskab af organisation og formål Klubben er en arbejdspladsklub

Læs mere

Emne Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4

Emne Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4 MØDEREFERAT Mødedato og tid 31. August 2010 Sted Arlafoods Kruså Mejeri Mødedeltagere Fra Ole O. Madsen Emne Generalforsamling i Sydjysk Mejeristforening (FMF), landsdelskreds nr. 4 Rundvisning på Kruså

Læs mere

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

VEDTÆGTER DANSKE KREDS VEDTÆGTER DANSKE KREDS 1 Navn og hjemsted 1.1 Kredsens navn er Danske Kreds, Den faglige organisation i Danske Bankkoncernen. Dens hjemsted er København. 1.2 Danske Kreds er tilsluttet Finansforbundet

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre

Udkast til. Lov om Grønlands Selvstyre Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2011 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2011 - 2 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for børn Se denne historie som film: www.ina.gl/boern Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Tegninger: Christian Rex, Deluxus

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier

Betænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier 2011/1 BTL 155 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

30. april 2012 FM 2012/86 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

30. april 2012 FM 2012/86 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest til FM 2013 pålægges at fremlægge en redegørelse for Inatsisartut om de offentlige

Læs mere

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift

Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Beretning fra mødet i Stiftsrådet for Lolland-Falsters Stift Onsdag den 17. november 2010. Følgende deltog i mødet: Biskop Steen Skovsgaard Provst Jens Lose Domprovst

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Charter for Vestnordisk Råd

Charter for Vestnordisk Råd Charter for Vestnordisk Råd Præambel I erkendelse af At Færøerne, Grønland og Island, det vestnordiske område, har en fælles interesse i bevarelsen og en kontrolleret udnyttelse af landenes levende og

Læs mere

Finansforbundet Januar 2007 Layout: Finansforbundet, Kommunikation

Finansforbundet Januar 2007 Layout: Finansforbundet, Kommunikation KLAGE INSTANS Finansforbundet Januar 2007 Layout: Finansforbundet, Kommunikation FINANSFORBUNDET KLAGEINSTANS Synes du ikke, at din sag har fået en ordentlig behandling i Finansforbundet? Eller mener du,

Læs mere

Referat fra HK Trafik og Jernbane. Jernbanekredsens ordinære generalforsamling. Dato/tid: tirsdag den 26. marts 2015 kl

Referat fra HK Trafik og Jernbane. Jernbanekredsens ordinære generalforsamling. Dato/tid: tirsdag den 26. marts 2015 kl Referat fra HK Trafik og Jernbane Jernbanekredsens ordinære generalforsamling Dato/tid: tirsdag den 26. marts 2015 kl. 16.00 Sted: Mødecenter Odense Buchwalds gade 48 5000 Odense C Dagsorden: 1. Åbning

Læs mere

Foreningen er hjemmehørende i den kommune her i landet, hvor den til enhver tid siddende formand har sin folkeregisteradresse.

Foreningen er hjemmehørende i den kommune her i landet, hvor den til enhver tid siddende formand har sin folkeregisteradresse. Vedtægter for foreningen Danske Naturister 1. Foreningens navn Foreningens navn er Danske Naturister i daglig tale forkortet til DN. Foreningen er hjemmehørende i den kommune her i landet, hvor den til

Læs mere

Grønlands Landstings medlemmer af udvalg og repræsentationer samt råd og nævn, 24. september 2008.

Grønlands Landstings medlemmer af udvalg og repræsentationer samt råd og nævn, 24. september 2008. Grønlands Landstings medlemmer af udvalg og repræsentationer samt råd og nævn, 24. september 2008. A D IA S KD L = Atassut = Demokraterne = Inuit Ataqatigiit = Siumut = Kandidatforbundets Parti = Løsgænger

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL

(Meddelelser) EUROPA-PARLAMENTET. Forretningsorden for Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (2011/C 229/01) PRÆAMBEL 4.8.2011 Den Europæiske Unions Tidende C 229/1 II (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-PARLAMENTET Forretningsorden for Konferencen af

Læs mere

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker

Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker Vedtægter - Lodsejersammenslutningen Hammer Bakker VEDTÆGTER for LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER 1 Navn Sammenslutningens navn er LODSEJERSAMMENSLUTNINGEN HAMMER BAKKER. 2 Hjemsted Lodsejersammenslutningens

Læs mere

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening

Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening Vedtægter for Vejle Fredericia Landboforening 1 Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Vejle-Fredericia Landboforening. Sekretariats-adresse: LandbrugetsHus, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Formål 2 Foreningens

Læs mere

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD

MUSLIMERNES FÆLLESRÅD Ansøgning om optagelse i Muslimernes Fællesråd For at blive optaget i Muslimernes Fællesråd (MFR), skal den ansøgende forening aflevere ansøgningsskemaet i udfyldt stand sammen med en kopi af foreningens

Læs mere

GENERALFORSAMLING 10 Valg af repræsentanter til Træsektionens generalforsamling 11 Generalforsamling

GENERALFORSAMLING 10 Valg af repræsentanter til Træsektionens generalforsamling 11 Generalforsamling august 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE NAVN OG FORMÅL 1 Navn og hjemsted 2 Formål MEDLEMMERNE 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Eksklusion 6 Kontingent BESTYRELSEN 7 Bestyrelsen 8 Spærreregler, aldersgrænse, genvalg,

Læs mere

Medlemskab kan opnås af grønlandske foreninger, hvis formål og vedtægter ikke strider imod Fællesforeningens formål.

Medlemskab kan opnås af grønlandske foreninger, hvis formål og vedtægter ikke strider imod Fællesforeningens formål. Fællesforeningen blev stiftet den 7. december 1974 1 Navn og formål: Fællesforeningens navn er KALÂDLIT PEK ATIGÎGFÎSA KÁTUVFIAT Inuit. Fællesforeningen er upolitisk og har adresse hos den til enhver tid

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP

VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP VEDTÆGTER FOR ERHVERVSRÅDET I HØJE-TAASTRUP 1 Erhvervsrådet i Høje-Taastrup er en uafhængig institution. Dets hjemsted er Høje-Taastrup Kommune. Erhvervsrådet omfatter Høje-Taastrup Kommune. 2 Formål Erhvervsrådets

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune

Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Kommune Til medlemmer i foreningen Borgerhjemmet i Gentofte Ordrup Jagtvej 65-81 2920 Charlottenlund København den 1. juni 2006 Journal nr. 703 jbh. Referat fra den ordinære generalforsamling 2006 i Foreningen

Læs mere

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

21. november 2015 EM2015/62 EM 2015/111 EM 2015/138 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende EM 2015/62: Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at nedsætte en grundlovsforberedende kommission & : Forslag til Inatsisartutbeslutning

Læs mere

Vedtægter. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Hundested Handelsstandsforening Foreningens hjemsted er Hundested og dens adresse er formandens.

Vedtægter. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Hundested Handelsstandsforening Foreningens hjemsted er Hundested og dens adresse er formandens. Vedtægter 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Hundested Handelsstandsforening Foreningens hjemsted er Hundested og dens adresse er formandens. 2. Formål. Foreningens formål er at virke til fremme

Læs mere