Etableringen af Landsrådene ET STREJFTOG OVER UDVIKLINGEN FRA LANDSRÅD TIL INATSISARTUT I TIDEN
|
|
- Signe Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etableringen af Landsrådene ET STREJFTOG OVER UDVIKLINGEN FRA LANDSRÅD TIL INATSISARTUT I TIDEN
2 SOM FORMAND FOR INATSISARTUT ønsker jeg, at vi har let tilgængelig information om den historiske udvikling indenfor de folkevalgtes arbejde. I den forbindelse er det min hensigt med dette hefte, at markere 100 året for oprettelsen af Landsrådene. Historien viser, at befolkningen i stigende grad er blevet inddraget i den politiske beslutningsproces fra oprettelsen af Landsrådene og frem til det vi i dag kender som Inatsisartut. Jeg håber hermed, at kunne starte en proces, hvor vi i fællesskab sætter større fokus på vores historiske udvikling. Dette arbejde sker også i taknemmelighed til alle de, som gennem tiderne har repræsenteret befolkningen og deltaget i den politiske beslutningsproces. Josef Motzfeldt Formand for Inatsisartut September 2011 DET ER JO FØRSTE GANG, at Repræsentanter for hele Befolkningen lige fra Nordre Strømfjord til Cap Farvel er traadt sammen for at drøfte Fællesanliggender for hele Landsdelen. Dagen i Dag er derfor en Mærkedag i Grønlands Historie. Jeg haaber den maa blive Begyndelsen til Udvikling og økonomisk Fremgang for Befolkningen og at den nye Samfundsinstitution Landsraadet maa bidrage til at udvikle Samfundsfølelsen heri Landet, saaledes at Befolkningen maa forstaa, at personlig Dygtighed ikke altid er nok, men at det ogsaa gælder om at slutte sig sammen i Enighed til fælles Arbejde, hvis man vil gøre sig Haab om en lykkelig Fremtid for Grønland (fra Beretninger og Kundgørelser vedrørende Kolonierne i Grønland for aarene , side 59). Det første møde i Sydgrønlands Landsråd Med disse ord bød formanden Ole Bendixen Landsrådsmedlemmerne velkommen, da Sydgrønlands Landsråd holdt sit første møde den 7. august Den første ordinære samling fandt sted i Godthåbs Bogtrykkeris store sal, hvor samtlige repræsentanter for de elleve landsrådskredse var til stede.
3 Sydgrønlands Landsråds første møde Tilstede ved Mødet var foruden Inspektøren Repræsentanter for samtlige 11 Landsraadskredse i Landsdelen, nemlig: for 1. Kreds Overkateket Josva Klejst, Frederiksdal. 2. Fanger Jens Hansen, Nanortalik 3. Fanger Gerhardt Hansen, Sydprøven. 4. Fanger Johannes Josephsen, Julianehaab. 5. Fanger Otto Egede, Narssak. 6. Fanger Jakob Hegelund, Frederikshaab. 7. Overkateket Hans Motzfeldt, Fiskenæsset. 8. Fotograf John Møller, Godthaab. 9. Fanger Nathan Lyberth, Sukkertoppen. 10. Fanger Peter Rosing, Kangaaamiut. 11. Fanger Carl Sivertsen, Holstensborg. Kilde: Beretninger og Kundgørelser vedrørende kolonierne i Grønland På dagsordenen for Sydgrønlands Landsråd var blandt andet: Fremlæggelse og Drøftelse af Betænkning om Laan og Tilskud til Opførelse af nye Huse. Dette punkt blev taget op efter en middagspause på rådets første mødedag og videreført hele den næste dag og atter nogle timer på den tredje mødedag. Forsamlingen var ikke tilfreds med, at det grønlandske Selskab havde henstillet til ministeriet, at der blot var ansøgt om en bevilling på kr. hos Rigsdagen til byggelån og -tilskud. Dette beløb skulle deles mellem Nord- og Sydgrønland, hvorfor der kun blev kr. til hver landsdel. Det blev vurderet, at det kun var muligt at få bygget mellem seks og syv huse i hver landsdel for dette beløb. Efter forslag af Inspektøren henstillede Landsrådet derfor til Indenrigsministeriets overvejelse, at søge en tre årig bevilling hos Rigsdagen på kr. årligt til den sydlige landsdel i indeværende rigsdagssamling. Der udspandt sig også en længere diskussion om, hvordan lånene skulle afdrages igen, og hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skulle tages. Men rådet diskuterede også detaljer vedrørende husenes konstruktion. Inspektøren fandt det uheldigt at lægge tagbrædder på klink og foretrak, at der altid anvendtes tagpap, og to medlemmer udviste betænkelighed mod kravet om en zinkspand med låg til hvert hus. Ialt skulle Sydgrønlands Landsråd behandle ti dagsordenspunkter over seks mødedage, som blev afholdt i ét stræk. Udover betænkningen om lån og tilskud
4 til opførelse af nye huse rummede dagsorden godkendelse af valglisterne, en redegørelse for fælleskassens benyttelse indtil Landsrådets sammentræden, forhandling om bevillinger i henhold til en kongelig anordning, fordeling af de af Indenrigsministeriet bevilgede angmagssatgarn og regler for deres benyttelse, fremlæggelse af forslag til forsøg med rævestutteri ved Godthåb og om udsendelse af motorfartøj til hvalrosfangst i Davisstrædet, en drøftelse af en ændring af reglerne for valgret og valgbarhed, af nye regler for repartitionsfordelingen samt af forslag til regler for ydelse af alimentationsbidrag. Sydgrønlands Landsråd på sit første møde i Godthåb i Billede: Arktisk Institut Det første møde i Nordgrønlands Landsråd En uge senere tråd Nordgrønlands Landsråd sammen for første gang. Da mødet gik i gang i gæstehjemmet i Egedesminde den 14. august, udtalte formanden Jens Daugaard-Jensen håbet om, at Landsraadet maatte virke til Lykke og Gavn for Grønlænderne, og han fremhævede særligt, at det maatte huskes, at de Ønsker, der fremkomme fra enkelt Side, maa kunne indordnes under Hensynet til det hele Samfunds Vel (fra Beretninger og Kundgørelser vedrørende Kolonierne i Grønland for aarene , side 72 f.). På sit første møde måtte rådet undvære to medlemmer i starten. Nordgrønlands Landsråd beskæftigede sig med i alt 22 dagsordenspunkter, hvoraf kun enkelte her skal nævnes: Forhandling om fastsættelse af regler for underholdsbidrag til børn som blev født udenfor ægteskab, om oprettelse af
5 Nordgrønlands Landsråds første møde Som Repræsentanter for Kredsene mødte efternævnte: For 1. Kreds Fanger Jacob Rasmussen, Agto. 2. Fanger Abia Stork, Manermiut. 3. Fanger Wille Brandt, Egedesminde. 5. Fanger Isak Jeremiassen, Jakobshavn. 6. Fanger Johan Lange, Sarkak. 8. Fanger Albrecht Josefsen, Niakornat. 9. Fanger Johan Henningsen, Umanak. 10. Fanger Thomas Løvstrøm, Igdlorssuit. 11. Fanger og Kateket Ole Mørch, Upernivik. 12. Fanger og Kateket Jan Svendsen, Augpilagtok. For 4. og 7. Kreds var foreløbig ingen Repræsentant mødt. Kilde: Beretninger og Kundgørelser vedrørende kolonierne i Grønland en lånekasse til anskaffelse og fornyelse af huse og erhvervsredskaber, om fælles angmagssatindsamling, om regler for en ulykkesforsikring for personer, der udfører tjeneste i handlens, administrationens eller kirke- og skolevæsenets tjeneste, om ydelse af byggelån og byggetilskud ved nybygninger og ombygninger af grønlandske huse eller om fastsættelse af regler for valgret og valgbarhed til kommunerådene. Nordgrønlands Landsråd ved Arktisk Station i Godhavn i Det har ikke været muligt at finde et billede fra rådets første møde i Billede: Arktisk Institut
6 Fra Beretning om Tilstanden i Grønland fra Oktober 1911 til September 1912 Hvad Erhvervsforholdene angaar har Sælfangsten i Efteraaret gennemgaaende været god i Nordgrønland. I Vintermaanederne har Fangsten næsten overalt i Grønland været temmelig ringe, i Frederikshaabs Distrikt endog saa yderst slet, fordi Storisens Sammenfrysning her forhindrede al Fangst. Garnfangsten har paa Grund af Isforholdene kun givet ringe Udbytte. I Foraars- og Sommermaanederne har Fangsten været jævn god, men har dog ingen Steder givet særlig stort Udbytte, vel nærmest paa Grund af det daarlige Vejr. Ernæringsforholdene maa i det hele betegnes som gode i Efteraaret, derimod har der omkring Midtvinter i Nordgrønland flere Steder været Trangstid, der har nødvendiggjort Uddeling af Understøttelse. I Foraaret og Sommeren har Ernæringsforholdene været rigtig gode overalt. Sundhedstilstanden har i Efteraaret været meget daarligt. Næsten hele Grønland over optraadte ualmindelig hæftige og langvarige Influenza-Epidemier, der hyppig gik over til Lungebetændelse, medførte mange Dødsfald og havde langvarige Rekonvalescenser og Afkræftelsestilstande til Følge. Kilde: Beretninger og Kundgørelser vedrørende kolonierne i Grønland En ansøgning fra to færøske hvalfangerselskaber om tilladelse til at drive hvalfangst med fast station i Grønland blev mødt med stor kritik af Landsrådet. Selskabet havde påtænkt at drive fangst med mindst fem skibe, et antal som formodedes at vokse i fremtiden. Den heraf resulterende trafik langs kysten ansås at være i høj Grad skadelig for Grønlændernes Fangst, idet de stadig frem- og tilbagegaaende Skibe vilde bortskræmme Sælhundene. Derfor vedtog Landsrådet til trods for gode udsigter til indtægter enstemmigt at fraråde en godkendelse af ansøgningen. Nordgrønlands Landsråd gik også ind i et spørgsmål om eventuel erstatning til enkelte fangere i forbindelse med et forlis af en konebåd og tog stilling til, hvordan en Opmuntring og Udmærkelse til duelige Erhververe, der ønske at forbedre deres Huse, eller til begyndende Kajakfangere, der ønske at anskaffe sig Riffel kunne blive gennemført eller hvilke præmier der kunne uddeles fra fælleskassen for Husholderiskhed og Sparsommelighed. Efter fire mødedage sluttede mødet i Nordgrønlands Landsråd den 17. august 1911 kl. 18.
7 BAGGRUNDEN FOR INDFØRELSEN AF LANDSRÅDENE Forstanderskabet bliver til Landsråd I begyndelsen af 1900-tallet havde Handel og Mission stadig hver sin fremtrædende rolle i Grønland. Siden oprettelsen af Forstanderskabet i 1862 i Syd- og i 1863 i Nordgrønland var disse to grene bragt ind i et direkte samarbejde, som førte til voksende spændinger mellem Handelen og Missionen. Fra Missionens side var der især en voksende utilfredshed med, at Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) havde en alt for dominerende stilling uden at være underlagt nogen form for parlamentarisk kontrol. KGH var direkte underlagt Finansministeriet i Danmark, og den danske Rigsdag havde ikke været politisk involveret udover at tage stilling til de årlige finanslove, hvor Grønland optrådte. Forstanderskabet Forstanderskabet var lokale råd bestående af danske embedsmænd og en anset fanger fra hver plads i distriktet med missionæren som formand. Forstanderskabet skulle fungere som repræsentative organer i de grønlandske distrikter for at tage sig af lokale stridigheder og sociale problemer. Da Forstanderskabet blev indført i 1862 i Syd- og i 1863 i Nordgrønland, var dette begrundet i et ønske om at højne befolkningens levestandard. Ved indførelsen af lokale råd håbede man, at der kunne indledes en udvikling hen imod selvstyre og demokrati. Forstanderskabet skulle således være begyndelsen på et kommunalt selvstyre i Grønland, uafhængig af Handelens administration og Missionen, som det hed i det oprindelige forslag til deres oprettelse. Selvom Forstanderskabet fik en ikke ringe indflydelse på forholdene, idet befolkningen blev mere selvstændige og frigjort fra tidligere tiders armod, og der skabtes retstilstande med politimyndighed og domstol, begrænsede KGH s dominerende stilling alligevel befolkningens succes. Forstanderskabet eksisterede frem til 1908, hvor Styrelsesloven afløste Forstanderskabet med de nye Landsråd i Nord- og Sydgrønland og indførelsen af Kommuneråd. Grønlands 13 kolonier var tjenstligt inddelt i nord og syd med én Inspektør i hvert Forstanderskab, hvoraf den ene var bosiddende i Godhavn og den anden var bosiddende i Godthåb. De to Inspektører var øverste retsinstans og havde i
8 øvrigt tilsynspligt med al virksomhed i landet, kun skole og kirke var undtaget. De var kongelige embedsmænd med direkte adgang til ministeren, som for det meste blev rekrutteret fra KGH. Men også Missionen var udsat for kritik, idet det var tungt for Handelens folk at skulle underordne sig en missionær. Dertil kom, at Missionen ikke længere ansås som tidssvarende, og der kom flere og flere stemmer til, der krævede en reform af kirken. En anden begivenhed der medvirkede til det stigende kritik af forholdene i Grønland var tiden der fulgte efter den Litterære Grønlands-Ekspedition, som blev ledet af den danske journalist og forfatter Ludvig Mylius-Erichsen. Han rejste sammen med Knud Rasmussen i årene og gav anledning til en øget offentlig opmærksomhed med en kritisk fokus på KGH s dominerende stilling. Diskussionen i Danmark og opmærksomheden omkring forholdene i Grønland resulterede i indførelsen af en ny lov. Loven skulle adskille handel og samfundets øvrige administration og dermed begrænse KGH s magtstilling og give befolkningen større indflydelse. Styrelsesloven af 1908 Beslutningen om at adskille handel og samfundets øvrige administration blev realiseret med Loven om Styrelse af Kolonierne i Grønland m.m. af 27. maj Styrelsesloven delte Grønland i to administrative enheder, den ene fra Egedesminde mod syd, den anden fra Jakobshavn mod nord. Styrelsesloven resulterede i radikale ændringer i den politisk-administrative organisation i Grønland med oprettelse af Kommuneråd og to Landsråd. Forstanderskabet blev nedlagt og deres opgaver overført til disse to nye Landsråd. Mens Kommunerådene skulle fungere som lokale administrationsor- Landsrådsmedlemmernes erhvervsfordeling Fangere Ansatte i handel og administration Ansatte i kirke og skole Medlemmer i alt Syd Nord
9 Landsfogedboligen i Godhavn i Billede: Arktisk Institut ganer i de 62 kommuner, var de to Landsråd for henholdsvis Nordgrønland og Sydgrønland en nyskabelse, som var tiltænkt større opgaver. Styrelsesloven medførte udover etableringen af Kommuneråd og Landsråd også, at retsplejen udskiltes med en egen ordning. Selvom Styrelsesloven var blevet stadfæstet i 1908, gik der tre år inden Landsrådene kom i funktion. Knud Rasmussen fik i 1909 til opgave at rejse rundt på kysten og forklare sine landsmænd, hvad oprettelsen af Kommuneråd og Landsråd gik ud på. Den 1. april 1911 trådte Kommunerådene i virksomhed, og i august samme år holdt Landsrådene deres første møde. Dette betyder, at det i 2011 var 100 året for oprettelsen af Landsrådene, men rent faktisk er det 103 år siden, at loven om Landsrådene trådte i kraft. Styrelsesloven gennemgik en mindre revision i 1912, hvor der blev indført fællesstyre i Danmark for samtlige grønlandske sager, som blev lagt ind under én direktør. I sager vedrørende kirke- og skolevæsenet hørte direktøren under Kirke- og Undervisningsministeriet, i alle andre sager refererede direktøren til Indenrigsministeriet. Under direktøren blev der ansat en handelschef for KGH, som stod for køb og salg i Danmark og som fungerede som direktørens handelskyndige rådgiver i andre handelssager. Den nye styrelsesdirektør blev i 1912 Jens Daugaard-Jensen, der siden 1900 havde fungeret som Inspektør for Nordgrønlands Forstanderskab og i 1911 havde været den første formand for Nordgrønlands Landsråd.
10 LANDSRÅDENES BEFØJELSER OG SAMMENSÆTNING Landsrådene mødtes en gang om året for at drøfte anliggender som vedrørte deres del af landet og for at komme med udspil til regeringen i Danmark, men uden at have nogen beslutningsmuligheder som sådan. Det kunne dreje sig om spørgsmål, som regeringen forelagde Landsrådene, eller spørgsmål, som medlemmerne selv kunne rejse. Landsrådene udtalte sig også om anvendelsen af landsdelens kasse og hele Grønlands fællesfond. Inspektøren var formand for Landsrådene, men uden stemmeret, og ellers var danskerne udelukket fra at deltage i Landsrådene. Godthåb formodentligt i Huset til venstre er det gamle sygehus. Længere bagved er Landsfogedboligen, over for den ses Vor Frelser Kirke. Billede: Arktisk Institut Medlemmerne af Landsrådene blev valgt for en seksårig periode i særlige kredse af de bosiddende grønlandske Kommunerådsmedlemmer. Og netop denne konstruktion medførte, at der fandt store udskiftninger sted ved hvert nyvalg. Antallet af medlemmer måtte ikke overstige tolv. Valgforsamlingen bestod dog sjældent af mere end ti personer, og medlemskabet i et af Landsrådene fik en åbenlyst betragtning som en omgangstjeneste mellem valgforsamlingens medlemmer. For at være valgbar eller stemmeberettiget måtte man udover at have opnået en vis status (underforstået med at være en hæderlig og respektabel aktiv eller tidligere fanger) også være foregangsmand ved at være fri for at have modtaget fattighjælp eller en dom. Den gældende valgretsalder var sat til 22 år og valgbarhedsalderen var på 25 år.
11 Selvom kvinder på dette tidspunkt var helt udelukket fra at deltage i politik, var Landsrådene en revolutionerende nyordning, hvor nu kun grønlænderne skulle formulere deres holdninger i modsætning til den mere tilbagetrukne rolle grønlænderne tidligere havde spillet under Forstanderskabet. Med revisionen af Styrelsesloven i 1924/25 blev der dog åbnet op for, at også danskere kunne vælges til Landsrådene. LANDSRÅDENES FØRSTE ARBEJDSÅR De fleste sager som stod på Landsrådenes dagsorden var i starten rejst af Styrelsen i Danmark, hvor det i perioden fra kun var mindre end en tredjedel af dagsordenspunkterne der blev direkte indbragt af medlemmerne selv. Dette ændrede sig dog gennem tiden, og i perioden var de forslag der kom fra Landsrådenes egne medlemmer vokset til over to tredjedele. Var Landsrådene under deres behandlinger kommet frem til forskellige opfattelser, sendte Styrelsen i Danmark disse beslutninger tilbage for om muligt at få dem samordnet. Men Landsrådene var meget utilbøjelige til at rette sig ind efter hinanden, så i nogle tilfælde måtte der laves forskellige regler for Nord- og Sydgrønland. De fleste behandlinger mundede dog ud i enighed og medførte, at ministeriet blot stadfæstede reglerne, som dermed var ens for både Nord- og Sydgrønland. Der var dog også sager, hvor Landsrådene tydeligt protesterede mod beslutninger som den danske regering havde foretaget. Et særligt eksempel herom er Landsrådenes tydelige protest mod en overenskomst, som Danmark havde indgået med Norge i Heri fik nordmænd lov til at udføre fangst på ubeboede strækninger i Østgrønland. Selvom Østgrønland ikke faldt under Landsrådenes virkeområde, tog begge Landsråd sagen op på eget initiativ samme år og gav med skarpe vendinger udtryk for, at en sådan overenskomst ikke blot var til skade for erhvervet i Grønland, men at Landsrådene var særdeles utilfredse med ikke at være blevet hørt forud en sådan beslutning. Ellers havde de sager, som Landsrådsmedlemmerne selv rejste, for det meste deres udspring i et ønske om små forbedringer i hverdagen. I 1913 blev det eksempelvis muligt at købe petroleum til brug på fangstrejser, og i 1914 kunne offentlige midler bruges til at lade forældreløse og tjenestemænds børn få undervisning i kajakroning. Generelt set var Landsrådsmedlemmerne i de første år dog meget beskæftiget med fredningssager, og diskussioner om, hvornår eksempelvis edderfugle eller lomvier måtte jages, indtog en væsentlig del af Landsrådenes møder.
12 LANDSRÅDENES VÆRTSBYER Landsrådenes mødesteder var blevet fastlagt i Anordning vedrørende de grønlandske Landsraad og faldt sammen med de tidligere Inspektøreres hovedsæde fra Forstanderskabets tid. 8 anførte følgende: Under almindelige Forhold samles Sydgrønlands Landsråd til Møde ved Godthaab og Nordgrønlands i Godhavn. I Tilfælde, hvor særlige Forhold gør sig gældende, kan Formanden dog sammenkalde Landsraadet paa et andet Sted indenfor Landsdelen. Og denne undtagelsesmulighed benyttede Landsrådene sig ivrigt af. Blandt andet var kolonien Uummannaq to gange værtsby for det nordgrønlandske Landsrådsmøde, mens Sydgrønlands Landsråd engang holdt møde ved anlægget Nanortalik og en anden gang grundet epidemi i Nuuk ved det lille udsted Narsaq syd for Nuuk. 8 bestemte endvidere, at Indkaldelsen foregaar ved Brev fra Formanden direkte til hvert Medlem og skal foretages med den første almindelige Post, som udgaar fra Inspektøren om Foraaret, efter at der er modtaget Post saavel fra Danmark som fra Landsraadskresene (fra Beretninger og Kundgørelser vedrørende Kolonierne i Grønland for aarene , side 165 f.). Det var kutyme, at enkelte Landsrådsmedlemmer selv roede i kajak eller i robåd til møderne. Og dette skete til tider med livet som indsats. Ole Seth, som var medlem i Sydgrønlands Landsråd fra 1917 til 1919, rejste engang alene i kajak den lange vej fra Sisimiut til Nuuk, hvor Landsrådsmødet foregik. Stor- Sydgrønlands Landsrådsmedlemmer på vej til møde sammen med præster og kateketer ombord på et af disktriktsfartøjerne, sandsynligvis motorskonnerten Bjørnen. Billede: Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
13 men overraskede ham, da han var på vej hjem. Om natten i begravende mørke stred han mod elementernes rasen. Han søgte ly i land, og han sad den lange nat på kajakken for at den ikke skulle blæse væk. Efter den drøje omgang fik han lungebetændelse og døde umiddelbart efter hjemkomsten. Det skete dog også, at Landsrådsmedlemmerne blev hentet af Inspektøren i en af Statens få motorbåde, som var installeret i hvert Inspektørs hovedsæde. Formænd for Sydgrønlands Landsråd Ole Bendixen Oluf Hastrup C.F. Harries Chr. Simony (konst.) 1924 Knud Honoré Petersen (navneændring til Oldendow 1929) F.A. Madsen (konst.) 1930 Knud Oldendow 1931 Aksel Svane C.F. Simony 1947 Formænd for Nordgrønlands Landsråd Jens Daugaard-Jensen H. Lindow Ph. Rosendahl Jørgen Berthelsen (vikar) N.O. Christensen 1947 Fællesmøder Aksel Svane 1940 Eske Brun 1941, 1943, 1948, 1950 C.F. Simony (konst.) , 1949 Formænd for Grønlands Landsråd P.H. Lundsteen , N.O. Christensen , Finn Nielsen Erling Høegh Lars Chemnitz Fra var den øverste embedsmand i Grønland født formand for rådet med titel af Inspektør, som Landsfoged og som Landshøvding var Formanden valgt af og blandt Landsrådets egne medlemmer. TIDEN SIDEN 1948 Sammenlægning af de to Landsråd Efter 2. verdenskrig, hvor Grønland havde været isoleret fra omverdenen, var der behov for en videre udvikling af det grønlandske samfund. Den danske statsminister Hans Hedtoft tog i august 1948 til Grønland for at holde møder med Landsrådene i Nord og Syd for at høre om rådenes holdninger, om isolationen af Grønland og den monopoliserede handel skulle ophøre og om modernisering af samfundet skulle påbegyndes.
14 Landsrådene havde kun en dag til at udtale sig, men resultatet var et klart ønske om at få Grønland åbnet og udviklet med det formål at kunne blive i stand til at sammenligne sig med andre samfund både økonomisk og kulturelt. På baggrund af Hans Hedtofts besøg og Landsrådenes ønske om en udvikling af Grønland blev der i november 1948 nedsat en Grønlandskommission, som afsluttede sit arbejde i marts 1950 med udgivelsen af G-50 betænkningen. Den 27. maj 1950 blev der vedtaget otte nye love om nyordningen i Grønland. Nyordningen betød, at de to Landsråd blev lagt sammen til et råd, som skulle residere i Godthåb og samles en gang årligt. De administrativt udpegede Inspektører fra Forstanderskabets tid, som fungerede som formænd for Landsrådene i Nord- og Sydgrønland, var sidenhen blevet til Landsfogeder, og begge Landsfogedembeder i Nord og Syd blev slået sammen til en Landshøvding. Denne Landshøvding, som stadig var en udpeget embedsmand fra Danmark, blev nu indsat som formand for det samlede Landsråd. Samtidigt blev de ca. 62 kommuner reduceret til 16 kommuner. Med den nye lov om nyordningen i Grønland fik både mænd og kvinder over 23 år stemmeret. Og denne nye ret kunne udnyttes, da befolkningen den 29. juni 1951 for første gang fik mulighed for at stemme til Landsrådet. Der var ikke partier, men kandidater som stillede op som enkeltpersoner. I 1951 blev P.H. Lundsteen udnævnt som den første formand for det samlede Landsråd med titlen Landshøvding. Fra Landshøvding til Formand Indtil 1967 var Landshøvdingen formand for Landsrådet og blev udpeget administrativt fra Styrelsen i Danmark, men den 23. maj 1967 holder Jørgen C. F. Olsen sin åbningstale som nestor for Landsrådet og Erling Høegh blev valgt som Landsrådets formand. Landshøvdingen deltog fortsat på møderne og er gennem tiden blevet til det vi i dag kender som Rigsombudsmanden, som fortsat har en plads i Inatsisartut. Landsrådet virkede herefter helt frem til Hjemmestyrets indførelse i Valgperioder Nordgrønlands og Sydgrønlands Landsråd Grønlands Landsråd
15 Fra Landsråd til Inatsisartut Med indførelsen af Hjemmestyret i 1979 blev Landsrådet ændret til Landstinget. I Hjemmestyrets første år var formanden for Landstinget også formand for Landsstyret. Dette blev først ændret i 1988, da Landstinget og Landsstyret hver fik sin formand. Denne overgang betegnes ofte med indførelsen af parlamentarismen i Grønland, hvor man adskilte rammerne for den lovgivende og den udøvende magt. Ved Selvstyrets indførelse den 21. juni 2009 blev begrebet Landstinget med Loven om Selvstyre i Grønland ændret til Inatsisartut. Det første folkevalgte Landsråd i Billede: Arktisk Institut Tekstkilder: Lov nr om Styrelse af Kolonierne i Grønland m.m., 1908 Beretninger og Kundgørelser vedrørende kolonierne i Grønland for aarene , 1914 Beretninger og Kundgørelser vedrørende kolonierne i Grønland for aarene , 1918 Fleischer, Jørgen: Grønlands Lumumba, 2000 Fleischer, Jørgen: I år for 100 år siden startede landsrådet, i: Sermitsiaq nr. 32/2011 Kjær Sørensen, Axel: Danmark-Grønland i det 20. århundrede, 1983 Rosing Olsen, Tupaarnaq: I skyggen af kajakkerne, 2005 Interview med Daniel Thorleifsen i august 2011 Intervied med Jørgen Fleischer i september 2011
16 Inatsisartut Postboks Nuuk Telefon
Demokrati og indflydelse
1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige
Læs mereAqqaluks Plads. Demokratiets vugge i Grønland. Mødesteder gennem tiden
Aqqaluks Plads Demokratiets vugge i Grønland Mødesteder gennem tiden Nutidens demokratiske Grønland har sin vugge i det område, som vi i dag kalder for Aqqaluks Plads Inatsisartut kan kigge tilbage på
Læs mere26. maj Erling Høegh Landsrådets første folkevalgte formand. 50-års jubilæum den 26. maj 2017
26. maj 1967 Erling Høegh Landsrådets første folkevalgte formand 50-års jubilæum den 26. maj 2017 I dag kan vi fejre 50-årsdagen for valget af Erling Høegh som Landsrådets første folkevalgte formand Udgivet
Læs mereINATSISARTUT DET GRØNLANDSKE PARLAMENT
INATSISARTUT DET GRØNLANDSKE PARLAMENT Udgivet af Bureau for Inatsisartut Januar 2015 Alle billeder: Bureau for Inatsisartut med mindre andet er anført. Bureau for Inatsisartut Postboks 1060 3900 Nuuk
Læs mereINATSISARTUT DET GRØNLANDSKE PARLAMENT. Udgivet af Bureau for Inatsisartut August 2018
INATSISARTUT DET GRØNLANDSKE PARLAMENT Udgivet af Bureau for Inatsisartut August 2018 Alle billeder: Bureau for Inatsisartut med mindre andet er anført. Bureau for Inatsisartut Postboks 1060 3900 Nuuk
Læs mereINATSIARTUT. DET GRØNLANDSKE PARLAMENT Kort fortalt
INATSIARTUT DET GRØNLANDSKE PARLAMENT Kort fortalt VELKOMMEN TIL INATSISARTUT Gæster i Inatsisartut bemærker ofte, at Salen i Inatsisartut er meget mindre, end de havde ventet. Men den beskedne størrelse
Læs mere10. marts 2011 FM 2011/19 (EM 2010/48) BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Forretningsordenen vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx 2011 om ændring af landstingslov om vederlag til medlemmer af landstinget og landsstyret m.v.
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereFormandskabets Kontaktudvalgsmøde med folketingets præsidium
INATSISARTUT P a r l i a m e n t o f G r e e n l a n d Nyhedsbrev Af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt 2. halvår 2012 Forord Det fjerde arbejdsår for Inatsisartut indenfor denne valgperiode startede
Læs mereBemærkninger til forslag til Landstingslov om Ligestillingsrådet. Almindelige bemærkninger.
30. marts 1998 FM 1998/18 Bemærkninger til forslag til Landstingslov om Ligestillingsrådet. Almindelige bemærkninger. På nuværende tidspunkt findes et Ligestillingsudvalg. Det er nedsat af Grønlands Landsting
Læs mereQuiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?
7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereÆndringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd. Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet.
18. maj 1998 FM 1998/18-3 Ændringsforslag til forslag til Landstingslov nr. af om Grønlands Ligestillingsråd 3. behandling Kapitel 1. Nedsættelse af Ligestillingsrådet. 1. Landsstyret nedsætter et Ligestillingsråd.
Læs mereKilder. Danske arkiver
Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:
Læs mereTredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00. Landstingets Konstituerende samling 2009
Tredje mødedag, tirsdag den 16. juni 2009, kl. 10:00 Landstingets Konstituerende samling 2009 Dagsordens punkt 2 Redegørelse for dagsorden. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Landstingets møde er åbnet.
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
17. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge
Læs mereGrønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.
Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest
Læs mere27. juni 2012 EM 2012/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
27. juni 2012 EM 2012/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Landstinget pålagde ved landstingsbeslutning på efterårssamlingen 2008 det daværende Landsstyre at undersøge muligheder
Læs mereINATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut
INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 171 - Svar på Spørgsmål 9 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: 6. juni 2005 Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 2-17 af 26. maj 2005 stillet
Læs mereVEDTÆGTER. for. Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed
VEDTÆGTER for Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed Vedtaget på repræsentantskabets ordinære møde den 26. maj 1998 og med ændringsforslag vedtaget på senere repræsentantskabsmøder -
Læs mereMødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.
13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede
Læs mereFolketinget og Christiansborg
Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager
Læs mereDet Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter
Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereVedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.
Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten
Læs mereSTATSMINISTERIET Dato:
Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske
Læs mereNoter. s. 3, linje 14: Oplysningerne om fejringen er taget fra Atuagagdliutit Grønlandsposten, nr. 13, 1953, s
Noter s. 2, linje 3: Jeg har i bogen fulgt den praksis, at jeg indtil 1996, hvor brugen af de danske bynavne blev afskaffet af Grønlands Hjemmestyre, har benyttet mig af de danske bynavne. Dette er almindelig
Læs mereKO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET
KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte
Læs mereVEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør
VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.
Læs mere(Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser)
3. mødedag, fredag den 7. marts, 2008 Dagsordens punkt 46. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om garantifond for skadeforsikringsselskaber.
Læs mereLOVE for Det Danske Missionsforbund
LOVE for Det Danske Missionsforbund 1 Navn og hjemsted 1. Kirkesamfundets navn er Det Danske Missionsforbund. 2. Kirkesamfundets internationale navn er: The Mission Covenant Church of Denmark. 3. Kirkesamfundets
Læs mereVEDTÆGTER for. Kolding Herreds Landbrugsforening
VEDTÆGTER for Kolding Herreds Landbrugsforening LANDBRUGSFORENING Kolding Herreds Landbrugsforening Niels Bohrs Vej 2-6000 Kolding - Tlf. 76 34 17 00 - www.khl.dk 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er:
Læs mereKANUKOKA s vedtægter
KANUKOKA s vedtægter Navn, formål og hjemsted 1. Foreningens navn er KANUKOKA med binavn De grønlandske kommuners Landsforening. Foreningens formål er at varetage kommunernes fælles og almindelige interesser,
Læs mereReferat fra den ordinære Generalforsamling
Referat fra den ordinære Generalforsamling SAS Fotoklub DANMARK Torsdag den 10 Februar 2011. kl: 1900 Dagsorden. iht. vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Formanden aflægger beretning 3. Kassereren fremlægger
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne
Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2012-13 Fremsat den... af justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om kundgørelse af love, anordninger og bekendtgørelser på Færøerne (Ændringer
Læs mereVedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart
Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.
Læs mere30. april 2012 FM 2012/86 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut senest til FM 2013 pålægges at fremlægge en redegørelse for Inatsisartut om de offentlige
Læs mereVedtægter for Træsektionen
Vedtægter for Træsektionen INDHOLDSFORTEGNELSE NAVN OG FORMÅL 1 Navn og hjemsted 2 Formål MEDLEMMERNE 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Eksklusion 6 Kontingent BESTYRELSEN 7 Bestyrelsen 8 Spærreregler, aldersgrænse,
Læs mereRigsombudsmanden i Grønland
Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold UGF alm. del - Bilag 114 Offentligt Rigsombudsmanden i Grønland Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Dato: 3. maj 2006 J.nr.: 415-0001 Indberetning
Læs mereVedtægter for Akademiet for Moderne dans Og Klassisk ballet
1. Navn og Hjemsted Foreningen er stiftet 6. maj 2014. Foreningens navn er Akademiet for Moderne dans og Klassisk ballet v. Det Kongelige Teater Balletskolen Odense, forkortet Akademiet for Moderne dans
Læs mere5.1 I Bornholms Regionskommune vælges ved direkte valg 24 delegerede.
1.0 NAVN 1.1 Selskabets navn er Bornholms Brand A.m.b.a. 2.0 HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er Bornholms Regionskommune. 3.0 FORMÅL 3.1 Selskabets primære formål er at eje aktier i Bornholms Brandforsikring
Læs mereHøring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder
Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:
Læs mereVedr. brevstemning til Inatsisartut, Grønlands Parlament, ved Inatsisartutvalget den 28. november 2014.
Nunamut Namminermut, Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø Indenrigsministeriet Rigsombudsmanden i Grønland Rigsombudsmanden på Færøerne
Læs mereVedtægter for Kreds Øst
Vedtægter for Kreds Øst 1 Kredsens navn Kredsens navn er Kreds Øst. Den udgør en kreds af Finansforbundet i henhold til denne organisations vedtægter. Kredsens hjemsted er Finansforbundets hjemstedskommune.
Læs mereVedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18
Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. CVR-nr.: 31 00 75 18 Vedtægter Foreningen af forsikringstagere i Thisted Forsikring f.m.b.a. Side 1 af 7 1 Navn og hjemsted Foreningens
Læs mereVedtægter For Tønder Handelsstandsforening
Vedtægter For Tønder Handelsstandsforening 1 Foreningens navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er "Tønder Handelsstandsforening" og den har sit hjemsted i Tønder Kommune. 2 Foreningens formål 2.1 Foreningens
Læs mereHer er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.
Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.
Læs mereATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER
ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af
Læs mereIndhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk. Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden i stk.
Fiskeri og fangst 2001:1 Indhandlinger af sælskind for perioden 1988-1998 Figur 1 Indhandling af sælskind fordelt på arter, for perioden 1988-1998 i stk. Stk 50.000 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000
Læs mereVedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011
Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret
Læs mereStandardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse
Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse 1 Navn Kredsens navn er: Epilepsiforeningen Kredsen er stiftet den under navnet: Kredsens geografiske område er kommuner Kredse under Epilepsiforeningen er
Læs mereGrønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet
Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Arbejdsgruppen vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål Sekretariatet Beslutningsreferat fra mødet i Arbejdsgruppe vedrørende stats- og folkeretlige spørgsmål den
Læs mereBestyrelsens forslag til vedtægtsændringer vedr. 3 og 6
Vedtægter for Danmarks Charolaisforening 1 Foreningens navn 1. Foreningens navn er Danmarks Charolaisforening 2. Foreningens hjemsted er foreningens bogholderi 2 Formål 1. Foreningens formål er at varetage
Læs mereVedtægter for Favrskov Lærerforening
Vedtægter for Favrskov Lærerforening 1 Hjemsted Kredsens navn er Favrskov Lærerforening. Den udgør kreds 137 af Danmarks Lærerforening. Kredsen har hjemsted i Favrskov kommune. 2 Formål Kredsens formål
Læs mereINATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads
INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed
Læs mereV E D T Æ G T E R. for. Foreningen Musik i Lejet
V E D T Æ G T E R for Foreningen Musik i Lejet 1 1. NAVN OG HJEMSTED 1.01 Foreningens navn er Musik i Lejet. 1.02 Foreningen har hjemsted i Gribskov Kommune. 2. FORMÅL 2.01 Foreningen har til formål på
Læs mereGRØNLANDS HISTORIE HISTORIE A ELEVHÆFTET
GRØNLANDS HISTORIE HISTORIE A ELEVHÆFTET Operation Dagsværk - od.dk - 33 11 45 40 - od@od.dk INDHOLD MODUL 1: KOLONISERINGEN AF GRØNLAND...3 MODUL 2: MODERNISERINGEN AF GRØNLAND. DEL 1: DET NYE GRØNLAND...4
Læs mereMedlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereT I L K E N D E G I V E L S E
T I L K E N D E G I V E L S E i faglig voldgiftssag FV 2011.0090: Fagligt Fælles Forbund (3F) (advokat Evelyn Jørgensen) mod Dansk Erhverv Arbejdsgiver/ DTLs arbejdsgiverforening for Nykøbing Dag- & Industrirenovation
Læs mereGrundlovsdag. Grønland
Nye tider Grundlovsdag i Grønland Den 5. juni 1953 var en festdag i Grønland. Dannebrog vajede i byerne, og alle havde fri fra skole og arbejde. I Godthåb (Nuuk) gik byens foreninger i parade med bannere,
Læs mereFinansforbundet Januar 2007 Layout: Finansforbundet, Kommunikation
KLAGE INSTANS Finansforbundet Januar 2007 Layout: Finansforbundet, Kommunikation FINANSFORBUNDET KLAGEINSTANS Synes du ikke, at din sag har fået en ordentlig behandling i Finansforbundet? Eller mener du,
Læs mereVedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.
Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders
Læs mereSiumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.
SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler
Læs mereMUSLIMERNES FÆLLESRÅD
Ansøgning om optagelse i Muslimernes Fællesråd For at blive optaget i Muslimernes Fællesråd (MFR), skal den ansøgende forening aflevere ansøgningsskemaet i udfyldt stand sammen med en kopi af foreningens
Læs mere1. Navn 1.1 Foreningens navn er MeetDenmark Dansk Erhvervs- og Mødeturisme ( Foreningen )
Vedtægter for foreningen MeetDenmark - Dansk Erhvervs- og Mødeturisme 1. Navn 1.1 Foreningens navn er MeetDenmark Dansk Erhvervs- og Mødeturisme ( Foreningen ) 2. Hjemsted 2.1 Foreningen har adresse og
Læs mereKommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.
Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.
Læs mereJuridisk faderløse. Pressemøde
Juridisk faderløse Pressemøde København, den 28. april 2014 Aleqa Hammond Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1 I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning
Læs mereVedtægter for Favrskov Lærerforening
Vedtægter for Favrskov Lærerforening 1 Hjemsted Kredsens navn er Favrskov Lærerforening. Den udgør kreds 137 af Danmarks Lærerforening. Kredsen har hjemsted i Favrskov kommune. 2 Formål Kredsens formål
Læs mereKANUKOKA s vedtægter. Navn, formål og hjemsted
Udkast til nye vedtægter (Grundlag: Delegeretforsamlingen nedlægges. Bestyrelsen er herefter KANUKOKA s højeste myndighed. Bestyrelsen består af en fast fuldtidsformand samt borgmestre og 1. viceborgmestre/lederen
Læs mereVedtægt for Nyreforeningen
1 Vedtægt for Nyreforeningen 1 Foreningens navn er Nyreforeningen. 2 Foreningen er landsdækkende inkl. Færøerne og Grønland 3 Foreningens formål er at varetage nyresyges, herunder urinvejssyges, nyredonorers
Læs mere13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget
BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.
Læs mereLad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.
1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den
Læs mereUdkast til. Lov om Grønlands Selvstyre
Udkast til Lov om Grønlands Selvstyre I erkendelse af, at det grønlandske folk er et folk i henhold til folkeretten med ret til selvbestemmelse, bygger loven på et ønske om at fremme ligeværdighed og gensidig
Læs mereMødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.
13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 85 Beslutningsforslag til, at landsstyret pålægges at undersøge mulighederne for sammen med Danmark at oprette et center for international forskning
Læs mere2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter
Vedtægter for Danish Students Abroad 1 NAVN OG HJEMSTED 2 FORMÅL 3 VISIONER OG MÅL 4 FORENINGS STRUKTUR 5 MEDLEMMER 6 GENERALFORSAMLINGEN 7 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 8 BESTYRELSE 9 TEGNING AF FORENING
Læs mere6. ORDINÆR GENERALFORSAMLING.
Side 3 af 8 sendes til offentlig myndighed. Endvidere gælder indsigten revisionsprotokoller, der er forelagt bestyrelsen.skolens årsrapport sendes fra skolen senest 14 dage før generalforsamlingen. 5.
Læs mereOmbudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.
Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.
Læs mereStyrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune
Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2010 1 2 Indhold Skolebestyrelsen... 4 Sammensætning og valg... 4 Mødevirksomhed... 5 Beføjelser...
Læs mereVedtægter for SIND Ballerup-Furesø-Herlev lokalafdeling
Vedtægter for SIND Ballerup-Furesø-Herlev lokalafdeling 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Lokalafdelingens navn er SIND Ballerup-Furesø-Herlev. Stk. 2. SIND Ballerup-Furesø-Herlev er lokalafdeling af SIND Landsforeningen
Læs mereVedtægter for Alufacadesektionen
Vedtægter for Alufacadesektionen 04. juni 2013 Dokumentnr.: 261524 1 Navn og hjemsted Sektionens navn er Alufacadesektionen, der er en sektion under Dansk Byggeri. Alufacadesektionens hjemsted er Københavns
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs mereVEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS
VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS 1. HJEMSTED, FORMÅL, VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING Stk. 1 Hjemsted Skals Efterskole er en uafhængig selvejende
Læs mereKapitel 1 Navn, formål og opgaver.
Socialforvaltningen NOTAT Dato: Sagsnr.: 293579 Dok.nr.: 1803883 Vedtægter for Kontaktudvalget for frivilligt socialt arbejde i Københavns Kommune Vedtægterne er vedtaget første gang i Borgerrepræsentationen
Læs mereLandstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v.
Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Inatsisartut og Naalakkersuisut m.v. Marts 2015 Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.
Læs mere2. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år. 3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab med påtegning af intern revisor.
Ordinær generalforsamling Humlebæk Skoles Forældreforening 10. september 2015 År 2015, 10. september, kl. 20.00, blev der afholdt ordinær generalforsamling i Humlebæk Skoles Forældreforening på adressen
Læs mereDet Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter
Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter
Læs mereForeningen er hjemmehørende i den kommune her i landet, hvor den til enhver tid siddende formand har sin folkeregisteradresse.
Vedtægter for foreningen Danske Naturister 1. Foreningens navn Foreningens navn er Danske Naturister i daglig tale forkortet til DN. Foreningen er hjemmehørende i den kommune her i landet, hvor den til
Læs mereForord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form
Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens
Læs mereBeretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER
Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER 2015 Afgivet af Civilstyrelsen i maj 2015 Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget
Læs mereGENERALFORSAMLING 10 Valg af repræsentanter til Træsektionens generalforsamling 11 Generalforsamling
august 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE NAVN OG FORMÅL 1 Navn og hjemsted 2 Formål MEDLEMMERNE 3 Medlemsforhold 4 Ophør 5 Eksklusion 6 Kontingent BESTYRELSEN 7 Bestyrelsen 8 Spærreregler, aldersgrænse, genvalg,
Læs mereDer skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige
KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets
Læs mereÅr 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.
År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse. For generalforsamlingen forelå følgende dagsorden: 1.
Læs mereEuropaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem
Læs mereVedtægter for Landsforeningen Sind, Regionskreds Sjælland
1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning. Stk. 1. Regionskredsens navn er Landsforeningen SIND, Regionskreds Sjælland I daglig tale anvendes betegnelsen "SIND Sjælland eller "SIND Region Sjælland Stk.
Læs mere4. marts 2016 FM 2016/100. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
4. marts 2016 FM 2016/100 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog under forårssamlingen 2015 et ændringsforslag til et beslutningsforslag (FM 2015/41).
Læs mereTillidsrepræsentanter og suppleanter valgt jfr. 11 bliver automatisk medlemmer af klubben.
Vedtægter 1. Navn og tilhørsforhold Stk.1. Klubbens navn er AC TAP klubben ved Aarhus Universitet. Klubben har hjemsted ved Aarhus Universitet. 2. Medlemskab af organisation og formål Klubben er en arbejdspladsklub
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om Dansk Institut for Internationale Studier
2011/1 BTL 155 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udenrigsudvalget den 16. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om Dansk Institut
Læs mereVedtægter for Dansk Lærerforening i Sydslesvig e.v Inkl. ændringer og tilføjelser (markeret kursiv) Til generalforsamlingen den 18.
Vedtægter for Dansk Lærerforening i Sydslesvig e.v Inkl. ændringer og tilføjelser (markeret kursiv) Til generalforsamlingen den 18. marts 2019 Gældende vedtægt 1.0 Foreningens navn og sæde. 1.1 Foreningens
Læs mere